__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

BEVAR #1/2020 NORDISK KONSERVATORFORBUND DANMARK

LEDER

BEVAR - DET ER JO DET, VI GØR! REGISTRERING

KONSERVERINGSMODULET I SARA PORTRÆTINTERVIEW

KIRSTEN TRAMPEDACH TEKSTILKONSERVERING

KOPIERING AF FANER

KONSERVATORER I ANDRE ROLLER

Å BALANSERE BEVARING OG TILGJENGELIGHED - SKULPTURKONSERVATOR I OSLO KOMMUNES KUNSTSAMLING


Redaktionen Signe Lillebæk Ansvarshavende redaktør, annoncer og layout bevar@nkf-dk.dk Ditte Duus Redaktionsmedlem Annonceansvarlig

BEVAR #1/2020

BEVAR udkommer to gange om året. Næste deadline er d. 1. september 2020. Medlemmer af NKF-dk, skribenter og annoncører får bladet tilsendt. Indlæg til BEVAR sendes til redaktionen, bevar@nkf-dk.dk

Anne Krestina Trollehave Redaktionsmedlem Ansvarlig for kontakt til NKF-netværk Kristina Lindholdt Redaktionsmedlem Ansvarlig for artikelserier Krassimira Frangova Redaktionsmedlem Ansvarlig for kontakt med Konservatorskolen, KADK

Forsiden: Legeskulptur beskrevet i artiklen Å balansere bevaring og tilgjengelighed på side 12. Foto: © Trond A. Isaksen ISSN nr.: 0109-1859 Oplag: 450 Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Korrektur: Anne Krestina Trollehave Annoncering: Kontakt bevar@nkf-dk.dk Husk at fortælle at du har set annoncen i BEVAR, når du handler hos vores annoncører.

Nordisk Konservatorforbund Danmarks bestyrelse Camilla Jul Bastholm Formand formand@nkf-dk.dk

Pernille Holm Mogensen Næstformand og E.C.C.O.-repræsentant ecco@nkf-dk.dk

Pia Lyngberg-Larsen Kasserer kasserer@nkf-dk.dk Astrid Grinder Hansen Postmaster og SoMe postmaster@nkf-dk.dk Maiken Ploug Riisom Arrangementer arrangement@nkf-dk.dk Jannie Amsgaard Ebsen Bestyrelsesmedlem

Vibeke Rask Bestyrelsesmedlem Johs Hamilton Stephensen Suppleant

Mette Humle Jørgensen Bogfører bogfører@nkf-dk.dk Sigrid Ninel Kledal Arrangementer arrangement@nkf-dk.dk Maj Ringgaard Arrangementer arrangement@nkf-dk.dk Bodil Stauning Bestyrelsesmedlem

Signe Hjerrild Smedemark Bestyrelsesmedlem Carola Hilby Netværksgrupper (suppleant) netvaerk@nkf-dk.dk

NKF-dk’s hjemmeside: https://nkf-dk.dk

Fælles Nordisk hjemmeside: www.nordiskkonservatorforbund.org

Redaktør af Meddelelser om Konservering: Rikke Melin, MeddelelserOmKonservering@gmail.com

Forbundsrådets ordfører: Pia Christensson


Indholdsfortegnelse

> >

Leder: BEVAR - det er jo det, vi gør! Fra redaktionen Skrøbelighedens mulighed Mindeord: Lone Billeschou Juhl Mindeord: Puccio Sperino Hæder i Portsmouth ODM’s faglige orienteringsmøde 2019 Referat: Ph.d.-kollokvium på KADK Portrætinterview: Kirsten Trampedach NKF-dk generalforsamling 2020 Abstracts fra Konservatorskolen Kopiering af faner Mindeord: Tim Padfield Å balansere bevaring og tilgjengelighed Konserveringsmodulet i SARA Referat: NKF-symposium 2019 Studiebesøg i Tokyo Nyt fra Konservatorskolen Oversigt NKF-dk’s netværk Information om medlemsskab

04 05 06 10 11 12 14 17 18 21 22 28 32 38 40 42 45 48 49

34

*

*Se forside


LEDER

BEVAR - det er jo det, vi gør!

Af Signe Lillebæk Ansvarshavende redaktør BEVAR bevar@nkf-dk.dk

K

onservatorliv, Bevaring, Velbevaret, The Conservation Curior, Konserveringsnyt, Keeper, Bevaringsmagasinet, Bevares!. Kært barn har mange navne og på trods af, at redaktionen i første omgang selv havde svært ved at komme på idéer, gav jeres forslag os blod på tanden, og der kom flere til. Vores intention med at finde et nyt navn til bladet udsprang af, at vi i redaktionen har ambitioner om at lave et fagligt tidsskrift, der bringer relevante nyheder og artikler og bidrager til at give os et indblik i, hvad som rører sig i vores daglige virkefelt. Vi følte ikke at ”Bulletin” med rette dækkede over alt dette. Selve ordet ”bulletin” betyder: ”kort, officiel meddelelse om en begivenhed, situation eller tilstand” og ”meddelelse om noget, der er sket”, og vores tidsskrift er og skal være mere end det. Det skal have faglig relevans både nu og ud i fremtiden, og samtidig også være med til at samle os omkring det, som er vores fælles mål – at bevare. Vi bestemte os dog for, at det ikke alene skulle være redaktionens beslutning, hvad vores medlemsblad fremover skulle hedde, alle NKF-dk’s medlemmer skulle have en stemme. Vi udvalgte derfor de

4 // BEVAR

3 forslag som internt i redaktionen fik flest stemmer og sendte dem til afstemning hos jer, bladets læsere. Inden vi nåede så langt, gennemgik vi alle forslag og ”smagte” på hver enkelt. Vi var enige om, at det skulle være et navn på dansk, selv om flere af de engelsksprogede navne klingede godt. BEVAR vandt afstemningen stort med over 60 % af stemmerne, så der var ingen tvivl om, hvilket navn I medlemmer bedst kunne lide.

Vi var enige om, at det skulle være et navn på dansk ...

Når nu bladet skulle have nyt navn, følte vi, at det også var et godt tidspunkt at give bladet et ansigtsløft og opdatere format og layout. I denne omgang bliver formatet digitalt, men vi vender tilbage med et trykt blad i efteråret, og her vil I komme til at stå med et lækkert blad i hånden. Med hensyn til layout tager vi det skridt for skridt. Vi beholder mange af de gamle elementer, men vil i en løbende proces de kommende år tilpasse dem yderligere og etablere nye. Bladet har således hermed fra 2020 fået nyt navn og nyt format, men ellers er bladet stadig det samme.


FRA REDAKTIONEN

Og vinderen er ... Karen Borchersen

for vindernavnet BEVAR. Der er to biografbilletter på vej til dig med posten.

Vær med i redaktionen! Det er nu, du skal melde dig for at være med til at forme vores tidsskrift fremadrettet. Vi er en lille, men dedikeret flok, som vil elske, hvis du har lyst til at bidrage.

og beretninger fra disse. Det er en supersmart måde at holde dig selv opdateret på, hvad der sker i og omkring konserveringsfaget, og være i kontakt med aktører på bevaringsområdet.

Som medlem af redaktionen kan du ikke blot være med til at præge indholdet, skrive artikler og interviewe fagfæller, men også være med

En layouter, gerne med kendskab til InDesign. Som layouter er du sammen med en anden layouter ansvarlig for:

til at give det dets fremtidige form og layout. Du får udbygget dine relationer til andre konservatorer og dine kompetencer – og dermed styrket både dit netværk og dit CV. Kontakt redaktionen på bevar@nkf-dk.dk, hvis du vil høre mere om arbejdet.

opsætning af bladet, korrespondance med korrekturlæsere, upload af trykoptimeret fil til trykkeri og godkendelse af rippet fil. Du får adgang til InDesign-programmet og vedligeholdt dine færdigheder på området

Vi mangler blandt andet: En ansvarlig for kontakt til KEP, ODM og andre kursus-, seminar-, konference- og arrangementudbydere. Som kontaktperson er du ansvarlig for at indhente annoncering af kurser, seminarer, konferencer og andre arrangementer samt referater

Vil du bare gerne være med i redaktionen uden på forhånd at vide, hvilke type opgaver, du gerne vil og kan løse, skal vi nok sammen finde ud af det. Hold dig ikke tilbage! Husk at du også som studerende er meget velkommen i redaktionen! De bedste hilsner Redaktionen

Nye og afgående medlemmer af

BEVARs redaktion

Redaktionen blev i efteråret 2019 udviddet med et enkelt medlem, mens vi måtte tage afsked med Jannie Amsgaard Ebsen, som har været med i redaktionen siden sommeren 2015. Ditte Duus Ditte blev b.sc. fra Konservatorskolens grafiske linje, hold 14, i 2007. Hendes bachelor omhandlede bogrestaurering og nedbrydning af læder, og interessen for det håndværksmæssige førte hende videre til Leksand Folkhögskolas linje for bogbinderi. Efterfølgende læste hun dertil boghistorie og museologi på Lunds Universitet. Kombinationen af uddannelser har budt på mange forskellige, praktiske ansættelser, blandt andet på Skissernas Museum i Lund, Lunds Universitetsbibliotek, hos bogbinder Klara K og som underviser indenfor boghåndværk. På nuværende tidspunkt er Ditte projektansat som samlingsmedarbejder på Københavns Museum. Fra 2017-2020 har Ditte været revisor for NKF-dk og i redaktionen vil hun fremover være ansvarlig for annoncering i BEVAR.

Ditte i de nye udstillinger på Københavns Museum. Foto:

BEVAR // 5


TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

Skrøbelighedens mulighed De skrøbelige museumsgenstande er ikke kun til besvær i formidlingsarbejdet. I det ny H.C. Andersens Hus skaber selve skrøbeligheden nye formidlingsmuligheder gennem et tværfagligt samarbejde mellem museumsinspektør og konservator.

Af Henrik Lübker Museumsinspektør, ph.d., Formidling og satsninger – H.C. Andersen, Odense Bys Museer hlk@odense.dk

Af Grylle Beck Carstensen Konservator, Kulturarv, Odense Bys Museer gryca@odense.dk

H

.C. Andersens Hus er i gang med at forvandle sig. Fra at være et klassisk personbiografisk museum er det på vej til at blive et eventyrligt Gesamtkunstwerk, hvor have, arkitektur og scenografi alt sammen tager udgangspunkt i H.C. Andersens eget æstetiske arbejde og de værdier, hans univers er båret af. Det ny museum er nemlig båret af en grundlæggende vision om ikke at tale om H.C. Andersen og hans eventyrlige univers, men at tale som H.C. Andersen og hans eventyrlige univers. Men at omforme Andersens litterære metode til rumlige oplevelser kræver nye og anderledes måder at gribe formidlingen an på, uanset om det gælder tekstning, besøgsflow eller måden genstandene iscenesættes på. I forhold til sidstnævnte er det dog ikke kun ønsket om at arbejde med genstandene på en særligt andersensk måde, som tvinger museet til at tænke nyt. Ny teknologi i form af Microfading Techniques har også synliggjort nødvendige bevaringshensyn i en helt anden målestok end tidligere udstillinger har måttet forholde sig til. Microfading er en accelereret lysældningstest, hvor et meget lille område udsættes for en meget intens lyskilde for at fremprovokere en 6 // BEVAR

Det ny museum er nemlig båret af en grundlæggende vision om ikke at tale om H.C. Andersen og hans eventyrlige univers, men at tale som H.C. Andersen ...

farveændring. Farveændringen bliver målt i realtid og stoppes derfor inden, den kan opfattes med det blotte øje. Tidligere, indenfor bevaring, har man i forbindelse med udstillinger arbejdet med en overordnet inddeling af materialegrupper i forhold til standarder for lysintensitet. Nu kan man ved hjælp af Microfading helt konkret måle, hvor lysfølsomme de enkelte genstande er, og derfor arbejde præcist med antallet af

FAKTABOKS Microfading: Størrelsen af farveændringen udtrykkes som antal luxtimer ved 1 Just Noticeable Fade (JNF). JNF: Svarer til den farveændring, der lige netop er synlig for det blotte øje. Luxtimer: Lysintensiteten ganget med den tid genstanden bliver belyst, altså den akkumulerede lysmængde.


TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

Visualisering af Det ny H.C. Andersens Hus i Odense. Kengo Kuma & Associates, Cornelius Vöge & MASU Planning

luxtimer genstanden bliver eksponeret for, i forhold til lysets samlede nedbrydende effekt. I forbindelse med tilrettelæggelsen af udstillingerne i det nye museum er alle tegninger, papirklip og udvalgte manuskripter af H.C. Andersen blevet microfadet. Resultaterne har bl.a. vist, at en stor del af tegningerne er mindre lysfølsomme end først antaget. Det skyldes imidlertid for en stor dels vedkommende fortidens synder i form af lange udstillingsperioder med høj lysintensitet og konservering,

Microfading af H. C. Andersens papirklip, Odense Bys Museer. Foto: Nermin Hasic

hvor ikke alle langsigtede aspekter af behandlingen har været kendt. Skaden er med andre ord allerede sket. Undersøgelsen af genstandene har givet en eksakt viden om genstandenes fysiske tilstand samt deres lysfølsomhed, og dette har været med til at afgøre udstillingslængde og de mere præcise rammer for udstillingsforholdene. Udvælgelsen af genstande og behov for rotation eller minimering af lyseksponeringen er derfor sket som et løbende tværfagligt samarbejde mellem museumsinspektør og konservator. For mange vil bevaringsforholdene opfattes som snærende for formidlingen, men vi har i stedet forsøgt at vende det til en unik mulighed for at nytænke formidlingen og ikke mindst relationen mellem genstand og gæst. Når genstandene pludselig bliver besværlige og i deres skrøbelighed ikke blot byder sig til som funktion for vores formidling, men også påberåber sig en ret til at eksistere på egne præmisser, bliver de nemlig en forstyrrelse. De kræver, at vi anerkender dem i deres skrøbelighed, fordi de ikke bare som normalt i museumsudstillinger står parat til at blive handlet med. Og også overalt i eventyrene finder man eksempler på, hvordan H.C. Andersen har blik for skrøbeligheden og forgængeligheden, og hvordan han skildrer en verden, hvor også perspektiver uden for den menneskelige horisont dukker op og længselsfuldt insisterer på at være til og have selvidentitet. I Andersens univers er tingene, planterne og dyrene på den vis alligevel ikke så forskellige fra menneskene: Skrøbeligheden og forgængeligheden synes at være fælles temaer på tværs af det menneskelige og ikke-menneskelige. Museumsgenstandenes skrøbelighed og deraf følgende bevaringshensyn forstyrrer på den vis den museale vanetænkning og fremprovokerer formidling, der synliggør genstandens udsathed i den måde, de står til rådighed for gæsternes blikke. Samtidig levendegør skrøbeligheden genstanden – i stedet for at BEVAR // 7


TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Bevaringshensynene gemmes på den vis ikke bort, men integreres i stedet i formidlingen på en sådan vis, at det forhold, at lyset er dæmpet, eller at en genstand er fraværende, eller at man kigger på genstandene gennem små glughuller, bliver en meningsfuld del af oplevelsen og forståelsen.

Papirklip af H. C. Andersen, Odense Bys Museer. Foto: Grylle Beck Carstensen.

den blot er et statisk objekt, som problemfrit kan bruges og misbruges i en overordnet museal fortælling, flyttes opmærksomheden over mod genstandens materielle egetliv. Derved nedbrydes et traditionelt udstillingshierarki, og genstandene kommer i stedet i øjenhøjde med gæsterne. Udstillingen bliver således til et møde mellem forskellige måder at være i verden på frem for en udlægning af verden. Også i forhold til selve udstillingstilrettelæggelsen bliver synliggørelsen af genstandenes skrøbelighed et omdrejningspunkt for nedbrydelsen af museal silotækning og tværfaglige skel og hierarkier, da et samarbejde mellem formidlings- og bevaringsarbejdet er absolut nødvendigt, såfremt både udstilling og bevaringshensyn skal tilgodeses. Netop fordi H.C. Andersens univers er fyldt med ting, der gør noget, mener noget og vil noget, har det været oplagt at skabe formidling, hvor genstandenes skrøbelige livfuldhed bliver en del af historiefortællingen.

I afsnittet om H.C. Andersens kærlighedsliv er omdrejningspunktet eksempelvis de mange forskellige forklaringer, der kan gives på, hvorfor H.C. Andersen aldrig udlevede et kærlighedsforhold. Selv forklarer Andersen, at det skyldtes hans økonomiske situation. Genstandene, der var førstehåndsvidner til de forliste forhold, har dog hver især deres egne bud, baseret på hver deres egen måde at se verden på. Læner du dig ind mod montrerne, hvisker de dig deres hemmeligheder. Og engang imellem, kun engang imellem, har en sommerfugl forvildet sig fra eventyruniverset ind i det biografiske univers og lander på en af de ellers mørklagte montre, der bliver belyst, mens sommerfuglen fortæller sin version af, hvorfor det ene eller andet forhold aldrig blev til noget. Mange år efter forelskelserne var aftaget, skrev Andersen nemlig eventyret om sommerfuglen, hvor det pludselig ikke længere var den økonomiske situation, der var problemet, men noget helt andet. Ved at tage udgangspunkt i Andersens kærlighedsliv som et mysterium og kombinere det med sommerfuglens flagrende natur som overordnet fortælling, kan vi iscenesætte en flerstemmig, hemmelighedsfuld verden, der tillader os at bruge mørket (og hvisken) som effekt og kun momentvis belyse montrer én ad gangen. Endnu mere radikalt går vi til værks i iscenesættelsen af H.C. Andersens manuskript til eventyret ”Sommergjækken”, som handler om den plante, vi i dag kender under navnet vintergæk. Andersens eventyr er en fortælling om udsathed, om at komme for tidligt og om at gå til grunde. Manuskriptet deler denne skrøbelighed, da det er så lysfølsomt, at det nærmest ikke kan udstilles. Derfor har vi iscenesat det i fuldstændig mørke. Når du som gæst kigger ind af et lille glughul, ser du således kun manuskriptets fravær, alt imens en stemme fortæller dig, at du kom for tidligt, det er ikke i dag, ikke endnu. Måske i næste uge. Måske!

Genstandene bliver aktive, performative. De gør noget ved gæsterne ...

Forside af H. C. Andersens manuskript til “Sommergjækken”, Odense Bys Museer. Foto: Grylle Beck Carstensen.

8 // BEVAR

Ved at tage genstandenes skrøbelighed på sig som et formidlingsanliggende muliggøres, som ovenstående eksemplificerer, en levendegørelse af dem. Genstandene bliver aktive, performative. De gør noget ved gæsterne, og derved skabes et mere ligeværdigt møde mellem gæst og genstand, frem for at genstanden blot er en funktion i en fortælling. I øjenhøjde bliver genstandens skrøbelige fortælling et spejlingspunkt – en erkendelse af, at også mennesker er skrøbelige, forgængelige væsener bundet af vores materie, af, at vi er kød og blod, der engang skal forsvinde, og af, at alt ikke blot er til for os. Netop dét


TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

... i det ny museum har vi forsøgt at finde måder, hvor bevaringshensyn og formidlingshensyn styrker den samlede fortælling ...

betoner H.C. Andersen igen og igen, når han i eventyrenes slutninger igen og igen fortæller, hvordan alle fortællinger og alting får en ende. I tilrettelæggelsen af udstillingerne i det ny museum har vi forsøgt at finde måder, hvor bevaringshensyn og formidlingshensyn styrker den samlede fortælling, men det ny museum er på mange måder stadig uudforsket territorie i forhold til lyset. For ét er vores antagelser og anslåede beregninger, og noget andet er virkeligheden. Der er ikke kun belysning i montrerne, men også rengøringslys, arrangementer udenfor åbningstid og nogle steder også dagslys. Derfor vil der fremadrettet være et behov for monitorering af lyset samt en fortsat evaluering af tiltag for at optimere bevarings- og formidlingshensyn. Væsentligst er det dog, at udviklingen også fremadrettet forudsætter et nært tværfagligt samarbejde, hvis vi skal forløse det formidlingspotentiale, der ligger i genstandene selv, deres skrøbelighed og den mulighed, de giver os, for at vi som gæster i museumsudstillingen kan spejle os i andet end os selv.

BEVAR // 9


MINDEORD

Mindeord om

Lone Billeschou Juhl Bevaringscenter Nord har mistet en ildsjæl!

Af Lisbeth Præstegaard Konservator, bac.scient.cons., Bevaringscenter Nord lp@bcnord.dk

Af Laura Hesel Bonde Konservator, cand.scient.cons., Bevaringscenter Nord lhb@bcnord.dk

P

å Bevaringscenter Nords vegne er det med stor sorg, at vi må meddele, at vores dejlige kollega Lone Billeschou Juhl gik bort d. 23. november 2019 efter halvandet års alvorlig sygdom, kun 57 år gammel. Lone blev uddannet på Konservatorskolens kulturhistoriske linje i 1986. Lone fik straks ansættelse på Kulturhistorisk Museum Randers, hvor hun havde 10 gode år. I 1996 startede Lone på Bevaringscenter Nord i Vodskov nord for Aalborg, hvor hun kom til at lægge sit arbejdsliv i de næste 24 år.

Lone var et nysgerrigt og favnende menneske med mange alsidige interesser som musik, kunst, gastronomi og historie. Rejser gik gerne til nordiske eller historiske destinationer, og herfra hjembragte hun for eksempel adskillige finurlige specialiteter til bevaringscenterets frokostbord. Lone var opmærksom og omsorgsfuld, oprigtigt interesseret i sine kolleger og medmennesker. Aldrig glemte hun at spørge til vores weekend, og ofte fandt vi lidt chokolade et par lakridser eller en lille blomst på vores bord fra hende. Lone havde en dejlig humor, som resulterede i mange grin, kærlige drillerier og god stemning på værkstedet. Vi vil alle huske Lone som et stort menneske med et stort hjerte, og vi vil savne vores dejlige kollega meget. Vi vil i mange år fremover blive mindet om Lones virke gennem hendes skrift her og der, de blå pletter som markerer hendes værktøj og meget mere. De vil være en lille ”hilsen”, og vi vil stoppe op en stund og tænke varmt på Lone. Bevaringscenter Nord skylder Lone stor tak for en enestående indsats! Æret være Lones minde!

Lone kom til Bevaringscenter Nord få år efter værkstedets oprettelse og var på den måde, sammen med sin søster Hanne, med til at forme den kulturhistoriske afdeling. Lone havde en stor interesse og viden indenfor arkæologi og forestod konserveringen af mange spektakulære arkæologiske fund. Hun havde et fantastisk samarbejde med museernes arkæologer og inspektører, som respekterede og værdsatte hendes faglige viden på området. Lone var en utrættelig frontkæmper for samlingsvaretagelse på museerne. Hun fik i dette vigtige arbejde en god og varig kontakt med alle personalegrupper på museerne. Lone forstod vigtigheden af, at konservatoren må være synlig, aktiv og myndig i sin rolle som rådgiver. Udover de arkæologiske konserveringsopgaver varetog Lone alle områder af det daglige arbejde i den kulturhistoriske konserveringsafdeling. Hun lagde især et stort engagement i værkstedets praktikanter og nyansatte, så de både blev grundigt oplært i arbejdsopgaverne og samtidig følte sig godt taget imod. Vi var desuden så heldige, at Lone altid havde det store overblik over opgaver, lagre, materialer og procedurer, så vi altid kunne gå til hende og få svar. 10 // BEVAR

Lone Billeshou Juhl Foto: Bevaringscenter Nord


MINDEORD

Mindeord om

Puccio Speroni

Gengivelse af mindeord publiceret på ICC’s hjemmeside.

Af Mikkel Sharff Lektor, Konservatorskolen, KADK ms@kadk.dk

Af Prof. Dr. Jørgen Wadum Centerleder CATS og seniorforsker, Statens Museum for Kunst j.wadum@smk.dk

A

fter a long period of illness, conservator and former head of paintings conservation at the National Museum of Denmark, Puccio Speroni, died at nearly 80 years old. Puccio came to the world in Impruneta, a town situated in the rolling hills south of Florence. He was trained as a scenographer from the Accademia di Belle Arti di Firenze, but as scenography appeared to be breadless in those days, Puccio Speroni gained employment in the conservation workshop at the Uffizi Museum in 1964. The devastating flooding of the Arno River in 1966 became a definitive time, pointing him toward his future work. Puccio was hired at Limonaia di Boboli (the Greenhouse in the Boboli Park behind Palazzo Pitti) in 1968 and led the rescue efforts for the many works of art that had been damaged by the flood water

Besides his work at the National Museum, Puccio Speroni was also active within the International ICOM Committee for Conservation (ICOM-CC), where he sat on the board from 1993-1999, serving the last three years as vice president. He was part of organizing the first Eastern European ICOM-CC conference in Dresden in 1990 immediately after the fall of the Iron Curtain. In 2002, Puccio received the ICOM-CC’s medal of merit in recognition of his important work for the organization and for his career as a conservator. After his retirement Puccio Speroni resumed painting and made several works with compositions and portraits. In 2010, a retrospective exhibition of his work was held at the Italian Cultural Institute in Hellerup, Denmark. At the exhibition opening, one could meet a large and varied crowd of Puccio’s friends and acquaintances; such social and festive gatherings were well-known ingredients throughout Puccio’s life in Denmark. Countless are the dinner parties and carnivals which he and his wife Kirsten Trampedach, a recently retired wallpaintings conservator from the National Museum, held in their beautiful and extremely welcoming home in Copenhagen. Among his friends their home were referred to as ‘Pensione Speroni’, and many local and international guests have benefited from the hospitality and the daunting Italian cuisine that was shared in abundance, something that will stand as a strong and beautiful memory of a now dearly missed Tuscan colleague and friend.

and mud. Young volunteers who traveled to Florence from around the world to help after the disaster reported that they were put to work in Limonaia di Boboli, where Puccio Speroni instructed newcomers in the necessary first aid for the works of art. From 1969 to 1976 Puccio Speroni worked at various conservation workshops at Fortezza da Basso which care for the many collections and works of art in Tuscany. Chief conservator Steen Bjarnhof (Statens Museum for Kunst, Denmark) participated with several colleagues from the Nordic countries in the rescue work in Florence, and in 1977 he invited Puccio to work for a 6-month period at the Danish Art Museum. In 1978, following this stint, Puccio moved to the Danish National Museum’s workshops in Brede. He eventually became head of paintings conservation and worked there until 2000. In addition to conservation and restoration at the National Museum, Puccio was actively engaged in developing new conservation equipment and methods, participated in teaching at international summer school programs on recent lining techniques and published the results widely.

Puccio Speroni (1939-2019) teaching summerschool workshop in 1986. Photo: Private

BEVAR // 11


KONFERENCE

Hæder i Portsmouth Man siger, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen – og det var netop den følelse samt en umådelig stolthed den danske delegation sad med, da Poul Jensen, tidligere seniorforsker på Nationalmuseets Bevaringsafdeling, i maj 2019 modtog den prestigefyldte LIFETIME ACHIEVEMENT AWARD på den 14. ICOM-CC Wet Organic Archaeological Materials Working Group Conference i Portsmouth, England.

Af Nanna Bjerregaard Pedersen Lektor, ph.d. KADK, Konservatorskolen nbje@kadk.dk

I

maj 2019 tog en delegation af danske konservatorer til Portsmouth i Sydengland for over fem dage at deltage i den 14. ICOM-CC Wet Organic Archaeological Materials Working Group Conference – i daglig omtale WOAM Konferencen. I dette regi mødes i omegnen af 100 fagfolk fra hele verden hver tredje år for at udveksle viden om metoder til konservering, bevaring, udstilling, analyse og dokumentation af vanddrukne organiske materialer.

Konferencens trækplaster var orlogsfartøjet Mary Rose, som i første halvdel af 1500-tallet indgik i den engelske flåde under Henrik 8.’s regeringstid. Mary Rose kæntrede og sank under et søslag ud for Portsmouth i 1545. I 1971 blev Mary Rose genopdaget, og skroget blev bjærget sammen med tusindevis af tilhørende genstande i oktober 1982. Nu, omkring 35 år efter bjærgningen, er Mary Rose færdigkonserveret og står smukt i et nyt flot museum (Foto 1). Konferencemiddagen blev indtaget i selve Mary Rose Museet, efter at både Mary Rose og alle de udstillede genstande var blevet nærstuderet og diskuteret. Desuden bød konferencen på et besøg på Mary Rose Trusts konserveringsværksted: Træ, tovværk, PEG og frysetørringsapparatur i lange baner (Foto 2-3).

Nu, 35 år efter bjærgningen, er Mary Rose færdigkonserveret og står smukt i et nyt flot museum

Foto 1: Mary Rose, som skroget nu er udstillet på The Mary Rose Museum. Foto: Anne Moesgaard, Nationalmuseet

12 // BEVAR

Vigtige temaer på konferencen var undersøgelser af nye konserveringsmetoder, om-konservering af alunkonserverede trægenstande, udstilling og langtidsmonitorering af store træ konstruktioner, behandling af træ infiltreret med metalsalte og konserveringsproblematikker med så forskellige materialer som vanddrukkent elfenben, kalfatringsmateriale, bastfibre og sågar et vokslys samt fyrsvampe.


KONFERENCE Nationalmuseet over en periode på 22 år bidraget med udvikling af imprægnerings- og sorptionsteori, forståelse for frysetørringsprocessen samt in situ bevaring. Det er derfor fuldt fortjent, at Poul ved WOAM Konferencen modtog WOAMs Lifetime Achievement Award. Prisen gives for dedikeret og fremtrædende arbejde med vanddrukne organiske materialer over et livslangt karriereforløb samt enestående bidrag med signifikant indflydelse på udvikling af undersøgelser, behandlinger og konservering af denne materialegruppe. Mit håb er, at Danmarks internationale anderkendelse kan holdes i hævd i mange generationer fremover, så Danmark fortsat kan bidrage med at sikre den vanddrukne organiske kulturarv efter de højest mulige standarder.

Foto 2: Besøg på Mary Rose Trusts konserveringsværksted i Portsmouth i forbindelse med WOAM konferencen 2019. Foto: Nanna Bjerregaard Pedersen

Poul kunne desværre ikke selv være til stede ved overrækkelsen af prisen, da han heldigvis stadig er en aktiv spiller i udvikling af metoder og udstyr til analyser og monitorering af vores kulturarv som selvstændig konsulent. Forfatteren af nærværende artikel gik derfor på podiet og modtog Pouls pris, som ved en lille mere uformel ceremoni på Nationalmuseets Konserveringsværksted i Brede blev overrakt Poul (Foto 4 og 5). Et stort tillykke og en stor tak til Poul for han uvurderlige arbejdsindsats for vores vanddrukne kulturarv.

Foto 3: Lange baner af tovværk fra Mary Rose ligger til opbevaring efter konservering på konserveringsværksted i Portsmouth. Foto: Nanna Bjerregaard Pedersen

Vi har i Danmark en lang tradition for ikke bare konservering af vanddrukne organiske materialer, men også at udvikle og forstå vores metoder og materialer. Den danske delegation var da også godt repræsenteret i programmet med flere konferenceoplæg og posters. Poul Jensen er en central brik i denne tradition og har formået på smukkeste vis at videreføre Danmarks internationale anerkendelse inden for området. Poul har som forsker og senere seniorforsker på

Foto 4: Poul Jensen overrækkes WOAMs Lifetime Achievement Award ved en lille uformel ceremoni ved Velux-tanken på Nationalmuseet i Brede. Foto: Anette Hjelm Petersen, Nationalmuseet.

Poul Jensen er en central brik i denne tradition og har formået på smukkeste vis at videreføre Danmarks internationale anerkendelse inden for området.

Foto 5: Nærbillede af Pouls pris. Foto: Nanna Bjerregaard Pedersen

BEVAR // 13


REFLEKSION

ODM’s faglige orienteringsmøde 2019 Konservatorgruppens indhold på 2019 ODM’s Kultur-, Natur- og Kunstfaglige orienteringsmøde bar præg af videndeling om overordnede strategiske konserveringsemner frem for oplæg om konserveringsbehandlinger, mens de fælles sessioner sammen med Natur, Kunst og Nyere Tid havde fokus på, hvordan de forskellige fagligheder på museer finder fælles tværfagligt afsæt for de bedste løsninger på museernes forsknings- og formidlingsinitiativer. På kommende ODM’s orienteringsmøde i november 2020 tager vi hul på emnet FN’s Verdensmål, og hvordan konserveringsfaget kan være en aktiv aktør i forhold til verdensmålene.

Af Rikke Bjarnhof Fag- og institutleder, KADK, Konservatorskolen rbja@kadk.dk

Af Jesper Stub Johnsen fil.dr., MPA, vicedirektør samt leder af Forskning, Samling og Bevaring, Nationalmuseet jesper.stub.johnsen@natmus.dk

K

onserveringsfaglige oplæg – op i helikopteren Da vi indkaldte forslag til indlæg i konservatorgruppens møde til 2019-udgaven af ODM’s faglige orienteringsmøde, efterlyste vi alle typer af indlæg, der videreformidede praktiske erfaringer, løsning af konkrete opgaver, nye erkendelser eller forskning, som I ønskede at dele med jeres fagfæller. Da mødet gik i gang, havde vi indledningsvist samlet konservatorgruppen alene og startede traditionelt med otte indlæg, som kollegaerne selv havde budt ind med. Interessant nok viste det sig, at alle indlæg, der var kommet i forslag, præsenterede og drøftede overordnede problemstillinger, der gik fra helhedsløsninger omkring eksempelvis bevaringsstrategi af en koldkrigsbunker, principper og problemer for bekæmpelse af skadedyr, helhedsblik på samlinger og historiske interiørudsmykninger i et teknisk og betydningsperspektiv. Interessant at konstatere at der i år ikke var præsentationer, der tog udgangspunkt i konkrete behandlingsmetoder eller erfaringer fra konkrete konserveringsopgaver. Gad vide om det er et tilfælde eller en tendens i faget, at vi nu kigger mere holistisk på bevaringsproblemer? 14 // BEVAR

Helhedsløsninger og bevaringsstrategi dominerede oplæggene i konservatorgruppen.

Tværfaglige samarbejder – ned i det konkrete Resten af mødet foregik i tre forskellige seancer arrangeret i fællesskab med andre faggrupper på orienteringsmødet: Kunst, Naturhistorie og Nyere Tid. Først var der en ekskursion til Center for Bevaring af Kulturarv, Vejle, sammen med kunstgruppen, under hvilken der var to indlæg, der formidlede forskningsprojekter, hvor konservatorer og kunsthistorikere har arbejdet sammen om fælles problemstillinger. Her blev det vist, hvordan to fagligheder i ligeværdigt samarbejde giver nye

Diskussion om lysfølsomhed af kunst på papir med konservator Maja Forsom Sandahl og deltagere i Kunst- og Konservatorgruppens besøg på Center for Bevaring af Kulturarv, Vejle, med tema om tværfaglig forskning. Foto: Jesper Stub Johnsen


REFLEKSION resultater, som ikke opnås, hvis den ene blot bestiller et bidrag fra en anden faglighed. Vi blev præsenteret for brugen af Microfading, der angiver et objekts følsomhed. Metoden giver et nyt beslutningsgrundlag for udstilling af lysfølsomme værker, der hviler på et faktuelt snarere end et skønsmæssigt grundlag. At samles flere fagligheder omkring en præsentation af et konkret projekt og et konkret objekt gav en anden diskussion i grupperne end blot at overvære en præsentation som tilhørere med efterfølgende spørgsmål og svar. Med udgangspunkt i forskningsblikket fik vi også en præsentation af det nye fagfællebedømte tidsskrift ”Tings Tale”, der netop har som formål at præsentere tværfaglig museumsforskning med udgangspunkt i museernes samlinger. Hold godt øje med dette initiativ, hvor nye erkendelser mellem det bevaringsfaglige og andre museumsrelaterede fagligheder synes at have gode muligheder for at blive publiceret, selvom der vist allerede er en lang venteliste med artikelforslag.

Når bevaring og formidling skal nå samme mål Herefter havde konservatorgruppen og naturhistorisk gruppe en fælles tematik med oplæg og gruppearbejde om brug og bevaring – udfordringer og synergi, når bevaring og formidling skal nå målet sammen. Gennem underholdende og tankevækkende præsentationer var det overraskende, set ud fra et traditionelt kulturhistorisk museumsperspektiv, at opleve dels ønsket om den meget aktive brug og omgang med genstandene i formidling på naturhistoriske museer, dels de diskussioner dette medfører mellem konservatorer og formidlere samt konservatorernes rolle i formidlingen. Vi blev præsenteret for en værdisætning og diskussion omkring autenticitet ved genstandene, som for os med en overvejende kulturhistorisk baggrund viste overraskende forskelle mellem et naturhistorisk og kulturhistorisk museum. Alt synes at være til forhandling på de naturhistoriske museer!

Vi værdsætter de tværfaglige diskussioner sammen med orienteringsmødets øvrige grupper.

Konservator Abdi Hedayat fra Statens Naturhistoriske Museum viser en “mølædt” tukan fra København Zoo, udstoppet til en særudstilling, hvor den har været udsat for publikum og “vind og vejr”. Den velbevarede tukan er derimod indsamlet i slutningen af 1800-tallet fra et regnskovsområde i Rio de Janeiro, der for længst er fældet og blevet til by. Derfor er præparatet helt unikt og et ”bevis” for artens historiske udbredelse. Foto: Jesper Stub Johnsen

Genstandenes udsagnskraft og betydning – hvilke anderledes formidlingsgreb kan man bruge til skrøbelige genstande? Årets orienteringsmøde blev afsluttet sammen med Nyere Tids gruppe over et fælles tema om genstandenes udsagnskraft og betydning. Vi havde inviteret tre oplægsholdere og tre kollegaer i et panel, der repræsenterede såvel et samlingsperspektiv som et bevaringsblik. Her skulle panelets deltagere fra hver deres perspektiv, debattere oplæggene, som grundlag for diskussioner i plenum om skrøbelige, farlige eller særligt værdifulde genstande – altså genstande med særlige udfordringer i krydsfeltet mellem bevaring og formidling. Vi hørte om kolera på flaske fra Medicinsk Museion og H.C. Andersens klip og breve, der er lige så følsomme, som han selv var i sin tid. Tidligere tiders formidling havde brugt de lysfølsomme genstandes udstillingstid (jf. ovenfor), så det ikke var noget udstillingstid tilbage. Vi blev præsenteret for løsninger, hvor genstandene blev udstillet skjult for publikum, men poppede uforudsigeligt og tilfældigt op! Den fællesfaglige diskussion var meget inspirerende set ud fra den fremmedgørelse af genstanden, som nogen mente, kommer til udtryk gennem de hvide handsker. Men frygten for genstandenes sårbarhed skal ikke gøre museumsfolk bange for at bruge genstande. Der var fine eksempler på, at når kreativiteten kommer i spil, kan selv skrøbelige genstande formidles på en måde, der både pirrer nysgerrigheden og ikke går på unødig kompromis med bevaringen. Uanset faglighed var der enighed om, at genstandene ikke er til besvær, og at man gerne må løbe en (kalkuleret) risiko i formidlingen.

BEVAR // 15


Gallerireol med netdøre Effektiv opbevaring med op til 400 m2 ophængsplads på blot 50 m2 gulvareal.

Indretning med omtanke Hjulmagervej 11 • DK-4300 Holbæk Tlf. 59 18 63 63 • Fax 59 18 66 14 info@scan-flex.dk • www.scan-flex.dk


REFERAT

Ph.d.-kollokvium på KADK I november 2019 afholdte Konservatorskolen, KADK et ph.d.-kollokvium. Kollokviet havde til formål at samle ph.d.-studerende og deres vejledere for at præsentere og diskutere igangværende forskningsprojekter.

Af Louise Maria Husby Ph.d.-studerende, Konservatorskolen, KADK lhus@kadk.dk

P

h.d.-kollokviet, The Ulrich Schießl PhD Colloquium, blev afholdt af KADK i samarbejde med The Nordic Conservation Programmes Network og ENCoRE. Ud over muligheden for at fremlægge og modtage kritik til gavn for den ph.d.-studerende, gav kollekviet indblik i diversiteten indenfor konserveringsrelateret forskning. Et bredt spektrum af emner blev fremlagt i løbet af de to dage kollokviet forløb. Hovedparten af projekterne beskæftigede sig med teknisk kunsthistorie eller metoder til bevaring af materialer og samlinger, mens enkelte ph.d.-studerende arbejdede med konservering i ikke-vestlige kulturer, konserveringens historie og udvikling af identifikationsmetoder. Udfordringer forbundet med konservering i ikke-vestlige kulturer blev eksemplificeret ved ph.d.-projekter i henholdsvis Mongoliet og Libanon. Restaurering af et buddhistisk tempel besværligøres af ekstreme vejrforhold, og bevaring af libanesiske mosaikker hæmmes af manglende interesse og ressourcer. Projekter i kategorien forbeholdt konserveringens historie omhandlede efterstræbelser på at dokumentere bevaringsteknikker i Østrig fra 1950-2000, historisk bogbinderi i Polen, en historisk injektionsmetode til bevaring af menneskelige præparater og den tyske konservator Kurt Wehlte’s indflydelse i Nazi-Tyskland. Projekterne skal i nogle tilfælde udmunde i databaser til bevaring af konserveringsfaglig viden, der

skal bidrage til efterfølgende forskning og konservering. Ligeledes skal et ph.d.-projekt om nye teknikker til materialeidentifikation styrke fremtidig forskning og konservering. Projekterne indenfor teknisk kunsthistorie omhandlede 1700-tals loftmalerier og kineserier i Polen, 1800-tals malerier i gårde og kirker i Sverige, et relikvie i Finland, maleteknik indenfor barokken samt vores egen Jens Juels maleteknik. Projekterne havde til fælles at ville skabe indblik i kunstens oprindelige udtryk og betydning, hvordan kunsten afspejler datidens sociale sammenhænge og/eller undersøge værkernes ophav og akkreditering. Flertallet af ph.d.-projekterne omhandlede bevaring af materialer og samlinger, herunder undersøgelser af geler eller kompresser til rensning af kalkmalerier, geler til fernis fjernelse, luftforurening i museer og på magasiner, bevaring af samtidskunst, deriblandt fluorescerende farvestoffer, samt udviklingen af et nyt konsolideringsmateriale til dublering og kantdublering. Fælles for flere af ph.d.-projekterne var udfordringerne forbundet med manglende standarder, f.eks. indenfor prøvematerialer. Derudover skal mange discipliner jongleres, da konservering omfatter flere fagligheder, hvorved nødvendigheden af tværfagligt samarbejde understreges. Imidlertid sås store forskelle med hensyn til de rammer den enkelte ph.d.-studerende havde til projektet. Kollokviet rummede deltagere fra otte forskellige EU-lande. I Denmark er projekterne begrænset til tre år. Til sammenligning har tyske ph.d.-studerende seks år. Derimod er danske ph.d.-studerende ofte fuldt finansieret, hvor studerende fra andre lande må arbejde samtidigt. Kollokviet gav derfor indsigt i den forskning, der finder sted indenfor konserveringsfeltet i Europa, samt dens forudsætninger og var til gavn for den generelle faglighed og fagets udvikling. BEVAR // 17


PORTRÆTINTERVIEW

Kirsten Trampedach BEVARs portrætinterviewserie indeholder mindre interviews, primært med konservatorer fra det danske konservatormiljø, som gennem en længere årrække har arbejdet med konserveringsfaget og præget konserveringsmiljøet. I dette nummer fortæller Kirsten Trampedach om sit virke som kalkmalerikonservator og kirkekonsulent hos Nationalmuseet gennem de sidste knapt 50 år.

Af Kristina Lindholdt Kandidatstuderende, Konservatorskolen Redaktionsmedlem BEVAR krli1615@du.kadk.dk

E

n, to, tradition: jeg har fået lov til at fortsætte min tour de force i konserveringsfagets grand old ladies, denne gang med Kirsten Trampedach, der efter et halvt århundrede i kalkmaleriets tjeneste gik på pension 1. oktober 2018. Det er derfor med en vis ærbødighed, at jeg træder indenfor i Kirstens lejlighed i indre København, hilser på hendes to katte og gør klar til at høre om en karriere, der om nogen følger konserveringsfagets udvikling i Danmark. Man kan ikke sige Kirsten Trampedach uden at sige kalkmalerier. Eller måske er det omvendt. Faktum er, at Kirsten efter et halvt århundrede inden for konservering har sat sit aftryk på faget – hvilket bedst kommer til udtryk i hendes helt store projekt. ”I begyndelsen af 90’erne begyndte jeg at drømme om en bevaringsplan for kalkmalerierne. Der var på det tidspunkt ikke noget landsdækkende overblik, og en kirke skulle selv henvende sig, hvis der

“I begyndelsen af 90’erne begyndte jeg at drømme om en bevaringsplan for kalkmalerierne.” 18 // BEVAR

Kirsten foran de romanske kalkmalerier i Mårslet kirke. Foto: Lise Thilleman Sørensen

var noget galt”. Drømmen var at få etableret en database, hvor alle landets kalkmalerier, deres bevaringstilstand og kulturhistoriske værdi skulle registreres. Et pilotprojekt blev sat i søen, og Kirsten fik et par uger til at gøre nogle indledende undersøgelser. Det stod hurtigt klart, at projektet var uoverskueligt stort og ville kræve mange midler – og så var det helt store spørgsmål, hvordan malerierne skulle registreres.


PORTRÆTINTERVIEW af konserveringsfaget, havde udbudt et konserveringskursus i muralmaleri. ”Jeg fik lov til at tage af sted for skolen, for det ville jo se godt ud for dem, hvis jeg kom af sted, og samtidig kunne jeg så give det videre, jeg lærte”. Hjemme igen fra Italien måtte Kirsten, hendes medstuderende og deres undervisere arbejde sammen om dét eksperiment, Konservatorskolen var. ”Vi var jo sammen om at etablere skolen, og det krævede mange møder, en stærk dialog mellem lærere og elever og en konstant udveksling af erfaring, da de fleste elever jo også arbejdede. Det var spændende, men kaotisk, vi skulle finde en god struktur, og det var lige svært for elever og lærere. Nogle ting var ligegyldige og røg ud eksempelvis planteanatomi – andre var relevante, og sådan lærte vi hen ad vejen”. ”Jo”, mindes Kirsten, ”vi har haft vores del af forfærdelige møder og vores del af protester og underskriftsindsamlinger. Steen Bjarnhof, som var primus motor på det hele, var jo en streng herre; det endte med at blive super godt, men det holdt hårdt”.

Kirsten på opdagelse over hvælvene – her på gangbro i Sankt Jørgens Kirke, Svendborg. Foto: Lise Thilleman Sørensen

For Kirsten var der ikke noget nyt i at bevæge sig ud i ubetrådt land. Allerede dengang interessen for konservering blev vakt hos gymnasieeleven Kirsten i Odden kirke, var der ikke nogen nem vej ind i faget. Konservatoren Eleonora Fenneberg Grandt var i sommeren 1967 i gang med en genafdækning af kirkeskibets hvælv, og hun spurgte om Kirsten ville hjælp til. Dengang var faget stort set ukendt for alle andre end dets udøvere, og der var ingen officiel uddannelse, men oplevelsen blev en øjenåbner for Kirsten. ”Så Nora foreslog, at jeg kontaktede Steen Bjarnhof (på daværende tidspunkt chefkonservator på Statens Museum for Kunst), og hans kontante svar lød, at enten skulle man ud i verden eller ind på Nationalmuseet”. I første omgang havde lederen for Nationalmuseets Farvekonservering, Ole Alkærsig, ikke arbejde til hende, så Kirsten fortsatte med projekter for Nora, bl.a. vedrørende nogle Cobra-malerier i Svanemøllen børnehave – og med et sidejob på Molslinjen fik hun det hele til at løbe rundt! Men i foråret 1970 vendte Alkærsig tilbage, og denne gang fik Kirsten lov til at starte i en 3 måneder prøveansættelse på Nationalmuseet; en ansættelse, der skulle komme til at vare i 49 år. Der var ingen snævre rammer for de første mange opgaver; Kirsten arbejdede med kalkmalerierne i Ørslev Kirke (Slagelse), istandsættelse af Brede hovedbygning, kirkeinventar, etnografiske genstande fra museet, og Islands ældste akvarel kunne det også blive til. ”Og et maleri af en hvid hest på en brun baggrund”, visualiserer Kirsten, og jeg får en fornemmelse af, at hun stadig kan se hver og én opgave, som hun nogensinde har udført, for sig. Endelig i 1973 blev konservatoruddannelsen oprettet, Kirsten søgte ind og blev optaget på Konservatorskolens hold 1. Men samtidig havde Kirsten også søgt ind hos ICCROM (dengang International Centre for Conservation) i Rom – for at sikre sig, hvis nu det glippede. Det gjorde det nu ikke – i stedet kom hun ind hos begge. Så i foråret 1974 rejse Kirsten 3 måneder til Rom, hvor ICCROM siden 1968, som et led i den internationale professionalisering

Gåpåmod, videbegær og en stærk learning by doing-attitude – jeg bilder mig ind at kunne se, hvorfor Kirsten lykkedes med databaseprojektet senere i hendes karriere. For at få inspiration til hvordan den problematiske registrering skulle udføres tog Kirsten på studierejser til bl.a. Norge og Tyskland. Særligt interessant var et lignende projekt søsat af Niedersächsischen Landesamt für Denkmalpflege i Hannover. ”Men de havde for ambitiøse planer, de forsøgte at gøre det objektivt, og det druknede i tal. Til sidst måtte de i stedet publicere det som en kunsthistorisk udgivelse”.

Gåpåmod, videbegær og en stærk learning by doing-attitude ...

Når hun i dag ser tilbage på projektet, var forudsætningen for succes, at de vidste præcist, hvad de ville; at de ikke tillod at fordybe sig i detaljen; og at der var én erfaren konservator, som kunne lave en hurtig tilstandsvurdering. ”Det var nødt til at være én person, der lavede alle vurderinger, for det ER jo subjektivt. Det var det, der gik galt i det tyske projekt”. Kirsten må siges at have været velforberedt til den opgave. Allerede i hendes speciale, der blev færdiggjort i 1988, arbejdede hun med samme problematikker. Specialet hed Sengotisk Kalkmaleri. Analysemetoder og Maleteknikker, vejlederen var Ulla Haastrup, og opgaven tog udgangspunkt i teknikken bag tre kirkers kalkmalerier: et nyfund af kalkmalerier i Sigerslevvester Kirke, malerier over hvælv i Vindeby Kirke (Lolland) og Kvislemark Kirke. ”Det var et meget omfattende emne, for vi havde jo ingen beskrivelser af det her, det var helt ny viden. For at undgå at det blev kaotisk, måtte jeg tage ét underemne af gangen og så følge det helt til dørs”. Besøgene og undersøgelserne måtte klemmes ind i pauserne mellem det sideløbende arbejde på Nationalmuseet, som jo stadig skulle passes. ”Og jeg blev jo ikke ligefrem begrænset af Ulla, som var både inspirerende og meget begejstret. Jeg skrev af karsken bælg!”

BEVAR // 19


PORTRÆTINTERVIEW Læg dertil 17 års arbejde som kalkmaleri-konservator og kirkekonsulent for Nationalmuseet, og man får, hvad der vel må være de bedste forudsætninger for at kaste sig over det monstrøse databaseprojekt. Uheldigvis kolliderede Kirstens tilløb til igangsættelse af projektet med en strammere styring af fondsmidler på Nationalmuseet. En generel mindskning af midler førte til færre, velovervejede ansøgninger. ”Så der skete ikke rigtig noget, men jeg talte overalt om det. Problemet var bare, at selv om det var et godt og fornuftigt projekt, så var kalkmalerierne jo ikke rigtig en del af museets samling, og derfor var der ikke den store opbakning.” Men ved et tilfælde henvendte lykkens smed sig i form af Augustinusfonden. Ganske vist fordi de ville høre om Nationalmuseet ville fungere som konsulent for fonden ved ansøgninger, men da direktør Carsten U. Larsen måtte afvise henvendelsen med en henvisning til en eventuel interessekonflikt, så han samtidig chancen for at pitche kalkmaleriprojektet. Augustinusfonden bed tilstrækkeligt på til at bede om at få indsendt et forslag; så med hjælp fra Isabelle Brajer sammenstykkede Kirsten et forslag til fonden. ”Ja, vi turde jo ikke beskrive samtlige dele af

figurative malerier.” ”Jooo”, de kunne vel sende en ansøgning, lød beskeden, og det blev starten på anden del af projektet, som også affødte app’en Øret til væggen, en guide til de bedste historier fra kalkmalerierne i de danske kirker. Projektet blev færdiggjort, og til receptionen sagde fonden, at NU havde de vel ikke mere – men så var der jo lige det med ornamentikken. Det blev til tredje del af projektet, hvor der også blev lavet undervisningsmateriale, og det afsluttedes i starten af 2018. ”Og denne gang sagde vi ikke mere ved receptionen!” Men det sluttede selvfølgelig ikke der. For den oprindelige øvre aldersgrænse for kalkmalerierne var blevet sat til 1775 – og hvad så med de nyere malerier? Og sørme om ikke det blev til et nyt projekt, denne gang med Kirsten lidt mere på sidelinjen. ”Jeg gik ned i tid fra 1. januar [2018]; jeg ville gerne, men det var ikke så realistisk længere, og da jeg samtidig ikke har arbejdet så meget med de nyere malerier, var det jo helt orden – og så var der andre konservatorer, som kunne få glæde af arbejdet”. Ifølge Kirsten er det særligt gode ved projektet, at man nu har fået lavet en database, hvor man ikke låser sig selv. Næste

projektet, da det var alt for stort. I stedet blev projektbeskrivelsens formål, hvad vi anså for at være vigtigst”. Det blev en undersøgelse af alle figurative malerier, der ikke var restaureret inden for de seneste 20 år. Og så fik de pengene! Museumsinspektør Sissel F. Plathe fungerede som kunsthistoriker og landinspektør Klaus Støttrup Jensen (begge fra Nationalmuseet) tog sig af datahåndtering og systematisering, mens et ekstern firma leverede databasen. Den første del tog tre år. ”Vi kunne jo kun registrere i de lyse tider, da det foregik med håndholdt kamera, uden lamper og stativer. Heldigvis havde den digitale tidsalder begravet den oprindelige idé om, man skulle tage udgangspunkt i udprintede farvebilleder! Men alt skulle gøres fra gulvet, for ideen var, at det skulle være nemt og hurtigt. Jeg tog tre kirker om dagen”, siger Kirsten, og jeg har svært ved at skjule min forbløffelse. Kalkmalerierne skulle inddeles i 4 kategorier inden for både tilstandsvurdering og kulturhistorisk værdi; de 4 kategorier er ifølge Kirsten en nødvendighed, for med kun 3 kategorier er der for stor risiko for, at man falder i den midterste. ”Og så må den sidste kategori ikke være for negativ – alt har jo en værdi”, siger Kirsten diplomatisk og smiler lidt.

skridt bliver, at Danmarks middelalderlige alterudsmykninger skal indføres i samme database, efter at en stor bevilling er kommet i hus.

Projektets tidsplan blev overholdt, og Augustinusfonden var glad og tilfreds. ”Til receptionen kom vi jo så forresten til at nævne, at vi egentlig gerne ville gå videre med alle malerier over hvælv og de resterende

Kirsten ved siden af de gotiske malerier over hvælvene i Arninge Kirke. Foto: Lise Thilleman Sørensen

20 // BEVAR

... det er Kirstens store glæde, at hun nåede at få kalkmaleriprojektet fulgt til dørs ...

Men det er Kirstens store glæde, at hun nåede at få kalkmaleriprojektet fulgt til dørs inden hendes pension. ”Jeg har jo set alle kalkmalerierne, og det har givet et fantastisk overblik – selvom der jo kan være nogle smuttere”, som hun beskedent får indskudt. ”Det er meget tilfredsstillende at have brugt så mange år, og så se det blive til virkelighed”. Og på en måde er databasen ikke kun et overblik over Danmarks rige arv af kalkmalerier – det er også en journal over Kirsten lange karriere. Flere gange i løbet af vores snak bruger hun databasen til lige at tjekke et årstal, en kirke, en konservator. Og helt kan hun jo ikke slippe projektet; for Kirsten er nu emerita ved Nationalmuseet med ansvar for, at informationerne i databasen løbende opdateres, efterhånden som kalkmalerierne behandles. Med egne øjne kan hun nu se hensigten med databasen give pote: for de malerier, hvis bevaringstilstand blev beskrevet som akutte, er efterhånden ved at blive restaureret, ét for ét.

Det er da heller ikke kun Kirsten, der er begejstret for projektet. I juni 2018 blev projektet hædret med en Europa Nostra Award – Special Mention, som er EU’s kulturarvspris, der gives til enestående bidrag til konservering og forbedring af Europas kulturarv. På vejen ud stopper vi op foran en væg, hvor Kirsten lyser op, udpeger et billede og smiler varmt for sig selv. Det er Europa Nostra-diplomet, som hendes kollegaer sørgede for at få indrammet, da hun gik på pension.


FRA NKF-DK

NKF-dk generalforsamling 2020 Kære medlem Vi håber, alle er vel trods den sidste tids undtagelsestilstand grundet COVID-19. Nedlukningen har også ramt NKF-dk, da vi ifølge vedtægterne skulle have haft generalforsamling i foråret. Pga. manglende mulighed for forsamling har bestyrelsen valgt at rykke årets generalforsamling til efteråret. Vi inviterer derfor alle medlemmer til årets generalforsamling og efterfølgende netværksmiddag: Fredag d. 11. september 2020 kl. 16.00-18.00 på Konservatorskolen. Datoen er under forbehold for ændringer i forsamlingsforbuddet fra regeringen. Hold derfor øje med mail fra Nordisk Konservatorforbund Danmark (no-reply@foreningsadministrator.dk). Indkomne forslag bedes sendt til bestyrelsen@nkf-dk.dk senest 11. august 2020.

Tid: Fredag d. 11. september kl. 16.00-18.00

Under generalforsamlingen vil der være lidt snacks, og efterfølgende følges vi videre til en netværksmiddag et sted i byen tæt ved Konservatorskolen. Middagen bliver for egen regning.

Sted: Konservatorskolen, KADK, Esplanaden 34, 1263 København K

Tilmelding til generalforsamling samt efterfølgende middag vil foregå via dit personlige login på medlemsportalen på NKF-dk’s hjemmeside. Nærmere info om tilmeldingsfrist, dagsorden udsending af regnskab m.m. vil blive udsendt på mail. Husk derfor at tjekke om du er registreret med korrekt mail i medlemsportalen: https://medlem.nkf-dk.dk (eller via https://nkf-dk.dk).

Tilmelding: Via arrangement på medlemsportalen på NKF-dk’s hjemmeside efter udsending af invitation.

Har du problemer med at logge ind på medlemsportalen, kan du skrive til os på: webmaster@nkf-dk.dk Vi glæder os til at se jer!

Pris: Gratis for NKF-dk medlemmer, øvrige interesserede betaler 50 kr. for forplejning.

De bedste hilsener Bestyrelsen

Frist for indkomne forslag: Tirsdag d. 11. august 2020

Generalforsamlingen er NKF-dk’s højeste myndighed og ledes af en dirigent valgt af forsamlingen. Generalforsamlingen består som minimum af følgende punkter: 1. Formandens beretning for det forløbne år 5. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant 2. Regnskabsaflæggelse og budget 6. Orientering om fælles nordiske 3. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller publikationer og hjemmeside medlemmer 7. Orientering om E.C.C.O. 4. Valg af formand og øvrig bestyrelse plus 8. Eventuelt en eller flere suppleanter (jf. § 4)

Stemmeret: For at kunne stemme til generalforsamlingen skal du være ordinært medlem. Du kan stemme ved at møde op personligt eller sende en fuldmagt til bestyrelsen (læs mere om dette i foreningens vedtægter på hjemmesiden). Regnskab, budget og dagsorden: Udsendes til de tilmeldte efter fristen for indkommende forslag.

BEVAR // 21


ABSTRACTS

Abstracts fra Konservatorskolen Vi bringer her abstracts fra de ph.d.- og kandidatafgange, der har været siden sidste nummer af BEVAR, hvor dimitenderne ønsker at videreformidle deres projekter til NKF-dk’s medlemmer.

Vigtigheden af naturhistoriske samlinger og udfordringer vedrørende disse: Med særlig fokus på reptilsamlinger på naturhistoriske museer i Danmark Anders Holdt I specialet søges der svar på spørgsmål om hvilke faktorer, biologiske og naturligt forekommende såvel som, måske især, menneskeskabte faktorer, der påvirker de danske bestande af snoge (Natrix natrix), samt desuden, hvilken rolle de naturhistoriske samlinger, som er tilknyttet museer og forskningsinstitutioner, spiller i denne sammenhæng, hvorvidt disse samlinger fungerer og varetages hensigtsmæssigt, og hvilke udfordringer de står overfor.

Dele af reptilsamlingen på Statens Naturhistoriske Museum. Foto: Anders Holdt

Farver og dekorationsformer anvendt i europæiske hofteatre i det 18. og 19. århundrede – med fokus på det danske Hofteater på Christiansborg Astrid Grinder-Hansen Dette kandidatspeciale er et casestudy af farveholdningen i europæiske hofteatre i det 18. og 19. århundrede. Specialet bygger på forskning og praktiske undersøgelser i det danske Hofteater på Christiansborg fra 1767, der siden 1922 har huset Teatermuseet. Ved farvearkæologiske metoder er de skiftende farvesætninger afdækket i farvetrapper og undersøgt ved kemisk analyse af pigmenter og bindemidler i udtagne farvesnit. Resultaterne er sammenholdt med bl.a. det samtidige Drottningholms Slottsteater i Sverige og sat ind i en formidlingsmæssig sammenhæng, hvor farvebrugen vidner om teatrets socialpolitiske rolle.

Illustration af Hofteatret på Christiansborg. Tegnet af Astrid Grinder-Hansen.

22 // BEVAR

Hofteatret på Christiansborg blev bygget som et klassisk, barokt teater til kongens brug, men blev ombygget flere gange op gennem det 19. århundrede for at opfylde standarderne for et stadig mere moderne og mere forskelligartet samfund. Her blev teateroplevelsen sat i centrum, hvor det i 1700-tallet i langt højere grad havde handlet om selviscenesættelse og idealisering af kongen. Mens teatret på Christiansborg blev sat i stand for at følge tiden, fik det svenske hofteater, Drottningholms Slottsteater, ”lov til” at blive glemt – efter et halvt århundrede som den svenske konges mest elskede, private teater. Dette teater er i dag næsten fuldstændigt bevaret i dets originale form og repræsenterer en unik historie om det barokke teater, dets brug og dets betydning i 1700-tallet. Begge teatre, Hofteatret og Drottningholms Slottsteater, har været brugt som teatermuseer siden begyndelsen af det 20. århundrede, og en central problemstilling i undersøgelsen har derfor været tilgangen til bevaring af museer, der samtidig fungerer som aktive teaterbygninger. Dette spørgsmål problematiseres i forhold til det store restaureringsog formidlingsprojekt, der skal foregå i Teatermuseet i Hofteatret fra udgangen af 2020 og hen over de kommende par år, og hvor dette speciale vil blive inddraget.


ABSTRACTS

Museale hvaler – et arktisk vindue Ingrid-Sofie Aspegren Museale hvaler – et arktisk vindue er et speciale, der hovedsageligt beskæftiger sig med museums- og installationsdesign til et nyt og moderne hvalmuseum i Maniitsoq, Grønland i 2020’erne. Der er brugt litterære kilder til at undersøge forhold for bedst mulig præventiv konservering i forhold til hvalpræparater, og der er undersøgt forskellige monteringsmetoder til større præparater. Herudover er undersøgt, hvorledes hvalernes historie kan fortælles fra et grønlandsk perspektiv samt vigtigheden af at bevæge museumsverdenen i en retning, hvor kulturer får mulighed for at italesætte deres egen historie for at sikre en nuanceret og komplet formidling af denne. Forhåbentlig kan de forskellige observationer udlagt i specialet og dets illustrerede installationsideer bruges til at skabe et museum som hjælper med at sætte Maniitsoq og dermed Grønland på verdenskortet som værende en nutidig bæredygtig hvalfangstnation.

Da Grønland er et af de eneste lande med bevilling til at fange hvaler, undersøger specialet, hvilke særlige præmisser dette giver mht. udstilling af ægte hvalpræparater på museum, og hvorfor et hvalmuseum i Grønland kan blive en helt særlig oplevelse med disse installationer. Næste skridt ud fra dette speciale er at undersøge nogle af de uklare formuleringer, der er i grønlandsk lovgivning om hvalfangst og anvendelsen af produkter fremstillet af hvaler, da disse potentielt kan tolkes som problematiske for legaliteten af indsamling og udstilling af hvalpræparater, der ikke kun er af knoglemateriale. Yderligere undersøgelser vil være konserveringstekniske løsninger til at lave de forskellige præparater til installationerne. Her kan der måske hentes hjælp ved at kigge i retning af ordenen Sirenia (Søkøer), da de, ligesom hvalerne, er fuldakvatiske pattedyr.

Illustration af ide til installation. Tegnet af Ingrid-Sofie Aspegren

Den grønlandske kvartærzoologiske samling på Statens Naturhistoriske Museum – tilhørsforhold, opbevaring og forvaltning Helena Brandt Specialet handler om den grønlandske kvartærzoologiske samling, som er opbevaret og deponeret i den kvartærzoologiske afdeling på Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, København. Samlingen er inddelt i to tilhørshold med skæringspunktet i 1981, hvor Grønland fik sin første lov om museumsvæsen, og på baggrund af loven om naturbeskyttelse tilhører alle naturhistoriske genstande, herunder den grønlandske kvartærzoologiske samling, Grønland. Før 1981 falder ejerskabet til Danmark. Specialet handler ikke om hjemtagning, tilbagelevering eller repatriering af naturhistoriske genstande, da Grønland endnu ikke har et naturhistorisk museum. Specialet diskuterer, hvordan samarbejdsaftalen mellem Grønlands Nationalmuseum & Arkiv og Statens Naturhistoriske Museum fra 2010 bliver forvaltet, ved hjælp af interview og en undersøgelse af opbevaringsforholdene for samlingen. Den grønlandske kvartærzoologiske samling i kælderen blev i forbindelse med specialet ompakket for at undersøge tilstanden. Genstanden ZMK 101/1955 stammer fra Sermermiut og blev fundet under ompakningen i kælderen. Denne genstand viser, at den kvartærzoologiske samling både er kulturhistorisk og naturhistorisk, idet genstandene ofte fortæller noget om både mennesker og de dyr, de levede iblandt. Foto: Helena Brandt

BEVAR // 23


ABSTRACTS

Enzymer (α-amylase) som redskab i papirkonservering. En undersøgelse af restenzym Carola Skov Hilby Baggrund: Kejser Maximilian 1.s æresport er renæssancens største grafiske tryk. Værket består af 36 sammenklæbede ark og blev restaureret på Statens Museum for Kunst (SMK) i 2014. Konservatorerne udviklede en enzymbaseret metode (Æresportmetoden), som var meget effektiv, da arkene skulle løsnes fra det papir, de var klæbet op på. Mange papirkonservatorer mener imidlertid, at det kan være et problem for både bevaring og fremtidige behandlinger af et kunstværk, hvis der er anvendt enzymer i konserveringen, og hvis disse bevarer deres aktivitet. Dette undersøges i specialet: Er der enzymrester i papir, hvor enzymer har været brugt som en del af behandlingen? Kan enzymerne vaskes fuldstændigt ud, eller bliver de i papirets struktur? Hvis ja til sidstnævnte, bliver de så ved med at være aktive og i hvor lang tid?

Resultater: Effektivitet: Det viser sig, at enzymmetoderne ved anvendelse af 0,5 % og 1,5 % BAN480L er lige gode til at løsne de sammenklæbede lag i løbet af 5 minutters behandlingstid. En koncentration på 0,1 % BAN480L giver gode resultater efter 10 minutter. Albertinakompresse® er mindst effektiv. Ved anvendelse af kompresset kan prøvernes lag først løsnes efter 30 minutter. Restenzym: Ved alle testede enzymmetoder detekteres enzymaktivitet i papiret efter behandling. Der viser sig at være sammenhæng mellem restenzymaktivitet og enzymkoncentrationen i de anvendte metoder. Albertinakompresse® (ukendt koncentration) efterlader mindst restenzym i papiret og 0,1 % BAN480L efterlader mere end dobbelt så meget aktivitet i prøverne end Albertinakompresse®. Jo mere enzym, der er anvendt, jo flere aktive enzymrester kan påvises i papirprøverne. Udvaskning: Udskylning ved hjælp af vandbade formåede ikke at fjerne enzymresterne. En stor del kan fjernes, men der er dog altid noget aktivitet tilbage. Efter 4 uger/efter 4 år: Efter at prøverne er opbevaret i 4 uger, er der stadigvæk enzymaktivitet tilbage i papiret. Dette gælder alle testede enzymbehandlingsmetoder. Med tiden mister enzymerne dog deres aktivitet. ”Opklæbningspapiret”, som vha. Æresport-metoden var blevet fjernet fra Kejser Maximilian 1.s æresport, har ligget opbevaret ved rumtemperatur på SMK siden 2014. I dette papir har enzymerne fuldstændigt mistet deres potentiale for aktivitet. De anvendte analyseparametre for DNS-analysen gør det muligt at detektere ganske små mængder af enzymaktivitet. Om disse små mængder, som efterlades, er skadelige for papiret, er ikke undersøgt.

Metoder: Specialets undersøgelser er udført gennem eksperimenter på kunstig ældede mock-ups, bestående af to lag Whatman filterpapir, som er klæbet sammen med stivelsesklister. Forskellige enzymbaserede konserveringsmetoder sammenlignes og testes for deres evne til at kunne løsne de to sammenklæbede lag, uden at det nederste lag, som simulerer kunstværket, går i stykker. De udvalgte enzymmetoder er baseret på Æresport-metoden: En ”enzym-sandwich” metode, hvor enzymet indlejres i tykt filterpapir. Der anvendes en opløsning af 1,5 % BAN480L (en Novozymes a-amylase), en behandlingstid på 20 minutter og efterbehandling vha. 4 vandbade à 5-10 minutter. Med udgangspunkt i disse parametre ”titreres” ned i enzymkoncentration og behandlingstid. Der udføres ca. 80 enzymbehandlinger. Som reference anvendes det kommercielle enzymkompres, Albertinakompresse®. Kompresset er forsøgt anvendt til konservering af Kejser Maximilian 1.s æresport i 2014, men viste sig at være for lidt effektivt til formålet. De enzymbehandlede prøver testes for tilstedeværelse af restenzymaktivitet vha. DNSenzymaktivitetsanalysen 3,5-Dinitrosalicylic Acid Assay. Assayet er særligt udviklet og optimeret til papirprøverne og udføres i DNS-analysen er baseret på farveskift. Jo mørkere farven er, jo mere aktivt enzym har der været til stede i papiret. De fine farvenuancer måles spektrofotometrisk. Analysen blev udført på de små laboratorierne på DTU-Bioengineering. kvadrater, der på forhånd var indtegnet på papirprøverne. 400 kvadrater blev analyseret. Foto: Carola Skov Hilby

Hydrolytisk nedbrydning af papir – en undersøgelse af papirs masseændring under hydrolytisk nedbrydning med dynamic vapour sorption Mette Siig Pallesen

det hydrolytiske vandoptag blev estimeret ud fra viskositetsmålinger.

Formålet med dette speciale var at undersøge, om papirs nedbrydningshastighed kan estimeres ud fra en masseændring, der skyldes hydrolytisk vandoptag. Forskellige celluloseprøvers masse blev målt under hydrolytisk nedbrydning ved brug af ultrafølsomme klimastyrede mikrovægte, og

Selv om prøverne undergik en hydrolytisk nedbrydning, observerede jeg mod forventning et tab af masse. Jeg foreslår, at masseændringen bl.a. skyldes emission af flygtige nedbrydningsprodukter. Der observeres dog også et tab af masse under ikke-hydrolytiske forhold, som bør undersøges nærmere.

24 // BEVAR


ABSTRACTS

Tøsaltes nedbrydende effekt på natursten En undersøgelse af en række tøsaltsprodukter og deres nedbrydende effekt på natursten brugt i bevaringsværdige bygningsfacader og monumenter Julie Bartholdy Saltes skadelige effekt på byggematerialer har længe været et kendt fænomen. Tøsalte trænger ind i byggematerialer i opløst form, hvorefter de ved udkrystallisering kan forvolde stor skade på bygninger og monumenter. Forskellige salte kan have forskellige nedbrydende effekt. Hidtil har natriumklorid været det absolut mest brugte salt i forbindelse med glatførebekæmpelse, og dets effekt på byggematerialer er undersøgt i talrige studier. I de seneste år er der sket en stigning i brugen af mere “miljøvenlige” tøsalte. Disse salte har en mildere effekt på vegetation og grundvand, men det er ikke tidligere belyst, hvilken effekt de har på traditionelle byggematerialer.

der hyppigt optræder som facadebeklædning på bevaringsværdige bygninger. Der gennemføres en forsøgsrække med fire forskellige saltnedbrydningstests, hvorved saltenes fulde nedbrydningspotentiale blev belyst; cykler af opfugtning, frys-tø cykler, varierende RH og “opsugningsforsøg”. På baggrund af de opnåede resultater, konkluderes følgende: Natriumklorid og natriumformiat nedbryder ved krystallisationstryk sand- og kalkstenen. Urea har en meget alvorligt nedbrydende effekt på Obernkirchen sandsten. Magnesiumklorid, calciumklorid og kaliumformiat, som ved normalt klima er henflydende, har generelt mindre nedbrydende effekt. For magnesiumklorid, natriumog kaliumformiat og CMA ses en tendens til kemisk reaktion med kalkstenen. Ingen af saltene havde en effekt på granit.

I denne specialeopgave undersøges effekten af syv forskellige tøsaltsprodukter (natrium-, magnesium-, og calciumklorid, natrium- og kaliumformiat, calciumagnesiumacetat (CMA) og urea) på tre forskellige bjergarter (Ølandskalksten, Oberkirchen sandsten og Bohusgranit),

Forsøgene viser endvidere, at et retvisende billede af saltenes fulde nedbrydningspotentiale kræver flere forskellige forsøg.

Bone Diagenesis – The Effect of different Environments on Bone Degradation Anne Marie Høier Eriksen Ph.d.-afhandling. Knogler er et ofte anvendt materiale i biologisk og arkæologisk forskning, da de i mange tilfælde er det eneste (sammen med tand) organiske væv bevaret i en arkæologisk udgravning. Miljømæssige parametre som temperatur, pH, oxygen og jordbundshydrologi er sammen med biologiske faktorer som bakterier og svampe velkendte faktorer i nedbrydningen af knoglemateriale. Karakteriseringen af fundmiljø og den mikrobielle sammensætning er afgørende for forståelsen af de diagenetiske processer, der foregår under nedbrydningen af knoglevæv. Udvikling af next-generation-sequencing-teknikker (NGS) har gjort det muligt at studere den fulde mikrobielle sammensætning forbundet med nedbrydningen af knogler og dermed studere, hvordan fundmiljøet spiller ind i denne sammensætning gennem deponeringsperioden. Dermed er det muligt at få en bedre forståelse af de nedbrydningsprocesser, som er forbundet med knoglenedbrydning. I denne afhandling er der foretaget en række nedgravningsforsøg af moderne svineknogler i veldokumenterede miljøer, hvorefter der er brugt NGS-værktøjer til at undersøge både det endogene svine-DNA og knoglens mikrobielle DNA-indhold, foruden DNA fra det omgivne miljø. Selve afhandlingen indeholder fire kapitler, som hver er en artikel. I det første kapitel præsenteres en opdateret oversigtsartikel indeholdende en gennemgang af knoglens opbygning og struktur, foruden en diskussion af de forskellige processer involveret i knoglenedbrydning. Desuden beskrives de forskellige miljøparametre, der spiller ind på nedbrydningsprocessen.

Ved ekstraktion af DNA fra gamle eller nedbrudte knogler stammer en betydelig del af sekventeringsdataen fra mikrobielt DNA. Kun få har undersøgt, hvilken betydning forskellige laboratorieprotokoller har på ekstraktionen af den mikrobielle del af knoglens genetiske pulje. Dette er undersøgt i afhandlingens andet kapitel, hvor resultaterne viser en betydelig forskel i specielt den bakterielle sammensætning, afhængig af hvilken DNA-ekstraktionsmetode der er anvendt. Der advares dermed mod direkte sammenligning mellem studier hvor DNA-ekstraktionen ikke er foretaget ens. Gennem en serie af nedgravningsforsøg undersøges knoglediagenese i den første del af nedbrydningsprocessen umiddelbart efter deponering i fundmiljøet. Resultaterne heraf bliver behandlet i henholdsvis kapitel tre og fire. I det tredje kapitel undersøges miljøets indvirkning på nedbrydningen af det endogene DNA (knoglens eget DNA). Her viser resultaterne, at over 70% af knoglens eget DNA forsvinder inden for de første fire uger efter deponering, men at det tilbageværende DNA ikke viser nogle tegn på kemisk nedbrydning (korte fragmenter, cytosin deamination etc.). Den store mængde, der forsvinder i starten af perioden, tilskrives almindelig udvaskning og ikke en decideret nedbrydning af DNA-molekylerne. Afslutningsvis, i det fjerde kapitel, fokuseres på den mikrobielle sammensætning og på, hvordan denne ændrer sig over det første år efter deponering. Resultaterne viser, at bakteriel nedbrydning kan ses i knoglens mikrostruktur allerede efter et år, og at sammensætningen af bakterier er miljøafhængig. Desuden øges diversiteten af bakterier, jo længere knoglen ligger begravet.

BEVAR // 25


LAD OS SKÆRE DET UD I PAP: VI HAR ALT TIL INDRAMNING, PRÆSENTATION OG EMBALLAGE Hos J&M Handel skal du ikke lede længe efter materialer til indramning, opklæbning, præsentation og emballage. Vi fører nemlig alle kendte materialer og formater – plus de skæve størrelser, de mindre kendte materialer, alt det nødvendige tilbehør og de kreative skæreløsninger. Her kan du se noget af det vi kan hjælpe dig med.

u Rammer d r rigtigt hve gang?

www.jmhandel.dk


Når du ikke er ude på skr amme r

Tæn k Blac ud af k Bo xen

Tlf 7015 3620


TEKSTILKONSERVERING

Kopiering af faner Denne artikel er et indblik i en lille del af et større konserveringsprojekt Bevaring Sjælland har varetaget i Herlufsholm Kirke. Et meget nedbrudt dannebrogsflag skulle genskabes, således at det oprindelige udtryk igen blev synligt, og at flaget igen kunne blive det symbol, det var tiltænkt at være.

Af Kristine Bønløkke Spejlborg Kulturhistorisk konservator, cand.scient.cons., Bevaring Sjælland kbs@besj.dk

I

foråret 2018 påbegyndte Bevaring Sjælland et stort konserveringsprojekt i Herlufsholm Kirke. Projektet omfattede konserveringen af en lang række forskelligartede genstande, herunder blandt andet kirkens middelalderlige altertavlemaleri, Børge og Herluf Trolles rustninger fra 1500-tallet, et udskåret elfenbenskrucifiks fra starten af 1200-tallet, en sørgefane i silke fra 1710 samt diverse mindre konserveringsopgaver på gips, træ og sten. Altså et meget varieret konserveringsprojekt med mange forskelligartede materialer og konserveringsproblematikker. En gren af projektet, som omhandlende nedtagningen og konserveringen af et nedbrudt Dannebrogsflag, udviklede sig til et større kopieringsprojekt, da det ikke længere kunne forsvares at genophænge det nedbrudte flag i kirkens søndre korsarm. Fra slutningen af 2019 arbejdede malerikonservator Dawid Popławski og jeg med at fremstille en kopi af Dannebrogsflaget som bærer både Birgitte Gøye og Herluf Trolles malede og guldbelagte våbenskjold.

... da det ikke længere kunne forsvares at genophænge det nedbrudte flag ... 28 // BEVAR

En del af projektet bestod i at undersøge flagets historie og derved placere genstanden i en historisk kontekst. Der var dog Ikke meget at grave frem om flagets tilblivelse eller betydningen af de indskrifter, som flaget bærer. Den mest plausible forklaring på dette er, at flaget oprindeligt er fremstillet som en af kostskolens mange processionsflag. Disse flag udskiftes, når de ikke længere er i god stand, hvilket også markerer forskellen på et flag og en fane. I modsætning til flag, som erstattes af nye, når dugen er slidt eller falmet, er faner unikke. Den enkelte fane indvies højtideligt ved at der slås søm i fanens stang. Faner bruges oftest i parader eller processioner, men kirkefaner på tværstang ses flere steder i danske kirker, f.eks. som sørgefaner for faldne søhelte. Sådanne findes i både Herlufsholm og Holmens kirker.

Det originale Dannebrogsflag i kirken før nedtagning. Foto: Kristine Bønløkke Spejlborg


TEKSTILKONSERVERING

De malede våbenskjolde i sidelys. De mange reparationer har skabt folder i bomuldstekstilet og trukket det skævt. Foto: Dawid Popławski

I 1947 opsatte man mindetavler over de herlovianere, som mistede livet under 2. verdenskrig. På mindetavlen lyder det: ”Herlovianere som Døde i Kampen mod Vold og Undertrykkelse”. Over disse, 8 meter oppe, hænger det omtalte Dannebrogsflag. I bogværket Danmarks kirker er samme korsarm afbilledet i 1938, umiddelbart før verdenskrigens begyndelse og Danmarks besættelse i 1940. I stedet for mindetavler og Dannebrogsflag ses her et stort trækrucifiks. Den mest sandsynlige slutning på dette lille stykke researcharbejde er, at i forbindelse med mindetavlernes indvielse i 1947 har man i skolens samling af ”pensionerede” processionsflag fundet dette fine eksemplar, sat det i stand og placeret det som et symbol på de afdøde unge mænds tilhørsforhold til Danmark og Herlufsholm Kostskole. Efter mange års eksponering i kirken er det formodentligt kun en skygge af, hvad det oprindeligt var. Det er ikke længere tydeligt at se de velkendte våbenskjold, ydermere er flaget trukket skævt, og der er opstået store huller i det bemalede bomuldstekstil. Igennem vores arbejde navigerer vi som konservatorer mellem fortid og nutid og er ofte medansvarlige for, hvad den kommende beskuer ser, oplever ved og lærer af en genstand, et bygningsværk eller et

• •

Dannebrogsflagets materialer:

Flaget består af rød fanedug i uld og råhvidt bomuldsbatist. Både Birgitte Gøye og Herluf Trolles våbenskjold er formodentlig malet med oliefarve. Der findes også rester af guld på især Herluf Trolles våbenskjold. Flaget har mange gamle reparationer og er sat sammen af forskellige stykker af tekstil, som varierer i alder.

kunstværk. Især når vi taler kopiering eller komplettering, som er et meget diskuteret emne i vores fag – med rette. Vores arbejde drejer sig ofte om at finde en balance mellem at beskytte en genstands historiske værdi, som ligger i genstandens materiale og fysiske udformning. Hvilket omfatter de tegn på ælde og nedbrydning, der uundgåeligt hænger sammen med at blive gammel, og den æstetiske eller kunstneriske værdi, som underforstået er en del af værket. Fordi værdien af et kunstværk eller en kulturgenstand både kan øges eller forringes af ælde og patina, kan det være svært at finde den gyldne

... at finde en balance mellem at beskytte en genstands historiske værdi ... og den æstetiske eller kunstneriske værdi ...

mellemvej. Utydeliggør nedbrydningen den symbolik eller værdi, det er bestemt at genstanden skal udtrykke, er det somme tider mest hensigtsmæssigt at tage affære. For Herlufsholm Kirke fungerer Dannebrogsflaget som mere end en del af det vigtige historiske inventar. Fordi dette flag er opsat på en tværstang og permanent placeret i kirken, er flagets nuværende formål at sammenligne med

BEVAR // 29


TEKSTILKONSERVERING en fanes. Og det har stadig en vigtig opgave at udføre i forbindelse med de skattede efterkrigsmonumenter, nemlig tydeligt at symbolisere Herlufsholm, Danmark og mindet om besættelsen og de faldne herlovianere. Flaget udstrålede i 2018 ikke længere denne symbolik tydeligt. Derudover var flagets tilstand så dårlig, at det var på tide at ”pensionere” det og lægge det i en beskyttende montre. Efter flaget ankom til vores værksted i Køge, begyndte vi en række undersøgelser, der skulle klarlægge materialer og teknikker brugt ved fremstillingen. Ved at udtage og indstøbe små prøver af tekstil og farvelag og dernæst kigge på prøverne i tværsnit, fik vi et indblik i den maleteknik, der er benyttet til at fremstille våbenskjoldene. Interessant var det at observere, hvordan kunstneren flere steder har malet direkte på bomuldslærredet. Især den blå farve er i tværsnit tydelig at se mellem de fine bomuldsfibre. Kunstneren har også grunderet udvalgte områder, f.eks. de steder, hvor der også findes rester af forgyldning. Det ser ud som om, at kunstneren har benyttet den røde oliefarve som guldgrund, hvilket har sikret en god vedhæftning af det sarte bladguld. Flaget har igennem tiderne gennemgået mange og meget hårdhændede restaureringer. Blandt andet er slitagen i fanedugen lappet med zig-zag maskinsting i rød og hvid bomuldstråd. Også de malede våbenskjolde er forsøgt konsolideret på et tidspunkt, hvor man formodentlig har været nervøs for, at fanen ville tabe de sprøde farvelag. Dele af farvelaget og bomuldslærredet er konsolideret med, hvad der ligner en akryl dispersion (trælim). Restaureringen har formodentligt sørget for, at farvelaget og tekstilet i Birgitte Gøyes våbenskjold stadig er bevaret, da det antageligt ellers var smuldret og forsvundet. Men det har også givet overfladen et blivende mælkehvidt og skjoldet udtryk.

Vores mål var at genskabe den symbolik, som var tiltænkt det oprindelige flag ...

Vores mål var at genskabe den symbolik, som var tiltænkt det oprindelige flag, ikke at skabe looket af et splinternyt. Vi ville genskabe flaget med patina, men uden den kraftige nedbrydning, gulning og blegning, som skæmmede udseendet på det originale flag og udviskede kontrasten mellem de forskelige materialer og elementer. Fanedug og bomuldsbatist blev indfarvet for at give det

patina. Vi søgte balancen mellem nyt og gammelt og endte med to indfarvninger, der udstrålede alder, men ikke decideret nedbrydning. I vores dialog med kirken har deres ønske, om at lade området omkring mindetavlerne genopstå som velplejede og vedligeholdte, været et vigtigt omdrejningspunkt. Vores forslag til kopiering, diverse tests og indfarvninger samt genskabelsen af forgyldningen er undervejs blevet præsenteret og godkendt af kirken og Herlufholms Skole og Gods. Det var vigtigt for os at lytte til og forventningsafstemme med kirken og meget spændende at høre deres meninger og argumenter for at fremstille en kopi. For Herlufsholm Kirke og kostskolen, som aktivt bruger kirken, er kirkerummet og dets inventar ikke et stationært udstillingssted, men et aktivt rum, der tjener et vigtigt formål, og som bruges og vedligeholdes. Med denne artikel ville vi gerne vise et eksempel på, hvordan det kan give mening at kopiere for at bevare et kulturelt symbol. Udelukkende at nedtage og ”pensionere” det originale flag ville fjerne en stor del af den symbolværdi, der er forbundet med det skattede monument over de faldne herlovianere. Det originale flag vil med tiden også blive udstillet i kirken i en montre, hvor det kan opbevares liggende og bag museumsglas. Kilder: • Matero, F. G., (2007) ”Loss, Compensation, and Authenticity: The Contribution of Cesare Brandi to Architectural Conservation in America”, Future Anterior – Journal of Historic Preservation History, Theory and Criticism, GSAAP, Columbia University, Vol. IV, Number 1, Summer 2007, s. 45-57 • Brandi, C. (2005) “Theory of Restoration”, Istituto Centrale per il Resta, s. 186 • http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Flag,_ emblemer_og_heraldik/flag_og_faner

Den endelige kopi af fanen med de bemalede våbenskjolde. Foto: Kristine Bønløkke Spejlborg

30 // BEVAR

Alle fotos på modstående side: Dawid Popławski


TEKSTILKONSERVERING

Tilstanden af Birgitte Gøyes våbenskjold.

Den blå farve i Birgitte Gøyes våbenskjold set i tværsnit. Der findes ingen grundering under den blå farve, som ses mellem de fine bomuldsfibre

”Trollehoved” i Herluf Trolles våbenskjold. Der ses rester af bladguld i højre side samt en del gamle reparationer af tekstilet foretaget på maskine

Den blå farve i Birgitte Gøyes våbenskjold malet direkte på bomuldslærredet.

Under de forgyldte partier kunne vi konstatere et tyndt lag grundering. Prøven er taget fra kanten af Herluf Trolles våbenskjold.

På grund af grunderingen ligger den røde farve ikke nede i vævningen, som den blå farve gør.

Birgitte Gøyes våbenskjold med mange ældre repaprtioner og den mælkehvide konsolidering omkring muslingeskallen.

Mikroskopbillede af tekstil og farvelag med/uden den mælkehvide konsolidering.

BEVAR // 31


MINDEORD

Mindeord om

Tim Padfield 1937-2020

Af Yvonne Shashoua Seniorforsker, Nationalmuseet yvonne.shashoua@natmus.dk

Af Mikkel Scharff Lektor, Konservatorskolen, KADK ms@kadk.dk

Af Morten Ryhl-Svendsen Lektor, Konservatorskolen, KADK mrsv@kadk.dk

D

Tim Padfield (selfie, 2015). Illustration fra www.conservationphysics.org

et er meget få i den danske konserveringsverden, som ikke har stiftet bekendtskab med Tim Padfield. Enten via hans virke på Nationalmuseet, som underviser på Konservatorskolen eller

på diverse workshops, eller gennem hans store produktion af artikler, primært inden for præventiv konservering. I februar måned døde Tim efter kort tids sygdom, han blev 82 år.

Er du flyttet? Skal du flytte? POST

32 // BEVAR

Husk at melde ny adresse til NKF-dk, så BEVAR lander i den korrekte postkasse. Log ind på medlemsportalen via https://medlem.nkf-dk.dk og ret dine medlemsdata.


MINDEORD Efter at have afsluttet sine studier i kemi ved Oxford Universitet i 1961, blev Tim ansat ved Conservation Department, Victoria and Albert Museum i London, og senere på Conservation Analytical Laboratory, Smithsonian Institution, Washington, D.C. Der gik ikke længe fra han entrerede museumsverdenen, til han offentliggjorde sine første publikationer i forbindelse med en IIC-kongres i Delft. Dette markerede begyndelsen på et væld af indflydelsesrige publikationer fra hans hånd inden for præventiv konservering og anden konserveringsvidenskab - og meget ofte i samarbejde med andre forskere, konservatorer eller studerende. I midten af 1980’erne blev Tim udnævnt til leder af Laboratoriet på Nationalmuseets Bevaringsafdeling og flyttede med familien til Danmark. Omkring samme tid begyndte Tim med jævne mellemrum at undervise på Konservatorskolen. Tim var blandt de første forskere, som udforskede og dermed øgede forståelsen af de fysiske aspekter ved kulturarvsgenstandes sammensætning og nedbrydning samt deres reaktion på et væld af eksterne påvirkninger, spændende fra lys

for Bevaringsafdelingen tidligt i 1990’erne, og han var ligeledes den første webmaster for International Institute of Conservation (IIC). Hans omfattende og værdifulde eftermæle er samlet på hjemmesiden Conservation Physics https://conservationphysics.org. Siden er fortsat tilgængelig, opretholdt af hans søn Nicolas. Som kollega, forskningspartner og som lærer og mentor blev Tim betragtet som alt fra en udfordring til en åbenbaring. Hans skarpe evne til at analysere et problem, undersøge alternative løsninger - ofte før han vendte tilbage til det første forslag efter flere uger - diskutere resultater og formulere konklusioner var farverig, elegant og undertiden overraskende. Han er meget savnet og vil blive husket for sit aktive sind, talent for kommunikation, sin lidenskab for kajaksejlads, sine tegninger og akvareller, for interessante og udfordrende diskussioner, for hans generøsitet, venlighed og hans meget engelske væremåde for at være Tim.

og klima til konserveringsbehandlinger. På Nationalmuseet kombinerede Tim sit arbejde om indeklimaets effekt på museumsgenstande med forskning i bygningsfysik, i en symbiose, der ledte til hans pionérindsats for design af lavenergimagasiner. Principperne for sådanne bygninger og deres videre udvikling gennem årene har vist sig at være et bæredygtigt koncept for museumsmagasiner og arkivbygninger i hele Europa. Bortset fra at skrive et betydeligt antal publikationer i konserveringstidsskrifter samt i forbindelse med konferencer, erkendte Tim meget tidligt potentialet og mulighederne for at gøre sine egne publikationer, såvel som det stadigt voksende antal rapporter, forelæsningsnotater og øvelser, som han udtænkte til konservatorstuderende, gratis tilgængelige via internettet. Tim var på mange måder en ”first mover” i adskillige spørgsmål. Han tilegnede sig tidligt World Wide Web og oprettede ikke kun sin egen hjemmeside om konserveringsfysik, men øgede også synligheden for andre organisationer. Tim etablerede den første hjemmeside

Tim brugte tit sine tegninger og akvareller til at illustrere emner fra sine forelæsninger og artikler – og gerne i morsomme situationer. Ofte var han selv med i billedet. Illustration fra www.conservationphysics.org

Skriv til BEVAR

Her er altid plads til dit indlæg Kære medlemmer Fra redaktionens side vil vi gerne bringe en opfordring til jer medlemmer. Vores blad er altid godt, men bedst, når det bliver skrevet i samarbejde med jer ’derude’. Derfor er I altid velkomne til at bidrage med ideer, billeder, notitser og artikler - små som store.

Send dit indlæg til bevar@nkf-dk.dk Ris og ros sendes til samme adresse.

Vi i redaktionen står altid klar til at give løbende feed back og inspiration. Hilsner Redaktionen

BEVAR // 33


KONSERVATORER I ANDRE ROLLER

Å balansere bevaring og tilgjengelighet

- skulpturkonservator i Oslo kommunes kunstsamling Oslo kommunes kunstsamlings brede spekter av materialer og store geografiske spredring gir egne utfordringer til bevaring. I balansegang mellom tilgjengelighet for publikum og verkenes bevaring følger viktige og utfordrende diskusjoner om bevaringsetikk, men også om konservatorenes rolle i en stadig voksende samling.

Af Hulda Blix Skulpturkonservator, Oslo kommunes kunstsamling hulda.blix@kul.oslo.kommune.no

I

Oslo kommune har det i løpet av de siste syv årene foregått en betydelig satsing innenfor det offentlige kunstfeltet. Gjennom Oslo kommunes kunstordning har 0,5 % av byens årlige investeringsbudsjett blitt avsatt som øremerkede midler til kunst. Dette gir uttrykk for en tydelig demokratisk intensjon om, at alle deler av byens befolkning skal få tilgang til profesjonell kunst. Kommunens fagetat for kunst og kultur, Kulturetaten, er ansvarlig for forvaltning av kunstordningen. Midlene finansierer nye kunstprosjekter og skal

samtidig dekke forvaltning og formidling av en stadig voksende samling – Oslo kommunes kunstsamling. Initiativet til at kunst skal prege det offentlige rom er ikke nytt i Oslo, men bygger videre på oppføringen av nasjonsbyggende monumenter og minnesmerker i den unge hovedstaden på 1800-tallet. Den offentlige kunsten, som til å begynne med var preget av privataktørers initiativ og finansiering, ble etter hvert et mer demokratisk anliggende. Idéen var at kunst av høy kvalitet måtte være allmenhetens eie. I dag er Oslo kommunes kunstsamling utplassert på over tusen lokasjoner i kommunen, både innendørs og utendørs. Det dreier seg om alt fra bygningsintegrert kunst, skulpturer, tekniske installasjoner, kunstfontener, minnesmerker og flyttbare kunstverk. Verkenes datering strekker seg helt tilbake til midten av 1600-tallet, men samlingen har en klar hovedvekt på modernistisk kunst.

I dag er Oslo kommunes kunstsamling utplassert på over tusen lokasjoner i kommunen ... Henry Moores skulptur på Bygdøy er et eksempel på samlingens mange monumentalkunstverk fra midten av 1900-tallet. Henry Moore - Torso - Great Arch (1963-69) Bronse © Henry Moore / BONO Fotografi: © Per Berntsen

34 // BEVAR

Samlingens konservatorer På 1980-tallet, i takt med at samlingen økte, ble det behov for styrket forvaltning og vedlikehold. I sær var dette synlig på den delen av samlingen, som var plassert i byens uterom. Lenge ble enkeltverk i denne delen av samlingen konservert av ansatte ved Vigelandmuseet,


KONSERVATORER I ANDRE ROLLER der forvaltningsansvaret lå, mens andre verk ble konservert ved Munchmuseet, der øvrig samling var magasinert. Etter mange år med prosjektstillinger, sesongansatte og eksterne prosjektmidler, ble det i 2007 bevilget øremerkede midler til oppgradering av utendørs samling. Seks år senere ble det opprettet en fast konservatorstilling for denne delen av samlingen, og arbeidet med tilstandsregistrering og systematisk oppgradering ble igangsatt. I dag har kunstsamlingen egen malerikonservator og en veletablert enhet for forvaltningen av utendørs kunst. I sistnevnte jobber skulpturkonservatorene, som alle er utdannet ved Monumentalkunstlinjen ved Konservatorskolen i København. Arbeidsoppgavene innebærer blant annet koordinering av interne og eksterne konserverings- og vedlikeholdsprosjekter, rådgiving til eksterne forvaltere, flytting og utplassering av verk i samlingen, tilstandsundersøkelser, forundersøkelser og anskaffelser. I sommerhalvåret utføres nødvendig vedlikehold ute i byen, med rengjøring og overflatebehandling av omtrent 200 skulpturer, som enheten har direkte forvaltningsansvar for. Det store omfanget gjør, at det noen ganger er nødvendig å innhente ressurser og kompetanse utenfra. Et eksempel på dette er konserveringen av Stinius Fredriksens Johan Svendsen-monument, som i 2019 ble utført under veiledning av danske Akanthus Stenkonservering. Hvordan skiller offentlig bevaring seg fra museal bevaring? Som konservatorer strekker vi oss etter å bevare kunstverkene etter museale konserveringsprinsipper om bremsing og begrensing av nedbrytning, men erfarer i mange tilfeller at forutsetningene for bevaring er annerledes. Kunstnerisk eksperimentering med nyere materialer og teknikker stiller egne krav til vedlikehold, men kan også føre til uforutsette problemer. Kompetansen viser seg noen ganger å være størst hos andre yrkesgrupper, og resulterer i en mer pragmatisk tilnærming til valg av konserveringstiltakenes metode, materialer og tekniske utføring. Skulpturkonservatorene i samlingen er derfor avhengige av å ha et stort nettverk av spesialiserte håndverkere med både kreativ tankegang og bevaringsetisk blikk. I tillegg til et bredt spekter av materialer, og spesielt når man ser på akkurat denne samlingen i et bevaringsperspektiv, gjelder utfordringer omkring kunstverkenes fysiske plassering og medfølgende belastning. Vi forsøker hele tiden å se bevaring i lys av verkets kontekst, og vi må i veldig mange tilfeller balansere mellom museal bevaring og tilgjengelighet for publikum. Må et bygningsintegrert verk kondemneres, dersom bygget pusses opp, og omgivelsenes opprinnelige uttrykk endres? Vil vi hindre barn fra å klatre på en eldre skulptur i skolegården, når vi vet, at klatringen kan forkorte verkets levetid? For å besvare slike spørsmål må man forsøke å ta høyde for intensjonen bak verket og dets offentlige plassering.

Vil vi hindre barn fra å klatre på en eldre skulptur i skolegården ...?

I 2019 ble Stinius Fredriksens monument over den norske komponisten Johan Svendsen renset og stabilisert med hjelp fra Akanthus Stenkonservering. Stinius Fredriksen – Johan Svendsen-monumentet (1940). Marmor og granitt. © Stinius Fredriksen / BONO Fotografi: © Hulda Blix

En aktiv samling Langs Oslos T-banenett er mange av stasjonene kunstnerisk utsmykket med kommunale midler. De siste årene har flere av stasjonene blitt renovert eller bygget om for å møte krav til universell utforming. Tekniske installasjoner monteres, trappeløp flyttes, perrongen utvides, og nødutganger etableres. I mange tilfeller endres utsmykningen og verkets kontekst drastisk, ved at opprinnelige arkitektoniske elementer, som verket samspilte med, blir borte. Slike tilfeller krever utfordrende diskusjoner om etikk, autentisitet og videre bevaring. Form og teknikk varierer, men de fleste verkene i T-banenettet er monumentale, bygningsintegrerte arbeider, som er laget spesielt for sin plassering. Dette er eksempler på høyst tilgjengelig kunst for publikum,

Sverre Wyllers utsmykning av Løren T-banestasjon består av et 30 kvm2 stort freskomaleri og takhvelv av blåfarget sprøytebetong. Sverre Wyller – En blå stasjon (2016) Fresko. © Sverre Wyller / BONO Fotografi: © Bent Erik Myrvoll

BEVAR // 35


KONSERVATORER I ANDRE ROLLER

Bodvin og Sundbyes lekeskulptur ble utformet med barns lek i tankene. Lekeskulpturen ble utført i fire eksemplarer, men i dag står bare én av skulpturene igjen. Finn-Henrik Bodvin og Nina Sundbye – Lekeskulptur (1971) Glassfiber. © Finn-Henrik Bodvin / BONO © Nina Sundbye / BONO Fotografi: © Trond A. Isaksen

og er dermed utsatt for stor belastning. Denne typen utsmykning har behov for hyppig vedlikehold, ettersom flere tusen mennesker bruker byens kollektivtilbud daglig. Hvordan kan vi best beskytte ulike materialer mot hærverk, og da spesielt i form av graffiti og tagging? Direkte beskyttelse innebærer påføring av et offerlag på overflaten, som kan fjernes og påføres på nytt ved tagging. Avhengig av materialer og beskyttelsessystem kan dette bli en stor påkjenning for verket over tid. Ut over den fysiske slitasjen har synlig endring av tilstand betydning for publikums verdsettelse av et verk, og det kan bli mer utsatt for hærverk enn tidligere. I andre tilfeller kan man si, at verket i seg selv oppfordrer til belastning. Fra 1960-tallet utformet mange kunstnere såkalte lekeskulpturer, som særlig henvendte seg til Oslos yngste befolkning. Skulpturene skulle være mer enn bare forskjønnende utsmykninger ved å appellere til barns aktivitet og lek. Tilgjengelighet skulle være direkte bruk av verket, og man så til ukonvensjonelle materialer for å imøtekomme kravene om solide og sikre skulpturer. Betong, glassfiber og ulike typer plast ble brukt, samtidig som noen av lekeskulpturene ble produsert i flere eksemplarer til forskjellige lokasjoner i byen. Kombinasjonen av materialeksperimentering og aktiv bruk førte raskt til at omfattende restaurering var nødvendig, og i noen tilfeller måtte verk kondemneres. Det ble tydelig, at visse former for offentlig kunst ikke

36 // BEVAR

kunne betraktes som bevaringsverdig i konvensjonell forstand, men måtte anses som mer prosessuell og temporær. Konservatorenes rolle i fremtidig samlingsforvaltning Vi ser nå også, at konservatorene oftere trekkes inn i planleggingen av nye kunstprosjekter på bakgrunn av kunnskap til materialer og holdbarhet. Konservatorens tradisjonelle rolle kan være begrenset til bevaring av det allerede eksisterende, men konserveringsfaglige råd viser seg å være verdifullt også i gjennomføringen av nye prosjekter. Dette spesielt med hensyn til kunnskap om materialer og videre bevaring, og dermed også økonomi. Ut fra et konserveringsfaglig perspektiv ville det være svært nyttig, om forventet levetid for et verk ble definert på et tidlig stadium i offentlige utsmykkingsprosjekter. Som jeg har vist i foregående eksempler, krever høy grad av tilgjengelighet at verkene er bestandige og tåler sine omgivelser og sitt publikum. Vi ser, at skulpturer som oppfordrer til direkte interaksjon fortsatt er populære i utsmykkingsprosjekter i skolene, og på T-banestasjonene gjennomføres stadig nye kunstprosjekter til glede for byens beboere. Dersom man beslutter, at et offentlig verk skal stå i et gitt antall år, legges helt andre premisser og føringer for bevaring. Ved slike beslutninger kan konservatorer bidra med faglige overveielser omkring materialer og teknikk, miljø og belastning samt nødvendig vedlikehold. Vårt bidrag til god samlingsforvaltning er på denne måten etisk bevaring av eksisterende verk, men også langsiktige perspektiver i gjennomføringen av nye prosjekter.


J & M Handel er lagerførende i følgende inden for UV-beskyttende og anti-reflektivt glas

AS

L TG

t i de e d t ren i al E ø f m r age progra SIG er l S te S O san l Ap s las e l. e d eg ter cry an d n A i n H t e t m M es eu kyt J& gm bes g Mus o e V o U rst ET fra las stø G LIT : l m A e u KV nd use Ha OG D til M &M E

DE

D

LA

RT

A KL

rJ

SE

fo KE ord e l SIK g S ø G N RIN VE E ,L ICE RV

Henrik Madsen hm@jmhandel.dk

RH

TRU VUE – UltraVue Waterwhite anti-reflektivt glas med en UV-beskyttelse på 65%. TRU VUE – Conservation Clear Conservation Clear er et glas med en UV-beskyttelse på over 98%. TRU VUE – Museum Glass Museum Glass er toppen af kvalitetsglas, som både er anti-reflektivt og samtidig har en UV-beskyttelse på over 98% i reflektion. Schott – AR+ med UV-beskyttelse AR+ er anti-reflektivt med en UV-beskyttelse på 84%. GroGlass – Artglass Waterwhite Waterwhite anti-reflektivt med en UV-beskyttelse på 70%. TRU VUE – Optium Museum Acrylic Optium Museum Acrylic er anti-reflektivt, ridsefast, antistatisk og med en UV-beskyttelse på 98%.

SAMMENLIGN SELV FORSKELLEN

Museum Glass

mellem Museum Glass og andet anti-reflekterende produkt

Andet anti-reflekterende produkt

J&M Handel Aps ° Foldagervej 3-6 ° 4623 Lille Skensved Tlf.: 7015 3620 ° Fax: 7015 3630 ° www.jmhandel.dk ° info@jmhandel.dk


REGISTRERING

Konserveringsmodulet i SARA Det nye registreringssystem SARA kan virke en smule omfattende og uoverskueligt. Systemet er anderledes, end det man før har kendt til i museumsbranchen, hvilket betyder, at man som bruger skal vænne sig til en ny registreringspraksis. Denne artikel vil kort belyse de nye registreringsmuligheder, der er for konservatorer i SARA.

Af Katrine Thorsgaard Pedersen Cand.mag. i historie; forfatter til den faglige SARA vejledning for kulturhistorie; samlingsmedarbejder, Museum Vestsjælland ktp@vestmuseum.dk

K

onservatorerne har fået deres egen database i SARA, hvori alle konserveringsrapporter og lignende opbevares. Databasen hedder ”Konservering”. Her kan man oprette tre forskellige typer rapporter – en konservering, en tilstandsvurdering og en analyse. Disse tre typer af rapporter er stort set ens, og derfor er der ikke den store forskel i, hvordan hvert enkelt af dem udfyldes. Når en post oprettes i konserveringsdatabasen, beder SARA som det første om at vælge i procedurefeltet, hvilken af de tre typer rapporter man ønsker at udfylde. Ved siden af procedurefeltet findes et felt med ”Ref.nr.”. Her gives rapporten et unikt nummer så den altid let kan findes igen. Det er op til det enkelte museum selv at beslutte, hvordan nummertildelingen praktiseres. De fleste museer har en lang historik, når det kommer til nummerering af journaler og genstande. Feltet, der står under procedurefeltet, ”Konserveringsnr.”, kan ikke udfyldes, det indeholder det fortløbende konserveringsnummer fra Regin. (I vejledningen står der fejlagtigt en anden forklaring til dette felt).

Efter man har udfyldt procedurefeltet, kommer rapporten til syne, og nu kan de resterende felter udfyldes. Hvis man er i tvivl om, hvordan felterne udfyldes korrekt, kan man finde hjælp i vejledningen, hvor hvert enkelt felt er forklaret. Når man har indtastet den information, som skal stå i rapporten i de rigtige felter, og derefter trykker på gem, er udfyldelsen af rapporten færdig.

Det, der er den store praksisændring i SARA, ... er, at man ikke længere skal skrive en lang sammenhængende tekst i sin registrering.

Det, der er den store praksisændring i SARA, ikke kun for konservatorer, men også for registratorer, er, at man ikke længere skal skrive en lang sammenhængende tekst i sin registrering. I SARA udfyldes

Skærmbillede fra registreringssystemet SARA. Identifikationsrubrikken fra konserveringsdatabasen.

38 // BEVAR


REGISTRERING

Skærmbillede fra registreringssystemet SARA. Fanen for tilstand/konservering

blot felterne på hvem, der har behandlet genstanden, hvorfor den er behandlet, tidsperioden for behandlingen, behandlingsmetoden, materialeanvendelse og genstandens efterfølgende tilstand osv. SARA er et system, der bryder teksten op, hvor hver information registreres i

efter genstandene er valgt. I stedet for at søge efter en rapport, når man har brugt linkfunktionen, så trykker man i samme søgeskærm på knappen ”Opret”. Her åbnes op for en ny skærm, hvori rapporten kan oprettes. Når rapporten er færdig, trykkes på ”OK”, og genstandene

sit eget felt. Men det gør registreringsarbejdet så meget hurtigere, når først man har vænnet sig til det og set fidusen i det. Som en tilføjelse til dette vil jeg nævne, at det er muligt, at der sidder konservatorer derude, som mangler specifikke felter, før en konserveringsrapport kan udfyldes optimalt. Hvis dette er tilfældet, vil jeg råde til at rette henvendelse til enten Slots- og Kulturstyrelsen eller de registreringsfaglige fora. Disse fora tager gerne imod spørgsmål og forslag til ændringer i SARA. Kontaktoplysningerne kan findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

føjes automatisk til den nyoprettede rapport. Jeg håber, at konservatorer kan se fordelene ved et system som SARA og ikke skræmmes af de nye og anderledes arbejdsgange, som systemet tilbyder. SARA er ganske vist ikke optimalt endnu, og det er muligt, at der især i konservatordatabasen er en del, som skal rettes til. Men, som man siger, Rom blev ikke bygget på en dag, og hvis vi sammen kan komme med forslag til at forbedre systemet, kan SARA ende med at blive det gode arbejdsredskab, det er tænkt at være.

Desværre er der også fejl i systemet, der arbejdes på at rette. Der er felter, som ikke fungerer optimalt; fx er dropdown-feltet for anvendt materiale tomt. Det er altså ikke muligt at vælge, hvilket materiale der er brugt til fx en konservering. Hvis man støder ind i andre tekniske fejl, er det vigtigt også at indberette disse, så de kan blive rettet. For hvis fejlen ikke indberettes, bliver den ikke rettet. Systemfejl indberettes til Axiell (udviklerene af systemet) i supportportalen på deres hjemmeside. Efter en konserveringsrapport er oprettet, skal den knyttes til den eller de genstande, som har fået udført konserveringen. Dette kan gøres på flere måder. Den smarteste og letteste måde at gøre det på, afhænger af, om der er én eller flere genstande, der skal føjes til den samme rapport. Hvis der kun er tale om én genstand, som er blevet konserveret, tilføjer man konserveringsrapporten under genstandsposten. Slå visningen for ”Detaljer om posten” til og åben derefter fanen ”Tilstand/Konservering”. I feltet ”Behandlingsnr.” indtastes referencenummeret, og SARA vil så finde rapporten frem. De andre tomme felter i fanen vil blive udfyldt, når rapporten er valgt. Det er også muligt at angive genstandens tilstand under denne fane. Her vælges mellem fire tilstande i tilstandsfeltet og derefter vælges datoen for, hvornår tilstanden er angivet. Hvis man har flere genstande, som skal føjes til den samme rapport, er det smarteste at benytte sig af linkfunktionen. Først søges alle de genstande, som skal tilknyttes til rapporten, frem, så de vises i resultatvisningen. Derefter vælges linkfunktionen i værktøjslinjen og herunder den, der hedder ”Føj til Konservering/Analyse”. En søgeskærm kommer frem, hvor der søges efter den aktuelle rapport. Det er også muligt at ændre på rækkefølgen, så rapporten først laves,

Skærmbillede fra registreringssystemet SARA. Linkfunktionen

BEVAR // 39


REFERAT

NKFsymposium 2019 - det, du gik glip af, og det, du stadig kan nå at få glæde af I efteråret afholdt NKF-dk i samarbejde med Nationalmuseet et todages videreuddannelsessymposium under titlen: Analysis and Imaging Techniques in the Conservation of Art, Cultural and Natural Heritage. Astrid Grinder-Hansens “Event review” til News in Conservation ligger til grund for dette resume.

Af Astrid Grinder-Hansen Kunstkonservator, cand.scient.cons., research assistent ved CATS, Statens Museum for Kunst astridgrinder@gmail.com

Af Maiken Ploug Riisom Præventiv konservator, cand.scient.cons., Medicinsk Museion og koordinator for symposiet mpriisom@gmail.com

H

ovedfokus for symposiet var at give deltagerne indsigt i den nyeste teknologi indenfor avancerede visuelle analysemetoder og materialebaserede analyser. Vi havde et deltagerantal på 87 personer fra hele verden, dog flest fra Europa og de skandinaviske NKF-medlemslande. Blandt deltagerne sås mestendels konservatorer, men også forskere fra andre discipliner, så som arkæologer, kunsthistorikere og studerende inden for kultur- og naturhistorie. Så der var grundlag for en god og bred debat. Symposiet var bygget op i blokke med emner omfattede 3D-digitalisering og fotogrammetri, 3D-modellering og dokumentation, digitale teknologier i Heritage Conservation og udviklingen inden for de materialebaserede analysemetoder, såsom arkæologisk materialeanalyse og MFT (Microfading Techniques). Røntgen og andre typer fotografisk analyse var ligeledes repræsenteret i de 17 præsentationer. Sproget til symposiet var engelsk, da mange af oplægsholderne kom fra ikke-skandinaviske lande, og programmet forelå derfor med engelsksprogede abstracts.

40 // BEVAR

EVENTINFORMATION

Titel: NKF-symposium 2019. Analysis and Imaging Techniques in the Conservation of Art, Cultural and Natural Heritage. Sted: Nationalmuseet, København Datoer: 31. Oktober til 1. November 2019. Arrangør: NKF-dk Koordinatorer: Sigrid Ninel Kledal, Loa Ludvigsen, Maj Ringgård, Maiken Ploug Riisom Mere info: https://nkf-dk.dk/symposium/

Symposiet blev åbnet med en velkomsttale af Peter Rasmussen, forskningschef i Nationalmuseets afdeling for Miljøarkæologi og Materialeforskning. I sin tale valgte han at understrege den stadigt stigende betydning af digital bevaring og forskning i dokumentationsteknikker inden for kunst, kultur- og naturarv. Et udsagn, der var at genfinde i symposiets følgende præsentationer.

... understrege den stadigt stigende betydning af digital bevaring og forskningen i dokumentationsteknikker ...


REFERAT Hver af de to dage i symposiet blev åbnet af en keynote speaker. Den første dag åbnedes af dr. Alex Ball, som er chef for Imaging and Analysis Centre ved Natural History Museum, London. Dr. Ball understregede værdien af ikke-destruktive analysemetoder, når man håndterer skrøbelige museumsgenstande, og oplistede de forskellige typer 3D-scanning, blandt andet enkel fotogrammetri opnået ved SEM-EDX, og produktion af digitale surrogater til rejseudstillinger samt CT (mikro) scanning af objekter for at afsløre detaljer, der er usynlige for det blotte øje. Efter keynote præsentationen var resten af første dag dedikeret til forskellige kategorier af 3D-dokumentation og fotogrammetri. Én præsentation viste fordele og ulemper ved fuld-sfærisk panorama og fotogrammetri af et dekoreret historisk interiør, mens en anden præsenterede praktiske undersøgelser af brugen af 3D-scanning og digitalisering af objekter ved hjælp af Structured-Light Scanning og digital fotogrammetri. Flere præsentationer viste, hvordan man kan bruge 3D-scanning til for eksempel at lave en ”IKEA-guide” til et stort

Det trykte program og det man fik i posen. Foto: Maiken Ploug Riisom.

komplekst kunstværk i mange dele eller til at 3D-printe manglende dele af objekter over i klimamonitering af arkæologisk træ i stor skala. Den næste dag blev åbnet med en keynote præsentation af professor Karin Margarita Frei, Nationalmuseet. Professor Frei talte om relevansen af tværfaglighed, specifikt indenfor sit eget felt ”arkæometri”, som består af flere discipliner indenfor en naturvidenskabelig ramme. Feltet bruges til at løse arkæologiske spørgsmål, men er - som arkæologi i sig selv - altid baseret på fortolkninger af ”hvorfor” og ”hvordan”. Til eksempel blev vi præsenteret for et igangværende projekt om kortlægning af menneskelig mobilitet ud fra isotopanalyser i fund fra bronzealderen. Resten af dag nummer to handlede om det nyeste indenfor analysemetoder så som MFT, røntgen og multispectral imaging, alle nye eller forbedrede måder at komme endnu tættere på genstandene på og finde ud af mere om vores kulturarv. 3D-metoder var et tilbagevendende redskab og nøgleord i flere af præsentationerne. Vi blev også introduceret til et nyt stort EU-forskningsprojekt, CHANGE, som med 15 nye ph.d-studerende inden for kulturarv sætter fokus på bevaring i hele Europa. Symposiet afsluttedes med en fælles diskussion om emnet, hvor deltagerne kunne byde ind med personlige erfaringer og kendte problemstillinger fra deres respektive praksisser.

Mona Hess afslutter første dag med nogle spørgsmål til deltagerne. Foto: Maiken Ploug Riisom.

Koordinatorerne vil gerne takke Mona Hess og Gianluca Pastorelli, som præsenterede og modererede hver sin dag af symposiet. Og en særlig tak til MoKs chefredaktør Rikke Rohden Melin for layout og program. MoK20 vil i år være et særnummer i form af et postprint fra symposiet, hvor nogle af indlæggene udkommer som videnskabelige artikler. Det fulde program med abstracts kan downloades fra NKFdk’s hjemmeside her: https://nkf-dk.dk/symposium/

News in Conservation, NiC, er et nyhedsbrev under Internationa Institute of Conservation, som udkommer seks gange om året med den nyeste udvikling og events indenfor bevaringen af verdensarven. Her vil Astrids bidrag blive publiceret, så resten af konservatorverdenen kan blive opdateret på aktiviteterne ved NKF-symposium 2019. Nyhedsbrevet kan frit downloades fra https://www. iiconservation.org/publications/nic

Kaffepausestemning. Foto: Pernille Holm Mogensen.

BEVAR // 41


REJSEBERETNING

Studiebesøg i Tokyo Et oplæg på ICOM-CC konferencen i 2017 i København af den japanske konservator Mie Ishii (1) gjorde os nysgerrige på den japanske tilgang til bevaring af materiel og immateriel kulturarv i forbindelse med konservering af kulturarvsgenstande. Dette resulterede i at vi i december 2019 drog på en studierejse til Japan. Med hjælp fra vores underviser Krassimira Frangova og hendes store internationale netværk fik vi aftaler med to japanske universiteter for at få indblik i, hvordan deres praksis er.

Af Emma Liva Bremerstent Studerende, Kulturhistorisk Linje KADK, Konservatorskolen embre@edu.kadk.dk

Af Nanna Rosenfeld Lauridsen Studerende, Kulturhistorisk Linje KADK, Konservatorskolen nala1652@edu.kadk.dk

V

afdelingen for lakarbejde viste underviseren, Mr. Tatsuya Matsumoto, og to studerende, hvordan de fastlægger lak og dekorationer. Til formålet bygges en særlig træramme rundt om genstanden. Rammen fungerer som modpres til tynde, fleksible pinde, som sættes i spænd og fastholder løse fragmenter mens de fastlægges. Der anvendes størlim til fastlægning. Til udfyldninger og retouchering anvendes savsmuld fra forskellige træsorter og lak. På afdelingen for træskulpturer består konserveringsarbejdet i høj grad af rekonstruktion. De studerende på kandidatuddannelsen skal rekonstruere en træskulptur, som oftest en berømt tempelfigur. Deres afgangsprojekt er således en 1:1 rekonstruktion af denne skulptur. Form, materiale og teknik bliver nærstuderet ved hjælp af

ores første stop på studierejsen var på Kunstakademiet i Tokyo, hvor vi skulle besøge afdelingen for konservering af traditionelt japansk lakarbejde, kaldet urushi kogei, og afdelingen for konservering af træskulptur. Konserveringsarbejdet foregår i traditionelle, japanske rum med shōji (skydedøre af papir) og tatami gulv. Man indtræder i rummet i strømpesokker, og konservatorerne sidder på knæ ved lave borde og arbejder med genstandene. På

Form, materiale og teknik bliver nærstuderet ved hjælp af 3D-scanninger …

42 // BEVAR

Tokyo Kunstakademi, Afdeling for konservering af urushi kogei, med Mr. Tatsuya Matsumoto i undervisningslokalet. Foto: Emma Liva Bremerstent


REJSEBERETNING

Tokyo Kunstakademi, Afdeling for konservering af træskulptur. Studerende arbejder på rekonstruktion af buddhaskulptur. Foto: Nanna Rosenfeld Lauridsen Tokyo Kunstakademi, Afdeling for konservering af urushi kogei. Mr. Tatsuya Matsumoto demonstrerer konserveringsteknik til fastlægning af lak og dekoration. Foto: Emma Liva Bremerstent

... den tekniske kunnen og det traditionelle håndværk er definerende for konserveringspraksissen …

3D-scanninger og små modeller i forskellige materialer fremstilles, før det endelige arbejde med 1:1 rekonstruktionen påbegyndes. De studerende kunne berette om, at der i Japan foreligger en lang tradition for at restaurere og rekonstruere tempelfigurer, og at der ofte findes årstal og noter om tidligere restaureringsarbejde inde i genstandene.

Vi besøgte også Textile Cultural Resource Research Center på kvindeuniversitetet for kunst og design, Joshibi, hvor lektor og forsker Ayako Osaki viste os, hvordan de underviser i tekstilkonservering. Universitetet har gode faciliteter til at arbejde med store genstande af tekstil. Metoderne, vi blev præsenteret for, ligner i høj grad dem, vi bliver undervist i på Konservatorskolen. Ayako Osaki viste eksempler

Tokyo Kunstakademi, Afdeling for konservering af træskulptur. Rekonstruktion af træskulptur. I baggrunden ses plancher med 1:1 illustrationer og detaljefotos Foto: Nanna Rosenfeld Lauridsen

BEVAR // 43


REJSEBERETNING på konserveringsarbejde med kimonoer efter jordskælvet ved Sendai i 2011, hvor arbejdet bestod i vådrens og fastlægning (2). Bevaring af immateriel kulturarv Vores oplevelse af konserveringsuddannelserne på de to universiteter er, at de i høj grad bærer præg af mesterlære og specialisering i et enkelt materiale med dertilhørende teknikker. De studerende undervises i at bruge traditionelle håndværksteknikker samt nyere teknikker såsom 3D-scanninger til at konservere og rekonstruere, hvorved håndværket ligeledes bevares. Det er bemærkelsesværdigt, at den tekniske kunnen og det traditionelle håndværk er definerende for konserveringspraksissen på de to institutioner. I følge Japans lov om beskyttelse af kulturarv fra 1951 anses både den materielle kulturarv (yūkei 有形, der betyder ”med form”) og immaterielle kulturarv (mukei 無形, der betyder ”uden form”) som værende vigtige at bevare og beskytte. Vores besøg på de to institutioner gav os et indblik i den japanske tilgang til konservering som Mie Ishii i 2017 beskrev i København til ICOM-CC (1). Det var yderst interessant at opleve, hvordan bevaring af kulturarvsgenstande kan fungere som immateriel kulturbevaring, idet den håndværksmæssige kulturarv tillige bevares.

Joshibi Kvindeuniversitet for Kunst og Design, Textile Cultural Resource Research Center. Lektor Ayako Osaki fremviser indfarvningsprøver til støttestof og tråd. Foto: Emma Liva Bremerstent

... bevaring af kulturarvsgenstande kan fungere som immateriel kulturbevaring.

Litteratur 1. Ishii, M. & Shimura A. (2017). Developing fabrics made with traditional techniques for textile conservation within the cultural property preservation policy in Japan I: Bridgland (ed.), ICOMCC 18th Triennial Conference Preprints, Copenhagen, 4.8. September 2017, (s. 4-8). Paris: International Council of 2.

Museums. https://www.j-muse.or.jp/06others/stabilization.php

Joshibi Kvindeuniversitet for Kunst og Design, Textile Cultural Resource Research Center. Studerende fremviser europæisk gobelin. Foto: Nanna Rosenfeld Lauridsen

Er du BEVARs nye layouter? Har du erfaring med InDesign og mod på at være med til at forme vores medlemsblad? Så er det måske dig, som kan sørge for, at BEVAR fremover står knivskarpt 2 gange om året. Kontakt bevar@nkf-dk.dk for mere information. 44 // BEVAR


NYT FRA KONSERVATORSKOLEN

Nyt fra Konservatorskolen Mens KADK’s Konservatorskole forbereder flytning til Holmen i 2023, skaber de nye studieordninger et mere tværfagligt studiemiljø på bacheloroptagets to programmer, mens utilsigtede børnesygdomme på kandidatprogrammet justeres. Samtidig blomster forskningen med seks ph.d.-studerende og lancering af en offentlig forskeroplægsrække.

Af Rikke Bjarnhof Fag- og institutleder, KADK, Konservatorskolen rbja@kadk.dk

F

oredrag med Øl & Forskning Glæd jer til et nyt koncept! Vi starter en gå hjem foredragsrække om den spændende forskning, som Konservatorskolens forskere udfører. Kom og lyt, hav fingeren på pulsen med den nyeste konserveringsforskning og bliv hængende bagefter over en øl og fortsæt snakken med forskerne. Hvert forår og efterår inviterer vi til et kig ind i forskernes verden, hvor de fortæller om deres nye erkendelser og forskningsresultater. Første gang kan I se frem til, at lektor Cecil Krarup Andersen præsenterer CollectionCare - et

Horizon2020 forskningsprojekt i samarbejde med 17 europæiske samarbejdspartnere – efterfulgt af Kathrine Segel, som fortæller om sit ph.d.-projekt Rensning af porøse overflader med geler. Foredragene annonceres bl.a. gennem NKF-dk’s nyhedsmail og på KADK’s hjemmeside, men spred gerne nyheden om arrangementerne med ny viden og god stemning til alle interesserede konservatorer, museumsfolk, forskere og nysgerrige.

Øl & Forskning. Kom og lyt til den nyeste konserveringsforskning over en øl.*

Vores unge forskere Konservatorskolen kan derudover bryste sig af, at seks ph.d.studerende er indskrevne. Med de unge forskere fastholder Konservatorskolen et bredt og højt forskningsniveau, der bidrager til et aktivt forskermiljø, som kan løse samfundsudfordringen for museerne. De kan indgå i andre forskningsinstitutioner og med tiden indgå i underviserstaben. Samtidig kan den ny forskning indlejres i og inspirere til den forskningsbaserede undervisning i uddannelserne, så Kathrine Segel præsenterer sit ph.d.-projekt for de studerende på Konservatorskolen. Foto: Rikke Bjarnhof

*Afviklingen af “Øl og forskning” vil blive påvirket af forsamlingsforbuddet og de gældende retningslinjer i samfundet i forbindelse med COVID-19 udbruddet. Der vil komme invitation ud via NKF-dk’s nyhedsmail når arrangementerne startes op.

BEVAR // 45


NYT FRA KONSERVATORSKOLEN dimittenderne kommer ud med den nyeste, opdaterede viden. For at fastholde det store antal ph.d.-studerende arbejder Konservatorskolen på at søge opslåede ph.d.-stipendier, at samskabe ph.d.-projekter med museerne inden for deres interesseområder og at udvikle større forskningsprojekter med andre forskningsinstitutioner med konserverings-ph.d.-projekter indlejret.

Konservatorskolens seks ph.d.-studerende løfter det faglige niveau for konserveringsforskningen.

Overblik over Konservatorskolens seks ph.d.-studerende og deres projekters arbejdstitler pr. januar 2020: • Camilla Bastholm, Skimmelsvamp i kulturarven. • Katrine Segel, Rensning af porøse overflader med geler. • Louise Husby, Geler på malerier? En brugbar rensemetode? Hvad forskellige rensemetoder efterlader på rensede malerioverflader. • Mette Midtgaard Madsen, Rensning af porøse overflader med fokus på kalkmalerier. • Signe Hjerrild Smedemark, Luftforurening i magasiner: Konsekvenser for ressourceforbrug, luftkvalitet og bevaring af kulturarv. • Tine Slotsgaard, Jens Juels maleteknik – Teori og praksis, i lyset af 1700-tallets maletradition.

Organisatoriske forandringer Lene Dammand Lunds genansættelse som rektor har medført en strategiændring i KADK’s organisation for at styrke den faglig ledelse og erhvervssamarbejdet på arkitekt-, design- og konserveringsuddannelserne. I den forbindelse udvides direktionens nuværende sammensætning, bestående af rektor og prorektor med de tre fagledere, hvorved konserveringsuddannelsens interesser fremover bliver stærkt repræsenteret i topledelsen.

Konservatorskolens fagleder indgår i KADK’s direktion.

En anden glædelig nyhed er, at vores regering har fjernet både 2 % besparelser på uddannelser og uddannelsesloftet. De mange års 2 % besparelser for offentlige institutioner har medført, at eksterne midler til at supplere budgetterne er blevet en præmis for at fastholde en institutionel størrelse, som sikrer kvalitet. Dette 46 // BEVAR

gælder også KADK, som fremadrettet ikke behøver at øge, men blot fastholde omfanget af eksterne forskningsmidler. Afskaffelsen af uddannelsesloftet giver ansøgerne til konserveringsuddannelsen mulighed for forud at have taget en bachelor inden for et andet fagområde, og dette indbygger en bredde og tværfaglighed i de studerendes kompetencer, som er gavnligt for vores fag. Konservatorskolen har haft en særbevilling, som udløb med 2019. Det har medført, at vi har måtte sige farvel til to af vores dygtige undervisere og forskere, dels inden for kollagen baserede materialer ved lektor Dorte V. P. Sommer, dels inden for kemi ved lektor Kim Pilkjær Simonsen. Med dem forsvinder to forskningsområder fra den faste underviserstab og de mangeårige både interne og eksterne samarbejder afledt af disse. Dorte har altid været en vellidt kollega med ansættelse på Konservatorskolen siden 1. februar 1996. Ud over sin undervisning og internationale forskning inden for skind, huder, læder og pergament har Dorte varetaget adskillige funktioner gennem årene, hvor mange også er stødt på hende som programansvarlig for kandidatuddannelsen og som ansvarlig for laboratoriets drift. Også Kim har været en vellidt kollega på Konservatorskolen, siden 1. marts 2006, og han har bidraget til de studerendes viden, færdigheder og indsigt i konserveringsfagets kemi – samtidig med han har indgået med sin tværfaglighed i forskningsprojekter med forkærlighed bl.a. for pigmenter. Konservatorskolen har samtidig haft den glæde at hilse velkommen til vores nye kemiker og studieadjunkt Julie Nogel Jæger med kendskab til kemiske analyser af kultur- og naturarvsgenstande. Kemi vil fremover blive indarbejdet i konserveringsundervisningen, så den i højere grad er tilrettet uddannelsens læringsmål og praksis i arbejdssammenhæng.

Denne sommer startede 33 bachelorstuderende på programmerne Grafisk og Kulturhistorisk konservering.

To-årige optag på konservatoruddannelsen For et år siden gik Konservatorskolens ledelse i tænkeboks for at kigge på fremtidens uddannelse. Det skabte en afgørende ny struktur for studieordningerne med to-årigt optag af bachelorer med skiftende programforløb. Med to programmer ad gangen kan hver linje rumme op til 20 studerende. Det giver større hold i en tid, hvor studerende afprøver uddannelser og dermed oftere springer fra studiet undervejs, hvilket indebærer en risiko for at amputere små hold. Et andet greb i den nye studieordning bliver et obligatorisk praktikforløb på 5. semester, som spreder de studerende ud geografisk og giver mulighed for at afprøve flere forskellige typer kultur- og naturarvsarbejdspladser.


NYT FRA KONSERVATORSKOLEN Idéen går samtidig ud på at skabe tid til kandidatundervisning og tid til forskning. Denne sommer startede 33 bachelorstuderende på programmerne Grafisk og Kulturhistorisk konservering og de fylder godt både fysisk i skolens lokaler og mentalt med deres store nysgerrighed, engagement og begejstring for faget. Først i år 2021 optages næste hold bachelorer på programmerne Kunst og Naturhistorisk konservering. Også kandidatoptag bliver fremover to-årigt med start sommer 2020 og næste kandidatoptag år 2022, hvilket vil sige i forlængelse af, at bachelorholdene bliver færdige. Ud af år 2019’s afgående bachelorer fortsatte det største kandidathold nogensinde med 29 kandidatstuderende. Første år koncentrerer de kandidatstuderende sig om undervisning i den valgfrie vifte af fagspecifikke moduler kombineret med tværgående kompetencer som artikelskrivning og projektledelse, før de til maj vælger specialer til andet studieår. Den nye kandidatstudieordning har vist sig at have nogle strukturelle børnesygdomme, som vanskeliggør at tage moduler på andre højere uddannelsesinstitutioner og dermed skræddersy sin egen uddannelsesprofil bredt, hvilket var intentionen. Derfor er vi i gang med at justere uddannelsen til optag efter sommer 2020. Kandidaterne har taget imod de nye bachelorer med åbne arme, og de større hold har fremmet et mere integreret studiemiljø og givet den ønskede sammenhængskraft på tværs af programmer til et nyttigt fremdigt professionelt netværk.

KADK’s Konservatorskole flytter til Holmen i 2023.

KADK’s Konservatorskole flytter til Holmen Konservatorskolen flytter til Holmen med Designskolen og Arkitektskolen, KADK:LAB (en række værkstedsfaciliteter, der understøtter uddannelserne) og Administrationen. Flytningen vil give Konservatorskolen et løft ved at få sammenhængende og vedligeholdte lokaler i smukke omgivelser, som samtidig tilgodeser de større hold af studerende. Holmen tilbyder et større og mere alsidigt studiemiljø, kantine og nærhed til studieadministration og forskningsadministration. Og endelig kan den oplagte synergi og de tværfaglige samarbejder mellem de tre uddannelser nemmere opstå. Selve istandsættelsen og indretningen af de nye lokaler tager tid, så vi ser frem til at tage sørgmodig afsked med indbegrebet af uddannelsen: Esplanaden 34, i 2023. Således bliver Konservatorskolens nye placering på Holmen sammenfaldende med Konservatorskolens 50 års jubilæumsår i 2023, hvor alle inviteres til fest.

Konservatorskolen ser frem til at indgå i KADK’s undervisnings-, forsknings- og studiemiljø på Holmen år 2023. Foto: KADK

BEVAR // 47


NKF-DK

NKF-dk’s netværksgrupper Koordinatorer

ANALYSE Jens Gregers Aagaard Odense Bys Museer, Bevaring Tlf.: 6551 4684 / 2488 1919

ARKÆOLOGI Jannie Amsgaard Ebsen Odense Bys Museer, Bevaring Tlf.: 6551 4683 / 2115 4934

BEMALET TRÆ, MØBEL OG OVERFLADEBEHANDLINGER Anders Rørvig Abildgaard Abildgaard konservering og snedkeri

jeaa@odense.dk

jae@odense.dk

Tlf.: 2014 4330 konservering.snedkeri@gmail.com

DIGITAL RØNTGEN Jannie Amsgaard Ebsen Odense Bys Museer, Bevaring Tlf.: 6551 4683 / 2115 4934 jae@odense.dk

FOTO Lene Grinde The Photoscope Tlf.: 6061 6481 info@thephotoscope.com

KLIMA, UDSTILLING, MAGASIN OG TRANSPORT Elisabeth Gram Christensen Møbeltransport Danmark, Fine Art Logistics Tlf.: 3925 4403 / 2321 5213 egc@mobel.dk

KOMMUNIKATION OG FORMIDLING Mette Krag Nørregaard ArtCons Tlf.: 2683 0767 mette@artcons.dk

MALERI Laura Hesel Bonde Bevaringscenter Nord Tlf.: 7262 9522 lhb@bcnord.dk

MODERNE MATERIALER OG SAMTIDSKUNST Pernille Holm Mogensen Bevaringscenter Nord Tlf.: 6118 1272 / 7262 9523 pernille.mogensen@gmail.com

Anne Trollehave Art Keeper Tlf.: 4053 6322 anne@artkeeper.dk

Anne Trollehave Art Keeper Tlf.: 4053 6322 anne@artkeeper.dk

MONUMENTALKUNST OG TRADITIONEL SKULPTUR Camilla Ipsen Nationalmuseet Tlf.: 6133 5543 camilla.ipsen@gmail.com

PAPIR Christina Krüger Henningsen Det Kgl. Bibliotek, Bevaringsafdelingen Tlf.: 9132 4751 cnh@kb.dk

NATURHISTORIE Maiken Ploug Riisom Medicinsk Museion Tlf.: 3131 7407 mpriisom@gmail.com TEKSTIL Anna Mimmi Kristina Sparr Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot Tlf.: 3318 6059 ams@kosa.dk

Maja Forsom Sandahl Center for bevaring af kulturarv, Konserveringscentret i Vejle Tlf.: 7662 1156 mfs@konsv.dk Grylle Beck Carstensen Odense Bys Museer, Bevaring Tlf.: 6551 4681 / 2115 4947 gryca@odense.dk

Filiz Kuvvetly Kunstkonserveringen, Afd. Vest Tlf.: 2165 7907 fk@kunstkonserveringen.dk Kathrine Segel Ph.d.-studerende, KADK, Institut for Konservering Tlf.: 2992 6675 kathrinesegel@gmail.com SELVSTÆNDIGE KONSERVATORER Anders Rørvig Abildgaard Abildgaard konservering og snedkeri Tlf.: 2014 4330 konservering.snedkeri@gmail.com VANDDRUKNE MATERIALER Nanna Bjerregaard Pedersen KADK, Institut for Konservering Tlf.: 4120 6531 nbje@kadk.dk

Generelle kommentarer eller spørgsmål vedrørende netværksgrupper under NKF-dk rettes til netvaerk@nkf-dk.dk

48 // BEVAR


NKF-DK

Medlemskab Ordinært medlemskab Som ordinære medlemmer optages konserverings- og restaurerings­uddannet personale ved danske museer, arkiver, biblioteker eller lignende værksteder. Ordinære medlemmer har som minimum en 3-årig uddannelse fra Konservator­skolen ved Det Kgl. Danske Kunst­akademi eller tilsvarende anerkendt uddannelses­institution. Personer med yderligere 2 års konserverings­uddannelse (kandidater) optages som Ordinær+ E.C.C.O. medlemmer. Personer med en ikke-konserveringsfaglig uddannelse, men som har en udpræget faglig relation til konservatorfaget, kan på baggrund af bestyrelsens vurdering af vedkommendes indsats og erfaring ekstraordinært optages som ordinært medlem. Kontingent 500 kr. Pensionist medlemsskab Pensionerede medlemmer kan ansøge bestyrelsen om nedsat kontingentpris. Kontingentet 300 kr. Studentermedlemskab Medlemskab for studerende på bachelorniveau er kontingentfrit og uden stemmeret. Medlemsskab for studerende på kandidatniveau er som ordinært medlem, men til en reduceret pris. Kontingent 300 kr. Æresmedlemskab Som æresmedlemmer kan generalforsamlingen udpege personer, der på fortjenstfuld måde har bidraget til fremme af konserveringsfaget i Danmark. Æresmedlemmer har status som ordinære medlemmer. Kontingentfrit. Støttemedlemskab Som støttemedlemmer optages frivillige, medhjælpere, museumsfolk og andre interesserede i konserveringsfaget, såvel enkeltpersoner som institutioner, der ikke kan efterleve krav om ordinært, studie- eller institutions­medlemsskab. Støttemedlemmer har ret til deltagelse i NKF’s arrangementer og general­forsamlingen med taleret, men ikke med stemmeret. Et støtte­medlemsskab inkluderer også modtagelse af foreningens publikationer. Kontingent 450 kr.

Betingelser Titulering Det tillades kun medlemmer med status Ordinær, Ordinær+E.C.C.O. samt æresmedlemmer at titulere sig professionelt som medlem af NKF-dk. Misbrug kan medføre eksklusion. Institutioner, som arbejder videnskabeligt med bevaring, kan på baggrund af en bestyrelsesvurdering få lov til at titulere sig professionelt som medlem af foreningen. Opsigelse af medlemskab Medlemmer kan til alle tider opsige deres medlemskab, ved at kontakte bestyrelsen. Opsigelsen træder i kraft ved årets udgang. Bestyrelsen kan opsige et medlemskab, hvis medlemmet ikke har betalt sit kontingent efter 2 rykkere. Et medlemskab kan også opsiges, hvis medlemmet ikke overholder foreningens vedtægter.

Institutionsmedlem Som institutions­medlemmer optages værksteder og institutioner, der arbejder med kulturarv, og som ønsker at støtte foreningen. Herunder menes konserverings­værksteder, museer, arkiver, biblioteker og uddannelsesinstitutioner. Institutionerne har samme status som støttemedlemmer. Kontingent 650 kr. Ansøg eller læs mere om medlemskab på https://nkf-dk.dk BEVAR // 49


Afsender NKF-DK c/o Signe Lillebæk Solbærvangen 17 2765 Smørum

Modtager

DET SKER* 3. september 2020 NKF-dk netværksgruppemøde: Naturhistorie, Museum Sønderjylland, Gram 11. september 2020 NKF-dk Ordinær generalforsamling, Konservatorskolen, København 16.-17. november 2020 ODM’s orienteringsmøde, Vejle Foråret 2021 ICOM-CC 2020 19th Triennial Conference Beijing, China 21.-22. oktober 2021 NKF Congress 2021: Research and review – Advancement in conservation and assessment of previous experiences, Sverige

* Alle datoer er med forbehold for ændringer, som følge af restriktioner for forsamlinger eller andre retningslinjer udstukket i forbindelse med COVID-19 udbruddet.

Profile for nkf-dk-bevar

BEVAR #1 2020  

Magasin for medlemmer af Nordisk Konservatorforbund Danmark. Første udgave af to i 2020.

BEVAR #1 2020  

Magasin for medlemmer af Nordisk Konservatorforbund Danmark. Første udgave af to i 2020.

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded