ICART - Den persuasive indkøbsvogn

Page 63

Figur 3 - Testopstillingen og billede fra testen

Systemet er udstyret med et logningssystem, som logger enhver interaktion. Systemet registrerer, når en testperson enten lægger en vare i kurven eller tager en vare op fra kurven, samt trykker på skærmen for at få vist varealternativer eller infoskærmen. Alle emner i loggen bliver desuden registreret med tidspunkt, for hvornår handlingen blev udført. Loggen skal bruges i forbindelse med den efterfølgende analyse af videooptagelserne fra testene, da systemets brugergrænseflade ikke er synlig på disse optagelser. Pilottest Inden vi gik i gang med de endelige tests, udførte vi en pilottest. Fordelen ved at udføre en pilottest er, at den blandt andet giver et billede af hvor lang tid de endelige tests vil tage, mulighed for at tilpasse fremgangsmåde, rette fejl i systemet og tydeliggøre instrukser inden de endelige tests. Ved gennemførelse af en pilottest benyttes en person som er repræsentativ for målgruppen. I forbindelse med pilottesten gennemgik vi testen som den var tiltænkt, og til sidst afholdt vi et kort interview, hvor vi stillede spørgsmål omkring testpersonens oplevelse. Testen foregik nogle dage inden de endelige tests, så der var tid nok til at rette eventuelle fejl i systemet eller ved proceduren. Pilottesten gav os desuden træning i at plotte varer i systemet ved hjælp af applikationen på PDA’en. Vi fik desuden mulighed for at prøve, hvordan det ville være at afholde en test i varehuset og erfare hvordan vi skulle placere os mest hensigtsmæssigt i forhold til videokameraet. 8.1.4 Procedure Testen forløb over to dage. Vi havde lånt et mødelokale i varehuset, som vi benyttede til introduktion og debriefing. Resten af testen forløb i selve varehuset. Under testen fungerede en af projektgruppens medlemmer som testleder, der primært skulle stå for kontakt med testpersonen. Den anden af projektgruppens medlemmer stod for håndteringen af udstyr og teknik, herunder at simulere RFID ved at plotte varer ind i systemet via PDA’en.

60

Testen | iCART – den persuasive indkøbsvogn |


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.