Page 1

Ny teknik kan forbedre folkeundersøgelsen Nye molekylære teknikker kan påvise HPV, som er årsag til livmoderhalskræft. Det bør man udnytte i folkeundersøgelsen, siger forsker Jesper Bonde. Den nye metode risikerer dog at skræmme raske personer, mener eksperter. Nikolaj Albrectsen NY TEKNOLOGI. 400.000 tests om året. Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft er ganske omfattende. Men nye teknikker kan forbedre den store screening, mener forsker og molekylærbiolog Jesper Bonde fra Hvidovre Hospital. Når hospitalerne tester for livmoderhalskræft i dag, bliver det gjort cytologisk. Der tages celleprøver, som patologer vurderer i Molekylær teknologi: mikroskop for celleforandringer. Forandringer i en celle kan i sidste ende betyde livmoderhalskræft. MicroArray-teknologi ”Vi kan med molekylær metode nu påvise tilstedeværelsen af virus. Det vil sige, den begivenhed der går forud for, at du Der benyttes en 2 x 2 eventuelt kan få en celleforandring,” siger Jesper Bonde. millimeterchip, hvor der er sat DNA-stykker på. Men metoden skal ikke erstatte den nuværende screening. Chippen er inddelt i felter, og Han ønsker den nye metode som primær screening, og hvis på hvert felt er der kendt prøven indeholder HPV(Human Papilom Virus), må personen DNA. undersøges yderligere af en patolog for at få fastlagt, om virusset er ondartet. Man oprenser DNA fra personens celler til analyse. Det sammenlignes med DNA fra chippen. Derved kan man se, om der er HPV til stede.

Patientpanik Metoden sikrer, at hele 95 procent af HPV-tilfælde bliver konstateret. Mens den nuværende screening, der kun tager udgangspunkt i celleforandringer, blot opdager 60-70 procent af personer med atypiske celler. Derfor har molekylære teknikker mange fordele, mener administrerende overlæge på HPV: patologiafdelingen på Hvidovre Hospital, Carsten Rygaard. Der findes over 100 typer af ”Det er den vej, vi skal gå. Det bliver fremtiden på et tidspunkt. HPV. Det er bedre at bruge HPV-analyse end at kigge på cellerne. For Omkring 20 typer er høj-risiko, HPV er positiv eller negativ, mens det er subjektivt at vurdere og de har større tendens til at en celle,” siger Carsten Rygaard. udvikle livmoderhalskræft. Han er desuden en del af et udvalg, Sundhedsstyrelsen De fleste HPV-infektioner giver oprettede i juni 2009. Udvalget skal revurdere dog ikke celleforandringer, folkeundersøgelsen og specifikt se på, om der skal indføres og man er derfor ikke nødvendigvis syg, selvom molekylære teknikker som den primære screening. man får konstateret HPV. Men Carsten Rygaard ved ikke, om det er tid til at indføre teknikken. For mange positive HPV-svar vil skabe en frygt hos kvinderne, selvom de ikke fejler noget. ”Mange kvinder bliver meget bekymrede. Patienten vil blive mere bekymret, jo flere lægebesøg og mere kontrol, der kommer. Og de kan forlange sig yderligere undersøgt, og få læger siger i praksis nej til en patients ønsker.”

Vil ikke sygeliggøre Carsten Rygaard bakkes op den af administrerende overlæge i patologi på Hillerød Hospital, Kaare Simonsen, der også er en del af Sundhedsstyrelsens udvalg. ”Det er svært at se, hvem der vil have rygraden til at afvise en patient, der har fået konstateret HPV,” siger han. Jesper Bonde er opmærksom på problemet, og han ser det også som svagheden i systemet. Han mener dog, at løsningen ligger hos de praktiserende læger:

1


”Det her er ikke et spørgsmål om, at kvinder skal sygeliggøres, fordi de har en HPV-infektion. Tværtimod skal vi fortælle præcist, hvad det betyder og hvordan vi følger op på den enkelte,” siger han og uddyber, at det bliver de praktiserende lægers opgave. Både praksissektoren og speciallægerne skal uddannes til at kunne tolke de molekylære resultater og rådgive den enkelte kvinde, mener Jesper Bonde. Heller ikke lederen af folkeundersøgelsen i Region Hovedstaden, Jette Junge, er sikker på, at der skal indføres molekylære teknikker nu. ”Selvom metoden benyttes i dag ved få tilfælde, hvor der er lette celleforandringer, er vi ikke kommet så langt endnu, at vi kan bruge det som primærscreening,” siger hun. Teknikken er fremtiden De er dog alle enige om, at molekylære teknikker vil tegne fremtiden. Men spørgsmålet er, hvornår de skal indføres som den primære metode. ”Fordelen ved at skifte til molekylær teknik som primærscreening nu, er, at 80 procent af kvinderne kan gå fri, fordi de ikke har HPV. Men vi skal også vide, hvordan vi skelner de 20 procent, der har HPV, så vi ved, hvem der kan udvikle cancer,” siger Kaare Simonsen. Jesper Bonde er dog helt sikker på, at teknikken bør tages i brug nu, da den forbedrer diagnostikken: ”Med de her systemer får vi en meget mere præcis, hurtig og effektiv diagnostik, som giver et fuldgyldigt svar. Derfor er molekylær HPV-diagnostik nu kommet dertil teknologisk, hvor man kan bruge det til primærscreening.” Sundhedsstyrelsens udvalg giver deres anbefaling til oktober 2010.

2

Ny teknik kan forbedre folkeundersøgelsen  

Eksamensartikel om hvordan nye teknikker kan undersøge maskinelt for HPV. Det kan forbedre folkeundersøgelsen, hvor tusindvis af kvinder und...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you