Page 1

ELEKTRONISK MUSIK - indeksering, katalogisering og opstilling -

I had been away from Iceland for over a year and when I returned for New Year I stayed on top of a mountain. I went for a walk on my own and I saw the ice was thawing the lava fields. All I could hear was the cackle of the ice, echoing over hundreds of square miles. It was pitch black, the Northern Lights were swirling around and just below them was a layer of thick cloud. I could see the lights from all the town of my childhood mirrored in the reflection of these clouds, with the lava fields cackling below. It was really techno. - BjĂśrk

4. semesters domĂŚneopgave i musik Danmarks Biblioteksskole, maj 2005 Rune Tillark, Nikolaj Jonas Koch Nielsen og Jens Pfeifer Vejleder: Anne-Marie Christiansen Antal ord: 13.096


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Indholdsfortegnelse Abstract (fælles) Indledning (fælles) Problemformulering (fælles) Begreber (fælles) Metode Litteratursøgning (Jens) Spørgeskema (Rune) Interview (Nikolaj) Analyse af interviewundersøgelserne Teori- og analysedel (Jens) Den elektroniske musik – en kort historisk gennemgang (Jens) Teori- og analysedel Paradigmer (Rune) Hvorfor inddrager vi paradigmer? Hvad er et paradigme? Paradigmer i musikken og deres betydning Delkonklusion Indeksering og katalogisering (Rune) DK5 Indeksering af musik Delkonklusion Genrebegrebet (Nikolaj) BDI-området Begrebsdefinitionsmæssigt – ét begreb, flere betydninger Delkonklusion Genrebegrebet indenfor musik (Jens) Franco Fabbri Formelle og tekniske regler Simon Frith House som eksempel. Delkonklusion Techno som genre eller over-genre? (Jens) Analyse af spørgeskemaundersøgelser (Nikolaj) Løsningsforslag (fælles) Konklusion (fælles) Litteraturliste – Monogrammer og periodika (fælles) Litteraturliste – Elektroniske dokumenter (fælles)

• •

3 4 4 4 5 5 8 9 12 14 15 17 17 17 18 18 21 21 22 23 26 26 27 29 30 30 32 33 35 35 37 37 40 41 44 45 47

Citat fra forsiden: Carabell, Paula (2000). These Are My Intentions. Art Journal; Summer 2000; 59,2; Academic Research Library. Foto: Jens Pfeifer

2


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Abstract (fælles) Formålet med opgaven er at diskutere opstillingen af elektronisk musik under gruppen techno indenfor fonogrammer i de danske folkebiblioteker. I den forbindelse bliver der anvendt litteratur indenfor den primære og tertiære dokumenttypologi for domænet musik. Der inddrages empiri i form af brugerundersøgelser og interview til yderligere at belyse ovenstående. I opgaven diskuteres der paradigmer indenfor musikvidenskab og BDI området, herunder indeksering og katalogisering af fonogrammer. Genrebegrebet diskuteres overordnet indenfor BDI området og mere specifikt indenfor musikdomænet. Opgavens analyser og diskussioner danner grundlag for et alternativ til opstilling af fonogrammer indenfor elektroniske musik i de danske folkebiblioteker.

3


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Indledning (fælles) Den elektroniske musik (se begrebsdefinition) har i dag delvist afløst Rock´n´roll i sin dominerende rolle som skaber af hits. Fra før at være underground er elektronisk musik nu en fast del af musikindustrien og vores samfund. Går man ind i en musikforretning, vil man stort set alle steder finde en separat opstilling af elektronisk musik, som oftest er underdelt i flere genre/underbetegnelser. På mange af de danske folkebiblioteker findes denne opstilling ikke, og hvis den gør, er det oftest med overbetegnelsen techno og kun den. Vores opgave beskæftiger sig med lige netop denne opstilling eller mangel på samme.

Problemformulering (fælles) Vores tese i opgaven er, at opstillingen af elektronisk musik på mange danske folkebiblioteker ikke er tilstrækkelig i forhold til brugernes krav. For at be- eller afkræfte denne tese, har vi valgt følgende spørgsmål:

Hvordan fungerer opstillingen af elektronisk musik under gruppen techno indenfor fonogrammer i danske folkebiblioteker? o Er der sammenhæng mellem indekseringen og katalogiseringen og de problemer, der opstår i forbindelse med opstillingen af elektronisk musik i danske folkebiblioteker? o Er techno en forsvarlig overbetegnelse (genre) for opstillingen af elektronisk musik i de danske folkebiblioteker? o Kan man gøre opstillingen af elektronisk musik i danske folkebiblioteker mere effektiv og i givet fald hvordan?

Begreber (fælles) Elektronisk musik – Når vi bruger begrebet elektronisk musik, mener vi den nyere rytmiske elektroniske musik fra 1970 og frem til i dag. Vi har afgrænset vores opgave til kun at omfatte denne tidsperiode, da opgavens omfang ellers ville blive for stort.

4


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Indeksering – ”Den proces at analysere dokumenter med henblik på udarbejdelse af beskrivende og emnemæssige indførsler til registre”1. Katalogisering – ”Udarbejdelse af bibliografiske beskrivelser af bøger eller andre dokumenter i en samling”2. Populærmusik – Her tænker vi på den rytmiske populær musik fra ca. 1970 og frem til i dag. Dog er her medtaget alle former for genre, dvs. både rock, pop, folk osv.

Metode I dette afsnit vil vi gennemgå vores metode, hvilket indebærer metode til litteratursøgning, til spørgeskemaundersøgelser, til interviewundersøgelser og til vores teori- og analysedel. Afsnittet vil derfor indebære de måder, hvorpå vi vil undersøge og besvare den problemstilling, vi har opstillet i vores problemformulering. Vi vil ligeledes begrunde de vurderinger om metoden, vi har gjort os igennem projektprocessen.

Litteratursøgning (Jens) Inden vi startede vores litteratursøgninger, var vores formodning at emnet var ret specifikt. Mest pga. den meget begrænsede tidsperiode forskningsfeltet indenfor elektronisk musik har eksisteret (vores definerede tidsperiode), men også fordi emnet er en ydre gren af et i forvejen mindre udforsket område: populærmusikken. Dokumenttypologi – I vores søgning af litteratur har vi søgt efter både primær, sekundær og tertiær litteratur. Den primære litteratur (dvs. afhandlingslitteraturen) har vi søgt i Danbib3 , Rex4, Biblis 5, IIMP6 , Electra7 og Dansk Musiktidsskrift8. Det har været for at finde de videnskabelige artikler og bøger skrevet om elektronisk musik i forhold til vores problemstilling. Den sekundære litteratur har vi primært haft i forvejen (dvs. selv ejet) i form af leksika. Den tertiære litteratur har vi fundet i Danbib, Rex, Electra og Dansk

1

Informationsordbogen (2002). Side 70 Ibid. Side 80 3 http://www.netpunkt.dk 4 https://rex.kb.dk 5 http://biblis.db.dk/uhtbin/cgisirsi.exe/xx/0/49 6 http://iimpft.chadwyck.com/public?XXrequest=/home 7 http://www.kb.dk/elib/ 8 http://www.danskmusiktidsskrift.dk 2

5


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Musiktidsskrift. Problemstillingen kan her være, at langt det meste litteratur om elektronisk musik er skrevet af eksperter uden musikvidenskabelig uddannelse. Dvs. den litteratur disse eksperter skriver betegnes tertiær litteratur, men som oftest er disse eksperter mere kompetente end dem, der skriver indenfor primærlitteraturen. Derfor er en stor del af vores litteratur at finde indenfor den tertiære litteratur. Til vores litteratursøgning har vi lavet både en struktureret og en ustruktureret facetanalyse for at finde frem til relevante søgetermer9 . Vi har valgt følgende termer ud, da vi mente de var mest hensigtsmæssige i forhold til vores tilgang til emnet: genre, techno, elektronisk musik, indeksering, katalogisering, DBC, bibliotek og tidsskifter. Disse termer har vi oversat til både engelsk og tysk af hensyn til vores søgninger. Vi mener, at disse termer er mest hensigtsmæssige fordi de stemmer overens med vores problemformulering. Selvom vi har valgt at beskæftige os med elektronisk musik fra 1970 og frem til nu, har vi ikke afgrænset søgningen af litteratur til denne periode, da vi formoder der findes relevant litteratur generelt om paradigmer, katalogisering osv. før denne periode. Vi har valgt primært at søge ”quick and dirty”10, da vi har ment, at lange søgestrenge eller ”bloksøgninger”11 ikke ville egne sig til vores valg af emne. Vores relevanskriterium har i alle søgningerne været, at litteraturen skulle omhandle genrebegrebet generelt, men i særdeleshed genreproblematikken indenfor musik, alt litteratur om elektronisk musik, indeksering og katalogisering generelt, men specielt indenfor musik og opstilling af fonogrammer indenfor såvel danske folkebiblioteker som specialforretninger. Endvidere skulle litteraturen kunne bidrage til, at belyse vores problemstilling. Vi begyndte vores litteratursøgning med en ”citationssøgning” 12

udfra Knut Tore

Abrahamsens speciale ”Indexing of Musical Genres – An Epistemological Perspective”13. Via hans litteraturliste valgte vi den litteratur, vi syntes kunne være med til at belyse og besvare vores problemstilling. En del af vores litteratur har været egne bøger om emnet, fordi vi alle 3 i forvejen er interesseret i dette, og vores egne bøger har været med til at kunne afklare vores

9

Se Bilag 1 Skov (2004). Side 9-10 11 Ibid. Side 12 12 Ibid. Side 13 13 Abrahamsen (2004) 10

6


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

problemstilling. Disse bøger har vi brugt på samme måde som Knut Tore Abrahamsens speciale til at finde yderligere litteratur. Til søgning i Danbib, REX (hele databasen) og til dels REX (Ph.d. afhandlinger - specialer) har vi brugt vores termer fra facetanalysen. REX (Ph.d. afhandlinger - specialer) er en forholdsvis lille database, og derfor har vi her ikke brugt det fulde omfang af vores facetanalyse. Til at fremskaffe poster fra DanBib har vi brugt bibliotek.dk14. For at finde artikler, både primær og tertiær litteratur om emnet, har vi brugt IIMP, Electra og dansk musiktidsskrift. I begge databaser har vi brugt vores termer fra facetanalysen. Til at finde BDI faglig litteratur har vi brugt Danmarks Biblioteksskoles biblioteks database biblis. Allmusic15 , discogs 16 og femalepressure 17 er alle databaser indenfor musik. Discogs og femalepressure har hovedvægten indenfor elektronisk musik. Vi har brugt disse databaser for at finde ud af, hvilke genre de benytter og hvordan de håndterer genreproblematikken. Det samme har vi gjort med Loud18 , Theothermusic19 (butikken eksisterer kun til og med 1. maj 2005), CDon 20 og Freizeitglauben 21. Disse fire hjemmesider er enten online butikker eller fysiske butikker som har online salg af elektronisk musik. Vi har brugt Google 22 til at verificerer hjemmesider, som vi kendte i forvejen, men ikke havde URL adressen på. Vi har desuden været en tur til Berlin, hvor hensigten har været at se opstillingssystemerne i diverse plade/cd forretninger, der handler med elektronisk musik. Berlin regnes i dag for at være en af verdens vigtigste og største byer indenfor techno (techno som en genre for sig selv). Vi besøgte omkring 15 specielforretninger for at se deres opstilling af elektronisk musik. Vi besøgte bl.a. Hardwax23, Spacehall 24 og Freizeitglauben.

14

http://www.bibliotek.dk http://www.allmusic.com 16 http:// www.discogs.com 17 http://www.femalepressure.org 18 http://www.loudmusic.dk 19 http:// www.theothermusic.dk 20 http:// www.cdon.com 21 http:// www.freizeitglauben.de 22 http://www.google.com 23 http://www.hardwax.de 24 http://www.spacehall.de 15

7


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Spørgeskema (Rune) En del af vores empiri har vi indsamlet via spørgeskemaundersøgelser. Vi har gennemført en undersøgelse på Frederiksberg hovedbiblioteks musikafdeling (spørgeskema 1)25 og en i specialforretningen Loud (spørgeskema 2)26 . Intentionen med spørgeskemaerne har været, at få et lille fingerpeg om, hvad lånere af elektronisk musik på de danske folkebiblioteker (i dette tilfælde Frederiksberg bibliotek) synes om opstillingen af elektronisk musik på biblioteket og deres tilfredshed/brug af bibliotekernes hjemmesider (bl.a. bibliotek.dk). Vores hensigt har også været, at bruge respondenternes svar til at udvikle vores eget løsningsforslag til opstillingen af elektronisk musik på bibliotekerne. Vores spørgeskemaer (enquete) har vi udformet efter nogle retningslinier27. For det første er alle vores spørgsmål i begge undersøgelser lukkede. Dvs. der er ikke mulighed for at skrive sit svar eller at uddybe besvarelserne yderligere. Svarmulighederne er givet på forhånd. Dette er gjort, fordi vi har ment, at respondenterne interesse i at skrive lange svar til åbne spørgsmål er langt mindre end bare at kunne krydse ja/nej osv. Dvs. vi kan reducere antallet af bortfald. Hensigten med kun lukkede spørgsmål har også været, at intentionen med spørgeskemaerne, ifølge os, ikke lægger op til åbne spørgsmål. Vores hensigt med spørgeskemaerne har nemlig ikke været, at få svar på hvorfor respondenterne er tilfredse/utilfredse med eksempelvis opstillingen af elektronisk musik, men kun om de er det og i hvilken grad. For det andet har vi bevidst valgt få variabler, dvs. forholdsvis få spørgsmål. Grunden til dette er, at man i dag bliver udsat for spørgeskemaer mange steder i hverdagen, og man kan hurtig blive mættet af for lange og for mange undersøgelser. Derfor skulle vores spørgeskemaer været korte, præcise og hurtige at udfylde. Til Frederiksberg hovedbibliotek har vi udformet 10 spørgsmål som omhandler hvor meget elektronisk musik respondenterne låner, hvilke genre de kender til, deres tilfredshed med opstillingen af elektronisk musik og deres tilfredshed/brug af bibliotekernes hjemmesider. Til Loud har vi udformet 6 spørgsmål, som omhandler, hvilke genrer de kender til, deres tilfredshed med opstillingen af elektronisk musik på bibliotekerne, og om de er tilfredse med opstillingen i Loud. Spørgsmål 1, 3, 4 og 5 går igen i begge spørgeskemaer for at gøre en sammenligning nemmere.

25

Se spørgeskema bilag 2 Se spørgeskema bilag 3 27 Afsnittet er skrevet på baggrund af Andersen (1998). Side 208-216 26

8


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

For det tredje har vi, pga. opgavens størrelse og vores tid til rådighed valgt få enheder. Vores mål var at få ca. 20 respondenter i hver undersøgelse, og vi fik 31 respondenter fra Loud og 14 fra Frederiksberg bibliotek. Populationen i undersøgelsen er potentielle lånere af elektronisk musik på biblioteket, og vores antal af respondenter er slet ikke nok til at få et repræsentativ af Danmarks befolkning (der låner elektronisk musik på biblioteket), men ifølge os alligevel nok til at få en fornemmelse af brugernes mening og adfærd. Ved begge undersøgelser har vi valgt at være fysisk tilstede og evt. hjælpe respondenter med at svare på spørgsmål. Vi mener, dette har været med til at øge vores svarprocent og mindske bortfaldet. Vi har valgt at holde sproget fri for fagtermer (såsom fonogrammer osv.), da disse bare vil give unødige forvirringer. I spørgeskema 1 er der i spørgsmålene 4-7 og 10 (det samme gælder spørgeskema 2 undersøgelsen spørgsmål 1) mulighed for fire svarmuligheder. Disse spænder fra meget enig til meget uenig. Vi har valgt ikke at have nogen neutral svarmulighed, da vi på den måde tvinger respondenten til at tage stilling. Det har vi vurderet at være mest hensigtsmæssigt i forhold til analysen af svarene. I spørgeskema 1 har vi, før spørgsmålene 4-7 og 8-10, skrevet en overgangstekst, der kort beskriver, hvad spørgsmålene handler om. Dette er gjort for at lette forståelsen for respondenten. Fordelene ved at bruge spørgeskemaer til indsamling af empiri (i modsætning til eksempelvis at interviewe lånere af elektronisk musik på bibliotekerne) har været, at det på den måde er nemmere at overskue besvarelserne28 . Det har også været en mere tidsbesparende metode i forhold til antallet af respondenter vs. anvendt tid. Alt i alt har vi bevidst undladt unødvendige (for vores opgave) baggrundsvariabler som uddannelse osv. og kun medtaget spørgsmål relevante for vores problemstilling. Vores analyse af spørgeskemaerne ligger sidst i opgaven, da den bruges i forbindelse med vores eget løsningsforslag til opstilling af elektroniske musik på de danske folkebiblioteker.

Interview (Nikolaj) I forbindelse med de forskellige anvendte teorier, har vi valgt at inddrage nogle interviews som led i vores indsamling af empiri. Begrundelsen for at der skal inddrages denne form for

28

Se Andersen (1998). Side 209

9


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

undersøgelse i vores opgave har været, at den kvalitative undersøgelsesform giver mulighed for bedre at sætte sig ind i de interviewedes livsverden via de beskrivelser, de kommer med. Hermed skabes en god mulighed for fortolkning af de beskrevne fænomeners betydning. Selve interviewene er foregået i henholdsvis specialforretningen Loud, hos DBC29 og i pladeforretningen Freizeitglauben i Berlin, der er én af de store forhandlere af elektronisk musik i byen.30 Hensigten med disse tre interviews har været at underbygge vores tese i forhold til vores problemformulering: at opstillingen af elektronisk musik på danske folkebiblioteker ikke er tilstrækkelig? Og i tillæg til det: Kan man gøre opstillingen af elektronisk musik i danske folkebiblioteker mere effektiv og i givet fald hvordan? Endvidere er denne hensigt, at de tre interviews tilsammen skal give os mulighed for at udvikle et forslag til ændringer indenfor opstillingen af elektronisk musik i de danske folkebiblioteker. Dette forslag kommer vi nærmere ind på i et separat afsnit. Den måde hvorpå vi har forberedt, opbygget og formuleret spørgsmålene til nævnte interviews, vil vi i det følgende redegøre for. Som inspiration valgte vi at tage afsæt i Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersens bog Problemorienteret projektarbejde31 , hvor de har opstillet en model med syv trin i forhold til at lave et interview. De syv trin er som følger: tematisering, design, interview, udskrivning, analyse, bekræftelse og rapportering32. Derudover har vi også konstrueret disse interviews på baggrund af Ib Andersens33 gennemgang af tre faser i forbindelse med det personlige interview. Ser man på de syv trin, har vores tematisering været, at vi har haft et erkendelsesbehov i forhold til de tre konkrete interviewsituationer, der var: hvordan forholder man sig til indeksering, katalogisering og opstilling af elektronisk musik både indenfor og udenfor den danske offentlige bibliotekssektor? Vi søgte i forlængelse af vores erkendelsesbehov en begrebsliggørelse af konkrete situationer og tanker bag disse forhold, så vi kunne danne os et billede af de interviewedes erfaringer og viden på dette område.

29

http://www.dbc.dk/ Bilag 4 31 Bitsch Olsen et al. (1997) 32 Ibid. Side 237 33 Andersen (1998) 30

10


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Selve den måde, hvorpå vi opbyggede vores interviews var, at vi først og fremmest fandt frem til de tre personer, der skulle interviewes, så vi kunne indsamle den information, vi havde behov for; vores udvælgekriterier var, at vi ønskede et antal respondenter, der til daglig har at gøre med indeksering, katalogisering og opstilling af elektronisk musik på et professionelt og højt fagligt niveau. Vi kontaktede dem hver især enten personligt eller via mail, hvor vi forklarede respondenterne om vores hensigt med vores undersøgelse og vores egen baggrund. Ser man på det tredje trin, Interview og referat/udskrivning, der blandt andet omhandler dokumentation af undersøgelser, kan kort nævnes, at vi optog interviewet med DBC på minidisc, og de to andre dokumenterede vi med noter. I og med vi var tre personer til at gennemføre undersøgelserne, var vi nok til at én fik rollen som interviewer, og de to andre havde mulighed for at tage referat i noteform til senere bearbejdning af interviewmateriale og analyse. Et af vores kriterier i forhold til de tre interviews var, at vi skulle stille de samme spørgsmål med meget få modifikationer til de tre respondenter, så en sammenligning af bibliotekssektoren og specialforretningerne ville være mulig. Vores spørgsmål var opbygget med en hvis form for struktur; vi havde udarbejdet 8-9 spørgsmål, der skulle danne et delvist struktureret interview34. Det delvis strukturerede interview indebærer, at man har en vis teoretisk og praktisk viden om de fænomener, man ønsker at undersøge. Dog er der en vis åbenhed overfor nye synsvinkler og informationer, som respondenterne kan komme med. Vi havde vores 8-9 hovedspørgsmål, som vi skulle have belyst samtidig med, at vi i løbet i de tre interviews var åbne overfor at kunne tilføje mindre underspørgsmål til at lede til de ønskede afklaringer og dermed besvarelser af hovedspørgsmålene. Temaerne i disse hovedspørgsmål kan inddeles nærmere i tre kategorier: Respondentens faglige baggrund samt den generelle faglige baggrund i organisationen/forretningen, genre og tildeling af emneord og til sidst opstilling. Ib Andersen har lavet en liste med gode råd, når man skal foretage et personligt interview, hvor han har inddelt disse råd i tre faser (indledende fase, midterfasen og afslutningsfasen 35). I 34 Andersen 35

(1998). Side 206 Ibid. Side 217-219

11


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

den første fase skabte vi kontakten til respondenterne og foretog de nødvendige forberedelser i forbindelse med ovennævnte opbygning og strukturering, hvor det var i den anden fase, at vi foretog selve undersøgelserne. Her kunne vi udfra vores delvise struktur styre respondenterne gennem interviewet. Femte og sjette trin i Bitsch Olsen og Pedersens model for interviewundersøgelser omhandler analyse og bekræftelse. I denne sammenhæng kan det nævnes, at den indsamlede data kunne benyttes i forhold til vores førnævnte tese og vores hensigt med interviewene. Selve de kvalitetskriterier36, som nævnes i sjette trin, lykkedes generelt set for os at opfylde. Disse kriterier er:

a) der er mange spontane, rige, konkrete og relevante beskrivelser af praksis. b) hele forløbet er kendetegnet af korte spørgsmål og lange svar. c) det lykkes intervieweren at følge svarene op med spørgsmål, som tydeliggør betydningen. d) undervejs i interviewet fortolker intervieweren svarene i overensstemmelse med den måde, som han vi referere svarene på, og får afklaret fortolkningsproblemer, dvs. hvor et svar kan have flere betydninger. e) vigtige fortolkninger søges afklaret i løbet af interviewet. f) interviewet er selvformidlende – det er en historie, som forstås uden ekstra belysning.

Selve belysningen af og brugen af den indsamlede data vil indgå løbende i opgaven, hvor vi vil bruge den i forhold til anvendte teorier. Vi vil kort komme ind på de mere analytiske aspekter her i dette afsnit, hvorefter vi løbende vil bruge vores indsamlede data i nogle andre afsnit af opgaven.

Analyse af interviewundersøgelserne Da vi havde valgt en gennemgående ensretning af spørgsmålene i undersøgelserne, er det muligt, at se en del relationer på tværs af de tre datamængders enkeltdele.

36

Bitsch Olsen et al. (1997). Side 248

12


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Indenfor vores første kategori omkring de interviewedes baggrund, er der i alle tre tilfælde tale om en faglig ’uddannelse’ indenfor musik. Uddannelse sættes her i anførelsestegn, da man, som det er tilfældet hos Loud, ikke kan uddanne sig som DJ. Denne fælles baggrund ser vi som et fagligt højt niveau, der skaber troværdighed i forhold til deres udtalelser. I vores anden kategori af hovedspørgsmålene, havde vi rettet fokus mod genre og emneordstildeling. Da vi har en teori- og analysedel, der omhandler genre generelt indenfor BDI området og indenfor musik, så var det interessant for os at have den praktiske vinkel på dette. Både specialforretningerne og biblioteksverdenen benytter sig af eksterne kilder som inspiration til emneordene. Dette kan blandt andet skyldes den dynamik, der hersker indenfor den elektroniske musik generelt set med henblik på genre; nye opstår i og med, der kommer nye udgivelser. Da det er et felt, hvor meget af den debat og italesættelse om og af musikken foregår i musiktidsskrifter og på Internettet, er det nødvendigt at søge information flere steder fra, hvis dokumenterne skal repræsenteres bare nogenlunde med de mest præcise emneord. DBC henter en del inspiration fra både pladeanmeldelser, forskellige Internet-sites, AMG (All Music Guide), blandet nyhedsmateriale og fra Loud. Loud selv bygger deres idéer videre på den information, de får fra pressemeddelelser og andet materiale fra pladeproducenterne, hvilket også er gældende for Freizeitglauben ”durch vorhören und eigenes entscheiden oder ermessen, unterteilt nach: labelfächer,news fächer für house, techno, minimal techno, minimal house, elektro, down tempo/trip hop desweiteren, ...uk techno, us techno,uk house.”37 Det er måske værd at bemærke, at DBC nævner AMG som kilde, da der på ingen måder er garanteret nogen former for kontrol for troværdigheden på denne hjemmeside. Den er kommercielt udviklet på baggrund af en vis markedsføring i forhold til pladesalg. Alle med interesse kan gå ind og skrive eksempelvis en biografi til en bestemt musikgruppe eller komme med rettelser til en, der allerede er skrevet. At DBC benytter sig af information derfra kan illustrere, at der indenfor den elektroniske musik findes en hel del viden blandt ’ikkefagfolk’, som er det eneste tilgængelige. Med hensyn til opstillingen så tager det sig lidt forskelligt ud, hvis man kigger på den indsamlede data fra de tre undersøgelser. DBC er i den situation, at de ikke selv skal opstille

37

Se bilag 4

13


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

nogen dokumenter. Til gengæld var Claus Frisenberg Poulsen af den meningen, at de kan opfordre bibliotekerne til nye opstillinger, når det gælder elektronisk musik, da han ikke er helt enig i den måde, opstillingen er på i mange danske folkebiblioteker. Louds38 og Freizeitgalubens interesse med hensyn til opstillingen er ganske enkel: de har en interesse i at få solgt så meget som muligt, så for dem er det nødvendigt, at kunderne ved præcis på hvilken hylde, de kan finde en bestemt plade; hvis kunderne forventer at finde en plade opstillet under lounge, så er det nødvendigt at have en sådan en opstilling, selv om Loud mener, at det ikke er en genre. Samlet for dette afsnit om metode til interviewundersøgelser kan siges, at vi har tilstræbt at skabe egen empiri udfra en på forhånden tilegnet teori og information, der tilsammen skulle danne grundlag for vores kvalitative undersøgelser. Analysen af undersøgelserne har vist, at specialforretningerne opstiller udfra kundernes ’krav’, og at DBC med deres indeksering kan være med til at opfordrer bibliotekerne til en mere nuanceret opstilling, men at det forbliver ved opfordringen. Den mængde data vi har fået ud af disse undersøgelser, vil vi videre bruge i sammenhæng med andre dele af opgaven.

Teori- og analysedel (Jens) Vi har indledt med et afsnit om paradigmer specielt indenfor musikvidenskabs- og BDI domænet. Her har vi taget udgangspunkt i Thomas Kuhn39 og Søren Briers40 definitioner af begrebet og efterfølgende diskuteret paradigmer og deres problemstillinger indenfor musikvidenskabs- og BDI domænet udfra Knut Tore Abrahamsen41. Grunden til dette er, at Abrahamsens speciale er noget af det nyeste forskning indenfor emnet, og at hans problemstilling også berører vores. I afsnittet indeksering og katalogisering har taget udgangspunkt i Grauballes42 formål med et klassifikationssystem. Vi har brugt hans teori, da vi har ment, at det var hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i en teori om klassifikationssystemer for efterfølgende at diskutere et

38

Se deres opstilling i bilag 8 Kuhn (1995) 40 Brier (1997) 41 Abrahamsen (2004) 42 Grauballe et al. (1998) 39

14


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

konkret system: DK543 . Efterfølgende har vi diskuteret DK5’s velegnethed som opstillingssystem af elektronisk musik på folkebibliotekerne. Videre har vi diskuteret, hvordan det traditionelle paradigme (se definition senere i opgaven) har påvirket både DK5 og DBCs Indeksering af musik 44. Vi har inddraget interviewet med Claus Frisenberg Poulsen til at belyse Indeksering af musik men også til at diskutere DBCs holdning til emneord og deres måde at tildele disse på. Vi har valgt at diskutere DK5 og DBCs Indeksering af musik, da vi mener, at disse er essentielle at forholde sig til, når det gælder opstillingen og katalogiseringen i de danske folkebiblioteker . Til vores afsnit om genrebegrebet indenfor BDI og i en begrebsdefinitionsmæssig hensigt, har udgangspunktet været at bruge Jack Andersens artikel i Information Literacy: Hvad skal man vide for at søge efter information?45, da han i denne artikel belyser nogle overvejelser og problemstillinger, man støder på, når det angår genrer. Desuden har vi brugt Simon Friths teori omkring genreregler46 til at undersøge, hvordan vi omgås genrer sådan mere generelt. I den generelle genrebeskrivelse indenfor musik tager vi udgangspunkt i Franco Fabbri og Simon Frith. Grunden til at vi tager udgangspunkt i Fabbri er, at hans beskrivelse af genrer tager hensyn til både det nye musikvidenskabelige paradigme og det klassiske paradigme. Simon Frith forklarer genrer ud fra en kommerciel og kulturel proces. Med Fabbris regler kan vi forsøge at definere genrer indenfor elektronisk musik, og ved hjælp af Frith kan vi supplere disse regler og finde genrer ud fra en kommerciel og kulturel proces.

Den elektroniske musik – en kort historisk gennemgang (Jens) I 1970’erne var der to navne med en betydelig klang i den elektroniske musik. Disse var tyske Kraftwerk og engelske Brian Eno. Førstnævnte er stærkt inspireret af Stockhausen47 , og med deres albums Autobahn (1975), Trans Europa Express (1977) og Die Mensch Maschine (1978) banede de vejen for synth-poppens gennembrud. Samtidig med Kraftwerk og under deres inflydelse var der andre kunstnere, som bragte synthesizeren ind i populærmusikken. 43

Dansk BiblioteksCenter (2002) Dansk BiblioteksCenter (1998) 45 Andersen, Jack (2003) 46 Frith, Simon (1998) 47 Marstal & Moos (2001). Side 137 44

15


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Brian Eno grundlagde et eksperimental-label, Obscure Records, i 1975 og skabte dermed ambient music (landskaber at lytte til). Inspireret af både Satie, John Cage og tape music spillede han en ny og afgørende rolle i Brian Ferrys band Roxy Music, da han optrådte som både udøvende musiker, tekniker og producer, hvor han blandt andet eksperimenterede og manipulerede med spolebåndoptagere, synthesizere og mixere på scenen. 48 I München, Tyskland startede samarbejdet mellem Donna Summer og Giorgio Moroder, hvor de satsede fuldstændig på electro. I feel love (Donna Sommer 1977 – produceret af Moroder), The Chase (fra soundtracket til Midnight Express 1978 – Moroder) og E=MC2 (1978 – Moroder) var samtidig med Kraftwerk kendetegnende for tidens elektroniske sound. I England var det bands som Visage (Fade To Gray (1980)), Human League, Soft Cell og Depeche Mode og i USA Devo og The Residents, som gjorde synth-poppens sound populær. 49 Sidst i 70´erne startede house med udgangspunkt i New Yorks hedonistiske bøsse club-scene. Den kom for alvor på banen i Chicago med DJ Frankie Knuckel, som var resident i byens club Warehouse. Derfra også navnet house. Efter New York og Chicago kom Ibiza, Manchester, Italien og Paris. Som nogen af de største navne indenfor house musik kan man bl.a. nævne Jesse Saunders, DJ Pierre, A Guy Called Gerald, Dimitri From Paris, Little Loui Vega, Daft Punk, Etienne De Crecy 50. Mens disco dannede fundamentet for house musik i Chicago, var det Detroit funk (Parliament/ Funkadelic) og ”hvid” elektronisk musik som Kraftwerk, der var inspirerende for producenter i Detroit. Juan Atkins, Kevin Saunders og Derrick May er ansvarlige for det, man kalder Detroit techno. Ligesom house musik i Chicago var det først og fremmest økonomisk dårligt stillede sorte, som lavede Detroit techno. Dvs. Detroit techno var først mulig da priserne for synthesizere og trommemaskiner faldt. Derrick May sagde ”Techno is just like Detroit, a complete mistake. It´s just like George Clinton and Kraftwerk stuck in an elevator” 51 Techno handler om fremtiden. Technoens imperativ er at lave nye ting. Eller som Detroit`s Drexciya sagde: “There is only one rule – innovate.”52

48

Ibid. Side 150-151 et al. (1999). Side 15-16 50 Bidder (1999). Side vii-ix 51 Anz et al. (1999). Side 23 – Det er Derrick May der siger dette 52 Barr (2000). Side viii – Det er Drexciya der siger dette 49 Anz

16


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

House var euforisk brugs- og partymusik, og techno var til gengæld mere instrumentalt kunstmusik.53 Techno fandt sin vej til pop-bevisthed i 1988 med en artikel af Stuart Cosgrove i The Face og med den legendariske Virgin compilation Techno! The New Sound of Detroit.54 I eftertiden fulgte genrer som acid house, progressive house, drum n’ bass, og i dag er der kommet både nye til og desuden en masse betegnelser, der forgrener sig i uendelig mange retninger.

Teori- og analysedel Paradigmer (Rune) I følgende afsnit diskuterer vi, efter en kort indledning, paradigmebegrebet med en definition af Thomas Kuhn og Søren Brier, og derefter diskuterer vi paradigmer indenfor musik med udgangspunkt i Abrahamsen.

Hvorfor inddrager vi paradigmer? Vi tager udgangspunkt i Abrahamsen med henblik på at forklare og diskutere nogle af de paradigmer, der findes indenfor musikvidenskaben og deres betydning i forhold til populærmusikken (herunder den elektroniske musik) generelt, men også deres betydning i forhold til katalogiseringen og opstillingen af elektronisk musik på de danske folkebiblioteker. Paradigmer er med til at fortælle noget om den måde, vi anskuer verdenen på. Hele vores videnskabelige tilgang til forskellige domæner er præget af en bestemt måde at tænke på. Paradigmet kommer således til udtryk i måden der forskes på, måden der analyseres på og måden der tolkes på. Det er derfor vigtigt at vide, indenfor hvilket paradigme man opererer både i forhold til sig selv, men i særdeleshed også i forhold til andre forskere, der f.eks. opererer indenfor et andet paradigme. En anden grund til at vi har medtaget paradigmer i vores opgave er, at der indenfor BDI området er stor konsensus om, at det er essentielt at vide, hvilken kontekst (paradigme) man har med at gøre indenfor et givent domæne. Birger Hjørland beskriver det således ”Knowledge of philosophical approaches to knowledge domains (e.g. hermeneutics and 53 54

Reinholdt (2003). Side 234 Barr (2000). Side vii

17


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Kuhn’s theory of paradigms) should in my opinion be essential reading in all schools of library and information science (…)”55. Hjørland mener, at dette i sidste ende kan komme til gavn for brugerne da indeksørerne/katologisatorerne kan sætte tingene i et bredere perspektiv.

Hvad er et paradigme? ”Et paradigme er det, der er fælles for medlemmerne af et videnskabeligt samfund, og omvendt består af et videnskabeligt samfund af mennesker, som har et paradigme fælles”.56 Han fortsætter ”Et videnskabeligt samfund består ud fra dette synspunkt af udøverne af et videnskabeligt specialområde. I et omfang uden lige har de fået ensartede uddannelser og indførelser i faget; undervejs har de tilegnet sig den samme faglitteratur og uddraget mange fælles belæringer af den”57. Sådan fremstiller Thomas Kuhn begrebet paradigme. Han bruger det dog i mange forskellige sammenhænge, og dette er blot en af hans definitioner af begrebet. Søren Brier beskriver en forskergruppe indenfor et paradigme som ”at man har nogle grundlæggende antagelser om forskningsområdet og hvilke metoder, der er de mest frugtbare, tilfælles. Dette svarer til Kuhns paradigmer” 58. Begge definitioner minder meget om hinanden, om end Kuhns definition er noget mere kontant og eksakt. Vi lægger os mest op af Briers definition, men har medtaget Kuhns definition, da han er ophavsmanden til begrebet paradigmer og hans definition beskriver paradigmer på en mere udtrykkelig måde.

Paradigmer i musikken og deres betydning Der findes en lang række beskrivelser af forskellige paradigmer indenfor de forskellige domæner. Ser vi på Information Science, taler Hjørland f.eks. om det cognitive paradigm 59, indenfor kunst beskriver Anders Ørum en række paradigmer60 , og endelig indenfor musikdomænet fremstiller Knut Tore Abrahamsen to centrale paradigmer, ”the traditional paradigm” og ”the new musicology paradigm”61.

55

Hjørland (2000). Side 519 Kuhn (1995). Side 213 57 Ibid. Side 214 58 Brier (1997). Side 137 59 Abrahamsen (2004). Side 64 60 Ibid. Side 42-46 61 Ibid. Side 29-30 56

18


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

The traditional paradigm ser musikkens historie som selvstændig og ikke i samspil med de sociologiske/kulturelle aspekter. Der lægges vægt på den klassiske musik frem for populær musikken. Den klassiske musik ses som noget med høj æstetisk værdi, og den populære musik ses som noget med lav æstetisk værdi. Det enkelte musikalske værk og den enkelte komponist ses som essensen i udviklingen af musik op gennem historien62. The new musicology paradigm ser musikkens historie i samspil med kulturen og de sociologiske aspekter. Et musikalsk værk forstås ofte ud fra dets symbolske værdi og ikke ud fra dets struktur. Modsat det traditionelle paradigme er komponisten ikke en af de vigtigste faktorer indenfor udviklingen af musik, det er derimod musikken, som ses i den funktion, den havde/har i samfundet.63 De to paradigmer kan helt konkret ses i den danske beskrivelse af musikkens historie i form af to værker: Gads Musikhistorie64 og Gyldendals Musikhistorie65 . Gads Musikhistorie opererer indenfor the traditional paradigm 66

og Gyldendals Musikhistorie indenfor the new

musicology paradigm67. En nærmere uddybning ligger desværre udenfor denne opgaves omfang. Også indenfor BDI domænet optræder disse paradigmer. Abrahamsen skriver i forhold til musikvidenskab, ”the view of the traditional paradigm is most strongly maintained in research”68. Musikvidenskabens måde at beskrive musikken på har altid afspejlet sig i måden, hvorpå de danske folkebiblioteker beskriver musikken. Baggrunden for dette kan være, at der er en langt større forskningstradition og historie indenfor det det traditionelle paradigme [vores oversættelse] end for det nye musikvidenskabelige paradigme [vores oversættelse]. Det har derfor, for de danske folkebibliotekers vedkommende, været hensigtsmæssigt at bruge denne forskningstraditions resultater til katalogisering, indekserings osv. Senere i opgaven beskrives vi, hvordan det traditionelle paradigme kommer til udtryk i bl.a. DK5 og DBC’s vejledning i Indeksering af Musik.

62

Ibid. Side 21-25 Ibid. Side 29-31 64 Hansen, F.E. et al (1990). Gads Musikhistorie. Copenhagen: G.E.C. Gad. 612 s. 65 Brinker, J.; Gravesen, F.; Hatting, C.E. & Krappe, N. (1982-1984). Gyldendals Musikhistorie Bind 1-4. Copenhagen: Gyldendal. 66 Abrahamsen (2004). Side 21-23 67 Ibid. Side 23-26 68 Abrahamsen (2004). Side 34 63

19


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Det er ikke kun ved katalogiseringen, at det traditionelle paradigme påvirker de danske folkebiblioteker, men også ved f.eks. definitioner af genre indenfor musik. ”(…) the dominating paradigm in musicology have strongly influenced the categorisation and definitions of genres in music” 69. Her taler Abrahamsen om det traditionelle paradigme. Eftersom det traditionelle paradigme primært beskæftiger sig med den klassiske musik, har der i de danske folkebiblioteker ikke været tradition for at nuancere og beskrive genre indenfor rytmisk populær musik uddybende. Dette afspejler sig også i, hvordan en given opstilling (i dette tilfælde ”techno”) fungerer i de danske folkebiblioteker, og det er essentielt at vide, hvad der ligger til grund (hvilket paradigme) for denne opstilling. Det gør primært det traditionelle paradigme. Det er bemærkelsesværdigt, at langt det meste (tertiære) litteratur om populærmusikken beskriver den udfra det nye musikvidenskabelige paradigme. Her tænker vi på div. Magasiner (Gaffa70, Soundvenue71 osv.), som primært definerer og beskriver f.eks. punk udfra det sociologiske og kulturelle aspekt, punken har i samfundet. Også bøger som Filtreringer72 og The Ambient Century73 beskriver den elektroniske musik udfra det nye musikvidenskabelige paradigme. Alligevel har langt de fleste danske folkebiblioteker holdt fast i det traditionelle paradigmes måde at beskrive, opstille og katalogisere musikken på. Både Loud og Freizeitglauben opstiller og katalogiserer udfra det nye musikvidenskabelige paradigme. Begge pladeforretninger beskriver, at de gennemlytter et fonogram når de modtager dette og derefter tildeler fonogrammet emneord og genre udfra deres egen vurdering og ekspertise. Til gengæld beskriver de også, at de får disse emneord og genrer fra bl.a. magasiner, tidsskrifter og pladeanmeldelser. Ole Lindegaard fra Loud siger således ”Tildelingen af emneord sker sædvanligvis ved gennemlytninger eller ved modtagelse af pressemeddelelser eller nyhedsbreve, som pladeproducenterne sender ud”74. Det samme gælder Freizeitglauben, når de svarer på, om de får deres information (om genrer) fra newsletters og musiktidsskrifter osv. ”Ja, u.a. groove, debug, berliner nacht, intro, spex, traxx (france)…”75. Disse er bl.a. tidsskrifter og hjemmesider.

69

Ibid. Side 34 http://www.gaffa.dk 71 http://www.soundvenue.dk 72 Marstal & Moos (2001) 73 Prendergast (2000) 74 Bilag nr. 5 75 Bilag nr. 4 70

20


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Som nævnt tidligere beskriver langt de fleste tidsskrifter, magasiner og bøger om populærmusikken og den elektroniske musik, udfra det nye musikvidenskabelige paradigme. Dvs. musikken bliver sat i forbindelse med den kontekst, den befinder sig i. Når en ny genre bliver nævnt i f.eks. et tidsskrift skal denne genre også først legitimeres i det sociale forum, hvor den bliver benyttet. ”A genre concept isn’t regarded as a genre if there doesn’t exist some kind of social acceptance of this concept applied to a type of music. One can invent new music but one cannot invent a new genre if nobody recognises it as such” 76. Abrahamsen beskriver her, at en ny genre skal accepteres i den sociale diskurs for at give mening. Indenfor det nye musikvidenskabelige paradigme afspejler dette sig også i f.eks. måden, hvorpå Loud opstiller deres musik ”I Loud ved de godt, at tingene kan hedde noget andet, end det de enkelte plader er opstillet under. Her kan man tage lounge som et eksempel. Ordet betegner hygge og ikke én samlet genre. Men det kan være vigtigt at opstille nogle plader som lounge, da det er denne betegnelse folk bruger, og Louds politik på dette punkt er, at de bruger de genrebetegnelser folk også bruger”77.

Delkonklusion Ifølge Abrahamsen er der primært to paradigmer indenfor musikvidenskaben: det traditionelle og det nye musikvidenskabelige paradigme. Det er det traditionelle paradigme der stadig står som det dominerende i dag. Dette afspejler sig også i måden, hvorpå bibliotekerne opstiller og katalogisere fonogrammer. Der er lagt langt større vægt på klassisk musik i forhold til populær musik (herunder elektronisk musik). Vi mener, at denne vægtskål bør udlignes.

Indeksering og katalogisering (Rune) I det følgende vil vi diskutere hvilken funktion indekseringen og katalogiseringen har i de danske folkebiblioteker, og om der er en sammenhæng mellem disse og opstillingen af fonogrammer indenfor elektronisk musik.

Ifølge Grauballe har et bibliografisk klassifikationssystem to hovedfunktioner:

76 Abrahamsen 77

Bilag nr. 5

(2004). Side 65

21


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

1. at bringe emnemæssigt beslægtet litteratur sammen 2. at udtrykke et dokuments emne så præcist (specifikt) som ønskeligt (muligt)78

Vi mener godt, at man kan benytte begrebet dokumenter (som værende ”En vis afgrænset mængde af information registreret på et medium”79) i stedet for litteratur under nr. 1.

DK5 På de danske folkebiblioteker benyttes det enumerative klassifikationssystem DK5. Det er klart, at DK5 har de to ovenstående hovedfunktioner, men samtidig har det også funktionen, at skulle være et praktisk hjælpemiddel i katalogiseringen og søgeprocessen. Grauballe beskriver det på denne måde ”Man skal her tænke på, at de bibliografiske klassifikationssystemer er praktiske hjælpemidler i registrerings- og søgearbejdet. I sådanne systemer er der ingen grund til at have klasser for logikkens skyld. (…) Man nøjes med at konstruere de klasser, som dokumenterne giver anledning til”80. Vi mener, at DK5 indenfor den populære musik (den elektroniske musik i særdeleshed) ikke formår at leve op til dette. I teorien har DK5 kun én mulighed for at emnebestemme (genrebestemme) den elektroniske musik, og det er i gruppen 78.794 – Rock (beat). Moderne folkemusik. Der er mulighed for yderligere underdeling af denne gruppe:81 •

78.794:2 – Country & Western (Hillbilly)

78.794:3 – Rhythm & blues

78.794:4 – Soul

78.794:5 – Rock ’n’ Roll. Rock. Folk

Denne underdeling giver ikke mulighed for at katalogisere nogen former for rytmisk elektronisk musik! Abrahamsen beskriver det meget præcist ”It is tempting to question whether this genre division ever has functioned well? It is lacking all genre and sub-genre that has appeared in the last 30 years, for example, progressive rock, punk, new wave, disco, 78

Grauballe et al. (1998). Side 20 Informationsordbogen (2001). Side 44 80 Grauballe (1998). Side 49 81 Dansk BiblioteksCenter (2002). Side 213 79

22


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

techno, hip-hop and many more”82. Hvis DK5 systemet var væsentligt mere nuanceret, ville det kunne afspejle sig i opstillingen af fonogrammer på de danske folkebiblioteker. Som det ser ud nu, kan bibliotekerne ikke bruge DK5 som opstillingssystem af elektroniske musik (techno) på nogen måde, da der ikke er nogen brugbare underinddelinger i systemet. I DK5 kommer det traditionelle paradigme klart til udtryk i form af underinddelingsmulighederne i klassisk musik og i den rytmiske musik. Man kan i DK5 underinddele klassisk musik (med få undtagelser eks. 78.415) fra grupperne 78.3 til 78.689, dvs. temmelig meget mere nuanceret end for rytmisk musik, som kun har gruppen 78.79 at gøre godt med83. At DK5 systemet tydeligt er præget af det traditionelle paradigme ses også i Abrahamsens påstand ”(…) the traditional paradigm in musicology is still going strong and this is evident in much research and even stronger in the classification (and indexing) of music in libraries which classification schemes like DK-5 is an example of”84. Heldigvis er opstillingen af fonogrammer helt op til bibliotekerne selv. Så derfor kan man godt finde yderligere nuancering på bibliotekerne i opstillingen. Denne er dog som oftest også præget af det traditionelle paradigme og derfor også (ifølge os) forældet. Man kan se det på mange folkebiblioteker som opstiller f.eks. alt rytmisk musik (inkl. Elektronisk musik) under Rock men som opstiller klassisk musik efter besætning osv.

Indeksering af musik Det er ikke kun i DK5 vi kan se det traditionelle paradigme har sin tydelige afspejling som det primære paradigme (i forhold til det nye musikvidenskabelige paradigme). Også i DBCs egen vejledning til Indeksering af musik kommer det traditionelle paradigme tydeligt til udtryk. Der er brugt én rubrik for tildeling af emneord til ikke-klassisk musik nemlig 5.4.1.3.85, og der er brugt syv rubrikker for tildeling af emneord til klassisk musik: 5.6 til 5.6.1.6.86 I Indeksering af musik er der dog mulighed for en mere nuanceret indeksering i forhold til DK5, også indenfor den rytmiske musik, herunder den elektroniske musik. Problemet er bare,

82 Abrahamsen

(2004). Side 48-49 Dansk BiblioteksCenter (2002). Side 202-211 84 Ibid. Side 56 85 Dansk BiblioteksCenter (1998). Side 57 86 Ibid. Side 65-74 83

23


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

at ifølge Indeksering af musik findes der kun 5 hovedgenrer indenfor ikke-klassisk musik og det er: rock, jazz, blues, gospel og folkemusik87 . Disse minder utroligt meget om DK5s inddeling. Igen er der ingen mulighed for at sætte elektronisk musik ind som en hovedgenre/ overbetegnelse. Den skal evt. indgå under rock. Endvidere nævner DBC nogle undergenre som f.eks. techno. De fortæller ikke, hvad techno i givet fald så er en undergenre af? Blot at det er en undergenre. De skriver, at man kan underdele i undergenres undergenre, men kommer ikke med nogle eksempler eller konkrete løsninger. Ideen bag Indeksering af musik virker fornuftig, men stadig afspejler det traditionelle paradigme på den måde, at der lægges langt større vægt på klassisk musik i forhold til populærmusik. Dette er uhensigtsmæssigt specielt taget i betragtning af, at DBC i Gfortegnelsen indekserer ca. 3200 titler om året, og af disse er 35-40% klassisk og 60-65% populære titler88. I Indeksering af musik skriver de om formålet med emneordene: ”Set fra Indeksørens side er opgaven bl.a. at tildele ord, der dækker dokumentets emne. Samtidig skal det være ord, man kan forestille sig, at interesserede brugere vil søge på”89. Dette stemmer ikke helt overens med praksis i DBC, for som Claus Frisenberg Poulsen fra DBC siger om en genrebetegnelse, ”Så har jeg kun muligheden for at skrive techno og house, og så må jeg jo så bare håbe at den kvikke søger ved at det er techhouse”90. Her ville det jo være oplagt at kunne benytte genrebetegnelsen techhouse, men der hersker stadig en vis form for konservatisme i DBC, så det er svært for Claus Frisenberg Poulsen altid at benytte de betegnelser han gerne vil. Dette er i sidste ende til ulempe for brugere, som får sværere ved at søge og finde det materiale, de gerne vil. Om brugen af nye emneord siger Claus Frisenberg Poulsen ”Så prøver vi så vidt muligt, at være temmelig velovervejet, også nogen gange måske lidt for konservative, altså gammeldags hvis man kan sige det sådan” 91. Et andet problem er, at der i Indeksering af musik ikke bliver defineret noget sted, hvad en genre er. Det tætteste de kommer er: ”Tilhører musikoptagelsen en bestemt genre eller en bestemt stilart? – et musikalsk udtryk som ofte enten knytter sig til en bestemt tid (periode), et

87

Dansk BiblioteksCenter (1998) Side 57 Elleholm Jensen (2002), s. 19 89 Dansk BiblioteksCenter (1998). Side 19 90 Bilag 9 - Tid på cd 20:44 91 Bilag 9 - Tid på cd 5:31 88

24


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

bestemt sted (nation, region) og/eller et bestemt miljø (socialt, aldersmæssigt, racemæssigt)”92. Tid, sted og miljø siger ikke nødvendigvis noget om genre, og derfor mangler der en klar definition på, hvad DBC mener ved begrebet genre. En definition ville kunne hjælpe indeksøren til at være mere konsistent i tildelingen af emneord, da definitionen kunne bestemme, hvad DBC mener kan indgå som genre. Det er ikke kun i Indeksering af musik at vi ser problemet om en klar genredefinition. Generelt når man snakker om genre indenfor elektronisk musik, er et af hovedproblemerne, at de i høj grad mangler legitime definitioner. Definitioner som alle (helst indenfor alle paradigmer) kunne være enige om. Abrahamsen mener, at en måde at udarbejde disse definitioner kunne være via en socio-kognitiv fremgangsmåde ”On this background I argue for a socio-cognitive approach if one should try to utilise psychological aspects (users information needs, perception of music, experience of genres etc.) when the goal is to provide a good genre classification that would improve accessibility of recorded music”93. En god grund til at inddrage denne fremgangsmåde er, at man indbefatter brugernes forståelse af genrer. DBC har nogle definitioner på deres genrebetegnelser men disse er ikke offentliggjort. ”Generelt så er der…Så viser bibliotekerne stor interesse for at få vores definitioner og hvordan vi gør og alle mulige ting, men det har altså indtil videre været holdt sådan…(…) Man kunne godt publicere en masse definitioner ikke? Men man kommer også tit ud for at man så får 10.000 mails, fordi hvis du skal definere rock f.eks. ikke? Så er det virkeligt et spørgsmål om politisk holdning”94 [respondentens øhh og interviewerens ja er fjernet]. Man kan også spørge, om det ikke også er en politisk holdning, om DBC vil ud med deres definitioner? Og om de overhovedet har prøvet det? Det ville i hvert fald i første omgang kunne give en tiltrængt debat om, hvad de forskellige genrer er, og hvordan de skal defineres. Og i sidste ende ville det kunne hjælpe brugerne i deres mulighed for genfinding, hvis der lå en klar definition på, hvad de enkelte genre indeholdt. Claus Frisenberg Poulsen fortæller dog også, at der er flere definitioner på vej, og at disse muligvis bliver tilgængelige for

92

Dansk BiblioteksCenter (1998). Side 16 (2004). Side 63 94 Bilag 9 - Tid på cd 14:40 93 Abrahamsen

25


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

bibliotekarer, men ikke brugere95 . Men burde det ikke nærmere være brugerne der skulle se disse definitioner?

Delkonklusion Vi mener, at man med DK5 ikke kan lave en tilfredsstillende opstilling af populærmusik, i særdeleshed elektronisk musik pga. de manglende inddelingsmuligheder. I DBCs Indeksering af musik er der mulighed for mere nuancering, den er dog stadig mangelfuld. Opstillingen af fonogrammer på de danske folkebiblioteker er et lokalt anliggende, men det er klart, at når hverken DK5 systemet eller DBCs Indeksering af musik er fyldestgørende i forhold til definitioner af genrebetegnelser, kan det være svært for det enkelte bibliotek at finde råd for, hvordan et alternativ til deres opstilling kan se ud. På denne måde er der en sammenhæng mellem katalogiseringen af musik og opstillingen af fonogrammer (specielt elektronisk musik) på de danske folkebiblioteker.

Genrebegrebet (Nikolaj) Når man taler om genrer, kan det skabe stor forvirring, hvis man ikke fra start melder klart ud, hvordan dette begreb skal defineres. Man kan gøre det med et simpelt opslag i et leksikon, hvor man kan finde denne definition:

’genre, […], (fransk, af latin genus ’slægt, art’, gen. Generis), en i visse henseender ensdannet udtryksform bl.a. indenfor kunstarterne. […] 96

Men i vores tilfælde er det ikke tilstrækkeligt, og derfor har vi valgt at lave et helt afsnit, hvor vi giver en generel beskrivelse af genre. Vi har valgt at gøre dette indenfor to aspekter, der er følgende: i forhold til BDI-området og rent begrebsdefinitionsmæssigt.

95 96

Bilag 9 - Tid på cd 15.35 Den Store Danske Encyklopædi (1998). Side 370

26


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

BDI-området I forhold til førstnævnte, kan man nævne, at det blandt andet er helt grundlæggende at få afklaret, hvad det er for en slags information, der skal kommunikeres ud, når man taler om et givent dokument; i vores tilfælde et bestemt fonogram. Personen der har produceret dokumentet har haft en hensigt med dette, men hvordan forholder man sig så til det, når man skal katalogisere, indeksere og genfinde dokumentet? I sådan et tilfælde er det hensigtsmæssigt at medtænke, hvordan dokumentet eller budskabet skal formidles til en given målgruppe. Her kan man tale om en såkaldt genreviden, som Jack Andersen beskriver i følgende citat ”Man skal være i besiddelse af en viden om, hvordan man kommunikerer indenfor et diskursfællesskab; dvs. hvad er normerne med hensyn til vokabular, tekstkomposition, skrivestil m.m. samt, hvad der legitimerer disse.” 97 Dette diskursfællesskab kunne f.eks. være en del af de paradigmer, vi har nævnt tidligere. I citatet taler Jack Andersen konkret om skrivning, som han bruger som et billede på den måde, man tilegner sig egenskaber indenfor informationssøgning. Man kan sige, at informationssøgningen kan blive brugt til at finde rundt i den organiserede viden, hvilket dermed berører genren. For hvis ikke man medtænker lige præcis det diskursfællesskab/ paradigme inklusiv de ting, der legitimerer normerne indenfor dette, så er det vanskeligt at lægge noget som helst ind under en given genre uden fare for, at dokumentet ikke bliver kommunikeret frem til den rette målgruppe. Endvidere er det relevant med hensyn til begrebet genre indenfor BDI-området, at man ser den organiserede viden i forhold til selve informationssøgningen som et samspil mellem dokumenterne og de brugere, der kommer i kontakt med disse. Derfor er førnævnte genreviden et nødvendigt aspekt i forhold til, at en bibliografisk post med sin dokumentrepræsentation eksempelvis giver en lang række af søgemuligheder eller såkaldte subject acccess points (SAPs), når det gælder informationssøgningen. Hele dette samspil mellem dokument og bruger forklarer Jack Andersen videre her: ”Bibliografisk genreviden er således ikke kun viden om den enkelte bibliografiske post med dens form og indhold, men også viden om, hvad den bibliografiske post som en tekst afspejler, repræsenterer og udfører;

97 Andersen

(2003). Side 59

27


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

dvs. den organiserede kommunikation der medieres mellem dokument, forfatter, udgiver og bruger.”98 Når genrer hermed optræder som emneindgange eller SAPs, så afspejler det, at hvert klassifikationssystem, der er baseret på kontrollerede emneordslister, som eksempelvis DK5, skal forholde sig til dette. Og da ethvert klassifikationssystem i princippet er et kontrolleret vokabular99, så er det nødvendigt at medtænke, at genre er én af de kategorier, der opereres med.

Simon Frith bruger et citat fra Mark Twain til at illustrere, hvad vi egentlig bruger genrer til: ”The little child is permitted to label its drawing ”This is a cow – this is a horse” and so on. This protects the child. It saves it from sorrow and wrong of hearing its horses criticized as kangaroos and work-benches.” – Mark Twain100 Han pointerer, at vi ved, at der er tale om forskellige grupper og kategorier, når vi eksempelvis skal have fat på en bog, når vi kigger i tv-programmet efter aftenens underholdning, eller når vi skal bruge et bestemt type magasin, og at disse kategorier ligger så dybt i vores underbevidsthed til daglig, at vi ved, hvor vi skal lede, når vi har brug for noget konkret og specifikt. Hvilken måde er så den bedste at gøre det på, når det gælder opstilling? Til det spørgsmål må man medtænke en række faktorer, der spiller ind. Den ene er først og fremmest at få defineret, hvad genrer er for en størrelse, hvilket vi i ovenstående er kommet ind på. Dernæst må man forholde sig til, hvad denne genre skal bruges til; hvilken målgruppe er der i sigte, når man snakker om genfinding for eksempel? Henvender en bestemt genre, og genfindingen af den, sig til eksperter, superbrugere eller blot til den ’almene’ bruger uden nogen specifik baggrund for sin søgning indenfor bestemte genrer? På hvilken måde finder brugeren vej til det givne dokument? Her er det, som Jack Andersen pointerer, vigtigt at huske, at det er den organiserede kommunikation, der medieres mellem dokument og bruger, der spiller en stor rolle. Genren

98 Andersen

(2003). Side 65 (2004). Side 47 100 Frith (1998). Side 75 99 Abrahamsen

28


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

giver altså et både implicit og eksplicit aspekt, der er væsentlig for brugeren og dokumentet. Simon Frith beskriver det således i forbindelse med genrer indenfor elektronisk musik: ”[…] and clubs and club nights, which use music labels in their flyers and posters (TechnoRave-Acid-Jungle) to attract a particular sort of crowd and thus to ensure a particular sort of evening.101” Det eksplicitte heri er det, at man som læser af de nævnte løbesedler og plakater kan se en specifik genrer stående, og det implicitte er den forventning, man som læser har til lige netop den eller de genre(r).

Begrebsdefinitionsmæssigt – ét begreb, flere betydninger Rent begrebsdefinitionsmæssigt kan der forekomme en del forskellige synspunkter, når det gælder opstillingen af fonogrammer under forskellige genrer. Indenfor BDI-området stilles al elektronisk musik, på mange danske folkebiblioteker, under den samlede kategori techno. Dette sker på trods af, at man i dag forholder sig anderledes til ordet techno, end man eksempelvis gjorde i 90’erne. En nutidig opfattelse (eksempelvis mange indenfor det nye musikvidenskabelige paradigme) anskuer techno som en genre for sig selv, hvilket gør det umuligt at opstille genrer som eksempelvis house, ambient og drum n’ bass under en overordnet betegnelse, som de danske folkebiblioteker gør. Specialforretningen Loud er af den opfattelse, at det er direkte forkert at have en fællesbetegnelse, der hedder techno, hvilket bliver begrundet med dens egenskab af at være en selvstændig genre indenfor elektronisk musik. Hvis man kigger på Internet-databasen All Music, bruges der her overbetegnelsen electronica, men det afviger de fra at gøre i Loud, da dette også er en genre i sig selv, som kan betegnes som en slags ’lytte-techno’ i Europa. Der er altså her tale om en geografisk opdeling og dermed forskel af definitionen.102 Igen ser vi manglen på definitioner komme til udtryk (se ovenstående om indeksering). Hvis der skal sættes en overordnet mærkat på som samlet betegnelse for denne type musik, så vil de i Loud mene, at det simpelthen bør være ’elektronisk musik’. Begrundelsen for det er, at der nemlig hersker så store og modstridende forestillinger om definitionerne på dette plan.

101 102

Frith (1998) Side 84 Bilag 5

29


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Som tidligere omtalt er der hos DBC, som dagligt indekserer musik inklusiv den elektroniske del, ligeledes en række problemstillinger i forhold til, hvordan man skal gruppere de enkelte fonogrammer. I alt har de omkring 25 forskellige emneord, de kan tildele fonogrammer indenfor elektronisk musik, og der tildeles 3-6 emneord pr. fonogram med elektronisk musik103.

Delkonklusion Vi berørt spørgsmålet om, hvorvidt man kan bruge blot én genre som en overbetegnelse for al elektronisk musik, hvilket vi har konkluderet, at man ikke uden videre kan. Dette er fordi bibliotekerne i dag ikke er i besiddelse af den genreviden og dertilhørende normer, der er et krav for kommunikationen indenfor diskursfællesskabet. Den nuværende opstilling af elektronisk musik under techno illustrerer, at de danske folkebiblioteker ikke ved, at techno er en selvstændig genre indenfor elektronisk musik.

Genrebegrebet indenfor musik (Jens) Vi har i ovenstående afsnit koncentreret os om genrebegrebet indenfor BDI området og begrebsdefinitionsmæssigt. Vi vil nu gå mere i dybden med genrebegrebet indenfor musik. I vores tilgang til elektronisk musik i forhold til genre med hensigt på opstilling i folkebibliotekerne, er det mest hensigtsmæssigt at undersøge genre indenfor elektronisk musik ud fra forskellige vinkler:

1. Hvem er brugerne/lånerne, og hvilket kendskab til genre indenfor elektronisk musik har de? 2. Hvad er bibliotekernes muligheder i forhold til plads og mængden af elektronisk musik, de stiller til rådighed (musikudbudet på biblioteket er begrænset). Hvor dybdegående kan underdeling af elektronisk musik dermed være? 3. Hvis bibliotekerne skal tale samme sprog som bruger/låner i forhold til genre indenfor elektronisk musik, hvilke genrer skal biblioteket så have med?

103

Bilag 9 - Tid på cd 18:32

30


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Disse vinkler skal medtænkes i undersøgelsen af genrebetegnelser. For at komme frem til hvad vi ser som de betydningsfulde genre indenfor elektronisk musik i forhold til vores problemformulering, beskæftiger vi os først med forskellige teoretiske tilgange indenfor genre studies 104 under inddragelse af dele af vores empiri.

104

Genre studies er at beskæftige sig med genre videnskabeligt

31


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Franco Fabbri Med Fabbris genre studies prøver han to ting:.

a) ”At kritisere den ekstreme udløber af den aristoteliske og positivistiske tradition, som prøver at individualisere genrer som arketyper uanset tid og kulturer.” b) ”overvinde den rent sociologiske tilgang, som behandler genrer som ”social playgrounds”, uden at tage hensyn til den kunstneriske natur (eller semiotiske) af genrer.”105

En tekst, et stykke musik, står aldrig for sig selv. Dvs. et stykke musik eller en genre skal ses i relation til helheden og andre værker. Umberto Eco siger: ”Ingen tekst bliver læst uafhængig af den erfaring læseren har af andre tekster”106 [Vores oversættelse], og det gælder selvfølgelig også for musik og genrer indenfor musik. Fabbris definition af musikalsk genre er “un insieme di fatti musicali, reali o possibili, il cui svolgimento é governato da un insieme definito di norme socialmente acetate”107. ”A set of musical events (real or possible) whose course is governed by a definite set of socially accepted rules”108. Når der er tale om insieme (set) implicerer det, at man kan tale om sottoinsieme (sub set) og dermed sottogeneri (sub genre). En bestemt fatto musicale (musical event109) kan befinde sig ved grænsen mellem to eller flere genrer, og dermed tilhører dem alle sammen samtidigt.110

Fabbri opstiller forskellige regler som er nødvendige for at kunne definere en genre. Det handler ikke om at oprette kategorier som opererer udenfor historien, men at finde dem som er aktuelle i dag. Han prøver ikke at løse problemet med analysen af genrer en gang for alle, men at vise kompleksiteten i analysen af genrer.

105

Fabbri (2002). Side 51 Ibid. Side 51 107 Ibid. Side 52 108 Fabbri (1981). Side 1 109 En musical event, er ifølge Gino Stefani, ”Hver eneste aktivitet om hver eneste slags lyd”. Fabbri (2002). Side 52 110 Fabbri (2002). Side 52 106

32


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

1. Formelle og tekniske regler Genrer har deres konventioner i forhold til former, selvom det modsætte ikke er rigtigt; at en form er tilstrækkelig til at definere en genre. De formelle og tekniske regler på det kompositoriske plan spiller en stor rolle i alle musikalske genrer. Det samme gælder også for regler om, hvordan musikken bliver spillet, instrumentkarakteristikker og de kundskaber en musiker har.111

2. Semiotiske regler Alle genreregler er semiotiske, fordi det handler om koder som sætter en vis forbindelse mellem en fatto musicale (musical event), dens udtryk og dens indehold. Det handler om, hvad musikken kommunikerer. Semiotiske regler behøver ikke at referere til musikkens tekst. Det handler med andre ord om musikkens udtryk og stemning. Endvidere har hver eneste genre struktureret dens plads forskelligt; Nærheden mellem musiker og tilskuer, og mellem tilskuere og tilskuere er tit vigtige for at definere en genre. Også gestikken er vigtigt for at definere en genre. Ikke kun dem som er stærk kodificeret som de forskellige slags danse, men også aktørens attitude og bevægelser lige som publikums adfærd.112

3. Adfærdsmæssige regler Hver genre er kendetegnet af reglerne for konversation, små og store ritualer som medvirker til at gøre en genre til en eksklusiv kreds. Forskellige kunstner opfører sig forskellig, afhængig af de forskellige genre, også når de ikke er på scenen, eks. i interview osv. Det samme gælder for tilskuer eller fans. Det er adfærdsmæssige og psykologiske reaktioner som er kodificeret fra genre til genre. Adfærdsmæssige regler ligger tæt ved de semiotiske regler. 113

4. Sociale og ideologiske regler

111

Fabbri (2002). Side 55/56 Ibid. Side 60 113 Ibid. Side 60 - 61 112

33


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Hver genre er defineret af et fællesskab, som accepterer reglerne og deltager i forskellige former i afviklingen af en fatto musicale (musical event). Det indebærer også musikerens image. Det handler om, hvad musikken står for, om musikkens fællesskabs natur og dens forhold til resten af verden.114

5. Kommercielle og juridiske regler Ved de kommercielle og juridiske regler spiller ejerskab, copyright, finansielle omstændigheder osv. en rolle. Det handler bl.a. om produktionens finansielle omstændigheder. Man forventer sig ikke af en musiker eller musikbruger, at de kender alle disse kommercielle og juridiske regler, der ligger bag, men til gengæld er det musikkritikere indenfor en given genre, der har indblik i disse forhold. 115

Fabbri kommer også ind på problemer med grænsen mellem de forskellige genreinddelinger indenfor musik. De forskellige musikalske genre i det semiotiske felt af en given kultur er defineret af det faktum, at de optager semiotiske felter, som grænser optil hinanden. At disse felter kan være forskelligt udbredt i forskellige kulturer står også i relation med vanskeligheder i oversættelsen.116 Det semiotiske felt kan ændre sig i tiden parallelt med, hvordan de sociale konventioner og koder forandrer sig.117 Med hans genreregler befinder Fabbri sig mellem det traditionelle paradigme og det nye paradigme indenfor musikvidenskab. Han lægger stor betydning på et musikalsk værk ud fra dets symbolske værdi og de sociologiske aspekter, men kommer også med hans formelle og tekniske regler ind på det traditionelle paradigme. Et af hans udgangspunkter i hans genre studies er at: ”overvinde den ren sociologiske tilgang, som behandler genrer som ”social playgrounds”, uden at tage hensyn til den kunstneriske natur (eller semiotiske) af genrer.” 118

114

Fabbri (2002). Side 62-63 Ibid. Side 63 - 64 116 F.eks., det engelske pop music har en anden betydning end oversættelsen til italiensk, musica popolare. 117 Fabbri (2002). Side 51 118 Ibid. Side 51 115

34


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Simon Frith “Deejays have probably been even more effective than journalists in defining new genres […] all they are doing is routinizing terms taken from club chatter, and, in practice, it is virtually impossible to say where a new term (house, rave, rap, grunge) first come from.”119 Ifølge Frith er genre indenfor populær musikken konstruerede og skal ses indenfor en kommerciel og kulturel proces.120 Dvs. at genre har deres udgangspunkt i pladeselskaber, radioklassifikationer, journalister osv. Det bliver også bekræftet i interviewet med Loud, at en given genre kan blive opfundet pga. markedsinteresser. ”Vi ved godt, at tingene kan hedde noget andet, end det de enkelte plader er opstillet under.”121 Ole Lindegaard fra LOUD kommer med lounge som eksempel. Selvom ordet lounge betegner hygge og ikke en genre indenfor elektronisk musik, bliver den opstillet under lounge, fordi det er det folk kalder downbeat. ”Louds politik på dette punkt er, at de bruger de genrebetegnelser folk også bruger. Det er med andre ord vigtigt, at man taler samme sprog ”122. Desuden er Loud en forretning, som har klare markedsinteresser.

House som eksempel. Spørgsmålet er om det samme gælder for en genre som house eller techno. Selvfølgelig er de opfundet af nogle DJs eller musikere eller andre aktører indenfor genren. Vi har valgt at se lidt nærmere på genrebetegnelsen house. Genrebetegnelsen kommer fra et pakhus i Chicago, der blev kaldt warehouse. Det åbnede i 1977, og når folk i pladeforretninger refererede til den slags musik, der blev spillet i warehouse sagde de bare ”that sound they play down at the house” 123. Dermed var house musik født. Midt i 70’erne var der to clubs (Warehouse – Chicago og Paradise Garage – New York), hvor de spillede house med DJs Larry Levan og Frankie Knuckles, langt før der overhovedet fandtes house.124

119

Frith (1998). Side 88 Frith (1998). Side 88 - 89 121 Bilag 5 122 Ibid. 123 Anz et al. (1999). Side 22 124 Schäfer et al.(1998). Side 8 120

35


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Dermed har Simon Frith ret i, at en musikalsk genre er konstrueret, dvs. et navn sat på et musikalsk fænomen; i dette tilfælde house. Man kan undersøge genren ud fra Fabbris genreregler.

Formelle og tekniske regler ”House can be widely defined as electronic music with a rhythm set in a 4/4 tempo [...] genre´s most compelling attribute: its fundamental ability to inspire by bonding, emotive, synthesised melodies to locked rhythms. […]125 Der er ikke de store krav, i forhold til musikalsk uddannelse, for at producere house. Det var først og fremmest billige synthesizere, samplere og trommemaskiner, som var nemme at betjene, der blev brugt til at producere. 126

Semiotiske regler Musikken kommunikerer glæde. Bruger bassdrum i 4/4 og lyde fra synthesizer og disco.

Adfærdsmæssige regler House er hedonistisk, house er fest. Musikere opfører sig efter de præmisser, og publikum gør også.

Sociale og ideologiske regler ”Det eneste regulære ”budskab” i house er at dansen så at siger er en fest for festens egen skyld”127. For deltagerne i en house-fest drejer det sig om ”at give sig hen til nydelsen, til sanseindtrykkene, til rytmerne, til kroppen og indimellem også til hinandens kroppe.” 128

House musikken har dens rødder i New Yorks

hedonistiske bøssescene i midten af 70`erne.129 Den så gennemførte hedonisme i house, kan man også se som en kollektiv flugt fra hverdagen.130 125

Bidder (1999). Side vii Ibid. Side viii 127 Marstal & Moos (2002). Side 244 – Det er Reynold Simon der siger dette. 128 Ibid. Side 244 – Det er Reynold Simon der siger dette. 129 Bidder (1999). Side vii 130 Martsal & Moos (2002). Side 244 – Det er Reynold Simon der siger dette. 126

36


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Kommercielle og juridiske regler DJs primært fra Chicago begyndte med at remixe plademusikken hjemmefra på spole- eller kassettebåndoptager. Denne live-mixing blev suppleret med trommemaskiner og basgange spillet på billige synthesizere.131

Dvs. house

krævede ikke de store finansielle forhold, og det var dermed muligt for flere at producere uanset økonomisk baggrund.

Delkonklusion Nu da vi har defineret house som genre ved hjælp af Fabbris regler har vi en ret statisk definition af genren house. Dvs. house som en musikalsk genre, der er opstået i starten af 80’erne i Chicago. Dermed har man en genre, som er forsvarlig ud fra Fabbris regler og kan blive brugt som udgangspunkt i biblioteker. I dag findes der mange nye underdelinger af house, som f. eks italo house, french house (i dens nyeste form også kaldt filter house), techhouse, acid house, deep house osv. Hvis man nu bruger Friths påstand, at musikalske genrer er konstruerede og skal ses indenfor en kommerciel og kulturel proces 132, så kan man forklare de mange underdelinger (sub-genres) som et resultat af det. Samme tankegang kan man anvende med techno, breakbeats, og hvad man ellers kunne kalde en genrebetegnelse indenfor elektronisk musik. Hvad vi kan bruge det til, kommer vi ind på i vores løsningsforslag.

Techno som genre eller over-genre? (Jens) Det er ikke mulig at definere en bestemt slags musik som techno i betragtning af, hvor mange forskellige stilarter, der er opstået i løbet af få år, skriver udgiverne af antologien ”Techno”. 133 Alligevel kalder de deres antologi ”Techno”, selvom det også handler om trance, ambient og jungle.

131

Marstal & Moos (2001). Side 243 Frith (1998). Side 88-89 133 Anz et al. (1999). Side 8 132

37


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

I forordet til Technolexikon134 står der, at techno bruges som overbetegnelse, fordi det kendetegner, bedre end andre betegnelser, den fælles produktions måde af elektronisk musik: væk fra at spille et klassisk instrument og hen til programmering af en computer.135 Lars Kjerulf Petersen begynder indledningen til hans bog Technokultur med følgende ord: ”Denne bog handler om technomusik og technokultur [...] der er mange navne og betegnelser knyttet til dette musikalske felt: house, detroit, acid, trance, goa, industrial, jungle, drum ´n’bass, big beat [...]” 136 I vores interview med Loud var Ole Lindegaard fuldstændig uenig med overbetegnelsen techno. Han foreslår at kalde det for elektronisk musik,137 hvorimod André Gardeja i vores interview med Freizeitglauben i Berlin siger, at de bruger overbetegnelsen techno for hele den elektroniske musik.138 Vores brugerundersøgelse i Loud viste en stærk utilfredshed med brug af betegnelsen techno, som overbegreb for elektronisk musik i de danske folkebiblioteker. 139 Bibliotekerne bruger techno som overbetegnelsen for elektronisk musik. Efter vores mening kan det være problematisk at bruge denne overbetegnelse, fordi vi ser techno som en genre for sig selv på lige fod med house eller drum n’ bass. At kalde hele den rytmiske elektroniske musik for techno skaber forvirring. En løsning kunne være at bruge ”techno musik” som overbetegnelsen og dermed lade techno være en genre for sig selv. Rytmisk elektronisk musik giver mening som overbetegnelse, men det er tvivlsomt, at man i givet fald taler samme sprog som brugerne. Ole Lindegaard fra Loud vil kalde det elektronisk musik,140 men det indebærer problemer, fordi det refererer til hele den elektroniske musik, fra tonegenerator-musikken til dagens udbud af elektronisk musik. Vi har selv haft disse fire overbetegnelser med i vores overvejelser.

134

Schäfer et al. (1998). Ibid. Side 6 136 Kjerulf Petresen (2001). Side 9 137 Bilag 5 138 Bilag 4 139 Brugerundersøgelse LOUD – (2 er enig med overbetegnelsen techno, 8 uenig og 7 meget uenig – 17 respondenter). Bilag 6 140 Bilag 5 135

38


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

A) Rytmisk elektronisk musik. B) Elektronisk musik C) Techno musik D) Electronica

Vi er klar over, at alle fire overbetegnelser kan medføre problemer, enten definitionsmæssigt eller at man ikke taler samme sprog som brugerne. Vi kommer yderlige ind på dette i vores løsningsforslag.

39


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Analyse af spørgeskemaundersøgelser (Nikolaj) I dette afsnit vil vi gennemgå nogle udvalgte svar fra vores spørgeskemaundersøgelser og behandle dem komparativt og analytisk. Kigger man på den data, vi fik ud af vores spørgeskemaundersøgelser på henholdsvis Frederiksberg Hovedbibliotek141 og i specialforretningen Loud142, så var der i førstnævnte en besvarelse af i alt 14 respondenter og i den anden undersøgelse en besvarelse af 31 respondenter. I forbindelse med vores Frederiksberg-undersøgelse havde vi udvalgt hverdage på forskellige tidspunkter og en lørdag til at stå og dele spørgeskemaerne ud, da vi så mente, at vi havde en rimelig chance for at møde forskellige udsnit af potentielle lånere af elektronisk musik. Med hensyn til de 31 besvarelse fra Loud, så mener vi, at dette antal er tilfredsstillende og kan bruges til analysen. I dette tilfælde havde vi udvalgt en onsdag eftermiddag, en fredag eftermiddag og to lørdag formiddage til at foretage undersøgelsen; igen med henblik på at tilstræbe et bredt udsnit af kunderne. Aldersfordelingen i begge tilfælde strækker sig bredt. I Frederiksberg-undersøgelsen fra 15-51 år og i Loud-undersøgelsen fra 19-45 år. Vi har som sådan ikke en direkte interesse i respondenternes præcise alder, men valgte at medtage et spørgsmål om dette, for at undersøge, om besvarelserne koncentrerede sig om en snæver eller bred gruppe. Det næste spørgsmål, hvor det er muligt at finde relationer mellem enkelte dele, er spørgsmålet: ”Gruppen ’Techno’ er en brugbar overbetegnelse for elektronisk musik (i forhold til opstillingen på biblioteket?”. Her er der ingen, der har svaret ”Meget enig”. Til gengæld er koncentrationen størst, når det gælder svarkategorierne ”Uenig” (med 9 fra Frederiksberg og 8 fra Loud) og ”Meget uenig”. Det er værd at bemærke, at kun 2 fra Frederiksbergundersøgelsen har svaret ”Meget uenig”, hvorimod der er 7 fra Loud-undersøgelsen. Den største utilfredshed med hensyn til bibliotekernes opstilling af den elektroniske musik er altså at finde blandt Louds kunder, og man kan forestille sig, at brugerne på Frederiksberg Bibliotek kan være mere vant til betegnelsen ’techno’ som biblioteksbrugere, hvilket kan betyde, at de ikke er ligeså kritiske.

141 142

Bilag 7 Bilag 6

40


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

De næste to spørgsmål, der var fælles, omhandler søgning af elektronisk musik på bibliotekernes hjemmeside. Her er der i begge tilfælde flest, der svarer, at de søger, men samtidig er der også flest, der kun delvist eller slet ikke finder, hvad de søger. Det kan selvfølgelig skyldes, at de respondenterne er dårlige informationssøgere, men det er højst sandsynligt også på grund af indekseringen og katalogiseringen. De fleste i Frederiksbergundersøgelsen mener nemlig, at der kan laves forbedringer i forbindelse med søgningen. Dette kan ses i spørgsmålet: ”Det ville være en fordel, at kunne søge på labels (pladeselskaber) indenfor elektronisk musik på bibliotekets hjemmeside (fkb.dk, bibliotek.dk, bibliotek.kk.dk)?”, hvor 5 svarer, at de er enige og 6, at de er meget enige. Der hvor Loud skiller sig mest markant ud fra Frederiksberg Bibliotek er, at de ikke har en fællesbetegnelse for den elektroniske musik, der hedder techno. Derfor er det væsentligt at ligge mærke til, at 100 % af respondenterne i Loud undersøgelsen er tilfredse med genreopstillingen/-inddelingen i Loud. Og samtidig med, at over 50 % af dem låner på biblioteket, men ikke er tilfredse med bibliotekernes opstilling og den søgning, man kan foretage på bibliotekernes hjemmeside, så giver det et udtryk for en klar utilfredshed med, at bibliotekerne benytter sig af den nuværende opstillingsform: techno som fællesbetegnelse for al elektronisk musik.

Løsningsforslag (fælles) Vi har indtil videre forsøgt, at komme med en teoretisk diskussion af forskellige begreber som paradigmer og genrer i henhold til vores problemstilling. Disse diskussioner har vi benyttet til at udarbejde vores eget løsningsforslag for opstilling af elektronisk musik på de danske folkebiblioteker. Vores løsningsforslag er tænkt til biblioteker, der i forvejen kun opstiller elektronisk musik under kategorien techno eller biblioteker med en tilstrækkelig samling af elektronisk musik, som endnu ikke har en særopstilling til dette. Løsningsforslaget lægger op til, at det enkelte bibliotek kan videreudbygge kategorierne efter behov og ressourcer. Som overbetegnelse for hele den elektroniske musik (se definition i starten af opgaven) mener vi, at det er mest hensigtsmæssigt at kalde det for: Elektronisk musik. Dette er dog ikke problemløst fordi elektronisk musik (ikke vores definition) ikke kun refererer til den rytmiske

41


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

elektroniske musik (vores definition). Det er vores formodning og erfaring, at brugere og lyttere af elektronisk musik godt ved, at der er tale om nyere rytmisk elektronisk musik (se vores definition af elektronisk musik). Vores forslag til kategorier for opstillingen af elektronisk musik på de danske folkebiblioteker ser derefter således ud: Techno House

Breakbeats Downtempo

Electro Electroclash

Techno – House: Disse to betegnelser som genrer ligger tæt op af hinanden og derfor opstilles de under ét. Som Fabbri siger, kan et stykke musik befinde ved grænsen mellem to eller flere genrer og kan dermed tilhøre begge eller allesammen. Opstillingen af de to genrer under ét vil derfor gøre det nemmere for både bibliotekarer og brugere. Vi forestiller os at kategorien techno – house kan indeholde bl.a.: acid house, french house, IDM (Intelligent Dance Music), Detroit techno, euro techno, Cologne techno m.fl.

Breakbeats – Downtempo: Disse to betegnelser har det tilfælles, at deres kendertegn primært er broken beats i forhold til techno/house musikkens stortromme på hver fjerdedel i takten. Kategorien er bred og rummelig for mange genre og betegnelser. Den kan indeholde bl.a.: jungle, drum n´bass, big beats, triphop, lounge, ambient m.fl.

Electro – Electroclash: Med denne kategori mener vi den elektroniske musik, som ikke har technoens konstante pumpende rytme eller breakbeatens opbrudte rytmer. Fonogrammer opstillet under denne kategori er kendetegnet ved at have sine rødder i sidst 70’ernes synthesizer musik som f.eks. Kraftwerk. Alt decideret elektronisk musik, der ikke tilhører de to andre nævnte kategorier, opstilles i denne kategori. Electroclash er med af hensyn til nutidens store fokus på denne genre. Rigtig mange brugere, som ikke normalt hører elektronisk musik, er interesseret i denne genre. Dvs. den er i særdeleshed medtaget af hensyn til brugerne. Kategorien electro – electroclash er ikke statisk i samme omfang som de to andre kategorier. Kategorien kan indeholde bl.a. synthpop, laptop music, indietronic, electronica m.fl.

42


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Kendetegnet for alle tre kategorier er, at de er tænkt for at gøre det nemmere for brugerne at søge og genfinde. Og nemmere for bibliotekarerne at indeksere og opstille fonogrammer indenfor elektronisk musik. Derfor tager vi i kategorien techno - house primært udgangspunkt i Fabbris genreregler. I kategorierne breakbeats – downtempo og electro – electroclash tager vi mere udgangspunkt i, at vi skal tale brugernes sprog end i Fabbris genreregler.

Da vores løsningsforslag ikke er tænkt i forhold til indeksering af fonogrammer, men udelukkende til opstilling af disse, forestiller vi os, at bibliotekarens fremgangsmåde til at placerer et givent fonogram i en af vores tre kategorier skal være: A. Lytte til det enkelte fonogram. Hvis der er ressourcer og fagligt ekspertise til dette. B. Brug af allmusic.com til at finde fonogrammet og derved deres betegnelser . C. Brug af discogs.com hvis man ikke kan finde fonogrammet i allmusic.com, da discogs.com medtager alle de små kunstnere indenfor elektronisk musik.

Vi mener, at dette løsningsforslag vil være en effektivisering af nuværende opstillingssystem af elektronisk musik i de danske folkebiblioteker.

43


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Konklusion (fælles) Opstillingen af gruppen techno indenfor fonogrammer i de danske folkebiblioteker fungerer efter alt at dømme ikke optimalt. En af grundene til dette er, at mange af de danske folkebiblioteker stadig er påvirket af det traditionelle paradigme i forhold til opstillingen af elektronisk musik. Det skyldes bl.a., at katalogiseringssystemet DK5 og DBCs Indeksering af musik også er tydeligt præget heraf. Derfor er der en sammenhæng mellem opstillingen af elektronisk musik og dens indeksering og katalogisering. Et andet aspekt af denne sammenhæng og dens problematik skyldes den manglende og nødvendige genreviden, på bibliotekerne, indenfor det diskursfællesskab, man finder hos fagfolk, lyttere og brugere af elektronisk musik. Udfra Fabbris genreregler er techno en selvstændig genre ligesom house, og derfor mener vi ikke, det er en forsvarlig overbetegnelse for hele den elektroniske musik. Denne opstilling er heller ikke forsvarlig udfra vores brugerundersøgelser, hvis resultater tydeligt viser en uenighed med den samlede overbetegnelse techno. Vi mener, at man kan forbedre opstillingen af elektronisk musik i de danske folkebiblioteker, ved at bruge følgende tre kategorier i stedet for kun techno: Techno – House, Breakbeats – Downtempo, Electro – Electroclash. Disse tre kategorier er hensigtsmæssige for brugerne og bibliotekarerne. Vi syntes, at vi snakker samme sprog som brugerne, hvilket bl.a. fremgår af vores brugerundersøgelser. Vi formoder ikke, at de tre grupper stiller store krav til bibliotekarerne, som ikke er en del af føromtalte diskursfællesskab, fordi kategorierne er brede og adskilte, da vi har suppleret med en mini-vejledning til brug af kategorierne. En løsning til den samlede overbetegnelse af elektronisk musik er, at kalde den Elektronisk musik og inddele den i ovenstående tre kategorier.

44


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Litteraturliste – Monogrammer og periodika (fælles) •

Abrahamsen, Knut Tore (2004). Indexing of Musical Genres - an epistemological perspective. København. Danmarks Biblioteksskole, Speciale.

Andersen, Ib (1998). Den skinbarlige virkelighed – om valg af samfundsvidenskabelige metoder. Samfundslitteratur, Frederiksberg C. 339 sider.

Andersen, Jack (2003). Information literacy: Hvad skal man vide for at søge efter information? i: Biblioteksarbejde, 2003, nr. 66.

Anz, Philipp og Waldner, Patrick (1999). Techno. Rowohlt, Hamburg. 333 side

Barr, Tim (2000). Techno – The Rough Guide. Rough Guides Ltd. London. 374 sider.

Bidder, Sean (1999). House – The Rough Guide. Rough Guides Ltd. London. 384 sider.

Bitsch Olsen, Poul og Pedersen, Kaare (1997). Problemorienteret projektarbejde –en værktøjsbog. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C. 331 sider.

Brier, Søren (1997). Videnskabens Ø – introduktion til videnskabsteori med særlig vægt på natur- og informationsvidenskab. NSU Press, Aalborg. 168 sider.

Brinker, J.; Gravesen, F.; Hatting, C.E. & Krappe, N. (1982-1984). Gyldendals Musikhistorie Bind 1-4. Copenhagen: Gyldendal.

Carabell, Paula (2000). These Are My Intentions. Art Journal; Summer 2000; 59,2; Academic Research Library.

Dansk BiblioteksCenter (1998). Indeksering af musik. Dansk BiblioteksCenter, Ballerup. 120 sider.

Dansk BiblioteksCenter (2002). DK5 – Systematik. Dansk BiblioteksCenter, Ballerup. 283 sider.

Dansk Standard (2001). Informationsordbogen – Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. Dansk Standard, Charlottenlund. 220 sider.

Den Store Danske Encyklopædi (1998). 7. Fram – græsmåned. Gyldendal.

Fabbri, Franco (1981). A Theory of Musical Genres: Two Applications. Popular Music Perspectives, ed. David Horn and Philip Tagg. Göteborg & Exeter: IASPM.

Fabbri, Franco (2002). Il Suono – in cui viviamo. Arcana, Roma. 260 sider.

Frith, Simon (1998). Genre Rules. I: Frith, Simon: Performing Rites. On the value of popular music. Oxford University Press.

Grauballe, Henning et. Al. (2001). Klassifikationsteori. Elektronisk udgave baseret på 2. udgave, 1998. Danmarks Biblioteksskole, Institut for Informationsstudier. Tilgængelig på (via DB-pc): http://www.db.dk/dbi/euvm/home_dk.asp

Henningsen, Ole Rich (1998). Electronica – house, techno, ambient, trip hop og jungle. Institut for Musik og Musikterapi, Humanistisk Fakultet, Aalborg Universitet. Speciale, efterår 1998. 131 sider.

45


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Hjørland, Birger (2000). Library and information science: practice, theory, and philosophical basis. Information Processing and Management 36.

Kjerulf Petersen, Lars (2001). Technokultur – musikken, fællesskabet, samfundet. Multivers. 195 sider.

Kuhn, Thomas S. (1995). Videnskabens revolutioner (ny udgave ved Stig Andur Pedersem). Fremad, Århus. 304 sider.

Marstal, Henrik og Moos, Henriette (2001). Filtreringer - Elektronisk musik fra tonegeneratorer til samplere 1898-2001. Høst og Søn, Kbh. K. 347 sider.

New Grove Dictionary of Music and Musicians (2001). 2nd edition, Twelve-note to Wagner, tuba, 26. Massachusetts.

Prendergast, Mark (2000). The Ambient Century. Bloomsbury, London and New York. 510 sider.

Reinholdt, Per (2003). Rebel og Remix. Systime, Århus. 352 sider.

Schäfer, Sven; Schäfers, Jesper; Waltman, Dirk (1998). Technolexikon. Schwarzkopf & Schwarzkopf, Berlin. 374 sider.

Skov, Annette; Hyldegård, Jette; Sinding, Elisabet (2004). Bibliografisk emnesøgning – med eksempler. 2.reviderede udgave ved Annette Skov, Danmarks Biblioteksskole, Institut for Informationsstudier.

46


4. semesters domæneopgave i musik Rune Tillark, Nikolaj Nielsen og Jens Pfeifer Danmarks Biblioteksskole, maj 2005

Litteraturliste – Elektroniske dokumenter (fælles) •

AMG – All Media Guide (2005). Allmusic. Lokaliseret den 8. april 2005 på http:// www.allmusic.com/

CDON IT (2002). CDON.com – DVD Filmer/ DVD Filmer musik på cd skivor dataspel mm. til bästa priserna. Lokaliseret den 8. april 2005 på http://www.cdon.com

Danmarks Biblioteksskole (2000-2002). Biblis. Lokaliseret den 1. april 2005 på http:// biblis.db.dk/uhtbin/cgisirsi.exe/xx/0/49

Dansk BiblioteksCenter AS. DBC Hjemmeside. Lokaliseret den 2. april 2005 på http:// www.dbc.dk/

Dansk BiblioteksCenter AS og Biblioteksstyrelsen. Søgning - Bibliotek.dk. Lokaliseret den 1. april 2005 på http://bibliotek.dk

Dansk BiblioteksCenter AS. Netpunkt. Lokaliseret den 2. april 2005 på http:// www.netpunkt.dk

Dansk Musik Tidsskrift, DMT. Dansk Musik Tidsskrift. Lokaliseret den 6. april 2005 på http://www.danskmusiktidsskrift.dk

Det Kongelige Bibliotek. Electra. Lokaliseret den 1. april 2005 på http://www.kb.dk/elib/

Det Kongelige Bibliotek (2004). Rex. Lokaliseret den 1. april 2005 på https://rex.kb.dk

Discogs (2005). Discogs. Lokaliseret den 8. april 2005 på http://www.discogs.com

Femalepressure. Femalepressure. Lokaliseret den 8. april 2005 på http:// www.femalepressure.org

Freizeitglauben Berlin. Freizeitglauben.. Lokaliseret den 8. april 2005 på http:// www.freizeitglauben.de

Google (2005). Google. Lokaliseret den 1. april 2005 på http://www.google.com

HARD WAX. Hard Wax – Record Store – Mail Order – Distribution. Lokaliseret den 8. april 2005 på http://www.hardwax.de

Loud. Loudmusic. Lokaliseret den 8. april 2005 på http://www.loudmusic.dk

ProQuest Information and Learning Company (2005). International Index to Musical Periodicals: IIMP Full Text. Lokaliseret den 1. april 2005 på http://iimpft.chadwyck.com/ public?XXrequest=/home

SpaceHall, Berlin (2004). SpaceHall Berlin Online Record Store. Lokaliseret den 8. april 2005 på http://www.spacehall.de

The Other Music. Theothermusic. Lokaliseret den 8. april 2005 på http:// www.theothermusic.dk [Link virker ikke længere da butikken er nedlagt]

47

Elektronisk musik - indeksering, katalogisering og opstilling  

Elektronisk musik - indeksering, katalogisering og opstilling