Issuu on Google+

Ă…rsberetning 2012


2012 har på mange måder været som en tur i den store rutsjebane for os på Niels Brock: Én af den slags ture, hvor man bliver trykket tilbage i stolen, håret blæses tilbage og det kilder pirrende i maven.

flotte resultater Strid blæst og

● ●


V

i mistede vores videregående uddannelser ved en politisk bestemt udspaltning. Vi gennemgik et enormt flyttearbejde, som påvirkede de fleste afdelinger. Vi begyndte at sende vores IBB-gymnasieklasser et halvt år til Californien på studietur. Og vi tog hul på det meget store arbejde, som i 2013 vil give os det blå stempel en akkreditering – som et amerikansk universitet. Økonomisk kildede det i maven, da en tredjedel af vores omsætning forsvandt med de videregående uddannelser. Men året viste også, at vi mener det, når vi på Niels Brock siger, at vi altid finder nye veje at betræde. Vores afdeling for online-undervisning, eBrock, fortsatte sin vækst. Vi har udvidet vores internationale aktiviteter i Vietnam og Kina. Kursuscentret har trods et meget svært år for de offentligt støttede AMU-kurser formået at øge sin markedsandel. Og antallet af elever på vores to gymnasier voksede. Årets resultat endte med et plus på godt otte mio. kroner. Vores erhvervsuddannelser har oplevet samme stride stormvejr: På trods af, at Danmark i stigende grad skriger på faglært arbejdskraft, har de politiske beslutninger ikke hjulpet erhvervsuddannelserne. Tvært imod har holdningen været, at erhvervsuddannelserne skulle opsamle flest mulige af de unge, så det på papiret kunne se ud som om, at vi levede op til det politiske

● ●

mål om, at 95 procent af en årgang skulle have en ungdomsuddannelse. På Niels Brock gik vi direkte op imod blæsten: I flere år har vi kaldt vores kommende elever på erhvervsuddannelserne til en forberedende samtale. Mange elever kan hjælpes med den rette hjælp i tide. Nogle elever har simpelt hen ikke forudsætningerne for at begynde på en erhvervsuddannelse, som stiller krav til læsning og forståelse. I 2012 testede vi de unge, som kommer på den såkaldte brobygning hos os – et besøg i 8. klasse, hvor den unge skal afklares. Hvis testen viser, at den unge ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at klare en erhvervsuddannelse, så kan vi allerede fra 8. klasse hjælpe eleven med at finde ud af, hvad han eller hun skal arbejde med, hvis drømmen om en erhvervsuddannelse skal blive til noget. Du kan læse mere om vores vigtigste idéer og tiltag i 2012 i dette magasin. Vi har sagt farvel til den gode, gamle trykte årsberetning. Og ja, du skal holde din iPad eller tablet på langs for at få det fulde udbytte af magasinet! God oplevelse i årsberetningen. Anya Eskildsen, direktør, Niels Brock.


2012 blev året, hvor Niels Brock for første gang sendte elever til Solvang, Californien. Opholdet var en stor oplevelse og har været med til at skabe et særligt fællesskab i Solvang-klassen ● ● ●


Malene

30

Camilla

elever fra Niels Brocks internationale linje, IBB, fik i 2012 en oplevelse for livet. Som de første Brock’ere sagde de »Hello, sunny California« og tog første del af deres uddannelse i Solvang. Mødet med den lille danske udvandrerby endte med at være en stor oplevelse for de unge gymnasieelever. - Vi fik lov at opleve en ny kultur. Mange af os har været i USA, men kun som turister. Det var fedt at bo hos en amerikansk familie og få kulturen ind under huden, samtidig med at man går på en amerikansk high school, fortæller Camilla Ingerslev, som var blandt de 30 første Niels Brock-elever i Solvang.

● ● ●

Der var stor interesse for at starte sin IBB-uddannelse på Niels Brocks partnerskole Santa Ynez High School

i Solvang. I alt havde mere end 70 søgt optagelse på det særlige Solvang-hold. Opholdet ligger i starten af uddannelsen, så da eleverne midt i august mødtes i lufthavnen, var det samtidig første gang, at de unge Brock’ere mødte hinanden. - Det betød, at vi hurtigt fik et ret tæt sammenhold. Vi var jo nødt til at begynde at tale sammen, for der var ikke andre på den 12 timer lange flyvetur, fortæller Malene Nørgaard fra det første Solvang-hold.

Andre traditioner og familieværdier I Solvang boede Niels Brock-eleverne hos værtsfamilier. Det har givet de unge danskere et indblik i ægte amerikansk kultur, som de ikke kunne få som turist eller ved at se tv.


”Undervisningen er meget anderledes i USA, hvor det primært er lærerne, der taler. Da vi kom hjem, skulle vi pludselig selv til at være en aktiv del af undervisningen.”

merater på Kultorvet. Opholdet i USA har åbnet øjnene for, hvad der kendetegner det danske uddannelsessystem.

HØR CAMILLA OG MALENE FORTÆLLE OM CALIFORNIEN Er du gymnasie-elev på Niels Brock har du mulighed for at komme til Solvang i Californien. Her fortæller Camilla og Malene om, hvordan det er at bo hos en amerikansk familie og gå på high school. Niels Brock begyndte i 2012 at sende elever på IBB-linjen til Solvang, Californien.

- Undervisningen er meget anderledes i USA, hvor det primært er lærerne, der taler. Da vi kom hjem, skulle vi pludselig selv til at være en aktiv del af undervisningen, siger Malene Nørgaard og fortæller, at meget undervisning i USA er bundet op på tests – typisk multiple choice. - I Danmark virker det som om, vi skal lære stoffet og ikke bare svare på test, supplerer Camilla Ingerslev.

- Det var ret specielt. Jeg har aldrig boet væk fra min familie, og de havde en anden måde at gøre tingene på. Men det var også en virkelig sjov oplevelse, for man får lov at opleve nogle helt andre traditioner og familieværdier, fortæller Malene Nørgaard.

● ● ●

Solvang-eleverne kom hjem i starten af november med rygsækken fuld af oplevelser og sagde goddag til det danske uddannelsessystem og nye danske skolekam-

Begge piger har dog været rigtigt glade for opholdet i Solvang. Ud over nogle unikke oplevelser har opholdet skabt et særligt Solvang-bånd. - Sprogligt har jeg udviklet mig rigtig meget. Og som klasse har vi også fået et virkelig godt forhold. Vi måtte støtte os til hinanden derovre, og det har vi været gode til at bibeholde efterfølgende, siger Malene Nørgaard.


Kursuscentret vinder markedsandele

trods krise tid

● ● ●


Antallet af AMU-kursister er på landsplan faldet til cirka halvdelen på to år. På Niels Brocks Kursuscenter har 2012 også været et hårdere år end 2011. Alligevel er det lykkedes afdelingen at vinde markedsandele.

A

MU-markedet har været i frit fald de seneste år. De korte, billige kurser til ufaglærte og kortuddannede har været hårdt ramt af den finansielle krise samt dårlig omtale. På blot to år er antallet af AMU-kursister inden for handel, administration, kommunikation og ledelse på landsplan faldet fra 422.000 i 2010 til 216.000 i 2012. Altså et fald på næsten 50 procent. Den dramatiske tilbagegang har selvfølgelig også kunnet mærkes på Niels Brock, hvor finanskrisen stadig stikker sit grimme ansigt frem. - Jeg har oplevet, at de aftaler, vi har lavet, er blevet udskudt til 2013. Virksomhederne har ikke tid til efteruddannelse, og mange har den holdning, at drift er vigtigere end kompetenceudvikling, fortæller Soini Kari, der er key account manager hos Niels Brocks Kursuscenter.

En stor del af hans arbejdstid går med at besøge virksomheder og fortælle om hele Niels Brocks vifte af kurser. Han fortæller, at hele kursusmarkedet er blevet mere presset, og at virksomhederne forventer mere, når han og de andre konsulenter kommer på besøg. - Før tog de os på grund af navnet Niels Brock, men nu skal vi lave større præsentationer, og vi skal helst have underviseren med, allerede når vi præsenterer kurserne, fortæller han. Niels Brock hører dog til blandt de kur

● ● ●


susinstitutioner, der har håndteret nedgangen bedst. Siden sidste år er antallet af AMU-kursister godt nok faldet, men faktisk er kursuscentret gået frem fra 18.438 kursister i 2010 til 18.706 i 2012. En umiddelbar beskeden stigning, men ser vi på markedsandele, er Niels Brock gået fra 4,4 procent i 2010 til 8,6 i 2012. - Der er en klar sammenhæng mellem antallet af besøg samt oplæg og hvor mange kurser, vi har solgt. Og vi har været på langt flere besøg i 2012 end tidligere, siger Soini Kari. Finanskrisen har gjort det sværere at få virksomheder

til at slippe medarbejderne, samtidig med at pengene til videreuddannelse sidder knap så løst. På samme tid er der heller ikke nogen tvivl om, at de mange skriverier om misbrug af AMU-midler har haft en stor betydning for søgningen til kurserne. Siden 2010, hvor antallet af udliciteringer toppede, er der strammet op på især udliciteringer af kurser. Det har dog ikke ramt Niels Brock. - Vi har aldrig arbejdet med udliciteringer, og det betyder også, at vi har haft en rimelig stabil forretning uden de store udsving. Vi mener selv, at vi bedre kan stå inde for kvaliteten, forklarer Jette Elkjær, kursuschef på Niels Brock.

Læs mere her

● ● ●


Velkommen i

På Niels Brocks erhvervsuddannelser skal nye elever bestå en læsetest for at blive optaget. Erhvervs­ uddannelserne må ikke ende som en skraldespand, hvis de skal være et reelt alternativ til gymnasiet.

vinderklubben

● ● ● ●

N

iels Brock satte for alvor dagsordenen midt i november 2012, da Politiken satte fokus på, at skolens erhvervsuddannelser stiller krav til nye elevers danskkundskaber. For hvis ikke erhvervsuddannelserne vil optage eleverne, hvem vil så? Det er dog en forfejlet diskussion, mener Niels Brocks uddannelsesdirektør, David Jensen.


De sejeste

skills?

Elever fra alle landets erhvervsskoler deltager hvert år i en konkurrence – DM i skills – hvor de viser deres faglige evner frem. Niels Brocks elever deltog med et modeshow i mini-format.

Louise rasmussen HG-elev

Charlotte prüsse HG-elev

Josefine larsen HG-elev

SE MERE HER

- Danmark har brug for dygtige erhvervsuddannede, og derfor skal erhvervsuddannelserne være et attraktivt alternativ til gymnasiet. Men det bliver de ikke, hvis det bliver til en skraldespand for alle dem, der ikke kan komme ind andre steder, siger David Jensen, Niels Brocks uddannelsesdirektør for erhvervsuddannelserne. ● ● ● ●

Landets erhvervsskoler har ret til at adgangsteste og afvise ansøgere. Denne mulighed har vi på Niels Brock benyttet os af siden 2011, og de sidste fire år er nye

elever blevet indkaldt til en introsamtale, så de bedre kan blive placeret efter niveau. Blandt de elever, der blev testet sidste år, havde en gruppe på 60 elever så store vanskeligheder med at læse og forstå en hverdagstekst, at de blev indkaldt til en såkaldt dybdetest, som kunne afdække omfanget af deres læse- og stavevanskeligheder. Det drejede sig typisk om ansøgere, der havde fået 00 eller 02 i dansk og engelsk og havde danskkundskaber


Erhvervsuddannelser på Niels Brock En erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse, som du kan tage efter folkeskolen. Vi har mange spændende variationer, fx: • Salg, 1 år, som er et turbo-forløb på kun ét år. • HG praktikvejen, som er til dig, der allerede har en praktikplads og vil kombinere skole og praktik. • HG for voksne, som er en erhvervsuddannelse til dem, der er lidt ældre. • HG studenter, som er for dem, der har taget studentereksamenen, men gerne vil have en erhvervsuddannelse i stedet for at læse videre på fx universitetet. • Sundhedsservicesekretær, som varer op til 1½ år med kombineret praktik og uddannelse.

● ● ● ●

Efter det almindelige grundforløb (HG) kommer hovedforløbet, hvor du veksler mellem praktik og skole.

på 3.-4. klasseniveau. Af dem havde 15 ansøgere så lav en score, at de fik et nej til optagelse og blev opfordret til at forbedre deres danskkundskaber. - Kan eleverne ikke bestå dybdetesten, vil de – selv med hjælp – have meget svært ved at løse en case-opgave med fagtermer og nye udtryk. Og så vil de heller ikke kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, siger David Jensen og peger på, at det ikke er erhvervsskolernes opgave at lære de unge at læse. De unge, der ikke bliver optaget på Niels Brock, bør i stedet hjælpes videre til for eksempel produktionsskolerne. Danmark har brug for gode erhvervsuddannelser Én ting er, at elever med svære læsevanskeligheder for­ mentlig selv vil være nødt til at droppe ud af uddannelsen. Noget andet er, at erhvervsuddannelserne i mange år har kæmpet med et dårligt ry, der skræmmer de stærke elever væk. Bl.a. fordi, det er for let at komme ind på uddannelsen. - Det er svært at lave et stærkt studiemiljø, hvis der er elever, der indlysende ikke kan leve op til selv de simpleste krav. Erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt alternativ til gymnasierne, og der skal være plads til ungdomskultur og mulighed for at fordybe sig bogligt, siger David Jensen. Han peger på, at der allerede i dag er alt for mange, der tager en gymnasieuddannelse og ender med en studenterhue, de ikke kan bruge. Det betyder, at der opstår stor mangel på unge med en erhvervsuddannelse.

David Jensen vil derfor gerne screene endnu tidligere. Som noget nyt har de folkeskoleelever, der har besøgt erhvervsuddannelserne i forbindelse med brobygning, også gennemgået en mindre case-opgave, der viser, hvordan de ligger i forhold til at klare sig på den konkrete uddannelse. Ideen er skabt i Ungdommens Uddannelsesvejledning, og formålet er blandt andet at sikre, at UU-vejlederne har bedre forudsætninger for at lave en korrekt vurdering af elevens uddannelsesparathed.


Elever er glade for adgangstest

C læs mere om Niels Brocks erhvervsuddannelser her ...ELLER HER ● ● ● ●

Eleverne på Niels Brocks erhvervsuddannelser sætter pris på, at der bliver stillet krav til nye elever på grundforløbet - så længe testen ikke bliver for ’grov’. Det er ok, at eleverne ligger på forskelligt niveau, mener Charlotte, Louise og Josefine fra klasse 23A på HG-uddannelsen. harlotte, Louise og Josefine har alle været igennem en adgangstest og en personlig samtale på Niels Brock for at afklare, om de var parate til HG-uddannelsen. I testen blev de udfordret på både logik og sprog, mens den efterfølgende samtale bl.a. skulle afdække, om de havde særlige behov, der skulle tages hensyn til. De er alle tre enige om, at det som udgangspunkt er en god idé at teste eleverne inden skolestart. ”Jeg synes, det er helt fint, at man skal igennem en test for at finde ud af, hvor man ligger niveaumæssigt, og om man er egnet. Og så havde vi jo samtale herinde bagefter, hvor man fik snakket lidt personligt også. Jeg er ordblind, så jeg havde brug for en scanner til at scanne teksterne ind, så den kan læse det højt for mig. Sådan nogle ting fik vi afklaret til samtalen med kontaktlærerne efter testen,” fortæller Charlotte. Louise bakker op, men mener ikke, at testen skal være for krævende rent fagligt. Det vigtigste er, at eleverne er motiverede og parate til at gennemføre uddannelsen, hvor de langt hen ad vejen skal være selvkørende.

”Jeg synes, det er ok med en test, så man kan forme nogle gode klasser, hvor eleverne kan hjælpe hinanden og som kan afklare, om eleverne er modne nok. Her tager lærerne tager ikke fat i dig, som de gør i folkeskolen. Det kan være en omvæltning for mange, og det skal de vide, inden de starter. Men jeg synes ikke, at testen skal være for grov. Det handler primært om indstilling. Man skal starte her, fordi man virkelig gerne vil tage uddannelsen, ikke bare fordi man skal finde på et eller andet at lave”. Josefine er enig i, at fagligheden ikke skal være altafgørende – at der skal være plads til forbedringer, hvis viljen er der. ”Jeg synes, adgangskrav er godt, for så ved vi, at vi alle sammen rigtigt gerne vil det her. Men jeg tror også, man skal passe på, at det ikke bliver et sted for de få udvalgte. Da jeg gik i folkeskolen, fik jeg ikke særligt gode karakterer, men nu får jeg rigtigt gode karakterer. Det er dejligt at være et sted, hvor man får ros og bliver anerkendt for det, man laver. Hvis niveauet stiger meget, kan det godt knække halsen på nogen,” fortæller hun.


Pernille Langager Berg og Martin Engelund, begge tidligere studerende på HgS online.

Fremtidens undervisning ● ● ● ● ●

foregår nu


Masser af ambitioner, men for lidt tid til at gøre noget ved det. Den problemstilling kender Pernille Langager Berg og Martin Engelund alt for godt. De supplerede begge jobbet med en online-uddannelse hos Niels Brock.

T Hvad er online undervisning? ● ● ● ● ●

FÅ SVARET HER

o af de elever, der har haft succes med at uddanne sig online, er de virtuelle klassekammerater Pernille Langager Berg og Martin Engelund fra Aarhus. De valgte begge at supplere deres gymnasieuddannelse med en 3 måneder lang kontoruddannelse (HGs) hos Niels Brock – Brock Online Academy. - Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle efter gymnasiet, men hældte mest til at få en elevplads. Jeg manglede dog en række fag, hvis jeg skulle konkurrere med dem, der havde taget en handelsuddannelse. På det tidspunkt havde jeg et job, som jeg nødigt ville sige op. Jeg valgte derfor at tage uddannelsen online, så jeg kunne studere, når jeg havde fri, fortæller Pernille Langager Berg. Undervisningen blev indledt med et fysisk intromøde, hvor eleverne fik mulighed for at hilse på hinanden. De blev samtidig opdelt i grupper efter geografisk tilhørsforhold, så de kunne mødes uden for skærmen, hvis de havde behov for sparring. Pernille kom i gruppe med Martin Engelund, som var i samme situation.


“ Hvad kan du læse online? På Niels Brock udvider vi stille og roligt palletten af vores uddannelser, som også kan tages online. I dag kan du tage: Gymnasiale suppleringskurser (GsK), hvor du opgrader enkelte fag efter gymnasiet. HHX enkeltfag Enkeltfag fra erhvervsuddannelsen Kontorlinjen for voksne (erhvervsuddannelse) Kontorlinjen for studenter (erhvervsuddannelse) ● ● ● ● ●

Detail online / salgslinjen (erhvervsuddannelse) Vognmandskursus

Hele forløbet har været overraskende godt. Lærerne var meget engagerede og fleksible og svarede altid på mails – også sent om aftenen.

Pernille Langager Berg

- Det var enormt fleksibelt at tage en online-uddannelse. Jeg arbejdede sideløbende som mødebooker, så jeg læste HGs’en, når det passede ind og mødtes jævnligt med resten af gruppen. Det gør det hele lidt nemmere, at man selv kan tilrettelægge sin hverdag, fortæller Martin Engelund. Hverken Pernille eller Martin føler, at den manglende klasseundervisning har været hæmmende for undervisningen. Tværtimod. - Hele forløbet har været overraskende godt. Lærerne var meget engagerede og fleksible og svarede altid på mails – også sent om aftenen. Jeg har anbefalet flere i min situation at gøre det samme, da det er en hurtig god måde at opkvalificere sig på, siger Pernille Langager Berg. Hør vores elever fortælle

Pernille Langager Berg og Martin Engelund har deltaget på erhvervsuddannelsen HgS online på Niels Brock. Uddannelsen tager 12 uger. Pernille og Martin, der bor i Aarhus, begyndte på uddannelsen i oktober, 2012.


Lærere klædes på til

nytænkning Det øgede fokus på online-mulighederne har også sat sit spor i den interne undervisning. Med konceptet Underviser 3.0 klæder eBrock Niels Brocks egne undervisere på til at kunne levere moderne undervisning af højeste kvalitet.

● ● ● ● ●


V

erden er blevet digital, og formår du ikke at følge med udviklingen inden for it, vil du konstant være et skridt bagefter. Skiftet til en mere it-baseret hverdag stiller selvsagt større krav til en undervisers forståelse af it. Derfor har Niels Brock søsat konceptet Underviser 3.0. Et kompetenceudviklingsprojekt, der i høj grad handler om at sætte viden i system. Underviser 3.0 består af et obligatorisk og et valgfrit forløb, hvor underviserne selv kan vælge emne. Holdene består typisk af 10-15 undervisere fra både handelsgymnasiet, erhvervsuddannelserne, kursuscentret og den internationale afdeling. Bag Underviser 3.0 står Liselotte Strarup Nielsen og Lotte Nørregaard, der begge har en fortid på Niels Brocks It- og mediegymnasium, men som nu præsenterer underviserne for de mange muligheder, it giver i forhold til undervisning. - Vi har præsenteret lidt teori, og så har det ellers været virkelig hands on. Vi står ikke i lang tid og taler. Vi har prøvet at gøre det meget interaktivt, fortæller Lotte Nørregaard.

● ● ● ● ●

Niels Brocks undervisere bliver blandt andet præsenteret for programmer til videoredigering, screencast, webinarer og e-bøger på Underviser 3.0. Det er dog op til

underviserne at vælge de elementer, som giver mening i forhold til deres undervisning, og efterfølgende lave et forløb til brug i undervisningen. - Nogle laver vildt avancerede ting med video, QR-koder osv., mens andre laver mindre forløb. Det er ikke altid, at det går perfekt, men det lærer man også af, siger Liselotte Strarup Nielsen.

Læring i praksis Når eBrock har undervisere på skolebænken, er det altid den samme cirkel, der går igen. Udvikling – afprøvning – evaluering. - Det unikke er, at de skal ud og gøre det selv og tage udgangspunkt i deres egen undervisning. De skal udvikle et forløb i samarbejde med os. Det skal de afprøve på egne elever. Og til sidst taler vi om, hvordan det gik, og hvordan de kan videreudvikle forløbet, forklarer Lotte Nørregaard. Underviser 3.0 har været en stor succes, og holdet bag har blandt andet været inviteret til at fortælle om konceptet på Educa Online, der er en af de største læringskonferencer i verden. Senest er eBrock også begyndt at udbyde konceptet på engelsk. Her har blandt andet tyske, belgiske og hollandske undervisere besøgt eBrock.


Begge Niels Brocks handelsgymnasier havde fremgang på både elevantal og kvaliteten af undervisningen. På handelsgymnasiet JTP har man som noget nyt indført masterclasses for særligt dygtige elever, mens IBB-eleverne på Kultorvet har fået mulighed for at læse i Californien.

SE MERE HER

● ●

2

012 blev et positivt år for Niels Brocks handelsgymnasier på Julius Thomsens Plads og Kultorvet. Begge gymnasier har oplevet en betydelig stigning i elevoptaget. Samtidig er der blevet iværksat en række spændende initiativer, der har gjort begge gymnasier endnu mere attraktive for de unge. På Julius Thomsens Plads har man forsøgt sig med flere masterclass-forløb, hvor ambitiøse elever kan tage ekstratimer ud over den almindelige undervisning. Forløbene er blevet afholdt med repræsentanter fra det danske erhvervsliv og har været så stor en succes, at de bliver udvidet med en række nye hold i 2013.

På Kultorvet har især den internationale IBB-linje været et populært trækplaster. Her fik eleverne i 2012 mulighed for at tage tre måneder af uddannelsen på Santa Ynez Valley Union High School i Solvang, Californien. Gymnasier i vækst Handelsgymnasiet JTP. På Julius Thomsens Plads optog man i 2011 299 elever fordelt på 9 klasser. I 2012 var steg antallet til 337 elever fordelt på 12 klasser. Handelsgymnasiet Kultorvet. På Kultorvet startede der i alt 308 elever fordelt på 10 klasser i 2011, mens der i 2012 blev optaget 378 elever fordelt på 13 klasser.


I 2012 tog Niels Brock første skridt på vej mod at blive godkendt som et amerikansk universitet. En godkendelse kan åbne døre til nye forretninger i udlandet.

● ● ●

Godt på vej

til en fornem amerikansk

akkreditering


Niels Brink (th) og Sven Bybjerg er to af de drivende kræfter fra Niels Brocks HGs-team, der til tider har været nærmest begravet i papirer, der skulle sendes til amerikanske ACICS i arbejdet med akkrediteringen.

samt professionsbacheloruddannelser til Asien siden 90’erne. Eventyret så ud til at ende brat da Niels Brock måtte afgive de videregående uddannelser til erhvervsakademierne. For uden de videregående uddannelser ville uddannelseseksporten ebbe ud og med det mange års hårdt slid og naturligvis indtægten fra aktiviteten.

D ● ● ●

Skulle eventyret fortsætte, skulle der med andre ord tænkes ud af boksen. Og hvis der er én, der har forstand på den slags, er det Jytte Mansfeld, der er udviklingschef for Niels Brocks internationale afdeling. a Niels Brock mistede de videregående uddannelser i august 2012, blev gode råd dyre, for sammen med de videregående uddannelser ville den innovative og banebrydende uddannelseseksport til Asien forsvinde. Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Og for os på Niels Brock åbnede det døren for et nyt og spændende eventyr – nemlig at opnå det prestigefyldte og superinternationale stempel: at blive et amerikansk universitet. Men vejen dertil er brolagt med tårnhøje papirbunker. Eksport af uddannelse er det nye bacon-eventyr. Danske uddannelser har et godt ry i udlandet, og Niels Brock har med stor succes eksporteret både lederkurser og varianter af de korte, videregående uddannelser

”Der var jo ikke så mange alternativer – enten en ny hjemmel til at fortsætte udbuddet af videregående uddannelser i udlandet, eller sælge aktiviteten til andre internationale aktører. Og vi var lykkelige, da vi fandt ud af, at vi kunne få Niels Brock institutionsakkrediteret. Det kræver nemlig, at man er startet af private midler, og at man har en postgymnasial uddannelse. I mit netværk har jeg en tidligere chef fra en stor akkrediteringsvirksomhed i USA. Vi gik målrettet efter et land, som var anerkendt i Asien, og der kan vi lige så godt indrømme, at USA har et bedre ry og er langt mere internationalt orienteret, end vi er i lille Danmark. Ved fælles hjælp fandt vi frem til det agentur, der hedder ACICS,” fortæller Jytte Mansfeld.


ACICS (Accrediting Council for Independent Colleges and Schools) blev valgt, fordi det er det eneste agentur, som akkrediterer udenlandske institutioner, og samtidig er godkendt af Department of Education i USA.

Dokumentation, dokumentation, dokumentation I juni 2012 kom tre topchefer fra ACICS på besøg hos Niels Brock og blev introduceret til institutionen og flere medarbejdere over et tredags program. Formålet var at undersøge, om Niels Brock levede op til ACICS’ initialkriterier, og førstehåndsindtrykket var meget positivt. Niels Brock i Vietnam Se billeder fra Niels Brocks campus’er i Vietnam.

Herefter fulgte den bureaukratiske del af godkendelsesprocessen, der består af uhyre mængder dokumentation. En proces, der ifølge Jytte Mansfeld, er uhyre

amerikansk, men samtidig giver os mange gode ideer til, hvordan vi selv kan forbedre os. ”Vi har måttet kontakte samtlige dimittender fra HGs fra sidste år for at finde ud af, hvad de laver nu, og det samme med deres arbejdsgivere. ACICS kræver, at vi får individuel feedback fra virksomhederne om alle tidligere studerende, men det har man jo altså lov til at sige nej til i dette land. Og sådan nogle principielle ting har vi måttet tage op med dem løbende. Vi kan jo ikke lave om på Danmarks riges lovgivning. Vi endte med en respons-rate fra dimittenderne fra HGs på 73 procent, hvilket er rigtigt meget. Og så må vi jo se, om ACICS kan leve med det, selv om de som udgangspunkt kræver 100 procent,” fortæller Jytte Mansfeld. Derudover forlangte ACICS et meget omfattende katalog, der beskriver hele uddannelsen og Niels Brock som institution. En formalitet, der er standard på alle uddannelsesinstitutioner i USA, hvor vi i Danmark stiller os tilfredse med beskedne fakta-ark. Selve akkrediteringen foregår på baggrund af HGs’en. Når vi får akkrediteringen har Niels Brock en såkaldt institutionsakkreditering, der kan bruges til i første omgang at udvikle egne 2-årige amerikanske associate degrees samt 4-årige amerikanske bachelorgrader. Senere kan vi også søge om mastergrader – og vi kan søge om at udbyde på forskellige lokationer i både Danmark og udlandet.

● ● ●

Akkrediteringsgodkendelsen forventes at komme 6. september 2013.


Udspaltning af de videregående uddannelser

’Udspaltning’ var et flittigt brugt ord på Niels Brock i 2012. De videregående uddannelser blev taget fra os og overført til Copenhagen Business Academy. En proces, der bød på en hel del flytteri, nedlukninger og udfordringer, men også etablering af nye, inspirerende campus-områder.

● ● ●

I

juli 2009 blev der truffet politisk beslutning om at udspalte erhvervsakademiuddannelserne til helt nye erhvervsakademier. Visionen bag var at styrke ud­­vik­lingen af de korte videregående uddannelser og de videregående voksenuddannelser samt at fremme udviklingen af de tekniske og merkantile profes­­sions­bacheloruddannelser. Alt sammen for at indfri regeringens målsætning om, at halvdelen af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015.


Følgende uddannelser er blevet udspaltet til Erhvervsakademiet: Erhvervsakademiuddannelser - Finansøkonom - Logistikøkonom på både dansk og engelsk - Markedsføringsøkonom på både dansk og engelsk - Handelsøkonom Professionsbachelorer - International handel på både dansk og engelsk - Finansielle markeder Kursuscentret, akademiuddannelser: - HD 1. del - Ledelse - International handel og markedsføring - Kommunikation og formidling - Økonomi og ressourcestyring - Finansiel rådgivning - International transport og logistik - Retail - IT-programmering - Coaching og konflikthåndtering - Projektstyring m. Lean - Projektstyring m. PMI-certificering Kursuscentret, diplomuddannelser: - Diplomuddannelse i ledelse

● ● ●

Udspaltningen af uddannelserne blev på Niels Brock gennemført d. 1. august 2012, og dermed måtte vi sige farvel til cirka en tredjedel af medarbejderstaben, som blev virksomhedsoverdraget til Copenhagen Business Academy. Overdragelsen omfattede alle de lærere og administrative medarbejdere, der var beskæftiget ved de videregående uddannelser i Blågårdsgade og på Julius Thomsens Plads 10. I alt knap 150 medarbejdere. Overdragelsen af de videregående uddannelser og de mange dygtige medarbejdere er et tab for Niels Brock. Ydermere har Niels Brock skullet afstå en del af sin egenkapital i forbindelse med udspaltningen, ca. 5,5 mio. kroner, til erhvervsakademiet. Udspaltningsbeløbet svarer til knap 10 % af egenkapitalen, men heldigvis har 2012 været et økonomisk godt år for Niels Brock, så skolen har kunnet konsolidere sig med et tilsvarende beløb i 2012.   Niels Brocks afsked med de videregående uddannelser blev i sommeren 2012 startskuddet til en større rokade af uddannelser mellem Niels Brocks bygninger. Der blev skabt ’ung-campus’ på Julius Thomsens Plads med et gymnasium og en afdeling for erhvervsuddannelser og på Kultorvet, hvor bl.a. elitestudieretningen og den internationale linje IBB blev samlet i ét nyt gymnasium. Voksne kursister på efteruddannelse blev samlet i Klareboderne, hvor Niels Brocks Kursuscenter nu holder til, og voksne elever på erhvervsuddannelsernes hovedforløb og GSK-elever fik adresse på Nørre Voldgade.


På Kultorvet blev lejemålet reduceret en smule, idet fællesfunktionerne fraflyttede bygningens fjerde sal. Løn-, økonomi- og medieafdelingen flyttede ligesom den øverste centrale ledelse og kundecenteret til Nørre Voldgade. Rokaden gjorde den gamle bygning i Gullfossgade overflødig for Niels Brock, og efter 35 år på Bryggen blev lejemålet opsagt. Flytteprocessen involverede stort set alle medarbejdere og uddannelser i sommermånederne. Kun gymnasiet på Julius Thomsens Plads og dets medarbejdere gik fri. Flere tusinde stole og borde og mange tons kasser med kontorartikler, it-udstyr, ringbind og bøger er flyttet. Alt foregik efter en stram plan, som også gav plads for malere, tømrere og elektrikere, der skulle renovere lokaler. Alle processer under flytningen forløb stort set gnidningsfrit. Langt de fleste medarbejdere fulgte disciplineret og loyalt planerne, og skolebetjente og it-folk gjorde en kæmpeindsats - ikke mindst i dagene op til skolestart i august, da alt igen skulle fungere normalt på Niels Brock.

● ● ●

Niels Brock blev lidt mindre henover sommeren 2012 og det betød, at en del gammelt inventar og udstyr kunne udfases. Det udrangerede materiel samledes i sensommeren i Gullfossgade, og her blev en række sportsklubber fra hovedstadsområdet inviteret til at forsyne sig. Det benyttede 10 klubber sig af, og læssevis af gamle stole og borde står i dag i klubbernes klubhuse rundt i København. Derudover fik medarbejderne chancen en lørdag formiddag i oktober. Alle, der tog for sig, blev opfordret til at donere et beløb til Røde Kors til gengæld. Det gav i alt 1.400 kr. til Røde Kors’ julehjælp.


egnska

RESULTATOPGØRELSE (kr.)

● ● ●

Note

2012

2011

Statstilskud

1

286.691.626

317.336.461

Deltagerbetaling og andre indtægter

2

68.461.513

85.407.031

355.153.139

402.743.492

Omsætning i alt Undervisningens gennemførelse

3

-222.945.763

-240.295.705

Udvikling og markedsføring

4

-4.587.819

-5.948.606

Ledelse og administration

5

-40.436.170

-43.410.582

Bygningsdrift

6

-69.588.559

-94.119.340

Særlige tilskud

7

-5.885.085

-10.080.734

-343.443.396

-393.854.967

11.709.743

8.888.525

Driftsomkostninger i alt Driftsresultat Finansielle indtægter

8

277.269

422.829

Finansielle omkostninger

9

-3.833.807

-4.966.299

-3.556.538

-4.543.470

Driftsresultat før ekstraordinære poster

8.153.205

4.345.056

ÅRETS RESULTAT

8.153.205

4.345.056

Finansielle poster i alt

Disponering af årets resultat: Årets resultat overføres til skolens egenkapital


egnska ● ● ●

AKTIVER (kr.) Indretning af lejede lokaler Grunde og bygninger Udstyr og inventar Forudbetaling, Linnésgade Materielle anlægsaktiver i alt

0 227.399.835 13.611.248 89.022.293 330.033.376

2011 1.810.781 230.800.417 21.886.095 0 254.497.293

7.455.062 7.455.062

13.644.144 13.644.144

337.488.438

268.141.437

1.204.785 4.370.729 4.143.565 9.719.079

7.525.425 1.299.417 1.924.736 10.749.578

Likvide beholdninger

43.747.555

67.303.980

Omsætningsaktiver i alt

53.466.634

78.053.558

390.955.072

346.194.995

Deposita Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Debitorer Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt

AKTIVER I ALT

Note 10 10 10

2012


egnska ● ● ●

PASSIVER (kr.) Egenkapital pr. 31.december 1990 Egenkapital i øvrigt

Note

2012 54.961.622 6.490.627

2011 54.961.622 6.717.881

61.452.249

61.679.503

154.376.391 0

161.516.591 737.969

154.376.391

162.254.560

7.273.394 70.422.293 9.577.799 13.620.472 8.602.735 31.759.863 12.816.487 21.053.391

7.475.514 0 11.494.019 28.718.716 20.515.582 23.172.311 20.295.798 10.588.992

Kortfristet gæld i alt Gæld i alt

175.126.432 329.502.823

122.260.932 284.515.492

PASSIVER I ALT

390.955.072

346.194.995

11

Egenkapital i alt Realkreditgæld Gæld vedrørende finansiel leasing

12 13

Langfristet gæld i alt Kort del af langfristet gæld Gæld til pengeinstitutter Skyldig løn Feriepengeforpligtelser Kreditorer Mellemregning, Undervisningsministeriet Anden kortfristet gæld Periodeafgrænsningsposter

12,13 14


egnska

NOTER

● ● ●

1 Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Periodiserede og videreformidlede tilskud Særlige tilskud

2012 189.093.458 25.614.198 19.198.067 51.626.730 1.159.173 286.691.626

2011 176.666.619 25.587.159 18.853.245 92.522.221 3.707.217 317.336.461

2012 36.575.706 3.134.284 28.751.523 68.461.513

2011 53.090.174 4.900.573 27.416.284 85.407.031

3 Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger

2012 -185.746.477 -7.290.265 -29.909.021 -222.945.763

2011 -196.916.050 -12.013.596 -31.366.059 -240.295.705

4 Udvikling og markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger Øvrige omkostninger

2012 -1.095.199 -3.492.620 -4.587.819

2011 -2.244.763 -3.703.843 -5.948.606

5 Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger

2012 -29.411.491 -96.545 -10.928.134 -40.436.170

2011 -32.173.790 -37.783 -11.199.009 -43.410.582

2 Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling Anden ekstern, rekvirentbetaling Anden omsætning


egnska

NOTER

● ● ●

6 Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger

2012 -3.859.119 -5.654.827 -60.074.613 -69.588.559

2011 -4.715.942 -21.714.726 -67.688.672 -94.119.340

7 Særlige tilskud Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger

2012 -3.551.945 0 -2.333.140 -5.885.085

2011 -6.448.594 -43.814 -3.588.326 -10.080.734

8 Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Kursgevinst ved indfrielse af statslån m.v.

2012 277.269 0 277.269

2011 422.829 0 422.829

9 Finansielle omkostninger Renteomkostninger og andre finansielle omk. Prioritetsrenter Kurstab ved indfrielse af lån

2012 -110.562 -3.723.246

2011 -242.699 -4.723.600 0 -4.966.299

  -3.833.807


NOTER

egnska

10 Materielle anlægsaktiver

● ● ●

Anskaffelsespriser primo Regulering til primo Tilgang i årets løb Afgang i årets løb Anskaffelsespriser ultimo Akk. af- og nedskrivninger primo Regulering til primo Årets af- og nedskrivninger Tilbageførte af- og nedskrivninger Akk. af- og nedskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo Heraf indgår finansielt leasede aktiver med Kontantvurdering af grunde og bygninger pr. 1.oktober 2012 Værdien af afsluttede ikke vurderede ny- og tilbyggerier

Indretning af lejede lokaler 17.688.516 0 -17.688.516 0 15.877.735 0 -15.877.735 0 0

Grunde og bygninger 312.561.561 1.652.425 0 -42.519.395 271.694.591

Udstyr og inventar 120.171.812 -6.864.974 5.895.849 -101.133.330 18.069.358

81.761.145 1.450.682 3.602.325 -42.519.395 44.294.756

98.285.717 -5.998.170 9.439.313 -96.603.687 5.123.172

227.399.835    

13.611.248 665.063

430.000.000 0

Hjemfaldspligt m.m. På to af skolens ejendomme, på henholdsvis Julius Thomsens Plads 6 og 10, hviler der en tinglyst hjemfaldspligt, der giver Københavns Kommune ret til at overtage ejendommene i henholdsvis 2040 og 2035. På ejendommen Julius Thomsens Plads 6 er der endvidere et gavebrev, der indebærer, at grund og bygninger tilfalder kommunen, hvis disse anvendes til andet end handelsskole eller pigeskole. De to ejendomme indgår i materielle aktiver med bogført værdi pr. 31.12.2012 med henholdsvis 36,1 mio. og 55,5 mio.


egnska

NOTER 11 Egenkapital i øvrigt Saldo 1. januar 2012 Værdiregulering af renteloft Værdiregulering af renteswap Regulering vedr. hensættelse Egenkapital til udspaltning Årets resultat Saldo 31. december 2012

2012 6.717.881 434.894 -2.315.353 -1.000.000 -5.500.000 8.153.205 6.490.627

12 Realkreditlån

Nykredit, obligationslån variabel rente Nykredit, obligationslån variabel rente Nykredit, obligationslån variabel rente Nykredit, obligationslån variabel rente

Bygning

2011 Pantebrevs­ restgæld

TKH

95.562.000 11.03.2034

2,7*

78.570.270

81.759.987

TKH

27.037.000 11.07.2037

4,5

23.613.042

24.442.256

KØB

29.443.000 11.03.2035

2,7

24.465.315

25.407.415

JTP 10

41.673.000 11.03.2034

2,7*

34.263.189 160.911.816

35.654.172 167.263.830

6.535.425 154.376.391

5.747.239 161.516.591

131.411.817

138.763.830

Heraf Kortfristet gæld (forfald i det efterfølgende år) Langfristet gæld Andel af gæld med forfald senere end 5 år * På disse lån er der tilkøbt 10-årigt renteloft på 4 %.

● ● ●

Hovedstol Udløbsdato Rentesats

2012 Pantebrevs­ restgæld

2011 3.426.520 -1.053.694 0 0 0 4.345.055 6.717.881


egnska

NOTER

● ● ●

13 Gæld vedrørende finansiel leasing Nordania Finansiel leasing i alt Heraf med forfald senere end 5 år

2012 737.969 737.969 0

2011 2.466.244 2.466.244 0

14 Kassekredit Danske Bank, maximum 5 mio. Nykredit Bank Kassekredit i alt

0 70.422.293 70.422.293

0 0 0


Tak fordi du kiggede med Bestyrelsen:

Udgiver Niels Brock

Ernst Lykke Nielsen

Else-Marie Dupont

Annette Kreiner

(formand) (næstformand)

Design og programmering Adman Kommunikation

Finn Vestergaard

Jens Bjergmose

Per Tønnesen

Michael Tøttrup

Kirsten Guntofte

Fasael Rehman

Lars Heide

Henrik Holmsgaard

Louise Linck

FOTO Shanghai – Stock foto Bjarke Ørsted Thomas Steen Sørensen David Bering Christian Berg NOI Pictures


Niels Brock Årsberetning 2012