Page 1

Rejseberetning: Gent 17-19.februar 2016 Provinciaal Instituut voor Haartooi en Schoonheidszorgen – navnet på den frisør- og kosmetikerskole som jeg besøgte fra den 17-19.februar 2016 for at blive klogere på vejledning ude i klassen. Jeg har fået en masse gode idéer med hjem – og er blevet bekræftet i at det fungerer godt når vejlederen er tilstede i klasserummet. På denne måde opstår samtalen mellem vejleder og elev mere naturligt, og det er mere ligeværdigt for eleven fordi man som vejleder er i deres trygge miljø i stedet for på et (anonymt) vejlederkontor. En stor sidegevinst ved besøget var at vi er blevet enige om at vi fremover vil lave elevudveksling. Vi planlægger at sende 4 GF2 frisørelever afsted til efteråret 2016. Og en del af de belgiske lærere kommer på besøg på Glentevej til august.

Gent er en gammel, historisk by i den hollandsktalende del af Belgien. Men det er også en universitetsby, så den er samtidig meget ung: fyldt med caféer, masser af gode forretninger og man kan gå rundt til det hele.


Jurgen som arrangerede opholdet for mig. Han er skolens tekniske direktør – en meget arbejdsom, smilende og velorganiseret mand – det sidste fremgår måske ikke umiddelbart af billedet af hans kontor

Flotte gotiske kirker, sporvogne, belgisk chokolade, øl og pommes fritter: man nyder livet i Gent og alle taler godt engelsk, så det er let at kommunikere. Jeg kan varmt anbefale et udvekslingsophold her – både fagligt og socialt. Jeg var alene afsted, men jeg var omringet af lutter søde mennesker i de to dage på skolen. Det kan faktisk være en fordel at rejse alene: man bliver tvunget til at komme ud af sin comfort zone, ikke tale dansk med sine kollegaer og i det hele taget være mere åben – hvis man da ellers ønsker kontakt med andre Og det er jo hele ideen med sådan et ophold: man rejser ud for at komme hjem med gode idéer til at forbedre sin egen praksis.

Mange venlige hilsner fra Signe Trap-Jensen Uddannelses- og erhvervsvejleder - Glentevej

Vetpro, Signe i Gent, Belgien 2016  
Vetpro, Signe i Gent, Belgien 2016  
Advertisement