Page 1

Mit praktikophold i Barcelona Mit navn er Sabine. Jeg går på HG i Ballerup på mit 2. år. Jeg har i sinde at uddanne mig inde for event, og er rigtig glad for mit nuværende studie. Måden jeg kom på praktikophold var, at en af vores vejledere kom ind i klassen og fortalte at man havde mulighed for enten at komme til England på sprogophold eller praktikophold et sted i Europa. Jeg synes det lød utroligt spændende og jeg trængte til en udfordring både personligt og fagligt. Derefter skrev jeg en ansøgning og blev accepteret. Efterfølgende var vi til nogle forskellige møder og fik en masse informationer omkring opholdet. Vi fløj derned d 28 februar, hvor vi blev modtaget af en ansat/chauffør hos et selskab der har sørget for både bolig og praktiksted. Vi kører derefter hen til lejligheden hvor vi skal bo og bliver indlogeret. Første dag er vi ude og se hvor vi alle skulle i praktik og møde vores ”chefer”. Desværre havde mit praktiksted lukket og jeg måtte derefter tage derned dagen efter ledsaget af en fra vores bureau. Min første dag var super god, dog var jeg syg men det tog jeg i stiv arm. Mine chefer var super flinke og gode til engelsk. Mit praktiksted var en luksus genbrugsbutik ved navn Clever Cookie. En for nyligt etableret forretning som kørte alt på den gammeldags måde. Jeg vil sige at jeg desværre ikke var 100 procent tilfreds med mit sted. Efter den anden uge var gået. Begyndte min ene chef at være utroligt uprofessionel og talte blandt andet ned til mig og behandlede mig som om jeg kun var der til at hente kaffe og gøre rent. Fik absolut intet kendskab til hverken brugen af IT i forretningen samt informationer omkring salg og daglig regnskab. Det var så det eneste dårlige ved turen. I weekenderne tog vi ud og så byen og nogle af os gik på natklubberne, hvilket var noget helt andet end Danmark. Folk var utroligt åbne og stemningen var bare i top. Vi fik også spist en masse god mad og shoppet en del. Barcelona er en fantastisk by og jeg tog virkelig derfra med en fantastisk oplevelse til trods for det negative. Jeg er ovenud taknemlig for at jeg fik muligheden og vil anbefale alle at gøre det.

Med venlig hilsen Sabine Eikeland Maj 2016

Billeder kommer på følgende side.


Sabine, HG-Ballerup i Barcelona, Spanien 2016  
Sabine, HG-Ballerup i Barcelona, Spanien 2016  
Advertisement