Page 1

Rasmus NEXT Vibenshus Gymnasium

Marts 2018

Praktik i udlandet Wolverhampton, England Mit navn er Rasmus, og jeg er 18 år gammel. Jeg har været 3 uger i praktik hos Rotork Midland i Wolverhampton, det er et firma som designer og producerer industrielle flowkontrol produkter, såsom ventiler, gearkasser, styresystemer, instrumentering og andet tilbehør. Den stilling jeg var i praktik som var IT-supporter, men jeg endte også med at lave en del ingeniørarbejde. Den første dag på praktikpladsen blev jeg vist rundt på stedet, og skulle så igennem noget sikkerhedskursus. Derefter kom jeg så op i den afdeling hvor jeg skulle arbejde, og hilste på mine nye kollegaer, og så fik jeg mit eget skrivebord. Jeg arbejdede blandt andet med et nyt system de skulle have, så man på en touchskærm skulle kunne finde alle deres manualer, tegninger og test procedures det samme sted. Så jeg skulle først finde alle filerne ud fra et nummer de havde, derefter skulle jeg så konventerne dem til PDF, omdøbe filerne, placere dem et nyt sted og det skulle samtidig dokumenteres i et Excel dokument.

Jeg blev blandt andet også introduceret for Solid Edge som er et 3D program de bruger til at lave tegningerne af deres produkter. Det var folk i alle aldre der arbejdede her, og alle havde et godt fællesskab, ligegyldigt hvilken stilling de havde, så det var en god mulighed for at få nye bekendtskaber. Jeg arbejde mandag til fredag fra klokken 09:00-16:00, hvor firmaet betalte mig 10£ om dagen for at være der.

Side 1 af 2


Rasmus NEXT Vibenshus Gymnasium

Marts 2018

Når jeg ikke var på praktikpladsen, boede jeg på et Universitet på en etage sammen med 5 andre studerende, hvor vi havde hver vores værelse, men et fælles køkken, bad og toilet. Her var der altså god mulighed for at få nye venner, og mange af dem kom også fra andre lande ligesom mig selv.

Universitet var placeret lige i midten af Wolverhampton, så jeg havde gode indkøbsmuligheder. Der var blandt andet et kæmpe supermarked, en gågade, et shopping Center en masse barer og et fodboldstadion lige i nærheden. Der var også en bus- og en togstation så jeg nemt kunne komme på praktikpladsen, eller ud og opleve mere af England. Jeg kan klart anbefale andre at tage af sted på sådan et praktikophold, det var et virkelig spændende og lærerigt ophold. Det ville være en nederen oplevelse at gå glip af når nu man har muligheden. Det er også virkelig gode kontaktpersoner man har både herhjemme og i udlandet, som kan hjælpe en hvis man skulle være i tvivl om noget, både før eller undervejs.

Side 2 af 2

Rasmus, htx-Vibenhus i Wolverhampton, England 2018  
Rasmus, htx-Vibenhus i Wolverhampton, England 2018  
Advertisement