Page 1

Rejsebrev, praktik i Lissabon Marie Lytken Laursen 7. juni 2017

Rejsebrev - i Praktik som møbelsnedker, Atelier Encaixe, Lissabon

Jeg har været på et 18 dages praktikophold i Lissabon, på et lille møbelsnedkeri: Atelier Encaixe. Goncalo, der var min mester, er en meget sød, imødekommende og interessant mand, som gerne ville lære mig alt mellem himmel og jord. Da jeg kun var afsted i 18 dage, var der grænser for hvad jeg kunne nå at lære, men jeg kom på trods af dette hjem med megen ny viden – dels faglig viden og nye kundskaber, primært restaurering, - dels en udvidet forståelse for forskellige traditioner og æstetikker inden for møbelfaget, i hhv. Danmark og Portugal.

På værkstedet var også Gancalos kone, Ines, der er grafisk designer og har kontor på værkstedet. Desuden en tysk studerende Andreas, som kom en gang i mellem for at lave træpiber. Der var desuden dagligt mange gæster, kunder, familiemedlemmer og naboer forbi værkstedet, og der var en meget varm og livlig stemning, som man hurtigt blev en del af!

Alle snakkede i øvrigt et godt engelsk – så kommunikationen var ligetil.


Rejsebrev, praktik i Lissabon Marie Lytken Laursen 7. juni 2017

Helt konkret har arbejdede jeg med at restaurere gamle mahognimøbler (en kommode og 4 små borde). Der skulle laves nye skuffegange, nye kantlister, ny bagbeklædning osv. Desuden finerreparationer. Og de skulle pudses og renses rene for shellak, og efterfølgende have ny overfladebehandling. Desuden skulle messingbeslag, -fødder og hængsler poleres. Jeg var afsted med min medstuderende, Katrine, og vi to havde lejet en lejlighed sammen, som lå dejligt centralt i Lissabon. Arbejdsdagen var fra 9.30-18, og aftenerne og weekenderne gik med at lære byen og området at kende. Vi lejede desuden bil en enkelt dag og kørte op langs vestkysten.

Det har været et alletiders praktikophold, som jeg uden at blinke, vil anbefale!

Kærlig hilsen Marie Juni 2017


Rejsebrev, praktik i Lissabon Marie Lytken Laursen 7. juni 2017

Maria, møbelsnedker i Lissabon, Portugal  
Maria, møbelsnedker i Lissabon, Portugal  
Advertisement