Page 1

Kaspers eventyr i Grækenland - en møbelsnedker i Athen

At jeg kom med Erasmus+ til Athen i tre uger, var mere et tilfælde end et decideret ønske eller valg fra min side. Mit ønske var bare at komme til Grækenland. Efter at være blevet informeret omkring mulighederne for at komme med Erasmus+ på udveksling, undersøgte jeg mulighederne for selv at finde til et snedkeri i Grækenland. Jeg stødte hurtigt på visse udfordringer, som eksempelvis det græske alfabet. Med Google-translate blev det lidt lettere, at forstå de græske hjemmesider. Jeg skrev til nogle snedkerier, men jeg fik ikke noget svar. Derfor benyttede jeg mig af muligheden for, at få en lokal agent fra Erasmus-programmet, til at finde et møbelsnedkeri som ville have mig. Grækerne er kendt for at forholde sig kritisk til EU, og særligt når det komme til at skulle udfylde kontrakter, så ventetiden fra jeg sendte min ansøgning af sted, til jeg fik respons, var et par måneder. Sammenlignet med mine kammarater, der søgte andre steder hen i Europa, var det lang tid.

Agenten havde fundet et firma som hedder Papadatos til mig. Hjemmefra undersøgte jeg firmaet, og fandt ud af, det lå 20 km fra Athen. Jeg kunne se det lå i et industrikvarter, i en lille forstad, så jeg besluttede mig for at bo i Athen og pendle til arbejde.


Jeg rejste i maj måned, hvilket er lige før den store turistsæson begynder. Derfor lykkedes det mig, at leje en lejlighed centralt i Athen, til næsten samme pris som en seng på et hostle. Lejligheden havde fire værelser, hvilket gjorde det muligt for mig, at få besøg af en ven i et par dage.

Familien jeg lejede lejligheden af var meget gæstfrie, og inviterede os på aftensmad på deres tagterrasse midt i byen. Herfra så vi fuldmånen bevæge sig over Akropolis, mens vi drak vin og spiste grillmad. De havde også nogle venner som kom på besøg, og vi havde en super hyggelig aften.

På arbejdet gik det ikke helt som jeg havde regnet med. Vejen som fabrikken lå på, viste sig at have to numre til alle huse. Jeg havde undersøgt området, og troede jeg skulle arbejde 200 meter fra togstationen. Da jeg kom der ud var der 3 km. Heldigvis var det den rigtige vej jeg havde fundet.


Jeg er i lære som møbelsnedker, og det var da også en møbelfabrik agenten havde fundet til mig. Arbejdet lå dog meget langt fra hvad snedkere laver i Danmark. På fabrikken producerede de polstrede møbler, så træarbejdet blev der ikke lagt så meget vægt på. Der stod en person og skar alt materialet på færdigmål, og så stod der fire andre og samlede det med meget lim, og en sømpistol. Arbejderne kom fra Rumænien, men kunne tjene mere i Grækenland. De havde alle været der i mindst 15 år. De nød ikke arbejdet, men de var glade for lønnen.

Min arbejdsopgave kom til at bestå i, at samle armlæn og ryglæn til sofaer. Det kom faktisk lidt bag på mig, at det var mennesker der samlede det og ikke bare maskiner. Det var en meget monotom opgave. De første par dage syntes jeg faktisk det var meget sjovt. Jeg havde ingen erfaring med masseproduktion på den måde. Sømpistolen var også ny for mig. Der gik dog ikke længe før jeg havde lært det, men så var de søde til, at finde på lidt afvekslende opgaver til mig.

Rumænerne var super flinke og hjælpsomme, men de kunne ikke et ord engelsk. Derfor hentede jeg en dansk/rumænsk ordbog til min telefon. Den kunne vi så kommunikere igennem. Det fungerede tilfredsstillende, men de dybere samtaler nåede vi aldrig at få.


Grækenland er et fattigt land. Jeg må indrømme at jeg blev lidt overrasket da jeg mærkede hvor fattigt og dårligt fungerende det var. Deres infrastruktur fungerede meget dårligt. På hovedbanegården, hvorfra jeg tog toget hver morgen, var der ikke noget system i hvor jeg skulle købe billetten. Der var tre billetboder, og hver morgen skulle jeg købe min billet, et anden sted end dagen før. Kørerplanen var håndskrevet, og kun vejledende. Det var ikke til at regne med hvornår togene kørte. Gennemsnitligt var de ca. 15 minutter forsinket.

Kloaksystemet fungerede ikke så godt, så det var ikke tilladt at smide toiletpapir eller andet i toilettet. Til gengæld smed grækerne toiletterne på gaden, når de var udtjente. Der var på ingen måde nogen skraldesortering, og alt havnede i samme container på gaden. I løbet af dagen blev containeren dog nærmere til et bjerg af skrald. Derfor lugtede der meget i byen.

Alt til trods havde jeg dog en fantastisk tur til Athen. Selve arbejdsopgaverne lå desværre lidt langt fra hvad jeg er vant til rent fagligt, så fabrikken vil jeg ikke anbefale andre. Grækerne er dog meget flinke og hjælpsomme. I Athen kan de fleste snakke engelsk, og der er så meget kultur, at jeg ikke kom til at kede mig, selv om jeg var der tre uger.

-

Kasper, maj 2017

Kasper, møbelsnedker i Athen, Grækenland 2017  
Kasper, møbelsnedker i Athen, Grækenland 2017  
Advertisement