Page 1

ERASMUS hos KA Bygg ”Vi skal lige køre det næste stykke vej op ad fjeldet på den der,” siger Kristian til mig. Han peger på den 4-hjulstrukne ATV, som står ved foden af fjeldet. Den røde lak på maskinen skinner i den norske eftermiddagssol. Jeg siger ok, og hopper bagpå. Kristian vækker motoren til live, og fører ATV’en sikkert, gennem flere hårnålesving. Hældningen på bakken er tættere på 45 grader en på 0, men på trods af det kravler vi i hastigt tempo op af bjergsiden, mens småsten sprøjter til alle sider og lugten af norsk nåleskov melder sig i næseborene.

Første dag med arbejde på fjeldet. Jeg var heldig nok til at få lov til at gøre projektet færdig sammen med en af svendene. 1 time tidligere, er jeg landet i Sandane. Her bor og lever et par tusinde mennesker. Omgivet af fjorde, får, gletsjere, bjerge, flere bjerge, og endnu flere vandfald. Vandfaldene bliver til en brusende elv, som igen løber ud i fjorden og så har man et billede af den slags folk bruger som wallpaper til deres computer, men som man ikke ved hvor kommer fra. Men det her er rigtigt nok. Det er midten af Norge, og det er langt fra alt, der kunne minde om en større by. Det er her Kristian Aamand har slået sig ned og det er her, at han har startet sin virksomhed KA Bygg. Kort efter vi har givet hinanden hånden i lufthavnen spørger han om jeg er klar på at arbejde, selvom det er lørdag. Jeg svarer ja, og derfor sidder vi nu med bjergblæsten i ansigtet og råber til hinanden gennem motorlarmen fra ATV’en, og bjergblæsten i ansigtet. ”Det er et projekt, vi laver gratis for kommunen,” forklarer Kristian henover skulderen. Da han slukker motoren er vi ankommet til et plateau på bjergsiden, som er blevet ryddet for nåleskov og birketræer. Udsigten: Nordfjorden som fra kysten gør et 80 km langt indhug


østpå i landet og stopper her ved dalen, hvor de sneklædte bjerge omkranser byen. Projektet: Er meget passende en udkigspost i form af en terrasse indbygget i fjeldet. To af svendene arbejder helt på kanten af fjeldet på en afsats. De er spændt i faldsikring og skruer brædder på pæle, som allerede er blevet monteret ned i fjeldet. Bag dem arbejder en mand med at bore ned i fjeldet, så yderligere stolpesko kan monteres til den bagerste del af terrassen. Andre skærer materiale op. Kristian leder og fordeler arbejdet med kommandoer og dessinger. Lærlingen henter træ, mens han forsøger at vinde en duel i ”trash talk” med en af de ældre svende. De duellerer i den kendte kategori ”din mor…” og efter en længere udveksling af fornærmelser erkender lærlingen sit nederlag og henter en planke. Det er tonen. Normalen. Og stemningen er upåvirket, faktisk lidt bedre. Et par af svendene kæderyger, mens de saver, skruer og borer. Sådan kører det. Kommando, joke, smøg, forfra. Ingen hænder stopper arbejdet af den grund, og projektet tager form for øjnene af mig. Jeg hilser på sjakket, som på skift afbryder deres aktivitet for at give ”ham den nye” hånden. Kort efter slæber jeg planker, endeskærer træ og skruer - indtil den sene solnedgang, der minder mig om, at jeg er rejst mere end et par breddegrader nordpå. Og meget i den ånd, føltes det som om, der hurtigt gik 3 uger med at arbejde i Norge. På den måde viser min første arbejdsdag i KA-Bygg meget om virksomheden, og min oplevelse som praktikant. Lange arbejdsdage, interessante projekter og natur og eventyr. Det er groft sagt det, der definerer livet og arbejdet i Norge hos KA Bygg. Det kræver dog, at man som praktikant også har den rette indstilling, og kan se eventyret og sætte pris på naturen omkring en. Men så kan man også til gengæld forvente både læring og eventyr som afkast for sin arbejdsinvestering. Jeg kan varmt anbefale et praktikophold hos KA Bygg. Herunder er lidt mere information inddelt i overskrifter. David Blach Andersen Arbejdet er generelt meget variereret, og i min tid hos KA Bygg har jeg både lavet større opgaver, mindre opgaver. Jeg har lavet finere snedkerløsninger indendørs, samt større projekter udendørs. Langtfra alle opgaver har det samme element af eventyr som beskrevet i indledningen, men der er bestemt en stor variation, og Kristian tager virkeligt spændende opgaver ind med mellemrum. Alle huse – med undtagelse af meget få – er bygget i træ, og det øger selvfølgelig antallet af projekter.


U Udkigsposten, næsten færdig. Jeg var med til at bygge denne altan på et hus i byen.


Dette projekt er en overetage, som skal laves ud af et gammelt loftsrum. Jeg har vĂŚret med til indvendig beklĂŚdning og senere gulvlĂŚgning.


Var med et til at lægge nyt tag på dette gamle Naust (bådhus), der skal restaureres totalt med ny yderbeklædning osv.


Bolig Modellen hos KA Bygg er at alle tømrere bor og spiser sammen i et sort hus i byen. Drengene har et enormt godt sammenhold og prioriterer hinanden rent socialt, men ens liv og arbejde i byen smelter selvfølgelig sammen og derfor er det vigtigt, at man kan fungere socialt med de andre tømrere, og det er også noget som Kristian prioriterer højt. Alle har hvert deres værelse og folk er ofte hjemme på skift, så det varierer hvor tæt man bor. Byen Sandane føles større end den er. Med det mener jeg, at fordi den er hovedbyen i Gloppen kommune er der mange flere butikker og muligheder end en dansk by af samme størrelse ville tilbyde. Det er simpelthen så langt væk fra en større by, at denne by med 2000 mennesker er centrum for oplandet. Derfor er der et lille shopping center, svømmehal, biograf, museum, to træningscentre og et par caféer osv. Der er flere steder, hvor man kan handle dagligvarer, og der er netop åbent en butik med søndagsåbent. Men selvfølgelig er, og bliver det en lille by, så livet er selvfølgelig derefter. Fritiden Hvis man kan se mulighederne i naturen i området, så er de nærmest uanede, vil jeg mene. I løbet af min praktiktid, var vi fx på et par fisketure. Man kan fange haj i fjorden og der er også fremragende laksefiskeri i området. Der er mulighed for dykning, kajak, surf (et par timer væk) osv. Desuden er der flere skisportscentre i området både sommer og vinter og både langrend og alpint. Vi var også en enkelt dag på ski i løbet af min praktiktid. Mulighederne for vandreture er også helt fantastiske. Jostedalsbreen er ligger klos opad Sandane og er den største gletsjer på det europæiske fastland. Der er flere ’topture’ både indenfor gåafstand af byen og længere væk.

Udsigten fra Ryssdalshornet, som er den lokale ’top’. Her kan man se byen og fjorden.

David, tømrer i Sandane, Norge 2017  
David, tømrer i Sandane, Norge 2017  
Advertisement