Page 1

PRAKTIK I ITALIEN 19. MARTS - 8. APRIL 2017 Asger selv, og om hvordan arbejdet som snedker fungerer i Italien -


Ankomst Efter en noget hektisk tur ned til Italien, med bl.a. et aflyst fly fra Amsterdam til Firenze og manglende bagage ved ankomsten en dag senere end forventet, blev jeg indlogeret i en lejlighed med tre spanske kokkeelever. De var søde og rare, men deres engelsk var desværre noget begrænset. Dagen efter skulle jeg møde op på modtager organisationens kontor, for derefter at blive fulgt ud til virksomheden jeg skulle være i, for at hilse på og få underskrevet de sidste par papirer. Her følte jeg mig desværre i første omgang meget lidt velkommen. Da det viste sig at bussen ud til arbejdspladsen kun kørte én gang hver halvanden time, var noget af det første jeg gjorde, at investere i en cykel. Jeg købte den for 60 euro, og lavede en aftale med cykelsmeden om, at han kunne købe den tilbage for 40, når jeg

Arbejdet Første dag på jobbet, viste det sig heldigvis at min fornemmelse af at jeg var uvelkommen ikke holdt stik. 
 Det var et ganske lille firma, med tre ejere Stefano, Mauro og Francesco, der havde delt arbejdsopgaverne ud, således at Stefano styrede maskinværkstedet, Mauro maling og lakering, og Francesco alt hvad der skulle ordnes ude hos kunderne. (opmåling, montering mm.) Derudover var der to andre personer ansat; en autist ved navn Andrea, der primært stod for pudseopgaver og en sigøjner, Demis, der som regel var med ude på montageopgaver. 
 Da det stort set kun var Francesco (bygningssnedkeren) der snakkede et noget begrænset engelsk, var det primært ham jeg var tilknyttet, så jeg var rigtig meget med ham på opgaver rundt omkring i området - selvom jeg jo egentlig er møbelsnedkerelev, og i teorien nok burde have været mere på værksted. Men når det kom til stykket passede det mig mægtig fint at komme med ud at køre, og opleve området og møde folk, og på den måde komme ind under den toscanske kultur.


Arbejdet vi lavede, når vi var ude hos kunder varierede en del. Det var ofte rimelig begrænset hvad jeg fik lov at lave - specielt i starten - jeg brugte en del tid på bare at kigge Francesco over skulderen, og lave meget simple montage opgaver, som påskruning af dørhåndtag. Derudover fik jeg et par maler opgaver en gang i mellem. 
 Jeg tror også af og til at sprogbarrieren har været med til at begrænse omfanget af opgaver, da Francesco nærmest ved hver en opgave blev nødt til at vise hvad jeg skulle gøre frem for bare at fortælle. Var opgaven mere avanceret som f.eks. i den sidste uge, hvor jeg fik lov at prøve at montere en dør, var det også i situationen meget svært at forstå, hvad jeg skulle gøre. Men som regel gik det fint, og Francesco var en meget tålmodig mand, der ikke var bange for lange sproglige omveje for at komme frem til hans pointer - både når det kom til arbejdssnak og privat snak. En dag hvor vi havde et hul i programmet, efter at have været oppe i bjergene og lave noget arbejde, tog Francesco, Andrea og mig med til hans fritidshus, hvor han havde to æsler og 300 oliventræer. Det var et super rart sted. Hver dag spiste Francesco og jeg frokost på “Bugiani”, et gammel socialistisk klubhus, kaldet et Circolo. Her sad ældre mennesker og sludrede og læste avis. Alkoholikere kunne få en billig dram, og om eftermiddagen kom folk forskellige faggrupper, primært håndværkere og folk der arbejdede med integration eller andet socialt arbejde, og spiste frokost. Frokost pauserne varede typisk 1,5 time. Det at spise frokost på “Bugiani” var med til at gøre opholdet helt specielt! Francesco kendte alle der kom på stedet, og præsenterede mig for en en masse fantastiske mennesker der i høj grad var med til at berige mig med Italiensk kultur!


På værkstedet bestod arbejdet i høj grad i at slibe gammel maling og lak af gamle døre der skulle renoveres, samt diverse mellemslibninger af forskellige ting. Jeg var ret overasket over det lave sikkerhedsniveau. Det var sjældent for brugte høreværn, og når der blevet arbejdet med plastisk træ og 2komponent produkter (hvilket var mere eller mindre dagligt), brugte folk hverken handsker eller åndedrætsværn. Ej heller når der skulle mellem slibes i det plastiske træ.
 Den sidste uge, fik jeg lov at være med til at producere nogle vinduesskodder, som var noget af det de lavede rigtig meget af. Det var mere eller mindre også den eneste gang jeg fik lov at arbejde på en af de stationære maskiner båndpudseren.


Fritid Eftermiddagene brugte jeg på at gå rundt eller sidde og læse i parker i Pistoia, der var en relativt lille by. Jeg prøvede at følge en regel jeg havde sat om så vidt muligt at spise en is hver anden dag. Det gik meget godt… Mine weekender brugte jeg på endagsture til nærliggende byer. Min første fredag faldt jeg over en hyggelig bar, hvor ejeren snakkede engelsk. Det var ret befriende at have en længere samtale med en person, efter nogle til tider halv ensomme første dage, med rimeligt begrænsede samtaleemner, grundet sprogbarrierer både på arbejde og med spanierne hjemme i lejligheden. Dagen efter tog jeg, måske med lidt for mange tømmermænd, til Firenze. Jeg havde i hvert fald utrolig svært ved at overskue de store mængder turister der var omring Firenzes ellers utroligt smukke attraktioner.
 I Firenze gik det også op for mig, at det i længden er fedest at rejse med andre. Jeg manglede ofte nogle at dele mine oplevelser med. Min anden og sidste weekend brugte jeg lørdagen i Bologna, hvilket var en fed by. Bologna er universitetsby, hvilket den generelle stemning i byen bar meget præg af.
 I modsætning til Firenze, var Bolognas turistattraktioner ikke i samme grad overdådige, så der var ikke sort af mennesker på samme måde nogle steder. Desuden var det tydligere at mærke, at der rent faktisk boede folk i byen.
 Jeg var på kæmpe marked med en god blandning af crap og genbrugstøj, og ellers gik jeg bare rundt og nød stemningen i byen.
 Der var kun lige med nød og næppe, at jeg nåede det sidste tog hjem. Søndag tog jeg til Lucca, der også var en meget fin by. Typisk toscansk, så følte måske på mange måder, at var noget jeg havde set før. Jeg gik en tur, tog op i et tårn med træer på toppen, spiste en is og tog hjem.


Afsked Dagen før jeg skulle hjem, havde jeg sidste dag på arbejdet. Alle tog med på “Bugiani” og spise frokost, det var piv hyggeligt. Ved fyraften drak vi en god flaske vin jeg havde taget med, og Francesco gav mig to flasker af hans hjemmepressede oliveolie - en fantastisk flot gave synes jeg! Om aftenen, tog mine spanske room-mates og nogle stykker fra deres kokkeskole, som vi af til hang ud med, mig med ud og drikke et par øl sammen med. Det var hyggeligt. Turen hjem gik heldigvis helt smertefrit, og jeg kom hjem med nogle vigtige erfaringer i baggagen. Måske mere på det personlige og kulturelle plan, end på det håndværksmæssige. Bl.a. lærte jeg at jeg hurtigt bliver en smule rastløs på egen hånd, og at det at have nogle at kommunikere med og dele sine oplevelser med er vigtigt for mig. Alt i alt havde jeg en fantastisk tur med nogle rigtig gode mennesker, og jeg kan kun anbefale at gøre det samme!


Asger, møbelsnedker i pistoia, italien 2017  
Asger, møbelsnedker i pistoia, italien 2017  
Advertisement