Page 1

Rejsebrev – Cosenza Jacob Petersen og Ane Schjønning

Vi har været i 3 ugers praktik i en lille by i Syditalien ved navn Cosenza. Meget hyggelig lille og lokal by, som bestemt ikke er vant til turister. Så en masse udfordringer med sproget, da ingen snakkede engelsk. – Men det fandt vi heldigvis hurtigt ud af. Vi boede i en dejlig lejlighed med stor altan sammen med 3 spanske piger. Selvom de heller ikke snakkede særlig godt engelsk, fandt vi hurtigt ud af den sammen, og hyggede os rigtig meget med dem. En af de første dage vi havde dernede, var der jubilæum med Erasmus. Her kom vi også i kontakt med nogle andre unge, som også var i praktik i Cosenza. Vi arbejde et lille stykke udenfor Cosenza. Vi tog bussen 7.40 hver morgen og derefter havde vi en lille og meget flot gåtur på omkring 20 minutter. Vi var der omkring halv 9 og vi gik mod bussen igen klokken 15. Frokostpausen var på en time og blev holdt klokken 13. Ingen pauser ud over det. På grund af den offentlige transport ikke gik så ofte, blev vores mødetid planlagt ud fra busplanen.

Gåturen med morgensolen til værkstedet

Frokostpause i solen


Selve værkstedet havde stort set alt hvad vi kender fra vores værksted i Danmark. Dog var sikkerheden ikke helt den samme. Rundsaven havde ingen afskærmning og det var ikke normalt at bruge høreværn. De havde et fælles hængende fint og pænt på væggen. Vi havde dog vores med, og brugte dem. Det fik også en af de ældre snedkere til at tage et på imens han stod på afretteren og vi stod ved siden af på tykkelshøvlen. Derudover var der to gutter der stod og sleb og lakerede alle dage. Det var deres opgaver. Pudserummet var en del af værkstedet, dog ud til en lille åben dør. Selve lakrummet var dog i et rum for sig. En af de gutter røg stort set hele tiden, om han var i gang med at lakere eller pudse. Det virkede dog meget normalt og ingen sagde noget til det. Rygning på værkstedet var i hvert fald ikke forbudt. Den første dag gik vi bare og lurede på de andre i værkstedet. Manageren/chefen var syg og vi havde lidt på fornemmelsen at han måske ikke helt havde informeret de andre omkring vores ankomst. Lidt efter lidt blev vi sat til nogle små opgaver. Såsom at fjerne dyvler og rydde op i deres pladelager. Da de bestemt ikke havde set en pige på værkstedet før, og dette også er meget uvant, fik Ane opgave som at pudse de færdige møbler af så de blev rene. Derudover var de ikke særlige glade for at hun skulle bære ting. De kom altid hurtigt og tog over der. Jacob fik derimod lov til at lappe et hak i et bord og sætte skuffer i køkkenmoduler. Men efter med tiden fandt de hurtigt ud af at vi var på lige fod, og vi fik samme opgaver. I halvanden uge stod vi udenfor og sleb paller og malede dem hvide. De skulle vidst bruges til noget lounge-agtigt noget. Det skulle i hver faldt blive til borde og bænke.

Vores lille slibe/male station i solen

Lossepladsen


Men ud over det ikke har været det mest snedkermæssige udfordrende og det så ret sort ud til at starte med, har tiden på værkstedet alligevel været for fedt! Menneskerne vi gik sammen med var super seje og selvom vi ikke kunne kommunikere med sprog, lykkedes det os alligevel at få arbejdsdagen til at gå.

Limning af sengegærde

En masse klodser, der skulle fræses kanter på.

Selve værksteds ”ånden” var også bare rigtig god. De havde det alle sammen rigtig godt med hinanden. De grinede og lavede sjov – samtidig med at de arbejde utroligt effektivt. Der var plads til det hele og det hele foregik så dejligt afslappende. Vi blev hele tiden tilbudt espresso, og chefen havde croissanter med den ene morgen til hele værkstedet. En anden dag havde han frisk plukkede kirsebær med fra egen have. Vi fik også kage.

En lille selfie med 2 af snedkerne. Salvador og Luigi(Vitaro)


De var rigtig glade for os, og vi var rigtig glade for dem. Den sidste dag var super trist for alle. Vi fik en afskedsgave og de sagde vi ikke skulle tage hjem til Danmark. Så derfor blev vores farvel til et på gensyn ;-)

Denne oplevelse har simpelthen været for fed, og vi ville begge ønske vi kunne ha blevet dernede.

Ane Schjønning og Jacob Petersen Juni 2017

Ane og jacob, Møbelsnedkere i Cosenza, Italien 2017  
Ane og jacob, Møbelsnedkere i Cosenza, Italien 2017  
Advertisement