Page 1

MALTA


Rejsebrev af Amanda M. Cornelius Turen overordnet har været fantastisk. Vi ankommer til Msida en bydel på Malta, hvor vi bliver organiseret i vores hjem af værtens bror. God beliggenhed til de attraktive bydele, og tæt på offentlig transport samt supermarked. Vi har udnyttet dagene så vidt muligt for at udforske det nærliggende, samt det fjerne. Så det har stået på en blid form for hiking, badning, set på kirker, fort, ruiner etc. Vi har brugt en del tid på busture udover til og fra arbejde, hvor man nu gerne havde set sig tilfreds med en cykel. Alt i alt har vi formået at se det meste af øen, samt Gozo med. Vi var tre kollegaer som boet under samme tag, hvilket godt kan sætte sagerne i et andet perspektiv, når man nu ikke kender hinanden ind til knoglen. Trods for vores forskellighed og ud over den gode jargon på arbejdspladsen, har det også vist sig at være ligeså interessefyldt i et næsten 24/7 selskab. Fornøjeligt og festligt!

Arbejdsrelateret for mit vedkommende, har jeg ikke været helt og holdent tilfredsstillende og med blandet følelser. Det var noget hyggeligt over at arbejde i garage med far og søn Cortis Woodworks (Paul og Darren). De har skam været søde og ganske imødekommende. Jeg var primært med Paul, mens jeg i ny og næ hjalp Darren. Min arbejdsdag startet kl 7-7.30 til 16.30 med 3 kvarters pause sammenlagt. Udemærket for at timerne ikke har været opdelt, så man også havde nogenlunde tid til andet om aften. Garagen lå på en lille lang smal gade, klods op af andre garager hvor der blandt andet var print & trykning, glarmestre, auto reparatør, altan renovering mm. Mine arbejdsopgaver bestod primært i at pudse, assistere eller observere. Jeg fik fornøjelsen af en rundsav i et øjeblik. Det var min 5 min of fame af maskinerne. Jeg antager ”problemet” lå i at man kun var til rådighed for 3 uger. På de 3 uger skal man vænne sig til omgivelserne, lære værkstedet at kende, få en føling for de forskellige maskiner samt finde tonen/jargonen blandt de andre. Plus det at jeg er af det modsatte køn, hvilket de ikke er vant til på Malta generelt, og bestemt ikke i et håndværker fag. Standarten i min optik har ikke været ok, men går sikkert under for hvad der er nødvendigt og efter deres lovgivning. Sug til de respektive maskiner, men intet udluftning system eller andet. Derfor var værkstedet fyldt med støv og savsmugl i større lag over alt. Der var maske og høreværn til rådighed men det var ikke altid de selv bar dem. (deres sag selvfølgelig) Nogle af de dage hvor jeg pudset endte jeg med at være dækket med brun støv, da man står midt i rummet med de andre. Hvilket i det lange løb kan gå ud over helbredet samt at det ligger som en hinde samtlige steder. Jeg dagen før vi skulle rejse var desværre styrket på cykel, så min venstre hånd, højre skulder og albue plus højre knæ var forslået og synlig skrammer skrammer!! Ik’ så smart. På første dag var jeg med til at bære en del tunge og store plader som skulle skæres op og gøres CNC klar, samt at assistere med at fjerne pladerne når Darren skar dem færdig. Hvilket ikke var så smart i min situation da jeg stadig led smerte efter cykelstyret, trods for der var gået nogle dage inden vi startet op. Darren blev underrettet på anden dagen og nævnte jeg kunne tage hjem hvis jeg havde for ondt. Jeg er af den støbning at jeg får dårlig samvittighed og bider smerten i mig for ikke at udvise dårlig stil. Oven i hatten ophobet sig en sygdom, hvor jeg konstant havde kvalme, oppustet mave og ingen appitit overhovedet. Så energiniveauet var lavt for omkring halvanden uge. Gik til lægen og fik nogle piller og alt lysnet op. Ud over at pudse og løfte var jeg med ude for primært at observere hvordan de monteret branddøre i nyt opbygget complex lejligheder samt dørlister i et rækkehus som tidligere var en bilport.


For at få det bedst mulig oplevelse for at være hos Cortis Woodworks, skal man være indstillet på at hverdagen er en del mere primitivt i forhold til her hjemme, evt. have den mulighed for at kunne være der længere end 3 uger for at de giver en mere ansvar og noget selvstændighed. De er et værksted hvor der er stod diversitet i deres arbejdsopgaver og de knokler på højtryk for at få deres levebrød. Det kunne komme hen og blive et fedt værksted hvis der kom (ren ønsketænkning) en bedre struktur og skærpet regler for et godt arbejdsmiljø men indtil videre må man nøjes og være bedre forberedt hjemmefra, og at det står mere primitivt til. En god idé ville være at man have de nødvendig sikkerheds redskaber med hjemmefra.

Ang. Paragon, som er den organisation der havde ”arrangeret” vores praktikophold, har det på ingen måde vist sig at være professionelt. Vi havde et start og slut møde som mere eller mindre enten var spild af tid eller ikke holdbart. Første møde var i et semi mørkt lokale efter lang vente tid af en ung dame Rebecca, væk fra hovedkontoret hvor der blev fremlagt Paragons accommodations regler, tilbud, tiltag og arrangementer som i bund og grund lå uden for vores hjemrejse dato. Der var desværre rod i vores alle tres placeringer for værksted, plus at vi skulle inddrage alle vores mapper til underskrift. Der går et par dage hvor vi drøfter om at få hentet de papir, så vores egne leder kan underskrive samt udfylde de diverse papir. Jeg tropper op hvor Jonathan ikke er tilstede. Hjem igen. Jeg vender tilbage nogle dage senere for at hente mapperne, hvor jeg får fat i Jonathan og får fortalt at vi først kan få mapperne til vores afslutningsmøde, grundet hvad han står til ansvar for her og nu og senere??? Plus det var en bedre arbejdsgang for ham at skulle underskive alles på en gang, i stedet for at man kommer dumpende hist og her. Meget vel! Vender tilbage endnu engang, får fat i en der hedder Francesca, hvor hun også forklare at jeg først får mapperne til vores afslutnings møde. I alt dette tumult har der været en del vente tid over de dage hvor vi har besøgt Paragon, men summer summarum er, vi får endelig vores papir med underskrifter. Afslutnings mødet forgik i receptionen hvor det igen var Francesca som troppet op. Fortæller hvilke papir vi skal udfylde etc. Vi står tilbage som et spørgsmål tegn på venter på hvad der skal ske. Vi henvender os til receptionisten for at spørge til Francesca, hvor vi får at vide at hun sidder i et møde?! Dårlig stil og ikke særlig godt informeret efter min optik.

Amanda M. Cornelius Maj 2017

Amanda, møbelsnedker på Malta 2017  
Amanda, møbelsnedker på Malta 2017  
Advertisement