Page 1

Rejseberetning: Søndag den 4 december, drog vi 3 kollegaer af sted med fly til München, hvorefter vi blev hentet af en taxa. Som kørte os til nord Italien, hvor vi blev installeret på hotel. Målet med turen var 3 dage med cad/cam hos firmaet Zirkonzahn, vi var kun os tre så det var meget udbytterigt! Vi scannede 2 forskellige 3-leds broer og en enkelt krone. Så målene blev bestemt opfyldt. Mette som har grundforløb, kan gå direkte ind og bruge det vi lærte, da det er scanning eleverne skal introduceret for der, Carsten og jeg fik en god træning i at bruge softwaren. Men da den aftagelige del ikke blev præsenteret, er det også scanningen som kommer os til størst gavn, som noget vi kan gå direkte hjem og bruge. Dagene var intense og som sagt virkelig gode, især at vi var så få og alle fik hænderne i bolledejen. Dette gjorde at hele teorien blev lageret meget bedre! Vi føler alle at vi ville kunne gå hjem og bruge det lærte på scannings delen. Da cad/cam skal bruges i alle uddannelser i vores fag, er vi allerede godt i gang med et system. Men det er rigtig godt at blive bedre bevandret i et system mere, så vi har lidt forskelligt at tilbyde vores elever. Vi har i høj grad lært, at når vi skal introducere det for vores elever, at man skal bruge baby steps. Altså lidt teori og så prøve, så man får hænderne i dejen med det samme. Og kun helt basis til en start. Da vi jo som gamle rotter havde rigeligt at huske selvom morfologien allerede sidder.

Venlig hilsen Mette, Carsten og Jeanie December 2016

3 tandteknikerfaglærer i Norditalien 2017  
3 tandteknikerfaglærer i Norditalien 2017  
Advertisement