Page 1

Fodboldhistoriens første VM-slutrunde blev afholdt i Uruguay i 1930. Der var store forventninger til den. 13 landshold deltog i 4 grupper hvoraf 3 af dem indeholdt 3 hold og en 4. Værtsnationen blev placeret i en gruppe med Peru og Rumænien. Da rumænerne besejrede Peru i gruppens første kamp fik de en god start, og kørte sig hermed i stilling som skarpeste udfordrer til Uruguay der som ventet heller ingen problemer havde med at besejre de tapre peruvianere. Derfor var der lagt op til en gruppefinale mellem værtsnationen og Rumænien, mens Peru måtte tage sig til takke med en bitter men måske i sidste ende forventet sidsteplads. I en vaskeægte fodboldopvisning vandt Uruguay 4-0 over rumænerne der var chanceløse i kampen mod VM-værten, og altså nu havde udspillet deres rolle i turneringen. Slutrunden blev indledt den 13. juni 1930 med to kampe der blev spillet på samme tid, Frankrig-Mexico og USA-Belgien. Dog i hver sin gruppe. Frankrig kom planmæssigt fra start ved at besejre


Mexico med 4-1. De amerikanske amatører vandt den første ligeså sikkert med en 3-0 sejr over belgierne. De inspirerende rammer på de forskellige stadions var med til at give en helt unik stemning på lægterne. To dage efter premieren skulle franskmændene møde Argentina, der var udset som skarpeste konkurrent til Le Bleus i kampen om avancement til semifinalerne. Argentina vandt kampen 1-0 på et mål sat ind ni minutter før tid af midtbanespilleren Luis Monti. San Lorenzo spilleren var med sine 29 år en af de mest erfarne spillere på det superteknisk og rigtigt dygtigt spillende argentinske mandskab. Frankrig røg senere også ind i et nederlag til ellers upåagtede Chile. Med det nederlag spændte franskmændene ben for sig selv i kampen om videre avancement. Dermed var semifinalepladsen som skræddersyet til argentinerne der vandt samtlige puljekampe. USA spillede sig videre til semifinalerne via endnu en 3-0 sejr i holdets anden gruppekamp mod Paraguay. Med sejren kunne amerikanerne ikke længere hentes, da de havde 4 point for to sejre i begge kampe. De andre hold i gruppen havde nemlig ingen. USA havde en ægte skarpretter i Bert Patenaude. Han scorede fire af USA´s første 6 mål ved slutrunden.


I semifinalen røg (the white stripes) ind i Argentina. Den kamp endte med en ordentlig nedsabling af amerikanerne på tenniscifrene 1-6, efter en indsats langt under det niveau som holdet diskede op med i indledende pulje. Den anden semifinale hvor Uruguay mødte Jugoslavien endte med samme cifre. Jugoslavien leverede ellers en god præstation i den indledende gruppe hvor man slog Brasilien 2-1 og Bolivia med 4-0, men Uruguay spillede flot og fantasifuld fodbold med hjemmepublikummets fulde opbakning. Derfor stod det klart at det blev en ren sydamerikansk finale der skulle spilles i Montevideo søndag d. 30. juli 1930. Finalen blev en underholdende en af slagsen der bød på hele 6 scoringer. 4 til Uruguay og 2 til Argentina. Dermed blev Uruguay det første hold der prøvede at stå med symbolet på et verdensmesterskab inden for den i dag meget populære sportsgren. Men Argentina fik topscoreren ved VM i Guillermo Stabile der scorede 8 mål i bare fem kampe. Et imponerende gennemsnit. Stabile scorede også i finalen.


Fire år efter den første slutrunde om verdensmesterskabet, var det Italiens tur til at afholde VM i fodbold. Værtsnationen måtte i modsætning til i dag ud i en kvalifikationskamp før VM-pladsen var sikret. Her trak man Grækenland som modstander. Efter en sejr på 4-0 i den første kamp i Milano gav grækerne op, og dermed var kvalifikationen hjemme for de azurblå. Den forsvarende verdensmester fra Uruguay stillede ikke op i kvalifikationsturneringen på grund af en suspendering af FIFA. Italien bragte sig i en gunstig position allerede fra turneringens start. Man lagde ud med at tæske USA med 7-1. Slutrundens største sejr, og italienerne var parate til at spille kvartfinale mod Spanien, der kørte Brasilien over ende med en sejr på 3-1 i første runde. Man kunne forvente en livlig og underholdende kvartfinale mellem de to spændende mandskaber. Ungarn havde et frygtindgydende mandskab, som mange havde store forventninger til. I holdets åbningskamp mod Egypten, der


blev spillet i Napoli vandt de da også planmæssigt med 4-2. I kvartfinalen røg de dog ind i et noget uventet nederlag til Østrig, og så var en af de formodede titelbejlere klar til at rejse hjem efter en skuffende VM-slutrunde. Tyskerne var også blandt favoritterne til verdensmesterskabet, og viste da også fænomenal fodbold i den første kamp mod Belgien, som blev besejret med 5-2 i en underholdende kamp. Tyskerne fortsatte sejrsstimen mod Sverige, der blev besejret med 2-1 på to mål af angriberen Hohmann i kvartfinalen. Italien havde store problemer i kvartfinalen mod Spanien hvor de kom bagud 0-1, men kæmpede sig flot tilbage og fik udlignet ved Giovanni Ferrari lige før pausen. De to hold magtede ikke flere offensive opfindsomheder, og det blev ved 1-1. Det betød omkamp dagen efter. Det var italienerne sikkert glade for. Med en 1-0 sejr på et mål af Guiseppe Meazza var semifinalepladsen nemlig hjemme i deres allerførste VM-slutrunde. Guiseppe Meazza har siden fået et stadion opkaldt efter sig. San Siro i Milano. I semifinalen ventede overraskelsen Østrig, og her havde Italien allerede efter 19 minutter scoret kampens enlige mål. Målscoreren hed denne gang Enrico Guaita. I den anden semifinale overraskede Tjekkoslovakiet ved at spille sig i finalen via en 3-1 sejr over Tyskland, der ellers i manges øjne var udråbt som en af de helt store favoritter til titlen. Men den tyske ineffektivitet blev straffet prompte af de kloge tjekkoslovakker, der fik fornøjelsen af Italien i


finalen. Det blev en meget taktisk præget finale. Der skete ikke ret meget, men lige pludselig ud af ingenting fik tjekkoslovakkerne brudt dødvandet og kom foran 1-0 på et mål af Antonin Puc. Tjekkoslovakiet så ud til at blive verdensmestre men det lavede Raimundo Orsi om på blot fem minutter senere, hvor han udlignede i den intense finale. I stedet for tjekkoslovakisk sejr blev det til forlænget spilletid. Her var Italien bedst, og skulle ikke bruge mere end 5 minutter på at score det afgørende mål. Matchvinder blev Angelo Schiavio. Turneringens topscorer blev Oldrich Nejedly fra Tjekkoslovakiet. Han scorede 5 mål i Italien.


Systemet var det samme som i 1934. Turneringen blev indledt med et naboopgør mellem Tyskland og Schweiz. Man kunne allerede i 1938 øjne at tyskerne var i gang med en proces der bar i retning af 2. verdenskrig. Adolf Hitler var for alvor kommet frem med sine nascistiske udtalelser. Landet var styret af den ondskabsfulde regering, hvor Hitler agerede som chef. Det var landet meget påvirket af, og det kunne blive den helt store chance for lillebroderen. I kampen mod schweizerne havde tyskerne da også problemer. De kom foran ved den unge TuS Koblenz angriber Josef Gauchel, men der var nul huller i den schweiziske angrebsost. Schweiz udlignede ved Andre Abegglen, som var en af blot to på det schweiziske hold der fristede en tilværelse udenfor schweizisk klubfodbold. Abegglen spillede faktisk for den franske klub Sochaux. Dagen efter åbningskampen spillede de resterende hold deres første kamp. Frankrig vandt over Belgien i 1.Runde. Især angriberen Jean Nicolas var et spændende opjekt. Han scorede 2 gange mod belgierne der kun var statister når den stærke angriber rullede sig ud. Den positive overraskelse fra forrige VM, Østrig havde ikke lyst


til at stille op, og trak sig med øjeblikkelig virkning så holdets modstander i første kamp Sverige automatisk kvalificerede sig til kvartfinalen. Her viste svenskerne skræmmende styrke, og vandt og rundbarberede på samme tid Cuba med 8-0. Cuba leverede en sensation ved bare at kvalificere sig. Holdet slog endda Rumænien ud i første VM-runde. I modsætning til tidligere slutrunder havde også Brasilien fået et slagkraftigt mandskab mange mente kunne komme langt, og så havde de også en ægte goalgetter i Leonidas, som blev noteret for syv scoringer i slutrunden. Efter en hårdt tilkæmpet sejr over Polen i en sjælden 4-4 kamp var Brasilien klar til kvartfinalen mod Tjekkoslovakiet efter forlænget spilletid. Det blev en utrolig tæt kamp, Leonidas gjorde det til 1-0. Den stilling holdt til pause, men i anden halvleg udlignede Oldrich Nejedly føringen da han satte læderet ind bag den brasilianske målmand Batatais på et straffespark. Kampen sluttede 1-1, og derfor blev der behov for omkamp mellem de to mandskaber. Her startede Tjekkoslovakiet bedst, men Brasilien endte med at vinde 2-1. I semifinalen stødte brasserne ind i den forsvarende verdensmester Italien, som blev for stor en mundfuld. Italien vandt 2-1 på mål af bl.a. fænomenet Guiseppe Meazza. Det brasilianske trøstmål blev sat ind 3 minutter før slutfløjtet af Romeu. I manges øjne lignede Ungarn en mulig verdensmester. Ungarerne var da også overbevisende i den første kamp mod det Hollandske Østindien der fik sig en ordentlig svider


på 6-0. Schweiz der i en omkamp havde nedkæmpet et par lamslåede tyskere var næste opgave for Ungarn. Her blev det til en sikker sejr på 2-0, og så fornemmede man, at nu kunne Ungarn vinde VM. I semifinalen ventede Sverige. Nok kom de lige fra en 8-0 sejr over Cuba, men mod Ungarn kunne de intet stille op. Heller ikke selvom Arne Nyberg gav dem en drømmestart på kampen. Derefter gik det nemlig kun Ungarns vej. Og det gik stærkt. Hattrick af Zsengeller og yderligere scoringer af Sas og Sarosi resulterede i en klar 5-1 sejr. Ungarn var klar til VM-finalen. Ungarn-Italien. Det skulle da nok blive en lækkerbisken. Finalen blev da også både målrig og spændende. Med en 4-2 sejr genvandt Italien verdensmesterskabet. Der skulle gå hele 12 år før de kunne forsvare det.


Efter 12 års pause vendte VM i fodbold tilbage. 2. verdenskrig havde sat en effektiv stopper for at afholde verdensmesterskaber i den ene og den anden ting, men efter krigens slutning i 1945 mente man at det var på tide igen at lukke op for sportens verden. Brasilien blev tildelt værtskabet ved den fjerde slutrunde om verdensmesterskabet. Der var ændret en hel del på strukturen. For første gang blev holdene seedet. I øverste lag fandt man bl.a. værtsnationen og den todobbelte verdensmester Italien. Nogle hold trak sig ud. Heriblandt Frankrig, Skotland, Tyrkiet og Indien. Sidstnævnte fordi de ikke måtte spille i bare tæer. Brasserne viste store prøver på deres offensive styrker i det genindførte indledende gruppespil. 4-0 over Mexico, 2-2 mod Schweiz og 2-0 over Jugoslavien lød resultaterne på. Italien kunne dog ikke følge op på tidligere tiders succes. Man lagde højst overraskende ud med at tabe til Sverige, og da svenskerne spillede 2-2 mod Paraguay fire dage senere betød det at de azurblå ikke stod til at kunne hente dem. Derfor betød det ikke alverden at italienerne besejrede Paraguay med 2-0 i den sidste gruppekamp. Begge hold måtte rejse hjem inden finalespillet løb af stablen. De tidligere verdensmestre fra Uruguay havde trukket Bolivia i VM´s gruppe 4. Det blev en smal sag for uruguayanerne. 8-0 lød resultatet på. En


latterliggørelse af den sydamerikanske rival. To af de traditionelt store fodboldnationer England og Spanien var havnet i samme pulje. Her var Spanien suveræne. De vandt alle tre gruppekampe, og indløste dermed billet til finalespillet. England var med for første gang og var spået en stor slutrunde. Men den indledende sejr over Chile blev det eneste englænderne kunne juble over ved slutrunden. Det lykkedes dog for dem at forsvare andenpladsen i gruppen via en bedre målscore end Chile og USA der ellers endte på samme pointantal. Da man nåede frem til finalespillet lyste en spiller for alvor op, Ademir fra Brasilien. Brasserne agerede legestue mod Sverige og Spanien som blev besejret og rusket rundt med resultater på h.h.v. 7-1 og 6-1. I de kampe scorede Ademir tilsammen 6 mål. I den sidste og afgørende kamp mod Uruguay hvor guldet skulle placeres var Ademir dog temmelig usynlig. Uruguay vandt 2-1 og gentog bedriften fra 1930 og vandt VM for snuden af Brasilien, der i stedet for måtte nøjes med sølv, selvom holdets gode præstationer og flotte tekniske og kreerende spil havde fortjent at blive verdensmestre. Ademir vandt den gyldne støvle med sine 8 mål ved slutrunden.


Mange havde deres tvivl på om et land med så lille en breddegrad som Schweiz ville kunne være i stand til at afholde et VM, men det kunne de godt. Turneringen startede med et opgør mellem Frankrig og Jugoslavien. Det blev ikke nogen mindeværdig kamp. Tilskuerne fik ikke meget underholdning for pengene, men det lykkedes dog for Jugoslavien at få bolden ind over kridtstregerne da Milos Milotinovic scorede kampens eneste mål. En ny fransk skuffelse lurede. Holdet kom ellers til VM med et spændende og talentfuldt mandskab. De vandt også samtlige kvalifikationskampe i VMkampagnen. Det skal dog også tages med at de var havnet i en nogenlunde simpel pulje med Irland og Luxembourg. På trods af en sejr over Mexico lykkedes det ikke franskmændene at spille sig i kvartfinalen. Efter et par mislykkede forsøg så Ungarn for alvor ud til at have fundet den form der kunne gøre dem til verdensmester for første gang. Det fik Sydkorea og Vesttyskland at føle i indledende gruppespil, hvor de to hold samlet blev besejret med 17-3 af Ungarn. 17 mål i 2 kampe stik den. Aldrig overgået. Hverken før eller siden. Hvem skulle stoppe den ungarske dominans. Umiddelbart


var det svært at få øje på. Selvom Schweiz var i gruppe med England og Italien lykkedes det alligevel for lilleputnationen at komme frem til kvartfinalen, hvor man skulle krydse klinger med nabolandet Østrig. Brasilien åbnede turneringen med at køre Mexico til stilling med en 5-0 sejr efter 4-0 ved pausen. Det kan man kalde for effektivitet. Igen ved dette VM var Uruguay stærke. Så stærke at det blev til sejre i gruppespillet over Tjekkoslovakiet og Skotland, der kun var blød kost for de regerende verdensmestre. I kvartfinalen skulle de op imod England. Det opgør endte med en 4-2 sejr til Uruguay og endnu en semifinaleplads var hjemme. På trods af den grusomme øretæve til Ungarn lykkedes det alligevel for vesttyskerne at avancere til kvartfinalen efter to sejre over Tyrkiet. I kvartfinalerne blev der scoret ikke færre end 26 mål, et snit på 6,2 scoringer pr. kamp. Østrig sendte værtsnationen ud i mørket da de med et imponerende 7-5 resultat kom i semifinalen. Ungarn med bl.a. idolerne Ferenc Puskas og Sandor Kocsis på holdet virkede helt og aldeles ustoppelige. I kvartfinalen mod et ellers dygtigt hold som Brasilien, tog de fuldstændig pynten af modstanderen. Resultatet blev 4-2. Også selvom Puskas kun var udset som substitut og reservespiller op til kampen. Ny skuffelse for Brasilien der manglede en stærk målscorer i form af Leonidas eller Ademir der havde braget løs for


sambadrengene ved de to forrige slutrunder. Det lå lige for, det verdensmesterskab som Ungarn havde sukket efter i 24 år. I semifinalen ventede der dog hård modstand i Uruguay. Efter en del omspil lykkedes det til sidst Ungarn at sikre sig den ventede finaleplads. Her skulle de møde Vesttyskland der i den anden semifinale gav Østrig en lærerstreg på 6-1. Men havde vesttyskerne momentet til at true de sprudlende spillere fra Ungarn. Mange havde deres tvivl. Ungarn havde nemlig ikke tabt en officiel landskamp i flere år. Og da de to hold mødtes i indledende pulje vandt Ungarn med 8-3. Det så nærmest umuligt ud for Vesttyskland. Men det var det ikke. Med en sejr på 3-2 blev Vesttyskland verdensmester for første gang i historien, og endnu en gang måtte Ungarn (nøjes) med sølv.


Sverige lagde græs til den 6. slutrunde om verdensmesterskabet i fodbold. Vesttyskland skulle forsvare guldet med en svær åbningskamp mod Argentina. Efter blot to minutter lå bolden i vesttyskernes målnet. Målscorer Omar Oreste Corbatta. En slem forskrækkelse for Vesttyskland der dog tog sig sammen og vandt 3-1. Kampen blev spillet foran 31.156 tilskuere i Malmø idrætspark. Vesttyskland var i manges øjne det bedste bud på en verdensmester. De to andre hold i den pulje var Nordirland og Tjekkoslovakiet. I et land konstant plaget af krig og økonomiske problemer var VM en tiltrængt oplevelse for Nordirland der var med for første gang. Næsten alle så dog nordirerne som gruppe A´s prügelknabe. Men de tog alvorligt fejl. Allerede i første kamp mod Tjekkoslovakiet vandt nordirerne 1-0 på et mål af Wilbur Cush. Siden fulgte uafgjorte kampe mod Vesttyskland og Argentina hvorefter Nordirland sensationelt kunne cementere førstepladsen. Brasilien havde fået en ny sambadreng på holdet der kunne lave mål, Pelé. Han fik det magiske 10-tal på ryggen, noget der indikerede en stor tiltro til det unge supertalent. Landstræner Vicente Feola valgte dog at spare ham til den første kamp mod


Østrig. God eller dårlig beslutning vides ikke men Brasilien vandt 30. Sverige fik fornøjelsen af Ungarn, Mexico og debutanten Wales i gruppespillet. Det klarede svenskerne uden at få sved på panden eller knubs på låret. Resultaterne blev en 3-0 sejr over Mexico, en 2-1 sejr over Ungarn og til sidst en nulløsning mod Wales. De 5 point var nok til en kvartfinaleplads. Det blev noget uventet Wales der gav svenskerne følgeskab i kvartfinalen. Da Wales og Ungarn var lige gode indbyrdes skulle de to hold ud i en knald eller fald kamp for at opnå den anden kvartfinaleplads, og her vandt Wales 2-1, og sendte det tidligere storhold ud af turneringen. Et nyt generationsskifte var undervejs i den ungarske trup, desværre ikke med samme styrke som tidligere. Omsider lykkedes det for Frankrig at lave nogle ordentlige resultater. En megasejr på 7-3 over Paraguay i holdets åbningskamp blev på trods af et nederlag til Jugoslavien kulmineret med en afsluttende 2-1 sejr over Skotland. Det var nok til at sikre duksepladsen i gruppe B. Da der blev trukket lod til kvartfinalerne fik franskmændene Nordirland til modstander. Den flotte nordirske historie blev knækket med et 0-4 nederlag til Le Bleus. Frankrig skulle bruge 44 minutter på at nedbryde den kloge nordirske defensiv. Maryan Wisnieski blev den første målscorer i kampen. Efter pausen scorede Just Fontaine to mål, hvorefter Roger Piantoni fik det sidste ord i


den franske dominans. Til trods for at det kun blev til en andenplads i gruppe A var vesttyskerne måske nok kedelige, men kloge og effektive i kampen mod Jugoslavien som blev nedkæmpet af vesttyskerne med 1-0. Da Brasilien mødte Wales i kvartfinalen var hovedpersonen Pelé. Han udgjorde et suverænt angreb sammen med Garrincha. De to virkede ustoppelige. Med en 1-0 sejr bookede Brasilien billet til semifinalen. Her ventede en kamp mod det nybagte franske storhold med Just Fontaine som den store profil og oplevelse. Sverige og Sovjetunionen mødtes i den fjerde og sidste kvartfinale. Sovjetunionen var en af de allermest spændende bekendtskaber ved slutrunden, og i Oleg Yashin (panderen) havde de verdens bedste målmand anno 50´erne og 60´erne. Et nederlag til værtsnationen kunne Yashin dog ikke forhindre. I semifinalen skulle Sverige møde den forsvarende verdensmester fra Vesttyskland. På trods af en trup der indebar navne som Uwe Seeler og Helmuth Rahn tabte vesttyskerne med 1-3 til svenskerne i en hæsblæsende semifinale. Sverige var i finalen ved VM. Her ventede Brasilien der på suveræn vis nedlagde Frankrig med 5-2.

Bronzen gik dog alligevel til Frankrig der fuldt fortjent kunne lade sig hylde efter en historisk


6-3 sejr over Vesttyskland. Just Fontaine slog endda Ademirs og Stabiles rekorder fra h.h.v. 1930 og 1950 med 8 mål. Fontaine scorede hele 13. I finalen gav Brasserne endnu en gang prøver på deres imponerende offensive spillestil. Nils Liedholm bragte Sverige foran, men de offensive brassere kom på 1-1 ved Vava. Samme Vava gjorde det senere også til 2-1. I anden halvleg scorede Pele to gange og Zagallo en enkelt. Agne Simonsson scorede for Sverige.


Det smalle land fik værtskabet for slutrunden i 1962. Efter to mislykkede kvalifikationer fik Chile altså lov til at deltage som værtsnation for første gang. Chile stod i den første kamp i gruppespillet over for den tidligere VM-vært Schweiz. Chilenerne lagde sikkert ud med at slå schweizerne med 3-1 efter en flot indsats af det langlemmede land. Den regerende verdensmester Brasilien havde nærmest truppen intakt med den der gennemførte VM i Sverige fire år tidligere, med succesdrengene Garrincha og Pelé på holdet. De to var igen sprudlende i front. I den første kamp mod Mexico var der på trods af en nervøs 1.halvleg kun et hold på banen. Brasilien. Efter en målfattig første halvleg grundlagde to af musketeerne fra 1958 Zagallo og Pelé sejren i anden halvleg med deres to scoringer. Det blev til en 2-0 sejr og hermed en perfekt start på slutrunden for den forsvarende verdensmester. Puljen C´s anden kamp stod mellem den tidligere viceverdensmester Tjekkoslovakiet og Spanien. Her viste Tjekkoslovakiet hvorfor de var så dygtige som det var tilfældet dengang. De vandt 1-0 på et mål af Josef Stibranyi blot 10 minutter


før tid. For Spanien lignede det en hurtig exit, og landet røg da også ud inden det for alvor blev sjovt. Endda med en fatal sidsteplads som resultat. Spanien var dermed VM´s store negative overraskelse. Anderledes positivt spillende var værtsnationen Chile der vandt 20 over Italien og spillede sig i kvartfinalen. Med sig i købet tog de Vesttyskland, der endda med en 2-0 sejr over værtsnationen vandt gruppen foran dem. Men Chile gik ikke ned af den grund. I kvartfinalen vandt de 2-1 over Sovjetunionen der ellers to år tidligere triumferede ved European Nations Cup som europamesterskaberne hed dengang, og havde nu spillet sig i semifinalen. Efter en indsats langt under niveau i Sverige fik Ungarn omsider gang i deres kreative, dygtige og teknisk offensive spil igen. I indledende gruppe rakte det til førstepladsen foran ellers dygtige fodboldnationer som England og Argentina. Da Argentina og England mødtes var der lagt i kakkelovnen. Presset lå på engelske skuldre efter nederlaget til Ungarn i holdets første gruppekamp. Argentina lagde ud med at slå Bulgarien, så de kunne godt være tilfredse bare de fik et enkelt point. Men den argentinske strategi var langt fra holdbar. Egentlig mærkeligt holdet virkede så ugideligt og defensivt, normalt plejer argentinerne at basere deres spil på hurtig, teknisk og pasningssikker fodbold. Nedturen startede da England fik et klodset straffespark efter 17 minutter som skulle eksekveres af Ron Flowers. Flowers udnyttede sikkert tilbuddet fra 11-meter pletten


og så var England i gang. Kort før pauseteen var Bobby Charlton på pletten til 2-0 og englænderne havde mere i ærmet. Jimmy Greaves til 3-0, og så var det også slut med engelske scoringer for denne ombæring. I stedet fik Argentina reduceret ved Jose Sanfilippo. Men det hindrede ikke en flad argentinsk fornemmelse. Man anede hvor det bar hen. Bulgarien var chanceløse i gruppen. Men et enkelt point lykkedes det dog for dem at skrabe sammen i den sidste puljekamp mod England. Med 0-0 reddede bulgarerne lidt ære i turneringen. I kvartfinalen stod englænderne over for brasilianerne. Selvom de engelske spillere fightede og kæmpede flot var brasserne for hurtige og for teknisk stærke til at englænderne kunne stille noget op. England var ellers en af de formodede favoritter til at snuppe VM-titlen, men Brasilien var ganske enkelt et skræmmende bekendtskab for alle. Underligt nok mødte Jugoslavien igen Vesttyskland i kvartfinalen. Det var revanchens time for jugoslaverne, der ville agere hævn mod vesttyskerne som fire år tidligere sendte dem til tælling ved VM. Jugoslaverne fik deres tørstede revanche, og skabte sig selv en semifinaleplads, for første gang siden 1930. I semifinalen mødte de Tjekkoslovakiet der med en 1-0 sejr gjorde det af med Ungarn. Efter 0-0 ved pausen kom der gang i løjerne i anden halvleg i opgøret mellem Tjekkoslovakiet


og Jugoslavien. Kort efter halvlegen kom tjekkoslovakkerne foran 1-0 på mål af Josef Kadraba. Drazen Jerkovic udlignede den føring godt 20 minutter efter. Mod slutningen blev jugoslaverne lidt for ivrige, og det gav store huller bagude som Tjekkoslovakiet effektivt udnyttede med to scoringer i de sidste 10 minutter og en 3-1 sejr til følge. Den anden semifinale blev en ren sydamerikansk en af slagsen. Her led værtsnationens gulddrømme et knæk da Chile tabte 2-4 til Brasilien. Ny finale til sambadrengene. Og ny guldtriumf. Brasilien vandt finalen 3-1. Efter et kvarter kom finalemodstanderen Tjekkoslovakiet ellers foran ved Josef Masopust. Blot to minutter senere udlignede Amarildo. De to hold gik til pause med 1-1. I anden halvleg svang brasserne den velkendte offensive taktstok og bragte sig på 2-1 ved Zito. 12 minutter før tid gjorde Vava det til 3-1 og så var Brasilien blevet verdensmester for anden gang i træk. I bronzekampen vandt Chile med 1-0 over Jugoslavien. Første medaljesæt til Chile ved et VM.


Endelig kom sporten hjem til det land som havde opfundet den. Efter i årevis at have sukket om et værtskab, lykkedes det i 1966 endelig det engelske fodboldforbund at sikre sig en slutrunde. VMturneringen blev indledt med en storkamp mellem værtsnationen og den tidligere verdensmester fra Uruguay. Statistisk set var Uruguay klare favoritter, men de engelske spillere var klar til at vise at de var lavet af kød og blod. Det blev ikke nogen specielt underholdende åbningskamp. Begge hold spillede mest på det sikre, og derfor endte kampen 0-0. De forsvarende verdensmestre fra Brasilien trak Ungarn, Bulgarien og Portugal som modstandere i det indledende gruppespil. Sidstnævnte var med for første gang, men var alligevel spået en flot slutrunde. Holdet havde en teknisk drivkraft og fighterhest i Eusebio. I portugisernes første kamp mod Ungarn foldede den lille vævre tekniker sig ud og var en stor oplevelse. Han kom ikke på måltavlen, men imponerede både over for sine holdkammerater og sin træner. Portugal vandt kampen med 3-1. Altså VM-debut med sejr. Brasilien besejrede som ventet Bulgarien i den første kamp. Derefter gik sambadrengene i ferietanker og tabte de sidste to puljekampe til Ungarn og Portugal og røg ud af VM inden knald og fald kampene. En stor fiasko for brasserne der ved de to seneste VM-slutrunder


havde stået på skamlen som verdensmestre. Man siger tit alle gode gange tre, men denne gang blev en undtagelse. De to højt profilerede stjerner Pelé og Garrincha virkede ugidelige for deres hold, og det bar det brasilianske spil i alt for høj grad præg af, derfor var det en uventet men fortjent lærestreg sambadrengene fik. Det blev Ungarn og Portugal der indløste de to billetter til kvartfinalerne fra gruppe C. I gruppe D var alt nærmest givet på forhånd. Sovjetunionen og Italien ville uden de store krampetrækninger gå videre fra en pulje, som foruden dem også indeholdt Chile og Nordkorea. Nordkoreanerne var kommet i et skrapt selskab i holdets første VM-slutrunde og Chile var ikke spået de store muligheder i og med at de forsvarende bronzevindere ikke denne gang kunne drage fordel af hjemmebane. Det forventede facit i gruppen blev der dog vendt en hel del op og ned på. Godt nok så alt ud til at gå som ventet efter gruppens to første kampe. Sovjetunionen-Nordkorea 3-0 og Italien-Chile 2-0. Med en sejr på 1-0 i den efterfølgende kamp mod Italien var Sovjetunionen næsten så godt som sikker på at spille sig i kvartfinalen. Samtidig fik Nordkorea historiens første VM-point ved meget uventet at klare 1-1 mod Chile. Dermed var det slået fast som et søm at Sovjetunionen ville komme i kvartfinalen, sandsynligvis også som gruppevinder. Italien skulle i den sidste gruppekamp mod Nordkorea blot bruge et enkelt point for at følge sovjetterne trop i


VM-kvartfinalen. Italienerne må have spist lidt for meget pizza eller drukket lidt for meget god rødvin dagen før de gik på banen mod Nordkorea. I hvert fald spillede de mildest talt ikke ret godt. Det udnyttede koreanerne flot ved at score et drømmemål i første halvleg som reelt sendte dem i en mirakuløs kvartfinale. Italien kom sig nemlig ikke rigtig over den flotte scoring af Pak Doo Ik. En verdenssensation var en kendsgerning. I kvartfinalen stod det klart og fast at Nordkorea skulle konfronteres med Eusebio og co. fra Portugal der havde overrasket meget positivt, med deres hurtige kombinationsspil. Det blev en vanvittig kvartfinale mellem de to debutanter i VM-sammenhæng. Nordkorea bragte sig foran med 1-0 allerede i kampens første minut. Efter 22 minutter øgede Li Dong Woon føringen til 2-0 og tre minutter senere gjorde Yang Seung Kook det til 3-0. Kort efter reducerede Eusebio til 1-3 og så troede portugiserne for alvor på det igen. Kort før halvlegen fik de straffespark som skulle eksekveres af samme Eusebio. Ny reducering og anden halvleg så ud til at blive en ren neglebider. Eusebio leverede et vaskeægte hattrick da han udlignede til 3-3. På endnu et straffespark bragte han også Portugal foran med 4-3. Kampen var blevet vendt. 10 minutter før tid krydrede portugiserne lige den formidable indsats lidt ekstra ved endnu en gang at score. Denne gang ved Jose Augusto. Det blev


kampens sidste scoring. Portugal havde allerede i landets første VM-turnering sikret sig en semifinaleplads. I gruppe B havde Vesttyskland og Argentina ingen problemer med at sikre sig pladserne i kvartfinalerne mod h.h.v. Uruguay og England. I semifinalen var vesttyskerne verdensklasse. Med en sejr på 4-0 over Uruguay på to scoringer af Helmuth Haller, en af Uwe Seeler og en enkelt af (Der Kaiser) Franz Beckenbauer var vesttyskerne klar til semifinalen mod Sovjetunionen der nedlagde Ungarn med en smal sejr på 2-1. Det var en underholdende kamp mellem de to østeuropæiske stormagter inden for landsholdsfodbold. For England havde hjemmebanefordelen altafgørende betydning. Holdet leverede en ny rekord ved at gå igennem gruppespillet uden at indkassere et eneste mål. Mod Argentina skulle de bruge 78 minutter før Geoff Hurst scorede og fik det til at dufte af engelsk semifinale for første gang. Hurst´s scoring blev opgørets eneste og nu kunne englænderne line op til semifinale mod Portugal bare tre dage efter. Efter en tæt kamp vandt England 2-1 og så var man i finalen. Et drømmescenarie var blevet indfriet. I den anden semifinale vandt Vesttyskland over Sovjetunionen med 2-1. Sovjetunionen havde gjort det godt men hertil og ikke længere. Dog med en bronzekamp som respektfuld


ære. Også her stod sovjetterne dog i sidste ende som tabere, efter endnu et 1-2 nederlag i kampen mod Portugal. Finalen mellem England og Vesttyskland blev meget spændende. Efter 2-2 i den ordinære kamp, vandt England med 4-2 efter forlænget spilletid. Dog taler man stadig meget om den ene af de fire engelske scoringer, hvor man ikke var helt sikker på om bolden reelt havde passeret målstregen. De fleste siger faktisk i dag at der ikke skulle have været dømt mål. Det har de også ret i, for når man ser tv-billederne kan man tydeligt se at den ikke er inde.

VM 1930-2010  

VM 1930-2010

Advertisement