Issuu on Google+

/ NO.9 / APRIL / 2013 / EN DEL AF

Hvad sker der i omklædningsrummet?

FRA FODBOLDINVALID TIL MLS-SPILLER UDENLANDSKE PENGEMÆND I CHAMPIONSHIP ER ANDREAS CORNELIUS KLAR TIL DEN STORE SCENE? LOVE UNITED, HATE GLAZER?


16

Foto: Anders Kjærbye/fodboldlandsholdet.dk

26

INDHOLD KONTRAMAGAZINE

2

KONTRAMAGAZINE

42

KONTRAMAGAZINE


34

08 16 26 34 42

08

FRA FODBOLDINVALID TIL MLS-SPILLER I efteråret frygtede Philip Lund, at karrieren var forbi. Nu har han skrevet under med Seattle Sounders, en af USA’s største fodboldklubber - hvordan fanden gik det for sig?

PAUSETALEN - FODBOLDVERDENENS SIDSTE MYSTERIUM »Man skal ikke rose, når det godt«. Kontra har fundet frem til nogle overraskende svar på, hvad der sker i de så nysgerrighedspirrende hemmelige omklædningsrum.

ER ANDREAS CORNELIUS KLAR TIL DEN STORE SCENE? Andreas Cornelius jages af europæiske topklubber, men er han klar til springet til en af de store ligaer? Kontra og eye4TALENT har målt Cornelius på en række MPI’er for at se, om han kan klare sig i Premier League. LOVE UNITED, HATE GLAZER? Ganske få ejere er så forhadte som Uniteds Glazer-familie. Hvorfor er amerikanerne så upopulære, når klubben befinder sig i en af de mest succesfulde perioder nogensinde? UDENLANDSKE PENGEMÆND SER MOD CHAMPIONSHIP Championship-klubber er i stigende grad blevet populære blandt udenlandske investorer, som søger en billigere indgang til Premier Leagues skattekammer. Men vejen op er blevet hårdere.

KONTRAMAGAZINE

3


REDAKTØR

Lasse From Jonassen lasse @ kontramag.dk @lassefrom

JOURNALIST

Tobias Matthiesen tobias @ kontramag.dk @tobimatthiesen

GRAFIKERE

Nico Dorfer nico @ kontramag.dk @ndorfer og Sebastian Mads Bonsing sebastian @ kontramag.dk

SKRIBENTER Anders Dehn @anders_dehn

Claus Henriksen @ClausMHenriksen Jeppe Vierø @vieroe

TEGNER

OLE GISSELBÆK

KONTRAMAGAZINE


Kære læsere,

Redaktøren

Når man savner noget, opdager man hvor meget man holder af det. Personligt er jeg privilegeret i den forstand, at jeg har jobs, hvor jeg skal se fodbold. Derudover ser jeg – ifølge min kæreste – alt for meget fodbold ved siden af. TV-kanalerne kaster tilbud i hovedet på mig om Superliga, Champions League, Europa League, Premier League, Serie A, Ligue 1, La Primera, Bundesligaen, landskampe, Æresdivisionen, diverse pokalturneringer og endda den polske Ekstraklasa (!) på Eurosport 2. Derudover sker det også, at jeg får tid til at komme på stadion. Jeg er, som mange af Kontras læsere, heavy user af fodbold. Det føles skønt! Det slår mig dog nogle gange, at jeg ikke nyder fodboldkampe i samme grad, når jeg allerede har set en håndfuld kampe en almindelig søndag og efterfølgende zapper over på den sene spanske kamp. Jeg har svært ved at indrømme det, men jeg bliver (næsten) mæt. Jeg ser i dag mere fodbold på en uge end jeg nogensinde havde forestillet mig, jeg skulle, da jeg som 9-årig for alvor påbegyndte den interesse, der skulle blive en stor passion. Og det er her alarmklokkerne skal ringe! For i Danmark oplever vi et faldende tilskuertal og et faldende seertal når det gælder fodbold.

Samtidig ser mange af os mere fodbold end tidligere. Det er et paradoks, men også en logisk konsekvens af det overudbud, vi oplever. Måske skal vi være mere selektive? Måske skal tvkanalerne? Måske skal vi lære at sætte mere pris på, at fodbold på topniveau stadig findes og derfor skal vi selv gøre noget for at hjælpe sporten. Husk derfor at gå på stadion engang i mellem. Sluk for en unødvendig spansk midterkamp og gem din sult til de kampe, du helst vil se! Måske kan det genskabe et tidligere niveau for tilskuer- og seertal for dansk fodbold? Jeg ved det… Who am I kidding? Jeg vil sgu’ da også se det hele! Det vigtigste for os er til syvende og sidst, at du som læser får noget ud af at læse Kontra Magazine. Vi håber stadig at blive en fast del af din fodboldhverdag. Vores indhold er skrevet til fodboldpassionister af fodboldpassionister. Go fornøjelse, Lasse From

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE


PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid. Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

Lasse From: …at spænding nok er det vigtigste element i fodbold. Bunden af Superligaen og toppen af NordicBetLigaen er mere interessant at følge end toppen af Premier League, La Liga, Bundesligaen osv.

Mette Cornelius: …at selv om du selv, dine eksperter, et halvtomt stadion og 140.000 seere oplever en målmand på mellemhånd flere gange i løbet af en kamp, så betyder det på ingen måde, at hovedpersonen har haft den samme oplevelse.

Niels Harrild: …at Randers stadig mangler at bygge meget på deres stadion, men Nicolai Brock-Madsen og co. er stort set færdigbyggede til superliga-toppen. Internationalt: Tro på din chance, også hvis du er nede efter første knock out kamp. Barcelona og til dels Arsenal beviste dette i Champions League.

6

KONTRAMAGAZINE

PANELET

Zak Egholm: …at marts› komme og Superligaens start langt fra er forårsbebudere. Elendigt vejr og dårlige baner giver spillerne umulige vilkår - og dermed devalueres Superligaen. Der er behov for en justering af turneringsstrukturen, så der afvikles flere runder under optimale forhold.

Morten Crone: …at Danmark i Andreas Cornelius har et alternativ til Nicklas Bendtner, men ikke et samlet, fuldfærdigt VM-hold.

Andreas Kraul: …at folk kan grine nok så meget. Mit elektroniske varmetæppe er guld værd, når Superligaens ’forårssæson’ går i gang!


Gisle Thorsen: …at al den snak om Barcelonas manglende plan B får mig til at ryste på hovedet og undre mig. Når ens plan A er så god som Barças, skal man da ikke gøre andet end at følge den. Og alle hold har dårlige kampe og oplever formnedgange - uanset om de bruger plan A, B eller C.

Jesper Simo: …at man stadig kan få succes med hårdt arbejde, en klassisk 4-42 samt simple, engelske fodboldkommandoer som »roll it«, »travel« og »tighter«. Det arbejde, som Colin Todd har udført med Randers FC, siden han gjorde comeback i Superligaen, har ganske enkelt været fremragende. Jeg kunne godt unde dem et sæt medaljer, for det synes jeg ærlig talt, at holdet - og ikke mindst Colin Todd - har fortjent.

Tobias Matthiesen: …at hvis vi vil have flere danske trænere, der følger Laudrups fodspor til udlandet, så kræver det, at de danske trænere er langt mere ambitiøse og proaktive i forhold til, hvordan de forvalter deres karriere.

JEG HAR LÆRT... Søren Klæstrup: …at DBU’s fineste træneruddannelse, P-licensen, måske alligevel ikke er så seriøs og svær at gennemføre, som der signaleres udadtil. Indstillingen til uddannelsen hos enkelte kursister er/ har været bekymrende.

Martin Davidsen: …at OB er meget mere afhængige af Rasmus Falk end de selv vil være ved. Uden den fynske spirrevip mangler Troels Bechs tropper noget kreativitet og farlighed. Og så er OB›s trup for smal.

PANELET

KONTRAMAGAZINE

7


FRA FODBOLDINVALID TIL MLS-SPILLER

8

KONTRAMAGAZINE


Tilbage i efteråret frygtede 23-årige Philip Lund, at karrieren var slut, efter han ikke havde kunne løbe i over fem måneder. Nu har den teknisk dygtige wing/angriber underskrevet en fireårig kontrakt med en af USA’s største fodboldklubber, Seattle Sounders – hvordan fanden gik det for sig?

TEKST: TOBIAS MATTHIESEN FOTO: DIVERSE

KONTRAMAGAZINE

9


Starfire Sport Complex, der bl.a. omfatter fire kunstgræsbaner, fire naturlige græsbaner, et træningsstadion til 3.000 tilskuere og et 7.400 kvadratmeter stort indendørs træningsanlæg, dribler unge Philip Lund i dag rundt blandt internationale stjerner som Obafemi Martins og Djimi Traore. Det er et næsten ubegribeligt spring, som 23-årige Philip Lund, med fortid i Vejle, Kolding og FC Fyn, har taget, efter han i slutningen af marts, underskrev en fireårig kontrakt med MLS-klubben Seattle Sounders. Op til rejsen til USA havde han nemlig dårligt rørt en bold i et halvt år. »Hvis jeg skulle se tre måneder tilbage, så havde jeg ikke turde at tænke på, at jeg kunne spille mig til en kontrakt i en MLS-klub. Hvis jeg så tre måneder tilbage, kunne jeg ikke engang løbe«, fortæller Philip Lund i dag med forløsning i stemmen. Frygtede karrieren var slut Philip Lunds skadesproblemer startede i foråret 2012, hvor han var med til at hjælpe FC Fyn op i 1. division. Under store dele af sæsonen havde han haft problemer med sin lysken, men spillede videre i håb om, at det ville gå over. Straffen for at ignorere skaden faldt prompte efter den sidste og afgørende kamp i sæsonen, hvor FC Fyn med en 2-0 sejr over HIK sikrede sig oprykning. I dagene efter kampen kunne Philip Lund dårligt gå. Kontrakten med FC Fyn udløb, og siden Philip Lund ikke kunne prøvetræne og vise sig frem,

10

KONTRAMAGAZINE

var det småt med attraktive tilbud. Han nåede ikke at blive klar til sæsonstart, så han forblev kontraktløs og valgte i stedet at starte med at studere i Vejle. Efter der var gået flere måneder, var han stadig ikke i stand til at løbe, og Philip begyndte for alvor at tvivle på sin fremtid som fodboldspiller. Et længerevarende behandlingsforløb hos Pro Treatment i København begyndte dog at vise resultater hen ad efteråret, og i takt med at han så småt kunne bruge sin krop igen, meldte ambitionerne sig. »Det ledte tankerne hen på, at jeg godt kunne komme tilbage på fodboldbanen. Jeg spurgte mig selv, hvad jeg allermest havde lyst til, og der stod det klart for mig, at USA skulle være mit næste mål«, fortæller Philip Lund.

Hvis jeg skulle se tre måneder tilbage, så havde jeg ikke turde at tænke på, at jeg kunne spille mig til en kontrakt i en MLS-klub Meldte sig til amerikansk træningsturnering online »Jeg har altid godt kunne lide landet, kulturen og folkefærdet. Mine brødre støttede mig også i, at det kunne være en mulighed. Vi vidste, at mulighederne for at komme til prøvetræning var til stede«. I starten af december, efter Philip så småt kunne løbe igen, men stadig ikke havde rørt en bold, siden skaden


brød ud, begyndte han at søge på nettet for at finde ud af, hvor man kunne komme hen. »Vi fandt ud af, at jeg kunne troppe op til en fremvisningsturnering, en såkaldt combine, i Florida fra d. 8-10. Januar, så jeg meldte mig til sammen med min ene Hæn bror, som ville tage med Hen ger ry o for at støtte g mig«.

ud m e Cahi d ll

noget potentiale i mig. Jeg hørte dog ikke mere fra ham, og dagene gik«. Philip og hans bror pakkede sine tasker i accept af, at eventyret foreløbigt sluttede her. »Da jeg så stod i New Yorks lufthavn og skulle til at boarde mod Billund, ringede min amerikanske agent og sagde, at Seattle var interesseret i at få mig over til deres pre-season«. Lund takkede hurtigt ja, men valgte som planlagt at tage hjem til Danmark, nu bare lige for at vende.

I den efterfølgende måned var det for alvor en kamp mod uret for Philip at gøre sig klar til USA. Han begyndte at spille med sit brors Serie 1-hold Skader og sygdom truede drømmen én gang om ugen og stoppede på studiet for at fokusere 100 pct. på genopGodt en uge efter rejste Philip til Seattle træningen. I januar rejste han til Florida for at slutte sig til holdet. Den første overfor at forsøge at imponere de mange raskelse var de mange andre prøvespiltrænere og scouts, som var til stede ved lere. »Der var et hav af andre prøvespilturneringen. Foruden hans personlige lere, bl.a. også Jonas Hebo Rasmussen træner, Brian Haines, formåede Philip fra Hvidovre. Men der gik dog ikke at gøre et godt mange træninger, før indtryk hos Sede første blev siet fra«. Da jeg så stod i New attle Sounders Philip fik ikke den bedYorks lufthavn og assistenttræner ste start, idet han hurskulle til at boarde i den sidste aftigt begyndte at løbe i mod Billund, ringede gørende kamp nogle småskader. Han mod USA’s var dog med på klubmin amerikanske U17-landshold bens første træningslejr agent og sagde, at »Han kom hen til Arizona, hvor han at Seattle var interesseefter kampen dømme ud fra træninret i at få mig over til og sagde, at gen så ud til at være deres pre-season han kunne se blandt de startende 11

KONTRAMAGAZINE

11


mod rivalerne fra Portland. ”Men så fik jeg madforgiftning, og lå syg i hele den næste uge og tabte fire-fem kilo. Ikke nok med at jeg ikke var i form forvejen, så havde jeg også tabt alle mine kræfter«. Men han var heldig, for mens andre blev sorteret fra, beholdte Seattle ham, og til den næste træningslejr tre uger efter, også i Arizona, havde han spillet sig i form. »Jeg kom ind og fik 25 minutter mod Salt Lake og nåede at score ét mål, så jeg scorede i min debutkamp faktisk«.

Chris Henderson, min sportsdirektør, har allerede sagt, at hvis jeg gør det godt, så river vi kontrakten over og laver en ny En surrealistisk fornemmelse Da træningslejren var ovre, var de tre prøvespillere tilbage. »Trænerstaben sagde til mig, at de var rigtig tilfredse med, hvad de har set, men de manglede at se mig i kontinuerlig træning uden at blive skadet«. Derfor valgte de at beholde Philip et par uger endnu, så han kunne bevise, at han var sine skader kvit. Det lykkedes heldigvis for Philip at holde sig skadefri, men der var stadig intet nyt om kontrakttilbud. »På det tidspunkt læste jeg, at Seattle overvejede at hente Obafemi Martins, så jeg begyndte at tænke, at de skrev med ham og ikke med mig«. Tvivlen varede dog ikke længe ved, for en uge efter tilbød klubben en fireårig kontrakt - Philip

12

KONTRAMAGAZINE

Lund var nået igennem nåleøjet. »Det er helt surrealistisk på tre måneder at gå fra ikke engang at kunne løbe til at have en MLS-kontrakt i hånden. Jeg er glad, lykkelig og stolt over, at det kunne lade sig gøre. Men jeg har aldrig tvivlet på, at det kunne lade sig gøre, hvis jeg bare blev klar«. Philip Lund har tegnet en fireårig kontrakt med optioner, så begge parter har mulighed for at komme ud af kontrakten. Det må forventes, at hans løn ligger omkring minimumslønnen i MLSsystemet, som for de første 25 spillere i truppen er ca. 250.000 kr. om året, mens det for de sidste fem spillere i truppen er godt 200.000 kr. om året. Philip Lund understreger, at det i første omgang ikke er pengene, som lokker. »Det er ikke noget, jeg bliver rig af, men det har heller ikke været målet. Jeg kan forhåbentlig blive det fremadrettet. Chris Henderson, min sportsdirektør, har allerede sagt, at hvis jeg gør det godt, så river vi kontrakten over og laver en ny«. Alt er MEGET større Den største omvæltning er de topprofessionelle faciliteter og enorme stadioner. »Alt er stort, og alt er professionelt ud til fingerspidserne. Seattle har et stadion til over 60.000 mennesker, og mod lokalrivalerne fra Portland bliver det udsolgt«. Ifølge Philip Lund er niveauet højere end i superligaen. »Det er bedre niveau herovre, i forhold til de kampe jeg spillede i superligaen med Vejle. Men jeg kan selvfølgelig bedre sammenligne det med 1. Division, hvor jeg har spillet mere, og der er niveauet uden tvivl langt bedre her«.


Foto: Seattle Sounders KONTRAMAGAZINE

13


Med konkurrenter som den amerikanske landsholdsangriber Eddie Johnson og den nigerianske hurtigløber Obafemi Martins er konkurrencen også en helt anden, end hvad Philip har været vant til. »Jeg er jo ikke i startopstillingen nu her, men jeg kan forhåbentlig spille mig til det i løbet af nogle måneder. Når jeg er kommet rigtig i form og er mine skader kvit, så vil jeg tro, at jeg har meget bedre chancer. Jeg har hårde konkurrenter, men de skal også ud med landsholdet og folk løber ind i skader, så jeg tror nok, at jeg skal få mine minutter«.

Vi har endnu til gode at se, om Philip Lund kan holde sig fit for fight og få en rolle at spille hos Seattle Sounders, som er kendt som den MLS-klub, der har allerflest tilskuere på lægterne, i gennemsnit mere end et fyldt Parken hver kamp. I mellemtiden må vi glæde os over, at man også som 23-årig vejlenser kan udleve den amerikanske drøm.

Blå bog: Navn: Philip Lund Født: 3. september 1989 Tidligere klubber: Vejle Boldklub, Kolding FC, FC Fyn Position: Wing/Angriber

Brian Haines Cheftræner, Atlanta Silverbacks Philip Lunds personlige træner til fremvisningsturneringen i januar.

Her er, hvad han konkluderede efter weekenden: »Philip has all of the tools to be a very good player. He showed amazing glimpses of it at times. Improved fitness may be the answer to bringing it all together. A consistent end product to his game is also needed. Could be a tremendous player«

14

KONTRAMAGAZINE


Støt det danske fodboldprojekt

Nakuru AllStars

Køb en målaktie for kun 200 DKK på www.nakuruallstars.com/maalaktie Vi trækker lod om en AllStars-trøje for hvert 10. mål førsteholdet scorer. Det er tilladt at have så mange aktier man vil, og aktier kan købes igennem hele sæsonen. Pengene går ubeskåret til vores arbejde i AllStars, der blandt andet sikrer udstyr til vores seks hold, der tæller spillere fra 8 år op til senior, samt skolegang til de dårligst stillede. KONTRAMAGAZINE


»

MAN SKAL IKKE ROSE, NÅR DET GÅR GODT KONTRAMAGAZINE

»

16


TEKST: TOBIAS MATTHIESEN FOTO: JESPER POULSEN - BOLD.DK

KONTRAMAGAZINE

17


Pausetalen er en af fodboldverdenens sidste mysterier. Hvad sker der nede i det så nysgerrighedspirrende hemmelige omklædningsrum? Kontra satte sig for at få nogle sandheder på bordet. Efter 45 minutters løssluppen fodbold, hvor det ufejlbarlige taktiske oplæg har vist sig at komme til kort, har cheftræneren én ekstra chance for at banke fornuft og energi ind i sine spilleres ben og hoveder. Pausetalen er ét af de sidste tilbageværende mysterier i den supereksponerede fodboldverden. Fans kan kun gisne om, hvad der udspiller sig nede i de traditionsrige omklædningsrum, hvor sveden driver af væggen i takt med, at indercirklen bliver briefet af cheftræneren. Hvem ville ikke gerne

18

KONTRAMAGAZINE

have været fluen på væggen i omklædningsrummet i Istanbul, da 11 slukørede Liverpool-spillere gik til pause bagud 0-3 i Champions League-finalen (og dét til trods endte med at vinde trofæet)? Hvad sker der så dernede? Måske mindre end man tror. Typisk skal spillerne have de første fire-fem minutter til at puste ud, drikke vand og fylde energi på vognen. Ud over sporadiske opråb over en brændt chance eller et slag på anklen er der som regel stille de første


»

Det er ikke et spørgsmål om, at træneren skal optræde, det er jo ikke noget cirkus

»

par minutter. Først når pulsen er nede igen, kan træneren begynde sine taktiske justeringer. I FC Midtjylland sidder trænerteamet i de første par minutter i et afsides rum, og diskuterer de vigtigste punkter. »Jeg allierer mig med mine to assistenter inde ved siden af, hvor vi taler sammen om, hvordan halvlegen er gået, og hvilke fokuspunkter der er vigtige. Så vender vi tilbage og gennemgår to til tre punkter defensivt og offensivt«, fortæller cheftræner i FC Midtjylland, Glen Riddersholm.

Nogle arbejder struktureret med det, mens andre tager det, som det kommer. »Jeg prøver at være konstruktiv, og ser hvad der skal rettes til. Det er hele humlen i det. Det er ikke et spørgsmål om, at træneren skal optræde, det er jo ikke noget cirkus«, fortæller Silkeborg-træner Viggo Jensen. Han bruger ikke energi på at reflektere over coachingen. »Det er ikke noget, jeg går hjem og forholder mig til«.

KONTRAMAGAZINE

19


Ros når det går dårligt – giv kritik når det går godt Den umiddelbare logik tilsiger, at spillerne skal have en opsang, hvis spillet ikke flyder, mens spillerne skal roses, når det kører for holdet. Ifølge sportspsykolog Erik Østenkjær bør det være lige omvendt. »Man skal gøre noget så udansk som, at når det går rigtig godt, så skal man forholde sig kritisk. Man skal ikke rose, når det går godt. Det er her, de har overskud til at tåle kritik. Jo bedre det går, jo større krav. Hvis det går dårligt for dem, så skal de roses. Så skal de have klap på skulderen, og så skal der fyldes energi på vognen«, fortæller Erik Østenkjær. I Manchester følger Alex Ferguson næppe med i sportspsykologiens seneste forskningsresultater. Fergie er frygtet og berygtet for den såkaldte »hårtørrer« - en monumental, up front skideballe som får ofret til at føle, at han står lige foran en

»

20

KONTRAMAGAZINE

hårtørrer, når udråbene blæser ind i ansigtet på ham. Herhjemme ser det ud til, at superligatrænerne lytter bedre med på de faglige råd. »Hvis spillere har underpræsteret, får de det at vide, men jeg følger altid op med konstruktive inputs. Som cheftræner skal jeg komme med løsninger. Derfor gør jeg det klart, hvad jeg vil se, f.eks. ved at referere til tidligere kampe eller træningspas. Spillerne skal sendes ud med den mest mulige positive følelse«, fortæller cheftræner i FC København, Ariël Jacobs. Omvendt kan det også sagtens tænkes, at spillerne skal have en opsang, selv når de er foran. »Det kan ske, at man kommer ind i omklædningsrummet og er foran 1-0, men man alligevel skal råbe for at vække sine spillere op. Man kan se på spillerne, at de er ved at falde i søvn og tror kampen er hjemme«, fortæller belgieren.

På mange måder er det rimelig udansk at kræve meget af folk, når det går godt. Man bliver hurtig selvtilfreds i Danmark

»


Foto: Seattle Sounders

KONTRAMAGAZINE

21


I Aalborg arbejder Kent Nielsen efter den samme logik. »Da vi lå i nedrykning, tog jeg ikke pisken i mine hænder. Der er så mange dårlige resultater, at spillerne næsten ikke kan kapere mere. Det er nemmere at bruge pisken, når man har mange gode resultater«, fortæller han. Sportspsykolog Erik Østenkjær mener dog stadig, at superligatrænerne har meget at lære. »Trænerne er generelt dårlige til det. Nogle er direkte elendige, mens enkelte er rigtige gode. På mange måder er det rimelig udansk at kræve meget af folk, når det går godt. Man bliver hurtig selvtilfreds i Danmark«, fortæller han.

22

KONTRAMAGAZINE

Pausen kan afgøre kampen Hvor meget betyder de omtalte minutter så egentlig? Ifølge Erik Østenkjær betyder den meget mere, end de fleste vil erkende. »Coachingen i pausen er en uhyre vigtig situation. Den kan betyde, om man vinder eller taber. Det er lige før, jeg tillægger det mere vægt, end det der sker umiddelbart før kampen, fordi der har de haft en hel uge til at indstille sig på, at de skal i kamp. Selve oplevelsen af hvordan man klarer kampen, den får de først i første halvleg«, fortæller han. Ariël Jacobs vil ikke spekulere i, hvor stor en betydning halvlegssnakken har, men han tror, at det kan gøre en forskel. »Jeg vil vove den påstand at sige, at 7 ud af 10 gange giver de ting, jeg siger og gør i pausen, succes i anden halvleg«.


hing: Opskrift på en god halvlegscoac O-5 minutter: t. en. Spændingsniveauet er høj Spillerne kommer ind fra ban l have vand at drikke og energi Pulsen skal ned, og spillerne ska sige noget, og spillerne skal e ikk l ska en er æn Tr n. ne på vog ned mentalt, så de er i stand forholde sig i ro. De skal falde til at lytte efter. 5-1O minutter: ne) sit taktiske oplæg. Han har Her holder træneren (træner r rent defensivt og offensivt, gerne forberedt nogle punkte te nogle særlige punkter til enkel hvor der skal justeres. Er der er tal ind her. I midtersektionen spillere, skal det også komme man til spillernes hjerner. 1O-15 minutter: Det intellektuelle skal overfø Spændingsniveauet skal op igen. n da fodbold jo ikke tænkes, me res til det følelsesmæssige, minutter bør træneren holde udøves med kroppen. I de sidste l der bankes energi og selvtillid ska r He k. tal pep et er cid de en have en chance for kort at lave ind i spillerne. Spillerne skal anden op. indbyrdes aftaler og gejle hin

KONTRAMAGAZINE

23


Et kig ind i omklædningsrummet Mandag d. 4 marts tog Esbjerg imod AGF i forårspremieren i Superligaen. Ved pausen stod kampen 1-0 til Esbjerg på mål af hjemvendte Hans Henrik Andreasen efter en livlig første halvleg. Cheftræner for Esbjerg, Jess Thorup fortæller her, hvad han sagde til sine spillere i pausen: »Jeg taler kort med min assistenttræner og vores observatør på tribunen på vej ned til omklædningsrummet om, hvordan vi har præsteret i første halvleg. Jeg indleder halvlegssnakken med at rose holdet for at gøre mange af de ting, som de har forberedt sig på, både med og uden bolden. Jeg siger, at de har spillet en god første halvleg, og vi har et fint udgangspunkt frem mod anden halvleg, foran 1-0. Men jeg er utilfreds med, at vi begynder at falde for meget i de seneste syv-otte minutter. Det holder ikke i 45 minutter. Det er i orden, vi står kompakt, men det går ikke at falde for langt tilbage. Det handler om at opretholde en pæn, høj forsvarslinje. Der er nogle personlige ting, vi skal have rettet. Vi er meget afventende i deres løb med hensyn til angribere og kanter, hvordan tackler vi den situation? Der taler

24

KONTRAMAGAZINE

jeg specifikt med midterforsvarene og de centrale midtbanespillere, omkring hvem der tager hvad. Jeg snakker med mine angribere om, hvornår vi ligger højt pres, og hvornår vi hjælper holdet mere. Da jeg er færdig med at tale, åbner jeg op for, at spillerne kan fortælle, hvordan de mærker det indefra. Der er altid nogle, der byder ind. Alle er enige om, hvordan vi skal gå ud til anden halvleg. Det vigtige er, at vi fortsætter den kæmpe arbejdsindsats, der er blevet lagt for dagen«.


KONTRAMAGAZINE

25


ANALYSE

Foto: Anders Kjærbye/ fodboldlandsholdet.dk 26

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE


ER CORNELIUS KLAR TIL DEN STORE SCENE? Det er ingen hemmelighed, at Andreas Cornelius er brandvarm på transferbørsen. Senest var der over 30 klubber i Parken – og de kunne lide hvad de så. Men er Cornelius klar til en af de helt store ligaer? Hvor godt bør han præstere i Superligaen og på landsholdet? Kontra og eye4TALENT forsøger her at komme med et svar.

TEKST: CLAUS HENRIKSEN/LASSE FROM STATISTIK: Eye4TALENT FOTO: FODBOLDLANDSHOLDET.DK

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

27


F

or at vurdere Andreas Cornelius’ chancer i eksempelvis Premier League er det nødvendigt at analysere hans data, sammenligne med nogle eventuelt kommende kollegaer og fortælle om Match Performance Indicators (MPI), og hvad man kan bruge dem til. Målebegrebet MPI er skabt af eye4TALENT og bruges i deres system til scouting og analyse. Denne analyse er en optakt til de kommende to i maj og juni, hvor vi vil dissekere Superligaens angribere og hvorledes de præsterer i forhold til de fastsatte MPI›er med dybdegående kriterier, som kommer helt ned i materien for, hvad vi mener bør være vigtige kompetencer spillestilsspecifikt for en angriber.

analyserer en spillers præstationer på baggrund af indsamlet data over flere kampe, kan man langt lettere sammenligne og behandle talmaterialet relationelt med niveauet. Det betyder, at Cornelius bliver vurderet som Superligaangriber, og ikke ud fra samme kriterium som f.eks. van Persie i Premier League.

MPI som redskab til at vurdere den enkelte spiller

Hvad er et superligamål værd?

Du har nok læst om begrebet MPI tidligere, og det er egentlig ikke raketvidenskab, men det er nødvendigt at være helt hjemme i målebegrebet for at forstå og sammenligne analyser af denne type data. Mange virksomheder måler deres arbejde ud fra nogle fastlagte parametre, Key Performance Indicators (KPI’er), som gør det lettere enten at sammenligne tidligere resultater eller at benchmarke sig selv overfor konkurrenter. Det er ikke anderledes på en fodboldbane! For at vurdere en spiller objektivt opstiller man nogle tydeligt definerede parametre, som kan være alt fra simple ”dueller vundet” og ”afslutninger inden for målrammen” til en anelse mere komplekse ”fastholdelsesprocent” og ”udfordringsprocent mand-mod-mand”. Når man

28

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Et konkret niveau for en MPI vil fastsættes ud fra en vurdering af spilniveau, ligasnit og egne forventninger. Det ville være urealistisk at opstille et MPI på ”afleveringsprocent” for Andreas Cornelius til et Xavi-niveau på 95 %. I stedet ser man på de førnævnte elementer og vurderer eksempelvis succeskriteriet til at hedde 80 % for hans spilposition i Superligaen. For at vurdere om Cornelius´ færdigheder er gode nok til at begå sig i eksempelvis Premier League, har vi valgt at sammenligne ham med syv angribere fra ligaen, opstillet nogle målbare kriterier og sat nogle MPI’er. Alle MPI’er er vurderet i forhold til Danmarks placering på UEFA’s koefficientrangliste (nr. 15 pt.) samt ”Golden Boot”-rangeringen, hvor et mål i Superligaen bliver ganget med faktor 1,5. I Premier League, Bundesligaen, Serie A og La Liga bliver mål ganget med faktor 2. Messi har eksempelvis 84 point i toppen, og efter ham følger Ronaldo med 54 point. Cornelius ligger lunt i nærheden af Top 50 med 24 point. Når man medregner forskellige faktorer, betyder det, at vi i sidste ende eksempelvis har opstillet et Superliga-MPI på 0,84 scorede mål per kamp, hvis man


teoretisk skal holde niveauet på 0,56 mål per kamp i Premier League (se tabel 3). Denne analyse skal ses som et øjebliksbillede og et eksempel. Således er Andreas Cornelius’ to seneste Superligakampe og to seneste landskampe analyseret og sammenlignet med præstationer i sammenlagt 198 kampe af Luiz Suarez, Robin van Persie, Michu, Demba Ba, Christian Benteke, Rickie Lambert og Romelu Lukaku. Derudover har vi, hvor det er relevant, opstillet MPI’er for Superligaen. På den måde kan man se et billede af, hvad der kræves af en superligaspiller, hvis han skal præstere på topniveau i Premier League. Pasningssikker og stærk 1v1 I FC København har Andreas Cornelius været et helt centralt element i det opbyggende spil i denne sæson. I deres to seneste kampe har han formået at holde præcisionen på sine fremadrettede afleveringer på næsten 90 %. Det tegner et billede af, at han kan holde hovedet

koldt og koncentrere sig om sine afleveringer under stort pres. Det er et meget højt niveau, der dog ikke blev fulgt op i landskampene. Dog er den fremadrettede andel af hans afleveringer ikke på niveau med Premier League, hverken i Superligaen eller på landsholdet, men dette skal ses i lyset af spillertypen. En angribers rolle er forskellig på hvert hold, og derfor vil det heller ikke altid give mening at opstille MPI’er på et parameter som dette, medmindre man sammenligner internt og spillestilsspecifikt, eller blot over for samme angribertype. Ser vi på parametrene for spillernes styrke og bevægelse, viser Cornelius et meget højt niveau i forbindelse med vundne udfordringer mand-mod-mand (1v1). Igen er han klart dygtigere i Superligaen end i de to landskampe og på et niveau, der virker til, at han sagtens kan være med i Premier League – også selvom der vil være lidt flere fejl. Han taber dog en stor andel af sine dueller helt generelt og kan her forbedre sig.

Tabel 1: Kreativitet og afleveringer Superliga MPI PL angribere Fastholdte bolde % 85% 73% Afleveringspræcision % 80% 73% Afleveringspræcision fremad % 70% 64% Fremadrettede afleveringer % 71% Nøgleaflevering per kamp 2,25 1,50 1. og 2. assist til mål 0,18 0,12

Cornelius Superliga 73% 85% 89% 33% 3,00 1,00

ANALYSE

Cornelius Landshold 64% 68% 31% 28% 9,00 1,00

KONTRAMAGAZINE

29


Tabel 2: Styrke og bevægelse Superliga MPI PL angribere Vundne dueller % 60% 73% Dueller i modstanders felt % 35% 52% Offensive hovedstødsdueller % 40% 33% Offensive 1v1 udfordring vundet % 70% 60% Off udfordringer per kamp 12,50 1. og 2. assist til mål 0,18 0,12 I afdelingen hvor angribere altid bliver vurderet, finder vi den kampafgørende faktor: Mål. Naturligvis er snittet på 1,00 mål per kamp i Superligaen ikke det fulde billede, da det ville være en anelse lavere, hvis datagrundlaget var hele sæsonen. Målt på de seneste to Superliga- og landskampe er Cornelius dog helt i top med både mål og afslutninger.

Cornelius Superliga 50% 56% 29% 75% 12,00 1,00

Cornelius Landshold 59% 60% 84% 57% 14,00 1,00

64 % af hans afslutninger i Superligakampene var på førsteberøringer, hvilket skal relateres til hans færdigheder som afslutter og det faktum at hans hold formår at sætte ham op til mange afslutninger efter indlæg, altså holdets spillestil. Det fortæller dog, at han tør tage nogle chancer og spiller med selvtillid.

Tabel 3: Afslutninger og mål Superliga MPI PL angribere Mål per kamp 0,84 0,56 Afslutninger på førsteberøring 52% Afslutninger pr. kamp 5,25 3,50 Afslutninger inden for målrammen %65% 67% Godt på vej, men stadig et stykke fra PL-niveau Tallene og de opstillede MPI´er viser, at Cornelius fortsat har et stykke vej op til højeste niveau. Cornelius har imponeret i de to seneste landskampe med ekstrem styrke i nærkampene, hvor specielt hans 84 % vundne dueller i hovedspillet taler sit tydelige bevis. Vi ser også at han er chanceskabende ni gange per kamp for sine medspillere i

30

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Cornelius Superliga 1,00 64% 5,50 73%

Cornelius Landshold 0,50 56% 4,50 44%

landsholdskampene, og det er specielt her han udmærker sig på et højt niveau. Derudover viser han at han er en dygtig opspilsstation, kreerer rum for sine medspillere og scorer et mål, men hans afslutningspræcision er dog kun på 44 %. Alt dette skal sættes i en kontekst og holdes op mod de pågældende modstandere. Faktum er, at modstanderne i de to landskampe, Tjekkiet og Bulgarien, ligger placeret som henholdsvis nr. 18 og


nr. 28 på UEFA’s koefficientrangering, så man kan argumentere for, at Cornelius er nødt til at præstere bedre overfor modstandere af den kaliber og på det niveau, hvis han allerede nu skal kunne gøre sig gældende på højeste niveau i Premier League. I FC Københavns seks Europa Leaguekampe i efteråret 2012 spillede Cornelius seks kampe (446 minutter ud af 540 i alt), scorede ét mål og havde ingen assists mod Stuttgart, Steaua og Molde. Man kan altså ikke forvente, at Cornelius kan præstere i en klub på meget højere niveau allerede til sommer. Husk på, at

han for et år siden blot spillede reserveholdskampe på Peter Bangs Vej og SEAS-NVE Park. Men når man på ét år tager springet fra reservebold til topscorer i Superligaen og landsholdsangriber og får scout-anbefalingen A (Køb her og nu!) af HSV-scout Bjarne Hansen og 30 andre europæiske klubber i Parken mod Bulgarien, så er det slet ikke utænkeligt, at han på få år kan udvikle sig til en decideret topangriber i Premier League.

eye4TALENT har leveret analysen. eye4TALENT er et dansk cloud-baseret scouting- og analysesystem – overkommeligt for alle. Systemet giver mulighed for at scoute og analysere specifikt ud fra selvdefinerede kriterier, og er udviklet til sportsklubber og forbund. Systemet baserer sig på en App til iPhone og iPad, samt en internetkonto hvor data administreres.

Jesper Thyme Rasmussen Stifter og IT-specialist @JesperThyme

Claus Møller Henriksen Analytiker, salg og markedsføring @ClausMHenriksen

Kasper Kurland Konsulent @KasperKurland

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

31


…at de 10 mest scorende spiller i CL har brugt et vidt forskelligt antal kampe til deres mål. Ruud van Nistelrooy brugte 73 kampe til at score 56 mål og det gør ham til den mest effektive på top10 med 0,77 mål per kamp. Raúl er på 0,50 og Messi lige efter på 0,76.

VIDSTE DU, AT… …at de tre mest scorende nationaliteter i CL historisk er Brasilien, Spanien og Frankrig. I denne sæson er det dog Brasilien, Tyskland og Portugal.

32

KONTRAMAGAZINE

STATISTIK

…at Real Madrid (33) og Barcelona (32) historisk har fået tilkendt flest straffespark i CL. Arsenal og Bayern München (begge 24) følger trop lige bagefter.

…at man skal time sine skud mod Barcelona i CL. Catalanerne har i denne sæson kun lukket mål ind i det 2., 4. og 6. kvarter af kampene (6 mål i alt, 2 mål i hver af disse).


…at Ole Gunnar Solskjær stadig kan kaldes for en historisk god indskifter. Nordmanden kom fra bænken til banen hele 42 gange i CL-kampe i sin karriere. Det er mere end nogen anden.

…at FC Nordsjælland fik hele 125 afslutninger mod sig i deres seks gruppekampe. Af de otte tilbageværende hold, er Malaga tættest med 100 forsøg mod sig. Spørgsmålet er, om FCN overhovedet bliver overhalet?

…at franskmænd historisk har markant flest røde kort på samvittigheden i CL. Hele 47 gange har en fransk spiller set rødt, mens der er et stykke ned til de næste pladser, hvor brasilianere (33) og hollændere (30) er placeret.

…at Raúls rekord på 71 CL-scoringer måske bliver overgået af Messi allerede i næste sæson. Argentineren er noteret for 58 mål inden kvartfinalerne.

KILDE: INFOSTRADA SPORTS DATA: 29/1 - 2013

STATISTIK

KONTRAMAGAZINE

33


LOVE UNITED, HATE GLAZER?

Manchester United er langt fra den eneste klub med udenlandske ejere, alligevel er ganske få ejere så forhadte som den amerikanske Glazer-familie. Men hvorfor er ejerne så upopulære, når klubben befinder sig i en af de mest succesfulde perioder nogensinde?

34

KONTRAMAGAZINE


TEKST: ANDERS DEHN FOTO: DIVERSE

KONTRAMAGAZINE

35


E

n mild juniaften bliver afbrudt af kaos og voldsom larm. Politisirener og slagord fylder luften. »Die, Glazer die!«. Hundredvis af rasende protestanter, hjemmelavede barrikader og knippelsvingende politi fylder gadebilledet ude foran stadion. Mens de protesterende mennesker forsøger at stoppe en politivogn, får de en tur med kniplerne. Politiet flår barrikaderne fra hinanden, og vognen får endelig lov til at slippe væk. Det lyder måske som scener fra det arabiske forår eller engelsk fodbold i de hooligan-plagede 70›ere, men vi befinder os i Manchester i 2005, da Glazerfamilien besøger Old Trafford for første gang, efter de har købt klubben. Tre Glazer-brødre befandt sig i den politivogn, der slap væk. Fans afskyr pengetænkende amerikanere Manchester United er historien om en dundrende succes de sidste tyve år, men også historien om en klub, hvor fans og ejere ikke er på talefod. Bogstavelig talt. Dialogen mellem klubben og diverse fanorganisationer har således ligget brak siden Glazer-familiens overtagelse i 2005. Det er en af grundene til, at de amerikanske ejere har mødt meget modstand, siden de erhvervede sig et af fodboldens største brands - både før, under og efter salget. Men Glazer-familien er hverken de første eller sidste udenlandske ejere, der køber sig ind i europæisk

36

KONTRAMAGAZINE

fodbold, og så kan det måske alligevel undre, hvor de voldsomme fanreaktioner kommer fra. Det er der dog en naturlig forklaring på. Casper Heiselberg, som driver siden oldtrafford.dk og har stort kendskab til Manchester United, mener, at der især er én vigtig forskel på Glazers og visse andre udenlandske ejere. »Alle overtagelser af fodboldklubber er unikke, men forskellen er, at Glazer-familien har købt Manchester United for at tjene penge til dem selv, hvorimod Abramovich eksempelvis har smidt en masse penge i Chelsea.« 4,4 mia. i gæld I 2005 protesterede fansene, fordi de frygtede, at de nye ejere ville betyde gæld og dårligere forhold for selvsamme fans. I 2013 er deres frygt blevet gjort til virkelighed. Klubben er lige nu ved at betale af på en gæld, der på sit højeste oversteg 500 mio. pund eller knap 4,4 mia. kroner. Redaktøren på Red News, som er Manchester Uniteds ældste fanzine, Barney Chilton, er fortsat meget forbavset over størrelsen på klubbens gæld. »Selv i denne glorværdige periode ser vi stadig en gæld på over 300 mio. pund, og i alt skal der betales over 500 mio. – en halv milliard, det er så svimlende, det forbavser mig stadig – på en meningsløs gæld, som vi ikke havde før«, lyder det fra Chilton.


Låne for at købe Før Glazer-familien købte Manchester United, var klubben mere eller mindre gældfri. Men familien var nødt til at låne penge for at finansiere sit køb, og de penge førte man så over i klubben. Når man skal betale 4,4 mia. kroner af i gæld og renter, skal pengene komme et sted fra. Det har fået mange i det lokale miljø til at pege på, at klubben kunne have ageret endnu mere på transfermarkedet, hvis ikke der lige var en gæld at betale af på. Én af dem er Duncan Draso. Han er direktør i den uafhængige fanorganisation Manchester United Supporters Trust.

»Det ville være forbløffende, hvis man kunne tage mere end 500 mio. pund ud af en klub, uden at det har nogen indflydelse på transfers og løn. Det er måske kun fanejede og storforbrugende Barcelona, der har præsteret bedre end os, men i det lange løb afhænger succes af de penge, man bruger på spillere«, siger Drasdo. Det er dog ikke kun gæld og manglende investeringer, fansene er trætte af. Ejerne bliver også tit beskyldt for at være ligeglade med klubbens fans. »De har ikke noget forhold til hverken Manchester United eller fansene, og de ønsker

Sir Alex Ferguson kan naturligvis tilskrives den største andel i Manchester Uniteds succes Foto: Andrea Sartorati

KONTRAMAGAZINE

37


ikke at have det. De er med blot for at tjene penge på fansenes og klubbens bekostning, og det har kostet fansene meget. Billetpriserne er steget over 50 %, siden Glazers kom til«, forklarer Casper Heiselberg. Ferguson betyder alt De seneste otte år har Manchester United dog også vundet et hav af titler, men den ros skal nærmest ene og alene tilfalde Sir Alex Ferguson, siger Casper Heiselberg, Duncan Drasdo og Barney Chilton samstemmende, mens sidstnævnte uddyber: »Se bare, hvad de 500 mio. pund

38

KONTRAMAGAZINE

kunne gøre på transfermarkedet, hvis de ikke var forsvundet ud af klubben. Fergie har gjort et fantastisk arbejde. Hvad vi er, skyldes ham, ikke dem«, siger han med hentydning til ejerne. Alle tre udtrykker desuden frygt for den dag, hvor den gamle, alfaderlige skotte stopper som manager. Der kan nemlig ske store forandringer, når en klub skifter på trænerbænken. »Hvem ved, hvad der sker, når Fergie stopper? En ny manager vil måske bringe sine egne idéer og nye spillere ind, men det koster penge. Hvis vi fortsætter med at bruge færre


Billetpriserne på Old Trafford er steget med 50 % siden klubben blev overtaget af Glazer-familien Foto: André Zahn

penge end de nærmeste rivaler, frygter jeg, at klubben vil miste meget sportslig kvalitet, når Fergie trækker sig«, lyder det fra Duncan Drasdo. Dygtige forretningsfolk Når alt er skrevet og sagt om de amerikanske ejere og deres upopulære tilgang til fodbold, er det hele dog ikke negativt. Set fra et forretningssynspunkt har de udviklet Manchester Uniteds brand og sætter næsten hvert år nye rekorder for omsætningen. »De har været dygtige forretningsfolk. Det er lykkedes dem at geare klubben økonomisk,

men romantikken er helt væk. Der er ikke meget arbejderklub over det længere«, lyder det fra Heiselberg, der kan savne nogle af den gamle kultur omkring klubben. Hans pointe bakkes på af Drasdo. »De har i hvert fald strømlinet forretningen og skåret ned på nogle omkostninger. Desuden er sponsorindtægterne steget meget som følge af nogle store nye aftaler. Men spørgsmålet er, om man ikke kunne få et eksternt konsulentfirma til at skabe samme resultater«, siger han spørgende og fortsætter: »Mange bliver må-

KONTRAMAGAZINE

39


ske også overraskede over, at Bayern München har større kommercielle indtægter, selvom de har en mindre global fanbase. Det siger mig, at man får mere ud af at sponsorere en fanejet klub, hvor fansene føler større samhørighed med sponsorerne«.

»Der er allerede tomme sæder til kampe i denne sæson, men priserne forbliver oppe, og ejerne kan og ville ikke altid være sikre på udsolgt. De burde være forsigtige. Og det håber jeg, de vil være. Men forsigtighed er noget, jeg tvivler på, Glazers har sparet op i deres sparegrise«.

En usikker fremtid Vreden overfor ejerne er gået både op og ned siden overtagelsen, og lige nu ser man ikke så markante og iøjnefaldende protester som i 2005 og 2010. Derfor kan det også være svært at spå om, hvordan forholdet mellem klub og fans udvikler sig fremover. Den anerkendte finansrådgiver og Unitedblogger Andy Green har fornyelig fremført, at klubben kan blive tæt på gældfri inden for en overskuelig årrække, hvis de nuværende økonomiske udsigter holder stik. Spørgsmålet er så, hvad det kommer til at betyde for billetpriser og fansenes mulighed for indflydelse på klubben. »Jeg tror ikke, det vil ændre noget i forhold til billetpriserne. Vi får måske en lidt mere åben dialog mellem fansene og klubben at se, men kun hvis de føler, de kan tjene flere penge på det«, spår Drasdo, som netop arbejder for mere fanindflydelse, som man eksempelvis ser i Tyskland. Der er heller ikke meget positivitet at spore hos Barney Chilton. Han forudser, at Alex Fergusons afsked og en mulig sportslig nedtur, i samspil med den globale krise, kan komme til at koste dyrt.

40

KONTRAMAGAZINE

Foto: Sunny Ripert


SKRIV FOR KONTRA! Sidder du med en god idé til indhold, der passer ind i Kontras univers? Du skal ikke tøve med at henvende dig, hvis du har lyst til at bidrage. Projektet drives af frivillige og hvis du kan formulere dig, tage billeder, lave grafik eller noget helt fjerde, så er vi meget åbne og vil gerne høre fra dig. Skriv til os hvis du har lyst til at bidrage. KONTRA@KONTRAMAG.DK KONTRAMAGAZINE


UDENLANDSKE PENGEMÆND KIGGER MOD CHAMPIONSHIP 42

KONTRAMAGAZINE


TEKST: TOBIAS MATTHIESEN

KONTRAMAGAZINE

43


Omtrent hver anden klub i den næstbedste engelske række er på udenlandske hænder. I takt med at økonomien i Premier League vokser, bliver det næstbedste lag af klubber i stigende grad populære for udenlandske investorer, som søger en billigere indgang til Premier Leagues skattekammer Premier League er fodboldens epicenter, og i takt med at russiske oligarker, arabiske oliesheiker og amerikanske sportsgiganter flokkes om de relativt få klubber i ligaen, er pengene vokset, og prismærkerne på PL-klubberne har nået nye højder. Derfor ser man, at landets næstbedste række tiltrækker sig stor opmærksomhed blandt de fodboldinteresserede investorer. »I takt med at Premier League-klubber bliver endnu dyrere som købsmål, stiger Championship-klubbernes attraktivitet over for nye og ofte udenlandske investorer«, konstaterer League Managers Association i en nylig rapport. Fodboldekspert på Kanal 6, Mikkel Bischoff, som har en fortid i netop Championship, genkender billedet af, at de engelske klubber i den næsthøjeste række er blevet attraktive for udlændinge. »Der er mange, som gerne vil gøre en god handel, fordi det er for dyrt at gå ind og tage over i Premier League, så i stedet kigger

44

KONTRAMAGAZINE

man mod de større klubber i Championship som investeringsobjekter. Om udviklingen vil fortsætte, afhænger af, hvor meget succes de nuværende får. Hvis man kan se, at der er nogle som er lykkedes med at tjene nogle penge, så tror jeg, at vi vil se flere udenlandske ejerskaber«, fortæller han. Gyldne frugter i Premier League I dag er 11 ud af 24 klubber i Championship på udenlandske hænder. Senest blev Leeds United i december 2012 opkøbt af et finanshus fra de arabiske emirater, GFH Capital. »Det er en langsigtet investering, som handler om at tilføre klubben penge med intentionen om at vende tilbage til Premier League og høste de frugter, som ligaen tilbyder«, udtalte en talsmand for investeringsfonden umiddelbart efter købet. Og oprykningens frugter er til at tage og føle på. Ifølge en Deloitte-rapport fra 2010 er oprykningen en lille milliard kroner værd, primært i form af stigende tv-indtægter, stigende entréindtægter og salg af merchandise. »Oprykningen tilbyder en potentiel engangsmulighed for at styrke fundamentet under en klub


flere år frem ved fornuftige investeringer i den langsigtet organisation og muligheden for at købe nye spillere ind« fortalte Paul Rawnsley fra Deloitte i forbindelse med offentliggørelsen. Efter Sky Sports og BT Group i sommeren 2012 købte tv-rettighederne til Premier Leauge for et rekordhøjt beløb (28 mia. kr. over tre år) bekræfter Deloitte, at gevinsten i dag er blevet endnu større. Stigende konkurrence om de få pladser Tror man som investor, at man kan snige sig ind af bagindgangen til Premier League uden de store omkostninger, tager man ganske givet fejl. Championship har nemlig udviklet sig til en stærk og konkurrencepræget. »Jeg synes, at niveauet er steget i Championship, og afstanden op til Premier Leauge er helt klar blevet formindsket. Man kan se det på, at mange af de hold, der rykker op, klarer sig rigtig godt i Premier League, mens mange af de hold, som rykker ned, ikke automatisk rykker op igen, som man så det for nogle år siden«, fortæller Mikkel Bischoff. Kigger man på nedrykkerne til Championship i 2012 (Blackburn, Bolton og Wolverhampton) kæmper de alle i den nederste halvdel og kan allerede nu godt opgive drømmen om at komme op igen med det samme. I Premier League hænger særligt to af oprykkerne godt fast, nemlig West Ham United og Southampton, mens Reading er under stregen. At springet mellem Premier League og Championship er blevet mindre understøttes af statistiske undersøgelser. En analyse fra Prozone viser, at oprykkerne i Premier League vandt 28 pct. af sine kampe i 2011/2012 mod 24,6 pct. i 2008/2009. Set fra den anden side

KONTRAMAGAZINE

45


tabte de i 2011/2012 41,3 pct. af kampene, mens de i 2008/2009 tabte 50,9 pct. af kampene. Penge er ingen garanti for succes Opkøb af udenlandske rigmænd er dog langt fra en garanti for succes som Championship-hold. »De nye ejere har ikke altid erfaring med at drive en engelsk fodboldklub med alle de unikke udfordringer, det indebærer; stort mediepres, involverede og passionerede fans, udfordrende finanser og ingen klar opskrift på succes«, konkluderer League Managers Association. PL-nedrykkerne fra Blackburn er i dag skrækeksemplet på udenlandsk ejerskab. Klubben blev for 2,5 år siden opkøbt af en indisk rigmandsfamilie - siden er Blackburn rykket ud af Premier League, tusindvis af tilskuere udebliver i protest og managersædet er blevet en svingdør. Ser man på de økonomiske nøgletal hos størstedelen af Championship-klubberne, er sporene for den blodige kamp om oprykning til Premier League store.

46

KONTRAMAGAZINE

Næsten alle klubber kører årligt med store tocifrede millionunderskud. I fodboldverdenen er der således også delte meninger om, hvorvidt det er positivt eller negativt, at engelske klubber i dag i høj grad kommer under udenlandsk ejerskab. »Jeg har en lidt blandet holdning til det. Hvis det er nogle, som kommer ind med et perspektiv og driver klubben fornuftigt, og kvaliteten bliver højnet, så er det en god ting. Men hvis det går ud over den sunde, brede fodboldklub, så synes jeg det er forfærdeligt, i forhold til de mange fans og følelser, som er indblandet i engelsk fodbold«, fortæller Bischoff. En ubekendt faktor, som forventes at skabe problemer for visse af de særligt urentable Championship-klubber, er indførslen af Financial Fairplay, som sætter begrænsninger på, hvor stort et underskud klubberne må køre med. Det er endnu uvist, hvordan det helt præcist kommer til at ramme klubberne.


Stillingen i Championsship* (klubber markeret med fed er under udenlandsk ejerskab): 1

Cardiff

37

23

6

8

60-38

75

2

Hull

38

21

5

12

55-45

68

3

Watford

38

20

6

12

72-48

66

4

Crystal Palace

38

18

11

9

67-49

65

5

Nottingham Forest

38

16

12

10

56-48

60

6

Leicester

38

17

8

13

59-34

59

7

Brighton

38

15

14

9

54-38

59

8

Bolton

38

14

12

12

55-50

54

9

Middlesbrough

38

17

3

18

55-58

54

10

Leeds

38

14

10

14

49-54

52

11

Burnley

38

13

10

15

50-51

49

12

Birmingham

38

12

13

13

50-59

49

13

Derby

38

12

12

14

54-54

48

14

Charlton

38

12

11

15

46-52

47

15

Millwall

36

13

8

15

46-52

47

16

HuddersďŹ eld

38

12

11

15

40-64

47

17

Blackpool

38

11

13

14

53-52

46

18

Blackburn

37

11

13

13

45-48

46

19

Ipswich

38

12

10

16

36-55

46

20

Barnsley

37

12

8

17

47-58

44

21

ShefďŹ eld W

37

12

7

18

41-52

43

22

Peterborough

38

12

6

20

55-64

42

23

Wolverhampton

38

11

9

18

45-54

42

24

Bristol City

38

11

6

21

54-67

39

* Stilling forud for weekenden 29/30/31. marts.

KONTRAMAGAZINE

47


TRE BUD PÅ »LEDIGE« KLUBBER FOR UDENLANDSKE RIGMÆND: Bolton Wanderers: Hvad taler for: Bestyrelsesformand Phil Gartside har ikke afvist, at Bolton kan blive solgt til udenlandske investorer, hvis de rette mennesker med de rette midler melder sig. Bolton har spillet med i Englands bedste række hele 73 gange, siden klubben blev stiftet i 1874. Senest havde Bolton stor succes i midten af nullerne, hvor man spillede UEFA-cup i både 2005/2006 og 2007/2008. I dag råder klubben stadig over en god trup, så med lidt held og en pose guld at købe ind for, kan klubben måske nå Premier League igen. Hvad taler imod: Bolton er i høj grad en urentabel forretning. I sæsonen 2011/2012, hvor man stadig spillede Premier League, endte klubben i et massivt minus (22,1. mio pund før skat) og byggede således endnu mere på den i forvejen enorme gæld (136,5 mio. pund). En ny ejer skal altså være klar til at investere en massiv bunke penge for at vende klubben.

Brighton & Hove Albion F.C. Hvad taler for: Med den tidligere uruguayanske landsholdsspiller Gus Poyet som manager, har Brighton overrasket de fleste og vundet en League 1-titel og fået en rigtig god start i Championship. I 2011 indviede klubben sit nye stadion, Falmer Stadium, som nu allerede er ved at blive udbygget, så det ved starten af næste sæson kan mønstre 30.750 pladser. I dag har Brigthon faktisk det højeste gennemsnitlige tilskuertal i Championship, nemlig 25705 tilskuere. Playoff-pladserne er inden for rækkevidde i denne sæson. Hvad taler imod: Brighton har ikke en historik, der antyder, at de bør være blandt de bedste engelske hold. I 1997 var de sågar ved at ryge helt ud af det engelske Football League-system, og klubben lå i ruiner rent økonomisk. Tegnebogen skrumper stadig, i sæsonen 2011/2012 måtte man notere et tab på omkring 8 mio. pund. Klubbens ejer, den 43-årige pokerspiller Tony Bloom er dog en livslang fan af Brighton, så der skal formentlig en del til, før han vil sælge klubben.

48

KONTRAMAGAZINE


Middlesbrough F.C. Hvad taler for: Den nuværende ejer Steve Gibson har for alvor gravet dybt i sine lommer for at finansiere sit ejerskab. I skrivende stund er han nødt til at pumpe godt 1 mio. pund i klubben hver måned for at holde den kørende. Derfor er det ikke utænkeligt, at han må overveje en exit-strategi. Middlesbrough er kendt for at høre til i toppen af det engelske ligasystem. I 2009 rykkede man ud af PL efter 11 år i træk i den bedste række. Med et stadion til 35.000 tilskuere og en kompetent trup ser man i det nordøstlige England »Boro« som en PL-klub. Hvad taler imod: Igen er det svært at forsvare en investering i Middlesbrough ud fra økonomiske motiver. Klubben er en syg patient, som er dybt afhængig af hjælp udefra. I 2011/12-sæsonen sluttede man med et tab på 13,5 mio. pund på bundlinjen.

KONTRAMAGAZINE

49


FANKULTUR

BRØNSHØJS BERUSEDE ANTIFASCISTER I udkanten af det københavnske Nordvestkvarter huserer en gruppering, som på utraditionel vis viser støtte til Brønshøj Boldklub. Kontra har talt med en repræsentant fra Brønshøj Drunken Army og undersøgt, hvordan fankultur ikke altid behøver tage udgangspunkt i selve sporten.

TEKST:JEPPE VIERØ FOTO: DIVERSE

50

KONTRAMAGAZINE

FANKULTUR


Foto: Ulrik Jarner

FANKULTUR

KONTRAMAGAZINE

51


M

ed St. Pauli som et af de mest kendte eksempler er der klubber, hvis fans ikke blot deler passionen for en klub, men også en bestemt politisk ideologi. Man fornærmer næppe nogle, hvis man påstår, at St. Pauli er mere kendt for sine dedikerede anti-fascistiske fans end for sine sportslige præstationer. Livorno, der til daglig kæmper en brav kamp for oprykning fra den italienske Serie B, er kendt for sine fans’ kommunistiske tendenser, hvorimod der blandt Lazios ultras er en udbredt sympati for visse fascistiske idealer. Fanfavoritten Paolo di Canio blev af dele af Rom-klubbens tilhængere elsket, ikke på trods af, men på grund af sine romerhilsener.

52

KONTRAMAGAZINE

FANKULTUR

Herhjemme er politiske fangrupperinger ikke en lige så central del af fodbolden som i f.eks. Italien, men der er eksempler på klubber, der har mindre og vel at mærke uofficielle fangrupper med klare politiske orienteringer. Den højreekstreme AGF-gruppe White Pride er formentlig det mest berømte og berygtede eksempel på en sådan, men også i det nordvestlige København kan man finde en fanbase med tydelige ideologiske præferencer. Brønshøj Boldklubs officielle fanklub hedder ’Hvepsene’, men de har de seneste par år fået selskab af den uofficielle og relativt nystiftede fanfraktion ’Brønshøj Drunken Army’ (BDA), hvis medlemmer i høj grad hører til på den yderste politiske venstrefløj.


Øl, tifos og antifascisme Selvom Drunken Army er en betydeligt mindre organisation end deres officielle søsterklub, er de blevet kendte på den danske fodboldscene siden stiftelsen i 2008. Der er ikke opstået noget modsætningsforhold mellem de ”officielle” hvepse og de uofficielle, som eksisterer i fredelig sameksistens, fortæller Jeppe fra den uofficielle fangruppe. »Vi har et rigtigt fint forhold til klubben og til de officielle supportere, Hvepsene. Vi plejer at drikke øl sammen i klubhuset efter hjemmekampene. Vi har også lavet et par tifos sammen, bl.a. dette kæmpebanner fra efteråret 2011, som var til en hjemmekamp mod lokalrivalerne fra

AB. Teksten, ’Nu kan vi snart se jer, men vi kan stadig ikke høre jer’ henviser til vores lysanlæg i TIngbjerg, som netop var blevet besluttet af kommunen, og som blev indviet i efteråret 2012«. Drunken Armys medlemmer er primært fra Nordvest, Nørrebro og Brønshøj, altså området omkring klubbens hjemmebane – i folkemunde kaldet Tingbjerg Ground – og en relativt stor del af deres fanskare er af anden etnisk baggrund end dansk. Et af de grundlæggende principper i organisationen er deres erklærede antifascisme og afstandtagen til racistiske og højreekstreme tilråb på stadion – som deres Facebookside proklamerer: ’All Colours Are Beautiful’. Det er ikke tilfældigt, at lige Brønshøj Boldklub har fået en fangruppe som Drunken Army – klubben er kendt for sin arbejderbaggrund, de lokale fans afspejler dette forhold og den opbakning klubben nyder blandt folk fra Nørrebro og Nordvest er et glimrende eksempel på den tiltrækningskraft Brønshøj BK og BDA har på folk med de samme sympatier, idealer og ideologier som den fem år gamle fanfraktion. Jeppe ser da heller Drunken Armys venstreorienterede værdigrundlag som noget, der adskiller dem fra resten af klubbens fans. »Brønshøj Boldklub er en gammel arbejderklub, og langt de fleste på Tingbjerg Ground stemmer til venstre for midten. Det gælder helt klart også Drunken Army,« lyder det fra BDA-manden.

Foto: Brønshøj Boldklub FANKULTUR

KONTRAMAGAZINE

53


Hætteklædte gæster Som alt andet med et politisk islæt, møder Brønshøj Drunken Army dog ikke kun støtte og opbakning, men også kritik og modstand. Kombinationen af et politisk standpunkt og en fodboldmæssig dedikation giver medlemmerne af foreningen et naturligt modsætningsforhold til både rivaliserende klubbers fans og til folk på den yderste højrefløj. I november 2010 spillede oprykkerne fra Brønshøj en hjemmekamp mod nyligt nedrykkede AGF, og det kom undervejs til sammenstød mellem dele af tilskuerne. Efterfølgende blev det som altid heftigt diskuteret, hvem der startede optøjerne og var skyld i den uheldige episode. Det førte blandt andet til beskyldninger om, at Drunken Army primært bestod af hætteklædte uromagere fra området omkring Ungdomshuset på Dortheavej. Det billede kan Jeppe på ingen måde genkende. »Det er en misforståelse. De fleste fra Drunken Army er også noget ældre end de 25«, siger han med reference til Ungdomshusets brugeres noget lavere gennemsnitsalder. Han er dog ikke bleg for at indrømme, at mange af medlemmerne kommer forbi Dortheavej af og til. »Hovedparten af os bor på Nørrebro og i Nordvest, så en del af os kommer da i Ungdomshuset i ny og næ«. Hvad gælder kampen mod AGF, tager Brønshøj Drunken Army afstand fra urolighederne og afviser at have været en del af dem. På visse af de efterhånden utallige fodboldfora rundt omkring på internettet, blev det da også fremhæ-

54

KONTRAMAGAZINE

FANKULTUR

vet, at de egentlige provokatører og uromagere den dag var folk udefra, der var mødt op på Tingbjerg Ground med henblik på at skabe problemer, ikke så meget pga. deres forkærlighed for Brønshøj BK, men i langt højere grad grundet White Prides ry som en fangruppe med højreekstreme tendenser. »Drunken Army var ikke impliceret i den omtalte episode. Generelt bryder vi os ikke om racisme på Tingbjerg Ground. Men vi bryder os heller ikke om vold«, siger Jeppe, adspurgt til begivenhederne i 2010. Brønshøj BK imponerede for alvor i NordicBet-ligaen i efterårssæsonen, og det betyder, at de i dag er en del af den tætte topstrid i 1. division. Det kan altså ikke udelukkes, at den traditionelle arbejderklub næste år skal spille med i Danmarks bedste række. Drunken Army er en af få danske fangrupper med et politisk omdrejningspunkt, men siden stiftelsen i 2008 er de blevet en essentiel del af Brønshøj BK. De har også mere end 400 fans på Facebook, men som de selv skriver på deres side: »Medlem er noget, man bliver på stadion«.

Medlemmet af Brønshøj Drunken Army går i artiklen blot under navnet Jeppe, hans fulde navn er kendt af redaktionen.


Foto: Ulrik Jarner

FANKULTUR

KONTRAMAGAZINE

55


I denne måned tilegner vi en plads til håndboldspiller Kasper Søndergaard. På Twitter fik han månedens største grin frem hos os med sin parodi på Osama Akharraz’ ’jegføler-mig-ikke-værdsat’-tweet.

Dette er Kontras kærlighedsside. Her vil være en speciel tak til den eller de, der har bidraget med noget særligt til denne måneds magasin. Alle læsere har en fast plads i redaktionens hjerter, men oppe i hjertet er der dog en ekstra tak til én eller nogle.


Kontra Magazine - NO9 - APRIL