Issuu on Google+

/ NO.6 / JANUAR / 2013 / EN DEL AF

HVAD SKAL DER TIL FOR AT BLIVE EKSPERT?

SUCCESER BANER VEJ FOR DANSKERE I UDLANDET HVAD ER DET HELT PRÆCIST, DORTMUND GØR SÅ RIGTIGT? PÅ JOB MED EN GREENKEEPER TALENTUDVIKLING GÅR DIGITALT


Støt det danske fodboldprojekt

Nakuru AllStars

Køb en målaktie for kun 200 DKK på www.nakuruallstars.com/maalaktie Vi trækker lod om en AllStars-trøje for hvert 10. mål førsteholdet scorer. Det er tilladt at have så mange aktier man vil, og aktier kan købes igennem hele sæsonen. Pengene går ubeskåret til vores arbejde i AllStars, der blandt andet sikrer udstyr til vores seks hold, der tæller spillere fra 8 år op til senior, samt skolegang til de dårligst stillede.


REDAKTØR

LASSE FROM JONASSEN LASSE @ KONTRAMAG.DK

JOURNALIST TOBIAS MATTHIESEN

TOBIAS @ KONTRAMAG.DK

@LASSEFROM

@TOBIMATTHIESEN

GRAFIKER

GRAFIKER

NICO DORFER

NICO @ KONTRAMAG.DK

@NDORFER

SEBASTIAN MADS BONSING SEBASTIAN @ KONTRAMAG.DK

@ SEB_BONSING

SKRIBENTER

ANDERS DEHN @ANDERS_DEHN JESPER FRANDSEN @FRANDSEN500

KONTRAMAGAZINE


18

10

INDHOLD KONTRAMAGAZINE

4

KONTRAMAGAZINE

36


56

10 18 36 42 56

42

SUCCESER BANER VEJ FOR DANSKERE I UDLANDET I lande som Sverige og Holland ser man flere trænere, der tjener til dagen og vejen i udlandet. Men hvorfor ser vi ikke flere danske trænere uden for landets grænser? Og hvordan er forholdene som træner derude? EKSPERTBRUG I DEN DANSKE FODBOLDDÆKNING De samme få eksperter udtaler sig altid, og journalisterne fungerer som formidlere, kommentatorer og eksperter på samme tid. Sådan lyder kritikken i dag. Kontra satte tre sportsredaktører i stævne. HVAD ER DET, DORTMUND GØR SÅ RIGTIGT? Bevægelig offensiv, som ofte vender med bolden frem i banen, skarpe afslutninger og et aggresivt genpres. P-licenstræner Kasper Kurland er gået i dybden med, hvad det konkret er, Dortmund gør så godt! PÅ JOB MED EN GREENKEEPER Græs er selve præmissen for det, vi alle elsker. Kontra tog med på job med PARKENs afgående greenkeeper, Chris Hauge, for at se det kæmpe stykke arbejde, som ligger bag en topprofessionel grønsvær. TALENTUDVIKLING GÅR DIGITALT Klubber bruger mange ressourcer på talentudvikling, men alligevel går en stor del af klubbernes talentinformationer tabt. Ny digital løsning skal modvirke det og hive talentudvikling op på etKONTRAMAGAZINE nyt plan.

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE

5


REDAKTØREN Kære læsere,

KONTRA MAGAZINE ER NU PÅ BOLD.DK! Det betyder, at det med stor sandsynlighed er første gang du læser i magasinet. Derfor vil jeg gerne byde velkommen indenfor i et fodboldunivers, der forsøger at komme i dybden med nogle af de emner, som andre medier enten ikke har tid til eller overser. Har du en oprigtig passion for fodbold og savner noget mere, så prøver vi at give dig det. Siden august har Kontra-projektet kørt på frivillig basis og forsøgt sig med forskellige tiltag. Men hvis du kigger tilbage og tænker, der mangler en rød

6

KONTRAMAGAZINE

REDAKTØREN

tråd i indholdet, så er det faktisk også meningen. Vi vil prøve at være åbne for alt og det afspejler denne måneds magasin da også. Eksempelvis fik vi et input udefra, da en nyuddannet journalist uopfordret spurgte, om man ikke burde undersøge fodboldeksperternes rolle i det danske mediebillede. Det kom der tre spændende interviews ud af, som du bør læse, hvis du også nogle gange sidder og tænker over, hvad det egentlig kræver at blive ekspert og hvordan de vælges og evalueres. De mange uopfordrede henvendelser betyder også, at vi ikke altid kan


forudsige indholdet. Også en træner fik lyst til at bidrage med en særdeles interessant taktisk og teknisk analyse af Dortmund og for en fodboldpassionist, er Kasper Kurlands analyse virkelig noget, du bør kigge nærmere på.

Resten af magasinet kan du selv kigge rundt i og læse. Om du gør det på computer eller downloader det til iPad eller telefon er dit eget valg. Vi håber blot på, at vi får lov at blive en fast del af din fodboldhverdag.

Et nyt og fast element i magasinet er også det, vi kalder fankultur. Hver måned kan du læse vidt forskellige eksempler på nogle unikke fodboldfans eller fanprojekter, som på hver deres måde er drevet af fodbold i et foretagende. Her i januar kan du møde Casper Heiselberg, der i ti år har drevet websitet oldtrafford.dk.

Vores indhold er skrevet til fodboldpassionister af fodboldpassionister.

Go´ fornøjelse, Lasse From

REDAKTØREN

KONTRAMAGAZINE

7


PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid. Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

Lasse From: …at forårets første kampe i Champions League får mig til at aflyse alle andre aftaler på kampdagene. Hold nu op hvor jeg glæder mig til at se styrkeforholdene mellem Europas største klubber.

Zak Egholm: …at det ikke er nok at have været profil og kaptajn på et stærkt U21-landshold, at have en flot ungdomslandsholdskarriere i bagagen og desuden have været sit klubholds bedste mand og topscorer i et vanskeligt efterår for at blive udtaget til ligalandsholdet.

Mette Cornelius: …på den rigtigt stivfrosne måde, at fodbold i Danmark lige omkring december måned ikke er en fest at være sidelinjereporter til.

Thomas Lund Hansen: …at jeg hellere vil komme for sent til min mors begravelse, end misse et opgør mellem Manchester United og Manchester City. En rekord blev brudt. Et fejlagtigt underkendt mål. Et herligt comeback. Scoring i overtiden. Kast med mønter fra tribunen. En baneløber. Og undskyld mor.

8

KONTRAMAGAZINE

PANELET

Morten Crone: ...at man ikke skal tage med til fødslen, hvis man vil beholde sin plads i Manchester Uniteds mål.

Niels Christian Frederiksen: ...at Kasper Hjulmand retorisk minder mere om José Mourinho end om sit store forbillede, Pep Guardiola. Man skal således lede længe efter en mere vrissen mand end cheftræneren fra FC Nordsjælland, da det ellers velfriserede danske pressekorps tillod sig at påpege, at der vel egentlig ikke var så meget tiqui-taca over Hjulmands udvalgte i CL.


JEG HAR LÆRT... Andreas Kraul: …at man i foråret nok skal kigge mod bunden for at finde ægte spænding i Superligaen. Det kan til gengæld også blive en rigtig ubehagelig gyser. Derudover lærte jeg, at man på Stamford Bridge i London stadigvæk kan finde ud af at servere en solid ’prawn cocktail’ for pressen.

Gisle Thorsen: …at man som Superliga-træner også kan blive forført af det, der er smukt for øjet. Nicolai Jørgensen scorede flere flotte mål for FCK, men efterårets profil var han altså ikke. Den pris burde være tilfaldet Andreas Cornelius. End of story.

Michael Qureshi: …hvordan José Mourinho spiller spillet på den hårde måde. Han gav sin præsident den ultimative fuckfinger, da han satte anfører og klubikon Iker Casillas på bænken.

Martin Davidsen: …at danske fodboldfans ikke er klar til fodbold i december. December-kampene i Superligaen trak meget få tilskuere, og kampprogrammet bør nytænkes.

Kian Fonoudi: …at Mario Balotellis udvikling er gået fuldstændig i stå, og at han selv på sine bedste dage ikke er en top fire klub i England værdig. ”›Men han har jo ikke noget tøj på, råbte det lille barn.›› Der går ikke lang tid før hele folket råber det om Mario.

PANELET

KONTRAMAGAZINE

9


I Sverige har de dem, og i Holland har de dem i stor stil. Nej, der er ikke tale om mærkelige sprog, men derimod trænere, der tjener til dagen og vejen i udlandet. Hvorfor ser vi ikke flere danskere derude? Og hvordan er forholdene som træner uden for landets grænser? Kontra tog fat i to trænere med udlandserfaring.

10

KONTRAMAGAZINE


TEKST: ANDERS DEHN FOTO: JOHN CARY, D´ANVILLE DOHA STADIUM, EL GRAFICO

KONTRAMAGAZINE

11


»N

u er vi til landsholdssamling, og mødetiden var kl. 12. Det er en time siden, og der er stadig nogle spillere, der ikke er her endnu.«

»

Så snart noget ikke lige gik efter hans hoved, så røg man ud,« lyder det fra Søndergaard, der nåede at være ansat hos både Austria Salzburg, Austria Wien,

»

Dernede er det mere Ordene er Kim Poulsens. Den kæft, trit og retning. Der har tidligere Viborg-, Horsens- og Vejle-træner er en af relativt vi nok en mere blød få danske trænere i udlanledelsesstil i Danmark det. Han er nu landstræner i Tanzania, og det er på mange måder anderledes end at være træner i Danmark. Herhjemme ville Grazer AK og Wacker Tirol mellem 2000 det formentlig ikke passe Morten Olsen og 2009, inden han igen vendte tilbage særlig godt, at spillerne på den måde til Danmark. sløser med mødetiden til landsholdssamlinger. I Afrika er mentaliteten en anden. Da han endelig vendte hjem, var han og familien faktisk indstillede på at blive »Hernede har de ikke samme forhold til i Østrig. Men han fik et tilbud fra Viborg, struktur og planlægning. Det er heller som havde gang i et spændende proikke unormalt, at kampe i den bedste jekt, og det gav mulighed for at komme række ikke starter til den planlagte tid,« tættere på resten af familien og vennefortæller Kim Poulsen om den noget fjerkredsen i Aalborg. ne afrikanske kultur. Lysten til eventyr Selvom vi i Danmark ikke har den store tradition for at sende trænere ud, er Kim Poulsen dog ikke ene om det. En anden, der har prøvet det på egen krop, er SønderjyskE-træner Lars Søndergaard. Han var ni år i østrigsk fodbold, og selvom kulturen i Alpelandet ligner den danske mere, er der stadig mærkbare forskelle. »Dernede er det mere kæft, trit og retning. Der har vi nok en mere blød ledelsesstil i Danmark. Men også på ejerplan er det anderledes flere steder. I Austria Wien var der for eksempel en stærk mand, en ejer, der dikterede det hele.

12

KONTRAMAGAZINE

På trods af de forskellige udfordringer er de to trænere dog ikke i tvivl om, at deres ophold i udlandet har båret langt mere positivt end negativt med sig. Begge fremhæver den udvikling, man i højere grad kan opnå, når man er langt væk fra de velkendte danske rammer. I Tanzania er der masser af fodboldtalent, men ofte bliver det ikke opdaget, udviklet, passet og plejet. Der er mangel på uddannede trænere, faciliteter og turneringer, som er en forudsætning for at talentet kan blomstre.


Rinus Michels var en pionér i udviklingen af den hollandske Totalfodbold i 60’erne og 70’erne, især takket være Cruyff (tv.). Opfattelsen af hollændere som ambassadører for den type fodbold, har hjulpet mange landsmænd ud over landets grænse.

Selvom afrikansk fodbold ikke har samme vilkår som europæisk, oplever Poulsen dog, som landstræner, at blive en del af en international atmosfære. »Det er krævende, men også mægtig spændende. Det er fedt at stå i spidsen for et mandskab, der spiller VM-kampe og mærke entusiasmen omkring det. Og så udvikler man sig rigtig meget både som menneske og som træner,« fortæller Kim Poulsen om jobbet i det østafrikanske land. Fælles for de to danske fodboldglobetrottere er også, at de allerede inden udrejsen havde lysten til eventyr. Følelsen af gerne at ville prøve noget helt nyt, opleve nye kulturer og frem for alt prøve sig selv af var dominerende. Lars Søndergaard var blevet vant til en leverpostejsfarvet verden i det nordjyske og valgte at tage

til Østrig. »Jeg havde boet næsten hele mit liv i Aalborg, men havde hele tiden den der eventyrlyst. Jeg ville gerne prøve den personlige udfordring. Selv her efter jeg er vendt hjem igen, rykker eventyrlysten stadig i mig somme tider.« Succes avler interesse Lars Søndergaard og Kim Poulsen taler begge varmt om oplevelserne, den kulturelle berigelse og de faglige udfordringer, som de har oplevet uden for Danmarks grænser. Når der er så mange fordele ved at rejse ud, kan det måske undre, at flere ikke gør det. Flere af de lande, vi normalt spejler os i, såsom Holland og Sverige, har fået langt flere trænere ud i verden. I 60’erne grundlagde den store legende Rinus Michels det, vi i dag kender som den hollandske totalfodbold.

KONTRAMAGAZINE

13


En taktisk og fodboldstrategisk revolution, der endte med at danne skole op gennem 70’erne, hvor både det hollandske landshold og flere hollandske klubber dominerede international fodbold. Netop den slags succes kan betyde meget. Det kan medføre, at udlandet får øjnene op for det pågældende land, hvilket dermed skaber en efterspørgsel. Succesen kan også betyde, at man skaber flere - og måske dygtige - trænere. Lidt ligesom Carolines Wozniackis resultater har gjort tennis populært blandt mange unge. Danmarks Sven-Göran kan hedde Kasper Den succes har vi set hos store navne som Leo Benhakker, Johan Cryuff og Guus Hiddink fra Holland, mens svenskerne Sven-Göran Eriksson, Hans Backe og Lars Lagerbäck eksempelvis også har skabt resultater i udlandet de senere år. Og netop det, at de to lande har en tradition for at sende trænerne udenrigs, har stor indflydelse, mener Peter Rudbæk, der er konsulent på DBU›s træneruddannelse.

»

»

Der skal komme en ellers ukendt dansker. Det kunne for eksempel være en Kasper Hjulmand

14

KONTRAMAGAZINE

»Når først én bryder gennem lydmuren, får udlandet øje på nationaliteten. Det giver nogle associationer, og det kan hurtigt blive en selvforstærkende effekt. I Danmark mangler vi måske det gennembrud,« fortæller Rudbæk og leder tankerne hen på den effekt man så, da netop Michels udviklede en ny fodboldmæssig tankegang. Den betragtning er Lars Søndergaard enig i. Danmark mangler en foregangsmand, og her tænker han ikke på Michael Laudrup, som mange andre ellers har nævnt. »Vi mangler vores Sven-Göran Eriksson. Jeg tror ikke, det er nok, hvis Michael Laudrup får succes. Han havde for stort et navn på grund af sin spillerkarriere, så der skal komme en ellers ukendt dansker. Det kunne for eksempel være en Kasper Hjulmand,« gætter han med henvisning til FC Nordsjællands succes i dansk fodbold og potentielt gode europæiske præstationer. Tilfældighedernes spil En udenlandskarriere kommer dog ikke af sig selv. Andre landsmænds resultater og et ønske om eventyr er som regel ikke nok for danske trænere. Nogle gange er fodbold tilfældighedernes spil. Som da Lars Søndergaard eksempelvis som assistent for Hans Backe i AaB kom med, da svenskeren blev tilbudt job i Østrig, og den nuværende SønderjyskE-træner endte med at tilbringe ni år i det traditionsrige fodboldland.


Den svenske toptræner, Sven-Göran Eriksson har – takket være store resultater - haft fornøjelsen af trænerjobs i mange forskellige lande.

KONTRAMAGAZINE

15


»

Agenter for fodboldtrænere vinder dog langsomt

Men hvis man ikke gider vente på, at andre baner vejen for sig, kan man også selv tage affære. Det er nemlig ikke umuligt for den enkelte træner selv at tage den udenlandske tyr ved hornene og ikke bare sidde og vente på opkaldet. »Man skal selvfølgelig have de rette kompetencer. Træneruddannelse og -licens. Men man kan også finde en agent. Man kan mene om agenter, hvad man vil, men fodboldverden er nu engang sådan, at agenter har et netværk, de kan trække på,« foreslår Peter Rudbæk med henvisning til et element i den danske fodboldkultur, der langt fra matcher de udenlandske forhold. Agenter for fodboldtrænere vinder dog langsomt indpas i det danske, og til Radio 24Syvs ’Fodbold FM’ udtalte Kasper Hjulmand selv, at han forventer at se mere til den slags i den nærmeste fremtid herhjemme.

16

KONTRAMAGAZINE

»

Dans med frygten Det med at gøre noget selv kender Kim Poulsen alt til. Han så i sin tid, at Singapore manglede en ungdomslandstræner. Han tog udgangspunkt i sit eget net værk og ringede op til Jan B. Poulsen, som var A-landstræner for den asiatiske mikrostat på daværende tidspunkt. Et modigt træk, der skaffede ham sin første kontrakt i udlandet. »Folk har det med at gå med livrem og seler. Men jeg ser mest på mulighederne i stedet for begrænsningerne. Nogle gange skal man turde danse lidt med frygten, fordi det viser sig, at den ofte er overdrevet,« afslutter Kim Poulsen på billedlig vis.


Lars S��ndergaard:

Kim Poulsen:

1996-1997: AaB (ungdoms-træner)

1987-95: Aarhus Fremad

1997: AaB (halvsæson efter fyring af Per Westergaard)

1996-97: AC Horsens

1998-2000: AaB (assistenttræner) 2000-01: Austria Salzburg (assistenttræner) 2001-03: Austria Salzburg 2004-05: Austria Wien 2006-07: Grazer AK 2007: Wacker Tirol 2008-09: Austria Salzburg (ungdomstræner) 2009-10: Viborg 2011-: SønderjyskE

1997-98: Aarhus Fremad 1998-99: AC Horsens 1999-2001: Viborg 2001-02: Randers Freja 2002-04: Singapores ungdomslandshold 2004-05: Singapore Armed Forces FC 2005-07: Vejle 2007-10: Næstved 2010-11: FC Hjørring 2011-12: Tanzania U21 2012-: Tanzanias A-landshold

KONTRAMAGAZINE

17


TEKST: JESPER FRANDSEN FOTO: DIV. PRESSEFOTOS

18

KONTRAMAGAZINE


Journalister har altid brugt eksperter til at nuancere, skabe indsigt og give professionelle vurderinger, men igennem længere tid har der været en generel debat om brugen af eksperter. Det er de samme få eksperter, der udtaler sig hele tiden, lyder kritikken blandt andet. Og så er der journalisterne. De fungerer efterhånden som formidlere, kommentatorer og eksperter på samme tid. Hvor står fodboldjournalistikken henne i den debat?

Enhver fodboldentusiast ser, læser og hører dagligt tidligere trænere, spillere, agenter og eksperter, der udtaler sig vidt og bredt. Men har det taget overhånd? Og er de ansvarlige redaktører overhovedet bevidste om, hvordan de bruger eksperter, og om hvilken rollefordeling journalister indtager, når de både skal formidle samtidig med, at de kommer med vurderinger?

Kontra har sat sig for at undersøge, om der er noget om snakken. Vi har sat tre redaktører, der på hver deres måde repræsenterer den danske fodboldpresse, i stævne for at finde ud af, hvordan og hvorfor eksperter og journalister bruges i fodbolddækningen.

KONTRAMAGAZINE

19


Joakim Frøsig-Andersen er 40 år gammel og tiltrådte den 1. september som journalistisk chef for DR Sporten.

20

KONTRAMAGAZINE


Hvad kvalificerer en ekspert på DR Sporten? »På DR Sporten har vi en strategi og filosofi som går på, at vi skal have høj faglighed både hos vores journalister og ikke mindst hos vores eksperter. Så en høj faglighed, høj troværdighed og noget erfaring fra egen karriere og det må gerne være relativt aktuelt. Det nytter ikke noget, at man ikke har været træner i ti år. Så man skal gerne have haft fingrene nede i sporten og gerne stadigvæk have fingrene nede i sporten. De ting hænger meget nøje sammen. Det synes jeg også, man kan se på de eksperter, vi har.« Kvalificerer det at have været tidligere træner eller spiller i sig selv til at være ekspert? »Det kvalificerer sig ikke i sig selv, men det er et krav for overhovedet at komme i betragtning til at være ekspert hos os. En passion, kritisk sans, bramfrihed og en begejstring for sporten er noget vi lægger stor vægt på.« Nu bruger I jo selv ofte Jan Kalborg (cheftræner i Hvidovre 1996-1997, red.). Det er jo et stykke tid siden, han har beskæftiget sig med fodbold på højere niveau. Hvordan er han kvalificeret ud fra de kriterier, du lige har nævnt? »Det er et relevant spørgsmål, fordi det er nogle år siden, at Jan Kalborg har haft fingrene nede i topfodbold for alvor. Men det der alligevel kvalificerer ham er, at han følger utroligt godt med. Han har sin daglige gang i klubber og til træ-

ninger. Han færdes stadig i miljøet, og selvom han ikke har en decideret post, har han ikke bevæget sig langt væk fra fodboldmiljøet. Han er nok et af de mest vidende fodboldfolk, jeg har mødt.« Hvordan og hvor ofte foregår der en evaluering af de eksperter og kommentatorer, i benytter? »Det er løbende, men ikke sat i system. Vi arbejder ud fra skæve kalendere, der er meget begivenhedsbårne. Vi snakker meget op til og under begivenheden. Vi evaluerer efter den første kamp og vurderer, om vi fandt det rette snit og balance, og hvad vi eventuelt kan rette til næste kamp.« I har blandt andet Fodboldmagasinet, hvor journalister som fx Andreas Kraul udtaler sig. Hvor opmærksomme er I på den potentielle dobbeltrolle, han får fra at være formidlende journalist til at være meningsdanner? »Ikke bare i podcasten, men også på nettet, i tv og i radioen skal vores kommentatorer holde deres personlige præferencer for et hold eller en spiller ude. Det er klart. Man skal kunne stole på, at de har en viden, og at de kan kommentere tingene nogenlunde objektivt. Men når det så er sagt, så må folk jo også godt have lov til at have personlige holdninger. Det kommer så an på, hvilket forum man optræder i. Når vores journalister eller kommentatorer optræder i andre fora uden for DR-regi, må de gerne give udtryk for deres holdninger. Men når man har sin DR-kasket på, skal man forsøge at være så objektiv som muligt.«

KONTRAMAGAZINE

21


Det kan jo godt være svært for den almindelige seer, læser eller lytter at finde ud af hvilken kasket en journalist eller kommentator har på. Hvordan forsøger I at tydeliggøre den varedeklaration? »Det er en delikat balancegang. Vi bruger eksempelvis af og til Andreas Kraul i Fodboldmagasinet efter aftenkampen, hvor han kommer med sin udlægning af kampen. Der er det hans udlægning som kommentator. Der kan han godt gå ind og sige, at forsvaret ikke fungerede for FCK, og det er hans job at gøre det. Men det er ikke hans job at sige, at Ariel Jacobs skal overveje at finde et andet job.« Er der så stor forskel på, om han foretager en taktisk kampanalyse og så derudover foretager en professionel analyse af en given træners jobmuligheder? »Det handler om troværdighed. I sådan et hypotetisk eksempel ville det ikke være troværdigt, hvis Andreas kommer med en sådan vurdering, fordi han skal være i stand til at følge FCK ugen efter igen uden, at de tænker, at det var ham, der ville have vores træner fyret. Det er en delikat balancegang, men det ligger ikke i hans jobbeskrivelse at komme med sin personlige holdning til fyringer.« Hvis vi går væk fra trænerniveauet, og bruger et spillereksempel i stedet. Hvis han eksempelvis kritiserer Dennis Rommedahl efter en pauver indsats og så efterfølgende i et DR-forum kommer med en vurdering af, at Rommedahl ligner et fejlkøb. Er det så i orden?

22

KONTRAMAGAZINE

»Det kommer selvfølgelig an på situationen. Men der er vi inde i grænseområdet for, hvad man kan sige som kommentator. Men hvis han ud fra en eller flere kampe vurderer, at Dennis Rommedahl ligner et fejlkøb, fordi han ikke passer ind på holdet, så kan han jo godt sige det. Det er vigtigt at have fokus på, fordi jeg synes der rundt omkring er tendenser til, at journalister bliver eksperter. Og når journalister bliver eksperter, så er det dejligt, fordi man kan ringe til en, der vil sige præcis, hvad man vil have ham til. Vi gør det ikke for, at det skal passe ind i en skabelon, hvor vi kan få vores egne til at sige hvad vi ønsker. Vi vil have en professionel, troværdig og faglig vurdering af noget.« Synes du, at der er stigende fremkomst af, at journalister interviewer journalister og at journalister agerer som eksperter, for derefter at agere som journalist igen? »Nej. Jeg synes egentlig, det har været på et niveau i flere år nu. Jeg diskuterede tendensen meget med mine kollegaer på TV2 Sporten, hvor journalister pludselig skulle have en blog. Hvad skriver man så i sin blog? Der var helt klart nogen, der kom til at skrive meget personlige holdninger. Hvis man som journalist i sin blog afslører, at man holder med Vejle Boldklub, og man dagen efter skal ud og dække dem på hjemmebane. Er det så fair? Kan man så dække den kamp objektivt? Så jeg synes egentlig, at diskussionen har været der, og vi er hele tiden opmærksomme på, om vi er troværdige, eller om vi kommer til at overskride de etiske


»

»

Når journalister bliver eksperter, så er det dejligt, fordi man kan ringe til en, der vil sige præcis, hvad man vil have ham til.

grænser. Så jeg synes ikke, det er en stigende tendens, og jeg tror ikke, at mine kollegaer er i tvivl om, hvor grænserne går.« Er det en stigende tendens inden for sports- og fodboldjournalistik, at eksperter udtaler sig på områder, de nødvendigvis ikke er kvalificerede til? »Jeg synes, man skal være utrolig varsom med at bruge eksperter, som udtaler sig om hvad som helst. Det er ofte et tegn på, at de mægtig gerne vil i fjernsynet for at fremme deres egen karriere. Vi er i hvert fald meget varsomme, inden vi ringer til en ekspert. Der er selvfølgelig også gode folk. Troels Troelsen er eksempelvis god. Men der er en tendens til, at man bare smider en mønt i maskinen, og så kan man få et citat, der passer ind i historien. Der kan også være eksperter, der har særinteresser, så man må gerne bruge en smule motivforskning, inden man tager fat i en ekspert.«

»

»

Hvis man som journalist i sin blog afslører, at man holder med Vejle Boldklub, og man dagen efter skal ud og dække dem på hjemmebane. Er det så fair?

KONTRAMAGAZINE

23


Frederik Lauesen har siden 2008 været sportschef på TV2

24

KONTRAMAGAZINE


Hvad kvalificerer en ekspert på TV2 Sporten? »Personen skal have indsigt, han skal gerne have haft en karriere selv og et godt navn. Og så skal man være kommunikativ stærk.« Er et godt navn og en aktiv karriere en kvalifikation i sig selv? »Nej. Eksempelvis var Troels Bech ikke noget kæmpe navn, da vi startede med ham i sin tid. Der var han lige blevet fyret som træner i FC Midtjylland. Men han har udviklet sig til en fantastisk fodboldekspert. Så det er afgørende, at man har et kommunikativt talent for at være holdbar på den lange bane.« Har I betænkeligheder ved at bruge folk, der har et andet hverv i fodboldmiljøet som eksperter? »Jeg vil ikke kalde det betænkeligheder, men man kan sige, at det er en meget lille verden, når man snakker om fodboldeksperter. Derfor er det formentlig ret besværligt at finde en fodboldekspert, som ikke har en interesse et andet sted. Især når det gælder TV2 Sporten, som sender fodbold seks til syv gange om året. Noget andet er, hvis det er en kanal, der har flere rettigheder, hvor man kan fastansætte eksperter. Det er vanskeligere for os, for det giver ingen mening for os at betale dem for hele året, hvis de kun skal arbejde seks gange. Så det er en udfordring for os at finde nogen, der ikke har en interesse et eller andet sted i sporten. Der har vi vurderet med Troels Bech og Flemming Poulsen, at det ikke var et problem, at de var trænere i Silkeborg eller havde en tjans i Randers.

Det er klart, at hvis vi fornemmede af, at en ekspert brugte sin taletid på at tale en af sine egne spillere på landsholdet, så ville vi falde over det.« Hvordan foregår TV2 Sportens proces med forberedelse og evaluering af eksperter? »Vi evaluerer dem løbende. Det er klassisk, at de involverede taler sammen. Det er selvfølgeligt, at Flemming Toft har nær kontakt med sin medkommentator under en slutrunde, inden de sidder i boksen. Hvis det er en studiegæst til Morten Ankerdal, så taler Morten Ankerdal med ham.« Er der en bestemt TV2-profil? »Nej, det synes egentlig ikke der er. Nogle af de værdier vi arbejder med er eksempelvis begejstring. Omvendt skal man heller ikke kamme over. Undervejs opstår der også teams, som eksempelvis Thomas Kristensen og Bent Nyegaard, som nærmest vokser sammen. Den konstellation har vi haft svært ved at få kontinuerligt på plads på fodbold.« Hvad har det af konsekvenser for jeres dækning? »Som sportschef kunne jeg godt tænke mig en virkelighed, hvor vi havde det samme par til at kommentere fodboldlandskampe, hvor de fungerede rigtig godt sammen. Der er jo en grund til, at vi bruger tid og penge på fodboldeksperter – de bidrager til oplevelsen, og det er klart, hvis vi rammer skævt, så får seerne en ringere oplevelse, end hvis vi rammer den lige i røven.«

KONTRAMAGAZINE

25


Ser du TV2 Sporten som værende bagud ift. jeres konkurrenter, fordi I har en begrænset dækning, og derfor ikke kan fastholde jeres eksperter? »Der er ingen tvivl om, at jeg godt kunne tænke mig at have Jan Mølby, Jesper Grønkjær og Preben Elkjær ansat på TV2 Sporten, men jeg er jo også realist. Jeg er godt klar over, at hvis de gerne vil leve af det, så er det nok ikke her, de skal være ansat. Man kan altid drømme, men mit job består ret konkret i at forholde mig til den virkelighed, vi opererer i. Så vi må jo opfinde nogen selv.« Hvad gør I konkret op til en EM-slutrunde for at forberede kommentatorparrene? »På TV2 er det meget op til den enkelte ekspert eller studievært, der skal interagere med dem, når det virkelig gælder til at forberede dem. Man kan sagtens lave kurser, og det er fint, at vi kender hinanden, men det væsentligste er, at de

»

26

KONTRAMAGAZINE

Der er ingen tvivl om, at jeg godt kunne tænke mig at have Jan Mølby, Jesper Grønkjær og Preben Elkjær ansat på TV2 Sporten

»


»

»

Du kan have en fantastisk kommentator og en fantastisk ekspertkommentator, som dybest set har en dårlig kemi, og derfor fungerer de ikke.

fungerer godt med dem, de skal sidde i boksen med eller stå i studiet med. Et element man absolut ikke skal underkende i den sammenhæng er kemien. Du kan have en fantastisk kommentator og en fantastisk ekspertkommentator, som dybest set har en dårlig kemi, og derfor fungerer de ikke.« Hvor opmærksomme er I på de skift mellem at en journalist eller ekspert kan veksle mellem at være formidler og være meningsdanner? »Det synes jeg vi er meget opmærksomme på. For TV2 Sportens vedkommende bruger vi af og til Flemming Toft som iagttager mere end som ekspert inden for fodbold.« Hvad er definitionsforskellen på en iagttager og en ekspert? »Det er måske lidt svært at forklare. Selvfølgelig kunne man godt bruge en ekspert til at analysere hvorfor det går af

»

helvede til i Brøndby. Det er et relevant sportsjournalistisk spørgsmål. Der kan man spørge ude i Brøndby, eller man kan spørge en ekspert. Men for mig er det væsentligste, at man er klædt på til at forholde sig til det, man skal forholde sig til. Man kan eksempelvis ikke være ekspert omkring fodboldlandsholdet, hvis man ikke ved hvad der foregår. Det er et væsentligt, at man er tæt på fodboldlandsholdet, at man følger dem på ture. Det er derfor, vi ofte sender Flemming Toft med på landsholdsture eller ligalandsholdture, selvom det ikke er os, der har kampen. Det er væsentligt for ham, når han skal forholde sig til et eller andet konkret. Er Rommedahls rolle stadigvæk, at han skal tage alle indkastene? Det ville man nødvendigvis ikke kunne se, hvis man ikke var tæt på landsholdet. En journalist skal formidle det, han har hørt, set eller er blevet fortalt, hvorimod en ekspert har bemyndigelse til at udtale sig på egne vegne.«

»

Internettets dominans på hurtige sportsnyheder gør, at jeg i høj grad synes, at alt for mange udtaler sig som eksperter og kommentatorer.

KONTRAMAGAZINE

27


Hvor meget gør I ud af at varedeklarere, hvilken baggrund en ekspert har? »Vi gør muligvis ikke så meget ud af det, når vi ikke har flere eksperter, end vi har. Så er det ret tit nogle, hvor man ikke er i tvivl om, hvem de er. Troels Bech er godt nok træner i OB, men det er vi ikke i tvivl om, at folk godt ved.« Er der kommet øget bevidsthed og bevågenhed over de forskellige balancegange journalister og eksperter skal gebærde sig på i fodboldjournalistikken? »Jeg synes faktisk, der er sket et skred i den negative retning. Internettets dominans på hurtige sportsnyheder gør, at jeg i høj grad synes, at alt for mange udtaler sig som eksperter og kommentatorer. Jeg synes ofte, man kan betvivle, om de reelt set er klædt på til at udtale sig. Det er blevet nemt at forholde sig til et eller andet. Man skal have noget på spil, hvis man skal forholde sig til noget.« Noget på spil? »Det er eksempelvis nemt at forholde sig til Morten Olsen. At sidde og svine ham

28

KONTRAMAGAZINE

og Nicklas Bendtner og alle mulige andre til, hvis man dybest set aldrig kommer ud og er omkring landsholdet. Hvis man bare sidder på afstand og iagttager det. Der er ingen tvivl om, at hvis Flemming Toft eksempelvis forholder sig kritisk til landsholdet, så skal han også kunne se Morten Olsen i øjnene og kunne forholde sig til det. Og formentlig lægge øre til at Morten Olsen er uenig med ham og diskutere det næste gang de ses. Hvis man i dag ser på ekspertskaren, så er der en masse selvudnævnte eksperter på nettet og i aviserne, hvor det et eller andet sted er sportsjournalister, der har skrevet om fodbold i en periode og pludselig er de også kommentatorer. Der synes jeg bestemt, at der er behov for selvkritik i pressen i forhold til hvem, der kan udtale sig som eksperter samtidig med at de formidler journalistisk i dagligdagen.« Er den udvikling mest fremkommende inden for de trykte medier? »Ja, det synes jeg faktisk. Især på internettet. Jeg skal ikke sidde og skyde på alle andre, vi har det jo også på vores net. På fjernsyn forholder vi os i hvert fald


bare meget nøje til, hvem der skal udtale sig som ekspert. Groft sagt så bruger vi Flemming Toft som ekspert i fodbold, vi bruger Bent Nyegaard som ekspert i håndbold og så bruger vi Dennis Ritter, som den eneste af vores egene ansatte som ekspert i cykelsport en gang imellem. Men hvis det er noget, der kompromitterer hans journalistiske rolle, så skal han ikke sidde og være ekspert.« Så rollefordelingen mellem journalister, eksperter og kommentatorer er usynlig i de trykte medier? »Det er jo ofte de samme mennesker, der skriver artiklerne som bagefter skriver en kommentar. Der kan man mene, at det er lidt letkøbt, da en kommentar ikke nødvendigvis behøver at være objektiv. Der er helt klart kommet en større tendens til, at man kan tillade sig meget mere, og at det ikke nødvendigvis behøver at være veldokumenteret. Det kan dybest set bare være en holdning der gives udtryk for.«

KONTRAMAGAZINE

29


Flemming Fjeldgaard

er medansvarlig for Berlingske Medias samlede sportsredaktion, som siden 2008 har leveret indhold til Berlingske, B.T., Urban og sporten.dk.

30

KONTRAMAGAZINE


Hvilke kriterier ligger I til grund for at hyre en fodboldekspert? »Der er jo stor forskel på eksperter. Hvad er det, vi vil med den enkelte artikel, og hvad er det for en problemstilling, vi står overfor? Der er forskellige kvalifikationer, der skal i spil - afhængig af hvilken artikel vi skal skrive. Står vi med et nyt årsregnskab, ser man efter en skarp metodeekspert, en regnskabskyndig. Skal vi beskæftige os journalistisk med ansættelsen af en ny fodboldtræner, skal vi måske bruge, ikke en metodeekspert, men en erfaringsekspert. Altså et menneske, der har arbejdet sammen med den nye træner. På den ene eller anden måde en ekspert, som vi mener, kan klæde vores læsere forsvarligt og troværdigt på.« Så I differentierer meget mellem hvilken ekspert der skal bruges til en bestemt slags historie? »Ja, i høj grad. I øjeblikket oplever vi, at brugen af eksperter i journalistik er til debat. Det er fint og rimeligt. Men det er jo ikke nyt, at redaktionerne overvejer, hvordan man bruger kilder og herunder eksperter. Jeg kan sige, at brugen af eksperter i fodboldjournalistikken er begrænset i forhold til virkeligheden for fem eller 10 år siden. Vi bruger færre og færre eksperter.« Hvorfor det? »Fordi vi alle stiller højere og højere krav til, hvad de skal kunne præsentere over for et publikum, der forlanger mere dybde og mere indsigt. Det er blevet vanskeligere at være ekspert.«

Hvordan? »Læserne kræver mere end banaliteter, og de gennemskuer øjeblikkeligt, hvis en ekspert bare hiver lidt uld op fra lommen. Og så er kravene jo anderledes. Da jeg begyndte i faget, blev man groft sagt nødt til at ringe til kantinen i Middlesbrough for at høre, om Mikkel Beck mon havde scoret. Under de omstændigheder var vi mere afhængige af erfaringseksperter, der eksempelvis havde base i England, og som kunne berette, hvordan en danskeres karriere udviklede sig i udlandet. I dag er vi i langt højere grad tæt på selv. Vi bilder os oftere og oftere ind at vi gennem vores egen dækning, research og kildenetværk i flere og flere tilfælde kan og bør fjerne ekspertleddet. Det er sørme kun sundt.« Der har selvfølgelig været en teknologisk udvikling, der har ændret præmisserne. Men er det fordi, at eksperterne er blevet mindre kvalificerede, eller er det fordi I som redaktører og journalister har overtaget meget af deres arbejde? »Vi har ikke overtaget deres arbejde. Men tidligere blev eksperter brugt til nogle af de faktuelle forhold, som man i dag kan finde ud af selv ved bare at se kampen eller tilgå research, man ikke havde nem adgang til for 15 år siden. Man oplevede jo engang, at sportsmedier benyttede eksperter også til at fastslå faktuelle forhold. Og det er der absolut ikke nogen grund til, når man som journalist selv har muligheden for at etablere de faktuelle forhold. Dermed ikke sagt at man skal diskvalificere brugen af eksperter. Det er et udmærket journalistisk adelsmærke

KONTRAMAGAZINE

31


»

Jeg tør også godt skrive under på, at brugen af eksperter er begrænset nu i forhold til for fem år siden.

»

at iscenesætte folk med en særlig kundskab til at kigge på hvordan tingene udvikler sig. Men nøgleordene er altså: Den særlige kundskab.« Hvordan er balancen mellem at journalister går ind og dækker banaliteter og fakta til at det bliver til vurderinger? »Den er forhåbentlig indlysende stor. Men vi skal da være påpasselige med ikke at overtage rollen som ekspertkommentator på alle mulige udviklinger. En journalist er ikke født ekspertkommentator. Dermed ikke sagt, at journalisten ikke kan påtage sig ekspertrollen overfor sit publikum. For hvad er definitionen på en ekspert? Taler vi om det samme? Det er ret afgørende at man sætter hele sin faglige viden på spil i den måde, hvorpå man kommunikerer med sin omverden, så man ikke bare lægger journalistikken ud i hænderne på fem eksperter, der siger en masse ord. Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke bliver til kommentatorer. Men eksperter vil vi da meget gerne være.«

»

»

Journalister kommenterer stærkt subjektivt på de sociale medier på udviklingen inden for sport eller politik.

32

KONTRAMAGAZINE


»

Jeg har ikke i mine fire år i huset oplevet, at læserne ikke har kunnet kende forskel på skribenten Flemming Fjeldgaard og kommentatoren Flemming Fjeldgaard.

I har blandt andet Morten Crone Sejersbøl og dig selv, der skriver klummer. Hvordan forvalter I den rollefordeling? »Det er også en besværlig manøvre, som man skal have stor respekt for. Men jeg synes ikke, det mest udfordrende er den balancegang. Det gælder kun ganske få mennesker. Jeg er mere bekymret over tendenserne på de sociale medier. Jeg oplever at mange journalister kommenterer stærkt subjektivt på de sociale medier på udviklingen indenfor sport eller politik eller kultur eller andet. Og det kan jo, hvis man ikke er opmærksom, diskvalificere journalisterne fra at dække nogle begivenheder og udviklinger. Det er meget svært, synes jeg, som journalist at kommentere på Facebook eller Twitter på en leder, træner eller sportsklub for så derefter at påtage sig den opgave at dække den videre udvikling objektivt, sobert og troværdigt. Vores troværdighed - og journalistens egen troværdighed er fuldstændig ubetinget det vigtigste, vi har. Jeg føler, at dine eksempler - Morten

»

Crone og jeg - har en ret klar kontrakt med læserne på vores platforme, hvor vi dagligt kommenterer subjektivt. Men vi respekterer balancen. Når vi laver nyhedsjournalistik, gælder det om at være tydelig overfor vores kilder og læsere.« Hvordan gør I det helt konkret? »Ved at være tydelig med sin byline. Ved at være kontinuerlig med sin kommentarform. Ved at holde den subjektive kommentarjournalistik på ganske få penne for at sikre den tydelige kontrakt med læsere og kilder. Og ved at stå ved sin position i samtale med kilder.«

KONTRAMAGAZINE

33


Er det din erfaring, at læserne kan gennemskue forskellen på, hvornår du skriver en subjektiv kommentar, og hvornår du bedriver helt klassisk nyhedsjournalistik? »Ja, det er min erfaring. Jeg har ikke i mine fire år i huset oplevet, at læserne ikke har kunnet kende forskel på skribenten Flemming Fjeldgaard og kommentatoren Flemming Fjeldgaard.« Frederik Lauesen fra TV2 kritiserer de trykte medier for at der er for mange journalister, der udtaler sig som eksperter, og at der er for mange eksperter, der udtaler sig uden at være klædt ordentligt på? »Den holdning kan man godt have, og man kan sikkert også godt finde argumentation for den.« Er du enig? »Ja, jeg kan godt følge ham, hvis han mener, at der i sportsjournalistik er for mange, der i forhold til idealbilledet, udtaler sig om noget, de skulle overveje måske ikke at udtale sig om.« Hvad vil du mene er årsagen til den udvikling? »Nu taler Frederik vel om avisjournalister, der udtaler sig som eksperter på tv eller i radio. Det billede kan jeg i hvert fald se for mig. Og hvis han taler om det billede, er jeg enig med ham. Men der er ingen udvikling, når vi taler om avisjournalister, der skriver som eksperter i egne medier. Det er stadig begrænset til en lille kreds af skrivere, der bruger kommentarformen i aviser og på net. Men

34

KONTRAMAGAZINE

det jeg godt kan give Frederik Lauesen ret i, er at der er mange journalister der tager ud i eksterne medier og udtaler sig ikke som eksperter, men som kommentatorer. Hvad enten det er TV2 News, DR Update eller i regionerne. Og jeg oplever også at mange udtaler sig begavet, endda mere begavet end såkaldte rigtige eksperter. Men jeg kan godt stille spørgsmålstegn ved om det er den rigtige strategi i forhold til at kunne sikre sin egen position som nyhedsjournalist.« Så det problematiserer deres daglige journalistiske virke? »Ja, det gør det da. Det er den øvelse vi selv står med. Vi oplever ofte at blive kontaktet af forskellige Tv-stationer eller radiostationer her i huset. Mange gange hver dag. Vi siger ofte nej. Medmindre vi vurderer, at vi har noget at tilbyde med en vis troværdighed. Der er stor forskel på at være ekspert og fælde dom og være ekspert og levere en analyse. Det er en fin journalistisk kompetence at kunne analysere hvad der foregår i Brøndby eller Liverpool lige nu. Det er der rigtig mange af mine journalister, der med sindsro kunne gå ud i eksterne medier og forklare. Men de skal ikke gå ud i eksterne medier og fortælle, at ledelsen i Brøndby eller i Liverpool er en flok tosser. Der er en kæmpe forskel. Og så er vi fremme ved kernen: En journalist må meget gerne i min bog være en ekspert, fordi det kun rimer på faglighed, indsigt og i sidste ende troværdighed. Det er en af de fedeste klichéer, at fodboldjournalister eksempelvis ikke ved noget om taktik eller regnskaber. Jeg kender fodboldjournalister,


der ville få enkelte Superliga-trænere til at se ekstremt tossede ud ved en taktiktavle og nemt kan udhule regnskaber på minutter. Det er ekspertviden, og den viden er selvfølgelig interessant. Men en journalist bør være påpasselig med at påtage sig rollen som kommentator.« Har I fået større bevågenhed på brugen af eksperter? »Jeg tror altid der har været en evaluering af de eksperter, man benytter. Vi tager måske nogle fravalg, som vi ikke tog før, fordi vi er blevet endnu mere kræsne på vegne af vores læsere. Vi har måske ikke været hårde nok tidligere til at foretage de nødvendige fravalg. De fravalg har vi også taget. Et eksempel? Vi brugte i en periode Fernando Olsen som ekspert. Det gør vi ikke mere.« Hvorfor ikke? »Vi vurderede at han ikke var dygtig nok. Vi mente ikke han i tilstrækkelig grad havde styr på det han talte om.« Han er ellers en af dem, der bruges mest? »Ja, men ikke i vores medier.« Han er jo ellers en dygtig kommunikator. Beroede det på en faglig vurdering? »Det handlede ikke om andet. Det var et forsøg på at se en anden mulighed, og det gik ikke. Fodboldjournalistikken har været præget af de samme eksperter i mange år. Det har været noget med at ringe til Birger Peitersen, og hvis man har haft et par landskampe på bagen,

så kan man mene hvad som helst. Der gør vi mere ud af nu at undersøge hvad vi har af folk derude som har specifikke spidskompetencer inden for forskellige felter. Det er en interessant øvelse som vi gør en del ud af. Rammer vi plet hele tiden? Overhovedet ikke. Men vi prøver. Jeg tror også, at der er en anden udvikling på trappen, nemlig bestræbelser på at gå bagom historien og brugen af eksperter af hensyn til læserne. Altså forklare hvorfor vi har brugt hvem og hvorfor som ekspert. Det tror jeg kunne være et offensivt nyt tiltag, som er værd at overveje. Det er ikke stor kundskab at lave en kritisk historie om Daniel Agger, selvom han er ved at løfte Liverpool på egen hånd. Du kan sagtens finde tre eksperter, der synes at Daniel Agger er en dårlig fodboldspiller. Vi kan blive dygtigere til at markere, hvordan ekspert X eller Y står i forholdet til artiklens problemstilling.« Vil du mene, at fodboldjournalistik, som i andre journalistiske kredse diplomatisk udlagt betragtes som en anden form for journalistik, er begyndt at tage sig selv mere alvorligt? »Det er et herligt provokerende spørgsmål, for præmissen er dermed, at fodboldjournalistikken engang valgte ikke at tage sig selv alvorligt. Men fodboldjournalistikken kan stadig udvikle sig og har været ringere. Også ved at tage ved lære fra andre fagområder end fodbold.«

KONTRAMAGAZINE

35


ANALYSE

Og hvorfor er de blevet så gode? Når man får fire point mod Real Madrid i stærkeste opstilling, er blevet mestre to år i træk og i de seneste tre år har solgt spillere for flere euro, end man har købt ind for – så er man interessant!

TEKST: KASPER KURLAND STATISTIK: EYE4TALENT FOTO: PETER FUCHS

36

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE


»WARUM IST BVB SO INTERESSANT??«

Navn Kasper Kurland Alder 34 år Trænerlicens UEFA Pro-Licens Erfaring Startede som miniputtræner i 1993 Seneste trænerjob Cheftræner for 1. divisionsklubben AB Bonusinfo Har været ungdomstræner i New York Red Bulls i 2007. Derudover er Kasper paneldeltager i FodboldFM og medkommentator hos KanalSport. Twitterprofil @kasperkurland

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

37


J

eg kunne skrive en Ph.d. afhandling om Dortmund, men min vinkel tager primært udgangspunkt i deres fire forreste spillere. Jeg har analyseret deres seneste tre bundesligakampe samt én pokalkamp for at se, hvad der gør dem gode i deres 4-2-3-1. Da jeg skrev min opgave i forbindelse med min UEFA Pro-licens eksamen, handlede den om »overgangene fra opbygningsspil til afslutningsspil«, som jo også handler meget om brugen af de fire forreste. Holdet er selvfølgelig meget mere end de fire forreste, og de havde aldrig nået den succes uden deres dygtige træner, Jürgen Klopp, som udefra set har fuldstændig fat i denne gruppe spillere og er fuldstændig afklaret med, hvordan han skal lede og styre holdet. Ej heller uden den stærke defensiv med Weidenfeller i målet, Mats Hummels, Subotic, Schmelzer og Piszczek som de mest benyttede forsvarsspillere, de kloge og løbestærke Gündogan og Sebastian Kehl på den defensive midtbane samt den unge Moritz Leitner som den tredje mest benyttede på midten. Det der gør holdet så markant anderledes end eksempelvis Ajax, Real Madrid, det danske landshold og FC Nordsjælland er deres måde at bruge netop de fire forreste. Oftest har det været Robert Lewandowski helt på spids med Mario Götze, Marco Reus og på skift Blaszczykowski og Kevin Großkreutz lige bagved.

38

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Og hvad er det så de gør? Inden jeg gik i gang med at lave analysen, havde jeg en klar fornemmelse af, at Dortmunds hold spillede meget på omstillinger, men det har vist sig ikke helt at være tilfældet. Dog mente jeg, at de var dygtige til at vende frem i banen centralt, bevægelige i deres offensiv, hidsige i deres gennembrudsforsøg, skarpe i deres afslutninger, målfarlige på offensive dødbolde, aggressive i deres genpres og meget disciplinerede i deres returløb. Tendenserne, der udspringer af statistikkerne, underbygger min fornemmelse af, at Dortmunds fire forreste bytter plads langt oftere, end de bliver på deres ”normale” plads over for Ajax, Real Madrid, det danske landshold og FC Nordsjælland, hvor kanterne bliver i deres side og 10´eren bliver centralt. Hele 49% af gangene (53 gange ud af 109) modtager de bolden ude af position, bedst eksemplificeret ved Marco Reus og Mario Götze, der nærmest løber efter parolen »hvor der er plads, løber jeg hen«. Og det er i virkeligheden den mest afgørende tendens i deres spillestil, fordi bevægeligheden åbner mulighed for den næste tendens, der springer i øjnene, nemlig deres offensive vendinger i mellemrummet. 74% af gangene vender de frem i banen (59 gange ud af 80), når bolden modtages i mellemrummet foran modstandernes forsvar, og det er


Genpres: Vinder ikke

Genpres: Generobrer

Frispark: Får frispark

Frispark: Begår

Mellemrumsmulighed efter etabl.: Vender ikke

Mellemrumsmulighed efter etabl.: Vender fremad

1v1 udfordring: Tabt

1v1 udfordring: Vundet

Pladsskift: Ude af position

Pladsskift: I position

Stikninger bag forsvaret: Rammer ikke

Stikninger bag forsvaret: Rammer

Offensive løb: Offside

Offensive løb: Dybdeløb

Nøgleafl. efter: Omstilling

Nøgleafl. efter: Etableret angreb

Nøgleafl.: 2. assist

Nøgleafl.: 1. assist

Antal skud på mål efter: Omstilling

Antal skud på mål efter: Etableret angreb

20 Wolfsburg

15 Bayern

Hannover

10 Hoffenheim Diagram 1:

5 Dortmund spillestilsanalyse

– tendenser ved afslutnings-

0 spillet.

4 seneste kampe i Bundesli-

80

60

0

ANALYSE

gaen og pokalturneringen.

Kilde: eye4TALENT

Kom tættere på for at se figurerne...

70 Wolfsburg

Bayern

50 Hannover

40 Hoffenheim

30 Diagram 2:

20 Dortmund spillestilsanalyse –

10

afslutning.

tendenser ved overgange til

4 seneste kampe i Bundesli-

gaen og pokalturneringen.

Kilde: eye4TALENT

KONTRAMAGAZINE

39


vel at mærke i deres etablerede angreb, altså uden omstillinger! Det er mange... Den fase, der kommer efter den offensive vending, er enten et dybdeløb, stikning eller en 1v1 udfordring. Her viser statistikken, at de løber dybt 18 gange i hver kamp i snit og kun løber offside 13 gange i alt i de fire kampe, tre gang i snit. Det vidner om et hold, der er skarpe i timingen af deres løb.

mest af de fire forreste, selvom han kun scorede ét af de 11 mål. Hvis Dortmund mister bolden i deres forsøg på at komme frem til en afslutning, så går de hårdt i genpres. De 4 forreste genpresser i snit 19 gange pr. kamp og vinder ca. halvdelen (9). Derudover begår de også mange frispark. Hele 56 gange i de fire kampe med Lewandowski som den mest ihærdige.

De fire forreste er også angrebshidsige i deres udfordringer. 19 gange udfordrer de en direkte modstander i 1v1 og vinder 73% af dem. Når de sætter hinanden op til chancer, er det ofte via stikninger bag forsvaret; otte gange i snit per kamp, hvoraf de 78% rammer en medspiller. Samlet set har de 54 nøgleafleveringer i de fire kampe, som fordeles på 1.assist og 2.assist til chancer og skud på mål.

Jeg har valgt at sætte en statistik ind, som viser Christian Eriksen overfor Marco Reus og Mario Götze. Det vidner om en klar forskel på deres evner som kreative offensive midtbanespillere. Grafen viser, at Eriksen spiller markant færre bolde fremad, efter at han har modtaget dem i mellemrummet. Det kan der være flere årsager til, måske er det taktisk bestemt af træneren, måske er det bevægelsen fra de øvrige Dortmund spillere, der især giver Reus og Götze flere muligheder for at vende fremad, eller også er det måske måden, hvorpå Eriksen orienterer sig og flytter sig i forhold til boldholderen og de nærmeste modstandere.

Når de fire forreste skyder på mål, ser billedet således ud; 54 i alt, hvoraf de 70% kommer efter etablerede angreb og »kun« 30% efter omstillinger, hvilket punkterer min forestilling om, at Dortmund primært lever på omstillinger. Når UEFA sammenfatter statistik fra det netop overståede Champions League gruppespil, så skal der 8,6 skud på mål til at give ét mål. Så delkonklusionen er, at Dortmund i de fire kampe har 54 afslutninger i alt og laver 11 mål, hvilket giver et gennemsnit på 4,90 skud på mål per kamp, og det viser at Dortmund i fire kampe skal bruge væsentligt færre skud på mål for at score, end gennemsnittet i UEFAs statistik fra Champions League. Marco Reus er i øvrigt den, der afslutter

40

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Det bliver spændende at se hvor langt de kan nå i Bundesligaen, DFB Pokal og i Champions League. Jeg er i hvert fald blevet en lille smule fan af deres fire forreste.


80

Marco Reus

70

Mario Götze

60

Christian Eriksen

50 40

Diagram 3:

30

Dortmund spillestilsanalyse

20

– tendenser ved afslutningsspillet.

10

Marco Reus vs. Mario Götze vs. Christian Eriksen. Kilde: eye4TALENT

1v1 off duel: Tabt

1v1 off duel: Vundet

Asl. præcision: Udenfor mål

Asl. præcision: indenfor mål

Mål

Afsl. efter omstilling

Dybdeløb

Asl. efter etableret

0

Kom tættere på for at se figurerne... 50

Marco Reus Mario Götze

40

Christian Eriksen

30 Diagram 4:

20

Dortmund spillestilsanalyse – tendenser ved overgange til

10

afslutning. Marco Reus vs. Mario Götze

0 Interceptions

Målgivende assists

Nøgleafl.: Omstilling

Nøgleafl.: Etableret angreb

Nøgleafl.: 2. assists

Nøgleafl.: 1. assists

Mellemrumsafl.: Fremad

Mellemrumsafl.: Bagud/sideværs

Afl.: Rammer ikke

Afl.: Rammer

Frispark: Vundet

Frispark: Begået

vs. Christian Eriksen.

ANALYSE

Kilde: eye4TALENT

KONTRAMAGAZINE

41


FANKULTUR

Kontra vil fremover fokusere på den store fankultur i Danmark ved at skrive om nogle helt unikke personer, der på hver deres måde bidrager til en forståelse af, hvad en fodboldfan egentlig er.

CASPER HEISELBERG

Studie Cand.Soc. på CBS Arbejde Digital markedsføring hos Visit Denmark Oldtrafford.dk Har drevet oldtrafford.dk siden 2002 Bonusinfo Har tidligere arbejdet med flere store sportevents bl.a. IOC-kongressen.

I 2002 havde en dansk teenager spillet tilpas meget Football Manager til, at han begyndte at involvere sig i forskellige online communities og egne websites. Som så mange andre danske drenge havde han en stor interesse for fodbold og især Manchester United. Fra Football Manager-sider udsprang pludselig idéen til oldtrafford.dk, som i dag er et af de største fodboldsites i Danmark.

Der er dog nogle svære forhold omkring økonomien, som er svær at få til at hænge sammen. Derfor arbejder Casper Heiselberg i øjeblikket meget med nye løsninger til, hvordan man kan få websitet til bare at løbe rundt. »Jeg bruger meget tid på det og skærer ned på mit studiejob for at bruge tid på oldtrafford. dk,« fortæller han.

TEKST: CASPER HEISELBERG FOTO: CASPER HEISELBERG

42

KONTRAMAGAZINE

»Jeg kan huske en af de første nyheder vi skrev. Den handlede om Marc-Vivien Foés tragiske død. Jeg tror ikke vi havde skrevet den slags i dag, for nu har vi en noget mere tydeligt defineret og mere professionel tilgang til nyhederne,« fortæller Casper Heiselberg. Siden dengang har websitet leveret nyheder med udgangspunkt i den engelske fodboldklub og den drives fortsat på frivillig basis med Casper i spidsen for 11 frivillige.

FANKULTUR


FANKULTUR

KONTRAMAGAZINE

43


Stor anerkendelse For mange danske Manchester Unitedfans er siden en fast del af online-rytmen og 60.000 unikke besøgende per måned, vidner da også om en klar efterspørgsel efter klubrelaterede nyheder. »Sidste år fik vi nogle nye folk med i projektet. Det har betydet at vi er begyndt at fokusere meget mere på akademiet og reservekampene end tidligere,« fortæller Heiselberg og fortæller om forløbet, der har sikret ham selv en enorm viden om klubben – især de økonomiske forhold og hele Glazer-sagen. »I Danmark har vi noget meget unikt, i og med vi er uafhængige. Mange tror vi er officielle, men det er vi på ingen måde. Siden Glazer kom til, har vi eksempelvis kunne være kritiske på en måde, vi ikke kunne hvis vi havde været officielle«. Websitet og Casper Heiselbergs store engagement i klubben, har medført en bred anerkendelse i hele netværket omkring klubben. Blandt andet har Manchester United Supporters Trust talt varmt om projektet og for nylig blev Heiselberg selv interviewet til det officielle site. »Det var lidt vildt, når vi ikke er en del af noget officielt,« siger han.

»

Vær dog i nuet og mærk stemningen!

»

Mærk nu stemningen! Projektet bunder naturligvis i en kærlighed til klubben og fodbolden, der har medført en hulens masse fodboldrejser. Helt specifikt har Heiselberg set 38 kam-

44

KONTRAMAGAZINE

FANKULTUR

pe med The Red Devils siden hans første i 1998 i en venskabskamp mod Brøndby. Foruden en masse besøg på Old Trafford har han været på Stadio Olimpico, San Siro, Camp Nou, Estádio da Luz, Stade de France, Estádio Municipal, Celtic Park og Villa Park for at nævne de mest bemærkelsesværdige. »Min største stadionoplevelse var nok FA Cup semifinalen i 2007 mod Watford. Det var april måned på Villa Park med 25 grader og skyfri himmel. Der var mange af mine engelske venner og hele Unitedtribunen stod bare og sang blandede Ronaldo-sange. Kampen var sådan set underordnet selv om de vandt 3-0, men stemningen var helt unik,« fortæller han og fortsætter: »Jeg har det sådan, at hvis jeg rejser til kampe, gør jeg det for at støtte holdet. Det er ikke så meget kampen i sig selv, men det er alt det udenom. Nu skal jeg eksempelvis til Madrid. Der er mange der rejser dertil og ser kampen gennem deres kamera, så de kan vise deres venner, de var der. Hvorfor fanden det? Vær dog i nuet og mærk stemningen!« Selvom han på sine mange fodboldrejser ofte er stødt på de helt store stjerner (blandt andet Edwin van der Sar i en elevator), bliver han dog ikke længere star-struck. »Mit forhold til stjernerne har nok ændret sig i takt med, jeg er blevet ældre. I dag er det nok kun Cantona og Bobby Charlton, der kan få mig helt op og køre,« afslutter den danske Manchester United-fan med reference til nogle af de største oplevelser.


SKRIV FOR KONTRA! Sidder du med en god idé til indhold, der passer ind i Kontras univers? Du skal ikke tøve med at henvende dig, hvis du har lyst til at bidrage. Projektet drives af frivillige og hvis du kan formulere dig, tage billeder, lave grafik eller noget helt fjerde, så er vi meget åbne og vil gerne høre fra dig. Skriv til os hvis du har lyst til at bidrage. KONTRA@KONTRAMAG.DK FANKULTUR

KONTRAMAGAZINE


PÅ JOB MED...

GREENKEEPER 46

KONTRAMAGAZINE

PÅ JOB MED...


Græs er selve præmissen for det, vi alle elsker. Det kan som så mange andre aspekter af fodboldverdenen holde en sand entusiast vågen til de sene nattetimer. Det kan PARKENs netop afgående greenkeeper, englænderen Chris Hauge skrive under på. Kontra tog med på job én dag for at se det forbløffende stykke arbejde, som ligger bag en topprofessionel grønsvær

TEKST: TOBIAS MATTHIESEN FOTO: KONTRA MAGAZINE

PÅ JOB MED...

KONTRAMAGAZINE

47


KB’s anlæg på Frederiksberg. Klokken er 07.00. Den 41-årige englænder Chris Hauge parkerer sin pick-up truck og møder to af sine medarbejdere, Daniel og Jerry, i et spartansk køkken i det gamle klubhus. Gårsdagens CL-runde diskuteres over en kop morgenkaffe - med særligt vægt på de forskellige græsbaner. Kiev imponerede især Chris. Som greenkeeper er det en uundgåelig erhvervsskade. »I går så jeg otte CL-kampe via SkyTV bare for at se de forskellige græstæpper. Det er næsten frustrerende. Jeg kan jo ikke fokusere på bolden uden at græsset springer i mine øjne«, fortæller den fodboldelskende greenkeeper. Chris koordinerer med sine to fuldtidshjælpere, som denne morgen skal gøde og klippe de to naturlige græsbaner, Pitch 1 og 2, som der sædvanligvis trænes på. Efter det korte møde kører vi til Parken, hvor de to øvrige medarbejdere i Parkens greenkeeperteam, Thomas og Jon, allerede er i fuld gang med at trække store, tunge lysstativer ud på de mest udsatte dele af banen. Lysene skal agere sol i det næste døgn for at booste græsvæksten.

48

KONTRAMAGAZINE

PÅ JOB MED...

»

Det er næsten frustrerende. Jeg kan jo ikke fokusere på bolden uden at græsset springer i mine øjne

»

Jobbet fylder alt Man kan ikke undgå at blive overrasket over det store setup, som ligger bag disse græstæpper, hvis tilstand normalt bliver taget for givet af de fleste fodboldfans. »Vi er enormt passionerede omkring græsplænen og lægger stor ære i det. Det er jo et æstetisk produkt, som vi konstant bliver målt og vejet på. Enhver kan se, om Parken ser god eller dårlig ud. Derfor går vi også op i det med liv og sjæl. De fleste af mine medarbejdere arbejder 50 timer om ugen og står glædeligt op kl. 06 søndag morgen for at knokle på«, fortæller Chris Hauge begejstret. Parken udgør en stor udfordring for selv den dygtigste greenkeeper. Og Chris Hauge regnes for at være blandt de bedste i sit fag. Han blev headhuntet til stillingen af Flemming Østergaard i 1999, hvor han hidtil


PÅ JOB MED...

KONTRAMAGAZINE

49


50

KONTRAMAGAZINE

PÅ JOB MED...


havde arbejdet på Wembley lige siden, han blev færdiguddannet Ground Manager fra college. »Jeg kunne ikke gå hele vejen med fodbolden selv, så jeg tænkte, at i stedet for at ødelægge banerne som spiller, kunne jeg fixe dem som Ground Manager«, lyder det i dag fra Chris. Det har været Parkens mange udfordringer, der har fået den eftertragtede englænder til at blive i Danmark så længe. Parken er et såkaldt multiuse stadion, hvor der årligt afholdes mellem otte til ti store events, som intet har med fodbold at gøre. Der er med andre ord et konstant pres på den 7.130 m2 store bane. I takt med at pengene strøg ind på PARKENs konto i start 00’erne fra Melodi Grand Prix (og det der er værre), blev græstæppet tilsvarende pint til det yderste. PARKEN - og Chris Hauge i særdeleshed - måtte således stå skud for massiv kritik. Vendepunktet kom i 2007, hvor Chris og co. skiftede strategi. I stedet for et fast og uudskifteligt græstæppe med en mindre procentdel kunstgræs, ændrede man det nu til en 100 pct. naturlig græsplæne, som kunne skiftes så ofte, man skønnede det nødvendigt. I dag budgetterer PARKEN med at udskifte græstæppet én til to gange årligt - en aktion som koster mere end 1 mio. kr. hver gang. »Det er en del af forretningsmodellen, at der skal afholdes arrangementer, og så er det op til os at skabe den bedste bane, vi kan, under de betingelser. For mig betyder det kun større udfordringer, og det er dem, jeg elsker«, fortæller Chris i en på én gang diplomatisk og ærlig tone. Strategiskiftet har tilsyneladende betalt sig, idet Parken i sommeren 2012 blev kåret til Danmarks bedste fodboldbane af Spillerforeningen. Ved enden af efterårssæsonen 2012 må Parken dog tage til takke med en midterplacering på Spillerforeningens superliga-rangliste.

PÅ JOB MED...

KONTRAMAGAZINE

51


Verdens bedste græstæppe ligger i London At Parken ligger hus til alt fra speedway, julefrokoster og Sensation White er ikke det eneste, som gør, at Chris og hans medarbejdere ofte kommer på overarbejde. »Da man byggede Parken i sin tid var der en ting, man glemte at tænke over, nemlig det der var inden i. Parkens konstruktion gør det svært med sol og vind. Det værste sted på banen er i den sydvestlige krog, hvor der kun er én times sol om dagen om sommeren, og ellers er der intet sollys«, fortæller Chris. I dag findes eksempler på nybyggede stadions, som i modsætning til Parken bliver bygget med øje for at skabe de bedste betingelser for græsplænen. Pragteksemplet i dag er The Emirates Stadium i London. »Verdens bedste græsbane er uden tvivl Emirates. Banen er simpelthen fantastisk hver eneste uge. Konstruktionen sikrer, at der kommer masser af sollys ind på banen, og der er kæmpe ventilationssystemer, som sikrer stor luftcirkulation«, fortæller Chris. Det var en af Arsene Wengers vigtigste prioriteter, da stadionet i sin tid var på tegnebrættet. I dag sikrer 13 fuldtidsansatte medarbejdere, at ethvert græsstrå bliver plejet og nusset om, og som bonusinfo kan det tilføjes, at Arsenal ifølge Chris spenderede omkring 15 mio. pund på at opføre et nyt træningsanlæg i samme ombæring.

»

52

Verdens bedste græsbane er uden tvivl Emirates. Banen er simpelthen fantastisk hver uge

KONTRAMAGAZINE

PÅ JOB MED...

»


Professorer i jord på besøg Chris Hauge skal i dag have fint besøg fra England. PARKEN har indvilget i at deltage i et forsøg for en ny type LEDbelysning, som måske har potentiale til at udkonkurrere den gængse natriumbelysning. To iværksættere, som vil have LEDbelysningen på markedet, har hyret to uafhængige eksperter i agronomi (læren om jorden, planter og miljø) til at teste, hvilken effekt LED-belysningen har på græsset sammenholdt med natriumbelysningen. Mødet med disse fire dybt græs-engagerede englændere varer halvanden time – halvanden time som ærligt talt står sløret i undertegnets sind. Et af tidens brandvarme emner i ”græsbranchen” er til gengæld fremkomsten af kunstgræsbaner, som vi senest har set herhjemme med FCN. Chris Hauge erkender, at der er en vis del frygt i branchen for

»

»

Jeg har talt med mange spillere om det, og de er alle enige om, at en kunstgræsbane ikke kan nå en naturlig græsbane til sokkeholderne.

PÅ JOB MED...

KONTRAMAGAZINE

53


kunstgræsset. Dels kan det eliminere noget af en greenkeepers arbejde, dels har man ikke tilstrækkelig viden om, hvordan man kan kombinere kunstgræs og brug af stadions til koncerter og arrangementer. Chris Hauge tror dog fortsat, at det naturlige græs vil være at foretrække. »Jeg har talt med mange spillere om det, og de er alle enige om, at en kunstgræsbane ikke kan nå en god naturlig græsbane til sokkeholderne. Den kan simpelthen ikke konkurrere med en naturlig græsbane«, fortæller Chris. Netop derfor ærgrer det ham også at se, hvor mange millioner der øremærkes til kunstgræsbaner rundt om i Danmark. »For de 5 mio. kr. man f.eks. brugte på at bygge en kunstgræsbane i Fælledparken kunne jeg gøre samtlige af Fælledparkens baner gode og attraktive«, fortæller han og afslører en drøm om en dag at få tid til at lave offentlige parker. »Problemet i dag er, at det er folk fra kommunen, som skal

»

»

Den kan altid blive bedre og sådan skal man havde det. Jeg har det altid i baghovedet

54

KONTRAMAGAZINE

PÅ JOB MED...


klare skærene. De har måske ikke særlig stor know-how, men de har heller ikke tid til at pleje banerne ordentligt. Resultatet er, at mange baner ikke er særlig tiltrækkende, og de kan ikke bidrage til at skabe gode tekniske fodboldspillere«, forklarer han. Han understreger dog, at det generelle billede i Danmark er væsentlig forbedret i løbet af de senere år. Greenkeepingbranchen har som så mange andre dele af fodboldverdenen undergået en professionalisering. Taler altid med Morten Olsen Dialog med spillere, trænere og klubber er en afgørende del af greenkeeperjobbet. Til hver kamp snakker Chris både med FCK’erne og modstanderholdet om banen for at få feedback. »Vi kan tage en masse prøver og se den an, men i sidste ende er det spillerne, som bruger banen, der kan fortælle os, hvordan den er. Hver gang landsholdet spiller i Parken, ta-

Husker du? I april 2011 beordrede Jose Mourinho sin greenkeeper til hverken at klippe eller vande banen én uge i træk op til El Classico. Hans plan var, at græsset skulle sætte en effektiv stopper for Barca’s hurtige spil, som naturligvis har det bedst på et kortklippet og fugtigt underlag. Hændelsen fik efterfølgende UEFA til at opstille et krav om en maksimumslængde på 25 mm.

PÅ JOB MED...

KONTRAMAGAZINE

55


ger jeg f.eks. en snak med Morten Olsen om banen«. Både Chris og hans fire medarbejdere er overraskende enige i, hvad der gør greenkeeperjobbet til noget helt specielt. »Det bedste ved at være greenkeeper er at være ude i den friske luft og være med til at bygge noget, som er forbundet med stor stolthed«. Jobbet kræver dog sin mand. Der går sjældent flere minutter i Chris’ liv uden, at han tænker på græsset og overvejer, hvad man kan gøre for at optimere det de sidste procenter. »Jeg er aldrig helt glad. Den kan altid blive bedre, og sådan skal man have det. Jeg har det altid i baghovedet”. Chris Hauge og PARKEN ophævede samarbejdet to uger efter Kontras interview. Redaktionen kender ikke til de nærmere omstændigheder omkring dette, og det har ligeledes ikke været muligt at få fat på Chris Hauge for at høre, hvad han nu skal give sig i kast med.

56

KONTRAMAGAZINE

PÅ JOB MED...


Den samlede stilling i konkurrencen om Danmarks Bedste Bane efter efterårssæsonens 20 runder: 1. Esbjerg 2. AaB 3. FC Midtjylland 4. Brøndby IF 5. Randers FC 6. FC København 6. SønderjyskE 8. Silkeborg IF 9. OB 10. AC Horsens 10. AGF 12. FC Nordsjælland

4,00 3,89 3,80 3,78 3,60 3,55 3,55 3,44 3,22 3,00 3,00 1,00

Spillerforeningen kårer sammen med Superligaens 12 anførere hvert år Danmarks Bedste Bane. Det er udeholdenes anførere, der bedømmer banerne efter hver runde. Der bedømmes efter en helhedsvurdering af banen, og anførerne kan give banen karakterer fra 1-5; fra elendig til fantastisk. Kilde: Spillerforeningen

PÅ JOB MED...

KONTRAMAGAZINE

57


VIDSTE DU, AT… ...at Bjørn Paulsen blev indskiftet 20 gange for SønderjyskE i 2012 og det er rekord for dette kalenderår. Der er dog et stykke op til Kim Nørholts rekord fra 1998, hvor han blev indskiftet 25 gange for Silkeborg.

...at Aron Jóhansson blev den mest scorende spiller i Superligaen i 2012 med 20 mål i kalenderåret. 17 spillere har dog tidligere lavet flere end ham i ét kalenderår. Rekorden har Chris Hermansens med 24 Superligamål i 1998 for AB.

...at César Santín satte Superligarekord i 2012 ved at blive udskiftet 25 gange. Tidligere havde Alexander Fischer rekorden fra 2010 med 22 udskiftninger i ét kalenderår.

...at César Santín har scoret 60 Superligamål for FCK. Kun én udlænding har lavet flere Superligamål for én klub. Mwape Miti scorede 71 Superligamål for OB.

58

KONTRAMAGAZINE

STATISTIK

...at FC København scorede 70 Superligamål i 2012. Fire gange har et hold dog scoret flere i ét kalenderår. I 2010 satte FCK rekorden med 80 mål, mens Brøndby har scoret 78 (1997) og 71 (2000 og 1998).


...at Tony Hibbert har spillet 258 kampe i Premier League for Everton. Han har aldrig scoret et mål. Det har ingen anden spiller »præsteret«.

...at Chelsea var tæt på rekorden for den største sejr i Premier League mod Aston Villa, da de vandt 8-0 23. december. Kun Manchester United har vundet større, da de 4. marts 1995 hjemme slog Ipswich med 9-0.

...Stefan Kiessling scorede 25 Bundesligamål i 2012 og blev således topscorer i kalenderåret. Lewandowski (20), Huntelaar (19) og Ibisevic (18) var næste på listen.

...at Lionel Messi har scoret flere mål i 2012 end næsten alle hold i de fem store europæiske ligaer. Udover Barcelona, har kun Real Madrid og Manchester United scoret flere ligamål i 2012 end Messi totalt har.

...Sergio Busquets har blot tabt én ligakamp i hele 2012. Det var mod Real Madrid i april, da Barcelona tabte 2-1.

KILDE: INFOSTRADA SPORTS DATA: 26/12 - 2012

STATISTIK

KONTRAMAGAZINE

59


TALENTUDVIKLING GÅR DIGITALT

Superligaen er en udviklingsliga, men Danmark er ikke alene om at satse på talentudvikling. Real Madrids ungdomsakademi koster mere end 100 millioner kroner årligt i drift og masser af klubber bruger enorme ressourcer på talentudvikling. Alligevel går en stor del af klubbernes talentinformationer tabt. Ny digital tjeneste skal modvirke det og hive talentudvikling op på et nyt plan »Forleden var vi i Randers og se fodbold, og der mødte vi faktisk en agent fra en hollandsk klub. Han sad og tog noter på sin papir-blok og skrev endda minuttal ned. Derefter kiggede han på vores smartphones og vores iPads og spurgte, hvad fanden det egentlig var, vi lavede med det dér?« fortæller Claus Henriksen. Han er tiltrådt projektet eye4TALENT, som er et softwaresystem, der hjælper fodboldklubber med at scoute, tiltrække og udvikle talenter. Projektet opstod ud af en idé, som Jesper Rasmussen og Kasper Kurland fik i fællesskab i deres trænertid i AB. Der manglede noget specifikt og målbart i udviklingen af unge talenter, som de mente kunne skabes og benyttes på en simpel måde. De tre iværksættere er dog langt fra de eneste, der har set behovet for en syste-

TEKST: LASSE FROM FOTO: eye4TALENT

60

KONTRAMAGAZINE

matisk data-tilgang til scouting og screening af spillere. A+ træner i AGF, Casper Bugge, arbejder meget systematisk med at indsamle data om spillerpræstationer. »Vi laver kamprapporter på vores eget hold, hvor der bliver givet interne karakterer. Det gør vi helt fra U/10 til U/19-hold for at kunne se en udvikling,« fortæller han til Kontra og fortsætter: »Karaktererne dækker over et niveau, som er målt op mod et landsplan-niveau. I den øverste ende er det sammenlignet med landsholdsniveau, mens de laveste karakterer vel siger: Stop med at spille fodbold!«. Scouting i skyen I dag er de tre københavnere fra eye4TALENT i gang med at markedsføre deres softwaresystem, som kan hjælpe klubber fra 2. division til Premier League både


»

»

Vi beholder vores viden i klubben, selvom træneren eksempelvis stopper

til screening og scouting. »Hos en Superligatopklub fik vi vist alle mapperne, hvor spilleroplysningerne var. Det var meget uoverskueligt, både at man skulle til at bladre i det og sortere efterfølgende«, fortæller Claus Henriksen. Netop den meget rodede behandling af data og viden om spillerne havde Jesper Rasmussen og Kasper Kurland stødt på i deres fælles til hos AB. Derfor satte de sig for at udvikle et system, der kunne passe til alle. »Vores system er ikke afhængig af tung infrastruktur. Det er heller ikke afhængigt af IT-folk. Andre database-systemer kræver it-ansatte til at vedligeholde det. Her bliver træneren eller scouten uddannet til at varetage arbejdet,« fortæller Jesper Rasmussen. Deres software giver mulighed for, at klubberne kan indhente og opbevare data i et cloud-baseret system. Selv er de klar over fordelene ved denne model, og de bliver bakket op af Casper Bugge fra AGF, der dog benytter sig af et andet

system, kaldet Scout7, som også skaber rammerne for en moderne tilgang til screening af spillerne: »Det vigtige ved sådan et system er jo, at vi beholder vores viden i klubben, selvom træneren eksempelvis stopper«. Den formulering går igen hos Claus Henriksen, der yderligere anser netop vidensdeling som et afgørende element ved denne slags systemer. »Hvis træneren smutter, taber man også en del viden. Med et digitaliseret system bliver den viden i klubben, og det kan være hele rygraden«. Bugge forklarer også om samarbejdet med DBU, hvor udviklingen af de helt store talenter kræver noget af klubberne. »Fire gange om året laver vi en større udredning af hver enkelt spiller med samtaler om deres udvikling, og for de spillere, der er inde over ungdomslandsholdene, udfører vi også nogle spillerprofiler i samarbejde med DBU. På den måde er evalueringen et fælles redskab,« fortæller Casper Bugge. Marco Larsen vs. Duncan Kasper Kurland har - med en P-licenstrænerbaggrund og sine erfaringer som cheftræner for AB - haft nogle helt kon-

KONTRAMAGAZINE

61


»

Det nytter jo ikke noget, at man kan tage 100 på foden, hvis ikke man kan bruge det, når man løber

krete elementer at forholde sig til i forbindelse med spillerudvikling og –indkøb. »Se eksempelvis på FC Midtjylland, der har købt Duncan. De råder over Marco Larsen i forvejen, men har så valgt at hive Duncan ind til en klækkelig månedlig hyre uden specielt stor succes,« fortæller Kurland og fortsætter: »De kunne jo reelt have sat sig ned og set et par kampe med Duncan og analyseret, hvordan han agerer i presspil, hvis det er det, de vil være gode til. Så kunne de have sammenlignet Marco Larsens data under pres og fundet ud af, at der faktisk ikke er den store forskel«. På den måde har holdet bag eye4TALENT forsøg at analysere flere spillere på topplan og testet deres system det seneste år. Hos AGF bruger man dog sit software på et mere fastlagt plan. Her har man besluttet en række faste kompetencer, som spillerne bør besidde. »Vi laver det ud fra en profil, vi har valgt. Vi tager no-

62

KONTRAMAGAZINE

»

ter omkring adfærd og handlinger, men laver også data på spilintelligens og det taktiske. Derudover måler vi det fysiske, eksempelvis sprinthastighed,« kommer det fra Bugge, der også fortæller om en anden vigtig faktor i AGFs talentudvikling: »En af de centrale elementer er også teknik i høj fart. Det nytter jo ikke noget, at man kan tage 100 på foden, hvis ikke man kan bruge det, når man løber«. Barcelona, Ajax og AB I mange fodboldklubber er spilkonceptet helt afgørende for udviklingen af talenter. Mest kendt er nok FC Barcelonas ungdomsakademi, La Masia, hvor spillestil, -mønstre og –roller bliver tillært spillerne på samme måde op gennem ungdomsårene. Ligeledes er Ajax’ tilgang til ungdomsudvikling blevet verdenskendt for den systematisering, der foregår ned gennem årgangene.


KONTRAMAGAZINE

63


»

I udlandet er vores indtryk, at de er langt mere modne til det her end i Danmark

Kasper Kurland har selv oplevet denne tilgang i en mindre målestok, da han startede som ungdomstræner i AB. Her kan digitale systemer også hjælpe, mener han. »Hvis man som U17-assistent fokuserer på nogle ting omkring førsteholdet, har man også en tendens til at tage noget med ned på U17-holdet,« fortæller han. På den måde kan stort set alle i klubben lære noget. »Der er også en læring i at lade en U14-træner analysere på de specifikke kriterier omkring en offensiv midtbanespiller. De ser, hvad der skal til på næste niveau for at kunne begå sig, og det kan de så bruge i deres egen træning af unge spillere fremadrettet,« fortæller Kurland. Store ambitioner Den nærmeste fremtid for eye4TALENT byder på fortsatte salgsmøder i Danmark. De tre iværksættere har dog ambitioner om noget mere end blot en håndfuld danske klubber. »Vi skal blive ved med at trykke på i det danske marked. Når vi derfra forhåbentlig får fodfæste, skal vi

64

KONTRAMAGAZINE

»

kigge ud over landets grænser. Kommer man ind i en klub som eksempelvis Ajax, så giver det jo også noget,« fortæller Kasper Kurland om mulighederne for et reelt internationalt gennembrud. På spørgsmålet om den kommende periode og fremtiden for denne slags software er Jesper Rasmussen ikke i tvivl: »Ja, der er jo et enormt skaleringspotentiale i det her projekt. I udlandet er vores indtryk, at de er langt mere modne til det her end i Danmark«. Helt konkret har de en målsætning om at få systemet bredt ud herhjemme på nuværende tidspunkt og spørgsmålet er, om man ikke vil høre en del til det danske projekt i løbet af 2013. Således afslutter Jesper Rasmussen: »Vi forventer allerede at se det i nogle klubber i løbet af foråret og i hvert fald fra næste sæson«.


Jesper Thyme Rasmussen Stifter og idemand bag eye4TALENT. Jesper har gennem flere år som ungdomstræner og IT-specialist ønsket at skabe nogle værktøjer der styrker talentudviklingen og ejerskabet hos det enkelte talent.

Claus Møller Henriksen Gennem mange år i fodboldbranchen er han blevet en dygtig og anset analytiker. Claus fungerer som konsulent i eye4TALENT og arbejder med analyser, salg og markedsføring.

Kasper Kurland Uddannet træner med UEFA Pro-Licens og mange år bag sig i talentudvikling på eliteplan i DK og USA. Kasper er konsulent i eye4TALENT og har medvirket i opbygningen af en internet-løsning og apps.

KONTRAMAGAZINE

65


Internetkonto til lagring af spillere og analyser

Screening af spillere

3G

SpeciďŹ c scouting

3G

4:08 PM

Scouting

66

KONTRAMAGAZINE

4:08 PM

Analyse af egne spillere

3G

Analyse af modstandere

3G

4:08 PM

Analyse

4:08 PM


FØLG OS PÅ FACEBOOK

Ikke de sædvanlige kedelige »facebook-firma-updates« Vi holder dig opdateret med billeder og tekst om vores indhold og bruger din feedback aktivt På den måde involverer vi jer derude, så magasinet bliver endnu bedre FACEBOOK.COM/KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE


TOP 25

EURO CLUB INDEX Så er det rigtig blevet vinter og de europæiske ligaer ligger nogle steder stille, mens andre fortsætter i højeste gear. I England er Everton rykket op i top25, mens hold som Inter og Napoli er røget helt ud af listen. Helt i toppen er der ikke voldsomme ændringer, men Atletico og

TEKST: LASSE FROM FOTO: JON SMITH KILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

68

KONTRAMAGAZINE

TOP25

Dortmund giver Manchester City kamp til stregen. Tag et kig på listen og se om dit favorithold har rykket sig. Findes det ikke her, kan du finde det på den fulde liste på euroclubindex.com, hvor du også kan finde kampodds, ligaodds med forudsigelser og meget mere.


EUROPA

SKANDINAVIEN

1

Barcelona (1)

1

FC København (1) [65]

2

Real Madrid (2)

2

Molde FK (2) [136]

3

Manchester United (3)

3

FC Nordsjælland (3) [157]

4

Bayern München (4)

4

Rosenborg BK (4) [158]

5

Borussia Dortmund (6)

5

Malmö FF (6) [171]

6

Manchester City (5)

6

Helsingborgs IF (9) [177]

7

Atlético Madrid (7)

5

AIK (5) [179]

8

FC Porto (8)

8

IF Elfsborg (7) [187]

9

Chelsea (9)

9

Tromsø IL (10) [208]

10

Juventus (12)

11

Shakhtar Donetsk (10)

12

Benfica (13)

13

Arsenal (13)

14

Valencia CF (14)

15

Paris Saint-Germain (17)

16

Bayer Leverkusen (18)

17

Olympique Lyon (19)

18

Zenit St Petersburg (20)

19

Tottenham (23)

20

AC Milan (16)

21

Schalke 04 (15)

22

Ajax Amsterdam (25)

23

Olympiacos (NY)

24

Everton (NY)

25

CSKA Moskva (22)

10

FC Midtjylland (8)[209]

Signaturforklaring: (#) Sidste måneds placerig (NY) Ny på listen [#] Placering på den samlede liste

TOP25

KONTRAMAGAZINE

69


BOGANMELDELSE

Barça: Verdens bedste fodboldhold Forfattere: Graham Hunter Forlag: EC Edition Pris: 249,95 kr. Anmeldt af: Lasse From

Min første umiddelbare forventning til en decideret Barça-bog var, at den ukritisk ville beskrive de seneste års resultater som noget unikt, uden skelen til omgivelserne. Sådan forholder det sig heldigvis ikke med denne bog. Her er masser nuancer, men alt udspringer naturligvis med centrum i den catalanske storklub. Der er masser af fremragende indhold i denne bog. Det er tydeligt, hvordan Graham Hunter har sat sig helt ind i de mindste detaljer både omkring personer som Guardiola, Iniesta, Abidal og mange andre, men også i forhold til episoder, der egentlig er offentligt kendte. Det er ikke overraskende og vanvittige afsløringer,

70

KONTRAMAGAZINE

BOGANMELDELSE

men baggrundshistorier i en så detaljeret og spændende grad, at arbejdet bag bogen alene er prisværdigt. Er du Real Madrid-fan bliver du nok irriteret over bogen, for det er hele tiden en anelse enøjet. Misforstå mig ikke, det er en hamrende god bog. Historierne bliver fortalt i en ret så læsbar struktur og på en så spændende måde, at de fleste neutrale fodboldfans vil vide mere. Et stort research-arbejde bag en bog kommer til sin ret i denne. Historien om verdens bedste fodboldhold, måske nogensinde, er højest relevant at læse for til fulde at forstå, den institution Barça er blevet i dag. Køb den her


FØLG OS PÅ TWITTER Vi tweeter om fodbold og vi tweeter med dig Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre Kom og følg os! TWITTER.COM/KONTRAMAGAZINE

BOGANMELDELSE

KONTRAMAGAZINE


Kærlighed sendes i denne måned mod alle, der har været med til at sprede budskabet om Kontra siden starten i august. Nu er vi på bold.dk og det skyldes blandt andet den omtale, der er kommet ud af jeres engagement. Tak!

Dette er Kontras kærlighedsside. Her vil være en speciel tak til den eller de, der har bidraget med noget særligt til denne måneds magasin. Alle læsere har en fast plads i redaktionens hjerter, men oppe i hjertet er der dog en ekstra tak til én eller nogle.


Kontra Magazine - NO6 - JANUAR