Page 1

DET CENTRALE HANDICAPRÅD ANNONCETILLÆG TIL JP/POLITIKEN · JUNI 2016

SPØRG OM HANDICAP Aina afliver fordomme i folkeskolen. Side 06 HOLE IN ONE Unge med handicap griber golfkøllen og får bedre fokus. Side 14 SKAL VI MØDES? Fordomme forsvinder, når mennesker mødes. Side 02 HVAD SIGER DU? Blogger Mette Leck om at jagte folk med en høtyv. Side 10


Leder

DET CENTRALE HANDICAPRÅD

KOLOFON Udgiver: Det Centrale Handicapråd Produktionsselskab: NCERT Projektleder: Benjamin Elkjær Tekst: Mikkel Bækgaard Mads Birch Grafik: Graphic Design

KÆRE LÆSER, 17 procent af alle danskere har et handicap eller en kronisk sygdom, som giver dem problemer i hverdagen. Men oven i de fysiske og psykiske udfordringer oplever mange med handicap også fordomme, uvidenhed og berøringsangst som en udfordring i hverdagen. De fleste af os – også personer, der selv har et handicap – har fordomme. Og vi bliver ofte usikre, når vi bliver konfronteret med et handicap, vi ikke kender til. Så kigger vi væk, sætter os et andet sted og prøver på ikke at støde nogen. Men det både kan og skal vi ændre på! Det Centrale Handicapråd har skrevet en strategi for, hvordan møder mellem mennesker med og uden handicap bliver mere naturlige og ligeværdige – og ikke bliver forstyrret af fordomme og usikkerheder.

Foto: Andreas Bang Kirkegaard Jonas Fogh Korrektur: Jan Madsen Oplag: 150.000 stk.

På de næste sider får du blandt andet chancen for at møde Aina, Mette, Benjamin, Lise og fem unge golfspillere, som alle har en eller anden form for handicap. Du kan også få inspiration til, hvordan du selv kan møde flere mennesker med handicap i din hverdag, og måske aflive nogle fordomme. Jeg håber, at du vil være med til at sprede budskabet. God læselyst.

LÆS MERE PÅ WWW.DCH.DK/HOLDNINGER-OG-HANDICAP Følg DCH på Facebook på www.facebook.com/detcentralehandicapraad/

Vi er med i forreste række, når der kæmpes for medaljer til Danmark Med Pressalit Sports Academy forbereder vi de danske paralympiske atleter til Rio 2016. Følg os og støt atleterne på Facebook, Twitter og Instagram #Pressalit #AllForRio #Paralympics

FOR NÅR VI MØDER HINANDEN OG ER FÆLLES OM NOGET ANDET END OS SELV, BLIVER DET SVÆRERE AT HAVE FORDOMME.

Det Centrale Handicapråd har lavet en strategi for, hvordan mennesker med og uden handicap kan møde hinanden mere ligeværdigt og uden fordomme. Strategien er støttet af et bredt flertal i Folketinget gennem satspuljen.

#AllForRio

2

Det allervigtigste budskab fra strategien er, at vi skal mødes. Vi skal mødes i skolen, på jobbet, i foreningerne og alle mulige andre steder.

Anette Laigaard, Formand for Det Centrale Handicapråd

www.p ressalit.com


Stien til et godt arbejde Flere end 100 borgere med udviklingshæmning har fået en tryg og god dagligdag på arbejdspladser i Aarhus Kommune. I Aarhus Kommune går det godt med at sikre borgere med udviklingshæmning en tryg og stabil hverdag fyldt med mening. Her er det nemlig lykkedes på kort tid at få mere end 100 borgere ansat med løntilskud i virksomheder i kommunen. Det har man gjort ved at matche relevante virksomheder med egnede borgere med udviklingshæmning og ved samtidig at klæde både de nye medarbejdere og arbejdspladserne på til mødet. “Projekt Jobstien går ud på at hjælpe de enkelte borgere til at håndtere en hverdag på en arbejdsplads og støtte virksomheder i at ansætte medarbejdere med udviklingshæmning. Det gør vi blandt andet ved at holde møder med de enkelte virksomheder og løbende følge op på de konkrete udfordringer, der måtte opstå. Samtidig lytter vi til borgernes behov og hjælper dem med at få en arbejdsdag, der passer til dem - fx om den enkelte er god til at have kontakt med mange forskellige mennesker eller helst vil passe sit arbejde lidt afskærmet fra andre,” fortæller Viggo Munk, der er specialkonsulent i Voksenhandicap i Aarhus Kommune.

Jobstien har dels jobpædagoger, der med en håndholdt indsats hjælper de enkelte virksomheder og ansatte med at få dagligdagen til at køre bedst muligt, og dels en række virksomhedskonsulenter tilknyttet, der finder virksomheder, som er interesserede i særlige medarbejdere. Det sker fx ved at besøge den enkelte virksomhed en gang om ugen og spise frokost med medarbejderne. Og indsatsen virker, bekræfter Claus Dahl, varehuschef i Bilka i Tilst, som har ansat flere medarbejdere gennem Jobstien. “Vi har fået nogle ret fantastiske medarbejdere ad den her vej, der kan lide at komme ud blandt kunder og personale. De laver et godt stykke arbejde og holder af at lave mange af de rutineopgaver, som andre medarbejdertyper ikke bryder sig om - fx at sætte varer på plads og sørge for flaskepant og lignende. Og det fungerer rigtig godt, at jobpædagogerne fra Jobstien kommer forbi en gang om ugen. Så kan vi tage de små udfordringer, der måtte være, i opløbet.”

3


Redaktionelt

DET CENTRALE HANDICAPRÅD

HOLE IN ONE MED SUPERLEDERE Såkaldte Superledere skal bygge bro mellem det traditionelle idrætsliv og børn og unge med handicap. Blandt andet i Børkop, hvor en flok unge med handicap sender bolden i hul ude på golfbanen. Af Mikkel Bækgaard

IKKE KIGGE. Alexander Sørensen Pedersen (t.h.) synes folk i golfklubben har været søde: “De har lært os at skyde med strakte arme og først kigge, når du har skudt.”

Handicap er et kendt begreb i golfsporten. Det giver plads til, at folk kan spille sammen, selvom de har vidt forskellige evner og udgangspunkt.

Nye medlemmer i klubben Selvom det i første forsøg kan være en udfordring at holde og svinge en golfkølle, hvis den ene arm ikke har samme kraft og funktion som hos de fleste danskere, viste mange af de unge talent for golfsporten. Og netop det at komme ud i den friske luft og prøve sine egne grænser af, har været en stor succes, forklarer Jesper Damm-Henrichsen, som er ledende fysioterapeut på Hældagerskolen.

Men i Kellers Park Golf Club i Børkop har ordet også fået en mere bogstavelig betydning. Her har man med støtte fra Dansk Handicap Idræts-forbund inviteret en flok børn og unge med handicap til at tage køller og jern i hånden og begive sig ud på greenen for at slå bolden i hul. “Vi har kørt en række 8-ugers forløb, hvor børn og unge med handicap har været med her ude i golfklubben og golftræne. De har lært om reglerne i spillet, har øvet slag og selv gået nogle huller på vores lille træningsbane. Og det har været en stor succes, synes jeg,” siger Claus Thygesen, der er manager i Kellers Park Golf Club. Baggrunden for de unge menneskers golftræning er et ønske fra klubbens side om at inkludere børn og unge med handicap i de almene idrætsforeninger. Og derfor er man gået med i det nye projekt ‘Superleder – Sammen om sport’, der netop skal give plads til børn og unge med handicap i de almene idrætsforeninger. Det betyder blandt andet, at der i golfklubben er udpeget særlige ‘superledere’. Det er frivillige, der har til opgave at bane vejen for, at klubben kan tage imod nye medlemmer med handicap.

“De er virkelig gået til den, og jeg oplever, at de her nyudsprungne golfspillere bliver gladere og går mere ivrigt til tingene. Jeg kan se, at det styrker deres kropsbevidsthed og evne til at fokusere. Samtidig giver de selv udtryk for, at de er glade for det. En har endda sagt, at han føler, at han bedre kan koncentrere sig i undervisningen.” Netop sådanne succeser er vigtige for de unge med handicap, der i idrætslivet kan opleve personlige sejre og opleve en udvikling. Golfspillerne får gode oplevelser og et styrket sammenhold. Og golfklubben har endda fået et par nye medlemmer: “To af de her unge mennesker, har faktisk meldt sig ind golfklubben og vil gerne fortsætte med at spille. Så her er vi i gang med sætte vores superledere i sving for at finde ud af, hvordan det bedst kan lade sig gøre. De har taget teten, så vi bedst muligt kan integrere de unge i klubben,” siger Claus Thygesen.

“Superlederne skal i samarbejde med foreningens træner og børnenes forældre være med til at finde en måde at inkludere de nye medlemmer i foreningen. De hjælper med at finde en løsning på de særlige behov, der måtte være, og finde en vej, så der er plads til såvel nye som gamle medlemmer i klubben,” forklarer Anne Tøttrup Andersen, der er projektleder hos Dansk Handicap Idræts-forbund. Landstræner trænede med de unge I Superlederprojektet er der som udgangspunkt to muligheder for, hvordan de unge med handicap kan blive inkluderet. Enten på særlige hold, såkaldt holdinklusion, hvor en specialskole samarbejder med idrætsforeningen om at oprette et hold – eller som enkeltinklusion, hvor en enkelt person med handicap bliver en del af foreningens eksisterende hold. I golfklubben i Børkop er det blandt andet elever fra Hældagerskolen, der har haft køllerne i hånden og fået græs under fødderne. Her har man i samarbejde med skolen oprettet særlige hold, hvor elever med fysiske handicap som for eksempel rygmarvsbrok, spastiske lammelser og muskelsvind har kunnet træne sammen under kyndig vejledning af golftrænerne i klubben. “De første træninger skete med vores pro-træner på, som også er inde over handicaplandsholdet. Her øvede vi, hvordan man holder på køllerne, hvordan man skal stå og alt det der. Og så har vi senere været ude og spille vores par 3-træningsbane. Sidste gang lavede vi endda en lille konkurrence. Det syntes de var rigtigt sjovt,” forklarer Claus Thygesen (billedet). 4

GOLF PÅ SKEMAET: De nyudsprungne golfspillere får sammenhold og kan bedre koncentrere sig i undervisningen, fortæller fysioterapeut Jesper Damm-Henrichsen.

SUPERLEDER - SAMMEN OM SPORT En superleder er en særlig udpeget frivillig i en idrætsforening, der skal gøre det muligt for personer med handicap at blive del af foreningen – enten på særligt tilpassede hold eller som deltager på et eksisterende hold i foreningen. Kender du en person med handicap, der gerne vil dyrke idræt i en idrætsforening? Eller vil du selv være superleder? Læs mere på www.superleder.com


Kraft på den enkelte i Esbjerg Den enkelte borgers muligheder og potentiale er i fokus på Kraftcentret i Esbjerg. Her får borgere med funktionsnedsættelser hjælp til at finde deres vej i livet. Og det er en model, der inspirerer andre kommuner.

Selvom man har funktionsnedsættelser og udfordringer i hverdagen, skal det ikke stå i vejen for et godt liv. Det er tankegangen i Esbjerg Kommune, der med Kraftcentret hjælper borgere til så vidt muligt at klare sig uden støtte og få kontakt til arbejdsmarkedet.

“Vores arbejde er et udslag af et ændret fokus i kommunen de senere år, hvor vi fokuserer mere og mere på såkaldt ‘empowerment’. Vi arbejder for at styrke den enkeltes muligheder, og udgangspunktet er, at vi alle indeholder udviklingspotentialer,” forklarer Karsten Bach.

Det sker ved at tage udgangspunkt i den enkelte borger og at tilbyde relevant læring og aktiviteter til den enkelte. Det giver nemlig motivation og overskud til at tage del i samfundet, forklarer vicecenterleder Karsten Bach:

Vi er ikke en ø Kraftcentret i Esbjerg er en del af et større fokus i hele kommunen på at give alle borgere med særlige behov en enkel vej til hjælp og støtte. Derfor har kommunen oprettet ét fælles rådgivnings- og afklaringsteam, som borgere med behov for hjælp henvender sig til. Herfra sørger man for at sende borgeren videre til de relevante tilbud.

“Vores mission er med Kraftcentret at sikre, at borgeren bliver inkluderet i samfundet. For vores højeste ambition er at skabe håb hos den enkelte. Og det gør vi ved at udvikle tilbud og indsatser, der tager udgangspunkt i de individuelle behov og ressourcer.” Det er en bred vifte af borgere, der kan blive henvist til kommunens kraftcenter - det er alt fra mennesker med udviklingshæmning til borgere med psykiske udfordringer og fysiske handicaps. Fælles for dem er, at de har et potentiale til at udvikle sig, så de kan klare sig selv bedst muligt - og i det mindste i perioder - uden støtte. Det er personer, som kommunens medarbejdere vurderer, har en god mulighed for at komme videre med deres liv. Det giver ifølge Karsten Bach selvstændighed og selvværd at kunne klare sig selv så godt som muligt.

Dårligt humør er livet for kort til 23-årige Nikolaj er en af de nyeste brugere af Kraftcentret. Han er en spastiker, der klarer det meste selv. Men han har brug for en kontaktperson, som han har fået gennem Kraftcentret.

Det kan fx være til Kraftcentret eller et af kommunens mere specialiserede tilbud. Resultatet af det er en hurtig og koordineret afklaring, som blandt andet resulterer i, at 35 procent af borgerhenvendelserne afsluttes tilfredsstillende for borgerne efter få kontakter - og hvor det ikke er nødvendigt med yderligere støtte. “Vi sørger hurtigt for at få styr på, hvilken og hvor meget hjælp folk har brug for. Nogle skal bare have styr på nogle få elementer i livet, mens andre har større behov. Og alene i Kraftcentret har vi mulighed for at hjælpe omkring 1000 borgere hvert år, og vores resultater er gode. Ca. 360 af Kraftcentrets brugere kommer videre hvert år efter at have fået støtte og har ikke mere brug for Kraftcentrets hjælp, fordi de har fået en bedre hverdag,” siger Karsten Bach, der samtidig fremhæver kommunens tætte samarbejde på tværs af tilbud som en forklaring på succesen. “Vi er ikke nogen ø i havet i Kraftcentret, og vi holder tæt kontakt til jobcentret og de andre tilbud i kommunen. På den måde kan vi koordinere bedst muligt og give borgerne den mest hensigtsmæssige hjælp og støtte. For ligesom et menneske er en helhed, er vi også det i kommunen.” Og det er en model, der virker. Flere kommuner kigger i Esbjergs retning, og flere af kommunens cases bliver brugt på landsplan i et nyt arbejde med at revidere Serviceloven, slår Karsten Bach fast.

Tilbage til hverdagen efter hash-psykose En hash-psykose sendte 25-årige Thomas på psykiatrisk hospital og hjem til fødebyen Ribe efter et par vilde år i København. I Ribe forsøger han med støtte fra Kraftcentret at få genopbygget sin hverdag i byen, som de fleste af hans kammerater er rejst væk fra.

www.kraftcenter.esbjergkommune.dk 5


Redaktionelt

DET CENTRALE HANDICAPRÅD

“FOLK MÅ GERNE SPØRGE” Når 33-årige Aina Budde tager ud på skoler i sin el-kørestol som såkaldt Frontløber, er det for at møde børn og unge i øjenhøjde. For når man møder en person med handicap og får lov til at stille de svære spørgsmål, er det en sikker vej til at bekæmpe fordomme. Af Mikkel Bækgaard

At der er mange fordomme og stor uvidenhed om mennesker med handicap, ved 33-årige Aina Budde alt om. Hun har muskelsvind, sidder i el-kørestol og må trække vejret gennem en respirator. Det setup giver mange berøringsangst over for hende. “Jeg oplever ofte i dagligdagen, at mange er meget forsigtige, når de møder mig første gang. De tør ikke rigtigt spørge ind til, hvem jeg er, og til det liv, jeg lever. Mange folk er bange for at sige noget forkert,” siger Aina Budde. Men der er ingen grund til at have berøringsangst, forsikrer Aina Budde. Hun besvarer gladeligt de fleste af de spørgsmål, som folk måtte have. “Jeg vil hellere have, at folk spørger mig, end at de undrer sig. For kun dermed kan vi nedbryde fordommene om folk med handicap. De bunder jo for det meste bare i uvidenhed og usikkerhed,” forklarer hun. For at hjælpe med at forhindre fordomme har Aina Budde derfor meldt sig som såkaldt Frontløber. Her tager hun sammen med en anden ung ud på skoler for at møde børn og fortælle om det at leve med et handicap. Det gør hun, fordi forskning viser, at det er vigtigt, at børn og unge møder mennesker med handicap tidligt. Det giver en bedre forståelse og færre fordomme. Derfor fortæller frontløberne om deres liv, laver øvelser, der udfordrer de unge menneskers holdninger, og svarer på alle de spørgsmål, der måtte være. KUNNE DIN KÆRESTE HAVE HANDICAP? På skolerne møder Aina og hendes makker 8.-9.-klasses elever i øjenhøjde, og alle spørgsmål er tilladte. “Når vi er ude, holder vi ikke et traditionelt foredrag, hvor vi bare fortæller og belærer eleverne. I stedet laver vi en masse sjove øvelser med dem. Vi opstiller blandt andet nogle dilemmaer for dem – for eksempel om de kunne være kæreste med en, der har et handicap,” forklarer Aina Budde. Men også personlige dilemmaer fra Aina Buddes eget liv, kommer i spil. “Da jeg selv gik i tiende klasse, skulle vi på skolerejse med klassen. Dengang var jeg gangbesværet og sad endnu ikke i elektrisk kørestol. Det var aftalt, at jeg skulle have en af min søsters kammerater med, som kunne skubbe min manuelle kørestol på turen. Men han var ikke dukket op til aftalt tid, og så fik jeg at vide af lærerne, at så kunne jeg ikke komme med. Det eksempel spørger jeg skoleeleverne om. Hvad synes de? Hvad ville de have gjort? Og det sætter gang i nogle spændende diskussioner,” forklarer Aina Budde.

FRONTLØBERNE Pilotprojekt fra Det Centrale Handicapråd (DCH) og Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) om, hvordan man skaber holdningsændringer til mennesker med handicap hos de ældste elever i folkeskolen. SUMH bruger erfaringerne i samarbejde med Danske Skoleelever og Danske Handicaporganisationer i inklusionsprojektet ‘Alle Med’. Lær hvad det vil sige at have et handicap på www.allemed.dk og se, hvordan din klasse kan få besøg af en frontløber.

MENER IKKE SELV AT HAVE FORDOMME Besøget fra frontløberne sætter tanker i gang hos skoleeleverne. For selvom skoleeleverne ikke selv mener, at de har fordomme, kommer fordommene alligevel i spil i det konkrete møde.

ELEVER FIK NYT SYN PÅ HANDICAP

“Mine elever reagerede virkelig positivt på besøget - især fordi de var så sikre på, at de da ikke havde nogen fordomme. Men det havde de jo alligevel, og i det trygge rum, som frontløberne skabte, var der plads til at udfordre og diskutere dem. Det var virkelig spændende og lærerigt for dem,” siger Søren Busch, der er lærer på Lykkebo Skolen i Valby, som sidste efterår havde besøg af Aina og en anden frontløber.

“Det gav en et nyt syn på livet med handicap, og jeg vil helt klart tænke mig om, næste gang jeg ser en med handicap.” – dreng på Lykkebo Skole

Og netop det konkrete møde er vigtigt, mener Søren Busch.

“Jeg lærte, at der både findes synlige handicap og usynlige, som man ikke kan se direkte.” – pige på Lykkebo Skole

6

KÆRESTE MED HANDICAP? Kunne din kæreste have handicap? Det er et af de dilemmaer Aina stiller eleverne, når hun taler med dem om fordomme om handicap.

“Eleverne skulle blandt andet efterligne bevægelserne og prøve at gå som en person med handicap. Det var både sjovt og grænseoverskridende for dem sådan at gå aktivt ind i deres egne fordomme – for det vidste de jo godt, at man helst ikke må. Men det gav et rigtig godt rum for dialog at møde mennesket bagved,” siger læreren.


Talende omgivelser øger blindes selvstændighed Informationer på rette sted er godt nyt for beboerne på Blindecenter Bredegaard i Fredensborg. Her får de via en ny app informationer læst op direkte på mobilen på relevante steder - fx om dagens menu eller aktiviteter. Hvad skal vi have at spise? Hvad er det for en dør, jeg står ved? Hvem er på arbejde lige nu? Dagligdagen er fuld af små praktiske spørgsmål og informationer, som for de fleste er nemme at få svar på. Men for folk med synshandicap kan det være en udfordring at få adgang til informationer på en let måde. Det har Blindecenter Bredegaard med hjælp fra Living IT Lab fundet en smart løsning på. Her får beboerne nemlig relevante informationer læst direkte op på mobilen, når de går forbi en såkaldt ‘beacon’, der er sat op i omgivelserne. “Vores beboere har fået umiddelbar adgang til en hel række informationer, som det før var svært for dem at få, og som de ofte har været lidt forlegne ved at spørge om,” siger Frank Hedegaard, der er forstander på Bredegaard. Brugerne har selv udviklet indholdet Brugen af Blinfo-appen og informationerne i den er tilrettelagt af Living IT Lab i samarbejde med beboerne og personalet på Bredegaard. De har sammen kortlagt alle nødvendige informationer, og hvilke steder appens beskeder skal aktiveres. For beboerne har det været et højt ønske at blive så uafhængige af hjælp fra medarbejderne som muligt. ”Velfærdsteknologiens fornemste opgave er at øge beboernes livskvalitet, og det sker oftest bedst gennem involvering og øget indsigt i egne muligheder og kompetencer”, forklarer Jakob Iversen, velfærdsteknologikonsulent i Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden, der står bag projekt Blinfo på Bredegaard.

- Det er rigtig rart at vide, hvem der kommer på arbejde, og ikke mindst få information om, hvor de forskellige ting er. Så skal jeg ikke på personalejagt hele tiden, siger beboer Michael Hansen.

Blinfo er en iPhone-app og et webbaseret CMS. Blinfo udnytter beacons Bluetooth-signaler til automatisk at give Blinfo-meddelelser til en iPhone på et specifikt sted. Når en person kommer i nærheden af et beacon, henter appen automatisk en specifik meddelelse, som bliver læst op af en VoiceOver på personens mobil. Blinfo er udviklet af Living IT Lab. Se mere på Blinfoapp.dk eller besøg Sundhedsteltet på Folkemødet (J28).

Glad kunst med selvværd og anerkendelse Der er former, farver og kreativ udfoldelse, når silkeborgensere med udviklingshæmning går til kunsten. Værkerne bliver ofte udstillet, og deltagerne får her en oplevelse af at være på lige fod med resten af samfundet.

man taler med andre om sine værker og de tanker, der ligger bag,” forklarer han.

Kunstnere og kreative talenter kan stamme mange steder fra. Det ved man i Silkeborg i aktivitetstilbuddet Lysbro Kunst, hvor borgere med udviklingshæmning går til kunsten.

Og værkerne kan bruges til noget, slår han fast:

“Hos Lysbro Kunst mødes vidt forskellige brugere om at skabe kunst og lære sig selv bedre at kende som kunstnere. Fælles for dem er, at de alle har en form for udviklingshæmning - fx Downs Syndrom eller hjerneskader,” fortæller Morten Christoffersen, der er medarbejder på tilbuddet. “Gennem kunsten møder brugerne et dagligliv, hvor det ellers kan være svært fx at få et job. Man får her lov til at udtrykke sig i et nyt sprog og vise sine evner til omverdenen på nye måder. Og gennem udstillinger møder man en masse forskellige mennesker fra det omkringliggende samfund, der kommer for at opleve netop ens kunst. Det giver selvtillid og anerkendelse, når

Værker bliver udstillet og solgt Det kræver ikke de store kunstneriske evner at blive aktiv hos Lysbro Kunst - andet end en interesse for det kunstneriske. Men brugerne udvikler sig meget undervejs og finder ind til deres egen stil og udtryk.

“Vi arbejder med, at den enkelte får så stærkt et personligt udtryk, at det giver værdi både for vedkommende selv og for andre. Billederne bliver ofte udstillet og solgt til interesserede - og kvaliteten er faktisk så høj, at værkerne opnår ret betydelige priser, når der handles med folk med reel kunstinteresse.” Formand for Ældre- og Handicapudvalget i Silkeborg Kommune, Hans-Jørgen Hørning, er ligeledes stolt af resultaterne på Lysbro Kunst. ”Et godt eksempel på det ligeværdige møde mellem mennesker uanset baggrund, som udvalget gerne ser udbredt mest muligt”.

Læs mere på www.lysbrokunst.dk flugtsmål for Silkeborgs borgere, og Lysbro Kunst har udstillet der flere gange. Men det specielle ved den aktuelle udstilling er, at den er censureret af den anerkendte kunstner Bjørn Nørgaard. Ud over udstillingerne på Silkeborg Bad arbejder man også sammen med erhvervslivet om projekter og udstillinger af de værker, som udføres af borgerne fra Lysbro Kunst.

Senest er en række værker fra Lysbro Kunst med i udstillingen ‘A special touch’ på kunstcentret Silkeborg Bad. Silkeborg Bad er et smukt beliggende og meget populært ud7


Redaktionelt

DET CENTRALE HANDICAPRÅD

”SAMFUNDET HAR BRUG FOR ALLE HÆNDER OG HOVEDER” Jobbet er et vigtigt sted at mødes for mennesker med og uden handicap. Flere med handicap skal i job, siger Dansk Arbejdsgiverforenings medlem af Det Centrale Handicapråd. Af Mette Dissing Sandahl

Arbejdsmarkedet er et af de vigtigste steder, hvor mennesker med og uden handicap kan mødes. Det peger Det Centrale Handicapråd på i sin strategi om holdninger til handicap. Det er fordi vi tilbringer en stor del af vores vågne tid på arbejdet, hvor vi udvikler os og får en masse relationer. Men der er mindre sandsynlighed for, at man har et job, hvis man har et handicap: Tal fra SFI viser, at 43,9 procent af alle med handicap havde et arbejde i 2012. Det gjaldt 77 procent uden handicap. Og det er den fjerdestørste forskel i Europa. Så selv om mennesker med handicap arbejder som jurister, journalister, hjemmehjælpere og fotografer,

så viser de tørre tal, at mange andre med handicap står uden for arbejdsmarkedet. ”Flere mennesker med handicap skal i job. Tal fra SFI viser, at knap 40.000 med mindre handicap, som ikke har et arbejde, faktisk ønsker sig et job og at blive del af arbejdsfællesskabet. Det er en kæmpe ressource, som vi som samfund har et ansvar for at aktivere. Både for den enkeltes, for virksomhedernes og for samfundets skyld,” siger medlem af Det Centrale Handicapråd, Maria Bille Høeg, som er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. ”Vi skal fjerne barriererne for, at personer med handicap kan inkluderes på arbejdsmarkedet. Information om handicappet og kompensationsmulighederne skal stå langt klarere for virksomhederne, og jobcentrene skal blive bedre til at hjælpe mennesker med handicap til at møde virksomhederne,” fastslår hun.

GEVINST FOR ARBEJDSPLADSEN. Mennesker med handicap har ressourcer, der kan være en gevinst for en arbejdsplads, siger rådsmedlem Maria Bille Høeg fra Dansk Arbejdsgiverforening.

”Samtidig skal vi motivere endnu flere med handicap til at være klar til job. Med udsigten til mangel på arbejdskraft frem mod 2020, er det helt afgørende, at vi bringer mennesker med handicap i spil til de job, som virksomhederne har brug for at få besat. Mennesker med handicap har ressourcer, der kan være en gevinst for en arbejdsplads, og samfundet har brug for alle de hænder og hoveder, vi har,” slutter Maria Bille Høeg.

I JOB MED HANDICAP 43 procent med handicap var i arbejde i 2012. Det samme var 77 procent uden handicap. 40.000 med mindre handicap, som ikke har et arbejde, vil gerne have et job.

BUTIKKENS SPECIALISTER Unge autister vender deres handicap til spidskompetence i et nyt uddannelsesforløb, som skaber arbejdspladser for mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelse.

I et særligt tilrettelagt forløb får mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelse en oplæring som medarbejdere i butikskæden, der efterfølgende giver jobgaranti. Indtil videre har 12 unge fået fastansættelse i Fakta, og 55 er undervejs i forløbet. Målet er at have 200 mennesker med autisme ansat i butikkerne inden udgangen af 2017.

”Pludselig kan de unge se en mening med tilværelsen, og de yder til samfundet. De er stolte af at arbejde og får en arbejdsidentitet,” siger Britta Bak, direktør i Unges Uddannelsescenter.

”Jeg forbinder dem ikke med handicap. For mig bliver de specialister,” siger Jens Romundstad, salgsdirektør i Fakta.

Af Mads Birch

Unge med autisme kan have svært ved at tage en ud­dannelse eller holde fast på et arbejde. Ifølge den almennyttige fond, Unges Uddannelsescenter, som hjælper unge med autisme, ’kører’ de ofte gennem forskellige praktik- og jobforløb uden at få en fastansættelse. Men det har ændret sig i projekt ‘Klar til Start’, som vender de unges handicap til spidskompetencer. Projektet baner vej ind på arbejdsmarkedet gennem en uddannelse, som Unges Uddannelsescenter har udviklet i et samarbejde med supermarkedskæden Fakta.

8

Når man har autisme, vil man ofte være motiveret for gentagelser og koncentreret om detaljer og kvaliteten af det, man laver. De egenskaber harmonerer godt med Faktas behov, mener direktøren. ”I min optik gør vi ikke nogen en tjeneste. Fakta er en forretning, og det skal det være, men vi får nogle meget kompetente medarbejdere, og jeg er voldsomt imponeret over, hvor mødestabile og loyale denne her gruppe af medarbejdere er,” siger Jens Romundstad. Projekt ‘Klar til Start’ er udviklet til mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelse. Men både i Fakta og Unges Uddannelsescenter ser man et stort potentiale til at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

MEDARBEJDERE MED AUTISME IMPONERER DIREKTØR. “Jeg er voldsomt imponeret over, hvor mødestabile og loyale de er,” siger salgsdirektør Jens Romundstad fra Fakta.

KLAR TIL START Flere virksomheder er kommet med i Klar til Start, der forsøges udbredt til også at omfatte mennesker med andre typer handicap. Læs mere på www.klartilstart.dk


Redaktionelt

DET CENTRALE HANDICAPRÅD

“DE SER MIG SOM ALMINDELIG MEDARBEJDER” Udviklingshæmning er ikke nødvendigvis en hindring for at bestride et job. Det er 31-årige Lise Lykke Pedersen et eksempel på. Hun har nemlig arbejdet de sidste to år i Irma, efter hun fik job her gennem det særlige KLAP-program. Af Mikkel Bækgaard

EN RIGTIG IRMA-PIGE. Lise var tilkendt førtidspension på grund af udviklingshæmning. Nu er hun Irmapige. Læs mere på www.klapjob.dk

Lise Lykke Pedersen er glad. Hun går på arbejde hver dag i et Irma-supermarked i Søborg i Københavns-området. Her sætter hun varer på plads, går til hånde med diverse opgaver og hjælper kunderne med at besvare deres spørgsmål. Sådan har det dog ikke altid være for den 31-årige Lise, der egentlig var tilkendt førtidspension. Men Lise ville trods sin udviklingshæmning gerne have et job, hvilket hun fik hjælp til at finde gennem det særlige KLAP-program. “Min KLAP-vejleder viste mig forskellige virksomheder, der var interesseret i at have sådan en som mig ansat på de særlige vilkår, det kræver. Og her ville jeg rigtigt gerne arbejde i Irma. Så min vejleder hjalp mig med at ringe og få en aftale i stand,” fortæller Lise Lykke Pedersen.

KLAP står for ‘Kreativ Langsigtet Arbejdsplanlægning’ og er et et tilbud til menne­sker med udviklingshæmning og andre kognitive udfordringer. Programmet finder virksomheder, der er interesserede i at ansætte medarbejdere med særlige behov. Samtidig hjælper programmet medarbejderne med får et klart, tydeligt og letforståeligt billede af de arbejdsopgaver, de skal løse i virksomheden. For Lise Lykke Pedersens vedkommende kræver det ikke de store hensyn fra butikkens side – ud over, at de ved, at hun helst kun skal have én besked at vide ad gangen. Og for hende har det betydet rigtigt meget at finde et job. “Jeg har det virkelig godt og jeg samarbejder rigtigt meget med mine kolleger. De ser mig som en helt almindelig medarbejder. De har virkelig taget godt imod mig,” siger hun.

FRA FØRTIDSPENSION TIL FRYSEDISK. Lise Lykke Pedersen har styr på kølevarerne i Irma og føler, at hun er blevet taget godt imod af kollegerne. 9


Redaktionelt

DET CENTRALE HANDICAPRÅD

NÅR MAN FÅR LYST TIL AT JAGTE FOLK MED EN HØTYV 36-årige Mette Leck har både humoristisk sans, styr på ord og et alvorligt hørehandicap. Det kombinerer hun på bloggen Leckileaks, hvor hun med humor fortæller om livet med nedsat hørelse. Af Mikkel Bækgaard

Journalist Mette Lecks hørelse bliver en smule dårligere hver eneste dag, indtil hun en dag er helt døv. Og det tidspunkt nærmer sig. Men hvordan føles det at tro, kæresten spørger, om man vil med på ferie til Singapore, og det går op for en, at der blev sagt Silkeborg? Det svarer Mette Leck på i sin blog leckileaks.dk. I humoristiske vendinger og med såkaldte GIF-animationer fortæller hun her om sin hverdag som en af 800.000 danskere med høretab.

Hvad fik dig til at starte en blog? “Jeg havde lyst til at bringe lidt spræl ind i de dårligt hørendes verden. Høretab bliver ellers hurtigt meget tungt og trættende at læse om, og det bliver ofte forbundet med gamle mennesker og med at være langsom i optrækket. Den kasse kan jeg slet ikke se mig selv i. Mit oprindelige formål var at give andre dårligt hørende et godt grin. Men i takt med, at jeg fik flere læsere, blev det også en måde at vise andre, hvad det vil sige at høre dårligt. Jeg får for eksempel en akut trang til at jagte folk med en høtyv, når de sammenligner høreapparater med at bruge briller. Briller får dig til at se klog ud, mens høreapparater bliver markedsført som noget, der skal skjules. Det provokerer mig dybt, og det er blandt andet sådan noget, jeg formidler på en sjov måde.” Hvorfor valgte du at bruge humor som virkemiddel? “Min blog er et modspil til alt det tunge. Der er meget mere energi i at kunne grine af sig selv, end der er i at ligge og marinere i, hvor svært og hårdt det hele er. Det er vigtigt for mig ikke at indtage en offerrolle.” Hvad har det givet dig at stå offentligt frem med en blog? “Jeg står mere ved mig selv, end jeg gjorde tidligere, hvor jeg prøvede at skjule eller negligere mit høretab. Det har været befriende at lægge alle kort på bordet: ‘Sådan her er det’. Og så synes jeg, at jeg har sat høretab på dagsordenen på en måde, der ikke er set før. Jeg er ‘på røven’ over alle de positive tilkendegivelser, jeg har fået. Folk kan jo genkende sig selv i mange af mine GIF-animationer og indlæg - og det er rart ikke at føle sig så alene med sit høretab, som ellers på mange måder er et ensomt handicap.”

SAGDE DU SINGAPORE? Mette Leck blogger åbenhjertigt og sjovt om, hvordan det er at høre Singapore, når kæresten inviterer til Silkeborg. Læs Mettes blog på www.leckileaks.dk

Nyblindekurser i trygge rammer Dansk Blindesamfunds kursusafdeling har gennem mere end 50 år specialiseret sig i at tilbyde kurser til mennesker med et synshandicap. Kursusafdelingens flagskib er nyblindekurser for personer, der lige er blevet blinde eller stærkt svagsynede. Kursernes fokus er på den psykosociale del af rehabiliteringen, idet kursisterne får støtte til at bearbejde de sociale og følelsesmæssige konsekvenser af synstabet. Kursisterne får derudover en introduktion til forskellige synskompenserende færdigheder.

Mange nyblinde føler, at de ikke kan noget, og at de er alene med deres handicap.Vi vil gerne vise dem og deres pårørende, at der er andre i samme situation, og at meget kan lade sig gøre, selv om man mister synet. Og på Fuglsangcentret er rammerne til læring optimale, fordi andre sørger for måltiderne, omgivelserne er tilgængeligt indrettet og her er en god stemning,” siger kursusleder Anette Bjerre.

”På Fuglsangcentret (Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter i Fredericia, red.) mødte jeg andre, som for nylig havde mistet synet, og ikke mindst et hold undervisere, som også selv er synshandicappede. Det gjorde indtryk på mig, at underviserne selv var synshandicappede. Når de kan, så kan jeg også, kan man ikke undgå at tænke,” fortæller 71 årige Lau, kursist på nyblindekursus i februar 2015.

Siden efteråret 2015 har Dansk Blindesamfunds kursusafdeling også – med støtte fra satspuljemidlerne – gennemført lokale nyblindekurser rundt om i landet. Kurserne er særligt målrettet ældre, nyblinde, der ikke har mod på eller mulighed for at forlade lokalområdet. Kurserne er gratis for alle at deltage i, og det er muligt at få mere information om nyblindekurserne ved at kontakte Dansk Blindesamfund på tlf. 38 14 88 44.

Du kan læse mere på www.blind.dk 10


Redaktionelt

DET CENTRALE HANDICAPRÅD

PSYKISK SÅRBARE STUDERENDE FÅR HJÆLP I BOGSTØTTEN Benjamin følte, at de andre studerende var supermennesker og gik i stå i studiet. I Bogstøtten fik han hjælp og mødte andre i samme båd. Af Mikkel Bækgaard

For 30-årige Benjamin Jensen var det en udfordring at få gjort sit studie færdig – også ud over det rent faglige. Trods en psykiatrisk diagnose, havde han klaret sig godt på studiet. Men da han nærmede sig specialeskrivningen, begyndte han pludselig at blive angst og fik svært ved at holde en struktur på dagligdagen. “Jeg følte virkelig, at mange af de andre specialestuderende var supermennesker. Der var ingen der gav udtryk for at specialeskrivningen var en svær proces. Det var angstprovokerende for mig at sidde blandt dem, og jeg følte slet ikke, at jeg kunne slå til.” Ofte sad han længe oppe i et forsøg på at leve op til sine egne forventninger, og ofte undlod han at aflevere sine opgaver af frygt for, at de ikke var gode nok. Men det ændrede sig, da han opdagede Bogstøtten, et særligt tilbud til psykisk sårbare studerende. Her er der rådgivning, studiepladser og et rummeligt socialt miljø. Og det var lige det, Benjamin havde brug for, for her blev han mødt som menneske og fik plads til at finde tilbage til selv igen. “Fra det øjeblik, jeg satte mine ben i Bogstøtten følte jeg mig hjemme. Jeg følte mig

ikke usikker, men som en del af et fællesskab, hvor alle anerkender hinandens udfordringer - og især også hinandens styrker. Her er en åben kultur, hvor man kan diskutere og møde vidt forskellige fagligheder.” Her fik Benjamin styr på sin dagligdag, så han mødte ind på Bogstøtten om morgenen og gik hjem sidst på eftermiddagen. Og netop den form for struktur og fællesskab er vigtig. “Mange af vores brugere skal selv strukturere deres tid på studiet. Hos os, får de et sted, hvor de kan ‘gå på arbejde’ og ‘holde fri’, når de går igen. Det hjælper vi dem blandt andet med at få styr på,” siger Arne Nielsen, der er medarbejder i Bogstøtten. For Benjamin har fællesskabet hos Bogstøtten været medvirkende til, at han gennemførte sit studie på normeret tid, fik skrevet sit speciale og i dag kan kalde sig kandidat i filosofi. “Jeg endte med at have en virkelig god specialeproces – blandt andet fordi jeg virkelig fik lyst til at ‘komme på arbejde’ hver dag,” siger Benjamin, der i dag, fuld af drive, søger efter arbejde.

HJÆLP TIL STUDERENDE MED HANDICAP Bogstøtten er et tilbud til psykisk sårbare studerende, med eller uden diagnose. Bogstøtten er en del af rehabiliteringstilbuddet Fountain House. Studerende med dokumenteret psykisk eller fysisk handicap kan søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS) og få hjælp i form af rådgivning, støttetimer eller hjælpemidler. Læs mere på www.spsu.dk

MØDE GAV MOD. Benjamin Jensen (tv.) havde studiekrise men følte sig straks hjemme i Bogstøtten hos medarbejder Arne Nielsen. 11


Ankestyrelsens antidiskriminationsindsats på handicapområdet I efteråret 2016 gennemfører Ankestyrelsen et projekt om antidiskrimination på handicapområdet i forhold til ligebehandling og mangfoldighed på arbejdsmarkedet. Formålet med projektet er blandt andet at udbrede viden og gode erfaringer om nemmere tilgængelighed til de kompensationsforanstaltninger, som mennesker med handicap har krav på. Baggrunden for projektet er den forhenværende regerings regeringsgrundlag ”Et Danmark, der står sammen”. I denne sammenhæng blev der etableret en Antidiskriminationsenhed, der skulle beskæftige sig med ligebehandling og diskrimination i forhold til etniske minoriteter og mennesker med handicap. Enhedens formål var at medvirke til, at den oplevede diskrimination minimeres, og at diskrimination ikke udgør en barriere for integration af etniske minoriteter eller inklusion af mennesker med handicap. Som følge af regeringsskifte i 2015 blev enheden delt i to. Én del vedrørende etnicitet blev overført til Udlændige-, Integration – og Boligministeriet. Delen vedrørende handicap blev overført til Social- og Indenrigsministeriet, hvor den blev placeret i Ankestyrelsen.

Materiale om antidiskrimination på handicapområdet på Ankestyrelsens hjemmeside Enheden har gennemført undersøgelsen ”Befolkningens holdninger og handlinger i relation til mennesker med handicap”. Undersøgelsen viste, at mennesker uden handicap i høj grad ikke mener, at en person med et handicap kan varetage deres job, men at denne andel falder, hvis der oplyses om de muligheder, der findes lovgivningsmæssigt for kompensation, fx indretning af arbejdsplads, personlig assistent, tolk etc. Derudover har enheden gennemført en kvalitativ undersøgelse, der belyser forudsætningerne for at rekruttere og fastholde mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen har dannet grundlag for tre film om mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. De to undersøgelser og de tre film er offentliggjort på Ankestyrelsens hjemmeside.

Det centrale handicapråd juni 2016  
Det centrale handicapråd juni 2016  
Advertisement