Faglig rapport: Strandtudsen
1. Indledning
1.1 FORMÅL OG BAGGRUND Strandtudsen er en karakterart for Vadehavet på samme måde som sæler, en lang række vandfugle, strandengsplanter og en række smådyr er det. Samtidig er arten omfattet af EU’s habitatdirektiv, som omhandler naturtyper og arter, der kræver særlig beskyttelse. Denne opgave ligger hos myndighederne. Strandtudsen forekommer sandsynligvis på alle fire vadehavsøer (status på Langli er dog usikker) samt visse steder på fastlandskysten. Den har således en ret vid udbredelse, men det konkrete kendskab til forekomsten har hidtil været meget begrænset. Der
er kun foretaget få systematiske undersøgelser på Mandø, Fanø, ved grusgravene ved Tjæreborg samt spredte oplysninger af mere tilfældig karakter. Nationalpark Vadehavet har som en del af sit arbejdsområde at sætte fokus på truet natur i området, og vil bl.a. ‚arbejde for at undersøge mulighederne for at beskytte sårbare naturtyper og arter, og påbegynde eller understøtte særlige projekter med dette for øje’ (Plan for Nationalpark Vadehavet 2013-2018).
af strandtudsen som en karakteristisk, og på nationalt og europæisk plan sårbar art. Det er første gang at strandtudsen er genstand for en samlet undersøgelse i Vadehavet. Det er tanken at rapporten skal danne baggrund for både en formidlingsindsats omkring arten og et forvaltningsprojekt i samarbejde med interessenter som kommunerne, Naturstyrelsen og private lodsejere med henblik på at forbedre artens ynglesteder, og dermed artens beskyttelsesstatus.
På den baggrund har Nationalpark Vadehavet fået iværksat en undersøgelse
Voksen strandtudse på stranden ved Fanø Bad den 14. maj 2015. Artens særlige kendetegn, den tynde, lyse rygstribe, ses tydeligt.
4