Page 9

Den lille Mandø Mølle, bygget ca. 1833, har to skallekværne til gryn, hvilket er usædvanligt for så lille en mølle. Måske har man malet proviant til søfolk? Billedet er fra ca. 1900. FOTO: Lise Andersen

Grynværkerne

Lige så vigtig som brødet i almuens kost var grøden kogt på byggryn. Når byggen var tærsket med plejl lod man stude eller heste trampe rundt i kornet. Siden blev det kastet over logulvet for at skille avnerne fra og endelig blev det renset gennem et sold. Når byggen så skulle bruges til grød, blev den ristet i bageovnen og ”knækket” på en håndkværn. Herefter skulle den ”drøftes”, dvs. at den blev kastet op i luften, for igen at blive fanget i drøftetruget. Under processen blev støv og skaller skilt fra, og grynene var klar til at koges – til dagligt i vand, men ved højtiderne i mælk til sødgrød. Denne omstændelige proces blev i slutningen af 1700-årene og begyndelsen af 1800-årene overflødiggjort af de nye moderne grynværker, som overalt blev indført i de danske møller. Grynværket består af en skallekværn, hvori der ligger én stor sandsten. Uden om stenen er placeret en jernplade med slåede huller – som et rivejern. Når kornet styrtes ned på den hurtigt roterende sten, slynges det ud mod skallepladen, hvor skallerne rives og slibes af kernen. Skallerne og den afskallede kerne sorteres derefter ved hjælp af en gryn-

blæser. En luftstrøm blæses gennem det afskallede korn, hvorved de lette skaldele skilles fra de tungere gryn. Efter afskalningen knækkes grynene på grynkværnen, og til sidst sorteres de efter størrelse. Man behøvede ikke bevilling til at bygge en grynkværn eller en mølle kun til grynproduktion, men man skulle betale afgift af den. I kystegne ser man ofte møller med mere end én grynkværn. Selv den lille Mandø Mølle har to grynk-

værne. Langs kysten havde man gode muligheder for at eksportere/udskibe gryn til eksport, og ofte havde man også brug for gryn til proviant for sømænd. Grynene holdt sig langt bedre om bord end mel og brød.

Mølleriet liberaliseres

Privilegiesystemet var udtryk for protektionisme og var i høj grad med til at forhindre den teknologiske udvikling af møllerne herhjemme.

Automatisk krøjning (drejning) af møllehatten var med til at effektivisere vindmøllerne i slutningen af 1800-årene. Da Sønderho Mølle blev opført efter brand i 1895 fik den et komplet jerntøj fra Frichs fabrikker i Århus. FOTO: Sognearkivet Sønderho

WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK

9

Temahæfte #1: Møller i Vadehavets landskab  

Temahæftet er blevet til på baggrund af et temamøde med samme titel. Temamødet og temahæftet er skabt i et samarbejde mellem Vadehavets Form...

Temahæfte #1: Møller i Vadehavets landskab  

Temahæftet er blevet til på baggrund af et temamøde med samme titel. Temamødet og temahæftet er skabt i et samarbejde mellem Vadehavets Form...

Advertisement