Issuu on Google+

Fortidende November 2013 Nr. 13

Fortidende

- Alle tiders avis

Tema:

Historiske Generalforsamlinger FRED’s generalforsamling - side 10-11 Underhusets opstart - side 12

Brevkasse: Arne&Top modtager nye problemer - side 25

Sporløst: Den fortabte søn - side 23

Niels Brimnes om Indien og omstrukturering - side 20-21


Fortidende November 2013 Nr. 13

2 Foreninger: Nyt fra Claus Møller - side 4 Sletterhage fyr og Historisk Bogformidling- side 5 Nyt fra fagudvalget - side 6 Nyt fra FRED - side 6 Nyt fra Humbug - side 7 Fortidende på facebook! - side 7 Bierhalle 2013 - side 8-9

Tema: Generalforsamlinger! FRED’s generalforsamling - side 10-11 Underhusets generalforsamling- side 12 Humbugs generalforsamling - side 13 Rejseforeningens generalforsamling - side 14

Fagligt: Boganmeldelse v. Benedict Lowe - side 15 Tilbage til Fortiden- side 16-17 Historikere fra det virkelige liv - side 18 Tag med til Krakow! - side 19

Kultur: Niels Brimnes om Indien og omstrukturering - side 20-21 Koncertanmeldelse af The Psyke Project - side 22

Kulørt: Sporløst: Den fortabte søn - side 23 Russernes hyttetur: En saga - side 24 Brevkassen: Arne & Top - side 25

Bagsiden: Månedens Look-alike

SKRIBENTER: Viktor Juhl Lorentzen Espen Krogh Maja Andersen Maja Lærke Klauber Mette Nørgaard Kristoffer Skovgaard Jakobsen Marie-Louise Persson Maria Breddam Slæggerup Fie Quist Benjamin Schultz Mattias Agger Sidsel Witt Friborg Trine Møller Louise Damsgaard Terkildsen Astrid Holk Thomsen Kristian Møller Kristian Pindstrup Delvir Begovic Niklas Rasmussen

Redaktionen: Chefredaktør: Nanna Holm Hansen Redaktør: Maja Andersen PR - og layout-ansvarlig: Marie-Louise Persson Korrektur: Astrid Holk Thomsen Layout: Nanna Holm Hansen og Maja Andersen Avisen modtager meget gerne nye skribenter, artikler og læserbreve. Send en besked til en af redaktørerne på firstclass!

TAK TIL: Claus Møller, Louise Bøgh, Rolf Sørensen, Humbug, Historisk Bogformidling og Arne&Top


Fortidende November 2013 Nr. 13

3 Leder

Nanna Holm Hansen

Chefredaktør Dagene bliver kortere, men det betyder heldigvis ikke at farten bliver sat ned på Historiestudiet, hvor der halvvejs inde i semesteret er fuldt fart over feltet- I løbet af den sidste måned har vi haft over 5 generalforsamlinger – flere på samme dag fra tid til anden. Fortidendes ihærdige skribenter har dækket intet mindre end 4 af disse, hvilket udgør denne måneds tema. Her kan nævnes FREDs generalforsamling, Historisk Rejseforening, Underhusets opstart og Humbug. Et lille tilbageblik på russernes forgangne hyttetur er det også blevet til.

Tid til fordybelse har der også været her på redaktionen – skribenterne har besøgt blandt andet Niels Brimnes, Ulrik Langen og ikke mindst været på dyb research i hovedstaden, og mødt ingen andre end Anders Bøghs søn! Af kultur kan vi byde på koncertoplevelser fra Studenterhuset og boganmeldelse af Benedict Lowe. Fortidende går efter dette nummer i vinterhi, indtil næste semester. Derfor vil jeg på redaktionens vegne ønske alle held og lykke med opgaver og mundtlige eksaminer, selvom der heldigvis endnu er lidt tid at løbe på. Derfor sidder i her med Fortidendes Extended Edition i hænderne. Samtidig vil avisen på de studerendes vegne ønske Lise Hansen god vind i tiden fremover og ikke mindst takke for den store hjælp i forbindelse med opstarten af Fortidende, dette studieår.

Den kommende tid kommer til at byde på Studenterrådsvalg – husk at stemme! Derudover samles vi selvfølgelig, nye som gamle studerende, til FREDs julefrokost d. 28. november. Rigtig god november og december, alle sammen :) Ps. Vedlagt med dette nummer er specialevejlederkataloget fra Claus Møller.


Fortidende November 2013 Nr. 13

4 Uddannelseslederen

Nyt fra Claus Møller Claus Møller

Den første og største, og mest triste nyhed, som uddannelseslederen kan bringe til torvs er, at Lise, historisk afdelings hjerte, har fået andet arbejde. Det synes jeg er ret træls, for nu at sige det på århusiansk. Men vi må jo lære at leve med det. Lise synes ikke, at de arbejdsopgaver hun havde fået tildelt, har været udfordrende nok eller har givet hende mulighed for at bruge sig store viden om historiefaget. Det er derfor meget forståeligt, at hun har valgt at søge til Forskning og Talent på ARTS. Men træls er det nu alligevel. I UFUen for Historie og Klassiske Studier står der pt. høringer på programmet. Vi har lavet et høringssvar om en ny institutorganisering. Man vil gerne have en organisation, hvor den nærmeste leder er tættere på fagmiljøet end nu. Nu er institutlederen leder for hele Institut for Kultur og Samfund. Det er for langt væk fra den faglige dagligdag, som han ikke har nogen chance for at følge med i. Derfor vil man have en afdelingsleder, som skal stå for ledelsen af de enkelte ufu’er. Jeg skal ikke trætte mere med det. Jeg tror nemlig ikke det kommer til at betyde de store ændringer for jer studerende. Administrationen bliver nemlig ikke lavet om. Det, der har med

undervisning at gøre, foregår allerede i ufu’en og på fagene. Den største ændring bliver nok, at vi sikkert kommer til at skifte navn igen. Måske kommer ufu’en til at bestå af andre fag, men det ved vi ikke noget om endnu: en cliffhanger. Uhh, hvor spændende. Vi har også haft ARTS nye strategi i høring. Den handler mest om internationalisering og interdisciplinaritet. Man vil styrke jeres muligheder på et globalt arbejdsmarked. Man vil også have talentspor til de mest motiverede og dygtigste studerende. Der er sikkert en masse, der skal laves og laves om. Vi synes i UFU’en at man vægter det internationale alt for ensidigt og at man glemmer faglighed og faglig forskellighed. Vi synes at Arts’ internationaliseringsstrategi bør rodfæstes i de faglige miljøer og tilpasses fagenes uddannelsesmæssige karakter og nationale og internationale arbejdsmarked. Mht talentsporet ønsker vi, at det er noget som studerende har mulighed for at melde sig til fremfor noget, studerende udvælges til, fordi viljen og motivationen er lige så vigtig som studentereksamenskarakterer, især ved rekruttering på bachelorniveau: Det bør være en chance for dem, der vil det. De her store politiske sager ved vi ikke, hvilken indflydelse vi har på. Vi kan skrive høringssvar, og det gør vi. Så må vi se. Som en slags anden sektion til denne udgave af Fortidende finder man et specialevejlederkatalog. Som titlen siger, henvender det sig til de af jer, som bør begynde at tænke på at skrive speciale til foråret. En slags reminder, kunne man kalde det, til jer på profilfag,

i

praktik eller i udlandet: I må ikke glemme specialeskrivningen, find en vejleder og et emne inden længe (hvis I ikke allerede har gjort det). Det fungerer også som en Blå Bog over lærerne og deres forskning til almindelig oplysning. Og så er der biljer, så man kan genkende sine undervisere og hilse på dem, når man møder dem. Så bliver de glade. Det var vist det. Jeg skrev sidst, at jeg ville lave en konkurrence om indretningen af studenterrummet kaldet Kancelliet som ligger i 1463 4. sal. Men jeg glemte det igen. Og selvom man skal huske at stemme til kommunalvalget, skal man ikke glemme at rydde op efter sig i Fredagsbarens nærområde. Ingen papir, cigaretskodder eller knuste flasker – der.


Fortidende November 2013 Nr. 13

5

Foreninger

Sletterhage Fyrs Venner Sletterhage Fyrs Venner (http://www.sletterhagefyr.dk/) vil gerne have hjælp til at lave en udstilling i fyret som både kræver forskning og formidling. Det kunne være et formidlingsprojekt på kulturhistoriekandidaten, men kunne sikkert også på anden vis skrues ind i et historiestudium. Man har to temaer, som man gerne vil have behandlet 1) Ralgravningen på Sletterhage i begyndelsen/midten af forrige århundrede. Aarhus Sten og Grus’ tidligere ralgravningsanlæg ligger tæt op ad fyret. 2) Sletterhage Fyrs og ”Tyskertårnets” betydning under 2. verdenskrig for trafikken gennem Storebælt og til og fra Århus Havn, herunder sø/luft slaget den 4-5. maj 1945 ud for Sletterhage. Interesserede kan henvende sig til Sven Weel, sven@weel-jensen.dk mobil: 4015 4681.

Historisk Bogformidling Knap er semesterstartssalget overstået, før end vi skal planlægge salget til næste semester. Til det har vi overvejet, hvordan vi kan forbedre salget. Et af de helt store problemer i år var salget af bøger til kandidatholdene. Tidligere erfaringer har vist, at der er mange kandidatstuderende, der ikke køber bøgerne hos os, og derfor giver salget, til netop den gruppe, underskud. I år var det så sådan, at kandidatstuderende skulle forudbestille bøgerne hos os. Desværre var vores system ikke godt nok, og mange gik forgæves, da deres bog var solgt til en, som havde bestilt den senere. Det er vi rigtig kede af, og vi beklager til alle dem, som er gået forgæves. Til forårssemestret bliver der ændret i systemet, og vi håber, at dette vil fungere bedre, så ingen går forgæves. I for-hold til salget til bachelorstuderende gik det rigtig godt, og her vil vi forsat bestille bøger til alle de studerende.

Vi er rigtig glade for, at de nye studerende har taget så godt imod os, og stor tak til jer alle for at være gode til at huske kontanter. Ellers går vi og planlægger et bogudsalg. Det bliver dog først til februar, men der vil komme masser af gode tilbud.

Mange efterårshilsner fra Historisk Bogformidling – Fordi vi elsker bøger!


Fortidende November 2013 Nr. 13

6

Foreninger

Nyt fra FRED Rolf Sørensen

Daws alle! Den 1. okt. var der de fleste bekend generalforsamling i FRED, hvor kasserer skulle vælges sammen med et helt semi-nyt hold friske FREDfolk. Det var en aften der bød på både gennemgang af året der gik (starring bl.a. Doktor Bøgh), samt den længste valgkamp i mands minde... og selvfølgelig en ordentlig røvfuld øl! Det blev så sandelig en succes! Jeg vil derfor, som nyvalgt formand, give en

skriftlig klapsalve til alle der mødte op og viste deres støtte og interesse for vores allesammens fredagsbar. Og en STOR tak til Emilie Højlund som har styret FRED sikkert gennem sidste års ragnarok. Men nu er vi kommet godt igang: Vores logo er endelig blevet færdigt og hvor er det flot! Som nogen nok har lagt mærke til, så åbnede FRED først for Halloween-festen kl. 16 d. 25. okt. og det skyldes et sæt retningslinjer vedtaget mellem Nobels fredagsbarer og husrepræsentanter. Det er dog noget vi forsøger at arbejde lidt på fremover med vores egen husrepræsentant. Men der er meget at se frem til i FRED! Først, vores ekstraordinære generalforsamling tirsdag d. 29. okt. hvor vi skal stemme om en

vedtægtsændring der vil tillade yderligere to halvårsmedlemmer i baren! En action-packed november som vil byde på fester som HSV-bar (lang bar), Pajung-quiz og vores egen kasserers SPAND, og FREDs Store Julefrokost som er for alle historikere, der lyster. Tilmelding vil snart kunne lade sig gøre, og festen løber af stablen d. 28. nov. Jeg glæder mig til at få sparket det her semester godt videre sammen med jer alle, og håber jeg kan efterleve både valgløfter om køer til Bob-spillet til livekoncerter, og samtidig varetage jeres bar på behørig vis. Jeg ser frem til et nyt spændende år i FRED i jeres gode selskab :D

at rusugen fremover bliver en kæmpe succes. Vi serverer kaffe og kage, så der er ingen undskyldning for at blive væk :) Ligesom kommunalvalget nærmer sig med hastige skridt, ligger det årlige universitetsvalg også lige rundt om hjørnet. Valget er vores chance for at have indflydelse på, hvilke mennesker, der skal besætte de to pladser i Bestyrelsen, som er øremærket til studerende. Historisk Fagudvalg støtter som vanligt Studenterrådets spidskandidater, der i år er Heidi og Andreas, og vi har en valgbod i støbeskeen, hvor man kan komme og høre meget mere om valget, kandidaterne, og hvorfor det er vigtigt at stemme. Men husk at brug jeres stemme mellem den 25. og 28. november! Fagudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal arrangere og afvikle Fælles Faglig Dag

2014, men hvis du har lyst til at hjælpe til eller er fyldt med gode ideer, så tøv endelig ikke med at henvende dig til os!

FRED out!

Nyt fra Fagudvalget Louise Bøgh Rusugen og hytteturen er efterhånden pakket langt væk og skiftet ud med uendelige mængder af læsning og undervisning. Alligevel har vi har dog brug for, at både 1. semesterstuderende og vores nye tilvalgsstuderende kommer og ytrer deres mening om arrangementerne til vores mundtlige evalueringsmøde den 6. november. Det foregår kl. 15 i det lille mødelokale på 5. sal i bygning 1463. Vi er meget interesserede i at høre, hvad I har af ris og ros, så vi kan sikre,


Fortidende November 2013 Nr. 13

7 Foreninger

Nyt fra Humbug Generalforsamlingen er afholdt og vores første åbne Humbug møde gik forrygende. Der mødte mange op, både gamle og nye, og den nye bestyrelse spår gode prognoser for den kommende sæson Humbug. I fredags tog vi bussen til Moesgård for at deltage i deres græskarskæringskonkurrence – godt nok med nederlag som resultat.

Det næste sociale arrangement vi har bliver en Intern-humbughygge-aften der stadig er åben for nye, hvis du har lyst til at være med. I den nærmeste fremtid skal vi også prøve vores båd og pagaj på den elskede unisø.

Skriv en besked til Tais Larsen på Facebook, eller spørg Humbug siden ad hvis du vil have foden indenfor - Den kan svære på alt!!

Like Fortidende på Facebook! - og følg med dit studie


Fortidende November 2013 Nr. 13

8 Billedreportage

Bierhalle


Fortidende November 2013 Nr. 13

9 Billedreportage


Fortidende November 2013 Nr. 13

10

opstillet.

Historiske generalforsamlinger

FREDs generalforsamling der dog ikke beskyldte Rasmus for svindel, men blot for at Mattias Agger og Delvir Begovic

Tirsdag d. 1. oktober bød FRED op til kampvalg. Spændingen og intensiteten var på sit højeste, da en ny styregruppe skulle vælges. Valgflæsket var sat over varmen og blev serveret med højt humør. Fadølsanlægget stod klar til de tørstende historiestuderende, der begyndte at stimle sammen da klokken nærmede sig 19.00. Fri bar var der som altid lovet, og da generalforsamlingen gik i gang efter det akademiske kvarter, var der fyldt op på stolene af øldrikkende og fredelige studerende. Som vanligt bød formanden, Emilie, velkommen og fremlagde dagsordenen. Herefter præsenterede hun nye regler for fester i Nobelparken, hvilket inkluderer ædruvagt samt senere start af musikken. Disse kedelige nyheder blev dog hurtigt afløst af den glædelige nyhed, nemlig at alkoholindtagelsen i FRED var steget. Kludder i regnskabet? Den afgående kasserer, Rasmus, præsenterede herefter kort regnskabet, som bød på både godt og dårligt nyt. På forunderlig vis kunne der således præsenteres et større overskud på kontoen, end hvad Rasmus havde regnet sig frem til. Dette regnskab faldt i dårlig jord hos den kritiske eksterne revisor, Anders Bøgh,

være dårlig til at føre regnskab. Han truede sågar med ikke at genopstille, hvis der ikke ville blive rettet op på regnskabet. Et andet kritikpunkt var manglen på en fungerende og opfyldt automat i kancelliet, da Bøgh efter egne ord er Faxe Kondi-mand. Efter den grundige gennemgang blev forslaget stillet fra styregruppens side, at der skulle oprustes med yderligere 2 halvårlige medlemmer, et emne der førte til debat, men senere på aftenen blev vedtaget. Hvordan dette skal foregå, vil der komme information fra FRED om senere. Ny mand på magten Herefter var der lagt op til valg. De to velkendte ansigter, Rolf Sørensen og Nedim Dzeko stillede op til et valg, der næsten nåede præsidentagtige proportioner. Nedim ville have mere magt og lovede at lave FRED om til en provinsfest. Til dette fik han hjælp af Svendsen og Bjørnholt, der sammen kaldte sig for butterfly banden. Udover dette havde man mange andre spændende idéer som flere udvekslingsstuderende til rengøring, mere MGP musik samt ikke mindst topløs servering. Overfor ham stod Rolf, der stillede op med en følsom fortælling om, at han ville gå i sin fars fodspor og blive formand. Dette fulgte han med smuk, følelsesfuld skønsang. Efter lang tids stemmeoptælling endte det med en flot sejr til Rolf. Til at stå Rolf bi i besværlige situationer skulle der vælges en næstformand. Her blev Rasmus Grønbæk og Jeppe Fallesen

Jeppe indrømmede, at han ikke anede, hvad næstformandens rolle var men argumenterede for, at den afgående næstformand, Jacob Iskov, heller ikke gjorde det. Møde med Bøgh under 4 øjne? Herefter til den rolle, som Anders Bøgh anser som den vigtigste på studiet, kassereren. Her stillede hele 3 kompetente kandidater op i kampen om pengene. Disse var tidligere underhuskasserer, Emil Tunø, og RUSerne Morten og Patrick. De havde alle hver deres idéer til hvordan, posten som kasserer skulle varetages, og både Patrick og Tunø lovede på baggrund af deres fortid, at der ville være styr på regnskabet, mens Morten talte om en amerikansk præsident, der med sin store penis intimiderede sin modstander. Til spørgsmålet fra Bøgh om hvorvidt man var klar på en alvorssnak under fire øjne, svarede alle tre positivt – Morten dog med det forbehold, at det skulle være under seks øjne, nemlig med Bøghs datter, Louise, som den sidste. Da stemmerne var talt op, endte Tunø som sejrherre. Hård kamp om medlemskaber Som sædvanligt var posterne som hel- og halvårlige medlemmer særdeles eftertragtede, og flere måtte give fortabt i kampen. Blandt argumenterne for at stemme på sig var der sang, tysk punktlighed og manglende penge til øl. Ligeså blev der bl.a. lovet kommunistiske demonstrationer, afskaffelse af bordfodbold og arne samt kage til vælgerne.


Fortidende November 2013 Nr. 13

11

Kun tre kunne dog vælges til helårlige medlemmer, en ære der tilfaldt Jeppe, Schriver og Björn. Generalforsamlingen trak langt ud, hvilket medførte træthed og begyndende beruselse fra journalisternes side, hvorfor de store valgfloskler i kampen om halvårlige medlemsskaber ikke blev noteret ordentligt. Dog kan en smuk version af ”kald det kærlighed” huskes, ligesom den afgående formand opstillede som sit russiske alter ego Pryzmala (beklager, vi kan ikke skrive russisk). Det er dog lykkedes os at notere, hvem der blev valgt, nemlig de erfarne festmennesker David, Nanna, Emilie samt RUSerne Morten, Marlene og Simon. Da klokken rundede 1, var det endelig ved at være slut på generalforsamlingen, så den uofficielle del af programmet kunne gå i gang, hvor de fremsatte fustager skulle tømmes. Som overskriften skriver, røg der ni i løbet af aftenen. Vi ser fra redaktionens side frem til endnu et dejligt år i baren samt til den næste generalforsamling.


Fortidende November 2013 Nr. 13

12 Historiske generalforsamlinger

Underhusets generalforsamling sejren efter en rørende historie om, hvordan han lige var kommet Mattias Agger

Generalforsamlingssæsonen blev torsdag d. 26. september skudt i gang, da den nye styregruppe for Underhuset skulle findes. Det var lettere vemodige følelser, der gennemstrømmede undertegnede, da jeg som afgående formand skulle sige velkommen til min absolut sidste tjans som formand. Heldigvis var relativt mange kommet igennem Andreas Steens VH-forelæsning for at lade sig tiltrække af den gratis øl og muligheden for at vælge sine medstuderende til de spændende poster. Derfor var stemningen god, da vi efter et akademisk kvarter satte i gang med det relativt korte program. Hårde kampvalg Efter en kort gennemgang af foreningen og posterne samt økonomien stod personvalgene på programmet. Fire poster skulle besættes og allerede ved det første valg, formandsvalget, var det tydeligt, at der var tale om en masse friske RUSere. Fire stærke kandidater stillede op og fremførte argumenter for valg, der alle handlede om erfaring med bararbejdning eller lignende fra tidligere uddannelsessteder. Denne erfaring stolede den fremmødte skare tydeligvis på, da Svend bedst kunne argumentere for, hvorfor han skulle vælges. Herefter var det næstformandsvalget. Igen var fire kandidater opstillet. På trods af flere fine løfter var det Henrik, der endte med

ud af et forhold med en meget dominerende kat, hvilket han havde lært meget af. Denne lærdom var tydeligvis lige hvad folk vi have, for han tog sejren i valget. Økonomi og kreativitet Herefter var tiden kommet til kassererposten, eller som nogen kalder den: finansministeren. Endnu en gang var der fire kandidater, og igen handlede kandidattalerne om erfaring. Alle viste stor ekspertise med briller, A-niveau matematik, erfaring andetsteds fra eller sågar en næsten overvejelse om at vælge økonomi på tilvalg. Det høje niveau gjorde det dog svært at vælge, og det endte også med omvalg mellem Maja og Morten, der således skulle finde de sidste hårde argumenter frem. Her pralede Morten med chokolademillioner, mens Maja var mere beskeden, men gjorde opmærksom på, at hun trods alt havde plus på kontoen. Beskedenheden sejrede, og Maja fik således lov til

at smage sejrens sødme og skylle den ned med en øl. Til sidst var det så jokerposten: den kreative formand. Ligesom ved de tre øvrige valg var der fire kandidater. Denne gang var pyntemagererfaringerne det vigtige. Frem for alt blev der pralet med julepynt, men også toast og skumkanon blev brugt som valgflæsk. Her endte Drude med at blive valgt. Alt i alt en stærk styregruppe, der, når du sidder og læser dette, sandsynligvis har stået bag en fantastisk J-dags fest. Det er jeg som afgået formand i hvert fald helt sikker på.


Fortidende November 2013 Nr. 13

13 Historiske generalforsamlinger

Formandsskift i Humbug Fie Quist

Til generalforsamlingen i Humbug den 3. oktober i kancelliet blev der drukket øl, snakket om penge, valgt ny bestyrelse og drukket endnu mere øl – alt i alt det der skal til for at gøre en generalforsamling god. Mødet starter efter et godt akademisk kvarter ud med en fællesskål, hvorefter der kommer en fin gennemgang af det foregående år indenfor Humbug. Der har blandt andet været kulturnat, julefrokost, en kold luftning af båden i november og fri bar, som overraskende nok gav et kæmpe underskud – hvorfor mon?!? Selvfølgelig blev der også nævnt kapsejladsen, hvor Humbug landede på en flot andenplads i deres heat.

Tekniske problemer Denne flotte placering var ellers ikke givet fra starten af, da Humbug startede ud med et par tekniske problemer. For det første begyndte træningen sent pga. den kære Jack Frost. For det andet kunne de erfare, at deres båd var utæt. Dette kunne fikses ved at låne psykologis båd for et mindre beløb, som, da de endelig fik den i vandet, også var utæt. Dog heller ikke dette kunne slå Humbugdeltagerne ud, de ville simpelthen i det dejlige vand i unisøen, så det blev fikset på rigtig historiemanér - med gaffatape! På trods af en mindre forvirret formand Rune, som konstant bliver reddet af næstformanden Thomas og et regnskab, som har et rimeligt overskud, som ikke engang den eksterne revisor Nicki kan forklare, bliver dette dog alligevel godkendt, og forklaringen

om at ”det er renter” godtages, hvorefter der kan rykkes videre til valget af ny bestyrelse. Valg Der bliver opstillet to formandskandidater, henholdsvis Theis fra Antropologi og Rune fra historie, og efter to meget motiverende taler, hvor ord som diktatur og tyranni flyver omkring, lander flertallet på Theis som den nye formand. Hertil skal han bruge en næstformand, som kan sanke op i ham fra tid til anden. Næstformandsposten falder på Stefan. Posten som kasserer beholder Therese. Og umbikontakten blev Maria, der som den nye formand også er fra antropologi. Derudover beholdt Mikkel, der blev genvalgt in absentia, posten som kapsejladsansvarlig.


Fortidende November 2013 Nr. 13

14 Historiske generalforsamlinger

Generalforsamling i Historisk Rejseforening

Kristoffer Skovgaard Torsdag d. 10/10 var der generalforsamling i Historisk Rejseforening i Kancelliet. Denne generalforsamling markerede et vendepunkt i foreningen, da Rasmus Svendsen, en gammel kending i foreningen, nu definitivt skulle ud af den, og en ny styregruppe så dagens lys. Billeder og fantastiske powerpoints Rasmus Svendsen, medlem af Historisk Rejseforening så længe man kan forventes at huske tilbage, stillede ikke op til nogen poster til denne generalforsamling. Men til trods for sorgen over at miste et så distingveret medlem af foreningen til tidens tåger, så var generalforsamlingen ikke præget af det kommende tab men derimod af fest og glade dage. Fra generalforsamlingens start af var der en indkøbsvogn i Kancelliet, fyldt til randen med øl. Men til trods for de gratis øl kunne de deltagende alligevel ikke dy sig og gik i gang med at diskutere det famøse akademiske kvarter, og om dette også skulde gælde ved en generalforsamling. Dette endte med ikke at blive sagen, og mødet startede som planlagt med ca. 30 deltagende. Der blev vist et powerpoint med billeder fra tidligere ture, så man kunne få en idé om, hvad foreningen handlede om, og så gik man i gang med en regn-

skabsoversigt. Rejseforeningen havde indtjent 126,250 kroner og brugt 116,965, hvilket resulterede i et overskud på ca. 9000 kroner; 5000 af disse var fra turen til München i sidste semester. Herefter gik man i gang med en kort gennemgang af de sidste tre ture, Rejseforeningen havde afholdt, deriblandt München og Prag. Efter den økonomiske del begyndte den afgående styregruppe at forklare, hvad rejseforeningen går ud på: billige ture til sjove destinationer. Turen til München er den dyreste, der er blevet afholdt, og den kostede kun 2500 kroner inkl. hotel og bus samt flotte t-shirts med Stefan Pajung. Kongen er død, kongen længe leve! Efter den lidt tørre del af generalforsamlingen begyndte valget af den nye styregruppe, og hertil skulle syv vælges. En formand, hvor kun Mark Wøldike stillede op, en næstformand, en kasserer hvor kun Emil Tunø stillede op, to menige medlemmer og to suppleanter. Til næstformandsposten stillede Louise Damgaard Terkildsen og Pelle Mortensen op. Pelle tog en højrisikostrategi og proklamerede hans intentioner om at komme så langt øst for Jerntæppet som muligt – hans valgløfte var en tur til Vladivostok. Derimod lovede Louise sjove ture til overkommelige priser og afstande. Louise vandt med hendes mere moderate og muligvis mere realistiske mål. Efter næstformandskampvalget

blev Emil Tunø valgt som kasserer uden modstand. Men herefter startede de rigtige valg med opstilling af kandidater til menigmedlemmerne. Her stillede Pelle Mortensen, Bjørn Scholz, Niels Daniel Buch og undertegnede, Kristoffer Skovgaard Jakobsen, op. Dette valg var helt vildt og tovligt, og det endte med, at Bjørn og Pelle tog menigmedlemsposterne, mens Niels, undertegnede og Mattias Jonsson Agger måtte kæmpe og suppleantposterne. Disse gik til undertegnede, der nu endeligt er blevet valgt ind i en forening (!), og Niels. Efter den nye styregruppe var blevet valgt, blev der lavet forslag til destinationen anno 2014. Her blev der bl.a. nævnt Kasakhstans hovedstad Astana, Gdansk og Krakow i Polen, Sunny Beach af den evigt ungdommelige Pelle, Beograd i Serbien, Vladivostok og Moskva i Rusland og Sarajevo i Bosnien. Herefter forsvandt den nye styregruppe ind i baggemakkerne for at snakke om en ny tur, mens de resterende deltagere holdt humøret højt i Kancelliet. Efter nogen tids snak vendte den nye styregruppe tilbage til festen, indtil kun den nye og gamle styregruppe var tilbage med en halv kasse øl, hvor undertegnede sneg sig hjem.


Fortidende November 2013 Nr. 13

15 Fagligt

Benedict Lowe anbefaler Kristoffer Skovgaard

For at øge og styrke de studerende på histories kendskab til diverse emner af det historiske felt, har Fortidende taget en gammel kending op og bringer her en boganmeldelse af Benedict James Lowe, lektor på historie, der har været så flink at give sig i kast med en boganmeldelse, på dansk sågar, af Andrew Wallace-Hadrills bog, Rome’s Cultural Revolution. Wallace-Hadrill, A., Rome’s Cultural Revolution Cambridge: Cambridge University Press, 2008. De seneste år har set en stigende interesse for spørgsmålet om identitet i den antikke verden. Argumenter har varieret fra, hvem der var ansvarlig for vedtagelsen af en romersk livsstil eller kultur, og hvorvidt der endda var en romersk kultur. Wallace–Hadrill adskiller sig fra Sir Ronald Syme’s skelsættende The Roman Revolution (Oxford University Press, 1939) både i kronologisk rækkevidde: ved at udvide sin analyse ud over Augustus’ regeringstid, til at se på udviklingen i romersk kultur i Italien mellem det andet århundrede f.Kr. og det tidlige første århundrede e.Kr.. Men også i emnet: ved at tage udgangspunkt i Suetonius’ historie om kejser Augustus at gøre sine romerske venner tale og

klæde sig som grækerne og grækerne gør det modsatte (Aug. 98), Wallace-Hadrill udforsker brugen af sproget, kjole, arkitektur, historie, materiel kultur og endda familie til at udtrykke identitet, citerer Ennius’ tre hjerter: Græsk, Oscan og latin (Annales 749f Skutsch ). Wallace-Hadrill understreger kompleksiteten af identitet og  sameksistensen af flere identiteter, der anvendes afhængig af omstændighederne og behov. I modsætning til de seneste forskning (f.eks Mattingly, D., Imperialism, Power and Identity. Experiencing the Roman Empire Princeton University Press, 2011), som har understreget uønskelighed og destruktiv effekt af det romerske imperium, præsenterer Wallace-Hadrill et mere positivt billede. Efter Mikhail Rostovtzeffs arbejde understreger Wallace-Hadrill, at tilstrømningen af velstand er forbundet med imperiet, hvilket skaber et behov for nye varer og for at skabe en velhavende bourgeois, der først kun var italiensk og derefter udvidedes til det vestlige imperium. Resultatet er en bog, der vil være af interesse ikke kun for de, der ønsker at forstå udviklingen af romersk kultur på baggrund af faldet af republikken, men til alle, der ønsker at tænke over, hvad det egentlig betød at være ’romer’. Benedict James Lowe


Fortidende November 2013 Nr. 13

16 Fagligt

Tilbage til Fortiden Benjamin Schuktz og Maja L. Klauber

Demokrati – teknologi – revolutioner. Alt dette vil Tilbage Til Fortiden kaste lys over gennem de studerendes personlige interesser for specifikke historiske begivenheder, emner, genstande mm. I denne udgave ser vi nærmere på stammeindianerne og disses kultur. Dette sker i selskab med russer Louise Rytter Andersen. Hvorfor historie? Historie har altid ligget Louises hjerte nært. Allerede som barn blev Louise inspireret af familiens udgave af de tre vise mænd, med hvem hun har et nært forhold: Nemlig sin far, sin onkel og sin farfar. Disse faderlige skikkelser kunne fortælle vidt og bredt om både den græske og den nordiske mytologi. Dertil kommer, at Louises onkel har rejst meget i Amerika grundet sin historiske hobby om stammeindianerne, på hvem Louise ligeledes har kastet sin kærlighed. Hun har altid tænkt på at studere historie, men hendes studieeventyr skulle dog alligevel tage sin begyndelse andetsteds; nemlig på Nordiske Studier. Det viste sig dog ganske hurtigt, at nordisk ikke fangede Louises interesse, hvilket vi kan glæde os over den dag i dag, hvor hun er russer på historie.

Hvorfor stammeindianere? De indianere, vi har kendskab til i dag og som bor i reservater, er meget langt fra dét, de historisk var. Louise er tiltrukket af stammeindianernes levevis. Især konceptet om stammelivet hvorigennem naturen respekteredes og hyldedes. Indianernes medfødte moral slår hende ligeledes som et ønskværdigt træk, vi i vores del af verden kunne lære meget af. Man fiskede og jagede, men kun når nødvendigheden bød sig. Ellers levede man af bær og afgrøder. Unødvendige drab var utænkelige. Stammelivet gav indianerne mulighed for at leve i symbiose med naturen, for hvem de levede og åndede. Religion For en stammeindianer findes det legemliggjorte ikke. I stedet tilbedes naturen og forfædrene, hvem man gennem diverse ritualer søger kontakt med i specielle situationer. Hver indianer fødes med en dyreånd i sig, og man navngives herefter. Indianerne troede på, at mennesket genfødtes af et bestemt dyr, hvilket blev fastlagt ved fødslen af enten barnets forældre eller stammens shaman. Ofringer og særlige ritualer var i højsædet, når man ønskede at komme i kontakt med sine forfædre. Louise eksemplificerer dette med et – i vor optik – smertefuldt ritual: Indianerens brysthud spiddedes af en lille træpæl, hvorefter vedkommende hejsedes op og blev svunget rundt, indtil besvimelsen af smerte gjorde sit indtog. Netop denne besvimelse blev af indianerne anset som værende den eftertragtede trance, hvorigennem man opnåede den ønskede kontakt.

Også i krigsøjemed viste indianerne betydningen af tilbedelsen af naturen; man tilbad for eksempel vandet i ønsket om god sejlads. Indianerne var territorielle og søgte med alle midler at beskytte stammen. Hertil fulgte en speciel adfærd hos krigerne: Når en fjende var overvundet, skar man pandeskallen af ham som symbol på sin sejr og som trofæ – fjendens knogler kunne ligeledes bruges som amulet. Louise understreger, at vi ikke kender samtlige detaljer om alle indianerstammer i verden, idet der findes krigere, der dræber alt, som kommer i nærheden af dem i Amazonas. Kultur og levevis Indianerne var hovedsageligt nomader, som flyttede afhængigt at vind og vejr. Nogle blev dog et sted længe ad gangen og byggede derfor lerhuse. Dette hører dog til sjældenhederne, idet de oftest boede i telte. Denne livsstil bød indianerne en tilværelse, hvorigennem man måtte tilpasse sig den pågældende natur samt et liv uden stress og materialistisk tankegang. Man var afhængig af sine husdyr på flere måder; de hjalp til med husholdningen gennem fødeproduktion og fungerede ligeledes som transportmiddel. Når et dyrs tid var kommet, udnyttede man alt fra det: Man spiste kød og indvolde og benyttede skind til tøj og knogler til udsmykning. Man udsmykkede ligeledes sine drømmefangere, der opfangede de onde drømme. Som alle andre steder herskede der et hierarki blandt indianerne. Høvdingen var stammens leder, mens shamanen var stammens religiøse overhoved og var ikke kønsbestemt.


Fortidende November 2013 Nr. 13

17 Fagligt

Shamanen bar specielle klædedragter og malede sig som oftest hvid i ansigtet. På trods af det særlige hierarki forstod indianerne at sætte samvær og fællesskab i højsædet; man spillede især panfløjte og underholdtes af shamanen, der fremanede syner. I fremtiden Louise elsker hele historien om stammeindianerne og disses mangfoldighed. Hun er stadig i overvejelsesfasen om, hvorvidt hun skal skrive bachelorprojekt om indianerne eller om den europæiske heksejagt, der ligeledes interesserer hende. Louise har et stærkt ønske om at besøge indianerreservater overalt i verden og anbefaler andre med samme interesse om at gøre det samme.

Like Fortidende på Facebook! - og følg med dit studie


Fortidende November 2013 Nr. 13

18 Kultur

Historikere fra det virkelige liv

Kristoffer S. Jakobsen

Til denne udgave af ’Historikere fra det virkelige liv’ fik undertegnede stillet sig igennem til TV-vært, forfatter, anmelder og historiker m.m, Ulrik Langen, til en snak om motivationer og iver for at gøre noget nyt og anderledes med det nogle gange lidt for traditionsbundne historiefag. Ulrik Langens egen historie begynder med en god ven, som startede på uddannelsen før ham og snart fortalte så levende og varmt om faget, at Ulrik blev draget ind og selv begyndte. Han mener dog ikke, at man i hans tilfælde kan tale om at blive ’drevet’ hen imod historien fra start eller før – det var faktisk først hen mod specialet, at faget for alvor fik det stærke tag i ham, og det begyndte at krible i fingrene for at ”åbne arkivkasser og pille i tingene” – der opstod med andre ord en iver for at se historiens egne historier helt tæt på. Til alt held gik der ikke længe fra specialet til at han, nu med et ph.d. stipendiat, igen fik rig lejlighed til at arbejde tæt på de ’små’ ting i historien og en række både faste og tidsbegrænsede stillinger i forskning og senere undervisning, og fra 2012 kunne Ulrik Langen kalde sig professor

ved Københavns Universitet. På hele den vej, især efter at have oplevet selv at have stået som formidleren foran de studerende, var det for Ulrik Langen selve fortællingen og det at fortælle, der blev en endnu en drivkraft. Én ting var, at han selv gravede sig dybt i kilderne med et særligt mål for øje, men noget helt andet var de udenforstående, som jo senere skulle høre om, hvilke historier kildearbejdet havde vidnet om, og hvordan de historier kunne fortælles bedst muligt, så oplevelsen ville være så levende og dragende, som arbejdet med kilderne havde været. ”Missionen for den gode fortælling” fortsatte ud i et omfattende og rost forfatterskab – bl.a. med bogen ”Hundemordet i Vimmelskaftet” skrevet sammen med Peter Henningsen. Bogen rummede en samling af historier fra 1700-tallets København fortalt i en anderledes og langt mere levende og ’sprogligt nærværende’ fortællestil, end nutidens historiebøger har tradition for. Valget på den (for bogtypen) utraditionelle stil faldt sådan, da det fra starten var målet at indfange læseren på en anden måde samt introducere den nye læser for vort lands historie(r) i en indpakning, der var både var mere skønlitterær og ’levende’ uden at slække på det historiske. Udover forfatterskabet og den daglige gang på først Syddanskog siden Københavns Universitet har Ulrik Langen også formidlet på TV i ’Historiequizzen’ DR K, hvor snakken og diskussionen går på en række genstande fra en periode i Danmarkshistorien og genstandendes historie, mens den samlede historie, de er en del

af, afdækkes undervejs. Denne ’puslespils-facon’ viste sig også at være en berigende måde både at fortælle og se historien udfolde sig til en decideret fortælling. Man kan sidde tilbage med en tavs undren over, hvordan der dog kan blive plads til alt det, men månedens facetrige historiker fra det virkelige liv kan med rolighed melde, at der er plads til det hele, og at den iver for at fortælle og ikke mindst iveren for at fortælle godt, bedre og endnu bedre, ikke er blevet offer for pladsmangel i hans daglige gang på universitetet. Undervisningen, forskningen og de tilhørende artikler udelukker ikke ’det andet’ forfatterskab – snarere tværtimod. Det akademiske arbejde med historien giver stadig plads til den gode fortælling.


Fortidende November 2013 Nr. 13

19


Fortidende November 2013 Nr. 13

20 Kultur

Indien og omstrukturering Maria Breddam Slæggerup

For 14 år siden blev Niels Brimnes ansat på Århus Universitet og vendte dermed tilbage til den by, hvor han i sin tid tog sine første spæde skridt som historiker. Omstruktureringerne her på universitet er dog noget, som for Niels har gjort studiemiljøet på Historie dårligere, og via sit engagement i revyen håber han at kunne bidrage til at holde fast på noget af det tabte. I disse år har Niels’ forskning primært handlet om Indien, og især sygdomsbekæmpelseshistorie og begrebet modernitet uden for den vestlige verden. ”Jeg startede som kolonihistoriker med fokus på Indien; siden har jeg bevæget mig op i tid, og nu synes jeg, det er spændende at se på ting efter Indiens uafhængighed i 1947.” Niels dækker i sin undervisning koloniseringen og det uafhængige Indien, men har også specialer om Afrika og postkoloniale stater. Særligt sygdomsbekæmpelseshistorie og de vestlige staters forsøg på intervention interesserer Niels, og det er noget, der går igen i historien. Han sammenligner koloniale forsøg på at gribe ind i starten af 1800-tallet med 1950’erne og 1960’ernes bistandsprojekter og moderniseringsprogrammer. ”Jeg synes forsøgene på at forstå, gribe ind i og ændre er spændende – nogle der er fremmede og forsø

ger at gøre noget.” Denne interesse gør sig også gældende i hans undervisning – og hans deltagelse i Galathea 3 i 2006/2007. Som man måske kunne tro, befandt han sig dog ikke på skibet i samfulde 257 døgn. ”Formelt var jeg en del af ekspeditionen, men jeg har aldrig set skibet.” Den idéhistoriske baggrund og modernitetsbegrebet Niels er i sin tid uddannet fra Århus Universitet i historie og idéhistorie, og denne baggrund gør han brug af næste år, når han vender tilbage til posten som forelæser i Studium Generale. Også i sin forskning og undervisning ses det idéhistoriske: ”Idéhistorie spiller måske ind på det at udforske begrebet om at være moderne.” Dette emne har han arbejdet med i bachelorprojektundervisningen ”Modernisering, vesten og de andre,” som behandler, hvad folk mener, det vil sige at være moderne – især uden for vesten. Her ser man nemlig på, om det at være moderne er det samme som at være vestlig. Netop i dette emnefelt ser Niels sig selv de næste par år – og han overvejer da også at gøre bachelor-projektet til et hum-fag i kraft af dets idéhistoriske og antropologiske sider. Herudover har han de sidste tre år været underviser i metode 2 og underviser lige nu på den engelsksprogede kandidatlinje med faget ”Divergences and connections – perspectives on global history 1650-1870,” nærmere specificeret i ”The Rise of the West,” som ser på, hvorfor det blev Europa, der kom til at industrialisere i 1800-tallet. Omstruktureringernes pris Det er dog ikke kun forskning og undervisning, der tager Niels’ tid

på universitet. Også i revyen er han en ivrig deltager – dog ikke på grund af chancen for at blive beundret på scenen. ”Jeg bryder mig ikke særlig meget om at spille skuespil, men jeg gør det for at holde fast – der er en vis nostalgi i det.” Det, han prøver at holde fast i – nostalgien – er historiestudiet, som det så ud, før alle universitetets omstruktureringer blev ført ud i livet for cirka halvandet år siden. Niels mener, at studiemiljøet har lidt som følge af omstruktureringerne. Det mere intime studiemiljø er væk. ”Omstruktureringerne har medført tabet af et studiemiljø, der gik på tværs af undervisere og studerende, og hvis det er blevet erstattet af noget andet, kan jeg ikke se det.” En tragisk skæbne Det er efterhånden 14 år siden, Niels blev ansat på Århus Universitet, og det var en tragisk skæbne. Det er efterhånden 14 år siden, Niels blev ansat på Århus Universitet, og det var den første ansættelse af sin art, idet han før havde arbejdet på rigsarkivet ”i afdelingen, der bestemte, hvad der skulle smides ud, og hvad der ikke skulle smides ud,” eller lidt mere formelt: Bevarings – og Kassationsafdelingen. Før han nåede så langt, befandt han sig dog i udlandet, nærmere bestemt Cambridge, hvor han tog sin ph.d. Og netop på Cambridge har den historiske person, Niels er mest fascineret af, Jawaharlal Nehru, også studeret. ”Jeg synes, at han er interessant, fordi han på nogle måder forekommer mig at være en tragisk figur.” Det tragiske ligger ifølge Niels i Nehrus ambition om at modernisere Indien, hvilket på nogle måder lykkedes men aldrig fuldstændigt.


Fortidende November 2013 Nr. 13

21 Kultur


Fortidende November 2013 Nr. 13

Kulørt

22

Koncertanmeldelse: The Psyke Projekt Kristian Pindstrup og Niklas Rasmussen

Plöw Stoner metal fra Jylland En times ventetid efter dørene åbnede, går første band på. Vi ved ikke rigtig, hvem de er, men da de begynder at spille ved vi i hvert fald, at vi ikke er gået forkert. Guitaren er tung, trommerne sparker en i skridtet og der er en vred mand, der råber ind i en mikrofon. Efter første nummer finder man ud af, at bandet er Plöw. Netop dette navn er nok bedst beskrivende for denne oplevelse. Vi ved ikke, hvad navnet betyder, men det lyder som noget, der er beskidt, tungt og langsomt, præcis ligesom musikken. Deres første par numre starter godt ud. De er på trods af tempoet stadigvæk energiske og fyldt med en masse fede riffs. Desværre lader det til at være deres bedste numre, for koncerten begynder at blive langtrukken til sidst. Ikke mange kan holde koncentrationen, når man for tredje nummer i træk har et flereminutter langt instrumentalstykke. De formår derudover aldrig rigtig, at komme ud over scenekanten og publikum står nærmest kun og rocker med hovedet, fordi alt andet ville være uhøfligt. Deres potentiale er stort, men det er desværre ikke her, de får det vist, og derfor får de ikke mere end 3 ud af 6 stjerner. Swarm Grindcore fra Gellerup Der er ingen tøven, da Swarm går på, og man er ikke i tvivl om, at

der her er tale om grindcore. Hvor Plöw var langsomt, er Swarm som Speedy Gonzales på coke, og i løbet af de første 3 minutter får de fyret 4 numre af. Deres vokal er aggressiv, trommerne kører på fuld tryk og guitaren drøner derudaf. Det imponerende tempo gør dog også, at musikken bliver svær at finde rundt i og det er umuligt at adskille sangene fra hinanden, da de alle sammen starter med 10 sekunders feedback. Swarm har lidt mere kontakt til publikum, men det virker mere som en indforstået kreds af venner. Ligesom før står meget af publikum stille og der er ikke specielt meget gang i den, hvilket man ellers kunne forvente til en grindcore-koncert. Underligt nok er der heller ikke gang i den indforståede kreds. Vores indtryk er nok præget af, at det er en genre, vi ikke rigtig har stiftet bekendtskab med før live. Det er heller ikke en genre, som er specielt tilgængelig, og derfor trækker det også ned, at de ikke forsøgte at få alle blandt publikum med, men nærmere spillede for en udvalgt skare af crustpunkere, der også lod til kun at være dukket op for at høre Swarm. I forhold til musikken får de også kun spillet ét godt nummer - de spiller det bare 30 gange i løbet af koncerten, hvilket bliver kedeligt i længden. Derfor får de også kun 3 ud af 6 stjerner. The Psyke Project Post-hardcore fra hovedstaden Efter en kort omskiftning på scenen kommer aftenens højdepunkt, The Psyke Project, på. Som de andre bands starter de lige på og hårdt med et tungt og dystert nummer, hvorefter de præsenterer sig selv, roser de foregående bands og os blandt publikum for at gøre arrangementet muligt. Musikken er som en sammensmeltning af de to foregående bands: de får blan-

det det langsomme og tunge med det hurtige og brutale og det hele går op i en højere enhed. Med 5 albums på bagen får de også vist sig som de mest erfarne, hvilket især kommer til udtryk i deres sceneshow. De får aktiveret publikum og selv bassisten, der hos de andre bands var fuldstændig anonym, er med til at gøre det hele til en fed oplevelse. Forsangeren er flere gange nede blandt publikum og er ikke bange for, at deltage i moshpittet, og på et tidspunkt bliver en blandt publikum slæbt med op på scenen for at synge med på et nummer. Alt dette medvirker til, at det aldrig bliver kedeligt og der hele tiden er deltagelse fra publikum. Der bliver primært spillet numre fra deres nyeste album, Guillotine (2013), hvilket også er et af deres mest rå og brutale albums til dato. Ofte kan man måle et metalbands kvalitet ud fra, hvor godt de kan levere deres albums live. Dette er et af de bands, hvor albummet bliver leveret 120% og lidt mere til. Desværre er koncerten, ligesom Guillotine, lidt for kort og der bliver da også råbt “Ekstra nummer!” så snart, de er færdige med at spille afslutningsnummeret ‘Menneske’. Men selvom de leverer et ekstranummer er det stadigvæk en kort koncert, og derfor giver vi den ikke mere end 5 ud af 6 stjerner, selvom koncertoplevelsen ellers er over al forventning.


Fortidende November 2013 Nr. 13

Kulørt

23

Sporløst - den fortabte søn

Espen Krogh Mange af os på Historie kender til Anders Bøgh, den populære professor, der spadserer rundt på universitets gange typisk iklædt sin læderjakke og sin hat. En mand, en 68’er, der alene ved hans udstråling slår fast, at ungdomsoprøret ikke er ovre endnu. På Historie rumsterer også hans datter, Louise Bøgh, der har valgt at træde i sin faders rebelske fodspor og kæmper en brav kamp for et bedre studiemiljø i Fagudvalget og Studenterrådet. Men hvor mange vidste, at Anders Bøgh også havde en søn? Som den undersøgende og dybtegående journalist jeg er, begav undertegnede sig ud på en jagt for at finde ham. For at kunne finde ham manglede jeg dog at finde ud af, hvor han befandt sig. For at få svar på det måtte der søges efter ledetråde fra hans søster, som jeg i ly af natten på russernes hyttetur havde fundet beruset, mens jeg kritisk udspurgt hende. Efter at have udspurgt hende om broderens mulige opholdsteder fortalte hun mig, hvordan han var flyttet til Hovedstaden og havde sluttet sig til en gruppe af konservative et sted. Og således vidste undertegnede, hvordan jagten på den forsvundende søn skulle fortsættes..! Han skulle findes udenbys. Jagten i hovedstaden Efter en lang og udmattende togtur, var jeg nået til det næste led i min jagt: København. Som et led i denne, søgte jeg efter ham på byens mange barer og beværtninger

(København har også en A-bar), hvor konservative mennesker normalt færdes. Efter at have forsøgt dette uden held havde jeg næsten opgivet jagten fuldkomment og var klar til at vende hjem som en slagen journalist. Mens jeg som en anden libertiner drak en kop kaffe og læste avisen på en københavnsk café og spekulerende på hvorvidt jeg skulle fortsætte, så godt som faldt jeg over svaret. Han ville være at finde på Frederiksberg. Midt inde i Københavns kommune findes den konservative enklave, Frederiksberg, der i tæt på hundrede år har lidt under konservativt bystyre. At han skulle findes der var oplagt, og det kunne undre, hvordan denne tanke ikke havde strejfet journalisten før. Og således bevægede jeg mig ud i enklaven. Kapitaliens hjerte –og sønnes gemmested? Herfra var jagten blevet meget lettere. Det var blot at spørge den første og mest velklædte herre i sigte. Han pejlede mig i retning af Frederiksberg Rådhus. Rådhuset, den største politiske bastion for ondskab, lave skatter og konservatisme; kunne det virkelig passe, at det var her, han var forsvundet hen? Det måtte undersøges! Således bevægede jeg mig indenfor, hvor Nikolaj Bøgh ganske belejligt havde tid til at mødes med mig. Her stod han i egen høje person uden særlig megen lighed med sin fader: i fuld habit, med slipset tæt bundet, uden hat, afventende. Jeg blev inviteret ind i et mødelokale, som var meget meget gammelt! Han tilføjede til det, at det var blevet konserveret som det først var bygget uden nogen synderlige ændringer – udover eksempelvis ændret betræk på stolene. Jeg fik en lang samtale med ham, hvor han fortalte om sin opvækst

i et kollektiv i Aalborg med sine forældre, hans fader som vi alle kender, og en rødstrømpe som moder. Ligeledes hvordan han efter sine studier i Aarhus senere valgte at flytte til Frederiksberg, hvor han efter kort tid forsvandt fra venstrefløjsmiljøerne og sluttede sig til de Konservative. Trods det lever Anders Bøghs søn dog i bedste velgående. Efter den udmattende jagt og visheden om, at den fortabte og forsvundende søn igen er blevet fundet, kunne undertegnede vende tilbage til det jyske. Nb. Nogle elementer fra artiklen kan hænde at være blevet planlagt og/eller aftalt på forhånd. Ligeledes kendskabet til hans søns opholdssted.


Fortidende November 2013 Nr. 13

24

Russernes hyttetur - en saga Kristian Pindstrup og Kristian Møller

Prolog Den 23. september i herrens år 2013 drog Kristian, søn af Bent, afsted fra sin hjemstavn, Århus, på en rejse, der ville forandre hans liv til evig tid. Denne rejse ville i historiebøgerne blive kendt som Historisk Rustur 2013. Kristians følge var Kristian, søn af Leif, og Kristian, søn af Lars, der også nedfældte denne fortælling på skrift. Ud over disse unge svende fulgtes han med den adelige Tutorslægt samt mestendels af Russlægten. Akt 1 Ved ankomsten til hytten skete der en hændelse, som gjorde Kristian lidet tilfreds. Kæren bærende den dyrebare mjød var ikke dukket op. Kristian og hans følge planlagde derfor et oprør mod den regerende Tutorslægt. Der var megen snak om hævntørst og almindelig tørst, men inden dette oprør kunne fuldbyrdes, dukkede kæren op og alle så, at det var godt. De tilbragte derefter tiden med at spise deres frokost, spille lystig musik og deltage i forskellige spil. En af disse spil var den legendariske sport ølbowling. Kristians hirdmand, Kristian, søn af Lars, anmodede Kristian om assistance i denne sportsgren, da han ikke på egen hånd kunne besejre sine modstandere. Guderne var dog ikke med dem i deres gøremål og de tabte derfor stort. Som straf blev Kristian, søn af Bent, så beruset, at han ikke længere kunne

fungere. Han var derfor sat til tælling resten af dagen og måtte sove de næste 16 timer. Kristians hirdmænd og følge fortsatte dog med at feste ufortrødent resten af natten, med høj musik, natløb og tilbedelse af hedenske skikkelser. Akt 2 Den følgende dag vågnede Kristian med gudernes vrede hamrende bag sin pandebrask. Den slagne kriger rejste sig fra sit lejde og vandrede mod den store sal. Han hungrede efter saltet svin og æg. Men ak, sådan skulle det ikke gå, og Kristian måtte nøjes med rundstykker. Denne dag stod dog også i konkurrencens og beruselsens tegn, og Kristian lod sig igen friste til at deltage. Som det dog altid går, når man trodser guderne, så måtte Kristian og Kristian igen lide nederlag i både ølbowling og ølpong. Guderne var dog barmhjertige, så de fik lov til at deltage i resten af dagens festligheder. Midt på dagen blev lejren forstyrret, da der ankom en udsending fra de indfødte. Vedkommende var ikke tilfreds med Tutor- og Russlægtens skikke, og der opstod fjendtligheder. Tutorslægten kunne dog med deres diplomatiske evner hurtigt afværge yderligere konflikt, og resten af dagen forløb i fred og ro. Dagen gik på hæld og veg for mørket. Legene blev overtaget af fremførelser af legendariske eventyr, hvor hver Rusklan fortolkede sit. Således gik det, at Kristian, søn af Lars, blev den lille rødhætte, Kristian, søn af Leif, blev et banjospillende træ, mens Kristian, søn af Bent, havde den fremragende rolle som statist. Da disse fremragende fortolkninger var overstået, gik festlighederne i gang igen. Efter midnat havde Kristian, søn af Lars, overlevet 22 somre og for at fejre dette tog alkoholindtaget til. Festen fortsatte hele natten.

Akt 3 Efter en stormfuld aften lå lejren i brak. Det var på tide, at flokken vendte hjem. De tilbageværende ressourcer blev plyndret og læsset på de behjulede langskibe. Tutorslægten gav i deres barmhjertighed Russlægten almisser, hvilket konsoliderede forholdet mellem adelen og pøblen. Dernæst drog de på en farefuld færd tilbage til deres hjemstavn. Tre langskibe var de draget derud og i tre langskibe drog de hjem, selvom der havde været mandtab undervejs. Under rejsen skete der i skibet, hvori Kristian, søn af Bent, og Kristian, søn af Leif, rejste med, kom svenden Thomas ud for en voldsom ulykke. Han var blevet forbandet med en fyldt blære. Heldigvis var det muligt at lægge til kaj ved en lille ø ved navn Rasteplads i det store hav og Thomas frigjorde sig fra sin forbandelse igennem et længerevarende ritual. Dernæst forholdte rejsen sig fredeligt og de store horder kom sikkert hjem til Nobelparken fjord i Århus. Og dermed afsluttes fortællingen om Kristian, søn af Bent, der fik mange sønner og et behageligt liv og som blev en lærd mand udi historiskekundskaben.


Fortidende November 2013 Nr. 13

Brevkassen

25

Arne & Top, besvarer endnu engang dilemmaer fra studerendes fotravlede liv. Kære Arne&Top. Jeg har et problem. Jeg bliver federe og federe, og jeg tror måske, at det har noget at gøre med fredagsbaren; det er jeg faktisk ret sikker på. Normalt er jeg MEGA health freak, men jeg står alligevel aldrig af vejen for en god øl og et shot eller ti. Så jeg tænkte: er det ikke muligt at kombinere mine to yndlingsting i hele verden? Højdespringende hilsner fra den småkvabsede fra første semester. Kære småkvabsede russer. Det her spørgsmål kommer helt bag på os; du er tydeligvis lige startet på historie. Du ryger garanteret heller ikke… Vi har lavet et ellers helt utænkeligt tankeeksperiment (så helt utænkeligt var det måske heller ikke), og vi er nået frem til, at en sundere fredagsbar kunne se ud på følgende måde: for det første ville vi indføre BMI-måling og en dertilhørende alkoholtest i døren. Som altid er vi naturligvis fans af høje resultater! Et andet tiltag kunne være en motionscykel tilsluttet fadølsanlægget, således at øl hældes op, når man cykler – alkohol og motion, win-win. De særligt udvalgte i døren får tildelt en vagt på musikløbebåndet: stopper løbet, stopper musikken, og så bliver man først rigtig upopulær. Et oplagt initiativ er zumba på dansegulvet (formanden for fredagsbaren skal selvfølgelig stå for festlighederne). Andre gymnastiske input er selvfølgelig altid velkomne – dressur, kapgang, synkronsvømning, you name it (sex er i øvrigt også god motion)! Er man rigtig aktiv i fredagsbaren (både motions- og alkoholsmæs-

Arne & Top sigt), kan man komme op og hænge på barens Hall of Fame. Ved nærmere eftertanke er tan keeksperimentet ”FRED’s motionsbar” nok det eneste sted, hvor man kan få mere end én sixpack i løbet af en aften. XOXO Arne&Top Kære vidunderlige brevkasse! Eksamen nærmer sig med hastige skridt, og jeg er ikke ligefrem typen, der står op kl. 5.30 for at være sikker på, at jeg får min sædvanlige læseplads. Hvad gør jeg? Hjælp dog en desperat studerende! Hilsen læsehesten Kære bogorm. Det åbenlyse svar er selvfølgelig, at du skal stå op kl. 5.30, men for os er den løsning også alt for ambitiøs! Derfor har vi kreeret en anden og langt mere realistisk liste over studieteknikker. Vores favorit er at gøre læsepladsen og dermed læsningen mere hyggelig og personlig ved simpelthen at indrette favoritpladsen. Det kunne f.eks. være med en lille plante, kaffekrus, familiefotos eller måske en lille plakat og helt sikkert en plaid til nattetimerne. Skulle du være så uheldig at møde op, og din sædvanlige plads er optaget, har vi selvfølgelig også masser af gode råd! Tag pladsen ved siden af og sørg for, at du aftenen inden har spist kål og hvidløg. Er du den mere kontante type (og især hvis du sidder på 2. sal), ruller du simpelthen bare din konkurrent væk – problem solved, der er trods alt en grund til, at stolene har hjul. Vil du hellere undgå konfrontationen, kan du bare sidde på lur og snuppe pladsen, når din konkurrent går på toilet, henter kaffe, går op til frokost altså: løfter sig fra stolen. Du kan også fremskynde forlø-

bet ved at stille dig bag stolen og nedstirre din konkurrent. Selvfølgelig skal det hele ikke gå op i had og konkurrence, og lidt kærlighed er altid godt. Derfor: sæt dig på lårene af din konkurrent, for som ordsproget siger: ”keep your friends close and your enemies closer”. Hvis alt er optaget, eller hvis du bare vil have frit valg på alle hylder, skal du bare starte brandalarmen. Yours truely Arne&Top


Fortidende November 2013 Nr. 13

26

Velkommen til bagsiden!

Franz Ferdinand alias Bertel Nygaard


November Fortidende