Page 1

Forside

NĂŚrdemokrati og lokalrĂĽd 2012 - eksempler fra 8 danske kommuner

www.nĂŚrdemokrati.dk 1


Kolofon Titel: Nærdemokrati og Lokalråd i 8 danske kommuner 2007 - 11 Udgivet januar 2012 version 1 Udarbejdet af: EnviroConsult co/ Favrskov Erhvervscenter Bogøvej 15 8382 Hinnerup 20499018 Redaktion og layout: Vagn Mørch Sørensen og Mogens Knudsen Billeder: Udlånt med tilladelse fra de deltagende kommuner og lokalråd

Informationsprojekt

Læsevejledning Værktøjskasse Værktøjskasse for indførelse af nærdemokrati og lokalråd fungerer som et sammendrag af hele publikationen. Værktøjskassen sætter fokus på udfordringer ved indførelse af og værktøj til nærdemokrati i de 8 kommuner, som indgår i nærværende bog. Der beskrives værktøj på det politiske, det administrative og lokalrådsniveaet og gives henvisninger til i hvilke kommuner det bruges. Uddybning af de enkelte værktøj fremgår af bogens øvrige kapitler om de 8 kommuner og lokalråd

Web-bog: Nærdemokrati og Lokalråd i 8 danske kommuner 2007 - 11 Videofilm: Nærdemokrati og lokalråd - med Silkeborg Kommune og Sejs-Svejbæk Lokalråd som case oktober 2011 Pjece: Kom godt i gang - værktøjskasse for nærdemokrati og lokalråd Alle publikationerne kan downloades fra www.nærdemokrati.dk fra januar 2012.

Beskrivelse af 8 kommuner Der beskrives 8 kommuners nærdemokrati på det politiske, administrative og lokalrådsniveau. For hver kommune beskrives politiske strategier, administrationens arbejde, økonomi, kommunikation og opbygning af et lokalrådssystem.

Pjecen kan ligeledes rekvireres i papirudgave hos www.nærdemokrati. dk fra januar 2012.

Bogen foreligger alene i WEB-udgave og kan frit downloades i pdfformat fra www.nærdemokrati.dk

Casebeskrivelser af 8 lokalråd Casebeskrivelse for et lokalråd i hver af de beskrevene 8 kommuner giver et billede af, hvordan et lokalråd fungerer helt praktisk. Hvordan er det etableret, hvad arbejdes der med og hvordan er dialogen med borgerne, politikerne og embedsmændene.

Bogens indhold kan frit anvendes med angivelse af kilde Udarbejdelse af bogen er støttet af Landdistriktspuljen, Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter. ISBN 978-87-995082-0-4 2

De enkelte kapitler kan læses uafhængigt af hinanden, men det anbefales at læse kommunekapitlet før den tilhørende lokalrådscase. Kendskab til kommunens overordnede nærdemokratisystem er således væsentlig for at forstå lokalrådscasen. På forsiden af såvel kommunebeskrivelserne som lokalrådscasene er der en grafisk model og faktabokse, som kan give læseren et hurtigt overblik over hovedelementerne i den enkelte kommunes og lokalråds model for nærdemokrati.


Indhold

Indholdsfortegnelse Læsevejledning........................................................................ 2 Forord..................................................................................... 4 Værktøjskasse.......................................................................... 5

Lintrup Hjerting Borgerforening.......................................... 60 Etablering af lokalråd...............................................................................60

Sønderborg Kommune.......................................................... 64 Det politiske niveau.................................................................................65 Administrativt niveau...............................................................................67 Lokalrådsniveau.......................................................................................68

Nærdemokratiudvikling.............................................................................5 Politisk niveau............................................................................................6 Økonomi - driftstøtte................................................................................8 Administrativt niveau.................................................................................8 Lokalrådsniveau.......................................................................................10 Kommunikation......................................................................................12

Landsbygruppen for Tandslet................................................ 73 Organisering af landsbygruppen...............................................................73

Faaborg-Midtfyn Kommune................................................. 79

Silkeborg Kommune............................................................. 14

Det politiske niveau.................................................................................80 Administrativt niveau...............................................................................82 Lokalrådsniveau.......................................................................................83

Det politiske niveau.................................................................................15 Administrativt niveau...............................................................................18 Lokalrådsniveau.......................................................................................19

Lokalrådet for Horne Land................................................... 87

Sejs-Svejbæk Lokalråd........................................................... 24

Etablering af Lokalråd..............................................................................87

Etablering af lokalråd...............................................................................24

Næstved Kommune............................................................... 91

Vejle Kommune..................................................................... 28

Det politiske niveau.................................................................................92 Administrativt niveau...............................................................................93 Lokalrådsniveau.......................................................................................95

Det politiske niveau.................................................................................29 Administrativt niveau...............................................................................30 Lokalt netværksniveau..............................................................................32

Lokalråd for Tybjerg & Omegn............................................. 99

Givskud Lokalråd.................................................................. 38

Etablering af Lokalråd..............................................................................99

Etablering af lokalråd...............................................................................38

Holbæk Kommune.............................................................. 104

Hedensted kommune............................................................ 42

Det politiske niveau...............................................................................105 Administrativt niveau.............................................................................106 Lokalrådsniveau.....................................................................................107

Det politiske niveau.................................................................................43 Administrativt niveau...............................................................................43 Lokalrådsniveau.......................................................................................45

Vipperød Lokalforum......................................................... 112

Snaptun Lokalråd.................................................................. 48

Etablering af Lokalforum.......................................................................112

Etablering af Snaptun Lokalråd................................................................48

Vejen Kommune.................................................................... 52 Det politiske niveau.................................................................................53 Administrativt niveau...............................................................................54 Lokalrådsniveau.......................................................................................54

3


Forord Denne web-publikation om Nærdemokrati og Lokalråd er baseret på 8 kommuners praktiske erfaringer med nærdemokrati og lokalråd fra 2007-2011. Eksempler på velfungerende nærdemokratisystemer - state of the art. Vi vil ikke fremhæve nogen kommunes nærdemokratisystem som værende bedre end andre. Der eksperimenteres i disse år med forskellige modeller. Først efter en længere årrække med nærdemokrati og lokalråd vil der formodentligt kunne siges noget om, hvilket system, der virker bedst til at inddrage borgerne og skabe et nærdemokrati.

repræsentanter, der har medvirket i rundbordsinterviews, telefoninterviews og har kommenteret beskrivelserne af deres egen kommune eller lokalråd. Ligeledes tak til de 8 kommuner og lokalråd, der velvilligt har stillet billedmateriale til rådighed.

Lokalråd redder bysamfund

små

Carsten Abild - formand for Landsbyer i Danmark I 2007 stod den seneste kommunalreform for døren. Landsbyerne i Danmark frygtede, at den helt ville tage livet at vore landsbysamfund. For at modvirke det opfordrede vi landsbysamfundene til at organisere sig med lokale råd, landsbyråd, beboerforeninger, borgerforeninger og så videre.

Syddansk Universitet Center for Landdistriktsforskning ved adjunkt ph. D. Annette Aagaard Thuesen har kommenteret projektet i den afsluttende fase. Mogens Knudsen og Vagn Mørch Sørensen - EnviroConsult

Denne gang skulle en kommunalreform ikke tage landsbysamfundene på sengen, som det skete i 1970, hvor

Favrskov Erhvervscenter i Hinnerup Telf. 20499018

De 8 kommuner er eksempler på, at det kan lade sig gøre at få nærdemokratiet til at fungere. Det kræver en vedholdende indsats fra såvel politikere, embedsmændene i kommunen og borgerne ude i lokalsamfundene. Til gengæld kan det give et stort udbytte i form af bedre samarbejdsrelationer, færre konflikter og bedre løsninger på praktiske problemer.

der skulle gå fem, seks år før landsbybeboerne gjorde modstand. Organiseringen er lykkedes over al forventning. I næsten alle landsbysamfund er der i dag lokale råd og beboerforeninger. De står nu vagt om landsbysamfundets hjørnesten som landsbyskole, børnepasning, forsamlingshus og foreningsliv. Men lokalrådene er også i fuld gang med at udarbejde planer og forslag for mere vækst og udvikling i deres landsbysamfund, for eksempel mere bosætning, turisme, flere arbejdspladser eller hurtigt bredbåndsnet. Det er glædeligt, at kommunalpolitikerne i flere og flere kommuner tager godt imod landsbysamfundenes organisering og tilbud om samarbejde, så der igen kan komme liv i kommunernes landsbyer og landdistrikter. Meget er gået tabt, men mere kan reddes og nyt kan skabes. Januar 2012

Indsamling af materiale og interviews til denne publikation er foregået i 2011. Vi retter en tak til politikere, kommunale embedsmænd og lokalråds4


Værktøjskasse for Nærdemokrati og Lokalråd

Værktøjskasse

Politisk niveau

Byråd

Elementer til nærdemokratiudvikling - erfaring fra 8 kommuner i Danmark

Nærdemokrati-/ dialogudvalg

På det politiske niveau kan Nærdemokratiudvikling foregå gennem: • Selvstændigt stående udvalg ex Nærdemokratiudvalg, • Dialogudvalg under de enkelte politiske fagudvalg

Borgmester

• Borgmesterens kaffemøde med Lokalrådsformænd

Administration

Lokalrådene dannes af frivillige ildsjæle med lokal tilknytning. Lokalrådene kan der ud over være organiseret i en paraplyorganisation for alle kommunens lokalråd. Kommunikation mellem de tre niveauer: Byråd, Administration og Lokalråd, foregår som møder med forskellig offentlighedsgrad.

Koordinator

Økonomien i de lokale netværk er i de fleste tilfælde begrænset til midler til løbende administration. Nogle steder er der mindre udviklingspuljer, ofte i samspil med LAG-midler.

• Byansvarlige embedsmænd/Lokalforumkonsulenter

Lokalområde Evt. paraplyorg.

I gang med nærdemokrati og lokalråd

Skal en kommune i gang med at opbygge et nærdemokratisystem med lokalråd kan denne værktøjskasse give inspiration til, hvordan man kan skrue en model sammen, der passer netop til de lokale forhold i egen kommune. 5

Formænd

Lokalråd

Lokalrådene er organiseret i en enkel foreningsmodel, ofte bare med en generalforsamling, et sæt vedtægter og en bestyrelse.

Nærdemokratiarbejdet kan koordineres/formidles/udvikles af: • Koordinator/konsulent

Kommunikation ud af niveauerne sker ofte elektronisk på hjemmesider og mail.

Lokalråd

Med ønsket om mere nærdemokrati, kommer borgerinddragelse organiseret i lokalråd ind i billedet.

Forvaltning/ fagafdeling

Kontaktformidling/koordinering/facilitering op og ned i niveauerne varetages ofte af embedsmænd i administrationen.

Lokalråd

Nærdemokratiudvikling

Administrativt niveau

Det administrative niveau organiseres ofte i fagområder/-afdelinger.

Lokalområde niveau

I lokalområderne organiseres nærdemokrati ved dannelse af: • Lokalråd/lokalt netværk i lokalområdet • Evt. dannelse af paraplyorganisation for alle lokalrådene i kommunen.


Værktøjskasse for Nærdemokrati og Lokalråd Der henvises desuden til pjecen Kom godt i gang - med nærdemokrati og lokalråd. Pjecen er en overskuelig redegørelse egnet til workshop om indførelse af Nærdemokrati og lokalråd. Pjecen kan downloades eller rekvireres i trykt udgave fra www.nærdemokrati.dk. Erfaringer med nærdemokrati og lokalråd i perioden fra 2006 til 2011 i følgende 8 kommuners danner baggrund for denne bog: Silkeborg, Hedensted, Vejen, Vejle, Faaborg-Midtfyn, Sønderborg, Næstved og Holbæk. Nærdemokratimodellerne i de 8 kom-

muner er vidt forskellige men har tilsyneladende alle den ønskede effekt. Der er således i de 8 kommuner opnået en høj grad af borgerinddragelse gennem omfattende etablering af lokalråd i kommunernes lokalsamfund. Det er ikke opgaven i denne værktøjskasse at give anbefalinger, men alene at give beskrivelser af kommuner og lokalråd, hvor nærdemokratiet fungerer godt. Uddybende beskrivelse af hver kommune samt af et velfungerende lokalråd i hver kommune kan læses under de enkelte kommunebeskrivelse i denne bog.

Politisk niveau Udfordringer

Nærdemokratitanken er en ny og relativ uprøvet metode for det kommunale politisk og administrative niveau. Udarbejdelse af visioner og målsætninger for nærdemokratiet i de 8 kommuner, der indgår i denne bog, har medvirket til at afklare, hvor meget politikerne vil gå i dialog med borgerne, og hvor megen indflydelse man vil give borgerne. En forventningsafstemning om nærdemokrati og lokalråd mellem politikere, 6

administration og lokalsamfundene har vist sig afgørende for resultatet. De politiske ønsker om administrationens rolle i nærdemokratiet er i mange kommuner ikke klart formuleret. Administrationen finder ofte selv sit niveau for borgerinddragelse. Arbejdet med nærdemokrati er en løbende proces, hvor der hele tiden opstår nye erfaringer. Erfaringerne har vist, at der er behov for evaluering og justering af nærdemokratimodellen med nogle års mellemrum.


Værktøjskasse for Nærdemokrati og Lokalråd • Et nærdemokratiudvalg - består udelukkende af byrådspolitikere som varetager opgaver omkring nærdemokrati og lokalråd - (Vejle og Næstved) • Et stående fagudvalg, består udelukkende af byrådspolitikere, har nærdemokratiet som en del af udvalgets arbejde - (Vejen, Hedensted og Faaborg-Midtfyn). • Udvalg for nærdemokrati og lokalråd sammensat af politikere, lokalrådsrepræsentanter og interesseorganisationer fungerer som stående udvalg udelukkende med nærdemokratiarbejde (Silkeborg og Sønderborg ).

Værktøj Visioner og målsætninger

Som grundlag for arbejdet med nærdemokrati og lokalråd har der i flere af de 8 kommuner været en afklarende fase med en møderække for borgere, organisationer i lokalsamfundene og politikere for at afstemme forventninger og udvikle visionen for nærdemokrati. I de fleste af de 8 kommuner har ideen om nærdemokratiarbejdet haft sit udspring i borgerinitiativer i lokalsamfundene. Alle de 8 kommunerne har udarbejdet politiske strategier, som udgør grundlaget for arbejdet med landdistrikterne, nærdemokrati og lokalråd.

Strategierne kaldes lidt forskellig fra kommune til kommune: Landdistriktspolitik; Temaplan for landdistrikterne; Lokalsamfundspolitik; Principper for nærdemokrati; Kommuneplanens hovedstruktur; Model for borgerinddragelse; Kodeks for nærdemokrati; Notat om samarbejde mellem kommunen og lokalråd. Læs nærmere herom under hver enkelt kommunebeskrivelse i denne bog.

Nærdemokratiets indpasning i det politiske system

I de 8 kommuner fungerer nærdemokratiarbejdet på det politiske niveau med en række forskellige modeller: 7

• Dialogudvalg: kun byrådsmedlemmer - hele kommunalbestyrelsen opdelt på et antal dialogudvalg mhp. dialog på borgermøde. Udvalgene har indstillingsret til byrådsbeslutning (Holbæk).

Hvordan møder borgerne og politikerne hinanden? Udfordring

Såvel lokalrådsrepræsentanter som øvrige borgere vil gerne møde byrådspolitikere for at få mulighed for at stille spørgsmål om udviklingen i deres lokalområde. I den travle politiske hverdag oplever


Værktøjskasse for Nærdemokrati og Lokalråd mange politikere, at det kan være svært at få tid til borgermøder. Mange politikere udtrykker samtidig, at de gerne vil møde borgerne, da ”det er derude politiken foregår”. Mange byrådspolitikere opfordrer lokalrådene til at invitere byrådspolitikerne ud, når der debatteres sager, som de ønsker at høre byrådspolitikernes mening om. Det er i de fleste tilfælde op til lokalrådene at tage initiativ til at invitere byrådspolitikerne.

Værktøj

Dialogen mellem borgerne, byrådspolitikerne og embedsmændene sker på forskellig måde i de 8 kommuner:

• Nærdemokratiudvalget holder møde ude hos lokalrådet (Silkeborg). • Møder i nærdemokratiudvalg: Lokalrådsrepræsentanter er fast med i politiske nærdemokratiudvalg (Sønderborg og Silkeborg). • Dialogudvalg af politikere deltager i borgermøde to gange årligt ude i hvert lokalforum (Holbæk). • Dialogmøder mellem lokalrådsbestyrelser og et dialogudvalg af byrådspolitikere og udvalgte embedsmænd (Vejen). • Træffetid med Lokaldemokratiudvalget 4 gange årligt på Borgerservice i

kommunens 4 servicecentre rundt om i kommunen. Et lokalråd kan få en træffetid som alle andre borgere (Næstved).

(afhængigt af antal borgere). Det mest almindelig er 5.-10.000 kr. årligt. Herudover har nogle kommuner lokale puljer til projekter.

• Fælles årlige eller halvårlige dialogmøder mellem politikere, administratorer og lokalrådsrepræsentanter fra alle lokalråd (Silkeborg, Vejle, Hedensted, Vejen, Næstved og FaaborgMidtfyn).

Nogle kommuner giver lokalrådene kompetence til at uddele midler til projekter ansøgt af borgere i lokalsamfundet (Lintrup Borgerforening i Vejen Kommune).

Økonomi - driftstøtte Der er i alle kommunerne en årlig driftsstøtte af meget varierende størrelse. Nogle kommuner giver hvert lokalråd 1000 kr. årligt, medens andre kommuner i lokalområdet giver op til 35.000 kr. 8

Administrativt niveau Udfordringer

Nærdemokratiet stiller nye krav til administrationen med hensyn til inddragelse af lokalrådene. I de fleste af de 8 kommuner er der ønske om systematisk og tidlig inddragelse af lokalrådene


Værktøjskasse for Nærdemokrati og Lokalråd distriktskoordinatoren en afgørende brik i fastholdelse og udvikling af nærdemokratiet. Koordinatoren varetager bl.a. følgende: • Sekretariatsfunktion for det politiske udvalg • Kontakt og formidling fra lokalråd til fagforvaltninger

i sagsbehandlingen for at opnå en mere smidig sagsbehandling og for at leve op til ønsket om nærdemokrati. I flere kommuner indgår borgerinddragelse som fast punkt i sagsbehandlingen. Mange sagsbehandlere har imidlertid en forestilling om, at borgerinddragelsen er en tidsrøver, og at deres arbejde vil blive besværliggjort med inddragelse af lokalrådene. Der er sjældent klare procedurer for hvordan og i hvilket omfang borgerinddragelsen skal foregå. Det er såvel en læreproces som en omstillinsproces for den kommunale administration. Mange kommuner oplever i forvaltningerne en vis træghed med borgerinddragelse, så der er behov for klare politiske signaler for at få administrationen til at tænke nærdemokratisk.

• Sekretariatsfunktion for paraplyorganisationer for lokalrådene

I de 8 kommuner er der mange eksempler på, at såvel administrationen som lokalrådene opnår fordele, tidsbesparelse og kvalitetsforbedring, hvis der sker en tidlig inddragelse.

• Igangsætning af udviklingsprojekter • Assistance ved udarbejdelse af lokale udviklingsplaner • Uddannelse af lokalrådsmedlemmer

Omvendt er der også eksempler på, at flere af de 8 kommuner i en tids- og økonomipresset periode i bestemte sager har nedprioriteret inddragelse af lokalråd. Det er i de senere år bl.a. sket på skoleområdet, hvilket har fået mange lokalrådsmedlemmer til at tvivle på nærdemokratiet.

• Støtte til lokalråd • Konfliktmægling i lokalrådene • Projektudarbejdelse • Fundraising

Værktøj

I alle 8 kommuner er der en fast koordinatorfunktion i den kommunale forvaltning, som varetager nærdemokratiarbejdet.

Nogle koordinatorer er meget tæt på lokalrådene, medens andre har en mere formel administrativ rolle uden at gå tæt på lokalrådenes interne forhold.

Nærdemokratikoordinator I følge de fleste af udvalgsformændene i de 8 kommuner er nærdemokrati/land-

Koordinatorerne er ofte placeret i planafdelingen, da de herved har tæt kontakt med øvrige fagfolk, der står for ar9

bejde med landdistrikternes fysiske planlægning. Koordinatorfunktionen kan være fordelt på flere personer, som evt. arbejder halvtids med nærdemokrati. Lokalforumkonsulenter Holbæk har en særlig model med et selvstyrende team af 5 medarbejdere fra 5 fagforvaltninger, benævnt som lokalforumkonsulenter. Disse varetager kontakten til Holbæks 17 lokalfora. Et lokalforum kan sammenlignes med lokalråd, som ses i andre kommuner. Hver enkel lokalforumkonsulent samarbejder med det enkelte lokalsamfunds lokalforum. Det selvstyrende team fungerer som koordinatorer mellem lokalfora og politi-


Værktøjskasse for Nærdemokrati og Lokalråd le lokalsamfund i regi af et lokalråd at arbejde med et fælles ansvar for at formulere ønsker til lokalsamfundets helhedsorienterede udvikling. Modsatrettede interesser og lokale intriger kan være med til at gøre lokalrådsarbejdet besværligt. Lokalsamfundene er præget af at få ildsjæle varetager sociale arrangementer og ofte har stor arbejdsbelastning. Arbejdet med lokalrådet er således en ekstra udfordring, såvel indholdsmæssigt som tidsmæssigt. For ikke at skulle have endnu en organisation med krav om bestyrelsesarbejde, har mange lokalsamfund

ske dialogudvalg i.f.m. forberedelse, gennemførelse og opfølgning på borgermøder 2 gange årligt i hvert lokalforum. Byansvarlige embedsmænd Som samarbejdspartner for og supplement til landdistriktskoordinatoren har Silkeborg Kommune valgt at indføre begrebet byansvarlige embedsmænd, dvs. en fast kontaktperson i forvaltningen for hvert lokalråd. 14 byansvarlige fra Teknik og Miljø varetager således kontakten til kommunens 22 lokalråd. De byansvarlige embedsmænd skal være grundigt inde i forholdene i de enkelte lokalsamfund, så de kan være gode sparrings-

partnere for lokalrådene ved projektudarbejdelse.

Lokalrådsniveau Udfordringer

Der er i mange lokalsamfund ingen tradition for at arbejde strategisk og helhedsorienteret med lokalsamfundets udvikling. De hidtil eksisterende organisationer i lokalsamfundene er primært af social karakter med snævert afgrænsede aktiviteter. Det er derfor en udfordring for nog10

valgt at lade eksisterende borgerforeninger varetage lokalrådsrollen. Kommunerne har villet undgå at tvinge organisationsmodeller ned over lokalsamfundene. Derfor har det i høj grad været op til lokalsamfundene selv at finde deres model for organisering af lokalrådsarbejdet. Da fremmødet til generalforsamlinger i lokalråd ofte er beskeden, kan den demokratiske legitimitet blive betvivlet. Lokalrådene måles i sin legitimitet, som repræsentant for hele byen, ved at være neutrale og retfærdige.


Værktøjskasse for Nærdemokrati og Lokalråd Værktøj for lokalrådene

Lokalråd har ingen beslutningskompetence i spørgsmål, der normalt afgøres af kommunen. Til gengæld er lokalrådene dialog- og høringspart i mange sagstyper. For at lokalrådene kan blive høringspart og berettiget til tilskud fra kommunen, etableres en formel struktur i forhold til politikere og administrationen. Kommunerne anvender forskellige værktøjer hertil: • Samarbejdsaftale mellem kommune og lokalråd (Silkeborg, Vejle) • Årligt borgermøde/Generalforsamling for lokalråd • Vedtægter (alle kommuner) • Indsendelse af Årsberetning og handleplan for lokalrådets arbejde til kommunen (Vejle Kommune) • Deltagelse i kommunal hjemmesideportal (Sønderborg)

Lokalrådets arbejdsområde

Lokalrådene fungerer i de fleste kommuner som hørings- og dialogpart, dels i sager der gælder for hele kommunen og dels sager der specielt vedrører lokalsamfundet. Eksempler på kommunale sager til høring i lokalråd:

• Kommune-/Lokalplan • Trafikplanlægning • Skolestruktur • Klimapolitik

Lokalrådenes demokratisk legitimitet

For at sikre demokratisk legitimitet anvendes forskellige modeller for etablering og valg til lokalrådene: • Lokalrådet dannes på stiftende generalforsamling, hvor alle borgere i området over minimum alder har stemmeret (16 eller 18 år). • Lokalråd sammensat af forenings- og institutionsrepræsentanter sammenkaldes til stiftende møde for lokalrådet

værket (lokalråd) redegør for mindretalsudtalelser i forbindelse med sager fra lokalområdet, der indsendes fra lokalrådet. Herved styrkes den demokratiske legitimitet for lokalrådet.

• Lokalrådsvalg sker samtidigt med kommunevalget (Silkeborg og Faaborg-Midtfyn)

Værktøj for samarbejde mellem alle lokalråd i en kommune

Der vælges en bestyrelse og udarbejdes vedtægter, som kommunen skal godkender for at der bliver ydet årligt drifttilskud til lokalrådet. Kommunerne stiller dog sjældent specifikke krav til vedtægterne, men tilbyder i nogle tilfælde skabeloner og eksempler på vedtægter som inspiration til lokalrådene.

Paraplyorganisation

En hjælp for de enkelte lokalråd i samarbejdet med kommunen kan være en organisering af lokalrådene i en paraplyorganisation - et fællesråd for lokalråd i hele kommunen.

Vejle Kommunen kræver, at Lokalnet11

Lokalrådsrepræsentanter vælger en bestyrelse som: • Afholder fællesmøder uden politikerne. Normalt deltager den kommunale koordinator og enkelte gange inviteres politikerne til at deltage • Er fælles talerør og forhandlingsorgan for lokalråd overfor kommunen. • Er samarbejdsforum for udveksling af ideer, opbygning af netværk mellem lokalrådene, afholdelse af kurser m.v. (Vejen, Hedensted, FaaborgMidtfyn og Sønderborg).


Værktøjskasse for Nærdemokrati og Lokalråd given lejlighed dertil, eller de bliver mindet om det. Der er behov for supplerende kommunikationsmidler.

Værktøjer Link på kommunal hjemmeside og blogs

I Silkeborg vælges, på et af de årlige fællesmøder for lokalråd 3 lokalrådsrepræsentanter til Nærdemokratiudvalget. Disse udgør samtidig et uformelt forretningsudvalg for lokalrådene

Uformelle fællesmøder

I nogle kommuner er der uformelle fællesmøder for lokalrådene. Ansvaret for møderne går på skift fra lokalråd til lokalråd.(Vejle, Silkeborg og Næstved). Fællesrådene kan trække på den kommunale administration til organisatoriske og skriftlige opgaver i.f.m. møder.

Ingen fælles organisering for lokalråd

Holbæk kommune er ikke interesseret i, at lokalrådene organiserer sig i et fællesråd. Kommunen ønsker, at lokalsamfundene skal være en del af hele kommunen og ikke et særskilt område eller interessegruppe.

Alle 8 kommuner anvender hjemmeside til orientering om nærdemokratiarbejdet. Alle kommuner tilbyder lokalrådene en link fra den kommunale hjemmeside til lokalrådets egen hjemmeside. Hedensted Kommune anvender desuden blogspot, som en interaktiv løsning på formidling og dialog.

Kommunikation Udfordringer

Kommunal hjemmesideportal

I de 8 kommuner er der en vis nedadgående aktivitet i foreningerne, hvilket også har indflydelse på tilslutning til lokalrådene.

Nogle kommuner tilbyder, at lokalrådene kan komme ind under en kommunal hjemmesideportal med en fast skabelon til oprettelse af hjemmesiden for lokalrådet (Silkeborg, Sønderborg, Vejen)

Hertil kommer at lokalrådene i mange tilfælde ikke har tilstrækkelige ressourcer til at arbejde med kommunikation, herunder såvel i papir- som elektronisk udgaver.

De kommunale hjemmesideportaler forekommer at fungere på et højt niveau. Sønderborg oplever, at kommunens hjemmesideportalen Infoland giver en stærk fælles identitet mellem landsbylaugene (lokalrådene) og har været en sammenbindende kraft i arbejdet med udvikling i landdistriktet.

Mange lokalråd får ikke deres hjemmesider opdateret og bruger den ikke særlig aktivt. Mange har erfaret at brug af en hjemmeside til at holde borgerne orienteret om lokalrådets arbejde ikke er tilstrækkeligt.

En velfungerende hjemmesideportal er til gensidig udbytte. Lokalrådene kan orientere sig om andre lokalråds arbejde og byrådspolitikerne og embedsmændene får let adgang til at følge med, hvad

Mange borgere går sjældent ind på lokalrådets hjemmeside, hvis der ikke er en 12

der foregår i lokalsamfundene. Nogle kommuner betragter oprettelse og vedligehold af hjemmesider som lokalrådenes egen opgave, men giver dog økonomisk støtte til lokalrådenes oprettelse af hjemmeside (Vejle). Mange af kommunerne tilbyder lokalrådene hjemmesidekurser eller økonomi til at sende lokalrådsmedlemmer på kursus.

E-mail

Flere lokalråd opfordrer borgere til at tilmelde sig e-mailgrupper, så de kan modtage nyhedsbreve og andre meddelelser fra lokalrådet. Erfaringer fra flere lokalråd er, at e-mailgrupper fremmer deltagelse i lokalrådenes arbejde.


Værktøjskasse for Nærdemokrati og Lokalråd E-mailgrupper kan også bruges til at videreformidle henvendelser fra kommunen til alle relevante parter i et lokalområde, f.eks. videresender Tybjerg Lokalråd i Næstved Kommune meddelelser fra kommunen til alle lokale foreninger.

De sociale medier

Lokalrådsarbejde er præget af aldersgruppen 50+. Ved anvendelse af de sociale medier vil lokalrådene lettere kunne komme i kontakt med de yngre grupper, der ofte er svære at få engageret i lokalsamfundets aktiviteter. Nogle lokalråd har oprettet facebookgrupper og blogs. Nogle overvejer øget anvendelse af de sociale medier f.eks. sms, Twitter og YouTube.

Fastholdelse af resultater af borgerinddragelse Udfordring

I de fleste lokalsamfund har man ikke tidligere prøvet at skulle tage en fælles diskussion af ønsker til udvikling af eget samfund. Etableringen af lokalrådet kan bane vejen for disse diskussioner. Udfordringen er imidlertid, at der i mange lokalsamfund, blandt de aktive borgere, måske ikke er ressourcer til at skriftliggøre diskussionerne. Der er således i de mange lokalsamfund behov for assistance til dette. Aktuelt (2011-12) er der så store begrænsninger i de kommunale midler og private og statslige puljer og fonde, at de

af borgerne skitserede ønsker til udvikling næppe kan gennemføres inden for en overskuelig årrække. Erfaringer fra flere kommuner er, at borgerne efter at have være med i arbejdet med en udviklingsplan, udtrykker, at de oplever at: Det bliver ved snakken. Nogle borgere har på fællesmøder givet udtryk for frustrationer herover.

Værktøj

Der er udviklet forskellige værktøj og metoder til borgerdialog og fastholdelse af borgerdialogen. Huskeseddel I Silkeborg Kommune er der udviklet et system med Huskesedler. Som forberedelse til dialog med kommunen om lokalsamfundets udvikling opsamler lokalrådene ønsker fra borgermøder, løbende borgerhenvendelser og ideer fra lokalrådet. Det nedskrives i kommunalt fremstillede Huskesedler, hvad lokalrådet ønsker at snakke med Nærdemokratiudvalget om. Huskesedlen fungerer som sagsbehandlingsdokument i Nærdemokratiudvalget.

Teknik og Miljø-afdelingen. Borgermøder om Lokal udviklingsplan/landsbyprogram Borgerne indkaldes til et fremtidsværksted for deres lokalsamfund. På fremtidsværkstedet synliggøres borgernes ideer og borgerne prioriterer indsatsområderne. Udviklingsplaner er på vidt forskellige niveauer. På hver deres niveau fungere de de fleste steder som et redskab til at fastholde resultatet af en fælles diskussion. Lokalrådene kan bruge udviklingsplanerne i den videre drøftelse om lokalsamfundets udvikling. Udviklingsplanerne indgår i flere kommuner som lokalsamfundenes bidrag til kommuneplandebatten.

Hvert andet år kan et Lokalråd aflevere Huskesedler og komme i dialog med Nærdemokratiudvalget herom. Resultaterne fastholdes i referater og svar til lokalrådene. Som supplement hertil er der i 2011 indført en ordning med byansvarlige embedsmænd, der har en løbende kontakt mellem lokalsamfundene og 13

Dialogmøder og elektronisk lokalområdebog: I Holbæk er byrådsmedlemmerne fordelt på 5 dialogudvalg som to gange årligt deltager i borgermøder i hvert af de 17 lokalsamfund (lokalforum). Resultatet af borgermøderne fastholdes i en Lokalområdebog på en kommunal nærdemokratiportal. Heri kan alle sager følges under sagsbehandlingen og frem til resultat af byrådsbeslutning. Lokalområdebogen er tilgængelig på den kommunale hjemmeside Det giver de involverede parter en god mulighed for at følge med i sagsgangen og følge op på en sag, hvis den ikke behandles tilfredsstillende for en eller flere af de involverede parter.


Silkeborg Kommune

Silkeborg Byråd - politikere http://kort.arealinfo.dk/cbkort?profile=landsdaekkende&fd=r0...

5 udvalgs-repræsentanter

Administration - embedsmænd

Nærdemokratiudvalg

Teknik og Miljø

Byansvarlige embedsmænd

Nærdemokratikoordinator

Forretningsudvalg

14

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Areal (2011) 864,9 km2, befolkningstæthed 103 indb/km2

Lokalråd

Indbyggertal (1. januar 2011) 88.913, ca. 50 % bor i landdistrikter

Lokalråd

Lokalråd

Fakta om Silkeborg Kommune

Lokalråd

Lokalrådsformænd

© Kort & Matrikelstyrelsen

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Interesseorganisationer


Silkeborg Kommune Nærdemokrati og lokalråd www.silkeborgkommune.dk/politik Video om nærdemokrati og lokalråd i Silkeborg Nærdemokratiudvalg nedsat af Byrådet med 5 byrådspolitikere, 3 lokalrådsrepræsentanter og 2 præsentanter fra interesseorganisationer Kodeks for godt nærdemokrati Årlig Nærdemokratikonference arrangeret af Nærdemokratiudvalget Nærdemokratikoordinator 14 byansvarlige embedsmænd fra Teknik og Miljøafdelingen - fast tilknytning til hver sine lokalråd 24 lokalråd for lokalsamfund - vedtægter og årligt borgermøder med valg til bestyrelse Samarbejdsaftale mellem lokalrådene og Silkeborg Kommune Uformelt Forretningsudvalg for de 24 lokalrådene i Nærdemokratiudvalget Årligt fællesmøde for alle lokalråd, arrangeret af lokalrådenes forretningsudvalg Lokale Huskesedler - system der fastholder dialogen mellem politikere og lokalråd om lokalområdernes ønsker og ideer til udvikling

Det politiske niveau

Kilder Denne beskrivelse bygger på en rundbordsamtale på Silkeborg Rådhus 28. marts 2011, samt oplysninger om nærdemokrati fra Silkeborg Kommunes hjemmeside.

Arbejdet med udbygning af nærdemokrati og lokalråd i Silkeborg tog form i 2006 op til kommunesammenlægningen. Der blev nedsat et nærdemokratiudvalg med repræsentanter fra de 4 tidligere kommuner, der i dag udgør Silkeborg Kommune: Gjern, Them, Kjellerup og Silkeborg Kommune.

I rundbordssamtalen deltog: Anders R. Henriksen byrådsmedlem og formand for Nærdemokratiudvalget i Silkeborg Kommune, Vibeke Vogelius formand for Resenbro Lokalråd og lokalrådsrepræsentant i Nærdemokratiudvalget, Aase Madsen sekretær i Sejs-Svejbæk Lokalråd, Jette Pedersen nærdemokratikoordinator for Silkeborg Kommune samt Mogens Knudsen konsulent fra EnviroConsult, Århus

En nærdemokratikoordinator koordinerede arbejdet med at opstille modeller for nærdemokrati, og der blev afholdt borgerhøring. Dette arbejde resulterede i Idékatalog om nærdemokrati.

Historik 2006 Nærdemokratiudvalg nedsat

I 2006 nedsatte Nærdemokratiudvalget en tænketank, som skulle udarbejde et beslutningsforslag, der beskrev de formelle rammer for borgerinddragelse i de kommunale beslutningsprocesser.

2007 Model for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune 2008 Samarbejdsaftale mellem lokalråd og Silkeborg Kommune 2011 Indførelse af embedsmænd

Byansvarlige

Resultatet blev Model for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune, som blev vedtaget af byrådet i 2007.

2011 Kodeks for godt nærdemokrati 2006 Dannelse af lokalråd i lokal-11 samfundene

Disse dokumenter dannede grundlag for, at der i 2008 blev vedtaget en Samarbejdsaftale mellem lokalråd og Silkeborg Kommune.

LAG Silkeborg arbejder med udviklingsplaner i 9 lokalområder Årligt kommunalt drifttilskud på 6000 kr. til hvert lokalråd

Denne Samarbejdsaftale er godkendt af lokalrådene, og senere ændringer skal forelægges samtlige lokalråd til udtalelse, før byrådet kan træffe beslutning om 15

ændringer eller ophævelse. Der har været svingende politisk opbakning til nærdemokratiprojektet siden starten. Nærdemokratiet var et valgkampstema op til kommunevalget i 2010 på de fleste valgmøder ude i lokalsamfundene. En tidligere lokalrådsformand fra landsbyen Grauballe blev valgt ind i byrådet og blev Nærdemokratiudvalgsformand. Efter kommunalvalget blev det besluttet at genoprette Nærdemokratiudvalget og give det en høj prioritering. For at integrere borgerinddragelse på det politiske niveau er borgerinddragelse gjort til et obligatorisk punkt af sagsfremstillingen til de politiske udvalg og byrådet.

Nærdemokratiudvalget

Nærdemokratiudvalget er et §17, stk 4ad hoc udvalg, men fungerer i praksis som et stående udvalg. Det er sammensat af følgende: • 5 byrådspolitikere fra hvert sit parti • 3 lokalrådsrepræsentanter fra 24 lokalråd • 2 repræsentanter fra interesseorganisationer (Forældrenævn og Ældreråd for Silkeborg Kommune) Der holdes månedlige møder. Med mellemrum holdes møderne på skift ude hos lokalrådene.


Silkeborg Kommune Kodeks for godt nærdemokrati

For at fastlægge Kodeks for godt nærdemokrati gennemførte Nærdemokratiudvalget i 2010 en udviklingsproces. Der blev oprettet fokusgrupper med repræsentanter fra lokalrådene, ældrerådet, handicaprådet, det politiske niveau og flere andre, som skulle drøfte, hvilke elementer der er vigtige i et nærdemokrati. Resultatet af drøftelserne er Kodeks for godt Nærdemokrati.

Gensidig forpligtigelse

Kodeks for godt nærdemokrati i Silkeborg Kommune

Uddrag fra Silekborg Kommunes hjemmeside om Kodeks for godt nærdemokrati Med Kodeks for godt nærdemokrati vil Nærdemokratiudvalget vise vejen til fortsat udvikling af et stærkt samspil mellem borgerne, politikerne og administrationen i Silkeborg Kommune.

Tidlig inddragelse Alle tager ansvar for tidlig og bred inddragelse. Løbende kontakt befordrer engagement og effektivitet.

Kodeks for godt nærdemokrati sigter mod tidlig og aktiv inddragelse af borgerne i den kommunale opgaveløsning, så borgerne opfatter sig som medborgere i et fællesskab.

Forventningsafstemning Borgere, politikere og administration er bevidste om hinandens roller og virkeligheder, og alle respekterer spillereglerne for samarbejdet.

I den ånd har Lokalråd, bruger- og interesseorganisationer, politikere og embedsmænd bidraget til definering af de syv udsagn, der samlet udgør Kodeks for godt nærdemokrati.

Dialog Samarbejde er præget af respektfuld dialog, hvor alle lytter for at finde frem til de bedste løsninger. Personlige relationer fremmer frugtbar dialog.

Borgerne, politikerne og administrationen har nu et fælles ansvar for at efterleve Kodeks for godt nærdemokrati og derved bidrage til at kvalificere kommunale beslutninger og gennemførelse af disse.

Koordinering Intern koordinering i lokalsamfundet, blandt politikere og i administrationen fremmer samarbejdet.

Formand for Nærdemokratiudvalget Anders R. Henriksen uddyber kodekset: Tidlig inddragelse er ikke kun gældende fra rådhuset ud til lokalområderne. Det gælder lige så meget den anden vej. Borgerne skal også tage et ansvar. Går man med et projekt i et lokalråd og ønsker et samarbejde med Rådhuset, er det vigtigt, at man tidligt sørger for at inddrage alle relevante parter. Det er en vigtig pointe, at vi ikke bare kan sætte os ned på hænderne og vente på andre – vi må tage et medansvar for, at dialogen

Det er Nærdemokratiudvalgets ønske, at alle parter inddrager denne kodeks som en grundlæggende forudsætning for det videre samarbejde.

Saglighed Engagement, holdninger og viden udfoldes bedst gennem et åbent, sagligt og konstruktivt samarbejde.

kommer til at køre godt. Der skal være udfarenhed både fra politikerne, forvaltningen og borgerne/lokalrådet. Der er tale om en gensidig forpligtigelse, hvis nærdemokratiet skal lykkes. Når man gerne vil så et frø til et projekt, gælder det om hurtigst muligt at få fat i relevante samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at lokalrådene gør opmærksom på deres problemer og inviterer politikerne, når der afholdes borgermøder. Lokalrådene kan ikke forvente, at politikerne er opmærksomme på, hvornår der bliver holdt borgermøder ude i de mange lokalsamfund. Lokalrådene må selv henvende sig enten direkte til politikerne, eller der kan sendes en mail til landdistriktskoordinatoren, som så videresender til alle politikerne. Henvendelserne fra lokalrådene kommer som reglen til nærdemokratiudvalgsformanden, som sørger for at få det videreformidlet til de relevante udvalg. Henvendelserne er i størst omfang til Plan-, Miljø- og Klima samt Vej- og Trafik udvalgene. Nogle lokalråd sender selv mails til politikerne. Nærdemokratiudvalget har sendt brev til lokalrådene, hvor det gøres klart, at lokalrådene selv må henvende sig, hvis de vil have kommunen repræsenteret på møder. Til gengæld melder vi ud, at vi gerne stiller med en politiker og en relevant embedsmand afhængig af, hvad der er behov for.

Kommunikation i øjenhøjde God kommunikation er tydelig og har øje for modtagerens virkelighed.

Synlighed Lokalråd, bruger- og interesseorganisationer og Silkeborg Kommune er aktive og synlige spillere i udvikling af lokalsamfundene.

16


Silkeborg Kommune Årlig Nærdemokratikonference

Udvalgsformand som coach

Der er tradition for at afholde en heldags Nærdemokratikonference én gang årligt, arrangeret af Nærdemokratiudvalget. Her inviteres såvel lokalrådene som politikerne. Konferencen er en god mulighed for dialog mellem lokalrådene og politikerne. Der er forskellige emner på konferencen fra år til år.

Som nærdemokratiudvalgsformand reagerer jeg, når jeg hører, at der er et lokalråd, der ikke fungerer ret godt. Jeg ringer til formanden og tager ud for at få en snak med lokalrådet. Der har dog som reglen ikke været de store konflikter.

I 2010 var der følgende emner:

Et eksempel var et lokalråd der var ”helt oppe i det røde felt”. De oplevede, at kommunen aldrig lyttede til deres problemstillinger, og at der aldrig var blevet gennemført nogle af de ønsker lokalrådet havde peget på.

• Dialogmøde mellem lokalrådene og nærdemokratiudvalgsmedlemmerne • Præsentation af Kodeks for godt nærdemokrati i Silkeborg Kommune

Nærdemokratiudvalget tog ud til lokalrådet og spurgte, hvem de egentlig havde snakket med i Kommunen. Kommunikationen havde ikke fungeret, og der var ikke kommet klare signaler fra lokalrådet ind til Kommunen.

• Foredrag om Forudsætninger for et godt landsbyliv – en foredragsholder fra et lokalsamfund i kommunen • Workshop om erfaringer, ideer og metoder til facilitering af engagement og aktivt samspil • Status og drøftelse af samarbejdet mellem Kommunen og lokalrådene om den Lokale huskeseddel.

Nærdemokratiudvalget tæt på lokalrådene

Anders R. Henriksen fortæller: Nærdemokratiudvalget holder med mellemrum sine månedlige møder ude i lokalsamfundene. Det tilstræbes at afholde dem i de byer, der måske har brug for lidt opbakning til lokalrådsarbejdet.

Når et lokalråd ikke har deltaget i fællesarrangementer for lokalråd to-tre gange henvender landdistriktskoordinatoren sig til det pågældende lokalråd for at høre, om der kan afholdes møde for Nærdemokratiudvalget ude i det pågældende lokalråd.

Der sendes på forhånd en dagsorden ud til lokalrådet, hvor samarbejdet med den pågældende landsby er et af punkterne. Nærdemokratiudvalget ønsker således på mødet at komme i nærdialog med lokalrådet om de ønsker og ideer man har.

Indvilliger lokalrådet heri, møder hele Nærdemokratiudvalget op ude hos lokalrådet medbringende teknisk udstyr pc´er, storskræm m.v. og lokalrådet står som regel klar med kaffe.

Nærdemokratiudvalget oplever, at det bærer frugt at vise opmærksomhed omkring, hvad lokalrådene kæmper med. Det giver fornyet styrke til lokalrådene, at de kommer i en god dialog med kommunen. 17

Nærdemokratiudvalget har samtidig påpeget over for det pågældende lokalråd, at hvis samarbejdet mellem Kommunen og lokalrådet skal fungere, er det nødvendigt med dialog. Man kan ikke gå og brokke sig over Kommunen uden at foretage en konstruktiv henvendelse til Kommunen, som Kommunen kan behandle. Lokalrådet blev også opfordret til at invitere politikere og embedsmænd, hvis man ønsker deres tilstedeværelse ved møder. Politikerne er i stor udstrækning interesseret i at deltage i møderne ude i lokalrådene, også selv om det ikke er valgår. Politikerne er interesseret i lokalrådene, fordi det


Silkeborg Kommune er der, demokratiet udvikles og man som politiker får den nære dialog, inspiration og motivation for det politiske arbejde. Her får vi som politikere en masse visioner om udvikling af landområderne.

Administrativt niveau Til arbejdet med nærdemokrati og lokalråd har den kommunale administration nærdemokratikoordinatorer i afdelingen for Analyse og Udvikling, og byansvarlige embedsmænd i Teknik og Miljøafdelingen.

Nærdemokratikoordinatorer

Det er lokalrådenes klare budskab, at en koordinator i kommunen er altafgørende for, at nærdemokratiarbejdet fungerer godt.

dere i Teknik og Miljøafdelingen gjort til en permanent ordning. En byansvarlig embedsmand er en kontaktperson og dialogpartner i Teknik og Miljøafdelingen for lokalrådene. I 2011 var der i alt 14 byansvarlige. Hver byansvarlig servicerer fra 1-4 lokalområder.

Lokalrådene er derved sikre på, at der er en person i den kommunale forvaltning, der koordinerer, griber bolden og henviser lokalrådene til relevante personer i forvaltningerne. Det er en stor fordel for alle parter, at der er styr på, hvad der kommer fra lokalrådene, så det bliver koordineret og behandlet korrekt.

Forvaltningen har udsendt brev til samtlige lokalråd, med orientering om den permanente ordning med byansvarlige embedsmænd.

Byansvarlige embedsmænd

Med denne ordning ønsker forvaltningen at justere arbejdsprocesserne, således

I marts 2011 blev en forsøgsordning med at udnævne byansvarlige medarbej-

• Fungerer som sekretariat for Nærdemokratiudvalget og samler punkter til Nærdemokratiudvalgets møder

at de byansvarlige embedsmænd opnår et stort kendskab til Teknik og Miljøafdelingens aktiviteter i lokalområderne. Dette betyder, at den byansvarlige embedsmand involveres i, eller orienteres om, kommunale budgetbeslutninger, anlægsarbejder, byggemodninger, større naturplejeprojekter, kommende planer o.l. Det påhviler de byansvarlige embedsmænd at sikre, at der løbende er dialog med lokalrådene. Den byansvarlige embedsmand vil søge at være i kontakt med lokalrådene mindst en gang i kvartalet. Forvaltningen tilbyder også at deltage på et årligt lokalrådsmøde, eller et borgermøde efter lokalrådenes ønske. Forvaltningen ønsker via de byansvarlige embedsmænd at opnå et højere kendskab til, hvad der rører sig i lokalområderne. Lokalrådene opfordres til at føje den byansvarlige embedsmand for deres område på eventuelle mailinglister, når der udsendes nyhedsbreve og mødereferater mv.

• Følger op på de beslutninger der er taget på Nærdemokratiudvalgets månedlige møder • Står for koordinering mellem forvaltningerne og lokalrådene • Står for alle praktiske arrangementer ved udvalgsmøder

Ved debatten forud for vedtagelsen af Kommuneplan 2009-2020 deltog Kommunen i mere end 20 borgermøder, som var arrangeret af lokalrådene. Forvaltningen opfordrer til afholdelse af borgermøder på lignende vis fremover. Dette vil muliggøre, at Forvaltningen kan afholde og deltage i flere borgermøder i fremtiden, og herigennem styrke den lokale dialog.

• Udsender pressemeddelelser • Vedligeholder hjemmesiden Anders R. Henriksen, ser nærdemokratikoordinatorerne som en meget vigtig faktor i hele nærdemokratiarbejdet: 18


Silkeborg Kommune Anders R. Henriksen udtrykker: Systemet med de byansvarlige embedsmænd er et meget meget positivt initiativ fra Teknik og Miljøafdelingen. Vi må se, hvordan det kommer til at gå, men alene det, at initiativet kommer fra Afdelingen selv, kunne tyde på, at det kan blive en succes. Teknik og Miljøafdelingens initiativ er helt i tråd med Nærdemokratiudvalgets Kodeks for godt Nærdemokrati. I forbindelse med oprettelse af et nyt lokalråd i 2011 mødte den byansvarlige embedsmand frem på eget initiativ, af ren og skær interesse, uden at der egentlig var forventninger om, at han skulle komme. Den byansvarlige embedsmand får herved med det samme skabt kontakten til fremtidige samarbejdspartnere i lokalrådet.

én indgang til et lokalsamfund i forbindelse med sagsbehandling, projektudvikling, driftsopgaver m.v. Lokalrådene er det mest velegnede organ til forhandling med Kommunen. Lokalrådets lokalkendskab er uhyre vigtigt ved gennemførelse af projekter.

embedsmand, der så skal tage sig af henvendelsen og tage ud til landsbyen og snakke med lokalrådet om, om deres ønsker er realistiske. Det er en stor læreproces for såvel lokalrådene som Forvaltningen. I starten var de byansvarlige embedsmænd noget betænkelige ved at skulle indtage den nye rolle, men nu virker det som om, de er glade for den nye samarbejdsmulighed.

Lokalrådet kan være meget velegnet til at sørge for koordinering i lokalområdet, så der sikres en større forståelse hos borgerne for de projekter der skal gennemføres.

Det vil nok tage lang tid at få det til at fungere, og vi må have tålmodighed. Det

Lokalrådet kan ringe til den byansvarlige

er en stor omstillingsproces for såvel Forvaltning som borgerne ude i lokalsamfundene, at der skal være dette mere formaliserede og systematiske samarbejde og dialog. Det er ikke noget man bare lige gør. Der kan godt gå 5 år, før det fungerer. Det er et langstrakt eksperiment.

Lokalrådsniveau Silkeborg Kommune har samarbejdsaftale med alle lokalråd.

Med samarbejdsaftalen ønsker Silkeborg Kommune en løbende og åben dialog med lokalråd om spørgsmål, der har lokal betydning. I 2011 er der 24 lokalråd. Samarbejdsaftalen omfatter: Lokalråd, Lokal huskeseddel, Procedurer for høring og dialog.

Selv om de byansvarlige embedsmænd er fra Teknik og Miljø, er de også forpligtiget til at tage sig af problemstillinger, der har med andre forvaltninger at gøre og sørge for at lokalrådene bliver ledt hen til de rette personer.

Lokalråd

• Lokalrådene følger som udgangspunkt skoledistrikterne

For at sikre en effektiv sagsbehandling er der gensidig orienteringspraksis mellem den byansvarlige embedsmand og nærdemokratikoordinatoren.

• Lokalrådet skal godkendes af Silkeborg Kommune • Der må kun være ét lokalråd pr. område

Lokalrådene er især i 2010 blevet en stadig vigtigere samarbejdspartner for Forvaltningen og politikerne.

• Lokalrådene kan vælges direkte eller indirekte. Hvis lokalrådet vælges direkte, anbefales det, at valget sker på et offentligt annonceret borgermøde.

Kommunen ønsker så vidt muligt at have 19


Silkeborg Kommune • Valgalderen er 16 år. Ved indirekte valg optages en eller flere pladser i lokalrådet af personer fra foreninger, institutioner eller lignende i lokalområdet • Lokalrådet udarbejder vedtægter med rammerne for deres arbejde Ovennævnte forhold skal godkendes af Nærdemokratiudvalget for, at kommunen kan godkende Lokalrådet som forhandlingspart og som støtteberettiget til et årligt drifttilskud fra kommunen. I 2011 var det på 6.000 kr.

Lokal huskeseddel

• Lokalrådene indsender en Huskeseddel til Nærdemokratiudvalget med lokalrådets udfordringer og udviklingsønsker. Det sker i en fortrykt skabelon fra Nærdemokratiudvalget.

ling i det rette udvalg og forvaltningsenhed i Kommunen, og at der bliver givet tilbagemelding til lokalrådene.

Som supplement til Huskesedlerne arbejder LAG Silkeborg i 2011-12 med lokale udviklingsplaner for foreløbig 9 lokalområder i kommunen i tæt samarbejde med lokalrådene.

• Lokalrådene har derudover mulighed for til en hver tid af sende forslag til Kommunen. Med de nye byansvarlige i Forvaltningen, der er kommet til i 2011, styrkes muligheden for løbende at få vurderet ønsker og komme i tæt dialog med Kommunen.

• Silkeborg Kommune ønsker ikke at træffe beslutninger om forhold af væsentlig betydning i et lokalområde, uden at der har været en forudgående høring af eller dialog med de relevante lokalråd.

Anders R. Henriksen uddyber: I Nærdemokratiudvalget sidder repræsentanter fra alle de politiske udvalg i Byrådet. Hvis de registrerer, at der ikke fra Forvaltningen bliver gjort noget ved de ting der kommer frem på Huskesedlerne, er det repræsentanternes forpligtigelse at gå til Forvaltningen og spørge til status for sagerne.

• Høringer gennemføres efter Silkeborg Kommunes model for borgerinddragelse og Kodeks for godt nærdemokrati vedtaget i februar 2011.

Når Huskesedlerne kommer ind, er det vigtigt, at fagudvalgene har mod til at afvise sager, som man mener er urealistiske af den ene eller anden årsag.

Høring og dialog

Huskesedlerne præsenterer som regel både kortsigtede og langsigtede problemstillinger. Huskesedlerne svarer på den måde til de Udviklingsplaner for lokalområder, som andre kommuner arbejder med.

• En styrkelse af høring og dialogen er sket med det nye system med byansvarlige fra Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune.

Et eksempel på en hurtig afklaring var et lokalråds forslag om at lave et torv med indbygget trafikregulering. Fagudvalget svarede, at ideen var god, men at der ikke p.t. var penge til projektet fra kommunen. Lokalrådet fik på den måde en hurtig og klar besked, så man ikke behøver at bruge mere tid på den sag foreløbigt.

• For at sikre en demokratisk legitimitet skal lokalrådet på et borgermøde sikre, at Huskesedlen godkendes af borgerne, og at alle har haft mulighed for at komme til orde omkring Huskesedlens punkter.

Forvaltningerne svarer normalt selv lokalrådene på mail og sender også svaret i kopi til landdistriktskoordinatoren. Herved er landdistriktskoordinatoren i stand til at give Nærdemokratiudvalget en status på de verserende sager fra Huskesedlerne. Når Huskesedlerne er behandlet i udvalgene er de offentligt tilgængelige på den kommunale hjemmeside.

• Huskesedler indsendes til Nærdemokratiudvalget på skift fra de forskellige dele af kommunen. Et lokalråd kan indsende Huskeseddel én gang hvert andet år. • Nærdemokratiudvalget sørger for at Huskesedlen bliver sendt til behand20


Silkeborg Kommune Der er ingen faste tidsgrænser for, hvornår forvaltningen skal sende svar tilbage til lokalrådene. Hvis der går lang tid, er det ofte udtryk for, at der er en dialog i gang mellem Forvaltningen og Lokalrådet. Man har så ofte været ude i lokalsamfundet for at drøfte sagen. En afgørelse kan godt trække langt ud, da det kan være komplicerede sager, der tager lang tid at behandle og få truffet afgørelse om. F.eks. har der været en sag med ønsker fra Kragelund Lokalråd om cykelstier. Uafklarede motorvejsplaner har betydet at afgørelse om cykelstien trak ud i lang tid. Der er ingen faste procedure for, hvordan lokalrådene mødes med politikere og em-

Etablering af lokalråd

bedsmænd. Lokalrådene bliver opfordret til selv at invitere, men de kan også benytte landdistriktskoordinatoren til at formidle. Nærdemokratiudvalget har meldt ud til lokalrådene, at der gerne stilles med en politiker og en embedsmand til de møder lokalrådene inviterer til.

Valghandlingen til lokalrådet må ikke ske i samme lokale som kommunevalget men måske i et nabolokale eller i det mindste afskærmet fra kommunevalgshandlingen. Man kan stemme til lokalrådene fra det 16. år, men det er meget få unge, der vælger at stemme.

Lokalrådenes rolle og beslutningskompetence

Der er i øjeblikket generelt en tendens til en styrket dialog med mange borgermøder ude i lokalsamfundene. Politikere og byansvarlige kommunale embedsmænd fra Teknik og Miljø møder op og fortæller om, hvilke planer der arbejdes med.

Vibeke Vogelius formand for Resenbro Lokalråd, medlem af Nærdemokratiudvalget og lokalrådenes fælles forretningsudvalg, udtrykker: Lokalsamfundene afgør selv, hvordan man ønsker at etablere et lokalråd. Kommunen har ingen procedurekrav, men kræver dog som minimum, at lokalrådet har opbakning fra et årligt borgermøde i lokalområdet og har vedtægter.

Nærdemokratiudvalget vil i 2011 så vidt muligt holde sine møder ude i lokalsamfundene.

Langt de fleste lokalråd vælges på stormøder i landsbyerne eller generalforsamlinger med stemmeret for de fremmødte, der bor i området. Lokalrådene er egentligt meget uformelle. Kommer der folk til midt i året mellem stormøderne og generalforsamlingerne, der har interesse i at gå ind i lokalrådet, vil der ofte være åbenhed for dette. I nogle få landsbyer har man valgt at lade lokalrådet vælge med almindelig stemmeafgivelse som ved kommunevalget. Det kan ske på samme tidspunkt som kommunevalget, nu hvor folk alligevel møder frem for at stemme til kommunevalget. 21

Anders R. Henriksen beskriver: Lokalrådene er samarbejdspartnere og høringspartnere for kommunen, men ikke nye sogneråd med selvstændig beslutningskompetence. Alle beslutninger skal omkring Silkeborg Byråd og Forvaltningen. Når et lokalråds vedtægter er godkendt af Nærdemokratiudvalget, er dette samtidig en godkendelse af lokalrådet som forhandlingspart for Kommunen – det er Kommunens samarbejdspart og høringspart i lokalsamfundet. Så vidt muligt ønsker Kommunen, at henvendelser fra lokalsamfundet kommer fra lokalrådet og ikke fra enkeltborgere eller grupper med særinteresser. Dette kan give en vis sikkerhed for, at en henvendelse fra et lokalområde har en bred opbakning i lokalområdet. Lokalrådets fornemste opgave er at få skabt en god dialog, så alle synspunkter bliver hørt. Måske kan nå frem til konsensus om en sag eller i det mindste får afklaret uenighederne, så Byrådet har nogle klare markeringer at forholde sig til. I nogle tilfæl-


Silkeborg Kommune de vælger lokalrådet at kalde teknikere ud til borgermøder for at redegøre om sager. Det kan let give meget heftige diskussioner og meget at tænke over for de kommunale teknikere. Når der er uenighed i lokalsamfundene, er det lokalrådets opgave at sige, hvad der er deres holdning til løsninger og samtidig oplyse, at der er forskellige holdninger i byen. Lokalrådet har pligt til at synliggøre de forskellige holdninger, så politikerne og administrationen får et nuanceret billede af situationen omkring en sag. Eksempelvis har Resenbro motorbanen Jyllandsringen tæt på. Den er der mange forskellige holdninger til i byen. Lokalrådet skal være loyalt og synliggøre de forskellige holdninger i byen, når det giver et høringssvar til Kommunen. Det er vigtigt at det enkelte lokalråd har en nuanceret forvaltning af sin rolle, hvis der skal være en god stemning i byen og folk skal kunne leve ordentligt sammen bagefter.

ekspertise, men de lytter selvfølgelig til lokalrådenes ønsker og går i dialog omkring løsninger. Herefter laver de en indstilling om sagen til fagudvalgene. Lokalrådenes behandling af sager og deres lokale viden er med til at kvalificere beslutningerne, så der bliver størst mulig tilfredshed.

Nærdemokratiudvalget sker på et af disse møder foranstaltet af Nærdemokratiudvalget. Valget gælder for en hel byrådsperiode. Vibeke Vogelius supplerer: Forretningsudvalget står for at organisere fællesmøderne, indkalde punkter til dagsorden, udsende dagsorden og referater m.v.

Fællesmøde for lokalråd

Årligt holdes der fællesmøde for alle lokalråd. Et uformelt forretningsudvalg bestående af de tre lokalrådsrepræsentanter, som også sidder i Nærdemokratiudvalget, står for at organiserer og styre fællesmødet. De enkelte lokalråd kan forlods indsende forslag med emner til drøftelse på fællesmødet.

Der kommer mange forslag fra lokalrådene til dagsorden, som sagtens kunne udfylde hele mødet, men det er vigtigt at give tid til netværksdannelse, så lokalråd der ”bøvler” med de samme ting, og er begyndt at kende hinanden, kan få lejlighed til at snakke sammen. Fællesmøderne kan føre til, at landsbyerne finder sammen om fællesinteresser.

Formelt er politikerne ikke inviteret til fællesmødet, men hvis de ønsker at deltage, er de velkomne.

I 2008 resulterede et fællesmøde i, at en gruppe af landsbyer langs Hærvejen satte sig sammen for at drøfte udviklingsmulig-

Valget af tre lokalrådsrepræsentanter til

Lokalrådet skal tage sig af de mere overordnede problemstillinger og projekter, f.eks. en ny cykelsti. Borgernes henvendelse om almindelige driftsopgaver, f.eks. huller i asfalten, skal ikke nødvendigvis gå gennem lokalrådet, men gå direkte til den relevante forvaltning.

heder for en vandrerute på Hærvejen. Der har også været mange andre projekter f.eks. cykelstier, hvor det er fremmende for samarbejdet, at man får en dialog med hinanden på fællesmøderne. Det at man får ansigt på hinanden, gør at man lettere kan kontakte hinanden. Hvis man står med et problem, som man ved, at en anden by også ”bøvler” med – så ringer man og hører, hvad de gør ved det. Nærdemokratiudvalgsformanden deltager på fællesmøderne, men vil helst være ”en flue på væggen”, så han ikke bliver styrende for dialogen mellem landsbyerne. Han vil helst bare lytte og få gode ideer til, hvad der kunne tages op på Kommunens årlige nærdemokratikonference.

Kommunikation

Lokalrådene kan komme på et gratis kursus i oprettelse og drift af hjemmeside for lokalråd. Det sker inden for en fælles kommunal skabelon. Lokalrådene får derved deres egen hjemmeside i sikre edb-mæssige rammer, hvor de har adgang til selv at opdatere og styre. Langt de fleste lokalråd vælger Kommunens skabelon til hjemmeside. Nogle vælger at fortsætte med den hjemmeside de havde i forvejen og lægger blot et link til egen hjemmeside på den kommunale hjemmesideportal for Lokalråd og Nærdemokrati.

Hvis man i et lokalsamfund har forskellige løsningsmuligheder for f.eks. et stiforløb, vil det være den byansvarlige embedsmands rolle at afklare, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Det er dem der har den tekniske

Referater fra nærdemokratiudvalgsmø22


Silkeborg Kommune egeninteresser på andre lokalråds bekostning. Der har været megen selvjustits mellem lokalrådene. En oplagt konflikt kunne have været de skolelukninger der har været på tale i den senere tid. F.eks. har Lokalråd, i de to nærtliggende byer Resenbro og Linå med hver deres skole, været meget opmærksomme på i deres høringssvar ikke at argumentere på en måde der kunne skade naboskolen. Der har været en loyal stemning mellem lokalrådene med en respekt for de enkelte lokalområders ønsker og behov. der udsendes i kopi til alle lokalrådene. Lokalrådene kan indsende alle de mailadresser, som der ønskes udsendt referater og orienteringsmateriale til. Det er så op til lokalrådet at finde ud af, hvor mange af lokalrådets medlemmer, der ønsker at modtage mails. At der sendes mails fra Nærdemokratikoordinatoren til flere end lokalrådets formand medvirker til at sikre kommunikationen, hvis en formand f.eks. er ude at rejse, bliver syg eller en mailadresse er blevet uvirksom. Nogle lokalråd er frivilligt begyndt at sende referater eller nyhedsbreve fra deres møder til Nærdemokratiudvalget.

Netværksdannelse mellem lokalrådene

Anders R. Henriksen uddyber: Nærdemokratiudvalget lægger vægt på at få

Anders R. Henriksen supplerer herefter: Ved skoledebatten var det vigtigt, at lokalrådene argumenterede for eget område, og ikke gik ind og vurderer om eget lokalområde er vigtigere end andre. Det er nødvendigt med denne selvjustits, så det er saglighed og ikke lokalpatriotisme der kommer til at styre argumentationen. Det er så op til politikerne at foretage en prioritering. Behovet for denne selvjustits hos lokalrådene har været drøftet på lokalrådenes fællesmøder.

2 0 0 8 - 2 0 13 S il ke b o r g K o m m u n e s Landdistriktspolitik

skabt netværk mellem lokalrådene med fælles interesser. I 2011 vil der blive arbejdet på at skabe venskabsbånd mellem landsbyer internt i kommunen. Nærdemokratiudvalget prøver at binde byerne sammen så de kan støtte hinanden med erfaringer. Eksempelvis prøvede Nærdemokratiudvalget for nylig at få etableret et lokalråd i landsbyen Vinderslev. Der mødte flere repræsentanter fra Nærdemokratiudvalget og administrationen frem, og der var inviteret repræsentanter fra nabolandsbyen Kragelund til at give inspiration til oprettelse af et lokalråd. Vinderslev og Omegns Lokalråd blev herefter etableret.

Vi vil: give plads til forskellighed ved, at hvert område kan videreudvikle sine særlige kendetegn og styrker

Lokalrådenes indbyrdes selvjustits

fremme det lokale initiativ og engagement, da det er forudsætningen for udvik ling og sammenhold

Vibeke Vogelius beskriver: Der har kun været meget begrænsede konflikter mellem lokalråd, som ville forsvare

stræbe efter fortsat vækst med kvalitet, da det skaber udviklingsmuligheder og dynamik

medvirke til at udvikle livet i landdistrik terne med udgangspu nkt i lokal bæredygtighed natur- og miljømæssigt, socialt, fagligt og samfundsøkonomisk

23


Silkeborg Kommune - Sejs-Svejbæk Lokalråd

Sejs-Svejbæk Lokalråd

Fakta om Sejs-Svejbæk Lokalråd

Etablering af lokalråd

www.sejs-svejbaek-lokalraad.silkeborgkommune.dk Lokalråd i Sejs-Svejbæk siden 2005 Lokalrådet vælges Kommunalvalget

samtidig

med

Fra efteråret 2010 er en byansvarlig embedsmand fra Silkeborg Kommune tilknyttet som kontaktperson for lokalrådet Vedtægter efter krav fra Silkeborg Kommune Årligt borgermøde om udviklingen i Sejs-Svejbæk – herunder brug af Den lokale huskeseddel Velbeskrevet arbejdsfordeling i lokalrådet Arbejdsgrupper under lokalrådet: Klimagruppe, trafikgruppe og naturgruppe Skriftligt kommissorium for arbejdsgrupper Kommunikationspolitik for lokalrådet

Fakta om Sejs-Svejbæk Indbyggertal (2010) 4165 5 km. fra Silkeborg på jernbanen fra Silkeborg til Skanderborg med stop i SejsSvejbæk God kollektiv transport – tog og bybus til Silkeborg Nem adgang til motorvej Dagli’Brugsen, Rema 1000, slagter, bager og mindre erhvervsdrivende såsom blomsterhandlere, frisører, kiosk, campingplads og et par spisesteder mv.

Hjemmeside under Silkeborg Kommunes hjemmeside

Sejs Skole (0.-9. årgang), tre børnehaver, to vuggestuer, et plejecenter, en kirke, en jernbanestation

Nyhedsbreve udsendes efter behov, dog mindst efter hvert lokalrådsmøde Nyhedsbreve på mail - tilmelding på hjemmesiden samt på lister fremlagt på møder

Et rigt foreningsliv: Multihus, en stor idrætsforening med mange forskellige afdelinger og aktiviteter - og en mængde mindre foreninger.

Pressemeddelelser udsendes til faste pressekontakter

Store naturværdier med beliggenhed ned til Julsø - området er naturligt afgrænset af Statsskoven, Gudenåen, en fredet hede og private naturområder.

Sejs-Svejbæk på Facebook Årlig kommunal drifttilskud til lokalrådet - i 2011 på 6.000 kr.

24

Aase I. Madsen, sekretær i Sejs-Svejbæk Lokalråd. På initiativ af Sejs-Svejbæk Borgerforenings blev Sejs-Svejbæk Lokalråd etableret i efteråret 2005. Lokalrådsvalget foregår samtidig med kommunalvalget, hvor alle over 16 år med bopæl i området kan stemme på opstillede kandidater. Stemmeprocenten

Kilder Denne beskrivelse bygger på en rundbordsamtale på Silkeborg Rådhus 28. marts 2011, samt oplysninger fra Sejs-Svejbæks hjemmeside. I rundbordssamtalen deltog: Anders R. Henriksen byrådsmedlem og formand for Nærdemokratiudvalget i Silkeborg Kommune, Vibeke Vogelius formand for Resenbro Lokalråd; Aase I. Madsen sekretær i Sejs-Svejbæk Lokalråd; Jette Pedersen nærdemokratikoordinator for Silkeborg Kommune samt Mogens Knudsen konsulent fra EnviroConsult, Århus


Silkeborg Kommune - Sejs-Svejbæk Lokalråd var i 2005 på 61, og i 2009 på 40. Lokalrådet har ikke et klart billede af, hvorfor stemmeprocenten faldt.

Lokalrådet har siden 2005 behandlet og givet svar på følgende sager, primært til Silkeborg Kommune:

Lokalrådets bestyrelse holder 6-8 møder årligt, hvor aktuelle sager behandles. Herudover arrangeres borgermøder om emner der egner sig til en bredere debat.

• En lang række lokalplaner og kommuneplantillæg for Sejs-Svejbæk • Høringssvar om Landdistriktspolitik i Silkeborg Kommune

Lokalrådets opgave er at optimere kommunikationen mellem områdets borgere og Silkeborg Kommune, samt at være Silkeborg Kommunes høringspart i lokale spørgsmål. Lokalrådet kan tage selvstændige initiativer for at fremme gode vilkår for områdets indbyggere, forretningsliv, foreningsliv og institutioner.



Kommunikation

Lokalrådet har en skriftlig kommunikationspolitik. Der arbejdes med hjemmeside, borgermøder, nyhedsmails, pressemeddelelser og Facebookgruppe. Hjemmesiden giver et grundigt indblik i arbejdet i lokalrådet og dets tilknyttede arbejdsgrupper.

Aktiviteter i lokalrådet

Arbejdsgrupper oprettes i Sejs-Svejbæk Lokalråds regi til at bearbejde specifikke temaer.
Udtalelser på arbejdsgruppernes vegne sker gennem Lokalrådet. Kontakten mellem Sejs-Svejbæk Lokalråd og borgerne i Sejs-Svejbæk foregår gerne gennem arbejdsgrupperne. Disse bidrager med inspiration, holdninger og gode idéer, hvorefter eventuelle beslut-

• Høringssvar vedr. Kommuneplanen • Høringssvar vedr. Trafikplan • Høringssvar vedr. Nærdemokrati • Borgerinddragelsesmodel ninger kan tages i Lokalrådet.

ses. Trafikgruppen har bl.a. arbejdet med et bytorv. Klimagruppen forsøger at få folk til at interessere sig for energibesparelse, og har holdt en række møder med pæn tilslutning. Klimagruppen har også været i kontakt med kommunen om en kampagne for at få forældre til at undlade at køre deres børn til skole i bil.

Sejs-Svejbæk Lokalråd har pt. nedsat tre arbejdsgrupper: • Naturgruppen • Trafikgruppen

Samarbejde med Silkeborg Kommune

• Klimagruppen Naturgruppen har fået kortlagt de fleste af områdets stiforløb og har været i en tæt dialog med teknikkere fra kommunen om muligheder for at udvide stiforløbene. Der har været drøftet problemstillinger med lodsejere på de strækninger, stierne gennemløber. På lokalrådets hjemmeside kan resultatet af arbejdet

Sejs-Svejbæk Lokalråd har siden 2005 haft en løbende dialog med Silkeborg Kommune, dels omkring høringssvar i lokale sager og dels omkring Den lokale huskeseddel. Den lokale huskeseddel er et dialogredskab mellem Silkeborg Kommune og lokalrådene (læs mere i afsnittet om Silkeborg Kommune). 25

• Høringssvar vedr. lokalrådsgrænser • Høringssvar omkring Samarbejdsaftale mellem Silkeborg Kommune og lokalråd • Høringssvar om klimapolitik • Høringssvar om spildevandsplan • Buskøreplan • Høringssvar vedr. Bogbusbetjening • Biblioteksstruktur • Valg af ny vejbelysning • Anmodning om dialog og høringssvar angående fremtidig anvendelse


Silkeborg Kommune - Sejs-Svejbæk Lokalråd af tom kommunal ejendom • Henvendelse til Ældre- og Sundhedsudvalget vedrørende fremtidig udvidelse af Sejs Plejecenter • Henvendelse til Teknik- og Miljøafdelingen om at gøre udpeget naturområde tilgængeligt for offentligheden • Udtalelse vedr. erhvervsområde i nærliggende landsby • Henvendelse til kommunen om vedligeholdelse af byens Multihus • Ansøgning om etablering af cykelsti • Ansøgning om etablering af hundeskov • Huskeseddel vedr. opsætning af bænke og borde

• Henvendelse til Vejdirektoratet og Silkeborg Kommune om betaling for vejbelysning

Sejs-Svejbæk Lokalråd har allerede haft et møde med den byansvarlige bl.a. i forbindelse med kommuneplanlægningen. Det har været meget positivt. Fornylig havde Sejs-Svejbæk Lokalråd desuden et uformelt møde med den byansvarlige og folk fra andre afdelinger i kommunen om et kommunalt ejet hotel, der står tomt efter flere tiltag til forskellige aktiviteter i huset. Det er p.t. uafklaret, hvad huset skal bruges til.

• Anmodning om støtteerklæring til projekt ESCO light Sejs-Svejbæk • Forslag om naturlegeplads • Anmodning om navngivning af et areal

Lokalrådet skulle derfor drøfte med kommunens folk, hvad der kunne gøres ved huset, og hvordan det vil kunne bruges. Der blev ikke truffet beslutninger på mødet, men kommunen og lokalrådet har efterfølgende været i en god dialog om de forskellige ideer, der kom frem på mødet.

Samarbejde med kommunens byansvarlige embedsmand for Sejs-Svejbæk Aase I. Madsen, Sejs-Svejbæk Lokalråd udtaler: For at fremme dialogen mellem kommunen og lokalrådene har hvert lokalområde i kommunen fået tildelt en byansvarlig embedsmand fra Teknik- og Miljøafdelingen som fast kontaktperson.

Lokalrådet - en neutral part

Sejs-Svejbæk Lokalråd er ikke et lokalt sogneråd, men vi forholder os til henvendelser fra borgerne og sender dem ofte videre til

• Huskeseddel vedr. etablering af bytorv i områdets forretningscentrum • Huskeseddel om svømmehal m.v.

kommunen med vores kommentarer. Lokalrådet prøver at indtage et helhedssyn på en sag, så det ikke bliver særinteresser der kommer til at præge lokalrådets indstilling. Vi har af og til sager med interessekonflikter. Problemstillinger med stort konfliktpotentiale holder lokalrådet sig fra f.eks. nabostridigheder. Hvis det alene er et spørgsmål om rod, der skæmmer visuelt, vil lokalrådet ikke tage sig af sagen. Hvis gældende regler ikke overholdes vil lokalrådene reagere, f.eks. i trafikale sager om udsyn og parkeringsforhold. Lokalrådet går ind i sager omkring dårligt udsyn ved cykelstier overfor både private grundejere og kommunen. I sådanne tilfælde henvender lokalrådet sig til embedsmænd i Vej og Trafik-afdelingen. Hvis byen forekommer at være splittet i en sag, kan lokalrådet godt vælge at undlade at tage stilling til spørgsmålet og henvise det til afgørelse i byrådet.

idrætsfaciliteter,

• Huskeseddel om hastighedsdæmpende foranstaltninger

I en sag for et par år siden om udstykninger af byggegrunde var der meget forskellige holdninger blandt borgerne. Her måtte lokalrådet vurdere, hvad der var mest stemning for, men samtidig i sin henvendelse til kommunen gøre opmærksom på, at der var forskellige holdninger hos byens befolkning.

• Huskeseddel om cykelsti mellem Sejs og Silkeborg • Henvendelse til en lokal virksomhed ang. skiltning 26


Silkeborg Kommune - Sejs-Svejbæk Lokalråd Sagen er nu løst til alles tilfredshed og søsætningssted, redningsvej og parkeringsforhold er blevet meget bedre. Det var meget brugbart at sidde stille og roligt sammen og få sagen drøfte igennem med mange synsvinkler i sagen og hensyn der skal tages. Lokalrådet har været inde i en sag med uheldigt placerede skilte der tog udsyn. Kommunale embedsmænd var i første omgang afvisende, men lokalrådet insisterede på, at kommunens folk skulle komme ud og se på sagen og drøfte det med lokalrådet. Lokalrådet henvendte sig derfor til politikerne, hvorefter problemet blev løst. Med indførelse af den byansvarlige kommunale embedsmand fra 2011 har vi en forventning om, at dialogen mellem lokalrådet og kommunen bliver endnu bedre og mere direkte.

På Sejs Hede, som er fredet, har der været en sag med uhensigtsmæssig mountainbikekørsel. På Lokalrådets initiativ er der nu skiltet ved de aktuelle stier, ligesom der efterfølgende i nyhedsbrevet fra lokalrådet er blevet skrevet om regler for færdsel i området. Lokalrådet har desuden opfordret til etablering af en mountainbikerute i Nordskoven. Det er nu gennemført i samarbejde mellem Naturstyrelsen og lokale foreninger. I samarbejde med kommunen har Lokalrådet fået udarbejdet et kort over lokalområ-

Synlige resultater af lokalrådets arbejde fra 2006-09

dets bynære stier. Lokalrådet tager kontakt til både kommunen og lodsejerne, hvis stierne ikke vedligeholdes.

Sejs-Svejbæk Lokalråd har: • Sagsbehandling og høringssvar

Lokalrådet får sommetider henvendelser fra grundejerforeninger om forhold i området. Eksempelvis ved en konflikt omkring forringede muligheder for at sætte både i vandet og forbud mod at parkering på en redningsvej ved søsætningsbroen. For at løse konflikten blev der afholdt møder mellem bl.a. Grundejerforeningen, Kommunen, Naturstyrelsen og Lokalrådet.

• løbende udsendt nyhedsbreve og nyhedsmails • orienteret via hjemmesiden og har fået designet et logo, der bruges flittigt • deltaget i Torvedag og tændt juletræ ved Dagli’Brugsen 27

• oprettet et lokalt netværk af foreninger, forretninger og institutioner • arrangeret flere borgermøder, netværksmøder m.v. • udsendt pressemeddelelser


Vejle Kommune

Vejle Byråd - politikere Udvalg for Lokalsamfund og Nærdemokrati Administration - embedsmænd

Afd. for Kommuneplan og Udvikling

28

Lokalt netværk

Lokalt netværk

Lokalt netværk

Lokalt netværk

Lokalt netværk

Lokalt netværk

Lokalt netværk

Lokalt netværk

Møder for Lokale netværk

Lokalt netværk

Lokalt netværk

Lokalt netværk

Lokalt netværk

Lokalt netværk

Areal (2010) 1.056 km2, befolkningstæthed 102 indb/km2

Lokalt netværk

Indbyggertal (1. januar 2010) 107.218, heraf ca. 40 % bor uden for Vejle og centerbyerne

Lokalt netværk

Fakta om Vejle Kommune

Lokalt netværk

© Kort & Matrikelstyrelsen

Udviklingsagenter

Lokalt netværk

Landsbyernes dag

Landdistriktsteam


Vejle Kommune Fakta om nærdemokrati og lokale netværk www.lokalsamfund.vejle.dk Stående Udvalg for Lokalsamfund og Nærdemokrati – 7 byrådsmedlemmer – 6 årlige møder i udvalget Landdistriktsteam i Vejle Kommune med 2-3 fuldtidsstillinger under afd. for Kommuneplan og Udvikling – koordination mellem politisk, administrativt og lokalsamfundsniveau Samarbejdsaftale mellem nen og lokale netværk

kommu-

17 Lokale netværk/lokalråd (formaliseret med krav om vedtægter, årlig generalforsamling, årsberetning til kommunen oa.) Landsbyprogrammer - udviklingsplan for landsbyernes udvikling, udarbejdet i samarbejde mellem de Lokale netværk og Vejle Kommune Kurser og uddannelse for lokale netværk. Herunder uddannelse af lokale udviklingsagenter i lokalsamfund 2 årlige fællesmøder for Lokale netværk arrangeret af lokale netværk med deltagelse af forvaltningen, men uden politikere Landsbyernes Dag arrangeret årligt af kommunen – møde mellem Lokale netværk, politikere og embedsmænd Årets landsby udpeges hvert andet år Nyhedsbrev fra kommunen 4 gange årligt. Kommunal driftsstøtte til hvert lokalt netværk på 5 - 20.000 kr/årligt Vejle Kommunes forskellige puljer til projekter i de lokale netværk

Det politiske niveau

Kilder Denne beskrivelse bygger på en rundbordsamtale på Vejle Rådhus 11. Maj 2011, suppleret med opfølgende telefoninterviews med Peter Sepstrup, Vejle Kommune og Arne Andersen, Givskud Lokalråd. Endvidere iagttagelser på Landbyernes Dag på Vingstedcentret d. 11. Maj 2011 samt oplysninger fra Vejle Kommunes hjemmeside. I rundbordssamtalen deltog: Niels Clemmensen byrådsmedlem og formand for Udvalg for Lokalsamfund og Nærdemokrati; Arne Andersen formand for Givskud Lokalråd; Peter Sepstrup Projektleder i landdistriktsteam samt Mogens Knudsen konsulent fra EnviroConsult, Århus.

Historik 2006 Et §17, stk. 4-udvalg havde de første drøftelse om nærdemokratimodel, med ønske om at anvende frivillighedsprincipper og bygge på lokale ressourcer. 2007 Etablering af et stående Udvalg for Lokalsamfund og Nærdemokrati samt et Udviklingssekretariat. 2007 Første uddannelsesforløb for udviklingsagenter startede i Givskud 2008 Første to Lokale netværk og pilotprojekt for et Landsbyprogram blev etableret 2008 Første landdistriktskonference 2011 17 Lokale netværk og et velfungerende samarbejde mellem de Lokale netværk og kommunen er etableret.

29

Vejle Byråds stående Udvalg for Lokalsamfund og Nærdemokrati varetager arbejdet med lokalsamfund, landdistrikter og nærdemokrati på tværs af de øvrige stående udvalg.

Udvalgsmøderne holdes nogle gange ude hos netværksgrupperne og nogle gange på rådhuset. Det afhænger af omstændighederne. Når udvalget er ude i lokalområderne, benyttes lejligheden ofte til at få en rundvisning til de projekter, som udvalget har støttet.

Udvalget består af 7 byrådsmedlemmer fra de forskellige politiske partier. Udvalget afholder minimum 6 møder årligt.

Udvalget og relevante embedsmænd holder som minimum én gang årligt et fællesmøde med netværksgrupperne.

Visionen er at skabe sammenhæng og ligeværdighed mellem land og by samt stærke og levende lokalsamfund, der udstråler stolthed og livskvalitet.

Udvalget er repræsenteret med to medlemmer i LAG Vejle. Kommissoriet for Udvalget for Lokal-


Vejle Kommune samfund og Nærdemokrati siger bl.a.: • Forvaltningen skal være åben og lydhør

Administrativt niveau

stærk projektkultur gennem bl.a. me-

Landdistriktsteam

bistand til fundraising og projektvurde-

Til varetagelse af arbejde med landdistrikter har Vejle Kommune ansat landdistriktskoordinatorer.

overfor borgerne og bestræbe sig på at tænke på mulighederne for borgerinddragelse i alle sager.

todeudvikling og dannelse af netværk, ring. • Vi betjener Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati, med Niels Clem-

Fra at have været en selvstændig enhed i Administrationen er landdistriktskoordinatorerne i 2011 lagt ind under Afd. for Kommuneplan og Udvikling med titlen Landdistriktsteamet. Dette styrker samarbejdet og koordineringen omkring landdistriktsudvikling.

• Nærdemokrati handler i høj grad også om medborgerskab og ansvar for sit lokalsamfund. • Der bliver i de kommende år stor fokus på frivilligindsatsen og Vejle Kommunes rolle i udviklingen af medborgerskabet.

Samarbejdsklimaet mellem kommunen og landsbyerne

Arne Andersen formand for Givskud Lokalråd supplerer: Der sker en stadig tilgang af netværksgrupper, hvilket tyder på, at det er et godt samarbejdsforum, som giver gode relationer mellem kommunen og lokalsamfundene.

mensen, som formand. • Meningen for os er at danne netværk med regionale, nationale og internationale aktører, indenfor politisk prioriterede udviklingsområder. • Vi har særligt ansvar for at løfte og vi-

Vi er i 2011 oppe på 17 lokale netværk. Jeg fornemmer, at netværksgrupperne oplever netværkstanken som et fælles projekt noget vi er sammen om, kommunen og lokalsamfundene.

Landdistriktsteamet har 2 fuldtidsstillinger i 2011 og måske kommer der en tredje stilling.

dereudvikle følgende områder og in-

Niels Clemmensen peger på, at Landdistriktsteamet er de vigtigste personer i nærdemokratiarbejdet: Uden dem ville hele netværksstrukturen ikke kunne fungere.

• Landdistrikter - stærke og levende lo-

Uddrag fra hjemmeside om landdistriktsteamet

Niels Clemmensen byrådsmedlem og formand for Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati siger: Udvalget er et katalysatorudvalg - et bindeled mellem landsbyerne og kommunen. Det er ikke alle Lokale netværk (lokalråd), der er tilfredse med afgørelserne i Udvalget. Som helhed er der dog en god stemning ved vores møder med de enkelte lokale netværk og på de kommunalt arrangerede fællesmøder for netværksgrupperne.

tegrere dem i kommunens opgaveløsning.

kalsamfund. • Udarbejde og implementere politik for lokal udvikling. • Udvikle og støtte projekter, bl.a. administration af landdistriktspuljen.

• Vi varetager strategisk udviklingsarbejde med fokus på tværgående og

• Dialog med lokalsamfundene.

eksternt rettede projekter og opgaver som udvikler Vejle Kommune, og gør

• Nærdemokrati og borgerinddragelse.

den til et attraktivt sted at bosætte sig. • Udarbejde og implementere Strategi • Vi forestår og understøtter tværgående

for nærdemokrati.

projekter gennem projektledelse, projektstøtte og projektdeltagelse. • Afdelingen støtter og opbygger en

30

• Udvikling af lokalsamfund og -områder. • Metodeudvikling på basis af en aner-


Vejle Kommune kendende og ressourcebaseret tilgang.

Peter Sepstrup Landdistriktsteamet siger: Teamet sidder særdeles hensigtsmæssigt placeret i Afd. for Kommuneplan og Udvikling og kan derfor let inddrage kollegaer i faglige spørgsmål. Normalt kommunikerer teamet kun med netværkene ude i lokalsamfundene, når der er projektaktiviteter, f.eks. landsbyprogrammer eller uddannelse af udviklingsagenter. Landdistriktsteamet og Udvalget holdes ajour med udviklingen i de Lokale netværk via Årsberetninger og Handlingsplanerne, som netværkene er forpligtiget til at indsende til kommunen én gang årligt. Desuden opnår vi en god kontakt på den årlige Landsbyernes Dag og kan følge de enkelte netværks hjemmesider. Henvendelser om driftsmæssige forhold bør gå direkte til de relevante forvaltninger. Alle skal lære den nye kommune at kende, men efterhånden som fortroligheden mellem forvaltningen og de Lokale netværk

le netværk. Det er op til de enkelte forvaltningsafdelinger at fortolke det i deres faglige sammenhænge og implementere det blandt medarbejderne.

opbygges, vil flere og flere henvendelser gå direkte til de relevante afdelinger. For at fremme denne direkte henvendelse er der udarbejdet oversigter over, hvilke afdelinger der tager sig af hvilke sagsområder.

Der kommer jævnligt henvendelse fra de lokale netværk om forvaltningernes utilstrækkelige inddragelse af de Lokale netværk inden et projekt påbegyndes.

Landdistriktsteamet går proaktivt ind i projektudvikling med det formål at skabe udvikling i landdistrikterne. Teamet skal arbejde med fundraising. Vi støtter netværksgrupperne i forbindelse med ansøgninger og projektudarbejdelse.

Vi arbejder målrettet på, at få alle afdelinger i kommunen til at inddrage netværkene i lokalområderne. Vi er nok lykkedes med at få 75 % af de relevante sager ud til høring i de Lokale netværk i tide. Der sidder nok stadig folk rundt i administrationen, som glemmer det eller endnu ikke har indarbejdet en tradition for høring og tidlig inddragelse.

Et eksempel på Landdistriktsteamets proaktive arbejde er initiativet til Uddannelse af udviklingsagenter og Konceptet for Landsbyprogrammer. Det blev gennemført i samarbejde med Givskud Lokalråd som pilot-netværksgruppe (Læs kapitlet om Givskud Lokalråd).

Nærdemokrati i forvaltningen - en lang proces

Af mange grunde kan det være svært at få ideen om nærdemokrati til at blive en del af den daglige administration i forvaltningen. Gamle vaner og frygt for at det giver mere arbejde at inddrage borgerne kan medvirke til, at de politiske ønsker om inddragelse af netværkene ikke bliver efterlevet tilstrækkeligt.

Vi støder nok også ind i gamle vaner hos chefer og medarbejdere. Nogle er mest indstillet på énvejskommunikation, andre er mere orienteret mod dialog. Vi er i en proces, men den overordnede linje i Vejle Kommune er den dialogbaserede arbejdsmetode, så vi bevæger os i den retning. For at fremme forståelsen for dialog inviterede Udvalget sig selv, kommunaldirektøren og teknisk direktør med ud til et dialogmøde i landsbyen Farre om temaplanlægningen for landsbyer. Det gav en oplevelse af, at der kan være mange kræfter at trække på i landsbyerne, som kan udgøre en ressource for de kommunale medarbejdere. Det er denne oplevelse og overbevisning der skal sprede sig i forvaltningen. Der har måske mellem linjerne været den opfattelse hos embedsmændene, at det er ”Låsby-Svendsens kunder”, man møder i landsbyerne. Det viste sig , at de borgere, vi mødte i Farre, havde store ressourcer og indblik i.f.t. udviklingen af området. Forvaltningens repræsentanter oplevede nogle gode medspillere frem for modstandere. Vi prøver også at få forvaltningscheferne med på det årlige fællesmøde for landsbyerne. Her kan de få indtryk af hvad der foregår i landsbyerne, svare på spørgsmål og tage inspirationen med hjem til deres afdeling. På den måde arbejder vi med at give forvaltningen gode oplevelser omkring den dialogbasserede arbejdsmetode. Herved kan det hensigtsmæssige i denne arbejdsmetode blive mere tydelig for alle parter. Der

Peter Sepstrup: Via afdelingslederne i forvaltningerne er der formelt sendt besked ud i organisationen om Samarbejdsaftalen mellem Lokale netværk og kommunen. Herved er der orienteret om Udvalgets ønsker til høring og inddragelse af de Loka31


Vejle Kommune kan snakkes og skrives meget, men det er i mødet mellem de Lokale netværk og de kommunale medarbejdere at grænserne for forståelse flyttes. Arne Andersen: Et eksempel på den dialogbaserede arbejdsmetode har vi oplevet i Givskud Lokalråd i.f.m. et misligholdt helleanlæg midt i byen. Vi kontaktede Vejafdelingen i kommunen og tilbød, at vi selv ville ordne det, så det ser pænt ud, ikke mindst overfor de mange gæster vi har til Givskud Zoo (løveparken). I første omgang var den kommunale medarbejder meget betænkelig men indvilligede alligevel i, at folk i Givskud selv kunne lave arbejdet.

Lokalt netværksniveau

• Vedtægter

Samarbejdsaftale for Lokale netværk

• Seneste årsberetning • Bestyrelsesmedlemmernes navn og evt. organisation og virksomhed

For at fremme udviklingen i lokalsamfundene kan der indgås en skriftlig samarbejdsaftale mellem Lokale netværk og Vejle Kommune. Den indebærer kommunalt driftstilskud til netværksgruppenrne og mulighed for at søge fra kommunens øvrige puljer. Lokalsamfundene skal selv bede om at få etableret en Samarbejdsaftale.

• Handleplan eller liste over aktiviteter for de kommende år • En procedure for hvordan borgerne informeres og inddrages Derudover definerer kommunen ikke, hvordan et lokalt netværk skal bygges op og organiseres.

Ved indgåelse af samarbejdsaftalen skal der vedlægges følgende bilag:

Et Lokalt netværk kan være borgerne fra såvel en landsby, centerbyer som fra et kvarter i Vejle by. Indtil videre er det kun oprettet i landsbyer. Der er ingen krav til antal husstande eller borgere for at danne et lokalt netværk Der er ligeledes ingen præcise krav til graden af repræsentation og hvem der skal sidde i lokalrådet. Dog understreges det i aftalen at: • Det er vigtigt at de Lokale netværk er lokalt forankret, almene i deres virke og med en bred kontaktflade i lokalsamfundene. • Det er vigtigt at netværkene skaber aktivitet og udvikling. Netværkene er

Vi kunne lave det uden udgifter for kommunen, da vi havde gratis planter fra en nedlagt planteskole og mange frivillige hænder, der kunne hjælpe med alt det praktiske arbejde.

mere end en høringspart. De er også aktive, engagerede medspillere i den lokale udvikling. • Det er vigtigt, at netværkene er åbne for alle lokale kræfter: Borgere, for-

Da arbejdet var tilfredsstillende gennemført, kvitterede den kommunale medarbejder med at tilbyde, at kommunen ville opsætte vinterskærme omkring bedene.

eninger, virksomheder og lokale institutioner. Åbenhed betyder, at alle frit kan møde op til alle møder og give deres besyv med. De lokale netværk kan dog kræve, at man betaler kontingent

Der var på den måde skabt en god samarbejdsrelation og en gensidig tillid mellem Givskud og Kommunen. Jeg tror, at der på den måde findes mange muligheder rundt om i landsbyerne, som medarbejderne på forvaltningerne skal lære at se.

eller har bopæl i lokalområdet som kriterium for at deltage. • Der indgås kun aftale med ét Lokalt netværk i et lokalområde.

32


Vejle Kommune Lokale netværk skal være selvbærende

Nogle områder med byer under 200 indbyggere har lavet et fælles netværk og udgør sammen en netværksgruppe.

Niels Clemmensen: De Lokale netværk skal fungere med egne kræfter. Vi har indtil videre ikke haft brug for at genoplive et Lokalt netværk. Det kan gå lidt op og ned med aktiviteterne i et Lokalt netværk. Ildsjælene kan forsvinde, men så dukker der måske nye op. Udvalget ser det ikke som sin forpligtigelse at holde liv i de Lokale netværk, men vi yder assistance, hvis der bliver bedt om det fra et lokalområde.

Gamle sognegrænser udgør lokale netværk

Niels Clemmensen: I praksis afgrænses de lokale netværk af de gamle sognegrænser. Lokale netværk etableres primært i de lidt større landsbyer. Udvalget forventer dog, at de Lokale netværk sørger for at inddrage de mindre bysamfund, der ligger i deres lokalområde. Vi har tillid til, at de Lokale netværk tager det som deres forpligtigelse at inddrage hele lokalområdet. Det er vigtigt at styrke samarbejdet mellem byerne i det Lokale netværk. Man skal ikke bare søge at trække mest muligt til sig selv, men ser det som en fælles opgave at udvikle området og derved skabe en fælles identitet.

Nærdemokrati i de større byer

Niels Clemmensen: Det er intentionen at få de større bysamfund, centerbyerne, med i nærdemokratiarbejdet. Der skal i 2011 for første gang gennemføres kursus for udviklingspiloter i centerbyen Børkop. Det kan måske føre til, at der senere etableres et Lokalt netværk. Det er svært at få netværksideen til at slå igennem i de lidt større byer. Centerbyerne har tidligere været vant til at få tingene serveret på et sølvfad, men nu skal de til at kæmpe for tingene på samme måde som

perne, ifølge samarbejdsaftalen, forpligtiget til at fremstille alle divergerende synspunkter på en sag i et netværks lokalområde.

landsbyerne. Der har været en forespørgsel fra en forstad til Vejle, Mølholm, hvor nogle borgere ønsker et Lokalt netværk. Vi har bedt dem om at skaffe opbakning bag deres ideer, og komme tilbage til forvaltningen.

Niels Clemmensen: Vi kan naturligvis ikke sikre, at netværkene er alsidige i fremstillingen af en sag. Det er en tillidssag, at man lever op til samarbejdsaftalen. Når udvalget er ude for at assistere ved opstart af en netværksgruppe, siger vi altid, at der skal spilles med åbne kort, så alle synspunkter kommer til orde. Vi må regne med, at folk selv gør opmærksom på deres synspunkter. Inde på rådhuset kan vi ikke fornemme, hvad der foregår lokalt. Det er demokratiets spilleregler. Man må møde frem på de Lokale netværksmøder, hvis man vil have indflydelse.

Landsbyerne har mere erfaring med at deltage i nærdemokratiet end forstæderne og de mellemstore byer. Landsbyerne har tradition for at skulle stå sammen om at få noget til at ske, f.eks. ved med frivillig arbejdskraft at få bygget en hal.

De Lokale netværks politiske legitimitet

I forbindelse med projekter eller høringssvar, som netværksgrupperne indsender til kommunen, er netværksgrup33

Vi deltager altid i opstartsmøder for lokale netværk, hvis den lokale initiativgruppe ønsker det. Vi assisterer f.eks. med inspiration til udarbejdelse af vedtægter, orientering om kommunens organisation og om hvordan det Lokale netværk kan trække på kommunen. Desuden vejleder vi med at søge om midler til projekter. Vi lægger meget vægt på hjælp til selvhjælp. Netværkene skal selv starte arbejdet med en ansøgning, så skal vi nok læse den igennem og give gode råd. Det er meget vigtigt, at de er så engagerede, at de kan få formuleret en ansøgning ved egne kræfter. Der er i 2011 ganske få områder i kommunen, der ikke er dækket af Lokale netværk. I et enkelt område med en del mindre landsbyer prøver udvalget at inspirere til at danne et fælles Lokalt netværk. Udvalget er ikke direkte udfarende omkring dannelse af nye Lokale netværk, men reagerer imødekommende, hvis der kom-


Vejle Kommune mer henvendelser fra områder, der ønsker at oprette en Lokal netværksgruppe. Det er vigtigt, at initiativet kommer nedefra. Hvis en gruppe borgere kommer med ønske om at få en samarbejdsaftale om et Lokalt netværk for deres område, vil Udvalget måske bede gruppen om at sikre en bredere opbakning bag ideen. Hvis det lykkes, er kommunen klar med hjælp til at få det Lokale netværk etableret og få lavet en samarbejdsaftale med Vejle Kommune.

Uddannelse af udviklingsagenter

For at fremme ildsjælenes arbejde med udvikling i lokalsamfundene tilbyder kommunen hvert år et uddannelsesforløb for udviklingsagenter til én landsby. Efter kurset vil landsbyen være bedre i stand til at gennemføre udviklingsarbejde. Indtil videre er der uddannet 65 udviklingsagenter fra 4 netværksområder. I 2011 er der yderligere én landsby der får kursustilbuddet. Kurset forløber over 5 aftener á 2,5 time. Sammen med en projektleder afdækker kursisterne fælles drømme for lokalområdet, afklarer lokalområdets ressourcer og lærer hvordan man inddrager lokale ressourcer i egne projekter. Kursisterne udvikler herefter projekter med udgangspunkt i deres egne ønsker og de ressourcer, der er i lokalsamfundet. Vejle Kommune deltager med et

Uddrag fra Vejle kommunes hjemmeside om landsbyprogrammer

tværfagligt team på den sidste del af kurset med faglig input. Herved styrkes realismen i de projekter, der kommer ud af kurset.

sammenhæng i udviklingen af byrum i Vejle Kommunes landsbyer, og de vil sætte fokus på de steder, der kan være med til at gøre en forskel i de enkel-

Hvad er et landsbyprogram?

Efter kurset arbejder de nyuddannede udviklingsagenter videre med projekterne hjemme i deres lokalsamfund.

• Vejle Kommunes landsbyprogrammer

te bymiljøer. Hvem deltager?


skal sætte fokus på, hvad der vil gøre

Kunstforum i Givskud er et resultat af et sådant kursusforløb. 16 lokale kunstnere arbejder nu sammen om en række udstillingsaktiviteter, og der forventes åbnet en mindre kunstbutik i turistsæsonen.

den største forskel i en landsby, når det

• Et landsbyprogram bliver til i samspil

drejer sig om at skabe udvikling i det

mellem borgerne, eksperter i byforny-

fysiske byrum i landsbykernen. Trafik?

else og byrådet. Vejle Kommune styrer

Plads? Grønt? Handel? Lys? Facader?

processen og samarbejdet gennem en

Parkering?

procesleder. Formålet er at få alle parter til at blive enige om en plan, man

• Det bliver en vejledning for kommune, investorer og borgere, når man vil

Landsbyprogrammer og videoer

vil arbejde for, både lokalt, hos investorer/planlæggere og i byrådet.


igangsætte nyt og har ambitioner om udvikling. Programmet vil samle kræf-

For at inddrage borgerne i udvikling af deres eget lokalsamfund har Vejle Kommune indledt et samarbejde med de Lokale netværk om udvikling af landsbyprogrammer – udviklingsplaner for landsbyerne.

Hvordan bliver et landsbyprogram til?


terne om det, som er vigtigst at gøre først og gøre det rigtigt. 
Landsbypro-

• Der sker først en registrering af det fy-

grammerne vil være med til at skabe

siske miljø og af landsbyens ressourcer. Dernæst bliver der inviteret til et landsbymøde, hvor alle i landsbyen deltager. Her drøfter man hvilke temaer der er aktuelle for lokalområdet,

Givskud by var den første netværksgruppe, der i 2008 fik udarbejdet et Landsbyprogram.

hvilke gode ideer en landsbyplan bør medtage og prioriterer til sidst tema og ideer. 

Input og registrering bliver bearbejdet til en samlet plan som sen-

I 2011 er yderligere 10 landsbyprogrammer godkendt af Vejle Kommune og yderligere 3 er undervejs.

des i høring lokalt. Efter høringen og en dialog om eventuelle ændringer sendes forslaget til styregruppen for landsbyprogrammerne i Vejle Kommune.

Til markedsføring af landsbyerne er der produceret 10 små film om at bo i et lokalsamfund. De kan ses på kommunens hjemmeside.

• Det er i princippet første gang Vejle Kommune forholder sig til planen med andet end ekspertbistand. Styregruppens holdninger indarbejdes og drøftes

34


Vejle Kommune Miljø deltager i borgermøder omkring udarbejdelse af landsbyprogrammer.

med lokalområdet, hvis der er uenighed. Endelig fremsendes planen til Økonomiudvalget, der også er planud-

Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati sørger for, at der sker en koordinering af netværkenes initiativer og øvrige planer i den kommunale forvaltning.

valg, som behandler planen med henblik på godkendelse. Borgere, investorer og  kommune står med en færdig landsbyplan, der fortæller, hvordan man kan skabe udvikling lokalt.

Peter Sepstrup: Selv om kommunen er med til at udvikle et landsbyprogram sammen med det Lokale netværk, lægger kommunen meget vægt på, at landsbyen som udgangspunkt ikke skal regne med, at der er store kommunale beløb til at gennemføre de ønskede projekter. Det er derfor vigtigt, at borgerne står sammen om at lave Landsbyprogrammet så interessant, at byrådet, puljer og fonde kan motiveres for at yde økonomisk støtte til projektet. Byrådet har dog, for at motivere de Lokale netværk, besluttet, at der bindes 100.000 kr. i hvert landsbyprogram til investeringer. Dette kan så bl.a. bruges som medfinansiering til at søge f.eks. LAG-midler. Niels Clemmensen: Vi skal lige nu passe meget på ikke at få sat flere landsbyprogrammer i gang. Det kan skabe forventninger, der ikke kan opfyldes i disse tider, hvor de kommunale budgetter er meget stramme. Det er uheldigt at få opbygget mange fine visioner, hvis borgerne oplever, at det ikke kommer videre og ikke bliver realiseret. Det kan være med til at skabe mistillid mellem kommunen og

Forbedring af kommunikation om driftsopgaver

For at styrke kommunikationen ved løsning af driftsopgaver gennemføres i 2011 et forsøg med samarbejde mellem Farre Lokalråd og Vejle Kommune.

nu, kan vi alligevel godt få ting til at ske ude i landsbyerne. Allerede før nærdemokratiarbejdet startede i 2006, har landsbyerne været vant til med frivillig arbejdskraft at bygge haller, kulturhuse m.v.

landsbyerne. Arne Sørensen: I Givskud oplever vi nogle gange at folk spørger til, hvad der sker med vores Landsbyprogram. De kan måske ikke helt forstå, at der ikke sker noget med de fine planer, vi fik lavet.

Koordinering med kommunalplanlægning

Medarbejderne i teknisk forvaltning har ansvaret for, i samarbejde med det Lokale netværk, at udarbejde Landsbyprogrammet.

Det er meget vigtigt, at der holdes gang i processen. Borgerne skal kunne se, at der sker noget, da de ellers mister tilliden til lokalrådets arbejde. Vi prøver at holde fast i processen ved på det årlige borgermøde at gøre status på Landsbyprogrammet og drøfte fremtiden.

Sammenkædning af Landsbyprogrammerne og kommunens øvrige planlægning og driftsbudgetter er nødvendig for at opnå optimal koordinering til alles bedste. Afdelingslederne fra Teknik og

Selv om der ikke er kommunale penge lige 35

Niels Clemmensen: I forsøget forpligter Farre Lokalråd sig til at have én kontaktperson i lokalsamfundet, som hele lokalsamfundet benytter sig af ved henvendelse til kommunen om driftsopgaver. Ligeledes forpligter kommunen sig til at udpege kontaktpersoner. Der iudpeges én person fra det grønne område (orienterer om klippeplaner), én person fra Kommunale Ejendomme (vedligeholdelse af offentlige bygninger) og én person fra Stadion og Haladministration. Med denne præcisering af kommandovejene, mindskes omfanget af borgerhenvendelser om samme sag. Herved kan spares tid, og der bliver færre misforståelser Kommunale driftsydelser er oftest udliciteret til private. Navnet på kontaktpersonen hos det Lokale netværk vil blive videregivet til de private entreprenører, så de kan


Vejle Kommune henvende sig, når de er i tvivl om, hvor der skal udføres arbejde, f.eks. kan det være svært at skelne mellem de private og de kommunale områder. Det er ikke ond vilje, når en opgave ikke bliver udført, men der er ofte tale om misforståelser, som kan ryddes af vejen ved at forbedre kommunikationsvejene.

Kommunal hjemmeside om nærdemokrati

Kommunikationsveje mellem Kommunen og Lokale netværk

Hjemmesiden hos Lokale netværk

I Vejle Kommune er der en lang række kommunikationskanaler i forbindelse med nærdemokratiarbejdet: • Kommunal hjemmeside

Nyhedsbrev

Landdistriktsteamet udgiver 4 gange årligt et elektronisk nyhedsbrev, som alle kan tilmelde sig ved at sende en mail til kommunen.

www.lokalsamfund.vejle.dk - en veludbygget hjemmeside for lokale netværk og nærdemokrati, der giver let adgang til oversigt over aktiviteter, værktøjer for de lokale netværk, referater m.v. samt links til de Lokale netværks hjemmesider.

Landsbyernes Dag

Der holdes én gang årligt en Landsbyernes Dag med en 2 timers workshop mellem embedsmænd, politikere og netværksrepræsentanter. Der fremlægges status fra netværksgrupperne og holdes indlæg om forskellige aktuelle temaer.

De Lokale netværk sørger selv for at opbygge og vedligeholde deres hjemmesider. Der kan søges om tilskud fra kommunen til at opbygge hjemmesiden.

Der er god mulighed for at komme i dia-

log med embedsmændene om problemstillinger, der optager det enkelte lokalsamfund. På et fællesmøde d. 11. Maj 2011 var der mødt repræsentanter fra 14 lokale netværk ud af 17 mulige. 3 minutters præsentation fra hvert Lokalt netværk gav indtryk af en blomstrende landsbykultur med mange ildsjæle og mange projekter. Der var en del spørgsmål til de tilstedeværende embedsmænd bl.a. ønske om tidlig inddragelse af de Lokale netværk, når der igangsættes projekter ude i landsbyerne. Hvert andet år er der tale om en udvidet Landsbyernes Dag. Udover ovennævnte workshop har dagen også en mere festlig karakter.

• Lokale Netværks egne hjemmesider • Nyhedsbreve fra Vejle kommune 4 gange årligt

• Temamøder for netværkene (børn og unge, mindre landsbyer)

I 2010 stod frivillige fra Idræt i Dagtimerne, Skoleskak og Klub 92 Givskud klar til at udfordre de fremmødte. Vejles borgmester kårede Årets Lokalsamfund på baggrund af flere end 1000 borgeres stemmeafgivelse på internettet.

• Årlig Landsbyernes Dag – dialogmøde mellem kommunens embedsmænd, politikerne og netværksgrupperne.

I forlængelse af Landsbyernes Dag har der været afholdt generalforsamling for LAG Vejle, hvor Vejle Kommune har to politiske repræsentanter.

• Årsberetning og handlingsplan fra netværksgrupperne til kommunen.

To årlige fællesmøder arrangeret af de Lokale netværk

• To møder årligt mellem de lokale netværk

De Lokale netværk afholder to årlige fællesmøder uden deltagelse af politikere fra Vejle Kommune. En repræsentant fra 36


Vejle Kommune tere sig i. Netværksgrupper forventes at lægge deres årsberetning og handlingsplaner på deres hjemmeside.

Landdistriktsteamet og fra LAG Vejle er inviteret til at kunne svare på spørgsmål. Møderne holdes på skift ude i landsbyerne.

Økonomi for lokale netværksaktiviteter

Værtsbyen står for arrangementet rent praktisk og er samtidig mødeleder. Ved afslutningen af mødet bestemmes dato værtsskab for næste møde. Der skrives referat, som sendes til de Lokale netværk. Referaterne er ikke tilgængelige på hjemmesider.

Der er årlige driftstilskud til de Lokale netværk, ved indgåelse af samarbejdsaftale med Vejle Kommune. Tilskud til de lokale netværks arbejde er 5-10.000 kr. årligt. Nedenstående tabel viser størrelsen af driftstilskuddet og muligheder for at søge puljer.

Temamøder

Der har været holdt temamøder fælles for de lokale netværk om børn og unge, og om ældres forhold. Resultaterne ad disse temamøder har medført gennemførelse af projekter eller er indgået i den øvrige kommunale planlægning.

Vejle Kommunes puljer til særlige netværksprojekter (max. beløb pr. projekt) Lokal landdistriktspulje

50.000 kr.

Skal politisk behandles

Minibevilling

10.000 kr.

Hurtig administrativ sagsbehandling

5.000 kr.

Hurtig administrativ sagsbehandling (ansøgere mellem 8 og 16 år)

Årsberetning og handleplaner

For at få tilskud fra kommunen er netværksgrupperne forpligtiget til én gang årligt at holde generalforsamling med aflæggelse af årsberetning.

Børn og Unge bevilling

Netværksgruppen er forpligtiget til at indsende årsberetningen og en handlingsplan for det kommende år til Vejle Kommune.

Peter Sepstrup: Folk kan bare komme med deres ansøgninger. I 2011 er der kommunale puljer og LAG-midler til i alt 1 mill.kr. Indtil videre slår pengene til, i forhold til det omfang af ansøgninger der kommer ind. Der kan søges både som enkeltperson, virksomhed og forening.

Det er meget forskelligt hvor omfangsrige netværkene vælger at gøre beskrivelserne; mellem 1 og 4 sider. Alle netværksgruppernes årsberetninger og handlingsplaner samles i et kompendium, som politikere og andre interesserede kan orien37


Vejle Kommune - Givskud

Givskud Lokalråd

Kilder

Etablering af lokalråd

Denne beskrivelse bygger på en rundbordsamtale på Vejle Rådhus 11. Maj 2011, suppleret med opfølgende telefoninterviews med Peter Sepstrup, Vejle Kommune og Arne Andersen, Givskud Lokalråd. Endvidere iagttagelser fra Landbyernes dag på Vingstedcentret d. 11. Maj 2011, samt oplysninger fra Givskud Lokalråds hjemmeside. I rundbordssamtalen deltog: Niels Clemmensen byrådsmedlem og formand for Udvalg for Lokalsamfund og Nærdemokrati; Arne Andersen formand for Givskud Lokalråd; Peter Sepstrup leder af Landdistriktsteamet samt Mogens Knudsen konsulent fra EnviroConsult, Århus.

Fakta om Givskud Lokalråd www.givskud.dk Paraplyorganisation for foreninger Kontaktorgan til Kommunen Projektigangsættende Uddannelse af udviklingsagenter © Kort & Matrikelstyrelsen

Landsbyprogram - udviklingsplan E-mailgruppe med nyhedstjeneste Velkomsttjeneste for tilflyttere

Fakta om Givskud 19 km fra Vejle Indbyggertal (2010) Ca. 700 indbyggere i Givskud, i hele sognet 1200 Byen rummer et bredt udvalg af lokale foreninger og institutioner (skole, SF0 og børnehave) samt en del butikker.

Givskud Zoo (løveparken) med et årligt besøgstal på godt 300.000 gæster er den klart største turistattraktion i Vejle kommune.

Arne Andersen formand for Givskud Lokalråd: Givskud Lokalråd er bindeled mellem lokalområdet Givskud og Vejle Kommune. Lokalråder medvirker til udvikling af det lokale samarbejde og sammenhold samt fremme af lokalområdets udvikling. Lokalrådet varetager desuden områdets interesser i samarbejde med de overordnede myndigheder, særligt Vejle Kommune. Lokalrådet holder ca. 8 møder årligt med offentlig adgang. Lokalrådet skal indkalde til mindst et årligt borgermøde (årsmøde), hvor der vælges medlemmer til Lokalrådet. Lokalrådet skal være uafhængigt af partipolitik. Der vælges 9 bestyrelsesmedlemmer for en to års periode. Alle borgere over 18 år med bopæl i Givskud sogn har adgang og stemmeret til de altid skriftlige afstemninger. På årsmødet den 11. Marts 2011 var der 30 deltagere. Borgerne kan følge Lokalrådets arbejde på www.givskud.dk, hvor der siden 2006 er lagt referater fra alle lokalrådsmøder.

Lokale kreative initiativtagere arbejder på en fortsat udvikling af hele sognet.

38


Vejle Kommune - Givskud ret med til at styrke vores lokale initiativer.

Lokalrådet som serviceorgan

Lokalrådet vil gerne være paraplyorganisation for hele byen og være en formidler af det brede samarbejde om fælles problemstillinger for Givskud og omegn. Lokalrådet ønsker samtidig at være et serviceorgan for byens borgere til fremme af byens udvikling. Lokalrådet assisterer borgere, foreninger m.v. ved henvendelse til Vejle Kommune. Hvis nogen i området har en projektidé vil Lokalrådet gerne drøfte den og evt. assistere med at udarbejde en ansøgning om midler fra Vejle Kommune, LAG Vejle eller andre finansieringsmuligheder.

Samarbejde med Kommunen

Vi oplever, at vi har en god kontakt med den kommunale forvaltning og politikerne. På tords af at kommunen har så stor en hovedby, oplever vi alligevel, at der er en stor stor interesse hos byrådet for landdistrikterne. Da arbejdet med nærdemokrati startede i Vejle Kommune i 2006 var Lokalrådet for Givskud Sogn meget innovativt og inviterede det nye byråd ud til en byvandring for at vise hvilke projekter der arbejdes med og hvilke kvaliteter byen har. Vejle Kommunes ordning med en Samarbejdsaftale mellem et Lokalt netværk og Kommunen oplever vi som velegnet til at holde hinanden op på formalia. Herved

sker der ikke så let en nedprioritering af landdistriktsarbejdet, såvel i den kommunale forvaltning som hos Lokalrådet. I Givskud har vi i samarbejde med Kommunen udarbejdet et Landsbyprogram (udviklingsplan) Det har været til høring i den kommunale forvaltning og er officielt godkendt af Kommunen. Vi oplever herved, at Givskud er mere seriøst inde i den kommunale planlægning og budgettering. Vi har altid været aktive her i Givskud, men støtten fra Kommunen med at tilbyde kursus i projektudvikling (udviklingsagenter) for vores ildsjæle og få lavet Landsbyprogrammet for Givskud har væ39

Lokale ressourcer

Arne Andersen: Sideløbende med, at vi går til Kommunen med en sag, inddrager vi lokale ressourcepersoner, der måske kan støtte vores arbejde i sagsforløbet. Det kan være et lokalt byrådsmedlem eller andre lokale ressourcer. For nogle år siden arbejdede vi på at få registreret de lokale ressourcer i Givskud, men vi er dog aldrig kommet videre med denne registrering og gjort den til et aktiv i vores arbejde. I dag er vi begyndt med at efterlyse frivillige via den lokale hjemmeside, når vi mangler hjælp til konkrete arbejdsopgaver.

Nyhedsbrev som afgørende dynamo

Borgerforeningen redigerer www.giv-


Indledning:

skud.dk og har en fast web-master tilDer blev i 2009 udarbejdet et landsbyproknyttet. gram for Givskud i samarbejde mellem Vejle Kommune og borgerne i Givskud. Der udsendes nyhedsbreve er I Landsbyprogrammet blev til deralle sat der fokus tilmeldt hjemmesidens på ønskerne og ideerne nyhedsfunktion, for et nyt bytorv, anlægget byporte. Det store antal tilp.t. ca. 170ogpersoner.

Vejle Kommune - Givskud

Hvad ønsker man at opnå med et nyt bytorv i Givskud:

indsats fra web-masteren for at få folk til at komme med indlæg og datoer til hjemmeside og kalender.

”Givskud har en klar identitet, som 90% af alle børn og voksne i Danmark kender. Løvepark, wildlife. Den identitet fylder og betyder også meget i selve Givskud og er derfor en naturlig styrke at bygge videre på. Det skal dog ske i respekt for at der også er andre værdier som borger i Givskud.” fra landsbyprogrammet

Der er en rekonstruering af hjemmesiden undervejs, så foreningerne lettere selv kan gå ind på siden og annoncere arrangementer i kalenderen.

meldte er sket ved mund-til-mund metoDette forløb skal ses som en præcisering den og grundig orienteret om nyhedsbreaf landsbyprogrammet for bytorvet. Formåvet i etattidligere Sognelet er få skabt husstandsomdelt et tegning/plan grundlag, blad. Der er hvert år mange tusinde zoo-turister der kan benyttes til at søge anlægningsmidler ud fra.

Torben Pold, Givskuds WEB-master: Dele af fornyelsen Vejlestor Kommune Nyhedsbrevet har enstår meget virkning. (TF) for, så som nye træer, nye Selv om der er en hjemmeside for lygtepæle Givskud, og nye asfalt belægninger. kan der godt gå lang tid imellem, at folk kigger på den. Det er meget mere effektivt, når folk får nyhedsbrevet i deres mailbox og derved jævnligt bliver gjort opmærksom på de mange aktiviteter i byen. Vi har tit set, at deltagere i arrangementer i byen for manges vedkommende er modtagere af nyhedsbrevet. Nyhedsbrevene for Givskud bliver skrevet som en pressemeddelelse og derfor også sendt til pressen, som ofte tager historierne. Det er vigtigt at fortælle de gode histo-

Lokalrådets aktiviteter

Lokalrådet har siden sin start i 2006 taget initiativ til mange aktiviteter.

gennem byen, i 2010 var der 280.000 gæster i Løveparken. Det er et stort potentiale for byen, der kan være med til at genere nyt liv til torvet. Målet med et nyt bytorv er udover at skab nye bedre rammer for hverdags livet og samvær for borgerne i Givskud by, derfor også at skabe rum for ophold til turister, så disse ikke bare kører gennem Givskud, men stopper op, oplever og bidrager til byen. Konkret er opgaven derfor at skabe et flot torv, der i en flydende overgang bliver til et smukt anlæg, der giver lyst til at stoppe op og holde pause.

rier i nyhedsbrevene, som derved kan give modtagerne et billede af, at der sker noget i Givskud.

Selv om e-mail er mere direkte end hjemmesiden, der er dog stadig mange som ogsåsjældent åbner deres mailboks. Vi har derfor overvejet andre former for kommunikation.

Koordinering af arbejdet mellem foreninger

• Høringssvar i kommunale sager, f.eks. skolestruktur og kollektiv trafik. • Agentuddannelse for ildsjæle i samarbejde med Vejle Kommune.

gerne og Lokalrådet i byen gør, at man har en god fornemmelse af hinanden.

• Pilotby i Vejle Kommunes projekt for Landsbyprogram – en udviklingsplan for Givskud – med deltagelse af alle foreninger og institutioner.

Der har tidligere været holdt et årligt koordineringsmøde for foreninger. Med velfungerende hjemmeside, en fælles kalender og et nyhedsbrevssystem er behovet for disse møder blevet mindsket. Det Illustration fra landsbyprogrammet overvejes dog at genoplive denne tradition.

• Renovering af en gammel kampestenstalestol op til grundlovsmødet d. 5. juni 2011.

Den fælles kalender på hjemmesiden har års- og ugeplan. Der skal gøres en stor

• E nergimesse om energibesparelser – Lokalrådets energigruppe i samarbej-

Et tæt samarbejde mellem skolen, forenin-

40

• R enovering af helleanlæg, med frivillig arbejdskraft i samarbejde med Vejle Kommune.


Vejle Kommune - Givskud eninger og initiativtagere: • Lokalrådet deltog på initiativ fra og sammen med skolebestyrelsen i et møde med Skoleforvaltningen om planer for skolelukning. • Skolearrangement for 500 tidligere elever med servering fra vandrehjemmet af bl.a. strudsekød fra Givskud Zoo´s restaurent. • Arbejder med trafik, færdsel og cykelstier.

Hvad skal der ske på torvet i Givskud? de med Grønt Forum i Vejle, EnergiMidt og det lokale erhvervsliv. • Stisystem med skiltning, i samarbejde med Vejle Kommune. • Arbejdet med en idé om et hærvejsmuseum, der dog indtil videre er skrinlagt.

Initiativer undervejs: • Opsætning af kunstværker i rundkørsel kan være med til at markedsføre Givskud med dens kendetegn – må-

forsamlingshus med motiver fra lokalområdet: Forsamlingshus, kirken, Givskud Zoo, Hærvejen og lystanlægget . • Fælles kalender på www.givskud.dk. • Nyhedsbreve om aktiviteter i sognet.

• Lokalt kunstforum med 16 lokale kunstnere med kommunalt støttede udstillinger og aktiviteter. Mindre butik for brugskunst forventes åbnet i turistsæsonnen i 2011.

• Rulleskøjtebane og multibane er etableret med støtte fra fonde og Kommunen til brug for Givskuds borgere, børnehave, SFO, Skolen, vandrehjem og gæster til Givskud Zoo.

• Udsmykning af gavlen på det lokale

Lokalrådets samarbejde med andre for41

ske skulpturer af vilde dyr.

Velkomstmappe

Lokalrådet har påtaget sig at byde tilflyttere velkomne med en Velkomstmappe: • Historie om Givskud. • Liste over byens mange aktiviteter. • Liste over service for husejere (skorstensfejer, læger, vandværk m.v). • Fribilletter og gratis medlemskab til aktiviteter i byen • Lokalrådets Årsberetning og regnskab


Hedensted kommune

Hedensted Byråd - politikere Økonomiudvalg

Administration - embedsmænd Årligt stormøde

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Landdistriktskoordinator/LAG

Lokalrådsformænd

Det Fælles Landdistriktsråd

Hedensted kommune

© Kort & Matrikelstyrelsen Målforhold 1:131688

42

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Areal 546 km2, befolkningstæthed 84 indb./km2

Lokalråd

Indbyggertal (2010) 45.969, ca. 66% bor uden for bycentre

Lokalråd

Fakta om Hedensted Kommune

Lokalråd

15/6-2011

Lokalråd

Dato

© Kort & Matrikelstyrelsen


Hedensted Kommune Nærdemokrati og lokalråd www.landdistriktsudvikling.blogspot.com Landdistrikterne hører pr. 1.1.12 under Økonomiudvalget i Byrådet, Hedensted Kommunes Landdistriktspolitik 2009 – er under revision Halvtids landdistriktskoordinator/ halvtids LAG-koordinator. 27 lokalråd i Hedensted Kommune. Det Fælles Landdistriktsråd - organisation for lokalråd, uden politisk repræsentation, afholder årligt fællesmøde. Udviklingsplaner for lokalområder. Kurser for lokalråd. Nært samarbejde mellem LAG Hedensted, Det Fælles Landdistriktsråd og Hedensted Udviklingsråd. Drifttilskud 1000 kr årligt til hvert lokalråd

Kilder Rundbordssamtale hos Per Rosendal formand for Snaptun Lokalråd den 26. marts 2011, samt materiale fra Det Fælles Landdistriktsråds hjemmeside, Snaptuns hjemmeside og Hedensted Kommunes hjemmeside. I samtalen deltog Johnny B. Sørensen næstformand i Hedensted Byråds udvalg for Borger, Sundhed og Kultur; Susanne Ernst landdistriktskoordinator, Per Rosendal formand for Snaptun Lokalråd samt Mogens Knudsen konsulent fra EnviroConsult, Århus.

Det politiske niveau

Landdistriktskoordinatoren vurderer, at der er sket et holdningsskift i forhold til nærdemokrati hos mange byrådspolitikere. Der er i dag en langt større tiltro til, at lokalrådene kan være seriøse samarbejdspartnere.

I 2006-07 lagde Byrådet i den nye Hedensted Kommune en strategi for udvikling af landdistriktet. Strategien bygger på den nye kommunes vision for nærdemokrati:

Landdistriktskoordinatoren vurderer, at denne holdningsændring i stor udstrækning skyldes, at såvel politikerne som embedsmændene oplever, at inddragelse af lokalrådene i beslutninger ofte giver nemmere og bedre løsninger, samt færre konflikter mellem borgerne og Kommunen.

Kommunens udvikling skal bygge på de særlige muligheder de enkelte lokalsamfund har. I den nye Hedensted Kommune skal borgerne være tæt på demokratiet, fritidslivet og den kommunale service.

Strategien blev udmøntet i følgende tiltag: • Etablering af Lokalråd i Hedensted Kommunes landsbyer. I 2011 er der oprettet 27 lokalråd. Flere af disse dækker mere end én landsby. • Det Fælles Landdistriktsråd, et fælles organ for lokalrådene (udelukkende bestående af repræsentanter fra lokalrådene og ingen repræsentanter fra Byrådet eller administrationen).

Næstformand for Borger, Sundhed og Kulturudvalget, Johnny B. Sørensen udtaler: Selv om der mangler penge i kommunen kan der godt stadig væk arbejdes sammen mellem kommunen og lokalrådene om mange ting. Der sidder mange dygtige medarbejdere i kommunen med megen teknisk og administrativ viden, som lokalrådene kan bruge.

• Ansættelse af en halvtids landdistriktskoordinator som samtidig er halvtids LAG-koordinator. • Formulering af lokale udviklingsplaner for lokalområder og landsbyer. Efter den 1. januar 2012 hører landdistriktsudviklingen under Økonomiudvalget.

Ligeledes er der mange gode ideer rundt 43

om i lokalrådene. Ved at samarbejde kan der ofte komme nogle fornuftige projekter på banen, som man måske ikke lige havde tænkt på. Vi oplever, at Hedensted Byråd værdsætter det, der foregår rundt om i lokalrådene. På årsmøderne for lokalrådene er der pæn opbakning fra politikerne.

Beslutningskompetencen hos Byrådet

Lokalrådene er ikke nye sogneråd. Alle beslutninger, der har med kommunale dispositioner og økonomi at gøre, træffes af Byrådet. Lokalrådene bliver hørt, men de har ingen beslutningskompetence. Byrådet vil gerne høre hvad lokalrådene arbejder med. Selv om der ikke er nogen direkte beslutningskompetence i lokalrådene, oplever lokalrådene nok, at de med deres ideer kanpåvirke de politiske beslutninger. Byrådet skal varetage helheden i Kommunen, så det ikke bliver de særligt stærke lokalråd, der får flest midler tildelt bare fordi de er bedst til at formulere sig.

Administrativt niveau Landdistriktskoordinatoren

Hedensted Kommune ansatte ved opstart af nærdemokratiarbejdet i 2006 en halvtids landdistriktskoordinator. Landdistriktskoordinatoren er samtidig halvtids LAG-koordinator.


Hedensted Kommune terer, at et lokalråd ikke kører ret godt og ikke har en rimelig opbakning.

se. Dette er med til at sikre, at lokalrådene får givet kommentarer til kommunen om de sager, der vedkommer dem.

Landdistriktskoordinator Susanne Ernst opfatter sig som en service, der er stillet til rådighed for politikere, de kommunale embedsmændene og lokalrådene. Landdistriktskoordinatoren er den blæksprutte, der skal medvirke til at skabe overblik.

Landdistriktskoordinatoren kan yde udviklingsrådgivning for lokalrådets bestyrelse. Den personlige kontakt mellem lokalrådene og landdistriktskoordinatoren ude i lokalsamfundene er væsentlig for at få opbygget et godt kendskab og gensi-

Landdistriktskoordinatoren kan give hjælp til fundraising og til at arrangere kurser for lokalrådene. Landdistriktskoordinatoren kan give kommentarer til ansøgningsudkast og skriver i nogle til-

Nem adgang til det kommunale system

Landdistriktskoordinatoren har en sekretariatsfunktion for Det Fælles Landdistriktsråds bestyrelse. Landdistriktskoordinatoren kan assistere lokalrådene med udarbejdelse af foldere (f.eks. tilflytterfolder), kopiering og kortudskrivning m.v. på rimeligt professionelt niveau.

Landdistriktskoordinatoren fremsender relevante sager og informationer fra det kommunale system eller fra andre parter til lokalrådene, da lokalrådene ikke nødvendigvis er opmærksomme på dis-

Landdistriktskoordinatoren blev f.eks. tilkaldt til en generalforsamling i et lokalråd, hvor formanden var kommet i strid modvind. Lokalrådsformanden bad derfor Landdistriktskoordinatoren om at komme til generalforsamlingen og være den neutrale ordstyrer i debatten. Det lykkedes at få gennemført generalforsamlingen, hvor alle synspunkter blev hørt. Landdistriktskoordinatoren vurderer, at alle gik fra generalforsamlingen med en tilfredshed over afklaring af uenigheden. Selv om de måske ikke blev enige, fik de i hvert tilfælde en bedre forståelse af hinandens synspunkter.

Praktisk hjælp og kommunikation

Lokalrådene kan desuden trække på landdistriktskoordinatoren, når de har brug for assistance til at arrangere møder eller har brug for henvisninger til forskellige kontaktpersoner og netværk.

bagefter kan fungere sammen.

Lokalrådene kan bruge landdistriktskoordinatoren som en indgang til det kommunale system, men de kan også selv henvende sig direkte til Kommunen.

fælde ansøgningen i samarbejde med lokalrådene.

dig tillid. Herved er det nemmere for lokalrådene at trække på Landdistriktskoordinatoren.

Rådgivning til lokalrådene

Fra konflikt til dialog

Landdistriktskoordinatoren kommer årligt ud til 60-80 møder med lokalrådene og får på den måde en god fornemmelse af, hvad der sker i de enkelte lokalråd. Hun tilbyder sin hjælp, hvis hun konsta-

Landdistriktskoordinatoren kan bistå ved konfliktløsning i lokalområder som neutral part og kan lægge vægt på, at alle parter kommer ud af konflikten, så de 44

Det er vigtigt for lokalrådene, at deres henvendelser til Kommunen bliver modtaget positivt, så de kan bevare gejsten i lokalrådsarbejdet. Landdistriktskoordinatoren betragter sig selv som en slags borgernes advokat ind i det kommunale system. Det kan fremme dialogen, så konflikter så vidt muligt undgås. Det er efterhånden sjældent, at der opstår


Hedensted Kommune Samarbejde på Rådhuset om landdistriktsudvikling

konflikter mellem lokalrådene og Forvaltningen. Konflikterne bliver opløst ved, at parterne får indsigt i hinandens synsvinkler. Man undgår at grave sig ned i hver sin grøft.

Kommunens kultur- og erhvervskoordinator og landdistriktskoordinatoren arbejder tæt sammen om en række initiativer.

Landdistriktskoordinatoren kommer til at virke som et filter, der opfanger konflikterne og får dem vendt til dialog.

For ikke at trække for meget på lokalrådenes ressourcer til mødeaktivitet blev der i 2011 med stor succes holdt et møde med tre beslægtede arrangementer i forlængelse af hinanden: Hedensted Erhverv (om netværksdannelse mellem virksomheder), LAG Hedensteds årlige generalforsamling og Det fælles Landdistriktsråds årsmøde. Mange af deltagerne var gengangere ved flere af arrangementerne.

Landdistriktskoordinatoren går af og til ind og giver kommentarer til politikernes dispositioner for landdistrikterne. Landdistriktskoordinatoren oplever, at politikerne viser stor forståelse for landdistriktskoordinatorens måde at gribe tingene an på. Der er skabt tillid mellem Landdistriktskoordinatoren og politikerne.

Herved opnås en god sammenhæng om de emner der har lokalrådenes interesse. Et sådant møde har stor effekt på netværksdannelse mellem lokalrådene.

Landdistriktskoordinatoren har hvert år foretræde for Økonomiudvalget med fremlæggelse af en Handlingsplan for landdistriktskoordinatorens opgaver.

Uformelt samarbejde mellem Forvaltningen, Landdistriktsråd og lokalråd

Der er ingen faste procedurer for høringer hos lokalrådene i kommunale sager. Der er imidlertid ved at opstå en tradition i Forvaltningen for at høre lokalrådene i sager, der har med lokalrådets lokalområde at gøre.

Trafiksikkerhedsplan 2007

Ved udarbejdelse af Trafiksikkerhedsplanen i 2007 blev lokalrådene inddraget

inddraget og fik lejlighed til at give ideer og kommentarer til Kommuneplanforslaget.

ved møder, hvor de fik indflydelse på beskrivelse af de aktuelle problemstillinger i hver deres by. Dette er indgået i beslutningsgrundlaget for Forvaltningens videre arbejde med Trafiksikkerhedsplanen.

Landdistriktskoordinatoren vurderer, at dette fremover vil styrke samarbejdet mellem Forvaltningen og lokalrådene.

Kommuneplan 2009

Landdistriktskoordinatoren blev af Planafdelingen inddraget i offentlighedsfasen ved udarbejdelse af den seneste kommuneplan 2009. Alle lokalråd blev derved

Ved høringer bliver der fra politisk hold lyttet mere til lokalrådenes høringssvar end, hvis svaret kommer fra enkeltpersoner. 45

Lokalrådsniveau Det Fælles Landdistriktsråd

Det Fælles Landdistriktsråd for Hedensted Kommune blev dannet i 2006. Det er bindeled mellem lokalråd, administration og Byråd og fungerer som en overligger for lokalrådene i forhold til det politiske niveau. Alle 27 lokalråd i Hedensted Kommune kan udpege en repræsentant til Det Fæl-


Hedensted Kommune les Landdistriktsråd, som udelukkende består af lokalrådsrepræsentanter. Bestyrelsen vælges på årsmødet for lokalråd. Der er ikke politisk repræsentation i Det Fælles Landdistriktsråd. Der var et stort ønske om, at man kunne snakke frit i Det Fælles Landdistriktsråd og så bagefter gå til politikerne.

Overordnet strategi for Det Fælles Landdistriktsråd • At udarbejde forslag til landdistriktspolitik for Hedensted Kommune • At stå til rådighed med ideer, råd og vejledning for lokalråd, foreninger, organisationer og Kommunen • At varetage fundraising til projekter i lokalområderne

projekt for hele kommunen • Affaldsindsamling i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

• Offentlig transport

Planlagte fremtidige aktiviteter

• Sikre færdiggørelse af Landdistriktspolitik for Hedensted Kommune • Udarbejde handlingsplaner landdistriktspolitikken

Uformel organisering af landdistriktsarbejdet

efter

Johnny B. Sørensen siger: Det var vigtigt for initiativgruppen af by-

• Stiprojekt

• At afholde kurser som lokalrådene kan deltage i

• WEB 2.0 – afholdelse af temaaftener om hjemmesider

Hidtidige aktiviteter

Ud over den årlige generalforsamling holder Det Fælles Landdistriktsråd som minimum 2 årlige møder, hvor lokalrådene kan udbygge netværket til andre lokalområder og orientere hinanden om løbende sager.

• Udarbejdet et sammenhængende sti-

Her har lokalrådene mulighed for at vise deres projekter og fremsætte deres ønsker til politikerne og LAG Hedensted. Herudover inviteres lokalrådene til snak med politikerne efter behov.

• Etablering af Hedensted Kommunes Landdistriktspulje

• Opfølgning på et i 2010 gennemført projekt: Udviklingspiloter for lokalrådsmedlemmer.

• Deltaget i kommunal undersøgelse om trafiksikkerhed for alle landsbyer

Der er et stort og bredt samarbejde mellem Det Fælles Landdistriktsråd og politikerne. Bl.a inviteres alle byrådsmedlemmer til et af de årlige stormøde for lokalrådene.

• Fælles historieprojekter

• At gøre opmærksom på eventuelle problemstillinger i landdistrikterne.

• Deltaget i formulering af Hedensted Kommunes Landdistriktspolitik

kan indkalde til ekstraordinære møder, hvis der kommer akutte sager.

Bestyrelsen er bemyndiget til mellem møderne at varetage løbende sager, men 46

rådspolitikere bag nærdemokratiarbejdet i Hedensted Kommune, at lokalrådene ikke skulle blive en ny administrativ belastning for lokalområderne. Der har derfor ikke været formkrav fra Byrådet ved etablering af et lokalråd. Det er helt op til det enkelte lokalsamfund at finde den organisationsmodel for lokalrådet, der passer til ønsker, behov og de frivillige kræfter i lokalområdet. I nogle lokalsamfund har beboerforeningen eller borgerforeningen eller lignende påtaget sig rollen som lokalråd. Andre steder er lokalrådet valgt på et borgermøde eller er sammensat af foreningsrepræsentanter m.v. De fleste lokalråd vælger at udarbejde vedtægter.


Hedensted Kommune Lokalrådenes demokratiske legitimitet

Uddannelse og rådgivning til lokalrådene

Landdistriktskoordinatoren kommer meget ude i de enkelte lokalråd og fornemmer hurtigt, hvis der ikke er opbakning bag et lokalråds arbejde, og at det måske bare er nogle få mennesker der tegner lokalrådet. Hvis dette er tilfældet taler landdistriktskoordinatoren med lokalrådet om, hvad der kan gøres for at skabe større opbakning bag lokalrådet.

I gennemsnit mødte 25 deltagere op. Deltagerne skulle lave projekter for deres eget lokalområde. Kurset omfattede fundraising, budget, økonomistyring, motivationsteknikker, konflikthåndtering, kommunikation, profilering af landsbyen, pressekontakt og udformning af ansøgning til konkrete projekter.

I 2010 gennemførte Det Fælles Landdistriktsråd et kursus for Udviklingspiloter fra lokalrådene i Hedensted Kommune. Der var 4 kursusaftener med repræsentanter fra et stort antal af lokalrådene.

For at lokalrådet skal have demokratisk legitimitet, skal der være en rimelig repræsentation af de forskellige holdninger i lokalsamfundet.

De meget løse rammer for lokalrådene fungerer godt i dag. Der har ikke været åbenlyse problemer med små grupperinger af folk i lokalsamfundene, der plejer særinteresser uden at have byens opbakning. Så længe det går godt, er der ikke ønske i Byrådet om at pålægge lokalrådene mere formelle rammer.

Landdistrikts-/LAG-koordinatoren holder sammen med Kultur- og Erhvervskoordinatoren netværksmøder på Hedensted Rådhus for lokalrådene, hvor de kan få hjælp til udvikling af projekter, fundraising, ansøgningsskrivning, eller møde andre lokalråd og udveksle erfaringer.

Udviklingsplaner

Kommunikation

For at styrke samarbejdet mellem Kommunen og lokalsamfundene har Hedensted Kommune tilbudt lokalsamfundene bistand til at få udarbejdet Udviklingsplaner for deres område. Til 2011 var der udarbejdet Lokale Udviklingsplaner for 11 lokalsamfund med assistance fra en ekstern konsulent, der styrede processen med borgerinddragelse i de enkelte lokalsamfund.

at få realiseret de enkelte ideer, herunder ikke mindst at skaffe finansiering hertil.

Udviklingsplanerne er forskellige fra by til by, afhængigt af borgenes prioritering af indsatsområder. Temaer der er nævnt i udviklingsplanerne er trafik, miljø, kultur- og foreningsliv, institutioner, erhverv, natur, turisme, boliger og ældrepolitik. Udviklingsplanerne er på idéniveau, og der forestår et stort arbejde med

Udviklingsplanerne fungerer som et redskab for Lokalrådet i dialogen med den kommunale forvaltning og indgår i kommunens videre planlægningsarbejde. 47

På www.landdistriktsudvikling.blogspot. com kan alle aktiviteter omkring lokalrådsarbejde i Hedensted Kommune følges og kommentares.

Økonomi

Kommunen har nogle mindre puljer med støtte til lokalsamfund. For at få del i disse midler samt et beskedent driftstilskud på 1000 kr årligt skal en landsby have et godkendt lokalråd.


Hedensted Kommune - Snaptun Lokalråd

Snaptun Lokalråd

Kilder Denne beskrivelse bygger på en rundbordssamtale hos Per Rosendal formand for Snaptun Lokalråd den 26. marts 2011, samt materiale fra Det Fælles Landdistriktsråds hjemmeside, Snaptuns hjemmeside og Hedensted Kommunes hjemmeside.

Vesterhoved

Fo Snaptun Færgegaard Sommerhusområde Kiosk Havn

Ældreboliger Kirke Havn

Erhverv Badestrand

Sahara

Petanquebane Tennisbaner

Odden

I samtalen deltog Johnny B. Sørensen næstformand i Hedensted Byråds udvalg for Borger, Sundhed og Kultur, Susanne Ernst landdistriktskoordinator, Per Rosendal formand for Snaptun Lokalråd samt Mogens Knudsen konsulent fra EnviroConsult, Århus.

Fakta om Snaptun Lokalråd

Frugtplantage

www.snaptun.dk Aktivt lokalråd siden 2006 - vælges på årlig generalforsamling

Tønballe Naturcenter

Medlemmer af lokalrådet kan være fra partier, foreninger, organisationer, virksomheder, institutioner, kirke og skole med virke i Snaptun

el Kortet viser Snaptun og nogle af byens forskellige funktioner

Lokalrådets formand er medlem af Det Fælles Landdistriktsråd Lokalrådets kasserer er med i bestyrelsen for LAG Hedensted

Fakta om Snaptun Indbyggertal (2010) 400 15 km fra Horsens og 20-25 km fra motorvej E 45 Udstykningsområder for såvel bolig som erhverv To sommerhusområder med mange turister

Omgivet af oplevelsesrig natur – skov og strand

Helhedsplan for Snaptun udarbejdet af Snaptun Lokalråd

Skole og børnehave i nabolandsbyen Glud 3 km væk

Udviklingsplan fælles for Snaptun, Glud og Hjarnø

Dagligvarebutik i Glud 3 km væk

Kontakt med pressen

Færgeforbindelser til Endelave, Hjarnø og Alrø (om sommeren)

Driftstilskud fra kommunen på 1.000 kr. årligt.

48

Etablering af Snaptun Lokalråd

Per Rosendal har været formand for lokalrådets siden etablering i 2006. Op til kommunesammenlægningen i 2007 ønskede kommunen at oprette lokalråd i lokalsamfundene i Hedensted Kommune. En gruppe på 14 personer i Snaptun tog i 2006 initiativ til at danne Snaptun Lokalråd. Initiativgruppen blev assisteret af en nyansat landdistriktskoordinator for Hedensted Kommune. Landdistriktskoordinatoren arrangerede et drømmeværksted i Snaptun, hvor borgerne fremsatte ideer og ønsker, og der blev orienteret om, hvilke funktioner Lokalrådet kunne få. Senere på året blev der afholdt stiftende generalforsamling, hvor 60 beboere ud af byens ca. 400 mødte frem. Der blev valgt en bestyrelse på 7 personer.


Hedensted Kommune - Snaptun Lokalråd Helhedsplan for Snaptun

Lokalrådets formål er at være initiativtagende, formidlende og rådgivende i spørgsmål af betydning for området og dets beboere.

Lokalrådet udarbejdede på eget initiativ i 2007 en Helhedsplan for Snaptun og omegn. Helhedsplanen tages op en gang om året og bruges som styringsredskab for Lokalrådet, dels i den interne diskussion i Snaptun og dels i dialog med Kommunen om byens udvikling.

Aktiviteter i Lokalrådet

Lokalrådet har siden 2006 haft månedlige møder. Der er skrevet referat fra alle møderne, som er tilgængelige på Snaptuns hjemmeside helt tilbage til midten af 2006.

Fælles udviklingsplan

I 2008 fik lokalrådene for landsbyerne Snaptun og Glud samt den nærliggende ø Hjarnø midler fra Hedensted Kommunes Temaudvalg til at udarbejde en udviklingsplan for hele området.

Lokalrådet er i løbende dialog med Hedensted Kommune, dels via Landdistriktskoordinatoren og dels direkte til det relevante tekniske personale, om udviklingsperspektiver i Snaptun og om konkrete sager, primært af fysisk karakter. Der er desuden et Info-skab på havnen, sponsoreret af en lokal tømrer, hvor nyhedsbreve m.v. sættes op. Således kan folk, der ikke bruger Internet, følge med i, hvad der foregår i Snaptun Lokalråd. Lokalrådet har udarbejdet en pjece med forslag til 30 minutters gåtur i Snaptun, samt en velkomstfolder for tilflyttere. Lokalrådet ønsker at afholde sociale aktiviteter og fejrede i 2010 Sct. Hansfest for første gang. Der har været holdt fastelavnsfest med deltagelse af ca. halvdelen af byens borgere. Der afholdes årligt en Ren Snaptundag i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Man mødes på hav-

Der blev tilknyttet et eksternt konsulentfirma til at assistere med udarbejdelsen. Der blev afholdt 2 borgermøder på Snaptun Færgegård, hvor man prioriterede, hvilke forslag, der skulle arbejdes med først.

Dialog med politikerne og administrationen

nen og deler sig op i hold, der samler affald op på stranden og vejene. Den lokale bistro danner ramme om en afsluttende festlighed.

Lokalrådsformanden har oplevet stor samarbejdsvilje og imødekommenhed fra den kommunale forvaltning overfor Snaptun Lokalråds projektideer og initiativer.

Enkeltpersoner og gruppers særinteresser kan være en belastning for arbejdet i Lokalrådet, fordi man er så tæt på hinanden i lokalsamfundet. Formanden for Lokalrådet vurderer, at det kan være svært at gøre alle tilfredse og nogle spørgsmål derfor må overlades til kommunen.

Beslutningskompetencen omkring kommunale projekter ude i lokalsamfundene ligger hos Byrådet, men formanden for Snaptun Lokalråd Per Rosendal vurderer, at Lokalrådets udtalelse i en sag ofte har betydning for embedsmændene og Byrådets afgørelser. 49

Kommunens planafdeling deltog i arbejdet, og Udviklingsplanen vil indgå i det fremtidige kommunale planlægningsarbejde. Den fælles udviklingsplan supplerer Snaptuns egen Helhedsplan. Udviklingsplanen er en del af Hedensted Kommunes ønske om at få udarbejdet udviklingsplaner for alle lokalområder i kommunen.

Dialog med politikkere

Snaptun Lokalråd indkaldte i 2010 det nye Byråd til et møde om ønsker til udvikling i Snaptun, Glud og Hjarnø. Mø-


Hedensted Kommune - Snaptun Lokalråd Hundelufteskov

det blev holdt på Snaptun Færgegård med deltagelse af 17 ud af 27 byrådspolitikere samt repræsentanter fra nabolokalrådene Snaptun, Glud og Hjarnø. Mødet var med til at skabe en større gensidig forståelse mellem byrådet og lokalrådet.

En beboer henvendte sig til Lokalrådet med ønske om at få etableret en hundelufteskov. Lokalrådet opfordrede forslagsstilleren til at indsamle underskrifter blandt borgerne. Tre dage efter modtog Lokalrådet 38 underskrifter. Lokalrådet har videresendt det til Naturcenteret Tønballegård, som kan realisere projektet.

Byvandring med forvaltningen

For at få etableret en dialog med teknisk forvaltning inviterede Lokalrådet embedsmændene til en byvandring, så de kunne præsenteres for de udfordringer, Lokalrådet ser i Snaptun. Det har været medvirkende til, at der nu er større smidighed og åbenhed i forvaltningen overfor de sager Lokalrådet kommer med. Per Rosendal: Det er vigtigt, at Lokalrådet henvender sig til embedsmændene på en ordentlig måde, så embedsmændene oplever, at de bliver respekteret for deres arbejde.

Eksempler på Lokalrådets arbejde

Lokalrådet har haft samarbejde om mindre sager med PostDanmark om postnummer, og politiets Lokalråd i Juelsminde. Snaptun Lokalråd er løbende i kontakt med det statslige naturcenter Tønballegård 1 km syd for Snaptun, med turistchefen for Hedensted Kommune, og Hedensted Erhvervsråd om initiativer i forhold til Snaptun og omegn.

Samarbejde om kyststi

Turistchefen i kommunen henvendte sig til Snaptun Lokalråd i forbindelse med etablering af en kyststi fra Snaptun til Juelsminde.

Slæbested

fra borgere med ønsker om aktiviteter i byen. For at få så mange som muligt til at være aktive i byen, prøver Lokalrådet så vidt som muligt at få folk sat i gang med selv at gennemføre deres ideer. Lokalrådet hjælpe borgerne på vej med henvisning til kontaktpersoner i kommunen.

Der har været en længere debat om et slæbested for både, hvor bl.a. Kystinspektoratet blev indblandet. Lokalrådet tog sig af sagen og organiserede møder med de forskellige interessegrupper, lodsejere og andelshavere i lystbådehavnen, men måtte lade sagen falde p.g.a. manglende opbakning fra interessenterne.

Cykelstiprojekt

Langtidsparkering

Lokalrådet var involveret i udarbejdelse af forslag til cykelstiprojekt med inddragelse af studerende fra VIA University College (tidl. Ingeniøruddannelsen i Horsens) og assistance fra Kommunen. Projektforslaget er nu sendt til kommunen.

Der var ønske om en langtidsparkeringsplads på havnen. Lokalrådet gik til kommunen og fik de nødvendige tilladelser og projektmaterialer. Borgerne bidrog med manuel arbejdskraft og en lokal entreprenør stillede gratis maskiner til rådighed. Langtidsparkering er nu en realitet på havnen.

Lokalrådet får af og til henvendelser 50

En række lodsejere skulle inddrages i processen, og ved at henvendelsen til lodsejerne kom gennem Lokalrådet, forløb sagsgangen nemmere. Lokalrådet kender områdets lodsejere og har derved en bedre fornemmelse for, hvordan tingene skal gribes an lokalt. Lokalrådet tog initiativ til et møde på Færgegården i Snaptun og efterfølgende har der været dialog med de berørte lodsejerne. Efter drøftelse med Lokalrådet henvendte Hedensted Kommune sig til lodsejerne. Ved etablering af stien har der været inddraget en ekstern konsulent, som også trak på Lokalrådet med hensyn til opsætning af informationsmateriale langs stien.


Hedensted Kommune - Snaptun Lokalråd Lokalrådet sørger desuden forløbende at orientere pressen gennem udsendelse af pressemeddelelser og ved at invitere den skrevne presse, radio og TV, hvis der er nogle større sager. Lokalrådet husstandsomdeler Sommerhilsen og Julehilsen om afholdte og fremtidige aktiviteter i Lokalrådet. Desuden udgives et nyhedsbrev på hjemmesiden. Der er mulighed for at melde sig til en nyhedsmailgruppe, så man automatisk får nyhedsbrevene tilsendt.

Sager som Lokalrådet tager op præsenteres på hjemmesiden og på den årlige generalforsamling.

jekt, som kan slå Lokalrådets navn fast i Snaptun.

Lokalrådet har overvejet at indføre en procedure for høring om lokale projekter blandt borgerne via hjemmesiden, men det giver et problem med de mange ældre mennesker, der ikke bruger internet. Som alternativ overvejes at afholde et borgermøde, så alle har mulighed for at få informationer og blive hørt.

Der er behov for synlige resultater, for at Lokalrådet kan fastholde sin troværdighed. Mange af de projekter Lokalrådet er med i, ved forhandling med kommunen og andre myndigheder (Post Danmark, politiet m.fl.), ses ikke så tydeligt, selv om det er af afgørende betydning, at der i projekterne tages særlige hensyn til lokalområdets særkende. De fleste projekter har et længere perspektiv.

Behov for synlige resultater

Kommunikation

Per Rosendal, vurderer, at der er behov for at få gennemført et større pro-

Lokalrådet driver www.snaptun.dk, som orienterer om alle lokalrådets aktivitete. 51

Lokalrådets økonomi

Hedensted Kommune udbetaler 1.000 kr. årligt til Snaptun Lokalråd og samtidigt kan Landdistriktskoordinatoren assistere med trykning af materialer, kortbilag ol. Herudover har Lokalrådet indtægt fra reklamer på hjemmesiden fra det lokale erhvervsliv og fra sociale arrangementer. Erhvervsvirksomheder udlåner maskiner, udstyr og lokaler til de forskellige aktiviteter, som Lokalrådet gennemfører.


Vejen Kommune

Vejen Byråd - politikere Økonomiudvalg

Udvikling og Erhverv

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Årligt fællesmøde og dialogmøde

Lokalråd

Stab

Lokalråd

Administration - embedsmænd

Lokalråd Kaffemøde hvert kvartal Lokalråd

Borgmester

Formand

Fællesråd for Landsbysamfund

52

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Areal (2011) 814,4 km2, befolkningstæthed 52 indb/km2

Lokalråd

Indbyggertal (1. januar 2011) 42.703, ca. 50 % bor uden for centerbyer

Lokalråd

Signaturforklaring

Fakta om Vejen Kommune

1:249201 10/8-2011

Lokalråd

Lokalråd

© Kort & Matrikelstyrelsen

Lokalråd

Målforhold Dato

Lokalråd

© Kort & Matrikelstyrelsen


Vejen Kommune Nærdemokrati og lokalråd http://www.vejenkom.dk/Topmenu/ ForBorgere/Landdistrikter.aspx Landdistrikterne hører under Økonomiudvalget i Byrådet Landdistriktsarbejdet varetages i den kommunale administration af afdeling for Udvikling og Erhverv. Temaplan for landdistrikter Vejen Kommune 2008 med bl.a. rammerne for arbejdet med lokalråd (skal revideres 2012)

Det politiske niveau

Kilder Denne beskrivelse bygger på en rundbordsamtale på Vejen Rådhus 12. Maj 2011 med deltagelse af Simon Simonsen landdistriktskoordinator afdeling for Udvikling og Erhverv, Vejen Kommune, Jens Chr. Andersen formand for Lintrup Hjerting Borgerforening og formand for Fællesrådet for landsbysamfund, samt Mogens Knudsen konsulent fra EnviroConsult, Århus. Endvidere materiale fra hjemmesider for Vejen Kommune, Fællesrådet og Lintrup Hjerting Borgerforening, samt Temaplan for landdistrikterne, Vejen Kommune 2008.

Arbejdet med Landdistrikterne hører under Byrådets Økonomiudvalg. I forbindelse med kommunesammenlægningen var der fra politisk side stor opmærksomhed på, at lokalsamfundene ikke skulle blive glemt i den ny storkommune. Byrådet fik derfor udarbejdet en Temaplan for udvikling i landdistrikterne. Byrådet ønskede i den forbindelse borgernes bud på, hvordan der kan arbejdes med landdistrikterne fra kommunens side, så det kunne indgå i planen.

21 lokalråd Fællesråd for landsbysamfund i Vejen Kommune uden deltagelse af byrådspolitikere - etableret af lokalsamfundene To møder årligt i Fællesrådet for repræsentanter fra landsbysamfundene med sekretariatsbistand fra kommunen

Historik 2006 Initiativ til dannelse af Fællesråd for landsbysamfund og lokalråd 2007 Etablering af Fællesråd for landsbysamfund

Et årligt fællesmøde mellem Fællesrådet, politikere og embedsmænd

2007 Borgerdebat om -08 striktsudvikling

Udviklingsplaner for de enkelte landsbysamfund og deres opland

2007 Etablering af lokalråd ell. lign. -10 organisation i lokalsamfundene knyttet til Fællesrådet

Videopræsentioner af landsbysamfundene

2008 Vejen Byråds Temaplan for Landdistrikter

Et årligt dialogmøde mellem politikere/embedsmændene og repræsentanter fra lokalrådene (siden 2010) en halv time per lokalråd

2008 Første årlige fællesmøde mellem Fællesrådets repræsentantskab, politikere og embedsmænd

Uformelle kaffemøder mellem borgmesteren og formanden for Fællesrådet for landsbysamfund Driftstilskud til hvert lokalråd: 10.000 kr årligt + beløb per borger i området, max. 35.000 kr

Borgerinddragelsen skete ved debat på kommunens hjemmeside, spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne, et borgermøde på Askov Højskole samt dialog mellem kommunen og Fællesrådet for landsbysamfund i Vejen Kommune (etableret af landsbysamfundene i 2007)

landdi-

2009 Lokale udviklingsplaner -10 præsentationsvideo for enkelte lokalsamfund

Temaplanen giver rammerne for dialog mellem Byrådet og lokalrådene samt rammer for arbejdet med fem indsatsområder, der berører landdistrikter: Det åbne land, landsbyer, nærmiljø, erhvervsudvikling og turisme. Der er fastlagt rammer for Byrådets evaluering af arbejdet med landdistrikter koblet sammen med dialogen med Fællesrådet for landsbysamfund. Der er desuden et nært samarbejde med LAG-Vejen.

og de

2010 Årlige halv times dialogmøder mellem politikere, embedsmænd og de enkelte lokalråd

53

Byrådet har på forskellig vis understøttet arbejdet i Fællesrådet for landsbysamfund og ved etablering af kommunens 21 lokalråd. Medarbejdere fra afdeling for Udvikling og Erhverv har medvirket til at igangsætte projekter for de enkelte lokalsamfund. Det har omfattet fremstilling af video og udarbejdelse af lokale udviklingsplaner for hver landsbysamfund. Politikerne og embedsmænd deltager i et årligt møde med Fællesrådets repræsentantskab. Næsten alle byrådspolitikere deltager. Fra 2010 er der gennemført dialogmøder mellem de enkelte lokalråd, politikere og embedsmænd. Endelig er Fællesrådets formand med mellemrum til ufor-


Vejen Kommune melle kaffemøder hos borgmesteren om, hvad der rører sig i landområderne.

Simon Simonsen, Vejen Kommune Udvikling og Erhverv: På det årlige møde mellem politikere, embedsmænd og fællesrådets bestyrelse i maj 2011 gav politikerne udtryk for, at de godt kan blive bedre til at indrage borgerne. Nogle var dog betænkelige ved at gå tidligt ud i forhøring om projekter uden først at have gennemført en analyse. Hovedindtrykket fra mødet var dog, at Byrådet gerne vil have dialog med borgerne – det er blot vigtigt at finde en god form. Nogle af de afsluttende bemærkninger på mødet var opfordringer fra politikerne til lokalsamfundene om at invitere politikerne ud til møder. Der var en opfordring til, at lokalsamfundene selv må medvirke til at styrke dialogen med politikerne, hvis de ønsker den.

Administrativt niveau En fast stabsfunktion i kommunens afdeling for Udvikling og Erhverv vareta-

ger landdistriktsarbejdet, i nært samarbejde med Fællesrådet for Landsbysamfund. Der arbejdes bl.a. med at arrangere dialogmøder, at revidere Temaplan for landdistrikter, at fungere som indgang og kontakt til kommunen for lokalråd og Fællesrådet.

at være trimmet, er der i højere grad plads til at eksperimentere. Det ser vi komme lige så stille. Et eksempel så vi i 2010 ved teknikkernes tidlige inddragelse af borgerne i en landsby, der skulle kloakeres. Teknikkerne indkaldte til borgermøde via Lokalrådet og fik derved en opklarende dialog med borgerne, inden man satte projekt i gang. Der var således mulighed for at tage højde for særlige lokale forhold, som man som teknikker udefra ikke umiddelbart ville kunne se.

Flere af administrationens øvrige embedsmænd deltager som dialogpart i såvel møder med de enkelte lokalsamfund, som i møder med Fællesrådet for Landsbysamfund. Der er ingen faste procedurer for høring eller tidlig inddragelse af lokalsamfund i sager der vedrører landsbyer. Simon Simonsen: Administrationen er i stigende grad begyndt at tage ideen om lokalråd til sig. I starten foregik arbejdet med lokalrådene mest på det politiske niveau, men efterhånden siver det ned til embedsmændene.

Jens Chr. Andersen, formand for Fællesrådet for landsbysamfund: Et andet godt eksempel på inddragelse af lokalrådene er administration af den statslige pulje for nedrivning. Den kommunale embedsmand, med ansvar for brug af midler til nedrivning, har henvendt sig til lokalrådene for at få input om, hvor der er behov for nedrivning.

Fra starten af den nye Vejen Kommune om, var der klare meldinger fra det politiske niveau om at sikker drift i kommunen var det vigtigste. Det kan have været medvirkende årsag til, at embedsmændene fra starten har været tilbageholdende med at inddrage lokalrådene. Når der skal være sikker drift, er der en tendens til, at folk holder fast i det kendte og derfor ikke begynder at eksperimentere med nye dialogformer.

Der har været tilbagemeldinger fra en del lokalråd om, at man oplever at have haft en god dialog med kommunen om muligheder for nedrivning.

Nu, hvor kommunens organisation er ved 54

Behov for kultursammensmeltning

Jens Chr. Andersen: Fællesrådet oplever, at der sker fremskridt med inddragelse af lokalrådene, så borgerne i dag bliver hørt på et højere embedsmandsniveau end tidligere. Fællesrådet oplever dog, at der i nogle tilfælde nok godt kunne være fundet bedre løsninger på problemstillinger, hvis kommunen var gået i tættere dialog med lokalrådene. F.eks. tror jeg, at man måske kunne have undgået en skolelukning, hvis man havde lagt det ud til debat blandt borgerne. Fra Fællesrådet har vi indtrykket af, at mange embedsmænd stadig er forbeholdende med borgerinvolvering. Vejen Kommunes sammenlægning med tre mindre kommuner kræver kultursammensmeltning. I de tre mindre kommuner fra før kommunesammenlægningen var der en tradition for at inddrage borgerne, når der blev iværksat projekter. Dette var ikke tilfældet i den gamle Vejen kommune. Sammensmeltning af disse to kulturer til én kultur med inddragelse af lokalrådene tager sin tid.

Lokalrådsniveau Fællesrådet for landsbysamfund

I 2006 blev der fra græsrødderne i lokalsamfundene indkaldt til et møde for eksisterende organisationer i lokalsamfund i hele den kommende Vejen Kommune.


Vejen Kommune Formålet med mødet var at drøfte hvordan de små landsbysamfunds indflydelse kunne sikres. På mødet blev der drøftet muligheder for i den nye storkommune at etablere et fællesråd for landsbysamfund med tilknyttede lokalråd.

kale projekter – følge op på projekter • skabe netværk m.m. gøre opmærksom på eventuelle problemstillinger i landdistrikterne i forhold til offentlige myndigheder – f.eks. infrastruktur, kulturliv, børnepasning, beskæftigel-

Jens Chr. Andersen: I 2007 blev der på græsrodsinitiativ dannet et upolitisk Fællesråd for landsbysamfund i Vejen Kommune. Hvert landsbysamfund kan sende 1-2 repræsentanter til de 2 årlige fællesmøder i Fællesrådets repræsentantskab. Repræsentanterne kan være fra lokalsamfundenes fælles forening, paraplyorganisation, lokalråd eller anden forsamling i lokalsamfundet Der er tilknyttet 21 lokalråd til Fællesrådets repræsentantskab. Fællesrådet er samarbejdspartner for kommunen. Vi er uden partipolitisk tilknytning, og vi tager ikke stilling for eller imod en sag. Vi undgår at gå ind i problemstillinger, der kan tvinge Fællesrådet til at tage parti for ét lokalråd frem for et andet, eksempelvis i spørgsmålet om skolestruktur.

se, miljø m.m.

Læs nærmere om Fællesrådet på hjemmesiden www.vejenland.dk, som dog fra januar 2012 er under renovering.

Uformelt samarbejde mellem kommune og Fællesråd germøder omkring emner, der havde med landdistrikterne at gøre. Politikerne blev inviteret på betingelse af at de accepterede, at det var borgerne, der havde ordet. Politikerne kunne ikke være sikre på, at de fik lov til at sige noget. Politikerne mødte alligevel talstærkt frem.

Formidle råd og vejledning til borgere, lokalråd, organisationer og kommunen i forhold til idéer, udfordringer og muligheder. Støtte engagement og lokal forankring – borgerinddragelse – herunder opret-

Hovedindsatsområder for Fællesrådets arbejde

Skaffe økonomisk råderum til projek-

Uddrag fra Fællesrådets hjemmeside:

ter i landsbyer og landdistrikter – bl.a.

Fællesrådet vil arbejde med at:

striktssekretariat, hvor opgaverne kan være at:

Påvirke den politiske dagsorden i kommune og region med afsæt i landsby-

• øge kendskabet til / hjælpe med an-

borgernes behov, ønsker og krav.

søgninger til diverse EU-midler, fonde, puljer, m.m. – herunder regnskab

Være i samarbejde med kommunen

I forbindelse med det seneste kommunevalg inviterede Fællesrådet politikerne til væl-

I Temaplanen for Landdistrikter 2008 fremgår dog, at politikere, embedsmænd og Fællesråd skal mødes én gang årligt.

telse af lokalråd.

arbejde for nedsættelse af et landdi-

Fællesrådet arbejder for at skabe gode demokratiske rammer for en dialog. Det skal medvirke til, at lokalrådene kan komme til orde og komme tydeligt igennem til politikerne. Byrådet må så tage politisk stilling til en sags afgørelse.

Jens Chr. Andersen: Samarbejdet mellem kommunen og Fællesrådet er meget uformelt. Fællesrådet finder ikke, at der umiddelbart er behov for et mere formaliseret samarbejde.

og afrapportering

omkring udarbejdelse af en landdistriktspolitik for hele storkommunen.

• yde bistand (råd/vejledning) ved lo-

55

Fra Byrådet er der så stor interesse for Fællesrådets arbejde, at vi regner med også at kunne få træffetid hos politikerne, når der er behov for det.

Til kaffe hos borgmesteren

Fællesrådets formand inviterer af og til sig selv til kaffe hos borgmesteren for at vende problemstillinger fælles for landsbyerne. På disse uformelle møder har vi chancen for at få udvekslet oplysninger, som måske er sværere at formidle på de mere formelle møder.


Vejen Kommune De uformelle møder hos borgmesteren kan mange gange være en måde at bane vejen for tanker, der er i Fællesrådets bestyrelse. Vi kan ikke altid gå ud og fortælle, at vi har været inde at ”så frø på rådhuset og håber at de spirer”. Resultatet af de uformelle kaffemøder viser sig måske så til gengæld senere på de årlige fællesmøder og dialogmøderne mellem lokalrådene, politikerne og embedsmændene.

Jens Chr. Andersen: Med Fællesrådet blev der skabt en god kontakt til toppen af kommunen, såvel politisk som administrativ. Hvis lokalrådene skal trænge igennem det administrative system, er det vigtigt, at der er direkte adgang til politikerne. Dette årlige fællesmøde sikrer, at politikerne hører, hvad det er vi gerne vil ude i lokalsamfundene. Ved møderne deltager det

Fællesrådet er opmærksomme på kommunikationen med pressen. Vi skal ikke gå til pressen og anklage politikerne. Vi skal prøve at finde en balance, hvor vi bevarer troværdigheden og tilliden både hos byrådspolitikerne og hos lokalrådene. Hvis vi vipper for meget til den ene side, får vi svært ved at arbejde konstruktiv og dialogskabende.

samlede byråd. Det er også meget vigtigt, at vi har embedsmændene med til fællesmødet. Deres specifikke faglig kompetence er meget nyttig i dialogen på møderne. Møderne giver desuden embedsmændene en bedre forståelse af vores problemer

Det er tydeligt, at politikerne forholder sig mere aktivt til lokalrådenes problemer og markerer sig langt mere, end vi har set tidligere. Noget tyder på, at politikerne har fået øje på mulighederne i at bruge Fællesmødet som et godt dialogforum.

Vores indtryk fra Fællesmødet i maj 2011 er, at politikerne er interesseret i at høre, hvad der sker ude i lokalsamfundene og interesseret i at gå i dialog med borgerne.

Møder for Fællesrådets Repræsentantskab

Fællesrådet for Landsbysamfund holder to gange årligt repræsentantskabsmøder. Lokalrådene kan hver sende 1-2 personer. Der er normalt ikke deltagelse af politikere og embedsmænd med mindre der er et særligt tema, som Fællesrådet ønsker belyst. Det ene af de to årlige møder er den ordinære generalforsamling. Det andet er et inspirations- og erfaringsudvekslingsmøde med indkaldte foredragsholdere og udveksling af ideer mellem lokalrådene.

Årligt fællesmøde mellem politikere/embedsmænd og Fællesrådets bestyrelse

Organisering af Lokalråd

Der har siden 2008 været holdt et årligt fællesmøde mellem politikerne, embedsmænd og Fællesrådets bestyrelse. Møderne er relativt uformelle. Møderne organiseres i samarbejde mellem kommunen og Fællesrådet. Der er ikke en formel dagorden.

Formelt anvendes begrebet Lokalråd i Vejen Kommune som et fælles begreb. Det dækker de organisationer i landsbyerne, som har valgt at tilslutte sig Fællesrådets repræsentantskab og som får midler fra en kommunale pulje for landdistrikterne.

Fællesrådet forbereder 3-4 emner, som fremlægges. Ligeledes fremlægger kommunen en række problemstillinger. Der skrives referat fra møderne, men der tages aldrig beslutninger på - mødet tjener til gensidig orientering.

Begrebet Lokalråd dækker over mange forskellige organisationsformer. Mange steder er det f.eks. de eksisterende borgerforeninger, og i et enkelt tilfælde idrætsforeningen, der udgør Lokalrådet. 56


Vejen Kommune forsøg med at lade lokalrådene enkeltvis fremlægge deres helt lokale problemstillinger for politikerne og embedsmændene. Mødet for det enkelte lokalråd tog udgangspunkt i den lokale udviklingsplan, som 20 lokalsamfund hver især har fået udarbejdet i 2009-10. Erfaringerne fra møderne er positive. Der er nu aftalt et årligt møde mellem hvert enkelt lokalråd og politikerne/embedsmændene. Et lokalråd får en halv time til at fremlægge sine problemstillinger.

I enkelte tilfælde er der direkte valg ifm. kommunevalget. Fællesrådet arbejder for, at der skal være et lokalråd i hvert sogn, som skal dække hele sognets interesser. I nogle få tilfælde dækker et lokalråd et helt skoledistrikt. Bortset fra krav om vedtægter, er der ingen krav fra kommunen til lokalrådenes organisering og arbejdsområder. Jens Chr. Andersen: Vi møder ofte borgere, som har vanskelig ved at forstå denne meget uformelle arbejdsform – det er svært at tage imod denne selvforvaltning uden rammer. Der er ikke fastlagte regler fra kommunen; vi må selv skabe dem.

Genoplivning af Lokalråd

Da Fællesrådet i 2010 foreslog dialogmøderne, var en del politikere noget betænkelige og kunne måske ikke se ideen i møderne. Erfaringerne fra den første runde dialogmøder har været gode og mange politikere har overfor Fællesrådet udtrykt, at de finder initiativet til dialogmøderne meget positivt.

Hvis Fællesrådets bestyrelse bliver opmærksom på, at et lokalområde er inaktivt, tager vi kontakt til Lokalrådet. Fællesrådet vil anmode det pågældende lokalråd om at give en dato for et bestyrelsesmøde, hvor Fællesrådets bestyrelse kan deltage. Her vil vi så drøfte, hvordan situationen er p.t. samt om Fællesrådet evt. kan assistere Lokalrådet på en eller anden måde.

Erfaringerne fra forsøget i 2010 var, at tidsrammen på en halv time er passende, når man forbereder sig ordentligt. Man kunne nå omkring de væsentligste emner. Der blev skrevet referat fra møderne. Alle politikerne deltog i flere dialoggrupper, og borgmesteren og viceborgmesteren var i hver sin gruppe. Der deltog embedsmænd fra Natur og Miljø, og fra Vej og Park, da det er der de fleste sager relaterer sig til. Desuden var der embedsmænd fra Udvikling og Erhverv.

Jens Chr. Andersen: Fællesrådets bestyrelse vil fremover være opsøgende overfor Lokalråd, der er gået i stå.

Denne ekstraordinære indsats har ikke været praktiseret, men vi har erkendt, at det er nødvendigt, hvis ikke de svagtkørende

Dialogmøder med de enkelte lokalråd

lokalråd helt skal uddø. Vi må erkende, at nogle lokalråd finder, at det er svært at få et resultat af deres arbejde. Nogle af dem oplever, at de ikke har fået den opbakning fra kommunen, som de havde håbet på. Når f.eks. skolen i et lokalsamfund bliver lukket, kan det være svært for et lokalråd at få energi til at komme videre.

Der er fra lokalrådene fremkommet ønske om en tættere dialog med politikerne/embedsmændene om det enkelte lokalsamfunds særlige problemstillinger. Simon Simonsen: I 2010 gennemførte Vejen Kommune et 57

Alle Byrådets medlemmer incl. borgmesteren bruger således årligt i alt 2 aftener á 3 timer på dialogmøderne.


Vejen Kommune Resultatet af denne første runde af dialogmøder har bl.a. været, at nogle lokalsamfund har fået hjælp fra kommunens planafdeling til at lave tegninger af de projekter man ønskede lokalt. Der er også blevet lavet en liste over en lang række ønsker fra lokalsamfundene til almindelige driftsopgaver. Listen bliver nu brugt i afdelingen ved deres prioritering af opgaver.

synliggoerelse/20-udviklingsplaner-forlanddistrikterne-i-vejen-kommune/

være gode til at holde hinanden op på beslutninger, og de kan bruges ved projektansøgninger.

Udviklingsplanerne er værktøj i dialogen mellem politikerne og embedsmændene på den ene side, og lokalrådene på den anden side. Udviklingsplanerne kan

Simon Simonsen: Kommunen ville understøtte lokalrådenes ved udarbejdelse af en lokal udviklings-

plan. Der blev lagt vægt på, at lokalsamfundene skulle finde deres identitet, deres kerneværdier og deres visioner. Som opstart til processen skulle borgerne lave en drejebog til en video om deres egen landsby. Herefter gik lokalrådene i gang med at lave hver deres udviklingsplan og videofilm. Jens Chr. Andersen: Lokalrådene har været den drivende kraft i arbejdet med udviklingsplaner. F.eks. havde vi i landsbyen Lintrup flere møder, hvor vi samlede input til en udviklingsplan for Lintrup.

Der arbejdes på at få mere formaliserede rammer omkring dialogmøderne, så begge parter kan være godt forberedt. Herved bliver møderne mere effektive uden alt for megen ”snik snak”. Både politikere, embedsmænd og borgere skal lære at bruge og udvikle disse dialogmøder.

En gruppe Lintrupborgere har kogt ideer og ønsker sammen. Man holdt så halvanden times møde med en konsulent, som kommunen havde stillet til rådighed og overgav byens ønsker til viderebearbejdning ved konsulenten.

Fællesrådet har foreslået, at lokalrådene senest 14 dage før dialogmødet indsender spørgsmål til kommunen. Herved er der mulighed for at få de relevante embedsmænd med til møderne.

Resultatet blev en 7 siders plan: Lintrup – det ideelle hjørne 2010-2020, September 2010 med beskrivelse af historiske og aktuelle forhold samt visioner, strategi og Handlingsplan.

Udviklingsplaner og video – et værktøj for lokalrådene

I samarbejde mellem Fællesrådet og kommunen blev alle lokalråd i 2009 tilbudt assistance til at udarbejde en lokal udviklingsplan og en markedsføringsvideo.

Økonomi for lokalrådene og Fællesrådet

20 lokalsamfund fik lavet udviklingsplan og 21 fik lavet video. Udviklingsplanerne kan ses på http://www.lag-vejen.dk/ projekter/projekt-udviklingsplaner-og-

I samarbejde mellem Fællesrådet og kommunens Udviklingsafdeling er der fastlagt en model for fordeling af midlerne til lokalrådenes drift.

Allerede fra starten i 2007 ønskede byrådet at bakke op om Fællesrådets arbejde med en pulje på 500.000 kr. årligt.

58


Vejen Kommune For at få driftstilskud fra kommunen skal Lokalrådet repræsentere befolkningens meninger, og der skal være et vist minimum af vedtægter. Kommunen skal ikke godkende vedtægterne.

råds hjemmeside er, at det er lokalrådenes eget ansvar. Der er dog mulighed for at få vejledning fra Fællesrådet herom. Desuden kan man bruge nogle af de midler kommunen stiller til rådighed for lokalrådene til at købe sig til hjemmesideekspertice.

Én gang årligt skal lokalrådene indsende en afrapportering til kommunen over, hvad man har brugt pengene til. Ikke et egentlig regnskab, men blot angivelse af hvilke aktiviteter pengene er gået til. Fra 2011 er det kommunale tilskud 10.000 kr. pr. lokalråd + et beløb pr. indbygger. Der er dog et loft på 35.000 kr. pr. lokalråd uanset, hvor mange indbyggere der er i sognet.

Jens Chr. Andersen: Fællesrådet ville egentlig gerne have haft en hjemmeside kørende inde under kommunens hjemmeside, med en afgrænset adgang for Fællesrådet og lokalrådene til at opdatere på deres egne sider, men i 2007 var der hos de kommunale embedsmænd ikke interesse for ideen.

Der er et fast beløb på 35.000 kr. til to af centerbyerne med lokalråd. Til Fællesrådets drift er der en årlig bevilling på 40.000 kr.

Simon Simonsen: Der har tidligere været drøftelser om at indføre en fælles hjemmesideportal for kommunen, Fællesrådet og lokalrådene.

Kommunikation – hjemmeside

Der var drøftelser om at bruge Infoland fra Landdistrikternes Hus, men det var Fællesrådet ikke interesseret i, da man ikke mente man havde ressourcer til, at få det opbygget og drive det fra Fællesrådet.

Kommunen har på den kommunale hjemmeside et menupunkt om landdistrikterne. Herfra er der adgang til mange dokumenter, udviklingsplaner og videofilm om de enkelte lokalsamfund

Desuden var mange af lokalrådene ikke interesseret i at komme ind under den fælles portal Infoland.

Fællesrådet arbejder i 2011 med at oprette en ny forenklet hjemmeside, der skal orientere om, hvad Fællesrådet arbejder med og med links til de enkelte lokalråds hjemmeside.

Nogle landsbyer bruger Infoland og er rigtig glade for det, medens andre får opbygget deres eget system, som de synes i højere grad opfylder deres behov.

Fællesrådets politik for de enkelte lokal59


Vejen Kommune - Lintrup Hjerting

Lintrup Hjerting Borgerforening

Kilder

Etablering af lokalråd

Denne beskrivelse bygger dels på en rundbordssamtale på Vejen Rådhus 12. maj 2011 med deltagelse af Jens Chr. Andersen formand for Lintrup Hjerting Borgerforening og formand for Fællesrådet for landsbysamfund, Simon Simonsen landdistriktskoordinator afdeling for Udvikling og Erhverv, Vejen Kommune, samt Mogens Knudsen konsulent fra EnviroConsult, Århus. Herudover telefoninterview d. 10. aug. 2011 med Jens Chr. Andersen. Hjemmeside for Vejen Kommune, Fællesrådet og Lintrup-Hjerting Borgerforening. Temaplan for landdistrikter, Vejen Kommune 2008

Fakta om Lintrup Hjerting Borgerforening www.lintrup.dk/

© Kort & Matrikelstyrelsen

Varetager lokalrådsrollen for Lintrup og Hjerting

Fakta om Lintrup Hjerting Sogn Indbyggertal 816, 224 i landsbyen Lintrup og knapt 200 i landsbyen Hjerting.

Lintrup Aktivitetscenter, rummer stort set alle byens aktivitetstilbud.

Et bredt udvalg af foreninger og institutioner, samt 10-15 større og mindre håndværks-, service- og entreprenørvirksomheder, og en produktionsvirksomhed med 70 ansatte.

Forsamlingshus.

Børnecenter i Lintrup 0-6 kl, SFO og børnehave.

Paraplyorganisation for alle foreninger Udviklingsplan Video om Lintrup og Hjerting

Lintrup Hjerting kirke og præstegård.

Jens Chr. Andersen formand for Lintrup Hjerting Borgerforening beskriver Borgerforeningens arbejde: I Lintrup Hjerting Sogn har vi valgt at lade Lintrup Hjerting Borgerforenings bestyrelse varetage lokalrådsfunktion. Det er vigtigt, at der er personer i et lokalsamfund, der samler trådene og koordinerer de mange ideer og ønsker der kommer fra borgerne. Alle foreninger, skolen, menighedsrådet og andre, der kunne tænkes at have en mening om lokalrådet, har senest i maj 2011 været inviteret til at drøfte og udvikle Borgerforeningens funktion som Lokalråd. Der var tilfredshed med, at det er borgerforeningens bestyrelse, der varetager lokalrådsfunktion.

© Vejen Kommune Borgerforeningen arbejder for den overordnede udvikling i sognet. De sociale arranDato varetages af de øvrige foreninger. gementer Borgerforeningen tildeler midler fra den kommunale Rådhuspassagen 3 - DK 6600 Vejen - Tlf. 79 96 50 00 pulje til lokale arrangementer.

Tilsluttet Fællesrådet for landsbysamfund for Vejen Kommune Målforhold 1:78.643 Deltager i dialogmøder med politikere og embedsmænd

To turistattraktioner – Safari Zoo og Wellings Landsbymuseum. Højeste antal danske stemmer ved genforeningsafstemningen i 1920.

Internet: www.vejenkom.dk - E-mail: post@vejenkom.dk

60


Vejen Kommune - Lintrup Hjerting Borgerforeningen vælges på den årlige ordinære generalforsamling. Bestyrelsen har op til 7 medlemmer, p.t. 5 medlemmer. Normalt er der fredsvalg, da antal interesserede i bestyrelsesposterne normalt svarer til behov for bestyrelsesmedlemmer. Borgerforeningen består primært af personer, som også sidder i andre bestyrelser i sognet, forsamlingshuset, idrætsforeningen, spejderne og aktivitetscentret. De er i borgerforeningens bestyrelse som privat person og ikke som repræsentant for de organisationer, hvor de ellers sidder i bestyrelse.

te behandler bestyrelsen og igangsætter aktiviteter i samarbejde med relevante parter. Eksempelvis har vi brugt midler til ungdomsklubben, spejderne har fået penge til et bålhus, Borgerforeningen opsætter juletræer ved indkørsel til byen og knallertklubben fik penge til køreveste.

på Vejen Rådhus. Vi havde forberedt os til dialogmødet med kommunen, bl.a. omkring kollektiv transport, stier og veje. Fra borgerforeningen deltog hele bestyrelsen og fra kommunen var der 3-4 politikere, 2 afdelingschefer og en referent. Der blev skrevet referat, som dog ikke er offentligt tilgængeligt på nettet.

Udbytte af dialogmøde med politikere/embedsmænd

Umiddelbart oplevede vi mødet positivt, men må samtidig sige, at vi nu over et halvt år efter mødet ikke har oplevet, at der er sket noget. Vi får end ikke noget at

Lintrup Hjerting Borgerforening var med til kommunens første runde med dialogmøde for hvert enkelt lokalråd i efteråret 2010

vide fra kommunen om eventuelle overvejelser. Vi oplever, at kommunen svigter på kommunikationssiden. Vi oplever, at der er en vis træghed i den kommunale administration omkring borgerinddragelse. Det er lige som om nogle af embedsmændene af og til ser Borgerforeningen som et problem i stedet for at se på os som en ressource, der kan lette deres arbejde gennem vores lokale kendskab.

Borgerforeningens aktiviteter Gennem de sidste 3-4 år har Borgerforeningen arbejdet med en lang række problemstillinger, dels i dialog med kommunale politikere og embedsmænd, og dels internt i sognet.

Bestyrelsen mødes ca. hver anden måned eller efter behov. Der skrives referat fra møderne, som dog ikke er offentligt tilgængelige.

Lokal udviklingplan

Bestyrelsen lægger i efteråret 2011 op til en vedtægtsændring, således at alle borgere i sognet kan stemme ved bestyrelsesvalget på generalforsamlingen, uanset om man er medlem af borgerforeningen eller ej.

Borgerforeningen arbejder p.t. primært med at følge op på sager, der fremkom i to lokale udviklingsplaner for henholdsvis Lintrup og Hjerting, som borgerforeningen udarbejdede i samarbejde med Vejen Kommune i 2009-10.

Økonomi

Markedsføring

Borgerforeningen får hvert år 21.000 kr fra Vejen kommune til drift af borgerforeningen og til uddeling til aktiviteter og mindre investeringer i sognet til gavn og glæde for en bred kreds af borgere. I en husstandsomdelt pjece opfordrer Borgerforeningen borgerne til at komme med ideer til, hvad de kommunalt tildelte midler kan bruges til. I 2010 kom der 8 forslag. Det-

Borgerforeningen ønsker at gøre sognet mere kendt. Der har tidligere været afholdt åben landsby-dag med åbent hus i institutioner og på virksomheder. Der er desuden ønske om at uddele velkomstpakker til nytilflyttere. Det er, på trods af mange forsøg, endnu ikke lykkedes at få en fast ordning med en velkomstpakke. Det skyldes bl.a. at 61


Vejen Kommune - Lintrup Hjerting det er svært at holde øje med, hvor der flytter nye ind.

Veje og stier

Der arbejdes meget med spørgsmål om veje, stier og offentlig trafik, for at sikre de svage trafikanters trafiksikkerhed, primært børn og unge.

Nedrivningspulje

Der er en skæmmende bygning i Lintrup. Borgerforeningen har anmodet kommunen om at henvende sig til lodsejeren om evt. nedrivning.

Uplejede offentlige arealer

I forbindelse med kommunesammenlægningen kom der uklarhed om den kommunale plejeforpligtigelse for arealer rundt i den nye kommune. Borgerforeningen har henvendt sig til kommunen om de 17-18 steder i Lintrup Hjerting sogn, hvor der mangler pleje af arealer. Det er nu taget med i en kommunal plejeplan.

langs med Kongeåen, taget initiativ til at få lavet en vandresti fra Kongeåens udspring til udløbet i vadehavet. Teknikkere fra kommunen har overtaget det praktiske planlægningsarbejde, herunder henvendelse til lodsejere.

Erhvervsnetværk

Erhvervstilkørsler

Juletræer

Der har været en gruppe erhvervsdrivende som ønskede et erhvervsnetværk. P.t. er der ikke nogen der brænder nok for ideen, men Borgerforeningen vil gerne tage initiativ til det første møde, hvis det ønskes.

En større virksomheds tilkørselsvej går gennem et boligkvarter. Borgerforeningen arbejder for en omlægning af vejen uden om boligkvarteret.

Opstilling af juletræer med involvering af børnehavebørn.

Kollektiv trafik

Borgerforeningen samler op på ytringer om ønsker til kollektiv trafikbetjening og videresender det til kommunen.

Lintrup torv

Der er en drøm i Lintrup om at lave et bytorv på et forfaldent område midt i byen. Borgerforeningen vil tage det op med kommunen.

Gadebelysning

Borgerforeningen giver besked til kommu-

nen, når der er noget galt med gadebelysningen.

Kommunikation med borgerne Hjemmeside

Borgerforeningen varetager hjemmesiden www.lintrup.dk. Alle foreninger, institutioner, erhverv m.v. kan få lagt materialer ind på hjemmesiden. Foreninger og institutioner opfordres til at lægge deres arrangementer ind på kalenderen. Desuden tilbydes de adgangskoder til hjemmesiden samt teknisk assistance til opdatering. Alligevel er det meget svært at få foreninger m.v. til at lave opdatering af fælleskalenderen. Hjemmesiden bruges bl.a. meget til billeddeling fra arrangementer i sognet.

Information ved fællesspisning

Formidling til byens borgere om Borgerforeningens arbejde med udviklingsplan, dialogmøder med kommunen på forskellig vis. sker bla. ved vores fællesspisning i forsamlingshuset. Vi præsenterer det vi beskæftiger os med og efterspørger emner, som borgerforeningen kan tage sig af.

Lokalhistorisk arkiv

Lokalhistorisk arkiv havde kørt med meget lavt aktivitetsniveau i 7-8 år. For et par år siden meddelte lederen af Lokalhistorisk arkiv, at han ønskede at lukke arkivet. Borgerforeningen ønskede, at Lokalhistorisk arkiv skulle videreføres og indkaldte til et møde for interesserede. Der mødte 30-35 borgere frem og en gruppe på 11-12 borgee kører nu Lokalhistorisk arkiv videre.

Vi har uddelt et skema, hvor folk kunne skrive deres ønsker, og vi har talt med fællesspisningsdeltagerne og fået deres ideer mundtlig, hvor vi så har skrevet det ned.

Vandresti langs Kongeåen

Vi har også modtaget bekymrede udsagn

Borgerforeningen har, overfor kommuner 62


Vejen Kommune - Lintrup Hjerting fra forældre, som er utrygge ved at lade deres børn cykle på de smalle veje med bl.a. brede landbrugsmaskiner. Idrætsforeningen husstandsomdeler to gange årligt et blad, hvori borgerforeningen har nogle sider med om dens aktiviteter. Idrætsforeningen har udtrykt ønske om informationstavler rundt om i byen. Borgerforeningen har kendskab til personer i byen, som tilbudt at hjælpe med praktisk arbejde. Borgerforeningens rolle er at koble disse parter i en gruppe, der sammen kan løse opgaven.

et aktivitetscenter. Spejderne opgav deres hytte, medborgerhuset blev solgt og pengene blev indskudt i en pulje til aktivitetscenteret. Desuden indskød idrætsforeningen kapital. Forsamlingshuset eksisterer stadig.

tetscentret, lige fra idræt til kortspil. Nogle har foreslået, at der som erstatning for forsamlingshuset, laves en tilbygning til Aktivitetscentret med festlokale og anretterkøkken, men det er der meget delte meninger om. Der er en stor velvilje hos borgerne omkring frivillig deltagelse i det praktiske byggearbejde og også med økonomiske bidrag.

Aktivitetscentret har en bestyrelse med en repræsentant fra hver forening. Alle aktiviteter i byen koncentrerer sig om aktivi-

Koordinering af arbejdet mellem foreninger

Borgerforeningen har ved flere lejligheder forsøgt at få en koordinering mellem foreninger, skolen, menighedsrådet m.fl., således at arrangementer placeres hensigtsmæssig og ikke ”stjæler kunder fra hinanden”. Der arbejdes med at skrevet om arrangementer på hjemmesiden, men det er svært at få foreningerne til at gøre det. For ca. 3 år siden indkaldte Borgerforeningen alle foreninger til drøftelse af muligheden for at danne en paraplyorganisation for alle foreninger med en fælles bestyrelse. Det var der ikke ønske om på det tidspunkt.

Aktivitetscenter

Vi havde tidligere et medborgerhus og et forsamlingshus men byggede for 7 år siden 63

Driften af Aktivitetscentret, rengøring, vedligehold mv. sker stort set ved frivillig arbejdskraft. Det giver en stor økonomisk frihed for aktivitetscentrets bestyrelse, da kommunens tillader driftstilskud til Aktivitetscentret så kan bruges til andre aktiviteter eller indkøb af udstyr m.v.


Sønderborg Kommune

Sønderborg Byråd - politikere Kultur- og Erhvervsudvalg Byrådsmedlemmer

Administration - embedsmænd Center for Kultur

Tovholder

64

Landsbylaug

Landsbylaug

Landsbylaug

Landsbylaug

Landsbylaug

Landsbylaug

Landsbylaug

Landsbylaug

Landsbylaug

Landsbyforum

Landsbylaug

Landsbylaug

Landsbylaug

Landsbylaug

Landsbylaug

Landsbylaug

Landsbylaug

Landsbylaug

Landsbylaug

Landsbylaug

Teknik og Miljø

Landdistriktskoordinator

Landsbylaug

Areal (2011) 495,9 km2, befolkningstæthed 154 indb/km2 Indbyggertal

Landsbylaug

Indbyggertal (1. januar 2011) 76.193, ca. 25 % bor i landdistrikterne.

Landsbylaug

Fakta om Sønderborg Kommune

Landsbylaug

Landsbylaug

© Kort & Matrikelstyrelsen

Landsbylaug

Landsbylaug

Landdistriktsudvalg


Sønderborg Kommune Nærdemokrati og lokalråd/landsbylaug http://sonderborgkom.dk Kultur- og Erhvervsudvalget er politisk ansvarlig for landdistriktsarbejdet Landdistriktsudvalget – 4 byrådspolitikere og 7 repræsentanter fra Landsbyforum Landsbyforum - sammenslutning for landsbyråd uden politisk deltagelse – rådgivende for Landdistriktsudvalget 26 landsbylaug/lokalråd/landsbygruppe Udviklingsplaner for 19 landsbyer Halvtids landdistriktskoordinator og en administrativ tovholderfunktion for hele landdistriktsudvalgets arbejde Fælles hjemmesideportal for landsbyerne og kommunen - Infoland Gratis kurser for landsbylaugene/lokalrådene i anvendelse af hjemmesiden Fast årligt driftstilskud for hvert landsbylaug 5.500 kr Start- og udviklingspulje, hvor et landsbylaug kan søge til projekter som fremgår af deres udviklingsplan - op til 40.000 årligt

Vision

Kilder

Det er Byrådets vision, at landsbyerne er levende og eftertragtede bomiljøer med en lokal forankring i Sønderborg Kommune. Livskvaliteten er høj og sammenholdet stærkt med aktiviteter og fysiske mødesteder.

Denne beskrivelse bygger på en rundbordsamtale d. 19. April 2011 på Alsion i Sønderborg - del af den kommunale administration - med følgende deltagere: Charlotte Engelbrech formand for Sønderborg Kommunes Landdistriktsudvalg og byrådsmedlem; Poul Valdemar Nielsen tovholder i Landdistriktsudvalget, Seniorkonsulent i Center for Kultur - for landdistriktsudvalget; Inger Plauborg medlem af landsbyen Tandslets Landsbygruppe; og Jens Good formand for Kværs-Tørsbøl og Snorum Lokalråd, medlem af Landdistriktsudvalget og Landsbyforum; samt Mogens Knudsen konsulentfirmaet EnviroConsult

2006 Landdistriktskoordinator 2006 Lokale udviklingsplaner 2006 Hjemmeside - Infoland 2006 Landdistriktsudvalget

Det politiske niveau Landdistriktsarbejdet i Sønderborg Kommune varetages af byrådets Kulturog Erhvervsudvalg, der har et halvt politisk sammensat Landdistriktsudvalg som dialogpartner. Byrådet har i Kommuneplanens hovedstruktur 2009-2021 vedtaget følgende om landdistriktsarbejdet: 65

• Landsbylaugene realiserer deres udviklingsplaner.

Mål

• Nærdemokratiet bidrager til en fortsat opfølgning på udviklingsplaner.

• Igennem det digitale medie Infoland (Landdistrikternes Hus) sikres kommunikation imellem borgere, landsbylaug, embedsmænd og politikere.

• Udarbejde bevarende landsbylokalplaner, der tager hånd om særlige kulturhistoriske værdier.

2006 Landsbyforum for landsbyerne opstod ved kommuneplandebat

• Det er attraktivt at bo og drive erhverv i landdistrikterne.

• Det er fordelagtigt at vælge miljøvenlige og energieffektive løsninger i landdistrikterne.

• Landsbyer er organiserede i et landsbylaug.

Historik

Handlinger

• Landsbyernes fysiske afgrænsning defineres og eksisterende bebyggelsesstruktur forstærkes.


Sønderborg Kommune (valgt af Landsbyforum, en for hver af de 7 tidligere kommuner, som i dag udgør Sønderborg Kommune) • 1 repræsentant fra den kommunale forvaltning

Poul Valdemar Nielsen tovholder for landdistriktsarbejdet i Sønderborg kommune, Center for kultur: De 5 aktører i landdistriktsarbejdet har siden 2006 udviklet et gensidigt meget positivt samspil med initiativret hos alle parter. Man lytter, samarbejder og bliver inspireret af hinanden.

Landdistriktsudvalget

• Der skal være mulighed for en begrænset, naturlig udbygning med boliger i nogle landsbyer.

Organisering af landdistriktsarbejdet

Ved kommunesammenlægningen i 2006 besluttede sammenlægningsudvalget at oprette et landdistriktsudvalg, bl.a. med henblik på at få skrevet en udviklingsplan for alle kommunens landsbylaug.

• Landdistriktsudvalget – et ad hoc udvalg under Sønderborg byråd.

Det kommunale Landdistriktsudvalg blev etableret, så der var mulighed for at inddrage ikke politisk valgte personer fra landsbylaugene. Selv om Landdistriktsudvalget er et ad hoc-udvalg, var der politisk enighed i byrådet om, at det skal fungere som et stående udvalg.

• Landsbyforum – bestående udelukkende af repræsentanter fra landsbylaugene.

Byrådet lægger megen vægt på, at arbejdet med landdistrikterne tager sit udgangspunkt i initiativerne fra landsbyerne selv. Byrådet stiller rammer til rådighed, men det er landsbylaugene, der skal sørge for at udfylde dem.

• Center for Kultur Sønderborg Kommune.

Der er 5 aktører i arbejdet med udvikling i landdistrikterne:

• Landdistriktskoordinatoren Sønderborg Kommune.

• Et landsbylaug dækker flere landsbyer. I 2011 var der 26 landsbylaug.

Udvalget består af: • 4 byrådsrepræsentanter • 7 repræsentanter fra landsbylaugene 66

Landdistriktsudvalget vælger selv sin formand. Ved de to seneste valg er der valgt politiske repræsentanter fra byrådet til formandsposten. Det er ikke noget krav i vedtægterne, at formanden skal være et byrådsmedlem.

Landdistriktsudvalgets formål og opgaver

Landdistriktsudvalget er dialogpartner for Kultur-og Erhvervsudvalget i landdistriktsspørgsmål. Landdistriktsudvalget rådgiver om organisering af landdistriktsområdet, er sparringspartner til landsbylaugene og sikrer vidensdeling mellem disse. Landdistriktsudvalget fordeler efter politisk godkendte retningslinjer midler til landdistrikterne, f.eks. midler til landsbylaugene, projektmidler, midler til fælles internetportal m.v.) Landdistriktsudvalget koordinerer arbejde med udviklingsplaner for lokalsamfundene. Landdistriktsudvalget kan behandle forslag til aktivitet fra alle sider og indstille til beslutning i byrådet.


Sønderborg Kommune

Administrativt niveau Tovholder

Kommunens Center for Kultur fungerer som administrativ tovholder og koordinator i arbejdet med landdistrikterne. Tovholderen har løbende nær kontakt med det politiske og administrative niveau i kommunen.

Landsbykoordinatoren

Til støtte for landsbylaugene og landdistriktsudvalget har kommunen ansat en landdistriktskoordinator på halv tid, placeret i planafdelingen. Landdistriktskoordinatoren har følgende ansvarsområder: Eksempler på initiativer og projekter som Landdistriktsudvalget er eller har været involveret i:

ser ude i landsbyerne – en del af et større energiprojekt for Sønderborg Projekt Zero.

1. Forsikringer for foreninger med foredragsholder fra DGI, som har stor kendskab til foreningers forsikringsforhold.

5. Trafik i landsbyerne – mulighed for at indsende ideer til udarbejdelse af trafiksikkerhedsplanen.

2. FremmedArt – et initiativ fra Sønderborg Kunstskole om at få kunst ud i landsbyerne koblet sammen med kunstudfoldelser i Sønderborg. 3. Generationskryds – samarbejde mellem generationer. 4. Energi-roadshow om energibesparel-

6. Turismeprojekt – fremhævelse af særlige kendetegn for hver landsby på en samling postkort med link til en kørselsvejledning. Der er lavet en aftale med Sønderborg Turistforening om en fælles turismeplatform på Visit Sønderborgs hjemmeside. Det er helt op til landsbyerne at afgøre, hvad de vil have på hjemmesiden. 67

• Sikre at andre relevante udvalg og forvaltninger bliver inddraget i udviklingen af landdistrikterne og i arbejdet med at frembringe udviklingsplaner • Sikre kommunikation og sammenhæng mellem landsbylaugene og kommunen • Hjælp til projektansøgninger og efterfølgende støtte til projektstyring for udvalg og landsbylaug • Støtte til videns- og erfaringsdeling efter aftale med landdistriktsudvalget • Hjælp til internet og kommunikati-


Sønderborg Kommune

Lokalrådsniveau

on til de enkelte landsbylaug og til udvalget

Landsbyforum

Landsbyforum er en paraplyorganisation for landsbylaug - et forum for erfaringsudveksling og inspiration for alle landsbylaug i Sønderborg Kommune. Der deltager ikke politikere.

• Sekretær ved Landdistriktsudvalgets møder • Virker som proceskonsulent for landsbyerne ifm. Udviklingsplaner, men skriver ikke udviklingsplanen. Det skal landsbyen selv stå for.

Forvaltningens inddragelse af landsbylaugene

Charlotte Engelbrecht Formand for Landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune: Det har været en lang proces at få forvaltningen vænnet til at inddrage landsbylaugene, men nu er det ved at være en naturlig del af forvaltningens arbejde. Hvis forvaltningen inddrager landsbylaugene, når skal gennemføres projekter, giver det et mere smidigt forløb og accept hos borgerne. Såvel landdistriktskoordinatoren som lederen af afdelingen for Teknik og Miljø er med til at sikre, at der sker en inddragelse af landsbylaugene.

Landsbyforum opstod i forbindelse med borgerdialog ved kommuneplanlægning i 2006. Der var bl.a. en temagruppe om landdistriktets udvikling. I den proces var der stor opmærksomhed fra lokalsamfundene for ikke at blive glemt ved kommunesammenlægningen.

Inger Plauborg, medlem af Landsbylauget i Tandslet: Det har været vigtigt, at få landdistrikterne ind i det kommunale sprogbrug. Efter kommunesammenlægningen i 2007 virkede det som om landdistrikterne ikke var noget der hørte til udvikling af en storkommune. Ved at vi fra Landsbyforum holdt fast i at få landdistriktet nævnt hele tiden i kommunale sammenhænge, er det blevet en mere tydelig del af kommunens forvaltningspraksis.

Landsbyforum havde i 2011 26 landsbylaug tilknyttet. Det enkelte landsbylaug kan sende én repræsentant til de ca. 8-10 møder årligt i Landsbyforum. 1015 landsbylaug er repræsenteret ved møderne. Landsbyforum anvender et netbaseret fildelingsprogram til at kommu-

Vi ville undgå, at det blev et ”dem og os”, men et ”os” – et samarbejde. Vi synes, at det er lykkedes at få landdistriktet ind som en væsentlig del af kommunens udvikling. Poul Valdemar Nielsen: Der arbejdes p.t. for at forbedre forvaltningens arbejde med at inddrage landsbylaugene i forbindelse med forskellige projekter der berører landsbyerne. Det er meget afgørende, at landdistriktskoordinatoren er en del af planafdelingen, så der opnåes en god koordinering. Der har desuden været en tradition med møder mellem afdelingslederne for forvaltningerne for at orientere hinanden om bl.a. landdistriktet. 68

nikere referaterne fra møderne ud til alle landsbylaugene. Værtsskabet for møderne går på skift mellem landsbylaugene På møderne udveksles erfaring og drøftes hvad Landbyforum skal anbefale Landdistriktsudvalget at arbejde med. Eksempelvis var der d. 27. April 2011 følgende på dagsordenen: Bustur til et landsbylaug, Status for Udviklingsplanerne for kommunens landsbyer, den fælles hjemmesideportal Infoland, Roadshow om energibesparelsesmuligheder i landsbyerne. Landsbyforum vælger på sin årlige generalforsamling 7 medlemmer til Landdistriktsudvalget (et ad hoc-udvalg under byrådet). Jvf. vedtægterne skal der opstilles kandidater for hver af de 7 gamle kommuner fra før kommunesammenlægningen. De fleste af de 7 medlemmer er både med i Landdistriktsudvalget og Landsbyforum.


Sønderborg Kommune I dag er der i mange landsbylaug måske ikke den helt store tilslutning til den årlige generalforsamling. Måske har vi sejret os ihjel. Efter de forløbne 4-5 års arbejde med landdistriktsudvikling, oplever vi i dag ikke de store konflikter mellem lokalsamfundene og politikerne. Der er opstået et godt samarbejdsklima, så der i langt mindre omfang end i starten opstår konflikter. Der er en rimelig harmoni og en vilje på begge sider til at få tingene til at fungere. Det kan være årsagen til, at mange ikke tager del i landsbylaugenes aktiviteter. Man læner sig måske tilbage og tænker, at det går jo meget godt.

Ideerne skal komme fra os selv

Organisering af landsbylaug

I Sønderborg Kommune har alle byer med op til 1500 indbyggere mulighed for at oprette landsbylaug eller lignende fælles organisering. Landsbylauget bliver forhandlings- og høringspart i forhold til kommunen og tilskudsberettiget til kommunale midler for aktiviteter i landsbysamfundet. I 2011 var der 26 landsbylaug, som alle var tilsluttet Landsbyforum. For at blive godkendt af Sønderborg Kommune skal landsbylaugene have: • Vedtægter

• Hjemmeside på Infoland (netportal for landdistriktsaktører i Sønderborg Kommune) Poul Valdemar Nielsen: Vedtægterne skal godkendes administrativt i kommunen. Det har været en længere proces, at få landsbylaugene til at udarbejde vedtægter, dels fordi der ikke var tradition herfor og dels fordi der nogle steder måske ikke var folk, der kunne sætte sig ned og skrive vedtægter. I starten blev landsbylaugene accepteret bare de gav besked om deres eksistens og navnet på en kontaktperson. Vi har efterhånden strammet op med krav om vedtægter og hjemmeside.

Jens Good, Formand for Kværs - Tørsbøl - Snorum Landsbyråd og medlem af Landdistriktsudvalget og Landsbyforum: Det er selvfølgelig vigtigt, at kommunen sender sager til høring i landsbyerne, men det er mindst lige så vigtigt, at landsbyens borgere lærer at sige deres mening og bliver en del af den demokratiske proces. Det sker bl.a. gennem udviklingsplanen, som 19 ud af 26 landsbylaug har udarbejdet. 69

Inger Plauborg: Vi har fra starten af nærdemokratiarbejdet lagt vægt på, at initiativerne skal komme fra græsrødderne. Det kan ikke hjælpe, at kommunen køber et konsulentfirma til at komme og skabe tingene. Det er altafgørende, at det er vokset nedefra. Jens Good: Vi har 10-12 meget stærke landsbylaug, som trækker læsset. De øvrige landsbylaug kan godt se, at der kommer noget ud af det, men det er op til dem selv, hvor meget de vil involvere sig. Hvert andet år holdes et fællesmøde for alle landsbylaug, arrangeret i samarbejde med Landsbyforum (paraplyorganisation for landsbylaug) og kommunen. Der bliver holdt oplæg af kendte personer om, hvordan landdistrikterne kan udvikle sig. Et af fællesmøderne var nærmest en fest, hvorved landslaugene blev belønnet for deres indsats. Vi satser meget på at gøre landsbyerne energibevidste. I den forbindelse har vi for nylig arrangeret en udflugt med 30 deltagere til landsbysamfundet Friland på Djursland. Ligeledes er der hvert år en busudflugt rundt til landsbyer i kommunen. Medens vi kører rundt, er en repræsentant fra landsbylauget i den besøgte landsby ombord i bussen og fortæller, hvad der arbejdes med i deres landsby.


Sønderborg Kommune

Større bysamfund og nærdemokrati

Landsbyforum har defineret en grænse på max. 1500 indbyggere for at et landsbylaug kan være med i Landsbyforum.

Landdistriktsudvalget opfordrer landsbylaugene til at opdatere udviklingsplanerne løbende, så de kan være aktuelle værktøj til samarbejde mellem kommunen og landsbylaugene.

Lokale udviklingsplaner

Udviklingsplanerne bliver som regel til på borgermøder, hvorefter 2-3 borgere fra landsbyen skriver videre på dem. Normalt bliver forslaget til udviklingsplanerne lagt på hjemmesiden eller hus-

Landdistriktsudvalget arbejder for, at alle landsbysamfund i kommunen får en udviklingsplan, der baseres på en diskussion blandt borgerne i den enkelte

emner, der blev diskuteret. Så har vi et fælles grundlag at gå videre med.

Landsbylaugene har kunnet få proceshjælp til arbejdet med Udviklingsplanen fra kommunens landdistriktskoordinator og eksterne konsulenter. Desuden har der været inddraget erfaringer fra nabolandsbyer, der allerede havde udarbejdet udviklingsplanen.

Et fælles layout for udviklingsplanerne har gjort det nemmere at sætte tekst og billeder ind og få et pænt resultat.

Jens Good: Det er utrolig vigtig, at landsbylaugene får noget skrevet ned om, hvad vi vil. Det giver et godt samlingspunkt. Selv om udviklingsplanen kun er nogle få sider, så er det under alle omstændigheder dét der er resultat af den fælles diskussion mellem borgerne. Det har været godt ved opstarten af processen at have tilknyttet en konsulent, som har nedskrevet i stikordsform om de mange

landsby. I 2011 var der udarbejdet udviklingsplaner for 19 ud af 26 landsbylaug. De fleste Udviklingsplaner indeholder en historisk beskrivelse, analyse, vision, strategi og handleplan.

Poul Valdemar Nielsen: Flere geografiske områder med lidt større byer, retter forespørgsel om at kunne blive inddraget under Landdistriktsudvalget og Landsbyforum De ser, at der her er demokratiske rammer og et forum, hvor man kan arbejde sammen med andre geografiske områder og erfaringsudveksle. De vil gerne ind under Landsbyforum, så også de får adgang til kommunalt tilskud og måske kan få styrket lokalsamfundsidentiteten.

standsomdelt i papirudgave til høring blandt borgerne.

De lokale udviklingsplaner indgår i den kommunale planlægning og sagsbehandling. Herved opnås en langsigtet planlægning med afsæt i lokalområdet og opbakning fra borgerne i lokalsamfundene.

70

Inger Plauborg: For os har det været vigtigt, at udviklingsplanerne har rod i vores virkelighed. Vi skal ikke sætte flere planer op, end vi er i stand til at gennemføre. De store omfangsrige udviklingsplaner, man ser rundt omkring i andre kommuner, er ofte konsulentprodukter bestilt af kommuner Det ville nok ikke helt passe ind i vores virkelighed.

Økonomi i landdistriktsarbejdet

Sønderborg kommune yder økonomisk støtte til kommunalt godkendte landsbylaug:


Sønderborg Kommune ling kommer ind tifold i form af alle de aktiviteter, der igangsættes. De penge der skaffes hjem fra andre sponsorer til aktiviteter i landdistriktet har en afsmitning på håndværkere og handlende. Charlotte Engelbrecht: Der er en god bred forståelse i byrådet for, at midlerne til landdistriktsudvikling er en

• Driftstilskud 5.500 kr årligt så fremt bylauget har vedtægter og en hjemmeside på en fælles hjemmesideportal for landsbylaugene. • Start – og Udviklingspuljen – op til 40.000 kr årligt for en landsby til projekter der indgår i landsbylaugets udviklingsplan Landdistriktsudvalget kræver en rimelig projektbeskrivelse og en budgetredegørelse. For at gøre det nemmere for alle parter fremsendes en skabelon til projektbeskrivelse og budget. Landdistriktskoordinatoren rådgiver landsbylaugene ved udarbejdelse af ansøgningerne, men hjælper ikke med det egentlige skrivearbejde.

Jens Good: Driftstilskuddet på 5.500 kr årligt til landsbylaugene kan være nok til at dække 90 % af driftsudgifterne. De sidste 10 % af projekterne må bylaugene så søge om andre steder. Medfinansiering fra kommunens Starts - og Udviklingspulje er meget vigtig, når landsbylaugene skal søge midler fra fonde og puljer. Det skaffer mange penge til kommunen. De midler kommunen afsætter til projekter i landsbyerne er en slags belønning til de ildsjæle, der gør et stort arbejde for at gennemføre projekter, som har almen interesse i landsbyerne. Uden denne medfinansiering vil mange projekter ikke blive til noget. Inger Plauborg: Kommunens midler til landdistriktsudvik71

god investering. Det har f.eks. aldrig været på tale at skære i beløbet endsige fjerne det fra det kommunale budget.

Kommunikation

For at landsbylaugene kan godkendes af Sønderborg Kommune, skal de tilslutte sig hjemmesideportalen Infoland Sønderborg, som er et fælles kommunikati-


Sønderborg Kommune

onsmiddel for alle parter i landdistriktsarbejdet i Sønderborg Kommune. Anvendelse af en fælles hjemmesideportal har medført en overskuelighed og en samhørighedsfølelse mellem landsbyerne. Der holdes årligt to hjemmesidekurser for landsbylaugene med assistance fra Landdistrikternes hus. Poul Valdemar Nielsen: Vi havde fra starten et ønske om en fælles hjemmesideportal for alle landsbylaugene. Det har vi fået i samarbejde med Landdistrikternes hus i form af web-systemet Infoland, der arbejder med prisbillige og ensartede systemer: http://sonderborgkom.dk På Infoland har hvert landsbylaug sin egen hjemmeside bygget op over en stort set ensartet skabelon. Desuden kan kommunen lægge informationer af fælles interesse for alle landsbylaugene ind på hjemmesiden.

er et godt kalendersystem for hvert enkelt landsbylaug.

ler andre puljer. Der er vi ikke helt nået til, men vi er på vej.

Inger Plauborg: Hjemmesideportalen er et godt gensidigt kommunikationsmiddel mellem kommunen og landsbylaugene. Landsbylaugene kan få et godt kendskab til hinandens aktiviteter og få gensidig inspiration.

Energibesparelser i landdistrikterne:

Den kommunale administration og politikerne har en rigtig god adgang til at orientere sig om, hvad der foregår ude i landdistrikterne. Kommunen kan desuden lægge informationer ud på Infoland.

Efter en lang udviklingsproces har vi nu et godt system. Sønderborg Kommune har været udviklingsplatform for Infoland, hvilket har krævet meget af Sønderborg Kommune og af landsbylaugene, men det har været det værd. Uden denne fælles portal ville det have været svært at skabe det gode samarbejde mellem landsbylaugene, som vi har nu. Nøgleordet for Infoland har været vidensdeling, så landsbyerne kan trække på hinandens erfaringer og gå til hinandens arrangementer.

Ideen med hjemmesiden var også, at landsbylaugene skal kunne se, hvordan og hvor man kan søge midler til at supplere de kommunale midler til udvikling, f.eks. LAG el-

Jens Good: Infoland er opbygget i et CMS-system, hvor landsbylaugene relativt let kan opdatere deres hjemmesider. Da hjemmesiderne er ens i grundopbygning og funktioner, er det let at holde kurser og og hjælpe hinanden på tværs af landsbylaugene. Det er en kæmpe fordel. For 90 %´s vedkommende er hjemmesiderne ens i sin struktur, dog stadig med et vist individuel præg. Der 72

Kommunen kører i 2011 et roadshow sammen med energiprojekt Zero i Sønderborg om mulighederne for at spare på energien. Roadshowet blev også afviklet for 2-3 år siden arrangeret af Landdistriktsudvalget i samarbejde med Landsbyforum og de enkelte landbylaug, der stod som vært, når roadshowet kom til deres by. Roadshowet er sat iværk bl.a. på grund af kommuneplanens vision om, at det skal være attraktivt at bo i landdistrikterne. Lave udgifter til energi kan være med til at gøre det attraktivt.


Sønderborg Kommune - Tandslet

Landsbygruppen for Tandslet

Kilder Denne beskrivelse bygger på telefoninterview med Berit Jessen formand for Landsbygruppen for Tandslet samt materiale fra hjemmesiden for Tandslet.

Organisering af landsbygruppen

Fakta om Landsbygruppen for Tandslet www.tandslet.dk Landsbygruppen (fungerer som et lokalråd) dækker Tandslet Sogn Er tilsluttet i Landsbyforum - en paraplyorganisation for landsbylaug/lokalråd i Sønderborg Kommune Høringsberettiget i kommunale sager Udviklingsplan 2009 Varetager udviklingsprojekter og sociale arrangementer. Facebook-gruppe, Tandslet Tidende 1:40000 Selvstændige arbejdsgrupper 5/9-2011 kring sociale arrangementer

Målforhold Dato

© Kort & Matrikelstyrelsen

© Kort & Matrikelstyrelsen

om-

Signaturforklaring

Juniorklub Åben skole: Kulturhus og Fællesspisning

Fakta om Tandslet

Årlig markedsdag

600 husstande

Lægehus

Tandslet Friskole med 0.-9. kl. ca. 120 elever

Hæveautomat

Tandslet Kirke

Sydalshallen og en række foreninger af sportslig, kulturel og social karakter

Naturunivers - naturbørnehave og to naturlegepladser

En række håndværks- og industrivirksomheder

Købmand, bageriudsalg og Pizzaria

Kollektiv transport

Årligt kommunalt drifttilskud 5.000 kr.

73

Telefoninterview med Berit Jessen formand for Landsbygruppen for Tandslet: Der har været en uformel landsbygruppe i Tandslet mange år før Sønderborg Kommune startede med nærdemokratiarbejdet og dannelse af landsbylaug. Det startede oprindelig med ”åben skole” for 25 år siden med fællesspisning for byens borgere hver torsdag. Formålet var at gøre skolen til et lokalt kulturcenter og at skabe et beredskab mod skolelukning. Kommuneskolen blev alligevel lukket men afløst af en friskole, som også fungerer som et kulturcenter for lokalområdet. Landsbygruppen blev i 1999 formaliseret med generalforsamling, valg af bestyrelse og vedtægter.


Sønderborg Kommune - Tandslet bestyrelse. Der er sjældent egentligt valg. Landsbygruppens bestyrelse med 5 medlemmer har siddet siden 2008. Bestyrelsen er bredt sammensat med en række faglige kompetencer, som er brugbare i Landsbygruppens forskellige projektgrupper – ingeniør, IT, mekaniker, institutionsleder mv. Landsbygruppen deltager aktivt i de arrangementer og initiativer der kommer fra paraplyorganisationen Landsbyforum og Landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune.

Udviklingsplan Uddrag fra Landsbygruppens Vedtægter:

Sønderborg Kommunes Landdistriktsudvalg ønskede i 2008-09, at der blev udar-

sker en øget tilflytning til Tandslet sogn, også af unge mennesker med børn.

Formål Arbejdsområder Gruppen skal styrke alt af interesse og betydning for borgere og foreninger i

Vi arbejder for, at vort landdistrikt fort-

Tandslet Sogn.

sat skal være
et godt sted at bo. Landsbygruppen har et overordnet
ansvar

Landsbygruppen vil bidrage til, at bolig-

for at tage områder op som:
• Offent-

udbud og -muligheder øges.

lig transport
• Cykelstier
• Varieret boligmasse

herunder

storparceller
•

Landsbygruppen ønsker at være lokal-

Kommunikation mellem foreninger, er-

områdets talerør over for myndigheder

hverv,
   institutioner i Tandslet
• Mulig-

og arbejde for, at vort landdistrikt fort-

heder for at ansætte en landsbypedel
•

sat skal være et godt sted at bo. Der

Imødekomme ønsket om en naturlege-

skal bla. afholdes debat- og borgermø-

plads
• m.v.

der. Landsbygruppen vil igennem PR-aktiviteter gøre reklame for Tandslet sogn, bla. med det formål, at bidrage til at der

Der er årlig generalforsamling i landsbygruppen med evaluering af det forløbne år og en fremtidssnak. Vi snakker os frem til, hvem der skal være med i landsbygruppens 74

bejdet udviklingsplaner for alle lokalsamfund. Landsbygruppen er den eneste forening i Tandslet, som arbejder med de mere overordnede strategier og udviklingsprojekter for området. Landsbygruppen indkaldte derfor til et borgermøde i Tandslet. 30-35 borgere mødte frem og diskuterede sig frem til en række ønsker til fremtiden. Da en udviklingsplan hurtigt bliver forældet, overvejer Landsbygruppen at holde et borgermøde igen i for at revidere udviklingsplanen.


Sønderborg Kommune - Tandslet søgning, tilladelser og fundraising er naturlegepladsen etableret i 2010 med deltagelse af megen frivillig arbejdskraft. Der var ca. 300 borgere til indvielsen, hvor viceborgmesteren klippede snoren. Vi oplever et fantastisk godt samarbejde med kommunen med stor vilje til at lytte til vores ønsker.

Udviklingsplanen har været god til at sætte fokus på og fastholde væsentlige udviklingsønsker i Tandslet. De væsentligste emner, der har været arbejdet med siden Udviklingsplanen blev skrevet, er:

Landsbygruppen fik snart efter etableret en arbejdsgruppe til at skubbe på, for at få cykelstien. Gruppen skrev læserbreve, oprettede facebookgruppe og holdt et stormøde i Tandslet med politikere, embedsmænd og ca. 300 borgere. Mødet gjorde stort indtryk på politikerne, som besluttede at etablere cykelstien. Herefter blev der indledt et konstruktiv samarbejde mellem Landsbygruppens cykelstigruppe, forvaltningen og det ingeniørfirma kommunen har bedt om at varetage projektering af cykelstien.

Cykelsti til Hørup: Et andet væsentlig ønske i Udviklingsplanen var cykelsti fra Tandslet til nabobyen Hørup, hvor mange af fritidstilbuddene findes. Det er især et problem for børnene, der er tvunget til at køre på en farlig vej. For 5-6 år siden var kommunen tæt på at etablere cykelstien, men den blev alligevel nedprioriteret. Desværre blev en dreng dræbt for et år siden, da han gik i vejsiden på strækningen.

Styrket selvtillid i Tandslet

Ikke alene har vi fået en fin naturlegeplads og en cykelsti, men mindst lige så vigtigt er,

at vi som lokalsamfund har fået en oplevelse af, at det nytter at sætte sig nogle mål og gå efter dem. Vi har fået styrket vores selvtillid som lokalsamfund og fået styrket sammenholdet. Det bedste i Tandslet er, at der er skabt en tradition for at mødes og diskutere fælles problemstillinger Tiden må så vise om der er kræfter til at gennemføre det. Det er vigtigt at have forskellige fora, hvor folk kan mødes og snakke om Tandslets muligheder.

Godt samarbejde med kommunen

Landsbygruppen og ad hoc-arbejdsgrupper forsøger at inddrage forvaltningen, når de går i gang med projekter for at få afklaret, juridiske og tekniske forhold. Politikernes intentioner om tidlig inddragelse af borgerne i projektudvikling er lykkedes meget godt. Vi oplever i det hele taget, at der er en god kultur og harmoni mellem Sønderborg Kommune og landdistrikterne med en gensidig vilje til at lytte til hinanden og arbejde sammen.

• Naturlegeplads - er gennemført • Cykelssti - er under projektering og forventes gennemført i 2012 • Velkomstfolder - forventes færdig inden udgang af 2011.

Vi oplever ingen barrierer når vi tager kontakt til kommunen. Forvaltningen modtager landsbygruppens henvendelser positivt. Det politiske budskab, om at forvaltningerne skal inddrage landsbyer, er blevet en del af tankegangen i forvaltningen. Landsbygruppen er høringsberettiget i kommunale sager. Vi har bl.a. lavet høringssvar om trafiksikkerhedsplan, cykelstiplanlægning, valgsteder og skolestruktur. Normalt

Naturlegepladsen: Ønsket om en naturlegeplads medførte, at der blev dannet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra dagplejen, børnehaven, friskolen, Landsbygruppen, TUI (Tandslet Ungdoms og Idrætsforening), SHK (Sydals Håndboldklub). Efter to års intensivt arbejde med projektan75


Sønderborg Kommune - Tandslet inddrager Landsbygruppen ikke alle borgere ifm. høringssvar, men alene de berørte parter. De ældre blev spurgt m.h.t. nedlæggelse af valgsteder i Tandslet, og vi drøftede cykelstiplanen med den lokale cykelklub. Landsbygruppen lånte den kommunale sundhedsbus i forbindelse med den årlige Ringridningsfest, hvor vi fortalte borgerne om den nye cykelsti og motion. I løbet af dagen havde vi mindst 100 borgere i tale. Vi meldte positivt tilbage til forvalt-

ningen om den nytte vi havde haft af sundhedsbussen. Dette har medvirket til yderligere at styrke samarbejdet mellem forvaltningen og lokalområderne.

Samarbejde mellem nabolandsbylaug

Det er vigtigt at bevare et godt forhold landsbylaugene imellem. Vi må være parat til at foretage en helhedsvurdering af udviklingen i området, så vi ikke som landsbygruppe kæmper egoistisk for vores egne mål uden at skele til de andre byers behov. I forbindelse med planlægning for cykelstien fra Tandslet til Hørup har vi haft en konstruktiv dialog med en nabolandsby, som også ønskede en cykelsti. I en drøftelse mellem de to landsbyer og kommunen blev der enighed om, hvordan der skulle prioriteres.

• By- og Ringridningsfest - årets byfest

Aktiviteter

Aktiviteterne i Tandslet fordeler sig over mange forskellige arbejds– og projektgrupper. De har næsten alle mere eller mindre deres udspring i Landsbygruppen. Landsbygruppen vil gerne bidrage til at styrke traditionerne i byen og medvirker til en række større tilbagevendende sociale begivenheder:

• Markedsdag én gang årligt • Fastelavnsfest • Landsbygruppen aflægger besøg hos nye tilflyttere. • Vedligeholdelse af Sporet (en natursti på 4,5 km)

• Åben skole (ugentligt)

Hertil kommer yderligere en række enkeltstående sociale arrangementer.

• Fællesspisning (ugentligt) • Kulturaften (ugentligt)

Lokalrådet har holdt møde for at fremme bredbånd i Tandslet med 170 mødedeltagere.

• Junior og børneklub (ugentligt) 76

Arbejdsgrupper under landsbygruppen

Der nedsættes jævnligt frivillige arbejdsgrupper omkring projektideer. Folk behøver ikke at sidde i landsbygruppen for at arbejde med projekter - bare de vil lave noget der gavner byen. Når der opstår en arbejdsgruppe, bliver den navngivet og indgår som en ad hoc-arbejdsgruppe under landsbygruppen, indtil projektet er gennemført. Ad hoc-arbejdsgrupperne bruger landsbygruppens formand som kontaktperson ved henvendelser til kommunen. Landsbygruppen var med i opstarten af byens friskolen i 2002 . En arbejdsgruppe under Landsbygruppen tog initiativ til hele forarbejdet og fortsatte deres arbejde


Sønderborg Kommune - Tandslet spisningen styres af en arbejdsgruppe under Landsbygruppen. Mad, opvask og rengøring varetages på skift af foreninger, skoleklasser (og forældre), menighedsråd m.v. Der kommer normalt 50-60 deltagere og nogle aftener op til 120 deltagere. Fællesspisningen blev startet allerede i 1984, og kun ganske få planlagte fællesspisninger er blevet aflyst. Efter fællesspisningen er der kulturelle arrangementer, foredrag, kurser m.v. i Tandslet Kulturhus, der også holder til på Tandslet Friskole. Samme aften er der junioraften for 4. til 8. klasse.

Markedsdag for at støtte lokal handel

En lørdag hvert år i juni måned sætter Landsbygruppen fokus på det lokale forretningsliv ved at afholde en markedsdag. indtil den stiftende generalforsamling nedsatte en bestyrelse for friskolen, der dermed overtog arbejdet. En arbejdsgruppe under Landsbygruppen påtog sig en opgave for Lokalhistorisk Arkiv i Tandslet med at drive ”Danmarks mindste museum” i et nedlagt og renoveret transformatortårn, Landsbygruppen har været primusmotor i opførelsen af en række andelsboliger i Tandslet midtby.

Arbejde med unge - natte-ravne

I Tandslet har en gruppe borgere taget initiativ til at danne natteravne-grupper. Man indkøbte gule veste og gik ud i grupper af

tre borgere på aftener, hvor der ofte var problemer med uheldige aktiviteter blandt unge i byen. Det var med til at dæmpe gemytterne og skabe større tryghed i byen. En aktiv borger har oprettet juniorklubben Eldorado – et helt uforpligtende tilbud til de unge, drevet af frivillig arbejdskraft. Klubben er åben hver torsdag aften. For at drive juniorklubben kræver klublederen, at der på alle klubaftener er 1-2 forældre som hjælper til.

Åben skole med fællesspisning og kulturhus

Sammenholdet i Tandslet styrkes af den ugentlige fællesspisning og kulturelle arrangementer på Tandslet Friskole. Fælles77

Landsbygruppens festtelt opsættes til boder, café m.v. for det lokale forretningsliv, købmanden, pizzariaet, frisøren, et mosteri, bærleverandørere, små hobbyprægede producenter m.v. For nogle år siden lukkede købmandsbutikken, men det lykkedes at få den genåbnet. Landsbygruppen er meget opmærksom på at skabe et miljø omkring købmandsbutikken, der kan medvirke til at sikre dens overlevelse. Vi går af og til forbi købmanden og får en snak om, hvad vi som Landsbygruppe evt. kan hjælpe købmanden med. Alle indkøb fra områdets institutioner, fællesspisning m.v. bliver lagt hos købmanden. Købmanden giver til gengæld en stor service for byen med åbningstid alle dage hele året incl. helligdage og søndage.


Sønderborg Kommune - Tandslet I forbindelse med banklukning i Tandslet i 2010 tog Landsbygruppen kontakt til den bank, der lukkede sin filial i Tandslet. Der blev lavet en aftale om at bevare hæveautomaten.

Velkomstfolder om Tandslet Sogn arbejder Landsbygruppen på at udgive i 2011. Målgruppen er såvel nytilflyttede som potentielle tilflyttere. Folderen skal bl.a. lægges hos ejendomsmæglere.

Kommunikation til borgerne

Facebook har vist sig effektiv til at mobilisere nye borgere. Ved at bruge Facebook får vi fat i flere og andre end dem vi plejer at se.

Landsbygruppen ønsker at sikre et højt informationsniveau overfor borgerne i Tandslet. Under Landsbygruppen blev der etableret en redaktionsgruppe, som har dette som en af sine hovedopgaver. Landsbygruppen benytter sig af en række kommunikationsmidler: Landsbygruppens hjemmeside www. Tandslet.dk følger konceptet Infoland fra Landdistrikternes Fællesråd med lokale variationer. Borgerne kan p.g.a. sammenkobling til Infoland også følge med i, hvad der sker i andre lokalsamfund i Sønderborg Kommune og særligt spændende tiltag i lokalsamfund på nationalt plan. Alt udvikling og opdatering af hjemmesiden sker via Landsbygruppens web-master. Tandslet Tidende udkommer 3-4 gange årligt med omtale af alle foreningsarrangementer og aktiviteter. Tandslet Tidende husstandsomdeles i hele sognet og lægges på www.Tandslet.dk. Her kan Tandslet Tidende findes mange år tilbage. Ved den ugentlige fællesspisning orienterer Landsbygruppen af og til om sit arbejde og efterlyser måske folk til konkrete arbejdsopgaver.

Tandslet Tidende Nr. 46 august 2011

Fritids- og kulturvejviser for Tandslet Sogn og Omegn

Tandslet er i de senere år præget af tilflytning af yngre familier, som i højere grad bruger Facebook, end de lidt ældre borgere. Landsbygruppen brugte Facebook første gang i forbindelse med et borgermøde om en cykelsti. En overvældende deltagelse med 300 borgere tilskriver vi dels det forudgående tragiske trafikdrab på netop den vej, hvor vi gerne vil have cykelsti, men også at vi brugte Facebook. Allerede inden mødet, havde 75-100 personer tilmeldt sig.

Økonomi for Landsbygruppen

Foreninger og firmaer har i mange år betalt 250 kr i årlig bidrag til landsbygruppen. Der er ikke tale om betalt medlemskab. Som beboer over 18 år i Tandslet og omegn er man automatisk medlem af landsbygruppen og kan møde frem til den årlige generalforsamling. Landsbygruppen tildeles hvert år 5.000 kr fra Sønderborg Kommune til drift af Landsbygruppen. Herudover har kommunen en pulje, hvorfra der kan søges midler til projekter. Der er ligeledes mulighed for at søge midler fra LAG Sønderborg. 78


Faaborg-Midtfyn Kommunalbestyrelse

Faaborg-Midtfyn Kommune

Borgmester

Lokalråd To årlige dialogmøder Lokalråd

Kvartalvise møder

Erhvervs- og planlægningsudvalg

Forvaltning - embedsmænd

Formand

Ø-råd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Landdistriktskoordinator

Lokalråd

Plan og Kulturafdeling

Fynsland - paraplyorganisation - 4 årlige møder i repræsentantskabet

79

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Areal: 637,5 km² Befolkningstæthed: 81 (Indbyg. pr. km²)

Lokalråd

Indbyggertal (1. januar 2011) 51.926, ca. 75 % bor uden for Faaborg og Ringe

Lokalråd

Fakta om Faaborg-Midtfyn Kommune

Lokalråd

Signaturforklaring

& Matrikelstyrelsen

Lokalråd

1:161037 30/8-2011

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Målforhold Dato

Lokalråd

© Kort & Matrikelstyrelsen


Faaborg-Midtfyn Kommune Nærdemokrati og lokalråd www.faaborgmidtfyn.dk/demokratiog-politik/lokalsamfund/lokalraad/ Faaborg-Midtfyn Kommunes Lokalsamfundspolitik Erhvervs- og planlægningsudvalget ansvar for Lokalsamfundspolitikken Fynsland - paraplyorganisation for lokalråd 21 lokalråd og et ø-råd 14 udviklingsplaner for lokalsamfund - 7 på vej 2 dialogmøder årligt mellem lokalrådene og kommunen 4 årlige repræsentantskabsmøder i Fynsland, hvor politikere kan inviteres Uformelle kvartalsmøder mellem Fynslands formand, borgmesteren og ledende embedsmænd Ad hoc-møder mellem lokalrådene og kommunen om fælles temaer Landdistriktskoordinator Tæt samarbejde mellem Fynsland og den kommunale landdistriktskoordinator Tæt samarbejde med LAG FaaborgMidtfyn Fundraisingkursus for lokalrådene 10.000 kr i årlig driftstilskud per lokalråd og 286.000 kr. i Lokal landdistriktspulje Tilmeldt Blomstrende Landsby

Det politiske niveau

Historik

Arbejde med lokaldemokrati i FaaborgMidtfyn kommune hører under kommunalbestyrelsens stående Erhvervs- og planlægningsudvalg. Arbejdet foregår i et tæt samarbejde med Fynsland, en paraplyorganisationen, som repræsenterer alle lokalråd i kommunen. Der er tilknyttet en kommunal landdistriktskoordinator.

2005 Etablering af interessegruppen Lokalsamfund i FaaborgMidtfyn Kommune 2006 Drøftelse af lokaldemokrati i politiske kredse 2006 Dannelse af lokalråd 2006 Paraplyorganisation for lokalråd - Fynsland - etableres 2007 2 temamøder striktspolitik

om

landdi-

2007 Landdistriktskoordinator ansættes

I 2005-06 tog en gruppe borgere fra de 5 kommuner, der skulle blive til FaaborgMidtfyn kommune, initiativ til en diskussion om bevarelse af lokaldemokratiet i den kommende storkommune.

2008 Fåborg-Midtfyns Lokalsamfundspolitik vedtages af Kommunalbestyrelsen 2008 Udviklingsplaner for de en-09 kelte lokalsamfund 2011 Markedsføringsprojekt for lokalråd under Fynsland

Kilder Denne beskrivelse bygger på en rundbordssamtale på Faaborg-Midtfyn Kommunes Rådhus i Ringe d. 17. maj 2011. I samtalen deltog: Henning Andersen formanden fra Faaborg-Midtfyn Kommunes Erhvervs- og planlægningsudvalg, LAG-bestyrelsesmedlem; Erik Sønderskov formand for Rolfsted Sogns lokalråd, tidligere formand for Fynsland og medinitiativtager til lokalsamfundsarbejdet i kommunen, Jens Peter Jacobsen landdistriktskoordinator og sekretær for paraplyorganisationen Fynsland samt Mogens Knudsen, EnviroConsult, Århus.

Gruppens arbejde medførte dannelse af lokalråd i hele kommunen og Fynsland, en paraplyorganisation for alle lokalråd. Dette græsrodsinitiativ mødte stor velvilje hos byrådspolitikerne, og der blev indledt et nært samarbejde mellem kommunen og Fynsland.

arbejdet. Det bliver desuden fremhævet, at kommunen er meget positivt indstillet overfor dialog med lokalsamfundene og gerne ser udvikling af dialogen afhængig af behovet.

I 2008 blev der i Kommunalbestyrelsen vedtaget en Lokalsamfundpolitik med afsæt i et forslag fra paraplyorganisationen Fynsland. Ideerne til Lokalsamfundspolitikken kommer således i høj grad fra lokalsamfundene selv.

Lokalsamfundspolitikken, vedtaget af Kommunalbestyrelsen i 2008, udtrykker politisk ønske om dialog med og inddragelse af lokalsamfundene.

Af Lokalsamfundspolitikken fremgår det, at kommunen lægger vægt på eksistensen af lokalråd og udarbejdelse af udviklingsplaner for de enkelte lokalsamfund, som en del af kommuneplan80

Dialog mellem lokalråd og kommunen

Det ønskes • At kommunalbestyrelsen løbende får viden om, hvad der rører sig i lokalsamfundene.


Faaborg-Midtfyn Kommune

• At lokalsamfundene inddrages/høres forud for væsentlige beslutninger af betydning for disse.

derne gennemføres fælles temadiskussioner f.eks. om grønne områder, skolestrukturen, dagtilbud m.v..

• Hvor det er muligt skal inddragelse ske allerede i en idéfase med henblik på at høre ønsker til udvikling og sikre lokalt ejerskab til projekter. mv.

• Kvartalsvis formaliserede møder mellem borgmesteren og formanden for Fynsland om aktuelle emner.

Dialogen sker på følgende møder: • 2 årlige dialogmøder mellem Erhvervs og Planlægningsudvalget og paraplyorganisationen Fynsland. Der kan diskuteres problemstillinger fremsat af begge parter. Hvert lokalråd har to medlemmer af repræsentantskabet, som alle kan deltage i møderne. Før hvert dialogmøde beder Fynsland lokalrådene om at indsende ønsker, der skal drøftes på dialogmøderne. Der kan på dialogmø-

Behov for tidlig inddragelse

Svært at nå dialogen

Erik Sønderskov Fynsland, formand for Rolsted Sogns Lokalråd og tidl. formand for Fynsland 2008-11: Fra Fynsland ville vi gerne have mere inddragelse af lokalrådene i forbindelse med væsentlige politiske beslutninger.

Henning Andersen, byrådsmedlem og Formand for Erhvervs- og planlægningsudvalget: Det kan som politiker være svært at nå dialogen. Vi har så mange sager, vi skal læse igennem og kan næsten ikke nå frem til dialogen med lokalsamfundene.

• Ad hoc-møder mellem lokalrådene og kommunen, om temaer, der er fælles for mange lokalråd.

Vi oplevede, at der ved den politiske drøftelse af skolestrukturen ikke var en tilstrækkelig dialog med lokalrådene. Måske ville en dialog ikke have ændret noget på beslutningen, men en tidligere dialog kunne måske have givet andre synsvinkler. Lokalsamfundene kunne måske bedre give en vurdering af konsekvenserne for lokalsamfundene ved skolelukning.

Herudover har de enkelte lokalråd dialog med de enkelte forvaltninger efter behov.

Nu sidder man så bagefter og skal foretage en konsekvensvurdering. Vi ville gerne have haft det i omvendt rækkefølge.

Det kunne nok have været godt med inddragelse af lokalsamfundene i skolestrukturdebatten, men jeg oplevede, at vi ikke kunne overkomme det. Ikke mindst i en tid med store besparelser og krav til effektivisering er det svært at nå dialogen med borgerne.

Dialogmøder i fremtiden

Henning Andersen: Dialogmøderne mellem kommunen og lokalrådene dækker de problemstillinger der er generelt for lokalsamfundene. Mange lokalsamfund savner imidlertid, at få en mere direkte dialog om netop deres specifikke problemer. Vi har i foråret 2011 haft drøftelse i kommunen om at indføre en mere direkte dia-

81


Faaborg-Midtfyn Kommune logform mellem kommunen og de enkelte lokalsamfund. Vi har derfor bedt administrationen om at komme med et oplæg til en dialogstruktur, som skal drøftes i efteråret 2011.

Administrativt niveau Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt at lade det politiske og administrative niveau arbejde tæt sammen med paraplyorganisationen Fynsland om udvikling i lokalsamfundene. Der er ansat en landdistriktskoordinator i den kommunale plan og kulturafdelingafdeling. Han fungerer som halvtidskoordinator for paraplyorganisationen Fynsland (stillet til rådighed af kommunen) og halvtids i den kommunale planog kulturafdeling. Herved kan der opnås en hensigtsmæssig koordinering. Landdistriktskoordinatoren følgende :

Lokalrådene med i udvalgsarbejde i kommunen

• Udviklingsplaner, hvor Landdistriktskoordinatoren hjælper lokalsamfundene med at få deres dagligdagsproblemer omformuleret til udviklingsplaner. Landdistriktskoordinatoren giver støtte til processen, men det er borgerne fra lokalsamfundene der selv skriver udviklingsplanen. Landdistriktskoordinatoren koordinerer mellem Fynsland, lokalrådene, de politiske udvalg. Der arbejdes løbende med at koordinere i forhold til alle kommunale afdelinger, så det sikres, at der er en god dialog mellem kommunen og lokalsamfundene.

Jens Peter Jakobsen landdistriktskoordinator: Lokalsamfundspolitikken lægger op til en høj grad af inddragelse af lokalrådene i den kommunale administrations planlægning og projektarbejde.

Der arbejdes i kommunen på at styrke dialogen generelt mellem forvaltningerne og lokalsamfundene. Lokalrådene er i 2011 blevet opfordret til at deltage i følgegrupper i den kommunale forvaltnings udvalgsarbejde omkring udvikling af dagtilbuddene. Herved kan der tages højde for vilkårene i lokalsamfundene, når der sker ændringer og besparelser. I den proces bliver lokalrådene bedt om at drøfte lokalt og i Fynsland, hvad de mener om dagtilbuddene i deres område. De skal vælge repræsentanter fra lokalrådene til følgegrupper, hvor lokalrådenes ønsker og ideer kan fremsættes. Herved skabes nye netværk mellem kommunen og lokalsamfundene. Rundt i de øvrige forvaltninger er der også en stor vilje til at inddrage lokalsamfundenes synsvinkler i planlægningen.

Landdistriktskoordinatoren som projektudvikler

varetager

Jens Peter Jacobsen: Lokalrådenes indgang til kommunen har tidligere primært været landdistriktskoordinatoren, men efterhånden er det lykkedes at skabe en så god dialog mellem lokalsamfundene og forvaltningerne, at lokalrådene kan går direkte til forvaltningen.

• Løbende assistance til lokalrådene, Fynslands bestyrelse og Erhvervs- og planlægningsudvalget • WEB-master omkring Fynsland og kommunens hjemmeside inden for lokalsamfundspolitik.

Landdistriktskoordinatorens arbejde kan så i højere grad blive koncentreret omkring projektarbejde fælles for landdistrikterne, eksempelvis et markedsføringsprojekt, som er påbegyndt i foråret 2011.

• Udviklingsprojekter – bl.a. et markedsføringsprojekt for lokalsamfund i 2011 82


Faaborg-Midtfyn Kommune Organisering af Fynsland

Erik Sønderskov: Fynsland kan fungere som lokalsamfundenes kontaktled til Faaborg-Midtfyn Kommune og øvrige relevante myndigheder og organisationer. Organisationens formål er at varetage lokalsamfundenes interesser, at fremme deres udvikling og at søge at få medindflydelse i sager, som vedrører lokalsamfundene i Faaborg-Midtfyn Kommune.


Landdistriktskoordinator vigtig som indgang til rådhuset

Erik Sønderskov: Landdistriktskoordinatorens rolle med at formidle henvendelser fra lokalrådene til de relevante personer i forvaltningen vil stadig være der. Der sker personudskiftninger i lokalrådene og viden forsvinder. Jeg hører stadig om mange lokalråd, der bliver sendt rundt i systemet på kommunen. Lokalrådene er meget forskellige. Nogle lokalråd er meget velorganiserede og har en god dialog med kommunen og viden om hvem de skal snakke med i kommunen. Andre lokalråd er svagere organiseret og har en meget begrænset kontakt med kommunen. Når de sidstnævnte har en sag de vil snakke med kommunen om, ved de ofte ikke, hvor de skal henvende sig. Behovet for landdistriktskoordinatoren er der såle-

Øverste myndighed for Fynsland er et repræsentantskab med 2 repræsentanter fra hvert lokalområde i Faaborg-Midtfyn Kommune. De udpeges af lokalrådet i de enkelte lokalsamfund.

des bestemt stadig. Det vil nok aldrig forsvinde.

Repræsentantskabet for Fynsland ledes af

Lokalrådsniveau Fynsland - paraplyorganisation for lokalsamfund

På baggrund af en række møder om lokaldemokrati i 2005-06 blev der i året 2006 dannet 21 lokalråd og et ø-råd. Lokalsamfundsarbejdet blev styrket med dannelse af paraplyorganisationen for lokalrådene Fynsland i 2008. Der blev indgået et nært samarbejde mellem kommunen og Fynsland bl.a. ved at ansætte en landdistriktskoordinator, igangsætte arbejde med udviklingsplaner og indførelse af formaliserede dialogmøder mellem kommunen og Fynsland. 83

en bestyrelse på 7 eller 9 medlemmer valgt af og fra repræsentantskabets medlemskreds. Siden etableringen i 2006 har bestyrelsen holdt 6-12 møder årligt. Fynsland skal i sammensætning og funktion være uafhængig af partipolitiske hensyn. Medlemmer af kommunalbestyrelsen kan ikke være medlem af repræsentantskabet. Arbejdet med etablering af lokalrådene og etablering af paraplyorganisationen Fynsland har været positiv på tværs af de gamle traditionelle magtkampe mellem de to størst byer i kommunen, Faaborg og Ringe.

Aktiviteter for Fynsland

Der holdes årligt 4 repræsentantskabsmøder. Heraf kan det ene være Årsmø-


Faaborg-Midtfyn Kommune det for repræsentantskabet med valg af bestyrelse. Efter behov kan der indkaldes til temamøder.

• Udviklingsstrategi

To af repræsentantskabsmøderne holdes med deltagelse af Erhvervs-og planlægningsudvalget for Faaborg Midtfyn Kommune og embedsmænd. Dagsordenen for møderne udarbejdes i samarbejde mellem formanden for Fynsland og borgmesteren.

• Kommuneplan

Normalt deltager 60-70 % af lokalrådene.

etableret 21 lokalråd i 2006, ikke mindst p.g.a. en frygt i lokalsamfundene for at blive glemt i den nye storkommune. Der var fra starten interesse i mange landsbyer for at være med til at markere sit lokalsamfund.

• Fritidsstrategi

• Kollektiv trafikplan

Organisering af lokalrådene-

Lokalråd i 21 lokalsamfund og ét råd for øerne

Vi har fra Fynsland lagt vægt på, at der er formaliserede rammer omkring lokalrådene med vedtægter og generalforsamlinger. Vi har ikke meldt standardvedtægter ud,

Erik Sønderskov: Vi havde rimelig stor succes med at få

Arbejdsgrupper under Fynsland

Fynsland bestyrelse har i marts 2011 drøftet hvilke opgaver der fremadrettet ligger for Fynsland. Der er dannet arbejdsgrupper for følgende emner: • Attraktive byer og landsbyer. • Erhverv, klima, energi. • Blomstrende landsby

da der kan være lokale forhold, som betinger særlige vedtægter afhængig af, hvordan man har valgt at organisere sig. Kommunen kræver, at lokalrådene har vedtægter for at de kan få årligt driftstilskud på 10.000 kr. Hovedparten af lokalrådene er etableret ved offentligt indkaldte borgermøder. Nogle lokalråd har et årsmøde / generalforsamling med bestyrelsesvalg, vedtægter og øvrige formalia. Andre lokalråd er etableret med en sammensætning af repræsentanter for foreninger, institutioner m.v. Desuden er der et eksempel på et lokalråd, hvor 7 ud af 10 lokalrådsmedlemmer er valgt på generalforsamlingen og 2-3 repræsentanter fra henholdsvis foreninger, institutioner og skolen i området er faste medlemmer. Et enkelt lokalråd i landsbyen Korinth, er valgt i forbindelse med det ordinære kommunevalg. Mange synes dog, at 4 år er lang tid at binde sig til en bestyrelsespost i lokalrådet.

Uddannelse af lokalråd

• Markedsføring af lokalområderne.

Jens Peter Jacobsen: Fynsland har tidligere gennemført et fundraisingkursus for lokalrådene i samarbejde med LAG Faaborg-Midtfyn. Landdistriktskoordinatoren hjælper stadig lidt med at henvise til mulige finansieringskilder, men det er dog lokalsamfundene, der selv udformer ansøgningerne. Med den løbende udskiftning i lokalrådsbestyrelserne er der måske ved igen at være behov for at gentage fundraisingkurset.

• Økonomi- og projektgrupper

Høringspart for kommunen

Fynsland er fast høringspart for de kommunale forvaltninger og har deltaget i den offentlige debat om følgende: • Lokalsamfundspolitik 84


Faaborg-Midtfyn Kommune til at løfte en del lokalsamfund. Man har fået en fælles opgave med at se på udviklingsmuligheder for lokalsamfundet. Det har medført, at flere borgere har engageret sig i lokalsamfundet. Vi ser også nye folk, som normalt ikke er aktive i de sociale aktiviteter, men finder at arbejdet med udviklingsplanen er interessant. Selv om der i 2011 sker lukning af skoler, kan udviklingsplanerne være værktøjer, der kan bruges af lokalsamfundene til at komme videre.

Assistence til passive lokalråd

Jens Peter Jacobsen: Vi er opmærksom på, hvordan det går i de enkelte lokalsamfund. Der er af og til lokalråd, som går ned i aktivitetsniveau. I nogle af disse kalder jeg nøglepersoner i lokalsamfundet sammen, f.eks. præsten, skoleinspektøren, institutionsledere, nogle erhvervsdrivende, foreningsformænd mv. Vi drøfter situationen for lokalrådet samt hvad der kan gøres for at få sat gang i lokalrådets arbejde igen. Disse nøglepersoner har som regel et stort netværk, og kan ofte pege på en række personer, som vil være i stand til at genoplive lokalrådet.

Udviklingsplanerne - en god proces for et lokalsamfund

Såvel Faaborg-Midtfyn Kommune som

Hvor man tidligere havde regnet med folkeskolen som det aktive samlingspunkt, må man nu til at tænke anderledes. Man må tænke i, hvordan man så kan skabe et samlingspunkt for de sociale og kulturelle aktiviteter.

Fynsland lægger meget vægt på udarbejdelse af udviklingsplaner for lokalsamfundene. Jens Peter Jacobsen: For at tydeliggøre de enkelte lokalsamfunds ønsker til udvikling igangsatte Fynsland i 2008 arbejde med udviklingsplaner. I 2011 har 14 lokalsamfund udviklingsplaner og 7 er på vej. Udviklingsplanerne giver dels et samspil til den kommunale planlægning og dels et værktøj for lokalrådene til at arbejde med udvikling hjemme i lokalsamfundet.

Udviklingsplaner - i samspil med kommunal planlægning

Jens Peter Jacobsen: Ideen med udviklingsplaner for lokalsamfundene var at få borgernes ideer og ønsker til udvikling af lokalsamfundet, men ikke at lave en lokalplan, som et teknisk-juridisk dokument. Da de første 6-8 udviklingsplaner var udarbejdet blev der afholdt et møde mellem lokalrådene og kommunen. Hvert enkelt lokalråd præsenterede, hvilke emner de var interesseret i at sætte fokus på. Det medførte i et vist omfang, at planafdelingen gik ind i dialog med lokalsamfundene om, hvordan der kunne arbejdes videre med ideerne.

Arbejdet med udviklingsplanerne er en udviklingsproces for en landsby, hvor man mange steder for første gang samlet tager en diskussion om lokalsamfundets udvikling. Udviklingsplanerne har derved været med 85

I forbindelse med kommuneplanarbejdet i 2009 blev udviklingsplanerne inddraget som borgernes udspil og bidrag til kommuneplandebatten. Udviklingsplanerne er meget forskellige. I mange af udviklingsplanerne er der lagt meget vægt på beskrivelse af de nuværende forhold i lokalsamfundet med henblik på markedsføring. I andre udviklingsplaner lægges der mere vægt på at beskrive ønsker og ideer til fremtidig udvikling og projekter. Det har været de fremadrettede udviklingsplaner, der har kunnet give et afsæt for kommuneplanlægningen. De udviklingsplaner, der primært beskriver de nuværende forhold, har ikke været så velegnede til den kommunale planlægning.


Faaborg-Midtfyn Kommune De kan i stedet bruges aktiv ved synliggørelse af lokalsamfundenes kvaliteter og være med til at markedsføre lokalsamfundet for potentielle tilflyttere. Ligeledes kan de bruges i forhold til politikere, der måske ikke alle kender deres kommune og lokalsamfundenes kvaliteter. Vi er således også lige gået i gang med et markedsføringsprojekt med en stor del af lokalrådene involveret. Der er ikke en formaliseret aftale om opfølgning på udviklingsplanerne, men kommunen er opmærksom på, hvad lokalrådene arbejder med og forsøger at koordinere kommunale projekter med lokalrådenes ønsker.

Foreløbig er 2 landsbyer, Allested-Vejle og Horne Land i Faaborg-Midtfyn Kommune, gået ind i processen med at blive godkendt som Blomstrende landsby. Horne Land er beskrevet nærmere i særskilt kapitel om Horneland i denne bog.

geplads, mod at lokalrådet står for den fremtidige vedligeholdelse. Ansvaret for tilsyn med legepladssikkerhed ligger stadig hos kommunen.

Kommunikation

Der blev fra starten i 2007 arbejdet for at skabe en fælles hjemmesideportal for Fynsland og alle lokalrådene - www.fynsland.dk

Lokalråd står for kommunal service

Der er flere eksempler på, at kommunen har lavet aftale med lokalrådene om vedligehold af legepladser. Kommunen har gennemført forbedringer på en le-

Hjemmesiden bliver primært brugt til at formidle aktiviteter omkring Fynslands bestyrelse, repræsentantskabsmøder,

Deltagelse i Blomstrende landsby

I 2010 tilsluttede Faaborg-Midtfyn Kommune sig til Blomstrende Landsby – et udviklingsprogram for kommuner og landsbyer, som styres af Landdistrikternes Hus i Vejen.

links til lokalrådene og udviklingsplanerne samt informationer om nye projekter. Der har været overvejelser om at bruge den kommunale hjemmeside som fælles portal. Der var stor politisk betænkelighed ved at åbne for brug af kommunens hjemmeside til lokalrådene. Nogle politikere frygtede, at det kunne danne precedens, så mange andre grupper måske ville ønske at bruge kommunens hjemmeside. Der skal i forbindelse med et markedsføringsprojekt for lokalsamfundene i 2011-12 laves en Tilflytterportal på kommunens hjemmeside. Af den skal fremgå links til de forskellige lokalsamfund og lokalråd.

Økonomi for lokalrådene Årlig drifttilskud:

• Hver lokalråd med vedtægter kan få tildelt 10.000 årligt til drift eller anden brug i lokalrådets regi.

Programmet er et dynamisk styringssystem for lokalområders udvikling drevet af borgerne selv. Programmet omfatter et frivilligt tilsyn fra Blomstrende Landsbys konsulent, som tildeler lokalområdet point for deres udviklingsniveau. Et synligt tegn på deltagelse i programmet er, at lokalområdet kan flage med Blomstrende Landsbys flag.

• Fynsland får tildelt 10.000 i årligt driftstilskud Projektmidler: Faaborg-Midtfyn Kommunes Landdistriktspulje, i 2011 340.000 kr (LAG midler – ca. 2 mill. kr årligt

Blomstrende landsby kan medvirke til at understøtte Fynslands arbejde med udviklingsplaner for lokalrådene

Herudover finansierer Faaborg-Midtfyn Kommune en landdistriktskoordinator bl.a. som assistance til Fynsland. 86


Faaborg-Midtfyn Kommune - Horne Land

Lokalrådet for Horne Land

Etablering af Lokalråd

Kilder Denne beskrivelse bygger på telefoninterview med Steen Outzen, tidligere formand for Lokalrådet for Horne Land samt på hjemmeside for Lokalrådet for Horne Land.

Fakta om Lokalrådet for Horne Land www.horneland.dk Etableret 1995 Blog på Facebook Høringspart for kommunale sager Igangsætter af projekter i nært samarbejde med foreninger, erhverv m.v. Årlig fællesmøde for foreninger Udviklingsplan Deltager i Blomstrende Landsby Projektsamarbejde med Universitetscenter m.fl. Årligt drifttilskud 10.000 kr.

© Kort & Matrikelstyrelsen

Målforhold Dato

Fakta om Horne Land

Signaturforklaring

2212 indbyggere - 968 husstande

Forsamlingshuse

4 km fra Faaborg

Horne Lands Avis siden 1989

Busrute til Faaborg

Gymnastik, fodbold og badmintonklubber

© Kort & Matrikelstyrelsen

Kommunal skole 0. – 6. Kl. (fra 2012) SFO og børnehave og dagplejemødre

En række sociale og kulturelle foreninger

Hornehallen og idrætscenter

Færgeruten Bøjden – Fynshav

1:50000 5/9-2011

fra

Syddansk kommunen

Steen Outzen tidligere formand for Lokalrådet for Horne Land og nuværende bestyrelsesmedlem i Fynsland - paraplyorganisationen for lokalråd i FaaborgMidtfyn Kommune Lokalrådet for Horne Land har eksisteret siden 1995. Det vælges på en årlig generalforsamling, hvor alle borgere over 18 år kan opstille. Vedtægterne er godkendt af kommunen, som betingelse for årligt drifttilskud. Bestyrelsen på 7 personer holder månedligt møde undtagen i sommersæsonen. Normalt er der fredsvalg med 30-35 deltagere til generalforsamlingen. Praksis er, at de fleste bestyrelsesmedlemmer også er aktive i andre foreninger, i nogle tilfælde endda bestyrelsesmedlemmer. På den måde repræsenterer Lokalrådet mange personers interesser. Horne Land er delt op i tre områder omkring de tre største byer. Lokalrådet tilstræber, at bestyrelsen sammensættes af repræsentanter fra hver af disse tre byer. Det er ikke noget, der kræves i vedtægterne, men vi prøver inden generalforsamlingen at få en

87


Faaborg-Midtfyn Kommune - Horne Land stik- og idrætsforeninger og andre interessenter i området til en drøftelse af, hvordan der kunne arbejdes med breddeidræt i Horne Land. Der var stor interesse for at samarbejde om et projekt. Efter at have søgt midler fra bl.a. LAG, er der nu etableret et Motionstræfpunkt ved Horne Hallen med forskellige outdoor-fitnessredskaber. Lokalrådet har i 2011 været ”fødselshjælpere” for etablering af en Hjertestarterforening i Horne Land.

balance i lokalrådets arbejde ved uformelt, at opfordre folk fra alle tre områder til at opstille. Det er så selvfølgelig den demokratiske afstemning, der afgør, hvordan bestyrelsesposterne fordeler sig.

høringsberettiget i kommunale sager. For borgerne fungerer lokalrådet som adgang til den kommunale administration. Lokalrådet er efterhånden en vigtig del af borgernes bevidsthed.

30-35 deltagere til generalforsamlingen er måske ikke mange i forhold til, at vi er ca. 2200 borgere herude. Vi tillægger det, at mange af de potentielle generalforsamlingsdeltagere også er meget engagerede i mange andre sammenhænge. Vi tror derfor, at de har tillid til, at vi varetager lokalrådets rolle efter det store flertals ønsker.

Lokalrådets aktiviteter

Talerør og høringspart

Lokalrådet opfatter sig selv som talerør for borgerne overfor kommunen og andre myndigheder. Lokalrådet er desuden

I Lokalrådet har der været et nært samarbejde med bl.a. Syddansk Universitetscenter og konsulentfirmaer om forskellige studie- eller forskningsprojekter om levevilkår

Lokalrådet gennemfører selv projekter og arrangementer, og yder hjælp og vejledning til ansøgning om fondsmidler m.v. i forbindelse med projekter, som andre parter på Horneland ønsker at igangsætte. Et eksempel herpå havde vi i 2010. Faaborg-Midtfyn Kommune inviterede lokalrådene i kommunen til et orienteringsmøde om arbejde med breddeidræt i kommunen. Efter mødet inviterede Lokalrådet for Horne Land til et fællesmøde for gymna88

i Horne Land. Bl.a er der gennemført et projekt om Tiltrækning og Fastholdelse af kvinder på Horne Land. Inspireret af projektet har lokalrådet hjulpet flere aktiviteter i gang, primært målrettet kvinder: Litteratur-/læsekreds, Krea – en organisation der vil varetage aktiviteter på Horne Land og ferieaktiviteter for børn.

Lokalrådets arbejdsgrupper

• Stigruppe – arbejder på at få åbnet flere stier på Horne Land. • 5 arbejdsgrupper ifm deltagelse i udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby. • Byforskønnelsesgruppe.


Faaborg-Midtfyn Kommune - Horne Land ver i sidste ende måske ikke, som vi helst så dem, men lokalrådet har i det mindste haft en god mulighed for at fremføre vores synspunkter inden embedsmændene lægger forslag frem for politikerne. Lokalrådet giver høringssvar om helt lokale sager, der berører Horne Land, men vi deltager også i den overordnede strategidebat for Faaborg-Midtfyn Kommunes planlægning.

Lokalrådets inddragelse af borgerne ved høringer

Tilfredshed med kommunal inddragelse af lokalrådet

Lokalrådet oplever, at der er en god praksis i den kommunale forvaltning med at få udsendt sager til høring i lokalrådene. Desuden annoncerer kommunen høringer i de lokale ugeblade. Forvaltningen lever således op til de politiske intentioner om tidlig inddragelse af lokalrådet. Ved den nyligt gennemførte skolestrukturdebat var Lokalrådet for Horne Land dog utilfreds med skoleforvaltningens mangelfulde inddragelse af lokalrådene og manglende analyse af konsekvenserne af ændringer i skolestrukturen. Det medførte bl.a., at

Inden der indsendes høringssvar til kommunen drøfter lokalrådet normalt sagerne med de lokale interessenter, f.eks. idrætsforeningen, skolen m.v. Høringssvarene fra Lokalrådet er med til at synliggøre Lokalrådet.

overbygningen på Horne skole i 2012 bliver flyttet til en naboby. Lokalrådet har via paraplyorganisationen Fynsland kritiseret denne håndtering af skoledebatten.

I de senere år har lokalrådet bl.a. afgivet høringssvar vedrørende: • ny kommuneplan for de næste fire år

Kommunen har tilsyneladende taget kritikken til sig. Vi har i hvert tilfælde oplevet, at der i forvaltningen nu lyttes mere til lokalrådene.

• ny plan for den kollektive trafik • forslag om nedlæggelse af plejehjemmet

Konkret har vi set det i den debat der p.t. er omkring ændringer i dagtilbudsstrukturen. Her oplever vi den ideelle tidlige inddragelse af lokalrådene. Der er oprettet følgegrupper til forvaltningens udvalgsarbejde. Lokalrådet for Horne Land har en repræsentant for Horne Land-området i en følgegruppe. De politiske beslutninger bli89

Præstekærgaard i Horne • forslag til affaldsplan for 2009-2012 • oplæg til en ny skolestruktur • strategiudvikling for Faaborg-Midtfyn Kommune.

Udviklingsplan

Paraplyorganisationen Fynsland arbejdede i 2008-09 med at få alle lokalsamfund i kommunen til at udarbejde udviklingsplaner. Borgere i Horne Land blev af lokalrådet inviteret til borgermøde for at drøfte udvikling af Horne Land. Resultatet af mødet og efterfølgende bearbejdning endte med en udviklingsplan på 15 sider, som blev husstandsomdelt. En udviklingsplan bliver hurtigt uaktuel bl.a. p.g.a. kommunale beslutninger. Der er således allerede nu behov for revision af udviklingsplanen.

Blomstrende landsby - en god proces

Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt at tilslutte sig Landdistrikternes Fællesråds udviklingsprogram Blomstrende Landsby – www.blomstrendelandsby.dk.


Faaborg-Midtfyn Kommune - Horne Land Kommunikation

Vi orienterer på www.Horneland.dk og holder hvert efterår et fællesmøde med foreninger og institutioner, hvor vi orienterer grundigt om vores arbejde og efterlyser ønsker til, hvad lokalrådet skal tage sig af. Til disse møder sender alle foreninger og institutioner hver to repræsentanter. Endelig benytter vi os meget af Horne Lands Avis, til at orientere om Lokalrådets arbejde. Med vores hjemmeside prøver Lokalrådet at få skabt en portal for Horne Land, hvor alle foreninger, institutioner og erhverv kan blive præsenteret og give et samlet indtryk af Horne Land. Alle foreninger, institutioner og erhverv kan få en side på www. horneland.dk. Der kan udleveres et password til de enkelte sider og webmasteren tilbyder kursus, så foreninger m.v. kan opdatere deres del af hjemmesiden. I Blomstrende Landsby-projektet får vi lejlighed til at drøfte udvikling af området mere systematisk end det blev gjort ifm. vores første udviklingsplan. Vi har allerede i den første fase af Blomstrende Landsby oplevet en positiv effekt på samarbejdet i området. Vi ser således pludselig personer, der ikke tidligere har engageret sig i byens aktiviteter, deltage i diskussionerne og måske endda indgå i arbejdsgrupper. Lokalrådet håber, at det flag, som Blomstrende Landsby giver ret til at bruge, kan bruges i markedsføring overfor områdets mange turister.

Mange af dem har været med siden starten. Avisen udkommer 4 gange årligt.

Lokalrådets web-master arbejder for at få foreninger og institutioner til at komme med indlæg til hjemmesiden, men det er vanskeligt. Desuden mangler Lokalrådet en web-redaktør, der kan skrive indhold til hjemmesiden.

Alle foreninger, institutioner, aktive borgergrupper m.v. kan aflevere artikler til redaktionen. Lokalrådet skriver i hver udgave artikler om lokalrådets arbejde. Det er gratis at få omtale i avisen. Avisen er finansieret af frivillige bidrag. Redaktionsgruppen ønsker ikke at bygge avisens drift på annonce- og reklameindtægter. På Hornelands hjemmeside ligger en elektronisk udgave af Horne Land Avis.

Vi arbejder desuden på, at få indarbejdet elementer på hjemmesiden, der retter sig mod de mange tusinde turister, der hvert år kommer til området.

Horne Lands Avis – frivillig arbejdskraft

Økonomi for lokalrådet

Horne Lands Avis blev etableret i 1989 af en gruppe frivillige, primært kvinder.

Kommunen yder et årligt driftstilskud på 10.000 kr. til lokalrådet 90


Lokaldemokratiudvalget

Forvaltning - embedsmænd Center for strategi og udvilking

To årlige formandsmøder

91

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Areal: 678,6 km² Befolkningstæthed: 119 (Indbyg. pr. km²)

Lokalråd

Indbyggertal (1. januar 2011) 80.963, ca. 20 % bor uden for de større bysamfund

Lokalråd

Signaturforklaring

Lokalråd

Fakta om Næstved Kommune

1:150324 26/8-2011

Lokalråd

Målforhold Dato

Lokalråd

© Kort & Matrikelstyrelsen

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Årligt stormøde om Lokaldemokrati

Lokalråd

Kommunikation

Lokalråd

Strategi

Lokalråd

Matrikelstyrelsen

Næstved Byråd - politikere

Næstved Kommune


Næstved Kommune Nærdemokrati og lokalråd www.naestved.dk/OmKommunen/ Lokaldemokrati.aspx Lokaldemokratiudvalg - 7 byrådsmedlemmer - indstiller sager til politisk behandling i Byrådet Center for Strategi og Udvikling – stab af medarbejdere betjener Lokaldemokratiudvalget og lokalrådene reference til vicekommunaldirektøren 16 lokalråd Årligt stormøde for lokalråd, politikere og embedsmænd

Det politiske niveau

Kilder Denne beskrivelse bygger på telefoninterviews og en rundbordssamtale d. 6. juni 2011 på Næstved Rådhus med: Lene Koustrup Madsen byrådsmedlem formand for Lokaldemokratiudvalget og med i LAG-Næstveds bestyrelse, Jannik Rauer, projektmedarbejder i Forvaltningens Center for Strategi og Udvikling, med stabsfunktion for Lokaldemokratiudvalget og lokalrådene, LAG-bestyrelsesmedlem, Mette Stensgaard-Christensen formand for Lokalråd for Tybjerg & Omegn og Mogens Knudsen EnviroConsult Århus, samt materiale fra Næstved Kommunes hjemmeside.

I Næstved Kommune ligger Byrådets arbejde med nærdemokrati og lokalråd under et stående Lokaldemokratiudvalg. Uddrag fra Næstved Kommunes Styrelsesvedtægt § 17, stk 3: Udvalget har ansvaret for at udvikle samspillet mellem borgere, brugere og virksomheder og kommunen via udvik-

Fælles hjemmesideportal for lokalråd og kommunen

og dialog med lokalsamfundets interesser på alle kommunens områder i samarbejde med de stående udvalg og Økonomiudvalget.

Historik 2005 4 lokalråd etableret 2007 Lokaldemokratiudvalget etableres som stående udvalg

Gratis kurser for lokalrådene i etablering og drift af hjemmesiden

2007 Center for Strategi og Udvikling

Fast årligt driftstilskud fra kommunen til hvert lokalråd - 10.000 kr

2009 Politik for Landdistrikterne

Aktivitetspulje 50.000 kr årligt – kan søges af lokalrådene

Desværre har en presset kommunal økonomi medført beslutninger, som går imod lokaldemokratiudvalget. Det så vi i 2011 ved skolelukninger, som var i modstrid med intentionerne i Landdistriktspolitikken. Med de mange skolelukninger skal der nu ske en revurdering af hele kommunestrukturen.

ling af nye metoder for inddragelse af

2 årlige fællesmøder for alle lokalrådsformænd uden deltagelse af byrådspolitikere 4 dialogmøder årligt mellem borgere/ Lokalråd og Lokaldemokratiudvalget i kommunens 4 udviklingscentre

lokaldemokratistrukturen blev vedtaget af et enigt byråd. Der er opbakning fra alle udvalgets medlemmer om lokalrådstanken.

Da lokalrådstanken også dækker de større byer uden for Næstved, kan Udvalget samles om lokalrådsstrukturen. Ellers var der nok mange fra Udvalget som ville synes, at landområderne ikke er vigtige. Det er vigtigt med en stor politisk opbakning fra Byrådet til lokaldemokratiarbejdet , hvis dialog mellem forvaltningerne og borgerne skal styrkes.

Lokaldemokratiudvalgets fremtidige indsatsområder

2009 Første dialogmøder mellem borgere og Lokaldemokratiudvalget

Lene Koustrup Madsen byrådsmedlem og formand for Lokaldemokratiudvalget: Lokaldemokratiudvalget med 7 byrådsmedlemmer er bredt fordelt på de politiske partier. Styrelsesvedtægten sætter rammen for udvalgets arbejde. Lokaldemokratiudvalget kan gå på tværs af alle andre udvalg. Kommunens Landdistriktspolitik er udarbejdet af Lokaldemokratiudvalget – en politik som alle andre udvalg skal inddrage i deres arbejde. Landdistriktspolitikken og

2010 12 nye lokalråd og tilpasning af de 4 gamle lokalråd 2011 Første fællesmøde for lokalrådsformænd uden politisk deltagelse 2011 Første stormøde for lokalrådene, politikerne og embedsmænd 2011 Kommunalt Notat om samarbejde mellem kommunen og lokalrådene

92

Lokaldemokratiudvalget har på møde d. 8. aug. 2011 godkendt følgende indsatsområder for arbejdet med nærdemokrati: Styrket medborgerskab, øget dialog og reel inddragelse. • Borgerspørgeskemaundersøgelse om tilfredshed med opgaveløsning. • Borgerinddragelse sættes på sagsfremstillinger for at fremme tidlig inddragelse.


Næstved Kommune • Anbefale offentliggørelse af årskalender, der synliggør hvornår høringer kan forventes.

bejdet i administrationen til ca. 1 fuldtidsstilling.

• Kommunikationsstrategi med involvering bredt i organisationen. • Stormøde for alle lokalråd i 2012. • Møde mellem lokalrådsformænd og Center for Strategi og Udvikling 1-2 gange årligt. • Ansigt på lokalområderne. Fremme lokal stolthed, formidle lokalområders historier samt markedsføring for turister og potentielle tilflyttere. • Årligt tilskud til Lokalråd.

Lokaldemokratiudvalgets møde med borgerne

Jannik Rauer, koordinator for lokaldemokratiarbejdet, Center for Strategi og Udvikling: Lokaldemokratiudvalget har udsendt opfordring til lokalrådene om at gå i direkte dialog med politikerne. Lokaldemokra-

bedre mulighed for selv at guide borgerne i eget lokalsamfund.

tiudvalget holder dialogmøder med borgerne 4 gange årligt - én gang årligt i hver af de 4 udviklingscenterbyer, hvor der er borgerservice. Et lokalråd, et bylaug, en gruppe borgere eller blot en enkelt person kan få en tid eller blot dukke op i træffetiden.

Administrativt niveau Center for Strategi og Udvikling

Lokalrådene opfordres til at give os i Center for strategi og udvikling en orientering om, hvad de ønsker at drøfte med Lokaldemokratiudvalget, så vi til alles fordel kan være forberedte på at kunne drøfte sagen. Vi prøver på dialogmøderne at guide folk frem til de rigtige embedsmænd i kommunen.

Center for Strategi og Udvikling består primært af stabspersoner fra Strategiafdelingen og Kommunikationsafdelingen med reference til kommunaldirektøren og vicekommunaldirektøren. Centerets rolle er at servicere Lokaldemokratiudvalget som sekretariat og yde assistance til lokalrådene, oprette lokalråd, arrangere og gennemføre møder, m.v.

På de 4 årlige dialogmøder er der 2-3 henvendelser per gang. Herudover holder Lokaldemokratiudvalget ordinære interne møder på Rådhuset ca. hver tredje uge.

Kommunikationgruppen arbejder med hjemmesiden, kurser og indrykker annoncer for lokaldemokratiarrangementer i ugeblade m.v.

Efter et stormøde om lokaldemokrati d. 7. maj 2011 er der af kommunen udarbejdet et skema med oversigt over, hvor lokalrådene kan henvende sig i forskellige typer af sager. Med oversigten får lokalrådene også

Timemæssigt svarer lokaldemokratiar93

Strategien er, at arbejdet med lokalrådene skal blive en integreret del af hele forvaltningen, så lokalrådene ikke bliver et isoleret projekt hos medarbejdere i Center for strategi og udvikling. Det var derfor meget vigtigt på det første stormøde d. 7. maj 2011 at få forvaltningslederne og kontorcheferne til at komme i dialog med lokalrådene.

Ønske om tidlig inddragelse af lokalråd

Målet for Lokaldemokratiudvalget er, at forvaltningerne fremover skal formalisere arbejdet med borgerinddragelse. Borgerinddragelse skal sættes på sagsfremstillinger for at fremme tidlig inddragelse. Der er i foråret 2011 udarbejdet et Notat om samarbejde mellem lokalråd og Næstved Kommune. Notatet præciserer samarbejdets rammer og på hvilke områder forvaltningerne skal inddrage lokalrådene. Jannik Rauer: Vi er i en stadig læreproces. Notatet skal betragtes som et dynamisk dokument, som vi nok vil justere efterhånden som vi gør os vores erfaringer og bliver bedre til det. På møderne med lokalrådene er der ofte blevet spurgt om, hvad lokalrådene kan forvente at blive indblandet i.


Næstved Kommune Vi har ikke turdet give nogen udtømmende liste over høringsområder – det vil være noget der udvikler sig hen ad vejen. Vi er 8000 medarbejdere i kommunen. Vi kan ikke love et bestemt omfang i høring hos lokalrådene, fordi vi ikke er sikre på, hvordan det kommer til at fungere. Det er en udviklingsproces, hvor der arbejdes med gamle arbejdsvaner og beslutningsprocedure, som det kan tage lang tid at ændre. Vi har i første omgang udsendt ”Notat omsamarbejde mellem kommunen og lokalrådene” til fagudvalgene under Byrådet. Disse skal så arbejde med det i deres forvaltning. Det fremgår af notatet, at der ved at gå i dialog forventes en gensidig fordel for forvaltningerne og lokalrådene.

de berørte parter inden der besluttes noget. Det er positivt, at lokalrådene for nylig er blevet inddraget i forbindelse med den nye kloakplan for landdistrikterne. Det medfører, at lokalrådene får en rolle ifm. høringer og dialog omkring kloakplanen. Der har forvaltningerne kunnet se nytten i at bruge lokalrådene til at komme i kontakt med lokalområdernes befolkning. Det kan så forhåbentlig brede sig til de øvrige forvaltningsafdelinger.

omkring fritidsaktiviteter og samlingssteder ude i landdistrikterne, hvor der i 2011 lukkes skoler flere steder. Det bliver vanskeligt at finde bevillinger til at opretholde de lokale samlingssteder, boldbaner m.v. Der bliver ofte henvist til forsamlingshusene. De kan imidlertid ikke rumme alle aktiviteter og er måske lidt ufleksible i forhold til de behov, f.eks. foreningslivet har. Der er ikke afsat midler til at samle op på skolelukningerne. Et fortsat foreningsliv er derfor ikke sikret.

Vi oplever dog af og til, at der mangler en dialog med lokalbefolkningen. Eksempelvis

Herefter skal vi evaluere på de hidtidigeprocedurer for borgerinddragelses. Evalueringen vil indgå i arbejdet med en samlet Kommunikationsstrategi for kommunen. Heri vil det blive beskrevet, hvordan vi skal arbejde og kommunikere med lokalrådene.

Først meget sent i processen omkring skolelukning holdte kommunen møder med lokalområderne om, hvad der skal til for at opretholde kultur - og fritidslivet i lokalområderne. Politikernes sene reaktion udløste en del frustrationer i lokalområderne. Vi er i vores spæde start med lokalrådene, så der er stadig tale om en læreproces for alle parter.

What is in it for me?

Jannik Rauer: Der er nogle forvaltningsafdelinger, som pt. ikke er særlig gode til at inddrage lokalrådene. Hvis vi gik ned og snakkede med dem om tidlig inddragelse, er jeg sikker på, at de mener, at de gør, hvad de kan. Det er meget et spørgsmål om, hvordan det politiske budskab bliver opfattet. Så længe det ikke er mere præcist formuleret end det er i dag, vil der være forskellige fortolkninger. Det er vigtigt at få formuleret tydeligt, at forvaltningerne kan have fordele af tidlig inddragelse af lokalrådene. Vi skal have det gjort tydeligt i en kommende Kommunikationsstrategi - ”what is in it for me” – hvad får jeg i mit arbejde som forvaltningsmedarbejder ud af at følge principperne om dialog og lokaldemokrati.

Nødvendigt med klare signaler til forvaltningen om tidlig inddragelse

Vi skal arbejde på at skabe en bevidsthed hos forvaltningsmedarbejderne, så de ser dialog som noget positivt, først dér flytter vi for alvor folk og får den tidlige inddragelse til at virke.

Lene Koustrup Madsen: Vi bliver som udvalg nødt til at gøre det klart for forvaltningerne, at de skal inddrage lokalrådene tidligt. Forvaltningerne skal lære at lægge forslag ud til dialog med 94


Næstved Kommune Center for strategi og udvikling tager kontakt til nøglepersoner for at starte de nødvendige lokale netværk, der på sigt skal føre til dannelsen af Lokalråd. Borgerne inddrages i høj grad, men Center for strategi og udvikling er garanter for, at der ikke opstår ”hvide pletter” på kortet uden Lokalråd.

Mette Stensgaard Christensen formand for Lokalrådet for Tybjerg og Omegn: Når forvaltningerne går i dialog med lokalrådene, kan de blive mere præcise i deres arbejde.

Lokalrådene guides i udformning af vedtægter, der respekterer de standardvedtægter godkendt. Ved hver oprettelse af et Lokalråd præsenteres grænsedragningen i ”Nyt fra Næstved” og der åbnes for indsigelser i en rimelig periode.

Lokalrådsniveau

Følgende er uddrag fra Næstved Kommunes hjemmeside: Lokalråd i kommunen

har

udviklet og Lokaldemokratiudvalget har

Vi kan rådgive kommunen, da det er os ude i lokalsamfundene der ved hvor trafikproblemerne er, hvor der køres for stærkt, hvor børnene er i fare, hvor asfalten går i stykker osv. Lokalrådene er som regel meget ydmyge i deres ønsker og forventninger til kommunale projekter. Vi er realistiske i forhold til den økonomiske situation.

Kommunen har 16 lokalområder, som dækker hele kommunen, bortset fra nogle få områder i centrum af Næstved.

administrationen

ved Kommune. Lokalrådene er opret-

Centerstrukturen som den præsente-

tet for at samle lokalområderne, under-

res i Kommuneplansstrategien danner

støtte foreningslivet og for at give lo-

grundlag for placering af Lokalråd.

kalområderne mulighederne for at tale

Lokaldemokratiudvalget har besluttet, at alle Lokalråd for at blive godkendt af Næstved Kommune skal have et sæt vedtægter, der lægger sig op af det sæt standardvedtægter, der præsenteres på næste side. Der er muligheder for lokale tilpasninger, og hverken politikere eller kommunens administration vil blande sig i formuleringer, antal bestyrelsesmedlemmer, valgprocedurer eller andet der ikke kolliderer med grundtankerne i standardvedtægterne.

Der kan ikke oprettes Lokalråd, der

med en samlet stemme.

overlapper hinanden geografisk.

Kriterier

I tæt samspil med eksisterende for-

Her er Lokaldemokratiudvalgets kriteri-

De etablerede Lokalråd vil modtage

eninger og engagerede ildsjæle er der

er, der skal overholdes for at starte et

10.000 kr. årligt.

oprettet lokalråd i det meste af Næst-

lokalråd op.

95

Følgende er et uddrag fra Notat om samarbejde mellem lokalråd og Næstved Kommune, som blev udleveret på stormøde for lokalråd d. 7. Maj 2011:


Næstved Kommune Lokalrådenes formål:

Vi har en gensidig tillid til, at alle gør det der er intentionerne med lokalrådene, som det fremgår af kommunens oplæg til vedtægter.

Lokalrådene kan tage sager/emner op og indstille disse til politisk behandling.

1. At arbejde for områdets interesser

Lokalrådet udfører sine opgaver i hen-

ved at være bindeled mellem borgerne

hold til Byrådets beslutninger. Enhver

og kommunen.

borger kan naturligvis også tage egen

Krævende proces at få etableret lokalråd

kontakt til kommunen. 2. At skabe bredest muligt samarbejde om løsning af lokale opgaver. 3. At tage problemer op af almen karakter, rejst af en eller flere borgere. Lokalrådets opgaver, jf. vedtægter: Lokalrådene inddrages i Næstved Kom-

Lene Koustrup Madsen: Vi vil måske udforme et fælles aftaledokument, som beskriver samarbejdet mellem kommunen og lokalrådene. Vi vil nok ikke gå så vidt som i Vejle, hvor lokalråd og kommune skriver under på en aftale specifikt mellem det enkelt lokalråd og kommunen.

Jannik Rauer: Opstart af lokalrådene har været en langvarig og tidskrævende proces for kommunen. I 2009 havde vi 4-5 lokalråd fra før kommunesammenlægningen. Der blev udsendt opfordringer fra Lokaldemokratiudvalget til lokalsamfundene om

munes behandling af almene sager, der vedrører lokalrådets geografiske områ-

at danne lokalråd, men der kom meget begrænset reaktion fra lokalområderne. Det blev efterhånden klart, at der skulle en vis kommunal facilitering til for at få dannet flere lokalråd. Forvaltningen tilbød at assistere med oprettelse af lokalråd i lokalsamfundene, hvis der var nogen i lokalsamfundet, der troede på, at der var interesse for det. Det har medført en lang række informationsmøder og stiftende generalforsamlinger for 16 lokalråd. Vi har givet et tilbud til lokalsamfundene uden at lægge et pres. Lokalrådene er derefter hurtigt kommet igang i løbet af 2010.

de. Det gælder: •

Lokalplaner,

dispensationer

Uden den kommunale facilitering ville der nok ikke være blevet etableret ret mange lokalråd. Det var nødvendigt med et lille skub og inspiration. Det smitter selvfølgelig også, når man ser, at en naboby har fået et lokalråd.

fra

kommuneplan/lokalplan •

Kollektiv trafik, trafiksikring, trafiksanering og færdselsregulerendeforanstaltninger

Respekt for eksisterende organisationer

Miljøspørgsmål

Turisme og erhvervsfremme

Etablering og drift af idrætsanlæg

Etablering af kultur- og fritidsakti-

Fra kommunens side er det tanken, at lokalerådene skal være ens i strukturen. Det skal være gennemskuelig for politikerne og forvaltningerne, hvad et lokalråd er. De hidtil eksisterende organisationer, borgerforeninger, bylaug m.v. eksisterer fortsat i de fleste lokalområder parallelt med de nye lokalråd, men det er lokalrådet, der er kommunens samarbejds- og høringspart. I de nye lokalråd er bestyrelsesmedlemmer-

viteter •

Borgerbetjening og pasningstilbud

Skoledistrikter

96


Næstved Kommune ning, at man kan indsende sine gode historier fra lokalrådene, ville det af lokalrådene blive opfattet positivt. Vi ville da blive glad for, at andre interesserer sig for de aktiviteter vi har i vores små samfund.

ne i stort omfang repræsentanter fra de forskellige foreninger i byerne.

Tilhørsforhold vigtigt for lokalområdeafgrænsning

Det er vigtigt, at kommunen er opmærksom på, at afgrænsningen af lokalrådenes geografi sker med udgangspunkt i, hvor folk føler de hører til og ikke automatisk bare bruger f.eks. de gamle sognegrænser.

Årligt stormøde om lokaldemokrati

Et stormøde for alle lokalråd, politikere og embedsmænd blev for første gang holdt d. 7. maj 2011. Det er planen at det skal holdes én gang årligt. Ved første møde deltog 15 ud af kommunens 16 lokalråd.

Ved at arbejde grundigt med denne afgrænsning er der større chancer for, at ideen med lokalrådene får succes og ikke skaber konflikter.

Jannik Rauer: Vi havde inden mødet forhørt os hos lokalrådene om, hvad de ønskede at høre om på et stormøde.

Lokalrådene skal være repræsentative

Lene Koustrup Madsen: Lokalrådene opfattes af kommunen som den officielle organisation og forhandlingspart for kommunen. Lokaldemokratiudvalget er åbne for henvendelser fra borgere og foreninger i landsbyerne, men især ved større sager spørger vi ofte borgerne, om de har talt med deres lokalråd, så vi kan få henvendelsen den vej Jannik Rauer: Kommunen ønsker, at lokalrådenes høringssvar eller anden henvendelse er udtryk for hovedtendensen i holdninger til en sag. Herved forventer vi at kunne være nogenlunde sikre på, at en henvendelse har demokratisk legitimitet. Lokalrådet kan ikke bruges til at pleje nogle få borgeres særinteresser. Vi har opfordret lokalrådene til, at der bliver lavet mindretalsudtalelser i en

Fra lokalrådet til kommunen

henvendelse fra lokalrådet, hvis der er tale om meget forskellige holdninger. Der er dog ingen skriftlige procedurer herom.

Jannik Rauer: Der er aktuelt ingen krav om indberetning fra lokalrådene til kommunen om aktiviteter i lokalrådet, men det kunne være en god idé at få de gode historier fra lokalrådene formidlet til politikerne og forvaltningerne for at skabe større forståelse for lokalrådenes arbejde og resultater.

Mette Stensgaard Christensen: Hvis lokalrådene skal have indflydelse og blive taget alvorlig af kommunen som samarbejdspartner, er det vigtigt, at lokalrådene markerer sig og er proaktive overfor det, der sker i kommunen. Lokalrådene må i høj grad selv tage initiativet.

Mette Stensgaard Christensen: Hvis det blev lagt op som en frivillig ord97

Det resulterede i et møde, hvor der om formiddagen var Elevatorpitch med oplæg og caféværksted om busruteplanlægning, internationale netværk, LAG, Ungdomspuljen, spildevandsplaner og vandre- og cykelruter. Herefter var der gruppearbejde om fremtidigt samarbejde om prioritering af Landdistriktspolitikkens aktiviteter og prioritering i Kommuneplanstrategien. Om eftermiddagen var der Elevatorpitch med oplæg og caféværksted om Grøn plan, støtte til kulturelle aktiviteter, skolestrukturdebatten, videoportræt af dit lokalområde og lokaldemokratiudvalget. Der var stor tilfredshed med formen og Lo-


Næstved Kommune kaldemokratiudvalget har allerede vedtaget at gentage stormødet i 2012.

Fælles formandsmøder for lokalrådene:

I samarbejde med lokalrådene vil kommunen dog fremover to gange årligt rent praktisk stå for at arrangere et 2 timers møde mellem formændene for lokalrådene. Der deltager ikke byrådspolitikere. Det første formandsmøde var i foråret 2011. Mette Stensgaard Christensen: På formandsmøderne for lokalrådene skal vi gerne komme lidt tættere på hinanden, udveksle de gode historier, give hinanden inspiration, udveksle erfaringer og få etableret samarbejde mellem lokalrådene om fælles sager.

Udviklingsplaner

meside på kommunens hjemmesideportal. Der tilbydes et 4 timers kursus for 2-3 medarbejdere per lokalråd i vedligeholdelse af hjemmesiden. Systemet er erfaringsmæssigt meget nemt at finde ud af. Der er meget lidt opfølgning med teknisk support, da folk kan finde ud af det efter kurset.

Der er ikke arbejdet med egentlige udviklingsplaner for de enkelte lokalråds geografiske områder i sin helhed. Planafdelingen i kommunen arbejder p.t. med udviklingsplaner for de grønne områder i landdistrikterne, rekreative områder, stier, bynær natur mv. – en kortlægning og en plan for hvordan det kan udvikles. I den forbindelse vil planafdelingen gå i dialog med lokalrådene.

Udvalget håber, at mange Lokalråd vil benytte sig af at lave hjemmeside på kommunens portal, da vi så kan bruge den til at udsende kommunale meddelelser til lokalrådene. Det kan supplere lokalrådenes indlæg på hjemmesiden og medvirke til at styrke nyhedsværdien og gøre det interessant for folk at gå ind på hjemmesiden.

Kommunikation

Jannik Rauer: På lige fod med kommunens institutioner kan lokalrådene gratis oprette en hjem-

Desuden arbejdes der på at udvikle en e-mail nyhedstjeneste fra kommunen ud til lokalrådene. 5 lokalråd benyttet sig af kommunens hjemmesideportal, medens de øvrige har etableret egen hjemmeside. 15 lokalråd har link til deres hjemmeside på Næstved Kommunes hjemmeside. Et enkelt lokalråd har ingen hjemmeside. Se lokalrådenes hjemmesider: http:// www.naestved.dk/ByraadPolitik/Lokaldemokrati/Lokalraadikommunen.aspx

Økonomi:

Kommunen bevilliger 10.000 kr årligttil hvert lokalråd med pligt til regnskabsførelse. Pengene er målrettet lokalrådets arbejde. Kommunen giver 2,1 mill kr. årligt til fuld medfinansiering af tilsvarende LAG-midler , i alt 4,2 mill kr. . Kommunens sekretariat for Lokaldemokratiudvalget og formanden for Lokaldemokratiudvalget er begge med i LAG´s bestyrelse. LAG betjenes af et sekretariat i Landboforeningen.

På det første formandsmødet i foråret 2011 blev det drøftet, hvilke emner af fælles interesse vi gerne ville have på Stormødet mellem lokalråd, politikere og embedsmænd d. 7. maj 2011. Der er hidtil kun afholdt ét formandsmøde, men allerede på det første møde blev der snakket om, hvordan der fremover kan laves et samarbejde mellem lokalrådene.

Jannik Rauer : Vi har beregnet at en LAG-krone genererer 7-8 kr. i projektmidler til lokalsamfundet og kommunen..

Kommunen ønsker ikke at blande sig i etablering af et samarbejdsforum for lokalrådene, men lader lokalrådene selv finde ud af det.

Desuden er der en aktivitetspulje i Lokaldemokratiudvalget på 50.000 kr årligt, som lokalrådene kan søge fra. 98


Næstved Kommune - Tybjerg Kilder

Etablering af Lokalråd

Denne beskrivelse bygger på telefoninterview og en rundbordssamtale d. 6. juni 2011 på Næstved Rådhus med: Lene Koustrup Madsen byrådsmedlem formand for Lokaldemokratiudvalget og med i LAGNæstveds bestyrelse, Jannik Rauer, projektmedarbejder i Forvaltningens Center for Strategi og Udvikling, med stabsfunktion for Lokaldemokratiudvalget og lokalrådene, LAGbestyrelsesmedlem, Mette Stensgaard-Christensen formand for Lokalråd for Tybjerg & Omegn og Mogens Knudsen EnviroConsult Århus, samt materiale fra Næstved Kommunes hjemmeside.

Telefoninterview med Mette StensgaardChristensen, formand for Lokalrådet for Tybjerg & Omegn

Lokalråd for Tybjerg & Omegn

Fakta om Lokalråd for Tybjerg & Omegn www.tybjerg.info Tæt samarbejde mellem TybjergLandsbyforening og Lokalråd for Tybjerg & Omegn. Paraplyorganisation for foreningslivet © Kort & Matrikelstyrelsen

Målforhold Dato

E-mailgruppe for foreninger 1:31228 26/8-2011

Lokalrådet informerer alle foreninger, når der kommer henvendelser fra kommunen

Signaturforklaring © Kort & Matrikelstyrelsen

Fakta om Tybjerg 361 indbyggere i Tybjerg og ca. 2000 i området der dækkes af Lokalråd for Tybjerg & Omegn.

Tybjerghus (café og købmand drevet sammen med Næstved Kommunes socialforvaltning)

Tybjerg Privatskole 0-6 kl. og SFO med 88 elever

Gymnastikforening

Forsamlingshus Tybjerg Kirke Tybjerg Vandværk

Fællesmøder for foreninger Fælles kalender Velkomstfolder under udarbejdelse Deltagelse i samarbejde om revitalisering af byen - skole, købmand og café

Folkedanserforening Tybjergspejdere

Årlig driftstilskud 10.000 kr

Landsbyforening og lokalråd

fra

kommunen:

Da Tybjerg fik selvtillid

Da jeg flyttede til byen for 6 år siden, troede vi, at vi flyttede til en aktiv by med en tankstation, en lille købmand, en kirke, et forsamlingshus, en skole, en lille slikbutik, en café, en frisør, men i løbet af det første år lukkede det meste og til sidst også skolen. Det var stærkt provokerende med en så dramatisk negativ udvikling, der truede vores huspriser. I Landsbyforeningen i Tybjerg var der så en gruppe kvinder, der tog initiativ til at købe den nyligt nedlagte købmandsforretning og indrette en café og en købmand. Det skete i et samarbejde mellem kommunens socialforvaltning og Landsbyforeningen. Kommunen er inde i butikken med udviklingshæmmede, der med socialpædagogisk støtte passer butikken. Det startede som en indkøbsgruppe under

99


Næstved Kommune - Tybjerg

Landsbyforeningen, men indkøbsgruppen endte med at etablere sig som en selvstændig forening Tybjerghus, som skulle drive café og købmandsbutik.

modighed fra ildsjælene at få flere borgerne til at engagere sig. Vi er dog privilegerede i vores område, hvor vi har mange engagerede borgere.

Da der så kom trussel om lukning af skolen, var der, oven på successen med Tybjerghus, et psykisk beredskab i byen til straks at gå i gang med at arbejde for en privat skole, hvis det skulle blive aktuelt med skolelukningen.

Lokalråd for Tybjerg & Omegn

Vi fik en stor selvtillid og tro på at det kan lade sig gøre at vende den negative udvikling. Vi har skabt et miljø af gensidig inspiration, så flere får lyst til at arbejde med. Vi har Tybjerghus, skolegruppen, lokalrådet/landsbyforeningen, idrætsforeningen, spejderne m.fl., som alle kan inspirere hinanden. Det er utrolig vigtigt, at vi er mange ildsjæle mange steder, som kan inspirere hinanden. Alligevel kræver det stor tål-

Der er samarbejde om nogle emner f.eks. trafikforhold og foreningssamarbejde.

1. Lokalplaner, dispensationer af kommuneplan/lokalplaner

Lokalråd for Tybjerg & Omegn er godkendt af Næstved Kommune og får et årligt økonomisk driftstilskud på 10.000 kr. Lokalrådets vedtægter ligner meget de standardvedtægter, der er stillet til rådighed fra Næstved Kommune som inspiration for lokalråd. Med godkendelse hos Næstved Kommune er Lokalrådet automatisk høringspart i en lang række sagsområder

2. Trafiksikring, trafiksanering, færdselsregulerende foranstaltninger, kollektiv trafik

Uddrag fra Lokalråd for Tybjerg & Omegns Vedtægter

6. Etablering af kultur og fritidsaktiviteter

§ 4 Lokalrådet inddrages i Næstved Kommunes behandling af sager, der vedrører Lokalrådets geografiske område. Det drejer sig blandt andet om:

Lokalrådet for Tybjerg &Omegn blev stiftet i 2010 i samarbejde med Næstved kommune. Der var ca. 30 deltagere til den stiftende generalforsamling i cafeen Tybjerghus. Allerede i 2005 var Tybjerg Landsbyforening blevet etableret. Der er et vist sammenfald i bestyrelserne i de to organisationer. Vi har haft mange værdidiskussioner, som har været med til at afklare de to organisationers roller. Landsbyforeningen står i høj grad for de sociale og kulturelle arrangementer, medens det overordnede politisk orienterede varetages af Lokalrådet. 100

3. Miljøspørgsmål 4. Turisme og erhvervsfremme 5. Etablering og drift af idrætsanlæg

7. Borgerbetjening og pasningstilbud 8. Skoledistrikter


Næstved Kommune - Tybjerg lægger det ind, tjekkes det, at der ikke bliver lagt konkurrerende arrangementer på samme tidspunkt. Det har været svært at få foreningerne til at bruge hjemmesiden og fælleskalenderen, men det ser ud til, at foreningerne er ved at vende sig til det. Der er et samarbejde med et sogneblad, som udsendes dels elektronisk og dels i papirudgave. Der reklameres i sognebladet for lokalrådets hjemmeside.

Foreninger høres om kommunale sager

Når lokalrådet modtager mails fra kommunen til høring, sender vi dem i de fleste tilfælde videre til foreningernes e-mailgrupper. Herved bliver mange grundigt

Samarbejde mellem byerne

I mange lokalområder er der ofte et vist modsætningsforhold mellem de mindre og de lidt større byer. Den tendens prøver vi at modarbejde ved at arbejde med begrebet Tybjerg & Omegn. Vi kan allerede nu mærke, at der er ved at være en mere positiv holdning til samarbejde på tværs af de små landsbyer, der ligger under Lokalråd for Tybjerg & Omegn.

fundraising til aktiviteter for unge i Tybjerg og omegn. Tybjerg Hus´s Café har også planer om måske at lave ungdomsprojekter.

Kommunikation og information til borgerne:

Unge skal inddrages

På det første fællesmøde for foreninger i 2010 blev det besluttet, at lokalrådet varetager hjemmesiden og fælleskalenderen. Lokalrådet har påtaget sig at være økonomisk ansvarlig for hjemmesiden i 5 år.

Vi har derfor besluttet os for at lave

Vi har etableret en fælles hjemmesideportal for Tybjerg og omegn. Alle foreninger, skolen og kirken har hver deres eget menupunkt på Lokalrådets hjemmeside. Foreningerne benytter fælleskalenderen ved at sende materiale til web-masteren, som lægger det på hjemmesiden. Når webmasteren

Stemmeretsalderen til Lokalrådet er 15 år, men de unge har indtil videre ikke vist interesse. Det skyldes nok, at der ikke har været aktiviteter særligt for dem. Vi får dem nok ikke med i lokalrådet før de oplever, at der er noget særligt for dem.

101

orienteret om korrespondancen med kommunen. Det er nemt og effektivt. Jeg beder så folk om at melde tilbage inden en bestemt frist, hvis de har kommentarer. Vi ved ikke, om foreningerne evt. sender vores e-mailorientering videre til deres medlemskreds. For at sikre, at alle borgere har mulighed for at orientere sig, bliver al korrespondance med kommunen også lagt ud på vores hjemmeside. På et fællesmøde for formænd for lokalrådene i Næstved Kommune har jeg orienteret om vores informations / dialog - praksis. Jeg tror, at flere lokalråd har fulgt ideen i deres eget lokalråd.


Næstved Kommune - Tybjerg hjemmesiden og en fælles kalender, hvor foreningerne kan gå ind og booke. På den måde kan vi bedre bakke hinanden op og bruge ressourcer og tiden mere effektiv.

ser. Der er sket en del i samarbejdet mellem foreningerne i de sidste par år. Man er begyndt at tale mere sammen og har fået øje på fælleskalenderen.

Der skal holdes et eller to årlige fællesmøder, hvor hver forening stiller med 1-2 repræsentanter. Næste møde er planlagt til 25. januar 2012,

Foreningernes dag

Vi har aldrig diskuteret fællesbestyrelse for foreningerne, men vi har lokalrådet som en paraplyorganisation og hjemmesiden som et fælles samlingspunkt. De enkelte foreninger kan så fungere på egne betingel-

Aktiviteter i lokalrådet

Lokalrådets bestyrelse vil gerne have borgernes ønsker og ideer til, hvad lokalrådet skal arbejde med. Vi vil gerne have sammenfattet borgernes ønsker til udviklingen i Tybjerg og omegn og have dem sendt til kommunens Lokaldemokratiudvalg, så de kan se, hvad vi vil i Tybjerg. På miniplan er vi i gang med at lave borgerinddragelse omkring udvikling af Tybjerg og omegn. Indtil videre har vi en plan for trafik, en plan for hjemmesiden og en plan for foreningerne med bl.a. Foreningernes dag og skolens involvering. Vi har besluttet at få kortlagt naturstier og seværdigheder i vores område. Det skal lægges på vores hjemmeside, så vi kan begynde

at snakke om turisme i Tybjerg. Vi planlægger også at udarbejde en Velkomstfolder, og vi arbejder for at få genåbnet en sti. Der er desuden ønsker om udbygning med parcelhusgrunde, men det står selvfølgelig lidt stille lige nu. Vi forbereder os på, hvordan vi kan gøre vores område synligt og attraktivt, så vi er klar, når der igen kommer gang i efterspørgslen efter byggegrunde.

Fællesmøde for foreningsrepræsentanter

Fra efteråret 2010 er alle foreninger i Tybjerg og omegn begyndt at samarbejde på initiativ af lokalrådet. Lokalrådet har påtaget sig den overordnede styring omkring 102

3. september 2011 var der hele dagen Foreningernes dag i Tybjerg. Hele hovedgaden var afspærret i området med forsamlingshuset, vandværket, skolen og kirken. Forsamlingshuset dannede ramme om en café og udstillinger fra de forskellige foreninger, folkedanserklubben gav opvisning, spejderne tændte bål til snobrød og vandværket og kirken var åben for besøgende. En


Næstved Kommune - Tybjerg Vi var efterhånden trætte af at gå og vente på beskeden om, at folkeskolen skulle lukke. Vi bad derfor faktisk byrådet om at få taget beslutningen om at lukke skolen, så vi i tide kunne få indgivet ansøgning om at starte privatskolen. Vi har mange dygtige mennesker i Tybjerg, der har arbejdet med privatskolen. De har været meget forudseende og havde mange diskussioner om den pædagogiske linie alle-

faldskærmsklub gav opvisning og landede i udkanten af byen. Skolen holdt Åben hus, hvor borgene kunne aflevere materiale, som skolen kan bruge. Om aftenen var der landsbyfest omkring Tybjerg Hus. Foreningernes dag var en stor succes, og der er allerede planer om at gentage successen næste år. Lokalrådet betaler udgifterne og eventuel overskud går til en forening i Tybjerg.

Hjemmesiden og Foreningernes dag, synes vi i Lokalrådet, er den bedste måde at fordele det kommunale driftstilskud på 10.000 kr. Derved får flest muligt gavn af pengene.

Privat skole styrker sammenholdet

Efteråret 2011 startede Tybjerg Privatskole i en kommuneskole, som blev nedlagt i 2011. 103

rede inden de gik i forhandling med kommunen. Der ligger et gennemarbejdet pædagogisk grundlag for skolen, hvilket har medvirket til, at mange har vist interesse for arbejdet med skolen. Der har været et grundigt fodarbejde med at få kontakt til foreninger og erhvervsliv omkring privatskolen, så der var et samarbejde lokalt allerede inden realitetsforhandling med kommunen.


Dialogudvalg

Dialogudvalg

Dialogudvalg

Dialogudvalg

Dialogudvalg

Borgmesteren

Holbæk Byråd - politikere

Holbæk Kommune

Administration - embedsmænd

104

Holbæk by

Lokalforum

Lokalforum

Lokalforum

Lokalforum

Lokalforum

Lokalforum

Lokalforum

Areal: 577,2 km² Befolkningstæthed: 120 (Indbyg. pr. km²)

Lokalforum

Indbyggertal (1. januar 2011) 69.521, ca. 20 % bor uden for de større bysamfund

Lokalforum

Fakta om Holbæk Kommune

Lokalforum

© Kort & Matrikelstyrelsen

Børnesekretariat

Lokalforum

Dialogmøde Lokalforum

Dialogmøde

Dialogmøde Lokalforum

Kultur og Fritid

Plan og Byg Dialogmøde Lokalforum

Analyse

Lokalforumkonsulenter

Lokalforum Dialogmøde Lokalforum

Teknik og Miljø


Holbæk Kommune Nærdemokrati og lokalråd/lokalfora www.holbaek.dk/politik/lokaldemokrati.aspx 5 dialogudvalg med hver 6 byrådsmedlemmer minus borgmesteren 17 lokalfora (skoledistrikter) 2 dialogmøder årligt med hvert lokalfora – dialogudvalg og borgere 5 lokalforumkonsulenter tilknyttet hver sin fagforvaltning i kommunen Temamøder fælles for lokalfora arrangeret af kommunen Lokale koordineringsgrupper for lokalforaene og ad hoc-arbejdsgrupper, institutionsledere med i lokalfora Hjemmeside for lokaldemokrati og hjemmesidekursus for lokalfora Lokalområdebog på hjemmesidenstyringsredskab til dialogmøder og den efterfølgende sagsbehandling Årlig driftstøtte til lokalforaerne, fra 15.000 kr og op ad, afhængig af antal borgere i lokalsamfundet

Det politiske niveau

på tværs af de berørte lokalsamfund. I de 5 dialogudvalg sidder der en politiker fra hvert af byrådets stående udvalg. Så vidt muligt er alle partierne repræsenteret i hvert dialogudvalg. Formanden for de enkelte dialogudvalg er samtidig formand for et af de stående udvalg i Byrådet.

Nærdemokrati med Lokalforamodellen for Holbæk Kommune blev udviklet som et samlet koncept i 2006-2007 og har virket på stort set samme måde siden sin etablering. Op til kommunesammenlægningen i 2007 blev principperne for nærdemokratiet i Holbæk Kommune enstemmigt vedtaget i det politiske sammenlægningsudvalg. En minievaluering blandt politikerne ved afslutning af byrådsperiode 2007-2010 bekræftede den politiske opbakning til en stærk lokaldemokratisk profil i Holbæk Kommune

Politikerne lærer alle lokalsamfund at kende Dialogudvalgene skifter lokalområde og dermed lokalfora én gang årligt. Herved kommer alle politikerne med tiden rundt til alle dele af kommunen og får indtryk af, hvad der rører sig.

Byrådets seneste Vision fra maj 2010 bekræfter dette: borgmesteren, er fordelt på 5 dialogudvalg med hver 6 byrådsmedlemmer på tværs af de politiske partier.

Holbæk Kommune vil være en kommune, hvor der tages hensyn til den enkelte borger. Vi vil bygge videre på erfaringerne fra lokalforamodellen og vi vil

Hvert dialogudvalg har dialogmøder med borgerne i 3-4 lokalfora to gange årligt. Et dialogmøde er et borgermøde mellem lokalområdets borgere og et politisk dialogudvalg. Hver enkelt byrådspolitikere møder således borgerne 6-8 gange årligt.

skabe muligheder for dialog på mange

Kilder

forskellige måder. Vi vil medvirke til at

Rundbordssamtale på Holbæk rådhus d. 17. Maj 2011. I samtalen deltog Lisbeth Moltzen direktør for Børn, Unge og Familier (fratrådte sin stilling juni 2011) og for Nærdemokratiudvalget siden starten i 2006, Grethe Timmermann lokalforumkonsulent og chefkonsulent i nærdemokratiarbejdet siden 2006, Jesper Nielsen lokalforumkonsulent siden 2008 og konsulent i Kultur og Fritidssekretariatet og Mogens Knudsen, EnviroConsult Århus.

også lægger vægt på helheden. Vi er

udvikle og styrke en borgerkultur, der en kommune, der spænder over mange forskelligheder, og vi vil sammen med borgerne fortsat udvikle kommunen som et samlet fællesskab. Det vil gøre os til en stærkere, bedre og mere attraktiv kommune.

Politiske dialogudvalg

Samtlige byrådsmedlemmer, bortset fra 105

Det sker, at der bliver holdt flere møder, hvis der opstår sager, som ikke kan afvente de ordinære dialogmøder. Ved store sager, f.eks. nye vejanlæg, kan der blive afholdt yderligere dialogmøder, ofte

I starten var der utilfredshed hos lokalforaerne med, at der p.g.a. turnusordningen til hvert andet dialogmøde kom nye politikere. Byrådet holdt imidlertid fast i det, da det er en del af Holbækmodellen, at byrådet er politikkere for hele kommunen. Politikerne skal rundt og møde alle lokalfora i en byrådsperiode. Herved kan de bedre anlægge en helhedsbetragtning i deres svar på dialogmøderne med borgerne. De fleste lokalområder udtrykker efter nogle års erfaring med dialogmøderne, at man faktisk er glad for at se nye politikere med et års mellemrum. En hjemmesidebaseret Lokalområdebogen der giver overblik over behandling af sager fra borgermøderne (se senere) er et


Holbæk Kommune væsentlig redskab i dialogudvalgenes arbejde. Når dialogudvalgene årligt skifter lokalområde, kan politikerne orientere sig i Lokalområdebogen om, hvad der er sket 6 år tilbage i det lokalfum de skifter over til.

ganisering af lokalområder i landdistrikterne, som en særlig forhandlingspart. Byrådet ønsker at se kommunen som en helhed. I stedet holdes der temamøder om aktuelle emner fælles for flere eller alle lokalområder.

Revitalisering af demokratiet

Administrativt niveau Fra skepsis til accept

Lisbeth Moltzen, tidligere direktør for Børn, Unge og Familier, Holbæk Kommune: Byrådsmedlemmerne i de 5 gamle kommuner før kommunesammenlægningen stillede sig spørgsmålet om, hvordan man ville være politiker i den nye sammenlagte Holbæk Kommune. Der var ønske om revitalisering af demokratiet i Holbæk Kommune ved, at politikerne er mere aktivt ude ved borgerne, nu hvor man ikke mødes så meget i Brugsen eller i partiforeningerne. Faste procedurer med dialogmøder mellem borgerne og politikerne blev redskabet for at virkeliggøre denne revitalisering. Vi tog skridtet og turde undlade traditionen med repræsentativ demokrati ude i lokalområderne – alle kan komme til dialog-

møderne og kan ytre sig direkte til de folkevalgte politikere. Vi tør godt lade netværkene vokse nedefra. I starten var det udelukkende de lokale borgere som satte dagsordenen. Der var ingen indflydelse fra de kommunale fagområderne.

Politikerne udviser stor interesse for lokalforaene og dialogmøderne. Ud over den formelle deltagelse i dialogudvalgene deltager nogle byrådspolitikere ofte som almindelige borgere i det lokalområde, hvor de bor. Desuden kommer borgmesteren, der ikke er med i dialogudvalgene, rundt til mange dialogmøder for at lytte. Det er et godt signal til borgerne om, at nærdemokratiet bliver taget alvorligt.

Byrådsmedlemmerne bliver på dialogmøderne konfronteret med lige nøjagtig det som borgerne har på hjertet. I de senere år har politikerne fået mulighed for at fremføre emner, som politikerne ønsker at drøfte med borgerne. Der var fra starten og er stadig fuld opbakning fra byrådsmedlemmerne til dialogmøderne. Det sker, at datoen for et dialogmøde må flyttes for at sikre, at alle politikere kan deltage.

Kommunen som en helhed

Byrådet lægger megen vægt på, at lokalforaene er en del af hele kommunen. Lokalforaene opfordres derfor af kommunen til at deltage i de overordnede strategidiskussioner i kommunen. Kommunen ønsker ikke en særskilt or106

Fra starten var der en vis skepsis i administrationen overfor nærdemokratimodellen. Siden er der sket en udvikling hen imod god opbakning i dag. På et introduktionsmøde om nærdemokrati for chefer, afdelingsledere, institutionsleder, stabsleder mv. i 2006, viste der sig stor skepsis overfor ideen om nærdemokrati i Holbækudgaven. Mange administrative ledere havde svært ved at se sig selv i den tætte borgerdialog. I administrationen har mange efterhånden erfaret, at der kan være fordele ved dialog med borgerne. Nogle skoleledere har udtrykt, at de oplever at få en mere konstruktiv kontakt med lokalområdet ved at de er fødte medlemmer i det lokalforum, hvor deres skole ligger. De har oplevet, at der med lokalforaene er blevet bygget bro mellem foreningerne og skolen, så mange flere ting kan lade sig gøre, både for foreningerne og for skolen.

Lokalforumkonsulenter i administrationen

Der er et lokalforumteam med 5 lokalforumkonsulenter, som betjener kommunens 17 lokale fora. Lokalforumkonsulenterne er bindeled mellem kommunen og lokalfo-


Holbæk Kommune raene. De skal formidle sager videre i organisationen. Lokalforumkonsulenterne arbejder dels i et selvstyrende team af lokalforumkonsulenter og dels i deres respektive fagområder. Arbejdet med nærdemokrati får herved en forankring i de enkelte fagområder. I 2011 var der tilknyttet lokalforumkonsulenter fra følgende afdelinger: Kultur og Fritid, Børnesekretariatet, Strategi og Analyseafdelingen, Plan og Byg, og Teknik og Miljø. Lokalforumkonsulenterne arbejder således på tværs af de fagområder med reference til direktøren for Børn, Unge og Familier. Hvis et lokalforum er ved at gå i stå, kan lokalforumkonsulenterne inviteres ud til at drøfte, hvordan man skal få genstartet dialogen.

Lokalfora - gode samarbejdspartere for den kommunale administration

Orienteringen fra administrationen til borgerne i det pågældende lokalområde kan ske via de lokale kontaktpersoner i lokalforummet eller via institutionsledere i lokalområdet.

Efter 4-5 år er ideen med lokalfora ved at være indarbejdet i administrationen. Der er efterhånden opbygget en tradition for, at administrationen foretager høring i lokalområderne.

Ikke grundlag for lokalforum i storbyen

Lisbeth Molzen: Der har været arbejdet med forskellige modeller for nærdemokrati i Holbæk by. Erfaringerne med forsøg på at starte lokalområder i Holbæk by har vist, at der ikke, som ude i de mindre bysamfund, er en tilstrækkelig fælles identitetsfølelse at bygge på. I Holbæk by er det vores erfaring, at det er mest hensigtsmæssigt at invitere borgerne ind til møde omkring særlige temaer, som

Lokalforumkonsulenterne oplever tit henvendelser fra administrationens fagområder med spørgsmål om, hvem der skal kontaktes i lokalområderne med hensyn til høringer eller dialog i sager, der vedrører et lokalområde. Fagområderne holder jævnligt formøder i lokalsamfundene for at orientere borgerne om projekter, der planlægges igangsat.

Skal lokalforaene have trykt invitationer, foldere el.lign. kan de henvende sig på de lokale institutioner, da institutionslederne er med i lokalforummet.

har forankring i et fagområde, småbørnsvilkår, havnens udvikling, hjemløses forhold m.v. Hver gang vi har valgt et tema, som nogle brænder for, bliver det en succes. Det er dog en forudsætning, at den kommunale administrationen forbereder, gennemfører og samler op. Der er umiddelbart ingen aktive grupper af borgere, som deltager i organiseringen. I 2010 var der f.eks. borgermøde om byudvikling, hvor der kom mange engagerede borgere. Ligeledes blev et temamøde om integration afholdt med stor deltagelse i et område med mange indvandrere. Vores næste skridt er offentlig debat om Udviklingsstrategien, som vi ved, at der vil være interesse for. Debatten vil komme til at foregå både i lokalforaerne og i Holbæk by.

Lokalrådsniveau Lokalforum i lokalsamfundene

Et lokalforum er en frivillig gruppe af beboere, der organiserer dialogmøder mellem borgerne og byrådspolitikerne.

Den væsentligste evne hos lokalforumkonsulenterne er evnen til at være i kontakt med alle mulige typer af mennesker. Lokalforumkonsulenten skal kunne håndtere meget forskellige situationer. Samtidig skal de have et bredt kendskab til den kommunale organisation og kunne henvise borgerne til rette afdeling i kommunen. Lokalforumkonsulenterne skal være i stand til at trække på viden fra hele organisationen.

Holbæk er opdelt i 17 lokalfora med skoledistrikter som geografisk afgrænsning. Hvert lokalforum dækker således flere landsbyer. Lokalforummet er tænkt som et organisatorisk supplement til eksisterende lokal organisering, borgerfor107


Holbæk Kommune ening, bylaug eller lignende. Formålet er at fremme borgernes og de lokale organisationers dialog med politikerne.

haft mulighed for at komme officielt i kontakt med lokalområderne og derfor også været i stand til at få arrangeret dialogmøderne.

Alle, der bor i et lokalområde eller har tilknytning til lokalområdet, kan deltage i dialogmøder. Kommunens primære betingelse for at afholde dialogmøder med lokalfora er, at dialogmøderne er åbne for alle. Lokale institutionsledere er af byrådet forpligtiget til at deltage i lokalforummet i deres område. Kommunen ser gerne, at der er en form for koordineringsgruppe i hvert lokalforum, som kommunen kan have som lokal tovholder. Det er dog helt op til det enkelte lokalforum, hvordan de vil organisere sig og gennemføre dialogmøderne. Der er valgt vidt forskellige modeller i de 17 lokalfora. Nogle har holdt et borgermøde, hvor de har udpeget en kontaktperson til at varetage kontakten med kommunen. Andre områder har taget udgangspunkt i eksisterende borgerforeninger eller der opstår en løst organiseret gruppe af interesserede borgere, der påtager sig opgaven at udgøre et lokalforum.

Dialogmøder

Dialogmøder er borgermøder mellem de politiske dialogudvalg og borgerne. Dialogmøderne gennemføres af rent praktisk af lokalforaene, men på initiativ af de enkelte politiske dialogudvalg. Mø-

Cyklus for dialogmødet

Forberedelse til dialogmøder er forskellig fra lokalforum til lokalforum, men i de fleste indgår følgende elementer: • Kontaktpersoner for et Lokalforum indkalder spørgsmål fra borgerne via lokalområdets hjemmeside, e-mailgrupper, opslag el.lign.

borgerne til en hver tid kan følge med i en sags gang inden for det enkelte fagområde (se Lokalområdebog beskrevet senere i kapitlet).

derne holdes to gange årligt i hvert lokalforum. Lokalforummet bestemmer, hvordan man vil forberede, arrangere og gennemføre dialogmøderne. For at styrke mødernes indhold er der udviklet fælles forberedelse af dialogmøderne i samarbejde mellem politikere, embedsmænd og det enkelte lokalforum. Hvis dialogmøderne ikke opfylder lokalforaenes behov for dialog, kan de anmode om at få supplerende dialog med lokalforumkonsulenten, formanden for dialogudvalget eller hele dialogudvalget, der er tilknyttet det pågældende lokalforum.

Grethe Timmermann, chefkonsulent i nærdemokratiarbejdet og lokalforumkonsulent Selv om et lokalforum ikke er specielt aktivt, holdes der alligevel dialogmøder. Vi har endnu ikke haft et område uden en kontaktperson. På den måde har vi altid

Lokalforumkonsulenten skriver referat af dialogmøderne, som lægges ind på den hjemmesidebaserede Lokalområdebogen for det pågældende lokalforum, så 108

• På et møde i lokalforum fastlægges dagsorden for kommende dialogmøde. • Et formøde op til dialogmødet med drøftelse og fastlæggelse af dagsorden til dialogmødet. Der deltager politikere, lokalforumkonsulenter og lokalforumrepræsentanter fra lokalområderne. Herved bliver politikerne bedre forberedt til dialogmøderne. • Politikerne og embedsmændene arbejder i fagområderne med svar til de spørgsmål, der skal drøftes på det forestående dialogmødet. • Afholdelse af dialogmødet i lokalforummet. • Referat af dialogmødet lægges i lokalområdebogen.


Holbæk Kommune • Fagområderne arbejder med at give svar på spørgsmål rejst på dialogmødet • Fagområdernes og politikernes tilbagemeldinger til lokalområderne kan følges i områdebogen på kommunens hjemmeside.

Grundig forberedelse af dialogmøderne

Grethe Timmermann: I de sidste par år er der indført en fælles forberedelse til dialogmøderne mellem kontaktpersoner fra lokalforummet og det enkelte fagområde. Herved kan der ske en forventningsafstemning. Politikerne har derved mulighed for inden dialogmødet at sætte sig ind i emner, som borgerne ønsker drøftet. Forberedelsesfasen er uhyre vigtig, da vi får filtreret emner fra, der ikke egner sig til dialogmøder. Prioritering sker vel og mærke i samspil med lokalforummet.

der går meget kort tid, fra de indsender en mail om huller i vejen, til opgaven er løst.

forvejen tjener til at kvalificere dialogen, men alle har ret til på møderne spontant at komme med alle typer spørgsmål. Ordet er frit på dialogmøderne.

Det særligt gode ved metoden er, at Park og Vej har en kontrakt med et asfaltfirma, der meget hurtigt agerer på borgernes henvendelse. Dette kan udbygges til andre afgrænsede serviceydelser, så de ikke fylder på dialogmøderne.

Stor deltagelse ved dialogmøderne

I hver halvårlige runde af dialogmøder i de 17 lokalfora deltager sammenlagt ca. 750 borgere dvs. i gennemsnit 44 borgere per dialogmøde. Antallet svinger meget fra lokalforum til lokalforum, afhængigt af hvilke sager, der er på dagsordenen. Der var lidt flere deltagere i de første år, men det har været nogenlunde konstant i de senere år.

Alle borgere har mulighed for at komme med punkter til dagsordenen. Hvis det kan forudses, at det vil blive svært at nå alle spørgsmål på dialogmødet, prioriterer lokalforummet selv mellem spørgsmålene. Fastlæggelse af en dagsorden i

Lisbeth Moltzen: For at gøre dialogmøderne mest muligt nærværende for borgerne tilstræber vi, at det er emner, der er af almen interesse, som kommer op på dialogmøderne. I specifikke spørgsmål henvises borgerne til at henvende sig til fagområderne i administrationen. I starten fyldte huller i vejene rigtig meget på dialogmøderne. Park og Vej har derfor på hjemmesiden indført ”Giv os et praj” om huller i vejen, så borgerne kan henvende sig direkte til fagområderne. Det har vist sig effektivt, og borgerne oplever, at

Generelt er det mest +50´ere der kommer til dialogmøder, men hvis der er emner der specifikt berører andre grupper, kommer de også, f.eks. børnefamilierneeller de unge.

Fremtiden for dialogmøderne

Lisbeth Moltzen: Arbejdet med nærdemokrati har siden starten i 2005 løst mange af de lokale problemer. Der bliver færre og færre spørgsmål til dialogmøderne. Vi oplever somme tider, at nogle lokalfora i det store hele er godt tilfredse, men at de så finder på nogle emner til punkter på dagsordenen, som måske ikke er så relevante. Vi er nok nået til et sted, hvor vi skal til igen at drøfte visioner for lokalområderne. Vi er i 2011 gået ind i en proces om formulering af Udviklingsstrategi for Holbæk Kommune. Alle lokalfora er inviteret til at deltage i debatten. Vi starter således med at drøfte, hvad de fælles udfordringer omkring bymønstre er for kommunen. Vi har hidtil haft den tilgang til lokalområderne, at de skulle udvikles ens og have samme serviceniveau. Denne synsvinkel vil der med den nye planstrategi måske blive ændret på, så der vil blive en forskellig udvikling i lokalområderne. Vi starter med en overordnet diskussion. Vi kan så senere tage diskussionen ude i lokalområderne med udgangspunkt i Udviklingsstrategien for Holbæk Kommune.

Lokalområdebogen

Lokalområdebogen er et styrings- og informationsredskab for dialogmøderne og dialogudvalgets arbejde. Lokalområ109


Holbæk Kommune debogen er let tilgængelig og let overskuelig på kommunens hjemmeside, hvor den er tilgængelig for alle borgere. Lokalområdebogen giver overblik over hvert enkelt af de 17 lokalforaers sager, der er har været oppe på dialogmøderne. Det kan findes under det enkelte lokalforas hjemmeside Lokalområdebogen med alle spørgsmål på dialogmøderne fra borgerne, svar på dialogmøderne, svar fra fagområderne og de politiske afgørelser kan ses på de enkelte lokalforas hjemmesider tilbage fra nærdemokratiets start i 2007 frem til 2011. Fra primo 2012 ligger lokalområdebogen for alle lokalområder samlet på Lokaldemokratiets hovedhjemmeside Lokalområdebogen har en overskuelig emneopdeling, så borgeren kan genfinde de rejste spørgsmål fra dialogmødet. Af lokalområdebogen fremgår de enkelte sagers status i det politiske og administrative system. Lokalområdebogen opdateres og udvikles løbende, styret af lokalforumkonsulenterne. Lokalområdebogen har følgende temaer: • Bosætning/planlægning • Børn og Unge • Infrastruktur

Holbæk kommune - Lokalområdebog

På www.holbaek.dk/Politik/Lokaldemokrati.aspx er der Gode råd for lokalområderne om bl.a. dialogteknik og mødeafholdelse.

Holbæk kommune - Lokalområdebog

NB: Et flueben ud for farvekoden for et møde betyder, at emnet er afsluttet. Udtræk for datointerval: 03/2007 - 09/2007.

Område

Tema

Jyderup

Bosætning/ Rema 1000 En developer for REMAPlanlægnin på gamle 1000 kæden fremlagde g Q8-tank ønsket om at få lov til at bygge en ny Ream 1000, - var skuffet over at det ikke var med i planstrategien og mente at det var muligt jf. hidtidigt plangrundlag

Jyderup

Jyderup

Børn & Unge

Emne

Ønsker/forslag

udbygning af institutioner spladser

Lokal fællestillidsrepræsentant spurgte om der er sikret tilstrækkelige midler til at dække udvidelser på institutioner Infrastruktur Trafiksikring Ønskede en plan for ved skole trafiksikring ved skolen herunder hastighedsbegrænsning ud for selve skolen, hastighedsdæmpning med bump eller lignende og fordgængerfelt nærmere på skolen. Desuden ønskes en bedre disponering af parkeringsforholdene. Anfører at forholdene er kaotiske når børn skal sættes af om morgenen

Dialogudv. udsagn Byrådets Beslutning Ønsket var behandlet i arbejdet indtil nu og der er også givet et foreløbigt svar til Rema 1000, ligesom problemstillingen er behandlet i omdelte planskitse for Jyderup. Ønsket kan også fremsættes når kommuneplanforslaget kommer i høring der er afsat 15 millioner

Henviste til det forestående arbejde med infrastrukturplanen og opfordrede til at stille med en repræsentant og sørge for at rejse problemstillingerne i dette forum.

• SideKultur 1 - Udtræksdato: 24-11-2011

Byrådet tager stilling til sagen i forbindelse med fremlæggelse af kommuneplanforslaget

der er taget højde for tilgangen af børn

Arbejdet med infrastrukturplanen begynder i oktober 2007 og forventes afsluttet i løbet af 2008

Status

Godkendt

Dato

Status, august 2008: Afsluttet Møde ultimo august 2008 mellem Remas ejendomsselskab og Plan med drøftelse af bl. a. tidsplan for lokalplanudarbejdelsen, miljøvurdring mv. Lokalforum og andre interessenter inddrages i forfasen efter aftale. Godkend es

09/2007

Sept 2008: Trafiksikkerhedsplanen blive udsendt i 8 ugers offentlig høring fra d.29. september til den d. 25. november 2008. Der af holdes borgermøde d. 21. oktober 2008 kl. 19 på Holbæk Bibliotek.

09/2007

Afsluttet

09/2007

På det kommende dialogmøde kan borgerne evt. følge op på sagen, hvis den ikke er tilfredsstillende besvaret.

• Lokaldemokrati • Service

Der er på den måde mindre risiko for, at en sag bliver ”syltet”. Lokalforumkonsulenterne har en meget vigtig opgave i at sikre, at fagforvaltningerne får lagt statussvar ind i lokalområdebøgerne.

• Sundhed Alle kommunale afdelinger er forpligtiget til at orientere sig i Lokalområdebøgerne om, hvilke opgaver de politiske dialogudvalg har besluttet, at det enkelte fagområde forventes at løse.

Som supplement til Lokalområdebogen på nettet, udarbejder lokalforumkonsulenterne en særlig fagområdebog til de enkelte fagområder. Efter dialogudvalgenes godkendelse sendes fagområdebogen til cheferne, der forventes at iværksætte de ønskede undersøgelser og sagsbehandling hos medarbejderne.

Inden næste runde af dialogmøder skal der være statusoplysninger i Lokalområdebogen på alle sager i alle 17 lokalfora. I Lokalområdebogen kan borgerne se, hvad der sker i en bestemt sag. 110

Dialogudvalgets indstilling til byrådet

Når fagområderne har arbejdet med de sager, der er rejst på dialogmøderne, udarbejder lokalforumkonsulenten et notat til de enkelte politiske dialogudvalg over, hvordan spørgsmålene fra dialogmøderne kan besvares. Først behandler de 5 dialogudvalg hver især spørgsmål fra deres dialogmøder og giver anbefaling til svar. Herefter mødes formændene for de 5 dialogudvalg for at tage samlet stilling til, hvad man vil indstille til byrådet. Punkterne kommer på byrådets åbne dagsorden, så borgerne kan se, hvad der sker med deres forslag. Når byrådet har taget stilling, lægges svarene i Lokalområdebogen.

Kommunikation

Menupunktet Lokaldemokrati på kommunens hjemmeside er omdrejningspunktet for kommunikation med borgerne i nærdemokratiarbejdet. Her er alle aktiviteter omkring nærdemokratiet beskrevet Der er en fælles portal med links til lokalforaernes hjemmesider.


Holbæk Kommune Lokalområderne kan få et to timers kursus, hvis de ønsker at bruge portalen til deres hjemmeside. Det er samme CMSsystem som bruges af den kommunale administration. Det er nemt at betjene hjemmesiden. Nogle lokalfora vælger dog at bruge deres helt eget system og får blot lagt en link ind på kommunens portal. Niveauet for lokalområdernes anvendelse af hjemmesideportalen er meget forskelligt. Det er meget afhængig af, om der lokalt er folk, der brænder for at lave opdateringer. Kommunen har valgt, at niveauet for hjemmesiderne skal være afhængigt af det lokale engagement. Kommunen kan ikke gå ind i servicering af lokalforaenes hjemmeside, ud over at stille portalen til rådighed og tilbyde uddannelse. Rammerne er stillet til rådighed, og så er det op til borgerne at gribe muligheden. Nogle lokalområder vælger at bruge en del af det årlige tilskud fra kommunen til assistance i arbejdet med hjemmesiden.

E-mailgrupper/facebook

også tilmelde sig en facebookgruppe for Vipperød. Læs mere herom i beskrivelsen af Lokalforum Vipperød i denne publikation.

pulje på årligt 400.000 kr. som lokalområderne kan søge f.eks. til medfinansiering af projekter fra Udvikling Nordvestsjælland (svarende til LAG).

Økonomi i lokalfora

Ansøgninger til denne pulje bliver vur-

Byrådet bevilliger årligt en pulje til hvert lokalforum. Puljen skal dække alle udgifter i forbindelse med lokale møder, lokale initiativer og arrangementer, udsendelse af materiale og administrationsudgifter (eks. porto, papir, kopier m.v.). Puljernes størrelse fastsættes efter indbyggertal i lokalområdet: Indbyggere

Puljeramme

< 1.500

ca. 15.000 kr.

1.501-2.000

ca. 17.000 kr.

2.001-2.500

ca. 19.000 kr.

osv. Holbæk by (27.055)

ca. 81.000 kr.

Puljen forøges i princippet med 2.000 kr. for hver 500 indbyggere. Holbæk by er dog ikke omfattet af dette tildelingsprincip.

Nogle lokalfora har valgt at inddrage mere direkte elektronisk kommunikation.

De tildelte puljer kan ikke konverteres til lønudgifter – eksempelvis køb af sekretærbistand.

I landsbyen Vipperød er der f.eks. mulighed for at skrive sig på en e-mailadresseliste i Brugsen eller på www.vipperod.dk for at få nyhedsbreve fra det lokale forum. 3-400 personer i Vipperød har bedt om at få nyhedsbreve. Man kan

Lokalfora kan derudover opnå indtjening gennem overskud fra arrangementer. De indkomne beløb administreres af det enkelte lokalforum. Endvidere er der en kommunal projekt111

deret af de enkelte dialogudvalg, På et møde mellem formænd for de 5 dialogudvalg foretages en endelig prioritering mellem projekter fra de 5 dialogudvalgs lokalfora og en indstilling til Byrådets bevilling til projekter.


Holbæk Kommune - Vipperød

Vipperød Lokalforum

Kilder Telefoninterview august 2011 med Finn Erik Larsen – en af 4 kontaktpersoner i Lokalforum Vipperød

Etablering af Lokalforum

Fakta om Vipperød Lokalforum www.vipperod.dk Vipperød Lokalforum fungerer som paraplyorgansation for foreninger og institutioner i Vipperød skoledistrikt

Finn Erik Larsen, kontaktperson i Vipperød Lokalforum:

Initiativer til forbedringer i Vipperød Ad hoc-arbejdsgrupper om aktuelle temaer Koordinationsgruppe i Lokalforum holder mindst 4 årlige møder Afholder Dialogmøde - borgermøde - med Holbæk Kommunes dialogudvalg 2 gange årligt Forberedelse til dialogmødet med deltagelse af foreningsrepræsentanter og institutioner © Kort & Matrikelstyrelsen

Deltagelse i forberedelsesmødet med kommunen op til dialogmøder Lokalområdebog om Vipperød på http://www.holbaek.dk/Politik/Lokaldemokrati.aspx

Fakta om Vipperød 4 km fra Holbæk

2 folkeskoler

Vipperød på Facebook - 150 borgere

Direkte togforbindelse til København

2 daginstitutioner

E-mailgruppe på ca. 350 personer

Indbyggertal (2011) 2253 og ca. 5000 i Vipperøds naturlige opland

En række foreninger

26.000 kr i årlig støtte fra Holbæk Kommune

Dagli’Brugs og en planlagt Nettobutik

Pendlerby primært opbygget i 60´erne og 70´erne

112

Da Holbæk Kommune indførte Nærdemokratistrukturen i 2006 blev der i Vipperød, som i de øvrige 16 lokalområder (skoledistrikter) i kommunen, formaliseret et samarbejde med et lokalforum dækkende skoledistriktet. Lokalforummet er dialogpartner for Holbæk Kommunes politikere og embedsmænd. Samtidig fungerer Lokalforummet som paraplyorganisation og intern samarbejdsorgan for alle foreninger, institutioner mv. i Vipperød. Før kommunesammenlægningen blev der i Vipperød eksperimenteret med nærdemokrati. Der blev udarbejdet et dokument Vipperød – fra idé til virkelighed. Dokumentet indeholder grundelementerne for arbejdet i lokalforummet og har været en af inspirationskilderne til Holbæk Kommunes nuværende nærdemokratimodel.


Holbæk Kommune - Vipperød Vipperød – fra idé til virkelighed udgør i dag forretningsorden og vedtægter for Vipperød lokalforum. Der blev i 2006 indkaldt til offentligt møde om etablering af lokalt forum for Vipperød skoledistrikt. Alle borgere og interessenter i området havde adgang til mødet. Jævnfør forretningsordenen blev der valgt 4 koordinatorer for lokalforum i Vipperød. Hvert andet år er 2 koordinatorer på valg, så der er mulighed for rullende udskiftning. Koordinationsgruppens opgaver er: • At være kontaktorgan til Holbæk Kommune, så der kun er én indgang til dialog med borgerne i Vipperød.

Hvis vi har klart formulerede visioner og ønsker, er der gode chancer for, at kommunen gennemfører vores ønsker. Vipperød Lokalforum oplever, at byrådets politikere viser stor interesse for dialogmøderne. Selv om borgmesteren ikke er med i dialogudvalgene, overværer han alligevel nogle af dialogmøderne rundt om i kommunen. Det tager vi som et tegn på stor politisk bevågenhed for nærdemokratiet.

lig formand, men sekretæren bliver ofte tituleret som formand; én person tager sig af økonomi og to personer har opfølgning på de forskellige projekter, der arbejdes med i ad hoc-grupper. Økonomien styres via en kontoplan på en af de lokale skoler.

Koordineringsmøder for Vipperød Lokalforum

Koordineringsgruppen mødes mindst 4 gange årligt og om nødvendigt flere gange. Møderne er i princippet åbne for alle borgere, men er dog primært tænkt som planlægnings- og koordineringsmøder for koordinationsgruppen.

Lederne af lokale institutioner i lokalsamfundene i Holbæk Kommune er forpligtiget til at deltage i lokalfora.

Koordineringsgruppen for Vipperød Lokalforum består af 4 personer med ligeværdige roller. Der er dog aftalt forskellige uformelle roller i gruppen. Der er ingen egent-

• At forberede, organisere og afvikle 2 årlige dialogmøder med Holbæk Kommunes dialogudvalg af politikere.

Kommunikation fra koordineringsgruppen til borgerne

Mødeinvitationer, høringer m.v. til alle møder lægges på Lokalforums hjemmeside Vipperod.dk, Information udsendes desuden til lokalforums e-mailgruppe med ca. 350 adresser. Borgerne har selv kunnet skrive deres e-mailadresse på en liste i Dagli´Brugsen og på www.vipperod.dk. Endelig har lokalforum en Facebook-gruppe med ca. 150 personer. Da der stort set kun er tale om voksne personer, regner Lokalforummet med at være i elektronisk kontakt med op mod halvdelen af byens befolkning. Der er også opslag i Brugsen med nyhedsbreve og andre arrangementer. Hjemmesiden har ca. 200 besøg hver måned. Nyhedsbrevene gemmes på hjemmesiden flere år tilbage.

Dialogmøderne

Alle borgere inviteres af Vipperød Lokalforum til de to årlige dialogmøder med det politiske dialogudvalg for Vipperød med 6 byrådspolitikere. Invitationen sker via email, facebook, hjemmeside og bliver endvidere annonceret i en husstandsomdelt avis. Hvert dialogmøde har 80-100 deltagere. Årsagen til det meget høje deltagerantal på Vipperød Lokalforums dialogmøder tilskriver vi i høj grad lokalforums informationsmetode.

• At koordinere ønsker og ideer hos borgerne i Vipperød. • At være koordinator for ad hoc arbejdsgrupper. • At tage initiativer til anvendelse af tildelte midler fra Holbæk Kommune til almennyttige formål i Vipperød skoledistrikt.

Koordineringsgruppen styrer dialogmødet og kommunens lokalforumskonsulent tilknyttet Vipperød Lokalforum skriver referat, som lægges i nærdemokratisystemets

• At vedligeholde www.vipperod.dk Facebook-gruppen Vipperød og emailgruppe på ca. 350 borgere. 113


Holbæk Kommune - Vipperød Lokalområdebog. Lokalområdebogen ligger på http://www.holbaek.dk/Politik/Lokaldemokrati.aspx og er et styringsredskab for de drøftelser, der udvikles på dialogmøderne. Lokalområdebogen giver borgerne mulighed for at følge med i, hvad der sker med de rejste spørgsmål. Lokalområdebogen bruges også som styringsredskab i Forvaltningen (læs mere om Lokalområdebogen i kapitlet om Holbæk Kommune). På grund af det store antal deltagere på dialogmøderne foregår diskussion af de rejste spørgsmål ofte i mindre temagrupper. Temaerne diskuteres i grupperne, og der meldes tilbage i plenum. Alle deltagere har mulighed for at komme med punkter, der ligger uden for den fastlagte dagsorden.

neringsgruppen foreninger, skoler, institutioner samt repræsentanter fra ad hoc-arbejdsgrupper til at deltage i planlægningsmøder. Hver gang kommer der 14-15 personer.

ber koordinationsgruppen at det er spørgsmålene af almen interesse. Hvis indkomne spørgsmålene fra borgerne ikke har rimelig almen interesse, kan koordinationsgruppen, efter en snak med forslagsstilleren, evt. udelade et spørgsmål.

Alle borgere kan komme med forslag til dagsorden. Der indkaldes forslag fra borgerne via lokalforums kommunikationssystem. I princippet kan alle spørgsmål komme frem på dialogmøderne. Ved udarbejdelse af dagsorden for dialogmødet tilstræ-

Fælles forberedelse til dialogmøde mellem lokalforum og kommunen

Som forberedelse op til de to årlige dialogmøder med borgerne i Vipperød delta-

ger Vipperød Lokalforums koordinatorer i et møde med det politiske dialogudvalg og kommunale embedsmænd. Ud over repræsentanter fra Vipperød Lokalforum deltager repræsentanter fra tre andre lokalfora. På mødet fremlægger de 4 fora på skift emner, de ønsker at drøfte med politikerne. Punkterne drøftes og uddybes, så kommunen får mulighed for at forberede sig til dialogmøderne med borgerne. På mødet opstår der en værdifuld erfaringsudveksling mellem de 4 fora ved, at man hører hinandens aktuelle problemstillinger fremlagt for og drøftet med politikerne.

Behov for visionsudvikling

Koordinationsgruppen oplever, at det er vigtigt med en fælles drøftelse af ønsker til udvikling i Vipperød. Det er vigtigt, at vi formulerer, hvad vi gerne vil herude.

På hvert dialogmøde er der et dagsordenspunkt med information fra kommunen. Koordinationsgruppen tilstræber, at dette punkt fylder mindst muligt. Vi lægger vægt på, at borgerne i Vipperød får mulighed for at tale om de emner, der er aktuelle for dem helt lokalt. Dialogmøderne er præget af meget konkrete sager indenfor byforskønnelse, trafik, skolestruktur, stier, daginstitutioner, ældre og sundhed.

Vipperød by opstod primært i 60´erne og 70´erne. Vi har ikke det kulturelle og sociale fællesskab, som man ofte ser i mange mindre lokalsamfund. Borgerne mødes mest i forbindelse med arrangementer i børnehaven og skolen. Lokalforummet er det eneste sted med en bred diskussion af byens forhold, og der har på nogle dialogmøder været tilløb til visionsdrøftelser for Vipperøds udvikling. Dialogmøderne bærer dog mest præg af sagsbehandling i aktuelle konkrete sager. Der er sjældent tid til at drøfte visioner. Vi vil derfor måske afholde et særskilt borgermøde om Vision for Vipperød, uafhængigt af dialogmøderne.

Der etableres løbende ad hoc-arbejdsgrupper i forbindelse med dialogmøderne.

Borgerinddragelse ved forberedelse til dialogmøder Som forberedelse til de to årlige dialogmøder med byrådspolitikere inviterer Koordi114

Profile for Mogens Knudsen

Lokalraad  

Inspiration til arbejde med nærdemokrati og lokalråd

Lokalraad  

Inspiration til arbejde med nærdemokrati og lokalråd

Advertisement