Issuu on Google+

Sager fra EF-domstolen


Indhold Laval-sagen C-341/05

side 3

RĂźffert-sagen C-346/06

side 4

Mangold-sagen C-144/04

side 4

Ruben Andersen-sagen C-306/07

side 5

JĂŚger-sagen C-151/02

side 6

Francisco Vicente Pereda C-277/08

side 6

Kommissionen mod Tyskland C-271/08

side 7


Laval-sagen

C-341/05:

EF domstolen begrænser lønmodtageres konfliktret under visse betingelser. Situationen Det lettiske selskab Laval havde fået kontrakt på byggearbejde for en ny skole i den svenske by Vaxholm. I den forbindelse udstationerede Laval et antal lettiske arbejdere i Sverige. Lavals svenske datterselskab, Baltic Bygg, stod for byggearbejdet. Svensk Bygningsarbejderförbundet indledte herefter forhandlinger med Baltic Bygg om løn- og ansættelsesvilkår for de udstationerede lettiske arbejdere. Målet var, at Baltic Bygg skulle tiltræde den svenske kollektive aftale på byggeområdet. Men Svensk Bygningsarbejderförbundet og Baltic Bygg kunne ikke blive enige om en aftale.

med grænseoverskridende levering af tjenesteydelser. EF-domstolen fastslår videre, at Svensk Bygningsarbejderförbundets ret til at iværksætte kollektive kampskridt udgør en begrænsning for den frie udveksling af tjenesteydelser. Dels kunne Laval være blevet tvunget til tidsubegrænsede forhandlinger for at få kendskab til den mindsteløn, som selskabet skulle betale. Dels kunne Laval være blevet søgt tvunget til at tiltræde en kollektiv overenskomst, hvis bestemmelser gik videre end den minimumsbeskyttelse, der er garanteret i udstationeringsdirektivet.

I stedet indgik Laval aftale med en lettisk fagforening, der repræsenterede 65 % af de udstationerede lettiske arbejdere. Dette førte til, at Svensk Bygningsarbejderförbundet iværksatte en konflikt. Da konflikten ikke virkede, iværksatte man en blokade og afbrød strømmen til byggepladsen. Efter et stykke tid blev Baltic Bygg taget under konkursbehandling. Laval gik til den svenske arbejdsretsdomstol for at få prøvet lovligheden af konflikten. Herfra blev sagen sendt til EF-domstolen. Dommen EF-domstolen fastslår, at retten til at iværksætte konflikt – kaldet ”kollektive kampskridt” – er en grundlæggende rettighed. Dog kan denne rettighed være begrænset. Fx hvis kollektive kampskridt iværksættes mod en virksomhed, som har hjemsted i et andet EU-land, og som udstationerer arbejdskraft i forbindelse 3


Rüffert-sagen

C-346/06:

Tyske kommuner må ikke kræve at byggearbejdere skal aflønnes efter overenskomst ved kommunalt byggeri. Situationen Sagen handlede om en tysk delstatslov. Delstatsloven indebar, at offentlige kontrakter om byggearbejder kun kunne tildeles virksomheder, som skriftligt forpligtede sig til mindst at betale deres ansatte den overenskomstmæssigt fastsatte løn. Den virksomhed, som vandt et offentligt udbud om et byggearbejde, kunne ikke nøjes med selv at overholde denne lov, men skulle også forpligte sine underentreprenører til at overholde den.

Mangold-sagen

Dommen EF-domstolen fastslår, at den tyske delstatslov er i strid med EU-retten, fordi delstatsloven stiller krav om overholdelse af overenskomstmæssig mindsteløn uden samtidig at fastsætte en sådan mindsteløn på den måde, der er angivet i udstationeringsdirektivet.

C-144/04:

Forbud mod positiv særbehandling af ældre for, at få flere ud på arbejdsmarkedet. Situationen Sagen handlede om en ansættelseskontrakt mellem to advokater. Lønmodtageren, Mangold, var 56 år, da kontrakten blev indgået. Kontrakten var tidsbegrænset med henvisning til en undtagelsesbestemmelse i den tyske lov om deltids- og midlertidig beskæftigelse. Ifølge denne lov kan en ansættelseskontrakt kun lovligt tidsbegrænses, hvis tidsbegrænsningen er objektivt begrundet. Dog tillader en undtagelsesbestemmelse, at en kontrakt kan tidsbegrænses uden objektiv begrundelse, hvis lønmodtageren ved begyndelsen af ansættelsesforholdet er fyldt 52 år. 4

Dommen EF-domstolen fastslår, at EU-retten skal fortolkes sådan, at den forhindrer en lovgivning som den tyske lov om deltids- og midlertidig beskæftigelse. EF-domstolen tildeler princippet om aldersdiskriminering forrang og direkte virkning i en sag mellem to private personer.


Ruben Andersen-sagen

C-306/07:

Dansk Højesteret tester den danske aftalemodel på EF-domstolen.

Situationen Sagen handlede om en uorganiseret kontanthjælpsmodtager, Ruben Andersen, som havde været i individuel jobtræning i en kommune i fem perioder. Ved hver jobtræning modtog han mangelfulde ansættelsesbeviser. Da han rejste krav om godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, blev kravet afvist, og han modtog i stedet fem korrekte ansættelsesbeviser. Kommunen henviste til, at den, i henhold til den kollektive overenskomst på området, havde adgang til at berigtige ansættelsesbeviset inden for 15 dage efter, at kommunen var gjort opmærksom på fejlene. Ruben Andersen gjorde gældende, at den kollektive overenskomst ikke havde betydning for ham, fordi hans forhold var reguleret af ansættelsesbevisloven.

også finder anvendelse på en uorganiseret medarbejder. Om det andet spørgsmål fastslår EFdomstolen, at direktivet ikke hindrer, at en uorganiseret medarbejder kan anses for omfattet af en kollektiv overenskomst, der implementerer direktivet, og som giver arbejdsgiveren mulighed for at berigtige fejl i ansættelsesbeviser.

Sagen endte i Højesteret, hvor tvivlspørgsmål opstod i forhold til om den danske implementering af direktivet om ansættelsesbeviser var i overensstemmelse med EU-retten. For det første: indebærer EU-retten, at en kollektiv overenskomst, der sigter på at gennemføre direktivet, ikke kan anvendes på en uorganiseret medarbejder? For det andet: hindrer EU-retten, at en kollektiv aftale, der giver arbejdsgiver mulighed for at berigtige et ansættelsesbrev, ikke kan anvendes i forhold til en uorganiseret medarbejder? Dommen Om det første spørgsmål fastslår EF-domstolen, at direktivet ikke er til hinder for, at man nationalt beslutter, at en kollektiv overenskomst, der implementerer reglerne, 5


Jæger-sagen

C-151/02:

EF-domstolen definerer og ændrer arbejdstidsbegrebet i danske overenskomster. Situationen Sagen handlede om læger, som har lov til at sove på arbejdsstedet i de perioder, hvor deres arbejdsydelser ikke er påkrævede. Spørgsmålet var, om arbejdstidsdirektivet skal fortolkes sådan, at vagttjeneste, som en læge udfører efter ordningen om fysisk tilstedeværelse på arbejdsstedet, fuldt ud skal anses for at være arbejdstid i arbejdstidsdirektivets forstand.

overenskomst, hvor der kun ydes hvilekompensation for de vagtperioder, hvorunder arbejdstageren faktisk har udført arbejde.

Dommen EF-domstolen fastslår, at EU-retten er til hinder for en lovgivning eller kollektiv

Francisco Vicente Pereda

C-277/08:

Ændrer EF-domstolen dansk ferielov og danske ferieaftaler? Situationen Sagen handlede om, hvorvidt en medarbejder havde ret til erstatningsferie. Medarbejderen var blevet syg, inden han skulle på ferie og var først blevet rask lige inden den planlagte ferie sluttede. I den forbindelse anmodede en spansk ret EF-domstolen om en fortolkning af arbejdstidsdirektivet. Dommen EF-domstolen fastslår, at medarbejdere som udgangspunkt har ret til erstatningsferie. I sine præmisser anførte EF-domstolen, at arbejdstidsdirektivet forhindrer medlemslandene i at vedtage regler, der medfører, at en medarbejder ikke kan holde erstatningsferie, hvis sygdom opstår under ferien. 6


Kommissionen mod Tyskland

C-271/08:

Krav om offentligt udbud af offentlige pensionsordninger? Situationen Sagen handler om, hvorvidt de tyske kommunale pensionsordninger skal ud i offentlig licitation. EU-kommissionen stiller krav om, at aftalen mellem lønmodtagere og arbejdsgiver om, hvordan pensionen skal forvaltes indtil pensionstidspunktet, kendes i strid med EU-retten. Dommen Sagen domsforhandles 12. januar 2010.

7


www.immerfrisch.dk


domme-folder_enkelt