MUSIKLÆREREN 4 20-21 WEB

Page 1

MUSIKLÆREREN Nr. 4 • januar 2021 • 72. årgang

DER ER VIGENDE SØGNING TIL UNDERVISNINGSFAGET MUSIK Sammenhæng og kontinuitet side 16

LÆRERUDDANNELSEN

SKAL LAVES OM UD MED

MUSIKKEN

HVER KULTUR HAR SIT EGET MUSIKALSKE UDTRYK – SIN EGEN LYD

NY ARTIKELSERIE TAGER TEMPERATUREN PÅ LÆRERUDDANNELSEN


MUSIKLÆREREN Musiklæreren udgives af Musiklærerforeningen musiklærerforeningen.dk Redaktion: Lars Thor Larsen og Søren Bechmann (ansvarshavende)

HVORFOR SPILLER DU KONTRABAS? ER DET FORDI, DET ER ET LET INSTRUMENT? “DET ER IKKE ET LET INSTRUMENT. DEN ER FAKTISK TUNG, MEN JEG KAN GODT BÆRE DEN.” LÆS SIDE

36

Manuskript: Alle indlæg sendes som e-mail til: Lars Thor Larsen, lars@dansksang.dk Stof indleveret efter deadline kan ikke påregnes optaget. Adresseændring, bestilling og opsigelse af abonnement: admin@dansksang.dk • tlf. 5070 2667 Layout: Mus & Mand, Henrik Flagstad, Silkeborg Illustrationer side 39: Alberte Flagstad Tryk: Skive Offset, Oddense Løssalg: Pris kr. 80,- • Tlf. 5070 2667 Annoncering: Info på dansksang.dk/blad

UDGIVELSESPLAN 72. ÅRGANG – 2020/21

Nr. Deadline Udkommer 1 3/8-20 28/8-20 2 2/9-20 16/10-20 3 21/10-20 20/11-20 4 9/12-20 29/1-21 5 3/2-21 26/3-21 6 7/4-21 21/5-21

Formand i Musiklærerforeningen Karen Kjær Johansen Enghavevej 4, 3200 Helsinge Tlf. 2062 1658 • karen@musiklaererforeningen.dk Næstformand i Musiklærerforeningen Bente Vestergaard Brunsegårdsvej 33, 5690 Tommerup Tlf. 2217 9669 • bentevestergard@gmail.com Ind- og udmeldelse af Musiklærerforeningen: musiklærerforeningen.dk

Musiklærerforeningens forlag dansksang.dk Skifervej 2, 4990 Sakskøbing Tlf. 5070 2667 • admin@dansksang.dk

Forsiden: Musik i Kucheza fra artiklen Sammenhæng og kontinuitet Foto: Emma Suescún Heiberg Lyhne © MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21


H VA D M E D LÆRERUDDANNELSEN? LÆRERUDDANNELSEN SKAL L AV E S O M . I D E N N E A R T I K E L S E R I E TA G E R V I T E M P E R AT U R E N PÅ LÆRERUDDANNELSEN GENNEM

E T Å R PÅ M U S I K E F T E R S KO L E K L E J T R U P M U S I K E F T E R S KO L E H A R I G E N F U L DT H U S M E D

STUDERENDE, NYUDDANNEDE O G U N D E R V I S E R E PÅ LÆRERUDDANNELSEN M.FL.

120 ELEVER. INTERVIEW MED

VI LÆGGER UD MED DE

F O R S TA N D E R T H O M A S H A G G E

STUDERENDE.

O G N O G L E A F S KO L E N S E L E V E R .

SIDE

6

SIDE

22

TILMELDING TIL DE FEM MUSIKDAGE A N D E N G A N G E R LY K K E N S G A N G . I N F O R M AT I O N O M F O R E N I N G E N S S TO R E S O M M E R K U R S U S S A M T TILMELDING. SIDE

28

TA K T O G T O N E EN HURTIG GENNEMGANG AF A K KO R D E R . D E R E R D U R O G M O L , MEN HVORDAN ER DET DET NU LIGE MED ALLE UDVIDELSERNE?

UD MED MUSIKKEN

SIDE

M U S I K A F K N O G L E R , LY D E N

39

AF JORDHULLER. E VA F O C K F LY T T E R M U S I K FA G E T U D E N D Ø R S O G BYG G E R M U S I K I N S T R U M E N T E R MED ELEVERNE.

MUSIK – MELLEM LINEÆR OG HOLISTISK LÆRING I N T E R V I E W M E D TO V E S T E N D E R U P OM MUSIKKENS VIRKNING.

SIDE

32

SIDE

40


MIX Abonnement en tl forskel med både a d r e v v en tale undervisningsmater naloge e l ialer Op og digi !

Som MIX abonnent får du: Frit valg af 4 nye bøger Adgang til digital sangbank Altid 50 % på lagerførte bøger uanset antal (Dansk Sang MAX: 25 %)

Et abonnement tegnes til skolen, hvilket giver alle ansatte mulighed for at anvende bøger, sangbank og rabatter

LÆS MERE: dansksang.dk/mixinfo

4

dansksang.dk admin@dansksang.dk

© MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21

Tlf. 5070 2667


L E D E R E N E R U D A R B E J D E T A F C L A U S D R A G S B Æ K O G PÆ D A G O G I S K U D V A L G

LEDEREN ER UDARBEJDET AF KAREN JOHANSEN

I kriser bliver vi

stærke

GENNEM 2020 HAR LANDET VÆRET I KRISE SOM FØLGE AF CORONA-VIRUSSENS INDFLYDELSE PÅ SAMFUNDSLIVET, OG VI VIL LIGELEDES I 2021 VÆRE VOLDSOMT PÅVIRKET – I HVERT FALD DE FØRSTE MÅNEDER. DET SÆTTER SIT AFTRYK PÅ MUSIKUNDERVISNINGEN.

nemført, ved at instrumenterne er blevet sprittet af efterfølgende.

Rundt omkring i landet er tænkt nye didaktiske tanker, og de skal naturligvis komme alle til gavn - enten ved at lave et undervisningsmateriale, som kan udgives af Musiklærerforeningens forlag, Dansk Sang eller gennem fagportalen dansksangdigital.dk Det er altid muI Danmark har vi rigtig mange dygtige musiklærere, ligt at henvende sig til forlaget. Er det nye, man har som har været udfordret på deres muligheder for ud- lavet “bare”, en god ide eller en lille aktivitet, så er de øvelse af musikfaget, for hvordan dækker vi de faglige sociale medier en god platform at bruge til at udbrede mål under begrænsede udfoldelsesmuligheder - det den gode undervisning. Der er både lokalforeningernes har været en øvelse i det muliges kunst. Mange har FB-grupper, De 5 musikdage og grupper for alle muværet kreative med udvikling af personlige stompin- siklærere. Alle musiklærere fra nyeste skud på stammen strumenter og efterfølgende seriøst arbejde med ud- til den meget erfarne har alle brug for inspiration, så vikling af rytmekompetencer. Nogle har udnyttet na- derfor: Del gode ideer og aktiviteter. turens muligheder på forskellige måder, mens andre Nu hvor vi igen arbejder hjemmefra er der heldigigen har fokuseret på de elementer af “den norma- vis god inspiration i nogle FB grupper og gode forle musikundervisning”, som restriktionerne har givet løb på dansksangdigital.dk, fx. Ny i musikken, som mulighed for at gennemføre, for så senere at fokuse- dækker musikteori. re på de ting, der har ligget unHusk også at deltage i lokalderdrejet. På min skole har vi et foreningernes aktiviteter, for de ALLE MUSIKLÆRERE FRA NYESTE stort musiklokale og har derfor ligger ikke stille men arbejder SKUD PÅ STAMMEN TIL DEN haft mulighed for at synge. Der stadig for at inspirere så snart MEGET ERFARNE HAR ALLE BRUG er blevet sat krydser med tape på det igen bliver muligt. FOR INSPIRATION, SÅ DERFOR: gulvet med den foreskrevne afI disse krisetider viser vi, at vi ikke stand, og skamlerne står så oven lader os knække men derimod bliDEL GODE IDEER OG AKTIVITETER! på krydserne. Sammenspil er genver stærkere ved at stå sammen. © MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21

5


Musikuddannelse i Region Midtjylland

Sammenhæng og kontinuitet M U S I K FA G E T H A R VÆ R E T U N D E R P R E S G E N N E M E N L A N G Å R R Æ K K E . D E T F R E M G Å R B Å D E A F F R E D E V. N I E L S E N S S TAT U S R A P P O R T F O R FA G E T 2 0 1 0 , SV E N - E R I K H O LG E R S E N O G F I N N

H O L S T S S TAT U S R A P P O R T F O R FA G E T 2 0 2 0

S A M T A F R A P P O R T E R F R A L Æ R E R U D D A N N E L S E N S C E N S O R F O R M A N D S K A B , AT D E R E R V I G E N D E S Ø G N I N G T I L U N D E R V I S N I N G S FA G E T M U S I K . FA L D E T I S Ø G ­ NING HAR MANGE FORSKELLIGE ÅRSAGER, OG DER ER BEHOV FOR EN SYSTE­ M A T I S K K O R T L Æ G N I N G O G A N A LY S E A F D I S S E . F R E D E V . N I E L S E N O M T A LT E ­F A G E T S U D V I K L I N G S O M E N D E R O U T E , O G D E T I N D T R Y K E R S T A D I G G Æ L D E N D E . H V I S V I I K K E R E A G E R E R N U , E R D E R FA R E F O R , AT M U S I K FA G E T G Å R S A M M E S K Æ B N E I M Ø D E S O M N O G L E A F S P R O G FA G E N E , F X T YS K O G F R A N S K . Steen Lembcke og Eri k Lyhne

I foråret 2019 blev vi kontaktet af uddannelsesdekan for læreruddannelsen i VIA University College Elsebeth Jensen med henblik på at arrangere et seminar med fokus på musikundervisningen i Region Midtjylland. I regionen har vi gennem mange år haft Videncenter for Musik i Region Midt (VCRM), der består af repræsentanter for uddannelsessteder og musik- og folkeskoler i regionen. Det var med udgangspunkt i dette udvalg, at vi d. 2. maj 2019 inviterede til MUSIKDEBAT. Inviterede var medlemmer af Videncenter for Musik i regionen, suppleret med repræsentanter fra Sangens Hus, højskole- og efterskoleområdet, Levende Musik i Skolen (LMS) samt ledelsesrepræsentanter fra VIA og Herning Kommune. I indbydelsen stod bl.a.: På vores institution, læreruddannelsen VIA University College har vi igennem nogen tid oplevet en vigende interesse for at uddanne sig til musikunderviser. De studerende retter sig imod andre fag end de æstetiske og i forhold til unges musikinteresser i mere uformelle sam-

16

menhænge hører vi om unges manglende motivation til selv at deltage i musikkulturelle aktiviteter. På samme måde som unge fravælger at gå til idrætsaktiviteter, hører vi også om vigende tilmeldinger i musikskole- og anden fritidsundervisning. Vi vil gerne tættere på baggrundene for disse tendenser og vil derfor invitere til et debatmøde, hvor vi diskuterer problematikker for musikundervisning i regionen og samler op på debatten med det sigte at afdække muligheder for at foretage en fælles indsats. Der var en god debat, og alle deltagere beskrev de aktuelle muligheder og udfordringer inden for deres område. Beskrivelserne gik i mange retninger, som det fremgår at følgende udsagn: Musikfaget er udfordret af dimensioneringen. Nedgang i optag fra 55 til 42 årligt. Bacheloruddannelsen er som andre ramt af besparelser. Instituttet har gennemgået en længere studieordningsproces omkring ny struktur og indhold af bacheloruddannelsen samt skubbet nogle elementer til kandidatuddannelsen (Musikvidenskab AU). I gymna© MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21


siestrukturen er der sket et stort skred med 2005-reformen, fra at alle skulle have musik obligatorisk i et år, til at alle skulle vælge et kunstnerisk fag ud af en række fag. Det betød en drastisk ændring af antallet af musikelever, som havde haft en pause med musik og som i gymnasiet igen kunne stifte bekendtskab med faget. (Gymnasieskolen). Indtryk af at musiklærerne ofte er meget alene, og er der kun en enkelt musiklærer på en skole, skal man være usædvanlig psykisk og faglig stærk, hvis man skal holde til det pres. Der er et dilemma imellem den stigende interesse for at synge og den vigende interesse for at uddanne sig til musiklærer i folkeskolen. (Sangens Hus). De sidste 2–3 år har vi pga. dalende søgning set lukninger af tre efterskoler – ikke på efterskolerne generelt, men de små efterskoler og dem som har ”dyr” undervisning med små hold, fx musikundervisning. Kun få efterskoler opretholder musik som eneste linje. (Efterskole). PROBLEMATIKKER OG FOKUSPUNKTER

Gennem oplæggene blev vi bekræftet i, at musikfaget og musikundervisningen har problemer på stort set alle niveauer, men også at der er muligheder for området. I den dialog, der fulgte efter præsentationen af de enkelte områder, fremkom følgende fokuspunkter i en revitalisering af musikundervisningen: • Styrkelse af folkeskolen som bærende kulturinstitution © MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21

• Tydeliggørelse af musikfagets dimensioner og muligheder, fx musik som kunstoplevelse, kommunikation, kreativitet, personlig fordybelse, social aktivitet, digital hverdagspraksis, terapi m.m. • Beskrivelse af, hvad der forventes af en musikunderviser • Gentænke at uddanne til musik • Standarder for kompetencer og indgangsniveau til uddannelser • Støtte til øget samarbejde på tværs af skoler, niveauer, lokaliteter • Betydning af det fællesskabsskabende i musikfaget • Musikfællesskaber på tværs af uddannelser • Behov for at dykke ned i musikunderviseropgaven med beskrivelser og diskussion • Regionalt arbejde med musikfagets status • Det nationale og det internationale • Musik og livskvalitet Med baggrund i MUSIKDEBATTEN d. 2. maj fik vi (Steen og Erik) til opgave at udarbejde en ansøgning for det videre arbejde med disse problematikker. Vi ansøgte Europæisk Kulturregion – Region Midtjylland og fik bevilget midler til at fortsætte arbejdet med at beskrive problemer og muligheder for musikfaget. Arbejdet er delt op i 3 trin:

17


1. trin: Her kortlægger repræsentanterne deres uddannelsesfelter og indsamler kvalitative og kvantitative data fra området med henblik på at beskrive uddannelsesprofilen/typer af udbud/placering i uddannelseskæden. Undervisere (antal/baggrund). Studerende (ansøgere/optagne/dimitterede). Beskrivelse af særlige udfordringer. 2. trin: Projektledelsen samler derefter materialet og supplerer med viden om projekter på tværs af uddannelsessteder og institutioner. Her tænkes også på koblinger til andre sektorer som fx erhvervsområdet, sundhedssektoren og de æstetisk-kreative uddannelser. 3. trin: Derefter færdiggør og perspektiverer projektledelsen kortlægningen, som behandles og analyseres af Videncenter for Musik i Region Midtjylland, og efterfølgende udarbejdes oplæg til hovedprojektet i forlængelse af forundersøgelsen. Der afholdes en konference med basis af resultaterne af undersøgelsen. I skrivende stund har vi indsamlet bidrag og beskrivelser fra alle områder og er i gang med at behandle disse bidrag. MUSIKUNDERVISNINGEN I FOLKESKOLEN

Vi er foreløbig stødt på problematikker, som kræver yderligere uddybning. På folkeskoleområdet beskrives der i Sven-Erik Holgersen og Finn Holsts statusrapport, at en øget polarisering eller ulighed mellem ressourcestær-

18

ke og -svage musikmiljøer præger i forskellig grad dagtilbud, folkeskoler, musikskoler, gymnasier, pædagoguddannelser og læreruddannelser (p. 9 i Statusrapport 2020.) Opdelingen fremstår dermed samlet set mere markant i dag mellem A-holdet og B-holdet og peger på en tendens til en større forskel på det, børn og unge bliver tilbudt, afhængig af hvor de går i skole. Der er her tale om en problemstilling, som også vedrører den frivillige musikundervisning og dermed har en alvorlig kulturpolitisk konsekvens. (p. 47 i Statusrapport 2020). Gennem vores undersøgelse har vi forsøgt at komme denne polarisering nærmere. Hvis man kigger på Undervisningsministeriets tal for kompetencedækning i musikfaget, så ligger tallet på landsplan i 2019/2020 på 87 %, og for Region Midtjylland er tallet 89 %. Hvis man sammenligner disse tal med det faktum, at der er mangel på uddannede musiklærere, så er der noget, der ikke stemmer. Finn Holst siger herom i interview dec. 2020: Det høje procenttal for kompetencedækning står i direkte kontrast til de informationer, vi har fra spørgeskemaundersøgelsen, der indgår i Statusrapporten 2020. En række besvarelser peger på, at der simpelthen ikke kan findes kvalificerede ansøgere til opslåede stillinger i musik i folkeskolen. Der peges desuden på, at man på grund af manglende lærere reducerer musikundervisningen i retning af et en-timesfag. Det vil her være et falsk billede, hvis man så konkluderer, at der er kompetencedækning i faget. © MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21


VIDENCENTER FOR MUSIK I REGION MIDTJYLLAND. UDVALGET BESTÅR P.T. AF

– Claus Olesen, rektor Det Jyske Musikkonservatorium – Erik Heiberg Lyhne, lektor i musik VIA Læreruddannelsen i Aarhus – Heine Juul Warming, Musiklærerforeningen – Johanne Hempel, lektor i musik VIA pædagoguddannelserne – Kristine Ringsager, adjunkt i musik Aarhus universitet Musikvidenskab, – Mette Rigtrup Haaning, lektor i musik Bjerringbro Gymnasium – Gymnasieskolernes musiklærerforening – Mikkel Kaas Ottow, kulturkonsulent i Region Midtjylland – Anja Elisa Rasmussen, specialkonsulent Kulturteamet i Region Midtjylland – Palle Friborg Kjeldgaard, kulturskoleleder Kulturskolen Viborg – Lars-Ole Vestergaard, musikskoleleder Aarhus Musikskole, – Kristian Toft, skoleleder Mølleskolen Ry – Steen Lembcke, lektor i musik VIA Læreruddannelsen i Silkeborg UNI-C foretager en årlig opgørelse af kompetencedæknin- SAMARBEJDE PÅ TVÆRS gen baseret på vurdering fra skolelederne. (Vurdering af I forbindelse med MUSIKDEBATTEN 2. maj 2019 og indfolkeskolelæreres undervisningskompetence). I vurderingen samlingen af beskrivelserne fra de forskellige deltagere i indgår en række faktorer, som omfatter alt fra undervisning- projektet kan vi se, at der - ofte med baggrund i den vigenserfaring, anden uddannelse og efteruddannelse til linje- de søgning - er igangsat mange initiativer til samarbejde på fag. Der er altså tale om en meget åben opgave baseret på tværs af musikuddannelserne. I forbindelse med gymnaskolelederens skøn. I henhold til UNI-C’s vejledning knyttes siereformen har vi set, hvordan antallet af musikelever er der heller ikke formelle krav til indholdet eller omfanget af faldende. Overordnet set har tendensen for musikfaget frem til kompetenceudvikling eller bestået kompetencemålsprøve i 2019 været nedadgående for både C-, B- og A-niveau. Andeundervisningsfaget. I en artikel i Folkeskolen i juni 2018 for- len af elever med musik på A-niveau (STX) er således faldet fra tæller lektor på VIA Dorthe Kallesøe, at undervisningskom- 11 pct. af studenterne i 2007 til 6 pct. af studenterne i 2019. petence kan dække over alt fra et helt linjefag til et lille kur- (Mette Rigtrup Haaning dec. 2020). Disse vigende tal har flere steder ført til et øget samarbejde melsus helt ned til seks gange fem timer. Hun lem gymnasierne og musik- og folkeskoler har desuden oplevet kommuner, som har for at skærpe interessen for musikundervisforsøgt at sende lærere til eksamen, uden at UNDERVISNINGS­ ningen i gymnasiet. de har deltaget i kursusforløbet, fordi lære Denne form for initiativer ses også i læren havde undervist så længe, at de mente, KOMPETENCE KAN reruddannelsen, hvor man besøger gymnaat vedkommende var kvalificeret. DÆKKE OVER ALT sier for på samme måde at øge interessen for at vælge musik på læreruddannelsen. MØRKETAL FRA ET HELT LINJE­ Samarbejdet sker også mellem de videSamlet set er der derfor meget, der tyder FAG TIL ET LILLE regående uddannelser, fx er der på VIA UC på, at grundlaget for rapportering og doetableret et musikmodul på 10 ECTS i et kumentation af kompetencedækning er alKURSUS HELT NED samarbejde mellem lærer- og pædagogudvorlig problematisk og giver et falsk billede dannelsen på den ene side og Det Jyske af kompetencedækningen i faget musik i TIL SEKS GANGE Musikkonservatorium på den anden side folkeskolen, jf. Finn Holsts bemærkninger. FEM TIMER. om modulet ”Musik På Tværs”. Vi har gennem vores projekt været i kon Det er i skrivende stund for tidligt at komtakt dels med Undervisningsministeriet og dels med Musiklærerforeningen både centralt og lokalt me med yderligere konklusioner, men disse positive projekfor at få uddybet disse tal og problematikker. Vi har en ter og møder på tværs af uddannelserne, hvor musikken er formodning om, som det bekræftes af Finn Holst, at der i centrum, kan være én af flere farbare veje i indsatsen for må være mørketal i indberetningerne, og vi vil arbejde på at skærpe interessen for musikfaget og musikundervisninat få et mere retvisende billede af kompetencedækningen gen. Det er problemstillinger, vi arbejder videre med og vil forsøge at belyse igennem det videre arbejde. i skolefaget musik. © MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21

19


De 5 musikdage 2021 25.-31. juli De 5 musikdage afholdes igen i år på Nørgaards Højskole i Bjerringbro. Musiklærerforeningens ugekursus er for alle, der underviser i musik, både for dig, der er ny i faget, og for dig, der har undervist i mange år. På kurset får du mulighed for at dygtiggøre dig på dit niveau, og du får materialer og inspiration med hjem til et helt skoleår. Kurset er sammensat, så det dækker musikfagets elementer; musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. I løbet af dagen følger du 4 hold. Det er muligt at vælge hold, der er målrettet til såvel indskoling som mellemtrin og udskoling. Du vælger selv, hvilke hold du vil følge ugen igennem. Kor, fællesdans, jam og erfaringsudveksling er også en stor del af kurset.

KOM TIL

FANTASTIS

ENERGISK UG

MASSER AF A

På aftenholdene er du selv i centrum og kan udfolde dig på dit eget instrument sammen med de andre kursister :-) aftenholdene optræder for hinanden fredag aften.

MUSIKLÆ

Kursusafgift

Medlemmer: kr. 2800,(RABAT: kr. 1000,-) Ikke medlemmer: kr. 3800,Ophold på højskolen – Fuld kost og logi: kr. 4105,Rabatten gælder for medlemmer af Musiklærerforeningen eller andre musiklærerforeninger. Medlemskab kan tegnes på www.musiklaererforeningen.dk og koster kr. 450,- pr.år

Kursusafgift studerende

GRATIS – begrænset antal pladser. Dokumentation sendes med seminarielærerens påtegning til Bjørn Ringgaard på br@illerhuse.dk senest 1. april 2021 Studerende kost og logi: kr. 1670,-

28 Store fotos: Morten Elsborg


Kursusprogram

L EN

SK OG

GE MED

ANDRE RERE

Kim B. Andersen: Fælleskor Ukulele med det hele 2.-5. klasse Syng og dans – alle trin The Ukuleleorkestra of Bjerringbro (aftenhold) Christine Dueholm: På spanden – stomp-sammenspil for mellemtrinnet På spanden 2 – stomp-sammenspil for udskolingen På stikkerne – elementært trommespil – musiklæreren Balfolk Bjerringbronx 2021 (aftenhold) Søren Reiff: Guitar begynder Guitar øvede Sangskrivning/komposition/musikproduktion – udskoling Soul/funk sammenspil (aftenhold) Thomas Larsen: Dansk i musik – sammenspil 3.-6. klasse Syv fabelagtige sange – sammenspil 1.-4. klasse Spil noget vi kender – sammenspil 3.-6. klasse Store (enkle) hits (aftenhold) Mie Rank Brunberg: Hvirvler – året i kanons 2.-5. klasse og skolekor Lad os synge verden – eventyr fra nord, syd, øst, vest 2.-5. kl. og skolekor Kor i udskolingen – flerstemmig sang i valgfagsundervisningen Rytmisk kor – syng selv (aftenhold) Jesper V. Petersen: Folkedans og fællesskab – alle trin Harmonikakravlegården 1.0 – musiklæreren Begynderlydmandskursus – førstehjælp til musiklærere Balfolk Bjerringbronx 2021 (aftenhold) Birgitte Schade: Den eventyrlige jungle – indskoling Kom godt i gang med klaverakkompagnement – musiklæreren Anders Møller: Valgfag – klokkeklart og konkret – udskoling Go’ musik – let at spille – 3.-7. klasse Do to tre – musikalsk bevidsthed gennem leg (indskololing og ml.-trinnet) Texas BBQ – country og western (aftenhold) Du kan se beskrivelser af de forskellige workshops på musiklærerforeningen.dk

Tilmelding

Foretages via musiklaererforeningen.dk – tilmeldingsfrist senest 15. april 2021 men meget gerne før. Holdene fyldes op efter først-til-mølle princippet. Yderlige oplysninger: Kontakt Bjørn Ringgaard, tlf. 2664 9409 eller mail: br@illerhuse.dk eller Karen Johansen på karen@musiklaerer foreningen.dk © MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 20/21

Andre oplysninger Der vil på kurset være mulighed for at købe og bestille undervisningsmaterialer i forlaget Dansk Sangs udstilling.

29


UD

med musikken …

… N E J , M U S I K U N D E R V I S N I N G E N S K A L I K K E U D A F S KO L E N , T VÆ R T­ I M O D. V I S K A L H AV E M E R E A F D E N . O G N O G E T A F D E N S K A L U D V I K L E S U D E N D Ø R S , F O R D E R V E D Å B N E R V I O G S Å F O R AT S T Y R K E N Y E S I D E R A F FA G E T. Eva Foc k

Da coronaen ramte landet og satte musikundervisningen under et hidtil ukendt pres, blev interessen for at flytte undervisning udendørs vækket hos mange lærere. Men hvordan kan musikundervisningen flyttes ud? Og ikke mindst, hvordan kan undervisningen fortsat være musikfagligt meningsfuldt, når vi ikke har adgang til de velkendte og driftsikre instrumenter, rasleæg, projektorer og alt det grej, som er blevet en helt central del af vores faglige selvforståelse? For mig dukkede ideen om at rykke musikfaget udendørs op længe før coronaen, som et uventet resultat af mange års forskelligartede skoleaktiviteter. Jeg vil bruge denne lejlighed til at dele nogle af mine overvejelser og erfaringer. Og forhåbentlig inspirere andre til at gå på opdagelse nye steder. NATURENS BETYDNING

Måske det ikke er så uvant for en musikantropolog at tænke musik som en udendørsaktivitet. Jeg erindrer mig fascinerende og eksotiske (musik)antropologiske film fra fjerne egne, hvor folk spiller – eller spillede – udendørs, med instrumenter som var skabt i, af og med naturen. En af de virkelige aha-oplevelser var instrumentet gordang tano fra Sumatra, et strengeinstrument, hvor klangkassen udgøres af et flere meter langt hul i jorden med et bræt over, som strengene spændes hen over. En model jeg sidenhen har set i forskellige varianter fra for-

32

© MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21


E VA F O C K E R I N D E H AV E R A F F I R M A E T E A R S W I D E O P E N – M U S I K A N T R O P O L O G O G M E R I T L Æ R E R I H Å N D VÆ R K & D E S I G N , B I L L E D K U N S T O G M U S I K . H U N A R B E J D E R S O M P R OJ E K T U DV I K L E R PÅ G R U N D S KO L E R , GY M N A S I E R M . M . M . O G H A R L AV E T U N D E R V I S N I N G S M AT E R I A L E R O G F O R M I D L E T M U S I K M E D U D SY N G E N N E M E N Å R R Æ K K E . D E S E N E S T E Å R H A R I N S T R U M E N TB Y G N I N G S - P R O J E K T E R F Y L D T M E G E T, I D A N M A R K , M E N O G S Å I U D L A N D E T ( E G Y P T E N , G R Ø N L A N D , FÆ R Ø E R N E O G I S L A N D ) . E V A E R M E G E T O P T A G E T A F E N S T Y R K E L S E A F M U S I K FA G E T G E N N E M T VÆ R FA G L I G E S A M A R B E J D E R .

© MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21

33


6. KLASSE PÅ TOVE DITLEVSENS SKOLE BYGGER EN LILLE JORDCITER À LA GORDANG TANO. DER BLEV EKSPERIMENTERET MÅLRETTET MED STEMNING OG SPILLETEKNIK.

skellige tropiske dele af verden. En anden inspirationskilde var lithofonen, de klingende sten. Også den findes mange forskellige steder, i mange forskellige udgaver. For begge instrumenter gælder, at de på sin vis er super enkle og letforståelige, at de udspringer af konkrete naturforhold, og at de egner sig til at tjene som inspiration.

DU STORE VERDEN

Tankegangen om forbindelse mellem natur, ressourcer og musik med inspiration fra alverdens mangfoldighed af instrumenter og klangidealer gav mig mod på at lave nogle af disse forskellige instrumenter med elever. Først inden døre, men gradvist flyttede aktiviteterne ud, for mange

34

GORDANG TANO FRA SUMATRA

Foto: Eva Fock

Det gik op for mig, hvordan vores musikinstrumenter er produktet af det sted, vi lever, af vores natur – klimabælter, plantezoner – de naturressourcer, vi har haft til vores rådighed, og de livsbetingelser, vi har haft. Ikke sådan her og nu, hvor vi i en globaliseret verden kan få fløjet hvad som helst ind fra hvor som helst i verden på ingen tid. Men historisk har vores instrumenter taget form efter de materialer, vi havde; musik er udviklet af de muligheder, instrumenterne har givet, og de egenskaber, instrumenterne har haft. Vores klangidealer er et resultat af vores natur, de naturressourcer, vi har til rådighed, og de soundscapes, vi lever i. Derfor ser instrumenter så forskellige ud og klinger så forskelligt. Og derfor lyder vores musik så vidt forskelligt over hele kloden. Forestil jer musikhistorien ikke som en fortælling om kulturelle strømninger, men om geografi og biologi. Vores musik afhænger OGSÅ af, om vi en gang for længe siden havde adgang til hårdt træ, gran eller bambus, til slangeeller okseskind, til bronze eller silke, om vi havde mange eller få ressourcer, om vi er fastboende eller nomadiske. Tænk på, hvor forskellige stemninger man vil ende med at vælge, afhængig af om man skal stemme en tynd streng eller en tyk bronze-klangstav; eller på, hvor forskellig tonens varighed og klang er, afhængig af om der spilles på hårdt træ eller gran, på papirtyndt slangeskind eller tyk bøffelhud. Jeg kunne blive ved i dette spor, for det har fanget min interesse, og der er baggrund for mange musikfaglige samtaler gemt i disse fortællinger.

af instrumenterne kom fra udendørsaktiviteter. Men aktiviteter med elever skal jo afprøves først. Mine naboer er meget tålmodige, og de fortjener en stor tak; for de er blevet udsat for lidt af hvert, når jeg har afprøvet nye modeller. Med tiden har jeg fundet en række instrumenttyper, som på forskelig vis åbner for interessante faglige samtaler; nogle om musik, klang eller sammenspilsformer, andre om fysikken bag lyden og materialernes egenskaber. Listen over ting jeg, mangler at prøvebygge, er langt så mine naboer skal nok væbne sig med tålmodighed. Nog© MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21


HJUL-PANFLØJTE OG BLÆKSPRUTTEBLÆSER, TO AF DE INSTRUMENTER NABOERNE HAR MÅTTE BÆRE OVER MED, I FORSØGSFASEN. BEGGE KOBLES PÅ EN PUSTENDE STØV-

Foto: Eva Fock

SUGER, SÅ DET …. LARMER.

6. KLASSE PÅ VALBY SKOLE HAR BYGGET EN BRÆTCITER SOM ER SÅ STOR, AT PUBLIKUM KRAVLER IND I KLANGKASSEN. REAKTIONEN VAR: WOW, DET VAR FOR VILDT!

7. KLASSE FRA SKOLEN PÅ ISLANDS SELVBYGGEDE BALLONBLÆSERE OG BLÆKSPRUTTEBLÆSEREN. DER VAR EMHÆTTERØR UD OVER DET HELE.

Foto: Ears-on

BRYGGE EKSPERIMENTERER MED

TO PIGER FRA 6. KLASSE FRA SKOLEN I SYDHAVNEN ER KONCENTRERET OM AT SPILLE DERES Foto: Eva Fock

EGEN KOMPOSITION PÅ STRANDSTEN FRA DEN JYSKE VESTKYST.

le af ideerne har bevæget sig langt væk fra ‘traditionelle’ instrumenter, men tag ikke fejl. Langt nede gemmer der sig stærke og ubrudte tråde tilbage til den inspiration, jeg fik fra mangfoldigheden af mærkelige musikinstrumenter. Mine første workshops startede med, at eleverne byggede med de materialer, vi har til vores rådighed i dag: Overskud fra byggepladser og virksomheder. Med bilen fuld af nedløbsrør, fjedre, lægter, stålrør, elektrikerkabler, plader m.m.m. besøgte jeg skoler. Byggeopgaverne var inspireret © MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21

af alt det, jeg kendte fra den store verden, og vi kom vidt omkring i instrumentkategorierne. De uvante rammer og de ukendte instrumenter viste sig at frisætte elevernes mod og kreativitet. Når de ikke har nogen anelse om, hvordan det ‘rigtigt’ skal lyde, viste eleverne sig langt mere villige til at udfordre sig selv - i hvert fald de fleste af dem. Ingen tvivl, det kræver stilladsering at få også dem med, som har behov for trygge rammer. Men faktisk giver den udendørs ramme plads til, at eleverne kan finde ro i

35


ØVERST: 4. KLASSE FRA SKOLEN PÅ ISLANDS BRYGGE ER I GANG MED AT FILE BLÆSEHUL I ET HORN, SOM DEL AF ET OLDTIDSFORLØB. AT SAVE OG FILE I HORN ER ET SLIDSOMT ARBEJDE.

et hjørne. Det afgørende er, at opgavebeskrivelserne er klare og gennemtjekkede. Men det ved enhver erfaren lærer selvfølgelig allerede. Instrumenterne skal kunne lykkes, lyden skal blive bare nogenlunde i orden; ellers taber eleverne modet. Men lykkes det at få det hele til at virke, etableres et ejerskab til instrumenterne og deres lyde, som er inspirerende. For de elever, som har mod på flere udfordringer, indbyder instrumenternes provisoriske karakter til, at de selv kan komme med forbedringsforslag eller ideer til ændringer – noget de færreste nok overvejer, med en guitar i favnen. Dermed vækkes elevernes innovations-kompetencer. Med den håndværksmæssige dimension allerede inden man begynder at spille, er der mulighed for et meningsfuldt samarbejde med håndværk & design-faget. For at forstå hvorfor der kommer lyd, og endnu mere hvorfor der ikke kommer den ønskede lyd i et instrument, er det desuden relevant at inddrage fag som fysik og matematik. Men det er muligt at holde musikfagligheden i centrum, uanset hvor meget de øvrige fag inddrages.

NEDERST: VEDBÆK SKOLE, 5. KLASSE. NYSGERRIGHEDEN ER STOR EFTER MUNDBUEN – HVORDAN VIRKER DEN, KAN DER KOMME LYD UD AF DEN?

LYDEN AF OLDTIDEN

36

Foto: Eva Fock

Naturen findes ikke kun under fjerne himmelstrøg. Da jeg for nogle år siden fulgte et projekt i Rudersdal kommune, hvor eleverne skulle lægge musik til stenalderfortællinger, blev jeg bevidst om, at vi havde musikinstrumenter (og lydredskaber) her i landet helt tilbage i stenalderen… instrumenter som selvfølgelig traditionelt blev anvendt udendørs. Jeg gjorde ikke mere ved det dengang, da fokus var et andet. Men frøet var sået, og det begyndte langsomt at spire. Et par år senere, da jeg tog en meritlæreruddannelse, besøgte vi en naturskole som del af undervisningen i håndværk & design. Det var her, jeg blev bekendt med fænomenet ‘udeskole’ som en anderledes, men anerkendt ramme for undervisning. Vi skulle bl.a. skabe ‘rum’ med forskellige betydninger i naturen, og det var oplagt for mig at indtænke musikken i den proces. Naturhorn var perfekte til at tiltrække sig opmærksomhed og skabe et rum, hvor folk kaldes sammen og trækkes et sted hen. Så tre

Foto: Eva Fock

Lærerkommentar efter stenalderforløb: Jeg ville aldrig have overvejet at gå så langt tilbage i tiden. Og heller ikke ‘selv’ skabt instrumenter, der krævede så meget arbejde. Det vil jeg turde nu.

© MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21


ØVERST: TRE STOLTE BLÆSERE FRA 6. KLASSE PÅ SKOLEN I SYDHAVNEN MED DERES HJEMMEBYGGEDE TROMPETER. NEDERST: DER BLEV EKSPERIMENTERET PÅ ALLE FRONTER, DA DE TO NYSGERRIGE PIGER FRA TOVE DITLEVSENS SKOLE BYGGEDE EN JORDBUE – KAN VI TILFØJE EN EKSTRA STRENG? HVAD HVIS VI GRAVER HULLET DYBERE? KAN VI SPÆNDE STRENGE-

Foto: Eva Fock

Foto: Eva Fock

NE FAST PÅ EN ANDEN MÅDE?

© MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21

personer truttede lystigt (mere eller mindre velklingende, men alle lige effektivt) til samling og førte gruppen til en lysning i skoven. Det andet ‘rum’ skulle være et mere intimt sted, som udstrålede ro, hvor fokus var samlet i midten, og man i fællesskab vendte ryggen mod det ukendte og farlige i skoven. Her kunne man oplagt synge en sang omkring et bål. Jeg valgte dog, med inspiration fra min musikantropologiske baggrund, og fordi vi ikke havde mulighed for at lave bål, at lave en jordbue på stedet. Lyden var så stille, men også mystisk, at den fik alle til at lytte. Jordbuen blev brugt til at akkompagnere en fortælling. Så lyden af instrumentet og fortællingen i fællesskab dannede centrum for et intenst og intimt fællesskab. Ideen om naturinstrumenter og musik i naturen har siden taget form, eller rettere flere former. Med coronaen har jeg udviklet stenalderideen videre, så jeg nu tilbyder workshops på skoler – ’Fra køkkenmødding til orkestergrav’ – hvor eleverne selv laver instrumenter eller lydredskaber fra oldtiden, og prøver at skabe musik eller lyd. Tilgangen til musik fra en tid, hvor vi intet, absolut INTET ved om hvordan musik lød, er udfordrende, og den kan give os mulighed for at gentænke lyd og musik som udtryk. Jeg har altid protesteret, når folk sagde, at musik var universel. For mig er musik mere end noget en kulturel markør, en kulturelt bestemt udtryksform, som binder nogle sammen og lukker andre ude. Det har været tilfældet på både globalt og lokalt plan, og det er det stadig; tænk bare på subog modkulturers massive brug af forskellige musikalske stiltræk. Musik er universelt forekommende, alle har musik – det lyder bare forskelligt, forskellige steder. Hvis man alligevel vil tale om ‘universel’ musik, er det nærmeste, vi kommer, måske netop de instrumenter, som stenaldermennesket skabte, med brug af de allermest primitive redskaber og materialer: Fløjter, brummere, slagtøj, horn, mundbuer og med tiden også trommer. Blot aner vi ikke, hvordan det lød. Så i stedet for at prøve at gøre det umulige og skabe stenaldermusik, giver det for mig mening at identificere de sammenhænge, stenaldermennesket måske brugte lyd og musik, og give dem en lydside. Derfor lader jeg eleverne overveje, hvordan det kan lyde at kalde til samling, gå på jagt, advare, opbygge en musikalsk fortælling, akkompagnere en dans, understøtte en stærk fællesskabsoplevelse, skabe et trygt rum, eller hvad man kan fin-

37


PROCESSION SOM MARKERER BRUDENS ­ ANKOMST VED ET KONGELIGT BRYLLUP I

Foto: Eva Fock

SURAKARTA, ­INDONESIEN.

de på af oplevelser, vi måske havde i stenalderen. Hermed kan der indledes spændende og relevante samtaler om musiks betydning, hvilke lyd-egenskaber der kan være brug for i de forskellige situationer, og hvorfor. Derfra er vejen til videre samtaler om vores musik(for)brug i dag åbnet. UD MED MUSIKKEN

Citat fra lærer: ”Jeg troede simpelthen ikke, det kunne lade sig gøre at lave de her instrumenter i naturen. Jeg tænkte nok, ligesom eleverne…’der er nok nogle ’rigtige instrumenter’’. Men at de rent faktisk kunne finde ud af at producere nogle instrumenter, det synes jeg var fantastisk. Og det der med at tage det ud i naturen…’nu skal vi grave et hul!’…’undskyld, skal vi ikke lave musik?’…det synes jeg simpelthen var sådan en fin kombi. At lave det på den måde”. Hvad betyder det, at aktiviteterne finder sted ude? Fordi rammen er udendørs og ikke i musiklokalet, får indtrykket af, at vi laver noget særligt, noget fra en anden tid, en stærkere troværdighed. Også selvom det kun er på et grønt område tæt på skolen. Vi er alle sammen fælles om at skabe en illusion, og der er ikke alle de ting som skaber vores forestillinger om skole. Hertil kommer, at der er mere plads end i et musiklokale. Grupperne kan sprede sig over større områder, og kraftig lyd (= larm) bliver langt mindre stressende. Man siger bare: ‘Gå lige lidt længere væk og øv dig!’ Musikantropologien introducerede mig til et musikliv under varmere himmelstrøg, hvor musikaktiviteter helt naturligt var udendørs: Ritualer, processioner, stille samvær,

38

styrkelse af fællesskabet, kærlighedserklæringer, orkestre, som bare havde deres spillested ude. Uanset hvad formålet var, betød det, at instrumenterne var tilpasset udendørs, og det havde betydning for musikkens organisering. Mange instrumenter har traditionelt larmet så meget, at de var uegnede til indendørs brug. Andre lægger op til, at mange spiller sammen, eller at alle er deltagere. Yderligere andre instrumenter kan kun høres af ganske få, måske kun af den, som spiller. Det er en mærkelig oplevelse for moderne børn og unge, som er vant til, at alt skal opføres og fylde, at de her laver noget meget stille og privat. Her kan der ikke skrues op for anlægget. Jeg har hidtil fokuseret meget på instrumental musik, på materialer og bygning af instrumenter. Men musikundervisning kan også handle om lytning og lyttebevidsthed, en slags ’mindfullness’. At sætte elever til at lytte til det sted, de befinder sig ude, lytte koncentreret til både natur og kultur, det ønskede og det uønskede, er en uvant øvelse for de fleste. En øget bevidsthed om de forskellige lyde, som omgiver os, kan være en spændende indsigt. De senere år er udeskole blevet moderne; der laves kurser og udgives bøger, som dokumenterer de positive sider ved undervisning ude, men musikfaget er stort set fraværende. Der tales om at lade øjnene hvile i naturen, men ikke om at lade ørerne hvile. Der tales om udeskole i forhold til bevægelse og nærvær, om naturdannelse, social forståelse, om at tingene taler til os, og om kreativitet, men ikke gennem musik. Min pointe er, at der ligger spændende uudnyttede ressourcer, som vi kan hjælpes ad med at udnytte, ved også at inddrage udeskole og udearealer i musikfaget. Flere artikler af Eva Fock: se dksang.dk/mlk2 © MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21


EFTERLIGNELSER – 10 FORSØG PÅ AT BRYDE KODEN AF KOMPONIST POVL CHRISTIAN BALSLEV OG FORFATTER RIKKE VIBEKE BIRKEHOLM ISBN: 978-87-7178-121-2 MÅLGRUPPE: 7.-10. KLASSE, KIRKEN FORLAGET DANSK SANG

Efterlignelser stiller skarpt på 10 lignelser fra Det Nye Testamente, der spejles i nutidige rammer og stiller relevante spørgsmål til både børn, unge og voksnes dagligdag, vaner og livsmønstre. Bogens 10 sange er glimrende musikalske redskaber til at starte samtaler om kristendom og eksistens, og egner sig derfor særdeles godt til et tværfagligt forløb i musik og kristendom eller som musikalsk input til konfirmandundervisning. Komponist Povl Christian Balslev og forfatter Rikke Vibeke Birkeholm har med grundig hånd gjort lignelserne lette at tilgå både musikalsk og tekstlig for udskolingens elever og for konfirmander, uden at dybde og kvalitet har måtte afvige. Her kan alle være med og deltage både som underviser og elev. Let genkendelige melodier på rytmisk fundament Efterlignelser er bygget op af 10 rytmiske korsatser arrangeret for tre lige stemmer med melodi og becifring til. Musikken til de 10 sange er skrevet af komponist Povl Christian Balslev, som til dagligt har virke som organist i Vor Frue Kirke i Svendborg. Melodierne er både levende, velkompo-

Uddannelse til organist, kirkesanger, kirkekorleder og klokkenist. Undervisning tilbydes på såvel forberedende basislinjer som eksamenslinjer. Desuden tilbydes efteruddannelse i hovedfag, herunder individuelt aftalte forløb.

nerede og finurligt farvet af spændende akkordprogressioner, der understøtter målsætningen om et materiale, der ikke giver klare svar, men giver plads til eftertænksomhed og fortolkning. Balslevs malende kompositioner til Birkeholms tekster sender tankerne på langfart og har noter af de eventyrlige, mytiske, melankolske, eftertænksomme og til tider eksotiske musikalske universer, som vi kender det fra nyere tiders højskolesangskrivere, men også nyere populære tv-julekalendere. Med andre ord er de ørehængende melodier på samme tid både simple og ligetil, men med tiltrængte musikalske skarpe sving, der fornyr og skærper de udøvendes musikalske tilstedeværelse. De 10 sange varierer fint i både tonalitet og stil, men afviger ikke fra det rytmiske fundament, hvor synkoper og udvidede akkorder gør sangenes udtryk let og levende. Ønsker man at høre sangene enten med eller uden solistisk sang, kan alle sangene tilgås via QR-kode, der fremgår bagerst i bogen. Lignelser aktualiseret i moderne hverdagsliv Alle 10 sange er strikket sammen omkring Jesu lignelser. Hvilke lignelser, som har forbindelser til hvilke sange, kan læses af indholdsfortegnelsen, men henvises også til ved de enkelte sange i bogen. Med sangenes tekster af Birkeholm forsøger materialet her ikke at finde eller give svar på lignelsernes betydning, men derimod at ”åbne teksterne allegorisk, musikalsk og billedmæssigt for nutiden med spørgsmål, man kunne tænke sig at stille til dem i dag”, for dermed at skabe ”stof og lyst til både sang og samtale” om de ”store og eksistentielle sandheder”. Birkeholms tekster

Eksamenslinjerne på skolerne omfatter uddannelserne til • kirkemusiker med orgel og korledelse (den tidligere PO-uddannelse) • kirkemusiker med sang • kirkemusiker med sang og korledelse Skolerne arrangerer endvidere kortere kursusforløb.

Tilmeldingsfrist til skoleåret 2019-2020: d. 1. marts Løgumkloster Kirkemusikskole: lkms@km.dk tlf: 74 74 40 70 Sjællands Kirkemusikskole: sjkms@km.dk tlf. 46 32 03 08 Vestervig Kirkemusikskole: vvkms@km.dk tlf. 97 94 16 85

Se yderligere information på: www.kirkemusikskole.dk

52

© MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21


Forlagsklummen aktualiserer lignelserne på spidsfindig vis og giver dem således genklang i mere moderne sammenhænge. Det eksemplificeres af sangen De første til sidst, som behandler lignelsen om arbejderne i vingården (Matt. 20, 1-16). Sangteksten, der omhandler og optegner nutidig køkultur i supermarkeder, betoner en kritik af den selvoptagethed og grådighed, som kan udspille sig her. Her bliver opgøret, såvel som i lignelsen, at de første skal blive de sidste. Andre tematikker, som også berøres i bogen, er f.eks. stilheden i Stilhedens sang og klimaforandringer i Ender på nul, mens tanker om død og liv er behandlet i sangen Døde frø, der bruger naturen som sprog. Birkeholms tekster gør generelt brug af et fint og kreativt billedsprog, der sender den syngende ud i refleksioner om eget liv og eksistens med hverdagslige referencepunkter. Hele vejen gennem Efterlignelser inviterer Birkeholms tekster i høj grad til at udleve næstekærlige, kreative og eftertænksomme værdier og leve livet til fulde, som f.eks. er temaet i sangen Våg, for ingen kender. Oplagt til kristendom- eller konfirmandundervisningen Fordi lignelserne aktualiseres, så de indtræder i en mere moderne sammenhæng og forståelse, giver det børn og unge mulighed for at tale om kristendom i øjenhøjde og på en samtidig anderledes, sjov og kreativ måde. Jesu lignelsers normale kompleksitet, der ofte kan være svære at forstå og tale om, bliver dermed hjulpet på vej ved den billedlighed, som både viser sig i teksterne og også kan aflæses ud fra de fine og detaljerede illustrationer, som sangene er forsynet med. På den måde har Balslev og Birkeholm sat nogle gode rammer for læring inden for kristen undervisning, der med udgangspunkt i de forståelige fortolkninger og metaforer samt musikalske lethed inviterer til nysgerrighed og refleksion for børn og unge i et sprog, de kan være med på. Mikkel Sonne © MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21

AF LARS THOR LARSEN, BLADREDAKTØR

Hvor skal vi hen, du? Dette er mit første Musiklæreren som bladredaktør. Jeg overtog i december depechen fra den nu tidligere bladredaktør, Stefan Teilmann Laub Nielsen, der sad på posten i 3,5 år. En stor tak til Stefan for indsatsen. Også tak for at overtage et fagblad, der netop er kommet igennem en længere og gennemgribende designproces og nu ankommer i en smuk og nutidig indpakning. Efter godt 70 år med det tidligere navn Dansk Sang er bladet nu samtidig sprunget ud som Musiklæreren. Jeg er meget glad for det tiltrængte navneskifte af flere grunde. Der har gennem tiderne, forståeligt nok, været en del forvirring om ”Dansk Sang”. Nogle mente, at det var en sangbog, mens andre mente, at de selv eller deres skole var medlem af Dansk Sang, da de modtog fagbladet af samme navn. Denne forvirring skulle navneforandringen gerne afhjælpe. Jeg er til daglig ansat som projektleder i Dansk Sang, Musiklærerforeningens forlag, hvor jeg hovedsageligt laver bøger med tilhørende digitale ressourcer. Jeg har mine rødder i Musiklærerforeningen – eller det, der på mit første sommerkursus i Rødding i sin tid hed Folkeskolens Musiklærerforening. Gennem mine 17 år som folkeskolelærer var jeg aktiv i bl.a. Århus Musiklærerforening, HB, PU og FU. Jeg nåede også at være kursusleder for De 5 musikdage samt formand for forlagsbestyrelsen. Jeg vil i år have fokus på udviklingen af indholdet i Musiklæreren, der er Musiklærerforeningens fagblad. Jeg ser frem til at deltage i idéudvikling i samarbejde med foreningen gennem bl.a. FU, HB og lokalforeningerne. Det er jeres blad – og I kan også være med til at bestemme retningen. Kom gerne med idéer til artikler eller andet. Min mail står i kolofonen. Og så skal I ikke blive forvirrede over, at mailadressen er lars@dansksang.dk

53


Aktivitetsnøglen Find aktuelle aktivitets- og kursustilbud på Musiklærerforeningen.dk

AR N I B E W GO´ MUSIK 4. febr.

- L E T AT S P I L L E

G E N N E M GA N G A F O - M - G (FYNMUS) MED ANDERS MØLLER

Tid • 4. febr. 2021, 16.00-17.15 Info • Velkommen til Go’ musik – let at spille gennemgang – sammenspil for 3.–7. klassetrin. Forbered dig til coronaperioden er ovre og vi igen må spille med vores elever. Indhold på Webinar: Gennemgang af sangen O-M-G fra start til slut, med alle arrangementerne og de forskellige instrumenter Vi skal arbejde med sang, rytmik og bas, guitar og keyboards. Der vil være fokus på bas- og guitar-stemmerne, da det ofte er der udfordringerne kommer i undervisningen. Du kan finde O-M-G i udgivelsen Go’ musik – let at spille 6

SA N G DAG I S E J S (SILKEMUS) MED ANDERS MØLLER

26. 2/4 marts

Tid • 26. marts 2021, 9.00-13.00 Sted • Tyttebærvej 1, 8600 Silkeborg Info • For 2.-4. årgang. Vi mødes kl. 9-13 i Sejs hallen, hvor vi øver nogle sange af Anders Møller – bl.a. “Gennem byen”, som var med på årets Skolernes Sangdag, og en masse andre gode hits. I får noder og tekst tilsendt med link til YouTube, hvor eleverne kan synge til. Dagen slutter med en lille koncert for forældre og andre interesserede. 24. 2/4 marts

F L A K H AV E N SY N G E R (FYNMUS) MED ANDERS MØLLER

Tid • 24. marts 2021, hele dagen Sted • Flakhaven i Odense Info • Vi skyder foråret i gang med et brag – tusindvis af sangglade børn kombineret med et super band anført af energiske Anders Møller, der vil tage os med på en musikalsk rejse, hvor der vil være repræsenteret nyt og gammelt, lokalt og nationalt samt en god blanding af sange fra den danske sangskat og hans egne sange – heriblandt hittet Gennem Byen. Fællessangen har fået et boost den seneste tid; mon ikke dette arrangement vil løfte det endnu højere?

G O ’ M U S I K – L E T AT S P I L L E

KURSUS I SAMMENSPIL FOR MUSIKLÆRERE MED ANDERS MØLLER Tid • 26. april 2021, 13.00-16.00 Sted • Tyttebærvej 1, 8600 Silkeborg

26. 2/4 april


Flere artikler af Eva Fock: Fock, Eva (2020) Veje, omveje og indfletninger – en musikfaglig innovationsrefleksion. I: Unge Pædagoger 2 (s. 60-67). Fock, Eva (2018) Gør hvert fag til musikfag... I: Konferencerapport: Gode musikalske læringsmiljøer. Københavns Professionshøjskole (147-163). Fock, Eva (2017) ’Find din fortælling’ – et skabende, sansende, æstetisk vidensprojekt i folkeskolen. Artana, 2017. Fock, Eva (2016) Musikfaget i centrum – en fortælling om instrumentbygning, musikskoler og musikfaget i folkeskolen. I: Musikskolen #5 (12-16). Eksempler på udeskole-hjemmesider … uden musik: udeskole.nu www.skoven-i-skolen.dk

© MUSIKLÆREREN • NR. 4, ÅRG. 20/21

55