MUSIKLÆREREN 3 21-22 WEB

Page 1

MUSIKLÆREREN FOR I FÆLLESSANGEN SYNGER VI MED HVER VORES STEMME, VI OPLEVER MUSIK GENNEM SANG, VI ER SKABENDE MED VORES EGET INSTRUMENT. Fra artiklen: LMS festival 2021 – Skønne netværksdage i musikkens favn og navn

TYVE TRUTTENDE TROMBONER PÅ G Y V E L H ØJ S KO L E N I G A LT E N E R D E R KO M M E T E N D N U M E R E I N S T R U M E N TA LUNDERVISNING.

SANGBOGEN I OBLIGATORISK MUSIKUNDERVISNING H VA D E R E N S A N G B O G S

LÆS HVORDAN

R O L L E O G H VA D S K A L E N

D E T E R LY K K E D E S !

S KO L E S A N G B O G K U N N E ?

Nr. 3 • nov. 2021 • 73. årgang


MUSIKLÆREREN ISSN 2597-2723

MUSIKLÆREREN udgives af Musiklærerforeningen musiklærerforeningen.dk Redaktion: Lars Thor Larsen og Søren Bechmann (ansvarshavende) Manuskript: Alle indlæg sendes som e-mail til: Lars Thor Larsen, lars@dansksang.dk Stof indleveret efter deadline kan ikke påregnes optaget. Adresseændring, bestilling og opsigelse af abonnement: admin@dansksang.dk • tlf. 5070 2667 Layout: Mus & Mand, Henrik Flagstad, Silkeborg Illustrationer side 1, 3, 25, 51: Alberte Flagstad Tryk: Skive Offset, Oddense Løssalg: Pris kr. 80,- • Tlf. 5070 2667 Annoncering: Info på dansksang.dk/blad

UDGIVELSESPLAN 73. ÅRGANG – 2021/22

Nr. 1 2 3 4 5 6

œ

œ

et hal - lo - ween et hal - lo - ween et hal - lo - ween

œ

o - re d, når en

r

Udkommer 30/8-21 11/10-21 22/11-21 31/1-22 28/3-22 23/5-22

S A N GE M E D A S S O C IAT IV T ST E M M E AR B E J D E

œ œ

UF

Deadline 26/7-21 6/9-21 11/10-21 13/12-21 21/2-22 19/4-22

¿ i

¿ I

G

œ

Formand i Musiklærerforeningen œ œ Karen œ Kjær œ Johansen Enghavevej Helsinge dan - sen - de ske - let 4, - 3200 ter. - gen med ån - der fra de dø - de - gen, hvor Tlf. 2062 1658 • karen@musiklaererforeningen.dk

i i i - gen,

œ

œ

œ

¿

¿

¿

græs - kar - mænd de skal hen ÅN - DE - VEN,

po - se - rne

¿

skrig

¿

og

¿

skrål

œ

œ

œ

œ

spø - gel - ser

og

de

spot

-

ter

Næstformand i Musiklærerforeningen .. œ bœ œ œ œ Vestergaard Bente hek - se - skud, der spjæt - ter! og Brunsegårdsvej Tommerup hol - de ån - de - mø 33, - 5690 de! og de gi'r læ •- bentevestergard@gmail.com kre god - ter! forTlf. 2217 9669

œ

C

œ

x3

¿ Ind- ¿og udmeldelse ¿ ¿ ¿af Musiklærerforeningen: ¿ ¿

med

slik

og

¿

-7

¿

og

¿

mas - ser

cho - komusiklærerforeningen.dk - la de.

¿

af

¿

C

¿

bal - la

-

¿

de!

Musiklærerforeningens forlag dansksang.dk Bandholmvej 80, 4943 Torrig L Tlf. 5070 2667 • admin@dansksang.dk

NÅR BØRN SYNGER, H VA’ G Ø R V I – I VIRKELIGHEDEN? LÆS OM LINDA VILHELMSENS NYE BOG S A M T TA N K E R N E B A G

Forsidefoto: LMS-festival 2021 Fotos: Christian Brandt

SIDE

Når børn synger · ISBN 978-87-7178-155-7 · © 2021 Dansk Sang, Musiklærerforeningens forlag

133

32


FÆ L L E S S A N G PÅ B O G F O R U M HVOR MORGENSANGBOGEN B L E V P R Æ S E N T E R E T.

D E T G I V E R S V E D PÅ PA N D E N AT VÆ R E

INTERVIEW MED KAREN KJÆR JOHANSEN

M U S I K ­L Æ R E R . L Æ S D E N N E U D G AV E A F

S I D S T E A F S N I T I S E R I E N ” H VA D M E D L Æ R E R -

LEDEREN

U D D A N N E L S E N ? ”, H V O R F O R M A N D E N F O R M U -

MUSIK SOM MOTION

SIDE

5

SIKLÆRERFORENINGEN BLIVER INTERVIEWET SIDE

44

T I D S R E J S E N S O M M I DT E R S I D E SA N G T I T E L M E LO D I E N T I L T I D S R E J S E N F R A

FRA MAX TIL 500 …

Å R E T S J U L E K A L E N D E R PÅ D R 1 FÅ S S O M

F Ø LG M E D, I M E N S V I S A M M E N ­L AV E R D A N -

M I DT E R S I D E S A N G I D E N N E U D G AV E A F

M A R K S N Y E S KO L E S A N G B O G , D A N S K S A N G 5 0 0 .

M U S I K L Æ R E R E N . L Æ S H I S TO R I E N O M

I D E T T E A F S N I T E R D E R F O K U S PÅ I N D PA K N I N G

HVORDAN SANGEN BLEV TIL

SIDE

24

O G D E T G R A F I S K E U DT R Y K

SIDE 47 DANSK SANG PÅ BOGFORUM

XXXXXXXXXXX


MIX Abonnement Oplev en VERDEN til forskel med både analoge og digitale undervisningsmaterialer!

Som MIX abonnent får du: Frit valg af 4 nye bøger Adgang til digital sangbank Altid 50 % på lagerførte bøger uanset antal (Dansk Sang/Morgensangbogen: 25 %)

Et abonnement tegnes til skolen, hvilket giver alle ansatte mulighed for at anvende bøger, sangbank og rabatter

LÆS MERE: dansksang.dk/mixinfo

4

dansksang.dk admin@dansksang.dk

© MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22

Tlf. 5070 2667


L E D E R E N E R U D A R B E J D E T A F C H R I S T I N A M I C H A E L S E N O G PÆ D A G O G I S K U D V A L G

LEDEREN ER UDARBEJDET AF KAREN JOHANSEN

Er musik

SUNDT?

LÆGEN: FÅR DU MOTION? KOMMER PULSEN OP? MIG: ØH NÆH… JEG KAN IKKE LIDE AT LØBE OG OG OG… MEN JEG ER MUSIKLÆRER! Lad det være sagt med samme. Der er ingen emperi for lederen denne gang. Derimod er der rigtig mange påstande, der er samlet gennem 25 år som musiklærer og et endnu længere fritidsliv med musik. I skrivende stund (uge 41) er der fokus på bevægelse. Alle skal ud og bevæge sig. Det er også i denne uge, at skolernes motionsdag ligger. Og hvordan kommer musikken ind i denne sammenhæng? Min påstand er, at musik er sundt på mange måder. Når vi synger, bruger vi vores krop. Hele vores krop. Alle muskler er i gang, vejrtrækningen skal fungere. Så vidt jeg husker, viser det sig, at hvis man synger meget, så falder blodtrykket. En sanger udtalte en gang, at det er svært at være sur, når man synger, fordi mundens muskulatur skal være glad for at synge på en hensigtsmæssig måde. Er der noget i musik, der kan få pulsen op, så er det dansen, sanglege m.m. Der skal en del energi til både at danse og synge på samme tid. Og hvis vi så også lige skal spille på et instrument samtidigt, så er det ikke svært at få konditallet op og sved på panden. Jeg mindes en idrætslærer, der var med i en musiktime. Hans kommentar var: ”nøj, man bliver forpustet hos dig.” Cross-fit! Det er sundt. Men som det anti-idræts-menneske jeg er, tænker jeg: Hvorfor betale for det? Jeg skal alligevel altid flytte instrumenter og forstærkere. © MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22

I en radioudsendelse for rigtig mange år siden var der et interview med en nyuddannet operasanger – jeg mindes ikke hvem. Hun fortalte, at hendes tøj var blevet løsere efter, at hun var kommet i gang med sin karriere, selvom hun vejede det samme. Simpelthen fordi arbejdet som operasanger kræver så meget energi, at fedt var blevet omdannet til muskler. Dette skyldes, at massefylden for muskler er større end for fedt. Måske var det selvsamme operasanger, der udtalte, at man som operasanger på én forestilling bruger lige så mange kJ som en murerarbejdsmand på en arbejdsdag. Når man taler om, at musik er sundt, bliver man både nødt til at se på det fysiske og det psykiske. Jeg tvivler på, at der findes en kultur, hvor man ikke synger godnatsange eller bruger musikken til at berolige med. Musik kan bruges til afslapning og afstresning. Musik bliver brugt terapeutisk fx hos demente. Musik bliver brugt i sociale sammenhænge. Alt sammen med udgangspunkt i sundhed. Det er sundt at være glad. Når denne leder kommer ud til jer musiklærere, så har I travlt med at skabe glæde. Det er december. Der skal hygges, og I står for musikken. Der er både luciaoptog, julekoncerter, korsang i kirkerne m.m. Håber, I får en god december måned med sang og musik. Glædelig jul

5


Skønne i m

Foto s i a rtik l e n: Chris tia n Bra nd t

LMS FESTIVAL 2021

D E R VA R F U L D K N A L D PÅ M U S I K A L S K E O P L E V E L S E R , M Ø D E R M E D N Y E O G G A M L E KO N TA K T E R S A M T FA G L I G E I N P U T, D A L E V E N D E M U S I K I S KO L E N I N V I T E R E D E S I T S T O R E N E T VÆ R K A F M U S I K L Æ R E R E T I L L M S F E S T I VA L 2 0 2 1 . Ka ren Lundog Ole Jeppesen

110 koncerter, 38 professionelle musikgrupper, 14 locations i hjertet af Aarhus, 7300 lokale skoleelever og over 200 tilrejsende gæster fra både ind- og udland. Det nationale kompetencecenter Levende Musik i Skolen (LMS) tog alle tangenter i brug, da det i oktober slog dørene op for den årlige fejring af skolekoncerterne, denne gang på hjemmebane i Aarhus. VERDENS STØRSTE

LMS Festival er den største af sin slags i verden og fungerer som et udstillingsvindue for en del af de mange pro-

6

fessionelle musikgrupper, der turnerer landet rundt med skolekoncerter for Levende Musik i Skolen. Samtidig er festivalen et samlingspunkt for musiklærere fra hele landet. Derfor er der indlagt kurser til brug i musikundervisning, debat og oplæg om skolekoncerter og børns læring og dannelse og endelig gode måltider og rammer, så der er rig mulighed for at netværke med fagkolleger fra hele landet. “Netværksdelen er næsten lige så vigtig som musikken. Man udveksler erfaringer og syn på kunstnere og meget andet – og det giver ofte stof til eftertanke og noget at © MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22


netværksdage musikkens favn og navn 5 Å R I G E E R I K M Ø R C H F R Ø S I G VA R O R K E S T E R F E S T I VA L E N S Y N G S T E

B A S S I S T. H A N H A R S P I L L E T KO N T R A B A S S I D E N A U G U S T S I D S T E Å R .

H V O R F O R S P I L L E R D U KO N T R A B A S ? E R D E T F O R D I ,

DET ER ET LET INSTRUMENT?

" D E T E R I K K E E T L E T I N S T R U M E N T. D E N E R FA K T I S K T U N G ,

M E N J E G K A N G O DT B Æ R E D E N ."

M E N H V O R F O R VA LG T E D U S Å KO N T R A B A S S E N ?

"J E G S Y N T E S , AT D E T VA R E T S E J T I N S T R U M E N T, F O R D I D E T E R

S TO R T. D E T S Y N E S , J E G I K K E M E R E , M E N J E G S P I L L E R S TA D I G VÆ K .

GITTE ABILDTRUP, KONSTITUERET DIREKTØR I LMS

arbejde videre med, når man kommer hjem. Og så er det jo fantastisk at møde ligesindede, som man træffer denne ene gang om året. Der er mange gengangere – rigtig hyggeligt!” lød en begejstret tilbagemelding fra den bornholmske musiklærer og mangeårige festivaldeltager Lene Kjeldgaard Beck. Hun bakkes op af en lang række skole- og musikkolleger fra hele landet med ord som: ”Det var en meget stor fornøjelse at være med. Tusind tak for skønne dage i musikkens favn og navn.” ”En skøn og inspirerende festival.” ”Tak for velplanlagte dage, rørende åbningskoncert, fint debatindlæg og et dejligt varieret udbud af liveoplevelser med kunstnere.” De mange positive henvendelser glæder konstitueret direktør i LMS, Gitte Abildtrup: “Festivalen er årets højdepunkt for LMS, og derfor er det ekstra skønt, at vores gæster også elsker den. Vi måtte jo desværre aflyse i 2020 på grund af corona, og det var tydeligt at mærke, at folk havde savnet musikken, men også netværksmuligheden. Vi ved jo fra både forskning © MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22

og tilbagemeldinger i netværket, at musikfagligheden er presset i grundskolen, så vi er glade for at kunne skabe rammerne for et par dage, hvor alle kan få snakket musik og læring.” MUSIKALSK FOLKEBEVÆGELSE

Levende Musik i Skolen arbejder fast sammen med 61 kommuner, som har en abonnementsordning, hvor alle kommunens elever oplever en skolekoncert om året. Disse kommuner får altid tilbud om gratis deltagelse i festivalen, og mange af dem vælger at tage flere af sted. Blandt andet Kalundborg, der hvert år møder talstærkt op. “Når vi mødes lokalt i Kalundborg med de musiklærere,

7


LMS FE

73 BØRN FRA AARHUS OG SYDDJURS KOMMUNE VAR KULTURCREW PÅ LMS FESTIVAL, HVOR DE HJALP TIL BAG KULISSERNE OG PRÆSENTEREDE PÅ SCENERNE.

FLAVIA COURI FRA THE COURETTES TRYKKER DISTORTIONPEDALEN I BUND UNDER EN AF BANDETS I ALT FIRE KONCERTER VED FESTIVALEN.

8

© MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22


ESTIVAL 2021 FOLKEMUSIKERNE I BASCO SPILLEDE EN STEMNINGSMÆTTET INTIMKONCERT MED PUBLIKUM HELE VEJEN RUNDT OM SIG OG EN ENKELT PÆRER SOM LYSKILDE I MIDTEN.

7300 LOKALE SKOLEELEVER GAV DEN FULD GAS TIL LMS FESTIVAL 2021.

© MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22

9


GOD STEMNING ER NOGET AF DET, GÆSTERNE VED LMS FESTIVAL 2021 SÆRLIGT FREMHÆVER, BLANDT ANDET HER VED FESTMIDDAGEN TIRSDAG AFTEN.

LEVENDE MUSIK I SKOLEN Levende Musik i Skolen (LMS) er et nationalt kompetencecenter, som arbejder for børn og unges møde med det professionelle musikliv i hele sin bredde. LMS har siden 1992 præsenteret skoleelever for levende musik i et utal af genrer og laver pt. årligt omkring 3000 koncerter. LMS Skolekoncerter giver børnene adgang til en uvurderlig skat af musikalsk kulturarv uanset geografi og opvækstbetingelser, samtidig med at koncerterne er tilpasset skolens læringsdagsorden. Læs mere på lms.dk

der står for skolekoncerterne, kan de godt se, at de er en del af en fælles kommunal indsats. Og når de så deltager i LMS Festival – ja, så bliver de klar over, at de nærmest er blevet en del af en folkebevægelse!” fortæller Søren Vind, børnekulturkonsulent i Kalundborg Kommune. I år deltog også flere kommuner, som kun er ved at snuse til et samarbejde med Levende Musik i Skolen. Noget, Gitte Abildtrup fremhæver som vigtigt. “Festivalen er nok det bedste sted at finde ud af, hvad skolekoncerterne er og kan. Her kan man høre fra musiklærere og andre fagfolk fra hele landet, som har erfaring med koncerternes værdi, og samtidig kan man jo se, hvad det drejer sig om, gennem de mange koncerteksempler, der er i løbet af festivalen,” siger Gitte Abildtrup.

LMS FESTIVAL Levende Musik i Skolen afholder skiftevis LMS Festival og lillebroren LMS Showcase hvert efterår. Til festivalen inviteres alle Levende Musik i Skolens samarbejdskommuner, børnekulturkonsulenter, lærere, nationale og internationale fagfolk, musikere og selvfølgelig en masse skoleelever. Læs mere på festival.lms.dk

nemlig sikre, at alle landets grundskoleelever inden for få år vil blive tilbudt en årlig skolekoncert. “Det har været LMS’ mål de sidste 29 år at få musikken i hele sin bredde ud til så mange børn som muligt. Vi ser et enormt lærings- og dannelsespotentiale; musikken er kulturbærer, fællesskabsfremmende, og så er musik bare noget, som mennesket til alle tider har skabt og nydt. Vores grundlægger, Ebbe Høyrup, fik i efteråret 2020 hul igennem politisk, så vi nu står med en bevilling, som kan sikre, at ingen børn snydes for disse oplevelser. Det er vi enormt glade for på børnenes og musikkens vegne, men også fordi Levende Musik i Skolen var et livsværk for Ebbe. Det er en stor trøst for os, at han nåede at opleve denne milepæl, inden vi mistede ham,” fortæller konstitueret direktør Gitte Abildtrup.

INGEN BØRN SKAL SNYDES

Og står det til regeringen og Statens Kunstfond, vil langt flere skoler og kommuner fremadrettet være en del af LMS-fællesskabet. En ny bevilling på finansloven skal

10

TRIST OG FESTLIGT FARVEL

Ebbe Høyrup, som var LMS’ afholdte leder gennem 29 år, gik bort to måneder før festivalen – efter et års sygdom. © MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22


TIDLIGERE KONCERTDIREKTØR EBBE HØYRUP BLEV MINDET VED ÅBNINGEN AF LMS FESTIVAL 2021, HVOR HANS KONE OG TO AF DENNES DØTRE SAMMEN MED INDISKE SHASHANK SUBBU SPILLEDE EBBE HØYRUPS EGEN KOMPOSITION HEART NAVIGATION.

LEVENDE MUSIK I SKOLEN VAR ET LIVSVÆRK FOR ILDSJÆLEN EBBE HØYRUP, DER VAR KONCERTDIREKTØR I LMS I 29 ÅR. EBBE HØYRUP DØDE 6. AUGUST 2021, 66 ÅR GAMMEL.

LMS Festival 2021 skulle have været Ebbe Høyrups sidste festival før den planlagte pension, men sådan blev det desværre ikke. I stedet blev han mindet ved festivalens åbningskoncert i et rørende indslag, hvor hans familie samt hans nære ven, den indiske stjernemusiker Shashank Subbu, gik på scenen for at spille en af Ebbe Høyrups egne kompositioner. HELE GENREPALETTEN

Den øvrige åbningskoncert bød på et væld af spændende musik i vidt forskellige genrer og var på den måde kendetegnende for de følgende to dages store musikalske udladninger fra samlet set 38 musikgrupper. Her blev elever og gæster blandt andet budt ind i Bisses overvældende tekstunivers, fanget i en mørklagt intimkoncert med Basco og budt på headbanging og crowdsurfing af garagerockduoen The Courettes og metalgruppen Forever Still. © MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22

At indføre eleverne i nye genrer er en kerneopgave for skolekoncerterne. Kvartetten Bragr optrådte på festivalens sidste dag og nød muligheden for at repræsentere deres favoritgenre, folkemusikken: “Vi synes, at det er utrolig vigtigt, at børn fra en tidlig alder bliver eksponeret for anden musik end den almindelige mainstream og selvfølgelig får gode koncertoplevelser. For mange af børnene er skolekoncerten deres livs første møde med ‘ægte, håndspillet musik’, så for at skabe fremtidens koncertpublikum skal vi give dem en god oplevelse her og nu,” mener Perry Stenbäck, som spiller nøgleharpe og guitar i Bragr. VÆR MED

I efteråret 2022 er musikken igen i fokus, når LMS Festival rykker til København, hvor et væld af koncerter, kurser og godt selskab komprimeres til én intens dag og i stedet for festival kaldes LMS Showcase. Følg med på lms.festival.dk, hvor dato og lokationer afsløres.

11


Truttende

TROMBONER

TYVE

Interview

K U LT U R S K O L E L Æ R E R T H E R E S E I V E R S E N OG MUSIKLÆRER JESPER LARSEN

P Å G Y V E L H Ø J S K O L E N I G A LT E N A R B E J D E R D E S A M M E N M E D K U L T U R S KO L E N S K A N D E R B O R G O M K R I N G M E R E I N S T R U M E N TA L U N D E RV I S N I N G I F O L K E S KO L E N . H E R A R B E J D E S D E R M E D D E T R E 4 . K L A S S E R , H V O R E L E V E R N E U N D E R V I S E S I H H V. T VÆ R F L Ø J T E , S L A G T Ø J O G T R Æ K B A S U N . ” M U S I K L Æ R E R E N ” O V E R VÆ R E D E E N LEKTION MED UNDERVISNING I TRÆKBASUN MED 20 ELEVER. Er i k Ly hne

Kulturskolen Skanderborg har med inspiration fra den såkaldte Haderslev-model startet et projekt med mere instrumentalundervisning på folkeskolerne i kommunen. Der er p.t. 6 skoler, der er med i projektet, hvor 13 klasser modtager den instrumentale undervisning. I opstarten af projektet har kulturskoleunderviserne været i marken for at se, hvordan modellen udfoldes på Den Kreativ Skole i Silkeborg. Projektet blev indledt med en fælles opstart for folkeskolelederne, folke- og kulturskolelærerne. I selve projektet gennemfører underviserne fra folke- og kulturskolen undervisningen sammen i et ligeværdigt samarbejde. Samarbejdet er baseret på co-teaching-principper og etablering af professionelle læringsfællesskaber. En vigtig del af samarbejdet er, at underviserne får tilrettelagt undervisningen således, at eleverne får størst mulig læring af de forskellige kompetencer, de har, for på den måde at kunne supplere hinanden på bedste vis. Undervisningen er et fælles ansvar, og det vægtes højt, at der er

12

en aktiv rolle for begge, og at diversitet er en styrke, samt at der er afsat tid til fælles forberedelse og evaluering. Et af formålene er at give eleverne en større mulighed for at fordybe sig i arbejdet med de kreative fag samt at give lige adgang til kulturtilbud for alle børn i Skanderborg Kommune. Fhv. kulturminister Joy Mogensen havde et nationalt mål om, at alle danske børn skal have mulighed for at lære at spille et instrument. ”Det har vi med kulturklasser udvidet med et ”eller møde høj faglighed i kreative fag”. Vi tror på, at vi som kulturskole kan være med til styrke de lokale kulturmiljøer og fællesskaber, og med kulturklassen er vi med til at styrke mødet mellem fagligheder,” siger Tina Quottrup, souschef, Kulturskolen Skanderborg. Kulturskolen Skanderborg og den enkelte folkeskole deler udgiften til den ekstra undervisning, og Kulturskolen Skanderborg indkøber instrumenter og ”lejer” derefter klassesæt ud til skolen. På den måde skabes der også økonomi til reparation, nyindkøb osv. Trommelærer på Kulturskolen Thomas Krøyer Hindkjær er koordinator for projektet. © MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22


THERESE IVERSEN OG JESPER LARSEN

© MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22

13


GRUNDIDÉEN ER, AT BØRN SKAL HAVE LOV TIL AT OPLEVE DEN BERIGELSE, DER FØLGER MED AT FORDYBE SIG I ET INSTRUMENT.

I har begge været en del af et projekt, hvor der er stort fokus på at undervise i musikinstrumenter. Hvordan er det struktureret, og hvad byder I hver især ind med? Jesper Larsen – musiklærer Gyvelhøjskolen (JL): For os lærere på Gyvelhøjskolen har det været et tilbud fra Kulturskolen, som vi har takket ja til. Oprindeligt var det inspireret af Haderslev-modellen, hvor de har haft stor succes med musikklasser. Grundidéen er, at børn skal have lov til at opleve den berigelse, der følger med at fordybe sig i et instrument. Selve projektet forløber over 2 år med en ugentlig lektion, hvor eleverne sammen øver sig på et enkelt instrument kontinuerligt – for eksempel arbejder vi i min 4.-klasse med trækbasuner, mens andre 4.-klassers hovedinstrument er henholdsvis slagtøj og tværfløjte. Hver 4.-klasse har derved deres eget instrument, og med det følger undervisere, der er uddannet inden for det felt. Målet for projektet her på skolen er, at børnene oplever, hvad det vil sige at forbedre sig, og at de derudover også får mulighed for at vise deres kunnen frem. Therese Iversen – basunlærer kulturskolen (TI): Selve projektet er et samarbejde mellem undervisere fra Gyvelhøjskolen og Kulturskolen Skanderborg, og mens Jesper er læreren fra Gyvelhøjskolen, er jeg den lærer fra kulturskolen, som kommer og underviser i trækbasun en gang ugentligt. Det gør, at vi både har en kompetent lærer, som er bekendt med børnene, og så en, der varetager instrumentundervisningen. For tiden er projektet klasseopdelt;

14

men når børnene på et tidspunkt skal have lov til at vise deres kunnen frem, kunne jeg godt tænke mig, at der var mulighed for at spille sammen på tværs af klasserne. Men fordi projektet stadig er forholdsvis frisk her på skolen, er vi lidt begrænsede i forhold til børnenes nuværende musiske kunnen med deres enkelte instrumenter, men formentlig kan vi slå klasserne mere sammen, når vi nærmer os sommeren. Når først vi begynder at udvikle et fælles repertoire på tværs af klasserne, kommer der automatisk flere muligheder for sammenspil. © MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22


STOR KVALITET

Hvordan fungerer samarbejdet mellem folkeskolen og kulturskolen i forbindelse med dette projekt? JL: Det er en stor fornøjelse, og samarbejdet giver mulighed for at løfte en opgave, som folkeskolens trange kår omkring instrumentundervisning ikke normalt kan rumme. Som regel er det udfordrende for en skole at kunne give det samme instrument til en hel klasse. Det normale i musikundervisningen er, at den består af spil på mange forskellige instrumenter, hvor børnene enkeltvis eller i små grupper © MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22

bliver sat i gang på forskellige tidspunkter. Den slags blandet sammenspil er der også stor kvalitet i; men på den anden side tror jeg også, at det er meget trygt og gavnligt for børnene at sidde i fællesskab samlet omkring det samme instrument. De lærer at følge de samme instrukser på samme tid, og det, at de følges ad på den måde, gør, at der bliver skabt en stor samhørighed blandt eleverne. TI: Jeg synes, at samarbejdet har fungeret ekstremt godt – faktisk vil jeg vove at sige, at projektet slet ikke

15


DET BETYDER, AT VI VED AT ARBEJDE SAMMEN KAN SKABE ET SAMMENHÆNGENDE RUM OMKRING MUSIKKEN.

havde fungeret, hvis det blot havde været mig, der kom ud og underviste solo en gang om ugen. Det er fuldstændigt essentielt, at der er en lærer fra skolen involveret, som har et godt kendskab til børnene og deres individuelle behov. Som projektet skrider fremad, bliver jeg selvfølgelig også mere bekendt med den enkelte elev; men Jesper ser uden tvivl stadig mange ting, som jeg simpelthen ikke gør. Det betyder, at vi ved at arbejde sammen kan skabe et sammenhængende rum omkring musikken, hvor alle har mulighed for at være med, og derved kan vi supplere hinanden, hvilket får projektet til at køre rundt. Hvad er jeres fokuspunkter under undervisningen, og hvilke metoder tager I i brug? TI: Vores målsætning for projektet er blandt andet at fange alle børnene på trods af, det ikke er alle, der umiddelbart har den store interesse for at spille trækbasun. Derfor arbejder vi meget med at inkludere andre elementer og anden slags musik, såsom rytmelege, Music Mind Games og videoer af andre, som spiller musik. For eksempel havde vi i dag blandt andet en musikquiz, som viste sig at være et rigtigt nyttigt værktøj til at sparke gang i en dialog omkring musik blandt børnene.

16

JL: Når det kommer til metoder og undervisningsmateriale, er jeg personlig rigtig glad for Sigurd Barretts materiale, fordi han er ferm til at fremstille musik på en meget nysgerrig måde, hvilket netop er den måde, vi ønsker, børnene skal møde musikken. Han tager os med ud på en opdagelsesrejse i musikkens verden, og når den rejse involverer både bigbands og symfoniorkester, så giver det børnene en fantastisk forståelse af både de rytmiske og klassiske verdener, alt imens deres opmærksomhed bliver holdt fanget. Derudover inkluderer Sigurd også mennesker, der fortæller om deres forhold til musik, og hvordan de er startet med deres specifikke instrumenter, og det kan børnene i vores instrumentprojekt især spejle sig i. FÅR BASUNEN MED HJEM

Hvad er elevernes respons på jeres metoder og selve projektet? JL: Min generelle oplevelse er, at børnene er meget spændte, og mange af dem spørger konstant om, hvornår de kan få lov til at tage deres instrument med hjem, så de kan øve sig ud over den skemalagte undervisning. Dog har vi også nogle elever, der er mere optaget af det lavpraktiske, såsom transport til og fra hjem af deres trækbasun, og hvordan de skal håndtere det. Oftest kræver det dog blot, at de gør det én gang, og så finder de hurtigt ud © MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22


af, at det ikke er et problem. Heldigvis er den generelle trend i vores musikklasse, at børnene er ekstremt optaget af projektet, og den gejst og interesse spejler sig også i deres forældre. Der er en stor velvilje og tro på projektet fra forældrene; men naturligvis er de også lidt spændte på at få bragt et instrument ind i hjemmet.

at inkludere andre læringselementer, såsom musikquiz og dialog omkring instrumenter. Man skal heller ikke undervurdere den energi af nysgerrighed, der bliver tændt, når man får det intense forhold til et instrument, som projektet medfører, fordi det åbner en hel ny verden af musik. TRÆNER KONCENTRATION

Hvilke begrænsninger ser I i forbindelse med projektet? Hvilke evner fra instrumentprojektet kan eleverne og lærerne JL: Jeg har en bekymring i forhold til de almindelige sam- bringe med sig videre? menspilstimer, som bliver begrænset både i tid og ud- TI: Ud over den selvtillid, der kommer fra at kunne et infoldelsesmuligheder. Med den samme totale mængde strument, tillærer eleverne sig også en enorm koncentramusiktimer per klasse har vi simpelthen færre timer med tion, der øger deres evne til at kunne håndtere flere ting almindeligt sammenspil. Derudover foregår disse almin- på én gang. Når de sidder med deres trækbasun, skal de delige musiktimer i klasselokalet, da vores både fokusere på at puste, have hænmusiklokale bliver brugt til basunundervisderne de rigtige steder og endda også ningen, og det begrænser undervisningsmodtage instrukser fra en underviser. FAKTISK HAR mulighederne. Selvfølgelig kan vi sagtens Det vil sige, at deres opmærksomhed være kreative og lave noget stomp ved skal være mange steder på én gang, og INSTRUMENTbordene eller fragte nogle instrumenter denne evne er enorm gavnlig at træne, PROJEKTET ind i lokalet; men i længden halter det lidt. fordi det øgede fokus automatisk bliver OGSÅ GIVET MIG bragt med ind i de andre skolefag. Dog er jeg ikke bekymret for, om vi kan nå omkring fællesmål for musikundervisEN NY MÅDE AT ningen, fordi vi netop gør den specialiseJL: Faktisk har instrumentprojektet og­ TÆNKE UNDERrede instrumentundervisning bredere ved så givet mig en ny måde at tænke © MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22

VISNING PÅ.

17


undervisning på. I vores samarbejde underviser vi normalt ledsaget af slides, og jeg har lært, at man i hvert fald ikke skal underkende effekten af en slide, hvor der står “shhh” på – på det rigtige tidspunkt – det er både virkefuldt og humoristisk. Generelt begynder jeg i min gængse undervisning at inkorporere nye strategier og metoder, som jeg har lært gennem instrumentprojektet, og den slags fornyelse og nytænkning er altid nyttig. Når eleverne får lov til at tage et instrument med hjem, er der så en forventning om, at de øver sig hjemmefra? TI: Vi kommer bestemt ikke til at give børnene lektier for og forvente, at de skal bruge en bestemt mængde tid på at spille derhjemme, fordi det ville involvere en form for tvang, hvilket vi slet ikke ønsker at bringe ind i vores projekt. Vi er nødt til at bevare gejsten og sørge for, at musikken forbliver et positivt element i børnenes liv. Idéen i, at de tager instrumentet med hjem, er i stedet, at de har mulighed for at spille, når de har lyst, og at de kan vise deres evner frem

18

over for deres familie og være stolte. De har alle fået et lille nodehæfte, og derfra kan de frivilligt øve sig på det, de kan lide, men der er ingen tvang over det. Fordi nogle elever naturligt har eller får en større interesse for at spille, så forventer vi også, at der kan være nogle, der kommer mere bagud end andre; men det er noget, vi tager op i klassen. Håbet er, at eleverne kan inspirere hinanden. På den måde er instrumentspil meget ligesom de andre skolefag, idet at de, som er specielt interesserede, vil arbejde videre uafhængigt af skolearbejdet, og den mulighed skal man ikke fratage dem – det er jo netop det smukke ved at lære. JL: Denne bekymring over forskellige ambitionsniveauer var faktisk også noget, jeg stillede spørgsmål ved i den tidlige opstart af projektet, men der blev jeg hurtigt beroliget af erfaringerne fra Haderslev Musikskole. De sagde, at børnene hurtigt regnede ud, at man ved at øve sig hurtigt blev bedre, og at de, der var længere fremme, derfor hovedsageligt fungerede som en inspirationskilde. © MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22


... VARIERERET UNDERVISNING, HVOR INSTRUMENTET EGENTLIG FUNGERER MEGET SOM EN NØGLE TIL DEN MUSISKE VERDEN.

Nyt for indskolingen

Ozzy er Ny i Musikken 2

ØGET INTERESSE FOR MUSIKKEN

Tror I, instrumentklasse-projektet vil øge interessen for at melde sig til soloundervisning på musikskolen? TI: Jeg har slet ingen tvivl om, at det her projekt i hvert fald skaber en øget interesse for musikken. Der er utrolig mange børn, som knap nok ved, hvad et blæseinstrument er, og ved hjælp af en introduktion til et instrument skaber vi en forståelse af, hvad det betyder at lære at mestre et instrument. Det er svært at vurdere præcis, hvor mange der vil gå videre med det og endda begynde på soloundervisning; men det vigtigste er, at de får en ordentlig introduktion til den musiske verden. JL: Man kan heller ikke forvente, at det lige er trækbasunen som instrument, der rammer alle, fordi selve interessen for musik er ekstrem individuel og ofte har noget med forskellige klange at gøre. Der er bare nogle klange, der rammer folk anderledes – om det så kommer fra en kontrabas eller en triangel. Nogle instrumenter rammer individer og gør dem mere nysgerrige end andre, og derfor sørger vi også for en variereret undervisning, hvor instrumentet egentlig fungerer meget som en nøgle til den musiske verden. Denne slags undervisning er især vigtig i en tid, hvor vi undervisere kan have svært ved at følge med i den musikforståelse og begrebsverden, børnene kommer med, som er stærkt præget af sociale medier, og hvad der er oppe i tiden. Derfor er vi nødt til at sætte en dagsorden, hvor vi har mulighed for at præge deres musikkultur og sørge for, at de også bliver introduceret for en anderledes musisk verden end den, som bliver præsenteret online. Hvilken betydning har det for Gyvelhøjskolen at deltage i instrumentklasse-projektet? JL: Selve projektet bidrager til et godt image for skolen, fordi et fokus på musisk udfoldelse er en god historie. Det er noget, der bliver talt godt om i lokalområdet, og på den måde styrker det skolens image. Dog er det ikke den tanke, jeg automatisk får, når jeg står i selve instrumentundervisningen, fordi det ikke er det, der for mig er vigtigt. I de øjeblikke tænker jeg egentlig allermest på, hvor fedt det er at være i, og hvor fantastisk det er, at vi alle sammen har det sjovt omkring musikken. © MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22

af Susanne P. Lorenzen og Riivo Sarapik Tegneserie om musikteori for børn. Sammen med uglen Ozzy og en masse andre dyr som fx Alligator og Hr. Bæver føres børn ind i musikkens verden.

Kr. 176,(220,-)

Målgruppe: 0.-4. klasse og musikskolen ISBN 978-87-7178-157-1

Villy Vrangvillig

8 sange og danse af Janne Aagaard

Otte sange og danse om Villy, der aldrig tør prøve noget nyt. En billedbog for børnene med noder/becifringer og noter til de voksne.

Kr. 176,(220)

Målgruppe: 0-6 år, 0.-2. klasse ISBN 978-87-7178-156-4

Himmel og jord

12 nye sange for spire-, børne- og juniorkor af Karen Gramkow Johansen Tolv nutidige og iørefaldende sange for spire-, børne- og juniorkor i et let og ligefremt sprog, der tager afsæt i livet, troen og hverdagen.

Kr. 112,(140,-)

Målgruppe: 0.-4. klasse, Kirken ISBN 978-87-7178-150-2

dansksang.dk

19


DU

SANGBOGEN i den OBLIGATORISKE musikundervisning O M E T S T Y K K E T I D U D KO M M E R E N N Y U D G AV E A F S KO L E S A N G B O G E N ” D A N S K S A N G ”, S O M F O R L A G E T D A N S K S A N G U D G I V E R . D E T H A R FÅ E T M I G T I L AT G Ø R E N O G L E O V E R V E J E L S E R O M S A N G B O G E N S R O L L E I D E N O B L I G AT O R I S K E M U S I K U N D E R V I S N I N G . H V O R F O R V I K A L D E R D E T E N S KO L E S A N G B O G – H V O R F O R I K K E B A R E E N S A N G B O G ? Bodi l Gormsen

FAGET OG SANGBOGEN

En skolesangbog er knyttet til faget musik, den kan naturligvis bruges i alle fag, men har dog sin helt naturlige plads og hovedopgave i faget musik. Sang som fag har været i skolen siden den første skolelov i 1814; først hed faget Sang, så Sang (musik) og nu Musik. Musikfaget i dag er et meget bredt formuleret fag med et stort indholdsområde, der hviler på grundpillerne musikudøvelse, musikforståelse og musikalsk skaben. Her er skolesangbogen sammen med andre materialer med til at dække dette indholdsrige fag. Sang har sine egne meget stærke traditioner i skolen og dermed en stærk position

20

både med hensyn til, hvilke sange vi synger, og selve det at synge. Tænk bare på alle de hedengangne skolekor og konkurrencen ”Sangerdyst fra kyst til kyst” for skolekor. Alle fag i skolens fagrække skal med deres formål og fagmål være med til at opfylde folkeskolens formål. Formålet, som kort sagt handler om undervisning, læring, alsidig personlig udvikling og forberedelse til borger i et demokratisk samfund. Og her bidrager faget musik med sit formål og sine fagmål ligeværdigt med de andre fag i skolen til at løse denne brede dannelsesopgave, og det er så underforstået, at sang i høj grad er med til at løse denne opgave. Derfor er en skolesangbog ikke en almindelig fællessangssangbog, © MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22


L O M UR – BEVÆ

ER T R A FORM TAKT

R E S T A S E L GELSSEPIL

R A N O I V T S A DYN INTON R O K AM IK

som f.eks. Højskolesangbogen. Skolesangbogen skal bidrage til musikfaget med meget mere end fællessang. Uløseligt knyttet til sangbogen er vores stemme. Stemmen er vores personlige instrument. Alle kan synge, alle kan udtrykke sig gennem sin stemme. Derfor skal vi passe på den, vi skal lære at bruge den, og vi skal lære at udtrykke os musikalsk og forme udtryk med stemmen ved hjælp af bl.a. sangbogen. En skolesangbog skal give eleven muligheder for lyriske /musikalske møder, oplevelser, erkendelser, og den skal give læreren valgmuligheder til at undervise i det.

SANGEN – MELODIERNE – MUSIKKEN – DET MUSIKALSK FAGLIGE

Noget af indholdet i en skolesangbog skal også give mulighed for at arbejde rent musikalsk. Med melodier, harmonier, rytme, form m.m. DUR, MOL, TAKTARTER Der skal være både dur- og molmelodier og melodier i forskellige taktarter. Der skal være sange, hvor der kan arbejdes med improvisation over en vamp, f.eks. med en pentaton skala eller en anden akkordrække (f.eks. Hvem har malet himlen blå).

INDHOLD

Jeg vil i det følgende prøve at indkredse den vifte af stof og aktiviteter, som en skolesangbog kunne forventes at have. Sange som kulturarv Der skal være sange, som er almindelige fællessange forstået på den måde, at det er sange, man kan møde ’ude’ i samfundet til højtider, sammenkomster, møder, foredrag, mærkedage og lignende. Det kan være årstidssange, sange om landet, sange, der indeholder en fortælling om folks liv og levned nu og i gamle dage, historiske sange om Danmarks historie m.fl. (f.eks. Midsommervisen, Jens Vejmand, Som en rejselysten flåde). Der skal være sange om børns verden, som handler om deres liv, så de oplever en glæde ved at udtrykke sig om livet gennem sang. Der skal også være sjove, alvorlige og sørgelige sange, ja i det hele taget sange, der åbner for samtale og refleksion (f.eks. Jeg er så glad for min cykel, Livstræet, Giv os lyset tilbage, Sig nærmer tiden, Det er noget pjat). © MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22

FORM Der skal være sange, hvor der kan arbejdes med form: Vers – omkvæd, A A B B1 (Det var en lørdag aften) eller A A B C C B (Roselil og hendes moder). Her arbejdes med genkendelse fraser og udvikling af den musikalske hukommelse. SOLO – KORSVAR Der skal være sange med solo og korsvar, hvor børnene kan synge solo, høre deres egen stemme og blive lyttet til (f.eks. Ung har jeg været. Heksen plukker de sorteste bær) og sange med mulighed for enkel flerstemmighed – mi fa so-stemmer (f.eks. Stop den lille kænguru) og kanons. INTONATION Der skal være mulighed for at arbejde med intonation, og hvor man lærer og lytter til melodier og harmonier og synger enkel flerstemmighed.

21


DYNAMIK Man skal kunne arbejde med dynamik, f.eks. store intervalspring (f.eks. Min mor kan klare tusindben), forte og piano, crescendo, hurtig og langsom m.m. (f.eks. Han blev født en tidlig morgen). Der skal være sange, hvor der kan arbejdes med klang, ikke for at arbejde hen imod et bestemt defineret klangideal, men for at lære sin stemme og dens muligheder at kende.

FOR I FÆLLESSANGEN SYNGER VI MED HVER VORES STEMME, VI OPLEVER MUSIK GENNEM SANG, VI ER SKABENDE MED VORES EGET INSTRUMENT.

DRAMATISERING, FAGTER, BEVÆGELSE Der skal være sange, der kan dramatiseres. Sange, der kan laves fagter til, og sange, der kan laves bevægelseslege til, og sange, hvor man kan lave en koreograferet dans til. Altså sange, hvor børnene er skabende i arbejdet med sangene (f.eks. Solen brænder rød og hed, Skoven er så underfuld). KOMPONISTER OG GENRER I en skolesangbog skal også forskellige komponister præsenteres. Carl Nielsen, Weyse, Kim Larsen, Beatles – ja det er ikke helt fair bare at nævne nogle enkelte; men der skal være mulighed for i en skolesangbog at drage en komponist ud til nærmere eftersyn. Der skal også være forskellige genrer repræsenteret: klassisk, folk, blues, middelaldermelodier mm. Der kan arbejdes med musikforståelse på mange måder, f.eks. lytte til en korsats af en sang, man har sunget (f.eks. Det er i dag et vejr), eller en indspilning af en sang (f.eks. Jutlandia) og snakke om arrangement, virkemidler og den personlige oplevelse m.m. SPILLESATSER En skolesangbog skal også indeholde sange, hvor man kan lave nogle lette spillesatser til. Gerne i rækkefølgen med den samme sang: sang, spil, bevægelse/dans. STEMMEN OG SYNGEAKTIVITETER Sangbogen skal også indeholde sange med muligheder for at lege med og træne sangstemmen, hvor man finder sit eget stemmepotentiale, og hvor man finder ud af, hvad man kan udtrykke med sin stemme. Undervisning i musik med sangbogen i fokus spænder således meget bredt. STEMMEN OG SÅRBARHEDEN

At synge sammen med andre og måske synge solo, mens nogen lytter, er en udfordring for mange. Som tidligere nævnt er stemmen helt personlig; man stiller sig selv til

22

skue, når man synger med andre. Man kunne også sige, at man er sårbar, når man synger. Sang er et personligt udtryk, den er kommunikation, leg og skabende processer. Sang er også formidling af kulturarv og sangtradition og et læringsfællesskab; for sang indgår helt naturligt i et fællesskab. Derfor skal skolesangbogen give denne brede vifte af muligheder for at synge og arbejde med sange, den skal være med til at lære børnene, at man ikke skal lade være med at synge, bare fordi man er genert eller sårbar. Ved at have en god skolesangbog, der lever op til de indholdskrav, jeg har ridset op, og ved at arbejde varieret og systematisk med sang, bliver sang til en naturlig del af skolen – til en almindelig aktivitet. Sang og det at synge er ikke noget specielt følsomt, eller noget, man kun kan sammen med sin musiklærer, fordi vi kommer så godt ud af det med hinanden. Nej, sang er alment, undervisning i sang kan systematiseres, og det kan undervises i på linje med alt andet i skolen. Med sangbogen i musikundervisningen skal vi understøtte, udvikle og underbygge menneskets eksistentielle trang til at udtrykke sig gennem sang og udvikle det at lytte og respektere andres udtryk. Sangbogen skal give mulighed for at gå på opdagelse i sange og måder at synge på, så man oplever sang og fællessang som noget, man reelt er fælles om. Samtidig må man altid være bevidst om, at det at synge sammen i fællessang ikke er en koncertopførelse. Det er netop fællessangen, der er fællessangens mål, og ikke et bestemt klangideal eller efterligning af en bestemt sangers måde at synge på. For i fællessangen synger vi med hver vores stemme, vi oplever musik gennem sang, vi er skabende med vores eget instrument. Samtidig med at vi åbner sangene ved at synge dem og stemmen ved at bruge den, åbner vi os over for de indtryk, melodien, harmonierne, rytmen og sangen giver os. PS: Sangeksemplerne er fra Dansk Sang Max. Der ligger ikke nogen kvalitetsvurdering af sangene om, at de skulle være bedre end andre. De er kun nævnt her som eksempler. Der findes mange andre sange, der kan opfylde de krav, man i forskellige sammenhænge stiller til en sang. Gå selv på jagt, prøv selv af, syng ud, og syng sammen. PPS: Til denne artikel har især Malene Bichels artikel Sangen i Folkeskolen trykt i bogen Hjertesproget: 16 forskningsog praksisbaserede studier af sangens egenskaber, vilkår og virkning udkommet i 2016, inspireret mig. Og ja – Malene Bichels artikler er altid inspirerende læsning. © MUSIKLÆREREN • NR. 3, ÅRG. 73 • 21/22


MUSIKLÆREREN Nr. 1 • sep. 2021 • 73. årgang

HER PÅ KURSET ER DER TRYGHEDEN TIL, AT MAN TØR KASTE SIG MERE UD PÅ DYBT VAND. Fra artiklen: Med på kursus – De 5 musikdage, side 18

MORGENSANGBOGEN – TIL HELE DAGEN

FÆLLESSANGENS MASSIVE TILBAGEKOMST HVAD KAN FÆLLESSANG, OG HVORFOR VENDTE DEN SÅ STÆRKT TILBAGE? ML1_21-22.indd 1

EN NY SANGBOG HAR S E T D A G E N S LY S . 2 0 0 GAMLE OG NYE SANGE OG MANGE AF DEM MED ENKLE 2.-STEMMER.

24.08.2021 10.25

LÆS HELE BLADET: BLIV MEDLEM AF MUSIKLÆRERFORENINGEN, OG FÅ BLADET TILSENDT 6 GANGE OM ÅRET . . . LINK: MUSIKLAERERFORENINGEN.DK


Aktivitetsnøglen

Find alle aktuelle aktivitets- og kursustilbud på Musiklærerforeningen.dk, og link dig videre til mere info og tilmelding.

DEC

JULEKORSTÆVNE MED BJARNE LIST NISSEN - G AV E R EG N O G E N G L E

JAN 2/4

Tid • 22. januar 2022, 8.00-16.30

Tid • 17. december 2021, 10.00-16.00

Sted • Veksø Skole, Gl. Hovevej 8-12, 3670 Veksø

Sted • Sankt Annæ Gymnasieskole, Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby

Info • KOmus inviterer til heldagskursus med instruktørerne Kim Barkenskjold Andersen og Kirsten Juul Seidenfaden. Kurset henvender sig til lærere, pædagoger og andre der underviser i musik i grundskolen.

Info • Tag din 2.-4. klasse med til korstævne, og syng sammen med andre skoleelever fra Københavns Kommune.

JAN

SY N G , S P I L O G DA N S M E D KIRSTEN OG KIM

FORBEREDELSESAFTEN TIL MINIKORDAG Tid • 5. januar 2022, 17.00-18.00 Sted • Rørkjær Skole, Ringen 61, 6700 Esbjerg Info • Denne aften forbreder vi os til Minikordag som finder sted, lørdag d.7/5-2022.

STRENGEKURSUS MED ANDERS MØLLER – DEL 3 Tid • 12. januar 2022, 14.45-17.45 Sted • Giersing Realskole, Nonnebakken 9, 5000 Odense Info • Trænger du til ny inspiration på bas og guitar - både for din egen og for din undervisnings skyld, så er kurset her lige noget for dig. Dette luksus kursus er over 4 gange, denne gang er 3. del.

MUSIK FOR ALLE – OG SÅ ER DET IKKE ENGANG LØGN - SA M M E N S P I L V. A N D E R S B OYS E N

Tid • Lørdag d. 29. januar 2022 kl. 10.00–ca. 15.00 Sted • VIAUC – Læreruddannelsen i Aarhus Info • GRATIS kursusdag på Læreruddannelsen i Århus Arr. • Musiklærerne – VIA/LIÅ og Århus Musiklærerforening

LÆRERKURSUS I KLASSISK MUSIK

FEB 2/4

Tid • 3. februar 2022, 15.00-18.00 Sted • Campus Carlsberg, Humletorvet 3, København Info • Peter Brun er instruktør og tager udgangspunkt i "De fem spor".

DEN STORE KORDAG FOR 2.-4. KLASSE MED KIRSTEN SEIDENFADEN

STRENGEKURSUS MED ANDERS MØLLER – DEL 4

Tid • 20. januar 2022, 9.00-13.30

Sted • Giersing Realskole, Nonnebakken 9, 5000 Odense

Sted • Ellevangskolen, Jellebakken 17, 8240 Risskov

Info • Trænger du til ny inspiration på bas og guitar - både for din egen og for din undervisnings skyld, så er kurset her lige noget for dig. Dette luksus kursus er over 4 gange, denne gang er sidste del.

Info • Kom og syng kor med din klasse. Vi synger fra materialet "Lige i øret". Dagen slutter med en koncert for 0.-1. klasser og de forældre der har lyst til at komme.

Tid • 2. marts 2022, 14.45-17.45

MAR 2/4