Page 1

Det ene øjeblik er der fokus og koncentration – det andet grin og smil i det musikalske fællesskab. Siden midten af 1930'erne har Musiklærerforeningen afholdt De fem musikdage, og i år var ingen undtagelse.

Nr. 1, september 2019, 71. årgang

Fagblad for musikundervisere

DANSK SANG

≈≈


Nr. 1, september 2019 ISSN 0107-7538

Kan du høre taktarter ? Læs Takt & tone side 11

Dansk Sang udgives af Musiklærerforeningen c/o DC Norden Skifervej 2, 4990 Sakskøbing Redaktion: Stefan Teilmann Laub Nielsen og Søren Bechmann (ansvarshavende) Dansk Sang Skifervej 2, 4990 Sakskøbing Tlf. 5070 2667, admin@dansksang.dk

Stof indleveret efter deadline kan ikke påregnes optaget. Adresseændring, bestilling og o ­ psigelse af abonnement, ind- og udmeldelse af Musiklærerforeningen: musiklærerforeningen.dk admin@dansksang.dk, tlf. 5070 2667 Annoncer: Dansk Sang annonceafdelingen Søren Bechmann Egevej 47, Vemmedrup, 4632 Bjæverskov Tlf. 2161 9217 Læs mere om annoncering på dansksang.dk/blad

Layout: Mus & Mand, Henrik Flagstad, Silkeborg Illustrationer side 2, 5, 11, 16, 27: Alberte Flagstad Tryk: Skive Offset, Oddense Løssalg: Pris kr. 80,-. Tlf. 5070 2667 Musiklærerforeningen musiklærerforeningen.dk Formand: Karen Kjær Johansen Enghavevej 4, 3200 Helsinge Tlf. 2062 1658, karen.sindberg@mail.dk

UDGIVELSESPLAN 71. ÅRG. – 2019/2020 Nr. deadline (indl. ann.) udkommer 1 2/8-19 1/9-19 2 4/9-19 13/10-19 3 16/10-19 23/11-19 4 11/12-19 2/2-20 5 5/2-20 29/3-20 6 1/4-20 31/5-20

Næstformand: Heine Juul Warming Højrisvej 18, Rom, 7621 Lemvig Tlf. 2128 4430, heinejuul@gmail.com Manuskript: Alle indlæg sendes som e-mail til: Stefan Teilmann Laub Nielsen: stefan@dansksang.dk

Forsiden: Fra artiklen De fem musikdage 2019 Foto: Morten Elsborg


5 Pulsen Få nu kor på skoleskemaet! Om hvad korsang med børn kan. 6 Små Komponister – At opleve musik allertættest på Hvordan kan man arbejde med at få børn til at skabe deres egen musik? Dansk Sang har mødt filosoffen, musikpædagogen og komponisten Peter Bruun – for han gør lige netop dette.

11 Takt og tone Denne gang om taktarter.

36 Pulten Denne gang omtaler Ghita Johansen fem nye udgivelser fra Dansk Sangs forårspakke, og Erik Lyhne henholdsvis en ny bog- og cdudgivelse. 39 Klummen Klummen er denne gang skrevet af ansvarshavende redaktør Søren Bechmann og har titlen: Er du på?

Side 12

12 MusikAlliancen – Sommer Symfoni spillet af børn I første uge af sommerferien blev børn fra Brønshøj undervist af professionelle musikere, hvor der blev spillet på klassiske instrumenter, sunget og danset ledende op til en koncert. Dansk Sang har mødt folkene bag. 15 Gearkassen Denne videoartikelserie er til dig, som har brug for et godt råd til indkøb, vedligehold eller bare hjælp til at udvide din viden om forskelligt gear, du har i dit musiklokale. Denne gang handler det om mikrofonindkøb. 16 En god, men mangelfuld uddannelse Frederik Leth Rehn har skrevet til ansvarlige politikere for læreruddannelsen vedr. musikfaget. Dansk Sang har mødt Frederik, der er bekymret for sit fag. 18 De fem musikdage 2019 Siden midten af 1930'erne har Musiklærerforeningen afholdt De fem musikdage, og i år var ingen undtagelse. Få en stemningsreportage fra en uge med sang, spil, dans, gak, snak og en tak for Sten Lerches mangeårige arbejde i Musiklærerforeningen.

Side 18

20 Sangen i midten Denne gang er det sangen Syng en salmesang med tekst og musik af Sigurd Barrett og Eskild Dohn. 22 Levende musik i skolen Dansk Sang har mødt Ebbe Høyrup, der gennem en lang årrække har arbejdet med Levende Musik i Skolen, skolekoncerter gennem nordisk netværk m.m. 27 Sangquiz Løs vores nye musikopgave. 28 En fin og enkel historie Den mørke vind, en koncertfortælling fra Syrien, startede som et forsøg på at skabe et korværk med børn som en del af den skabende proces. Den enkle og fine fortælling er stille og roligt vokset sig større og større. I maj måned modtog Kirsten Juul Seidenfaden Carl Prisen for værket, og Dansk Sang var med. 33 Aktivitetsnøglen De aktuelle aktivitets- og kursustilbud fra Musiklærerforeningen og lokalforeningerne. 34 Sagde de virkelig det? Denne gang er vi omkring Sangens hus, Sallingfonden, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium – og skoler i Århus og Ringkøbing.

Side 22


MIX ABONNEMENT

SYV FABELAGTIG E SANGE Et tværfagligt

er ✔ et tværfagligt materiale til musik- og danskund mellemtrinnet. ervisningen i indskoling

en og på ✔ syv sange om nogle af Æsops bedste fabler: Haren Ulven kommer, Musen og løven, Ulven i forklædnin og skildpadden, Ræven og bærrene, og kødbenet. g, Krabben og hendes mor og Hunden ✔ sammenspil på (måske) verdens nemmeste måde. Ud fra et helt enkelt ’node’-system med farvekoder i stedet eleverne hurtigt at for rigtige noder lærer spille sangene på keyboard, bas og guitar. ✔ lige-til-at-gå-til-aktiv iteter til danskundervisninge n, fx læseteater til alle ✔ en netbaseret ressources syv fabler. ide, indspilninger af sangene, hvor der gennem QR-kode og link gives adgang til videoer, plakater og fabeltegninger. Thomas Larsen er musik- og dansklære r i folkeskolen. 74-1

Thomas Larsen

780741

en

lm

788771

Kim Barkenskjold Anders

Christine Dueho

+ 9

SLAG.indd 2-3

– stompsammen spil for mellemtrinne t Christine Dueh olm

UKULELE med DET HELE ”Ukulele med

ISBN 978-87-7178-0

elagtigeSange_OM

På spanden

det hele” er et materiale til musikundervisningen Det er et ukulelemate i grundskolen. riale med langsom progression fra 1 til Materialet indeholder 4 akkorder. desuden en række aktiviteter, der bevæger Hæftet er både til sig fra sang over sammenspil læreren og til den til dans. enkelte elev. Eleverne kan selv afkode akkorder og noder, og det frisætter musiklæreren til at være støtte de steder, Gennem QR-kode og det behøves. link opnås adgang til de i bogen nævnte videoer.

1299-B-IT

1299-B-IT_SyvFab

ammenspil for mellemtrinnet

Syv fabelagtige sange

På spanden – stomps

materiale til Stompsammen musikspil og danskundervisnin stomp og rytmik kan noget særligt. gen Med denne ind bog vil jeg gerne som musikundervis i musikundervisningen bringe mere og gøre det nemt er. tilgængeligt for dig Du kan hurtigt få et stompo rkester denne bog og tilhørende videoin op at køre med værktø jer og inspirat kreative, musika struktioner. Det ion fra lske og sociale alle kan være oplevelser. Stomp vil give dig og dine elever med. gode, kan sammensmelte kulturer og Jeg brænder for musik, perform været udøven ance og samme de musiker i nspillets kraft, over 30 med dine elever idet jeg selv har oplever det øjeblik,år. Jeg ønsker at inspirer e dig, så du samme bedste, og magien hvor energie n opstår. n samler sig, hvor alle yder deres Bogen henven der sig til alle, der gang med det. Primært musiku arbejder med stompsammen samt undervi spil eller gerne sere på musiklæ ndervisere i folkeskolen og på de frie grundsk vil i reruddannelsen m.fl. oler Gennem QR-kod e og link opnås adgang til de i bogen nævnte videoer.

”Ukulele med det hele

er et materiale vi har

ventet på.”

Karen Kjær Johansen,

Musiklærer

”Materialet er nemt at gå til, og nemt at differentiere så det passer til den 18/03/2019 enkelte klasse og elev. Og så er det sjovt. Megasjovt.”

10.50

Vita Rogentin, Musiklærer

”Det har været fantastisk

1303-B-IT_Paa

Spanden_OMS

LAG_LISE_190

227.indd 1

Bogen giver gennem QR-kode og link adgang til indspilni sangene både med nger af og uden vokal. Streaming og downloa d af musikken er også mulig gennem gængse musiktjenester.

kr. 600,go + moms lse e d forsen

Noget mere at synge hjem om ... Anders Jacobse n

Digital sangbank

at bruge Ukulele med Denne 4. sangbog det hele. De fleste af mine elever af Anders har nu fået deres egen 1303-B-IT n indehold ukulele, og de Jacobse orkesteret Univers øver er en del af hitsange i frikvartere 978-87-71 på Vers. ISBN 78-078-9r og fritid.” ne skrevet til Sammen med Univers på Vers i 2015 årets ”Børneja modtog Sara Harriet zzpris”. Siden har Musiklærer Anders Jacobsen orkesteret satNielsen, spille og synge for sig på flere stole, flere generati 9 788771 ved at 780789 oner. Sangene er og historier som rammer1301-B-IT både børn og voksne. jazzede og indeholder tekster ISBN 978-87-7178indspillet af Univers 076-5 Lyt til lydsporene på Vers. som netop er 11 sjove og spænde nde 9 788771 temasan 780765 ge. og vendinger, krydrede jazzede Alle sangene er med finurlige ord klange og melodie skulle tro ... r, som gør noget andet, end man lige Sangene handler om jordnære ting som tandbørstning, familier, krig, 1301-B-IT_Ukulele flygtningMedDetHele_OMS plejehjem, grøntsag LAG.indd 1 e, forbrug og meget mere. er, becifring og tekst Hver sang er udover forsynet med tematisk melodi, indholdet. ordliste og små bemærkninger om

Noget mere at synge hjem om ...

UKULELE med DET HELE

Kim Barkenskjold Andersen og underviser på Frederiksbe er uddannet lærer rg Friskole. Kursusinstruktør over hele landet og forfatter til materialet dansimusik. dk

18/03/2019

11 temasange

09.04

18/03/2019 10.25

Anders Jacobsen

1306-B-IT ISBN 978-87-7178-081-9

9

1306-B-IT_NogetMereAtSynge

HjemOm_OMSLAG_.indd

788771

780819

1

23/04/2019 13.42

Frit valg af 4 n ye bøger

r* førte bøge r e g la å p ) ltid 50 % r af hver bog

A

sempla

* (kun ét ek

Mulighed for 50 % i mængder på udvalg te nye title abat r

ele skolen h r o f g n a g Ad angbank til digital s

Læs m ere

dansks

på /mix

ang.dk

dansksang.dk admin@dansksang.dk

Tlf. 5070 2667


Pulsen er udarbejdet af Bente Vestergaard for pædagogisk udvalg i Musiklærerforeningen

Få nu kor på skoleskemaet!

Her 3 uger inde i sommerferien sidder lyden af mine 80 korbørn, der synger til skolens dimissionsfest,

Pulsen

kulturbærende fag, hvor eleverne lærer, at de tekster, de synger, har en mening og et budskab. Kor

stadig i tydelig erindring. Sigurds vidunderlige sang

lærer eleverne, at man kan blive berørt, musikken

“Vi skal ses igen“ lød i salen en varm juniaften, og

og sangen kan noget, som ord ikke kan; det kan

børnene plantede med deres sang en intens og

røre os dybt og skabe kontakt til følelser dybt inde i

rørende stemning, der fik både tårer og smil frem

kroppen. Det at synge sammen giver ikke kun glæ-

blandt tilhørerne. Denne musikalske stemthed, der

de, men også fysisk velvære i kroppen, simpelthen

et kort øjeblik fyldte salen, bekræftede mig end-

fordi ilttilførslen styrkes. Kor giver sproglig opmærk-

nu en gang i, at kor bare kan noget, som ingen af

somhed. Kor er socialiserende, fordi man må indgå i

skolens øvrige fag kan måle sig med. Hvad er det

fællesskaber – helheden afhænger af alle i koret, en

så, der gør kor til noget helt unikt, og hvorfor stiller

sund øvelse i en tid, hvor vi er så optagede af “mig".

80 børn troligt uge efter uge frivilligt til kortimerne,

Kor kan være med til at gøre en forskel både i og

og hvorfor er det så vigtigt, at flere skoler får kor

uden for musiklokalet og bidrager til åbenhed og

på skemaet? Dette har jeg tænkt meget over og

ordentlighed blandt eleverne, fordi eleverne ople-

prøver her at komme med et bud på: Kor er først

ver samhørighed gennem musikken. Jeg ønsker et

og fremmest et fællesskabsskabende fag, her op-

rigtig godt skoleår til både de nye og de veletable-

hæves alder, sociale og faglige forskelle, her syn-

rede kor og håber, I vil bruge foreningen til at søge

ger, danser, leger og lærer man sammen uanset,

inspiration og deltage i det korstævne, der måske

hvem man er, og hvad man kommer fra. Kor er et

lige foregår i dit område. 

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

5


Interview med Peter Bruun ... af Erik Lyhne VIA University college, læreruddannelsen i Aarhus

6

Små Komponister

– At opleve musik allertættest på

Peter Bruun har siden 1991 haft et omfattende virke som komponist, lærer i musikteori, skribent og musikpædagog. Han har især komponeret vokalmusik: Solosange, musikteater og især i de senere år for kor. Han er medlem af det københavnske avantgarde­ musikensemble og kunstnerkollektiv FIGURA, med hvem han har skabt flere musik­ teaterstykker, bl.a. kammeroperaen “Miki Alone – syv sange for en gal kvinde”, for hvilken han i 2008 modtog Nordisk Råds Musikpris. I 2005 blev han involveret i projektet Små Komponister i samarbejde med kulturformidler Mette Dinesen og Sønderjyllands Symfoniorkester. Projektet er siden blevet videreudviklet i samarbejde med FIGURA Ensemble. Små Komponister er en musikalsk workshop, hvor børn skaber deres egen musik gennem at fabulere og spille på enkle instrumenter og alt, hvad der ellers kan bruges som lydgivere. FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20


≈≈ … at vi alle er musikalske mennesker

og derfor også kan skabe vores egen musik. Vi viser børnene, hvordan musik kan skabes gennem nysgerrighed over for lyd, lydhørhed over for hinanden og fantasi.

Du har som medlem af FIGURA-ensemblet været

Alle aldersgrupper

med til at udvikle projektet Små Komponister. Hvad

Hvilke børn kan være med i Små Komponister?

er ideen bag dette projekt?

Grundlæggende siger vi, at vi kan arbejde med alle

Små Komponister tog sin begyndelse i 2005, hvor

aldersgrupper. Typisk har vi dog arbejdet med børn

Mette Dinesen, der arbejder med kulturprojekter, fik

i skolealderen, fordi vi ofte har arbejdet ud fra et

en idé om at skabe et rum, hvor børn selv skulle

samarbejde med folkeskolerne. Som regel opstår

lave musik i samarbejde med et symfoniorkester. Jeg

disse samarbejdsmuligheder ved, at nogle i skole­

fik mulighed for at deltage i projektet, som i første

regi har set eller hørt om, hvad vi går og laver. Det

omgang startede med at inddrage Sønderjyllands

første samarbejde, jeg lavede, var sammen med

Symfoniorkester og de omkringboende børn. Siden

Dybbølskolen, og parallelt med det forløb lavede

da overtog FIGURA-ensemblet projektet, og vi har

Jesper Egelund, som også er en del af FIGURA, et

også stået for den videre udvikling. I korte træk går

samarbejde med Odense Symfoniorkester. Siden

det ud på at give børn en mulighed for at skabe de-

hen kom der flere projekter og samarbejdspartnere,

res egen musik med de musikalske forudsætninger,

bl.a. Kulturskolerne i Gentofte Kommune. Jeg har ar-

de hver især har. Den bagvedliggende tanke er, at

bejdet meget sammen med Else Marie Okkels (lektor

vi alle er musikalske mennesker og derfor også kan

UC Syd), og siden har det rullet helt af sig selv.

skabe vores egen musik. Vi viser børnene, hvordan musik kan skabes gennem nysgerrighed over

Hvordan foregår samarbejdet – kommer I til skolerne

for lyd, lydhørhed over for hinanden og fantasi. En

med et færdigstøbt koncept, eller er lærerene med

del af Små Komponister er, at FIGURA-ensemblets

til selv at forme projektet på den enkelte skole?

musikere medvirker. På den måde får børnene en

Det er oftest sådan, at vi kommer med en færdig

mulighed for at skabe musik, hvorefter de møder

pakke, hvor FIGURA er den primære drivkraft. Vi har

musikerne og dermed kan realisere deres egen mu-

brugt lang tid på at tænke struktur for projekterne,

sik sammen med FIGURA-ensemblet.

og derfor kan vi i princippet møde op på en skole, gå ind i en klasse og gøre det, vi gør, uden at læ-

Hvordan finansierer I jeres projekter?

reren nødvendigvis er involveret i det. Vi har dog

Vi gør brug af huskunstnerordningen, der er en

opdaget undervejs, at vi har stor glæde af, at vi som

fantastisk mulighed funderet i Statens Kunstfond.

udgangspunkt inviterer læreren med ind, når vi er på

Institutioner kan søge om midler til projekter med

skolen. Det bidrager til, at børnene og vi selv får en

professionelle kunstnere. På den måde etableres

følelse af, at vi gør det sammen. Det har en positiv

muligheden for, at kunstnere og institutioner sam-

virkning på forløbet.

men kan finde på forløb, hvor en væsentlig del af udgifterne til bl.a. kunstnernes honorar kan dækkes

Hvordan arbejder I med at forankre de processer,

fra Statens Kunstfond. Gennem vores erfaring kan vi

som I har sat i gang ude på skolerne?

hjælpe skolerne med at finde frem til huskunstner­

Netop dette er en væsentlig pointe. Det er noget, vi

ordningen, så de bliver opmærksomme på at gøre

har tænkt meget over; men vi har endnu ikke fået

brug af den mulighed.

helt greb om, hvordan vi kan tilrettelægge projektet

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

Peter Bruun har grund­ uddannelse i filosofi, Århus Universitet 1991, musikpædagogisk diplomeksamen i musikteori/komposition fra Det Jyske Musik­ konservatorium 1996. Cand.pæd. (musik­ didaktik) fra DPU, Aarhus Universitet 2016. Ph.d.-studerende, ansat ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, indskrevet på DPU. Ph.d. omhandler filoso­ fisk teori og empirisk undersøgelse af børns musikalske skaben sammen med voksne i pædagogiske sammenhænge, hvor de del­ tagende børn ikke har specifikke musikalske forudsætninger.

7


≈≈

  I vores arbejde betyder det, at vi både er kunstnere og undervisere. Vi forsøger ikke at påtage os at være lærere, og vi be­ skæftiger os ikke med den traditionelle musik­ undervisning i form af at holde rytmer eller synge rent. I stedet prøver vi at lære fra os gennem at være dem, vi er, og lade det stå som inspiration for børnene.

anderledes, så det ikke bare bliver en enkelt musi-

musikundervisning i form af at holde rytmer eller

kalsk indsprøjtning, vi giver. Indtil videre er det dog

synge rent. I stedet prøver vi at lære fra os gennem

sådan, at vi kommer og giver det, vi har. Herefter er

at være dem, vi er, og lade det stå som inspiration

det op til skolen selv, hvordan de vil arbejde videre

for børnene.

med det. Nogle lærere finder det inspirerende og vil implementere dele af det i deres undervisning. Andre

Hvordan reagerer børnene på at deltage i Små

synes måske, det er spændende, men finder ikke

Komponister?

umiddelbart noget, de kan tage med i deres videre

Børnenes umiddelbare respons er oftest, at de sy-

forløb. Derfor er selve forankringsdelen ikke en del

nes, det har været rigtigt sjovt at lave deres egen

af vores projekt, hvilket blandt andet kan tilskrives

musik og spændende at møde musikerne. Samtidig

finansiering, hvor der ofte ikke er økonomi til, at vi

håber jeg grundlæggende, at vi bidrager til, at bør-

kan gøre mere, end det vi allerede gør.

nene erfarer en side af deres musikalitet, som de måske ikke ellers ville have udforsket. Den kreative

Teaching artist

og skabende side, hvor musik kan være ens egen.

Hvordan oplever du mødet mellem de professionelle

Musik er ikke bare noget, andre har lavet, som man

musikere og eleverne i folkeskolen?

kan lytte til eller spille; men musik kan formes af én

Drivkraften i projektet har været, at vi oplever en

selv.

utrolig nysgerrighed – både hos børnene og hos os selv. Der har været punktvise aha-oplevelser,

Hvordan får I børnene i gang med at komponere?

hvor vi virkelig har oplevet interessen og nysger-

Vores metode er meget fabulerende. Det, vi ofte

righeden, og det har holdt projektet i gang. Der har

gør, er at tage udgangspunkt i en fast historie. Der

også været svære områder, fordi mange af os ikke

er f.eks. én, som handler om en snemand, som drik-

har nogen særlig pædagogisk erfaring. Alligevel har

ker kaffe og smelter. Så laver vi musik til den historie

nysgerrigheden og inspirationen drevet os til at bli-

sammen med børnene for at give dem en ide om,

ve ved. Vi har oplevet, at jo mere vi kan gå ind i

hvordan en historie kan forløbe i lyd. Vi bruger de

en skoleklasse og være dem, vi er – professionelle

lydkilder, vi har tilgængelig. Nogle gange starter vi

musikere uden at påtage os det store pædagogiske

uden instrumenter og lader børnene lave lyde med

ansvar – sammenholdt med at inddrage lærerne i

deres stemmer, krop eller ved at bruge forskellige

samarbejdet, jo sjovere bliver det for alle involverede

overflader. I samarbejde får vi lavet et helt stykke,

parter. Dermed arbejder vi med ”teaching artist”, der

og derefter kan børnene selv lege med lyde og in-

er et begreb, som er meget fremme i USA. I vores

strumenter.

arbejde betyder det, at vi både er kunstnere og undervisere. Vi forsøger ikke at påtage os at være lærere, og vi beskæftiger os ikke med den traditionelle

8

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20


Dialog gennem musik

lig meget mening efter at have arbejdet med børn,

Du er selv komponist – hvordan kombinerer du

fordi de ikke starter med at se et problem. De går

Små Komponister med din egen komponistvirk-

bare i gang.

somhed?

Inspireret af børnene kan man som komponist

Der findes komponister, som kan holde ud altid at

forsøge sig med et andet og mere positivt ud-

sidde med sig selv bøjet over deres eget univers,

gangspunkt – er der to toner, som interesserer dig,

men jeg er ikke en af dem. Jeg har et stort behov

så prøv at holde fast i dem og se, hvor de fører

for at være i kontakt med mennesker, så jeg vil ger-

dig hen. På den måde har arbejdet med børn været

ne lave noget ved siden af mit arbejde som kom-

utrolig udviklende for mig. Desuden er den glæde,

ponist. Gennem Små Komponister har jeg oplevet,

som børnene udstråler, også en inspirationskilde til

hvor inspirerende det er at være sammen med børn,

selv at bevare glæden ved at komponere.

og hvor meget det giver mig. Den oplevelse har de professionelle musikere i projektet også, og vi sy-

Musikken er et vigtigt sprog

nes alle, at det også har været med til at udvikle

Hvorfor er musik vigtig for børn?

FIGURA-ensemblet i en positiv retning. Når man er

Det er noget, som jeg hele tiden arbejder på at finde

sammen med børn, så oplever man, at god musik

ud af; men grundlæggende er musik ikke kun vigtig

er, når man er til stede, og når der er en dialog. På

for børn, men for os alle sammen. Derfor skal børn

samme måde har jeg oplevet, hvordan det kan være

have lov til at lave musik, ligesom de skal have lov

inspirerende for mig som komponist at arbejde sam-

til en masse andre udviklende ting. Hvis vi får lov at

men med nogen, som ikke har bestemte idealisti-

lave musik som børn, er det noget, vi kan tage med

ske, filosofiske eller kulturelle kriterier for, hvad der

os i resten af vores liv. Det at lave musik er, hvilket

er god eller dårlig kunst. Med børnene handler det

jeg håber på at kunne bevise engang, lige så vigtigt

udelukkende om, at det, vi kan få til at betyde noget

som at kunne tale et sprog. Derfor er musikfaget i

for os nu-og-her, er det, som er musikken.

folkeskolen også af afgørende betydning. Det kan

≈≈

  Gennem Små Komponister har jeg oplevet, hvor inspire­ rende det er at være sammen med børn, og hvor meget det giver mig. Den oplevelse har de professionelle musikere i projektet også, og vi synes alle, at det også har været med til at udvikle FIGURA-ensemblet i en positiv retning.

desværre være svært helt at sige, hvad musik kan, Har de Små Komponister ligefrem udviklet dig som

som andre fag ikke kan – det særlige ved musikfaget

komponist?

er musikken. Men jeg mener jo også, at det at lave

Min egen komponist-helt Morton Feldman sagde, at

musik er en eksistentiel nødvendighed, og derfor er

det at komponere ofte handler om at løse proble-

det så vigtigt at fastholde musikfaget.

mer. På samme måde har jeg oplevet, at ofte når

Børn lærer at tale tidligt, og vi har et stort fokus på

jeg laver et stykke musik, har jeg fra begyndelsen

at videreudvikle deres sprog blandt andet gennem

store forventninger til, hvordan musikstykket skal

folkeskolen. Jeg mener, at det samme gør sig gæl-

være. Med det udgangspunkt starter man ofte med

dende for musik. Børn lærer det, når de er helt små,

at skuffe sig selv. Den forståelse gav pludselig utro-

men har også brug for systematik og voksenstøtte

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

9


≈≈

  Jeg tror, at den æterbårne musik har ændret vores musikalske liv på en radikal måde gennem de seneste 100 år. Det har konsekvenser, som vi endnu ikke kan forstå. Nu kan vi bare åbne en maskine, og så kommer der musik ud, og det er en stor for­ andring i en lang kulturel og menneskelig historie, hvor musik har spillet en rolle. Vi er meget tilpasningsduelige og taler allerede ofte om musik, som noget man bare får hældt ind ligesom pizza eller fredagsslik

for at videreudvikle deres musikalitet. Derfor mener

Da jeg tog min uddannelse i musikpædagogik på

jeg ikke, at musik blot skal være til stede i børnenes

DPU ved Sven-Erik Holgersen, skrev jeg speciale

fritid. I samme grad som dansk eller andre vigtige fag

sammen med Mette Tjagvad om Små Komponister,

heller ikke kun skal være tilgængelige uden for

og det fik jeg lyst til at gå videre med. Derfor danner

skolen.

dette også grundlag for min ph.d.-afhandling, hvor jeg dog også er ude og se andre projekter med

Hvorfor skal børn lære at komponere?

børn og musik, hvor der arbejdes på andre måder.

Det skal de, fordi det at være kreativ med musik er

Jeg vil tale med børn og komponister om deres op-

en meget direkte måde at mærke, hvordan musik

levelser, og så vil jeg forsøge at finde ud af, hvad

kan være ens egen. Jeg tror, at den æterbårne mu-

det er, musikalsk skaben betyder. Faktisk forsøger

sik har ændret vores musikalske liv på en radikal

jeg at finde svar på nogle af alle de spørgsmål, som

måde gennem de seneste 100 år. Det har konse-

du har stillet mig indtil nu, så jeg i højere grad kan

kvenser, som vi endnu ikke kan forstå. Nu kan vi

underbygge, hvorfor det er sjovt og meningsfuldt at

bare åbne en maskine, og så kommer der musik ud,

arbejde med musikalsk skaben med børn. Det bliver

og det er en stor forandring i en lang kulturel og

til dels et filosofisk arbejde, hvor jeg kan inddrage

menneskelig historie, hvor musik har spillet en rolle. Vi

meget af den nyere tænkning om musik, der blandt

er meget tilpasningsduelige og taler allerede ofte

andet trækker tråde fra psykologi og kognitiv forsk-

om musik, som noget man bare får hældt ind lige-

ning, etc.

som pizza eller fredagsslik. Jo mere det er sådan, at vores musikalske virkelighed er, des mere vigtigt

Hvad er din drøm, når du er færdig med dit

synes jeg, det er, at man oplever den anden side af

ph.d.-projekt om tre år?

musikken. At man selv kan være aktiv i skabelsen og

Min drøm er, at projektet udmunder i nogle tanker,

ikke kun en passiv modtager. Jeg håber også, at det

som bliver de tanker, som man vil tage frem, hvis

at komponere kan være med til at udvikle børnenes

man vil prøve at udvikle og planlægge undervisning

fantasi og musikalitet; men det er naturligvis svært

– både fra politisk hånd og helt nede på gulvet i

at bevise.

lærerens forberedelseslokale. Jeg håber, at de tanker og konklusioner, jeg når frem til, kan virke som

Links tonepoet.dk figura.dk Huskunstnerordningen: kortlink.dk/ydmr

10

Børns musikalske skaben

inspiration og forklaringsmodel, så det er med til at

Du er i gang med et ph.d.-projekt, hvor du under­

danne fundament for arbejdet med børn. Børn kan

søger børns musikalske skaben i samspil med

synge og danse, helt fra de er små, men de skal

voksne i pædagogiske sammenhænge. Hvad er

også have lov og plads til at gøre det. 

fokuspunktet? FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20


Kan du høre taktarter? En taktart er en angivelse af, hvordan de underliggende pulsslag i et musikstykke er organiseret i mindre, ensartede enheder kaldet takter. Taktarten definerer antallet af taktslag (det samme som pulsslag) pr. takt og den nodeværdi, der repræsenterer et taktslag.

&

Takt & Tone Fremgangsmåde

1. Find pulsen: Lyt til musikstykket, og vip med foden, så den følger musikstykkets puls, dvs. så den vipper i takt til musikken. 2. Find 1-slagene: Slagene forekommer med regelmæssige mellemrum og kan genkendes som betonede (fremhævede) slag,

I noderne skrives taktarten med to tal i begyndelsen af musik-

hvor akkordskift ofte indtræffer.

stykket. Øverste tal angiver, hvor mange taktslag hver takt består

3. Find antallet af taktslag pr. takt: Tæl antallet af slag fra hvert

af, mens nederste tal angiver den nodeværdi, der repræsenterer

1-slag frem til næste 1-slag. Mest almindeligt er 2, 3, 4, 6, 9 eller

et taktslag, hvor 2 er lig halvnode, 4 er lig 4.-delsnode og 8 er lig

12 taktslag pr. takt. 4. Vælg nodeværdien, der repræsenterer et taktslag: I princippet

8.-delsnode.

kan en hvilken som helst nodeværdi vælges; men almindeligTaktarten

(trefjerdedelstakt) angiver således, at der er tre takt­

vis tilstræbes taktarterne ,

eller , , , ,

og

.

slag i hver takt, og at hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode. Det er nemt at læse sig frem til taktarten, hvis den står i

Test dig selv

noderne; men det er som regel også nemt at lytte sig frem til den.

Kan du genkende taktarten i de fire musikstykker herunder? Musikstykkerne gør brug af taktarterne , ,

og . Den første, der

sender det korrekte svar til lasse@musikipedia.dk, vinder en æske chokolade! •• Night Fever (The Bee Gees, 1977) •• Dreaming in Metaphors (Seal, 1994) •• Mission: Impossible Theme (Hans Zimmer, 2000) •• Svantes drikkevise (Salem, 2006)

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

11


... af Christina Mai, divachrismai@gmail.com · Foto: Jim Syrstad

Sommer Symfoni spillet af børn Musikfællesskab: Interview med Kristine Fliis Hanskov om MusikAlliancens orkesterstævne 2019

Vi har talt med stævneleder og medstifter af Musik­Alliancen, Kristine Fliis Hanskov, om for­eningen og missionen bag projektet..

Orkesterstævnet

”Det er for, at vi kan sikre en høj kvalitet” forklarer

”Det er gået helt fantastisk og over al forventning”

Kristine. ”I børnenes møde med musikeren oplever

fortæller Kristine om det nyligt overståede orkester-

de bl.a., hvor godt musikken kan komme til at lyde.”

stævne. ”Alle er velkomne, uanset bopæl og niveau.

Dette sker også i mødet børn og børn imellem, hvor

I år har vi haft alle niveauer fra begynder til meget

den øvede elev viser den mindre øvede elev, hvor re-

øvet, og deltagerne har været mellem 7-13 år.”

lativt hurtigt man kan blive bedre på sit instrument.

Sommer Symfonien afvikles for første gang. I en hel

”Den første dag prøver alle de forskellige instru-

uge samles børn fra de lokale skoler og musikskoler.

menter, og man ønsker så sin 1. 2. og 3. prioritet.

Ønsket er at fremme det musiske fællesskab for alle

Det er alle strygerne, altså violin, bratsch, cello og

børn i området. Derfor er tilbuddet gratis, så alle kan

kontrabas og så tværfløjte, fagot, trompet, og træk­

deltage på lige fod uanset socioøkonomisk bag-

basun, som vi har med.”

grund.

I de fire andre dage undervises der i instrument for alle, hvorefter begyndere er til kor, og fortsætter øver

12

Underviserne er musikskolelærere, der også er

instrument. Noget af tiden opdeles eleverne, så stry-

professionelt udøvende musikere, så der både er

gere øver sammen, imens blæserne har deres øvetid

mulighed for mesterlære og et pædagogisk fokus i

med hinanden. En håndfuld enkelte meget øvede

undervisningen.

deltagere arbejder desuden med improvisation. FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20


Dagen afsluttes med en samlet orkesterprøve.

Igennem en simpel og hurtig proces laver deltagerne

Indimellem undervises alle i folkedans, så det musi-

først lyde med deres instrument. Så spiller to til tre

kalske fællesskab også styrkes igennem bevægelse.

børn enkelte toner på deres instrumenter, imens læ-

Fredagen bruges på at samle de løse ender, inden

reren dirigerer med simple håndtegn (Kodály).

det går løs til den afsluttende offentlige koncert.

”Børnene oplever, at de selv laver musik, når der dirigeres med de enkelte toner,” fortæller Kristine og

Sammen lærer vi af hinanden

fremhæver, at børnene i højere grad motiveres til at

”Hvorfor skal vi slutte nu?” Spørgsmålet hænger i

skabe værket selv, når det, man spiller, hurtigt kom-

luften igennem flere dage, hvor deltagerne ivrigt

mer til at lyde af musik.

ønsker mere instrumenttid på skemaet. ”Udover at det har været hårdt for et par enkelte

Mission er klar

at skulle møde ind kl. 8.00 i sommerferien, har alle

“Vi ønsker at fortsætte orkesterstævnet som en

været glade for at spille sammen og være med i en

tilbagevendende begivenhed hver den første

intens uge.”

uge af sommerferien og udvide orkestret, så vi får

Der arbejdes både med reproduktion af klassiske

alle symfoniorkestrets instrumenter i spil.” Kristine

værker og improvisation, og langsomt tør deltager-

understreger, at der er brug for væsentligt flere

ne mere og mere på deres instrumenter.

fondsmidler, hvis missionen skal lykkes, så Sommer

"Vi så hurtigt, at de rykkede sammen på deres

Symfonien og orkesterklasser udbredes til børn og

instrumenter.” Kristine beskriver, hvordan de fleste af

skoler landet over.

de ældste og mest erfarne deltagere finder sammen

Det kræver mange frivillige kræfter og en solid

i deres instrumentgruppe. Det inspirerer de andre

økonomi at starte MusikAlliancen op i et lokalom-

deltagere til også at samles i mindre grupper og ud-

råde, da der både skal hentes undervisere ind og

vise mere tryghed i eget spil, når de undervises på

skaffes instrumenter og lokaler.

instrumenthold.

- ”Men drømmen er at få alle skoler med.”

Sommerferien er lige begyndt. Fra mandag til fredag undervises 29 børn fra Brønshøj, Husum og Tingbjerg hver dag af professionelle musikere og musik­lærere. Der øves intenst på instrumenterne, spilles orkester, synges kor og danses folkedans. Ugens arbejde kulminerer i en flot koncert fredag eftermiddag. Det er MusikAlliancens nyeste tiltag ”Sommer Symfonien”, der løber af stablen.

Denne afsmitning ses desuden, når børnene i det skabende arbejde af nye kompositioner ender med at fremføre et helt værk. FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

13


Orkesterstævne Afholdes i første uge af sommerferien. Gratis undervisning hver dag igennem en hel uge. Koncertoptræden. Fra 8-18 år uanset niveau. Musiklærerne er selv udøvende musikere. musikalliancen.dk.

Kristine Fliis Hanskov

Musiktilbud

Stævneleder af Sommer Symfonien 2019.

Sommer Symfonien

Medstifter af MusikAlliancen for 4 år siden.

Gratis orkesterstævne i første uge af sommerferien.

Uddannet kontrabassist i 2014.

Orkesterklubber

Solist, kammer- og orkestermusiker både i klassiske,

Gratis fritidsundervisning for alle københavnske børn.

folkemusikalske og rytmiske sammenhænge.

Orkesterklasser

Musiklærer i kontrabas og rytmik.

Gratis tilbud på Korsager Skole og Husum Skole. Instrumentalundervisning og orkester­

Undervisere til orkesterstævne

sammenspil

Sofia Kongsgaard Lang

Holdundervisning på Rytmisk Center man betaler for.

Violin og bratsch.

Samarbejde på tværs

Adam McKenzie

– fra børnehave, til indskoling og mellemtrin om

Cello.

musikundervisning med lav brugerbetaling.

Kristine Fliis Hanskov

Kontrabas, folkedans og orkesterledelse. Anne Fontenay Tværfløjte og orkesterledelse.

MusikAlliancen Foreningen Musik­ Alliancen hjælper folkeskoler til at gen- og nyskabe et levende musikmiljø.

14

Signe Christa Noah Andersen Fagot og kor. Tyge Jessen Trompet, trækbasun og improvisation. Christine Schimmell Rindorf Kor.

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20


Gearkassen . . .

1… 2… testing testing… Tju tju… Hey… Må jeg be’ om lidt mere monitor?

dksang.dk/gea

Velkommen til gearkassen og velkommen tilbage

Der findes rigtig mange forskellige typer, og det

til musiklokalet. Fik du ryddet op før ferien? Måske

er umuligt på så kort tid at beskrive alle forskelle og

gjorde du ikke og skal liiiige nå det inden skolestart.

ligheder på de forskellige mikrofoner. Men du kan i

Måske er du så heldig, at du har fået råd til lidt nyt

hvert fald få et lille overblik over, hvad de forskellige

gear. Du kunne godt tænke dig at købe nogle mi-

typer kan, og hvornår man skal vælge den ene frem

krofoner. Men hvad skal man lige vælge, og hvad er

for den anden. Så rigtig god fornøjelse – og velkom-

forskellen på de tusindvis af forskellige mærker og

men tilbage fra ferien.

typer, der findes? I denne gearkasse kigger jeg lidt

r13

Gearkassen er til dig, som har brug for et godt råd til indkøb, vedligehold eller bare hjælp til at udvide din viden om forskelligt gear, du har i dit musiklo­kale.

på nogle af de forskellige typer mikrofoner, du kan have brug for i dit musiklokale.

Alle kan spille

– sange med én akkord for ukulele, guitar, bas og klaver Forfatter: Grete Granerud

Alle kan spille – sange med én akkord for ukulele, Alle kan spille med guitar, bas og klaver én akkord. Denne bog er den ultimative begynder man måske ikke er så bog, hvis gammel, motorikken skal udvikles mere og heden mangler: Det tålmodigskal hurtigt lyde af noget! Materialet kan bruges børn fra 4-10 år. med Bogen er også en sangbog, hvor der præsenteres Der er en ny sang til 15 sange med én akkord. hver uge, det første halve år for en begynder guitar, bas eller klaver. på ukulele, Og man kan også spille med én akkord på en Når man spiller en xylofon. sang med én akkord, kan man fordybe sig sangen og få rytmen i rytmespil til til at fungere. Man kan også lære enkel spilletekn sig frem. Improvisation ik og prøve er vigtig, så de helt unge musikere bliver musikken og prøver medskabere af at spille rytme på deres egen måde, og de oplever, at musicere kan være let og sjovt. Det er at det et godt udgangspunkt! Bogen kan bruges af: • Forældre og bedstef orældre, der synes, det er hyggeligt at spille sammen med deres børn og børnebørn. • De yngste musiksk oleelever, der lige er startet med at gå har brug for at spille til spil og noget, bog for musikpædagog der ikke er svært. Og dermed er det også en en, der underviser • Musiklæreren begyndere. i skolen og elevern e i indskolingen, og dejlig begynder vis der på enkel kan spille sammen i klassens orkester. Bogen giver gennem QR-kode og link adgang til med og uden vokal. indspilninger af sangene

Grete Granerud

Alle kan spille

– sange med én akkord

for ukulele, guitar, bas

og klaver

16 sange med fokus på én akkord til begynderspil på ukulele, guitar, bas eller klaver. Med afsæt i en enkelt akkord skabes mulighed for øjeblikkelig fordybelse i rytme, spilleteknik, im-

Grete Granerud er musikpædagog, musikpæd agogisk forfatter og Har været højskolel komponist. ærer, friskolelærer, kompagn idag musikskolelærer. onlærer i folkeskolen og er

provisation og spilleglæde for hele klassen. Sangene danner også afsæt for tilegnelse af flere

akkorder – lad eleverne spille den samme sang med en anden akkord! Første hæfte i ny serie

1297-B-IT ISBN 978-87-7178-072-7

9

med progression for øje. Brug materialet som forældre, bedsteforældre eller som musiklærer i 1297-B-IT_AlleKanSpille_OMSLAG_L

ISE.indd 1

788771

780727

Første bog

klassen, hvor den musikalske udvikling skal hjælpes i gang på nemmeste måde. Bogen supple-

18/03/2019 10.20

res med adgang til digitale ressourcer med indspilninger af sangene, så det altid er muligt at spille sammen med en færdig udgave. Målgruppe: 0.-4. klasse Kr. 160,- (200,-) • 1297-B-IT ISBN 978-87-7178-072-7

dansksang.dk admin@dansksang.dk Tlf. 5070 2667 FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

15


... af Heine Juul Warming

En god, men mangelfuld uddannelse

Frederik Leth Rehn står bag et brev til de ansvarlige politikere for læreruddannelsen. I brevet, der blev sendt i oktober 2018, på­ peger de studerende en række kritiske punkter i en mangelfuld uddannelse. Hensigten var at kommende studerende skulle få en bedre musiklæreruddannelse.

Da Frederik Leth Rehn startede på musiklærerud-

Assens. I Assens har vi Syngedrengene i Vor Frue

dannelsen i Odense, blev han klar over, at uddan-

Kirke, som er det ældste drenge- og mandskor i

nelsen haltede. Underviserne stod med markant

Danmark. Her har jeg været med, siden jeg var 9

færre ressourcer end tidligere år. Det var ikke just

år, og har haft job dernede. Så allerede tidligt har

det, han havde håbet på, da han startede på lærer-

jeg skullet bruge min musikalitet til noget. Derud-

uddannelsen. Men faktisk var det slet ikke menin-

over har jeg spillet i harmoniorkester og gået til

gen, at Frederik skulle være lærer.

klarinet. Min mor er også musiklærer, og det har helt sikkert også sat sit aftryk.

Jeg tog et sabbatår efter gymnasiet. Og indtil to måneder inde i det var det helt sikkert, at jeg ikke

Frederik havde gjort sig tanker om sin kommende

skulle være lærer, for det er begge mine foræl-

uddannelse som musiklærer. Han havde orienteret

dre. Så kom jeg i praktik på en skole, og senere

sig hos tidligere studerende og syntes, han havde

arbejdede jeg som vikar på Assens Skole, hvor

et godt overblik over, hvad det gik ud på. Men tin-

jeg blev overbevist om, at jeg skulle være lærer.

gene havde ændret sig.

Derfor søgte jeg ind på læreruddannelsen. Umiddelbart havde jeg forventet, at der var mere

16

Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg skulle være mu-

soloundervisning. Den synes jeg, der har været

siklærer, da jeg endelig søgte ind. Jeg var ret

en del mangel på i forhold til de tidsmæssige res-

hurtigt overbevist om, at musik skulle være et af

sourcer, vores undervisere har i øjeblikket. Jeg ser

mine fag. Det har hele tiden været klart. Jeg er fra

musikfaget som et håndværksfag, og hvis du skal FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20


kunne bruge dit håndværk, skal du også kunne

forskellige klasser. Så det handler om at få skabt

bruge værktøjskassen. Fra tidligere studerende

nogle bedre forhold for de kommende kolleger.

havde jeg hørt, at der var soloundervisning i

Og så simpelthen gøre noget for at få gjort op-

sang, klaver og hovedinstrument. Så det er en

mærksom på musiklæreruddannelsen.

af de ting, det har undret mig rigtig meget, at det er forsvundet.

En af de ting, Frederik også påpeger, er, at der er stor forskel på musiklæreruddannelsen afhængigt

Vi har dog alligevel fået klaverundervisning, hvil-

af, hvilken uddannelsesinstitution man vælger.

ket har været en prioritering fra vores under­ viseres side. Vores undervisere har ment, at det

Alle de forskellige uddannelsesinstitutioner står

er noget, vi skulle have; men det er ikke noget,

selv for, hvordan de vil differentiere mellem fage-

der er sat tid af til indenfor den ramme, de har

ne, og der er forskellen på musik stor fra Odense

fået udstukket. Det er vi selvfølgelig glade for, at

til f.eks. Aarhus. Vi kan ikke se, hvordan det kan

de har vurderet var god idé; men det undrer os,

give mening, at en uddannelsesinstitution alle-

at det skal være en vurdering, som underviserne

rede fra starten kan vise sig bedre i forhold til

skal tage, når det nu faktisk er noget, vi skal til

ressourcer i et enkelt fag som musik. Hvis den

eksamen i. Undervisningen er foregået på hold i

samme forskel nu f.eks. lå i dansk eller matematik,

små lokaler, hvor underviseren har bevæget sig

så var der uden tvivl gjort noget ved det tidligere.

rundt imellem lokalerne i løbet af undervisningen.

Vi føler, det bliver nedprioriteret, fordi det er faget

5 minutter hvert sted. Det er selvfølgelig bedre

musik.

≈≈

   Da Frederik Leth Rehn startede på musiklæreruddannelsen i Odense, blev han klar over, at uddannelsen haltede. Underviserne stod med markant færre ressourcer end tidligere år.

end ingenting; men det er på ingen måde optimalt. Der ligger meget individuel øvetid bag at

Nogle vil måske påpege, at det ikke nødvendigvis er

kunne spille på klaver, og det er vi helt klar over;

en dårlig ting, at enkelte læreruddannelser specia-

men når det er et eksamensfag, bør undervis­

liserer sig og gør f.eks. musikuddannelsen til noget

ningen kunne følge bedre med.

specielt, mens andre måske vælger naturfaglige områder. Den køber Frederik dog ikke helt.

Det er vigtigt for Frederik at få slået helt fast, at det ikke er underviserne, men ressourcerne til uddan-

Det lyder godt nok som en god ide, men jeg sy-

nelsen de er utilfredse med.

nes ikke, det kan være på bekostning af, at musikundervisningen skal være dårlig andre steder.

Vi er jo faktisk meget glade for den uddannelse, vi

Så skal det være som en specialisering eller vide-

har fået. Vi vil bare ønske, at der var mere af den.

reuddannelse er musiklærere. Det kommer også

Det er nok i virkeligheden det, det handler om. Vi

til at gå ud over dem, som skal flytte langt efter

er mange på uddannelsen, der øver rigtigt meget,

det. Det kan også være svært at finde bolig i flere

fordi det er det her, vi gerne vil; men vi frygter at

af de større byer. Og det vil måske betyde, at man

blive set på som de underuddannede musiklære-

skulle flytte for et enkelt fag.

re, allerede inden vi kommer i gang. Det er faktisk en holdning, vi møder. Man siger ikke nødven-

Responsen fra politikerne var måske som forventet.

digvis, at vi er dårlige musiklærere eller musikere, men vi er underuddannede.

Vi har fået svar fra både undervisningsministeren og enkelte medlemmer af udvalget. De kvitterede

9 måneder inde i uddannelsen beslutter holdet sig

for modtagelsen af brevet, spurgte ind til, hvorfor

for at skrive et brev og beskrive forholdene for de

vi havde skrevet så sent, og derudover fortalte,

ansvarlige politikere. Velvidende at der ikke kunne

at de var i gang ved at revidere læreruddannel-

ske noget for dem, men for at forsøge at sikre en

sen, og dermed også musik. Vi har skrevet til dem

bedre uddannelse til nye studerende.

efterfølgende for at høre, hvornår man kunne forvente svar eller afklaring, men vi har desværre

I forhold til det tidspunkt vi fik skrevet brevet, så

ikke hørt noget siden.

var vi godt klar over, at de ikke kunne nå at ændre noget på vores uddannelse. Men vi står også

Evaluering og revidering af læreruddannelsen er

i en situation, hvor vi får at vide, at der er rigtig

fortsat i gang, og vi venter i spænding på at se re-

meget brug for musiklærere, og omvendt har vi

sultatet. 

ikke lyst til at komme ud og være ugens gæst i 20 FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

≈≈

   Vi er jo faktisk meget glade for den uddannelse, vi har fået. Vi vil bare ønske, at der var mere af den. Det er nok i virkeligheden det, det handler om.

17


... af Stefan Teilmann Laub Nielsen. Foto: Morten Elsborg

De fem musikdage 2019 Fra sommerens musikkursus i Bjerringbro Siden 1935 har Musiklærerforeningen afholdt sommerkurset De fem musikdage. Her mødes musiklærere, studerende, pædagoger m.fl. Kompetente instruktører underviser i sang, spil, dans og står for en masse musikalske aktiviteter med kursisterne. Det ene øjeblik er der fokus og koncentration – det andet grin og smil i det musikalske fællesskab. Man kunne kalde det faglighed og fordybelse kombineret med fællesskab og fest.

I år blev Sten Lerche takket for hans mange­årige arbejde i musiklærer­ foreningen til stående bifald fra hele salen.

18


19


Syng en salmesang KK Swing iq = q e iq = q e Swing F F

4 &b 4 œ

Syng Syng

C/e C/e

œ

Ó

œ œ

F F

&b œ œ œ œ Ó B¨ B¨

œ

œ

Syng Syng

en en

F/a F/a

gør gør

B¨ B¨

&b œ œ Œ

os os

A7/e A7/e

œj

F/a F/a

Dm Dm

&b œ œ Œ

hver hver

G G

Ó

œ

stil -- le, le, stil

som som /c /c

Œ

bin -- go, go, bin

var var

og og

el -- ler ler el

F7/c

Fine Fine

F F

‰ œj

œ

-7/b -7/b

œ

œ

C7 C7

så -- dan dan gik gik det det så

og -- så så med med og

œ œ

F F

œ œ sta -

man man -- ge ge -7/c# -7/c#

œ

men men hans hans

Lut - her,

B¨ B¨

œ

var var A A

Ó

at at

/a /a

1. Der 1. Der

Œ œ nœ œ œ œ su - re på Lut - her,

œj œ œ œ œ œ

én én

åh åh -- uh uh -- åh, åh,

ee -- ne ne -- ste ste gang. gang.

su - re på

œ œ

F7/c ‰ œj œ œ Œ

F F

C C

ro -- lig lig ro

Dm Dm

sal sal -- me me -- sang, sang,

/b /b

œ

F/a F/a

œ œ œ œ œ

œ œ

C7 C7

gla gla -- de de

rut rut -- ter, ter,

j &b œ œ œ œ œ œ ‰ œ œ œ œ œ Ó syn syn -- ge ge

Œ

B¨ B¨

en en

C7 C7

én én med med tju tju -- bang. bang.

F7/c F7/c

sal -- me me -- sang, sang, sal

G7 G7

Dm Dm

œ

en en

Musik Musik og og tekst: tekst: Sigurd Sigurd Barrett Barrett & & Eskild Eskild Dohn Dohn 2018 2018

œ œ Œ

œ

sta -

œ œ

sal sal -- mer mer sa’ sa’ C7 C7

Ó

Kin -- go. go. Kin

Musik Musik og og tekst: tekst: Copyright Copyright © © 2019 2019 Dansk Dansk Sang, Sang, Musiklærerforeningens Musiklærerforeningens forlag forlag

Syng en en salmesang, salmesang, Syng en en stille, stille, rolig rolig én én eller eller én én med med tju-bang. tju-bang. Syng en salmesang, åh-uh-åh, Syng en salmesang, åh-uh-åh, at at synge synge gør gør os os glade glade hver hver eneste eneste gang. gang. 1. 1. Der Der var var mange mange starutter, starutter, som var sure på som var sure på Luther, Luther, men hans salmer men hans salmer sa’ sa’ bingo, bingo, og sådan gik det også og sådan gik det også med med Kingo. Kingo. Syng en en salmesang salmesang … … Syng 2. Efter ham så så kom kom Brorson, Brorson, 2. Efter ham han han var var ik’ ik’ helt helt så så morsom, morsom, men med salmelyrikken men med salmelyrikken så så blev blev han han virk’lig virk’lig no’et no’et ved ved musikken. musikken. Syng en salmesang … Syng en salmesang …

66 20 1313-B-IT_SigurdSyngerSalmerForStoreOgSmaa_INDMAD.indd 6 1313-B-IT_SigurdSyngerSalmerForStoreOgSmaa_INDMAD.indd 6

3. Ingemann han ku’ ku’ digte, digte, 3. Ingemann han ingen ingen andre andre ku’ ku’ stik’ stik’ det; det; Og en søndag ved fjorden Og en søndag ved fjorden der der digtede digtede han han ”Dejlig ”Dejlig er er jorden”. jorden”. Syng en salmesang … Syng en salmesang … 4. 4. Ord Ord var var sagen sagen for for Grundtvig, Grundtvig, både skriftlig’ og mundtlig’. både skriftlig’ og mundtlig’. Når Når han han var var ii en en stime, stime, så digted’ digted’ han han en en sang sang på på en en time. time. så Syng Syng en en salmesang salmesang … …

Sigurd synger salmer for store og små • ISBN 978-87-7178-089-5 • © 2019 Dansk Sang, Musiklærerforeningens forlag Sigurd synger salmer for store og små • ISBN 978-87-7178-089-5 • © 2019 Dansk Sang, Musiklærerforeningens forlag

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20 18/03/2019 11.07 18/03/2019 11.07


W

Sigurd synger salmer for store og små – 15 kendte salmer gendigtet af Sigurd Barrett og Eskild Dohn

Sigurd Barrett og Eskild Dohn skriver i deres helt egen sang med titlen Syng en salmesang: … at synge gør os glade hver eneste gang!

Forfattere: Sigurd Barrett og Eskild Dohn

SIGURD SYNGER SALME R

SIGURD SYNGER SALMER FOR STORE OG SMÅ

I denne bog præsenterer Sigurd Barrett og Eskild Dohn 15 gendigtninger afholdte salmer. Meninge af n er ikke at udrydde de gamle, men tværtimod at gøre dem tydelige. Sproget er letforståeligt og ligetil. Der er liv, tempo og glæde. Vanskelige ord i ældre salmer gøres letforståelige, og et rigt billedsprog belyser indholdet.

Martin Schwarz Lausten, professor emer., dr.theol.

15 salmer med ny tekst og bonussangen ’Syng en salmesang’.

FOR STORE OG SMÅ

– 15 kendte salmer gendigt et af Sigurd Barrett og Eskild Dohn

Sigurd Barrett og Eskild Dohn har gendigtet 15 afholdte salmer, som vi kender fra Brorson, Grundtvig, Luther, Kingo, Ingemann m.fl. Meningen er ikke at udrydde de gamle, men tværtimod at gøre dem tydelige. Melodierne er de samme, men sproget er blevet letforståeligt med et rigt billedsprog, som belyser indholdet. Alle salmer ledsages af en overskuelig introduktionstekst med

Bogen giver gennem QR-kode og link adgang til indspilni nger af alle salmerne – både med og uden vokal. Streaming og download af musikken er også mulig gennem gængse musiktjen ester.

baggrundsoplysninger. Forud for publikationens nyskrevne bonussang indgår et motiverende forord af Martin Schwarz Lausten, professor emer., dr.theol. Bogen er i slidstærkt design og giver adgang til en

1313-B-IT ISBN 978-87-7178-089-5

9

788771

780895

digital ressourceside med mulighed for at høre alle salmerne med og uden vokal. 1313-B-IT_SigurdSyngerSalmerForSt

oreOgSmaa_OMSLAG.indd

1

18/03/2019 11.08

Målgruppe: 3.-10. klasse • Kirken Kr. 120,- (150,-) • 1313-B-IT • ISBN 978-87-7178-089-5

Forår og efterår

Forår og efterår

r hvert blad Nu visskovne en trindt om land)

Tekst: N.F.S. Grundtvig

(Nu falmer

F

6 & b 8 œj œ 1. Nu

og byder vinterens

D‹

&b œ

C7

j œ œ

igne os, og sko - vens træer med forå blad rssopå len, som vis - ner hvert komme r kuldeC7trods

j og lover en frodig somjmer. œ œ œ œ œ œ œ

A7

F

j œ r viœjGudœ œ œ 6. œDa œmærke vels B¨

/a

G7

j œ

7. Og når vimod - re vejr, langt bed på engang Herrens bud fly - ver stor - ken

1889 Musik: Johan Nebelong & Eskild Dohn 2018

1844 – Sigurd Barrett

Ϫ

œ

for - svin fug - le - san - gen

œ œ œ œ

F

œ

Ϫ

skin

len syd - på, hvor so © 2019 Dansk Sang,

Nu

der.

C7

j œ

G‹

F

j œ

F

/e

j œ œ œ œ

-

FORÅR

ner. ens forlag

Musiklærerforening

Tekst: Copyright fra denne jord ska l forsvinde, os så ser vi solen stå op mærker vi Gud velsigne Da hos 6. Gur,d, skovens træe og den på evig kommer t blad vil for t skinne. 1. Nu visner hver med forårssolen, som er. e trods og fuglesangen forsvind og byder vinterens kuld 8. I Him bedre vejr, . lenmod ken bli’r live t trygt og nemt Nu flyver stor lover en frodig sommer og ner. som fugrlen sole s, n højskin t over fjorden, langt sydpå, hvo og før vi ved det, Herrens bud så har vi guld 7. Og når vi engang på som glemt det påsom kenlivstod vinde, marme på jorden. 2. Hvor kornetslid fra denne jord skal fors , mer som solen stå op hos Gud, vi og bølged’ lystigt i ser så 9. For nuten sorte muld, ne. kun vi den takker der ser manhøs Gud og den vil for evigt skin den nårvisnee kommer. med bøn, ikkne for som fryser,ta’r givet. Han elsker os som trygt og nemt sin egen søn 8. I Himlen bli’r livet stor, og hjælpern,oslun fjorden, heleoglive 3. Men inde i lade som fuglens, højt over t. e. vi glemt er høstens gaver at find og før vi ved det, så har d, sbor 10. Gudss god dag mid en. vort, som t tilånd Alverden hellige det slidsomme liv på jord alting ved, . er me derivinde erdpåos,osnår skal stige det vent med tro og håb og Gud med bøn, med kærligh 9. For høsten vi takker , gro på jorded højt , som t. loddsaltin til Gu himgmerige. 4. Og Gudop den ta’r vi ikke for give , egen søn på mark, på eng og i have Han elsker os som sin sord dom . velsigner os med sit gud og hjælper os hele livet gave. og skænker os troens alting ved, 5. Sidder som i den mør 10. Guds hellige ånd, ke nat, folder min med sang når vi skal stige e hæ med os,Sigurd 5. Nu takker vi alle Gud er synger Ved min vin nder. salmer for store kærlighed t, give os og små • ISBN 978-87 har med og han duesr håb -7178hvad 089-5 • © 2019 tro og for alt, med Dansk Sang, Musikl ude mat stå r et ærerfo lys reningens forlag og br s gang, ige. Du, som lin ænder. for høstens gave og året højt op til Guds himmer drer sorg og . al vor syn nød, for ordet og selve livet 1313-B-IT_SigurdS

yngerSalmerForStor

Sigurd synger salmer

28

for store og små • ISBN

978-87-7178-089-5

eOgSmaa_INDMAD

• © 2019 Dansk Sang,

.indd 29

Musiklærerforeningens

d forlader, tænd dit lys i mørkets død, tak, du lys ets Fader!

forlag

Sigurd syng

er salmer

18/03/2019 11.07

1313-B-IT_SigurdSyn

gerSalmerForSt

indd 28 oreOgSmaa_INDMAD.

OG EFT ERÅ

R

Der finde s mange sa lmer, som spirer fre m, hylder årsti derne. Fo nyde livet, den dejlige, varme råret, hvor sommer, efteråret, alting hvor alle hv ren, hvor or frugter kan hold man kryb e fri og er sammen ne af årets arbejde årstid har høstes, og i varmen sin egen ch vinteomkring arme, og give anled et stearin på ning til at lys. Hver takke Gud hver sin måde ka terårssalm n de fire . Vi har va e, og de ha årstider lgt en forå r kan lade rss være med begge melodier, de r er så gode alme og en efat nynne valseagtig de , at man sle m. e og meget t ik iørefaldend Begge melodier er nemlig let ke e. te og SE, HAVEN STÅR I SI skønne ga N GRØN mle svensk NE DRAGT e sa skrevet af den svensk lme, En vänlig grön er en gendigtning af e de skas rika dr er især W aldemar Åh digter Carl David äkt. Teksten n af W léns dejlige Waldemar er melodi, de irsén i 1889, men Åh r de han kompo lén var organist i Sankt Jaco har gjort salmen ke t nerede m asser af m ndt. bs Kirke salmen he usik for kl i Stockhol r, der blev aver m, og ha flot måde kobler tek ns største hit. Men og orgel. Alligevel er det sten nemlig også tekste det er lige n er god. naturens før, man På sk ka ønhed med når man sy n en nger salm dufte blomsterne og mærke Guds rige, og en. varmen i luften, NU VISN ER HVERT efterårssa BLAD er lme en gendigt i Folketing Nu falmer skoven ning af de Carl David trindt om et, hvor m n kære ga af Wirsén land. I 18 an havde han 49 sad Gru mle tid til at sk vedtog den første ndtvig danske gr rive digte, han salm un en her, so m handler og præcis samme år, dlov. Alligevel takke Gud om at hø fo ste frugter altså 1849, skrev stadig syng r det hele. Først 40 ne fra mar er i dag. år senere kerne og Det var Jo 29 fik den m Nebelong han Nebelo elo var organi st i fængsle ng, som sk dien, som vi godt lide børn, for t han fik i hv på Christianshavn rev den. Johan musik, fx . ert fald 5 denne skøn af dem. O Han kunne vist ne melodi g så skrev . 18/03/ han altså 2019 11.07

1313-B-

IT_Sigur

dSyngerSal

for store

merForS

og små •

toreOgS

ISBN 978

maa_IND

-87-7178-08

MAD.indd

9-5 • ©

25

2019 Dan

sk Sang,

Musiklæ

rerforenin

Waldemar

gens forla

Åhlén

g

25 18/03/20

19 11.0 7

dansksang.dk admin@dansksang.dk

Tlf. 5070 2667


Ebbe Høyrup er født 1955 i Thisted og uddannet bibliotekar i 1981. Han har efter­følgende studeret børnekultur på Odense Universitet 1999 og diplom i ledelse 2008. Han har haft konsulent- og bestyrelsesarbejde i Fajabefa, Dansk Rock Samråd, Den Danske Jazzkreds, Kucheza og Dansk Rock Samråd 1983. Han er stifter og leder af Den Rytmiske Aftenskole i Aarhus 1983-1986 samt administrativ leder af Klüvers Big Band 1985-1992. Siden 1992 har han været koncertdirektør i Levende Musik i Skolen. Ebbe Høyrup er medstifter og bestyrelsesmedlem i Nordisk Netværk for Skole­ koncerter siden 1998, formand for Young Audiences Music Committee siden 2010, med­­stifter og bestyrelsesmedlem i KulturPartner siden 2008 og medstifter og bestyrelsesmedlem i Forum for Kunst og Kultur i Skolen siden 2014. Selv spiller han guitar i fritiden og optræder med sin kone Katrine under navnet Kats&Wings&Waves. Link: lms.dk FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

Foto: Christian Brandt

Interview med Ebbe Høyrup … af Erik Lyhne, VIA University College, læreruddannelsen i Aarhus

22

Levende Musik i Skolen


Foto: Christian Brandt

≈≈

   Ved at komme ud på skoler kan vi nå alle børn med musikken, så det bliver uafhængigt af andre faktorer, f.eks. om forældrene selv har taget initiativ til deres børns musi­kalske dannelse.

Du har været med til at starte ”Levende Musik i

elev. Samtidig får vi tilskud fra Statens Kunstfond,

Skolen”. Hvad er historien bag projektet?

som svarer til det beløb, som kommunerne betaler.

Før 1992 var skolekoncerterne spredt ud på mange

LMS har egentlig altid været bygget på det sam-

forskellige aktører. Det var derfor ret ukoordineret

me koncept; men det er blevet forfinet undervejs,

og tilfældigt, hvilke skoler der fik tilbuddet om kon-

fordi vi er blevet bedre til det, vi gør. Ideen er grund-

certer. I det arbejde, hvor det statslige engagement i

læggende at finde musik med en høj kvalitet, ud-

skolekoncerter skulle samles, blev jeg inviteret med

øvet af musikere med gode formidlingsevner, som

i en arbejdsgruppe, og her blev LMS (Levende Mu-

præsenteres i en skolesammenhæng. Ved at komme

sik i Skolen) dannet. Det skete for 27 år siden, og

ud på skoler kan vi nå alle børn med musikken, så

en stilling som leder blev slået op. Den søgte jeg

det bliver uafhængigt af andre faktorer, f.eks. om

og har været her lige siden. Min egen interesse, for

forældrene selv har taget initiativ til deres børns

at børn skulle præsenteres for god musik, var vakt

musikalske dannelse. Dermed bliver det et demo-

nogle år før, hvor jeg arbejdede for det, der i dag

kratisk projekt. For at det skal fungere i praksis, er

hedder Aarhus Jazz Orchestra, som havde og har et

vi selvfølgelig også meget opmærksomme på sko-

fantastisk skolekoncertkoncept. Her så jeg, hvilken

lernes virkelighed og behov, så derfor laver vi altid

musikalsk oplevelse børnene fik, både når de selv

et tilhørende undervisningsmateriale, så musikken

var med, og når de hørte et professionelt orkester

også får en læringsværdi. Det kan f.eks. være inden-

spille.

for musik eller andre fag, som lærerne kan dykke ned i sammen med deres elever. På den måde er

Hvad er konceptet i LMS, og har det ændret sig

det ikke kun en enkeltstående oplevelse, vi præ-

undervejs?

senterer, men en kunstnerisk oplevelse som sko-

LMS har udviklet sig meget gennem årene, og der

lerne læringsmæssigt kan knytte an til. På den måde

skete en stor stigning i antallet af koncerter orga-

forankres den musikalske oplevelse. Vi ved også, at

niseret af os, da amterne blev nedlagt i 2007. Her

musiklærerne kan bruge vores materialer som argu-

overtog vi ansvaret for skolekoncerterne med en

ment over for kolleger og ledelse.

mission om, at pengene afsat til skolekoncerterne, ikke bare skulle forsvinde. I den forbindelse lod vi

Undervisningsmateriale til skolerne

os inspirere af den såkaldte ”Vejle-model”, som er

Hvordan inddrager I konkret lærere og elever før

en mere systematisk og forpligtende model, så vi

og efter koncerter?

sikrer os, at musikken når ud til så mange børn som

Vores primære værktøj til inddragelse er vores un-

muligt. Det foregår sådan, at vi laver aftaler med de

dervisningsmateriale, som er udviklet af teams

enkelte kommuner, som bidrager med et beløb per

med henholdsvis musik- og lærerbaggrunde. Når

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

≈≈

   For at det skal fungere i praksis, er vi selvfølgelig også meget opmærksomme på skolernes virkelighed og behov, så derfor laver vi altid et tilhørende undervisningsmateriale, så musikken også får en læringsværdi.

23


≈≈

Foto: Christian Brandt

  Når børnene møder den professionelle musik i levende live, åbner de sig over for det på en helt anden måde end ved at se et youtube-klip eller høre et nummer på Spotify. Der er noget særligt ved det levende møde, som også Grundtvig understregede det. Når man møder mennesker, som er engagerede og rigtig dygtige til deres fag, sker der noget helt fantastisk.

der kommer en ny musikgruppe ind, har vi derfor

af koncerterne. Vi har i LMS lige så stille fået op-

forskellige vinkler på, hvad et spændende lærings­

bygget en forståelse for vigtigheden af musikalske

materiale består af. Her arbejdes også konkret med,

oplevelser hos børn. Nu er det ikke kun musiklæ-

hvordan materialet kan samarbejde med de forskel-

rerne, som har indsigt i vigtigheden af det, vi arbej-

lige fag, f.eks. musik, dansk, sløjd eller tysk. Skolerne

der med, men også skoleledere, forvaltningsfolk og

modtager allerede materialet til det kommende år i

politikere, der kan se, hvor vigtig god musik er for

maj måned, så de kan tænke det ind i årsplanlæg-

børn. Vores ambition er, at gennem folkeskolens 10

ningen og vurdere, i hvor høj grad de kan inddrage

år skal børnene helst have oplevet 10 forskellige og

det. Det er meget forskelligt, hvordan skolerne gør

fantastiske koncerter. Det lykkes faktisk lige nu i de

brug af materialet i praksis; men der er god respons

godt 50 kommuner, vi har aftale med.

fra de lærere, som benytter sig af det. Hvad giver det børn at møde professionel musik? Får I også direkte respons fra børnene?

Når børnene møder den professionelle musik i le-

Vi foretager altid en standard-evaluering efter hver

vende live, åbner de sig over for det på en helt an-

koncert, som primært retter sig mod lærere og musi-

den måde end ved at se et youtube-klip eller høre

kere. Nogle gange får vi også respons fra børnene,

et nummer på Spotify. Der er noget særligt ved det

men det er sværere for os at organisere. Vi har ud-

levende møde, som også Grundtvig understregede

viklet et ret enkelt dialogværktøj som inspiration til,

det. Når man møder mennesker, som er engagerede

hvordan man snakker om en koncert. Børn vil ofte

og rigtig dygtige til deres fag, sker der noget helt

evaluere kortfattet og med ord som ”sjovt” eller

fantastisk. Det er samtidig også rigtig vigtigt, at mu-

”kedeligt”. Derfor har vi tilrettelagt nogle spørgsmål,

sikerne kan formidle og skabe kontakt, fordi det an-

så man kan komme et spadestik dybere ned i deres

tænder børnenes interesse. Ved at arbejde med de

oplevelse. Det er tænkt sådan, at lærerne bruger

parametre, kan vi optræde med alt fra indisk til klas-

vores dialogværktøj til eleverne og lader det danne

sisk musik og alligevel engagere børnene, selvom

baggrund for deres feedback til os.

det er musik, som ellers ville blive opfattet som sært eller kedeligt. Og det gælder for børn i alle aldre i

Når ud til 300.000 børn

folkeskolen. Vi inviterer til en kulturel oplevelse, som

Hvor mange koncerter har I cirka om året?

børnene måske ellers aldrig havde mødt, og dermed

Da vi startede i 1992, arrangerede vi omkring 100

kan de udvide deres musikalske horisont.

koncerter årligt, og i dag har vi cirka 2500. Derfor når

24

vi i dag ud til næsten 300.000 børn hvert eneste år.

Ville de mindre børn også have gavn af lignende

Da vi startede, var der formentlig cirka 1400 skole-

musikalske oplevelser?

koncerter på landsplan, hvoraf mange fandt sted i

Faktisk vil vi rigtig gerne være med til at udvikle et

amtsregi, hvor vi i dag står for en meget større andel

tilbud rettet mod førskolebørn, og vi er også alle­ FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20


rede involveret i nogle pilotprojekter. Det er et vig-

koncerter vi har. Deltagerne hører mange koncerter

tigt og interessant perspektiv at præsentere musik-

samt deltager i kurser og andre relevante aktiviteter.

ken for børnene, mens de er helt små. Desværre er

Dermed kan de blive inspireret til, hvilke koncerter

det ikke en fast del af vores projekt lige nu; men det

de kunne ønske sig på deres egen skole. Mange er

kunne bestemt være et fremtidigt arbejdsområde.

også begyndt at sende elever med, så de kan være med til at vælge.

Jeg har tidligere oplevet en af jeres skolekoncerter, og det var fantastisk at se børnenes engagement

Sidste år modtog I sammen med OrkesterMester

og glæde over for musikeren efterfølgende. Får I

og Strøm et større millionbeløb fra Kulturministeriet.

også feedback fra musikerne?

Hvad planlægger I at bruge pengene til?

Vi har faktisk en rigtig høj svarrate i vores eva-

Vi har modtaget en bevilling, hvor vi får 2,5 mio. kr.

luering fra musikerne, og det er rigtig vigtigt. Mu-

hvert år i de næste fire år, og disse midler er rettet

sikgrupperne mærker jo en direkte feedback fra

mod at inddrage børn mere i forskellige musikalske

eleverne, når de har været på skolerne, og derfor

aktiviteter. For os handler det i høj grad om at ud-

beder vi dem om at forholde sig til deres oplevelser

bygge den inddragelse, der knytter sig til koncert-

ved de enkelte koncerter. Skoler og musikere har

situationen. Vi har allerede en del koncerter, hvor

faktisk mulighed for at se hinandens evalueringer

børnene deltager aktivt ved f.eks. at lære sange el-

gennem vores hjemmeside, hvor de kan udveksle,

ler rytmer og dermed bliver musikernes medspillere.

hvad der fungerede henholdsvis godt og mindre

Vi skal altså ikke tænke helt nyt, men derimod lave

godt. Men generelt oplever vi også en meget høj

en justering og få de involverende initiativer op i et

tilfredshed fra vores musikere.

højere gear. Vi ved, at når børn er med og får mulighed for at gøre noget selv, så går musikken ind

LMS-Musikfestival

på en anden måde, end hvis de kun lytter; så det er

Fra teaterbranchen kender vi børneteaterfestival­

et rigtig vigtigt område at arbejde med. Derfor vil vi

en. I har, inspireret af dette koncept, organiseret

i de kommende år arbejde mere intenst med inddra-

LMS-musikfestival – hvordan er det tilrettelagt?

gelse. Både med det vi allerede har, og med de nye

Vi startede i 1996 med en festival, som gik på tur

projekter og samarbejdspartnere, vi tager ind. Vi vil

rundt i forskellige amter. I dag foregår den stadig

naturligvis evaluere løbende på vores indsats både

forskellige steder i landet, og i år er der planlagt

gennem vores etablerede feedback-system og

en kæmpe festival i Horsens og Odder Kommune.

med særskilt opmærksomhed på nye projekter. Det

Det er faktisk den største festival, vi nogensinde har

er formentlig ikke alle skoler, der vil mærke en stor

afholdt med over 200 koncerter. Ideen er, at vi in-

forskel, fordi nogle af vores musikgrupper allerede

viterer alle vores kontaktpersoner fra landets kom-

er rigtig gode til at aktivere børnene; men generelt

muner og skoler, som kan komme og se, hvilke nye

vil der blive mere inddragelse.

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

≈≈

   Faktisk vil vi rigtig gerne være med til at udvikle et tilbud rettet mod førskolebørn, og vi er også allerede invol­veret i nogle pilot­ projekter. Det er et vigtigt og interessant perspektiv at præsentere musikken for børnene, mens de er helt små.

≈≈

   Vi har allerede en del koncerter, hvor børnene deltager aktivt ved f.eks. at lære sange eller rytmer og dermed bliver musikernes medspillere. Vi skal altså ikke tænke helt nyt, men derimod lave en justering og få de involverende initiativer op i et højere gear.

25


≈≈

  Vores håb er, at vi kan dele erfaringer om undervisningsmateriale, koncertoplevelser og praktisk tilrettelæggelse. Derfor har vi etableret et netværk bestående af 30-40 repræsen­tanter fra de enkelte projekter, som mødes et par gange årligt og sparrer med hinanden.

Levende musik til alle børn i 2021

allerflest koncerter, fordi de naturligvis er dyrere i

I er involveret i et samarbejde med andre organi-

drift. Det er et fokus på kvantitet, som vi dog vil

sationer, hvor I arbejder mod at nå en målsætning

udføre, så det ikke går ud over kvaliteten, hvilket vi

om, at alle børn i år 2021 møder levende musik på

er meget opmærksomme på. Det hele er en igang-

deres skole. Hvordan vil I nå det mål?

værende proces, hvor vi overvejer flere forskellige

Den målsætning, som vi kalder Koncertløftet, knyt-

tiltag.

ter sig til vores rammeaftale med Statens Kunstfond. Faktisk var det oprindelig dem, der formulerede am-

Tænde en gnist

bitionen om, at vi i 2021 skal nå ud til alle 700.000

Hvordan gør det en forskel for børn at møde musik?

elever i landet. De børn, vi ikke når ud til nu, dæk-

Det gør en stor forskel for børn at møde musik. Hos

kes til dels af andre initiativer, såsom ensembler og

nogle kan vi direkte se, at det har tændt en gnist i

landsdelsorkestre; men vi skal hjælpe med at sikre,

dem, som får dem i gang med selv at spille musik.

at ingen elever bliver overset. Der er derfor et be-

Hos andre vil oplevelsen give dem et sus af noget

hov for en koordinerende indsats, så alle parter på

stort – et minde, der udgør en unik oplevelse, som

området samarbejder. Den opgave har vi taget på

de kan tage med sig som noget alment dannende.

os. Helt basalt går det ud på, at de forskellige aktø-

Det har en vigtig værdi i sig selv. Sideløbende med

rer ved, hvor hinanden er, så der sker en bedre for-

vores indsats er den generelle musikundervisning

deling. I tillæg hertil er vi i gang med at se på, om vi

dog også virkelig vigtig. Vi kan mærke, at vores

kan lave et yderligere samarbejde, hvor vi inddrager

koncerter fungerer allerbedst, når vi kommer ud på

hinanden mere. Vores håb er, at vi kan dele erfarin-

skoler med en rigtig god musikkultur, fordi eleverne

ger om undervisningsmateriale, koncertoplevelser

tager imod på en helt anden måde. Jeg arbejder

og praktisk tilrettelæggelse. Derfor har vi etableret

meget med en model, som bygger på en antagelse

et netværk bestående af 30-40 repræsentanter fra

om, at inspiration, læring og gøren hænger uløseligt

de enkelte projekter, som mødes et par gange årligt

sammen, og derfor oplever vi en naturlig selvfor-

og sparrer med hinanden.

stærkende effekt på skoler med en stærk musikkultur. På skoler hvor musikken ikke står så stærkt, er

Oplever du generelt, at der er stor forskel på,

skolekoncerter dog langt bedre end ingenting, fordi

hvordan I går til opgaven med formidling af musik

eleverne præsenteres for en musikalsk oplevelse af

til skoleelever?

høj kvalitet, som kan vække deres nysgerrighed.

Jeg kan ikke sige noget om kvaliteten af de enkelte

≈≈

  Det gør en stor forskel for børn at møde musik. Hos nogle kan vi direkte se, at det har tændt en gnist i dem, som får dem i gang med selv at spille musik. Hos andre vil oplevelsen give dem et sus af noget stort – et minde, der udgør en unik oplevelse, som de kan tage med sig som noget alment dannende. Det har en vigtig værdi i sig selv.

26

tilbud; men det gribes an på meget forskellige må-

Hvilke spor håber du, at jeres projekt sætter i et

der rundt om i landet. Mange af de andre aktører

længere perspektiv?

har kun i begrænset omfang mulighed for at sætte

I Danmark bruger vi mange penge på kultur, og

timer af til arbejdet, så udvikling og tilrettelæggelse

børn har lige så meget ret til kulturelle oplevelser

kan være en udfordring. Hvis man skal gøre sig store

som voksne. Vi kan ikke vente på, at børnene selv

tanker og udvikle sit tilbud, er det derfor afgørende

spørger, om de må komme til koncert; de er nødt

med et netværk, hvor vi alle kan inspirere og lære

til at vide, at det er en oplevelse, som findes. Der-

af hinanden.

for ønsker jeg, at alle børn har mindst én god musikoplevelse om året. Det er mit håb, at sådan en

Hvad vil I gøre for at nå ud til alle børn i Danmark?

oplevelse kan have en afsmittende effekt både på

Vi skal selvfølgelig lave flere koncerter, og det opnår

den generelle musikundervisning, på interessen for

vi på forskellige måder. For nogle grupper kan det

at spille et instrument, og ved at børnene vokser

for eksempel være en fordel, hvis der er lidt flere

op som et mere kvalificeret publikum med en større

børn til koncerten end det gennemsnit på 120 børn

glæde for musik. Ligesom man skal læse St.St. Blicher

per koncert, som vi tidligere har haft. Det gør sig

i dansk som en indføring i den danske kultur, så er

for eksempel gældende for et af vores heavy-me-

forskelligartede musikoplevelser afgørende. Det er

tal-orkestre, som fortæller, at det ville fungere bed-

ikke vigtigt, om børnene kan lide musikken eller ej;

re med flere elever til koncerten. Derfor kigger vi

men ved at præsentere dem for forskellige koncer-

nu mere individuelt på hvilke koncerter, hvor det er

ter bygger vi et stillads, som de kan bruge i deres

meningsfuldt at invitere flere børn. En anden tilgang

fremtidige forståelse af musik. Hvis alt det lykkes, så

kunne være at være opmærksom på hvor mange

er jeg en glad mand. 

musikere, der er i den enkelte gruppe, så det ikke er de grupper med det største medlemsantal, der spiller FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20


Sangquiz Jeg er havren Hvilket billede passer ikke til sangens 1. vers?

4. 1.

2.

Svaret findes nederst på side 33.

Musik og bevægelsesleg med børn 3-7 år

Illustration: Alberte Flagstad Rasmussen

3.

Manner Peschcke-Køedt og Kirsten Juul Seidenfaden

Lige i øret i børnehave + nålde Forfattere: Kirsten Juul Seidenfaden og Manner Peschcke-Køedt 18 sange i serien ’Lige i øret’, der sigter mod at sidestille musikken og bevægelsen med afsæt i det enkelte barn. Sangene ledsages af konkrete ideer, og materialet kan anvendes i børnehaven eller indskolingen med større eller mindre musikfaglig indsigt. Det didaktiske afsæt i materialet bygger på, at leg er børns måde at udvikle sig på, og at legen samtidig er vejen ind i musikken og kunsten for børn. Herved bliver det at lege og skabe to sider af samme sag. Bogen giver adgang til en digital ressourceside med mulighed for at høre flotte indspilninger af alle sangene med og uden vokal samt 9 videoklip fra udvalgte sange. Forside_Lige i øret i børnehave_2.indd

3

Målgruppe: 0-6 år • 0.-2. klasse

04/04/2019 07.16

Kr. 224,- (280,-) • 1302-B-IT ISBN 978-87-7178-077-2

dansksang.dk admin@dansksang.dk Tlf. 5070 2667 FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

27


Interview med Kirsten Juul Seidenfaden … af Heine Juul Warming

28

En fin

Den mørke vind, en koncertfortælling fra Syrien, startede som et forsøg på at skabe et korværk med børn som en del af den skabende proces. Den enkle og fine fortælling er stille og roligt vokset sig større og større. I maj måned modtog Kirsten Juul Seidenfaden Carl Prisen for værket. FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20


og enkel historie

Når Kirsten Juul Seidenfaden kigger tilbage på de

en forfatter og lave nogle historier og sange med

seneste to år, kan hun se en idé, der bare er vok-

børn. Og det blev så til De fire vinde. Et huskunst-

set og vokset. Måske er det slet ikke færdigt med

nerprojekt, der kom til at strække sig over 2 år.

at vokse endnu, selvom man næsten ikke kan tro, at det kan blive ved. Det hele startede som en lille

Det har været en lang proces, og flere skoler har

idé i et samarbejde med bl.a. Det Kongelige Danske

været involveret undervejs. Forfatter Cecilie Eken

Musik­konservatorium, hvor Kirsten underviser.

og Kirsten har på skift besøgt 4.-klasser rundtom i

≈≈

   Måske er det slet ikke færdigt med at vokse endnu, selvom man næsten ikke kan tro, at det kan blive ved.

landet og lavet fortællinger og musik sammen med Projektet kom op at stå, fordi konservatorierne,

dem.

professionshøjskolerne og Sangens Hus gerne ville lave nogle projekter omkring børn sammen.

Første fase bestod i at få grundlagt de forskellige

Det var meningen, at de studerende skulle i spil

historier. Vi tog rundt på skoler og skabte histo-

sammen med børn. For lige så vel som folkeskole

rierne med børnene. Her var de studerende med

og musikskole skal arbejde sammen, skal vi også.

for at opleve, hvordan den skabende proces kan

De studerende på de forskellige uddannelser skal

fungere på en skole. På baggrund af de historier

møde hinandens faglighed. Vi besluttede os for,

tog vi ud på nogle andre skoler denne gang uden

at vi ville lave et korværk, som børn skulle synge,

de studerende, og her blev musikken skabt.

og de studerende skulle indstudere. I den forbin-

Så det foregik ved, at Cecilie tog ud på f.eks.

delse spørger jeg, om der er lavet noget materia-

Vittenbergskolen Vadehav, hvor Den Mørke Vind

le, hvor børn har været med til at skabe musikken.

er blevet til. Her blev historien læst op for bør-

Det undersøgte vi, og det viste det sig, at det var

nene, og herefter blev det deres opgave at slå

der ikke. Så på det næste møde aftalte vi, at side-

ned på de spændende steder. I grupper blev der

løbende med det her projekt, ville vi søge penge

arbejdet med forslag til indhold i de sange, der

til, at jeg kunne komme ud på skoler sammen med

kunne bruges forskellige steder i historien. Cecilie

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

29


≈≈

  Jeg har fået så meget med mig i forhold til, hvordan jeg skal lave børnesange. Det handler om enkelhed og tro på, at det holder hele vejen.

tog efterfølgende hjem med bunker af papir, som

Hele processen har givet Kirsten et nyt og bredere

hun skrev digte ud fra. Dem sendte hun til mig, så

syn på, hvordan man kan arbejde med børn og ska-

jeg lige fik tid til at kigge på dem og mærke efter,

bende processer. Så selvom det har været lang tid,

hvor vi var henne rent musikalsk.

er der kommet meget godt ud af det.

Så tog jeg tilbage til den samme klasse og læste digtene op, som de var kommet med forslag til.

Jeg er kommet ud af projektet med en enorm

Sammen med klassen snakkede vi om stemning

idérigdom, og det har uden sammenligning væ-

og musikalitet. Jeg tog børnenes idéer til mig og

ret den største øjenåbner for mig. Jeg har fået så

gjorde dem større, og skabte musik og brudstyk-

meget med mig i forhold til, hvordan jeg skal lave

ker sammen med eleverne – med det samme. Det

børnesange. Det handler om enkelhed og tro på,

kunne godt gå lidt trægt i starten; men så snart

at det holder hele vejen. Alt, hvad jeg laver med

de fik fornemmelsen af, at vi faktisk kunne bruge

skabende proces, udspringer af dette projekt. Men

alle slags idéer, væltede det ud af dem. Jeg tog

det er klart, at det kræver, at man som lærer er klar

det hele med hjem og skabte musikken ud fra det.

til at tage imod 24 ideer og er i stand til at omfavne

Endelig fik børnene lov til at høre dem igennem

dem, sortere og vælge fra på en kærlig måde.

og komme med forslag til ændringer, hvis der var noget, de ikke var tilfredse med. Og der ER ting og

Selve historien i Den Mørke Vind er en barsk for-

detaljer, der er blevet ændret på baggrund af det.

tælling om drengen Rafiq, der tror, han har mistet sin far under borgerkrigen i Syrien. Selvom det er

≈≈

  Vi skal styrke de kreative og skabende processer med børn. Jeg håber, vi kan være med til at inspirere andre til at fortælle voldsomme historier, fordi man godt kan.

30

Da historien og musikken var kommet på plads, blev

en meget realistisk historie, er det en fortælling, der

der øvet og afholdt koncert på skolen. Her var en

er frit digtet.

fortælling af børn som medskabere og med børn som formidlere.

Historien i Den Mørke Vind er frit digtet. Ud fra et undervisningsmateriale, vi havde lavet, fik bør-

Det viste sig at blive en stor succes på alle de

nene baggrundsviden om Syrien. Herefter kunne

skoler der var involveret. Vi afsluttede med kon-

Cecilie få børnene ind i fortællingen, så de kunne

certer på alle skoler, og flere har henvendt sig for

fortælle om krigen fra et barns synspunkt. Og det

at lave koncerten en gang til. Så fik vi mod på at

endte så med, at det blev en dreng, der hed Rafiq,

udgive det og tog kontakt til Dansk Sang, og de

som troede, han havde mistet sin far. Børnene har

var heldigvis med lige med det samme.

sat sig ind i Rafiqs liv – Hvordan ser der ud i Rafiqs FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20


hjem? – Hvad har han af søskende? og hvad er

Og der er faktisk kommet flere henvendelser fra læ-

det for nogle tanker, han går rundt med?

rere, der har brugt Den Mørke Vind og brugt den barske fortælling i klassen til andet end sang og musik.

I materialet er der baggrundsmateriale til alle sange. Der er arbejdsspørgsmål til både musik og historie,

Selvfølgelig er der også lærere, der har tænkt, at

og det er der helt særlige grunde til.

det er et voldsomt emne at gå i gang med. Men jeg har fået rigtig mange positive tilbagemeldin-

Vi ønskede faktisk at lave et materiale, hvor bør-

ger. Måske fordi det hele udspringer i børnehøjde.

nene kunne komme et spadestik dybere ned

Det har i hvert fald fået mange lærere til at turde

i den rigtige virkelighed. En form for musikalsk

bruge det alligevel. For det viser sig, at børnene

TV-avis. De vigtigste redskaber til det var, at de

er i stand til at rumme mere, end man lige går og

fik kendskab til den rigtige krig, og kendskab til,

regner med. Jeg får mails fra lærere, der f.eks. har

hvordan man analyserer tekster. Altså går ind i

en syrisk dreng i klassen, som skriver Tak! Endelig

teksten og får billeder ud af det. De skulle kunne

er der nogen, der i børnehøjde forstår at arbej-

identificere sig med de personer, der er i historien.

de med et så vigtigt emne, uden at det kammer

Derfor er der en del karakterarbejde i materialet.

over, men hvor det stadig er interessant. Det har

F.eks. spørgsmål som: “Hvordan har Rafiq det lige

pludselig fået den her syriske dreng til at åbne

nu?” og “Hvordan kan man mærke i kroppen, når

munden og fortælle nogle ting til sin klasse.

≈≈

   Vi ønskede faktisk at lave et materiale, hvor børnene kunne komme et spadestik dybere ned i den rigtige virkelighed. En form for musikalsk TV-avis.

man er meget bekymret?”. Derudover er der også musikfaglige aktiviteter til, hvor børnene skal be-

Den Mørke Vind rummer altså mange sider og kan

skrive forskellige træk i musikken, der er med til at

bruges vidt og bredt. Det kommer helt an på den

underbygge historien. Det er, fordi børnene skal

enkelte lærer og de elever, der skal arbejdes med.

få en kropslig oplevelse af at arbejde med mate-

Men Kirsten har et helt specifikt ønske til, hvad ma-

rialet i både dansk og musik. Lærerne siger, at det

terialet skal bidrage med i skolerne.

er nemt at gå til. Det er nemt at komme derhen, hvor man gerne vil, fordi der er baggrundsviden

Vi skal styrke de kreative og skabende proces-

og arbejdsspørgsmål til alle sange.

ser med børn. Jeg håber, vi kan være med til at inspirere andre til at fortælle voldsomme historier, fordi man godt kan. At lærere synes, det kunne være interessant at tage nogle saftige historier

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

31


≈≈

  Jeg får mails fra lærere, der f.eks. har en syrisk dreng i klassen, som skriver Tak! Endelig er der nogen, der i børnehøjde forstår at arbejde med et så vigtigt emne, uden at det kammer over, men hvor det stadig er interessant.

og dykke ned i dem og måske lave deres egne

mens de andre fortællinger skal laves med andre

sange til dem. Det behøver jo ikke at blive til

ensembler rundtom i landet. Og nu har England

koncertfor­tællinger det hele; men det kunne jo

også budt ind og vil gerne lave noget af det. Hi-

være, at man kunne skabe en enkelt sang med

storien skal oversættes, mens musikken forbliver,

en klasse. Vi skal vise børnene, at vi tror på deres

som den er. Det bliver ligesom bare ved med at

ideer, og at alle indspark har værdi.

vokse. Jeg tror, det skyldes, at det bare er en god

Jeg håber også, at det her kan være med til at

historie. Det så jeg ikke i starten, men det er bare

give mulighed for at kunne tale om stærke følel-

endt sådan.

ser. Jeg tror, børnene har brug for at kunne tale

At blive indstillet til og vinde Carlprisen er jeg

om følelser med andre end deres forældre og læ-

selvfølgelig helt vildt glad for og stolt over. Ikke

rere. Det kan være godt at dele tanker og følelser

mindst fordi jeg ikke er uddannet komponist, så

med sine klassekammerater. Hvis man så samtidig

betyder det da meget for mig at blive set og an-

kan få musik ud af det, bliver det måske endnu

erkendt som komponist. Når det så samtidig er

lettere.

den der enkelhed, jeg er blevet bedømt på, bliver jeg endnu mere glad. Jeg kan godt sidde med

Som man kan fornemme, er projektet med De 4 Vinde

følelsen af, at det her kunne enhver have lavet,

stille og roligt vokset og vokset. Det er uden tvivl

hvis de havde fået samme opgave som mig. Fordi

blevet meget større, end Kirsten turde tro og håbe

det bare har handlet om at lytte og bruge det, der

på, da det hele startede. I maj måned modtog Kir-

kom frem. Så jeg er helt vildt glad og stolt over, at

sten Carlprisen som Årets Komponist – Børnemusik

jeg får lov til at være en del af det. Det er helt vildt

for Den Mørke Vind. En pris, hun naturligvis er glad

fedt for projektet, at noget så enkelt og fint som

og stolt over at have modtaget.

det er, bliver set som den enkle og fine historie, det virkelig bare er.  

Det sjove ved det her projekt er jo, at det hele er startet med spørgsmålet: ”Er der overhovedet lavet sådan et materiale?”. Og ud fra det er det bare vokset, og det har taget det ene og det andet og det tredje med. Alt lige fra penge til at

Videoer fra opførelsen vimeo.com/showcase/6096001 Salg af materialet butik.dansksang.dk/produkt/den-moerke-vind

realisere det, men også musikalsk. Nu skal det bl.a. arrangeres for og med Århus Symfoniorkester,

32

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20


Aktivitetsnøglen

Find aktuelle aktivitets- og kursustilbud fra Musiklærerforeningen og andre samarbejdspartnere. Gå ind på musiklaererforeningen.dk, og link dig videre herfra.

Emne: Musik som valgfag - at skabe musik og mening (Fynmus)

Emne: Flakhaven synger … igen (Fynmus)

Tid Tirsdag d. 3. september 2019, kl. 12.00-17.00

Tid Onsdag d. 30. oktober 2019, kl. 10.00-10.45 Sted Flakhaven i Odense

Sted Demantsvej 30, 5260 Odense

Info kortlink.dk/yn8z

Emne Signaturkursus: Go' musik let at spille - Anders Møller (Herning)

Emne: Lige i øret

Tid Torsdag d. 5. september 2019, kl. 09.00-15.00 Sted Kuskevej 1B, 4760 Vordingborg,

Tid Tirsdag d. 19. november kl. 9.00-15.30 Sted Lind Skole, Skolevænget 17, 7400 Herning

Info kortlink.dk/x6uw

Professionshøjskolen Absalon, Campus Vordingborg Info kortlink.dk/yn7u

Emne: Kordag for 4. - 6. klasse

Tid Tordag d. 21. november 2019, kl. 09.00-15.00

Emne: Kordag for 2. - 4. klasse

Tid Torsdag d. 19. september 2019, kl. 09.00-14.00

Info kortlink.dk/yn2q

Sted Holmevej 200, 8270 Højbjerg - Rundhøjskolen

Sted Fuglsigvej 1, 9800 Hjørring

Info kortlink.dk/yn2k

Emne: På spanden –stompsammenspil for mellemtrinet

Tid Lørdag d. 26. oktober 2019,

kl. 10.00-15.00

Sted Ceresbyen 24, 8000 Aarhus,

Campus Aarhus C, Bygning E Info kortlink.dk/uxub

Musik af Bodil Heister Dramatik og bevægelse

Mister Magimuk cd Aktivitetsideer til rytmik, dramatik og bevægelse for børn fra 3-10 år. Tilbud: 80,- + moms og porto.

Jul på Slottet cd og noder for kor eller orkester.

Jul på slottet-suite findes for børnekor og voksen blandet kor samt symfoniork., harmoniork., brassband og skoleorkester. Al musikken fra julekalenderen kan købes på cd.

H.C.Andersen Sanghæfte

Rosenknoppen 10 sange af H.C.Andersen, 1 af Piet Hein, 4 af Sigfred Pedersen. Med klaverarr. og becifr. Betragtninger Johannes Møllehave. Tilbud: 60,- + moms og porto.

H.C.Andersen Korhæfte

Rosenknoppen, 6 sange for blandet kor Pris 10,- pr stk + moms for bestil. over 10 stk.

Se hjemmeside: www.bodilheister.dk bodil@bodilheister.dk

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

Løsning på "Sangquiz": Nr. 2.

33


... af Bodil Gormsen

Sagde de virkelig det? Sagt om musikfaget i folkeskolen

”Sang, bevægelse og læring”

”Der er mange mennesker der tænker: Bare jeg

Sangens Hus i Herning har i de forgangne tre år kørt

dog havde lært at spille et instrument. Jeg er glad

et projekt, der hedder ”Sang, bevægelse og læring”.

for, at vi med donationen kan give børn mulighed

Mere end tyve kommuner er med i projektet (tjek,

for at udleve den drøm. Vi vil gerne give mange

om din kommune er med!). Her bliver folkeskole­

børn en god hverdag med musik og oplevelser. Det

lærere og pædagoger opkvalificeret på egne sang-

at kunne spille på et musikinstrument er videre­

lige færdigheder og på undervisning i målrettede og

førelsen af et gammelt håndværk, noget jeg per-

varierede aktiviteter med sang og bevægelse. Og

sonligt sætter stor pris på.”

deltagelse i kurset koster ikke noget.

JP Århus, 6. juni 2019

Projektet har fået fire millioner i støtte fra A.P. Møller Fonden, så projektet kan fortsætte. Mads Bille,

På Ringkøbing Skole spiller eleverne i 2.-klasserne

kunstnerisk leder for Sangens Hus, udtaler i den for-

også på instrumenter, og det er violin, tværfløjte,

bindelse:

klarinet og marimba.

”Børn har enorm lyst til at synge, og det gør dem

Det er under projektet ”OrkesterMester”, som er

glade. Stemmen er vores eget instrument, og når

støttet af Nordea-fonden. Fonden har betalt for in-

børn lærer at bruge det instrument, får de adgang til

strumenterne, og undervisningen foregår i samarbej-

et vigtigt bindeled mellem sig selv og fællesskabet.

Mads Bille

de med musikskolen. Skoleleder Peter Kold Jensen

Vi er meget glade for at kunne fortsætte en så om-

siger:

fattende indsats for sang- og musikundervisningen

”Vi syntes det var en rigtig god ide, som vi kunne

i folkeskolen, som der her er tale om.”

se nogle perspektiver i. Det er et spændende pro-

Herning Folkeblad, 9. maj 2019

jekt, specielt fordi der er evidens for, at det at deltage i et orkester udvikler hjernen. Det skærper

Instrumentalspil

koncentrationen, og det giver bedre læring. Derfor

Skolens musikundervisning består ikke kun af sang.

gik vi med i projektet, og vi har ikke fortrudt et ene-

Den omfatter også – blandt andre områder – instru-

ste sekund.

mentalundervisning.

Jeg tror på, at folkeskolen skal give oplevelser til

Salling Fondene har i Århus støttet et projekt,

børn, som de ellers ikke ville få. Det er ikke alle, der

hvor flere hundrede børn i de århusianske skoler

har mulighed for at betale for musikundervisning.

kommer til at spille et instrument i skoletiden. Næstformand i Salling Fondene, Karin Salling, siger:

34

Karin Salling

Det handler også om, at nogen skal skærpe deres interesse. Eleverne har taget imod projektet med FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20


≈≈

Jeg kunne godt tænke mig en folkeskole, der havde musik og orkesterspil som en fast del af skemaet.

Uffe Savery

kyshånd, og der har ingen sure miner været. Der er

Uffe Savery, fra 1. august rektor for Det Kongelige

bare sket en koloenorm udvikling i forhold til, hvor

Danske Musikkonservatorium , har også visioner om

dygtige de er blevet.

skolens musikundervisning. Han blev interviewet til

[…..] Vi tror på fællesskab, trivsel og faglighed, og

Berlingske i forbindelse med sin udnævnelse. I den

det er alt sammen dækket ind i det projekt her. Man

interessante artikel kommer han ind på, at han ser

lærer hinanden rigtig godt at kende, og man lærer

to udfordringer for dansk musikliv, og den ene ud-

at koncentrere sig to klasser sammen. Det er med til

fordring er ”den musikalske fødekæde, hvor det især

at gavne hele miljøet omkring klasserne, og det gør

Uffe Savery

bekymrer ham, at musikundervisningen i folkeskolen

en masse ved fagligheden. Jeg håber, at nogen af

Foto: Peter Fallesen

gradvist er blevet udfaset, og at musikskolerne

eleverne får en fremadrettet interesse.”

kun får fat i ca syv procent af de unge. Det er et

Dagbladet RingSkjern.dk, 12 juni 2019

problem, ikke kun fordi det har medført, at rekrutteringsgrundlaget af danske ansøgere til konserva-

Visioner om folkeskolens musikundervisning

toriet har været dalende gennem en årrække, men i

I forbindelse med valgkampen op til folketings­valget

lige så høj grad fordi musik efter hans mening er en

den 5. juni interviewede Berlingske forskellige kul-

uhyre vigtig ingrediens i børns kreative og person-

turpersonligheder om deres syn på den førte kul-

lige udvikling.” Ovenstående citeret fra Berlingske,

turpolitik, og hvad de ville gøre, hvis de var kultur-

B.dk, 28. juli 2019

minister. En af de interviewede var Knud Romer. Han

Uffe Savery siger selv i artiklen: ”Jeg kunne godt

er altid klar i spyttet, og i interviewet kom han også

tænke mig en folkeskole, der havde musik og or-

ind på folkeskolens musikundervisning. Og her er,

Peter Kold Jensen

kesterspil som en fast del af skemaet. At børn gik i

hvad han sagde om den ting:

skole med skoletasken over den ene skulder og et

”Jeg ville udvide musikundervisningen og prøve

instrument over den anden. Ikke fordi de alle skal

at sætte et mål: Lad os fokusere på musik, så når

være musikere, men fordi man gennem arbejdet med

børn starter i skole, så møder de en dygtig musik-

et instrument udvikler sin personlighed, sit fokus

pædagog, der fører dem ind i musik: jazz, klassisk,

og sin koncentration. At spille musik er også god

pop. Børnene skal lære noder, synge, spille. Kunne

træning i f.eks gruppearbejde og teamspirit, og det

man gøre det, så stod vi med nogle børn med en

styrker den kreativitet og innovation, som det mo-

helt særlig bevidsthed og en musikalsk disciplin. [….]

derne arbejdsmarked i så høj grad efterspørger. Og

Musik er et mål i sig selv. De skal ikke lære musik for

så synes jeg jo selv, at musik er noget af det mest

at blive bedre til noget andet. De skal blive i stand

meningsfulde, vi har her på jordkloden.”

til at artikulere sig og udøve musik til glæde for sig selv og andre. Det er et mål i sig selv.” Berlingske, 31. maj 2019 FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

Berlingske, B.dk, 28. juli 2019 Knud Romer

Foto: Anne Prytz Schaldemose

35


Nyt på pulten Denne gang omtaler Ghita Johansen fem nye udgivelser fra Dansk Sangs forårspakke, og Erik Lyhne henholdsvis en ny bog- og cd-udgivelse.

Lars Busk Sørensen og Klaus Brinch

JEG SENDER GUD

EN SMS

s

r

12 salmer for børn og unge

18/03/2019 10.37

Kvalitet i skolemusicals

estilling engagement tilfredshed, å et større ejerionen. Det er et i denne bog.

e spørgsmål, der hober sig als og andre forestillinger r til hvordan forberedelsen,

Kvalitet i skolemusicals

Heine Juul Warming

skolens næste forestilling? nelse bedre end sidste år? usical an?

Heine Juul Warming

Heine Juul Warming, født 1978 er uddannet musiklærer fra Nr. Nissum seminarium og har undervist i folkeskolen, på efterskole og på friskoler. Han er passioneret og engageret omkring opsætning af skolemusicals og andre forestillinger på skoler. Indholdet i denne bog stammer fra mange års erfaring med opsætning af forskellige forestillinger på forskellige skoler og bunder derfor mere i praksis end teori.

DS SIDSTE SØFART, men elst opsætning, du skal i

DSTE SØFART med noder, en vokal på bogens digitale

1298-B-IT ISBN 978-87-7178-073-4

9

788771

780734

ADGANG til HELE musicalen SINBADS SIDSTE SØFART på bogens digitale ressourceside

Heine Juul Warming Musiklærer, instruktør, komponist og musicalforfatter

Jeg sender Gud en SMS

så hvis man kan få råd og idéer af erfarne folk, så

… af Lars Busk Sørensen og Klaus Brinch

kan megen tid med upræcise beslutninger og mang-

Publikations nr.: 1300-B-IT

lende alternativer være sparet ved at slå op og læse

ISBN: 978-87-7178-075-8

i bogen. Det er en erfaren herre, der skriver kort og

Kr. 180,-

præcist, for Heine Juul Warming har arbejdet i dette

Forlaget Dansk Sang 2019

felt ”passioneret og engageret”, som han beskrives

Både tekstforfatter Lars Busk Sørensen og kompo-

på forsideflappen. Det er en ægte opslagsbog med

nist Klaus Brinch er særdeles erfarne på hvert deres

en meget detaljeret indholdsfortegnelse, og bare

felt, og de har også arbejdet sammen før. Hvem ken-

man ser overskriften, får man en idé om, hvad man

der ikke: Uberørt af byens travlhed? Samme tekst-

kunne have glemt i sin planlægning.

forfatter og komponist. Tekstens budskab bæres af

Når man har bogen, har man også adgang til mu-

velgørende enkelt sprog, og det samme gør sig gæl-

sicalen Sindbads sidste søfart af samme forfatter.

dende i denne samling af 12 salmer, som Klaus Brinch

Bagest i manuskriptet findes link til noder og ind-

har skrevet musikken til. Teksterne er lette at lære

spilninger af alle musicalens sange. Der er ingen

og at synge – og alligevel med en tyngde af et bud-

undskyldning: Bare kom i gang!

skab. Sangene er viseagtige, nogle med lidt swing

Ghita Johansen

andre med beskrivelsen rytmisk. Arrange­menterne er dejlige med lige tilpas ’krydderier’ i akkorderne,

Noget mere at synge hjem om …

så de er til at spille og alligevel interessante – som

… af Anders Jacobsen

Klaus Brinch er så kendt for.

Publikations nr.: 1306-B-IT

En vinder er i mine øren: Jeg synes ofte. En lille

ISBN: 978-87-7178-081-9

molsang med en særlig melodiføring, som vover no-

Kr. 180,-

get, og som arbejder fint sammen med rytmen – og

Forlaget Dansk Sang 2019

fortolker teksten.

Kender I det: I mangler noget nyt repertoire, men

Sangene indeholder mange gode, gentagne om-

mangler tiden til lige at trevle et par sangbøger

kvæd, som gør salmerne ekstra gode til de yngste.

igennem for at finde lige de 4-5 nye sange med in-

Toneomfanget er ret stort, og sangene er lidt høje

teressante og humoristiske tekster og nogle melo-

(d) – det er også lettest med de yngste elever.

dier, der ikke går 12 af på dusinet? De er her! Anders

Poetiske illustrationer af Alberte Flagstad. Indspil-

Jacobsen skriver igen både tekst og musik. Det er

ninger via link i bogen – dejligt let.

fængende og lige tilpas. Sangene er jazzede, men

18/03/2019 09.30

Ghita Johansen

bestemt ikke i uptempo alle sammen. Der er også en stille ballade som Aftentanker med en tænksom

36

Kvalitet i skolemusicals

tekst. Hver sang ledsages af et lille afsnit med en

… af Heine Juul Warming

baggrund for sangen.

Publikations nr.: 1298-B-IT

Sangene går højt. Det er svært at få eleverne til

ISBN: 978-87-7178-073-4

at synge sange op til et d. Men ja, vi skal blive ved

Kr. 180,-

med at prøve. Let er det ikke. Teksterne har mange

Forlaget Dansk Sang 2019

ord – og meget godt indhold. De passer til mellem-

Heine Juul Warming har begået en lille, overskue-

trinnet.

lig bog om at være den idéskabende og ansvars­

Noget nyt: stikordsfortegnelse i en sangbog. Søger

havende musiklærer på et skolemusicalprojekt. At

du en sang, der handler om forskellighed, så kigger

lave en skolemusical er i sig selv et kolossalt arbejde,

du i listen og finder en sang på s. 22. FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20


Det er kort og godt super godt håndværk, vi får

Sigurd synger salmer for store og små

i denne lille sangbog med 11 temasange fra Anders

… af Sigurd Barrett og Eskild Dohn

Jacobsen, smukt indspillet af Univers på Vers. Der er

Publikations nr.: 1313-B-IT

link i bogen til indspilninger af sangene.

ISBN: 978-87-7178-089-5

Ghita Johansen

Kr. 150,Forlaget Dansk Sang 2019

Sang med overgangsstemmer

Luther gjorde det. Grundtvig gjorde det. Og nu gør

– fra drenge- til mandsstemme

Barrett & Dohn det også: Skriver salmeteksterne om,

… af Karen-Maria Baun Hørlück,

så de bliver lettere at forstå for dem, der skal synge

Signe Elisabeth Alsted, Svend Prytz

dem og glædes derved. Og idéen er super god, for

Publikations nr.: 1308-B-IT

hvis teksten er sort, kommer budskabet ingen veg-

ISBN: 978-87-7178-083-3

ne. Og det lykkes særdeles godt. Sproget er lige­

Kr. 280,-

fremt og forklarende med et dagligdags ordvalg.

Forlaget Dansk Sang 2019

Det er simpelthen til at forstå og let at synge! Jeg

Tre gode folk – to lærere og en læge – har arbejdet

glæder mig til at sidde med alle teksterne og læse

så meget med stemmer i overgang, at de nu har

og sammenligne grundigt. Så skønt, hvis den gamle

begået en hel bog om det. Det er nørdet, og det er

tekst havde været lige ved hånden fx på de bage-

vigtigt. Når man arbejder med sang og stemmer på

ste sider.

højt plan, må man have evidens for, at man gør de

Umba-guitar, fløjten og tingeling er der en del af,

rigtige ting, når drengene rammer muren og tror, at

fx i Alt det, som Gud har skabt og gjort (Op al den

nu er livet som sanger slut. Ifølge de tre forfattere

ting). Jeg skal lige vænne mig til det, men ingen tvivl

er der mange muligheder for disse sangere, så de

om, at satserne er meget tilgængelige og under­

ikke bare holder op med at synge, men synger, så

holdende at lytte til. Mere enkelt er arrangementet i

stemmen kan tåle det, til den kommer på plads.

fx Du dejlige tro (O kristelighed). Bogen er båret af

Karen-Maria Baun Hørlück og Signe Elisabeth Al-

en gedigen og smittende musikalitet, hvor formidlin-

sted er begge undervisere, og Svend Prytz er læge.

gen lykkes flot.

Det er lidt langhåret, men når man kryber ind i mate-

Bogen indeholder 15 omskrevne salmer og gode

rien, er det vildt spændende og med en afgørende

tekstafsnit, hvor forfatterne skriver om salmernes

konsekvens for de unge mænd, som forhen er ble-

tema og indhold og om komponister og salmedig-

vet bedt om at komme igen om et par år, når stem-

tere. Så bliver det mere end en sangbog og giver

men havde fundet sit voksne leje. Mange af dem

gode indspark til undervisningen.

kom aldrig igen, og de mangler på herrerækkerne i

Det er skræmmende og sundt, når der bliver ryk-

de gode kor rundt omkring.

ket rundt på det faste møblement, men det skal til

Foruden en grundig teoretisk gennemgang er

en gang imellem. Noget af det kommer til at holde.

bogen fuld af fotos og målinger, som danner argu-

Ghita Johansen

mentation for forfatternes holdninger. 12 drenge/ unge mænd er cases og er blevet undersøgt og interviewet af forfattergruppen. Via et link kan diverse optagelser af stemmelæber inkl. forklarende kommentarer granskes. En vigtig bog for alle, der beskæftiger sig med unge, mandlige sangere dér i midten. Ghita Johansen FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

37


K arl Aage R asmussen

100 mm

Prokofjevs opvækst. Hans far var agronom, og hans Min sjæl gør ondt

mor var amatørmusiker, der ofte var hjemmefra for

- Sergej Prokofjev mellem to verdener

at modtage klaverundervisning i Moskva. Da Pro-

… af Karl Aage Rasmussen

kofjev voksede op, sad han ofte på sin mors kla-

Vejl. udsalgspris 279,75

verbænk og prøvede at spille melodier, og moderen

Foto: © Helene Krag Jespersen

r komponimdrejningsofjev ikke blot art, men stens almene ns integritet, ansvar.

MIN SJÆL GØR ONDT

ev midt i var blevet f Stalin. etop da henblot flere n også en, til ål.

127 mm

20 mm

K ARL AAGE R ASMUSSEN

ende d i 1918 se i s; den r russiske Russes ende

Nyt på pulten

t Min sjæl gør onder to verden Sergej Prokofjev mellem

llede og n på dansk ns livsværk. hans liv og

Gyldenda l

er , født 1947, ISBN: 9788702266009 Karl Aage Rasmussen indtil 2008 professor komponist og var . ved Det Jyske Musikkonservatorium bøger Han er forfatter til en lang række komom klassisk musik og dens største ponister. Senest er udkommet Sindets og ekko – Pjotr Tjajkovskij i lys og skygge ige En sørgmodig drøm om idyl – Uudgrundel Johannes Brahms.

Gyldendal · gyldendal.dk

underviste ham også. Fra han var 4 år, forsøgte hun at nedskrive hans melodier, og da han var 6, begyndte han selv at skrive noder. Da han var knap 9

Jeg starter med en indrømmelse. Jeg ser frem til – og

år, var han med forældrene i Moskva, hvor de bl.a. så

elsker at læse Karl Aage Rasmussens bøger. De er

Fyrst Igor og Faust. Da de kom hjem, begyndte han

velskrevne, spændende, fængende og giver appetit

at komponere sin egen opera Giganten.

til at dykke mere ned i den musik, der præsenteres.

Betydningen af en musikalsk påvirkning fra den

Karl Aage Rasmussens nye musikbiografi om-

spæde barndom står således særdeles klar – og

handler den russiske komponist Sergej Prokofjev,

man kan jo overføre det til, at det musikalske arbej-

som levede fra 1891 til 1953.

de med børn er af yderste vigtighed, allerede når de

Prokofjev blev født før den russiske revolution i

er små.

en forholdsvis velhavende familie og fik sine første

I forbindelse med Prokofjevs flytning tilbage til

værker uropført i Rusland; men under revolutionen

Sovjetunionen blev langtfra alle de gyldne løfter

forlod han sit fædreland og turnerede rundt som

indfriet af regimet, han kom i modvind og på kant

pianist i både Europa og USA. Han fik også værker

med Stalins doktriner og blev anklaget for forma-

uropført i Europa, men løb ind i forskellige skuffelser

lisme, noget af det værste, der kunne overgå en

og blev efterhånden tiltrukket af de løfter om rige

kunstner i Stalin-tiden, og navnlig hans sidste år

muligheder i Sovjetunionen, og fra 1933 til sin død

blev bitre og sure for ham.

boede han der. Han skrev både orkester- og kam-

Som jeg skrev i min indledning, har jeg fået stor

mermusik og han skrev operaer, musik til balletter,

appetit til at dykke ned i et komponistskab, jeg ikke

fx Romeo Og Julie, til film, bl.a. Eisensteins Alexander

har kendt så meget til før. Lige nu hører jeg hans

Nevskij, og teater.

klaverkoncerter på anlægget – det er godt og flot,

I skolekredse er Prokofjev kendt for Peter og Ul-

og min musikalske horisont er udvidet igen takket

ven, der blev komponeret i 1936, efter at Prokofjev

være Karl Aage Rasmussens fremragende bog.

Omslag: Ida Balslev-Olesen med 1939/Getty Images. ”Sergei Prokofiev at Piano”, Bettmann,

var flyttet til Sovjetunionen. Prokofjev havde tidli-

Erik Lyhne

gere truffet Natalia Sats, der var leder af Børnenes Centralteater i Moskva. Hun opfordrede ham til at

Højt op’ i luften

skabe en opbyggelig fortælling, som i ord og musik

…af Lotte Kærså & Græsrødderne

kunne give børn indblik i orkestrets klangverden.

LPK Records UNI 7788876

Prokofjev tændte på ideen og komponerede på

Er bl.a. set til kr. 139,- på legogmusik.dk og findes på

mindre end en uge musikken til Peter og Ulven og

forskellige streamingtjenester.

endnu en uge på at instrumentere den. Værket blev,

38

og er stadigvæk Prokofjevs mest opførte værk, der

Lotte Kærså er lige fyldt 90 år og stadig produktiv

står som en vellykket og bæredygtig døråbner for

med cd-produktion, kurser og foredrag. I forbindel-

den klassiske musik. Som Karl Aage Rasmussen skri-

se med fødselsdagen havde hun været i studiet for

ver: Nok komponeret med en tanke for børn, men

10. gang med Græsrødderne, og resultatet høres på

ikke mindre virkningsfuldt over for voksne.

cd’en ”Højt op’ i luften”.

Vi bruger i hvert fald Peter og Ulven på alle vores

Da jeg hørte den nye cd, kom jeg til at tænke

musikhold på læreruddannelsen.

tilbage til 1979, hvor jeg i forbindelse med speciale-

I bogen fortæller Karl Aage Rasmussen også om

skrivning om Børn og Musik stødte på Lotte Kærsås FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20


Forlagsklummen

musik for første gang med LP’en ”Jeg har set det selv”. Det var en øjenåbner for mig, og denne følelse … af Søren Bechmann, ansvarshavende redaktør Dansk Sang, Musiklærerforeningens forlag

blev kaldt frem igen i mødet med den nye cd. Det er velklingende, sprudlende og inspirerende toner, der flyder ud af højtalerne. ”Højt op’ i luften” indeholder 19 nye sange, lege og improvisationer, der er skåret over den samme læst som de 9 tidligere cd’er. Melodierne og teksterne er nye, men udgangspunktet er det samme – nemlig at møde børnene, hvor de er. Det handler om de nære og tætte relationer, fx titelsangen Højt op’ i luften handler om at gynge, danse og kaste

Er du på?

med en bold. Helt nede på jorden og lige til at synge

På hva’? – kan du så spørge. Mange vil sikkert forbinde mit spørgsmål med noget på

og lege med børn. Der er f.eks. Mobbesangen, der

nettet, på Instagram, Twitter, SnapChat, Google, Facebook, Youtube mv. Men man

er bygget op omkring børns remser, og slutter med

kan jo ’være på’ så meget. Tænk bare på jagt, druk, afvænning, fjernsyn, diskotek,

”vi vil meget helle’ danse” end mobbe.

røven, tværs, overarbejde osv. Først og fremmest håber jeg, at du har været på

”Æv bæv bussemand – sure tæ’r i saftevand

ferie! Det er vigtigt at koble af for senere igen at kunne koble på i en fornuftig ka-

tøsedreng tøsedreng – skynd dig hjem i seng

dence. Det er hovedprincippet i enhver gearkasse. Ellers brænder de fleste motorer

ellers får du bare tæv, æv-bæv æv-bæv”

sammen. Men når først skoleåret er startet, så tror jeg nu alligevel, de fleste musiklærere

Lotte Kærså genbruger temaer, der har været om-

ved, hvad det ’at være på’ drejer sig om –

handlet på hendes cd’er før: Mobning og drilleri, Slik, Ugen der er gået, og at man glæder sig til

pludselig igen at være fysisk til stede i en tæt relation til eleverne med ansvar for

weekend mv. Men temaerne serveres med nye me-

det gode læringsfællesskab i klassen. Alt imens musikken spiller, forstås. Så er man

lodier og nye arrangementer. Lidt smil på læberne

på!

kom der, da jeg i Frederik er fisker hørte ”hornfisken trutter”, der gav associationer til Halfdan Rasmus-

Kommunikationen er afgørende og gerne gennem musikken. Man skal være på

sens ”Blæksprutten Olsen”.

bølgelængde. Ellers er kadencerne bag klaveret ikke meget bevendt. Det stiller

Musikerne på cd’en er de samme som på den

store krav.

første LP fra Lotte Kærsås hånd, nemlig Morten og Rasmus Kærså, Jacob Andersen og Klaus Menzer –

Hen over sommeren har jeg tænkt over, hvornår forlaget egentlig mest ’er på’. I for-

alle musikere, som har været under Lotte Kærsås

laget forsøger vi at være ’på’ mange ting – vi vil gerne være påpasselige, pålidelige,

vinger, lige siden de trådte ind til hendes undervis-

på beatet, på vej, på Facebook, på udkig, på forkant og på meget mere.

ning i første klasse på Den lille Skole på Gammel­

Mest ’på’ oplevede jeg dog alligevel at være ved foreningens sommerkursus i

mosevej, og hun siger selv: ”Når vi nu for tiende

Bjerringbro, når kursister kiggede ind i forlagets stand, hvor vi havde hundredvis

gang er i studiet sammen, er det stadig som den

af gennemarbejdede musikpædagogiske materialer i direkte salg til medlemspris. Vi

gang i første klasse.”

var på farten og kunne opleve tilstedeværelsen af engagerede musiklærere, som

Det er meget velsyngende børn, der er med på

var under opladning til ganske snart at skulle ’være på’. Dette relationelle boost vil

cd’en. De fleste er Lotte Kærsås børnebørn – så mu-

jeg gerne påskønne. Vi får selvfølgelig vores bøger ud over rampen, men de kunne

sikken går i arv. Det langvarige musikalske arbejde

såmænd også købes ’på nettet’. Vigtigst for os er faktisk, at vi på farten kommer

sætter sig spor.

på bølgelængde med mange lærere. Det er helt afgørende for fortsat relevans og

Lyt til musikken, det er koncentreret livsglæde.

udvikling af vores forskellige nye materialer. Her i sensommeren kommer forlaget

Erik Lyhne

rundt til flere kurser i lokalforeningerne. Husk at kigge ind, og hold jer endelig ikke tilbage med feedback – vi ’er på’.

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 1 • 19/20

39


Skriv en sang Nyt hæfte på vej

Venskab og genforening Dansk Sang udgiver i april 2020 et nyt sanghæfte med ca. 12 nye sange i serien ’Sange der dur’.

Har du en sang liggende, eller har du lyst at skrive en? Send din sang til admin@dansksang.dk senest 1. oktober 2019. Læs mere om sanghæftet, konditioner og udvælgelse af sangene på dksang.dk/nysang

Profile for Dansk Sang

Dansk Sang 1 19-20 WEB  

Dansk Sang 1 19-20 WEB  

Profile for musogmand