Page 1

DANSK SANG

≈≈

Når eleverne starter med at lære at spille i efteråret, kan vi se, at mange af dem får deres eget instrument i julegave, så det påvirker børnenes lyst til at gå ombord i musikken. Lars-Ole Vestergaard, side 6

Nr. 2, oktober 2019, 71. årgang

Fagblad for musikundervisere

Sten Lerche har været medlem af Musik­lærerforeningen i 48 år. Siden 2000 har han været formand for Organisationsudvalget. Nu træder han tilbage og fortæller om sit liv, der har været fyldt med musik og ikke mindst Musiklærerforeningen. Se side 20


Nr. 2, oktober 2019 ISSN 0107-7538

Hvad er forskellen på g-, f- og c-nøglen? Læs Takt & tone side 27

Dansk Sang udgives af Musiklærerforeningen c/o DC Norden Skifervej 2, 4990 Sakskøbing Redaktion: Stefan Teilmann Laub Nielsen og Søren Bechmann (ansvarshavende) Dansk Sang Skifervej 2, 4990 Sakskøbing Tlf. 5070 2667, admin@dansksang.dk

Stof indleveret efter deadline kan ikke påregnes optaget. Adresseændring, bestilling og o ­ psigelse af abonnement, ind- og udmeldelse af Musiklærerforeningen: musiklærerforeningen.dk admin@dansksang.dk, tlf. 5070 2667 Annoncer: Dansk Sang annonceafdelingen Søren Bechmann Egevej 47, Vemmedrup, 4632 Bjæverskov Tlf. 2161 9217 Læs mere om annoncering på dansksang.dk/blad

Layout: Mus & Mand, Henrik Flagstad, Silkeborg Illustrationer side 5, 21, 27, 36: Alberte Flagstad Tryk: Skive Offset, Oddense Løssalg: Pris kr. 80,-. Tlf. 5070 2667 Musiklærerforeningen musiklærerforeningen.dk Formand: Karen Kjær Johansen Enghavevej 4, 3200 Helsinge Tlf. 2062 1658, karen@musiklaererforeningen.dk

UDGIVELSESPLAN 71. ÅRGANG – 2019/2020 Nr. deadline (indl. ann.) udkommer 1 2/8-19 1/9-19 2 4/9-19 13/10-19 3 23/10-19 23/11-19 4 11/12-19 2/2-20 5 5/2-20 29/3-20 6 1/4-20 31/5-20

Næstformand: Heine Juul Warming Højrisvej 18, Rom, 7621 Lemvig Tlf. 2128 4430, heinejuul@gmail.com Manuskript: Alle indlæg sendes som e-mail til: Stefan Teilmann Laub Nielsen: stefan@dansksang.dk

Forsiden: Gimo Mendes, World Music Center koncert Foto: Sofie Amalie Hartvig


5 Pulsen ”Musiktimerne skulle jo gerne blive til ugens højdepunkt, så musiklæreren ikke bliver ugens gæst” – om den gode musiklærer.

Side 36

6 Musikskolen og folkeskolen beriger hinanden – og forandrer verden Lars Ole Vestergaard har været musikskoleleder i over 30 år. Dansk Sang har mødt ham til en samtale om hans musikalske op­vækst, musikundervisning, samarbejde mellem skole og musikskole m.m. 14 Hovedbestyrelsesmøde i Musiklærerforeningen Læs formandens beretning fra mødet på Rødding Højskole. 20 Sten Lerche Sten Lerche har været medlem af Musiklærerforeningen i 48 år. Siden 2000 har han været formand for organisationsudvalget og dermed siddet som bindeleddet mellem forening og forlag i næsten 20 år. Nu træder han tilbage og fortæller her om sit liv, der har været fyldt med musik og ikke mindst Musiklærerforeningen.

Side 6

27 Takt og tone Denne gang om nøgler i musik. 28 Sangen i midten Denne gang er det sangen Min oldefar fra Anders Jacobsens udgivelse Noget mere at synge hjem om. 30 En halvgammel krage – eller? 1.114 andre sange, artikler, indlæg, bøger m.m. Det er, hvad den gamle krage har skrevet. Hendes navn er i virkeligheden Linda Vilhelmsen, og kragenavnet er noget, hun bruger om sig selv.

Side 38

36 Sang"rebus” Løs musikopgaven. 38 Vi er spændte, men vi glæder os Dansk Sang har mødt to musiklærere, der efter fire års studier på læreruddannelsen i Silkeborg er parat til at møde skolen og børnene. De er spændte – men glæder sig. 42 Musik er et sprog i sig selv Ole Skov har været musikliv gennem en menneskealder. Dansk Sang har mødt Ole til en samtale om musikken, musikundervisning, musik og integration, MusikSak m.m. 48 Musik i Øst I august måned har der været tre kortere internatkurser: Musik i Nord, Musik i Midt og Musik i Øst. Sidste år var der en rapport fra Musik i Nord, og denne gang rapporterer Musiklærerforeningens formand fra Musik i Øst.

53 Aktivitetsnøglen De aktuelle aktivitets- og kursustilbud fra Musiklærerforeningen og lokalforeningerne.

49 Gearkassen 14 Denne videoartikelserie er til dig, som har brug for et godt råd til indkøb, vedligehold eller bare hjælp til at udvide din viden om forskelligt gear og apps, du har og kan bruge i dit musiklokale. Denne gang handler det om en gratis hørelæreapp til iPad og iPhone.

54 Pulten Denne gang omtaler Erik Lyhne to bøger af den norske musik­ pædagog og sanger Nora Bilalovic Kulse, der med en doktorgrad i musikvidenskab er institutleder og doktor på Norwegian University of Science and Technology og beskæftiger sig med musikpædagogik, børns musikalske udvikling m.m.

50 Sagde de virkelig det? Denne gang er vi omkring LMS – Levende musik i skolen og samarbejdet mellem musikskole og folkeskole.

55 Klummen Denne gang har redaktøren skrevet Klummen. Og den handler om at klappe.


Else Marie Okkels

Kan du få øre på musikken ? II Lyt, syng og leg med

Kan du få øre på musikken? 2

operaen Tryllefløjten

Tryllefløjten

… af Else Marie Okkels Med Mozarts opera Tryllefløjten som centralt element skal børnene arbejde med bl.a. musiklytning, musikforståelse og dramatisering. Gennem lydklip og farverige billedkort

Pædagogiske materialer til aktivt arbejde med opera i børnehave og indskoling

får børnene fortalt og arbejdet med centrale dele af handlingen i operaen. Børnene kommer til at lytte koncentreret med efterfølgende refleksioner. På den tilhørende digitale ressourceside findes musikkken samt de flot illustrerede

1307-B-IT_KanDuFaaOerePaaMusikken_OMSLAG_L

ISE_190225.indd 1 03/04/2019 15.28

billedkort, der benyttes i materialet. Målgruppe: 0-6 år • 0.-2. klasse

SKOVENS OG MØRKETS HERSKERINDE

Kr. 96,- (120,-) • 1307-B-IT • ISBN 978-87-7178-082-6ISBN 978-87-7178-073-4

TAM INO HERRSCHERIN DES WALDES

UND DER DUNKELHEIT TRYLLEFLØJTE OG KLOKKESPIL

III

PA PAGE NO

1

9

ZAUBERFLÖTE UND GLOCKENSPIEL

4

dansksang.dk admin@dansksang.dk Tlf. 5070 2667

UKULELE med DET HELE

Ukulele med det hele Elevhæfte

… af Kim Barkenskjold Andersen

Kim Barkenskjold Andersen

”Ukulele med det hele” er et materiale til musikundervisningen i grundskolen. Det er et ukulelemateriale med langsom progression fra 1 til 4 akkorder. Materialet indeholder desuden en række aktiviteter, der bevæger sig fra sang over sammenspil til dans. Hæftet er både til læreren og til den enkelte elev. Eleverne kan selv afkode akkorder og noder, og det frisætter musiklæreren til at være støtte de steder, det behøves. Gennem QR-kode og link opnås adgang til de i bogen nævnte videoer.

”Ukulele med det hele er et materiale vi

har ventet på.”

Karen Kjær Johansen, Musiklærer

”Materialet er nemt at gå til, og nemt at differentiere så det passer til den enkelte klasse og elev. Og så er det sjovt. Megasjovt.” Vita

Rogentin, Musiklærer

”Det har været fantastisk at bruge Ukulele med det hele. De fleste af mine elever har nu fået deres egen ukulele, og de øver i frikvarterer og fritid.”

Begyndermateriale med 14 sange til spil på ukulele med hele klassen. Sara Harriet Nielsen, Musiklærer

1301-B-IT ISBN 978-87-7178-076-5

UKULELE med DET HELE

De første akkorder på ukulelen bliver grundigt gennemgået med symboler, tegninger og 24 9

788771

780765

Kim Barkenskjold Andersen er uddannet lærer og underviser på Frederiksberg Friskole. Kursusinstruktør over hele landet og forfatter til materialet dansimusik.dk

instruktionsvideoer. De første sange har kun én akkord, hvorefter sangene gradvist bliver 1301-B-IT_UkuleleMedDetHele_OMSLAG.indd

1

sværere med op til fire akkorder. Progressionen er langsom og overskuelig. Til flere af sangene indgår

18/03/2019 10.25

sammenspilsarrangementer, så der kan udvides med bas, stavspil, blokfløjte og percussion. Hertil også flere muligheder for dans og bevægelse. Bogen giver adgang til en digital ressourceside med de 24 instruktionsvideoer, som kan anvendes til selvinstruktion, indstudering i grupper eller forevisning på klassen. Målgruppe: 0.-6. klasse • Musikskolen Kr. 112,- (140,-) • 1301-B-IT • ISBN 978-87-7178-076-5

dansksang.dk admin@dansksang.dk Tlf. 5070 2667


Pulsen er udarbejdet af Christina Maria Michelsen for pædagogisk udvalg i Musiklærerforeningen

Den gode musiklærer

Musik er skønt. Og som musiklærere vil vi gerne give eleverne indblik i dette univers. Vi vil gerne være de

Pulsen

ne i evalueringen. Så får de også reflekteret over indholdet og egen læring og får sat ord på de fag-

gode musiklærere, der giver eleverne ”forudsætnin­

lige begreber, vi bruger.

ger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og

Nogle elever kan have det svært i musiklokalet.

for at kunne forholde sig til samfundets mangear­

Der er elever, der er udfordret på strukturen, lyde-

tede musiktilbud”. (Formål for musik).

ne, diagnoser eller… Her skal man minde sig selv om

Men spørgsmålet er: Hvad er en god musiklæ-

at få hjælp til at løse disse udfordringer. Man skal

rer, eller hvordan bliver man en god musiklærer?

huske at snakke med de andre lærere, forældrene

Og hvordan fortsætter man med at være den gode

og andre med kendskab til de udfordrede elever.

musiklærer? Spørgsmålet er ikke enkelt, da der er

Men vi har også brug for et velfungerende mu-

mange faktorer, der spiller ind.

siklokale. Et lokale, hvor der er plads til at spille,

Som i alle andre fag er faglighed vigtig. At vide

synge og danse. Et lokale, hvor der er instrumenter

hvad man kan. At have fagligt overskud til at multi-

til alle. Instrumenter, der fungerer. Et lokale, der gi-

taske. At give faglige begreber videre. At musik har

ver lyst til at lave musik. Et lokale, der inspirerer.

sin terminologi som andre fag.

Klasseledelse gælder også i musiklokalet. En god

Musik er en del af skolens liv, og det skal mærkes,

struktur på timerne og helt klare rammer for, hvor-

så snart vi har mulighed for det. Til morgensang, til

dan man tilgår inventaret. Det er altid en hjælp til at

emneuger, til jul eller bare fordi vi har lyst.

få gode musiktimer.

Musik handler også om fællesskab. Som Erik Som-

Alt dette kommer ikke af sig selv. Et godt netværk

mer har udtalt: Når man synger sammen, er man al­

er nærmest uundværligt. Her kan der sparres, ud-

drig alene. Musik er ofte noget, man gør sammen. Vi

veksles ideer, søges viden. Netværket kan være på

skal bruge hinanden – lytte til hinanden.

skolen, i kommunen. Faktisk i hele det ganske land.

Work smarter, not harder. Skal man lave alt fra

På FB er der flere grupper for musiklærere. Og så er

bunden af, hver gang man skal i gang med et nyt

der selvfølgelig Musiklærerforeningen.

emne? Det behøver man da ikke. Hvis man har haft

Der kan helt sikkert ridses flere faktorer op, når

et emne, der fungerede, så skal det da bruges igen.

man taler om den gode musiklærer. Ovenstående

Tænk blot på, hvordan komponister låner fra hinan-

er blot bud på, hvordan man kan skabe den gode

den (og sig selv).

musiktime.

Refleksion over ens arbejde kan være godt. Hvad

Musiktimerne skulle jo gerne blive til ugens højde-

gik godt? Hvad skal ændres? Inddrag gerne elever-

punkt, så musiklæreren ikke bliver ugens gæst. 

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20

5


Interview med Lars-Ole Vestergaard ... af Erik Lyhne, VIAUC, læreruddannelsen i Aarhus

6

Musikskolen

Lars-Ole Vestergaard f. 1957 er musikskoleleder på Aarhus Musikskole. Han er uddannet på AM-uddannelsen på Det Jyske Musikkonservatorium sidst i 70’erne og har siden været tilknyttet musikskoleverdenen. Først som lærer og fra 1985 som musikskoleleder, først i Ringkøbing og siden 1996 i Aarhus. Han har som musikskoleleder været med til at iværksætte mange små og store projekter i samarbejde med byens folkeskoler til glæde både for børn, forældre, folke- og musikskole. Fælles for projekterne er, at børnene og musikken er i centrum. I artiklen nævnes nogle af projekterne, og flere andre kan findes på musikskolens hjemmeside. Som en solstrålehistorie kan nævnes, at musikskolens projekt med Sangskattekisten på YouTube har over 70 mio. klik og ses af børn og voksne over hele verden. FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20


og folkeskolen beriger hinanden – og forandrer verden Du har været musikskoleleder i over 30 år. Hvor­ dan har din musikalske opvækst været? Jeg har allerede tidligt i min opvækst beskæftiget mig med musik. Da jeg som lille dreng gik glad rundt i haven med en tromme på maven og sang, blev jeg ’opdaget’ af vores nabo, Jens Brøndum, der var dirigent for Prinsens Livregiments Musikkorps i Viborg. Han sagde til mine forældre, at der var masser af musik i mig, og at de skulle få mig til at gå til musikundervisning. Mine forældre havde egentlig ikke tænkt over, at jeg skulle gå til musik; men de sendte mig alligevel ned til fru Ørum, som havde en

tilovers for musikundervisningen i folkeskolen. Jeg

kælder, hvor hun underviste håbefulde børn i musik.

kan dog huske, at jeg spillede blokfløjte i skolen og

Jeg startede som seksårig, og set i bakspejlet har

var med i blokfløjteorkestret. Jeg var også så heldig

den undervisning været med til at forme mig efter-

at få roller i de forskellige skolekomedier. Der var ikke

følgende. Fru Ørum var meget klassisk, men havde

et blomstrende musikliv på min skole, men der var

en åbenhed for becifring, og jeg kan se fra mine

lidt, og det, der var, havde en stor betydning for mig.

Lars-Ole Vestergaard bagerst tv. Prinsens Liv­ regiments Musikkorps 1969

bøger dengang, at jeg, allerede inden jeg startede i skole, begyndte at få det teoretiske aspekt koblet

Det musikalske miljø samlet omkring AM-ud-

på den praktiske del af musikken. Da jeg var 8 år,

dannelsen

startede jeg som FDF’er og kom hurtigt med i deres

Hvordan valgte du din uddannelsesretning?

orkester. Her havde vi John Leth som orkesterleder,

Det var lidt tilfældigt, da der ikke dengang var en

og han brændte virkelig for at arbejde med børn og

ret god studievejledning, og jeg heller ikke rigtigt

unge mennesker. Jeg er meget taknemmelig for, at

kendte nogen, som havde uddannet sig inden for

jeg tidligt kom til musikundervisning hos fru Ørum

musik. Jeg havde dog en veninde, som havde un-

og samtidig startede i FDF. Derfra fortsatte jeg med

dersøgt, hvordan man kunne komme til at arbejde

musikken og spillede blandt andet i flere forskellige

med musik, og i 1976 startede jeg på Musikinstituttet

bands op gennem min ungdom, både jazz, pop og

på Aarhus Universitet. Efter to år der savnede jeg

andre genrer. Jeg var den eneste, der havde kø-

den håndværksmæssige del for meget og startede

rekort i mine bands, så når vi skulle ud at spille til

på AM på konservatoriet i 1978. Der var et fantastisk

bal, lånte vi malerens folkevognsrugbrød, hvor vi

liv på de årgange, hvor vi bl.a. havde den legenda-

skiftede malerspande og pensler ud med vores in-

riske Holger Laumann som lærer, og stort set hele

strumenter.

det musikalske miljø i Aarhus var samlet omkring AM-uddannelse dengang. Her blev grunden lagt til,

Hvordan oplevede du skolens musikundervisning?

at jeg efterfølgende søgte ud for at arbejde som

Jeg var jo så heldig at have meget musik uden for

musiklærer. Jeg underviste i saxofon på bl.a. Aarhus

skolen, og jeg kan huske, at mange kun havde latter

og Th. Langs Seminarium og som ITP lærer på Aar---

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20

≈≈

   Der var et fantastisk liv på de årgange, hvor vi bl.a. havde den legen­ dariske Holger Laumann som lærer, og stort set hele det musikalske miljø i Aarhus var samlet omkring AM-uddannelsen dengang.

7


Det ene øjeblik er der fokus og koncentration – det andet grin og smil i det musikalske fællesskab.

Nr. 1, september 2019, 71. årgang

DANSK SANG

Siden midten af 1930'erne har Musiklærerforeningen afholdt De fem musikdage, og i år var ingen undtagelse.

Fagblad for musikundervisere

Fagblad for sere rvi musikunde

DANSK SANG

ktradition stærk musi Der er en n, og når de her på skole æder er ofte optr ældre elev e bliver de yngr med musik, ireret. elever insp

NG DANSK SA

≈≈

≈≈

≈≈

Når elever ne starter året, kan med at lære at vi se, at spille i efte mange instrum af dem ent i jule rfår deres gave, så lyst til at eget det påv gå ombor d i musikke irker børnenes n. Lars-Ole

Vesterga ard,

side 6

Sten Lerc he har været med Musiklære rforening lem af en i 48 2000 har år. Side han være n Organisa t formand tionsudv for alget. Nu han tilba træder ge og fortæ ller om der har sit liv, været fyld t med mus ikke mind ik og st Musiklæ rerforeni ngen. Se side 20

, 70. årgang Nr. 6, maj 2019

13/05/2019

02/09/2019 13.18

11.38

Nr. 2, okt ober 201 9, 71. årg ang DS2_19-20.in

dd 1

DS6_18-19.indd

1

Fagblad musikundfor ervisere

DS1_19-20.indd 1

08/10/2019

09.45

Læs den fulde artikel: Bliv medlem af Musiklærerforeningen, og få bladet tilsendt 6 gange om året . . . Link: www.musiklaererforeningen.dk

12

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20


”Det betyder alt, at børnekorledere er uddannede, så de har overskud til at arbejde på en kreativ, associationsrig, spændende og sjov måde, så korsang bliver en leg for børnene.” Pia Boysen

Børnekor Basis Sæson 2020/2021 Undervisningsdatoer Børnekor Basis Odense Tid: 30/3/20, 27/4/20, 25/5/20, 28/9/20, 26/10/20, 30/11/20 (mandage kl. 10 - 14) Sted: Sankt Hans Kirke, Sankt Hans Plads 1, 5000 Odense C Undervisere: Bjørn Krog Thesbjerg, Pavel Refsgaard Jensen og Pia Boysen Tilmelding senest den 14. februar 2020

Børnekor Basis Aarhus Tid: 7/9/20, 5/10/20, 16/11/20, 18/1/21, 1/3/21, 12/4/21 (mandage kl. 10 - 14) Sted: Fredenskirken, Rosenvangs Allé 51, 8260 Viby, Aarhus Undervisere: Anne Lise Quorning og Merethe Lammert Køhl Hansen Tilmelding senest den 7. august 2020

Børnekor Basis Roskilde Tid: 11/9/20, 23/10/20, 20/11/20, 8/1/21, 5/2/21, 12/3/21 (fredage kl. 10 - 14) Sted: Sjællands Kirkemusikskole, Allehelgensgade 19, 4000 Roskilde Undervisere: Susanne Wendt og Marlene Lollike Tilmelding senest den 7. august 2020 Deltagerpris : kr. 3.000,-/ 2.000,-*

*særpris for medl. af Musiklærerforeningen eller Folkekirkens Ungdomskor

Info og tilmelding: tilmelding@bornekorakademiet.dk Børnekorakademiet er støttet af Augustinus Fonden

Foto: Alexandar Hjorth

www.bornekorakademiet.dk


... af Heine Juul Warming

Hovedbestyrelsesmøde i Musiklærerforeningen

Karen Johansen blev enstemmigt genvalgt som formand. Til FU blev valgt: Heine Juul Warming (Vestjylland) Bitten Bagger (Normus) Marianne Hejlesen (Vendsyssel) Inge Bærentzen (København) Suppleant: Christina Maria Michaelsen (Randers) Til PU blev valgt: Vita Rogentin (Vejmus) Sara Harriet Nielsen (København) Suppleant: Sara Højer Jensen (Århus) Som revisor blev valgt: Bjørn Ringgard Bente Søndergaard Suppleant: Anne Stobbe (Normus) Tillykke til alle, der blev valgt ind. 14

På efterårets hovedbestyrelsesmøde i Musiklærer-

der er gået, og en præsentation af de arbejds- og

foreningen blev der sagt farvel til en af foreningens

indsatsområder, som foreningen har fokus på i øje-

arbejdsheste gennem mange år. Det var Sten Ler-

blikket. Det var en beretning, der bar præg af den

ches sidste hovedbestyrelsesmøde, hvor han har

positive udvikling, musikfaget er inde i lige nu, men

siddet siden 1989.

også en seriøs tilgang til de områder, der fortsat

D. 13. sep. trillede hovedbestyrelsesmedlemmer

skal styrkes.

fra hele landet ind på gårdspladsen ved Rødding

Da hovedbestyrelsesmødet også er Forlaget

Højskole. Et traditionsrigt sted – også for Musiklæ-

Dansk Sangs generalforsamling, aflagde ansvarsha-

rerforeningen. Her blev efterårets hovedbestyrel-

vende redaktør Søren Bechmann årsberetning for

sesmøde afholdt. Det blev et døgn, hvor der både

forlagsbestyrelsen. Her blev også fremlagt, hvilke

blev sagt farvel til mangeårigt medlem af hoved-

initiativer og udviklingsområder forlaget arbejder

bestyrelsen Sten Lerche, men også et møde, hvor

med i øjeblikket. Det er et forlag i rivende udvikling,

både formand og forlagsbestyrelse aflagde deres

og der er mange spændende initiativer på vej.

beretninger, og der blev afholdt valg til både for-

Så kom tiden til præsentation af regnskaber-

mandspost og udvalg.

ne. Revisor Jørgen Thomassen aflagde regnskab for både forening og forlag. Både forening og for-

Afsked med Sten Lerche

lag kunne igen i år fremvise flotte regnskaber. For

Fredag aften stod i Sten Lerches tegn. Ud over de

første gang siden overgangen til erhversdrivende

mange hovedbestyrelsesmedlemmer, var der også

forening, er dele af regnskabet sendt til Erhverssty-

mødt en række gæster op for at sige tak for indsat-

relsen. Dermed er dele af foreningens økonomi nu

sen til Sten. Det blev en meget flot aften. Sten var

offentligt tilgængelig.

meget berørt over de mange taler og indslag, der væltede ind over ham. Der var indslag fra forskellige

Valg og afslutning

lokalforeninger, enkeltstående medlemmer, udvalg

En stor del af efterårets hovedbestyrelsesmøde er

i foreningen m.m. Derudover var der taler fra nu-

præget af valghandlingen. I år skulle vælges for-

værende og tidligere formænd, forlaget og gæster.

mand, 4 medlemmer til forretningsudvalget (FU), 2

Musiklærerforeningen, forlaget Dansk Sang og for-

medlemmer til pædagogisk udvalg (PU), 2 revisorer

lagsbestyrelsen havde i den forbindelse produceret

samt suppleanter til hhv. FU, PU og revisorer.

en bog til Sten. I den kan man læse om Stens store

Der var mange opstillede kandidater til pæda-

arbejde i foreningen. Der er en lang række betyd-

gogisk udvalg ved denne valghandling. Det er var

ningsfulde personer i foreningens historie, der har

godt at se, og det viser, at der er interesse for at

udtalt sig om Sten. Det er det smukkeste bevis på,

kunne arbejde for og med Musiklærerforeningens

hvor meget Sten har betydet for foreningen.

udvalg. Det peger i en positiv retning for fremtiden.

Aftenen blev rundet af på flotteste vis da Sten,

Karen Johansen blev enstemmigt genvalgt som

efter en ikke indøvet sketch med formand Karen

formand.

Johansen, selv sang for, på "Det er dansk, det er

Efterårets hovedbestyrelsesmøde blev afsluttet

sang". En ny melodi til Eva Chortsens tekst.

med fælles frokost, hvor løst og fast blev vendt ved bordene. Det blev et møde, hvor den positive ud-

Beretninger og regnskab

vikling for musikfaget og Musiklærerforeningen var

Lørdag morgen blev der taget fat på det regulære

et gennemgående tema. Det er skønt at se, hvor-

hovedbestyrelsesmøde. 26 medlemmer var mødt

dan mange ting peger i den retning i øjeblikket; men

op, samt et flot antal gæster fra forskellige lokal-

vi er også meget bevidste om, at det ikke kommer

foreninger.

af sig selv, og at det kræver en stor arbejdsindsats

På mødet aflagde formand Karen Johansen sin

at fastholde den gode udvikling.

beretning. Det var en rigtig flot gennemgang af året,

Tusind tak for et godt møde. FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20


Formandens beretning Kære HB

Ved en gruppe på 2 elever tager den mundtlige del

I min sidste beretning brugte jeg vendingen ”at vi

af prøven 20 minutter og forlænges med 5 minutter

skal fortælle den gode historie”. Det vil jeg tage af-

for hver øvrig elev.

sæt i i denne beretning. Vi har i den grad fortalt den gode historie – nu er

Der prøves i:

det muligt at få musikundervisning fra 1.-8. klasse,

Musikalske færdigheder:

det kan næsten ikke blive bedre.

- at tage kvalificerede valg

Det obligatoriske valgfag er nu trådt i kraft, og

- at vise kreativitet og kvalitet i musikfremførelsen

mens vi sidder her på HB, er udkastet til prøvebe-

- at kunne samarbejde og bidrage til det samlede

kendtgørelsen sendt i høring. Jeg hæfter mig ved

Formand Karen Kjær Johansens beretning ved hovedbestyrelses­ mødet i Musiklærer­ foreningen

musikalske udtryk

følgende: • Prøven er praktisk/mundtlig

Musikfaglig viden:

• Prøven foregår i grupper af 2-5 elever

- i forhold til det lodtrukne færdigheds- og videns-

• Prøven består af to dele. Den praktiske del, hvor gruppen fremfører deres musik. Ét til to musiknumre af en varighed på 5-10 minutter. • Efterfølgende kommer den mundtlige del, hvor gruppen eksamineres ud fra den disposition, de har udfærdiget på baggrund af det lodtrukne fær-

område - perspektivering af det lodtrukne færdigheds- og vidensområde i forhold til den praktiske del - viden om betydningen af egen musikalske rolle i forhold til det samlede musikalske udtryk - anvendelse af fagord og begreber

digheds- og vidensområde. Det lodtrukne emne er indenfor kompetenceområdet musikforståelse.

Det lyder spændende, og nu, hvor vi for første gang

• Den mundtlige del består af en samtale mellem

ser noget på skrift, efterlader det måske mange mu-

gruppen, eksaminator og eventuelt censor. Hver

siklærere med spørgsmål og en fornemmelse af, at

elev skal præsentere sin rolle og sine musikfag-

det, vi har ventet så længe på, ikke har gjort os så

lige overvejelser i den praktiske del. I fællesskab

meget klogere.

skal gruppen redegøre for musikkens form og ar-

Mit råd er, at vi skal tage det roligt. Der er ingen

rangement.

grund til panik. Vi skal i gang med undervisningen, og

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20

15


Obligatorisk praktisk/musisk Valgfag

We did it!

• • • •

Prøven er praktisk/mundtlig Prøven foregår i grupper af 2-5 elever Prøven består af to dele – en praktisk og en mundtlig Det lodtrukne emne er indenfor kompetenceområdet musikforståelse.

Musikforståelse: Eleven kan forholde sig kvalificeret til musikalsk praksis og musiks betydning. * Musikoplevelse* Musikliv *Musikhistorie* Musikanalyse *Musik i medier

vi skal dykke ned i det nye faghæfte og den nye un-

Midt og Musik i Øst. De to sidste kurser var helt

dervisningsvejledning for valgfaget musik. Vi skal bru-

nye kurser, men med en lang og stærk tradition for

ge det som en håndbog, tage den med ”under ar­men”

internatkurser i ryggen – og hvor var vi spændte

og så samtidig stå fast i vores faglighed og vores er-

på at afholde dem. Begge kurser tog afsæt i den

faring. Der er ingen, der skal til prøve før om 2 år.

model, der er brugt i Musik i Nord. Tak for lån og for

Ministeriet afholder informationsmøder rundt i

gode råd. Det har været helt fantastisk, og der er

landet her i løbet af efteråret; man kan følge med

allerede gang i forberedelserne til 2020. Det er fan-

på EMU.dk og også EMU på FB. Der er oprettet man-

tastisk, at vi kan samle så meget energi, faglighed

ge gode FB-grupper for os, der underviser i musik,

og FÆLLESSKAB. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi

og den seneste FB-gruppe ”Musik som praksisfag”,

står sammen. Det skal vi huske at blive ved med, og

som blev oprettet i august, har nu 160 medlemmer.

vi skal værne om vores forening.

Forlaget er klar med at udvikle digitale forløb til valgfaget. Det glæder vi os til at høre meget mere om.

Vores medlemstal er på landplan uændret i forhold

Husk, at I altid kan kontakte forlaget, hvis I har lavet

til sidste HB-møde. Der har været en del udmeldel-

nogle spændende forløb i jeres undervisning; så kan

ser pga. restancer i juni måned, og så var der 65

det være, de kan komme på dansksang­digital.

indmeldelser og 42 udmeldelser i august/september.

I vores kursusvirksomhed er vi også i fuld gang

På hvert møde i FU taler vi om, hvad vi kan og skal

med at arrangere kurser i valgfag og der har været

gøre for at fastholde vores medlemmer, og hvad vi

afholdt kurser rundtomkring i lokalforeningerne al-

skal tilbyde, så medlemmerne føler, de får noget ud

lerede – bl.a. på Fyn og på de 3 internatkurser. De 5

af deres medlemskab. Det er forskelligt fra person

Musikdage 2020 kommer også til at have valgfag på

til person, og det er forskelligt, hvilke udbud der er

ugeprogrammet.

for medlemmerne i lokalforeningerne. Men ens for

Vi er i tæt dialog med vores læringskonsulent

alle er, at vi stadigvæk udgiver vores medlemsblad

Mette Spange, som I også altid kan tage kontakt til.

6 gange om året, hvor der fra redaktionens side

Det skal nok blive rigtig godt.

lægges en masse energi i at være up to date med artikler og indhold. Det er muligt at komme på gratis

Musiklærerforeningen har haft 200 musiklærere på

lokalforeningskurser, og så er der jo den fantastiske

kursus i juli og august! Ud over De 5 musikdage, som

rabat på 50 % på forlaget.

igen i år var en fantastisk uge fyldt med engagere-

16

de kursister og et højt fagligt niveau, bød august

Der er også gode tilbud til lokalforeningerne – både

måned på 3 internatkurser. Musik i Nord, Musik i

fra forening og forlag. I skal huske at benytte jer FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20


Marts 19

September 19

København

138

147

Komus

144

143

Fredemus

45

41

Bornholm

11

12

Stormus

31

33

Fynmus

99

99

Sømus

86

81

Vejmus

60

60

Sydvestjylland

64

66

Vestjylland

96

86

Århus

135

141

Randers

26

27

Silkeborg

77

75

Vestsjælland

24

28

Vendsyssel

68

71

Normus

117

112

ialt

1221

1222

af dem. Benyt jer af Merete – hun er altid klar til

Det skal ikke være sådan, men vi er ikke på samme

at hjælpe med stort og småt. Udsendelse af med-

bølgelængde som regeringen i denne her sag. Res-

lemsbreve og information om kurser. Husk, at I kan

sourcerne er små – det er ikke undervisningen, der

nå længere ud end jeres egen lokalforening ved at

er noget galt med – der er bare ikke nok af den. De

sende information ud til hele det område, I ligger i.

lærerstuderende føler sig underuddannede og ved

Jeg opfordrer jer alle til at samarbejde endnu mere

allerede, når de kommer ud, at de ikke er klar til det

på tværs af lokalforeningerne i syd, midt, nord og

job, de skal i gang med.

øst. Det giver pote – både som vi har set det i for-

Den problematik kommer til at fylde rigtig meget

hold til at planlægge og afholde internatkurser og

i PU’s arbejde i det kommende år. PU er ved at for-

også i det daglige netværksarbejde.

mulere, hvordan de vil arbejde med fokuspunktet at være ”Ny musiklærer” – og vil komme med forslag til,

Men det er også vigtigt at nævne, at vi sammen har

hvordan vi kan bygge bro mellem uddannelsen og

en stemme, når vi skal argumentere for vores fag.

de første år som musiklærer.

Så er det ikke uvæsentligt, at vi har en forening med

Det er et godt afsæt for PU ovenpå færdiggø-

1222 medlemmer.

relsen af arbejdet med De 10 spilleregler for god

Vi står stærkt som forening – det sagde jeg også

musikundervisning. Her på HB kan vi nu endelig of-

sidste gang – men vi skal huske, hvorfor det er, vi

fentliggøre og uddele den flotte plakat og de flotte

står så stærkt. Det er, fordi vi står sammen. Det er,

postkort, som er slutproduktet på PU’s fokuspunkt.

fordi vi brænder for det, vi laver. Vi forstår vigtig-

Plakaten og postkortene vil nu blive sendt rundt til

heden af vores arbejde, og vi forstår vigtigheden

alle landets skoler med et brev til skolelederen og

af at have et netværk. Vi skal passe på hinanden

et brev til musiklærerne. Indholdet i de to breve vil

– musik er ikke et let fag at undervise i, og det kan

være forskelligt og vi håber især, at skolelederne vil

være svært at forklare og argumentere for, hvorfor

tage godt imod det brev, der er rettet til dem.

det er så vigtigt at have en kollega, og hvorfor det er så vigtigt, at ledelsen bakker op. Bakker op om

Ud over fokuspunkter har PU også faste arbejds-

undervisningen, om kor, om morgensang og bakker

opgaver:

op om, at det ikke er nok at komme på kursus eller

Der er PULSEN til Dansk Sang, som udarbejdes af

få nye instrumenter og materialer hvert 10. år.

PU – hvor der tages fat i musikpædagogiske emner, som bliver debatteret på møderne og ender som

Lige nu uddanner vi musiklærere til et job, vi godt

PULSEN i Dansk Sang og på folkeskolen.dk.

ved, de ikke er klædt godt nok på til at varetage. FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20

17


Der er et nyt samarbejde med Dansk Sang, hvor

til deres fællessange.

PU anmelder nye materialer – primært til intern brug

Vi sidder med i LMS.

for kommende udgivelser. Det giver rigtig god mening

Vi sidder med i faggruppen for musik i UVM.

at arbejde med konkrete materialer i pædagogisk ud-

Vi er en del af Sangenshus Advisory board.

valg, hvor der kommer gang i mange gode pædago-

Vi sidder med i Videncenter for musik i region Midt-

giske og didaktiske overvejelser til gavn for alle.

jylland.

PU har også været engageret i arbejdet omkring

Vi er en del af Fagligeforeninger.

Skolernes Sangdag 2019. Her har medlemmer af pæ-

Vi er aktivt deltagende på folkemødet.

dagogisk udvalg udarbejdet undervisningsmateria-

Vi er med på messer og læringsfestivalen.

ler til alle sangene.

Vi er aktive på FB.

Desuden har pædagogisk udvalg stået for 10

Vi deltager i den offentlige debat på folkeskolen.dk

spørgsmål til hver af de 45 sange, der er med Spil

– blogs og interviews.

Dansks projekt Alsang 2020. Begge disse projekter er blevet rost af vores samarbejdspartnere, og vi

Og så vandt en af ”vore egne” Carl Prisen i år. Prisen

ser frem til yderligere samarbejde i de kommende år.

for årets komponist – børnemusik gik til Kirsten Juul Seidenfaden, som vandt prisen for udgivelsen ”Den

I FU snakker vi meget om PR og kommunikation, og

mørke vind”.

det er på dagsordenen på de kommende møder. Er vi synlige nok? Når vi ud i alle kroge,, og kender

I det 1 ½ år, jeg nu har været formand, er der sket

alle til os? Nej, desværre ikke. Vi møder stadigvæk

rigtig meget. Der har været fuld fart på generations-

musiklærere, som ikke kender til foreningen, og som

skiftet i forlaget, og Musiklærerforeningen er blevet

ikke ved, at vi afholder kurser; men vi møder færre

registreret i erhvervsstyrelsen.

og færre.

Der er blevet fornyet, og der er også blevet ”ryddet op”. OU har lagt et stort arbejde i at gennemgå

18

Og jeg synes, vi er synlige.

organistionshåndbogen og opdatere den. Organi-

Vi samarbejder med DR om skolernes sangdag.

sationshåndbogen er et uundværligt arbejdsred-

Vi samarbejder med Spil Dansk om læringsspørgsmål

skab for foreningen! Her kan alle – lokalforeningsFAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20


Vor verden er en tumleplads ...

En hilsen og tak for Lerche-sangen fra Musiklærerforeningen

B-1990-2019

Redaktion: Karen Kjær Johansen, Marianne Hejlesen Jørgen Andresen, Henrik Flagstad,

Bog_StenLerche_.indd 1

04/09/2019 12.31

formænd, kassere, udvalgsmedlemmer, formanden,

overtage. Du har brugt rigtig meget tid på at over-

sekretariatet, forlagsfolkene og ikke mindst med-

levere det, der kan overleveres; men du giver også Et hav, der vugger sig til rounu n or lit gis regguv red ,vah tE

un tdølb ås gis remræn red tan nE

en strand mo renlitsvidere red dyltil neden næste person, tdilb ås renkrøm red dnarts ne lemmerne i foreningen – følge med i, hvem der har ,sostafetten så derder ermørkner så ,blidt,

noget at skulle have sagt – og om hvad. Det er derfor en særdeles vigtig del af OU’s arbejde, i sam-

igam døresylallil ne

en ren orangerød magi

plads til at lære arbejdet som OU-formand at kende en fred, der rækker vidt sol retsak red ,læjs ne mens vi holder .regøre gløb rdet ettyltil iv sit sneeget. m og Du hader overraskelser, og hænder.

arbejde med Merete i sekretariatet, at holde styr

jeg er helt sikker på, at du ikke har efterladt en mas-

på, at alle sider i bogen altid er helt up to date. Alle

se ”overraskelser” til den kommende OU-formand.

medlemmer i Musiklærerforeningen kan tilgå organi-

Tusind tak for dit store arbejde.

igam døregnaro ner ne tdiv rekkær red ,derf ne .rednæh redloh iv snem

sationshåndbogen via deres DSA-login på medlemssiderne på hjemmesiden musiklærerforeningen.dk.

Tak til alle jer i HB for jeres arbejde derude i lokalfor-

Jeg har en bøn om, at I i lokalforeningerne husker

eningerne og for at deltage her to gange om året.

at sende oplysninger til Merete om, hvem der sidder

Det er vigtigt arbejde, og det bliver der sat stor pris på.

i jeres bestyrelser, og hvem der er HB-medlemmer,

Tak til PU for jeres store arbejde – der er rigtig

så vi også er helt up to date her.

meget, der lander på jeres arbejdsbord, og I knokler på.

Nu står vi overfor et stort generationsskifte i for-

Tak til kursusudvalget for at have planlagt og

eningen. Sten Lerche, som har været medlem af Mu-

gennemført endnu et flot sommerkursus på Nør-

siklærerforeningen siden 1971, bestyrelsesmedlem i

gaards Højskole.

Normus siden 1981, HB’er siden 1988 og formand for

Tak til FU for at holde maskinen i gang og for at

OU siden 2000 har valgt at stoppe foreningsarbej-

holde det store overblik.

det fra dette HB-møde.

Tak til OU for jeres rugbrødsarbejde, som er helt

Det er klart, at det bliver nye tider, både for dig,

uundværligt, og særlig tak til dig Sten for alle årene.

Sten, og for os. Du kan alle historierne, du kender

Tak til Merete i sekretariatet. Du er uundværlig.

alle samtalerne bag beslutningerne, du forstår alle

Og tak til Dansk Sang for et unikt samarbejde

tallene i regnskabet, du kan alle sidetallene i orga-

mellem forlag og forening. Jeg er imponeret over alt

nistionshåndbogen, du har hele dette arbejde inde

det, der kommer, både på portalen og i bogpakkerne.

under huden i grad, som kan være svært at skulle

Tak. 

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20

19


Interview med Sten Lerche … af Heine Juul Warming

20

En klippe takker af

Sten Lerche har været medlem af Musiklærerforeningen i 48 år. Siden 2000 har han været formand for organisationsudvalget og dermed siddet som bindeleddet mellem forening og forlag i næsten 20 år. Nu træder han tilbage og fortæller her om sit liv, der har været fyldt med musik og ikke mindst Musiklærerforeningen. FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20


Når man træder ind i Sten Lerches hjem, er det me-

førte blandt andet med sig, at jeg kom ud at sej­

get tydeligt, at hans liv er præget af kunst og kultur.

le med ØK og derefter startede på HF i Ranum.

På væggene hænger malerier, han selv har malet, i

Derpå fulgte seminariet. Det var måske en smule

haven står skulpturer, og i stuen står der både kla-

tilfældigt, at det lige blev HF; men det var til gen­

ver og guitar samt flere andre instrumenter. Stens liv

gæld med fuld overbevisning om et rigtigt valg,

har været fyldt med musik, og det startede, da han

at jeg startede på seminariet. Jeg havde snuset

var ganske lille.

lidt til det liv, der var omkring læreruddannelsen

≈≈

  Jeg har åbenbart altid haft rytme i krop­ pen og har spillet på alt muligt, så musik har altid været en vigtig bestand­ del af mit liv

og kunne godt lide det musikmiljø, der var på Musikken har fyldt meget i mit liv. Min far spillede

stedet. I Ranum havde jeg hurtigt fundet en flok

harmonika og var med i et lille orkester, der øve­

ligesindede at spille sammen med. Der var mas­

de hjemme hos os. Da jeg var helt lille, fik jeg lov

ser af folkemusik, korsang og musikliv i det hele

til at sidde og slå tromme på hans harmonikakas­

taget, så det gav sig selv, at jeg skulle have mu­

se – og det endda uden at det lod til at genere

sik på linje. Og da jeg stod som uddannet lærer,

spillemændene. Jeg har åbenbart altid haft rytme

glædede jeg mig først og fremmest rigtig meget

i kroppen og har spillet på alt muligt, så musik

til at komme ud og virke som musiklærer.

har altid været en vigtig bestanddel af mit liv. Jeg spillede i FDF-orkester på trompet, og her

Sten endte med at være lærer i næsten 40 år, og var

lærte jeg også de første greb på guitar og banjo.

glad for sit arbejde. Undervejs var han også musik-

Da jeg kom på HF i Ranum , valgte jeg musik som

skoleleder og nåede at undervise et år i Thailand.

tilvalg og fik rigtig kvalificeret guitarundervis­ ning. Det fortsatte på seminariet, og guitaren har

Mit første rigtige lærerjob var på en lille landsby­

så været mit hovedinstrument siden, og den har

skole i Gundersted ved Aars, hvor den musik, der

været min tro følgesvend gennem alle årene.

var, kom fra min guitar. Men da jeg et år senere, i 1975, startede som lærer på den store skole i

Som med så mange andre var det også mere eller

Aars, blev det alvor. Her fik jeg lov til at indret­

mindre tilfældigt, at Sten endte som musiklærer. Det

te og udstyre et musiklokale, som jeg nu syntes,

var en god ven, der viste vejen.

det skulle være. På hylderne lå der i forvejen lidt materialer fra Wilhelm Hansen og forlaget Egtved

Jeg havde en rigtig god ven gennem hele min

– ikke specielt ophidsende – den rytmiske mu­

barndom og ungdomstid. Ham fulgte jeg faktisk

sik havde stukket hovedet frem, og den ville jeg

i hælene. da vi var færdige med folkeskolen. Det

gerne dykke ned i, og inkludere i min musikun­ ---

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20

≈≈   Mit første rigtige

lærerjob var på en lille landsbyskole i Gunder­ sted ved Aars, hvor den musik, der var, kom fra min guitar.

21


Det ene øjeblik er der fokus og koncentration – det andet grin og smil i det musikalske fællesskab.

Nr. 1, september 2019, 71. årgang

DANSK SANG

Siden midten af 1930'erne har Musiklærerforeningen afholdt De fem musikdage, og i år var ingen undtagelse.

Fagblad for musikundervisere

Fagblad for sere rvi musikunde

DANSK SANG

ktradition stærk musi Der er en n, og når de her på skole æder er ofte optr ældre elev e bliver de yngr med musik, ireret. elever insp

NG DANSK SA

≈≈

≈≈

≈≈

Når elever ne starter året, kan med at lære at vi se, at spille i efte mange instrum af dem ent i jule rfår deres gave, så lyst til at eget det påv gå ombor d i musikke irker børnenes n. Lars-Ole

Vesterga ard,

side 6

Sten Lerc he har været med Musiklære rforening lem af en i 48 2000 har år. Side han være n Organisa t formand tionsudv for alget. Nu han tilba træder ge og fortæ ller om der har sit liv, været fyld t med mus ikke mind ik og st Musiklæ rerforeni ngen. Se side 20

, 70. årgang Nr. 6, maj 2019

13/05/2019

02/09/2019 13.18

11.38

Nr. 2, okt ober 201 9, 71. årg ang DS2_19-20.in

dd 1

DS6_18-19.indd

1

Fagblad musikundfor ervisere

DS1_19-20.indd 1

08/10/2019

Læs den fulde artikel: Bliv medlem af Musiklærerforeningen, og få bladet tilsendt 6 gange om året . . . Link: www.musiklaererforeningen.dk

09.45


&

Takt & Tone

Hvad er forskellen på g-, f- og c-nøglen? Hver node i nodesystemet repræsenterer en tone. For at fast­

G-nøglen

lægge den tone, de enkelte noder svarer til, bruger man en nøgle.

G-nøglen (også kaldet diskantnøglen) fastlægger, at tonen g (over

I princippet kan man nøjes med én nøgle; men da det er besværligt

midter-c) er placeret på 2. linje i nodesystemet. G-nøglen snor sig

at læse noder med mange bilinjer, benytter man op til tre nøgler,

omkring den nodelinje, hvor g er beliggende:

der har hver sin tone som udgangspunkt, så brugen af bilinjer minimeres.

& ?

w g

w

w w

midter-c

G-nøglen er god at bruge, når man skal notere toner, der ligger over midter-c. Nøglen bruges blandt andet i sangbøger og til nota­ tion af lyst klingende musikinstrumenter.

f

& B

F-nøglen

midter-c

w w

w B

w

F-nøglen (også kaldet basnøglen) fastlægger, at tonen f (under midter-c) er placeret på 4. linje i nodesystemet. F-nøglens to prikker omkranser den nodelinje, hvor f er beliggende:

?

g midter-c

w f

& B

w

midter-c

midter-c

midter-c

ww

w B

w

F-nøglen er god at bruge, når man skal notere toner, der ligger under midter-c. Nøglen bruges blandt andet til notation af dybt klingende musikinstrumenter.

?

C-nøglen

g midter-c

w

w

midter-c

midter-c

C-nøglen findes i to forskellige udgaver kaldet altnøglen og tenor­ nøglen, som fastlægger, at midter-c er placeret på henholdsvis 3. og 4. nodelinje. C-nøglens midte udpeger den nodelinje, hvor

f midter-c er beliggende:

B

w

midter-c

B

midter-c

w midter-c

Altnøglen kan bruges, når man skal skrive noder til bratsch. Tenornøglen kan bruges, når man skal skrive noder til fagot og cello. Ofte bruges dog g- eller f-nøglen i stedet.

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20

27


Min oldefar Musik og tekst: Anders Jacobsen

Swing q = 120

G/b

A‹7

1. Min

5

G/b

hun - dred' - ét A‹7

G‹7

han

C7

& bœ œ œ œ er

13

lidt

må - ske

G/b

han, har

jeg

sid - der midt

gam - le, men

& œ œ œ œ

17

&

C©º

D‹7

œ œ œ œ™ B¨7

Ϫ

j œ œ™

A7

for - nem - met, D‹7

Ó

og

A7/c©

& œ œ œ ‰ œj œ œ œ œ ™ tæn - ker nok,

9

er

ol - de - far

D‹7

E‹7

j œ œ œ œ œ™ œ œ œ œ

4 &4 j œ œ œ œ œ

A7/c©

G7

Œ

D‹7

œ ™ œj œ ™

j œ

Al - ders - hvi - le.

E‹7 F²

j œ œ œ œ œ blandt dø - ve

jeg

Du

j œ

D9/f© G7

j œ œ™

Ϫ

se - ni - le.

og

j œ œ œ œ œ

De

F#Ø

B7

E‹7 D©º

œ œ œ œ™

j œ

tror, du

skal tro

om

for

j œ œ œ œ

D‹7 E‹7 F²

er

bor

G7

glad

for

D‹7 G7

i - gen,

G7

G7

œ

Ϫ

Fine

jÓ œ

ple - je - hjem - met.

Musik og tekst: Copyright © 2018 Dansk Sang, Musiklærerforeningens forlag

1. Min oldefar er 101 og bor på Aldershvile. Du tænker nok, han sidder midt blandt døve og senile. De er måske lidt gamle, men jeg tror, du skal tro om igen, for han, har jeg fornemmet, er glad for plejehjemmet.

3. Min oldefar er 101 og elsker stadig livet, han danser vals, så han bli’r svedt, og svinger gangstativet. Hans kær’ste hedder Ingelis, hun hjælper ham med hans gebis, for tænderne bli’r løse, når oldefar vil ”køøse”.

2. Min oldefar på 101 har mange kammerater med kørestole, har jeg set, og høreapparater. De ruller rigtig tit forbi og spiller en gang hjerterfri, canasta og fandango, og onsdag er der banko.

4. Min oldefar på 101 er vild med jordbærtærter og gammel ost med sky og fedt og flæsk og gule ærter. Og ryger han en god cigar, så si’r de sødt til oldefar: “Pas på med det der “skrammel”, hvis du vil blive gammel!”

5. Min oldefar blev 101, han døde her i morges. Jeg sidder her og græder lidt, for han var nemlig vores. Han var så dejlig, klog og rar, min go’e gamle oldefar, nu er der kun lidt kage og minderne tilbage.

Noget mere at synge hjem om … · ISBN 978-87-7178-081-9 · © 2019 Dansk Sang, Musiklærerforeningens forlag


Denne 4. sangbog af Anders Jacobsen indeholder en del af hitsangene skrevet orkesteret Univers på Vers. Sammen med Univers til på Vers modtog Anders i 2015 årets ”Børnejazzpris”. Jacobsen Siden har orkesteret sat sig på flere stole, ved spille og synge for flere at generationer. Sangene er jazzede og indehold og historier som rammer er tekster både børn og voksne. Lyt til lydsporene som indspillet af Univers på netop er Vers.

11 temasange

11 sjove og spændende jazzede temasange. Alle sangene er med finurlige og vendinger, krydrede ord klange og melodier, som gør noget andet, end skulle tro ... man lige Sangene handler om jordnære ting som tandbørs tning, plejehjem, grøntsag familier, krig, flygtning e, forbrug og meget mere. er, Hver sang er udover melodi, becifring og tekst forsynet med tematisk ordliste og små bemærkninger indholdet. om

Forfatter: Anders Rendbæk Jacobsen

11 sjove og spændende jazzede temasange. Alle sangene er med finurlige ord og vendinger, krydrede Bogen giver gennem QR-kode og link adgang til indspilninger af sangene både med og uden vokal. Streaming og downloa d af musikken er også mulig gennem gængse musiktje nester.

klange og melodier, som gør noget andet, end man lige skulle tro.

Sangene handler om jordnære ting som tandbørstning, plejehjem, grøntsager, familier, krig, flygtninge,

Noget mere at synge hjem om ...

Noget mere at synge hjem om ... Anders Jacobse n

Noget mere at synge hjem om

11 temasange Anders Jacobsen

forbrug og meget mere. Hver sang er udover melodi, becifring og tekst forsynet med tematisk ord­ liste og små bemærkninger om indholdet. Bogen suppleres med adgang til digitale ressourcer med mulighed for at lytte til Anders Jacobsens fantastiske orkester Univers på Vers, som har indspillet alle sangene med og uden vokal.

1306-B-IT ISBN 978-87-7178-081-9

9

Målgruppe: 3.­6. klasse • Musikskolen

1306-B-IT_NogetMereAtSynge

HjemOm_OMSLAG_.indd

788771

780819

1

Kr. 144,­ (180,­) • 1306­B­IT • ISBN 978­87­7178­081­9

fi Grøntsagsfiloso Rockballade q = 78 1

°

4 & 4 œj œ œ

2

¢&

4 j 4œ œ œ

& œ

œ

nø - jet,

¢& œ 7

°

œ

œ

œ #œ

-7

C“4 C

4

°

œ

œ

œ

ur - ter, frugt

1. God - mor - gen

‰ ‰

D7/f© G7

stæng - ler, busk

¢&

˙

œ œ

˙

og

bær

j œ œ œ

kom ba - re

j œ œ œ A‹7

E7/g©

˙

œ œ œ œ œ

be - dug - get

‰ j œ œ œ

˙

œ

œ

œ

an

fra

fjern

œ

œ

œ

for

˙

˙

‰ D‹7 C²

fra stok og

j œ œ œ C7

Fine

˙

œ œ œ œ œ

˙

right © 2018 Dansk

Tekst: Anders Jaco bsen Copyright © 201 8 Dansk Sang, Musiklærerforeni ngens forlag

j œ œ œ

œ œ œ œ œ

tø - jet.

-

‰ ningens forlag

Sang, Musiklærerfore

Noget mere at

·

-9 · © 2019 Dansk ISBN 978-87-7178-081

synge hjem om

... · ISBN 978-87-7

ereAtSyngeHjemO

AD.indd 28

2019 Dansk Sang

, Musiklærerforenin

gens forlag

29

m_INDMAD.ind

23/04/2019 13.23 AtSyngeHjemOm_INDM

178-081-9 · ©

gens forlag

Sang, Musiklærerforenin 1306-B-IT_NogetM

1306-B-IT_NogetMere

3. Godaften bø nner og en snert a’ gurken og tom aten, og til en lille run d grønært, som triller rundt og har det svær t, for den har trådt i spinaten. 4. Nu si’r vi pæ nt ”farvel og tak ” som grøntsagsfi losof, så: Vi glemmer gu lerod og snak om selleri og pa stinak. ”Godnat, og so v så kartofler!”

R BEMÆRKNINGE Grøntsager er sundt. sofisk filo Denne sang er en vl. gang sludder og vrø evel Men syng den allig så er smukt og inderligt, den sjovest. , men 2.-stemmen er nem es. kan sagtens undlad

TEMA grøntsager planter bær frugter vrøvl godmorgen godnat metaforer filosofi

28

E‹7

syl - te -

Musik og tekst: Copy

og

˙

œ œ

‰ œj œ œ

˙

nær

og

‰ j œ œ œ

˙

˙

œ œ

/g

hjem om ... Noget mere at synge

G7

-7

C

og smut i

og træ'r

ers Jacobsen

‰ j œ œ œ

G7

F

œ œ & œ œ œ F

œ œ

1. Godmorgen urter, frugt og bæ r bedugget og for nøjet, kom bare an fra fjern og nær fra stok og stæ ngler, busk og træ’r og smut i sylte tøjet. 2. Godmiddag kål og andet go dt, rødbede og en lille rabarberplante i komplot med havens rød der ”Knold og To t”, og til et halvt kru s persille.

Musik og tekst: And

D‹7

A‹7

E7

F

23/04/2019 13.42

d 29 23/04/2019 13.2 3

dansksang.dk admin@dansksang.dk

Tlf. 5070 2667


Interview med Linda Vilhelmsen … af Ghita Johansen

30

En halvgammel krage – eller?

Kender du Giraffen Gumle, Når ulvene hyler og Sørøverkongen Jonathan? Hvis ja, så kender du allerede en del til Linda Vilhelmsen, som har skrevet disse kendte og meget brugte sange – og så lige en 1.114 andre sange, artikler, indlæg, bøger m.m. Linda Vilhelmsen kalder ofte sig selv for en halvgammel krage. Denne artikel vil forhåbentlig give et noget mere nuanceret billede af en vild, strid, dygtig og meget talende musikpædagog og musiker – på 64 år! FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20


Musikken rykker!

Foto: Jens Gammelgaard

En ung og usikker Linda Vilhelmsen

Det hele handler om musik

Mange mennesker oplever, at der var en bestemt

Når man taler med Linda Vilhelmsen (LV), kan man

lærer i skolen, som havde en særlig betydning for

sagtens bevæge sig rundt i alle mulige forskellige

lærelyst og tro på sig selv. Linda fortæller: ”Han SÅ

emner, men det er helt sikkert, at man på et eller

os, og han havde selv en fest! Han var SÅ autentisk!

andet tidspunkt ender med at tale om musik. LV er

Han lavede musicals. Han så os i det fælles tredje.”

sanger, komponist, underviser, coach og foredrags-

Det er den helt unge Finn Jørgensen, som LV fik som

holder, og hun emmer af musik i hver en fornem-

musiklærer i fjerde klasse, og hun fortæller, at han

melse og tanke. LV er ikke ud af en musikerfamilie,

med sit nærvær og sit syn på barnet og læringen

og alligevel var musik en helt naturlig ting at gøre

gav en tryghed og lyst til at arbejde videre med mu-

sammen. Alle spillede og sang sammen, fætre og

sikken. Senere skete det selvfølgelig, at LV og Finn

kusiner, børn og voksne. Det var ikke noget, man

Jørgensen mødtes som kursusintruktører. De fik talt

skænkede en tanke, for det var der bare.

en del om formidling.

Når man skal have et skub

At turde tro på sig selv

Heldigvis har musikundervisningen i den danske

LV spillede i mange sammenhænge. Hun begynd-

folkeskole undergået en stor udvikling, siden fx LV

te at skrive sange allerede som 12-årig, og alligevel

startede i skole. For det første hed faget sang, og

mente hun selv, at hun skulle være tandlægeassi-

for det andet havde faget ikke en berettigelse i sig

stent. Og det blev hun! En konservatorieuddannelse

selv. Fagets væsentligste opgave var at bevare en

lå meget langt væk fra LVs tiltro til egne kompeten-

folkelig sangtradition, der tematisk kredsede om

cer. Efter nogle år på tandlægeklinikken blev hun

især det nationale og det religiøse. Læreren med vi-

direktionssekretær på et forlag i København – og

olinen under hagen er et velkendt billede. Hen over

senere nogle år som informationsmedarbejder på

midten af 1900-tallet undergik faget et paradigme-

RUC. Her mødte hun mennesker, som kom til at

skift. I 1975 kom faget til at hedde musik, og musiske

betyde alverden for hendes senere spring ud i at

og æstetiske læreprocesser blev beskrevet. Faget

prøve musikvejen – AM-uddannelsen på konserva-

kom nu til at rumme produktive, perceptive og ana-

toriet i København.

lytiske elementer. Den rytmiske musik vandt frem,

Og så er vi på vej ud i en ren askepothistorie,

antiautoritære strømninger flød i samfundet, og pæ-

for LV blev optaget og trivedes. Hun opdagede den

dagogiske eksperimenter var velsete. Læreren med

luksus, det var at have musik som sit primære virke,

violinen måtte tage med udviklingstoget.

som sit studie og arbejde – og at lykkes.

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20

≈≈

   Han SÅ os, og han havde selv en fest! Han var SÅ autentisk! Han lavede musicals. Han så os i det fælles tredje.

---

31


Sang"rebus" Nu falmer skoven trindt om land Hvilket billede passer ikke til sangens 1. vers?

1.

4. 2.

36

Svaret findes nederst på side 53.

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20

Illustration: Alberte Flagstad Rasmussen

3.


Det ene øjeblik er der fokus og koncentration – det andet grin og smil i det musikalske fællesskab.

Nr. 1, september 2019, 71. årgang

DANSK SANG

Siden midten af 1930'erne har Musiklærerforeningen afholdt De fem musikdage, og i år var ingen undtagelse.

Fagblad for musikundervisere

Fagblad for sere rvi musikunde

DANSK SANG

ktradition stærk musi Der er en n, og når de her på skole æder er ofte optr ældre elev e bliver de yngr med musik, ireret. elever insp

NG DANSK SA

≈≈

≈≈

≈≈

Når elever ne starter året, kan med at lære at vi se, at spille i efte mange instrum af dem ent i jule rfår deres gave, så lyst til at eget det påv gå ombor d i musikke irker børnenes n. Lars-Ole

Vesterga ard,

side 6

Sten Lerc he har været med Musiklære rforening lem af en i 48 2000 har år. Side han være n Organisa t formand tionsudv for alget. Nu han tilba træder ge og fortæ ller om der har sit liv, været fyld t med mus ikke mind ik og st Musiklæ rerforeni ngen. Se side 20

, 70. årgang Nr. 6, maj 2019

13/05/2019

02/09/2019 13.18

11.38

Nr. 2, okt ober 201 9, 71. årg ang DS2_19-20.in

dd 1

DS6_18-19.indd

1

Fagblad musikundfor ervisere

DS1_19-20.indd 1

08/10/2019

Læs den fulde artikel: Bliv medlem af Musiklærerforeningen, og få bladet tilsendt 6 gange om året . . . Link: www.musiklaererforeningen.dk

09.45


Vi er spændte, men vi glæder os

... af Heine Juul Warming

På læreruddannelsen i Silkeborg sidder to studerende, og de har netop afleveret deres bacheloropgave. Efter sommerferien venter et nyt liv som musiklærer i folkeskolen. Men hvad er det der venter dem, og hvilke for­ventninger har de til den skole og den undervisning, de skal ud til?

38

Jannie Fiske og Thomas Brink Siem har de seneste

Thomas: Jeg tror også, at jeg tænder på det at lære

4 år været fast inventar på læreruddannelsen i

fra sig … og rykke nogen fra et sted til et andet.

Silkeborg. De er en del af det hold, der i august

Men faktisk synes jeg, det er svært at sige præcis,

sprang ud i den virkelige verden som nyuddanne­

hvorfor jeg vil være lærer. Jeg har tidligere læst ud-

de musiklærere. Jeg mødte dem før sommerferien

dannelsesvidenskab i et års tid og havde en masse

og fik en snak om, hvilke forventninger de har til

pædagogiske teorier, og ingen praksis at anvende

deres kommende jobs. Men først talte vi lidt om,

dem på. Men hver gang jeg har været på en skole

hvorfor de i det hele taget ville være musiklærere.

og har undervist, er jeg blevet glad, så jeg trives

Janni: Jeg gik på musikefterskole i 9. kl. og var hur-

bare i praksis og får en masse energi af det. Lidt

tigt ret sikker på, at det var den vej, jeg ville. Derfor

klichéagtigt kan man sige, at det føles som et kald.

var jeg også ude at afprøve det i praktikken. Jeg

Jeg brænder for at få muligheden for at skabe de

troede faktisk, at jeg ville være pædagog – måske

der magiske øjeblikke, hvor man f.eks. har indøvet et

musikpædagog. Så derfor var jeg i en børnehave,

fedt korarrangement, og man står og skal performe.

hvor jeg fik lov til at afprøve kombinationen af mu-

Det er der, hvor eleverne vokser lidt hver gang –

sik og børn. Men jeg synes, børnene var for små,

det vil jeg gerne kunne give. Jeg kan huske engang

så der var simpelthen for lidt at lære fra sig. Interes-

i 4. klasse, hvor jeg står ude på gangen, og jeg er

sen holdt dog ved, og jeg havde musik på A-niveau

blevet valgt til at synge for på et nummer: ”They

i gymnasiet. Og så endte jeg her. Måske kan man

don't really care about us”. Jeg kunne mærke, at det

sige, at ringen bliver sluttet, for jeg fik selv interes-

var sindssygt, at jeg skulle det her. Jeg var vildt ner-

sen for musik, da jeg i 4. kl. havde en musiklærer, der

vøs og kunne mærke, at det her musik var noget,

brændte for det og stak mig en bas, jeg skulle lære

der påvirkede mig. Det var ikke sådan, jeg havde

at spille på. Så det at have haft musik på den måde

det, når jeg havde matematik.

og med en engageret lærer er noget jeg gerne vil

Det er en fed tanke, at lige om lidt er det mig,

ud og give videre.

der skal tilrettelægge sådan nogle oplevelser. Jeg FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20

---


Det ene øjeblik er der fokus og koncentration – det andet grin og smil i det musikalske fællesskab.

Nr. 1, september 2019, 71. årgang

DANSK SANG

Siden midten af 1930'erne har Musiklærerforeningen afholdt De fem musikdage, og i år var ingen undtagelse.

Fagblad for musikundervisere

Fagblad for sere rvi musikunde

DANSK SANG

ktradition stærk musi Der er en n, og når de her på skole æder er ofte optr ældre elev e bliver de yngr med musik, ireret. elever insp

NG DANSK SA

≈≈

≈≈

≈≈

Når elever ne starter året, kan med at lære at vi se, at spille i efte mange instrum af dem ent i jule rfår deres gave, så lyst til at eget det påv gå ombor d i musikke irker børnenes n. Lars-Ole

Vesterga ard,

side 6

Sten Lerc he har været med Musiklære rforening lem af en i 48 2000 har år. Side han være n Organisa t formand tionsudv for alget. Nu han tilba træder ge og fortæ ller om der har sit liv, været fyld t med mus ikke mind ik og st Musiklæ rerforeni ngen. Se side 20

, 70. årgang Nr. 6, maj 2019

13/05/2019

02/09/2019 13.18

11.38

Nr. 2, okt ober 201 9, 71. årg ang DS2_19-20.in

dd 1

DS6_18-19.indd

1

Fagblad musikundfor ervisere

DS1_19-20.indd 1

08/10/2019

09.45

Læs den fulde artikel: Bliv medlem af Musiklærerforeningen, og få bladet tilsendt 6 gange om året . . . Link: www.musiklaererforeningen.dk

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20

39


Interview med Ole Skov ... af Erik Lyhne, VIAUC, læreruddannelsen i Aarhus

42

Musik er et sprog i sig selv

Ole Skov f. 1954, er musiksproglig student fra Svendborg Statsgymnasium i 1974 og har studeret på musikinstituttet ved Aarhus Universitet fra 1974 – 76. Dimitteret fra Aarhus Seminarium som musiklærer i 1980, og herefter ansat som musiklærer på Hasle Skole. Siden 1993 har han været skoleleder på skolen. For Ole Skov har musikken altid været i centrum, og han valgte Hasle Skole som nyuddannet lærer, fordi musikken stod stærk der. Som skoleleder har han siden skabt rammerne for, at musikken pibler ud af alle revner og sprækker på skolen, og han går ikke af vejen for at afprøve nye stier. Ole Skov har ligesom Lars-Ole Vestergaard, der er artikel med på side 6 i dette nummer af Dansk Sang, trådt sine musikalske barnesko i FDF. Det er der rigtig mange på deres alder, der har gjort. Ungdomsforeningerne stod stærkt i 60’erne med orkestre og andre musikalske muligheder. Sådan er det desværre ikke i dag. Men på Hasle Skole møder børnene musikken fra første færd, og hvis de bor i skoledistriktet, er der også mulighed for at møde den før gennem det samarbejde, skolen har med intuitionerne i området. Sidst men ikke mindst modtager samtlige børn på skolen et eksemplar af Dansk Sang MAX, som flittigt benyttes i musiktimerne og til fællessang. FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20


Camping i Värmland 1984

Portræt malet af Richard Raskin, ca. 1975

guitar. Ca. 1970 Ole Skov med

Hvordan er musikken kommet ind i dit liv?

25 børn. Måske især fordi jeg insisterede på at be-

Jeg er ikke fra et hjem med klaver; men jeg har,

nytte mig af Orff-instrumentarium, selvom eleverne

som mange andre i min generation, fået mine før-

langt hellere ville spille elguitar, men det lykkedes

ste musikalske oplevelser gennem FDF. Det er de-

alligevel.

res fortjeneste, at jeg begyndte at interessere mig for musik. Jeg startede med at spille på tromme i et

Hvordan har musikfaget udviklet sig, siden du

tamburkorps, og det viste sig, at det var jeg rigtig

startede og frem til i dag?

dygtig til. Som 15-årig blev jeg underviser og leder af

Mine erfaringer stammer naturligvis mest fra Hasle

et tamburkorps. Når man er FDF’er, tager man ofte

Skole. Her har vi altid været opmærksomme på, at

på lejrtur, og der fandt jeg motivationen til at lære at

det er vigtigt at have en velfungerende musiklærer-

spille guitar. I den sidste del af min skoletid troede

gruppe. Gennem al den tid jeg har været på skolen,

jeg, at jeg skulle på musikkonservatoriet og uddan-

har der været en stærk musisk tradition. En af grun-

ne mig som musiker, så jeg begyndte at øve mig på

dene til, at jeg søgte Hasle Skole var, at der var et

et gammelt klaver, der stod i FDF’s bygninger. Det

fantastisk kor, der blev ledet af én musiklærer, der

blev dog aldrig til den helt store succes. Lige net-

opnåede utrolige resultater med koret. Det har væ-

op klaverkundskaber har altid været min svaghed.

ret et forbillede for mig i forhold til ikke at sætte bar-

Efter gymnasiet besluttede jeg mig for at søge ind

ren for lavt. Hvis der kastes tilstrækkelig med energi

på musikinstituttet på Aarhus Universitet, hvor jeg

efter noget, så kan meget lade sig gøre. Når jeg ser

tog bifag i 1976. Herefter søgte jeg ind på Aarhus

på nogle af vores naboskoler, er det værste, der kan

Seminarium og blev uddannet i 1980 med bl.a. musik

ske, at der slet ikke er undervisere i musik. Ofte går

som linjefag.

det den vej, fordi man har ansat for få, som så mister lysten til deres arbejde, fordi de skal have alt

Hvordan oplevede du din tid under uddannelse til

for mange musiktimer. Både før jeg blev skoleleder i

musiklærer på seminariet?

1993 og sidenhen, har vi haft en ansættelsespolitik,

Sammenlignet med min oplevelse på universitetet

hvor der er et fokus på at fastholde og ansætte

var det langt mere løssluppent. Der var en mere

dygtige musiklærere. Der har desuden også været

legende tilgang til musik, og derfor var det meget

sat flere penge af til musikundervisningen, end der

sjovere at gå på seminariet. Dengang fik man både

gennemsnitligt er blevet gjort på andre skoler.

soloundervisning i sang, i sit hovedinstrument og i brugsklaver; så der blev brugt ressourcer på at ud-

Musikken som middel til at opnå integration

danne musiklærere ordentligt. I 1980 blev jeg ansat

Kan lærere i andre fag ikke blive fortørnede over

som musiklærer på Hasle Skole, og her har jeg været

den prioritering?

lige siden. Det var en stor udfordring pludselig at

Alle lærere på Hasle Skole ved, at vi er en skole, som

skulle skabe meningsfuld musikundervisning med

satser på musikken, og det støtter de op om. Derfor ---

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20

≈≈

   Dengang fik man både soloundervisning i sang, i sit hoved­ instrument og i brugs­ klaver; så der blev brugt ressourcer på at uddanne musiklærere ordentligt.

43


... af Karen Kjær Johansen

Musik i Øst 2019 Musik i Øst blev afholdt d. 22.-24. august på Sejergaardens Musik­ efterskole i Tølløse. Internatkurset er ét ud af tre internatkurser for musiklærere, som er blevet afholdt i august 2019. (Ud over Musik i Øst er der afholdt Musik i Nord og Musik i Midt).

”Vi startede planlægningen for 2 år siden,” fortæller

Gør vi det så igen til næste år? JA, det kan I tro.

Cristina Wagner, ”og det er fantastisk at se resul-

Musik i Øst er kommet for at blive. Datoen er ikke

tatet af vores arbejde. Det er et stort arbejde at

fastlagt endnu, men kommer på Musiklærerforenin-

planlægge og afholde et internatkursus, men hel-

gens hjemmeside så snart, den er klar.

digvis kunne vi bruge erfaringerne fra de tidligere musikkurser i Gerlev og Vig.”

Citater fra kursisterne:

Vi havde fra starten en rigtig god kontakt til for-

Virkelig kompetente undervisere, der på kort tid

stander Claus Frovin på Sejergaardens Musikefter-

giver én en masse inspiration lige til at kaste sig

skole, som viste sig at være det helt perfekte sted

ud i med sine musikklasser. Musikalsk, hyggeligt

at afholde internatkursus på Sjælland.

og socialt.

Efterskolen har mange veludstyrede musikloka-

Rikke Østergaard Christensen

ler, en dejlig stor samlingssal og et fantastisk køk-

Musik i Øst er arrangeret af de sjællandske lokalforeninger. Instruktører: Stefan Teilmann Laub Nielsen, Kirsten Juul Seidenfaden, Kim Barkenskjold Andersen.

kenhold, som sørgede for skøn forplejning til de 50

Super gode instruktører, som gør de lange dage

musiklærere og de 3 instruktører”.

sjove, gode, lærerige, fulde af grin og glæde, samtidig med at de fylder ens hoved op med gode

Da vi begyndte at planlægge kurset, håbede vi på

ideer til undervisningen og materialer, lege, sange

35 kursister. Det viste sig dog hurtigt, at der var stor

og numre, man kan bruge direkte, når man kommer

rift om de 35 pladser, så vi endte med at lukke for

hjem til eleverne igen.

kursustilmeldingerne ved 50 deltagere i stedet. Det

Mette Otte Slott

er helt fantastisk at se, at musiklærerne nu igen kan få lov til at komme på kursus, og fra flere skoler var 2

Musik i Øst er fantastisk. Et kursus fyldt med inspi­

musiklærere sendt af sted, hvilket er det allerbedste.

ration samt konkrete redskaber til egen undervis­

Der var fra start til slut en forrygende energi og glæ-

ning. Der bliver skabt et netværk af musiklærere

de. Både til de fælles aktiviteter og ude på holdene.

på tværs af skolerne, der kan søge råd og dele erfaringer hos hinanden.

Vi havde besøg af Anders Groth fra Dansk Sang,

Sara Harriet Nielsen

... af Karen Kjær Johansen

som både torsdag og fredag var klar med salg af

48

materialer og vejledning til de mange musiklærere.

Super kursus, også til os, der ikke er i komfortzo­

Det var rigtig dejligt at have vores forlag repræsen-

nen med musikundervisningen. Jeg fik så meget

teret på kurset.

med hjem, jeg kan bruge direkte i min under­

Torsdag aften kom orkesteret Phønix og spillede

visning. Jeg er ikke uddannet musiklærer og har

en af deres LMS-koncerter for os. Efter koncerten

aldrig før undervist og spiller ikke et instrument.

spillede de op til folkedans til stor begejstring for deltagerne, som dansede ”svedigt” med på den

Rikke Sibast Uggerhøj  

lune sommeraften. FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20


Gearkassen . . .

“En Kvart … En Kvint … En Dm7

5

…“

Det man hører – (l)ær' man selv. dksang.dk/gea

Hvor tit får du lige sat dig ned og trænet lidt høre-

mellemtrinnet og i udskolingen. Og så kan det helt

lære? Nej vel... Ikke helt så tit, som du måske havde

sikkert bruges af dig – nemlig musiklæreren.

lyst til. Hørelære behøver ikke være noget kun for

Programmet hedder “Play By Ear – Ear Training”

de særligt udvalgte nørder. Det er noget, som vi alle

og er gratis. Det er jo dejligt i sig selv. Derudover

bruger, mere eller mindre bevist, i vores musikun-

er det også fri for en masse reklamer, og det gør

dervisning. Derfor er det faktisk en fin ting at holde

det rigtig velegnet til skolebrug, synes jeg. Men se

lidt ved lige.

videoen, og download eventuelt selv programmet

I denne udgave af Gearkassen har jeg testet et

og få trænet dine hørelære-skills lidt. Det er ALDRIG

lille, men absolut brugbart, hørelæreprogram til iPad

spild af tid.

(og iPhone). Det er måske ikke så meget til brug i

Rigtig god fornøjelse.

indskolingen, men kan helt sikkert bruges sidst på

… af Heine Juul Warming

Når kvaliteten på en foresti lling højnes, bliver elever nes engage ment også større. Dette medfø rer større tilfred shed, med det der laves, og derme d også et større ejerskab for og stolthed over produktione n. Det er grundtanken for alt, der er skrevet i denne bog.

Står du og mangler inspiration til opsætn ing af skolens næste Kunne du godt tænke forestilling? dig, at det lige blev en anelse bedre end Er du i tvivl om, hvordan sidste år? man griber en skolemu sical an?

til lærere på mellemtrinnet, som står med alle de praktiske og didaktiske udfordringer, når en musiHer er bogen, der giver svar på en række af de spørgsmål, der hober op i forbindelse med sig opsætning af skolemu sicals og andre forestil på skolen. Her er tips, linger tricks og konkrete idéer til hvordan forberedelsen, prøverne og forestil lingen bliver bedre.

Heine Juul Warming

Kvalitet i skolemusicals

Heine Juul Warming

Håndbog med tips og tricks om tilpasning og opsætning af skolemusicals og -teater. Materialet er

Gearkassen er til dig, som har brug for et godt råd til indkøb, vedigehold eller bare hjælp til at udvide din viden om forskelligt gear, apps m.m., du har i dit musiklokale.

Kvalitet i skolemusi cals

Kvalitet i skolemusicals

Eksemplerne i denne bog er taget fra musicalen Sinbads Sidste Søfart, skrevet af Heine Juul Warming . Historien er en videresk rivning af historierne om Sinbad Søfareren fra 1001 nats eventyr. Den gamle Sinbad lokker den unge Sinbad Bæreren med på sin sidste søfart, hvor han muligvis har snedige planer.

r14

Heine Juul Warmin 1978 er uddannet m fra Nr. Nissum semi og har undervist i fo på efterskole og på fr Han er passioneret o geret omkring opsæt skolemusicals og and stillinger på skoler. In denne bog stammer f års erfaring med opsæ af forskellige forestilli forskellige skoler og bu derfor mere i praksis e

cal skal praktiseres. I bogen fokuseres på en række processer og faktorer, der med fordel kan justeBogen giver gennem QR-kode og link adgang til et komplet

illustreret manuskript med noder og lyd til Heine Juul Warming s musical SINBADS SIDSTE SØFART.

I bogen er der eksemp ler fra musicalen SINBAD S SIDSTE SØFART, men idéerne kan bruges bredt og til hvilken som helst opsætning, gang med. du skal i

res for at gøre forestillingen og den samlede oplevelse bedre for både publikum, elever og lærere. Der er adgang til HELE musicalen SINBADS SIDSTE SØFART med arrangementer samt noder, indspilninger med og uden vokal på bogens ressourceside. digitale

Bogens pointer kan anvendes uafhængigt af hinanden på tværs af skolerelaterede forestillinger og suppleres med adgang til digitale ressourcer med en nyskrevet musical om ’Sinbads sidste søfart’.

1298-B-I T ISBN 978-87-7 178-0734

dksang.dk/1298

Udover at indgå som reference for bogens pointer kan ’Sinbads sidste søfart’ indeholdende tekst, 9

1298-B-IT_KvalitetISkolemu

788771

ADGANG

til HELE musicalen SINBADS SIDSTE SØFART på bogens digitale ressourceside

780734

Heine Juul Warming Musiklærer, instruktør, komponist og musicalforf

illustrationer, 9 nye sange, noder og indspilninger frit anvendes. sicals_OMSLAG.indd

1

Målgruppe: 3.-10. klasse

18

Kr. 144,- (180,-) • 1298-B-IT ISBN 978-87-7178-073-4

dansksang.dk admin@dansksang.dk Tlf. 5070 2667


... af Bodil Gormsen

Sagde de virkelig det? Sagt om musikfaget i folkeskolen

Peter Rasted, lærer ved Skovbyskolen i Skanderborg Kommune, er begejstret for LMS. ”Det er guld værd for skolen, eleverne og lærerne,” siger han […] ”Hvis ordningen ikke fandtes, ville der mange steder ikke være en koncert. Vi skal som lærere Levende Musik i Skolen

ikke selv ud at finde musik og priser. Det gør arbej­

Viborg kommune benytter sig ligesom andre kom-

det meget nemmere.”

muner af LMS’ (Levende Musik i Skolen) fantastiske

Ordningen er støttet af Statens Kunstfond, og når

koncerttilbud. I dette skoleår vil der blive 87 kon-

kommunen har meldt sig til ordningen, betaler den

certer for skolebørn i Viborg kommune, og kultur-

33 kroner for hver elev, der er med. Det er over

chef Steen Lindgaard forklarer hvorfor: ”Børnene

halvdelen af landets kommuner, der deltager.

i folkeskolen skal opleve forundring, begejstring

Århus Stiftstidende, 6. juli 2019

og magi gennem levende musik. Det er vigtigt, at børnene mærker musikkens styrke, og at de får

Samarbejde skole – musikskole

kulturel og kunstnerisk viden i deres hverdag.”

På Blåbjergskolen i Nørre Nebel varetager Musik

Viborg folkeblad, 30. august 2019

& Billedskolen den obligatoriske musikundervisSten Lindgaard

orkesterklasse. Helle Munksgaard Petersen, der er

året på danske skoler. Omkring 100 musikgrupper er

koordinator for folkeskoleområdet, siger: ”Mu­

rundt på skolerne, og der spilles i mange forskellige

sik & Billedskolen har taget initiativ til at oprette

genrer. Med koncerterne følger undervisnings-

orkesterklassen, fordi vi ønsker at sætte en ny

materialer, så børnene er godt forberedt til selve

dimension og ambition på vores voksende samar­

koncerten.

bejde med folkeskolerne for at opnå vores vision

”Vi udvider børnenes horisont med musik, som

om, at alle børn skal have mulighed for at lære at

de måske ikke lytter til til dagligt. Det gør en stor

spille et instrument i den obligatoriske musikun­

forskel på indtrykket, når musikken er live i stedet

dervisning. Det gør vi ved at starte orkesterklassen

for på YouTube eller andet, som man nemt kan

med fokus på tværfløjte, violin og rytmegruppens

klikke væk fra. Under en koncert må man tage det

instrumenter.”

hele med,” siger Ebbe Høyrup, der er koncertdirektør og leder af LMS.

50

ning fra 2. – 6. klasse, og i 4. klasse er oprettet en

LMS arrangerer omkring 2500 koncerter i løbet af

Ebbe Høyrup Foto: Christian Brandt

Og formanden for Udvalget for Kultur og Fritid i Varde kommune, Mads Sørensen, tilføjer: ”Vi har fra FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20


Samarbejde mellem skolen og musikskolen er godt i gang mange steder i landet. Desværre er der

≈≈

også steder, hvor samarbejdet ophører. Det skete i Flakkebjerg, da Flakkebjerg Skoles symfoniorkester

Efter en lang skoledag så er det befriende at synge. Jesper Rust, 10 år

afsluttede skoleåret 2018-19 med en lille koncert. Samarbejdet havde strakt sig over fire år, men til sidst sagde musikskolen fra. Musikskoleleder Mads Otzen forklarer, at dette samarbejde brugte et uforholdsmæssigt stort beløb af Musikskolens budget, og det var svært at forsvare. Desuden mener han også, at det musikalske haltede: ”Mine lærere syntes heller ikke, at det fungerer. Der er for man­ ge elever på holdene, og de starter for tidligt med at undervise i instrumenter, som eleverne ikke kan spille på. Der mangler musikalsk udvikling.”

udvalgets side stor fokus på at skabe en rød tråd i

Sjællandske Slagelse, 17. juni 2019

den læring, der finder sted mellem kulturinstitutio­ nerne og folkeskolerne, og her er orkesterklassen

Til slut en glad bemærkning fra Jesper Rust, 10 år.

et rigtigt godt tiltag til at skabe mere sammenhæng

Han har i to år sunget i Jaruplund Danske Skoles

mellem musikundervisningen i skolerne og på

skolekor. Jesper konstaterer: ”Efter en lang skole­

Musik & Billedskolen.”

dag så er det befriende at synge.”

GoVarde.dk, 3. september 2019

ZEJT-UNG.DE, 18 juni 2019 

Lars Busk Sørensen og

Klaus Brinch

JEG SENDER GUD

Jeg sender Gud en SMS

EN SMS

JEG SENDER GUD EN SMS

En salmehilsen til børn og unge mennesker. En mulighed for at synge en sang på et sprog, som Gud er naturligt for dem, og ud fra en virkeligheds­ opfattelse, de kan identificer e sig med. De har brug for sange, der giver ordene det poetiske løft, som taler til deres følelser og sætter deres fantasi i bevægelse. De har brug for at opleve, når de synger sammen, at opstår der et fællesska b, hvor deres drømme hinanden i hånden, og tager livet bliver større af det.

12 salmer for børn og unge

Forfatter: Lars Busk Sørensen – Komponist: Klaus Brinch

Bogen giver gennem QR­kode og link adgang til indspilnin både med og uden vokal. ger af salmerne Streaming og download af musikken er også mulig gennem gængse musiktjenester.

12 nye salmer med tekster og melodier, som børn og unge kan identificere sig med. Salmerne tager unge mennesker alvorligt og forsøger at møde dem i et billedsprog, der tolker deres tanker og

12 salmer for børn og unge

forestillinger om liv og død og fremtiden på denne klode. Enkelte af teksterne har direkte reference 1300-B-IT ISBN 978-87-7178-075-8

til bibelske beretninger, hvoraf to af salmerne retter sig direkte mod jul og påske. Melodierne er i 9

788771

780758

et nutidigt tonesprog, som hjælper med at sætte fantasien i bevægelse. Salmerne er noteret med melodistemme, becifringer og fuldt klaversats. Bogen suppleres med adgang til digitale ressourcer med 1300-B-IT_JegSenderGudEnSMS_OM

SLAG.indd 1

18/03/2019 10.37

mulighed for at lytte til salmerne både med og uden vokal. Målgruppe: 3.-10. klasse • Kirken Kr. 144,- (180,-) • 1300-B-IT • ISBN 978-87-7178-075-8

dansksang.dk admin@dansksang.dk Tlf. 5070 2667

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20

51


Det ene øjeblik er der fokus og koncentration – det andet grin og smil i det musikalske fællesskab.

Nr. 1, september 2019, 71. årgang

DANSK SANG

Siden midten af 1930'erne har Musiklærerforeningen afholdt De fem musikdage, og i år var ingen undtagelse.

Fagblad for musikundervisere

Fagblad for sere rvi musikunde

DANSK SANG

ktradition stærk musi Der er en n, og når de her på skole æder er ofte optr ældre elev e bliver de yngr med musik, ireret. elever insp

NG DANSK SA

≈≈

≈≈

≈≈

Når elever ne starter året, kan med at lære at vi se, at spille i efte mange instrum af dem ent i jule rfår deres gave, så lyst til at eget det påv gå ombor d i musikke irker børnenes n. Lars-Ole

Vesterga ard,

side 6

Sten Lerc he har været med Musiklære rforening lem af en i 48 2000 har år. Side han være n Organisa t formand tionsudv for alget. Nu han tilba træder ge og fortæ ller om der har sit liv, været fyld t med mus ikke mind ik og st Musiklæ rerforeni ngen. Se side 20

, 70. årgang Nr. 6, maj 2019

13/05/2019

02/09/2019 13.18

11.38

Nr. 2, okt ober 201 9, 71. årg ang DS2_19-20.in

dd 1

DS6_18-19.indd

1

Fagblad musikundfor ervisere

DS1_19-20.indd 1

08/10/2019

Læs den fulde artikel: Bliv medlem af Musiklærerforeningen, og få bladet tilsendt 6 gange om året . . . Link: www.musiklaererforeningen.dk

09.45


Aktivitetsnøglen

Find aktuelle aktivitets- og kursustilbud fra Musiklærerforeningen og andre samarbejdspartnere. Gå ind på musiklaererforeningen.dk, og link dig videre herfra.

Emne: På Spanden – stompkursus GRATIS kursusdag på Læreruddannelsen i Århus

Emne Signaturkursus: Go' musik let at spille - Anders Møller (Herning)

Tid Lørdag d. 26. oktober 2019, kl. 10.00-ca. 15.00

Arr. musiklærerne – VIA/LIÅ, Århus Musiklærerforening og

Forlaget Dansk Sang

Tid Tirsdag d. 19. november 2019, kl. 9.00-15.30 Sted Lind Skole, Skolevænget 17, 7400 Herning

Info kortlink.dk/x6uw

Sted VIAUC – Læreruddannelsen i Aarhus

Info kortlink.dk/xw9b

Emne: Kordag for 4. - 6. klasse

Tilmeld. Bi@via.dk inden 18. oktober 2019

Tid Tordag d. 21. november 2019, kl. 09.00-15.00

Emne: Flakhaven synger … igen (Fynmus)

Sted Fuglsigvej 1, 9800 Hjørring

Info kortlink.dk/yn2q

Tid Onsdag d. 30. oktober 2019, kl. 10.00-10.45

Emne: Julekorstævne – "Soul Jul" (KM)

Sted Flakhaven i Odense

Tid Tirsdag d. 10. december 2019, kl. 10.00-15.30

Emne: Musikfagets dag (Stormus)

Tilmeld. Nødvendig per mail: hj@sag.dk

Tid Torsdag d. 14. november 2019, kl. 08.30-16.00 Sted Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde

Sted Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby

Info kortlink.dk/22rf8

Info kortlink.dk/22rf7

Sang med overgangsstemmer

Baun Hørlück, Alsted og Prytz

Er det skadeligt for drenge at synge, når deres stemme er i overgang? Findes der en sund og hensigtsmæssig måde at bruge stemmen på, så man alligevel kan fortsætte med at synge? Hvordan bevarer man motivationen de år, hvor det hverken klinger som det gjorde engang eller som det kommer til en dag? Dette er en videnskabelig og praksisbaser et bog om drengestemmer i overgang set gennem sangpædagogens og foniaterens øjne. Bogen tager afsæt i konkrete erfaringer fra mange års arbejde med denne gruppe af sangere på sangskolen på Sankt Annæ Gymnasium, København. Gennem billeder, lydoptagelser, videofilm og grafiske analyser beskrives udviklingen fra drengestemme til den voksne mandsstemme og dens betydning for arbejdet med sangstemmen.

– fra drenge- til mandsstemme

Bogen henvender sig til sangpædago ger, dirigenter, organister, audiologopæ der, øre-, næse-, halslæger og andre med interesse for dette emne.

SANG MED

OVERGANGSSTEMMER

fra drenge- til mandsstemme

SANG MED OVERGANGSSTEMM

Bogen beskriver vigtigheden af at følge stemmens udvikling igennem de 5 stadier. Formålet er at hjælpe de unge sangere til at undgå skader på stemmen, bevare motivationen og i sidste ende forfølge deres ambitioner og drømme.

Forfattere: Karen-Maria Baun Hørlück, Signe Elisabeth Alsted og Sven Prytzs

Karen-Maria Baun Hørlück Signe Elisabeth Alsted Svend Prytz

Videnskabelig og praksisbaseret bog om drengestemmer i overgang set gennem sangpædagogens og halslægens øjne. Er det skadeligt for drenge at synge, når deres stemme er i overgang? Findes der en Gennem QR-kode og link opnås adgang til de i bogen nævnte videoer og lydoptagelser.

Bogen tager afsæt i konkrete erfaringer fra mange års arbejde på sangskolen på Sankt Annæ

Gymnasium, København. Gennem billeder af stemmebånd og grafiske analyser beskrives udviklingen fra drengestemme til den voksne mandsstemme og dens betydning for arbejdet med

ER fra drenge- til mandsstemme

sund og hensigtsmæssig måde at bruge stemmen på? Hvordan bevarer drengene motivationen?

1308-B-IT

sangstemmen. Bogen henvender sig til sangpædagoger, dirigenter, organister, audiologopæder, øre-, ISBN 978-87-7178-083-3

9

788771

780833

næse-, halslæger og andre med interesse for dette emne. Bogen suppleres med adgang til digitale ressourcer indeholdende 15 videoer og mere end 35 lydoptagelser.

1308-B-IT_SangMedOvergangsstemmer_OM

SLAG.indd 1

11/03/2019 10.52

Målgruppe: Videregående uddannelser, Kirken og Musikskolen

Foniateren om stemm efysiologisk og akustisk e e analyser

Lateralismu

sklerne (m.

cricoarythen

FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20

oideus latera

lis)

Normal ste m Struben set me op stemmelæbe pefra under addukt ion rne (fonatio nen af lat n). Her ser (lukning) af eralismuskle man funk n (musculus tio lateralis), de cricoarytenoid r adducerer pr af tudbrusk eus ene (laterali ocessus vocalis ved ro tation sfunktion funktionen) er en del af . Den ligam lukkeentøse del normalt, m af ste en ved hvisken der er mangellukke ba mmen lukker (transversus gtil, der ka n ses insufficiens ). Overgangs stemme Det er karak teristisk, at ket, og der lateralisfunk dannes et m tionen er sv angellukke ækstemmelæbe bagtil både rne (process mellem us vocalis) skene, kald og mellem et mutation tudb strekanten. kombinatio Det er såled run af lateralis es - og transve rsusinsufficie en ns. Normal ste m Struben ses me oppefra un der addukt tudbrusken ion (luknin e vha. tra nsversusmus g) af ryngeus trans klen (muscu versus). lus laStemmelæbe rne lukker manglende ikke optim a

Kr. 224,- (280,-) • 1308-B-IT ISBN 978-87-7178-083-3

dansksang.dk admin@dansksang.dk Tlf. 5070 2667

Løsning på sang"rebus": Nr. 1

53


Nyt på pulten Denne gang omtaler Erik Lyhne to bøger af den norske musikpædagog og sanger Nora Bilalovic Kulset, der med en doktorgrad i musikvidenskab er institutleder og doktor på Norwegian University of Science and Technology og beskæftiger sig med musikpædagogik, børns musikalske udvikling m.m.

Din musikalske kapital

ter for at bevise, at den musikalske udvikling først

Nora Bilalovic Kulset: Din musikalske kapital

og fremmest handler om miljøet, man befinder sig i,

144 s.

fremfor det genetisk ”medfødte talent”. Interessant

ISBN: 9788215030425

læsning – og hvis man følger dem, så har musiklære-

universitetsforlaget.no – kortlink.dk/ykkf

ren i den grad en meget stor mission for udviklingen

Norske kroner: 339,-

af barnets musikalitet. Nora Bilalovic Kulset læner sig i anden del af bo-

Nora Bilalovic Kulset har en doktorgrad i musikvi-

gen med overskriften Din musikalske kapital op ad

denskab fra Norges teknisk-naturvitenskapelige

Jon-Roar Bjørkvolds begreb ”barndombruddet”, som

universitet, (NTNU), hvor hun er Institutleder for In-

han opererer med i bogen Det musiske menneske.

stitut for musik.

Kort fortalt handler det om det samme, som Loris

Din musikalske kapital handler grundlæggende

Malaguzzi skriver i sit digt Et barn har 100 sprog,

om vores musikalitet og om, hvordan vi selv og

nemlig at barnet mister mange af sine sprog i mødet

vores omgivelser oplever den. Bogen er, som Nora

med skolen og skolekulturen. Nora Bilalovic Kulset

Bilalovic Kulset selv skriver det, skrevet til alle, der

taler om, at man skal reparere dette barndomsbrud.

elsker musik, og alle, der er nysgerrige på musikkens

Jeg synes, man skulle tale om, hvorfor det opstår –

plads i vores liv, samt hvad musikken betyder for

og sætte ind, inden det kommer til et brud med den

mennesket.

følge, at barnet mister sine udtryksformer/sprog og

Nora Bilalovic Kulset skriver, at der er mange bø-

i stedet skabe musikalske miljøer, hvor musikken tri-

ger om børns musikalitet, men ikke meget om, hvor-

ves og udvikles.

dan voksne oplever sig som musikalske individer.

Men alt i alt en bog, jeg roligt kan anbefale.

Mange synes, at det er flovt at synge og udtrykke

Mere om Nora Bilalovic Kulset: kortlink.dk/ykkm

sig musikalsk. Lærere og pædagoger har lært meget

Erik Lyhne

om børnenes behov og evne til at musicere, men hvad har de lært om sig selv og om egen evne og

Musikk og andrespråk

behov for at musicere?

Nora Bilalovic Kulset: Musikk og andrespråk

I bogen diskuteres det bl.a., om musikalitet skyl-

120 s.

des arv eller miljø. Nora Bilalovic Kulset refererer her

ISBN: 9788215032047

til musikforskeren Sture Brändström, der opererer

universitetsforlaget.no – kortlink.dk/ykke

med det absolutte (arv) og det relativistiske (miljø-

Norske kroner: 299,-

betingede) musikalitetssyn. Disse begreber er cen-

54

trale flere steder i bogen.

Bogen handler om sammenhængen mellem musik og

Nora Bilalovic Kulset refererer til og beskriver

sprog, og hvordan man kan bruge denne kundskab

mange bøger omkring disse emner og temaer. Man-

til at hjælpe små børn med at tilegne sig et andet

ge af dem er nye for mig, og det har været meget

modersmål. Selvom forfatteren skriver med udgangs-

opløftende og inspirerende læsning for mig. Hun

punkt i børnehavebarnet, er tematikken relevant for

refererer bl.a. til John A. Sloboda, Jane W. Davidson

dem, der arbejder med tosprogede børn i alle aldre.

og Michael J.A. Howes undersøgelser omkring mu-

Nora Bilalovic Kulset skriver, at hjernen er pla-

sikalitet. De opererer med ikke mindre end 7 punk-

stisk, og at den derfor hele tiden kan ændres. Hun FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20


Forlagsklummen

Foto: Søren Hytting

… af Stefan Teilmann Laub Nielsen. Musiklærer på læreruddannelsen i Roskilde og bladredaktør på Dansk Sang

skriver videre, at musik er noget af det, der former hjernen, og når vi musicerer, aktiveres store dele af hjernen, og dette bidrager til hurtigere og lettere sproglig indlæring. Derfor er det vigtigt ”at holde hjernen i godt humør”. Nora Bilalovic Kulset skriver om OPERA-hypotesen, der med fem faktorer forkla-

Skal vi klappe nu?

rer, hvordan sprogtilegnelsen kan nyde godt af, at

I dagens Danmark klapper vi meget. Her taler jeg ikke om at klappe i takt, om at

vi musicerer: Overlapning, Præcision, Emotion, Repe-

klappe i etc. men om selve det at klappe ad noget. Det kan være i forbindelse med

tition og Opmærksomhed.

optrædener, taler, fremlæggelser og meget andet. Nogle gange kan vi slet ikke lade

Musikken opfattes som et alternativt socialt

være og klapper i ren begejstring. Og vi klapper sågar også ad fællessang. I de for-

møde på lige fod med den daglige leg. Når man syn-

skellige miljøer, jeg kommer i, betragtes fællessang på forskellig vis. To eksempler:

ger og spiller sammen, behøver man ikke nødven-

Nogle steder er musikkens rolle neddæmpet, da det er teksten, der er det centrale.

digvis at kunne mestre sproget for at kunne del-

Musikken er en art hjælpestang for teksten – sådan lidt firkantet sat op. Andre ste-

tage på lige fod. Den sociale og sproglige kapital

der er musikken jævnbyrdig med eller fylder måske endda mere end teksten. Men

bliver udjævnet, og alle spiller så at sige med nyt

det er ikke de eneste forskelle, jeg oplever. I en række sammenhænge klapper man

kort på lige fod. Nora Bilalovic Kulset mener, at de

også ad fællessang, og det har jeg studset over, for her må man stille sig selv to

trygge rammer, som musikken giver, gør det lettere

essentielle spørgsmål:

for tosprogede børn at finde fokus og udvikle det nye sprog – i bogen refererer hun naturligvis til det

Hvad er fællessang, og hvorfor klapper vi (evt.) ad det? Fællessang er et sted, hvor

norske sprog – men jeg tænker, at det selvfølgelig

vi mødes omkring det at synge sammen uanset musikalske forudsætninger. Med

også gælder alle andre sprog. Musikken og sangen

andre ord er fællessang for alle – man skal ikke præstere – man skal bare synge,

bliver en samværsform, hvor børnene deltager på

nynne, brumme – ja måske blot være med. I en række sammenhænge har jeg op-

lige fod – og det giver dels selvtillid og dels so-

levet, at der bliver klappet efter hver eneste sang. Hvorfor? Klapper vi ad os selv?

cialinteraktion, der gør, at indlæringen går hurtigere.

Klapper vi ad akkompagnatøren, hvis en sådan er til stede? Klapper vi ad teksten,

Nora Bilalovic Kulset skriver om sang som en vej ind

musikken, af ren begejstring eller hvad? Eller klapper vi bare, fordi en sådan kultur

til et venskab, hvor sangen går foran sproget. Sang

har bredt sig?

og musik bliver på den måde en vej til øget kompetence i en børnegruppe, før sproget er tilegnet.

Første gang, jeg bemærkede det, var i 2001. Der var et mindearrangement på min

Man bliver slet og ret venner gennem musikken, og

skole efter angrebet på World Trade Center. Efter fællessangen, Kringsat af fjender,

barnet får lige adgang til at lege med andre børn,

klappede det meste af salen. Efter to minutters stilhed for at ære de døde, klappede

som allerede har modersmålet i det nye land.

det meste af salen. Eksemplet er naturligvis et yderpunkt, men udover, at jeg un-

Bogen er fyldt med mange eksempler fra det dag-

drede mig over, hvad det var, der blev klappet ad, så forstod jeg heller ikke, at der

lige arbejde. Det er spændende læsning. Man kun-

ikke blev talt (mere) om klapperiet efterfølgende. Ja måske var der endda behov for

ne fristes til at sige, at legen ville give børnene den

en verbal afklapsning eller i det mindste en samtale om, hvornår vi klapper og af

samme udvikling; men som musiklærer og med den

hvad? Så når vi sidder til foredrag, optrædener, fremlæggelser, fester med taler – og

viden, vi har om musikkens kraft, har jeg en ”tyrker-

fællessang – kan vi måske passende spørge os selv:

tro” på, at musikken er med til at gøre en forskel. Mere om Nora Bilalovic Kulset: kortlink.dk/ykkm

”Skal vi klappe nu?”

Erik Lyhne FAGBLAD FOR MUSIKUNDERVISERE © DANSK SANG • 2 • 19/20

55


Mød Dansk Sang på Bogforum 15.-17. november Stand nummer C2-017

Er du forenings eller MIX medlem og log ind ’er, så mød op p dansksan å din profil på g.dk med bilen, så momodta gratis bo ger du en ggave. (Vi hjælp er gern at logge in e med d!)

! Udvalgte højdepunkter Fredag kl. 16.00

Release på efterårets bogpakke 2019 fra Dansk Sang!

Lørdag kl. 16.00

Finn Olafsson spiller guitar (forlaget Olafssongs)

Søndag kl. 16.00

Uffe Steen spiller guitar (forlaget GuF) Samtidig spiller Mie Rank Brunberg med band på Den lille scene i børneområdet Find sidste nyt om indslag og release på vores vores stand via Bogforums app.

Vi deler i år stand med forlagene GuF og Olafssongs

dansksang.dk admin@dansksang.dk Tlf. 5070 2667

Profile for Dansk Sang

Dansk Sang 2 19-20 WEB  

Dansk Sang 2 19-20 WEB  

Profile for musogmand