Undervisningsforløb 2022-23 i Museum Sønderjylland

Page 5

Daggert, hellebard og nyredolk Mellemtrin - udskoling - ungdomsuddannelser Med udgangspunkt i museets særudstilling om middelaldervåben fra 1500-tallet går vi tæt på middelalderens krigsmaskine. Emner som hvem var krigeren og hvem havde magten, krigsteknik og våbentyper diskuteres. Naturligvis skal vi også selv afprøve krigsteknik i form af middelalderlig stokkekamp eller at slå hinanden ihjel i middelalderlige brætspil. Hvornår: August 2022 – januar 2023 Varighed: 2 timer

Med vandrestav og grydeske gennem middelalderen Mellemtrin - udskoling - ungdomsuddannelser Dagen begynder med en fortællende vandring gennem Haderslevs middelalderlige bykerne, som ender ved museet. Her skiftes vandrestaven ud med grydeske og forklæde. I museets bulhus laver vi et måltid over det åbne ildsted. Eleverne skal bruge opskrifter fra det finere middelalder­ køkken men også servere sild, brød, og grød, som stod på bondens bord for 500 år siden. Hvornår: April – november. Tirsdag – fredag Varighed: 4 timer

Bag museets kulisser Eleverne får indblik i en helt særlig verden og ser, hvad museet og arkæologerne gør ved de ting, som de har fundet på en udgravning. Først besøger vi magasinerne og udstillingerne. Eleverne skal herefter arbejde med en arkæologisk udgravning og finde ud af, hvad det er, arkæologerne har fundet. Hvornår: Året rundt. Mandag – fredag Varighed: 3 timer

5


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.