Page 1


 Emnevalg:
Chr.d4.
Frederik
d.
3
.
Københavns
belejring
og
Svenske
krigene
(1657‐ 60).
Karl
Gustav
d
10.
Peter
Schumacher.
Enevælden
.

 
 Faghistoriske
overvejelser
 
‐
Hvordan
kan
man
levendegøre
personer
og
begivenheder
fra
Svenskekrigene
 Københavns
belejring/enevælden
i
en
historisk
fortælling
?
 
‐
Hvordan
kan
en
begivenhedsrække
som
foregår
over
en
periode
på

50
‐100
år
 trækkes
sammen
til
en
fortløbende
fortælling
som
indenfor
sin
egen
tidsramme
 formår
at
danne
et
indtryk
af
de
vigtigste
emner
fra
perioden
?
 
‐
Hvordan
kan
en
sådan
fortælling
gives
en
nutids
svarende
form?
 Fagdidaktiske
overvejelser.
 Den
historiske
fortælling
som
formidlingsform
har
sine
svagheder
idet
at
dens
form
 er
den
fiktive
fortælling,
godt
nok
baseret
på
det
faktuelle,
men
der
er
så
at
sige
 taget
nogen
kunstneriske
friheder,
som
man
siger
nogen
gange;”
det
gør
ikke
så



meget
om
historien
er
sand
‐
bare
den
er
god”.
Det
er
ikke
altid
det
bedste
med
en
 god
historie
–
vigtigt
i
faget
står
også
kildekritikken
og
nøgternheden
som
middel
til
 at
opnå
mere
end
blot
overfladisk
eller
i
værste
fald
forkert
viden.
 Den
historiske
fortællings
styrke
er
at
den
igennem
et
arbejde
med
fortællingens
 syntese

af
oplysninger,
fakta
og
fiktioner
og
den
gode
historie,
på
mange
måder
er
 ideel
for
skolebørn
–
nøgleordene
her
er;

indlevelse,
fantasi
og
spændende
 begivenheder
som
kan
indfange
og
interessere
den
enkelte,
disse
er
ret
vitale
i
 undervisnings
sammenhæng.

 I
fælles
mål
står
der;

”Historisk
fortælling
er
en
vigtig
måde
at
opnå
erkendelse
 på.
Både
professionelles,
lærerens
og
elevernes
fortællinger
er
synteser,
som
skabes
 på
baggrund
af
faglig
indsigt
samt
analyse
og
vurdering
af
historisk
viden
i
form
af
fx
 kildemateriale.
Indlevelse
og
kreativ
tænkning
bærer
den
historiske
fortælling
frem.
 Fortællingen
er
i
sin
grundform
beskrivelser
af
to
eller
flere
begivenheder,
som
 knyttes
sammen
af
fortællerens
forklaringer.
Valget
af
begivenheder,
og
den
måde
 de
sammenkædes
på,
er
udtryk
for
en
tolkning
af
historien.
Fortællingen
baserer
sig
 på
indsigt
i
det
historiske
indhold,
indlevelses
evne,
fantasi
og
en
interesse
i
at
give
 fortællingen
mening”.

 
 Det
er
et
særkende
ved
den
historiske
fortælling,
at
den
normalt
indeholder
følgende
 elementer;

tid,
sted,
personer/aktører,
et
handlingsforløb
bestående
af
en
 begyndelse,
et
forløb
og
en
afslutning,
historisk
kontekst,
fortællersynsvinkel
jeg‐ fortæller,
at
den
bygger
på
faglig
indsigt
i
historien
og
på
analyse
og
vurdering
af
 kildemateriale,
at
dens
personer
giver
udtryk
for
følelser,
behov
og
værdier
gennem
 deres
tanker
og
handlinger
og
deres
indbyrdes
relationer,
at
fortælleren
har
et
 engagement
og
en
interesse,
som
sætter
sig
igennem
i
fortællingen,
at
den
har
som
 mål
at
skabe
mening
og
betydning
hos
tilhøreren,
at
indholdet
kan
blive
genstand
for
 en
kommunikation
mellem
fortæller
og
tilhører.
 Disse
er
altså
kriterierne
for
den
gode
historiske
fortælling.


 
 Klassetrin;
den
historiske
fortælling
er
tiltænkt
elever
i
udskolingen
 
 Brug:
 Min
historiske
fortælling,
den
skulle

fremstå
en
syntese
af
forskellige
 dramatiseringer,
fortællinger,
dagbøger,
billeder
som
tilsammen
danner
et
overblik
 over
tiden
i
1600
tallet
og
Danmarks
dengang
tabte
krige/
lande.
De
politiske
 strømninger,
kongemagten,
Københavns
belejring,
enevælden.
 Min
tekst
er
tiltænkt
som
et
eksempel
på
mulighederne
i
den
historiske
fortælling
–
 til
dels
også
med
mulighederne
i
E
–
bogs
formatet.
Eleverne
ville
få
teksten
 udleveret
med
en
liste
over
dens
indeholdte
historiske
personer,
begivenheder,
 kanonpunkter
og
blive
bedt
om
at
gennemlæse
teksten
og
efterfølgende
vurdere
 den
som
dels
;
1.
fortælling
og
derefter
som

2.
informations
kilde
og
endelig
som
3.
 kommunikationsform
(
e
–
bog).
De
ville
efterfølgende
få
en
opgave
om
at
skrive
en
 kort
historisk
fortælling
med
nogen
bundne
kriterier,
der
skulle
være
mulighed
for
at



rate
de
enkelte
bidrag
indenfor
førnævnte
kategorier
–
således
at
der
er
mulighed
 for
at
klassekammeraterne
er
med
til
at
vurdere
deres
kammeraters
historie.
 Formål;

 
Det
meste
af
stoffet
er
i
dag
kanonpunkter
og
jeg
mener
at
Chr.4
og
fr.
d.3
er
vigtige
 at
kende
til.
Enevælden
som
styreform,
Danmarks
tilknytning
til
det
 nordtyske/sønderjyske,
arvefjendeopgøret
med
svenskerne
osv.

Disse
begivenheder
 hører
vel
til
i
tiden
lige
før
omridset
til
det
samfund
vi
kender
i
dag
opstod
 (oplysningstiden)
og
her
støbes
vel
fundamentet
for
såvel

Danmarks
storhed
som
 lidenhed
og
det
synes
jeg
er
vældigt
vigtigt.

 Resumè:

 Frederik
Ahlefeldts
krønike
om
Chr.
Den
fjerde.
Her
fortælles
både
om
kejserkrigen,
 torsten
son
krigen,
Chr.
D.
4`s
svigersønner.
Den
Westfalske
fred.
Og
Frederik
d.
3`s
 ungdom
og
kroning.
 Krigsjournal
Svenskekrigen
1957,
Anders
bille
og
Ulrik
Christian
Gyldenløve
;
Der
 fortælles
fra
slaget
ved
Frederiks
odde.
Svenskernes
Manøvre
over
isen.
Roskilde
 freden.

 Københavns
belejring:
Svenskekongen
Karl
Gustav
d.
10
;
at
Gøre
det
af
med
 lillebror.
‐
Ahlefeldts
udmærkelse.

 Peder
schumachers
fortælling.
Ophold
i
Frankrig.
Hjemkomst.
Frederik
d
3.
S
 magtovertagelse.
Geheime
konseils
møde.

 Litteraturliste:

 Bekker
–
nielsen
tønnes.
Jensen,
eric
bernard.
sørensen,
Niels
arne
.
Møller,
Paul
ulff.
 :
Gads
historiske
Leksikon
(
i
Opslag
).
Gads
forlag.
2009
 Henningsen
,
Karsten:
Historisk
atlas.
Geografforlaget.
1998
 Poulsen,
Jens
Aage
:
Det
historiske
overblik.
Gyldendalske
boghandel.
2007
 Scocozza
Benito
og
Jensen
Grethe
:
Danmarkshistorien,
afsnit
;
På
vej
mod
 afgrunden.
Jp
og
Politikens
forlags
hus
As.
2007
 Webkilder
 Wikipedia
 Nationalmuseets
webside
om
stormen
på
København.

 http://www.bredalsparken.dk/~soren‐kretzschmer/sveriges_storste_feltherrer
 http://www.ostfynsmuseer.dk/
 http://www.fredericiashistorie.dk
 Billedliste:




Peder
Schumacher;
Gyldendals
billede
bibliotek,
kongeligt
bibliotek
 Johann
Philip
Lemke:
Karl
X
Gustavs
march
over
Storebælt.

 Ahlefeldts
partisan:
Nationalmuseets
billede
arkiv
 Karl
d
‐
10
Gustav:
Svensk
maler
.
 København
under
svenskernes
storm
i
1659.
kobberstik
 
 Frederik
Ahlefeldts
krønike
 ”
Ak
og
ve
for
gamle
Danmark
”.

 Året
er
1656
–
jeg
skriver
disse
linjer
imens
Danmark
og
kong
frederik
d.
3
ruster
sig
 til
endnu
et
opgør,
Frederik
vil
føre
sin
faders
krig
–
han
vil
et
opgør
og
tiden
er
 moden,
Svenskerne
er
snublet
og
faldet
i
polen,
vores
underretninger
siger
os
at
nu
 er
tiden
moden
til
at
slå
tilbage
efter

ydmygelsen
i
1645.


 I
opgøret
kaldet
trediveårs
krigen
fra
1618
–
48
var
kampen
imellem
nord
og
 Sydeuropas
protestanter
og
katolikker
indædt
og
England
og
Frankrig
så
gerne
at
 både
Sverige
og
Danmark
blandede
sig
og
gik
til
kamp
imod
det
tysk
romerske
 kejserige
.
Danmark
fejlede,
Sverige
førte
kamp
med
mere
held
og
vandt
langsomt
 men
sikkert
magten
og
handelen
i
områderne
omkring
Østersøens
kyster,
i
1600
 tallet
havde
svensken
sandelig
vokset
sig
stærk

og
Danmarks

besiddelser
i
Sverige
 og
norge
svundet
ind.

Christian
d.
4
var
på
Englands
bud
fejlagtigt

gået
imod
det
 katolske
‐
tysk
romerske
kejserige
i
1625
‐
kejserkrigen.
Christian
var
en
modig
og
 fremsynet
mand,
men
da
det
kom
til
stykket
og
han
kiggede
sig
bagud,
var
ingen
af
 kampfællerne
fra
England,
Nederlandene,
eller
de
Protestantiske
nordtyske
fyrster
 fulgt
efter
ham,
han
stod
alene.
De
tyske
hærførere
Tilly
og
Wallenstein
havde
skåret
 den
danske
hær
i
småstykker
besat
Slesvig,
Lauenburg,
Holsten.
–
for
til
sidst
at
 plyndre
hele
Jylland.
 Christian
d.
4
var
bekymret
for
svenskernes
magt
over
Østersøen,
han
satte
 sundtolden
op
og
støttede
Sveriges
fjender,
belært
af
krigene
ville
han
anlægge
en
 fæstning

til
værn
af
Jylland
og
for
at
beskytte
overfarten
iml.
jylland
og
fyn.
Der
 oprettes
en
halvcirkelformet
ringvold,
senere
lyngsodde
og
bersodde
og
endelig
i
 1650
skriver
fr.
d.
3
under
på
de
privilegier
som
fæstningsbyen
–
frederiksodde
–
nu
 Fredericia
får,
oprindeligt
skulle
denne
nye
by
være
en
slags
Danmarks
nye
stad
i
 rigets
midte
‐
med
børs,
slotsplads,
havneanlæg.
Det
færdige
anlæg
er
en
vold
på
4
 km.
Med
tilhørende
bastioner
 
General
Lennart
Torstenson,

den
svenske
djævel,
overskred
1943
grænserne
ved
 Slesvig
og
Holsten
–
uden
nogen
krigserklæring
og
besatte
Jylland,
Bers
odde
og
 siden
Skåne
.
Rigs
marsk
Anders
Bille
tilbageerobrede
dog
Bers
odde
–

da
den
 svenske
hovedstyrke
kom
fra
Stockholm
og
skulle
samle
Torstensons
tropper
op
og
 sejle
dem
til
sjælland,
kom
de
i
kamp
med
Den
danske
krigsflåde

‐
Det
var
ved
 kolberger
Rhed
(havn)
imellem
Kielerfjord
og
Femern
,
Danskerne
fik
fanget
 svenskerne
udfor
fæstningen
Christians
pris,
kanonerne
tordnede
igen
og
igen
og



Kong
Christian
stod
ved
højen
mast
og
ramtes
af
et
skud,
mistede
højre
øje,
men
 kæmpede
videre
og
vandt.
Selvom

svenskerne
måtte
flygte
i
flere
omgange
tabte
 Danmark
endeligt
til
en
svensk
nederlandsk
flåde
i
et
søslag
imellem
Lolland
og
 Femern
.

 Ved
freden
i
Brømsebro
i
1645
havde
Danmark
sluppet
billigt
for
sine
udfald
imod
 Tyskland
og
Sverige
–
afstås
måtte
Halland,
nogen
øer
og
en
god
bid
af
Nordsverige
 og
altså
Bremen
og
verden.
Men
i
de
efterfølgende
år
prøvede
Christian

atter
at
 redde
Danmarks
økonomi
ved
at
forhøje
både
sundtold
og
Elb
told,
langsomt
skulle
 Danmark
genopruste
og
genvinde
det
tabte.

 Frederik
er
stærk
og
fyrig.
 Kong
Frederik
den
tredje
styrer
langsomt
men
sikkert
Danmark
imod
krig.
Jeg
 skælver
ej
ved
tanken
omend
jeg
frygter
det
værste
‐

Frederik
var
engang
fyrste
 biskop
af
Bremen
og
Verden
stift,
disse
dejlige
grønne
små
hertugdømmer
havde
 Danmark
tabt
til
Sverige
under
trediveårskrigen
Efter
et
ophold
på
Sorø
akademi
i
 1624
vendte
Frederik
tilbage
og
Bremen
/verden
blev
atter
dansk
i
1635.

Fredrik
var
 blevet
meget
lærd
inden
for
teologi,
naturvidenskaber,
old
kyndighed
og
statsret.

 Christian
d
4.
Døde
1648
,
samme
år
som
den
Westfalske
fred
endte
tredive
års
 krigen
;
Tysklands
katolske
kejser
rige
imod
Europas
reformerte
protestanter.
Kernen
 i
freden
blev
en
ny
religions
ret.
Kejseren
blev
underlagt
rigs
stændernes
rettigheder
 og
de
mange
små
hertugdømmer
fik
retten
til
selv
at
vælge
egen
religion.

 og
i
1649
underskrev
Christian
den
fjerdes
søn
Frederik
d.
3
en
meget
hård
 håndfæstning
(konge
ret)
,
så
hård
at
Danmark
reelt
var
blevet
et
adels
 konstitutionelt
kongedømme.
Det
magtfulde
Rigsråd
hvis
ene
fløj
bestod
af
chr.
D.4
s
 indflydelsesrige
svigersønner
–
havde
ville
styrke
deres
position;

kongen
måtte
ikke
 rejse
udenlands,
rigsrådet
skulle
godkende
hvem
han
optog,
rigsrådet
måtte
ved
 uenighed
efter
to
forhandlinger
forordne
det
de
 ønskede
uden
at
konge
kunne
standse
det.


 Men
Frederik
stod
ikke
alene,
i
denne
svære
 stund
tiltrådte
hans
mest
loyale
undergivne
–
vi
 som
stod
ved
hans
side,
siden
tiden
som
 fyrstebiskop
af
Verden
og
Bremen,
vi
hans
svorne
 rådgivere
–
og
i
særdeleshed
jeg
Claus
von
 Ahlefeldt
 Vi
rådede
ham
som
vi
bedst
kunne
til
at
slippe
af
 med
svigersønnerne
.
Amen

 
 Frederiks
værste
modstander
var
den
forkætrede
 Corfitz
uldfeldt,
han
havde
sikret
Danmark
en
 alliance
med
Nederlandene
under
en
rejse
i
 1649.
I
årene
op
til
1657
var
Christian
d4.
s
 Svigersønnerne
faldet
i
unåde
og
det
lykkedes
 Frederik
d.3
at
Jage
dem
på
porten,
bogstaveligt
 talt,
Frederik
anede
jo
nok
besked
med
de


Frederik
d.
3




svigefulde
svigersønner,
under

Uldfeldts
diplomatiske
rejse
fratog
kongen
ham
hans
 beføjelser

‐
lagde
dem
i
stedet
hos
Københavns
nyudnævnte
statholder
Gersdorf,
 fyrede
Chr.
von
Pentz
(Glyckstadts
kommandant),
Lensmanden
på
Bornholm
Ebbe
 Ulfeldt.
Hannibal
Sehested,
Norges
statholder
blev
grundet
økonomiske
 manipulationer
med
landets
økonomiske
bidrag
til
kongen
frataget
sin
 statholderstilling,
gods
og
rige.
Frederik
havde
ved
sine
loyale
rådgiveres
 mellemkomst,
stædighed
og
magtvilje
demonstreret
at
han
ikke
ville
tolerere
 adelens
rænkespil
og
at
han
ville
blive
en
stærk
regent.

 
 Optakt
til
krig.
Dominus
providebit.
Vendetta
 Til
Magten
i
det
mægtige
svenske
kongerige
kom
i
1654
den
aggressive
Karl
10.
 Gustav.

Sverige
besad
i
Nordtyskland
;
for
Pommern
og
Bremen/verden
samt
mange
 af
randområderne
i
kystlandene
omkring
Østersøen.
Sveriges
udenrigspolitik
var
 enten
at
klemme
Danmark
eller
at
sikre
sine
nordtyske
besiddelser
imod
Polen
og
 Rusland.
Karl
Gustav
havde
arvet
de
magtfulde
og
krigsvante
svenske
hære
i
 nordtyskland
efter
Lennart
Torstenson
og
var
blevet
veluddannet
af
samme
 krigsgeneral
–
Sverige
skulle
have
stormagtsstatus
og
Polen
skulle
indlemmes
i
det
 Svenske
stor
rige
.
I
1954
erklærede
Karl
Gustav
Polen
krig
og
gik
fra
sejr
til
sejr
i
 1955
og
da
Warszawa
til
sidst
vaklede
og
Polen
var
tæt
på
at
overgive
sig
til
 svenskerne,
skred
Rusland,
Østrig
og
Brandenburg
ind
og
ved
byen
Lyck
led
 svenskerne
et
stort
nederlag
–
I
Danmark
gik
meddelelsen
op
til
Frederik
om
at;

 ”Svenskerne
havde
snublet,
at
de
havde
tabt
pusten,
at
luften
var
gået
ud
af
den
 mægtige
Svenske
hær
og

at
Karl
Gustav
d.
10
den
tykke
guldfasan
hang
med
 næbbet.”
Men
Frederik
var
en
nøgtern
mand
og
han
øjnede
muligheden
for
en
 revanche
imod
svenskerne.

 1.
karl
Gustav
krig.
 Ingen
i
Danmark
havde
glemt
de
jâvla
svenskere
og
nu
i
1656
virker
tiden
moden
til
 endnu
et
udfald
imod
arvefjenden.
Nu
ville
Polen,
Østrig
og
Rusland

i
forbund
med
 danskerne.
December
1656
.
Rigsrådet
har
givet
Frederik
d.3

grønt
lys
og
Danmark
 vil
gå
ind
på
Polens
side
i
krigen
mod
Sverige.
Men
den
Danske
økonomi
har
længe
 været
trængt
og
det
får
konsekvenser
‐
Juni
1657.
Danmark
erklærer
Sverige
Krig.
 Med
to
hære
,
en
i
Holsten,
en
i
Skåne
–
en
bonde
soldat
hær,
dårligt
udrustet
på
ca.
 10
–
15.000
mand.
Flåden
og
forsvarsværkerne
i

Jylland
og
Skåne
er
i
en
miserabel
 stand,
Adelen
bakker
i
ringe
grad
op
om
krigen.
Formålet
var
at
overfalde
den
 svenske
hær
i
nordtyskland.

 Karl
Gustav,
I
byen
lyck
 Højt
til
hest
sidder
en
ældre
tung
mand,
prægtig
i
guldbrokade
og
panser
med
bølger
 i
håret
om
end
det
er
ved
at
gråne
lidt
i
kanterne.
Hans
øjne

brænder,
han
er
Karl
 Gustav
d.
10.
Kommandør,
konge
over
Østersøen

‐

i
fuldt
panser
på
en
krigshest
 ligeledes
fuldt
pansret,
foran
ham
er
den
svenske
hær
opmarcheret
.ca
75.
000
 mand,

han
sporer
hesten
ridder
frem
og
tilbage,
vender
hesten,
sætter
i
galop
og
 springer
i
et
stort

spring
henover
en
feltkanon,
han
griber
den
svenske
fane
i
flugten



og
standser,
stejler
på
hesten.
 Alle
mand
stirrer
forundret
på
 den
rasende
magtfulde
 skikkelse
som
svinger
den
 svenske
fane
og
da
hesten
 rammer
jorden
igen,
standser
 hesten,
han
retter
sig
op
og
 råber
ud
over
tropperne
 ”
Jâg
siger
til
er
som
âr
samlet
 hâr
–
Vi
har
et
nyt
mål.Det
âr
 Danmarck
–
vi
vil
én
gång
at
 alle
vise
dom
Danskera
vem
 det
âr
som
bestemmar”
stor
 jubel
fra
hæren.
 


Karl
Gustav
d.10



”
Frederik
den
tredje,
den
liten
–
dansk
svâgpissara
,
tror
han
kan
udfordre
oss.
 Nordens
retmæssige
kung…han
skal
få
smaka
vor
makt
!!!
”
Jaaaa.
Endnu
større
 jubel.

 Anders
Billes
Journal.
 Året
er
1657,
dagen
1
oktober.
 Jeg
hører
rygter
sydfra,
rygter
som
taler
om
en
mægtig
svensk
hær
‐

Holsten
 overgav
sig
og
støtter
nu
svenskerne,
mine
spejdere
siger
at
de
røver
og
plyndrer
 hvor
de
når
frem
–
men
jeg
er
har
hasteindkaldt
bønder
fra
Vejle
og
prøve
at
 forstærke
Frederiks
odde.

 Dagen
er
16
Oktober.
 I
dag
ankom
Resterne
af
Frederiks

hær.
3000
mand
og
det
samme
antal
vi
l
følge
 efter,
vi
har
ikke
hverken
kvarter
eller
bespisning
til
soldaterne.
Jeg
frygter
det
 værste
efter
at
vi
så
spor
efter
fjendtlig
aktivitet
og
rekognoscering
omkring
 yderkanten
af
fæstningsværkerne
–
jeg
har
fordoblet
vagten
på
volden
og
ved
 bastionerne.
På
Fyn
siden
står
Ulrik
Chr.
Gyldenløve
opmarcheret
ved
Ivernæs
 Dagen
er
23
Oktober.
 PÅ
lang
afstand
ser
vi
den
mægtige
svenske
hær,
hele
rytter
armeer
og
imod
dem,
 denne
fæstning,
mit
livs
værk.
Den
kan
modstå
et
direkte
angreb
mange
dage,
men
 vi
er
for
få.

 Christian
Ulrik
Gyldenløves
lejr
ved
Ivernæs
 Dato.
24
Oktober.
Kl.12
 Gyldenløve
hører
vagternes
afrapportering
i
Ivernæs
riddersal



Ankerstjerne:
Jeg
har
set
aktivitet
på
Jyllands
siden
og
Karl
Gustavs
hær
er
knusende
 stor,
de
angreb
i
morges
ved
5
tiden.
Jeg
så
kamp
ved
voldene.
 Gyldenløve:
er
fæstningen
intakt?
 Ankerstjerne:
Nej

‐
de
stormede
palisade
muren
ved
strandterrænet.
ved
8
tiden
 brændte
de
den
ned
og

bagefter
de
indre
forsvars
værker,
de
angreb
i
tre
kolonner
 mod
hver
sin
del
af
fæstningen.
Da
palisade
muren
faldt
så
vi
den
svenske
rytter
hær
 trænge
soldaterne
mod
vandet,
de
blev
slagtet,
vandet
var
rødt.

 (med
en
trodsig
mine)
Gyldenløve:
vil
det
sige
at…
 Ankerstjerne
;
Fredriks
odde
er
faldet
min
herre..
(Ankerstjerne
og
de
øvrige
kigger
 ned
i
riddersalens
flisegulv)
 Ankerstjerne;
Men,
Men
…nogle
hundrede
mand
satte
over
strædet
ved
Brandsø
i
 morges

,
de
ankom
ved
strib
for
få
timer
siden.

 (lyser
op)
Gyldenløve:

godt
!
‐
hør
så
her
,
nu
ingen
vaklen
!!
I
sender
alt
artilleriet
 ned
til
kysten,
befæst
stranden
med
volde
og
send
til
Odense
efter
ammunition.
Her
 i
loftskammeret
på
Ivernæs
slot
findes
gamle
armbryste,
brug
dem
–
send
to
ryttere
 mod
Københafn
med
besked
til
min
far
om
at
Frederiks
odde
er
faldet,
at
vi
skal
 bruge
forstærkning
‐

og
at
vi
vil
holde
Ivernæs
så
længe
det
rækker.
Send
de
 ankomne

fra
Frederiks
odde
ned
til
armamentet
(våbenlageret)

og
sørg

bagefter
 for
deres
forplejning
–
de
skal
være
tilbage
på
poster
i
morgen
tidlig.
 Dato.
15
Januar.
 Gyldenløve
inspicerer
Ivernæs
strand.

 Ankerstjerne
;
Jordvolde
og
kanoner
er
på
plads
min
herre
–
vi
har
fortificeret
 Ivernæs
til
tænderne
–
der
har
været
træfning
i
dag
 Gyldenløve;
ja?
 Ankerstjerne;
svenskerne
har
lagt
kvarter
i
Frederiks
odde,
de
samler
sig
derovre,
 som
om
de
venter
på
noget
bestemt,
de
beskød
strandterrænet
i
morges..
 Gyldenløve;
hmm
–
ja,
derovrefra
rækker
deres
kanoner
ikke,
ej
helle
vores
.
Det
er
 bidende
koldt
kære
gyldenløve,
han
tager
kiggerten
op
for
øjet

–
mon
ikke
de
bliver

 ‐
har
vi
efterretninger
om
den
svenske
flåde
?
 Ankerstjerne;
nej
min
herre,
intet
 Gyldenløve;
hmm,
det
er
rigtigt
som
du
siger,
de
samler
sig
og
pakker
sammen.

 Dato.
25
Januar.
 Gyldenløve
inspicerer
Ivernæs
strand.
Der
er
optræk
til
storm
og
frost
i
luften
.
 Ankerstjerne;
min
herre
–
vi
har
trukket
artilleriet
tilbage
til
ivernæs
borg
og
de
få
 stillinger
vi
har,
har
vi
samlet
i
skov
terrænet.
De
vil
gerne
slå
permanent
lejr
længere
 inde..



Gyldenløve
kigger
ud
over
det
forfrosne
Lillebælt,
tager
kiggerten
op.
På
Jyllands
 siden
er
der
ingen
aktivitet,
kun
røgen
som
kommer
fra
fjendens
lejr.
”Ankerstjerne.
 Sæt
en
post
ud
på
isen.
Ved
aftenstide

–
der
foregår
noget
derovre”.

 Om
aftenen
 Gyldenløve
hører
vagternes
afrapportering
i
Ivernæs
riddersal.
 Ind
kommer
en
mand
klædt
i
hvidt
med
tunge
snørestøvler,
hvid
hue
og
dækket
til
 helt
op
til
ansigtet
af
klæder,
han
løsner

det
fra
ansigtet
og
siger;
”Peder
Tuxen
 melder
sig
!”
 Gyldenløve;
ja
sig
frem

 Tuxen;
I
starten
så
jeg
ikke
meget

‐
herre,
men
jeg
lavede
et
lille
læ
telt
da
mørket
 blev
til
nat.
Efter
at
have
siddet
under
tæpper
i
2
timer
hørte
jeg
stemmer
ude
på
 isen,
jeg
så
frem
og
i
et
svagt
glimt
så
jeg
genskæret
fra
en
lille
lygte.
Jeg
bevægede
 mig
forsigtigt
nærmere
og
kunne
følge
de
to
mænd
på
en
strækning
fem
og
tilbage
 langs
med
stranden
–

 Gyldenløve
vender
sig
 Gyldenløve;
det
er
som
jeg
tænkte,
bælterne
fryser
til
og
de
vil
sætte
artilleri
og
 kanoner
på
isen
og
beskyde
Ivernæs.

Sig
til
mændene
at
de
skal
rykke
artilleriet
 frem
til
skovbrynet
og
gøre
klar
til
træfning.

 Dato.
29
Januar
 I
borgens
tårn
ser
 Frederik
ud
over
 det
frosne
Lillebælt,
 samlet
er
de
tre
 øverstbefalende.
 Gyldenløve:
Mine
 herrer,
Svenskerne
 vil
over
isen
–
det
 ser
I,
de
har
 opmarcheret
langs
 stranden,
lad
 kanonerne
beskyde
 dem
på
 fremfærden,
stil
 soldater
til
slag
ved
 Togtet
over
isen_af
Philip
Johan
Lemke

 Brandsø

og
træk
dem
så
 tilbage
til
Ivernæs
by
og
borg.
 Forskans
byen
som
bedst
muligt
–
og
kæmp
!
 Kanoner,
ryttere
og
fodfolk
træder
over
det
frosne
lillebælt
om
morgenen
d.
30
 Januar.
Efter
en
hård
kamp
dagen
igennem
overgiver
Ivernæs
sig
til
sidst.
I
Odense
 fanges
Gyldenløve
et
par
dage
efter.




”Nu,
broor
Friederich,
skole
wij
tales
medh
på
godh
swänska”.
(karl
d.
10
gustav
 efter
at
have
hørt
nyheden
om
at
Storebælt
også
var
tilfrosset,
fra
sin
kurèr,
 fæstningseksperten
Erik
Dahlberg

‐
som
havde
reddet
hele
vejen
til
Lange
land).

 Ca
10.Februar.
1658
 Den
svenske
hær
stod
I
Tåstrup
og
Danskerne
kunne
ikke
andet
end
at
forhandle,
 enda
med
Corftitz
uldfeldt…
Karl
Gustav
havde
satset
alt
på
en
lynkrig
og
vundet
 spillet,
hans
forhandlings
position
kunne
ikke
tænkes
stærkerer,
efter
tre
dage
skrev
 Frederik
d.
3
i
Roskilde
under
på
de
knusende
fredsbetingelser;

 ”Hans
kongelige
majestæt
kong
Karl
10.
Gustav
af
det
store
svenske
rige
ønsker
 landområderne,
Skåne,
Halland,
Blekinge,
Bornholm
samt
Bohus
len
og
Trondheim
 len
i
Norge.
En
million
rigsdaler
i
guldmønter,
12
udrustede
orlogsfartøjer,
2000
 veludrustede
ryttere,
2000
veludrustede
fodfolk,
vor
svenske
tropper
forbliver
og
skal
 brødfødes
i
danske
kvarter,
indtil
datoen
8.
maj
anno
1658
for
sikre
vor
rimelige
 fredsbetingelser.
Det
er
vor
mening
at
rigshofmester
Corfitz
Ulfeldt
skal
have
alle
sine
 poster
og
godser
igen,
samt
hertug
Friedrich
3.
af
Holsten‐Gottorp
skal
løses
fra
sit
 lens
forhold
til
jer”
 I
sandhed
en
bitter
dag,
tænkte
Kong
frederik
efter
at
have
gennemgået
alle
 muligheder
og
alternativer
–
han
havde
rådført
sig
med
sin
nyudnævnte
 kommandant
for
københavns
forsvar
Claus
von
Ahlefeldt
,
joachim
gersdoff,
Ulrik
 Chr.
Gyldenløve
og
andre
ledende
adelige,
på
under
ti
dage
var
svenske
hæren
gået
 fra
Jylland
til
København
og
byen
var
ikke
klar
til
at
forsvare
sig.
Rigsrådet
var
slagent
 og
havde
ikke
mange
tilføjelser
til
de
svenske
fredsbetingelser.
Frederik
skrev
under
 og
dermed
fik
vi
fred,

den
i
eftertiden
kaldte;


Roskilde
freden.
 efterfølgende
holdt
de
førhen
så
stridende
parter
en
tre
dage
lang
fredsfest
på
 Frederiksborg
slot.
Efter
maj
måned
havde
de
svenske
tropper
endnu
ikke
rømmet
 Sjælland,
de
var
i
stedet
trukket
til
Fyn
og
tilbage

imod
Frederiks
odde,
Karl
Gustav
 ville
gøre
arbejdet
i
Polen
færdigt,
altså
skulle
hæren
til
nordtyskland
og
slå
de
 Brandenburgsk
Østrigske
tropper.
Men
forhandlingerne

om
krigsskade
 erstatningerne
med
danskerne
gik
trægt,
kun
et
enkelt
orlogsfartøj
havde
de
 udleveret,
200
Nordjyske
ryttere
og
en
håndfuld
landsknægte
havde
de
stillet.

 
 Juli
1658
 Karl
Gustav
sidder
på
Odense
rådhus,
indrettet
som
svensk
kvarter
med
sine
 rådgivere
Oxenstierna
,
Dahlberg
og

Wrangler.
 Karl
Gustav
:
nâ,
mine
herrar
–
seg
meg
så
?
vad
skole
vi
gjøre

‐

Danskarne
vil
inte
 makke
rett,
mine
tropper
har
jeg
trukket
til
fyen
–

sig
meg

er
mening.
 Oxenstierna:
vi
måste
fôrt
til
Polen
herre
kunge,
Glôm
Danskarne..vort
uptak
er
 Polen
–
Det
er
det
sandt
store.
 Wrangler;
jâg
âr
inte
enig.
Du
måste
få
kriks
skåde
erstatningen
hem,
ellers
har
vi
 inte
soldat
nok
for
kriken
i
Polen.




Dahlberg;
Vor
efterretningar

fra
Kiøbenhafn
seger
at
byen
forskanser
seg.
 Karl
Gustav
:
(stort
suk)
jå,
eg
savner
Svarige,
min
hem
egn
–
kanske
det
er
tidet
at
 slutte.
Vi
har
lømnat
Poland
och
eg
savnar
det
inte
–
men
Dannemarck
daremot…
 Dahlberg;
vi
måste
ta
Kiebenhafn
då,

 Karl
Gustav
:
jå
–
det
måste
vi,
Det
âr
tid
fôr
oss
,
vi
måste
gjøre
det
helt
av
med
 lillebror!!
Sât
i
værk
alt
dette.

 Oxenstierna;
Men
Herre
kunge
–
vordan
?

vi
har
inte
mer
ammunition,
inte
flera
 kanoner
 Wrangler
–
du
går
emot
Elsigneore,
ta
Kronborgs
kanoner
och
bring
dom
til
 Kiøbenhafn.
 Karl
Gustav;
Dahlberg
–
skaf
mig
kort
over
Byen,
du
måste
också
planere
en

plats
for
 kvarter
utenbys
–
vi
kalder
den
Carls
stad.
 Oxenstierna;
ock
Nederland…
 Karl
Gustav:
Vad
met
dem
?
–
vi
har
intet
utestoende
 Oxenstierna;
alliansen…
 Karl
Gustav:
Vi
tager
Kronborg
og
elsingeore

och
Kiøbenhafn

‐
och
dâ
måste
 Nederland
lâgg
told
til
oss.
 
 2.
karl
Gustav
krig
 Karl
Gustav

erklærede
Danmark
krig
nok
engang.
Frederik
afslog
at
flygte
til
Norge
 med
de
berømte
ord,
et
citat
fra
Jobs
bog:
”Den
ædle
fugl
dør
i
sin
rede
–
senere;
 jeg
vil
dø
i
min
rede”.
Han
forskansede
byen
og
mobiliserede
alle
kampduelige
 borgere.
På
det
tidspunkt
var
indbyggertallet
omkring
29.000,
og
der
blev
hvervet
 frivillige
til
kamptjeneste.
Der
blev
indrulleret
blandt
andet
266
studerende,
115
 kræmmersvende
og
296
håndværkersvende.
Den
professionelle
hær
talte
omkring
 3000
mand
sammen
med
3500
mand
i
borgervæbningen
(carl
Bruun.
1901).
Byens
 kommandant
var
Hans
Schack,
og
han
blev
bistået
af
Ulrik
Christian
Gyldenløve,
som
 kommanderede
rytteriet,
og
Frederik
Ahlefeldt,
som
kommanderede
fodfolket.
 Karl
Gustav

landede
med
sine
tropper
i
Korsør.
Wrangler
tog
5000
mand
til
 Sjællands
sidste
borg
på
Danske
hænder,
Kronborg
og
Helsingør
overgav
sig
uden
 kamp
–
men
det
gjorde
København
ikke.
Den
12.
august
1658
nåede
Karl
10.
Gustav
 og
hans
hær
København,
Snart
lå
svenske
hæren
i
en
jernring
om
byens
lave
volde
og
 de
slog
lejr
ved
Brønshøj
,
i
stedet
for
at
angribe
byen
med
det
samme.
I
stedet
 erobredes
de
ydre
forsvarsværker
trods
beskydning
fra
voldene,
og
byen
var
nu
 omringet.
Hermed
startede
den
6
måneder
lange
belejring
af
København.

 Efterretningerne
gik
at
Nederlandene
ville
undsætte
danskerne
og
overholde
deres
 aftale
fra
`49.
De
sendte
40
skibe
og
8000
mand
som
sejlede
ind
mod
Øresund
–
de



mødte
Karl
Gustavs
stærke
flåde
på
45
skibe
‐
Den
29.
oktober
1658
,
efter
6
timers
 kamp
overmandede
den
nederlandske
hjælpeflåde
den
svenske
flåde
og
tvang
sig
 igennem
spærringen
ved
Kronborg
Slot
og
kunne
sejle
videre
ned
til
København
med
 deres
forsyninger
og
de
blev
modtaget
af
jublende
københavnere..
Dette
var
et
stort
 nederlag
for
svenskerne,
men
de
fortsatte
dog
belejringen
og
trak
deres
hovedlejr
 lidt
væk
til
bakkerne
ved
Brønshøj.
Her
opstod
en
veritabel
befæstet
by
Carlstad.
 Fordi
Karl
Gustav
havde
tøvet,
og
fordi
Østrig
og
Brandenburg
var
Danmarks
 allierede
rykkede
disse
i
November
1658
op
i
Jylland
og
besejrede
hurtigt
den
anden
 halvdel
af
svenske
hæren
som
var
blevet
tilbage
–
Bornholm
og
Norge
befriede
sig
 selv.Det
var
igen
blevet
til
vinter
48/49,
Nu
satsede
Svenskerne
alt
på
en
storm
på
 københavns
volde.
Dahlberg
og
andre
spioner
havde
udset
sig
fortifikationens
 svageste
punkt.
Slotsholmen
–
dengang
et
udsat
punkt
med
svage
mure
og
lave
 volde
som
isen
nu
havde
banet
vej
frem
til,
men
deres
angrebsplan
var
blevet
 afsløret
af
den
danske
modspionage,
Danskerne
vidste
at
svenskernes
plan
var
at
 angribe
over
havet
ved
Kalveboderne,
og
altså
indtage
slotsholmen
–
de
brød
dagligt
 isen
op
og
hakkede
vågerne
større
for
at
forhindre
flere
svenske
angreb
over
isen.
 Først
kom
et
afledningsangreb
ved
Christianshavn
og
slotsholmen
d.
9
februar.
Og
 natten
efter
hoved
angrebet
på
slotsholmen.
Svenskerne
mistede
en
stormstige
i
 første
omgang
og
da
danskerne
så
kendte
stormstigernes
længde
brød
de
vågerne
i
 isen
op
så
det
nøjagtigt
blev
svært
at
forcere
isen
,
komme
op
på
volden
og
storme
 befæstningerne.
Natten
til
den
11/12
februar,
var
Det
københavnske
forsvar
 forberedt
og
våben,
krudt
og
mandskab
var
på
plads
langs
hele
volden,
der
blev
 kæmpet
over
en
bred
front.
Svenskernes
stormtropper
i
hvidt
camouflagetøj,
sneg
 sig
frem
i
ly
af
natten
–
”de
har
selv
iført
sig
deres
egne
ligklæder

”som
 kommandanten
på
Chr.
Havn

noterede
sig.

Det
blev
katastrofalt
og
nedskydningen
 kunne
begynde.
 Ahlefeldt
og
stormen.

 Det
var
en
frostklar
nat
og
vi
vidste
de
ville
komme,
nu
var
tiden
inde.
Men
de
 havde
valgt
forkert
og
isen
var
ikke
sikker
mere
‐
Bøssernes
hvinende
skud
og
 kanoners
torden
var
som
helvedes
forgård
tænkte
Claus
von
Ahlefeldt,
han
 stod
bag
voldene
på
brystværnet
ved
hjørne
bastionen
nær
Vartov,
der
hvor
 Stormgade
ligger
i
dag.
som
ved
en
løngang
dvs.
overmuret
vej
forbandt

med
 slotsholmen.
Han
ladede
sin
bøsse
igen,
først
krudthornet,
så
kuglen
og
 stoppede
den
så
omhyggeligt
,
han
havde
udset
sig
en
gruppe
som
med
 stormstiger
var
nået
frem
til
de
lave
volde
inden
bastionen
–
de
var
på
vej
i
løb
 ind
over
terrænet
og
hen
mod
bastionens
brystværn,
han
var
som
officer
 fremskudt
og
hans
mænd
lå
bagved,
han
så
op
mod
murene
og
deroppe
 vinkede
hans
undergivne,
de
skød
løs,
og
signalerede
pludselig
at
der
var
 svenskere
på
volden.
Ahlefeldt
smed
sin
bøsse,
greb
bag
sig
efter
sin
partisan.
 Den
er
lang
og
skarp
og
med
den
kan
jeg
holde
dem
fra
Livet,
tænkte
han
–
et
 øjeblik
efter
rundede
han
bakke
toppen
idet
en
svensk
soldat
stod
foran
ham,
 svenskeren
så
ham
ikke
i
krudtrøgens
tåger
og
han
vendte
siden

til
et
kort
 øjeblik
og
vinkede
med
et
triumferende
råb
sine
landsmænd
fremad
,
men
i
 Ahlefeldts
partisan

 dette
øjeblik
trådte
Ahlefeldt
et
par
skridt
frem
og
stak
med
partisanen
et
dybt
 stød
i
mandens
bryst,
svenskeren
var
let
beskyttet
med
en
læder
vest
med



brystplade,
partisanen
fældede
ham
–
På
muren
blev
der
helt
stille,
skuddene
hørte
 op
et
kort
øjeblik,
med
det
gamle
paradespyd
havde
Claus
von
Ahlefeldt
budt
 svensken
trods
og
ingen
svensker
satte
derefter
foden
på
bastionerne.

Svenskens
 Angreb
fejlede,
såvel
som
det
andet
angreb
på
Østervold.

Københavns
belejring
 fortsatte
dog
længe
efter
stormen
,
efterfølgende
hjalp
stormagterne
Frankrig,
 Nederlandene,
England

med
at
rydde
Jylland
og
fyn
for
svenske
troppe
og
året
efter
 døde
den
mægtige
Karl
Gustav
i
Gøteborg

angiveligt
af
sygdom
efter
sår
fra
krigen.
–
 hermed
sluttede
Københavns
belejring
–
svenskerne
havde
tabt
og
freden
i
 København
underskrevet.
Men
Danmark
tabte
dog
for
altid
områderne
øst
for
 storbælt
(undtagen
Bornholm)
 
 1659.

 Den
unge
Peter
schuhmacher
i
Frankrig,
ved
louis
d.14
s
hof
med
vennen
Johan
 falkenstjerne
(adelig).

 Brev
fra
Versailles,
dateret

25
Marts.1659.
 Attendent;


Peter
schumacher
 Je
tu
ecris
mon
ami
‐

for
at
fortælle
dig
om
de
seneste
begivenheder
som
er
 indtruffet.
Hans
straalende
Maiestaet
Louis
le
grand
d.
14
ende
af
Frankrig
har
i
 anledning
af
Hans
datters
ægteskab
med
ærkehertugen
af
Bourgogne
besluttet
at
 holde
taffel
og
efterfølgende
gæstebud
i
14
dage
derefter.
Kongen
bad
mig
invitere
 min
højtbegavede
ven
og
han
lod
mig
forstå
at
du
nyligen

er
blevet
tilbudt
en
højere
 stilling
?

Festen
er
i
mai
måned.
Jeg
haaber
at
du
vil
gøre
mig
a
compagnie
i
disse
 uger
–
da
jeg
surtout,
efterhaanden
savner
en
følgesved
der
som
du
også
taler
den
 nordiske
tunge.
Jeg
har

været
ved
hoffet

som
officer

en
garde
i
snart
1
år
og

det
er
 spectaculaire
–
les
fetes

grandieuse

og
jeg
haaber
snart
at
stige
i
graderne
i
 betragtning
af
min
slægts
udmærkelse.
progression
!!
Jeg
venter
dig
til
maj,
når
dine
 eksamener
a
complit,
au
revoir
mon
ami.
Johan
Falkenstjerne
 Peter
schumacher
læste
brevet
fra
sin
ven,
der
som
adelig
var
givet
ansættelse
ved
 hoffet
førend
de
tog
mod
Paris
1
år
tidligere,

han
havde
selv,
som
søn
af
en
 velhavende
vinhandler,

fået
en
ansættelse
som
skriver
ved
universitets
kancelliet
og
 modtog
undervisning
i
retorik
og
filosofi.
Han
skridtede
hen
over
trægulvet
i
sit
 kvistværelse
og
stillede
sig
ved
det
diminutive
vindue
.
han
så
ud
af
vinduet
og
 strålerne
ramte
ham
på
en
sollys
dag
i
foråret
1657
nede
i
baggården
legede
børn,
 Peter
så
ned
på
de
dem
i
gårdens
halvmørke
og
tænkte
på
om
de
også
en
dag
ville
få
 del
i
solkongen
Ludvig
den
14
endes
strålende
varme.

og
i
baggrunden
over
tagene
 kunne
skimtes
Seinefloden
omgivet
af
enge
og
træer.
Paris
voksede
og
mange
steder
 tog
byggeriet
form
og
nye
kvarterer
og

gader

rejste
sig.
Men
Byen
tiltrak
alle
slags
 mennesker
og
mange
steder
i
byen
var
det
farligt
at
færdes
efter
solnedgang.
Byens
 fattige
og
løsarbejderne
blev
der
flere
og
flere
af
og
Paris
oplevede
i
disse
tider
som
 ofte
før
massive
protester
og
demonstrationer
for
reformer
og
forbedringer
for
de
 fattige
og
arbejderne
–
På
Versailles
sad
solkongen
Ludvig
d
14
ende
og
han
havde
 egenhændigt
magten,

”l
etat
‐
ce
moi”
sagde
han.

Det
var
nyt
at
kongen
i
egen



person
var
guds
stedfortræder
på
jord
og
adelen
fortrængt
fra
den
politiske
magt,
 det
var
uhørt.
Men
Peter
havde
mødt
denne
konge
og
han
strålede
af
visdom
og
 godhed
og
fra
ham
udgik
så
sandelig
nok
det
gode,
sande
og
skønne.
Peter
var
efter
 et
års
hårdt
slid
i
universitets
kancelliet
blevet
tilbudt
et
professorat
i
statskundskab
 ved
Sorbonne,
Han
havde
takket
nej
‐

han
greb
en
gaasefjers
pen
og
spidsede
den
 rutineret,
dyppede
og
skrev;

 Kaere
Johan
Falkenstrjene
 Du
ved
at
jeg
hellere
end
gerne
vil
bort
fra
Paris
brolagte
gader
og
mit
lille
hummer
 på
Montmartre
og
komme
til
højbords
på
Versailles
hos
den
straalende
maiestaet.
 Men
min
hr.
fader
‐
Wolfgang
har
kaldt
mig
hjem.

Som
jeg
fortalte
dig
sidst
så
har
 Danmark
været
i
krig
mod
svensken
og
Kiøbenhafn

været
belejret
i
vinteren.
Men
 kjøbenhavnerne
barrikaderede
byen
og
Kongen
blev
i
byen
og
sammen
har
de
 overvundet
belejringen!!
Min
faders
vingård
er
brændt
og
han
har
søgt
krigsskade
 erstatning
og
bedt
mig
hjælpe
med
genopbygning
af
gården
–
jeg
har
sagt
mit
 lejemaal
op
her,
pr.
1.
April
og
drager
mod
Kiøbenhafn
efterfølgende.
Kom
tilbage
til
 Danmark
når
du
er
løst
fra
hoffet
til
sommer.
Din
ven.

Peter
Schumacher.

 
 1660.

et
imponerende
skue…
 Det
var
en
sand
fest
dag,
på
himlen
tegnede
sig
rullende
grå
skyer
og
i
Københavns

 gader
genlød
musikken
fra
gardens
liv
regiment.

Sækkepiber,
trommer
og
trompeter
 forkyndte
at
på
denne
dag
skulle
noget
særligt
ske.
Wolfgang
og
Peter
Schuhmacher
 var
klædt
i
standens
fineste
tøj
og
de
var
kørt
i
en
karet
fra
vingårdsstæde
ned
til
 gammel
strand,
på
afstand
kunne
de
se
slotsholmen
fyldes
af
borgere,
adelige,
 soldater
og
musikkorps,
trommer,
faner
og
den
spektakulære
triple
bredde
 kongelige
røde
løber
som
var
rullet
ud
fra
borgens
porte
og
ud
til
en
stor
tribune
 foran
børstorvet.

–
der
var
flere
soldater
end
normalt
ved
en
så
festlig
lejlighed,
 vagten
ved
byens
porte
fordoblet
og
lejetropper
forstærkede
den
kongelige
garde.
 De
adelige
stod
i
samlet
geled
men
det
var
tydeligt
at
de
vigtigste
standarter
for
de
 fremmeste
adels
slægter
manglede.

I
stedet
var
der
fyldt
op
med
købmænd
og
 hoffolk.
Wolfgang
sad
rank
op
og
ned
og
betragtede
skuet
,
tog
den
bredskyggede
 hat
med
fjerbuske
af
imens
han
rynkede
panden
og
sagde
til
sin
søn;
peter

‐
som
 handelsmand
og
deputeret
i
det
kongelige
toldkammer
har
jeg
erhvervet
familien
 rettighed
til
en
plads
blandt
byens
prominente
borgere,
vi
skal
stå
for
foden
af
 tribunen
–
men
på
tribunerne
skal
Ulfeldt,
gyldenløverne
og
Brahe
stå
–
Vores
nye
 konge
Frederik
d
3.
Har
strammet
grebet
om
adelen,
men
de
er
fortsat
hans
 foretrukne
ved
parader
og
festdage
og
har
dog
beholdt
nogen
af
deres
gamle
 privilegier.
”Jeg
var
med
til
stændermødet
min
søn”
sagde
han
og
kiggede
lige
på
 Peter.

Peter
kiggede
op
og
sagde;
hr
fader.
Jeg
har
hjulpet
dig
på
bedste
vis
her
i
 København,
på
vingaarden
i
et
halvaar,
jeg
længes
efter
Versailles
og
Paris
,
 København
er
en
lille
beskidt
og
provensiel
by,
landet
er
forgældet
og
har
mistet
sine
 svenske
og
norske
besiddelser..der
er
vel
ikke
noget
for
mig
at
blive
her
efter
‐

 og..Wolfgang
sank
tilbage
i
sædet
og
kiggede
vredt
på
sin
søn”
undskyld
hr.
Fader,
 jeg
mener
‐

vi
må
se
tiden
an”
.
Wolfgang;
Peter,
der
er
nye
tider
på
vej,
mærk
dig
 mine
ord,
det
bliver
købmændene
som
bliver
kongens
privilegerede,
og
ikke
adelen



–
de
steg
ud
af
kareten
og
fulgtes
at
to
tjenere
ind
i
vrimlen
af
mennesker,
der
blev
 gjort
plads
omkring
dem
og
Wolfgang
hilste

til
højre
og
venstre.
Omside
r
kunne
de
 stille
sig
blandt
de
rigeste
købmænd
foran
tribunen
og
fra
slottes
porte
kom
nu
 Frederik
d3.
Kronen
og
rigsæblet
blev
ham
givet
og
da
biskop
hans
svane
kunne
 indstifte
ham
som
enevoldig
arve
ret
herre
og
konge
til
Danmark
spredtes
skyerne
 og
en
gylden
stråle
af
overjordisk
lys
ramte
den
nye
konge
som
hermed
var
og
blev
 indstiftet
i
sit
hverv
af
gud.
Der
gik
et
jubelskrig
igennem
folkemassen,

Peter
faldt
på
 knæ
og
han
lod
sig
rive
med
af
jubelen
som
ingen
ende
ville
tage.
Fredericus
solo
rex
 divinum
luxi
lød
råbet
;
Frederik
konge
,
lysets
guddomelige
herre
!!
festen
varede
i
 tre
dage
og
Wolfgang
og
Peter
deltog
i
alle
festligheder
som
deres
stand
påbød
dem
 det.

 1662.
Rigsarkivets
have

 Peter
går
ned
mod
flådehavnen
og
rigsarkivet,
 den
mægtige
bygning
er
nybygget
og
flot
og
 Peter
kommer
tit
både
inde
og
ude
på
rigsarkivet.

 Vinimporten
er
støt
stigende
og
faderens
vingård
 har
gjort
familien
velhavende
og
vel
renommeret
 –
Peter
kan
efterhånden
løsrive
sig
fra
faderens
 gård
og
han
har
søgt
foretræde
ved
hoffet
nogen
 gange
uden
held.
Peter
har
et
ærinde
på
 rigsarkivet,
det
gælder
en
matrikel
optegnelse
i
 latiner
kvarteret
–
han
hører
med
eet
klapren
 som
af
heste,
en
karet
kører
ind
på
det
lille
torv
 og
ud
stiger
Frederik
d.
3
med
et
lille
følge
af
 skrivere
og
klerke.
Frederik
dikterer
i
 koncentreret
tonefald
til
sin
assistent
og
inden
 længe
møder
rigsarkivets
protokolfører
i
gården,
 de
fører
samtale
og
det
gøres
bekendt
at
 Frederik
søger
information
om
en
vis
fransk
 filosof
 Med
forlov
deres
majestæt
siger
Peter
og
bukker
 dybt.

Frederik
kigger
forundret
på
den
unge
 Peter
schumacher/griffenfeld

 mand,
som
går
fornemt
klædt
–
ligner
en
 adelsmand
og
imens
Peter
 Forklarer
at
den
franske
filosof,
det
var
hans
læremester
i
Sorbonne
og
han
har
 skrevet
to
vigtige
bøger
om
Forfatningsret.

Imponerer
Peter
kongen
med
sit
vid
og
 sin
begavelse
‐
efter
at
Frederik
har
spurgt
Peter
til
hans
herkomst
og
erhverv

 Siger
han;
”
hr.
Schumacher,
de
kommer
i
min
tjeneste
–
jeg
har
brug
for
folk
med

 deres
udsyn
”
.

 
 1663.
Peter
ansættes
hos
kongen
–
møde
om
kongeloven.
M.
Ahlefeldt
og
 Gyldenløve.
 På
Christiansborg
står
Peter

Schumacher
ved
det
stor
trefløjede
panoramavindue
og
 kigger
ned
på
slot
holmens
skibe
som
lastes
og
sejler
bort
.
Han
er
blevet
ansat
som



rigsarkivar
og
kongens
betroede
bibliotekar.
Omkring
ham
er
guld,
fløjl,
 sildebensparket
‐

han
er
iført
en
hof
arkivars
enkle
men
fornemme
brokade
dragt
og
 han
har
nået
det
meste
af
dagens
korrespondance,
rådført
sig
med
de
ledende
folk
i
 Kancelli
kollegierne
–
kongens
vilje
og
akt
er
blevet
forhandlet
og
fremført
på
bedste
 vis
dagen
igennem.

Ind
kommer
H.M
Frederik
d
3.
Omgivet
af
sine
to
gamle
 rådgivere
Ahlefeldt
og
Gyldenløve.

Frederik
siger.
Mine
herrer.

Ahlefeldt
og
 Gyldenløve
–
I
to
er
mine
fremmeste
rådgivere
og
du
Peter
min
betroede
hof
arkivar
 ‐
Jeg
skal
have
fuldført
og
ned
skrevet
kongeloven
og
i
den
skal
stå
mangt
og
meget
 som
angår
landets
drift
og
lovgivning.
Men
hvad
passer
sig
for
en
sådan
opgave;

 Gyldenløve
;
i
en
sådan
lov
bør
de
måske
tilbageføre
nogen
privilegier
til
adelen
og
 give
godsejerne
friere
hænder
i
deres
omgang
med
fæstebønderne
–
Hoveriet
burde
 måske
forlænges
med
3
uger
om
året
for
at
sikre
godsejerne
bedre
indtægter
og
 sikre
at
de
kan
stille
soldater
til
leding.
Forsvaret
af
Danmark
vil
fortsat
afhænge
af
 adelen
og
godsejernes
vilje
til
at
stille
soldater.

 Ahlefeldt;
De
bør
i
øvrigt
opruste
og
tilbageerobre
skånelandet
,
de
bør
beskatte
 Københavns
borgere
og
Købmandsstanden
hårdere
og
inddrage
handelsflåden
til
 krigs
førsel
i
stedet.
Det
er
vigtigt
at
fastholde
handlekraft
og
magtvilje
–
I
loven
bør
 den
nye
tyske
landadel
tilstås
betydelige
privilegier
–

det
vil
styrke
tyske
kancelli
og
 vores
interesser
sydpå
–
vi
bør
indgå
i
en
tydelig
alliance
med
Preussen.

 Peter
Schumacher;
Jeg
er
ikke
helt
enig
med
d.
Herrer
Gyldenløve
og
Ahlefeldt.
 Københavns
forsvar
bør
i
fremtiden
bestå
af
en
værnepligtig
hær,
Københavns
 forsvar
med
bastionerne
og
kastellet
repareres
og
udbygges.
Den
faste
garnison
vil
 vokse
hvorfor
arealer
på
Østerbro
vil
kunne
inddrages.

Jeg
mener
ikke
at
Danmark
 skal
ruste
til
erobring,
men
styrke
handelsflåden
.
evt
ved
oprettelse
af
kolonier
i
 Vestindien
og
ved
Afrikas
Vestkyst.
Derfor
bør
vi
styrke
båndene
til
de
nederlandske
 Byer
i
særdeleshed
Amsterdam.
Jeg
mener
at
der
er
brug
for
i
kongeloven
at
se
på
 jord
og
landbrugsreformer
og
inddrage
mere
jord
fra
både
adelen
og
kirken.
Disse
 stænder
bør
ikke
tilgodeses
frem
for
bønder,
borgere
og
soldater
–
adelen
bør
 tilskyndes
til
omlægning
i
enten
kommerce
eller
landbrugs
sektoren
frem
for
 militæret.

Endelig
mener
jeg
at
Kancelli
kollegiet
bør
styrkes
at
universitetet
skal
 have
embedseksamener
i
alle
fag
og
et
nyt
stort
kongeligt
bibliotek
skal
bygges
ved
 flådehavnen.

 
 Frederik
d
3.
rynker
panden
,
rejser
sig
op
og
går
med
tunge
skridt
rundt
om
bordet;
 nuvel
mine
herrer
–
nu
har
jeg
hørt
jeres
mening
og
jeg
vil
rådføre
mig
yderligere
på
 Kancellierne..
de
kan
træde
af
–
Schumacher,
Ahlefeldt
og
Gyldenløve
rejser
sig
,
 bukker
dybt
og
bakker
hen
imod
døren.
De
er
nu
næsten
ude
–
da
Frederik
vender
 sig
og
siger;
Peter,
du
bliver
–
vi
har
drøftelser
at
gøre
om
dagens
forordninger
og
 skrivelser.
Peter
smiler,
nikker.
Javel
deres
majestæt.

og
træder
ind
i
varmen
igen.


 
 
 



historisk_fortaelling  

historisk fortælling fra 1600 tallets Danmark

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you