Page 1

Morten Winther Larsen mwla - 261086 Crossmedia // Medier på Tværs Henriette Moosberg Troels Fibæk Bertel KF01 - F2010 Digitale Medier og Design IT-Universitetet i København Anslag: 24.000 www.mortenwinther.dk/SPOPOS

SPOPOS og Ældres Orientering i Københavns Lufthavn. Tværmedial Undersøgelse af Sporingssystemet SPOPOS samt Systemets Relevans for Den Ældre Lufthavnspassager


Abstract

This paper focuses on the Cross Media aspects of the indoor tracking system, SPOPOS. SPOPOS is designed to track people and items in Copenhagen Airports. Using Bluetooth and RFID-tagging as the main technologies, information is being remediated from the airport to the passangers through their mobile phones. The relations between the media platforms involved will be analyzed in terms of Cross Media theorists Anja Bechmann Petersen and Bo Hovgaard Thomasen. Also, new media theory on remediation by Bolter will be introduced as a way of analyzing SPOPOS. A quantitative survey will examine how the tracking system is addressing the elder airport passenger, and how this group look upon modern technology.

Keywords: SPOPOS Cross Media Survey Elderly Interactivity Tracking


SPOPOS og Ældres Orientering i Københavns Lufthavn. Tværmedial Undersøgelse af Sporingssystemet SPOPOS samt Systemets Relevans for Den Ældre Lufthavnspassager


Abstract

2

Indledning og problemformulering

3

Sporingsteknologiske Person- og Operatørservices

6

Tværmedial analyse af Spopos Interaktivitet

7 8

Kvantitativ undersøgelse af ældres oplevelse af lufthavn 9 Resultater 10 Opfattelse af teknologi 13 Konklusion og perspektivering

14

Litteratur Konklusion og perspektivering

15

Bilagsfortegnelse

16


Inledning og problemformulering Langt de fleste medieproduktioner strækker sig i dag over rigtigt mange platforme, som tv, internet, computer, mobiltelefon og opslagstavler. For at udnytte koncepternes fulde potentiale arbejdes der i højere og højere grad på at koordinere relationerne mellem alle disse medieplatforme, således at der opstår en arbejdsdeling hvor styrkerne i den enkelte medieplatform udnyttes. Dette strategiske sammenspil kan beskrives som tværmedialitet. Hvor der oftest fokuseres på medieproduktioner, som tv-serier, underholdningsprogrammer eller reklamekampagner forsøger denne opgave at analysere de tværmediale egenskaber i lufthavnsprojektet SPOPOS. SPOPOS er et indendørs sporingssystem der skal give et bedre ophold i Københavns Lufthavn. Procedurerne i lufthavne er ofte meget formaliserede og man skal som passager holde sig opdateret med eventuelle ændringer i sin flyafgang. Alt dette er med til at gøre lufthavnen til et hektisk miljø, hvilket kan resultere i en usikker og ubehagelig oplevelse af lufthavnen. SPOPOS forsøger gennem digitale medier at give den enkelte lufthavnspassager informationer om flyrejsen direkte på mobiltelefonen i forhold til hvor passageren befinder sig i lufthavnen. Indendørs sporing af mennesker, rejser en række spørgsmål i forhold til overvågning og privatliv. Denne opgave omhandler imidlertid ikke disse etiske aspekter af systemet. I forbindelse med udviklingen af SPOPOS har der været fokus på alle aldre, herunder også den ældre målgruppe (SPOPOS.dk, Seniorrejsende, 2009). Derfor fokuserer dette projekt på hvorvidt SPOPOS henvender sig til den ældre passager, da systemet forudsætter brug af mobiltelefoner, RFID-tags, Bluetooth og internettet; teknologier, der ikke umiddelbart harmonerer med den ældre bruger. I projektet har vi derfor arbejdet under følgende problemformulering:

Kan SPOPOS, som tværmedialt koncept, bidrage til at ældre lufthavnspassagerer bedre kan orientere sig i Københavns Lufthavn? - Herunder ønskes det begrundet hvorvidt dette hermed giver en bedre oplevelse af at opholde sig i lufthavnen?

For at besvare disse spørgsmål analyseres hvorvidt SPOPOS kan betragtes som et tværmedialt koncept. Derudover undersøges det gennem en spørgeskemaundersøgelse hvor vidt den ældre lufthavnspassager har de problemer som SPOPOS berører. Ældres kendskab til mobiltelefonens egenskaber og mening til moderne teknologi danner grundlaget for at bedømme konceptets relevans for den ældre målgruppe.

SPOPOS og Ældres Orientering i Københavns Lufthavn

Side 5


Sporingsteknologiske Person- og OperatørServices SPOPOS er et indendørs sporingssystem der tilbyder lufthavnspassagerer rejserelaterede services i forbindelse med deres ophold i Kastrup Lufthavn. Disse services genereres på baggrund oplysninger fra lufthavnen (fig. 1). Udover passagerservices fungerer SPOPOS også som administrativt værktøj for lufthavnens personale. Dette har dog ikke været fokus for dette projekt. Formålet med SPOPOS er at give passagerne en bedre rejseoplevelse (SPOPOS.dk, SPOPOS DK, 2009). Der udbydes to overordnede services: GateCaller og Tag Along. Mungerer som en guide i lufthavnen der leverer personliggjorte informationer om den enkelte passagers rejse i forhold til forsinkelser, boarding calls og andre relavante oplysninger. Fig. 2 viser passagerens platform i forhold til mobiltelefonen. Desuden skal mobiltelefonen have en browser og adgang til internettet eller mulighed for at installere et program inden SPOPOS kan tages i brug. GateCaller er en udvidet SMS-service der orienterer den tilmeldte passager om at boardingen påbegyndes. Ud fra passagerens position i forhold til gaten og den beregnede ventetid i køen informerer GateCaller passageren om at denne bør gå mod sin gate (SPOPOS.DK, GateCaller, 2009). Tag Along gør det muligt for venner og bekendte (her betragtet som en assisterende bruger) at vejlede passagererne om orientering i lufthavnen hjemme fra deres computer. Gennem en lukket afdeling af SPOPOS’ hjemmeside vises et oversigtskort over passagerens position. Derved kan passagerer på afstand assisteres i at finde rundt i lufthavnen af familie eller venner. Fig. 3 viser de medieplatforme der involveres for den assisterende bruger i forhold til SPOPOS. Til at stedbestemme personer benytter SPOPOS Bluetooth- og RFIDteknologier. Bluetooth bruges til at kommunikere med brugernes mobiltelefoner, mens RFID bruges til at tagge genstande der udleveres ved Check-In (Youtube.com, 2009, 0:59). I denne opgave betragtes Bluetoothog RFID-teknologiernes rolle til at være medier der sporer/lokaliserer passagerne, hvorfor de i det følgende betegnes som ”antenner” 1. Fig. 4 viser de platforme der tages i betragtning i forhold til den tværmediale analyse af SPOPOS. Websitet bruges som førstegangstilmelding, ligesom den benyttes i forbindelse i Tag Along. Derudover skal den rejsende tilmelde sin flyafgang således at systemet kan målrettes til den rigtige information.

LUFTHAVNEN Flyinformation

Infoskærme

Skilte

Oversigskort Personale

Figur 1: Lufthavnen betragtet som medieplatforme

LUFTHAVNSPASSAGER Mobiltelefon

SMS-beskeder

Opkald

Bluetooth Computer

Figur 2: Lufthavnspassagerens medieplatforme

ASSISTERENDE BRUGER Computer

SPOPOS.dk

Telefon

Figur 3: Den assisterende bruger har mulighed for at hjælpe lufthavnspassageren på afstand

SPOPOS Antenner Sporingssystem

SPOPOS er ikke længere aktivt i Københavns Lufthavn, og det har derfor ikke været muligt at teste eller undersøge selve systemet. Opgaven er derfor baseret på foreliggende beskrivelser af konceptet.

GateCaller

Tag Along Website

Figur 4: SPOPOS 1

Ordvalget følges i forhold til den af SPOPOS valgte terminologi, (SPOPOS.DK, SPOPOS Systembeskrivelse, 2009).

SPOPOS og Ældres Orientering i Københavns Lufthavn

Side 6


Tværmedial analyse af SPOPOS Det tværmediale fokus er ofte på underholdningskoncepter og traditionelle medieproduktioner (Petersen, 2007; Thomasen, 2007; Sandvik, 2010; Jenkins, 2007). SPOPOS falder uden for denne kategorisering. Hvor Sandvik argumenterer for at tværmediale koncepters styrke ligger i evnen til at involvere og engagere, samt skabe oplevelsen af at bidrage til en fælles oplevelse blandt brugerne, (2010), forsøger SPOPOS at give den enkelte passager den bedst mulige rejseoplevelse, og fokuserer ikke på oplevelsen som et fællesskab, ligesom der ikke afdækkes et narrativt forløb. SPOPOS strækker sig over flere medier, men dette i sig selv gør ikke konceptet tværmedialt. Bechmann Petersen opstiller følgende definition tværmedialitet: ”[…] en kommunikations- og produktionsform, der er en speciel form for hybrid- eller flermedialitet. Den er kendetegnet ved at gå tværs af to eller flere medieplatforme. Tværmedialitet er en kommunikativ arbejdsdeling mellem platforme […] eller en produktionsform, hvor synergien mellem platforme er i fokus.” (2007, s. 23) Netop denne synergieffekt, hvor det enkelte medies karakteristika udnyttes i en koordineret arbejdsdeling gør at SPOPOS må betragtes som tværmedial. Fig. 5 viser den kommunikative arbejdsdeling mellem medierne, og skal ikke forveksles ved henvisninger. Sorte pile angiver relationer der indhenter/samler den information der viderebringes gennem enten GateCaller (orange pile) og Tag Along (lilla pile). BRUGER SPOPOS LUFTHAVNSPASSAGER Antenner Sporingssystem

GateCaller

Tag Along Website

Mobiltelefon

SMS-beskeder

Opkald

Bluetooth Computer

LUFTHAVNEN Flyinformation

Infoskærme

Skilte

Oversigskort Personale

ASSISTERENDE BRUGER Computer

SPOPOS.dk

Telefon

Figur 5: Tværmedialt mediesammenspil i SPOPOS

Kjær Hansen påpeger at styrkerne for et medie er svagheder for et andet. Derfor er det ikke muligt at tale om et medie der kan påtage sig alle opgaver, men i stedet udnyttes de styrker der findes i de medier der indgår i et koncept (Rasmussen, 2007). I SPOPOS bruges den information der allerede er tilgængelig i gennem de forskellige medieplatforme i lufthavnen om eksempelvis flyafgange. Mobiltelefonen udnyttes der hvor den er stærkest; som en personliggjort medieplatform med mulighed for én-til-én-kontakt (Ibid, s. 282). Tilpasningen af informationer til den enkelte bruger giver en funktionel tværmedialitet (Petersen, 2007) og det er netop denne personliggjorte rekombination af rejseinformation der skaber den synergieffekt der giver en der gør konceptet attraktivt for brugeren. Hvor Anja Bechmann Petersen fokuserer meget på de æstetiske virkemidler i tværmedialitet og remediering, er det her mere relevant at se på den måde hvorpå medierne bruges. Informationer og SPOPOS og Ældres Orientering i Københavns Lufthavn

Side 7


funktioner fra traditionelle lufthavnsmedier (informationsskærme, oversigtskort o.lign) gentænkes til nye medieplatforme, primært i form af mobiltelefonen. For at brugeren er i stand til at benytte sig af SPOPOS er det nødvendigt at trække på tidligere erfaringer omkring lufthavnsinformationer. Derfor er det vigtigt at der er genkendelighed i de funktioner og andre medierede elementer der findes i SPOPOS (Bolter, 2007). SPOPOS fungerer som sporingsværktøj for Københavns Lufthavn. Derfor er det Københavns Lufthavn der bidrager med de konceptuelle rammer, som logo, sprog o. lign. SPOPOS fungerer som transparent formidlingskanal for informationer fra lufthavnen til passagerer. Som det ses på billedet (fig. 6) benyttes Københavns Lufthavns identitet til at skabe konsensus mellem SMS-beskeden og brugeren. Foruden logo bruges typiske lufthavns-termer som ”gate” og ”boarding”. Figur 6: Billeder fra Paulin, 2009 Den usynlige rolle gør det naturligt at der ikke er åbenlyse henvisninger mellem platformene i SPOPOS. Det ville skabe forvirring hvis brugerne blev gjort opmærksom på koblingen mellem mobiltelefon og antenner. Usynliggørelsen kan betragtes som den form for remediering Bolter betegner som immediacy (2007). Det andet begreb Bolter bruger om remediering er hypermediacy hvor mediet gør opmærksom på sig selv. I SPOPOS fungerer mobiltelefonen på denne måde da den advarer brugerne gennem SMS-beskeder (og derved lyde og vibrationer). De involverede medier i SPOPOS giver en konvergens af allerede kendte teknologier, æstetiske udtryk og brugsmæssige funktionaliteter. SPOPOS vil ikke fungere uden af kombinationen af en række teknologier, software og strategisk udnyttelse af medierne samt en forståelse for den sociale kontekst SPOPOS benyttes i.

Interaktivitet Hovedmediet i SPOPOS kan betragtes som mobiltelefonen da det er på denne platform brugeren befinder sig. Mobiltelefonen er kendetegnet ved interaktive egenskaber, og det er derfor relevant at se på de former for interaktivitet der er tilgængelige i SPOPOS (Thomasen, 2007). Det er muligt at tilpasse informationer fra lufthavnen til den enkelte bruger på grund af de muligheder der ligger for personliggjort repræsentation af data i mobiltelefonen. Ved at registrere brugerens lokation og sammenholde dette med fly- og køinformationer er det muligt at give passageren en personlig besked om at vedkommende bør gå til gaten. Sådan fungerer GateCaller og betegnes af Thomasen som funktionel interaktivtitet (Thomasen, 2007, s. 45). Interpersonel interaktivitet giver mulighed for at flere mediebrugere at kommunikere (Ibid). I Tag Along opbygges en kommunikationsvej for lufthavnspassageren og en ven/familiemedlem, som ved hjælp af (re)medieret information kan bruges til at guide passageren i lufthavnen hjemme fra computeren. I tilfældet hvor der ikke spores ved hjælp af Bluetooth i mobiltelefonen, men en udleveret RFID-tagget genstand, fjernes muligheden for direkte kommunikation med lufthavnspassageren. RFID-taggen benyttes kun til at spore brugeren, men tilbyder ikke notifikationer, som eksempelvis SMS-beskeder. Thomasen peger på at der i tværmediale koncepter kan være mulighed for at bruge et medie som ”[…]”input-medie” for et medie uden samme egenskaber” (Ibid, 53). Således gør RFID-taggen sporingssytemet i stand til at følge passageren. Dog opnår SPOPOS en fuldstændig transparent status 2, hvor muligheden for kommunikation kun eksisterer direkte mellem passager og personale. Den klare arbejdsdeling mellem medieplatformene i SPOPOS giver konceptet klare tværmediale træk, om end en form for tværmedialitet der er anderledes end den der eksisterer i tv-serier og medieproduktioner. 2

Medmindre den RFID-taggede genstand optager brugerens bevidsthed og derved forekommer meget synlig for brugeren.

SPOPOS og Ældres Orientering i Københavns Lufthavn

Side 8


Kvantitativ undersøgelse af ældres oplevelse af lufthavnen I projektet har vi lavet en spørgeskemaundersøgelse for at kortlægge den ældre brugers opfattelse af lufthavnen brugen af mobiltelefoner og indstilling til ny teknologi. For at koordinere udarbejdelsen og indsamlingen af data lavede vi fra start et Gantt-skema (Bilag 2) For at hente inspiration til undersøgelsen udførte vi tre mindre personlige interviews med to ældre kvinder og en mand. Disse faciliterende interviews er dog ikke blevet forankret i vores videre metodiske arbejde, og vi har derved ikke fået optimalt udbytte. Alligevel gav det os en fornemmelse af at problemstillingen omkring orienteringen er reel, om end ikke gældende for alle ældre.

Det er naturligvis ikke muligt at undersøge alle ældres oplevelse af lufthavnen. Derfor har vi afgrænset undersøgelsen til ældre der deltager i Ældresagens arrangementer og ældre der deltager i sociale ”cafeer” på Peder Lykke Centret. Sammenkoblingen mellem disse to grupper fås ud fra antagelsen om at begge grupper indeholder individer der selv er opsøgende i forhold til socialitet og samvær. Da det ikke er muligt at have en oversigt over alle der deltager i arrangementer, har vi ikke haft en afgrænset udvalgsramme. At arbejde med en åben population gør det meget svært at lave et repræsentativt sample (Sue, 2007). Vi ønskede ikke at udføre undersøgelsen online, da vi ønsker at se på den ældres holdning til teknologi. Ved at kontakte gennem computeren, risikerede vi at besvarelserne er påvirket af en bestemt teknologisk holdning. Derfor uddelte vi spørgeskemaerne personligt ved at møde op til arrangementerne. Selvom dette kræver et højt tidsforbrug, gav det mulighed for at opnå en højere svarprocent (Boolsen, 2008, s. 28). Inden for den åbne population, har vi ikke kunne sikre os et repræsentativt sample. Det har logistisk ikke været muligt at udvælge arrangementerne tilfældigt. Dette er ikke den ideelle fremgangsmåde, men har været en nødvendighed i gruppen. Vi oplevede en form for snowball-sampling til arrangementerne (Sue, 2007, s. 33). Hvis først én person fra en gruppe deltager var der større tilbøjelighed til at de resterende også deltager i undersøgelsen. Dette kan give bias, i forhold til at der kan være en ensrettet mening indenfor omgangskredsen, der resulterer i et forstærket udsving i det endelig resultat. En anden form for påvirkning af resultaterne oplevede vi hvor informanter diskuterede spørgsmålene internt, selvom vi opfordrede til at udfylde spørgeskemaerne individuelt. I nogle tilfælde fik informanterne vejledning af personale, hvilket kan givet en effekt i forhold til en bestemt betoning i oplæsning af spørgsmålene.

Foruden nogle enkelte baggrundsspørgsmål (alder, postnummer og køn) var spørgeskemaet inddelt i to sektioner; en del omkring orientering og ophold i lufthavnen og en del omkring mobiltelefoner og teknologi. For at undgå en besvarelsesmønster udfærdigede vi spørgeskemaerne således at halvdelen havde lufthavns-delen før teknologi-delen, og den anden halvdel omvendt. Det vanskellige ved at stille spørgsmål til folks opfattelse af lufthavnen er at lufthavnen er en mellemstation mellem ”hjemme” og eksempelvis en ferie eller anden form for rejse. Når folk tænker tilbage på deres lufthavnsoplevelse risikerer vi at erindringerne omkring ferien til Mallorca overdøver eventuelle problemstillinger fra lufthavnen. For at afdække tidsaspektet spurgte vi informanterne om hvor de senest har været ude at flyve fra Københavns Lufthavn, hvilket dog ikke er garant for at svarene ikke er påvirkede af ferieminderne. Årsagen til at der spørges: ”Inden for de seneste 8 år” (Bilag 1) er at sikkerhedsforanstaltningerne i lufthavnene er strammede siden terrorangrebet på World Trade Center.

SPOPOS og Ældres Orientering i Københavns Lufthavn

Side 9


Baggrunden for udarbejdelsen af spørgeskemaet er en række hypoteser (Boolsen, 2008, s. 118). Disse blev ikke endeligt formuleret fra starten af processen, men har fungeret som en uformuleret konsensus blandt gruppemedlemmerne. De to overordnede antagelser kan skrives som:

Ældre over 65 år har ikke de tekniske færdigheder til at føle sig fortrolige med SPOPOS. Den ældre lufthavnspassager har svært ved at finde rundt i Københavns Lufthavns.

Med spørgsmål som ”At have besvær med at finde information om din flyafgang i lufthavnen” og ”Det er nemt at finde rundt i Københavns Lufthavns” (Bilag 1) forsøgte vi at undersøge hvor vidt problemstillingen om at lufthavnen har brug for et orienteringsværktøj er gældende for den ældre. Til at undersøge ældres teknologiholdninger har vi spørgsmål som ”IT og moderne teknologi giver mig fordele i min hverdag”, men også spørgsmål hvor den ældre skal beskrive deres brug af mobiltelefoner (Ibid). Til at afdække holdningsspørgsmål er disse opbygget omkring en Likert-skala (Boolsen, 2008, s. 75) med et neutralt nulpunkt og meget uening og meget enig som yderpunkter.

Vi oplevede i den empiriske indsamling at de ældre vi opsøgte generelt distancerede sig til undersøgelsens tema, og derfor ofte var modvillige til at deltage. Dette har givet et stort bortfald af potentielle informanter og vi risikerer at de der faktisk deltog i undersøgelsen generelt har et positiv forhold til lufthavne og mobiltelefoner. Det har også givet et partielt bortfald undervejs i besvarelsen, hvor informanten har sprunget fra på grund af tekniske spørgsmål omkring eksempelvis Bluetooth (”Hvad bruger du din mobiltelefon til?”, bilag 1). Årsagen til dette var imidlertid at SPOPOS bruger disse tekniske termer til at forklare deres koncept.

Resultater Antallet af besvarelser i undersøgelsen er 42. Som Boolsen pointerer kan der aldrig i spørgeskemaundersøgelser laves endelige beviser (2008, s. 119), men især i dette tilfælde med så få besvarelser kan der ikke konkluderes noget. I det følgende antyder jeg derfor i stedet hvilke tendenser der er i vores datasæt, uden at dette kan gøres gældende for hele populationen. Som det allerede blev ridset op i sidste afsnit har vi oplevet en del frafald undervejs i undersøgelsen. Dette forstærker naturligvis blot usikkerheden i vores undersøgelse.

Som det ses på bilag 3 og 4 er kvinder en del overrepræsenteret i vores undersøgelse og størstedelen af deltagerne er mellem 65 og 79 år. Cirka halvdelen af de adspurgte har været ude at flyve indenfor de seneste tre år. Besvarelser hvor det er mere end 8 år siden deltageren har været ude at flyve er sorteret fra i behandlingen af lufthavns-spørgsmålene. Personer uden mobiltelefon er sorteret fra i behandling af spørgsmålene vedrørende mobiltelefoner.

SPOPOS og Ældres Orientering i Københavns Lufthavn

Side 10


Umiddelbart tyder det ikke på at de ældre oplever at have problemer med at finde informationer om deres flyafgang i lufthavnen. Næsten alle svarer at de ikke har besvær med at finde den information de skal bruge i forbindelse med deres flyrejse, mens de befinder sig i lufthavnen (fig. 7). Det siger imidlertid ikke at der ikke er behov for en mere synlig kommunikeret informationsmulighed. Det kan jo være at de ældre har brugt mange mer på at foberede sig på opholdet i lufthavnen hjemmefra.

At have besvær med at finde information om dine flyafgang i lufthavnene 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Ja

Nej

Ved ikke

Figur 7 (N=25)

At have problemer med at finde rundt i lufthavnene 80 70

Procent

60 50 40 30 20 10 0 Ja

Nej

Ved ikke

Figur 8 (N=25)

I vores data er der en femtedel af de adspurgte føler at de har svært ved at finde rundt i lufthavnen. 75% svarer at de ikke har problemer med at finde rundt (fig. 8) De fleste vil også selv kunne finde rundt i lufthavnene (fig. 9) og mener det er let at finde rundt (bilag 7).

Jeg vil nemt kunne finde rundt i Københavns Lufthavn på egen hånd 40 35

Procent

30 25 20 15 10 5 0 Meget uenig

Uenig

Neutral

Enig

Meget enig

Ved ikke

Figur 9 (N=25)

SPOPOS og Ældres Orientering i Københavns Lufthavn

Side 11


Hvordan holder du dig orienteret i Københavns Lufthavn? 80 70 Procent

60 50 40 30 20 10

e Sse rv ic

ve rs ig O

at In fo rm

SM

ts ko rt

e Sk ilt

re H

øj

ta

le

e rs on al Pe

io

ns sk æ rm

e

0

Figur 10 (N=34)

Til at finde oplysninger er informationsskærme og skilte dominerende (fig. 10). Det tyder dog på at også personalet fungerer som informationskanal. Københavns Lufthavn er en såkaldt silent airport (Guide to Copenhagen Airport, n.d.) hvor der ikke foretages boarding calls, men hvor alt information skal ses på informationsskærmene. Der er imidlertid cirka 15% der har svaret at de benytter højtalerne til at holde sig orienteret i Københavns Lufthavn. Svarene må komme ud fra en generalisering hvor højtalerudkald benyttes i nogle lufthavne. Det giver imidlertid SPOPOS en rigtig god mulighed for at assistere de passagerer der føler sig trygge ved at få informationerne auditivt, da mobiltelefonen netop giver mulighed for automatiserede informationsopkald.

Hvad bruger du din mobiltelefon til? 120

Procent

100 80 60 40 20 0 Opkald

Modtage SMS

Afsende SMS

GPS

Bluetooth

Spille spil

Figur 11 (N=33)

Over 80% af de adspurgte har en mobiltelefon (bilag 9). I vores undersøgelse bruger de ældre primært mobiltelefonen til opkald og SMS-beskeder (fig. 11). Der er to informanter der svarer der bruger Bluetooth. Hvis ikke dette blot er en tilfældighed er det meget interessant at 6% benytter Bluetooth, da SPOPOS netop er opbygget omkring denne teknologi. Derfor kræver det en form for kendskab eller oplæring at benytte SPOPOS. Over halvddelen støtter sig til familie og venner i forhold til ny teknologi (bilag 13). Derfor er det måske ikke afgørende at SPOPOS kræver en form for oplæring før det kan benyttes, selvom det dog må være mere optimalt at den ældre selv er i stand til at bruge systemet.

SPOPOS og Ældres Orientering i Københavns Lufthavn

Side 12


Opfattelsen af teknologi I vores undersøgelse spurgte vi til de ældres mening om IT og moderne teknologi. 60% mener at IT kan give fordele i hverdagen (fig. 12). Over halvdelen mener de er åbne for at afprøve ny teknologi (fig.13). Denne åbenhed giver SPOPOS gode muligheder for at blive adopteret af den ældre målgruppe. Som Östlund peger på, er ældre også den gruppe af befolkningen der har gennemlevet den hurtigst voksende teknologiske udvikling (2005), hvilket dog ikke betyder at koncepter ikke bør målrettes denne målgruppe, således at det giver mening i forhold til den tilværelse den ældre lever i. Med alderen opstår der en mere pragmatisk tilgang til tilværelsen, og den ældre prioriterer derfor ikke nødvendigvis at beherske ny teknologi (Ibid, s. 37). Derfor er det essentielt at koncepter designes således at de adresserer en aktuel problemstilling på en måde som gør det let tilgængelig og adopterbart. Netop denne målretning peger Orlikowski på: “To interact with technology, people have to make sense of it; and in this sense-making process, they develop particular assumptions, expectations, and knowledge of the technology, which then serve to shape subsequent actions towards it.” (1994, s. 175). Hvordan teknologien bruges afhænger af den måde hvorpå brugeren betragter den. Vores undersøgelse peger på den ældre som imødekommende, men samtidigt skal SPOPOS henvende sig direkte til brugeren for at forankres i den måde den benyttes på i lufthavnen.

Figur 12 (N=32)

Figur 13 (N=27)

SPOPOS og Ældres Orientering i Københavns Lufthavn

Side 13


Konklusion og perspektivering Lufthavnspassagerer har tidligere selv skulle indhente information og oplysninger om deres rejse i lufthavnene. SPOPOS tilbyder at bringe denne information direkte til brugeren. Relationerne mellem platformene i SPOPOS kan betragtes som tværmediale, da arbejdet mellem platformene er koordineret til at opnå den bedst mulige oplevelse for brugerne i lufthavnen. Hvor andre tværmediale koncepter som X-factor arbejder med et oplevelsesbegreb som Sandvik beskriver som engagerende og fordybende (2010), er oplevelsen en del anden i forbindelse i SPOPOS og lufthavnen. Her handler det i højere grad om give brugeren det mest behagelige og afslappede ophold i lufthavnen, hvor fokus fjernes fra stress og det hektiske miljø. Den store forskel ligger derfor i at underholdningskoncepter forsøger at skabe nye lag af indhold, hvor SPOPOS forsøger at fjerne lag af usikkerhed og uoverskuelighed. På trods af det spinkle grundlag peger vores undersøgelse på at cirka en femtedel af de adspurgte har problemer med at finde rundt i lufthavnen. Hvis dette gælder for hele populationen, har SPOPOS klart sin berettigelse, om end i et mindre omfang end først antaget. Vores undersøgelser tegner et billede af en ældre målgruppe det overvejende ikke føler sig stressede i lufthavnen. Ligeledes har de ældre i undersøgelsen en positiv indstilling til ny teknologi og har den fornødne indsigt i mobiltelefonen til at benytte sig af SPOPOS, hvis de får en introduktion til systemet. Fra et designersynspunkt kan der derfor anfægtes hvor vidt mobiltelefonen og de valgte teknologier er velvalgte i forhold til brugerne. Det vil muligvis være bedre en lave en artefakt der er kun er lavet til at blive brugt i lufthavnen. For at validere min undersøgelse og teoretiske analyse, kunne jeg have trukket paralleller til SPOPOS’ egne analyser og artikler. Derved kunne man have peget på ligheder der underbygger vores resultater, men samtidigt også forskellige der kunne give anledning til videre diskussion. Dette forventer jeg danner grundlaget for min mundtlige præsentation i juni, sammen med videre metodiske overvejelser. SPOPOS henvender sig på baggrund af denne undersøgelse til et mindre publikum end forventet. Til gengæld tyder det på at de ældre vil kunne beherske systemet til at orientere sig i lufthavnen.

SPOPOS og Ældres Orientering i Københavns Lufthavn

Side 14


Litteratur Bechmann Petersen, Anja. 2007. Tværmedialitet som kommunikationsform. I Bechmann Petersen, Anja og Steen K. Rasmussen (red.). På tværs af medierne: Finland: Ajour. S. 17-39. Bolter, Jay David. 2007. Remediating the language of the new media. Northern Lights, vol 5. Copenhagen Airports. Guide to Copenhagen Airport, n.d. Copenhagen Airports, Communication Department. Hansen, John Paulin, Alexandre Alapetite, Henning Boje Andersen, Lone Malmborg og Jacob Thommesen. 2009. Location-Based Services and Privacy in Airports. Malmborg, Lone og Tanja Belinda Andersen. 2009. Designing for Senior Mobilities. Östlund, Britt. 2005. Design Paradigms and Misunderstood Technology: The Case of Older Users. I B. Jæger (.red). Young Technologies and Emerging Applications. DJØF. S. 25-39. Orlikowski, Wanda. J og Debra C. Gash. Technological Frames. 1994. Making Sense of Information Technology in Organizations. Sandvik, Kjetil. 2010. At tale med flere medier. Unpublished/forestående SPOPOS, 2009. SPOPOS DK. [Online] Tilgængelig på: http://www.spopos.dk. [Senest besøgt 11. maj 2010]. SPOPOS, 2009. Services. [Online] Tilgængelig på: http://www.spopos.dk/index.php?id=1148. [Senest besøgt 11. maj 2010]. SPOPOS, 2009. GateCaller. [Online] Tilgængelig på: http://www.spopos.dk/index.php?id=1401. [Senest besøgt 11. maj 2010]. SPOPOS, 2009. SPOPOS Systembeskrivelse. [Online] Tilgængelig på: http://www.spopos.dk/index. php?id=1188. [Senest besøgt 11. maj 2010]. SPOPOS, 2009. SPOPOS Seniorrejsende. [Online] Tilgængelig på: http://www.spopos.dk/index.php?id=1209. [Senest besøgt 11. maj 2010]. Sampling. 2007. I Sue, Valeri M. og Lois A. Ritter. 2007. Conducting online Surveys. United States of America: Library of Congress Cataloging-in-Publication Data. S. 25-37. Thomasen, Bo Hovgaard. 2007. Tværmedial kommunikation i flermedie-koncepter. I Bechmann Petersen, Anja og Steen K. Rasmussen (red.). På tværs af medierne: Finland: Ajour. S. 41-59. Hvordan konstrueres spørgsmålene i et spørgeskema, Fra spørgeskema til analyse og Statestik, usikkerheder og stikprøver. 2008. I Watt Boolsen, Merete. 2008. Spørgeskemaundersøgelser. København: Hans Reitzels Forlag. S. 35-132. Youtube, 2009. SPOPOS: The Intelligent Airport [Online] Tilgængelig på: http://www.youtube.com/watch?v= 4PuqRCSpYAs&feature=player_embedded [Senest besøg 12. Maj 2010]

SPOPOS og Ældres Orientering i Københavns Lufthavn

Side 15


Bilagsfortegnelse Bilag 1 Undersøgelsesdesign Bilag 2 Gantt-kort Bilag 3 Aldersfordeling Bilag 4 Kønsfordeling Bilag 5 Senest været ude at flyve Bilag 6 Har du nogensinde oplevet følgende Bilag 7 Enig/uenig - Lufthavn Bilag 8 Hvordan holder du dig orienteret? Bilag 9 Har du en mobiltelefon? Bilag 10 Hvilke funktioner tilbyder din mobiltelefon? Bilag 11 Hvad bruger du din mobiltelefon til? Bilag 12 Har du nogensiden brugt din mobil til følgende tjenester? Bilag 13 Enig/uenig - Teknologi

SPOPOS og Ældres Orientering i Københavns Lufthavn

Side 16

SPOPOS  

cross media

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you