Page 1

LYSPLAN:FOR:ESBJERG

LYSSTREJF_+_LYSEKRONER_I_MIDTBYEN

2009


INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD LYSPLAN FOR ESBJERG MIDTBY REGISTRERING AF EKSISTERENDE FORHOLD BASISLYS SÆRLIGT LYS

FREMTIDENS LYS

SKITSER AF BELYSNINGSSITUATIONER BASISLYS SÆRLIGT LYS

ENERGIEN + ÆSTETIK I FORENING NOGET MED ENERGIFORBRUG - PHILLIPS

2


FORORD

3


LYSPLAN FOR ESBJERG MIDTBY Lysplan for Esbjerg - lysstrejf og ”lysekroner” i midtbyen Visionen i lysplanen er, at når Esbjerg midtby i fremtiden folder sig ud i ly af nattens mørke, skal byen stå i et skær, hvor kvalitet, energirigtig belysning samt bevidst brug af lyset skaber en særlig stemning og poesi på udvalgte steder samtidig med at byens funktionelle basislys ”tegner” og leder gennem byen. Målet med at udarbejde en samlet lysplan for Esbjerg midtby er: • at sætte yderligere fokus på belysningen, så der skabes en overordnet betragtning af byen lys og derved opnås sammenhæng i basislys og det særlige lys i byen. • at sikre en fremtidig basisbelysning, der skaber en tryg, trafi ksikker og smuk by • at skabe en energibevidst lyssætning • at skabe speciallys på udvalgte steder, så der tilføjes nye kvaliteter til byens rum og arkitektur. • at skabe en lysplan, der er realiserbar inden for overskuelig økonomi • at skabe en lysplan der er unik og skaber en særlig identitet til byen.

PASSAGER OG STIFORBINDELSER I ESBJERG MIDTBY

POESI DETALJER + FIXPUNKTER I ESBJERG MIDTBY

GRØNNE RUM I ESBJERG MIDTBY

Esbjerg – forståelsen for byensrumlighed Wilkens byplan fra 1870 med gridsystemet (retvinklede gader) ligger til grund for Esbjerg midtby. Byens lige gader giver byens et særligt enkelt, værdigt og køligt udtryk, der udtrykker sin helt egen identitet. Til at bryde det stringente forløb i byen forløber passager på kryds og tværs af det retvinklede system, der skaber en ny dimension og dybde i byen. Ud over passagerne, der bryder, er der også byens grønne rum, der skaber en anderledes poesi og dybde som kontrast til det stringente forløb. I lysplanen arbejdes der bevidst med at understrege byplanens arkitektoniske idé – det stramme og enkle der brydes med poesi og detaljer. Passager og forbindelser i Esbjerg midtby Grønne rum og fi xpunkter i Esbjerg midtby Poeri, detaljer og fi xpunkter. Lysindsats frem til 2009: Med en lysplan for Esbjerg midtby fortsætter byen, hvor den slap med kåring som ”Årets Udelysby” i 2001. Op til årtusindeskiftet blev ”stjernedrysset” i Torvegade samt belysningen af Torvets bygninger udført. Senere blev tilføjet festlysbelysning af Torvepladsen og belysningen af den store bøg i Heerups have. Med disse projekter satte Esbjerg fokus på, hvad lys kan gøre ved en by – hvordan det kan skabe tryghed, poesi og oplevelser. Hvordan borgere og turister på en gang kan ændre syn på, hvordan byens opleves efter mørkets frembrud. I 2008 er arbejdet med at lyssætte byen fortsat. I december blev Skolegade, med den nye belægning og lyssætning, indviet. Der er allerede nu rettet stor fokus på projektet, da det er meget resourcevenligt og at det er første gang kombinationen af RGB-LED lys og fjernstyring er brugt samtidig med at spots er brugt på en ny og anderledes måde. Philips har planer for forskellige pressemeddelelser, artikler, faktablade m.v. om lysprojektet i Skolegade. Teknologi – Økonomi: I dag går udviklingen meget stærkt og hver dag kommer der nye produkter, avanceret lysteknologi, og mere ressourcevenlige produkter som LED og solcelleprodukter på markedet. Når Esbjerg i fremtiden realiserer lysplanen, skal fokus rettes på resourcevenlige produkter og f.eks. energidæmpning i nattetimerne. Med den avancerede lysteknologi, der er på markedet i dag, åbnes der næsten ubegrænsede muligheder for kreativ udfoldelse. I denne jungle er det vigtigt at holde fokus rettet mod målet om at skabe enkelthed, så detaljerne er synlige - æstetik og poesi i byen, frem for larmende lysorgier, der ikke levner månen en chance. I dag er der en tendens til, at byrum bedøves af larmende lys og enhver by vil være lysets by og alle storbyer skal have en lysfestival. 4


EKSISTERENDELYS Det eksisterende belysningsarmaturer i Esbjerg Indre by er blevet registreret og tanken med den ny samlede lysplan er at bygge videre på de gode belysningsprincipper og armaturer, der allerede er etableret og udskifte eller supplere byens øvrige lys over tid samt tilføre byen nye markante lyselementer.

Registrering • Basislys. Midtbyens gadelys udgøres for størstedelen af de wireophængte københavneerarmaturer, enten som enkelt ophæng eller som dobbeltophæng. Denne belysningsform giver et roligt gaderum uden master samtidig med, at det giver en god jævn belysning. Enkelte steder som Jernbanegade, Havnegade, rundkørslen m.m. står der placeret uens høje master og få andre steder står der små parkarmaturer. Generelt er lyskilderne dyre i drift sammenlignet med, hvad der er på markedet i dag og hvad der udvikles inden for overskuelig tid.

Basislys m. særlige armaturer. Den største afvigelse fra de wireophængte lamper er belysningen med den smukke Light Coloum (Philips) der står i størstedelen af Torvegade, i Kongensgade og i en lille del af Skolegade – væsentlige af byens handels- og værtshus/restaurantgader. Light Coloum er anvendt i flere variationer, både i armaturet og perforeringen af masten.

• Særligt lys. På Torvet er der udført en særlig belysning på byens bygninger samt på pladsen. I Heerupshave er den store bøg oplyst, I det lille anlæg overfor Hotel Britannia er der udført en særlig belysning m. små lamper v. bænke samt oplysning af stammehæk og plantesøjer og i Torvegade mellem Torvet og Musikhuset er der i brostensbelægningen nedlagt en lysskulptur ”stjernedrysset” udarbejdet over hvordan stjernehimlen stod over Esbjerg nytårsnat år 2000. Under broen v. Exnersgade er der etableret lys under broen. I Skolegade er der udarbejdet en særlig belysning med små specielt designede lys i belægningen omkring pullerterne der sammen med light Coloum markerer gadens lige forløb og strammer op. På de 2 pladser i Skolegade er der et enkelt farvespil i prikker og streger samt belysning af plantesøjlerne v. pladserne, der kan skifte farve ved særlige lejligheder som jul, påske og festuge. V. Musikkonservatoriet er der etableret et særligt lyskunstværk. Den særlige belysning i Skolegade og i Torvegade er et ekstra lyslag der i kombination med lightcoloummasterne giver en særlig identitet til stedet samtidig med at den rolige helhed bevares i gaderummenes forløb. • Julelys. Byens julelys består i Torvegade udelukkende af fine wireophængte ”lysekroner” og i Kongensgade er der ligeledes ophængt ”lysekroner” og suppleret med små lys i træernes kroner. Derudover er det store bøgetræ v. Britannia/Torvet oplyst med tusinder af små lys.

SÆRLIGT LYS I SKOLEGADE

SÆRLIGT LYS I VIADUKT

SÆRLIGT LYS JULEBELYSNING 5


EKSISTERENDE BELYSNINGSTYPER - der bygges videre p책 pullertlys

wire

Light Coloumn

Master m. perforering m. spot

6


REGISTRERING

Enkelt ophæng m. københavner Enkelt ophæng m. kuffert Dobbelt ophæng m. københavner Høje master i 1 side Helios Høje master i hver side Nostalgiske lamper Små parkarmaturer Light coloum - variation i masteperforering Særligt lys - som er eksisterende og “genbruges” i fremtidigt projekt 7


EKSISTERENDE LYSMILØER

Enkelt ophæng m. københavner

8

Enkelt ophæng m. kuffert

Dobbelt ophæng m. københavner

Høje master i hver side -Strandgade

Høje master i 1 side

Særligt lys - som er eksisterende og “genbruges” i fremtidigt projekt

Nostalgiske lamper

Light coloum - variation i masteperforering

Små parkarmaturer


EKSISTERENDE SÆRLIGT LYS

tobakken

viadukten

stjerndrys i Torvegade

torvet

torvet

bøgen i Herups Have

lys og kunt v musikkons

anlæg v. Hotel Betagne

vandtårnet

julebelysning

skolegade

9


10


FREMTIDENSLYS Med lysplanen er det tanken at bygge videre på samt udvikle og forny den eksisterende belysning i Esbjerg. Fremtidens lys byder på basis lys og særligt lys. Basislyset er den lyssætning, der sikrer, at lyset overholder normer for grundlys i midtbyens rum og gader, så der skabes trygge og sikre rum at færdes i. Basislyset er samtidig det lys, der ”tegner” byens stringente forløb og leder gennem byen. Særligt lys er den belysning på områder med en særlig karakter, der får sin egen lysplan og armaturtyper for at understrege identitet til de enkelte bydele og områders identitet. Særligt lys er samtidig et ekstra lag af lys i byen - det lys der overrasker og giver smukke og kunstneriske oplevelser på særlige steder. Basislys – funktionslys Dette basislys er skabt til at give midtbyen et roligt og harmonisk funktionslys. Der bygges videre på wireprincippet. • Wireophængt Som den gode basisbelysning der opfylder de almindelige lyskrav der skaber sikkerhed og tryghed, etableres der ny wireophængt belysning. De gamle wireophæng genanvendes. Med den wireophængte belysning holdes byens gader fri for master og dermed forbliver rummene meget rolige. Med tiden udskiftes de eks. wireophængte københavner-armaturer til ny energirigtig belysning af høj kvalitet. Der vælges et armatur der kan varieres, så det er fl eksibelt både med hensyn til skærm og optik. I forbindelse med udskiftning kan der evt. indgås samarbejde med belysningsfi rma om udvikling af et energirigtigt armaturhovede. Armaturhovederne har fokus på funktionen – nedadrettet, styret lys.

BASISLYS WIREOPHÆNGT IKKE TRANSLUSCENT SKÆRM

BASISLYS WIREOPHÆNGT TRANSLUSCENT SKÆRM

11


Basislys - ledelys Dette basislys er skabt til at underbygge vigtige strækninger i byens planarkitektur og skabe sammenhæng og forbindelser mellem de vigtige strøg i byen og/eller lede til særlige steder.  Wireophæng I Frodesgade, Nørregade, Skolegade, Norgesgade, Stormgade og Kirkegade tilføres ligeledes nye wireophængte armaturer som basislys. Armaturerne skal være af transperent materiale, så lyset trænger ud gennem armaturhovedet således, at lyset skaber en markering af rummet og dermed markerer sig i forhold til gader med wireophængt og nedadrettet funktionslys. I Stormgade tilføres et supplerende element – træer. Med træer og belysning i forbindelse med disse, skabes der dels en trafi kdæmpende foranstaltning, dels understreger belysning og træer en bymæssig karakter og elementet vil være med til at samle byen på dette sted.

LYS I TRÆER I STORMGADE

LYS I TRÆERNESTORMGADE 12


 Light Coloum I byens handelsstrøg og værtshus/restaurantstrøg fortsættes anvendelsen af ”Light Coloum” i en af vaiationerne og på udvalgte steder tilføjes en ekstra dimension i belysningen som ”stjernedrysset” i Torvegade eller ”pladsbelsyningen” i Skolegade. Den ekstra dimension skal være med til at skabe identitet til de forskellige steder, hvor Light Coloum skaber sammenhængen. I fremtiden vil Lighe Coloum stå i Torvegade, Kongensgade, Borgergade, strækning af Skolegade samt de tværgående gader omkring Kongensgade fra Havnegade til Skolegade: Englandsgade, Kirkegade, Jyllandsgade, Smedegade, Kronprinsens-gade samt Østergade fra Kongansgade til Skolegade. For enden af Smedegade, Jyllandsgade og Kirkegade skal fi kspunk- terne/koblingspunkter mellem by/havn tænkes ind i belysningssammen-hæng. I Strandbygade og Torvegade (Nørregade – Frodesgade) er gaderummet bredt, så der kan suppleres med særlige wireophængte armaturer med ”lysekroneeffekt” der evt. specialudvikles. I Strandbygade foreslås, at der plantes træer og at disse anvendes i belysningssammenhæng for at skabe en særlig karakter til gaderummet og skabe naturlige nicher til parkering samtidig med, at det har en trafi kdæmpende effekt.

SATURNRINGE I STRANDBYGADE

SATURNRINGE STRANDBYGADE 13


FIXPUNKT I KIRKEGADE

14


 Masteophængt belysning Langs Jernbanegade og Gl. Færgevej placeres der nye smukke designermaster med energirigtig belysning samt en høj lyskvalitet. Langs Jernbanegade kan lysmasterne være med til at stramme gaderummet op ved at placere dem langs østsiden, hvor rummet flere steder flyder ud. Langs Gl. Færgevej foreslås master i begge sider for at skabe harmoni i gaderummet. Armaturhovederne skal være af samme type som wireophængte ledelys – lys ud gennem armaturhovedet.  Særligt lys Særligt lys er dels den lyssætning, der finder sted i områder i byen med en særlig identitet så som ”Dokken”, ”Kleven” og ”Havnevejen”. Dels er det særlige lys, det lys der ikke skal leve op til almindelige lysnormer og derfor kan tænkes anderledes kunstnerisk og poetisk, så der skabes steder med en særlig ånd og oplevelse som punktnedslag/stempler i byens rum. Det kan være steder der leder, steder der samler, steder der skaber forundring, steder der forbinder, steder der markerer - steder der skal have sin helt egen lysidentitet. I forbindelse med særligt lys er det vigtigt, at lyset integreres, når der arbejdes med vand, kunst og grønne elementer, så der skabes markante og gennemtænkte lyselementer i byens rum. Generelt er der ikke mange pladser, gårdrum, grønne rum, passager og nicher. De få steder, der er, kræver derfor særlig opmærksomhed.

EKSEMPEL LYSPORT PÅ BRO

EKSEMPEL LYS I GLASSET

 Kleven Kleven er det meget særlige sted i Esbjerg. Byens høje placering i landskabet/over havet – på kleven – skaber en afstand til havet/havnen. Kleven er den strækning i byen som i dag adskiller, men som i fremtidens udvikling af Esbjerg midtby skal skabe sammenhæng og forbindelse til havnen/havet. Med en særlig belysningsplan for hele området med Vesterhavsgade mod vest, over Højgadegrunden og videre med sidste ”snip” af Stormgade, Hulvejen, hele byparken samt Havnegade med Musikhusets forplads vil ”Kleven” som et stærkt element mellem by og havn styrkes og skabe sammehæng og identitet. På strækningen kan der indgå rigtig mange elementer som f.eks. pullertlamper, parkarmaturer, store markante vejmaster, pladsbelysning, belysning af træer/grønne elementer samt effektbelysning i forbindelse med kunst og vand - en varieret og samtidig identitetsskabende belysningsplan. 15


 Dokken Dokken er Esbjergs byområde på en aktiv havn – et område under udvikling. Dokken ligger placeret omkring ”Esbjergs vugge” med det første havneanlæg. Området er et komplekst og aktivt område – på ydersiden af vestre kajside anløber Fanøfærgen og Englandsfærgen med både passagerer og containere. På indersiden af vestre kajside er der offshoreaktiviteter. På nordre kajside er der, offshore og kontorfaciliteter. På østre kajside er området under udvikling med kontorer, butiks- og kulturfaciliteter samt restaurant Gammelhavn. Havnebassinet er meget aktivt. Som beskrevet fremstår Dokken som et meget dynamisk byområde og fra dette byområde møder markant mange turister byen ved ankomsten fra Fanø og Englandsfærgen. Som beskrevet er Dokken et ganske særligt område med historie og kompleksitet. Med en særlig lysplan for området er det vigtigt at fange den rå stemning samt den maritime og offshore prægede identitet på stedet og samtidig få skabt en kobling til midtbyen.

 Havnevejen Havnevejen er en markant ankomstvej til havnen – alt trafik til Havnen foregår på denne vejstrækning. Vejen danner sammen med ”Kleven” en markant adskillelse mellem by og havn/hav. Med en særlig belysning på strækningen langs ”Kleven” fra Jernbanegade til Gl. Færgevej er det muligt at signalere bymæssig havnestemning med et råt, enkelt og maritimt udtryk. Pladser Esbjerg midtby har kun ganske få pladser. Banegårdspladsen er en af de få og den fremstår ikke som en plads, men som en parkeringsplads. Banegårdspladsen er byens visitkort, for alle der ankommer til Esbjerg med tog og bus – et vigtigt rum i byen som kræver en særlig indsats i fremtiden. En særlig belysningsplan for pladsen kræver at pladsen og lyset tænkes som et samlet projekt – et projekt, hvor pladsen tænkes som et stort rum på tværs af Jernbanegade til og med Østergade, så pladsen i fremtiden vil stå som et meget markant byrum i dagslys og efter mørkets frembrud. I lyssætningen af byens pladser er det, som de øvrige lystiltag i byen vigtigt at stramme rummet op med en enkel belysning og så krydre med et ekstra lag med en større detaljeringsgrad. 16


 Byens grønne rum kan med en særlig lyssætning ændres til poetiske islæt i natten. Med en særlig belysning af byens grønne rum kan der arbejdes mere frit med belysningen, end ved selve gadebelysningen der understreger byens linjer, hvor de grønne anlæg understreger funklende punkter i byen. Hvor kunsten er en del af de grønne anlæg kan belysningen af kunsten blive en væsentlig del. De mindre grønne rum kan også fremstå som små kunstværker hvor lyset er indarbejdet De grønne rum i lysplanen er Den Gamle Kirkegård, Bødtkers Park, anlægget v. Biblioteket, Esehaven, Heerups have, ”trekanten” v. Østre Havnevej og de 2 trekantede arealer v. Strandbygade (1 tilhører boligforening).

GRØNNE PUDER OG HVIDE STAMMER PÅ KIRKEGÅRDEN

17


18


 Passager/Stiforbindelser/Ledelys Passager, stiforbindelser samt ledelys er, som det grønne lys, et andet lag af belysning i byen – steder der bryder det stringente gridnet af gaderum og skaber skæve bevægelsesmønstre på kryds og tværs af byens gader, pladser, gårdrum og parkeringsområder - steder der byder på overraskende lyseffekter. Dette ekstra og skæve belysningstiltag kan styrke byens belysningsidentitet. Ved passager kan der være særlige lyspunkter i gaden, der lider ind til stedet - derved skabes der en ensartet ”ledetråd” ind til alle passager i byen. I passagerne er der mulighed for at arbejde med lyset på en anderledes kunstnerisk måde – måske er det netop lyskunst der skal være det gennemgående tema for passager i Esbjerg midtby, hvilket vil skabe en helt unik tilgang til disse i dag så negative steder efter mørkets frembrud. Norgesgade er ligeledes med under denne kategori, da det er vigtigt at lede folk fra Banegården op til byen. Mod ”Tobakken” er der placeret ledelys fra enden af Kongensgade, ned ad Jernbanegade, under viadukten og frem til pladsen foran ”Tobakken”.

PRINCIP FOR LEDEPUNKTER TIL PASSAGER OG STIFORBINDELSER I ESBJERG MIDTBY

19


20


BASISLYS

Nye master (grå) m. lamper a la wireophæng....m. lys ud ad armaturet Light Coloum m. variation i masteperforering + indslag der kan give særlig identitet Light Coloum som er eksisterende og “genbruges” i fremtidigt projekt Light coloum suppleret m. wireophæng i speciel design Wireophæng m. lys ud ad armaturet Wireophæng m. nedadrettet lys Vejstrækning m. nyplantning af træer - hvor belysning indarbejdes Vigtigt fixpunkt i kobling havn/ by - indarbejdes 21


INSPIRATION TIL SÆRLIGT LYS mastelys

passager

viadukt byport

grønt lys

kunst + lys + vand

lysekroner 22


SÆRLIGT LYS

særligt

særligt

særligt

Passager/ stiforbindelser/ ledelys - det særlige - overraskende...byens frække dimension Kleven - sti, vej, park, kunst, vand... her kobles byen på vandet “Byporte” Plads “Grønt lys” - intergreret i de små “byoaser” “Havnevejen” Dokken - særligt tema - gangforbindelse til centrum fra færge/ Fanø 23


24


REALISERINGI . Lysplanen er første skridt mod målet at videreudvikle og omdanne Esbjerg midtby til en by, hvor lyset danner en bevidst, sanselig og identitetsskabende ramme for oplevelsen af byens rum efter mørkets frembrud. For at nå målet arbejdes der med følgende punkter: Etapeinddelt projektplan  Tidsplan  Handleplan  Projekter båret af ”Esbjerg Bymidte” i samarbejde med Esbjerg Kommune Projekter hvor indsamling forstås af ”Esbjerg Bymidte”.  Projekter båret af Fonde  Enkelte projekter kan være så unikke, at fonde kan ønske at sponsorere hele projektet. Det kunne være en kunstfond der kunne støtte evt. lyskunst i passager. Det kunne være en lokal fond der evt. kunne støtte belysningen af Den Gamle Kirkegård. 25


ENERGIEN + ÆSTETIK I FORENING

26


HUSK AT LADE MÅNEN SKINNE

lysplan for Esbjerg  
lysplan for Esbjerg  

Belysningsplan for Esbjerg by

Advertisement