”Udtrykket er de følelser som værket ”udstråler”, uafhængigt af hvorvidt kunstneren har følt dem og uafhængigt af det erfarende subjekts private sindstilstand.”iv Jo mere man som sampler arbejder med lyde uden en klassisk forståelse af harmonik, des mere bevæger man sig ud i at mangle en forståelse af følelser i musik ifølge de klassiske analyseredskaber, man traditionelt anvender inden for musikvidenskaben. Det er vigtigt at have for øje, at dette formodentlig siger mere om analyseredskabernes begrænsninger frem for samplebaseret musiks ’manglende’ følelser. Ellers kan man nemt komme til at udvikle den lidt fjollede fordom, at computermusik er følelseskold og rytmeglad i modsætning til den klassiske musik, hvor arbejdet ligger i formidlingen af følelser.3 Ifølge Timothy Warner mangler musikvidenskaben redskaber til at forstå den moderne popmusiks instrumentarium.v Heldigvis er denne artikel i et tværfagligt blad, så forfatteren har gjort sig en smule umage og kigget over skulderen hos de gode folk på Kunsthistorie. Forståelsen af det akusmatiske som en variabel kan nemlig overføres direkte på det at male realistisk og abstrakt. Det realistiske fremstiller Rune Gade en simpel forståelse af: ”[E]n gengivelse af virkeligheden på en genkendelig måde.”vi Gade har bl.a. arbejdet med 3 Tænk her på en anmeldelse af to klassiske koncerter, der opfører det samme stykke. Den ene er dårlig, og den anden er god. Her vil forskellen ofte ligge i hvorvidt, følelserne bliver formidlet rigtigt – altså der er en menneskelig handling, der er vigtigere, end at
. 80
Gustave Couberts L’Atelier du peintre: allégorie réelle déterminant une phase de sept années de ma vie artistique (18541855). Værket kan oversættes til ”En realistisk allegori, der opsummerer syv år af mit liv som maler”, og det fylder 3,59 x 5,98 m. Værkets motiv er fra hans værksted, hvor han selv sidder i midten og maler et landskab. Ved hans side står en afklædt muse, som kigger ham over skulderen. I udkanten er der en masse personer. Det, der er interessant i denne sammenhæng, er, at alle detaljer ikke er gengivet med samme nøjagtighed. Maleriet i midten er enormt præcist malet – musen og menneskene er malet i grovere træk, og øverst i billedet flyder det hele lidt underligt sammen. Det realistiske møde mellem det mindre realistiske forstærker en overnaturlig eller næsten psykedelisk effekt i det ikke-realistiske. Samtidig ender musen med at fremstå vulgær, og ikke som den ophævede skønhed, muser normalt er. Musen noderne bliver spillet præcist. 4 Syntetisk lyd er på sin vis en lidt misforstået betegnelse, da al digital sampling i udgangspunktet er syntetisk. Den lyd, Schmidt taler om, er den fra en synthesizer, som lyder enormt abstrakt og uden genklang i et akustisk rungende instrument.