usagte slås an som et centralt tema i seriens indledende voice-over: ”We all have secrets. And we all tell lies. Just to keep them. But sometimes, rarely, something can happen which leaves you no choice but to reveal it. To let the world see who you really are. Your secret self.” Seriens store spørgsmål er, hvorfor Kasim blev kidnappet, og svaret viser sig at være uløseligt knyttet sammen med omstændigheder, som Nessa Stein i otte år har skjult for sin familie, såvel som offentligheden: hun er Kasims biologiske mor. Spørgsmålet om, hvorvidt kvindens identitet har rod i biologien, bringes i spil, da Nessa opdager graviditeten. Hun og Atika holdes som gidsler af en militant palæstinensisk gruppe et sted på Vestbredden, hvor en af gruppens medlemmer voldtager Nessa. Voldtægten er en hævnakt rettet mod familien Stein, hvis våben tidligere har ødelagt så mange palæstinensiske familier. Formålet er ikke kun at ødelægge Nessas liv, men at sætte en stopper for firmaets filantropiske arbejde. Vender Nessa hjem med et barn, hvis far er hendes selvproklamerede fjende, vil alle hendes beslutninger blive vurderet på baggrund af disse omstændigheder: You know, I go home and I tell the world and every single decision I ever make will be judged against it. Do I hate them? Do I love them? Do I want revenge? […] I can give birth to a child. That’s not me. That’s just biology. […] What I want this company to achieve that’s me. So, I can have this baby and I might live. But
whatever happens, I’m going to lose my life. (Episode: Two Hearts). Nessas forståelse af identiteten er performativ. Hun defineres og konstitueres af sine handlinger, mens biologien ikke spiller nogen rolle. Omstændighederne taget i betragtning er Nessas ræsonnement og overdragelsen af barnet til Atika forståeligt. Men jagten på Kasims kidnapper, den samme gruppe som holdt Nessa som gidsel, resulterer i, at hemmeligheden afsløres. Først lærer seerne, siden hendes bror, MI6 og til sidst offentligheden, hvem Nessa virkelig er. Hun er ikke korrupt, hun har ikke liv på samvittigheden – hun er i stedet mor til et barn. Det er bemærkelsesværdigt, at denne succesfulde, politisk engagerede forretningskvindes største udfordring ikke blot skal udspringe af hendes biologi, men også fører til, at hun vedkender sig den. Nessa rejser til Vestbredden for at hente Kasim, begge mister nær livet, og de flygter gennem den palæstinensiske ørken til den israelske grænse. Fremme ved muren, i en af slutscenerne, retter en israelsk soldat sit våben mod hende, hun løfter armene og siger: ”My name is Nessa Stein”, hvorefter hun vender sig om, tager Kasim på armen og tilføjer: ”and this is my son.” (Episode: The Paring Knife). Fra at have afvist biologien, ender Nessa med at vedkende sig den, og således bliver den performative opfattelse af identitet, som hos Schiller, erstattet af en identitet, hvis essens udspringer af biologien. Samme tendens lader sig spore i den amerikanske
31 .