Er jeg mytisk? Af Katrine Krusager Der er forskellige definitioner på, hvad en myte er. Inden for kosmologien kan det være en beretning om, hvordan verden eller mennesket er skabt. Det er simpelthen en fortælling, der forklarer, hvordan verden hænger sammen. Ordet myte bruges også i overført betydning om en historie, som kunne være sand, og oftest tænkes sand af mange mennesker, dog uden at være det. Altså må en myte have et element af sandhed i sig, men også et element af usandhed. Derfor kan vi antage, som udgangspunkt, at en myte er en sandhed baseret på en usandhed. Men hvad er så en usandhed? En usandhed er en løgn, noget fiktivt, for eksempel en myte. Et eksempel på sådan en mytisk sandhed, som er baseret på en usandhed, kan vi tage skabelsesberetningen. Det Gamle Testamente indledes med Første Mosebog kapitel 1, vers 1, hvor der står: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.” Usandheden ligger i, at det ikke kan bevises, at Gud skabte himlen og jorden af ingenting. Det skal dog siges, at det heller ikke kan modbevises. Jeg antager, at det er en usandhed, at Gud har skabt jorden af ingenting. Jeg hverken benægter eller hævder, at der eksisterer en Gud. Udsagnet indeholder en sandhed, altså at jorden er skabt. Om det lige er gået til på disse præmisser, der beskrives i Det Gamle Testamente, skal jeg ikke gøre 78
mig klog på. Det ville være et sidespor fra min pointe. Pointen er, at jorden eksisterer. Vi kan altså antage, at jorden eller verden er et synonym med virkeligheden, og at den er virkelig. Det kan selvfølgelig diskuteres, hvorvidt virkeligheden er virkelig, men så bevæger vi os ud i en endnu større diskussion. For hvordan ved man, at virkeligheden er virkelig? Er det, at vi kan se, høre og røre ved den? Hvordan ved man, at det, man føler, er virkeligt? Alle sanseindtryk, vi modtager, er med til at skabe vores egen virkelighed, men er det så bare hjernen, der skaber en subjektiv fortælling for os alle individuelt? Jeg har ingen svar på disse spørgsmål, ikke et eneste. Men det vil jeg komme mere ind på senere, så for nu antager vi, at virkeligheden er virkelig. Så tilbage til mit udsagn om, at en myte er en sandhed, der er baseret på en usandhed. Dertil kommer myten om, hvordan Gud skabte mennesket. I Første Mosebog kapitel 2, vers 7, står der: ”Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.” Igen, en usandhed baseret på en sandhed. Sandheden ligger i, at mennesker er i live og er skabte, men usandheden ligger i, om skabelsen er fundet sted på denne måde. Igen, har det ikke betydning for min pointe. Men vi kan til gengæld konkludere, at der er en sammenhæng mellem disse to myter. Altså mennesket er skabt af jorden, mennesket er skabt af virkeligheden.
