2011 NR. 6
B.S.
– stort interview med manden der har prøvet det meste side 20
+ TIP OG TRICK, KONGESKIBET, FLYVENDE ONDSKAB, DER VAR ENGANG OG MEGET MERE
leder
Leder Udgiver:
Forsvarets Mediecenter Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: vpl-soldat02@mil.dk telefon: 32 66 55 58 ansvarshavende redaktør: Vickie Lind redaktion: Andreas Reinholt Hansen Kåre Paamand korrektUr: Klavs Vedel art direction: Kailow Creative oPlag: 6.500 coPyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artiklen om B.S. Christiansen fra side 16 til 19 må ikke citeres eller kopiers. Forside foto: Highlight Artikler udtrykker ikke nødvendigvis FMC´s eller Værnepligtsrådets holdninger.
2 - SOLDATEN
På redaktionen er vi ved at finde rigtigt på plads, efter vi i starten af september fik overdraget bladet til os selv. Vi har været ude at se alle jeres ansigter, idet vi, sammen med vores venner fra Værnepligtsrådet, har været rundt på alle landets kaserner. Der har vi for alvor set, at der er forskel på kutymer, traditioner og jargoner, hvilket vi har taget til efterretning. Derfor har vi sat os det mål, at vi vil skyde med spredehagl og række over så mange værn og så mange tjenestesteder, vi kan. Vi vil bestræbe os på, at nå ud til det brede publikum, så du som læser på den ene eller anden måde kan finde noget, som netop du synes er interessant i bladet. Redaktionens altoverskyggende arbejdsfokus har i denne måned været på vores store historie om B.S. Christiansen, det mest kendte ansigt ud ad til i og omkring det danske forsvar, men også en af de mænd, der har været igennem mere end de fleste. Alt fra missioner med Jægerkorpset til løb med en flok overvægtige unge mænd og en hverdag som velkendt celebrity. Vi har igen i det her blad valgt at holde et fokus, hvor SOLDATEN ikke kun er et stykke læsestof, men også et nyttigt blad, hvor du som soldat måske kan gøre brug af nogle af vores tips og tricks. Denne måned har vi eksempelvis en guide til, hvordan du gør dig fortjent til topkarakteren A-1, og hvordan du sikrer dig, at din sergent ikke smadrer dig retorisk for, at din baret ligner en bagerhue. Vinteren kommer snart, hvilket betyder flere kolde og mørke timer. Det er derfor
din påklædning, du som soldat, skal tænke ekstra meget over for at undgå frostskader, forkølelse og andre følgeskader. Du skal med andre ord tænke dig rigtigt godt om, hvis ikke du vil ødelægge de sidste par måneder af din værnepligt. Brug dine udleverede stumper såsom termotøj, handsker og halstørklæde. Husk på, det aldrig vil være vejrets skyld, at du fryser, kun din manglende påklædning. Vi er stadig meget interesserede i at høre fra jer, hvis I vil have os til at dække nogle af jeres ture, eller hvis I har nogle sjove historier fra den daglige tjeneste. Skriv til os, ring til os – eller som noget nyt – meld jer ind i vores Facebook gruppe De Værnepligtiges magasin SOLDATEN. God fornøjelse med magasinet. Kåre Paamand og Andreas Reinholt Hansen Redaktionen
brevkasse
SOLDATENS brevkasse Her på redaktionen har vi ikke fået helt så mange spørgsmål, som vi gerne ville (1, red.). Derfor har vi valgt at svare på nogle andre magasiners brevkassespørgsmål i stedet for. Kære SOLDATEN.
Kære Ude & Hjemme
Hvad er forskellen på en blondine og en kælk? Vh. MG Jesper Hej Jesper, Det ved vi ikke. PS. Kan du se den her kommunikationsform ikke egner sig til vittigheder? - Redaktionen
Jeg døjer meget med oppustet mave og ved, at jeg spiser forkert. Men jeg er begyndt at spise meget frugt og grøntsager og spiser også meget knækbrød med masser af fibre. Desuden prøver jeg at komme op på seks måltider om dagen. Jeg har for højt kolesterol og skal have medicin resten af mine dage. Jeg vil gerne tabe mig otte kilo, men hvordan gør jeg det, og hvordan får jeg den slappe mave væk? Hilsen den fortvivlede Vibeke, 44 år
Bevingede ord fra befalingsmændene:
Hej Vibeke, Vi forstår udmærket godt dit problem med flere måltider om dagen, da det ikke er alle befalingsmænd, der er lige gavmilde med pauserne. Samtidig kan vi også godt se problemstillingen med den mad du indtager, men du kan jo selv vælge, hvad du lægger på tallerkenen i CAF. Vores løsningsforslag må være, at du supplerer din uniform med fødevarer som müslibarer og æbler, så du på den måde kan komme op på 6 måltider om dagen. - Redaktionen
”Selvom pigen du nedlagde i lørdags kommer med sin mor i den ene hånd og en positiv graviditetstest i den anden, skal du stadigvæk stå ret med klamme og døde fiskeøjne og se op til højre!”
Hej Aktiv Træning
Jeg har fået kløende udslæt i skridtet. Det sidder i lysken og reder sig. Ude i kanten er udslættet helt rødt. Er det en kønssygdom? Vh. Karsten Hej Karsten, Vi har prøvet meget, men lige præcis på dette felt er vores ekspertise begrænset. Derimod har vi fundet lignende symptomer i Værnepligtsrådets afdeling af kontoret, og vi synes du skal ringe til dem eller søge infirmeri. - Redaktionen
”En dag uden FUT, er en dag uden mening” ”Al den stemning med at være så pisse kæk.. Til det er der kun én ting at sige: Baldung dollyo chagi! Det er koreansk og betyder baglæns cirkelspark lige i snotkassen!”
”Jeg har set gymnasieklasser i Amsterdam stå mere lige end dét der!”
tip & trick
INDBARETNINGER For de fleste værnepligtige er den anden måned af tjenestetiden i fuld gang, og du har efterhånden lært alt det grundlæggende. Du husker at lukke dine lommer, du tager din baret af, når du går indenfor, dine hænder befinder sig stort set aldrig i lommerne, og du har lært, at væggene sagtens kan stå af sig selv uden din hjælp. Men selvom alle disse fine finesser er på plads, er der stadig én bestemt ting, der kan
få selv den sødeste og mest medfølende sergent (de findes selvfølgeligt ikke) til at udstøde et farsbrød af største kaliber lige på stedet: en baret, der sidder som kantinechefens kokkehue! Det har vi her på redaktionen tænkt os at gøre op med, og SOLDATEN kommer her med seks tip, der kan redde din rengøring af befalingsmandens bukser:
Trick 1: Barber din baret
Trick 2: Gå glad i bad
Du tørbarberer æsken på to minutter hver morgen, før din gru-
Du har hørt det 100 gange i forvejen, men det kan heller ikke
fulde sergent træder ind ad døren, men hvis du er af den over-
siges nok af den simple grund: det virker. Før det klassiske fæl-
bevisning, at det er alt, der skal barberes, kunne du ikke tage
lesbad, hvor svipsere/tyrepikke og de evindeligt sjove practical
meget mere fejl. Når din 10-kroners engangsskraber fra Netto
jokes som sæbe- og koldtvands-tricket er obligatoriske, smider
alligevel skal udskiftes, fordi den har udstået sine fire måneder,
du baretten på hovedet og giver den fuld skrue med det varme
bør du uden tvivl også give baretten den nødvendige overhaling,
vand. Når det varme vand rammer det møre baretuld, giver stof-
hvor alle de uregerlige fnug fjernes.
fet sig nemmere, og hvis du kæler tilpas nok for den (baretten!), vil du højst sandsynligt have større held med at trække stoffet
raberen Byt aldrig om på baret- og ansigtssk giver dig en e dett da ), red. (eller kønsskraberen r man lave fejl voldsom omgang skægpest. Den kun én gang!
4 - SOLDATEN
ned over højre øre.
op til en Udfør eventuelt ovenstående lige være mere end weekend, da baretten godt kan menig har glemt 24 timer om at tørre. Mangen en en slem snue. dette - mangen en menig har fået
Trick 3: Sæt nosserne på plads
Uanset hvor superb din baret sidder på knolden, og uanset hvor mange strækkere du lige har taget uden at kny, kan det sætte enhver befalingsmands smålunkne sind helt i kog, hvis dine rekrutløg hænger og dingler fra barettens bagende. Dette kan dog snildt omgås ved at vise, hvorfor det lige netop var dig, der klarede 4. klasses symaskinekørekort til A-1. Tilpas længden til dit hoved, tag fat i de sorte snører, sy dem fast i inderforet, og du har nu én bekymring mindre i din travle hverdag.
udfordring, gaffatape ikke Alle ved, at der ikke findes den emt ingen undtagelse, kan klare. Rekrutnosserne er best vel at mærke, ikke skulle så hvis syning, mod forventning bare fast. være din stærke side, taper du dem
Trick 4: Gør damerne ’geil’ med en stejl baret En læresætning, som enhver ungmø kender, foreskriver, at man må lide for
skønheden. Dette gælder selvfølgelig også for de danske jenser og jensiner, der vil se bedst ud i det danske forsvar. Lige bag regimentsmærket sidder en finurlig anordning af plast, der holder dit hoved fri for metalmodhagerne. Er du særligt fingernem, kan du fjerne dette mærke i et snuptag med en saks, og du vil opdage, hvordan din stolthed (mærket) stejler henover din ømme pande.
altid findes nogle højEn grundregel i firmaet er, at der vil have, at du klipper trangerede partykillers, der ikke er. Derfor anbefaler statens udleverede ejendom i stykk går lidt stille med dørene. SOLDATEN, at man i dette tilfælde
Trick 5: Undgå hovedpinen
Hvis du fulgte trick nr. 4, og du ved et rent tilfælde er i en af dine få morfinfri uger (læs: du har glemt din medicin derhjemme ved en fejl), føler du smerte som alle andre og opdager straks, at der sidder to gyldne modhager på indersiden af baretten. De stikker naturligvis lige ind i din i forvejen problemfyldte pande og kunne ligeså vel være anbragt af djævelen himself. Men frygt ikke – for at undgå den unødige hovedpine bør du bukke stængerne sammen som vist på billedet. Herved opnår du en baret, der samtidig med at se forbløffende godt ud hverken gør ondt eller giver dig hovedpine. Win-win, hvis du spørger os.
Ved korrekt udført foldeteknik sinde at tabe nålen.
slipper du også for nogen-
Trick 6: Fold pølsen, før du går til køjs
Hvis du fulgte de andre fem tricks til punkt og prikke, men alligevel er træt af at skubbe baretten helt ind til højre øre, hver gang den har været af og på, har SOLDATEN selvfølgelig endnu en gang svaret på dine søvnløse kvaler. Når solen er gået på hæld, og du er klar til at hoppe i kassen, folder du din baret fra højre til venstre som vist på billedet og lægger den under hovedpuden eller madrassen. På den måde lægger højre baretkant sig lige så fint til øret næste morgen, når seniorsergenten i appelgården med fornyet energi brøler ”Goooood herlig morgen, svende!”, og du er klar til endnu en god dag i det danske forSVAR!
Har du to kæmpe cementblokke, placere pøllen imellem dem.
kan det anbefales at
SOLDATEN - 5
sang
Melodi: Oh, Marie a’ vil hjem til dig En søndag midt i våren, drog soldaten ud Han rejste med sorg fra sin unge brud Han måtte afsted på deres bryllupsdag For at tjene sin konge, sit land og sit flag Oh, Marie, jeg vil hjem til dig Oh, Marie, jeg vil hjem til dig Jeg savner dig her ved min side Oh, Marie, jeg vil hjem Marie sidder hjemme og venter på brev Det kommer, og hun læser de ord han skrev: ”Det er svært for mig at vær’ i majestætens tøj, det’ trælomt og bedrøv’ligt og no’et kedeligt møj!” Oh, Marie, jeg vil hjem til dig Oh, Marie, jeg vil hjem til dig Jeg savner dig her ved min side Oh, Marie, jeg vil hjem Han længest hjem igen til den gamle gård I tjen’sten sker der meget, som han ikke forstår Til alt hvad han lyst til, får han ikke lov Han længes hjem til marken og den blanke plov Oh, Marie, jeg vil hjem til dig Oh, Marie, jeg vil hjem til dig Jeg savner dig her ved min side Oh, Marie, jeg vil hjem Han står en nat og drømmer på den lange vagt På den sergent der kommer gi’r han ikke agt Så kommer han i spjældet, åh den tid er lang Nu sidder han bag tremmer og synger trist sin sang: Oh, Marie, jeg vil hjem til dig Oh, Marie, jeg vil hjem til dig Jeg savner dig her ved min side Oh, Marie, jeg vil hjem
6 - SOLDATEN
reportage
KONGESKIBET DANNEBROG - En helt særdeles alternativ værnepligt Kongeskibet Dannebrog lå forleden til kajs i havnen nær SOLDATENs kontorer på Marinestation Holmen, hvilket endte i en oplagt guidet rundvisning og et indblik i, hvordan hverdagen og livet som værnepligtig på kongeskibet Dannebrog er. En værnepligt, hvor man med garanti kommer til at omgås de kongelige.
8 - SOLDATEN
Det er de klogeste værnepligtige, Danmark har, gasterne på kongeskibet Dannebrog. I hvert fald hvis man kigger på de værnepligtige med uddannelse for øje. Alle 36 gaster har et såkaldt sort svendebrev. Det betyder, at kokken på skibet er uddannet kok, tjeneren er uddannet tjener, ligeledes har maskinmester Martin forstand på mekanik og en uddannelse inden for automekanikerfaget. Martin viser mig rundt i maskinrummet. Han er naturligvis værnepligtig, gast som det hedder på søværnssprog, og har ansvar for maskinerne i motorrummet på skibet. De er alt i alt seks gaster, der på døgnvagt sørger for, at maskinrummet er funktionelt, og at alt er clean, som Martin udtrykker det. Kongeskibet Dannebrog blev bygget i 1931 for at afløse forgængeren, som var et hjuldampskib med samme navn. Kongeskibet er et motorskib og er 75 meter langt, og det har et deplacement på 1.130 ton. Skibet kan sejle op til 13,5 knob. Dannebrog sejles og bemandes af søværnet. Kongeskibet er normalt i kommando i sommermånederne, og værnepligten går derfor fra januar til oktober. Gasterne er på vandet fra marts til slutningen af oktober, hvor værnepligten afsluttes med en tale fra Hendes Majestæt Dronningen. Skibet bruges af regentparret til repræsentative rejser og besøg i udenlandske havne. Dannebrog har gennem tiden lagt til kaj i næsten alle danske havne, og skibet vækker hver gang stor opsigt og glæde.
Atmosfæren på skibet er utroligt fornem. Alt træ og paneler er olieglaseret og af farven knækket abrikos, som de kalder farven ombord. Skibet er fuldt af glasskabe fyldt med forgyldte gaver fra gæster i de finere klasser. Gasten Bastian viser mig rundt på dækket og i den kongelige ende af skibet, hvor forholdene er væsentligt bedre end dem, der er hos gasterne. ’’Alt, hvad der ligner askebæger eller bare minder om askebæger herinde, det er askebæger’’. Hendes Majestæt Dronningen har indrettet rummene, og mange af tingene bærer præg af dronningens far, Kong Frederik IX, og hans minde. På prinsgemalens arbejdsværelse står et privatbillede af dronning Margrethe. Det er interessant at se et billede, der ikke er skudt af en fotograf, men derimod med et gammelt polaroidkamera. Lige så elegant og smuk som indretningen er, lige så almindelig er den, og den bærer et præg af almindelighed indkapslet i guld. Udenfor de kongeliges rygesalon er en lille ’gård’ placeret. Her er alt fuldstændig rent, og træet ser nyolieret ud. ’’Når de kongelige ikke er på skibet, bruger vi dette lille område som træningsområde. Det er det eneste rigtige fysiske, vi kan lave ombord her’’. Nede på kontoret ved lukaferne (værelserne red.) sidder Kristina. Hun er kontoruddannet og har med det administrative at gøre. Selv det
står gasterne selv for. Dem, der står i forplejningsdivisionen, står for alt det logistiske såsom madanretning, rent tøj og rengøring indendørs. Til gengæld er der dynamik, og gasterne omgås hinanden utroligt meget. Det medvirker til at skabe et rigtig godt sammenhold. Atmosfæren virker venlig, men travl. Ikke travl efter at komme i gang, men derimod med at få spist og lagt sig til ro, inden den næste store tur til Rusland dagen efter. ’’Det længste, vi har været ombord med Hendes Majestæt, var tre uger i Grønland. Der var rigtig travlt, og vi fik ikke meget søvn. Der skal være orden på alting, når de er om bord. Det er derfor, vi er her’’. Telefonen ringer, og SOLDATEN bliver kastet i land igen, en oplevelse rigere. Nu går turen til Rusland for gasterne, hvor regentparret har et officielt besøg. Gasterne er ved at være klar til den sidste store tur, inden de afslutter deres værnepligt den 13. oktober. Turen til og fra Rusland tager cirka 13 dage, og så skal skibet tømmes, inden det skal overvintre på et værft i Frederikshavn og klargøres til næste sæson. Gasterne er derefter klar til at træde af tilbage til det civile.
SOLDATEN - 9
værnepligtsrådet
Kære Menig Nu er tingene så småt begyndt at falde på plads. Ordet Hr. Sergent er nu en naturlig start på hver sætning i dit liv, og forkortelsen NK-DEL giver endelig mening. Talsmændene rundt omkring i landet er blevet valgt og har været på Centraliseret Talsmandsuddannelse (CENTA). Værnepligtsrådet (VR), vil gerne sige tak for en god uge med talsmændene. At være talsmand er ikke altid nemt. En talsmand er ikke delingens chef, men mere en anfører. Han er en person, der taler for delingen og det er ham man kan komme til, hvis der skulle være nogen former for problemer. Han er ikke, hvad nogen vil kalde, en sergent dengse eller en Wannabe-sergent. Han er derimod en jer fra delingen, som har valgt at påtage sig dette ekstra erhverv for delingens skyld. Han er jeres stemme der kan tale med dem, der har vinkler og stjerner samt os i VR. Der er også valgt landstalsmænd (LTM) ved de forskellige regimenter.
LTM:
• • • • • • • • • • • • • • •
Patrick Larsen Maria Voigt Sonnichsen Jes Aalbæk-Nielsen Julie Nanna Olesen Jacob Brandt Andersen Morten H. Boesen Michael Bjarne Buchardt Morten Lose Jensen Kristina R. Matthies Rasmus Klarskov Gylstorff Maja Brunsgaard Niclas Frederik Olsen Mathias Vogdrup-Schmidt Alexander S. R. Reffs André Dybdal Pape
(Ingeniørtropperne - Skive) (Danske Artilleriregiment - Varde) (Telegrafregimentet - Fredericia) (Det Danske Internationale Logistik Center – Vordingborg) (Jydske Dragonregiment - Holstebro) (Trænregimentet – Aalborg) (Air Force Training Centre – Karup) (Søværnets Sergent og Grundskole – Frederikshavn) (Dannebrog – Bøje 1 Holmen København) (Gardehusarregimentet / Hesteskadronen - Slagelse) (Gardehusarregimentet / Hesteskadronen - Slagelse) (Gardehusarregimentet – Slagelse) (Gardehusarregimentet / III Opklaringsbataljonen - Rønne) (Den Kongelige Livgarde – Høvelte) (Den Kongelige Livgarde – Høvelte)
VR vil gerne sige tillykke til jer og ser frem til et godt samarbejde. Gyldne ord fra Værnepligtsrådet til dig:
• • • • •
Find et sammenspil med din sergent. Accepter dig og din delings forskelligheder. Vær ikke en regelrytter, så får du og din deling det sjovest. Vær som udgangspunkt konstruktiv, ikke kritisk. Vær en åben og en god ven.
10 - SOLDATEN
Kontakt os via:
Værnepligtsrådet.dk
Værnepligtsrådet Danmark
vr@mil.dk
32 66 55 50 Kontor 32 66 55 51 Lasse Juhl 32 66 55 52 Thomas Bjelkegaard 32 66 55 53 Joanna Cudjoe
Adresse:
A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K. Bygning 37
Husk du kan være anonym, forstået på den måde, at du som værnepligtig kan ringe til os, uden vi oplyser dit navn ved evt. kontakt til tjenestestedet.
SOLDATEN - 11
FLYVENDE ONDSKAB Det danske jagerfly F-16 Fighting Falcon står efter 31 års tro tjeneste til udskiftning. Valget af nyt kampfly står reelt set kun mellem tre typer, men da vi her på redaktionen ikke er så snævertsynede, har vi derfor samlet den komplette liste over kampfly, vi synes regeringen burde tage med til forhandlingsbordet, når den endelige beslutning skal tages: lioner
il a. 20 m Pris: C
$
AH-64 Apache Longbow: Godt nok
Kamphelikopteren er naturligvis ikke
er Apachen ikke et kampfly, men helikop-
ligeså adræt som flyene, men den kan
teren kan sprede så meget fremmedhad på
alligevel klemme sig op på en tophastig-
så kort tid, at vi på redaktionen var nødt
hed i omegnen af 300 km/t. I kombination
til at tage den med i vores overvejelser til
med en rækkevidde på 1.900 km gør det
fremtidens materiel. Alene synet af det
helikopteren perfekt til et hav af opgaver,
insektlignende fartøj kan få enhver kamp-
og Apachen er derfor den mest anvendte
vognskommandør til at gøre i bukserne,
kamphelikopter verden over i nyere tid.
da hver af kamphelikopterens 16 Hellfiremissiler kan smadre en kampvogn sønder
Bonusinfo: Hvis du er lidt fisefor-
og sammen. Og så har vi endda glemt at
nem på den, fås Apachen også med
snakke om dens 30-mm maskinkanon i
en Rolls-Royce-motor.
snuden, der hovedsageligt betjenes af copiloten (gunneren).
er $ lliorn i ) m 2 is 2 a. 1 dviklingsp en C : s i r P ru (alt ef
te
F-35 Joint Strike Fighter: Lock-
stealthsystemer, så flyet har let ved at spotte
heed Martins JSF, også kaldet Lightning II, er
andre, mens det selv er pænt svært at se.
topkandidaten, når det kommer til Danmarks
Hvad våben angår, er flyet udstyret med en
valg af nyt kampfly, idet Danmark er med til
25-mm gatling-gun samt fire interne og seks
at poste penge i udviklingen, og på baggrund
eksterne ophængningspunkter, hvilket bety-
af dette beskylder nogle sågar Danmark for
der, at dette kampfly kan bære en absurd stor
allerede at have truffet valget. JSF er på alle
mængde missiler, bomber og andet godt fra
tænkelige måder et hypermoderne kampfly
havet. Alt i alt medvirker det hele til en utro-
med et hav af fede finesser – i hvert fald på
ligt drabelig cocktail, der engang i fremtiden
tegnebrættet. Bl.a. er glasset et stort display,
kan sprede frygt henover diverse ørkener.
og piloten får derfor alle de informationer,
ner $
illio . 120 m
a Pris: C
han skal have, direkte stukket i øjnene, lige
Bonusinfo: F-35 udvikles også i
meget hvilken retning han kigger til (pænt
en udgave, der kan stå stille i
fedt, hvis du spørger os!). Yderligere har JSF
luften og efter sigende kunne
også toppen af poppen, hvad angår radar- og
lande på en tennisbane.
F-22 Raptor: Er som så mange andre
stadigvæk sprede solide 900 kilos ondskab
kampfly også produceret af den amerikanske
udover landjorden. Skulle man blive udsat
krigsmastodont Lockheed Martin, nuvel
for et fjendtligt kampfly, er Raptoren tilmed
med lidt støtte fra Boeing. Lige pt. gør 168
udstyret med 8xAIM (oversat: luft-til-luft)
F-22-jagerfly tjeneste i USA, der pudsigt
missiler, så man også kan give de flyvende
nok kun flyver rundt med 480 ærter til
fjender tørt på!
dens 20-mm gatling-gun (svarer til ca. fem sekunders affyring). Men hvad skal man også
Bonusinfo: Da Raptoren skulle
med konventionelle patroner, når piloten frit
krydse datolinjen for første gang,
kan vælge mellem 2x454 kg satellitstyrede
døde hele navigationssystemet,
bomber eller 8x113 kg guidede bomber. Så
fordi computeren ikke kunne ka-
på trods af, at man risikerer, at flyet løber
pere at sætte uret 24 timer frem.
forholdsvis hurtigt tør for kugler, kan det
12 - SOLDATEN
r$
llione
i a. 55 m Pris: C
F-18 Super Hornet: Næste gang
til vands til tælling. Er man typen, der ikke
du sidder med en pose peanuts og en dry
går ind for al den ødelæggelse, kan man
martini i hånden på vej til Sunny Beach i en
også vælge at montere op til fem eksterne
Boeing 737, kan du tænke, at samme flypro-
brændstoftanke og fungere som tankfly.
ducent måske bliver leverandør af Danmarks
Og med den store rækkevidde og de 33 %
kommende jagerfly. F-18 Super Hornet er et
kraftigere motorer i forhold til den klassiske
af de tre fly, der kæmper om F-16’s plads som
F-18 er hvepsen også ideel som ”spionfly” til
kongen af det danske luftrum – og ikke helt
rekognosceringsopgaver og som hangarfly.
uden grund. Super Hornet, der må lide under den danske oversættelse ”Overhvepsen”, er
Bonusinfo: F-18 Super Hornet
nemlig et af de mest alsidige kampfly til dato.
er den eneste af de tre kamp-
Flyet er udrustet med 11 våbenstationer, der
flykandidater, der er fær-
bl.a. tæller en aggressiv 20-mm gatling-gun
digudviklet og i brug i andre
og adskillige bomber og missiler. Det gør, at
lande.
den både kan sende mål i luften, til lands og
lioner
il a. 90 m C : s i r P
$
Eurofighter Typhoon: Tyfonen er
godt for at undgå at blive mejet ned af de
et europæisk udviklet kampfly, som blandt
avancerede våbensystemer, flyet slæber
andet gør tjeneste i Tysklands Luftwaffe og
rundt på. De tæller både en 27-mm Mauser
i det engelske Royal Air Force. Oprindeligt
BK-27 gatling-gun og flere missiler og bom-
deltog flyet også i konkurrencen om at blive
ber, end du har taget strækkere i dag.
det nye danske jagerfly, men Eurofighter GmbH (firmaet bag, red.) blev pigesure over
Bonusinfo: Ligesom du kender
favoriseringen af Joint Strike Fighter og trak
det fra den uduelige funktion på
sig i december 2007. Eurofighter Typhoon
din mobiltelefon, er et fåtal af
udmærker sig ved, at det udover nogle efter
missilerne stemmestyrede, så du
sigende helt eminente flyveegenskaber har
kan fremtvinge død og ødelæg-
det mest avancerede fjende-tracking-system
gelse ved bare at råbe højt nok (vi
til dato – passende forkortet PIRATE (Passive
forestiller os på redaktionen, at
Infra-Red Airborne Track Equipment). Det
enkelte sergenter må passe fint
betyder, at enhver fjende, hvad end det er
til at betjene disse).
på land eller i luften, skal gemme sig utroligt
KENDT
Pris: U
Saab JAS 39 Gripen Next Gene-
dre kampfly i luft-til-jord angreb, men den
ration: Samme firma, der står bag Onkel
kan bestemt stadigvæk bide fra sig med fire
Arnes udødelige Saab 900, står måske også
raketter, 14 bomber og op imod 22 missiler
bag Danmarks kommende jagerfly. Gripen
foruden den obligatoriske gatling-gun. Og
NG er nemlig den tredje og sidste bejler
det skal heller ikke glemmes, at flyet stadig
til at blive det legendariske F-16’s afløser.
er i udviklingsfasen, så vore øldrikkende,
Griffen, som er den danske oversættelse,
brøndbyfarvede naboer kan stadig nå at
er designet til at kunne starte og lande
pumpe noget mere firepower i den.
på meget korte strækninger – tilmed på almindelige landeveje og kortere intakte
Bonusinfo: Gripen har den
dele af sønderbombede lufthavne. Det
bedste ulykkes-
bliver blandt andet gjort muligt pga. den
statistik blandt rigtigt
kraftige Volvo-motor bagtil, der samtidig
mange kampfly.
gør Gripen NG til den hurtigste af de tre
Uheldigvis for Saab skete de
kandidater med hastigheder tæt på 2.500
to første uheld på direkte tv,
km/t. Hvad bevæbning angår er Gripen NG
hvilket har givet flyet et let-
ikke udrustet lige så tungt som mange an-
tere uheldigt renommé.
SOLDATEN - 13
Vietnam
-slang til din gade A-team – 10 amerikanske specialstyrkesoldater. A-teams ledte de specielle militærenheder, der ikke stod til ansvar over for den vietnamesiske militærkommando
Million dollar wound – At blive såret hårdt nok til at blive hjemsendt uden at miste førligheden Nape – Napalm, en form for benzin-gele, der blev hyppigt brugt under Vietnamkrigen
Boondoggle – En militær operation, der ikke er tænkt helt igennem. En operation, der er nytteløs
Over the fence – At krydse grænsen til Laos
Cluster Fuck – En operation, der går rigtig dårligt og/eller er dårligt planlagt
Pop smoke – At smide en røggranat for at signalere til et fly
Double Veteran – At have sex med en kvinde for derefter at skyde hende gør dig til Double Veteran. Hårdkogte rødder, de amerikanere
Quantico – Træningsbase I Virginia, hvor store dele af de udsendte soldater blev uddannet
Expectants – Brugt om de sårede, man forventede ville dø Fugazi – At der går ged i den G.I. – Står for ‘’Government Issue’’ (regeringens ejendom) – brugt om de amerikanske infanterister Honey-Dippers – Soldater, der er ansvarlige for afbrænding af menneskeeskrementer
Rock’n’roll – At affyre sit gevær på fuldautomatisk (fisse) Shamming – At fjolle rundt og klare sig igennem udsendelsen ved at lave så lidt som muligt Tiger Suits – Junglesløring FUBAR – Forkortelse for ‘’Fucked Up Beyond All Recognition’’, brugt til at beskrive en dårligt planlagt mission eller en alvorligt såret soldat
Immersion Foot – Fødder, der er blevet rynkede, sprækkede og blødende af at vade rundt i våde støvler over en længere periode
Victor Charlie – Viet Cong; fjenden
John Wayne – Dåseåbner
Xin Loi – Vietnamesisk udtryk for ‘’det er jeg ked af’’ (blandt andet brugt, når man har brændt vietnamesiske landsbyer ned til grunden)
K-bar – Combat Knife, dolkdræbe Lifer – Karrieresoldat
14 - SOLDATEN
The World - USA
Zippo Raids – Militæroperationer, der involverede at brænde vietnamesiske landsbyer ned til grunden. Ofte brugte man Zippo-lightere til netop det formål
De Værnepligtiges magasin SOLDATEN!
Her på SOLDATEN er vi så højteknologiske, at vi nu har kreeret vores helt egen Facebook-side. Skynd dig ind og ”Like” vores side, og få de seneste oplysninger, se billeder der ikke nåede bladet og skriv til os på nemmeste vis nogensinde!
SOLDATEN - 15
interview
B.S.
I 1967, året hvor store personligheder som Vin Diesel, Erann DD og René Dif kommer til verden, går en ambitiøs 15-årig knægt i gang med elektrikeruddannelsen. 44 år senere står selvsamme mand som familiefar og en af Danmarks mest eftertragtede foredragsholdere og teamtrænere. I mellemtiden har han været operativ jægersoldat i 28 år, og han er samtidig blevet en af NATOs bedst uddannede elitesoldater. SOLDATEN har undret sig over, hvordan det er gået til, og har derfor kontaktet manden bag – B.S. Christiansen.
16 - SOLDATEN
“Af de militære uddannelser for s p e c i a l st y r k e r der findes, har jeg stort set gennemført alle”
Hvad var dine forudsætninger for at træde ind i forsvaret?
Min barndom var præget af forsvaret. Min far var idrætsofficer og vi boede en årrække i Oksbøl, hvor jeg trådte mine barnesko i de store dybe skove og i øvelsesterrænet omkring Oksbøllejren. Og der oplevede jeg naturligvis soldaterlivet på nært hold. Det fascinerede mig, og jeg kunne godt lide hele den ’verden’. Jeg blev uddannet elektriker og efter at have fået svendebrev blev jeg indkaldt som værnepligtig soldat, som man blev dengang. Det var helt naturligt for mig, at jeg som en rask, ung mand skulle uddannes og have nogle færdigheder, så jeg ville kunne bidrage til at forsvare mit land. Egentlig havde jeg ikke tænkt mig en militær karriere, men da jeg så først kom ind, så fandt jeg ud af, at jeg var god til det at være soldat. Og jeg kunne lide det. Jeg havde en oplevelse af, at det faldt mig let. I øvrigt var det en god fornemmelse for mig – bevidstheden om at jeg på denne måde stillede mig til rådighed for mit land – og blev i stand til at kunne kæmpe for vores frihed og demokrati.
“Omvendt var jeg ikke specielt tiltrukket af ’kæft,trit og retning’ og flokmentaliteten” Omvendt var jeg ikke specielt tiltrukket af ’kæft,trit og retning’ og flok-mentaliteten, og det var nok det, der gjorde, at jeg blev jægersoldat. I Jægerkorpset udvikler man netop det selvstændigt tænkende individ, der skal kunne træffe beslutninger og handle under ekstremt pres, klare sig på egen hånd, og samtidig skal kunne samarbejde i teams/ små patruljer. Og det var lige mig.
gennemført alle – lige fra Forward Air Controller, hvor man kalder jagerfly ind på mål, til at operere med ubåde, komplicerede specialoperationer med helikoptere og fly, samt befrielses- og gidselsaktioner i huse, fly og skibe. Jeg har iøvrigt flere end 4000 faldskærmsspring, jeg har sprunget faldskærm i et utal af lande og jeg har erhvervet 16 landes faldskærmsvinger. tig i april 1972. Herefter kom jeg på sergent-skolen i Sønderborg. Efter en kort tjeneste som sergent ved Kongens Jyske Fodregiment gennemførte jeg Jægerkorpsets aspirantuddannelse og blev jægersoldat i september 1973. Jeg var operativ jægersoldat i 28 år indtil september 2001. I den periode gennemførte jeg et utal af uddannelser i ind- og udland, herunder Rangerskolen i USA og var således uddannet Ranger i 1978. Jeg har i min tid som jægersoldat oplevet og gennemført mange opgaver og operationer i såvel ind- som udland, ligesom jeg har deltaget i utallige øvelser. På et tidspunkt blev jeg opfordret til at søge officer-uddannelsen, hvilket jeg selv valgte fra, fordi det ville indebære, at jeg skulle forlade Jægerkorpset til fordel for en militær karriere. Som seniorsergent kunne jeg derimod blive i Jægerkorpset så længe jeg ville og udføre det job, som jeg følte størst kærlighed til, hvor jeg følte, at jeg kunne gøre en forskel og som var mest meningsfuldt for mig. I 22 af de 28 år jeg var i Jægerkorpset var jeg dybt involveret og optaget af anti-terror-opgaver.
Hvordan ser dit karriereforløb i forsvaret ud?
Jeg blev indkaldt som værneplig-
Af de militære uddannelser for specialstyrker der findes, har jeg stort set
Kan du beskrive din værnepligt som du husker den?
Jeg blev indkaldt til Kongens Jyske Fodregiment i april måned 1972 med et åbent sind, godt humør og et godt helbred. Jeg var klar til at lære noget og få noget ud af min værnepligt, hvilket gjorde, at jeg havde en rigtig god tid med gode kammerater. En tid hvor jeg udviklede mig meget som person , og hvor jeg tilegnede mig en masse militære færdigheder. Derudover lærte jeg også at indordne mig og tilpasse mig og jeg lærte at samarbejde i grupper og delinger. Jeg fandt ud af, hvor vigtigt det er at stole på sig selv og sine kammerater. Jeg kom i rigtig god form – jeg blev dygtig til at skyde og i det hele taget blev jeg god til at lære at klare mig i felten. Dengang skulle vi alle spise i cafeteriet, hvilket gjorde at vi alle fik et godt måltid mad, som gav os kræfter til at gennemføre morgendagens opgaver. Vi fik maden og kunne så til gengæld ikke tillade os at være kræsne. For det var det, der var. Og det var meget sundt, synes jeg. Befalingsmændene pressede os hver dag og forlangte en masse af os. Jeg havde det rigtig godt med at blive presset fysisk og psykisk, fordi jeg kunne mærke, at det udviklede mig
SOLDATEN - 17
som menneske. Og jeg havde en klar fornemmelse af, at jeg ville få god gavn af den udvikling resten af mit liv. Og i særdeleshed som soldat, hvis jeg skulle kunne klare mig i en militær operation – så var det færdigheder, jeg absolut skulle kunne til perfektion. Har værnepligten givet dig noget, som du har kunnet bruge efterfølgende?
Ja det har det i høj grad. Både som soldat, men i særdeleshed som menneske. Som værnepligten var dengang, var det jo første step på vejen til at blive soldat, så det siger sig selv. Og som person synes jeg det var godt, ”ufrivilligt” at blive presset ind i et system, hvor jeg skulle lære at begå mig og indordne mig. Noget jeg tror at alle unge mennesker ville have kæmpe gavn af. For på den måde at lære sig selv bedre at kende og få kontakt til, hvad de vil bruge deres liv på.
18 - SOLDATEN
Er der nogle specifikke ting, som du kan udpege fra din værnepligt?
Jeg har jo groft sagt været soldat hele mit liv. I næsten 30 år. Men førstehåndsoplevelsen sætter jo dybe spor i én. Jeg husker mine dage som ung rekrut meget tydeligt. Jeg var kun 19 år og i en helt ny verden. Med nye mennesker, omgivelser og kammeratskaber. Det er en tid, jeg aldrig glemmer og som jeg aldrig ville have undværet. Hvad er din holdning til værnepligten i dag - nogle forslag til forbedringer?
Jeg synes vi skal bevare værnepligten. Jeg mener det er sundt og samfundsgavnligt for unge mennesker at aftjene værnepligt. Først og fremmest lærer man en masse nyttigt, som værnepligtig, som man kan bruge resten af livet. Bl.a. førstehjælp. En del unge oplever for første gang i deres liv ægte holdånd og kammeratskab. Det er sundt i en periode at skulle indordne
sig og holde diciplin i en tid, hvor der ellers er ’frit valg på alle hylder’. Og så kommer man i form som værnepligtig, får motion og lever aktivt. Og det er forhåbentlig en eye-opener for mange. Jeg er sikker på, at hvis alle fik en tid som værnepligtig, ville de udover at føle, at de var klar til at hjælpe deres land, hvis der opstod konflikter, også opleve en personlig udvikling, der ville give dem et godt fundament, som de kunne tage afsæt fra, til resten af deres liv. Et bedre udgangspunkt for at kunne mærke, hvad de ville bruge resten af livet til. For mange ville det også være en sund afveksling og måske få dem ud af en dårlig livsstil og dårlige vaner. Og så skal man ikke forglemme, at det netop er i forbindelse med værnepligten, at man kan udvælge og finde egnede emner til at indgå i det professionelle forsvar.
Ovenpå dit TV-program, B.S. og Basserne, har det ændret dit syn på ungdommen som den ser ud i dag?
Jeg synes generelt vi har en dejlig, klog og sund ungdom. Men nogle er kommet lidt uheldigt fra start. Da jeg var barn og ung sad vi ikke foran en skærm, for det fandtes ikke rigtig. Jeg synes, at der er en tendens til, at man enten er meget aktiv eller også totalt inaktiv. Det gør mig ked af det. Der var heller ikke let adgang til stoffer, alkohol – og volden var slet ikke så rå, som den er i dag. Jeg håber, at et program som ”BS og Basserne” kan inspirere unge mennesker til at leve sundere og mere aktivt. Og at de forældre der ikke har støttet deres børn i at gå til sport og spise sundt får øjnene op. Jeg er så stolt af de 12 basser, som jo nu er rollemodeller for en masse unge. For når 12 tykke drenge på 5 måneder kan tabe sig så meget og komme i form – og få livsglimt i øjet igen, ja så kan det også lade sig
gøre for alle andre. Det er det budskab jeg gerne vil have ud til folk i sofaen. Og ud fra den overvældende respons jeg har modtaget efter programmerne, så er der mange der er blevet inspireret. Og derfor er jeg i gang med at lave en ny omgang basserne – nu med piger, som bliver sendt på TV2 i efteråret, fra oktober måned. Med programmerne er det mit håb at fortælle alle, at det aldrig er for sent at få et godt liv. Og at man skal kæmpe for et godt liv – hver dag. Du har ansvaret for dit liv. Det er ikke andres. Så grib chancen. Lev livet og få noget ud af det. Det kommer aldrig tilbage. Synes du, at vi skal afskaffe værnepligten?
Hvis værnepligten har til formål, at uddanne alle danske unge, så vi kan stå sammen og være beredte til at klare enhver katastrofe-situation, ulykker og terroraktioner og samtidig medvirker til at finde egnede ’emner’ til en professionel hær, som kan forsvare
vores land og de øvrige NATO-lande, og deltage i de krige og konflikter, som måtte være nødvendige, for at bevare vor egen frihed og demokrati, ja så synes jeg, at det er en god idé med værnepligt.
B.S. Christiansen: 1952: Født 27. september i Herning 1972: Rekrut ved Kongens Jyske Fodregiment i Fredericia 1973: Udnævnt jægersoldat 1978: Gennemført Rangerskolen 2001: Indstiller den militære karriere, og fortsætter civilt som teambuilder og foredragsholder
SOLDATEN - 19
Konkurrence
Har du Danmarks sejeste sergent? - Så er det nu, han/hun skal vælges!
Værnepligtsrådet har i samarbejde med SOLDATEN fundet på en landsdækkende konkurrence, som har til formål at kåre ’’Danmarks sejeste sergent’’. Vores redaktioner er, ligesom resten af Danmark, gået totalt i valgcirkus. Sergenterne har længe været en overset faktor i forhold til Værnepligtsrådet og SOLDATEN, og det skal der laves om på. Der skal ske en løsrivelse fra gammel historie, og der skal skrives en ny. Alle kaserner deltager, og hver deling skal vælge én sergent internt, som de vil indstille til konkurrencen om at blive ’’Danmarks sejeste sergent’’. Navnene skal derefter sendes ind til Værnepligtsrådet med en begrundelse for, hvorfor vi skal vælge netop jeres sergent. Ydermere skal en mindre karrierehistorie sendes med samt anden nyttig information om sergenten. Værnepligtsrådet og SOLDATEN vurderer de indsendte bud og træffer derefter en afgørelse. Vinderen vil blive kåret direkte på sin kaserne foran sin deling og sit kompagni til lyden af vores bedste oplæser, som vil læse det, I har skrevet om jeres sergent, op.
20 - SOLDATEN
Indsendelser med bud på, hvem der skal være ’’Danmarks sejeste sergent’’, skal være os i hænde senest fredag den 24. oktober 2011. Vinderen vil blive kåret i de værnepligtiges sidste tjenesteuge foran hele jeres kompagni, og vedkommende får en plads i vores Hall of Farm, den evige ære og alkohol nok til en lettere brandert (hint: det er lige før afslutningsfesten!!) Fat pennen, sæt dig sammen med din deling, og skriv nogle pæne ord, så du kan indstille din yndlingssergent. Indstillingen af ’’Danmark Sejeste Sergent’’ skal sendes til; Værnepligtsrådet/SOLDATEN A.H. Vedels Plads 12 1431 København K Marinestation Holmen, Bygning 37 Og hvis du er så højteknologisk, at du hellere vil maile dine gyldne ord, kan du gøre det på vores sædvanlige mailadresse (vpl-soldat02@mil.dk)
information
A
Å
Ø
Æ
s Ødi
B
Alfa
Åse
Bravo
C Char lie
ir Æg
D Del ta
Z
E
Whiskey
Victor form Uni T
K Kil o
go Tan
U
I India
J Juli et
Det fonetiske alfabet blev første gang offentliggjort i 1927, men har siden gennemgået flere udviklinger og ændringer. USA og England brugte dog i starten deres eget fonetiske alfabet, men i 1951 fandt man dog frem til en fælles, universel løsning. I 1965 blev alfabetet godkendt officielt og bruges i dag i det civile, men er nok mest kendt i den militære verden. Lær alfabet på ny og tag din befalingsmænd ud på ekstraviden!
H
NATO’s fonetiske alfabet er et helt specielt alfabet, der særligt bruges inden for radiokommunikation. Det fonetiske alfabet angiver de almindelige latinske bogstaver. Alfabetet er konstrueret således, at hvert bogstav har et ord, som udtales ens på alle sprog. Det gør, at man i eksempelvis krisesituationer undgår misforståelser og anden tvivl, selvom forbindelsen skulle være dårlig, da ingen af bogstaverne i udtalelse minder om hinanden.
L
a
L
a im M e Mik
N mber Nove
Papa
Oscar
P
O
Q Quebe c
R Rom eo
X
X-ray
- et nyt sprog
Hotel
Si S er r
W
G Golf
V
F t tro Fox
Y Yan kee
Zu lu
ho Ec
Det fonetiske alfabet
SOLDATEN - 21
reportage
En våd og regnfuld flagdag - parade for de hjemvendte soldater. For at mindes, for at se fremad og for at ses 5. september er officiel flagdag for Danmarks udsendte. Flagdagen er skabt for at mindes de soldater, der har tjent det danske forsvar på internationale missioner siden 1948. Det er både hæren, flyvevåbnet og søværnet, der hejser flaget ved denne årlige dag, men også politiet, hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen tager del i mindehøjtideligheden. Idemanden og initiativtageren til flagdagen var overkonstabel Michael Eg Thygesen, der skabte sig et netværk og hjalp til udførelse af flagdagen via internettet. Idéen gav positiv klang på Christiansborgs gange, og flagdagen blev vedtaget af forligspartierne bag forsvarsforliget 2005-2009. Selve datoen har ikke en officiel betydning, idet den ikke er valgt på grund af en større begivenhed. Derimod valgte man en helt neutral dato, nemlig 5. september. I år skulle en helt særlig begivenhed foregå ved dette års nationale flagdag, den tredje af sin slags. Hendes Majestæt Dronningen skulle indvie et nyt monument på Kastellet, der skulle mindes alle de soldater, Danmark har mistet siden 1948. Monumentet skal
22 - SOLDATEN
SOLDATEN var ved lejligheden en del af pressekorpset, og der var hektisk omkring vores ståsted. Journalister var mødt op fra nær og fjern for at dække begivenheden. Specielt da Hendes Majestæt Dronningen gik igennem Kastellet for at indvie det nye monument, Alle de højtstående damer og herblev der travlt i presseområdet. Interer var inviteret til begivenheden. En masse politikere var ydermere indbudt, ressen for flagdagen var særligt stor, specielt var indvielsen af monumentet og en del af dem havde fundet et hul i medvirkende til dette, og det tegner til den hektiske valgkamp for at deltage at blive en endnu større begivenhed i i ceremonien. Samtidig var et udvalg årene fremover. af landets soldater, der har været eller snart skal i krig, inviteret. Den KonEfter indvielsen på Kastellet fortsatte gelige Livgarde og Hesteskadronerne dagen i Holmens Kirke, hvor der blev var også repræsenteret ved mindeceholdt en gudstjeneste, således pårøremonien. Alle mødtes de med samme rende til afdøde soldater kunne mindes formål, fra værnepligtig til general. deres kære ved en ceremoni. Derefter Både Hendes Majestæt Dronningen og var der parade på Christiansborg Slotsplads. Til slut var Folketinget vært ved tidligere forsvarschef general Jesper Helsø var vært ved en tale på et meget en lille reception med buffet for årets udsendte og de deltagende ved minderegnfuldt Kastellet, hvor himmel og jord var gået i ét med hinanden. Under gudstjenesten i Holmens Kirke. talen blev de danske soldaters indsats i brændpunkterne rost, og det blev slået Den nationale flagdag blev en dag, hvor man både mindedes, så fremad og sås fast, at Danmark også i fremtiden skal – og tænkte. være aktiv i krigsførelse – derfor også de frie plader uden inskriptioner på det ’’En Tid, Et Sted, Et Menneske’’ – citat fra det nye monument på Kastellet. nye monument. være et officielt fast mindepunkt for Danmark og det danske forsvar til minde om de danske unge mænd og kvinder, der drager i kamp i alverdens brændpunkter.
R e g N I R d R o f d U m I lITæRe ? N e T g I l P e N R æ v e fTe R Te Af dU SPRI Ng e deT m eS N KA Ig gT lI eP RN Som væ ddAN N elSe oveR. dU N RU g S eT RN æ Hje m m ev
A AAlboRg. CH RISTINA, 25 ÅR, fR væRN eT. fRIvI llIg I Hj em me SPeC IAle I SKRIveR TIl dAglIg PÅ eRHveRvSjU RA T. AAlboRg UN Ive RS ITe eværnet får Som frivillig i hjemm dannelse på linje ud r Christina en militæ . Sammen med med de værnepligtige assisterer hun resten af sit kompagni andre opgaver. og forsvaret ved øvelser as opgaver i læs mere om Christin vmedlem.nu hjemmeværnet på bli
blIvmedlem.NU SmS Hjv + navn, adresse, alder og email til 1245. Så bliver du kontaktet af en frivillig fra hjemmeværnet i dit område. Alm. sms-takst.
SOLDATEN - 23
anbefaling
Soldaten anbefaler... Stormlighter Du har helt sikkert allerede gemt en numsefuld cigaretter i geværkolben, bag dit navneskilt og andre steder, som vi ikke vil røbe, men som du som storryger allerede kender eller har tænkt dig til. Men hvad skal du med så meget tobak, hvis du ligger ude i felten, og vejrmenuen står på stiv kuling og frost? Du skal selvfølgelig have ild i piben (cigaretterne, red.), men dette er ikke nødvendigvis det nemmeste. Stormlighteren er derfor din bedste ven i nikotinabstinensperioderne. En stormlighter kan tænde i frost, i hård vind og i regn. Ydermere kan krabaten med fordel benyttes, når der skal tændes op under de varme gryder til kaffe eller inden feltrationens hovedret. En stormlighter er enhver rygetrængende soldats livline.
Feltbibel Du behøver ikke dyrke kristendom for at henvende dig på Kuffen. Du behøver ikke engang at ’digge’ kristendommen. Feltturene er ikke altid det rene barnemad, det kan være hårdt, både fysisk og psykisk, men det kan også være kedeligt og langsommeligt. Derfor kan du med en feltbibel underholde din deling, eksempelvis ved at læse op fra soldaterevangeliet. Feltbiblen fås i moderigtige farver og passer perfekt i siddelommen på din kampjakke. Biblen kommer først til sin ret, når den bliver underholdning i felten. Gameboy Ekstra vægt er unødig vægt, det er vi enige om. Til gengæld er kedsomhed og træthed en kamp, der kan vindes, hvis man bærer det rigtige materiel. Et godt materielvalg til feltturen eller skydebanen er en Gameboy med det uomgængelige Pokémon-spil. Efter adskillige hårde arbejdstimer anbefaler vi fra redaktionens side, at man styrer uden om guld, sølv og krystal-udgivelserne og holder sig til rød, blå og gul. Dog vil vi yderligere anbefale dig at skaffe en Gameboy Color, gerne i armygrøn, fordi Gameboy Oldschool simpelthen er for stor at have med. Ydermere er Gameboy Color, som navnet antyder, i farver, så den kan bruges i mørke. Pas på: bliver din Gameboy opdaget, er du sikker på en skideballe, så derfor er dette råd på eget ansvar.
24 - SOLDATEN
...ting til din felttur! Pandelampe Vinteren nærmer sig, hvilket betyder flere mørke timer. Og medmindre du har en kats natteøjne, får du et væsentligt problem uden en pandelampe. Pandelampen kan, som navnet måske lægger lidt op til, monteres på din pande. Du skal dog være særligt opmærksom på, ikke at blive opdaget, fordi din lampe står og lyser i panden på dig. Tænd den kun, når det er nødvendigt. Du skal ydermere sikre dig, at det er i orden med din befalingsmand, du tager lampen med ud i felten – man ved jo aldrig, hvad sergenten har af restriktioner, regler og andre mærkelige påfund.
Nescafé Danmark har altid været et meget kaffedrikkende land. Under Anden Verdenskrig opstod den største krise i dansk historie, da det pludselig blev umuligt at skaffe kaffe til landet. Danmark måtte derfor nøjes med ’rationskaffe’ som mindede om kaffe, men var lavet på sojabønner. Danmark fik sin kaffe tilbage efter krigen og et par år med soja var endeligt forbi. Derefter blev vores feltrationer vist nok fyldt med kaffe a lá dét danskerne drak under krigen, i hvert fald med samme modbydelige smag. Derfor kan det stærkt anbefales selv at tage lidt kaffe med, for at undgå en dårlig omgang morgenmokka.
Hue til din hjelm Der findes ikke dårligt vejr - kun dårlig påklædning. Det ved alle. Derfor er det også vigtigt, at du som soldat tager i mente, at det danske land nærmer sig en årstid, der bider i ørerne. En tynd lille hue kan placeres under hjelmen og bør bestemt erhverves, så du ikke ender i en situation, hvor du pludselig er dårligt påklædt. Ca. 80 procent af et menneskes kropsvarme fordamper ud igennem toppen af dit hoved, men du kan med en hue effektivt begrænse dette varmespild og i stedet tage fordel af din egen kropsvarme. En hue af den kaliber kan købes til omtrent 100 kroner i de fleste tøjbutikker og er lovlig at bære i felten, så længe den ikke er opsigtsvækkende i farven.
SOLDATEN - 25
værnepligt
1940-1950
Der var engang... Værnepligten oldschool I den værnepligt, du er i færd med at aftjene anno 2011, har du nogle få rettigheder og er i besiddelse af et funktionsdygtigt våben. Med andre ord er du så newschool, som man overhovedet kan blive i forsvaret.
Kondi var der nemlig også værnepligtige, ansat under lidt anderledes vilkår, end dem du og din deling er ansat under i dag. Vi har sat en ældre herre i stævne for at høre om hans tid i forsvaret.
Ikke alle har gennemgået den samme ’moderne’ værnepligt, som du gør. I dette nummer af SOLDATEN har vi valgt at kigge tilbage i tiden.
Vi møder Reinholt Ricardo Hansen i hans lejlighed, hvor han bor sammen med sin tre dage yngre kone Ida. De er gift på 59. år, og rutinen er den samme som altid: Ida sørger for kaffe og kage, imens Reinholt er mand for en sludder for en sladder. Heldigt, for det er Reinholts værnepligt, vi er her for.
Værnepligten har mange gange gennemgået større og mindre forandringer. Jævnligt er gevær, garnisonsuniformer og kaserner blevet udskiftet og erstattet. Samtidig er længden af værnepligten skrumpet enormt, i forhold til hvordan længden af en værnepligt var i tidernes morgen. Men hvordan var det at være værnepligtig i starten af efterkrigstiden? Før computer, murens fald, cykler med gear og Faxe
26 - SOLDATEN
Reinholt Ricardo Hansen var værnepligtig på det første hold efter Anden Verdenskrigs afslutning i infanteriet på Roskilde Kaserne. Holdet startede 11. november 1945, og Reinholts værnepligt var præget af et forsvar, der havde
stået stille i fem år, mens ’tysken’ havde besat det lille kongerige. Reinholt blev placeret ved 4. regiment, 2. kompagni i 2. deling. De værnepligtige blev indlogeret i ottemands belægningsstuer, og de blev hver især tildelt et skab i en størrelse på 50x30 cm. Madrasserne, de sov på, var lavet af et papirmateriale, der havde en ’’krympeagtig’’ funktion, så de var til at sove på. ’’Madrasserne var lidt hårde at sove på, men til gengæld fik vi både udleveret tæpper og papirpuder, men vi skulle lægge det hele sammen hver morgen inden stueeftersyn og ud igen, når vi skulle i seng om aftenen’’.
pligtige, som regel de ældste med erhvervsuddannelse, der fik til opgave at holde øje med de menige. ’’Jeg fik konstateret nyresten og skulle opereres. Tropslæreren mente dog, at det var på sin plads at forsøge med en lidt alternativ behandling. Derfor sendte han mig ud på løbebanen og piskede mig rundt i over en time. Det blev nyrestenene ikke bedre af’’. Reinholt måtte derefter søge læge igen og blev opereret på infirmeriet for sine nyresten.
Mad og drikke sørgede forsvaret for. Mængderne husker Reinholt som Reinholts garnisonsuniform var ret store, men kvaliteten mere speciel i forhold til den, de værnepligblandet. Udover mad fik tige får udleveret i dag. Samtidig var de værnepligtige en løn á Reinholts uniform også lidt speciel i to kroner om dagen, som forhold til sine soldaterkammeraters. blev udbetalt hver tiende For det første fik de værnepligtige dag. Det var ikke meget anno 1945 kun udleveret én uniform, dengang taget i betragtder både skulle bæres ved tjenestegøning af, at de værnerende anledninger og i felten. I Reinpligtige havde mange holts uniform var der et skudhul fra udgifter. ’’Vi skulle selv krigen, som var placeret nær skridtet. betale tog hjem om ’’Jeg tør ikke tænke på, hvilken histolørdagen og betale, når rie min uniform havde haft bag sig. vi skulle tilbage til kaDet var ikke bare et lille snitskud, der havde ramt buksernes tidligere indeha- sernen om søndagen. ver, men derimod et regulært skud, der Det kostede næsten havde efterladt sig et stort, rundt hul’’, én krone’’. siger Reinholt, imens han griner. HvilReinholt fortæller, at han husker en ken skæbne den tidligere ejer har lidt hær, der var meget forvirret. Årsaved Reinholt dog intet om. Uniformen gen var den netop overståede krig skulle også bæres til og fra kasernen, og det, at man ikke havde uddannet og privat tøj var ikke reglementeret, værnepligtige under hele krigen. Det så længe man var på kasernen. ’’Vi gik altid i vores garnisonsuniform, uanset kunne mærkes på mange måder. ’’Jeg husker, at vi strejkede alle sammen i tidspunkt og sted. Det havde vi jo fået mit kompagni, fordi vi syntes, maden besked på af officianterne’’. var for dårlig. Fire dage i træk havde de serveret ’kærnemælksvælling’ for Tropslærere, strejke og to kroner os, og det blev vi til sidst trætte af’’. Sergenterne var ikke de værste under Strejken varede en halv dag, indtil de Reinholts værnepligt. ’’Sergenterne værnepligtige blev sultne igen. ’’De lod havde man respekt for, men de var bare være med at give os mad under ikke lige så strenge som tropslærerne. strejken, så vi gav op til sidst og fik Tropslærerne var altid på nakken af ikke noget ud af arbejdsnedlæggelsen. os, uanset hvad vi gjorde rigtigt eller Til gengæld blev maden generelt bedre forkert’’. Tropslærere var en stilling, efterfølgende, og jeg mindes, at vi fra der fandtes i hæren under Reinholts den dag slap for kærnemælksvælling’’. tid. Det var særligt udvalgte værneSkudt i skridtet
’’Jeg husker min værnepligt som en rigtig god tid. Jeg er specielt glad for, at jeg tillærte mig militær anstand og de gode manerer, som jeg stadig bruger den dag i dag. God anstand og gode manerer mangler nogle unge i dag, synes jeg. Hæren var på dette tidspunkt ikke særligt professionel, men grundet vores gode kammeratskab og vores engagement gik det rigtig godt, og jeg lærte mange ting under min værnepligt’’.
SOLDATEN - 27
guide
FRA DRÆN TIL A1 Fra dræn til A-1 Guiden til den gode bedømmelse SOLDATEN bringer dig her en guide til, hvordan du opnår den bedste karakter A1. Bedømmelsen er særligt forudsættende for den menige, der har en drøm om at gøre karriere i forsvaret. Allerede fra starten af værnepligten bliver man målt og vejet, og det er derfor vigtigt fra start af at vise sit potentiale til at blive en god soldat.
Det er normalt et minimumskrav at kunne opnå karakteren B2 for at gøre sig forhåbninger om en karriere i forsvaret som eksempelvis sergent eller få en HRU-kontrakt.
Gør dit ambitionsniveau klart – både for dig selv og alle andre
1
Ved at du allerede fra dag 1 gør dig selv og dine foresatte opmærksomme på dit ambitionsniveau, vil
3
du opnå større respekt og forståelse for, hvem du er som
Opfør dig som en soldat fra første dag
Noget, der betyder rigtig meget for både
person, hvor du gerne vil hen, og hvad du ønsker at opnå med din værnepligt. Det gør det lettere for dig selv at være
sergenternes og delingsførerens syn på dig, er,
stabil i dine præstationer, men det afstemmer også dine
hvor hurtigt du kommer til at agere som og ligne
foresattes forventninager til dig med dine egne forvent-
en soldat. Her er det vigtigt, at du holder en stor
ninger. Officerer og sergenter ved ikke noget værre end
koncentration omkring dit arbejde i tjenesteti-
at have en værnepligtig, der den ene dag har store
den, men også at du begrænser de fejl, der vil
ambitioner om at blive jægersoldat eller major, hvorimod den menige næste dag hellere vil hjem til sin familie eller kæreste.
2
Vær ærlig fra starten, allerede ved tiltrædels essamtalen
Du har måske allerede været til tiltrædelsessamtale, ellers vil du nok snart blive kaldt til den af din
værnepligten – de skal bare mindskes så meget som muligt.
4
Gør tingene rigtigt første gang – hver gang
Det er ikke snyd, hvis ikke man bliver opdaget. Sådan har du sikkert hørt flere sergenter sige. Sergenterne har dog den fordel, at de opdager
delingsfører. Tiltrædelsessamtalen kan stærkt anbefa-
det meste. Derfor kan du lige så godt fra start gøre
les til allerede fra start at gøre et indtryk på din delings-
dig klart, at du lige så godt kan udføre dine opgaver
føre samt fortælle ham/hende, hvad du vil i forsvaret,
tilfredsstillende fra start. Det hjælper altså ikke at
og hvor højt dit ambitionsniveau er. Her er det yderst
springe over, hvor gærdet er lavest. Du har samtidig
vigtigt, at du er fuldstændig ærlig. Fortæller du, at
også et ansvar over for dine kammerater i din de-
du vil være konstabel eller sergent i fremtiden,
ling for at have styr på dine ting, så eventuelle
vil din delingsfører med stor sandsynlighed skærpe interessen over for dig og dit arbejde som værnepligtig.
28 - SOLDATEN
blive begået. For der vil blive begået fejl i
brølere ikke kommer til at gå ud over dem. Det kan ganske enkelt ikke betale sig med halvfærdige løsninger.
Bevar stabiliteten i dine præstationer
5
6
Ofte er det forskellige sergenter, der ser
Din delingsfører er den, som giver dig din
dig i forbindelse med forskellige aktiviteter
bedømmelse og gennemgår den med dig efter-
og øvelser. Det er derfor yderst uheldigt, hvis
følgende. Din gruppefører er bestemt også vigtig i
du normalt præsterer rigtig godt, og din delings-
bedømmelsen og har en del at skulle have sagt. De-
fører så overvåger dig på en dårlig dag. Derfor
lingsføreren og gruppeføreren arbejder dog normalt
er det vigtigt altid at hæve dit bundniveau i
meget sammen, og eftersom det er din gruppefører,
dine præstationer, så den slags uheldige
der ser dig mest, vil din delingsfører udarbejde din
situationer undgås. Delingsføreren
Gå forrest, og skær igennem over for dine kammerater – men bevar din fairness
er alt andet lige den vigtigste at imponere.
Gør et godt indtryk – hos gruppe- og delingsfører
7
bedømmelse med hjælp fra din gruppefører. Fedteri kan ikke betale sig, da de bedømmer dig efter din præstation og ikke efter, hvor meget feltroulade du har med på feltøvelser.
Det at have en god holdning er noget, der betyder rigtig meget for dine sergenter og din delingsfører. Den gode holdning afhænger i høj grad af din indstilling til dit arbejde som soldat, men også om du er en af dem, der går forrest og bidrager til fællesskabet i din deling. Ved at skære igennem over for dine soldaterkammeraters brølere, inden dine sergenter gør det, får du respekt på kommandogangen. Dog skal det gøres på en ordentlig og sober måde. Tal med respekt til dine soldaterkammerater, og vis, at du har en god holdning.
Kom med løsningsforslag – men accepter et nej
8
For at give et indtryk af, at du er en moden og selvstændigt tænkende soldat, kan du med fordel stille løsningsforslag til både dine befalingsmænd og dine officerer. Det medvirker til, at de ser dig som en dygtig og moden soldat. Pas dog på ikke at fremsætte forslag, der på den ene eller anden måde kan sætte spørgsmålstegn ved dine befalingsmænds beslutninger.
9
Sørg for at være i god fysisk form under hele din værnepligt
Selve det at være i god form giver et kæmpe overskud. Tilmed er det noget, dine officerer og befalingsmænd er vilde med. Ofte må de værnepligtige, der ikke gennemgår HBU, forlade
10
Giv dig fuldt ud under særligt hårde aktiviteter
Et sted, hvor man kan skille sig ud fra mængden, er under de øvelser, du kommer
værnepligten på grund af skader, som skyldes dårlig form. Følg vejledningen, du får fra dine befalingsmænd, da de har trænet masser af unge mennesker før dig. Sørg ydermere for, at dine løbesko passer godt til din løbestil og dine tråd.
på, som er lidt anderledes end den almindelige hverdag. Det er under disse aktiviteter, du virkelig kan gøre dig bemærket hos dine foresatte. Selvom sløvhed, kvalme eller sløjhed kan hæm-
BRAGT I SAMARBEJDE MED
me dig, er det vigtigt, at du forsøger at give alt, hvad du har. Også selvom du skal overskride nogle grænser. Det er de hårde aktiviteter, der viser, om du kan blive en god soldat i fremtiden.
SOLDATEN - 29
Våbenn o i t a m r o f n i
nnemikke bare et ge PVV M/95 er nalitet og ben i funktio brydende vå nnembryDet er også ge effektivitet. nd. Det bedste forsta dende i ordets atomer. l rænge ting ti kan nemlig sp v at prøve heldig at få lo Måske er du rs rnepligt - elle våbnet i din væ re en væ k til at over kommer du no PVV’en. affyring med
30 - SOLDATEN
PVV M/ – forsvarets pa
Våbnet har en kaliber på 84 mm. Affyringsrøret vejer cirka 4,9 kg, og en granatpatron vejer omtrent 1,8 kg. Panserværnsvåbnet har altså, fuldt samlet og kampdygtigt, en vægt på over 6,7 kg. Våbnet er 101 centimeter langt og har en effektiv skudafstand på 300 meter. Det har en helt enorm gennembrydningsevne på op til 450 mm panserstål.
/95 anserværnsvåben
PVV M/95 er produceret af den svenske industrigigant Saab. Saab er blandt andet også kendt for deres biler og deres produktion af flydele. Den oprindelige våbenbetegnelse er AT-4, men det danske forsvars betegnelse er panserværnsvåben M/95.
Panserværnsvåbnet er et mandbåret direkte skydend e, rekylfrit engangspanserbekæ mpelsesvåben, og dets primære funktion er nedkæmpelse af infan terikampkøretøjer og andre let pansrede køretøjer. Våbnet kan tilmed også anvendes mod mindre kampvogne. Panserværnsvåbnet findes også i en mere bykampvenlig mo del med den originale betegnelse AT-4 CS. I det danske forsvar går de t våben dog under navnet PVV M/ 97.
SOLDATEN - 31
BARE TA’ EN SLAPPER... VI VENDER TILBAGE TIL OKTOBER.