Page 1

START IKKE HER! GÅ VIDERE TIL SIDE 2


Danskernes daglige forbrug af digitale medier har udviklet sig til at nå helt nye højder. Det er blevet en selvfølge altid at kunne være online, se tv eller fange venner over telefonen. Men hvad sker der egentlig, hvis man trækker stikket til det hele i fire dage?

FARVEL, DU DIGITALE VERDEN

Af Morten Sahl Madsen og Søren Lissner


S

trømmen går i dit hjem. Din computer, dit tv, din radio går i sort og er tavse. Du kan ikke genoplade din telefon, der er gået død for strøm. Hvad ville du egentlig lave? Det lyder meget hypotetisk, men prøv at tænk over det. På dit daglige forbrug af digitale medier. Hvor meget tid bruger du selv på tv hver dag? Hvor mange timer du sidder med din mobil, for ikke at tale om din brug af internettet? Tænk igen et minut. Hvordan ville din hverdag se ud uden? Vi besluttede os for at teste det på os selv i fire dage. Vi slukkede for alle vores digitale medier for at finde ud af, hvordan vores hverdag ville blive påvirket af at være uden alskens digitale hjælpemidler og underholdning. Reglerne var simple, men hårde. Ingen brug af elektronik ud over lys, køkkenredskaber og ur. Det ville sige ingen kontakt til omverden via telefon, tv, radio eller internet. Vi skulle klare os på “gammeldags” facon med avisen som vores bedste ven, sammen med en ny dagbog, hvor vi hver dag skrev, hvordan vi gennemlevede tiden uden forbindelse. Statistisk set ville det blive en hård udfordring for os. Vi fik i hvert fald en del frie timer i vores kalendere.

Faktisk over 12 timer ekstra om dagen. Langt over de gennemsnitligt syv en halv time, som den gængse dansker bruger på digitale medier hver dag. Vores samfund har i den grad udviklet sig til at være digitalt. Dagbog dag 1 - 18.03 Morten Her er dødstille. Den eneste lyd på mit værelse er vægurets tikken. De aviser jeg købte ind, før jeg kom hjem, blev læst alt for hurtigt, også anden gang. Det er tre timer og tre minutter siden at vi slukkede for vores telefoner og computere. Det var et brutalt brud. “Okay Søren. Ti minutter endnu,” påpeger jeg til Søren. Febrilsk kikker Søren op fra en computer. Antal af hjemmesider der er åbne på hans computer kan snart ikke tælles på to hænder. Om ti, nej ni minutter slukker vi alt. Trækker stikket fra livsnerven. Fire sms’er bliver hastigt sendt af sted til venner, kæreste og familie. Min mor får lige et hurtigt opkald også. Hun griner af mig i alle de 32 sekunder opkaldet tog. Fem minutter endnu. Nyhedssites tjekkes hurtigt igennem. Et sidste fix. Facebook kommer op. Med hastige klik skrives det

sidste opslag. Noget tåbeligt med at nu går jeg offline. Søren scanner igennem en sportsside. Et minut. De sidste numre skrives ned på et gult papirnotits. Bærbaren lukkes i. Sørens telefon har ikke været slukket, siden han købte den for to år siden. Det er den nu.

Vores handlinger bliver et medieprodukt

Medieudviklingen hos danskerne har i den seneste årrække også gjort, at vi er blevet uvillige til at slukke. Både når man kigger på udviklingen i vores tidsforbrug af de digitale medier, men også når man kigger på, at flere og flere i befolkningen ender med at have dem i deres hjem. De digitale medier er blevet mere allemandseje, end de var i forvejen. Fra 2007 til 2011 er antallet af danskere i med en computer steget fra 83 procent til 91 procent og udbredelsen af mobiltelefonen er steget fra 95 til 97 procent. Det giver endnu flere af os mulighed for at være i kontakt med nettet dagligt, hvilket også 80 procent er, og når vi er på nettet, så bruger vi størstedelen af vores tid på de sociale medier.

Ifølge Internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen har den måde vi benytter os af de sociale medier, muligvis ændret hvordan vi ser omverdenen på. “Vi begynder i stigende grad, at se de ting vi foretager os, som ting der kan blive et medieprodukt, en facebookopdatering. Så i stedet for at nyde øjeblikket har vi travlt med at taget et billede af det, skrive en sjov kommentar og smide det på nettet,“ siger han. Dagbog dag 2 - 12.21 Søren Den første morgen uden de digitale medier har været en mærkelig en af slagsen. Ikke så meget fordi jeg blev vækket af et gammelt vækkeur i stedet for min mobil, eller fordi jeg havde lagt min computer og telefon i en skuffe i stedet for i min taske, men i høj grad på grund af de mennesker jeg møder som kender til projektet. Det startede allerede, da jeg trådte ind på Journalisthøjskolen. Her møder jeg som det første en medstuderende. Hun kigger medfølende på mig og spørger så ”Er du okay?” Jeg studser over spørgsmålet et kort øjeblik. Jeg er måske lidt morgentræt, men ellers har jeg det da okay.


Hvorefter det går op for mig, at hun tænker på projektet. “Jo, det går nogenlunde, selvom det er lidt mærkeligt,” svarer jeg. Det bliver ikke sidste gang, jeg må af med det svar i løbet af dagen. Stort set alle, jeg falder i snak med, stiller samme spørgsmål. Som var de bekymrede over, at jeg havde fået konstateret en alvorlig sygdom, og ikke bare fordi jeg har meldt mig ud af den digitale verden. For jo, selvfølgelig er det mærkeligt, hårdt og endda frustrerende ikke at kunne bruge de samme medier som alle andre omkring mig gør hele tiden, men jeg er trods alt ikke syg.

Vi kan ikke glemme Facebook

Det sidste vi gjorde inden vi slukkede helt, var at skrive hver vores facebook-opdatering. Vi kunne i de to første dage ikke tænke på andet, end den update. Hver dag snakkede vi om, hvad folk mon havde skrevet, og hvor mange der havde ‘liket’ opdateringen. Det er ikke unormalt at tænke sådan. Faktisk er det en helt normal, menneskelig reaktion, som bygger på længslen efter respons. Som Anders Colding-Jørgensen forklarer, så ville vi aldrig smide det op, vi gør på facebook eller andre medier, hvis ikke der var nogen til at modtage det. “Det, der gør det så afhængighedsskabende, er dialogen og anerkendelsen. Man er jo nysgerrig efter reaktionen på, hvad man har postet. Ligesom hvis man fortæller en pige, at hun er smuk. Så vil man jo også have en reaktion fra hende,” siger Anders Colding-Jørgensen. Og vi har konstant muligheden for det. 97 procent af danskerne har en mobiltelefon, og ud af dem har godt 60 procent en datapakke. Det vil sige, at 3.290.000 millioner danskere konstant har adgang til internettet. Vi havde begge en stor datapakke på vores telefoner, før vi slukkede dem. Dagbog dag 3 - 22.31 Morten Jeg er ved at være træt af det her. Med udsigt til en hyggelig aften med kæresten, tog vi toget til Esbjerg for at tage ud og spise. På stationen er der ingen billetautomat at finde. Kun et enkelt lille lamineret seddel som hænger hvor automaten plejer at være. “Billetter købes ved at sende billet til 1202 eller brug vores app”. Vi ledte længe efter en automat. Vi spurgte endda konduktøren i toget, om det virkelig kan være rigtigt. Det er rigtigt. På de små stationer kan man ikke længere købe billet, og det er en tendens, der vil brede sig. Du kan altså ikke længere køre med tog i vestjylland uden telefon. Det kan godt være, at 97 procent af alle danskere har en mobiltelefon, men det er

stadig potentielt 165.000 danskere, som ikke kan komme med toget.

Modstandskulturen vil blomstre

Vi er ikke alene med tanken om at slukke for det hele. Som med alt andet man foretager sig i livet, er det sundt at stoppe op, og reflektere over det man gør. Sådan tænker i hvert fald Anders Colding-Jørgensen om det projekt vi startede. Han er desuden ikke i tvivl om, at vi ikke er de eneste, som vil forsøge med et projekt som det her. “Der kommer nok mange, der vil prøve at holde helt op i en periode. Der der så sker er, at de kommer ud på den anden side, og er mere bevidste om, hvad det de bruger af nødvendighed, og hvad de bruger af lyst,” siger Anders Colding-Jørgensen. En af de mest fremtrædende, som har gået imod digitaliseringen, er Poul Miller, journalist på hjemmesiden Theverge. Han valgt at droppe de digitale medier i mere end en uge. Et helt år skal han klare sig uden, og efter seks måneder er han et tydeligt bevis på, at man sagtens kan leve uden medierne. Vi vil blive mere og mere bevidste omkring, hvad der er tomme kalorier, og hvad der rent faktisk er værd at bruge tid på. Medieforsker fra Aalborg universitet Tem Frank Andersen synes bestemt, at det er sundt at tage en uge uden alle medierne. “Man vil få en mulighed for at gøre sig en erfaring. Det er sundt nok, ligesom det kan være sundt at droppe kødet eller det hvide brød en uge,” siger han. Dagbog dag 5 - 00.01 Søren og Morten Fire dages kunstig strømafbrydelse er overstået. De første 24 timer var en udfordring. Vi er afhængige af de digitale medier, og den åbenbaring er tydelig for os nu. Da vi tændte vores computere og telefoner efter de fire dage, havde vi tilsammen samlet: 7 mistede telefonopkald, 8 sms’er, 45 facebook-notifikationer, og 8 facebook-beskeder. Det mest skræmmende ved det tal var dog, at det bare var luft. Eller tydeligere fortalt: Vi er ikke gået glip af en skid. Ud over et enkelt vigtigt opkald og en skolemail, så var det kun spam og tomhed. Hverdagen fungerede uden. Den første dag var hård, netop fordi vi bruger så meget tid på nettet normalt. Vores beregnede ekstra 12 timer per dag var meget korrekt, og begge vores værelser er blevet overordentligt rene, i kampen mod kedsomhed, men det er muligt at gennemføre en hverdag uden medierne. Computeren, tv’et og mobilen er virkelig smarte, og giver uanede muligheder, men man kan godt leve uden. Prøv det.

Feature - Farvel, du digitale verden  
Feature - Farvel, du digitale verden  

Artikel og Layout af Morten Sahl Madsen og Søren Lissner.

Advertisement