Page 1

”Det bedste ved uddannelsen er min praktik, jeg elsker mit arbejde! Jeg føler det som et privilegium at få lov til at vejlede nybagte forældre og at få muligheden for at gøre en forskel”

TEMAog

LÆS OGSÅ

• Den relations- og ressource orienterede sundhedsplejerske • Neuroaffektiv udviklingspsykologi • Mentalisering • Efterfødselsreaktioner / depressioner

Fagligt selskab for sundhedsplejersker | www.sundhedsplejersken.nu

Nr. 02 | april 2014 | årgang 36

er Relation g in tn y n tilk


Annonce til fagpersoner

Indhold

14

4 6

Leder

Portræt af sundhedsplejerske studerende

8 Nyt fra Bestyrelsen   14 Neuroaffektiv udviklingspsykologi 22 Sundhedsstyrelsen orienterer 24 Mentalisering i sundhedsplejerskens daglige praksis

24

43

32 Opslagstavlen 34 Den relations- og ressourcefokuserede sundhedsplejerske

40 Ny mødregruppe hjælper den triste mor

43 Fødselsdepression – efterfødselsreaktion

47 Rituel omskæring af drenge 50 En lille historie fra det virkelige liv 52 Anmeldelser 54 Bestyrelsen

40

”VI HAR SØRGET FOR, AT ALEKSANDER PÅ TRODS AF MIN TRISTHED FIK DEN OMSORG, HAN SKULLE HAVE.”

I årtier har Allomin Syrnet hjulpet børn og forældre til en god begyndelse.

LÆS OGSÅ

Fagligt selskab

• Den relation s- og ressourc eorienterede sundhed splejerske • Neuroaffektiv udviklingspsyko logi • Mentalisering • Efterfødselsreak tioner / depress ioner for sundhedsp lejersker | www.sundh edsplejersken.nu

TEMA

Relationer og tilknytning

Nr. 02 | april 2014 | årgang 36

”Det bedste ved er min prakti uddannelsen k, jeg arbejde! Jeg føler elsker mit det som et privilegium at få lov til at vejlede nybag te at få mulighedenforældre og for at gøre en forskel”

"Jeg blev inspireret til at blive sundhedsplejerske, allerede da jeg som sygeplejestuderende kørte med sundhedsplejersken i Greve kommune i 14 dage. Jeg blev fascineret af den måde, hun ved brug af sin person og sin faglighed kunne gøre en stor forskel for de familier og skolebørn, hun arbejde med”. Winnie Hansen

www.semper.dk april 2014 | Sundhedsplejersken 02

3


LEDER

zendium er en mild og effektiv tandpasta

Tirsdagsbørn SUSANNE HEDE

Formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

”ER DET ”SYSTEMFEJL”, HVIS FOR MANGE FAMILIER SKAL HAVE BEHOVSINDSATS PÅ BAGGRUND AF FOR LILLE BESØGSRAMME?”

4

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

E

t helt nyt begreb har set dagens lys – tirsdagsbørn. I barselsomsorgen er der en gruppe spædbørn, som man skal tage særlige hensyn til for at give dem samme vilkår som alle andre. Det er spædbørn, som bliver født på en tirsdag. Det er op til den enkelte kommune at vurdere og beslutte, om man synes, det er en god idé! Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ALLE børn får besøg af en sundhedsplejerske på 4. eller 5. dag. Dette er en anbefaling som også gælder de spædbørn, som tilfældigvis kommer til verden om tirsdagen. For at leve op til anbefalingen, skal sundhedsplejersken tilbyde hjemmebesøg på lørdage og nogle gange også i juledagene eller påskedagene. Anbefalingen har nu eksisteret i ½ år, og kommuner, der fuldt ud lever op til denne, har mange gode argumenter herfor. Det er både af hensyn til barnets trivsel og sundhed, men også økonomisk er det en god idé, udtaler f.eks. Grethe Stjernholm fra Hedensted Kommune til dr.dk i denne uge (uge 15). Barselsbesøget til alle børn skal fungere, som en screening i forhold til 4 punkter: relation, amning, gulsot og trivsel. En sundhedsplejerske fortæller, at hun blev overrasket over at møde en familie ”i laser” på 4. dag, da hun på en lørdag besøgte en tilsyneladende velfungerende familie. Ved telefonkontakt med moderen havde hun forstået, at alt var godt i familien. Det var et helt andet ”billede”, som mødte hende i hjemmet. Holdninger til relevansen af Barselsbesøget er meget forskellige – især hvis sundhedsplejersker vurderer at et hjemmebesøg bliver ”spildt” på Barselsbesøget, og der

senere ikke er en tilstrækkelig stor ramme til at tilbyde de øvrige besøg i. Er det ”systemfejl”, hvis for mange familier skal have behovsindsats på baggrund af for lille besøgsramme? Det kan opleves som uetisk, at disse familier skal kategoriseres som dårligt fungerende udelukkende på baggrund af besparelser og omlægninger af velfærdsydelser. Mange sundhedsplejersker udtrykker frustration over, at de ikke kan yde god kvalitet i tilbuddet til familier – og det er især den forebyggende indsats til alle, som er ramt. Vores nye sundhedsminister Nick Hækkerup har udtalt på TV, at de 8 hjemmebesøg, som hans familie fik ved det 4. barns fødsel i 2006, var alt for mange og sagtens kunne reduceres. I virkeligheden refererer han måske til en besøgsramme, som har eksisteret i starten af 90’erne eller tidligere? Der er ikke mange sundhedsplejersker, som kan genkende et sådan tilbud til en velfungerende familie. Disse udtalelser skulle sætte differentiering på dagsordenen, men virker helt malplaceret i forhold til den dagligdag, som rigtig mange sundhedsplejersker oplever. Relevansen af Barselsbesøget er fagligt vurderet af Sundhedsstyrelsen, og det har resulteret i anbefalingen herom. Der er stor politisk bevågenhed på, om Sundhedsplejen landet over lever op til anbefalingen. Det vigtigste er dog spædbarnet, som undgår udviklingen af alvorlig gulsot, som undgår underernæring og genindlæggelse eller moderen, som har mod på at amme lidt længere og som får en god relation til sit barn. Susanne Hede

zendium Junior Tandbørste 6-12 år

zendium Første Børste 0-5 år

Giv dit barn gode tandbørstevaner fra start Dit barn har brug for din hjælp med tandbørstning de første 10 - 12 år

Begge tandbørster leveres med sugekop

zendium Første Tand og zendium Junior er specielt udviklet til børn: Mild smag, mildt skummemiddel samt 1000 PPM natriumfluorid

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com zendium har en række gratis pjecer til både forældre og sundhedspersonale. Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk


PORTRÆT

PORTRÆT

Portræt af sundhedsplejerskestuderende WINNIE HANSEN (TEKST) COLOURBOX (FOTO)

J

eg hedder Winnie Hansen, jeg er 39 år. Jeg bor i Vanløse med min mand og vores to piger på to og seks år. Jeg nyder i øjenblikket min anden praktikperiode i Frederiksberg Kommune. Jeg blev uddannet sygeplejerske fra Roskilde Amts Sygeplejeskole maj 2002. De første to år var jeg ansat på Urologisk afdeling, Frederiksberg Hospital. Min pædiatriske erfaring har jeg fra Rigshospitalet, hvor jeg fra august 2004 – maj 2010 var ansat på Børnekirurgisk afdeling 4053. I børnekirurgien var jeg særligt optaget af forældrenes reaktioner på at få et barn med en medfødt misdannelse. Hvordan det påvirker en familiekonstellation at skulle starte livet som familie

på en hospitalsafdeling. Samtidig synes jeg, det var spændende at have med familier med forskellige kulturer at gøre. I 2007 tog jeg pædiatrisk efteruddannelse med praktik på børneortopædkirurgisk afdeling, 3083. Her fik jeg bl.a. erfaring med de større børn og teenagere, der lever med mere synlige fysiske handicap.  Fra 1. juni 2010 og et år frem var jeg ansat i hjemmeplejen i Frederiksberg kommune.

Hvorfor sundhedsplejerske? Jeg blev inspireret til at blive sundhedsplejerske, allerede da jeg som sygeplejestuderende kørte med sundhedsplejersken i Greve kommune i 14 dage. Jeg blev fascineret af den måde, hun ved brug af

sin person og sin faglighed kunne gøre en stor forskel for de familier og skolebørn, hun arbejde med. Jeg vidste, at jeg ville befinde mig godt i den selvstændige arbejdsform. Jeg havde ikke tidligere i uddannelsesforløbet følt at jeg rigtig ”hørte hjemme” eller at det gav mening for mig. Men efter de 14 dage, har det været min drøm og mit mål at blive sundhedsplejerske. Jeg husker tydeligt, at den sundhedsplejerske, jeg kørte med, sagde til mig: ”Du har evnerne for det her, du har en helt naturlig måde at omgås familierne på – ”Når du har en god erfaring i rygsækken, håber jeg at du vil blive sundhedsplejerske”. Det blev min største motivation for at tage denne uddannelse. Mine forestillinger om uddannelsen er meget lig de faktuelle oplevelser undervejs i uddannelsesforløbet. Jeg kender en del studerende fra et forgående hold og havde sat mig godt ind i de forskellige forløb i uddannelsen, inden jeg selv startede. Jeg betragtede det vel lidt som at skulle igennem et nøglehul for at blive optaget på uddannelsen. Jeg har arbejdet i mange år som sygeplejerske, med det for øje at skulle søge ind på sundhedsplejerske uddannelse. Da jeg ikke er professionsbachelor, har jeg derfor erhvervet diplomkursus i praksis videnskabsteori og metode. Jeg blev forhåndsgodkendt og fik tildelt en af de eftertragtede praktikpladser. Mine forventninger var derfor naturligvis meget høje, da jeg endelig påbegyndte uddannelsen i januar 2013. Som skrevet, havde jeg høje forventninger til undervisningen / underviserne på skolen og jeg så frem til at erhverve ny læring. Mit indtryk af den første teoriperiode var dog blandet. Jeg savnede mere klasseundervisning i starten af første teoriperiode. Samtidig er det en stor omvæltning at skulle omstille sig fra et arbejdsliv til studielivet. Jeg blev bl.a. udfordret i at skulle arbejde i grupper, lave opgaver og fremlæggelser allerede de første uger.

På den anden side gik det hurtigt med at tilegne mig en mere analytisk og reflekterende tankegang. I det store hele ser jeg den første teoriperiode som lærerig, med spændende undervisning og opgaver. Jeg følte mig derfor klar og godt forberedt på det første praktikforløb.

At flytte fokus I praktikken har det været en udfordring for mig at frigøre mig fra sygeplejerskerollen og flytte fokus til det raske og sunde. Jeg skulle nu tænke i forebyggelse og sundhedsfremme, frem for det behandlende og observerende perspektiv. Jeg blev bekræftet i, at den selvstændige arbejdsform passer godt, til den jeg er, og værdsatte meget den faglige sparring med kollegerne – de erfarne og dygtige sundhedsplejersker. Min læring sker i refleksionen med min vejleder og de andre sundhedsplejersker, som jeg arbejder

”I praktikken har det været en udfordring for mig at frigøre mig fra sygeplejerskerollen” sammen med. I dette møde mærker jeg tilstedeværelse af sundhedsplejerske studerende og at den nye uddannelse også er en ny udfordring for de erfarne sundhedsplejersker. Det er mit indtryk at, det er vigtigt, at man selv tager initiativer for at deltage i spændende og lærerige besøg/skole arbejde, men oplever altid at jeg er velkommen og at der er stor velvilje til at reflektere med mig efterfølgende. I mit første praktikophold fik jeg til opgave, at skulle undervise tre 5. klasser i pubertetsundervisning. Jeg havde ingen ide om, hvordan jeg lige skulle gribe det an, men jeg fik mulighed for at overvære

en anden sundhedsplejerske undervise. Ud fra dette, udarbejdede jeg et oplæg med billeder osv. Jeg var rystende nervøs den første dag og priste mig lykkelig for, at jeg har en del anden undervisningserfaring. Det gik fantastisk godt i alle tre klasser og jeg fik efterfølgende mails fra forældre, der fortalte at deres barn havde fået meget ud af min undervisning. Det gjorde et særligt indtryk på mig. I nuværende praktikperiode følger jeg blandt andet et gruppetilbud for særligt udsatte mødre. Her oplever jeg, hvordan en sundhedsplejerske og en familievejleder danner en ramme, hvor mødrene får hjælp, støtte og omsorg. Jeg oplever, hvordan de bruger deres forskellige faglige baggrunde og får disse mødre til at mestre de udfordringer, de står med.  Det gør også et stort indtryk på mig. Det bedste ved uddannelse er min praktik, jeg elsker mit arbejde! Jeg føler det som et privilegium at få lov til at vejlede nybagte forældre og at få muligheden for at gøre en forskel. Jeg kan mærke, uge for uge, hvordan teorien bliver knyttet til praksis og efterhånden får stor betydning min faglige og personlige erfaring i mit arbejde som sundhedsplejerske.

At udvikle sig fagligt Som nyuddannet sundhedsplejerske ønsker jeg først og fremmest at få muligheden for at arbejde i en kommune, hvor jeg fortsat kan udvikle mig fagligt. Jeg ser på uddannelsen som at tage et kørekort. Det er først nu, jeg skal ud at lære at køre rigtigt. At få uddannelsen i hus er vigtigt for mig, men målet er først nået, når en kommune vælger netop mig til at være sundhedsplejerske. Jeg kan rigtig godt lide den forskel, der er på skolesundhedsplejen og småbørnsbesøgende og jeg vil rigtig gerne arbejde med begge dele. På længere sigt kunne jeg godt tænke mig tage familievejlederuddannelsen og kombinere den med sundhedsplejefaget. april 2014 | Sundhedsplejersken 02

7


NYT

EMNE

FRA BESTYRELSEN

BESTYRELSEN HAR MODTAGET FØLGENDE INDSTILLINGER TIL ÅRETS SUNDHEDSPLEJERSKE 2014 ANETTE HVIDBERG LARSEN OG BENTE SØNDERGARD Vi vil gerne indstille Anette Hvidberg Larsen og Bente Søndergaard for deres engagement og arbejde med at få etableret ”Legeværelset” i Helsingør kommunes sundhedstjeneste. Anette og Bente har i flere år arbejdet som ”Tidlig indsatssundhedsplejersker” og har stor erfaring i arbejdet med sårbare familier. I 2013 har de desuden begge to taget uddannelsen til Småbørnskonsulent. ”Legeværelset” er et sansemotorisk tilbud, hvor der er fokus på kvaliteten i forældre-barn samspillet, på kontakten og på barnets motoriske og sproglige udvikling, da disse ting hænger sammen. Tilbuddet retter sig mod sårbare familier med spædbørn mellem 3 – 12 mdr. De to sundhedsplejersker har i samarbejde med en af vores erfarne børnefysioterapeuter udviklet ”Legeværelset” gennem det sidste 1½ år. Ideen til ”Legeværelset” er udviklet på baggrund af sundhedsplejerskernes behov for et supplement til den mundtlige vejledning. Det kan være svært at vejlede tilstrækkelig konkret ved ”bare” at tale om, hvordan kontakten er eller opleves. Vejledningen opfattes let som ”farlig” eller ”kritik”, når den tager udgangspunkt i noget, der lige er oplevet i et besøg. Mange forældre,

8

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

der ofte selv er omsorgssvigtede, mangler viden om det spæde barns udvikling – nogle gange med den konsekvens, at der er overdreven fokus på ”opdragelse” eller forældrene har udviklet en ”ikkenærværende” adfærd. Sundhedsplejerskerne oplever også, at en del af børnene er motorisk forsinkede – eller faktisk for hurtige, men mangler kvalitet i bevægelserne. En del børn har for høj eller for lav arousal, og mange har regulerings vanskeligheder. Vanskeligheder, som vi ved, kan stamme fra samspils- og tilknytningsforstyrrelser. Intentionen med ”Legeværelset” er at skabe et sted, hvor forældrene i tydelige og omsorgsfulde rammer, kan støttes i at udvikle det positive og glædesfyldte samspil med deres barn, som er så vigtigt for barnets udvikling – følelsesmæssigt, kognitivt, motorisk og sprogligt. Midlet til dette er bl.a. at kunne ”mærke” og ikke kun ”forstå”. Der er visitering til ”Legeværelset”. Det kræves blot at sundhedsplejersken har konstateret en begyndende fejludvikling hos barnet eller en risiko for dette pga. en sårbarhed hos enten mor eller barn. Det er ikke nødvendigt at redegøre for ”historien” eller ”problemerne”, som der heller ikke er fokus på i ”Legeværelset”. ”Legeværelset” er åbent 2 timer/14. dag. Begge sundhedsplejer-

sker og fysioterapeuten er til stede hver gang, samt ad hoc en talepædagog. Der er et fast program, som indeholder: Dagens program, kort præsentationsrunde, velkomst-sang, ”Hej til kroppen – øvelser”, bærestillinger og sanglege. Derefter deler fagpersonerne sig op, og mødrene kan selv vælge, hvor de vil gå hen alt efter, hvad der kan være behov for eller lyst til at drøfte med hvem. Der er også forskellige stationer, hvor mødrene kan lege med deres børn, fx badekar med kugler, boghjørne eller madras med legesager, som børn og mødre kan udforske sammen. Dagen afsluttes med en kop kaffe/te og brød, samt struktureret snak om, hvad der er det bedste, der er sket i dag, og hvad de evt. vil tage med hjem og bruge til næste gang (zonen for nærmeste udvikling). Der arbejdes med gruppedynamikkens positive effekter ift. at spejle sig i andre mødre, samt oplevelsen af fællesskab. Øvrige metoder ift. rammer, pædagogik og indhold i ”Legeværelset”, er teoretisk velfunderet og bygger bl.a. på: Vygotsky – ”Hvad jeg kan i dag med andre, kan jeg alene i morgen”, Stern – ”Nuværende øjeblikke”, ”Angst er låsen, men latter nøglen til ens hjerte”, samt Susan Harts arbejde ift. barnets neuroaffektive udvikling. ”Legeværelset” og de muligheder, der opstår i det rum, har allerede vist

nogle rigtig positive effekter for familierne. Fx fortæller en mor, der har ældre anbragte børn, at hun godt kan lide at se, hvordan de andre mødre gør, og at hun bruger det, hun synes, ser rart ud. Familiernes sundhedsplejersker fortæller også, at mødrene ofte refererer til og bruger noget, som de har lært/oplevet i ”Legeværelset” ”Legeværelset” er et dynamisk rum og er under fortsat udvikling. 

VIBEKE NYBORG, JAMMERBUGT KOMMUNE TIL ÅRETS SUNDHEDSPLEJERSKE 2014 Vibeke startede i begyndelsen af skoleåret en skilsmissegruppe samt en gruppe for børn af kræftramte forældre på Åbybro skole. Hun fik af forældre et ønske om disse grupper og på den foranledning, gik hun tilbage til sin leder og fik tilladelse til opstarten. Opstart af grupper var ikke en del af det normale tilbud i kommunen. Derefter gik Vibeke i gang.  Hun samarbejdede med skolens ledelse om lokale (det blev indrettet som ”Oldemors stue”) og fik del i skolens ”kulturfond” til køb af forplejning til børnene. Grupperne afholdes hver anden uge og er åbne for løbende indtag, og åben udgang af gruppen, når barnet ikke har behovet mere.  Der er på nuværende tidspunkt 6 børn i gruppen for børn af kræftramte forældre og 21 i skilsmissegruppen. Grupperne er blevet meget populære på skolen af såvel børn, forældre og skolens personale. Børnene er meget glade for grupperne. De siger: ” Man kan fortælle det til nogen, der har det ligesådan” , ” Det er fint, der er sådan en gruppe, fordi ens forældre ikke altid har tid til at snakke om det” ”Det hjælper at tale om det” og ” Man kan være sammen med nogen , som har prøvet det samme”.

Skilsmissegruppen blev så populær, at en lærer ønskede at være en del af det. Så nu samarbejder Vibeke med Charlotte Christiansen om gruppen. Hvilket har sikret en forankring på sigt af gruppen på skolen.  Derudover har Vibeke Nyborg i samarbejde med Åbybro Kirke og  kirkemedhjælper Inge Lise Reiche startet en sorggruppe op for børn mellem 6 og 12 år. Her er midlerne donationer og gruppen er blevet kommet på som en fast del af Kirkens budget.  Vibeke Nyborg har beskrevet opstart af skilsmissegruppen og indsendt til ”sundhedsplejersken”.

INGER MARIE LARSEN OG BIRGIT N. HANSEN Inger Marie Larsen og Birgit N. Hansen har siden 2007 haft specialfunktion omkring konsulentsundhedspleje i Vejle kommunes sundhedspleje. De har gjort – og gør fortsat – en stor indsats for at generelle tiltag bredes ud til alle daginstitutioner og skoler i kommunen. De arbejder med et fagligt højt niveau og behandler alle spørgsmål vedr. hygiejne og smitsomme sygdomme med stor ildhu. De er ofte i lokalavisen og lokal radioen med små spots. De tilrettelægger – men sparrer også med den lokale institutions sundhedsplejerske – undervisningsseancer om håndhygiejne, forebyggelse af smitsomme sygdomme i at brede sig. De har et tæt og godt samarbejde med embedslægerne, hvor de er respekteret for deres faglige grundighed, da de flere gange har rådført sig med Birgit og Inger Marie i forhold til særlige tiltag for at hindre yderligere spredning af eks. børnesår, anale streptokokinfektion, V-tec tarminfektion og øjenbetændelse. Birgit og Inger Marie har et godt kommunalt tværfagligt netværk, de yder sparring til bl.a. Sundhedsafdelingens personer,

daginstitutionslederne, konsulenter på skoler og daginstitutionerne, foruden egne kolleger. De har erklæret lusene krig i Vejle kommune – dette gøres ved forskellige spot og kampagner 2 x årligt i en to årig projekt periode sammen med biolog Kim Søholt Larsen. Senest d. 10. jan 2014, hvor lusekamme igen blev uddelt til ALLE børn på skolerne og i institutionerne. Derudover lavede de en lille event med konkurrence om bedst lavede lusefilm. Flere skoler deltog med sjove indlæg. Se her. http://www.sundhedsplejen. vejle.dk/Konsulentfunktionen/VAeKMED-LUS.aspx Og  http://www.tvsyd.dk/artikel/ 227663:I-krig-mod-lusene Samt TVSYD – nyheder fra 10-1-2013 er der et lille klip fra Bryggen i Vejle, hvor elevers lusefilm kåres. Desuden gør de en stor indsats for at holde Vejle REN. De laver events i Hygiejneugen hvert år i uge 38. Et år stod de med Sundhedsbussen og viste børn og unge, hvordan man skulle vaske hænder, et andet år var de på skolerne for at vise via måleudstyr at pc og mobiltelefoner også gemmer på mange bakterier. Sidste år var de ude på flere skoler i uge 38 som ”2 pæne piger og Fætter Klam” for igen at have fokus på håndhygiejne, med et lille skuespil skabt i samarbejde med Sundhedsafdelingen i kommunen.  De er også med i at skabe opmærksomhed omkring den årlige toiletdag. Vi synes, de 2 ildsjæle gør en særlig indsats for denne del af sundhedsplejefagets opgaver, de vedbliver at finde på nye tiltag og har både gejsten, men også deres høje faglighed i højsædet uanset om det er radio interview om lus eller det er nyhedsbrev til alle institutioner i kommunen. De fortjener virkelig at blive hædret.

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

9


NYT

MØD OS PÅ HINDSGAVL

FRA BESTYRELSEN

12. OG 13. MAJ

2014 LIDER DIT BARN AF KOLIK?

KANDIDATER TIL BESTYRELSEN 2014 SUSANNE RANK LÜCKE

VIBEKE WESTERGAARD

Jeg har været tilknyttet bestyrelsen i Fagligt selskab for Børnesygeplejersker og her har jeg varetaget funktionerne som ansvarlig for boganmeldelser samt repræsentant til NoSB igennem de sidste 4 år – derudover har jeg været kasserer i to år. Jeg kan lide bestyrelsesarbejdet, som giver indblik i udviklingen på det faglige område. Utroligt givende, lærerigt og i perioder én del arbejde.   Jeg har været uddannet sundhedsplejerske i snart 5 år (til juni) – og har besluttet at afrunde bestyrelsesarbejdet i det Faglige Selskab for Børnesygeplejersker, da min hverdag som skolesundhedsplejerske er en anden end på børneafdelingerne. Det er helt sikkert, at jeg vil komme til at savne bestyrelsesarbejdet og det at være med i en faglig udvikling, så derfor ønsker jeg at stille op som kandidat til Fagligt selskab for Sundhedsplejersker – da jeg kan lide arbejdet i fagligt selskab og gerne vil være med til at sætte sundhedsplejen på landkortet og ikke mindst skolesundhedsplejen, som er min hverdag i Tønder Kommune.   DSR nr. 93773

Jeg ansøger om at blive bestyrelsesmedlem i FS10`s bestyrelse. Min interesse i bestyrelsesarbejdet vil være kasserer og medlemsansvarlig. Jeg vil gerne være med til at have indflydelse på sundhedsplejens udvikling, og det ser jeg som en mulighed igennem bestyrelsesarbejdet i FS10. Jeg er dybt engageret i faget sundhedspleje indenfor børn og unge med overvægt, børn og unge udsat for overgreb og børn og unge udsat for omsorgssvigt. Jeg er engageret i sygeplejestuderende og sundhedsplejerske studerende som vejleder og censor.

Susanne Rank Lücke Kragedalsvej 19 6500 Vojens mail srlucke@live.dk tlf. 29 62 42 21

10

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

Vibeke Westergaard Tlf.: 51575190 E-mail: viwe@aarhus.dk

TINE LOHMANN Grunden til, at jeg gerne vil opstilles til bestyrelsen er, at jeg brænder for Sundhedspleje. Jeg vil gerne bidrage til at formidle den nyeste evidensbaserede viden inden for Sundhedsplejen og være med til at gøre vores fagblad til interessant læsning, som man glæder sig til at få ind af døren. Min egen interesse i at deltage er at blive inspireret fra hele landet i forhold til, hvad de enkelte kommuner har gang i af forskellige projekter, og hvordan de udmønter sundhedsplejen hver især.

Jeg arbejder som Fagkoordinator og Teamleder i Sundhedsplejen i Esbjerg Kommune, hvor jeg har været ansat i 8 måneder. Tidligere har jeg arbejdet 10 år som sygeplejerske på børneafdelingen og 16 år som sundhedsplejerske i Esbjerg Kommune. Jeg har læst en Master i klinisk sygepleje fra 2010-2012 og blev også færdig med den 3 årige uddannelse i narrativ samtalepraksis fra DISPUK i 2012. Jeg har især interesseret mig for kvinder med fødselsdepressioner og har skrevet om emnet i mit speciale til master i Klinisk Sygepleje. Sammen med en kollega har jeg haft gruppeforløb for kvinder med fødselsdepressioner gennem de sidste 13 år. Jeg har ikke tidligere deltaget i bestyrelsesarbejde, men tænker at det kunne være spændende at prøve. Jeg er 52 år, gift og har to voksne børn.

Køb Kolicin Windi® på apoteket!

NY effektiv behandling af kolik hos spædbørn. Kolicin® Windi® hjælper øjeblikkeligt dit spædbarn til at slippe af med koliksmerter.

kolicin

®

Tine Lohmann Esbjerg Mobil: 29358615 Mail: tine@esbjergkommune.dk Abonr: 74653

CoolMousse Køb PoxClin CoolMousse på apoteket!

Lindrer ubehaget ved skoldkopper Minimerer risikoen for infektioner


NYT FRA BESTYRELSEN

TEMA

KORT OM DANSK SYGEPLEJESELSKAB (DASYS) Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker har modtaget en henvendelse om medlemsskab fra DASYS, der er paraply organisation for de faglige selskaber. Vi har behandlet forespørgslen på et bestyrelsesmøde og har besluttet at et evt. medlemskab af DASYS bør fremlægges og besluttes på generalforsamling den 12. maj 2014. Tilsluttes vi DASYS vil det medføre en kontingentforhøjelse på 25 kr. + moms pr. medlem. Mød derfor op og markér din holdning. /bestyrelsen

D

ASYS er en paraplyorganisation for de Faglige Selskaber (31 af 35 FS er medlem af DASYS) og andre tværfaglige sammenslutninger af relevans for sygepleje. Når du er medlem af et Fagligt Selskab: • er du en del af DASYS • støtter du op om DASYS’ arbejde og dem, der yder en frivillig indsats • præger du udviklingen af dansk sygepleje • har du indflydelse og bidrager med din faglige viden • styrker du dit netværk og faglighed.

LÆS DASYS’ MISSION, VISION, VÆRDIER OG INDSATSOMRÅDER FRA 2013 OG SE NYHEDER FRA DASYS PÅ WWW.DASYS.DK DASYS samarbejder med Dansk Sygeplejeråd på sygeplejefaglige områder og har indgået en samarbejdsaftale med DSR om sekretariatsbistand.

Arbejdsopgaver DASYS • Arbejder ud fra indsatsområder vedtaget af repræsentantskabet

– Fokus på Faglighed, øget kontakt til FS’er, strategi for kommunikation med FS’er og elektronisk formidling af nyheder og informationer. • Rådgivning og formidling af sygeplejefaglig viden til sundhedsmyndigheder og politiske instanser, herunder: – Har repræsentanter i en række råd, arbejdsgrupper og udvalg nedsat af de centrale myndigheder inden for sundhedsområdet.  Sætter sygepleje på dagsordenen og arbejder for synlighed, indflydelse og øget deltagelse i nationale råd og udvalg med flere repræsentanter i hver.  – Deltager i den sundhedspolitiske debat med artikler, synspunkter og høringssvar.  medvirke til netværksdannelse og samle repræsentanter for større nationale arbejder som kræftpakker, nationale kliniske retningslinjer, specialeplanlægning mv. • Arrangerer faglige møder, temadage og konferencer. – hvert råd arrangerer årligt konferencer. Se datoer på www.dasys.dk • Medvirker til at det er muligt at udvikle viden indenfor sygepleje på et evidensbaseret grundlag

– Center for Kliniske Retningslinjer tilbyder kurser i at udarbejde og vurdere kliniske retningslinjer. Se mere på www.kliniskeretningslinjer.dk • Medvirker til at forskning indenfor sygeplejen kan overføres og implementeres i en klinisk hverdag • Fungerer som netværk for medlemsorganisationernes faglige dialog.

Reducerer risikoen for småbørnseksem med omkring 50% 1, 2 Specielt til børn med risiko for at udvikle allergi.

Organisation

Mindsker risikoen for eksem hos børn op til 6-års alderen. 1, 3

DASYS består af en bestyrelse og 4 råd 1. Dokumentationsrådet 2. Forskningsrådet 3. Uddannelsesrådet 4. Center for Kliniske Retningslinjer, der ejes af DASYS, men fungerer som en selvstændig enhed. Læs mere om CfKR på www.kliniskeretningslinjer.dk Repræsentantskabet er DASYS’ øverste myndighed og består af den siddende bestyrelse samt af repræsentanter for medlemsorganisationerne (De Faglige Selskaber), der indstiller kandidater til bestyrelsen. DASYS afholder årligt møde mellem DASYS’ bestyrelse og repræsentanter i råd, udvalg og arbejdsgrupper. Formålet med mødet er at skabe et forum, hvor vi i fællesskab kan drøfte visioner, udfordringer og samarbejde i forhold til repræsentationerne.

Rådene under DASYS Rådene er faste høringspartnere og rådgiver DASYS, de Faglige Selskaber der er medlem af DASYS, DSR og samarbejdende organisationer og institutioner. Rådene mødes ca. 4 gange om året. Formændene for rådene er medlem af DASYS’ bestyrelse. Alle råd arrangerer nationale temadage/konferencer Se mere om DASYS’ organisation, Faktaark om DASYS og den aktuelle årsberetning på www.dasys.dk

Har en langvarig forebyggende effekt. 4

Forekomsten af allergi er stigende blandt børn og unge. 15 kliniske studier har vist, at NAN H.A. 1 er et sikkert og effektivt valg til de børn, som ikke kan få brystmælk, og som samtidig har øget risiko for allergi. For mere information, besøg www.nestlenan.dk (adgangskode: nan)

1. Szajewska H, Horvath A. Meta-analysis of the evidence for a partially hydrolyzed 100% whey formula for the prevention of allergic diseases. Curr Med Res Opin. 2010;26(2):423-37. 2. Alexander DD & Cabana MD. Partioally Hydrolyzed 100% Whey Protein Infant Formula and Reduced Risk of Atopic Dermatitis: A Meta-analysis. JPGN 2010; 50(4): 422-430. 3. von Berg A, Filipiak-Pittroff B, Krämer U et al. Preventive effect of hydrolysed infant formulas persists until age 6 years: long-term results from the German Infant Nutritional Intervention Study (GINI). J Allergy Clin Immunol 2008;121:1442-7. (GINI study only shows effect on atopic dermatitis). 4. von Berg A, Filipiak-Pittroff B, Krämer U, Hoffmann B, Link E, Beckmann C, Hoffmann U, Reinhardt D, Grübl A, Heinrich J, Wichmann HE, Bauer CP, Koletzko S, Berdel D; GINIplus study group. Allergies in high-risk schoolchildren after early intervention with cow’s milk protein hydrolysates: 10-year results from the German Infant Nutritional Intervention (GINI) study. J Allergy Clin Immunol. 2013 Jun;131(6):1565-73.

Brystmælk er den bedste næring for barnet i løbet af de første måneder i livet og bør om muligt være det første valg. Produktet bør kun anvendes efter anbefaling fra sundhedsplejersken.

12

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

13


TEMA

TEMA

Neuroaffektiv udviklingspsykologi – en brobygning mellem udviklingspsykologi, tilknytning og hjerne CAND. PSYCH. SUSAN HART (TEKST) LENA RØNSHOLDT (FOTO)

14

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

D

et menneskelige sind er enormt komplekst, og ifølge flere neurofysiologer er den menneskelige hjerne et af de mest komplekse systemer i det kendte univers. Igennem evolutionen har vi mennesker udviklet et følelsesliv, formentlig som et udtryk for, at vi er et højt avanceret

forskning, omkring biologiske, epigenetiske, neurale og tilknytningsbaserede indfaldsvinkler i forhold til personlighedsudvikling. Spædbarnet har fra livets start forskellige iboende forudsætninger i form af fx temperament, sårbarhed og reguleringskompetancer, som det møder verden med. Barnets møde med omsorgspersonen vil af denne grund altid variere. Omsorgspersonen bidrager i udstrakt grad med deres personlighed til relationen, da spædbarnets nervesystem er så ufærdigt, at det har behov for et mere modent og velreguleret nervesystem til at kunne støtte dets udvikling. Vi ved, at omsorgspersoner kan være meget forskellige, og deres evne til at indgå i samspil, deres stressreguleringskompetance osv. er ligeledes meget forskellige. De kan være trygge eller selv sårbare og usikre i sin position og have forskellige forventninger, egenskaber og erfaringer. For at kunne skabe en forandringsproces, må omsorgspersonerne være åbne overfor forandringer, som altid opstår spontant og have en intuitiv evne til at synkronisere sig med barnet og støtte dets udviklingsproces gennem en gensidig deling af oplevelser. Helt fra livets start er det biologisk iboende i spædbarnet at søge menneskelige erfaringsudvekslinger, som er forudsigelige og samtidig foranderlige, hvilket skubber udviklingsprocessen fremad igennem barnets nærmeste udviklingszone. Denne iboende evne til at skabe en tilknytningsproces er forudsætningen for at barnet kan udvikle en personlighedsstruktur, der sætter det i stand til at individuere sig og udvikle og bevare et gensidigt ansvar for andre, når det er påkrævet.

NeuroAffektiv Udviklingspsykologi (NAU) Den nyeste hjerneforskning har med overbevisning dokumenteret, at den menneskelige hjerne har behov for stimulation for at kunne modnes og forskellige hjerneområder har behov for forskellig stimulation. Det genetiske potentiale modnes livet igennem, først og fremmest igennem barndommen, og skaber dermed grundlag for erhvervelse af ny færdigheder, hvorigennem barnet opnår en form for selvfornemmelse. Det kræver et passende miljø at forme, støtte og fremme disse forandringsprocesser og igennem interaktionen med omsorgspersonerne udvikles nye mentale organiseringer. Selvom det genetiske potentiale modnes livet igennem, er det bl.a. Daniel Sterns (1991) pointe, at hvert enkelt mentale organiseringsniveau aldrig forsvinder, men forbliver aktivt i et dynamisk samspil med alle de andre organiseringsniveauer.  Det potentiale, der ligger gemt i nervesystemet fra fødslen, er bestemmende for individets udviklingsmuligheder, og det medfødte biologiske beredskab sætter det i stand til at indgå i sociale interaktioner og følelsesmæssig kommunikation, fordi mennesker er biologisk disponeret til at etablere tilknytning. Selvom menneskets hjerne er selvorganiserende, kræver denne organisering en proces, der involverer to hjernesystemer, idet barnets umodne nervesystem har en begrænset evne til selvorganisering. Når barnet responderer på stimuli, aktiveres bestemte neuroner, som indgår i kredsløb med hinanden og danner neurale mønstre. Når dette mønster senere aktiveres, indgår det i en konstant forandringsproces, som ændrer

”Det potentiale, der ligger gemt i nervesystemet fra fødslen er bestemmende for individets udviklingsmuligheder.”

TEMeA r og

Relation g in tilknytn

socialt flokpattedyr, og vores klare overlevelsesfordel er, at vi indgår i samhørighed og prosociale fællesskaber. Følelseslivet er således den ”lim”, der binder os sammen som mennesker, og det udvikles i en relationel kontekst. Alle tilknytningsbaserede teorier peger på, at forudsætningen for at forstå

udvikling og udviklingsforstyrrelser bygger på information om barnet og dets relationelle miljø, som fx kan illustreres i følgende model (se Schwartz & Hart 2013): NeuroAffektiv Udviklingspsykologi er en teori eller et navigationsredskab til at kunne samle den eksisterende nyere

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

15


TEMA

TEMA

og forstærker det oprindelige mønster. Når et neuralt kredsløb er etableret, vil det let kunne aktiveres igen af implicitte (ubevidste) hukommelsesspor. Neuroaffektivt betragtet har omsorgspersonens regulering af barnet direkte indflydelse på barnets biokemiske vækstprocesser, som er det, der understøtter udviklingen af nye strukturer, hvilket skaber tiltagende mere veludviklede mentale organiseringer. Ved fødslen er nogle neurale kredsløb fuldt funktionsdygtige, de fleste er under udvikling og kun få er endnu udifferentierede og i løbet af barndommen er der tidspunkter, hvor der sker kolossale forandringer og kvalitative skift (Schore, 1994, Beebe & Lachmann, 2002, Perry, 2002).

Windows of opportunity Allerede i 1960’erne begyndte forskere i dyreadfærd og sprogudvikling at tale om særlige sensitive perioder for læring. De refererede til en speciel udviklingsmæssig åbenhed i forhold til at udvikle bestemte kompetencer i særlige udviklingsmæssige perioder og barnet kunne være mindre responderende eller respondere på en anderledes måde i forhold til den samme stimulation, på et andet udviklingsmæssigt tidspunkt. I neuropsykologiske kredse er det velkendt, at forskellige funktioner udvikles på forskellige tidspunkter, afhængigt af hvilket område af hjernen, der har et åbent ”vindue” for udvikling. Det kaldes ”windows of opportunity”. Udvikling skal således helst foregå på bestemte tidspunkter, mens den neurale fleksibilitet er stor ofte og ofte forandre sig livet igennem. Manglende indlæring i sensitive perioder er for det meste ikke uigenkaldelig, men nogle former for indlæring er mere reversible end andre. ”Windows of opportunity” handler således ikke om, at vinduerne lukker efter en bestemt alder, men læringen kræver en betydelig mere målrettet indsats. Meget tyder på, at ”window of opportunity” for  de grundliggende emotionelle strukturer

16

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

udvikles fra det sidste trimester i graviditeten og indtil omkring 1 – 1 1/2 års alderen (Hart 2006a, 2006b). Efter denne alder kræver det en målrettet og præcis indsats at stimulere de basale emotionelle strukturer, hvilket er udgangspunktet for hvilken terapeutisk metode, der skal vælges. Tilknytningsrelationer er formende, fordi de fremmer udviklingen af hjernens selvregulerende mekanismer, og såfremt individet indgår i et samspil med andre, der styrker dets selvregulerende færdigheder, vil det selvorganiserende potentiale udfolde sig. Gennem hjernens hierarkiske integration bliver hver mental organisering koordineret med tidligere organiseringsniveauer, og reorganisering opstår, når man bevæger sig frem i sin udvikling (Cicchetti & Tucker 1994; Fonagy 2006). Megen forskning tyder på, at de vigtigste nonspecifikke faktorer er de mødeøjeblikke, som opstår i relationen mellem fx børn og forældre, hvilket dybest set handler om et basalt menneskeligt behov for at føle sig set og forstået af andre (Hart & Bentzen 2013).  Nyere forskning har påvist, at selvom hjernen kun forandrer sig meget lidt i

både størrelse og udseende, udvikler og transformerer de neurale kredsløb sig livet igennem (Shatz 1999; Perry 2002, Tetzchner 2002; Trevarthen 1990; Schore 2003b). Afhængigt af hvordan alle disse gennemgribende udviklingsprocesser er forløbet, kan der være stor forskel på graden af nervesystemts modenhed og fleksibilitet i forhold til planlægning, impulsstyring, forskellige indre repræsentationer og selvindsigt. Den forskellige grad af neural modenhed og fleksibilitet gælder for både børn, teenagere og voksne.

Etablering af makro- og mikrorytmer Omsorgsperson og barn er helt fra starten gensidigt relateret og vil normalt koordinere deres aktivitet med hinanden. Den måde hvorpå de indgår i en afstemt dyadisk proces er enormt fleksibel, og giver mulighed for store variationer, der får en betydning for nervesystemets integration og differentiering (Thelen & Smith, 1994). Eksisterende neurale kredsløb ændres af det, der sker i nutiden, så det, der sker nu, kan i praksis forandre fortiden.  I menneskelige udviklingsprocesser kan vi tale om både makro- og mikroreguleringsprocesser. Regulering af makroryt-

mer er meget synlige og handler om at skabe struktur, rammer, forudsigelighed og fx spise- døgnrytmer osv. Mikrorytmer handler om de næsten ofte usynlige synkroniseringer, som først blev blotlagt ved opfindelsen af den teknologiske landvinding af smalfilm- og videokamera og som er blevet den moderne udviklingspsykologis særkende. Det er først fra begyndelsen af 1970’erne at disse mikroafstemningsprocesser blev opdaget og anset for yderst væsenlige for nervesystemets modning. Mere synlige mikroafstemningsprocesser, som både vedrører afstemning, misafstemning og reparation af misafstemning, er fx den timing, der ligger i at stoppe et barns uhensigtsmæssige adfærd på en måde, så det udvikler en selvregulerings- eller mestringsstrategi, fx imod stikke fingrene i den forbudte stikkontakt uden at det bliver gjort forkert eller fastholdt for lang tid i en uhensigts-

mæssig følelse. Etablering af rammer og struktur, som al sammen kan være tryghedsskabende, er meget mere synlig end langt de fleste mikroafstemninger. Bl.a. Louis Sander, Ed Tronick, Colwyn Trevarthen og Daniel Stern (Stern m.fl. 2006) har gennem etableringen af den såkaldte ”Boston-gruppe” kortlagt, hvordan mikroskopiske synkroniseringsprocesser i interaktionen, skaber dybe personlighedsforandringer, uanset om det sker i den sunde omsorgsperson-barn relation eller i den psykoterapeutiske proces. Louis Sander (2008) har derudover i sine tidligere arbejder beskrevet, hvordan synkroniserede rytmer af neural aktivitet igangsætter en proces, der skaber anatomiske forbindelser og kemiske processer, som er nødvendige for al indlæring. Louis Sander har fx indgående forsket i, hvordan 10 dage gamle børn har fået en fornemmelse af en døgnrytme med

MAM Manuel Brystpumpe Enkel, bekvem og individuelt tilpasset

længere soveperioder og lavere arousal om natten i forhold til om dagen, såfremt de har fået omsorgspersonernes støtte og hjælp. Ved alle mikroreguleringsprocesser er der en begyndelse, et klimaks og en afslutning ligesom i et musikstykke. Nogle af disse afstemninger, misafstemninger og reparation af misafstemninger kan være meget tydelige, andre subtile og næsten usynlige for det blotte øje. Følelsesmæssig udvikling, som modner og integrerer neurale kredsløb, foregår således gennem mere eller mindre subtile mikroreguleringsprocesser i mellemmenneskelige interaktioner i den nærmeste udviklingszone. Stimulerering af hjernens neuroaffektive områder er det, der til slut udvikler mentaliseringsevne. Det delte fælles intense opmærksomhedsfokus gør de vigtige afstemningsprocesser, som foregår i mikrosekunder, mulige. Den erfaringsdannelse, der opstår

REGULERBAR PUMPESTYRKE Indstillingshjulet gør det nemt at indstille sugestyrken på pumpen fra svag til kraftig. Med regulerbar pumpestyrke er det lettere at finde en bekvem måde at pumpe på.

mambaby.com

MAM Manuel Brystpumpe er let at anvende og rengøre, idet den kun består af fire dele. Tragten har indbyggede puder, og kan drejes 360°. Det gør det muligt altid at kunne pumpe mælk ud, hvilket bidrager til, at risikoen for mælkeophobning mindskes, og at mælkeproduktionen holdes i gang. Brystpumpen passer til MAM’s populære sutteflaske MAM Anti-Colic, som takket være den ventilerede bund giver en ideel mælkestrøm og mindsker kolik hos 8 ud af 10 børn*. Flasken har desuden en silkeblød sut, som gør det let at skifte mellem amning og flaske. Brystpumpen fås hos udvalgte apoteker og butikker med babyudstyr samt i Bilka.

Bestil en brystpumpe gratis på bvc@bambino-mam.se. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vores sygeplejerske Carina Gunnarsson på telefon +800 545 180 70.

Bestil en gratis prøve!

BLØD OG BEHAGELIG Der er puder indbygget i tragten, som giver en behagelig følelse, og som gør, at tragten sidder bedre fast på brystet. LET AT BRUGE OG MONTERE Brystpumpen monteres og adskilles i fire enkle trin. Den er let at håndtere og rengøre, idet den kun består af fire dele – forbindelsesrør, pumpe og håndtag (én del), silikoneventil og tragt.

*Medicinsk studie 2011/markedsundersøgelse 2010, testet af 204 mødre.

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

17


TEMA

TEMA

gennem afstemningsprocesserne organiserer bevidsthedsdannelse. Relation betyder en forbindelse og man begynder livet med at være forbundet, som en del af hinanden – med andre ord begynder man livet i en interaktion, som senere udvikler sig til en relation. Overførsel af følelsesmæssig information forstærkes gennem disse nuværende- eller mødeøjeblikke, og den forhøjede energi giver en sansning af vitalitet, som udvikler nervesystemets gryende evne til selvregulering og opmærksomhedsstyring. Hvis fx omsorgsperson og spædbarn leger, og der sker en udveksling af latter, der eskalerer

Susan Hart Susan Hart er cand. psych. og har arbejdet som psykolog indenfor både voksen, børne- og familieområdet. Hun er klinisk psykolog og specialist godkendt af Dansk Psykologforening i psykoterapi og børnepsykologi og supervisorgodkendt i børnepsykologi. Siden 2002 har hun afholdt seminarer og kurser, og i dag er hun selvstændig psykolog med en omfattende foredrags- og kursusvirksomhed i både Danmark og Norge samt gruppesupervision af psykologer og andre faggrupper. Hun har udgivet 10 bøger om emner indenfor NeuroAffektiv Udviklingspsykologi.

18

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

og skubber både omsorgsperson og barn ind i et højere arousal niveau, så vil der ske en udvidelse af spædbarnets kapacitet for at tolerere højere niveauer af gensidigt skabt positiv arousal også i fremtidige interaktioner. Små forandringer som opstår på det rette tidspunkt, stimulerer nervesystemet til reorganisering og udvikling (Sander 1988; Schore 2003a; 2003b; Sroufe 1996; Stern 1990; 1998b).

Fra regulering til selvorganisering Kombinationen af arousal og opmærksomhedsfokus gør det muligt for spædbarnet at samstemme sig med et andet menneske. Det udviser tidligt respons på andre menneskers følelsesmæssige tilstande og er fra fødslen følsom over for emotioner i vokale udtryk og berøring. Det er i stand til at udtrykke klare følelser og ser menneskelige ansigter og udviser særlig nysgerrighed over for dem. I seks måneders alderen er barnet sensitivt over for timingen af oplevelser og er igennem sin egen handlekraft i stand til at koordinere sig i forhold til andres bevægelser. Barnet reagerer mere emotionelt på rytmer i menneskelige kropsbevægelser, menneskelig lyde og musik, og det er den legende adfærd og brugen af kroppen som et udtryksfuldt instrument, som er en forløber for den fantasifulde imitation, der er så karakteristisk for lidt større småbørns leg og for deres fantasifulde historier med handling og emotion, som opstår senere i udviklingen. Dette skaber grundlag for en bevidst og emotionel forståelse, som al kulturel intelligens, herunder sprog, er bygget på. Spædbarnets kompetencer til at selvorganisere foretrukne tilstande og mål medfører en oplevelse af, at være forskellig fra og er

udviklende for oplevelsen af identitet. Selvorganisering tablerer selvregulering på baggrund af genkendelsen af indre erfaringer, – af subjektivitet og intersubjektivitet (Hart 2011, 2013). Når barnet får mulighed for, gennem kvaliteten af dets relationelle miljø, at kunne regulere sig hensigtsmæssigt i forhold til de passende udfordringer, det møder, organiserer nervesystemet sig sammenhængende. Når det ikke lykkes, begrænses hjernens kompleksitet og evne til selvorganisering. Man kan således sige, at effekten af både hensigtsmæssige afstemninger og misafstemninger bor i barnet, mens udvikling af resiliens eller mangeltilstande opstår gennem interaktionen. Såfremt et barn ikke får tilbudt aldersrelevante relationsmæssige udfordringer, som det er i stand til at udvikle selvreguleringskompetencer ud fra, opstår ofte symptomer og uhensigtsmæssig adfærd. Igennem det tidlige interaktive samspil med alle dets makro- og mikroreguleringsprocesser, som skaber de nuværende øjeblikke, udvikles senere mentaliseringsevnen, som sætter barnet i stand til at skelne mellem indre og ydre virkelighed og til at forstå bevidste og ubevidste mentale tilstande i sig selv og andre. Den sårbarhed, der er forbundet med utryg tilknytning, hænger ifølge Peter Fonagy m.fl. (2007) først og fremmest sammen med barnets manglende kapacitet til mentalisering, som er et resultat af en udviklingsproces, der aldrig helt er blevet afsluttet og som aldrig kan opretholdes fuldstændigt i alle situationer. Mentaliseringsevnen er afhængig af integreret neural aktivitet i hjernens følelsesmæssige områder, og når

”Hvad barnet kun kan gøre nu med hjælp fra omsorgspersonen, vil det være i stand til at kunne klare på egen hånd i fremtiden”

fx arousalniveauet stiger eller falder voldsomt, formindskes mentaliseringsevnen. Selvreguleringsvanskeligheder vil således medføre en ustabil mentaliseringskapacitet, ligesom manglende udvikling i hjernens følelsesmæssige områder vil medføre mentaliseringsvanskeligheder. Barnets evne til selvregulering udvikler selvsikkerhed og selvværd, som går fra tillid til omsorgspersonen til tillid til selvet sammen med omsorgspersonen og i sidste ende til selvtillid i relationen med andre. Hvis tilknytningen mistes, mistes muligheden for at udvikle reguleringsmekanismer til at vurdere og reorganisere mentalt indhold.

Samhørighedsoplevelser gennem den nærmeste udviklingszone Daniel Stern har påpeget, hvordan selvoplevelsen er afhængig af andres nærvær og handlinger, og at barnet trækkes fremad

i sin udvikling af omsorgspersonen, som laver et samspil nu med sit fremtidige barn (Stern, 1997). Den rusisske psykolog Lev Vygotsky (1978) påpegede i sin tid, at de grundlæggende mekanismer for internalisering af højere psykologiske funktioner opstår i interaktionen og først på et senere tidspunkt udvikler sig intrapsykisk. Internaliseringsprocessen finder sted igennem det, han kaldte den nærmeste udviklingszone, som han definerende som de funktioner, der endnu ikke har udviklet sig, men er i udvikling. Hvad barnet kun kan gøre nu med hjælp fra omsorgspersonen, vil det være i stand til at kunne klare på egen hånd i fremtiden. På den måde opstår alle højere personlighedsmæssige funktioner som et resultat af social interaktion. Nervesystemet har behov for stimulation i personens nærmeste udviklingszone for at modnes, fx indgår barnet i

en nonverbal dialog, som kaldes protokonversation fra 3-4 måneders alderen, hvilket ikke kunne lade sig gøre tidligere og som senere bliver ”baggrunds musikken” for gensidig kommunikation mennesker imellem. Allerede fra omkring 2-års-alderen spiller sproget en stor rolle for barnets formidling af sine erfaringer og oplevelser. Selvom barnet bl.a. udtrykker sine emotioner og kropslige impulser gennem leg og anden adfærd, bruger det sproget til at skabe dialoger med. Jo mere barnet er i stand til at formidle sine erfaringer gennem sproget, jo større mulighed har det for på en nuanceret måde at dele sine erfaringer og blive mødt med forståelse. Barnet har behov for at føle sig set med sine erfaringer, og dele dem igennem samstemmende interaktionserfaringer og narrativer, som skabes i et intersubjektivt felt.

Hjælp til børn der tisser i sengen Sengevædning er i langt de fleste tilfælde fysisk betinget. Nogle børn vokser fra sengevædning med alderen, mens andre har behov for behandling. For at undgå besvær og pinlige episoder i barnets hverdag, mens årsagen bliver klarlagt, kan DryNites® natunderbukser være en stor hjælp. DryNites® har ekstra høj beskyttelse og er endda designet, så de ligner almindelige underbukser. DryNites® fås i 3 størrelser til både drenge og piger. Prøv også BedMats, et engangsunderlag for ekstra beskyttelse. DryNites® og BedMats kan købes i de fleste supermarkeder, Matas og på apoteket.

Bestil en gratis prøve på www.drynites.dk

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

19


INKLUSION

TEMA

TEMA

Med udgangspunkt i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi, er der flere områder, der kan high-lightes: Følelsesmæssig udvikling sker gennem dybe synkroniseringsprocesser og affektiv afstemning.  Barnet har behov for at udvikle sit følelsesmæssige potentiale i et samspil, der indebærer en symmetrisk relation med et asymmetrisk ansvar, hvor den øverste i magthierarkiet, altså omsorgspersonerne, har det fulde ansvar for på en tillidsfuld måde at varetage lederskabet og anerkende barnets oplevelser og følelser.  Barnets symptomer eller uhensigtsmæssige adfærd  bygger på både medfødte sårbarheder og kompetencer og en relationshistorie, der skal forstås i sin helhed.  Barnet kan kun udvikle sig fra sin nærmeste udviklingszone.  Forældre kan ikke udvikle mentale strukturer hos deres børn, som de ikke selv har udviklet – ”man kan ikke give mere end man har!”.

Afslutning Efterhånden har mange forskere påpeget den tidlige relations vigtige betydning for udvikling af følelses- og personlighedsmæssige samt sociale kompetencer. Igennem flere millioner års evolution er den menneskelige hjerne ”designet” til at kunne synkronisere sig med andre menneskers nervesystem.  Motivationen til at etablere følelsesmæssig samhørighed er medfødt og forandring sker gennem mikroskopiske mødeøjeblikke, som afsætter mikroskopiske ændringer i de neurale kredsløb. Følelsesmæssige færdigheder udvikles gennem at leve livet i nutiden igennem menneskelige samspil, som indlæres dybt nede i vores implicitte (ubevidste) hukommelse, længe før det indholdsmæssige i sproget har en betydning. Daniel Stern (2004) har mange gange påpeget, at en hændelse skal leves med følelser og handlinger i nutiden i en ægte verden, med ægte mennesker.

20

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

Susan Hart er medstifter af www.docenten.dk, som udbyder kurser og efteruddannelser omkring NeuroAffektiv Udviklingspsykologi og bl.a. Theraplay.

SANSE produkter n Styrker

LITTERATUR Beebe, B. & Lachmann, F.M. (1988): Mother-Infant Mutual Influence and Precursors of Psychic Structure. In: A. Goldberg (Ed.), Frontiers in Self Psychology. Vol. 3., s. 3-27, New Jersey, Hillsdale. Cicchetti, D. & Tucker, D. (1994): Development and self-regulation structures of the mind. Development and psychopathology, 6. s. 533-549. Fonagy, P. (2006): Forandringsøjeblikke i psykoanalytisk teori: Diskussion af en ny teori om psykisk forandring. I: J.H. Sørensen (red.), Affekt- regulering i udvikling og psykoterapi, s. 211-219. København: Hans Reitzels Forlag.

n Virker Schore, A.N. (2003b). Affect Regulation and the Repair of the Self. New York: Norton & Co. Schwarts, R. & Hart, S. (2013) Barnet og dets relationelle miljø. København: Hans Reitzels Forlag. Shatz, C.J. (1999): The developing brain. I: A. Damasio et al. The scientific american book of the brain. Introduction by A. Damasio. New York: The Lyons Press, s. 3-17. Sroufe, L.A. (1996). Emotional Development: The Organization of Emotional Life in the Early Years. New York: Cambridge University Press.

Fonagy, P., Gergely, G., Jurist, E.L. & Target, M. (2007) Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. København: Akademisk Forlag.

Stern, D.N. (1990). Joy and Satisfaction in Infancy. I: Glick, R.A. & S. Bone (red.) Pleasure beyond the Pleasure Principle. New Haven: Yale University Press.

Hart, S. (2006a). Hjerne, samhørighed, personlighed: Introduktion til neuroaf- fektiv udvikling. København: Hans Reitzels Forlag.

Stern, D.N. (1991). Barnets interpersonelle univers. København: Hans Reitzels Forlag

Hart, S. (2006b). Betydningen af samhørighed: Om neuroaffektiv udviklings- psykologi. København: Hans Reitzels Forlag. Hart, S. (red.) (2011). Neuroaffektiv psykoterapi med børn. København: Hans Reitzels Forlag. Hart, S. (2013) Sprog før sproget. Kognition & Pædagogik, 90: s. ? Hart, S. & Bentzen, M. (2013) Jagten på de nonspecifikke faktorer i psykoterapi med børn. København: Hans Reitzels Forlag. Perry, B. (2002). Childhood Experience and the Expression of Genetical Po- tential: What Childhood Neglect Tells us about Nature and Nuture. Brain and Mind, 3(1): s. 79-100. Sander, L.W. (1988). The Event Structure of Regulation in the Neonate-Caregiver System as a Biological Background for Early Organization of Psychic Structure. I: Goldberg, A. (red.) Frontiers in Self Psychology, 3: s. 3-27. New Jersey: Hillsdale. Sander, L.W. (2008) Living Systems, Evolving Conciousness, and the Emerging Person. New York: Norton & Co. Schore, A.N. (1994). Affect Regulation and the Origin of Self. Hillsdale: Lawrence Erlbaum. Schore, A.N. (2003a). Affect Dysregulation and Disorders of the Self. New York: Norton & Co.

Stern, D.N. (1997). Moderskabskonstellationen. København: Hans Reitzels Forlag. Stern, D.N. (1998b). The Process of Therapeutic Change Involving Implicit Knowledge: Some Implications of Developmental Observations for Adult Psychotherapy. Infant Mental Health Journal, 19(3): s. 300-308.
 Stern, D.N. (2004). The Present Moment in Psychotherapy and Everyday Life. New York: Norton & Co.
Stern, D.N., L.W. Sander, J.P. Nahum, A.M. Harrison, K. Lyons-Routh, A.C. Stern,D.N., Sander, L.W., Nahum, J.P., Harrison, A.M., Lyons-Routh, K., Morgan, A.C., Bruschweiler-Stern, N. & Tronick, E.Z. (2006): Ikke-fortolkende mekanismer i psykoanalytisk terapi: ”Noget mere” end fortolkning. I J.H. Sørensen (red.), Affektregulering i udvikling og psykoterapi, s. 229-254. København, Hans Reitzels Forlag. Tetzchner, S. (2002). Utviklingspsykologi: Barne- og ungdomsalderen. Oslo: Gyldendal Akademisk. Thelen, E. & L. Smith (1994). A Dynamic Systems Approach to the Development of Cognition and Action. Cambridge: MIT Press. Trevarthen, C. (1990). Growth and Education of the Hemispheres. I: Trevarthen, C. (red.) Brain Circuits and Functions of the Mind. Cambridge: Cambridge University Press. Vygotsky, L.S. (1978). Mind in Society: The Development of Higher Psychological Processes. Cambridge: Harvard University Press.

n Øger n Giver

Protac SenSit

kropsfornemmelsen

beroligende

trygheden ro og koncentration

n Støtter

Besøg os på Landskonference

indlæring

for Sundhedsplejersker Protac SenSit Kuglestol der omslutter og skaber rum for ro og koncentration. ®

den 12. og 13. maj 2014

Protac GroundMe® En fod- og siddepude. Anvendes til at understøtte fødder og fremme god siddestilling eller som sidde/balancepude.

GRATIS BESØG Protac GroundMe

Protac Kuglepuden™ Giver en dynamisk siddestilling. God effekt på motorisk uro og hyperaktivitet.

Vores ergoterapeuter rådgiver og fremviser gerne vores produkter

Protac MyBaSe

ring 8619 4103

Protac MyFit® En vest som styrker kropsfornemmelsen og virker beroligende i læringssituationer og i det sociale rum. Protac MyBaSe® Unik luftmadras med kugler. Træner og udfordrer barnets balance- og koordinationsevne. Protac Kuglepuden og Protac MyFit

Protacs produkter er CE-mærkede. Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

21


NYT FRA SUNDHEDSSTYRELSEN

NYT FRA SUNDHEDSSTYRELSEN

SUNDHEDSSTYRELSEN

ALLERGI OVER FOR KEMISKE STOFFER

ORIENTERER Så er jeg tilbage fra orlov og i fuld gang igen. I februar var der stort fokus på amning, idet de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsens Børnedatabase viser, at kun 70 % ammer fuldt efter to uger, og at kun 17 % ammer fuldt i 6 måneder. Mediemæssigt var der stort fokus på den manglende tilslutning til fuld amning i 6 måneder, mens der slet ikke var fokus på det faktum, at 30 % af de indberettede børn kun blev ammet fuldt i to uger. Sundhedsstyrelsen er imidlertid mest optaget af dette tal, og jeg skal derfor opfordre jer til

Videncenter for Allergi har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejdet en pjece til sundhedsplejersker om allergi over for kemiske stoffer med henblik på at formidle den nyeste viden på dette vigtige forebyggelsesområde. Pjecen er bredt illustreret og omhandler emner som allergi over for nikkel, parfume, henna-tatoveringer og hårfarver m. fl. I samtaler med børn og unge og gennem forskellige sundhedspædagogiske aktiviteter vil sundhedsplejersken med denne viden kunne bidrage til forebyggelsen af kontaktallergi.

at undersøge, hvordan det ser ud i jeres kommune og analysere og diskutere, hvilken indsats, der er påkrævet for at få flere til at amme i længere tid, hvis I ligger lavt. Det skal bemærkes, at monitoreringen kun dækker 38 % af børn født i 2012, men tallene bør mane til faglig eftertanke både hos jordemødre og sundhedsplejersker. I finder tallene på dette link http:// www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Registre/ Bornedatabasen.aspx

Pjecen indgår samtidig i indsatsen om Astma-Allergi i skolen, der er et samarbejde mellem Astma-Allergi Danmark og Sundhedsstyrelsen. Den kan læses på hjemmesiderne: Videncenterforallergi.dk Sundhedsstyrelsen.dk Astma-Allergiiskolen.dk

Nye BMI-kurver til at definere skolebørns vægt Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til skolesundhedstjenesten om ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen”. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med en række eksperter. Vejledningen giver den kommunale sundhedstjeneste et fælles grundlag for at reagere på – og arbejde med – uhensigtsmæssig vægtudvikling hos skolebørn. Det handler blandt andet om at sætte rettidige indsatser i gang i samarbejde med familien, den praktiserende læge og kommunale eller regionale tilbud. Vejledningens kapitler omhandler: • Lovgrundlaget og muligheden for tidlig opsporing

22

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

• Trivslen hos børn og unge med overvægt • Det vigtige samarbejde med forældrene • Vurdering af det enkelte barns vægtudvikling • Hvordan man arbejder sundhedspædagogisk med den komplekse opgave • Indsatsen overfor det enkelte barn • Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Sundhedsstyrelsen har også udarbejdet et informationsark til forældre om barnets højde og vægt, som kan anvendes i kommunikationen med forældre, når I opsporer et barn, der enten er ved at udvikle over-

Eksemplarer af pjecen kan bestilles hos Videncenter for Allergi på telefon 39777300 eller ved mail til: Susanne.R.Schweitz@regionh.dk

Har du råd til trætte forældre?

Aftamed giver effektiv hjælp helt naturligt af smertefulde tilstande i munden, som fx tandfrembrud og blister. • Kan anvendes fra 0 år • Umiddelbar smertelindring • Fremskynder heling • Hæfter til mundens slimhinde • Også til rifter og småsår i munden • Fås som gel, spray og mundskyl

eller undervægt. Arket findes på www.sst.dk til print Bestilling: Vejledningen koster kr. 72,- ekskl. moms og forsendelsesomkostninger og bestilles hos Komiteen for Sundhedsoplysning via webshoppen: www.sundhedsoplysning. dk eller mail: kfs@sundkom.dk Link til vejledningen: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/ 2014/~/media/F7C0D97FB5F840C69CE9388A0BAB4E1B.ashx?m=.pdf   Kontakt: Tatjana Hejgaard, specialkonsulent, ph.d., cand.brom., thv@sst.dk eller 72 22 77 74

Atopisk eksem

Produktet købes uden recept på apoteket eller på www.navamedic.com

På hjemmesiden www.atopisk-eksem.dk findes en film om atopisk eksem med information om sygdommen, årsager, forværrende faktorer og hvordan man bedst forebygger og behandler. Filmen består af 12 afsnit med forskellige emner. Der gives også en række råd om kløe, indsmøring og håndeksem. Rådene kan også downloades og printes. Den samlede varighed af filmen er 11,5 min. Filmen er produceret i et samarbejde mellem Videncenter for Allergi og Sundhedsstyrelsen, Hud- og Allergiafdelingen på Gentofte Hospital, Børneafdelingen på Herlev Hospital, speciallægepraksis, Astma-Allergi Danmark og Atopisk eksem foreningen. april 2014 | Sundhedsplejersken 02

23


TEMA

TEMA

MENTALISERING I SUNDHEDSPLEJERSKENS DAGLIGE PRAKSIS PSYKOLOG JANNE ØSTERGAARD HAGELQUIST OG PSYKOLOG MAJA NØRGÅRD JACOBSEN FRA CENTER FOR MENTALISERING (TEKST) LENA RØNSHOLDT (FOTO)

B

egrebet mentalisering er i løbet af de seneste årtier blevet anvendt i flere og flere behandlingssammenhænge (Bateman & Fonagy, 2012). Blandt andet i arbejdet med sårbare mødre og deres børn i det behandlingsprogram, der hedder ”Minding the baby” (Sadler et al., 2013). ”Minding the baby” er et lokalt forankret tværfagligt

24

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

TEMeA r og

Relation g in tilknytn

tilbud, hvor der arbejdes med kvinder i perioden fra graviditet og i de første to år som mor. Tilbuddet henvender sig til udsatte kvinder, ofte kvinder som selv har en historie med omsorgssvigt og traumer. Målet med indsatsen er at øge moderens evne til at være mentaliserende i forhold til sit barn. Den mentaliseringsbaserede tilgang er dog ikke kun anvendelig i

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

25


TEMA

TEMA

Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt? Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag adfærden (Bateman & Fonagy, 2012). Mentale tilstande er bl.a. følelser, tanker, behov, mål og grunde. At udvikle evnen til at mentalisere er af stor betydning for andre områder af barnets udvikling og evne til at indgå nære relationer. Især er mentalisering tæt knyttet til selvudvikling og regulering af følelser. Fonagygruppen, som står bag mentaliseringsbegrebet, gør selv opmærksom på, at denne defintion på mentalisering ikke er særlig bekvem i hverdagsfomidligen til udsatte klienter og anbefaler de følgende defintioner, som alle på mere simpelt beskriver mentalisering (Allen et al., 2010). Her nævnes defintionerne med eksempler fra sundhedsplejerskens praksis. Den enkelte sundhedsplejerske kan selv vælge den, der giver mening i hendes forståelse og er nemmest for hende at bruge i forhold til arbejdet med mødre og spædbørn (Hagelquist & Skov in press)

At have sind på sinde Det vil sige, at sundhedsplejersken skal have både moderes sind og det lille barns sind på sinde samtidig med, at hun skal støtte moderen til at have barnets sind på sinde. Når moderen f.eks. ikke kan amme, er hendes sind fyldt med bekymringer. Bl.a. bekymringer om barnets sundhed, vægt og om hun er en god nok mor. Moderen kan føle sig utilstrækkelig og blive trist. Hun lægger måske mærke til det, hun ikke kan og har svært ved at se de øjeblikke, hvor hun skaber positiv kontakt til sit barn. Sundhedsplejersken er opmærksom på, hvad der foregår i moderens sind og spørger ind til det. Hun forsøger at skabe balance ved at stille åbne spørgsmål. Hvornår oplever du, at du er i kontakt med dit barn? Hvornår føler du dig som en god mor? Sundhedsplejersken har moderens sind på sinde. Derudover forsøger sundhedsplejersken at vække moderens interesse for og opmærksomhed på barnets sind. Hvordan tror du, dit barn har det? Gad vide hvad det betyder, når barnet græder på den måde? På denne måde understøtter sundhedsplejersken moderen i at have barnets sind på sinde.

”MENTALISERING ER AT FORSTÅ EGEN OG ANDRES ADFÆRD UD FRA DE MENTALE TILSTANDE, DER KAN LIGGE BAG ADFÆRDEN”

26

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

At være opmærksom på egne og andres mentale tilstande En enlig mor siger om sin datter på to måneder: ”hun prøver at ødelægge forholdet til min nye kæreste ved at larme om aftenen”. Sundhedsplejersken hjælper moderen med at fokusere på de mentale tilstande, der er baggrunden for at barnet græder om aftenen. Moderen har selv mange bud; måske er hun træt og kan ikke falde til ro, måske kan hun mærke, at jeg bliver irriteret. Sundhedsplejerskens

opmærksomhed på mentale tilstande betyder, at hun kommer i dialog med moren om hvordanhendes mentale tilstande er. Hendes ønske om at få en kæreste, hendes sorg over at være alene med det lille barn og hendes mål om at skabe en almindelig kernefamilie som den, de andre kvinder i mødregruppen har. Moderens mentale tilstand er baggrunden for hendes egen negative forståelse af datterens adfærd. Sundhedsplejersken er også opmærksom på egne mental tilstand; sin frustration over at moderen ikke kan se, at der bare er tale om en to måneder gammel baby, som ikke har til hensigt at ødelægge noget for sin mor. Desuden har sundhedsplejersken behov for at få moderen til at forstå sit barn så hurtigt som muligt. En af pointerne ved mentalisering er, at det at mentalisere støtter til at regulere følelser, så sundhedsplejersken kan indgå i samspillet med moren på en reguleret måde, hvor hun ikke er forstyrret af sine egne følelser.

At forstå misforståelser Den voldsudsatte mor, som er flyttet på krisecenter, hører sundhedsplejerskens forklaring om hvordan, det er vigtigt at tænke på, at selv små børn bliver påvirket af at overvære vold som kritik og som et udtryk for, at sundhedsplejersken ikke kan lide hende. Sundhedsplejersken forstår, at moren er så sårbar, at hun kommer til at misforstå informationerne om konsekvenser af vold, og sundhedsplejersken formår at genskabe en relation, hvor hun både kan støtte mor men også have fokus på, hvad det betyder for et lille barn at overvære vold. Når vi er følelsesmæssigt påvirkede, kommer vi nemt til at misforstå hinanden. Når vi er faldet mere til ro, kan vi bedre mentalisere og overveje baggrunden for vores egen og andres adfærd. Ved at mentalisere kan vi komme til at forstå de misforståelser, som er opstået.

At se sig selv udefra og den anden inde fra    En sårbar mor har ryddet op og serverer citronhalvmåne, men virker også meget hektisk og nervøs, da sundhedsplejerske er på det første møde. Moderen fortæller, at hun selv har været anbragt som barn. Sundhedsplejersken ser, hvordan hun udefra set kan opfattes som systemets vogter, kommunedamen der kan tage det lille barn fra moderen, og hvordan moderen er nervøs og bange for ikke at kunne leve op til de krav, der er til en mor.   Sundhedsplejersken er hele tiden åben for, at der også kan være andre grunde til kvindens adfærd og bliver ved med at prøve at se bort fra egne forforstillinger, men samtidig have mange bud på, hvad der foregår inde i kvinden, og hvordan hun selv fremstår.

Hvorfor er mentalisering vigtigt? Mentalisering er vigtigt, da det giver en oplevelse af at have et sammenhængende selv over tid og sted. Dvs. mine indre tilstande, som jeg kan mærke og reflektere over, er baggrunden for min adfærd. Dette giver en fornemmelse af, hvem jeg er samt en oplevelse af kontrol (jeg er den samme kvinde, som jeg var før, jeg fødte, dengang var jeg nervøs for, hvordan jeg ville være som mor for to børn, men jeg husker også min bekymring, før jeg fik mit første barn, det er jo sådan jeg er, jeg bekymrer mig, men når jeg møder nye udfordringer, så er jeg god til at søge hjælp i mit netværk, og jeg klarer den altid). Når vi mentaliserer, holder vi fast i os selv samtidig med, at vi forstår den andens perspektiv, hvilket betyder at vi indgår i mere konstruktive relationer. Mentalisering  er også vigtigt, da det er følelsesregulerende.  Et eksempel på at mentalisering regulerer følelser er moderen, som opdager, at hendes etårige datter har puttet al vasketøjet ned i badekaret, som er fyldt med vand.

Om forfatterne

strukturerede tilbud såsom ”Minding the baby”, men synes også at være en yderst relevant tilgang i det daglige arbejde som tilgang. Som sundhedsplejerske er mentalisering ikke blot et betydningsfuldt redskab i forhold til at støtte mødre til at skabe et udviklingsfremmende samspil med deres børn, det er også vigtigt, at sundhedsplejersken møder moderen selv med en mentaliserende indstilling. I denne artikel vil vi definere mentalisering og indkredse betydningen af mentalisering for barnets udvikling.

Janne Østergaard Hagelquist Janne er psykolog og har i en årrække arbejdet med behandling af børn, unge og familier, hvor der har været omsorgssvigt, seksuelle overgreb og/eller vold. Desuden har hun erfaring i at supervisere og undervise professionelle, der arbejder med anbragte børn og unge. I 2012 udkom hendes bog ” Mentalisering i mødet med udsatte børn” og i 2014 og udkommer bogen ”Mentalisering i pædagogik og terapi”.

Maja N. Jacobsen Maja er psykolog og arbejder primært med traumatiserede og omsorgssvigtede børn og unge ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang. Hun varetager terapi med børn og unge, og hun underviser og superviserer forskellige faggrupper, som arbejder med udsatte børn og unge. Derudover beskæftiger Maja sig med udredning af mentalisering hos både børn, unge og voksne.

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

27


TEMA

Moderen bliver først vred og irriteret over pigens adfærd, da mor nu skal til at ordne tøjet. Moderen stopper op og overvejer, hvad der mon ligger bag pigens adfærd. Pigen har tidligere set sin mor vaske tøj i badekaret, og moderen forstår efter sine overvejelser bedre baggrunden for pigens adfærd. Ved at være mentaliserende regulerer moderen sine egne følelser, hun har reguleret sin irritation, og pigens adfærd giver nu mening.

Et mentaliserende sampsil Som udgangspunkt fødes mennesket med forudsætninger for at kunne lære at mentalisere, men evnen til at mentalisere udvikles først efter, barnet er født og i samspil med dets primære omsorgsgivere. På samme måde som mennesket fødes med forudsætningerne for at udvikle sprog, men sproget udvikles først efter, barnet er født. Hvilket sprog der læres, afhænger af hvad barnet erfarer (eksempelvis voksne som taler kinesisk eller voksne som taler dansk). Hvis barnet efterlades i skoven og vokser op sammen med ulve, vil barnet ikke udvikle sprog som andre børn (Itard, 1962). På samme måde afhænger evnen til mentalisering af kvaliteten af det tidlige samspil med de primære omsorgsgivere. Mentalisering er en evne, som læres udefra og ind i samspil med andre (Hagelquist, 2012). De primære omsorgsgiveres evne til at se barnet som et psykologisk væsen med egne mentale tilstande er grundlaget for barnets udvikling af mentalisering (Fonagy & Allison, 2012). Der er flere væsentlige elementer ved at tilbyde barnet et mentaliserende samspil herunder:  

• At den voksne har en mentaliserende indstilling. • At barnet tilbydes en tryg tilknytningsrelation.

• At den voksne hjælper barnet til at regulere sine egne følelser. Vi vil nu se nærmere på disse tre elementer i mentaliserende samspil.

”DEN VOKSNE ER NYSGERRIG IFT AT FORSTÅ BARNETS ADFÆRD UD FRA DE TANKER ELLER FØLELSER, SOM LIGGER BAG ADFÆRDEN” En mentaliserende indstilling – At have et ÅBENT sind. At have en mentaliserende indstilling er kendetegnet ved, at den voksne har et åbent sind og ser bag om barnets og sin egen adfærd, samt at den voksne har fokus på, hvilke mentale tilstande hos barnet og sig selv, som ligger bag adfærden (Hagelquist, 2012). Den voksne er nysgerrig ift. at forstå barnets adfærd ud fra de tanker eller følelser, som ligger bag adfærden. Et eksempel på en mentaliserende indstilling ses i en mors beskrivelse af samværet med sit lille barn: “Nogle gange bliver hun frustreret og vred (barnets mentale tilstand) på en måde, som jeg ikke er sikker på, at jeg forstår (barnets

mentale tilstand er ugennemsigtig). Hun peger på noget, og jeg giver det til hende, og så viser det sig, at det egentlig ikke var det, hun ville (ugennemsigtig). Det er meget forvirrende for mig (mors mentale tilstand), når jeg ikke er sikker på, hvordan hun har det (barnets mentale tilstand er ugennemsigtig), især når hun er ked af det. Nogle gange vil hun gøre noget, og jeg vil ikke lade hende gøre det, fordi det er farligt, og så bliver hun vred (mor erkender at mor og barns mentale tilstande er forskellige).” (frit oversat fra Slade, 2005). I beskrivelsen forsøger mor at forstå barnets adfærd ud fra de mentale tilstande, som kan ligge bag. I beskrivelsen erkender mor, at barnets mentale tilstand er ugennemsigtig. Det vil sige, at mor ikke kan se barnet mentale tilstand og ikke kan være helt sikker på, hvilke mentale tilstande barnet oplever. Mor overvejer, hvad der mon kan ligge bag barnets

NYT GRATIS INFORMATIONSMATERIALE TIL FORÆLDRE

Nu lancerer Mejeriforeningen en ny og videreudviklet version af den kendte ’Barnemad’. Materialet henvender sig i kort og overskuelig form til unge forældre.

maD TIL BØRN

F ra skem ad ti l m a d p a k ke Gode rå r d og god t at v ide

• ’MAD TIL BØRN’ hæfte 32 sider med korte, kontante råd om mad til børn 0-6 år – fra skemad til madpakke • ’MAD TIL BØRN’ plancher Giver i skemaform overblik over, hvilken mad barnet har brug for i forskellige aldersgrupper – fx til ophængning på køleskab eller på indersiden af køkkenskabet • WWW.MADTILBOERN.DK Hjemmeside til computer, tablets og smartphones med grundlæggende og supplerende oplysninger, instruk tionsfi lm og nyttige links Hvordan spiser dit barn

4 mdr.

5 mdr.

6 mdr.

7 mdr. 8 mdr.

9 mdr.

10 mdr. 11 mdr. 12 mdr.

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

4 mdr.

5 mdr.

6 mdr.

7 mdr. 8 mdr.

9 mdr.

10 mdr. 11 mdr. 12 mdr.

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

4 mdr.

5 mdr.

6 mdr.

7 mdr. 8 mdr.

9 mdr.

10 mdr. 11 mdr. 12 mdr.

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

5 år

6 år

Amning/modermælkserstatning Får mad med ske Drikker slurke af kop Tygger maden Spiser med fingrene Tager koppen og drikker selv Øver sig med ske og gaffel Spiser selv med ske og gaffel

Hvad skal dit barn drikke Modermælk/modermælkserstatning Vand Sødmælk Letmælk

4-6 måneder

mad til børn

Skummet-, mini- og kærnemælk

vitamintilskud itamintilskud

Hvordan spiser dit barn?

Hvad kan dit barn drikke?

Husk

• Bryst eller flaske • Evt. klar til skemad fra 4-måneder • Bryst eller flaske samtidig med skemad

• Modermælk eller modermælkserstatning • Lidt vand fra den kolde hane • Kan begynde at drikke af kop

den første skemad

dagligt beHov

tilsæt fedtstof • 1 tsk fedtstof tilsættes grød og mos8 (ikke Jern* mikrogram hvis der udelukkende er anvendt modermælk/modermælkserstatning)

• I begyndelsen tynd grød • Lidt tykkere grød når skemaden fungerer • Grønsagsmos med kartofler og grønsager • Frugtmos som dessert, supplement eller topping

• 2-3 måltider om dagen med skemad • Øvrige måltider er bryst eller flaske • Giv mad, når dit barn viser tegn på sult • Hold øje med signaler på, at barnet er mæt

D-vitamin* 10 mikrogram

* Fortsæt med D-vitamin resten af barndommen, hvis dit barn har mørk hud eller har arme og ben tildækkede om sommeren

vitamintilskud hver dag ** Giv tilskud af jern, hvis dit barn ikke får 400 ml modermælkserstatning • D-vitamindråber – 10 mikrogram undgå • Honning • Mejeriprodukter • Hvede, havre, rug, byg og spelt • Rismel hver dag mad • Spinat, rødbede, fennikel og selleri • Kød, fisk og æg

måned for måned

til børn

Hvad kan dit barn spise?

4 mdr.

5 mdr.

6 mdr.

7 mdr. 8 mdr.

9 mdr.

10 mdr. 11 mdr. 12 mdr.

2 år

3 år

4 år

Tynd grød Tykkere grød Kartoffel- og grøntsagsmos

4-6 måneder – forslag til dagens måltider

Ekstra fedtstof i grød og mos***

Drikkevarer • Modermælk eller modermælkserstatning efter behov • Vand fra den kolde hane • Det er forskelligt fra barn til barn, hvor meget det har behov for Morgen Formiddag

Findelte grøntsager Frugtmos

Bryst eller flaske

Små stykker frugt

Bryst eller flaske Øve på skemad

Kød, fisk og skaldyr

Frokost

Grød og evt. bryst eller flaske efter behov

Ris, pasta og bulgur

Eftermiddag

Bryst eller flaske

Brød uden kerner

Sen eftermiddag

Evt. bryst eller flaske

Aften

Kartoffel-/grønsagsmos, måske lidt frugtmos til dessert og evt. bryst eller flaske

Sen aften

Bryst eller flaske

Nat

Evt. bryst eller flaske

Fuldkornsbrød Pålæg Grøntsager, kogte eller rå Æg, hårdkogte

6-9 måneder

mad til børn

Hvordan spiser dit barn?

• Bryst eller flaske • Start på skemad, hvis I ikke allerede er i gang • Flere og flere måltider spises med ske • Vil gerne prøve at holde om skeen • Begynder at drikke af kop • Ca. 8 mdr.: Kan tygge og bide små stykker blød mad • Amning om natten ikke længere nødvendig Hvad kan dit barn spise? • Familiens mad – når det går god med skemaden • Ca. 6 mdr.: Tilsæt ca. 1 spsk findelt kød, fjerkræ eller fisk til mos. Variér. • Fuldkornsbrød uden kerner • Alle grønsager, frugt og bær • Hårdkogte æg og æg i gennemvarmede retter • Ost og syrnede mælkeprodukter naturel med 3,5% fedt • Ca. 8 mdr.: Ris, pasta og bulgur

Syrnede mælkeprodukter (3,5% fedt) og ost Syrnede mælkeprodukter (1,5% fedt) og ost *** Gælder ikke, hvis du bruger modermælk eller modermælkserstatning som væske i grød og mos

Hvad kan dit barn drikke?

Husk

• Indtil 9 mdr.: Det meste mælk skal være bryst eller flaske • Stopper du med amning før dit barn er 9 mdr.: Erstat med modermælkserstatning • Vand fra den kolde hane • Små slurke sødmælk til måltiderne

tilsæt fedtstof • 1 tsk fedtstof tilsættes grød og mos (ikke hvis der udelukkende er anvendt modermælk/modermælkserstatning)

Hvor meget skal dit barn spise og drikke? • I begyndelsen: Skemad som smagsprøver – ikke et helt måltid • Ca. 6-7 mdr.: 3-4 måltider med gradvis grovere skemad + 2-3 måltider med bryst eller flaske • Ca. 8-9 mdr.: 4-5 måltider med familiens mad som skemad og i små bidder + 2-3 måltider med bryst eller flaske • Ca. 9 mdr.: Max. ¾ liter mælk om dagen (modermælkserstatning og sødmælk) • Pres ikke barnet til at spise mere, end det selv har lyst til

6-9 måneder – 3 forslag til dagens måltider

vitamintilskud hver dag • D-vitamindråber – 10 mikrogram • Jerndråber – 8 mikrogram – hvis ikke barnet får 400 ml modermælkserstatning om dagen undgå • Is, kager, slik, saftevand, cola, juice m.m. • Spar på sukker, salt, stærke krydderier • Honning • Mælkeprodukter med højt proteinindhold • Begræns havre, rug, byg, og især hvede og spelt • Kun rismelsgrød engang imellem • Kanel • Juice • Spinat, rødbede, fennikel og selleri i større mængder • Store rovfisk

Drikkevarer • Modermælk eller modermælkserstatning efter måltidet, så der er appetit til maden • Hvis dit barn kan drikke mere end ¾ liter mælk ved 9 måneders alderen, slukkes resten af tørsten med vand • Små slurke sødmælk af kop til måltiderne Bryst eller flaske

Formiddag

Grød

Frokost

Grønsagsmos med kød eller fisk

Eftermiddag

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

måned for måned

mad til børn

Morgen

28

Materialet kan bestilles gratis på www.diaetistforum.dk Se under ’Materialer’

Bryst eller flaske eller eventuelt grød Brød med ost og frugt

Grød eller bryst eller flaske

Aften

Grønsagsmos til dessert

Sen aften

Bryst eller flaske

Nat

Evt. bryst eller flaske

med kød eller fisk, måske lidt frugtmos

Middagsrester i små stykker Grød med frugt

Bryst eller flaske eller eventuelt grød Grød eller frugtmos med en skefuld tykmælk eller yoghurt naturel Rugbrødshapser med pålæg – fx leverpostej, torskerogn, avocado, smøreost Brød med ost, frugt i små stykker – fx jordbær

Rugbrødshapser med pålæg - fx æg, middagsrester af fisk og kød – lidt gnavegrønt

Små stykker af kartoffel, grønsager, kød/fisk. Fedtstof eller sovs.

Øllebrød, bryst eller flaske

Evt. bryst eller flaske Bryst eller flaske

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

29


TEMA

Den eneste modermælkserstatning

adfærd, uden at kunne vide det helt nøjagtigt. Barnet har sin egen indre verden, som adskiller sig fra morens, og moren er interesseret i at forstå barnets indre verden. Når den voksne møder barnet med en mentaliserende indstilling, giver det barnet mulighed for at lære sit eget sind og andres sind at kende.

En tryg tilknytningsrelation Et andet væsentligt element i at tilbyde mentaliserende samspil er en tryg tilknytning. Hvorvidt den tilknytningsstil, som opstår mellem omsorgsperson og barn er sikker eller usikker, afhænger af både barnets og den voksnes bidrag (Fonagy & Allison, 2012). I forhold til barnets bidrag spiller især temperament og evt. frygtløshed en rolle. Omend barnet bidrager til tilknytningsrelationen, så er det den voksnes ansvar at tilbyde barnet en tryg tilknytningsrelation. Dette skyldes, at relationen mellem voksen og barn er asymmetrisk. Tilknytning handler grundlæggende om dels at tilbyde en sikker base som udgangspunkt for barnets udforskning af verden og relationer og dels om at give barnet en oplevelse af sikkerhed. Oplevelsen af at være i sikkerhed er med til at regulere barnets følelser.

i stand til at genkende barnets følelsesmæssige tilstande korrekt. Hvis barnet er ked af det og moderen opfatter det som drilleri ”nu piver hun igen” kan hun ikke støtte barnet til at lære denne følelsemæssige tilstand at kende og heller ikke til at regulere den. Det andet aspekt er, hvordan den voksne regulerer sine egne følelesesmæssige tilstande. Det sidste aspekt er, hvorvidt den voksne bidrager til at hjælpe barnet med at regulere sine følelser.  Et eksempel, som illustrerer dette, kunne være, at baby græder. Moderen genkender følelsen "ked af det hed", men som reaktion på dette, begynder mor også at græde. Baby bliver overvældet yderligere følelsesmæssigt af mors reaktion. Mor formår ikke at regulere sine egne følelser, men oplever høj følelsesmæssig intensitet. Samtidig hermed formår mor ikke at hjælpe baby med at regulere sine følelser. Hvis den voksne ikke formår at regulere sine egne følelser, så kan han/hun heller ikke hjælpe barnet med at adskille egne følelser  fra moderens og heller ikke med at regulere følelser. Situationer, hvor barnet oplever intense følelser, indeholder mulighed for at lære at regulere sine egne følelser. Den voksne er i disse situationer støttende og empatisk og hjælper hermed barnet til at skrue ned for intensiteten. Den voksne kan ses som en volumenknap, der både kan hjælpe barnet med at skrue op og ned for følelser.

”SITUATIONER HVOR BARNET OPLEVER INTENSE FØLELSER INDEHOLDER MULIGHED FOR AT LÆRE AT REGULERE FØLELSER”

Genkendelse og regulering af følelser At den voksne hjælper barnet med at genkende og regulere sine egne følelser er det tredje væsentlige element ved mentaliserende samspil, som vi vil beskæftige os med i denne artikel. Intet menneske fødes med strategier for at kende og regulere sine følelser. Det er noget, som barnet langsomt lærer i samspil med de primære omsorgsgivere. I den forbindelse er tre aspekter særligt relevante. Det første aspekt er, om den voksne overhovedet er

Afrunding I denne artikel har vi beskrevet mentalisering, og hvordan begrebet kan fungere som et betydningsfuldt værktøj i sundhedsplejerskens daglige praksis. Mentali-

sering giver sundhedsplejersken mulighed for at rette opmærksomheden mod mentale tilstande i samspillet med mor og barn. En del af dette er en teoretisk ramme, der beskriver hvordan barnet lærer sine egne følelser at kende og at regulere dem samt, hvordan barnet udvikler evnen til at mentalisere. Tilgangen giver sprog til og fokus på noget, som altid har været en del af sundhedsplejerskens arbejde. Mentalisering integrerer eksisterende viden og faglige tilgange og giver sundhedsplejersken mulighed for at bevare sit faglige ståsted samtidig med at hun har fokus på at facilitere mentalisering.

beriget med

som: Mindsker koliksymptomer hos 95 % af børnene. 1, * Giver lindring allerede efter 7 dage. 1, 2,* Reducerer tiden med gråd med 70 %. 1, 2,*

LITTERATUR Allen, J.G., Fonagy, P. & A. Bateman (2010). Mentalisering i klinisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag.

Forbedrer familiens oplevede livskvalitet. 2,*

Bateman, A.W. & Fonagy, P. (2012). Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice. American Psychiatric Publishing. Fonagy P, Allison E, ‘What is mentalization? The concept and its foundations in developmental research’, in Midgley N, Vrouva I (eds), Mentalization-based Interventions with Children, Young people and their Families, Hove: Routledge, 2012. Hagelquist, J.Ø. (2012). Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels For­lag. Hagelquist, J.Ø. & Køhler Skov (in press) Mentalisering i pædagogik og terapi. Hans Reitzels For­lag. Itard, J.,M. (1962). The Wild Boy of Aveyron. Century Psychology Series. Sadler, L.S., Slade, A., Close, N., Webb, D.L., Simpson, T., Fennie, K., & Mayes, L.C. (2013). Minding the Baby: Enhancing reflectiveness to improve early health and relationship outcomes in an interdisciplinary home visiting program. Infant Mental Health Journal, 34(5), 391-405. Slade, A., Grienenberger, J., Bernbach, E., Levy, D., & Locker, A. (2005). Maternal Reflective Functioning, Attachment, and the Transmission Gap: A Preliminary Study. Attachment & Human Development, 7(3), 283-298.

Kolik og koliksymptomer er almindelige spædbørnsproblemer. I de tilfælde hvor barnet får modermælkserstatning, kan man nu anbefale NAN Sensilac. NAN Sensilac er den første modermælkserstatning, som er beriget med mælkesyrebakterien Lactobacillus reuteri – en aktiv bakteriekultur, der har dokumenteret lindrende effekt på kolik og koliksymptomer. 1-2 Din rådgivning kan gøre en stor forskel For mere information om NAN Sensilac, besøg www.nestlenan.dk (adgangskode: nan)

1. Savino F, et al. Pediatrics 2010; 126(3):e526-533. 2. Szajewska H, et al. J Pediatr 2013; 162(2):257-262. * Resultater baseret på kliniske studier af Lactobacillus reuteri

Brystmælk er den bedste næring for barnet i løbet af de første måneder i livet og bør om muligt være det første valg. Produktet bør kun anvendes efter anbefaling fra sundhedsplejersken.

30

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

31


OPSLAGSTAVLEN

www.apotekernes.dk

KONKURRAENCE – EN HISTORIE FR DET VIRKELIGE LIV

berg fra Aalborg Tillykke til Birgitte Rosen konkurrencen og Kommune, der har vundet ncen. Læs Birgittes en plads på landskonfere fortælling under ”Fag”

Læs Bestyrels ens beretning for 2013 på www.sun dhedsplejers ken.nu Beretning fre mlægges på g eneralforsamlingen på Landskonfere ncen den 12.5.201 4

Er du tilmeldt nyhedsbrev fra Kompetencecenter for Amning? ateret om:

Her kan du holde dig opd

amning • Den nyeste viden om om amning rk væ • Professionelle net IBLCE til sus • Forberedende kur eksamen encer om amning • Internationale konfer

Førstehjælp på stedet! Apotekets Sårskyl Steril saltvandsopløsning – nem og effektiv skylning og rensning af sår. Kan spraye fra alle vinkler – også med bunden opad. • Svier ikke • Steril til sidste dråbe • Uden konserveringsmidler Vejl. udsalgspris 100 ml kr. 44,95

på Tilmeld dig nyhedsbrevet ramning.dk rfo nte www.kompetencece

NYHEDER FRA DET NATIONA FORSKNINGSCENTER FORLE VELFÆRD.. Læs om vejen til vo ksenlivet og et ny t ph.d studie, der om handler familierel ationer og regler på www.sfi.dk. Her ka n du også tilmelde di g deres nyhedsbrev .

a børnerådedeiet:r... fr e ls e g ø rs e d n U em rige bruger social -å

97 procent af 13

ser, at næsten fra Børnerådet vi Ny undersøgelse edier. I alt er 97 tive på sociale m ak er ge ri -å 13 le al ale medier, og ét eller flere soci på e tiv ak en viser t en oc pr ok. Undersøgels bo ce Fa på er t selvtilhele 86 procen har mere social e iv kt -a ok bo ce også, at de Fa book. Der er dog r ikke er på Face lid, end dem de nerelle trivsel. de to gruppers ge ingen forskel på d@brd.dk Læs mere på: br

32

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

NAESTE D EADLINE FOR MAT ERIALE T IL SUNDHEDS PLEJERS KEN: 10/5

2014

Skriv til: a nettebilde@ fs10.dk eller redakt or@fs10.dk

7922 Sårpleje ann 105x215mm +5.indd 1

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

33

25/02/14 13.27


TEMA

TEMA

der er udsatte eller er i risiko for at blive udsatte, samt deres forældre, så de bliver i stand til at udnytte samfundets muligheder og skabe sig en god tilværelse med ansvar for deres eget liv.” En tilgang til sundhedsplejens møde med forældre og børn, der har fokus på relationer, ressourcer og refleksion, viser sig at være en meget effektiv og meningsfuld måde til at fremme regeringens fremsatte mål. En af de forhindringer, som ofte ses – særligt i de udsatte grupper af forældre – er negative selvbilleder og manglende tro på egne kompetencer. Ofte mangler disse forældre gode erfaringer og rollemodeller, når det handler om at indgå i gode samspil, og de har derfor brug for hjælp til at opdage og styrke deres egne eksisterende relationskompetencer. Et mål med denne tilgang til forældrearbejdet er bevidst at øge forældrenes selvtillid ved at pege på de positive omsorgsfulde færdigheder, de allerede

TEMeA r og

besidder, og ved at hjælpe dem med at redefinere deres negative selvopfattelser, så deres naturlige empatiske processer for omsorg og udveksling af følelsesmæssig kontakt kan begynde at folde sig ud.

”Det er de relationelle oplevelser, der kommer til at forme barnets selvbillede og generelle udvikling” Via relations - og ressourcefokuseret sundhedspleje styrkes sundhedsplejersker i bevidst at tage udgangspunkt i deres egen relationskompetence i samspillet med kolleger, forældre og børn, for derigennem at hjælpe forældrene til at få øje på sig selv og barnet i et ressourcefokuseret perspektiv.

Udviklingen af den stærke forældreidentitet – et relationelt projekt Vi ved fra udviklingspsykologien, at spædbørns udvikling sker i en relationel kontekst. Det er de relationelle oplevelser, der kommer til at forme barnets selvbillede og generelle udvikling. Færre er dog opmærksomme på, at udviklingens – og selvbilledets afhængighed af de relationelle møder – er aktuel hele livet igennem. Vi former vores selvbillede og identitet ud fra måden, hvorpå vi bliver mødt af andre. Når en kvinde bliver mor for første gang, skal hun i gang med at forme sit selvbillede som mor: “Hvilken slags mor er jeg?” “Er jeg en god nok mor?” “Formår jeg at aflæse mit barns signaler og stille hans behov?” Morens (og farens) selvforståelse og forældreidentitet er særlig meget på spil i mødet med fagpersoner, der respekteres som eksperter på området. Den måde,

Relation g in tilknytn

Den relations- og ressourcefokuserede sundhedsplejerske ANNETTE GROTH OG ELSE MARIE BECH (TEKST) LENA RØNSHOLDT (FOTO)

D

enne artikel er udviklet i et samarbejde mellem sundhedsplejerskerne fra Guldborgsund kommune og Institut for Relationspsykologi. Sundhedsplejerskerne har gennemgået kurser i den relations - og ressourcefokuserede tilgang hos Institut for Relationspsykologi og har med stort engagement implementeret kursets teoretiske principper i deres daglige arbejde.

34

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

Deres praktiske erfaringer med denne tilgang i arbejdet med familier er beskrevet i de afsluttende opgaver. De erfarede, at de – med udgangspunkt i deres egne relationskompetencer – blev styrkede i at kunne indtage en faciliterende position overfor forældrene, der derigennem fik større tro på, at de var i stand til at indgå i udviklingsstøttende samspil med deres børn.

På baggrund af disse gode resultater, har vi fået lyst til at videregive deres oplevelser til inspiration for andre. Derfor har vi udarbejdet artiklen på basis af teori fra kurserne og med praksisudsnit fra sundhedsplejerskernes egne opgaver. (Der naturligvis er blevet anonymiseret i processen.) Regeringen har som mål: ”at styrke de personlige ressourcer hos børn og unge,

Et stærkt arbejdsredskab for sundhedsplejen i 78 kommuner april 2014 | Sundhedsplejersken 02

35


TEMA

TEMA

hvorpå sundhedsplejersken møder _ og oplever mor, har umådelig stor betydning for måden, hvorpå mor betragter sig selv og dermed på hendes evner til at etablere en understøttende relation til barnet. Derfor rummer netop denne relation særlig mange muligheder for at støtte forældrene i deres identitet som gode forældre. Når mor føler sig utilstrækkelig, vil den manglende handlekraft og det ustabile selvbillede forplante sig til samspillet med barnet. Det er svært for barnet at finde tryghed hos mor, hvis hun ikke kan finde tryghed hos sig selv. I værste fald kan mor miste tilliden til, at omsorgen for barnet er en opgave, som hun er kompetent til at bære. I et langsigtet perspektiv er det meget vigtigere at styrke morens tillid til egne vurderinger og sensitivitet overfor barnets signaler end at opfylde de umiddelbare rådgivningsbehov. Derfor er det afgørende, at sundhedsplejersken er bevidst om sin position i forhold til moren og evner bevidst at indtage relationelle positioner, hvor hun stimulerer og faciliterer morens evne til selv at træde ind i den reflekterede, beslutningsdygtige og sensitive position overfor barnet. I denne position udstråler sundhedsplejersken: “Du er en god mor for dit barn, der – sammen med din partner – kan læse barnets behov og vurdere, hvordan I sikrer den gode omsorg og støtter barnets udvikling.” Sundhedsplejerskerne på kurset var meget opmærksomme på disse vigtige muligheder for at præge forældrenes selvbillede. De trænede derfor sig selv og hinanden i at styrke evnen til at tage udgangspunkt i deres egne relationskompetencer for at etablere relationer til forældrene, der faciliterede forældrenes egne ressourcer. I en case beskriver sundhedsplejersken, hvordan hun tager udgangspunkt i sin relation til barnets mor for derigennem at styrke mors relation til barnet. Sundhedsplejersken kan allerede se mange positive styrker hos mor og vælger at påpege og styrke disse ressourcer, så mor kan gen-

36

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

vinde troen på sin egen omsorgsevne: Jeg kan via mit kendskab til mor se, at hun er en meget omsorgsfuld og kærlig mor. Hun besidder allerede de færdigheder, der skal være til stede for at etablere et positivt samspil med sit barn. Dog oplever jeg, at hun har mistet sin selvtillid omkring det at være mor på ”den gode måde”, idet hun pludselig finder sig selv fastlåst i nogle negative samspilsmønstre, som jeg ønsker at støtte hende i at redefinere. Sundhedsplejersken er opmærksom på flere vigtige forhold: Hun ser, at morens relation til barnet er påvirket af, hvordan mor oplever sig selv (selvtilliden). Hun ser også, at mor allerede har mange positive relationskompetencer – og at det derfor handler om at bevidstgøre og frisætte ressourcer, der allerede er til stede. Sundhedsplejersken hjælper mor til at få øje på sig selv som “en sensitiv og god mor” ved at udstråle, at mor selv er kompetent til at varetage omsorgen for sit barn. Når mor oplever at blive bekræftet i en understøttende relation, formår hun at etablere en lignende positiv relation til barnet. Således har sundhedsplejersken faktisk sat positive parallelprocesser i gang ved at tage udgangspunkt i sine egne relationskompetencer.

øje på, styrker hun forældrenes identitet som “gode forældre”, hvilket samtidig tjener til at reducere deres usikkerhed og behovet for rådgivning. Forældrene vil udvikle tillid til deres egne ressourcer og vil fortolke deres relation til barnet på en positiv måde. De vil så at sige “overtage” den ressourcefokuserede tilgang. En af sundhedsplejerskerne beskriver, hvordan hun anvendte ressourcefokuseringen i mødet med en usikker mor, der havde ammevanskeligheder: Det er vigtigt i etableringsbesøget, at jeg roser forældrene for det, de allerede gør. Det giver øget selvtillid, og de får mod på at forsøge mere og samtidig spørge om det, de kan være usikre på. I dette etableringsbesøg handlede det om mors usikkerhed i forhold til amningen. Der var god vægtøgning, gode intervaller imellem amningerne og gode overvejelser i forhold til at lægge til fra et eller begge bryster i et måltid. Jeg roste mor for dette og kunne mærke, hvordan mor fik tro på, at hun var i stand til at vurdere og handle efter egen fornemmelse for, hvordan det skal være.        

”Det er vigtigt i etableringsbesøget, at jeg roser forældrene for det, de allerede gør. Det giver øget selvtillid, og de får mod på at forsøge mere.”

Ressourcer i fokus En af de vigtigste komponenter, når sundhedsplejersken skal støtte forældrene i at udvikle en stærk forældreidentitet, hvor de har tillid til, at de kan aflæse barnet og varetage omsorgen er, at forældrenes kompetencer er i fokus. Når sundhedsplejersken tager udgangspunkt i de styrker og gode intentioner, hun får

Sundhedsplejersken ser efterfølgende videoklippet sammen med mor og analyserer klippet med fokus på de positive øjeblikke og alle morens styrker og gode tiltag i samværet med barnet. På forhånd har de gennemgået forskellige vigtige samspilskvaliteter, og på dette grundlag kan mor også selv få øje på disse kvaliteter i videoanalysen. I første omgang oplevede sundhedsplejerskerne, at anvendelsen af videooptagelser var udfordrende, men da de kom rigtigt i gang viste videoanalysen sig at være et meget stærkt redskab til at bevidstgøre forældrene om deres egne relationskompetencer. Ligeledes blev der mulighed for at give kollegial sparring, når der skulle gives feedback i forbindelse med træningen. Sundhedsplejerskerne oplevede den kollegiale sparring som utrolig værdifuld, idet sundhedsplejersken i dagligdagen arbejder meget alene.

UDKLIP FRA TO FORSKELLIGE VIDEOANALYSER: I videosekvensen ser jeg et gyldent øjeblik, hvor mor stopper op i sin fortælling og tager Mikas til sig, hun smiler, de udveksler øjenkontakt, og hun følger Mikas i hans aktivitet. Dette øjeblik viser en nærhed og rummer de gode følelsesmæssige samspilstemaer. Sekvensen fremvises, og mor fortæller, at det gør hende glad, at hun kan se, hvordan Mikas er knyttet til hende. Jeg tænker, at klippet og samspilstemaerne vil give hende troen på, at hun lykkes godt i samspil med Mikas, og holder fast i disse øjeblikke, også når hun synes, der er svære perioder, hvor Mikas er urolig.          Et andet eksempel på videoanalyse: Mor har valgt at optage en legesituation, hvor de ligger på gulvet og leger med en bold, som triller, lyser og spiller. Det er en rigtig fin optagelse med masser af gode samspilskvaliteter, herunder følelsesmæssig omsorg, fælles opmærksomhed og sproglig stimulering. Mor fremhæver selv  sin gode kontakt med drengen: at hun ligger nede på gulvet sammen med ham, skubber til bolden, gør ham interesseret og efteraber hans lyde.                                                              

Få en god ammeoplevelse Brystpumper med 2-Phase teknologien giver dig mere mælk på kortere tid. Med Calma, den unikke sut til brystmælk, har det aldrig været lettere at skifte fra bryst til flaske og tilbage til brystet igen. Læs mere på www.medela.dk.

Ressourcer gennem videofeedback Som del af kurset i den relations- og ressourcefokuserede tilgang, bliver kursisterne trænet i at anvende videoanalyser som metode til at styrke forældrenes selvfølelse. Anvendelsen af videooptagelser er en meget effektiv metode til at styrke forældrenes bevidsthed om deres egne ressourcer og relationskompetencer. Det er virkelig effektfuldt at se sig selv udefra i et ressourcefokuseret lys. I praksis beder man f.eks. mor om at optage små videosekvenser, hvor hun laver en aktivitet sammen med barnet.

Calma™ den unikke sut til brystmælk

www.medela.dk

Harmony™ let - behagelig - smart

Swing™ behagelig - stille effektiv

Swing maxi™ alt-i-et - innovativ effektiv

Freestyle™ alt-i-et – innovativ effektiv

Pumpning og madning. Gør det let med medelaMe. Gratis app til iPhones.

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

37


TEMA VASK | PERSONLIG PLEJE | ANSIGTSPLEJE | BABY | BØRN | RENGØRING

At redefinere billedet af barnet Vi har set, hvordan styrkelsen af forældrenes selvfølelse har afgørende betydning for deres etablering af understøttende relationer til barnet. Ligeså vigtigt er det at skabe et positivt billede af barnet, hvor negative opfattelser vendes til større forståelse og empati. Forældrenes opfattelse af barnet og af sig selv som forældre er de vigtigste faktorer i forhold til kvaliteten af deres sensitive omsorg for barnet. Sundhedsplejerskerne fra Guldborgsund erfarede, hvordan en redefinering af morens opfattelse af barnet – fra negativ til positiv – kunne skabe nyt liv i relationer, der var kommet ind i en negativ spiral: Mor og lille pige, Emma: Jeg bruger bevidst en positiv redefinering af barnet, fordi den måde forældrene opfatter Emma på, vil påvirke deres omsorgshandlinger for hende. Jeg redefinerer Emmas ydre handlinger (aggressiv, slår og taler grimt) som en pige, der viser usikkerhed. På denne måde fremstiller jeg Emmas mere hjælpeløse træk, hvilket rører mor. Jeg hjælper forældrene til at se og mærke Emma indefra – i stedet for at blot at betragte Emmas ydre adfærd. Jeg genskaber også billedet af Emma fra tidligere, da mor ved første hjemmebesøg gav udtryk for positive følelser for hende.

lemønstre gav pludselig mere energi og lyst til at være sammen. Samtidig kunne hun mærke, at de ting, hun inderst inde følte, hun havde lyst til at gøre, var rigtige og kompetente. Denne positive redefinering af Asger, hvor mor får æren for de positive ændringer, tror jeg, gør den største forskel.

Paradigmeskifte Måden, hvorpå sundhedsplejersken udfylder sin rolle, har undergået et paradigmeskifte, hvor der i høj grad er fokus på at facilitere forældrenes egne ressourcer i stedet for altid at levere de rigtige svar. I den faciliterende position igangsættes en positiv udvikling, hvor det handler om at give kraft til forældrenes selvtillid og initiativer, så de går styrkede og selvsikre ind i forældreskabet. Den faciliterende tilgang funderer sig på et humanistisk menneskesyn, hvor der er en tro på, at det enkelte menneske i sig selv bærer stærke ressourcer og ønsker om udvikling og positive relationer. Disse iboende ressourcer får muligheden for at vokse frem i en åben, empatisk og ressourcefokuseret atmosfære, hvor et andet menneske udstråler visheden om at: “Den her opgave kan du godt klare...” I sådan en relation vil morens selvtillid vokse, hun vil tage flere initiativer, hun vil tro på sine egne signaler, sætte grænser og udvikle en stærk og selvfunderet forældreidentitet. I følgende case indtager sundhedsplejersken en spejlende og anerkendende rolle, hvor hun lytter empatisk i visheden om, at mors egne styrker, fornemmelser og signaler så får plads til at træde frem: Jeg hjælper mor med at samle op-

”Jeg hjælper mor med at samle opmærksomheden omkring sin egen oplevelse af det at blive mor.”

Mor og lille dreng, Asger: Mor var meget positiv allerede efter denne snak. Hun glædede sig til at hente Asger og være sammen med ham. Pludselig fyldte alt det negative ikke nær så meget. De positive tanker og hand-

38

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

mærksomheden omkring hendes egen oplevelse af det at blive mor. Hun har en umiddelbar forventning om, at hun skal amme sit barn, hvilket hun nu har mange negative følelser omkring. Forventningerne er bristet, og hun føler, hun sidder tilbage som en stor fiasko. Jeg genfortæller meget af det, mor siger, dels for at hjælpe mor med at rumme sine egne følelser, og dels for at give udtryk for, at jeg hører det, mor faktisk fortæller mig. Det spiller en stor rolle i vejledningen, når jeg er lyttende, ligeværdig og også har en deltagende aktør rolle. Jeg har erfaret, at når mor taler, sker der læring. Når det ”svære” er blevet italesat, er der sat nogle positive reaktioner i gang, og mor har ofte selv fundet svaret på sine spørgsmål.          Det viser sig, at når mor bliver mødt på en anerkendende måde, hvor sundhedsplejersken formår at afgrænse sig, give mor oplevelsen af at blive forstået og derefter tilbyder sit perspektiv på situationen, vil mors egne ressourcer og løsninger komme frem. Når forældrene på denne måde får plads til selv at finde svarene på deres egne usikkerheder, vokser deres selvtillid og de styrkes i forældrerollen. Sundhedsplejerskerne oplevede gennem kurset at blive endnu mere bevidste omkring deres egne relationskompetencer og oplevede nye måder, hvorpå de kunne etablere udviklingsstøttende relationer, der styrkede forældrenes positive selvoplevelser. Særligt brugen af videoanalyse gjorde forældrene bevidste om deres egne ressourcer, og denne tilgang betød samtidig, at fædrene i endnu højere grad kunne inddrages.    En sundhedsplejerske beskrev læringen fra kurset på følgende måde: Jeg tror, kurset har hjulpet mig til at sætte bremsen i. Fokusere mere på det, der virker og bygge videre på det. Hermed bliver forælderen mere deltagende og besøget bliver mere ligeværdigt.

FØLSOM HUD? UDFORSK HELE VORES SORTIMENT… …af husholdnings- og personlig pleje produkter. Neutral er specielt udviklet til følsom hud med 0% parfume og 0% farvestoffer og hjælper med at beskytte din families og din hud. Find hele Neutral sortimentet i dit lokale supermarked eller på www.neutral.dk

SPECIELT UDVIKLET TIL FØLSOM HUD


FAG

FAG

NY MØDREGRUPPE HJÆLPER DEN TRISTE MOR En anderledes form for mødregruppe hjælper nybagte mødre, der har svært ved at føle glæde ved at være blevet mor. Det nye tiltag giver sundhedsplejerskerne en unik mulighed for at tage sig af de familier, der har det svært.

Har dit spædbarn udviklet en asymmetrisk hovedform?

Fakta om mødregruppen Det er en gruppe, der konstant består, men som løbende skifter medlemmer. Hver mor får syv mødegange, for det har vist sig at være et passende antal gange til at komme videre. Indtil videre har 14 kvinder været igennem forløbet, og det har haft en god effekt, viser sundhedsplejerskernes evaluering.

STARband Hovedformskorrigerende Ortose

UBC Korset

Energy AFO Protesekosmetik

Asymmetrisk hovedform afhjælpes ofte med øvelser på maven, fysioterapi m.m. I tilfælde hvor en mere harmonisk form ikke opnås inden 4-månedersalderen anbefales STARbandTM – Hovedformskorrigerende Ortose. Ortosen benyttes 23 timer i døgnet i en periode, hvor den varsomt og sikkert guider babyens hoved til en mere ensartet form.

Gennemgående udsagn i evalueringerne har været: • Det har været vigtigt at møde andre i samme situation

Støtte korset Behandling med den innovative ortose ordineres enten efter henvisning til en speciallæge, eller ved henvendelse direkte til bandageriets tilknyttede speciallæge Hanne Hove, der er ekspert i kranie- og ansigtsmisdannelser.

Handyflex

• Rart at blive taget alvorligt og ikke føle sig forkert

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder Kontakt os for information eller se www.starband.dk – Vi vil så gerne dele vores viden!

• Det har givet mig en større ro, som smitter af på min familie

Sensotex Aktivskinne AFO

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • klinik@bjn.dk • www.bjn.dk

• Jeg har fået redskaber til at kunne overskue og håndtere min hverdag og til at arbejde videre med de svære ting.

Den 1-årige efteruddannelse til

Småbørnskonsulent Springer AFO

JANNI NOLTING MAGNUSSEN. KOMMUNIKATIONSKONSULENT I NÆSTVED KOMMUNE (TEKST) LENA RØNSHOLDT (FOTO)

H

vad gør man, når en nybagt mor har vanskeligt ved at nyde sit barn, ikke orker særlig meget, er modløs og trist? Det har Sundhedsplejerskerne i Næstved Kommune fundet svaret på. De har nemlig dannet en særlig gruppe for de mødre, der har det svært efter en fødsel.        ”Der var virkelig et behov for en gruppe for kvinder med efterfødselsreaktioner, så vi har et sted at hjælpe dem, der er sårbare, og som er fyldt med skyld over ikke at føle den glæde, som de burde,” forklarer sundhedsplejerske Merete Tange, der sammen med sin kollega Laila Mortensen står bag mødregruppen.  

40

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

Alle nybagte mødre og fædre i Næstved Kommune får tilbudt et besøg, hvor de bliver bedt om at udfylde et spørgeskema. Det gør sundhedsplejerskerne for at opdage de familier, hvor forældrene ikke har det godt. Hvis skemaet og sundhedsplejerskens faglige vurdering peger på, at der er brug for hjælp, får familierne ekstra besøg, hvor de bliver henvist til den særlige mødregruppe.  

Jeg var bare rigtig ked af det En af dem, der fik besøg af Merete Tange og Laila Mortensen, var Bolette Larsen. ”Jeg var hele tiden træt og magtede ikke at være sammen med min søn. Jeg havde det

• Jeg har fået mere mod til at tale med min mand, så han har fået en større forståelse og kan hjælpe. • Jeg er blevet bedre til at rumme og håndtere Fiberflex mine børn. Der er sørget for børnepasning, via Home start (som er en frivillig organisation, der hjælper børnefamilier), så mødrene kan få ro til at tale om de svære følelser. Sundhedsplejerskerne er positivt overraskede over den store åbenhed og respekt, mødrene viser hinanden. Den måde, de lytter og støtter hinanden, er helt afgørende for den positive stemning, der er og altid har været i gruppen. Det er sundhedsplejerskernes klare opfattelse, at mødrene forlader gruppen med større selvindsigt, overskud og livsglæde, end da de kom.

Unikt tilbud Focus AFO

1-årigt uddannelsesforløb med Proprio Kari Killén som gennem-gående underviser (3x2 dage + 2x1 dag). Margareta Brodén og May Olofsson er gæsteundervisere. Hold 8 med opstart februar/marts 2015. Bemærk kun 20 pladser pr. hold. Springerlite AFO Læs mere på vores hjemmeside.

Dropfodmdialock

Kontakt: Toftemosegaard Aps CEO aut. psykolog Flemming Christiansen Manderupvej 3, 4050 Skibby Tlf. 4752 8360, Mobil. 2040 8370 Mail: post@toftemosegaard.dk www.toftemosegaard.dk

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

41


FAG

FAG

ikke godt med at være alene med ham og var bange for at knytte mig for meget, hvis han nu ville dø fra mig,” forklarer den 34-årige kvinde. De triste tanker kom som en reaktion på en hård graviditet, hvor lægerne ikke mente, at hendes søn voksede, som han skulle. Derfor blev hun sat i gang 14 dage før tid. ”Alt forløb fint, og jeg fødte en sund og rask dreng. Men det var svært at forholde sig til, at det var godt overstået – især når jeg på forhånd havde været så bange,” fortæller Bolette Larsen. Derfor blev hun henvist til mødregruppen, hvor hun hver 14. dag kunne tale med andre, der også stod med et lille barn, havde svært ved at finde glæden og få en familie til at fungere. Møderne foregår sammen med sundhedsplejerskerne på Herlufsholm Allé i Næstved, og de handler om alle de svære emner, der for mange er et tabu at tale om. Efter syv gange i gruppen begyndte hun at se noget lysere på livet. I dag er Bolettes søn otte måneder og er en dreng, der trives og er glad. ”Vi har sørget for, at Aleksander på trods af min tristhed fik den omsorg, han skulle have. Min kæreste har især været god til at tage over, når han kunne se, at der var behov for det,” forklarer hun. Men ikke alle børn er så heldige at kunne trives, når moderen ikke har det godt. Derfor er det ifølge de to sundhedsplejersker rigtig vigtigt at sætte ind. ”Vi ved, at hvis et barn ikke får den kontakt, som det har brug for, så kan det trække sig ind i sig selv eller blive ir-

Fakta om efterfødsels-reaktioner:   20-30 procent af alle mødre får reaktioner efter fødslen af kortere eller længere varighed. Man vurderer, at cirka 10 procent får det så svært, at der er behov for hjælp. Der kan være rigtig mange symptomer på en sådan reaktion. Det er blandt andet tristhed, at have svært ved at se tingene fra den humoristiske side, være nervøs, bekymret, have nemt til tårer, være irritabel, vrede og angst, have en ensomhedsfølelse og svært ved at overskue hverdagen.  Hvor længe en efterfødselsreaktion varer, afhænger af hvor svær den er, og hvilken hjælp man får.

ritabelt og uroligt. Det kan betyde meget for barnets udvikling, men med en ekstra indsats kan man forbedre kontakten mellem mor og barn og dermed barnets udvikling,” forklarer de to sundhedsplejersker. Det kan være svært for sundhedsplejerskerne at se, om en mor har det dårligt. For hun kan skjule det rigtig godt. Men nogle af tegnene kan være manglende mimik, overbekymring, træthed og dårlig søvn.    ”Ofte har man en fornemmelse af, at der er noget, der ikke er, som det skal være. Den fornemmelse kan vi nu få afdækket og reageret mere konstruktivt på,” konstaterer Laila Mortensen.

”ALT FORLØB FINT, OG JEG FØDTE EN SUND OG RASK DRENG. MEN DET VAR SVÆRT AT FORHOLDE SIG TIL, AT DET VAR GODT OVERSTÅET – ISÆR NÅR JEG PÅ FORHÅND HAVDE VÆRET SÅ BANGE.” 42

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

”Det, som ser ud til at belaste kvinden, er ofte noget, der kan relateres til moderrollen.”

Kontaktoplysninger på sundhedsplejersker, der udtaler sig i artiklen: Sundhedsplejerske Merete Tange, tlf. 2566 1556 Sundhedsplejerske Laila Mortensen, tlf. 5152 3408 Bolette Larsen, tlf. 6170 0391

Fødselsdepression – efterfødselsreaktion Der er i øjeblikket debat i medierne om brug af antidepressiv medicin. På hvilket grundlag bliver den ordineret? Hjælper den? Hvilke bivirkninger er der, og hvordan bliver man trappet ud af medicinen igen? Jeg skal ikke komme ind på hvorvidt det er godt eller skidt at bruge den, men måske kan det være relevant igen at fokusere på brugen af den diagnose, vi anvender, når vi har at gøre med de psykiske reaktioner, der kan opstå i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Netop fordi diagnosen danner baggrund for hvilken form for behandling, der bliver iværksat. april 2014 | Sundhedsplejersken 02

43


FAG

FAG

KIRSTEN LINDVED, CAND. PSYCH. FORMAND FOR GAIA - INSTITUTTET (TEKST) LENA RØNSHOLDT (FOTO)

J

eg er ofte stødt på kvinders tilbagevisning af, at de har en depression, når de reagerer med psykiske symptomer i tiden omkring fødslen. Ofte ligner det mere posttraumatisk stress, nogle gange som følge af en traumatisk fødsel. Andre gange handler det om problemer i parforholdet. Det kan også være fysiske symptomer, f.eks. trykken i brystet som måske tolkes can­cer eller andet alvor­ligt, som man kan dø af. Det kan være søvnproblemer, usikkerhed overfor nye krav, der stilles til kvinden som mor, barndomstraumer der dukker op, angst i forskellige former, ensomhed osv. Der kan være forskellige former for angst: Angst for at blive sindssyg, angst for at komme til at skade barnet eller sig selv, angst for angsten, angst for at færdes ude, socialangst. Det er kort sagt ofte et broget billede, som medicin ikke hjælper på. På GAIA-Instituttet, som blev stiftet i 1990, har vi arbejdet med terapi med rigtig mange kvinder, som har haft symptomer af forskellig art. Det er vores erfaring, at ca. 1/3 af kvinderne har depressive symptomer, men resten er alt muligt andet. Derfor er det meget uheldigt, hvis vi under én kam kalder reaktionerne fødselsdepression. Efter min mening kan det have den uheldige konsekvens, at der bliver ordineret mere antidepressiv til denne gruppe kvinder end godt er. Her tænker jeg især på bivirkninger og afhængighed af medicinen.

Lidt historik Diskussionen om betegnelsen går helt tilbage til 1980’erne, hvor forskerne ikke kunne finde ud af, om postpartum mood disorder skulle være en særlig enhed, eller om den skulle underordnes det eksisterende diagnoseudvalg.[1]

De fleste eksperter er enige om, at PPD (postpartum disorder) og PP (postpartum psychosis) ikke er særlige diagnostiske enheder. ICD-10 (World Health Organization, 1992) deler denne opfattelse og bruger starttidspunktet som identifikation for en fødselsdepression. ICD-10 (den engelske udgave) definerer postpartum starttidspunktet som værende indenfor 6 uger efter fødslen, og diagnosen kan bruges til mentale forstyrrelser, som ikke opfylder kriterier for mental eller adfærdsmæssig forstyrrelse, som kan beskrives på anden vis.  Forskning viser, at PPD ikke afviger i symptomatologi fra moderat depression.[2]  Med den begrundelse kan PPD i de fleste tilfælde diagnosticeres som moderat depression med start efter fødslen[3]. For at kunne kaldes en postpartum depression må der være en periode på mindst 2 uger, hvor kvinden lider af nedsat stemningsleje eller tab af interesse eller glæde ved daglige aktiviteter, som udgør en ændring af den normale adfærd og bevirker indskrænkning i dagligdags funktioner (American Psychological Association, 2000). Mindst fire af de følgende symptomer må også være til stede: vægtændring, søvnbesvær (besvær med at falde i søvn eller lyst til at sove hele tiden), psykomotorisk uro eller nedsat aktivitet, træthed eller tab af energi, mindreværdsfølelser eller skyldfølelser, nedsat evne til at tænke eller til koncentration, og tilbagevendende tanker om død eller selvmord. Symptomerne medfører ofte bekymringer vedrørende barnets ve og vel, ligesom der kan være gentagne tanker om at komme til at skade barnet eller følelser af skyld over at være en dårlig mor. Postpartum disorder kan opstå hos kvinder, som aldrig har haft symptomerne før, men de kan også være en genopblussen af en tidligere psykisk lidelse.[4]   I engelsksprogede artikler findes mange betegnelser for det, vi ofte kalder fødselsdepression: • Postpartum depression • Postnatal depression • Postpartum mood disorders • Postnatal mood disorders • Postpartum affective disturbance • Puerperal depression

NOTER [1] Brockington, I.F., Anne Cox-Roper: The nosology of puerperal mental illness. I: Kumar, R. & I.F. Brockington (Eds.): Motherhood and Mental Illness. Causes and consequences. London, 1988, p. 1-16. [2] Som ovenfor. [3] Ross, L., Dennis, C.-L., Robertson Blackmore, E., & Stewart, D. (2005).Postpartum depression: A guide for front-line health and social service providers. Toronto, ON, Canada: Center for Addiction and Mental Health. [4] Doucet, S., Cindy-Lee Dennis, Nicole Letourneau and Emma Robertson Blackmore: Differentiation and Clinical Implications of Postpartum Depression and Postpartum Psychosis. Jr. of Obstetric, Gynecologic, & Neonatal Nursing, Vol. 38, 3, p. 269-279. May/June 2009. [5] Chalmers, B. E. & Bernard M. Chalmers: Post-Partum Depression: a Revised Perspective. Journal of Psychosomatic Obstetrics and Gynaecology, 5, 1986, p. 93-105. [6] Brockington, I.: Postpartum psychiatric disorders. The Lancet 2004, 363:8.

44

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

I den danske version af ICD-10 (International sygdoms klassifikation udgave nr. 10) findes diagnosen ”fødselsdepression” slet ikke. Endelig er her nogle konstruktive tanker fra en forsker, som hedder Chalmers: Det er muligt, at betegnelsen fødselsdepression har været knyttet til de begivenheder, som optræder i graviditeten (hormonændringer) eller ved fødslen (omstændighederne ved selve fødslen), og at forskere har ment, at det var her, man skulle lede efter en årsagssammenhæng. Forskningen viser dog, at de faktorer, der har betydning, mere er knyttet til moderskab (manglende social støtte, æn­dringer i livsstil) end til graviditet og fødslen. Tidspunk­tet for depressionens opståen – som ofte er mange uger eller måneder efter fødslen – tyder også på, at fødslen i sig selv måske ikke er så vigtig. Det, som ser ud til at belaste kvinden, er ofte noget, der kan relateres til moderrollen – mere end graviditeten og fødselsoplevelsen. Måske skal betegnelsen fødselsdepression ændres til moder­skabs-depression. Da fædre og adoptivforældre også kan opleve psykisk ubalance i denne periode skal betegnelsen måske vendes endnu engang i retning af forældre-depression.[5]  Ordet efterfødselskrise er også forsøgt anvendt. Der er dog ikke tale om en krise i den forstand, som vi ellers plejer at bruge ordet, f.eks. når den opstår i tilslutning til et døds­fald. En krise har ofte et forløb i faser. Sådan forløber en fødselsdepression ikke. Her er snarere tale om, at man kommer ud af reaktionen i perioder og igen tager et dyk ned i ube­haget. Jeg vil også lige nævne Brockington, som – efter en gennemgang af litteraturen om psykiatriske forstyrrelser i efterfødselsperioden – konkluderer, at kvinder, som ved screening bliver diagnosticeret som deprimerede, faktisk har forskelligartede tilstande som f.eks. postraumatisk stress syndrom, panikangst, fobitilstande, tvangstanker, generaliseret angst, tilpasningsreaktioner og depression. Brockington hævder, at ”postnatal depression” (fødselsdepression), bør betegnes som et lægmandsord, men det er upræcist som en klinisk og forskningsmæssig anvendelig betegnelse[6].  Ordet fødselsde­pression er efter min mening ikke en fyldestgørende be­tegnelse for de psyki­ske og fysiske reak­tioner, vi ser i efterfødselsforløbet. De hyp­pigste reaktio­ner er ganske vist de depressive, hvor kvinden bliver inak­tiv, tung og grædende ind imellem. Hukom­melsen kan svigte, nattesøvnen er dårlig og selvværdet på nulpunktet. Disse reaktioner ligner andre depressive tilstan­de, men de adskiller sig ved at være præget af tanker om bar­net.

ØMME GUMMER? Tænder på vej • Gråd • Søvnløse nætter

GUMMEDRÅBER hjælper med at skabe ro Yderligere oplysninger kan fås på telefon 47 10 01 64 og på

www.danasan.dk Forhandles af Matas, helsekostbutikker og på apotektet

Præmature børn kan i en del af deres barndom opleve vanskeligheder, - bl.a. omkring øget sensitivitet. Kædedynen giver sansemæssig stimuli, tryghed og bedre søvnkvalitet på en måde, der tager hensyn til sensitivitet. Kædedynen er lydløs og falder tæt omkring kroppen. Kædedynens 2 forskellige sider giver mulighed for forskellig grad af stimuli. De smalle kanaler med kæder gør, at kædedynen giver høj grad af kropsafgrænsning.

Zibo Athene A/S tilbyder uforpligtende afprøvning, demobesøg, udlån og leje. Kontakt os for faglig vejledning og nærmere aftale.

Efterfødselsreaktion På baggrund af mine egne erfaringer fra min kliniske praksis, introducerede jeg i en artikel til Månedskrift for Praktisk Lægegerning i 1997 betegnelsen: Efterfødselsreaktion.

Horsens Tlf: 76 900 407. Birkerød Tlf.: 49 168 480 post@ziboathene.dk - www.ziboathene.dk april 2014 | Sundhedsplejersken 02

45


FAG

FAG

RITUEL OMSKÆRING AF DRENGE Amerikanske pædiateres påstande om sundhedsfordele ved drengeomskæring tilbagevises af europæiske læger. I Danmark har Sundhedsstyrelsen ikke overblik over, hvor mange drenge, der omskæres, men en vurdering lyder på mellem 1.000 og 2.000 drenge hvert år. MORTEN FRISCH, OVERLÆGE, DR.MED., PH.D., ADJ. PROFESSOR (TEKST)

I

”Reaktionen er efter min mening en proces og ikke en stationær tilstand”

Dels er billedet – som tidligere nævnt – mere varieret, end betegnelsen depression rummer, og ”depression” er sædvanligvis noget, vi definerer som sygeligt. Dels opstår reaktionen hyppigt uger til måneder efter selve fødslen. Endelig er reaktionen efter min mening en proces og ikke en stationær tilstand. Ordet reaktion kan være for vagt i sig selv til at dække de alvorlige tilstande. Men betegnelsen kan udspecificeres til: •  efterfødselsreaktion med tankeforstyrrelser (tvangstanker, vrangforestillinger)  • efterfødselsreaktion med følelsesmæssige forstyrrelser (depression, mani, angst, aggression) •  efterfødselsreaktion med somatisk forstyrrelser (sansemæssige signaler, som tolkes som sygdom - AIDS, sclerose, kræft).  Jeg mener, der er en god logik i at inddele reaktionerne i disse tre områder, som svarer til de områder, som vores personlighed består af: tanker, følelser og fysisk krop. Indenfor disse tre

46

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

områder kan der være en brist, som kan vise sig i form af symptomer ved særlige belastninger. For mig har det været meget interessant at følge den udvikling, der er sket med den nye betegnelse. Jeg bliver ofte ringet op af sundhedsplejersker, som spontant bruger ordet efterfødselsreaktion. Mine klienter bruger det jævnligt. Praktiserende læger bruger det også. Det er rigtig dejligt, at det kan lade sig gøre at ændre på begreberne. Det ville også være vigtigt, hvis det får en afsmitning på ordineringen af antidepressiv medicin, hyppigere brug af terapeutisk behandling, som kan skabe forandring på et dybere og mere varigt niveau til gavn for den nybagte familie og det nye barn. Hvis du har lyst til at læse mere om, hvad jeg ved om efterfødselsreaktioner, så har jeg medvirket i en ny bog: Fødselsdepression – der er hjælp at få! (Frydenlund, 2012). Her fik jeg interessant nok forbud fra en af mine medforfattere mod at bruge ordet efterfødselsreaktion i mine overskrifter. Tankevækkende.

december 2013 bragte det amerikanske jordemodertidsskrift Journal of Midwifery & Women’s Health en lang artikel med titlen Counseling Parents Who Are Considering Newborn Male Circumcision [1]. Forfatteren, Ruth T. Mielke, der er jordemoder i Californien, gennemgik i artiklen en god bid af den foreliggende litteratur om fordele og ulemper ved drengeomskæring. Dermed tog hun udfordringen op, som de amerikanske børnelægers forening, American Academy of Pediatrics (AAP), i 2012 gav jordemødre og andre sundhedspersoner i forbindelse med ’neutral og faktuelt korrekt’ omskæringsrådgivning til vordende og nybagte forældre. Børnelægerne og fødselslægerne i USA udfører størsteparten af den cirka 1 million omskæringer, der hvert år udføres på landets nyfødte drenge. Dette betyder, at lidt over halvdelen af alle nyfødte drenge omskæres i USA. Størstedelen af disse bliver opereret allerede på barselgangen under anlæggelse af lokalbedøvelse, der i de fleste tilfælde tager toppen af drengens smerte. Omskæring har været kutyme i USA siden Victoriatidens hygiejnehysteri, og man håbede i sin tid også, at amputation af den følsomme forhud ville forhindre drengene i at onanere [2].

lemliggende periode var der ifølge AAP sket så store videnskabelige landvindinger vedrørende drengeomskæring, at et nyt holdningspapir var påkrævet. I en tilhørende Technical Report gennemgik AAPs arbejdsgruppe litteraturen og nåede med kreative argumenter frem til, at der er flere fordele end ulemper ved drengeomskæring [4]. Til trods for, at AAP åbent indrømmer i rapporten, at de reelt ikke kender omfanget af komplikationer, fordi sådanne ikke registreres systematisk.

Barnets ret til egen krop Set med danske briller er det dybt forbløffende, at AAP ikke tager det etiske problem alvorligt, der handler om, at ikketerapeutisk omskæring tilsidesætter drengebørns naturlige ret til selv at tage beslutninger om deres kropslige integritet og seksuelle autonomi. Det fremgår slet ikke af rapporten, at forhudsamputation på et sundt og rask drengebarn af mange forældre opfattes som en krænkelse af barnet. En måling i MetroXpress i juli 2013 viste, at 71 % af den danske befolkning ønsker et forbud mod rituel omskæring [5]. I en læsermåling i BT fra januar 2014, hvor over 34.000 deltog, var andelen, der ønskede forbud, helt oppe på 86 %.

Urinvejsinfektioner AAPs nye holdning til drengeomskæring Baggrunden for Mielkes artikel er, at AAP i 2012 udsendte et opdateret holdningspapir om drengeomskæring til erstatning for et 13 år gammelt holdningspapir fra 1999 [3]. I den mel-

Blandt de sundhedsgevinster ved omskæring, som AAP fremhæver i sin rapport, er en nedsat risiko for urinvejsinfektion hos omskårne drenge i de første 1-2 leveår. I den sammenhæng er det vigtigt at erindre, at kun cirka 1 % af

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

47


FAG

FAG

normale, forhudsintakte drenge får en urinvejsinfektion i de første leveår. AAP vurderer, at der vil forebygges én urinvejsinfektion, for hver gang 100 drenge omskæres. Med en anslået komplikationsfrekvens på 5 %, som det blev fundet i en nylig undersøgelse af rituelle omskæringer på Rigshospitalet, vil man altså for hver 100 omskæringer forebygge urinvejsinfektion hos 1 dreng, som ellers let ville kunne behandles med antibiotika [6]. Men samtidig vil man påføre 5 drenge blødnings- eller infektionskomplikationer eller det, der er værre. Forebyggelse af urinvejsinfektioner er altså et jammerligt argument for drengeomskæring, selv om det faktisk er det eneste af de argumenter, AAP fremfører, der har relevans, før drengene bliver store nok til selv at bestemme.

Peniskræft Ifølge AAP beskytter omskæring også mod peniskræft. Dette forekommer temmelig besynderligt, for der er omtrent samme hyppighed af den sjældne peniskræft i USA og i Skandinavien, på trods af at det i USA er op mod 3/4 af voksne mænd, der er omskåret; i Danmark er andelen af omskårne mænd kun cirka 5 %. Peniskræft er så sjælden, at AAP anslår, at man skal omskære op mod 300.000 drenge for at forebygge bare 1 tilfælde af peniskræft. Vel at mærke med op til 5 % (cirka 15.000) ikke-trivielle operationskomplikationer som kedeligt biprodukt. Peniskræft skyldes oftest seksuelt overført HPV-infektion, der både kan forebygges ved brug af kondom og ved HPV-vaccination. Forebyggelse af peniskræft er således et helt utrolig ringe argument for drengeomskæring i Vesten. Desuden kan det absolut ikke hævdes at være påtrængende nødvendigt at operere, inden drengene er gamle nok til selv at beslutte sig for det.

Herpes, kondylomer og andre sexsygdomme To seksuelt overførte sygdomme, som AAP lægger vægt på, er genitale herpesinfektioner og kondylomer. Omskæringsstudier blandt voksne afrikanske mænd antyder, at omskæring nedsætter risikoen for disse to sexsygdomme, men for andre seksuelt overførte sygdomme (syfilis, gonorré og klamydia) opnås ingen beskyttelse. AAP glemmer helt at oplyse, at fornuftig brug af kondom, helt uanset forhudsstatus, vil medføre næsten 100 % reduktion i risikoen for samtlige seksuelt overførte sygdomme. For sexsygdomme gælder i øvrigt naturligvis, at de først er en reel udfordring, når drengene bliver seksuelt aktive. Således kan beslutningen om omskæring med afsæt i dette argument udskydes, til drengene er gamle nok til selv at bestemme.

Hiv og aids

Fakta • Forhuden er en dobbeltlaget hudslimhindestruktur, der hos normale drenge og mænd dækker og beskytter penishovedet. På en voksen mand har forhuden et areal på cirka 50 cm2. Forhuden er rigt udstyret med nerver og særlige følelegemer, der har betydning for den seksuelle følsomhed. • Ved en rituel drengeomskæring løsnes og fjernes forhuden på penis, hvorved penis ændrer udseende, funktion og følsomhed. • Rituel drengeomskæring i Danmark må ifølge Sundhedsstyrelsens ’Vejledning om omskæring af drenge’ kun udføres af læger. • Ved traditionelle jødiske omskæringer, der foregår i hjemmet 8 dage efter fødslen, må operationen dog udføres af overrabbineren under en tilstedeværende læges ansvar. • Alle drenge, der omskæres, skal sikres den nødvendige, tilstrækkelige og tidssvarende smertelindring både under og efter operationen. • Sundhedsstyrelsen har ikke overblik over antallet af rituelle omskæringer og tilstødende komplikationer og langtidskonsekvenser i Danmark, men anslår, at der hvert år foretages 1.000-2.000 rituelle omskæringer. • En dansk undersøgelse fra Rigshospitalet har vist, at der opstår ikke-trivielle komplikationer i 5 % af de rituelle omskæringer, der udføres af erfarne børnekirurger. • En dansk undersøgelse fra 2011 viste højere forekomst af orgasmeproblemer hos omskårne mænd og hos kvinder med omskårne mandlige partnere. Kvinder med omskårne partnere oplevede også oftere mangelfuld seksuel behovsdækning og havde hyppigere problemer med smerter ved samleje end kvinder med forhudsintakte mænd.

AAP’s væsentligste argument for omskæring er den markante reduktion i hiv-risiko, som omskæring i voksenalderen muligvis giver heteroseksuelle mænd i områder med tårnhøj hiv-forekomst. Afrikanske studier viser, at voksenomskæring nedsætter mænds (men ikke kvinders) hiv-risiko i de første år efter omskæringen fra 2,49 % til 1,18 % i områder, hvor smittebyrden er høj, og hvor epidemien primært skyldes heteroseksuel smitte. Denne reduktion omtales altid som en relativ reduktion i risikoen på 53 %. Det lyder nemlig bedre end at sige, at den absolutte risiko blev reduceret med 1,31 %. Ingen studier fra Europa eller andre lande, hvor hivforekomsten blandt heteroseksuelle er markant lavere end i Afrika, bekræfter de påfaldende afrikanske observationer. Seksuelt overført hiv-smitte i Vesten er i særlig grad et problem for homoseksuelle mænd, og adskillige studier har vist, at omskæring ikke yder nogen beskyttelse mod hiv i denne gruppe. Som med de andre sexsygdomme gælder, at hiv først udgør en fare, når drengene bliver seksuelt aktive. Så beslutningen om omskæring kan også med afsæt i hiv-argumentet udskydes, til drengene er gamle nok til selv at bestemme, om de vil omskæres. Forebyggelse af hiv og aids er således et tyndt argument for drengeomskæring i Vesten.

Smerte og smertelindring At omskæring er et smertefuldt kirurgisk indgreb er indiskutabelt. Selv læger, der varmt anbefaler omskæring, anerkender, at det er smertefuldt, men omfanget af smerten – og dens mulige betydning for drengens tilknytning til moderen – amningen, og hans psykologiske velbefindende senere hen – er der ingen enighed om. Der er imidlertid gode holdepunkter for, at smerteoplevelsen ved neonatal omskæring forstyrrer mor-barn kontakten og amningen i nogle tilfælde, og det er vist, at smertepåvirkningen sætter sig langvarige – måske

livsvarige – spor. For eksempel har en undersøgelse vist, at drenge, der blev omskåret ved fødslen, havde langt voldsommere smerterespons 4-6 måneder senere i forbindelse med rutinevaccinationer [7].

Europæiske læger imod drengeomskæring Ovenstående kritik af AAPs besynderligt positive udlægning af sundhedskonsekvenserne ved omskæring fremførte jeg og 37 andre professorer fra hele Europa og Canada i 2013 i en artikel i AAPs eget fagtidsskrift, Pediatrics [8]. Hvis man skal være meget loyal over for de amerikanske børnelæger og tillægge deres holdning større vægt, end de fleste europæiske læger finder rimeligt, kan man diplomatisk konkludere, at der ikke er transatlantisk enighed om, hvorvidt der overhovedet er sundhedsmæssige fordele forbundet med ikke-terapeutisk omskæring eller ej. At der er risici – og at omskæring i sjældne tilfælde har fatale konsekvenser – er derimod indiskutabelt. Holdningen blandt danske læger til drengeomskæring i 2014 er klar: Omskæring af umyndige drenge bør kun finde sted på medicinsk indikation. Dansk Selskab for Almen Medicin, hvis medlemmer udgør størstedelen af alle praktiserende læger i Danmark, udtrykker det meget klart: Omskæring uden medicinsk indikation er lemlæstelse [9]. Morten Frisch, dr.med., ph.d., overlæge i epidemiologisk forskning på Afdeling for Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut. Adjungeret professor i seksuel sundhedsepidemiologi ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet. Morten Frisch har skrevet en lang række internationale publikationer, og i 2013 modtog han Aids-Fondets forskningspris.

REFERENCELISTE 1. Mielke RT. Counseling Parents Who Are Considering Newborn Male Circumcision. Journal of Midwifery and Women’s Health 2013; 58(6):671-682. 2. Crossland JC. The Hygiene of Circumcision. New York Medical Journal 1891; 53:484-485. 3. American Academy of Pediatrics Task force on circumcisio. Circumcision Policy Statement. Pediatrics 2012. 4. American Academy of Pediatrics Task force on circumcision. Technical Report: Male Circumcision. Pediatrics 2012; 130(3):e756-e785. 5. M  etroXpress 2. juli 2013. Ifølge meningsmåling udført af YouGov er 71% af danskerne for et forbud mod rituel drengeomskæring, 17% imod et forbud og 12% ved ikke. (http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/18928791). 6. T  horup J, Thorup SC, Ifaoui IB. Complication rate after circumcision in a paediatric surgical setting should not be neglected. Danish Medical Journal 2013; 60(8):A4681. 7. Taddio A, Katz J, Ilersich AL, Koren G. Effect of neonatal circumcision on pain response during subsequent routine vaccination. Lancet 1997; 349(9052):599-603. 8. F  risch M, Aigrain Y, Barauskas V, Bjarnason R, Boddy SA, Czauderna P et al. Cultural bias in the AAP’s 2012 Technical Report and Policy Statement on male circumcision. Pediatrics 2013; 131(4):796-800. 9. Ugeskrift for Læger (22. januar 2014). Læger: Omskæring er lemlæstelse (http://ugeskriftet.dk//nyhed/laeger-omskaering-er-lemlaestelse-0).

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

49


FAG

FAG

EN LILLE HISTORIE FRA DET VIRKELIGE LIV

om urrence af konk cen n e r Vinder dskonfe n la å p plads jersker hedsple for sund 2014

Pigerne vil alle gerne at vi fortsætter, udover en. Så jeg er ved at undersøge, om vi lige må tage en “omgang” mere, på 10 uger. Det håber jeg for pigerne. Vi slutter “værket “ af med graffitimaling. Vi har fået tildelt en professionel graffitimaler fra Kbh. Han kommer hele uge 9 og hjælper os. Vi øver mandag og torsdag. Og lørdag og søndag, bliver 3 grimme brune vægge udsmykket med flot graffitimaling, på Vodskov skole. 3 vægge som står i skolegården. Pigerne glæder sig vildt. Nordjyske kommer og dækker historien. De synes det er interessant at der må males graffiti på en skole, og det er interessant at det er piger, da det jo ofte er drenge, der maler. Jo det er nogle seje piger. Pigerne synes det er utrolig spændende. KUL nordkraft kommer og optager dem på video, så de også kommer på nettet. Da vi mødtes første gang, ville de helst gemme sig helt væk.  Utrolig og fantastisk udvikling pigerne har gennemgået, via hinandens hjælp. Og når de så kommer spontant og giver en et kæmpe knus, ja så er min dag bare reddet.

       

BIRGITTE ROSENBERG, SKOLESUNDHEDSPLEJERSKE I AALBORG KOMMUNE (TEKST) BIRGITTE ROSENBERG (FOTO)

J

eg har en pigegruppe med 11 piger i alderen 13 til 15 år. Vi mødes en gang om ugen. Pigerne er stille piger, med lavt selvværd og ingen venner. Der er også de “urolige” piger, som fylder en del. Det har været fantas-tisk at se den udvikling, der er sket på de 10 uger, vi har været sammen. Fra den første gang, hvor ingen turde sige noget, til i dag, hvor alle taler og fylder næsten lige meget. Vi har været vidt omkring, både i samtaler og oplevelser. De har talt om fremtiden. Hvor vil jeg gerne se mig selv om nogle år. Det er fantastisk at se hvordan de rummer hinanden. Alt er tilladt. Der er kun kærlige drillerier og aldrig “pegen fingre” af hinanden.

50

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

Da vi var på skøjtebanen, tog de rutinerede piger sig af nybegynderne. Alle hjalp hinanden. Stemningen var i top. Der var omsorg og interesse for hinanden. De tog hinanden i hånden og skøjtede af sted, medens snakken gik og latteren fyldte hele C.W. Obels plads.  Når vi slutter ved 18 tiden, sørger de alle for at hjælpe hinanden med at komme hjem. Ingen står tilbage.  Forleden fik jeg en mail fra en mor til en af pigerne fra 8. klasse. Hun er blevet utrolig glad. Glæder sig altid til at komme i gruppen. Hun havde sagt til sin mor, at for første gang i sit skoleliv, havde hun fået veninder. Hold da op. Den rørte helt ind.

Nordjyske bragte en stor artikel fredag den 21. marts. Vodskov avisen bragte artiklen tirsdag den 25. marts og Nørresundby avis bragte artiklen onsdag den 26. marts. Desuden kommer der et interview i kanal nord og der bliver lagt en film på youtube, som KUL (en del af ung Aalborg) har lavet.

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

51


FAGLITTERATUR

FAGLITTERATUR

til emnet. Efter min mening er det lykkedes at udkomme med et godt bud til en gruppe børn, som er på en gang meget synlige f.eks. i Melodi Grand Prix for børn. Samtidig er problemstillingerne i forhold til denne alder meget usynlige og en smule tabu. Jeg synes, dette er brugbart for sundhedsplejersker, som

Anmeldelser

VENNER OG VENINDER Forfatter: Kate From og Rikke Mølbak. Forlag: Dansk Psykologisk Forlag Sidetal: 55 Anmelder: Anne Sofie Normann Sørensen, 11 år og Anette Bilde, sundhedsplejerske

Om bogen: Bogen handler om to børn, der har svært ved at få venner. Den er skrevet som hjælp til børn mellem 9 og 13 år, der har svært ved at få nye venner og hjælp til at holde fast på dem, de allerede har... Amalie er 10 år gammel og går i 4. klasse, hun har en storesøster Line 15 år, en

52

mor og far. Amalie oplever, at pigerne tit bliver sure eller ignorerer hende. Nikolaj er 12 år og går i 6. klasse. Han er enebarn og bor med sin mor og far. Nikolaj har ikke en bedste ven og han prøver at få venner, men det mislykkes tit. I bogen er der 11 historier, de hjælper børn og unge til at forstå lidt mere om venskaber. Sidst i bogen er det et afsnit til de voksne med ideer til, hvordan man kan tale med børn om historierne i bogen. Mange børn har svært ved at få venner. Bogen fortæller noget omkring hvordan man lærer nemmere at få venner og hvorfor nogle har lidt lettere ved det. Formålet med bogen er, at børn kan få tips og ideer til at få venner

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

og holde fast i de venner de har. Jeg synes det er en lærerig bog, fordi man lærer meget om venskaber og man lærer hvordan man får venner. Jeg har læst bogen sammen med min mor og vi har hver aften læst og snakket en historie igennem. Vi har fundet ideer til, hvordan børnene i historien kunne handle anderledes og hvorfor det gik galt i legen. Som voksen finder jeg bogen meget anvendelig, den kan varmt anbefales, både i relation til forældreskab og som arbejdsredskab, særligt i skolesundhedsplejen. Her tænker jeg særligt på samtaler med børn og i forhold til forældremøder.

KLAR, PARAT, PUBERTET

Forfatter: Julie Schlüter Valentin Forlag: Carlsen Udgivelsesår: november 2013 Anmelder: Susanne Hede

Om bogen: En lille bog om tidlig pubertet i et layout. som er moderne og tiltaler børn i den aktuelle alder – tweens. Forfatteren har selv oplevet datteren og hendes veninder komme med mange spørgsmål. Hun har researchet omkring emnet tidlig pubertet, opsøgt mange fagfolk med kendskab

”BØRNE OG UNGE GRUPPER” VEJE TIL MESTRING I TEORI OG PRAKSIS

Forfatter: Ingelise Nordenhof og Gunnar Eide Forlag: Akademisk forlag Udgivelsesår: 2013 Pris: 299,Anmelder: Inger H. Bünger

Om bogen: Bogen er spændende og højaktuel læsning for alle professionelle, der arbejder med børn i grupper. Det kan være både i sundheds-social- skole og

skal undervise pubertetsbørn.

Klar, parat, pubertet er til piger, der er 8-12 år og så småt på vej i puberteten. Pubertet er nemlig ikke kun for teenagere. Mange piger begynder at mærke de første pubertetstegn, allerede når de er tweens.

Klar, parat, pubertet forklarer dig, hvad pubertet er for noget. Du kan læse om hormoner og hårvækst. Om bryster og menstruation. Om drenge og veninder. Og om alt det andet, der kan fylde i livet, mens din krop forandrer sig fra lille pige til ung kvinde. Klar, parat, pubertet besvarer en masse af de spørgsmål om

pubertet, som rigtig mange tweenpiger går rundt med – men som godt kan føles lidt pinlige eller i hvert fald meget private. Se mere: http://www. arnoldbusck.dk/boern-unge/ boernefagboeger/klar-paratpubertet#sthash.0DbcHzwu. dpuf

behandlingssektoren. Den er skrevet af 2 erfarne familieterapeuter, der begge har arbejdet gennem flere år som gruppeledere, supervisorer og undervisere, og som her deler ud af deres store viden på området. Bogen er opdelt i 2 afsnit, der kan læses uafhængigt af hinanden. Det første afsnit omhandler teori og metode, hvor bogens forfattere redegør for den stigende interesse for at arbejde med børn i grupper, det ændrede børnesyn, fordele ved børnegrupper fremfor individuel terapi, når livet bliver svært, samt hvilke teorier, der bygges på. Der bygges først og fremmest på en narrativ tilgang. I børnegruppen har gruppelederen mulighed for at påvirke barnets selvfortælling/ opfattelse af sig selv i positiv retning ved at se barnets oplevelser fra nye vinkler, bevidning af handlekompetence og positive egenskaber hos barnet og inspiration af de andre børns fortællinger Bogen er omkring andre teoretiske tilgange om udvikling af støttende fællesskab og færdigheder, som er en vigtig

opgave for gruppelederne. Herunder tanker om mestring, læring i den nærmeste udviklingszone samt cooperative learning. Begrebet ”det fælles tredje” omtales også som vigtigt for gruppelederne at skabe f.eks ved brug af forskellige pædagogiske aktiviteter, metaforer og eventyr. Disse elementer gør det nemmere for børnene at tale om noget, der er dybt personligt og vanskeligt at rumme. Det kan være tegninger, billeder, mindmaps, livets træ, smileys. Børnene bliver ofte glade og får mere overskud af samværet i gruppen, hvilket kommer som en overraskelse for mange voksne. Bogen gennemgår metodisk og grundigt organisering af grupper, indholdet i gruppe forløb og muligheder for grupper i forhold til alder, køn, emne, samt tanker og erfaringer med forældresamarbejde og familiegrupper. Den er vidt omkring og også udenfor landets grænser med inspirerende bekrivelser af grupper. Afsnit 2 beskriver et konkret gruppe forløb, hvor alle

dele af processen er med. Det er spændende og medrivende læsning, man ser det hele for sig. Som resten af bogen krydret med gode eksempler på reaktioner, tanker og følelser, som børn og forældre løbende har givet udtryk for. Den beskriver også dilemmaer, når det er svært at være i gruppen, overvejelser om gruppeledernes rolle og opgaver. Bogen er uundværlig både for den, der er i gang med børnegrupper og for den som overvejer det. Det støttende fællesskab og den og de færdigheder, der udvikles i en børnegruppe kan give udsatte børn troen på at de har indflydelse på deres eget liv. Bogen er særdeles anvendelig i sundhedsplejen. ”Når man skal tale med børn, hjælper det at huske på, at vi har 2 ører og en mund. Det betyder, at vi skal lytte dobbelt så meget, som vi taler, og med begge ører, så vi hører begge historier, både den om afmagt og den om initiativer og følelsen af at have gjort noget; at være agent i sit eget liv.”

Forlaget skriver dette om bogen:

april 2014 | Sundhedsplejersken 02

53


UDGIVER

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

Slut med mavesmerter, gråd og søvnløse nætter

BESTYRELSEN

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Anette Bilde Thoft I redaktionsgruppen: Hanne Lindhardt

NÆSTE DEADLINE D. 15.05.2014

AFLEVERING AF MATERIALE TIL SUNDHEDSPLEJERSKEN

Indlæg sendes til redaktør Anette Bilde Thoft. Tekster modtages på e-mail eller CD (vedlæg print). Billeder i passende opløsning vedhæftes separat.

FORMAND SUSANNE HEDE

G. C. Amdrupsvej 12, 8200 Århus Mobil: 40817136 susannehede@fs10.dk

NÆSTFORMAND CHRISTINA LOUISE LINDHARDT Sadolinsgade 78, 5230 Odense M Mobil: 2186 0870 christinalindhardt@fs10.dk

UDKOMMER

Sundhedsplejersken udkommer 6 gange årligt i lige måneder.

Børn med komælksallergi lider ofte af forskellige symptomer, som gør livet svært for både barnet og familien. Pepticate er specielt udviklet med udgangspunkt i brystmælkens sammensætning og har en højthydrolyseret formula, der hjælper små mælkeallergiske maver.

ANNONCER

Media Partners Hanne Kjærgaard, tlf. 2967 1436 eller hanne@media-partners.dk

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Tlf. 7584 1200

KASSERER OG MEDLEMSANSVARLIG LISBET NISSEN H.P. Hanssens vej 17, 6100 Haderslev Mobil: 20162861 lisbetnissen@fs10.dk

Brystmælk er den bedste ernæring for spædbarnet, selv når barnet har komælksallergi. Men hvis brystmælken ikke rækker, anbefales en højthydrolyseret modermælkserstatning til det mælkeallergiske barn.1

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR ANETTE BILDE THOFT

ANNONCE

Snedkergyden 8 9000 Aalborg Mobil: 53386599 anettebilde@fs10.dk

Små mælkeallergiske maverYPepticate

OPLAG

Y Pepticate er baseret på delvist nedbrudt valleprotein for at opnå god tolerance og symptomlindring.

ISSN NR.

Y Pepticate indeholder præbiotiske kostfibre GOS/FOS, lignende dem i brystmælk, til gavn for de gode tarmbakterier og for at få en velfungerende mave.2

09069577

BENEDICTE ENGSTRUP BLOM Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af teksterne eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret uden udgiverens tilladelse. Der gøres opmærksom på, at Sundhedsplejersken bl.a. lægger op til debat, og at det Faglige Selskab derfor ikke nødvendigvis deler den opfattelse, der gives udtryk for i bladet.

Aalborg Mobil: 27512411 benedicteengstrup@fs10.dk

MARIA MADSEN

Aalborg Mobil: 28830005 mariamadsen@fs10.dk

54

Sundhedsplejersken 02 | april 2014

KLARA THORSEN

Ringe Mobil: 50526854 klarathorsen@fs10.dk

ANSVARLIG FOR LITTERATURANMELDELSER ANETTE BILDE THOFT

Nutricia, November 2013. Impact Communication

1.900 eksemplarer

Y Pepticate har en god smag og mild duft. Nutricia støtter WHOs anbefaling om, at brystmælk er den bedste ernæring for spædbørn. Pepticate er et levnedsmiddel til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller diætist. Reference: 1. Koletzko S et al. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2012;55-2:221-9. 2. Moro G et al. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2002;34:291-5.

– med brystmælken som forbillede

anettebilde@fs10.dk

Nutricia A/S, Tlf.: 7021 0707, Fax: 7021 0708 Mail: nutricia@nutricia.dk, www.nutricia.dk


Sorteret Magasinpost SMP

Med jordbærsmag

Vi har drømt om at fjerne parabenerne. Nu er det lykkedes. Ting tager tid. Derfor er Pinex Junior Mikstur (paracetamol) først nu godkendt i sin nye form og tilbage på apotekets hylder efter lang tids fravær. Vi har nemlig fjernet parabensystemet i miksturen og er glade for endelig at kunne tilbyde: Pinex Junior Mikstur (paracetamol) - helt uden parabener. • • • • •

Tyndtflydende, drikkevenlig med jordbærsmag Uden alkohol To års holdbarhed efter åbning uden for køleskab Børnesikret låg Praktisk doseringsske med fod

Fås kun på apoteket Pinex® Junior (paracetamol), oral opløsning, 24 mg/ml. Indikationer: Svage smerter. Febernedsættende. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for paracetamol eller hjælpestofferne, svær leverinsufficiens. Dosering: Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Læs omhyggeligt vejledningen i pakningen. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Vær opmærksom på risikoen for overdosering ved samtidig anvendelse af andre lægemidler indeholdende paracetamol. Udvis forsigtighed ved brug af paracetamol ved nedsat nyre- og leverfunktion, samtidig brug af lægemidler, der påvirker leverfunktionen, glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel, hæmolytisk anæmi, alkoholmisbrug, anoreksi, kronisk fejlernæring samt ved astmapatienter, der er følsomme overfor acetylsalicylsyre. Alkohol bør ikke indtages under behandling. Længerevarende behandling (> 3 måneder) kan føre til hovedpine eller forværring af hovedpine. Ved høj feber udover 3 dage eller smerter i mere end 5 dage bør lægen kontaktes. Indeholder natriummetabisulfit (E223), sorbitol (140 mg/ml) samt 1,7 mg natrium pr. ml. Kan anvendes ved graviditet og amning (forsigtighed ved længerevarende brug). Giv aldrig børn under 2 år medicin uden lægens anvisning. Interaktioner: Bør administreres mindst 1 time før eller 4-6 timer efter colestyramin for at undgå nedsat absorption af paracetamol. Risikoen for levertoksicitet forøges ved samtidig brug af lægemidler med enzyminducerende effekt (f.eks. fenytoin, carbamazepin). Effekten af warfarin og andre coumariner kan øges ved langvarigt regelmæssigt dagligt indtag af paracetamol, lejlighedsvis indtag har ingen signifikant effekt. Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne i de anbefalede doser. De hyppigst forekomne bivirkninger er urticaria, forhøjet serum kreatinin og forøget levertransaminase, som ses hos 0,01% - 0,1% af de behandlede patienter. Overdosering: Paracetamol i enkeltdosis over ca. 7,5 g hos voksne og 140 mg/kg hos børn indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Søg omgående lægehjælp ved overdosering, også selvom patienten har det godt. Pakninger og priser pr. december 2013: Pinex Junior oral opløsning á 24 mg/ml 60 ml: 25,90 kr. og 200 ml: 46,05 kr. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk Udlevering: HX18/HA18. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Actavis Group hf, Reykjavikurvegi 76-78, 220 Hafnarfjordur, Island. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Sundhedsstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S.

Afsender: Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Kasserer: Lisbet Nissen · H P Hanssens vej 17 · 6100 Haderslev

Nu uden parabener!

ID nr. 46443

Pinex Junior Mikstur | Paracetamol

2014 04 29 Morten Frisch: Sundhedsplejersken, kommentar, april 2014  

Rituel omskæring af drenge (side 47-49)