Issuu on Google+


Selmas mor

Viola

Oliver

Grethe

Selma

Søren


Malte

Lulu

Mikkel instruktør

Klassekammeraterne

Lulus mor

Josefine


Knæk og bræk, Selma


I serien Stjernestøv: Den store chance Knæk og bræk, Selma Stor pige, lille tøs Selma Superstar

Køb bøger og book forfatteren på: www.karenvadbruun.dk og find flere gode bøger her: www.forlagetcorto.dk


Karen Vad Bruun

2 knĂŚk og brĂŚk, selma

Illustreret af Jenny Kempe


Stjernestøv #2 “Knæk og bræk, Selma” Tekst: © Karen Vad Bruun Illustrationer: © Jenny Kempe Bogen er sat med Elena af Malene Hald og trykt hos Interpress Printed in Hungary 2016 ISBN 978-87-93107-76-2 Lix 19


Kapitel 1

Blå øjne og hvide løgne ... 7

Kapitel 2

Ikke et pi� ... 18 Kapitel 3

Uventet besøg ... 37 Kapitel 4

O� på hesten ... 59


Kapitel 1

Blå øjne og hvide løgne – STOOOP! Så stop dog! Selma får et chok, da Lulu råber og hiver fjernbetjeningen til sig. Hun bliver så forskrækket, at hun taber halvdelen af sine popcorn ned i den lyserøde sovesofa. Bare heldigt, at det ikke var colaen. – Hvad sker der? – Det er lige dér. Kan du ikke se det? Lulu har pauset filmen, så man ikke ser andet end et solbrændt drengeansigt med lyst hår og et par meget blå øjne. Selma trækker på skuldrene, prøver at være tålmodig. Hun var egentlig mest optaget af, hvad der 7


skete i filmen, selv om hun snart kan den udenad. Og det er jo ikke, fordi de aldrig har kigget pü de øjne før.

Guld og gale streger er Selma og Lulus ynd-

lingsfilm. De mĂĽ have set den mindst ti gange siden sommerferien. Den handler om en helt almindelig dreng, der bliver kidnappet ved en fejltagelse, fordi nogen tror, han er


vildt rig. Det er han selvfølgelig ikke, men til gengæld er han mester i at lave ballade. Den er virkelig sjov, og drengen er ret pæn. Så pæn, at Lulu tit pauser filmen på nogle særlige steder. – Har han ikke bare de mest blå øjne, du nogen sinde har set? Lulu sukker tungt og smider fjernbetjeningen tilbage. – Jo, klart, siger Selma og skal lige til at starte filmen, da Lulu fortsætter: – Jeg tror ikke engang, Mathias har så blå øjne. Først da går det op for Selma, at der er gået en hel time, uden at Lulu har talt om Mathias. Det sker ellers ikke så tit. Mathias går i femte, og Lulu er ved at dø, hver gang de 9


er i nærheden af hinanden. Hun kan bruge et helt frikvarter på at finde det rigtige tidspunkt at gå i skoleboden bare for at støde ind i ham. Selma nikker med munden fuld af popcorn. Hun forstår ikke, hvordan Lulu kan bruge så meget tid på at tale om drenge. Hun kan jo godt se, at drengen fra filmen er pæn. Hun kan godt lide at se på ham, fordi han også er virkelig sjov. Men han skal helst bevæge sig, ikke bare glo ind i kameraet med sine blå, blå øjne. – Bare vent, til du selv bliver forelsket, siger Lulu altid, når hun ikke synes, at Selma lever sig nok ind i hendes følelser. Og Selma ved godt, at Lulu har ret. Hun har aldrig prøvet at få sommerfugle i maven over en dreng. Hun kan godt lide at lege med dem, og hun synes også, at drengene efter pigerne er 10


sjovt. Men sommerfugle? Nej. Lulu har til gengæld været forelsket, siden de gik i anden klasse. Så nogle gange bliver Selma lidt træt af det. Men ikke i dag. I dag smiler og nikker hun bare og prøver at se ud, som om hun også er ved at smelte over filmdrengens øjne. Lulu er, som hun er, og hun er verdens bedste veninde. Selma kan næsten få tårer i øjnene, når hun tænker på, at de blev uvenner over en dum prøvefilmning. Lulu var så ked af, at hun ikke selv blev valgt ud, at hun slet ikke ville være veninde med Selma mere. Men de blev gode venner igen. I hvert fald indtil Selma blev tilbudt en rolle i filmen. Hun var tæt på at sige nej tak for ikke at såre Lulu. Men hun kunne mærke indeni, at hun virkelig, virkelig gerne ville spille med i den film. 12


Hun havde talt i timevis med mor og far. Vendt det hele igen og igen. Og til sidst havde mor overtalt hende til at tale med Lulu. Til at sige det, som det var. Det var en svær snak. De sad på deres sted bag gymnastiksalen, og Selma fortalte Lulu, at hun havde fået tilbudt rollen alligevel. Og at hun rigtig gerne ville være med i filmen, men ikke, hvis Lulu virkelig ikke ville have det. Lulu havde siddet i lang tid uden at sige noget. Selma kunne faktisk ikke huske, at hun nogensinde havde været stille så længe. Lulu plejede at vide, hvad hun mente om alting. Til sidst havde hun smilet op til Selma, som om hun havde fået en genial idé. – Selvfølgelig skal du sige ja, havde hun sagt og krammet Selma. – Men så skal du også LOVE mig, at du fortæller mig alt om det. Du skal være min spion. OG jeg vil med 13


til premieren! Selma havde grinet og lovet og krammet tilbage. Det er flere uger siden nu, men hun kan stadig mærke lettelsen. Hun har virkelig verdens bedste veninde.

– Skal vi se at komme videre? Lulu har endelig fået nok af de blå øjne. Selma nikker og sætter filmen i gang igen. Drengen flygter fra skurkene på et lyserødt løbehjul. Lulu smider sig ned ved siden af Selma og går i gang med at spise popcorn direkte fra sofaen. – Hvad skal vi lave i morgen? Først lader Selma, som om hun ikke hører spørgsmålet. Hun prøver at se ud, som om hun er helt opslugt af film og popcorn. Måske 14


spørger Lulu ikke igen. Måske slipper hun uden om det her. – Hallooo! Måske er månen en grøn ost. Lulu vifter en hånd frem og tilbage foran Selmas ansigt. – Jorden kalder Selma! I morgen? Ved ikke helt, om jeg gider svømmeren … – Øhm, det … Selma kan mærke, at hun bliver varm i kinderne. Hun er så bange for at gøre Lulu ked af det. Hvis bare hun havde fortalt det med det samme. Hvis bare hun kunne sige det, som det er. – Jeg kan ikke. Jeg skal hjem til min farmor. Løgnen ryger ud af Selma. Hun ved ikke helt, hvor den kommer fra, men nu er det sagt. Nu er det for sent at sige sandheden. – I morgen? Det har du ikke sagt. 15


Lulu ser overrasket ud.

– Øh jo, det er noget med hendes kat.

– Med Felix? Må jeg komme med?

Selma bider sig i læben. Det bliver værre

og værre.

– Det er vist ikke så godt i morgen. Det

skal helst bare være familien.

– Nå, okay.


Lulu trækker på skuldrene, men Selma kan se, at hun er skuffet. Det ville hun også selv være. Hun føler sig ikke som en særlig god veninde. Hun ville ønske, at hun ikke var sådan en kylling. Hun ville ønske, at hun ikke havde løjet.

Selma har lovet Lulu, at hun vil fortælle

hende alt om filmen. Det virkede nemt nok, da hun sagde det. Og Lulu finder jo alligevel ud af det. Men hvorfor tør Selma så ikke fortælle, at prøverne går i gang i næste uge? Og at hun skal mødes med resten af filmholdet for første gang i morgen!


Kapitel 2

Ikke et pi� – Kom nu, mor! De er lige ved at komme for sent. Selma står og tripper ved bilen. Mor har været hundrede år om at gøre sig klar. – Undskyld, undskyld, undskyld! Nu kommer mor løbende. Hun smækker bildøren op og starter bilen, inden Selma har fået sele på. Hun gør Selma endnu mere nervøs. Og Selma var ret nervøs i forvejen. Hun har sovet virkelig dårligt og drømt forvirrende og uhyggelige drømme. Hun skæver til mor, da de kører af sted. Mor har skiftet tøj igen. Men hun virker på 18


en måde roligere, nu hvor hun sidder bag rattet. Næsten som hun plejer. Selv om hun har læbestift på og dufter af parfume. Det sker ikke så tit. Selma har også gjort sig pæn. Hun har taget de nye cowboybukser og hættetrøjen fra Skammerens datter på. Ingen af dem ved helt, hvad der skal ske i dag. Mikkel, der er instruktør på filmen, har inviteret alle skuespillerne hjem i sit hus. Så de kan lære hinanden at kende. Helt nede på jorden, som han skrev i mailen. Selma er glad for, at mor måtte komme med. Der holder både biler og cykler foran Mikkels hus. Haven er stor og ret tilgroet. Selma og mor ser på hinanden, da de står foran hoveddøren. Mor retter på håret. Så klemmer hun Selmas skuldre og smiler. – Er du klar? 19


Selma tager en dyb indånding. Så nikker hun, og mor ringer på. – Hej Selma! Velkommen til. Det er Mikkel, der åbner døren. Han giver hende et stort smil og et knus, og Selma slapper med det samme lidt mere af. Selma ser sig om, mens Mikkel tager deres overtøj. Hun har aldrig været hjemme hos en filminstruktør før. Men hans hus ser fuldkommen normalt ud. Hyggeligt og ikke specielt stort. Væggene i entreen er fyldt med billeder og plakater. – Vi sidder herinde, siger Mikkel og fører dem gennem et køkken og ind i en stue med røde vægge. Ovre i hjørnet står et klaver. Rummet er fyldt med mennesker, Selma ikke kender. Her er kun voksne, og det lyder, som om de alle sammen taler på én gang. De sidder over det hele. På sofaer og klapstole. 20


Et par stykker har sat sig på puder på gulvet. Et bord midt i det hele er fyldt med kaffe og frugt og hjemmebagte boller. – Hey, alle sammen, Selma er kommet! siger Mikkel med høj stemme og peger ned på Selma. Mor klemmer Selmas hånd. Der er stille et øjeblik. Folk ser op og smiler. Nikker venligt til hende og taler så videre. Selma ser sig om efter Barbara, som castede hende. Hun har glædet sig til at se hende igen. Men hun er her ikke. Det ringer på døren, og Mikkel går ud for at åbne. Selma og mor finder et hjørne tæt ved madbordet, hvor de ikke er for meget i vejen. Folk går til og fra og henter kaffe og frugt. Et par stykker kommer over og hilser på. En tynd dame med stort hvidt hår giver Selma hånden. 21


– Velkommen til, siger hun.

Hendes mund krøller helt sammen, nür

hun smiler.


Det er mærkeligt: Selma har aldrig mødt hende før, men hun føler alligevel, at hun kender hende. Hun føler sig tryg ved hende, ligesom hun gør med bedsterne. Mon det bare er, fordi hun er gammel ligesom dem? – Så du, hvem det var? hvisker mor, da damen er gået tilbage til sin plads. Selma ryster på hovedet. Hun ville ønske, at mor ville lade være med at hviske. Men så lægger hun mærke til, at mor har røde pletter på halsen. De kommer ellers kun, hvis hun bliver rigtig gal. Eller rigtig glad. Det går op for Selma, at mor er endnu mere nervøs, end hun selv er. Nu hvisker hun igen. – Det er Grethe Neergård! Hun er superberømt. Kan du ikke huske hende fra julekalenderen? Selma bliver helt stum. Selvfølgelig. Det er da der, hun har set hende før. Hun spillede 23


en sød og lidt tosset bedstemor i sidste års julekalender i fjernsynet. Wow! Hun havde ikke regnet med, at hun skulle møde rigtige filmstjerner. Lidt dumt, kan hun godt se nu. De kan jo ikke alle sammen være helt almindelige ligesom hende. Pludselig ser flere og flere ansigter velkendte ud. Selma kan ikke sige hvorfra, men hun har set mange af dem før. I fjernsynet eller på film. Det er en sær følelse. At kende nogen, man aldrig har mødt. Mikkel kommer ind i stuen med en lyshåret dreng, der straks giver sig til at hilse på alle folk. Han går hele vejen rundt i stuen og giver hånd. Selma ser usikkert på mor. Skulle hun også have gjort det? Mor trækker på skuldrene. Hun synes vist ikke, at det gør noget. – Ja, det var Oliver, så nu er vi her alle 24


sammen, siger Mikkel. Drengen er på vej hen til Selma for at hilse. Men han vender om, da Mikkel klapper i hænderne og beder dem sætte sig i en rundkreds. Folk skramler med stole og glas, og mor puffer Selma hen mod en ledig plads ved siden af en høj, skaldet mand. Han siger hej, og Selma smiler genert igen uden at sige noget. Hun ville ønske, at hun var lige så hurtig som Oliver, der har fået sat sig ved siden af instruktøren. Mikkel byder velkommen og går i gang med at fortælle om filmen. Den skal hedde Farlig ferie og lyder sjov og ret spændende. Den handler om en dreng, der er på vej på ferie med sin familie, da han i lufthavnen hører nogle spioner lægge en ond plan. De vil kidnappe en udenlandsk prinsesse, der er på 25


besøg i Danmark. Drengen prøver at stoppe dem, men ingen tror på ham. Han kommer ikke med flyet til Mallorca og tror, han er helt alene. Men så dukker hans ret så irriterende lillesøster op. Hun tror på ham, så hun er også listet af flyet. Deres mor og far må flyve alene til Mallorca, og de to søskende bliver passet af deres sure og travle tante, mens de prøver på at redde den lille prinsesse ud af skurkenes kløer. Selma bliver helt opslugt, selvom hun har hørt det meste før. Historien lyder lidt anderledes, nu hvor de andres roller fylder mere. Det er egentlig meget rart. Pludselig virker hendes rolle som lillesøsteren ikke så stor og vigtig. Lidt mindre skræmmende. Mikkel præsenterer skuespillerne, når han kommer til deres roller. Selma finder ud af, at drengen Oliver spiller hovedrollen 26


som hendes storebror. Og Grethe fra julekalenderen er deres virkelig strenge tante, som heldigvis bliver sød til sidst. Skaldede Søren ved siden af hende skal spille en kikset klasselærer. Der bliver klappet og grinet meget, mens Mikkel fortæller. Søren siger hele tiden vitser, alle griner ad. Selma griner også, selvom hun ikke forstår det sjove hver gang. Det føles godt bare at sidde her og være med. Der er stadig noget tid til, at de begynder at optage filmen. Men i næste uge går de i gang med at holde prøver. Mikkel vil helst have, at de kender hinanden og deres roller godt, inden de går i gang med at filme. Da Mikkel er færdig med at fortælle, får de hver et tykt hefte med hele manuskriptet. Det skal de gå hjem og læse på, så de kan deres replikker. Selma ser desperat hen på mor. Hun er 27


slet ikke vant til at læse så meget. Men mor smiler bare. „Jeg hjælper dig,“ siger hun uden lyd. Så peger hun på sin telefon og lister ud af stuen. Det er nok noget med arbejdet. – Vi mangler stadig det bedste. Folk er begyndt at småsnakke, mens de bladrer igennem manuskriptet. Mikkel må hæve stemmen for at blive hørt. – Jeg plejer at slutte af med en sang eller to. Er I med på det? Folk klapper og nikker, og Mikkel lader en stak tekster gå på omgang. Så går han hen til klaveret og begynder at spille. Alle synger med på Kvinde min. Det lyder virkelig godt. Selma er ikke vant til at være sammen med nogle, der er så gode til at synge. Og alle synger 28


til. Ikke som derhjemme juleaften, hvor nogle af onklerne går og mimer. Her er alle med. Heldigvis kender Selma sangen fra skolen. Hun synger også kraftigere, end hun plejer. Det er, som om hun bliver stærkere af alle de stemmer. Bagefter synger de Det er i dag et vejr. Det er en af Selmas yndlingssange, og hun synger løs. Men så sker der noget. Ulrik nikker til en dame, der står lidt væk fra Selma. Det er vist hende, der skal spille moren. Hun rejser sig og synger. De andre tier stille, indtil det er deres tur. En efter en rejser de sig op og synger et vers. Helt alene. Selma kan mærke sveden springe og hjertet hamre i brystet. Nu rejser Søren sig. Det er hende næste gang. Hun vil liste ud, men kan ikke nå det. Selma prøver at trække vejret dybt, prøver at lade være med at tænke. 29


Hun bliver nødt til at kunne dette her. Hun rejser sig. Åbner munden. Men der kommer ingenting ud. Slet ingenting.

30


Hun står bare der med åben mund og siger ikke et pip. Der er helt, helt stille. I sekunder, der føles som timer. Pludselig rejser Oliver sig op og begynder at synge i stedet for. Selma står som lammet. Ved ikke, om hun skal være taknemmelig eller vred. Hun synes, han kigger hånligt på hende. Men så ser hun på ham igen. Hans næse er lidt større. Han ser ældre ud. Adamsæblet stikker frem på en anden måde. Men øjnene er de samme. De blåeste øjne i verden. Det er ham. Drengen fra Guld og gale streger! Selma løber ud af stuen. Ud ad en dør videre ud i haven. Hun vil bare væk. Gennem vinduet kan hun se mor stå inde i køkkenet med telefonen. Men mor ser ikke hende. Hun står bare der og plaprer uden at ane, at det hele er ødelagt. Selma sætter sig under et træ med lange 31


grene, der når næsten helt ned til jorden. Det er et godt sted at gemme sig. Her kan ingen se hende. Hun ryster over hele kroppen. Hun vil hjem, men hvordan skal hun få fat på mor? Hun kan ikke gå derind igen. Ikke efter at hun har dummet sig sådan. – Må man komme ind? Det rasler i bladene, og et ansigt dukker op mellem grenene. Selma ser forskrækket op. Hvordan har de fundet hende så hurtigt? – Eller ... Det her er jo faktisk mit sted. En dreng med mørkt hår trækker grenene til side og rykker ind ved siden af Selma. Hans ben er så lange, at de stikker ud under grenene. Det gør Selmas ikke, selvom han ikke kan være meget ældre. Selma skæver til ham. Han minder hende om en eller anden. – Men heldigvis kan man godt sidde to her. Han kigger på hende. 32


– Dig har jeg ikke set før. Er du en af spillerne? – Spillerne? – Ja, i filmen? – Øh, ja. Eller … Selma går i stå. Det tager drengen sig ikke af. Han snakker bare videre. – Jeg gør mig usynlig, når far har mange gæster, siger han og stryger håret væk fra panden. – Man kan godt blive træt af at høre „Hvor er du blevet stor“ 500 gange på én dag. Selvfølgelig! Mikkel må være hans far. Han har også den samme spidse næse. Selma kan med det samme godt lide ham. Og det er rart, at han ikke spørger, hvorfor hun gemmer sig. Hun tørrer et par tårer væk med håndryggen og håber, at han ikke ser det. – Jeg hedder Selma, siger hun så. – Malte, svarer han og trykker hendes 33


hånd. – Sej trøje. Men jeg synes altså, at teaterstykket var bedre end filmen. Selma aner ikke, hvad han taler om. Hun ser ned ad sig selv. Det føles som 100 lange år

34


siden, hun tog sin Skammerens datter-bluse på for at komme herud. – Filmen er da også god. – Ja ja, men stykket var bedre. Kan du

35


spille røvhul?

Selma kan ikke lade være med at grine.

Malte har vist svært ved at holde sig til ét emne ad gangen. Hun skal til at svare ham, da hun hører mor kalde. Og pludselig kommer det hele tilbage. Sangen. Klappen, der gik ned. Oliver.

– Jeg bliver nødt til at gå.

Hun skynder sig ud, før Malte når at sige

noget.

Nu vil hun bare hjem.


Kapitel 3

Uventet besøg 4.b starter hver mandag morgen med matematik. Der er altid uro. Halvdelen af klassen er ikke rigtig vågnet endnu. Den anden halvdel kan slet ikke sidde stille. Selma plejer at høre til de sidste, men ikke i dag. I dag kører tankerne rundt i hovedet på hende. Hun har ikke lyst til at være med i filmen længere. Hun er sikker på, at de alle sammen grinede ad hende, da hun var gået. Det var mor, der gik ind og hentede deres ting. Selma havde ikke lyst til at sige farvel. Mor synes, at hun over-reagerer. I går sagde hun, at det ville blive bedre, når Selma 37


havde sovet på det. Men det er mindst lige så slemt i dag. Selma sidder og ser på de lyse krøller på rækken foran. Lulu vender sig om og smiler. Det er, som om hun kan mærke Selmas blik. Men Selma kigger bare væk. Hun ville ønske, at hun kunne tale med Lulu om det hele. Lulu er ikke så genert, og hun er god til at se tingene på en anden måde. Hun ville sige det rigtige. Men Lulu tror stadig, at Selma var hos farmor i går. Så Selma kan ikke fortælle Lulu, at hun gjorde sig til grin over for hele filmholdet. Eller at hun mødte drengen med de blå, blå øjne. For hun har løjet for sin bedste veninde, og nu sidder hun fast i den løgn. Da det ringer ud, bliver Selma siddende på sin plads, mens de andre stormer ud. Hun må holde sig væk fra Lulu. Hun vil med det 38


samme kunne se, at der er noget i vejen.

Men så står Lulu der pludselig. Lige foran

Selmas bord. Med sit glade smil og et stort rødt æble i hånden.

– Hvordan gik det med Felix?

– Felix?


Selma ser ned i sin bog. Så forstår Lulu vel, at hun ikke gider tale. – Ja, katten? – Ja, jeg ved, han er en kat. Hvad med ham? Selma kommer til at snerre. Lulu rynker brynene, men stopper ikke. – Ja, der var et eller andet galt med ham? Det var derfor, du skulle ud til din farmor, ikke? – Nåh … Øh. Nej, det var ikke noget alligevel. Bare farmor, der så syner. Selma rejser sig og begynder at gå. Vil flygte ud på toilettet. Hun vil væk fra Lulu, så hun ikke kommer til at lyve endnu mere. Men Lulu giver ikke op så let. Hun følger med Selma ud på gangen. – Nå, hvad troede hun så, der var i vejen? Hun lægger armen rundt om Selmas 40


skulder. Det er der ikke noget mærkeligt i. Det gør hun så tit. Men i dag kan Selma ikke holde det ud. Hun river sig løs og vender sig mod Lulu. – Hvorfor skal du altid blande dig i alting? Du har vel din egen farmor.

41


Lulu går helt i stå. Står bare og ser på Selma uden at sige noget. Selma kan se, at hendes øjne bliver blanke, men hun kan ikke stoppe nu. – Så lad mig dog være i fred, hvæser hun og styrter væk derfra.

42


Lulu siger ikke noget. Står bare og ser efter Selma, da hun smækker døren og forsvinder ud i gården.

Selma ligger på sengen. Hun må have sovet. Hendes øjne svier stadig af at græde. Hun er aldrig gået så tidligt hjem fra skole før. Men mor var sød. Hun skyndte sig hjem og ringede til kontoret og sagde, Selma var blevet dårlig. Selma kan høre mors skridt inde i stuen. Hun nynner. Det gør hun altid, når hun arbejder. Lyden er lige ved at få Selma til at græde igen. Hun føler sig så dum. Hun har ødelagt det hele. Nu har hun også gjort Lulu ked af 43


det. Bare på grund af den åndssvage film, som hun ikke engang skal være med i. De har taget fejl. Hun duer jo ikke til at spille skuespil. Kan ikke finde ud af at synge en sang uden at tude. Mikkel er sikkert i gang med at finde en ny pige, nu hvor han har forstået, at han har valgt den forkerte til rollen. Selma får øje på manuskriptet, som hun kastede fra sig, da hun styrtede ind på værelset i går. Da hun troede, at det ikke kunne blive værre. Hun får ondt i maven, når hun tænker på, hvor streng hun var ved Lulu. Bare fordi hun var sur på sig selv. Hun føler sig som den værste veninde i verden. Og det hele startede med den løgn. Selma krammer sin pude og lover sig selv, at hun aldrig vil gøre det igen. Hvis bare 44


Lulu kan tilgive hende, vil hun aldrig mere lyve. For hende eller for nogen andre. I det samme ringer det på døren i den anden ende af lejligheden. Selma sætter sig op i sengen. Hun kan høre mor tale i dørtelefonen og lidt efter åbne døren til opgangen. Kan det virkelig være Lulu, der kommer? Åh, hvor Selma håber det, selvom hun ikke aner, hvad hun skal sige til hende. Nu banker det på døren. – Du har en gæst, siger mor. Selma synes, hun lyder anderledes. Ikke, som når Lulu normalt kommer på besøg. Men i dag er jo heller ikke en normal dag. – Kom ind, siger Selma. Hendes stemme knækker lidt over. Hun rømmer sig. 45


46


Men da døren åbner, er det ikke Lulu, der står udenfor. Det er en lille tynd dame med stort hvidt hår og et manuskript under armen. – Hej Selma, siger Grethe Neergård og smiler sit krøllede smil. – Undskyld, jeg sådan maser mig på. Men jeg tænkte, at vi måske kunne øve vores roller? Mit gamle hoved har så svært ved at huske replikker. Grethe ryster lidt på hovedet af sig selv og fortsætter: – Og du og jeg har jo mange scener sammen. Jeg synes, det er nemmere at huske, når man har spillet scenerne rigtigt i stedet for bare at tale til et spejl, synes du ikke? Selma er fuldkommen paf. Fatter slet ikke, at der står en filmstjerne på hendes værelse. Først siger hun slet ikke noget. Står bare dér med uglet hår og forgrædte øjne. 47


Hun kigger på mor. Er det hende, der står bag dette her? Men mor står bare og smiler lidt fjollet. Hun er vist lige så overrasket som Selma. Nu tager hun sig sammen. – Sikke en hyggelig idé. Det vil Selma helt sikkert gerne, siger hun og fører Grethe ud af Selmas værelse. – Skal vi ikke lige lade Selma få lidt vand i ansigtet? Så laver jeg noget te imens. I kan sidde i køkkenet, der er nok mest roligt. Tak, mor, tænker Selma. Hun skynder sig ud på badeværelset og plasker vand i hovedet. Hun forstår stadig ikke, hvad Grethe Neergård laver her. I deres lejlighed! Det er svært at forestille sig, at sådan en stor skuespiller har brug for hjælp. Og da slet ikke fra en nybegynder. Selma ser sig i spejlet. Hun har børstet 48


håret, og vandet har hjulpet lidt på de røde øjne. Det bliver vist ikke bedre lige nu. Hun

49


tager en dyb indånding og går ud i køkkenet.

Grethe og mor sidder og snakker ved spisebordet. De griner ad et eller andet. Mor har dækket op med kopperne fra oldemors stel. Dem får Selma og Hugo ellers aldrig lov til at drikke af. Hun har også stået på hovedet i skabet og fundet nogle småkager. Mor rejser sig, da Selma kommer ind. – Sæt dig her, skat. Jeg kommer med teen, når den er klar, okay? Selma nikker og går langsomt hen og sætter sig over for den gamle skuespillerinde. Mor forsvinder ind i stuen, og Selma føler sig meget lille. – Hvor var det heldigt, du var hjemme, 50


siger Grethe og snupper en småkage. – Jeg er så nervøs for på torsdag, at jeg bare måtte øve med nogen. Selma ser vantro på hende. På torsdag har de første prøve. Hun havde ikke overvejet, at nogen af de andre var nervøse. Det lyder så mærkeligt, at hun glemmer at være genert. – Men du er jo … Du har jo spillet med i mange film? Grethe nikker, mens hun tygger færdig. – Men derfor kan man da godt være usikker. Det bør man næsten være, siger hun så. – Jeg har jo aldrig prøvet denne her rolle før. Det føles altid bedre, når jeg har læst den med nogen. Det kan Selma godt se. Hun går ind på værelset for at hente manuskriptet. Heldigvis gik det ikke i stykker, da hun kylede det fra sig i går. Det blev bare lidt krøllet. Selma siger til 51


sig selv, at hun godt kan hjĂŚlpe Grethe, selvom hun ikke skal vĂŚre med i filmen. Hun glatter forsiden og skynder sig tilbage. Mor er kommet ind og serverer te for dem. Hun stĂĽr og piller lidt ved sin mobiltelefon. Vil nok rigtig gerne tage et billede. Selma og

52


Grethe prøver at lade som ingenting. De taler om filmen og deres roller. Grethe fortæller, at hun bedre kan lide at spille ond end god. – De onde har tit en mere spændende historie. Det er dem, der sætter det hele i gang. Og så kan man være ond på rigtig mange måder. Hun griner en meget ond latter. Selma fniser. Hun har ikke tænkt på det på den måde før. Men hun har det nok på samme måde. Hun har jo også altid helst villet være trold eller heks eller noget andet uhyggeligt. Aldrig prinsesse som Lulu. – Ja, jeg havde godt på fornemmelsen, at vi to minder om hinanden, siger Grethe og blinker til hende. – Skal vi komme i gang? Og så går de i gang med at læse. Det går langsomt. Selma er ikke nogen hurtiglæser, men Grethe er sød til at hjælpe med de svære ord. Det er mærkeligt at tænke på, at alle de 53


ord skal blive til en film en gang. De øver sig på scenerne, hvor Selmas rolle skal passes af sin sure gamle tante, mens forældrene er på Mallorca. Men hun gør alt, hvad hun kan, for at narre hende, så hun kan slippe væk og hjælpe sin storebror. Grethe virker ikke spor nervøs. Hun læser både sin egen rolle og alle de andres med forskellige stemmer. Det er virkelig sjovt. Selma er så optaget af historien, at hun glemmer at holde øje med, hvornår hun selv skal sige noget. Det er ved at blive mørkt udenfor. Det er ret hyggeligt at sidde her i køkkenet og drikke te og øve sammen. Det føles, som om de har kendt hinanden længe. Grethe har ikke sagt et ord om i går, og Selma har næsten glemt, at hun ikke vil være med i filmen længere. 54


Men da Grethe går ud på toilettet, vender det hele tilbage. Hvordan hun dummede sig over for filmholdet. Lulus ulykkelige blik. Pludselig må Selma kæmpe for ikke at græde. Grethe ser roligt på hende, da hun kommer tilbage. Hun kan godt se, at noget er anderledes. – Nå, vi kan vist godt bruge en lille pause, siger hun og skænker mere te. – Må jeg fortælle dig om min første gang på en scene? Selma nikker bare. Hun kan ikke sige noget for klumpen i halsen. Grethe læner sig tilbage i stolen og tager læsebrillerne af. – Jeg var ti år gammel. Og jeg elskede at danse og spille skuespil. Det var min største drøm at blive skuespiller. Selma prøver at se Grethe for sig som lille pige. Men det er svært at forestille sig hende 55


uden alt det hvide hår. – Endelig fik jeg en rolle. På Det Kongelige Teater endda. Jeg tror, jeg havde to replikker. Jeg var pavestolt. – Det er da også flot, siger Selma. – Ja, ikke? Grethe smiler. – Jeg havde glædet mig som en gal til, at jeg endelig skulle stå på en scene. Men ved du, hvad der så skete? Selma ryster på hovedet. – Jeg tissede i bukserne. – Nej? Selma kan ikke lade være med at grine. Grethe nikker. – Jo. Nu klukker de begge to. Grethes spinkle skuldre går op og ned. Hun kan næsten ikke få ordene ud. – Jeg stod i kulissen på Gamle Scene på Det Kongelige Teater og tissede i bukserne, 56


lige inden jeg skulle ind. Grethe ryster på hovedet, så det hvide hår står i en sky om hende. Tårerne triller ned ad hendes kinder. – Jeg var ved at dø. Og der var ikke tid til at skifte tøj. En venlig sjæl hviskede „Knæk og bræk“, kastede et skørt over mit tøj og skubbede mig ind på scenen. – Hvad skete der så? Selma kan næsten ikke få ordene ud for latter. Grethe trækker på skuldrene. – Ingenting. Jeg sagde mine replikker, og stykket var en stor succes. Hun smiler og dupper øjenkrogen med en serviet. Så ser hun alvorligt på Selma. – Men ved du hvad, Selma? Selma ryster på hovedet. – Hver gang jeg bliver nervøs, og det gør 57


jeg jo stadig, så tænker jeg: Jeg har stået på Det Kongelige Teater med bukserne våde af tis, og de klappede stadig ad mig! Det hjælper mig. Grethe rømmer sig og bladrer i manuskriptet.

– Nå, hvorfor kom jeg nu til at tænke på

det? siger hun og sætter brillerne tilbage på næsen. – Skal vi komme videre?

– Ja, siger Selma og smiler. – Lad os det.


Kapitel 4

O� på hesten Solen skinner. Det er en af den slags efterårsdage, hvor alt eksploderer i farver. Selma sidder i bilen og kigger ud ad vinduet. Så ser hun på uret. I dag er de i god tid. Det er første prøvedag. Denne gang skal de ikke være hjemme hos Mikkel, men i nogle lokaler hos filmselskabet. Det passer Selma godt. Hun har ikke lyst til at komme tilbage til Mikkels hus lige med det samme. Mor nynner bag rattet. Hun er vist glad for, at Selma lod sig overtale. De har talt meget om det, Selma og mor og far. Om at være modig. Og at gøre ting, der ikke føles rare lige 59


nu. Men som måske kommer til det. Selma er stadig nervøs. Men hun har øvet sig på rollen med far. Og mor har talt med Mikkel, og han vil stadig gerne have hende med. Så nu er det op til Selma. Nu skal hun se dem alle sammen i øjnene. Hvis hun kan klare det, kan hun også blive gode venner med Lulu igen. De har ikke set hinanden, siden hun råbte ad hende. Selma holdt en fridag, og i går var Lulu syg. Selma savner hende. Og hun får stadig ondt i maven af at tænke på i mandags. Men hun kan mærke, at hun skal klare dette her først. Alene. Mor svinger ind på en parkeringsplads. De holder foran en stor grå bygning. Den ser lidt skræmmende ud. Og kedelig. Ikke noget, man forbinder med film og sjov. – Er du klar? spørger mor, da Selma stiger 60


ud af bilen. Selma venter lidt med at svare. Hun ved det faktisk ikke. Lige nu har hun mest lyst til at vende om, så hun aldrig behøver at se filmholdet igen. Hun kan mærke knuden i maven komme tilbage. Hun tænker på noget, far sagde, om at se sin frygt i øjnene. Om, at man bliver stærkere af det. Hun tænker også på 10-årige Grethe, der står på en scene med tis i bukserne. Og så kan hun ikke lade være med at smile. Hun tror ikke, at Grethe vil have noget imod, at hun låner hendes minde. Selma ser op på mor. – Ja, jeg er klar. Knuden i maven er der stadig. Men nu kan hun også mærke modet. 61


Selma og mor går ad lange gange. Her dufter af linoleum og ny maling. Selma synes, det minder om en skole. Rummet, de skal være i, ligner også et klasseværelse. Bare helt hvidt. Hun beder mor om at vente udenfor. – Er du sikker? Mor ser næsten skuffet ud, men Selma nikker bare og går ind. Der sidder allerede en del mennesker og drikker kaffe og spiser rundstykker. En lille gruppe står og taler i et hjørne. Der er ikke rigtig nogen, der reagerer, da hun kommer ind. Selma er forvirret. Hun ved ikke, hvad hun havde forventet. At de alle sammen stillede sig op og grinede ad hende? Hun går hen og tager et glas juice. Bare for at gøre noget. Pludselig er der en, der klasker hende på 62


ryggen. Hun er lige ved at få juicen galt i halsen. – Hej, Selma Sangfugl, gjalder en stemme. Selma vender sig. Det er ham den sjove skaldede mand, hun sad ved siden af hos Mikkel. Hun kan se, at folk kigger på hende nu. Spændte på, om hun vil tude og løbe sin vej, fordi han driller hende lidt. Spændte på, om hun kan klare mosten. Selmas hjerte slår hurtigere. Hun stiller sit juiceglas på bordet. – Hej, Søren Skaldepande, siger hun og dunker den høje mand i ryggen af alle kræfter. Der bliver helt stille. Søren ser fuldkommen paf ud. Så begynder han at skraldgrine. Snart griner de alle sammen. Der en enkelt, der klapper. Selma behøver ikke at kigge 63


op for at vide, at det er Grethe.

Selma er varm i kinderne, og det er, som

om benene ryster lidt under hende. Men hun er glad.


I morgen vil hun fortælle Lulu alting. Om prøverne, om klappen, der gik ned, om Grethe og drengen med de blå, blå øjne. Men først er der noget, hun har lovet sig selv at gøre. Selma tager en dyb indånding og går hen til Oliver. Han sidder og kigger på sin mobil. Har vist slet ikke lagt mærke til hende. Hun rømmer sig. Han ser op og smiler. – Hej Selma, siger han. Tænk, at han ved, hvad hun hedder. – Hej, øh ... Oliver … Selma tøver et sekund. Er det helt utroligt kikset at spørge om? Hun ved det ikke, men nu har hun besluttet sig. – Vil du skrive en autograf til min bedste veninde? – Ja, selvfølgelig, siger Oliver. Han ser overrasket ud. Og glad. 65


– Hvad hedder hun?

– Lulu, siger Selma. – Min bedste venin-

de hedder Lulu.


The End fortsĂŚttes ...


I næste Stjernestøv-bog: Nu er det nu. Filmoptagelserne går i gang, og Selmas liv er pludselig fyldt med kameraer og kostumer og replikker, hun skal huske. Og der er ikke rigtig plads til Lulu i det liv. Men kan man godt stadig være venner, når man lever i to helt forskellige verdener?


LĂŚs med i:

3 Stor pige, lille tøs


Fik du lĂŚst:

1 Den store chance


KAREN VAD BRUUN har hele sit liv arbejdet med børnebøger, men serien om Selma er den første, hun selv skriver. Karen er født i 1977 og uddannet cand.mag. i engelsk og spansk. Hun har sammen med Benni Bødker skrevet tre kriminalromaner for voksne, senest Når solen forsvinder fra 2014. Du kan møde hende på www.karenvadbruun.dk


Selmas mor

Viola

Oliver

Grethe

Selma

Søren


Malte

Lulu

Mikkel instruktør

Klassekammeraterne

Lulus mor

Josefine


Karen Vad Bruun: Stjernestøv 2