Page 1


Barbara og Andreas Selmas mor

Viola

Sofus Sokkesnabel

Selma

Tobias


Tøjslangen

Lulu

Mikkel instruktør

Klassekammeraterne

Lulus mor

Josefine


Den store chance


I serien Stjernestøv: Den store chance Knæk og bræk, Selma Stor pige, lille tøs Selma Superstar

Køb bøger og book forfatteren på: www.karenvadbruun.dk og find flere gode bøger her: www.forlagetcorto.dk


Karen Vad Bruun

1 Den store chance

Illustreret af Jenny Kempe


Stjernestøv #1 “Den store chance” Tekst: © Karen Vad Bruun Illustrationer: © Jenny Kempe Bogen er sat med Elena af Malene Hald og trykt hos Interpress 1. udgave, 2. oplag Printed in Hungary 2016 ISBN 978-87-93107-73-1 Lix 18


Kapitel 1

Annoncen ... 7 Kapitel 2

Til casting ... 20 Kapitel 3

Helt forkert ... 34 Kapitel 4

Fulde huse ... 45 Kapitel 5

Gode venner ... 61


Kapitel 1

– Bravo!

– Da capo!

Der klappes og piftes. Bifaldet brager ned

over de to piger. Så tager de hinanden i hånden og bukker igen. De er varme og forpustede efter forestillingen. Selma smiler til Lulu. Hvor er hun glad for, at det er gået godt. Halvdelen af publikum kommer op på scenen til skuespillerne.

– Hvor var I gode!

Lulus mor krammer dem begge to. Kat-

ten bliver siddende i sofaen. Selma kan stadig mærke hjertet banke 7


ekstra hurtigt i brystet. Det er første gang, Selma og Lulu viser deres teaterstykke for nogen. Selvom det kun var for Lulus mor og Kattejav, har hun været nervøs for i dag.

De har øvet sig flere uger. Fundet kostu-

mer frem og lavet plakater. I morgen begynder billetsalget. Lørdag er der generalprøve. Og dagen efter spiller de for alle, der vil købe billet.

Det er et rigtigt teater-stykke med kulis-

ser og sange, de selv har lavet. De fik idéen, efter at Lulu var i London og se en musical, der hedder “Skønheden og udyret”. De har fundet på historien sammen. Den handler om en prinsesse, der bliver taget til fange af en farlig trold. Lulu er prinsessen, og Selma er trolden. Selvfølgelig. Lige siden børnehaven har Lulu elsket at have flotte kjoler på. Selma har også altid 8


tænkt, at hun ligner en prinsesse med sit lyse, krøllede hår. Selmas hår er helt glat og mørkt, og hun kan bedre lide at klæde sig ud som farlige dyr eller mystiske væsner, hun selv finder på.

Lulu er verdens bedste bedste-veninde. Nogle af de andre piger i klassen synes, det er barnligt, at de stadig leger på den måde, men Selma og Lulu er altid i gang med at finde på historier. Og de bliver aldrig uvenner over, hvem der skal være stjernen, når de leger MGP. 9


10


– Hvor var du uhyggelig, siger Lulus mor

til Selma. – Og den troldesang er genial!

De sidder alle tre i sofaen og spiser ka-

nelsnegle og drikker saftevand. Selma sidder på et håndklæde, for at trolde-sminken ikke skal smitte af på den hvide sofa.

– Og var jeg ikke en god prinsesse, mor?

spørger Lulu og tager en bid snegl.

– Du var den smukkeste prinsesse.

Lulus mor kysser sin prinsesse-datter på

håret. – Men jeg blev helt bange på et tidspunkt. Da trolden smed hende i fangehullet. Det var godt, det endte lykkeligt.

– Selvfølgelig, gumler Lulu med munden

fuld. – Det skal et rigtigt eventyr jo.

Selma nikker ivrigt og tager en tår safte-

vand. Hun kan godt lide at være hjemme hos Lulu. Lulus mor er der næsten altid og har 11


god tid til at være sammen med dem. Og hvis de gerne vil være alene, går de bare op på Lulus kæmpestore værelse.

Når de er hjemme hos Selma, bruger de

stuen til deres lege. På Selmas værelse er der næsten kun plads til en seng og et skrivebord. Men det gør ikke noget. Hugo sidder altid og spiller computer inde hos sig selv. Selmas mor og far kommer først sent hjem fra arbejde. Og det gør dem ikke spor, at sofaen står på hovedet, eller stander-lampen har fået fars hat på.

Nogle gange ville Selma ønske, at hendes

forældre var mere hjemme. Det er hyggeligt at komme hjem fra skole til varme boller og te. Og det er dejligt, når det regner rigtig meget, og Lulus mor henter dem i bilen, selvom det kun tager ti minutter at gå.

Men Selma er vant til at være alene. Og 12


hun kan også godt nyde at komme hjem fra skole til en helt tom lejlighed. Så lægger hun sig på sin seng og kigger op i loftet. Det er hendes stille-tid. Hun ligger bare og venter på, at alle dagens lyde skal klinge af.

Men i dag har de skyndt sig hjem til Lulu

for at vise stykket for hendes mor. Det er første gang med kostumer og sminke. De sidder længe i sofaen bagefter og griner og snakker om deres optræden. Det var sjovt at finde på det hele. Men det er endnu sjovere at vise det frem.

Pludselig er det, som om Lulus mor går

helt i stå. Det gør hun nogle gange. Forsvinder ligesom ind i sine egne tanker.

– Hvad var det nu, jeg skulle fortælle jer …?

mumler hun og stirrer ud i luften.

Lulu og Selma snakker videre om en af

kulisserne, der skal males færdig. De ved 13


godt, at de ikke kan gøre noget for at hjælpe Lulus mor på vej.

– Hvis nu vi maler blå himmel …

– Nu ved jeg det!

Selma bliver helt forskrækket, da Lulus

mor brat rejser sig og næsten løber ind i spisestuen.

– Se her, hvad jeg så i avisen. Er det ikke

lige noget for jer to piger?

Hun breder avisen ud på sofabordet for-

an dem. De læser.

SKØN PIGE SØGES TIL STØRRE ROLLE I FILM Er du: – en glad pige på 10-12 år? – vild med at spille skuespil? – fuld af energi? – frisk på nye oplevelser? SÅ KOM TIL CASTING PÅ SPILLEFILM LØRDAG EFTERMIDDAG!

14


Lulu har altid været lidt hurtigere til at læse end Selma, og hun bliver også først færdig med at læse denne gang.

– Juhu! Det skal vi. Må jeg ikke nok, må

jeg ikke nok, må jeg ikke nok, søde, rare mor?


Lulu har kastet sig om halsen på sin mor,

mens Selma læser de sidste linjer. Hun ved ikke helt, hvad hun skal synes. Hun elsker at spille teater og klæde sig ud og lave fis med sine venner. Men hun kan ikke forestille sig at gøre det sammen med en masse mennesker, hun ikke kender. Og det med at blive kendt er vist heller ikke noget for hende. Det er Lulus ting. Lulu har altid drømt om at være med i en film. At blive en stjerne.

Lulu og Selma elsker begge to at se X Fac-

tor og Vild med dans og alle de andre talentshows. Men Lulu har altid lidt mere styr på de kendte. Hun sluger ugebladene hver torsdag og ved alt om alle reality-stjerner og skuespillere og musikere. Og hun drømmer om en dag selv at komme i bladene.

– Men hov. Det kan vi jo ikke.

Selma føler sig næsten lettet, da det går 16


op for hende.

– Hvorfor ikke? spørger Lulu med kata-

strofen malet i ansigtet.

– Det er jo der, vi har generalprøve. Mor

og far og Hugo kommer. Og din far. Og bedsterne.

– Nåh det.

Lulu ser lettet ud.

– Det kan vi da bare rykke, ikke mor?

Lulus mor trækker på skuldrene.

– Mon ikke det kan lade sig gøre? Jeg skal

nok skrive rundt og høre, om vi kan flytte det til om formiddagen.

– Åh tak, mor!

Lulu krammer igen sin mor.

– Du er den bedste.

Selma siger ikke noget. Hun synes godt,

at Lulu kunne spørge hende, inden hun ændrer alle deres planer. Og så får hun lidt 17


ondt i maven ved tanken om den film. Nu kommer Lulu hen for at kramme Selma. Hun krammer altid meget, når hun er glad.

– Er det ikke bare perfekt? Så kan vi holde

generalprøve om formiddagen og følges til casting bagefter.

– Jeg er ikke sikker på, at jeg vil med, si-

ger Selma forsigtigt og vikler sig ud af Lulus arme.

Lulu ser overrasket på hende.

– Hvorfor ikke?

Selma trækker på skuldrene.

– Jeg ved ikke med at lave film … Det er

ikke lige mig. – Selvfølgelig er det dig! Det bliver da topsjovt. Dig og mig, moviestars!

Lulu kaster sig ud på gulvet med spred-

te arme. Danser rundt. Laver en piruet i sin prinsesse-kjole. Det ser næsten elegant ud. 18


Men så skvatter hun. Selma kan ikke lade være med at grine. Lulu griner også og kaster sig for hendes fødder.

– Du SKAL bare med, Selma. Jeg kan slet

ikke uden dig! Kom nuuuuu!

Lulus mor ryster på hovedet og ler ad sin

datter, der kysser Selmas behårede troldefødder.

– Der bliver jo nok noget ventetid, så det

er sikkert en god idé, hvis I er to, siger hun til Selma.

Selma sukker lidt indvendigt.

– Okay, så går jeg med.

Hun kan lige så godt give efter med det

samme.

Lulu får alligevel for det

meste sin vilje til sidst.


Kapitel 2

– Hov, hende dér, hun kom da senere end os?

Lulu surmuler. Hele salen følger de fem

heldige piger med øjnene, mens de går hen mod døren, hvor den lyshårede dame venter. Hver halve time kommer hun frem i døråbningen og råber fem nye numre op.

Lulus mor kigger op fra sin mobil.

– Det er sikkert jer næste gang, siger hun

for femte gang den eftermiddag.

Hun meldte sig frivilligt til at tage med

dem herhen. Selma er glad for, at hendes mor ikke bruger sin fridag her. Hun tilbød det, men Lulus mor ville så gerne. De er her 20


jo også mest for Lulus skyld.

Filmselskabet har lånt en skole til castingen.

Det er ikke Selma og Lulus skole, selvom den ligner den ret meget. De sidder i gymnastiksalen, og der lugter af gummisko og håndbolde.

Selma og Lulu sidder på gulvet og spiller

Uno. De har været her i to en halv time nu


og er ved at løbe tør for både snacks og tidsfordriv. De har leget tepotte-leg og Mr. X. Og de har hviskende fundet på historier om alle dem, der sidder i nærheden:

Den rødhårede pige til venstre for dem

kommer i virkeligheden fra en anden planet. Hun er rejst hertil for at være med i filmen, så hun kan hypnotisere alle tilskuerne til at blive rumvæsnernes slaver.

Det er en god historie. Men de holder op,

da pigen ser, at de kigger på hende. Selma får dårlig samvittighed. Det var jo ikke for at være strenge. De keder sig bare. Ligesom alle de andre. Rundt om dem sidder gruppe efter gruppe af piger med deres familier og venter på at blive råbt op. Selma synes, det er sjovt, hvor forskellige nogen på samme alder kan se ud. Her er piger i alle størrelser. Tykke og tynde og 22


korte og lange. Her er rødhårede, lyshårede, mørkhårede, krølhårede piger. Her er piger i fine hvide kjoler, og andre i supersmart tøj. De ligner næsten nogen, der skal være med i MGP. Og flere af dem har også sminke på.

Måske er det derfor, Lulu er lidt gnaven.

Hun diskuterede længe med sin mor, om hun måtte beholde prinsesse-sminken på, og til sidst fik hun lov. Hun var sikker på, at filmfolkene så ville lægge ekstra mærke til hende. Men det var der altså flere, der havde tænkt.

Selma er glad for, at hun nåede at vaske

sminken af og skifte til cowboybukser og T-shirt efter generalprøven. Ikke så sjovt at sidde her i timevis i et varmt troldekostume. Og hun har ikke lyst til at blive lagt mærke til. Selma har det stadig mærkeligt med at skulle til prøve. Hun har jo ikke lyst til at være med i 23


den film. Så det føles lidt snyd at stå her sammen med alle dem, der så gerne vil. Hvis bare hun var bedre til at sige nej til Lulu.

Hun er også lidt træt af, at det skal gå ud

over deres teaterstykke. Generalprøven var gået fint nok. Deres familier havde været der. Selma og Lulu måtte løbe ind og bukke flere gange, fordi de klappede så meget. Men det var, som om Lulu var et andet sted. Hun talte ikke om andet end castingen. Sådan har det været de sidste to dage.

Selma ved godt, at det ikke er særlig sødt,

men noget i hende håber, at Lulu ikke kommer med i den film. Så alt igen kan blive, som det plejer. Nu kommer damen ud igen. De lytter spændt, da hun råber numrene op. Endelig bliver det Lulus tur! Men damen siger ikke Selmas nummer. Hun må vente til næste 24


omgang. Lulu ser helt knust ud, da hun efterlader Selma og sin mor. Man kan se hende diskutere med den lyshårede dame på vej ud af hallen. Hun peger tilbage mod Selma, men damen ryster på hovedet.

– Nå, det var synd, Selma.

Lulus mor lægger en hånd på hendes skulder. Men Selma er ikke ked af det. Hun har ikke spor travlt med at komme ind. Og da Lulu kommer tilbage, forpustet og glad, siger Selma, at de godt bare kan gå hjem nu. Det er okay. – Nej, Selma, hold nu op. Det er vildt sjovt. De filmer rigtigt. Og de er altså supersøde. Selma kan mærke hjertet begynde at hamre. Hun får kvalme. Prøver at lade være med at tænke på makrel-madden, hun spiste til frokost. 25


– Syvoghalvtreds, lyder det nu fra den lys-

hårede.

Selma ser ned på den sammenkrøllede sed-

del i sin hånd. Hun ved det jo godt. 57 står der.

– Så er det nu! Vi venter på dig udenfor.

Lulus mor lader, som om hun ikke hører

Selmas protester. Hun skubber hende blidt hen mod damen, der smilende tager imod hende og genner hende ind på en gang.

– Selma? Sikke et fint navn. Jeg hedder

Barbara. Bare kom herind og vent.

Der er mørkt på gangen. Selma stiller sig op

ad væggen og venter, mens Barbara læser fire numre op. For hvert nummer kommer en ny pige til. Stikker forsigtigt hovedet ind i gangen og stiller sig så op ad væggen et nyt sted. Ikke for tæt på de andre. Ingen siger noget. Den femte pige kommer ind sammen med Barbara. Det er den rødhårede, der i 26


virkeligheden er et rumvæsen. Hun hedder Viola. Hun rækker tunge af Selma. Men bagefter smiler hun. Selma gør sig skeløjet, og de griner begge to uden at sige noget.

Barbara fører dem ind i et klasselokale,

hvor der står et kamera på et stativ og fem stole i en rundkreds. I midten af rundkredsen ligger nogle tøjdyr.

– Bare sæt jer og tag et dyr, siger Barbara.

Selma og de andre piger tøver lidt. Det er,

som om ingen vil begynde. De er vist ret generte alle sammen.

– Bare kom i gang, siger Barbara og smi-

ler til dem. – Jeg ved godt, I er alt for store til bamser, men i dag skal vi altså lege.

Nu går Viola ind og tager et dyr. De andre

går efter og fordeler bamserne mellem sig. Selma får en ret nuttet lyserød elefant. Der er stadig ikke nogen, der har sagt et ord. 27


En høj mand med fuldskæg kommer ind og hilser på dem. Han hedder Andreas, og han og Barbara skal hjælpe instruktøren med at finde den helt rigtige pige til filmen. Instruktøren er her ikke i dag.

– Uh nej, han er en meget vigtig mand.

Han har ikke tid til at møde jer alle sammen.

Andreas blinker til dem. De fniser. Barbara

nikker. 28


– Han kommer først, når vi har fundet de

bedste af de bedste. Så skal han vælge, hvem han synes passer bedst med de andre skuespillere.

Andreas stiller sig bag kameraet, og Bar-

bara beder dem om at sige deres alder og navn og lidt om dem selv. Viola fortæller, at hun allerede har prøvet at være med i to film. Bagefter skal de præsentere deres tøjdyr og fortælle, hvorfor de er her. Altså tøjdyrene. Det er ret sjovt. Selma kalder sin elefant for Sofus Sokkesnabel. Han er flov over sin korte snabel, så derfor leder han altid efter sokker til at skjule den i. En dag mødte han den smukkeste lange regnbuefarvede sok, som han fulgte efter. Og så havnede han her. Men sokken viste sig at være Violas tøjslange. De griner alle sammen. Violas og Selmas dyr ender med at blive 29


kærester. Selma leger så godt, at hun helt glemmer, hvor hun er.

Bagefter skal de én efter én med Andreas

og Barbara ind ved siden af og blive filmet alene. Viola skal først ind. Der bliver helt


stille, da døren lukker sig efter dem. Som om Selma og de andre piger pludselig kommer i tanke om at være generte. De smiler nervøst til hinanden. Selma vil gerne sige noget. Men det bliver sværere, jo længere tid der går. Hun er helt lettet, da Viola endelig kommer tilbage. Hun glæder sig til at høre, hvordan det var. Men hun når slet ikke at spørge.

– Kom, Selma, så er det dig, smiler Barbara.

Selma rejser sig og følger Barbara ind i et

rum, der fuldkommen ligner det, de kommer fra. Her er der bare kun én stol foran kameraet. Andreas nikker til hende.

– Sæt du dig bare, Selma.

Hun sætter sig. Prøver at være naturlig.

Det er mærkeligt at tænke på, at hun bliver filmet lige nu.

– Nå, Selma, siger Andreas og kigger på

hende igennem kameralinsen. – Så du vil 31


gerne være med i en film?

– Næh, egentlig ikke.

Barbara kommer til at hoste. Andreas stikker hovedet frem fra kameraet og ser overrasket på hende.

– Vil du ikke gerne have rollen?

Selma trækker på skuldrene.

– Nå, men hvorfor er du så her i dag?

– Det var Lulu, der fik mig til det. Jeg ville

slet ikke med.


Selma tænker sig ikke om. Hun kommer

bare til at svare. Barbara griner lidt.

– Det ser ellers ud til, at du godt kan lide

at spille skuespil.

– Åh ja, det elsker jeg.

Nu ser Barbara rigtig forvirret ud. Selma

kan godt høre, at det lyder lidt mærkeligt.

– Jeg vidste bare ikke, om jeg havde lyst

til at være med i en film, forklarer hun.

Barbara smiler.

– Okay, og hvad tænker du så nu?


Kapitel 3

Lulu og hendes mor venter ude på skolens legeplads. Lulu er kravlet op i det højeste tårn. Hun vinker, da hun ser Selma.

– Red mig, oh red mig, min prins. Jeg er

blevet taget til fange af en hæslig drage.

Selma trækker straks sit sværd og kravler

op mod Lulu, mens hun stikker dragen igen og igen. Den dør med en rallen, men når at sætte ild til tårnet. Prins Selma redder Prinsesse Lulu ud af det brændende tårn og bærer hende ned. Væk fra flammerne.

De griner stadig, da de sætter sig ind i

bilen. Lulus mor har sat musik på og sidder 34


og synger med på en eller anden gammel sang. Solen skinner, og bladene hvirvler forbi udenfor. Selma smiler. Knuden i maven er helt væk. Og i morgen skal de spille deres teaterstykke.

– Jeg sagde jo, at det var sjovt.

Lulu puffer til hende.

– Ja, det var ret skægt, indrømmer Selma.

– Var det så ikke godt, at vi gjorde det? Og

var hun ikke bare sød, hende Barbara? Åh, jeg håber, at de vælger mig! Og dig selvfølgelig.

Lulu giver Selma et skævt kram hen over

sikkerhedsselen.

– Tænk, hvis de bare synes, at vi to er så

gode, at de laver filmen om, så vi begge to kan være med. Ville det ikke bare være sejt?

Selma nikker ivrigt.

– Jo, det ville være mega-sejt. Jeg håber 35


i hvert fald, vi får lov til at være sammen i morgen.

– I morgen?

– Ja, når vi skal filmes igen?

– Det hørte jeg da ikke, at vi skulle …

Pludselig ser Lulu helt forkert ud i hove-

det. Hendes mor er holdt op med at synge. Først forstår Selma ikke, hvad der er i vejen. Barbara bad hende om at komme igen i morgen eftermiddag. Selma har ikke tænkt nærmere over det. Hun troede, at det bare var sådan, de gjorde. At Lulu havde fået den samme besked som hende.

– Hvad sagde de til dig, Selma? spørger

Lulus mor så.

– Jam… de spurgte bare, om jeg ville kom-

me igen i morgen.

Selma ser ulykkeligt på Lulu. Det var jo

slet ikke sådan her, det skulle være. 36


– Men … men sagde de ikke det til dig?

Lulu ryster på hovedet. Hendes underlæbe

bevæger sig, men hun siger ikke noget.


De kører resten af turen hjem i stilhed.

Lulu kigger ud ad vinduet uden et ord, og Selma kan slet ikke finde på noget at sige. Hun er glad, da Lulus mor stopper bilen uden for hendes opgang.

– Vi ses i morgen, ikke? siger hun, inden

hun smækker døren.

Lulu ser blankt på hende. Hendes øjne er

helt hårde og ligeglade.

– Vores teaterstykke. Det er jo i morgen!

prøver Selma.

Lulu trækker på skuldrene.

– Selvfølgelig ses I i morgen!

Nu læner Lulus mor sig hen mod Selma.

Hun taler lavt, som om hun tror, at Lulu så ikke hører hende.

– Lulu skal bare lige have lidt tid, ikke? Vi

ringes ved i morgen, når I vågner. Okay? Hej hej. 38


Så smækker bildøren, og Selma står alene

tilbage.

Om aftenen kan Selma ikke følge med i den historie, hendes mor læser. Det er ellers en virkelig spændende bog om en dreng, der møder de nordiske guder i Valhal. Normalt kan hun slet ikke vente med at komme i gang, og hun plager altid om et ekstra kapitel.

Men i aften er Selmas tanker fyldt med

Lulus hårde øjne. Lulu har aldrig set sådan på hende før.

– Men Selma, lille skat dog. Er du så ked

af det?

Mor er holdt op med at læse. Selma nik-

ker og tørrer tårerne væk. Hun vil ikke sige 39


noget. SĂĽ kommer hun nok til at grĂŚde endnu mere. Nu tager mor lĂŚsebrillerne af og kommer over i hendes seng. Hun lĂŚgger en arm rundt om hende.


– Er det Lulu, du tænker på?

Selma nikker igen. Og så kommer tårerne

tilbage. Men det gør ikke noget. Det er rart at sidde her med mor og fortælle hende det hele. Om hvordan hun slet ikke havde lyst til at gå med til den prøve. Men at hun gjorde det for at være sød ved Lulu. Og så var det faktisk rigtig sjovt. Men nu er det hele ødelagt. Fordi Lulu ikke blev bedt om at komme igen.

Mor holder tættere om hende.

– Nogle gange kommer man til at gøre

andre mennesker rigtig kede af det. Selvom man slet ikke gør det med vilje.

– Men vi er jo bedste veninder.

Selma snøfter.

– Ja, men du gjorde jo faktisk kun, hvad

Lulu bad dig om. Det er jo hverken din eller hendes skyld, at filmfolkene synes, du var god. 41


Selma ser op på mor.

– Tror du, de synes det?

Mor nikker.

– Ellers ville de ikke have bedt om at se

dig igen.

Sådan har hun ikke tænkt på det. Selma

kan mærke, at hun bliver glad et sted inde under alle tårerne. Mor stryger hende over håret.

– Min store pige. Tænk, hvis du skal være

skuespiller!

– Jeg skal da ikke være skuespiller.

– Du var i hvert fald en virkelig god trold.

Mor stryger sit sorte hår om bag ørerne.

Mor og Selma har det samme mørke, glatte hår. Selma kan godt være lidt misundelig over, at Hugo har fået fars krøller.

– Ved du godt, at det var min største drøm,

da jeg var barn? At blive skuespiller, altså. 42


– Dig?

– Ja, jeg elskede at spille skuespil. Jeg kunne slet ikke lade være.

Selma kommer til at grine. Det er svært at

forestille sig mor på en scene.

– Var du god til det?

Mor trækker på skuldrene.

– Det tror jeg. Men mormor og morfar

syntes, det var noget pjat. Og så gik jeg i gang med at tegne i stedet for.

– Ej, det ville have været sejt, hvis du var

blevet skuespiller, sukker Selma.

Mor slår ud med armene.

– Ja, jeg er ked af det, skat. Men du må

nøjes med verdens sejeste arkitekt-mor.

De griner. Selma har det lidt bedre, selv-

om hun stadig er nervøs for i morgen.

– Jeg synes, du skal være stolt af dig

selv, siger mor, da hun kysser hende godnat. 43


– Lulu er skuffet over, at de ikke også vil se hende igen. Det kan man jo godt forstå. Hun skal bare vænne sig til tanken.

Selma ligger i mørket og håber, at mor har

ret. Hun håber, at Lulu er sig selv igen i morgen. Hun håber, at de kan spille deres teaterstykke. Men der er også en lillebitte del af hende, der håber, at hun får rollen.


Kapitel 4

Klapsalverne vil ingen ende tage. Selma står på scenen og ser ud over publikum. Hun vidste slet ikke, at der kunne være så mange mennesker i Lulus have. Her er både børn og voksne fra Lulus vej, og her er flere fra deres klasse – og endda også nogle fra femte.

Selv Mathias med de blå øjne fra 5.y er

kommet. Så må Lulu da være glad! Hun talte ikke om andet end hans øjne hele sommerferien. På anden række kan Selma se fars krøllede hoved gå op og ned, mens han klapper som en gal. Han og mor smiler og vinker. Hugo er til fodbold. 45


46


Naboerne har taget deres egne klapstole

med, og oppe foran sidder børn på tæpper i græsset. Alle klapper og hujer. Selma sveder i sin troldedragt. Ser over på Lulu, der smiler ud til publikum og nejer. Men hun kigger ikke på Selma.

De har spillet for fulde huse, og det gik

helt perfekt. Det var, som om sangene lød endnu bedre med et rigtigt publikum. De huskede begge to alle deres replikker. Og man kunne slet ikke mærke, hvor vred Lulu er. Hun har ikke sagt et ord til Selma hele formiddagen. Kun svaret med nik eller hovedrysten, når hun har talt til hende. På en måde ville Selma ønske, at de stadig spillede skuespil. Så Lulu ville blive ved med at tale til hende. Selma ved ikke, hvad hun skal stille op. Selvfølgelig er det ikke første gang, Lulu bliver 47


sur på hende. Eller omvendt. Men de plejer altid at blive gode venner igen efter kort tid. De plejer altid at kunne tale sammen.

Lulu og Selma går ned fra scenen. Pub-

likum klapper stadig og tramper i græsset. Selma prøver at fange Lulus blik, men hun er allerede væk. Uden et ord er hun løbet ned til pigerne fra klassen. Selma bliver stående lidt alene oppe ved scenen og kigger ned på Lulu og Josefine, der griner og krammer. Hun har ondt i maven.

– Hvor er min trold?

Far kommer hen og løfter hende op i et

stort knus. Hun putter sig ind i hans arme. Gemmer hovedet ved hans armhule. Han dufter af parfume og kaffe. Lugten af far. Den lyse skjorte får en brun plet af sminke og en enkelt tåre.

Nu kommer mor og Lulus mor også. 48


– Hvor er Lulu?

Selma peger.

– Godt, for jeg har en overraskelse til jer

to. Luluuuu!

Lulus mor råber højt efter sin datter. Så

vinker hun over til en lav mand med en stor mave. Selma har ikke set ham før, men her er også mange ansigter, hun ikke kender. Manden kommer hen til dem. – Karsten Nielsen, siger han og giver hånd til dem alle sammen.

Han griner lidt nervøst, da han får Sel-

mas lodne troldehånd.

– Lulu!

Lulus mor råber igen, og nu kommer Lulu endelig. Hun ser stadig ikke på Selma.

– Hvad er der?

– Dette her er Karsten fra lokalavisen. Han

vil gerne skrive om jer to. 49


– Virkelig?

Lulu tør op på stedet. Hun sender journa-

listen sit filmstjernesmil. Han nikker.

– Ja, det var jo en virkelig flot forestilling.

Så hvis I har tid, vil jeg gerne stille jer et par spørgsmål.

– Klart.

Lulu nikker ivrigt. Hun spærrer øjnene

op og ser rigtigt på Selma for første gang den dag.

– Oh my God, mimer hun til hende.

Selma smiler glad tilbage og nikker. Avi-

sen. Det er stort.

Karsten Nielsen ser på sit ur.

– Men min fotograf kan først være her

klokken 14, så det ville være rigtig fedt, hvis I kunne beholde kostumerne på?

Lulu nikker, men Selma ser ulykkeligt op på

mor. Mor kigger også på sit ur og rømmer sig. 50


– Øhm altså ... Selma skal desværre gå om

en halv time, så det skulle gerne være før. Ellers kan I måske bare klare det uden billede?

– Hvad?

Lulu ser målløs ud.

– Men … det kan du da ikke? Ikke hvis vi

skal i avisen.

Hun hiver Selma i armen. Det gør næsten

ondt.

– Hvad er det, der er så vigtigt?

Selma ser ned. Hun kan ikke få sig selv

til at sige det. Nu var det lige ved at gå bedre. Men hun behøver heller ikke sige noget. Hun kan se det på Lulus ansigt, da hun kommer i tanke om, at Selma skal hen og filmes. Uden Lulu.

– Det kan du ikke! Du får ikke lov at gå.

Lulu stiller sig foran Selma. Hun har hænderne i siden. 51


– Så, Luluskat, skal vi ikke lige …

– Nej! afbryder Lulu sin mor og ryster hen-

des hånd af sig. – Hun får ikke lov at ødelægge dette her også. Det er min store chance!

– Men Lulu …

Selma går i stå. Hun ved ikke, hvad hun


skal sige. Lulu har tårer i øjnene af raseri.

– Sådan gør en rigtig veninde ikke, hvæ-

ser hun. – Det er jo mig, der gerne vil være med i en film, ikke dig. Det er uretfærdigt. Du vil slet ikke.

Selma vil forklare Lulu, at hun gerne vil


være med i en film nu. At hun bare ikke vidste, at hun gerne ville det. At det var Lulu, der viste hende, hvor sjovt det var. Men hun ved godt, at det nok bare vil gøre tingene værre. Så hun siger ikke noget.

Lulu snøfter.

– Du får ikke lov at gå, siger hun igen.

Hun tager en dyb indånding, og så kom-

mer det: – Hvis du går nu, er vi ikke venner mere.

Selma står helt lammet. Hun har lyst til at

kaste op. Og hun har lyst til at kramme Lulu og sige, at selvfølgelig, selvfølgelig vil hun gøre, som hun siger. Hun vil ikke være med i den film, og de to skal være venner altid.

Men hun gør ingen af delene. Hun bliver

bare stående, mens Lulus mor tager Lulu op og bærer hende væk fra haven, ind i huset, mens hun spjætter og sparker, som om hun 54


var en lille pige. Far lægger en hånd på Selmas skulder og giver den et lille klem. Journalisten står et øjeblik og ser forvirret ud. Så lunter han hen til saftevandsboden og lader Selma være alene med sine forældre.

Selma er stille i bilen på vej hen til prøvefilmningen. Mor har sat sig om på bagsædet til hende. De holder i hånd.

Selma er stadig ked af det. Og hun er sta-

dig i tvivl, om hun hellere skulle være blevet hos Lulu. Hun har talt længe med mor og far om det. De siger, at hun selv må vælge, om hun går med til prøven. At hun skal gøre det, hvis hun har lyst. Men de siger også, at hun ikke skal lade være for Lulus skyld. Mor 55


siger, at det er synd for Lulu, men at en god veninde ikke vil bestemme over den anden. Det lyder jo rigtigt, når hun siger det. Men Selma bliver ved med at høre Lulus stemme sige, at de ikke er venner mere. Hun synes ikke, det er så nemt at skille ad. Hun har lyst til at gå til prøven, men hun har ikke lyst til at gøre Lulu ked af det. Så hvad er det rigtige? Nu er de fremme. Selma går langsomt hen mod døren med mor og far i hænderne. Hun er stadig i tvivl. Så hører hun en stemme gjalde over parkerings-pladsen.

– Hej Selma Sokkesnabel!

Viola vinker til hende og hopper op og

ned. Hendes røde hår lyser i solen. Selma kan ikke lade være med at grine, da hun ser hende. Hun slipper mor og fars hænder og løber ned til Viola. 56


Selma og Viola kommer grinende ind ad døren. Men de bliver begge to helt stille, da de ser de mange mennesker i rummet. Det er det samme klasselokale som i går, men det ser anderledes ud nu.

Ved et bord i den ene ende sidder to mænd

og en dame og taler sammen uden at lægge mærke til, at de kommer ind. Den ene af mændene har en ualmindelig spids næse. Selma synes, at han ligner lidt en ræv. To kameraer er stillet op midt i det hele, og der går folk ud og ind af lokalet hele tiden.

Selma ser over på Viola. Det her er noget

helt andet end i går. Hun har pludselig lyst til at liste ud. Men Viola er vist ligeglad. Hun går til casting hele tiden. I det samme kommer 57


Barbara hen til dem.

– Velkommen til, siger hun og giver hånd

til mor og far og Violas forældre. Selma og Viola får et lille kram.

– Bare kom indenfor, vi roder lige lidt,

men vi er ved at være klar til at gå i gang. I kan bare tage kaffe og frugt derovre.

De voksne går ned bag i lokalet og sætter

sig sammen med nogle andre, der ligner forældre. Barbara viser Selma og Viola hen til et bord midt i lokalet og spørger, om de vil have noget at drikke. Der sidder allerede tre piger på deres alder og drikker saftevand. Selma mener, hun kan genkende den ene fra i går. De to andre har hun ikke set før. De smiler forsigtigt til hinanden. Hun vender sig om og ser på mor og far. Det er rart, at de er med.

Barbara går hen og siger noget til man-

den med den spidse næse. Han ser på uret og 58


rejser sig. Han er ikke særlig høj og ret tynd.

– Ja, velkommen, alle sammen.

Han rømmer sig lidt og venter på, at der

bliver stille.

– Jeg hedder Mikkel, og det er mig, der er

instruktør på denne her film. Jeg har glædet mig rigtig meget til at komme her i dag.

Mikkel bevæger sig hele tiden, mens han

taler. Det er, som om han slet ikke kan stå stille. Han ser over på Barbara og smiler.

– For jeg har nemlig fået at vide, at I fem

piger er rigtig, rigtig dygtige!

Selma kan ikke lade være med at blive rød i

kinderne. Nogle af de andre fniser lidt nervøst. – Og det er jeg meget spændt på, fortsætter Mikkel. – Jeg har nemlig været rundt mange steder i Danmark og lede efter den helt rigtige pige til vores film. Og vi skal snart i gang med at optage, så jeg håber meget, at 59


det er en af jer.

Selma kan mærke, at hun bliver lidt svim-

mel. Det bliver pludselig virkeligt på en anden måde end i går. Mikkel går ud på gulvet og hen til deres bord.

– Så i dag skal jeg lære jer at kende. Både

sammen og hver for sig. Men allerførst vil jeg gerne fortælle jer historien om en meget irriterende lillesøster …


Kapitel 5

Det er mandag morgen. 4.b har matematik, men Selma følger slet ikke med i, hvad der foregår oppe ved tavlen. Det gør Lulu til gengæld. Selma har faktisk aldrig før set hende være så optaget af brøker. Hun har prøvet at sende hende fire sedler nu, men Lulu ser ingenting. Eller lader i hvert fald som om. Sedlerne ligger urørte på gulvet og kanten af hendes bord. Lulus sidekammerat, Tobias, vender sig irriteret om mod Selma, da hun prøver femte gang.

Lulu svarede heller ikke på nogen af de

sms’er, Selma sendte hende i går aftes. Eller tog telefonen, da hun ringede. 61


Selma ser på sit ur. Kun fem minutter til,

det ringer. Hun ser på sekundviserne, der bevæger sig i sneglefart. Hun må bare tale med Lulu i 10-frikvarteret. Der er så meget, hun


skal fortĂŚlle hende. Og hun hader at vĂŚre uvenner. Selma springer op, da klokken ringer. Men Lulu stĂĽr allerede ovre ved Josefines


plads. Hun snakker løs om et eller andet, hun så i fjernsynet i går. Og hun lader, som om hun slet ikke ser, at Selma står ved siden af.

– Lulu?

Hun rører sig ikke.

– Lulu? siger Selma lidt højere.

Stadig ingenting.

– Prinsesse Lulu, for hulen!

Selma er helt overrasket over sig selv. Det

var ikke hendes mening at råbe. Men det virkede. Hele klassen kigger på hende. Og det gør Lulu også. Hun ser irriteret ud.

– Hvad vil du?

– Snakke med dig! Kom.

Lulu protesterer, men Selma hiver af sted

med hende. Ud af klasseværelset. Ud på gangen, ud i gården og om til deres yndlingssted bag ved gymnastiksalen. Lulu siger ikke noget. Hun ved godt, hvor de skal hen, og lader 64


sig surt trække med. Da de er fremme, stiller hun sig med armene over kors og ser på Selma med sine hårde øjne.

– Okay, så tal!

– Jeg er ude!

– Hvad mener du?

– Jeg skal ikke være med i filmen.

– Hvorfor ikke?

Lulu ser mistroisk ud, men det hårde i øj-

nene er ved at forsvinde.

– De ville ikke have mig.

Selma slår ud med armene og ser trist ud.

– Hvad? fnyser Lulu. – Så er de da også

dumme!

Et øjeblik ser det ud, som om hun glem-

mer at være vred på Selma.

– Er du meget ked af det? spørger hun så.

Selma trækker på skuldrene.

– Lidt. 65


Selvfølgelig er hun skuffet, men allermest er hun lettet over at tale med Lulu igen. Selvom det bare er en lille smule. Men Lulu er ved at hidse sig op.

– Seriøst. De er da nogle fjolser, hvis ikke

de vil have dig.

– Og dig.

Lulu nikker. Nu smiler hun.

– Selvfølgelig. Men du er jo den bedste

trold, der findes.

Lulu kommer hen til Selma og giver hen-

de et stort kram. Selma krammer hende tilbage. Hun er glad helt ned i maven.

– Jeg er ked af, at jeg gjorde dig ked af det,

Lulu.

– Og jeg er ked af, at jeg blev så gal.

Lulu sætter sig ned på jorden. Selma sæt-

ter sig ved siden af. 66


– Det var jo ikke din skyld. Jeg ville jo

bare så gerne være med i den film. Og så glemte jeg lige, at vi er bedste veninder.

– Altid, siger Selma. – Det er okay. Jeg kan

godt forstå det. Det har jo altid været dig, der var stjernen.

– Det skal nok lykkes en dag. Måske hvis

vi kommer i avisen? Mor har lovet, at hun nok skal ringe til ham journalisten.

Lulu ser drømmende ud i luften. Så kom-

mer hun i tanke om noget.

– Men hvordan var det i går? Du må for-

tælle mig det hele. Mødte du instruktøren?

Selma nikker.

– Ja, han var flink nok. Men det var ikke

noget særligt. Mest en masse ventetid.

Hun sidder og piller ved en pind. Tegner

mønstre i den fugtige jord.

– Det var faktisk ret kedeligt. Jeg er glad 67


for, at jeg ikke fik den rolle, siger hun så.

– Nå, okay.

Lulu lyder skuffet, men virker på en måde også lidt tilfreds.


Selma kan ikke lide at lyve for Lulu. Men

hun vil bare så gerne være gode venner igen.

I virkeligheden var det supersjovt i går.

Mikkel havde fortalt om filmen, og han var så god til at fortælle, at det næsten var som at se en film. Den lød vildt spændende og sjovt, og de havde grinet en masse. Bagefter havde de lavet en masse fis, alle fem piger sammen, og så havde de haft noget tid alene med Mikkel og Barbara. Selma skulle lade, som om hun var cykelrytter. En af dem, der kører Tour de France. Hun skulle forestille sig, at hun kørte op ad den stejleste bakke og ned igen. Og så skulle hun køre i mål. Det var virkelig sjovt, og Selma levede sig vildt ind i det. Hun svedte og stønnede, da hun skulle op ad bakken. Og hun jublede og viftede med armene, da hun kørte i mål som den første.

Selma havde ikke regnet med, at hun ville 69


have det så skægt. Alle havde været så søde, og hun havde slet ikke lyst til at gå, da de var færdige. Men det kan hun jo ikke fortælle Lulu.

Barbara ringede hjem til Selmas mor i går

efter castingen. Hun fortalte, at det havde været svært at vælge mellem alle de dygtige piger. De synes, at Selma var supergod, men de havde valgt at spørge Viola, om hun ville være med i filmen. Det kunne Selma godt forstå. Viola var virkelig sjov. Og sød. Barbara havde spurgt, om de måtte ringe, hvis der nu kom en anden film. Det måtte de gerne.

Men alt det fortæller hun ikke til Lulu.

Nu skal det hele bare være, som det plejer.

Selma tager pludseligt hårdt fat i Lulus

arm.

– Men ved du, hvem der fik rollen? … Det

var rumvæsnet! 70


Lulu spærrer øjnene op.

– Åh nej, hun vil hypnotisere os alle sam-

men!

– Vi skal aldrig se den film, siger de næ-

sten i kor.

De griner, til de får tårer i øjnene.

Selma nynner for sig selv, mens hun går op ad trappen. Allerede inden hun stikker nøglen i døren til lejligheden, kan hun dufte nybagte boller. Mor må have taget tidligt fri. Selma smiler og skynder sig at smide skoene i entreen. Hvor hun glæder sig til at fortælle, at hun er blevet gode venner med Lulu igen.

– Hej Selmamus!

Mor sidder i sofaen med te og boller klar.


Hun ser så glad ud. Selma løber hen og giver hende et stort knus.

– Har det været en god dag?

Selma nikker og kravler op ved siden af

hende.

– Nå, men jeg tror, at den bliver endnu

bedre nu … Barbara har ringet!

Selma ser forvirret på hende. Hun forstår

ingenting. Mor smiler bredt.

– Viola skal spille med i en anden film.

De spørger, om du vil have rollen!


The End fortsĂŚttes ...


Selma er i syv sind, om hun skal sige ja til at spille med i en stor film. Hvad mon Lulu vil sige, nu hvor de endelig er blevet gode venner igen? Og har Selma lyst til at være væk fra skolen? Kan hun overhovedet finde ud af at spille skuespil? Og hvem er de andre, der skal være med i filmen?

Læs med i:

2 Knæk og bræk, Selma


KAREN VAD BRUUN har hele sit liv arbejdet med børnebøger, men serien om Selma er den første, hun selv skriver. Karen er født i 1977 og uddannet cand.mag. i engelsk og spansk. Hun har sammen med Benni Bødker skrevet tre kriminalromaner for voksne, senest Når solen forsvinder fra 2014. Du kan møde hende på karenvadbruun.dk.


Barbara og Andreas Selmas mor

Viola

Sofus Sokkesnabel

Selma

Tobias


Tøjslangen

Lulu

Mikkel instruktør

Klassekammeraterne

Lulus mor

Josefine


Karen Vad Bruun: Stjernestøv 1  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you