Page 1


Rotten ringer ud_TRYK.indd 2

12/12/16 15.13


Rotten ringer ud_TRYK.indd 3

12/12/16 15.13


Denne bog har lix 22.

JOKER er en bogserie om venskaber, forelskelser og konflikter. Bøgerne har alle et vildt og overraskende plot – og masser af grovkornet humor! Læs selv fra 8 år. Højtlæsning fra 6 år. Også i serien: Børnefængslet, En lort med tusind ben, Zombier kysser klamt og De forbyttede tissemænd.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 4

12/12/16 15.13


Rotten ringer ud_TRYK.indd 5

12/12/16 15.13


Rotten ringer ud

Tekst © 2017 Morten Dürr og Forlaget Alvilda, København Illustrationer © 2017 bennisteptoe og Forlaget Alvilda, København Redaktion: Birgitta Gärtner Grafisk tilrettelægning: BogGrafisk Bogen er sat med Times New Roman PS og Handserif 1. udgave, 1. oplag Trykt 2016 i Slovenien ISBN: 978-87-716-5712-8 www.mortendurrl.wordpress.com www.bennisteptoe.dk www.alvilda.dk

Rotten ringer ud_TRYK.indd 6

12/12/16 15.13


Du er død!

Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas … Der var nogen, som kastede sten på mit vindue. Jeg stod op og gik hen og trak gardinet til side. Det var Toby. Psykopaten Toby fra 9. klasse. Han stod på gaden nedenfor og stirrede på mig med had i blikket. Så førte han en pegefinger hen over halsen. Han grinede fælt og pegede på sin mobil. Havde han virkelig mit nummer? Nej, vel? Jo! For i det samme kom der en sms fra ham. Du er død! Det løb mig koldt ned ad ryggen. Toby var stadig vred over det med rotten. Nej, han var rasende. Jeg trak gardinet på plads igen. Mit hjerte hamrede. Mens jeg tog tøj på, kom der flere trusler fra Toby. Ding, ding, ding, den ene sms efter den anden.

7

Rotten ringer ud_TRYK.indd 7

12/12/16 15.13


Jeg hamer din næse flad, Viggo! Jeg stigger dine øjene ud, din lille midde! Selv med tonsvis af stavefejl var budskabet ikke til at tage fejl af. Og sms’erne blev ved med at komme:

Jeg hiver dine najle af! Jeg brægger bægge dine arme. Jeg låsser dig i nåserne. Jeg skærer dine fingre af med en råsten brødkniv! Jep! Jeg var død. Eller ville være det lige om lidt. For netop da jeg havde knappet bukserne og fået min T-shirt på, hamrede nogen på vores hoveddør. Bank! Bank! Bank! Det var Toby. Helt sikkert. Han ville nakke mig. Her og nu … i mit eget hjem. Ja … for så skingrende sindssyg er han! ”Du skal ikke lukke op, mor!” råbte jeg. Min mor svarede ikke. Så for en sikkerheds skyld skreg jeg igen: ”Ikke lukke op, mor!” Så styrtede jeg ud af værelset. Fortsatte ned ad trappen til stueetagen. I køkkenet så jeg lige netop ryggen af min mor, da hun gik ud i entreen for at åbne døren.

8

Rotten ringer ud_TRYK.indd 8

12/12/16 15.13


Rotten ringer ud_TRYK.indd 9

12/12/16 15.13


”Stop!” Jeg fór efter hende, gennem køkkenet og ud i entreen. ”Han slår mig ihjel!” skreg jeg. Det gav et sæt i min mor. Bank! Bank! Bank! ”Ikke lukke op. Han slår mig ihjel!” ”Slår ihjel …” Min mor stirrede forvirret på mig. ”Er det et af de her computerspil, du taler om?” ”Nej … det …” Min hals snørede sig sammen. Bank! Bank! Bank! ”Vent nu lidt, skat. Der er nogen, som banker på, vi må lige se …” Hun vendte sig om igen og lagde en hånd på dørhåndtaget. ”Nej! Stop!” Hun åbnede døren på vid gab. Morgensolen blændede mig et øjeblik. Der stod en sort skygge i døren. Nu trådte den nærmere. Og jeg blev mødt af et par vilde, næsten vanvittige øjne. I næste nu trængte en person ind i vores hus!

Rotten ringer ud_TRYK.indd 10

12/12/16 15.13


Linea for President!

”Linea!” stønnede jeg. For det var bare Linea. Linea, som med glinsende, glødende blå øjne og vildt fægtende hænder fór ind i entreen. Hun råbte: ”Jeg skal vinde det valg!” Lineas lange, brune krøller dansede ivrigt. Hun fangede en hårtot og kørte den om bag øret. Det gør hun altid. ”Jeg stiller op som formand!” Min mor smilede og sagde: ”Du har altid været så ivrig. Helt siden du var bittelille.” Det var sandt. Jeg har været nabo til Linea hele mit liv. Hun har altid været med på den værste. Hun blev altid mere våd, når vi legede med vand om sommeren. Sne langt ned ad nakken, når vi sloges med sne. Og de største blodige rifter på knæene, da vi lærte at køre på rulleskøjter.

11

Rotten ringer ud_TRYK.indd 11

12/12/16 15.13


Da vi var små, var vi faktisk bedste venner og gjorde alting sammen. Det er vi ikke nu, selvfølgelig, hvor vi går i sjette klasse. Det ville være megapinligt. Bedste ven med en pige … selvfølgelig ikke. ”Valget, Viggo! Det vinder jeg, og du skal hjælpe mig!” Og så begyndte Linea at fortælle mig alt om valget til formandsposten for elevrådet. Men jeg havde hørt det hele før. For vi har lige haft emneuge. Om demokrati. I løbet af ugen har vi igen og igen fået at vide, at vi børn fra Skolen i Skovbrynet er fuldstændig stjerneheldige, fordi vi lever i et demokrati. Og efter den emneuge er alle på skolen blevet fuldstændig besat af elevrådet. Også dem fra min klasse. Derfor går de allesammen pludselig sygt meget op i valget til formandsposten til elevrådet. Valget skulle afholdes i dag. Al undervisning efter klokken 12 var aflyst. Fra 12 til 13 var der nemlig afstemning. Klokken 13.30 blev der afholdt en valgfest, hvor vinderen blev udråbt. Det var helt overdrevet. Men inspektøren havde sagt, at vi skulle værne om demokratiet ved at fejre demokratiet. Altså ved at holde en fest. ”Så jeg stiller altså op til elevrådet,” erklærede Linea igen og kiggede forventningsfuldt på mig. ”Og jeg har brug for din hjælp.”

12

Rotten ringer ud_TRYK.indd 12

12/12/16 15.13


”Øh … okay …” Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle sige. Linea er skam sød nok og alt det. Men hun er også sådan en, som de andre ikke rigtigt lægger mærke til. Hvis man skal få stemmer nok til at blive formand for elevrådet, skal man bare være mere … populær.

13

Rotten ringer ud_TRYK.indd 13

12/12/16 15.13


”Jep!” tilføjede Linea og så stolt ud. ”Og jeg stiller op som formand!” ”Sejt … Du … øh … går bare lige efter magten. Kanon!” Jeg forsøgte at lyde som en, der mente det, og tilføjede: ”Sådan! Linea for President!” Linea nikkede og smilede. Så sagde hun: ”Jeg har en god chance, tror du ikke? Jeg mener, jeg skal bare slå Karl. Og han er ikke særlig … klog, vel?” Jeg nikkede bare. Så sagde jeg: ”Du er helt sikkert klogere end ham, Linea. Dét er du.” Så meget kunne jeg sige uden at lyve. For Linea er klog. Hun er faktisk nørdagtig klog. Langt mere begavet end Karl. Karl med sit dumme grin, de bøvede vitser og flagrende hænder. Men Karl er bare populær. Han er sådan en, der får folk til at grine. Han er en, som folk vil stemme på. ”Tak, Viggo!” Linea strålede. Der opstod et øjebliks tavshed. Så kom jeg i tanke om noget. Jeg spurgte: ”Så du egentlig Toby udenfor?” ”Rotte-Toby? Næh, hvorfor det?”

Rotten ringer ud_TRYK.indd 14

12/12/16 15.13


Den brune æske under sengen

Linea ville følges i skole. Men først måtte jeg have noget morgenmad. Jeg fiksede mig en turbostarter. Hvidt brød med ét lag smør, ét lag peanutbutter og ét lag Nutella. Når man har spist sådan en omgang og skyllet den ned med to glas kakaomælk, ser alting lysere ud. Jeg havde ikke glemt Tobys trusler. Men jeg havde en plan, en stensikker plan, som ville gøre Toby glad igen. Så glad, at han ikke engang ville overveje at slå mig ihjel længere. Det, som skulle redde mit liv, lå i en æske under min seng. Efter morgenmaden bad jeg Linea vente lidt. Så gik jeg op på værelset igen. Jeg fiskede skotøjsæsken frem og lukkede låget op. Dér sad den hvide rotte og mimrede. Rotten, jeg havde købt hos dyrehandleren i lørdags. Jeg lagde forsigtigt rotten ned i inderlommen på min jakke. Først kartede den rundt. Den kradsede og peb. Den forsøgte at komme fri, op af lommen. Men så tog jeg en

15

Rotten ringer ud_TRYK.indd 15

12/12/16 15.13


håndfuld tørfoder og lagde det ned i lommen til rotten. Og så faldt den til ro og begyndte at æde. Nu var rotten klar til at komme med i skole.

I entreen sprang jeg cykelhjelmen over og snuppede min helt nye New York Yankees-cap. ”Kæft, hvor ser du grim ud i kasket!” fniste Linea. ”Hold kæft, hvor ser du grim ud i … øh … håret,” sagde jeg og daskede hende på skulderen. Jeg tjekkede, om Toby lå på lur udenfor. Bare for en sikkerheds skyld. Men vejen var øde på nær en gammel mand, der luftede en mølædt gravhund. Vi cyklede i skole. Mens vi cyklede, snakkede Linea om valget. Hun pludrede løs. Linea snakker i det hele taget meget.

16

Rotten ringer ud_TRYK.indd 16

12/12/16 15.13


”Vil du høre om min mærkesag, Viggo?” ”Mærkesag?” ”Ja, altså det emne, jeg går til valg på. Det, jeg går allermest op i. Min mærkesag!” ”Mærkesag,” gentog jeg og smagte på ordet. ”Det er skolemad og toiletterne! Synes du ikke også?” ”Skolemad på toiletterne?” ”Nej, nej,” grinede Linea. Hun satte en flyvsk hårlok om bag øret. ”Min mærkesag nummer et: at vi skal have rigtig, varm mad på skolen … hver dag. Er du med? Lækker mad.” Jeg nikkede. Jeg hadede min madkasse fyldt med kedeligt rugbrød. ”Min mærkesag nummer to: at der skal gøres bedre rent på toiletterne. De er virkelig ulækre.” ”Jeg stemmer helt sikkert på dig.” sagde jeg. Linea smilede, som om jeg lige havde givet hende en julegave. Og så fortsatte hun med at snakke om valget. Nu kom der flere mærkelige ord ud af hendes mund. Mens vi trampede i pedalerne, gik hun helt amok med begreber som repræsentativt demokrati, simpelt stemmeflertal, tværpolitisk koalition samt flerpartisystem. ”Så kan jeg altså regne med dig, Viggo?” sagde hun så. ”Øh …”

17

Rotten ringer ud_TRYK.indd 17

12/12/16 15.13


”Ja, til at hjælpe mig med min valgkampagne. Sætte plakater op. Dele flyers ud. Debatmøde i skolegården i ti-frikvarteret!” Lineas øjne lyste af begejstring. Jeg grinede. Kunne ikke gøre andet. Hendes smil smittede. ”Dét kan du. Jeg skal nok hjælpe til!” Vi fik fart på ned ad bakken langs åen. Forbi byskiltet. Vi fræsede forbi bageren, grillbaren og det tomme, gule hus, som havde været til salg i mere end et år. Pludselig sagde Linea: ”Hvis jeg bliver valgt, vil jeg også sørge for, at rockerborgen bliver nedlagt!” Hun pegede på det store, hvide hus, som lå tæt på skolen. Nogle rockere havde købt villaen for en måned siden. Da vi kørte forbi huset, stod en af rockerne udenfor og kiggede ondt på os. Sådan en typisk skummel type med sort lædervest, kæmpemuskler, drabelige tatoveringer og glatbarberet isse. ”Tror du, han hørte mig?” fniste Linea. Vi grinede igen. Men da vi nåede skolen, forsvandt hendes smil pludselig. Vi havde begge to fået øje på noget, der nok betød, at hun alligevel ville tabe valget!

Rotten ringer ud_TRYK.indd 18

12/12/16 15.13


Stem på Julie

Vi opdagede det store banner samtidig. Det hang på skolens facade og var tre meter langt. Med store, skrigende gule blokbogstaver stod der: STEM PÅ JULIE! Efter ordene var der tegnet et par røde læber, som om en kæmpe med mørkerød læbestift havde kysset banneret. Du behøver egentlig ikke vide så meget om Julie. Du kan sikkert se hende for dig. Lyst hår, blå øjne og et drillende smil. Forestil dig den smukkeste pige i din klasse. Nej, på hele din skole. Og gang så med 17! Med andre ord: Hvis Julie stillede op som formand for elevrådet, havde Linea ikke en chance. Ingen havde en chance mod Julie. Linea steg af cyklen. Hun stirrede op på banneret. Smilet var pist væk. Hun krængede læberne nedad, som om hun havde spist noget klamt. En sur sok med bræk og

19

Rotten ringer ud_TRYK.indd 19

12/12/16 15.13


døde biller i for eksempel. Var der antydningen af en tåre i hendes venstre øje? Hun sagde ikke noget. Vi trak cyklerne gennem skolegården over mod cykelstativerne. Omsider sagde Linea: ”Det er lige meget. Det … er okay … Jeg er klogere end Julie.” Jeg skulle til at sige noget opmuntrende til hende. Men så daskede Karl mig på skulderen og råbte: ”Tjek det ud … Inspektøren har fået ny bil!” Flere af børnene var stimlet sammen henne ved parkeringspladsen. Nu kom en kridhvid sportsvogn kørende. Taget var rullet ned. Inspektøren, Margrete, så faktisk cool ud med solbriller og sorte handsker. ”Den seneste nye model … BMW,” forklarede Karl. ”Selvkørende!” tilføjede han. Selvkørende? Jeg forstod ikke, hvad han mente. Men det kom jeg til. For inspektøren trillede helt hen til hovedindgangen. Jeg nåede at tænke: Her må man da ikke parkere. Men inspektøren steg bare ud og holdt en lille, sort dims frem. Der lød et bip. Taget rullede på plads. Og så begyndte bilen at køre. Den rullede let og elegant over til parkeringspladsen og parkerede. Helt af sig selv. ”Selvkørende …” gentog Karl. Han lød helt forelsket.

20

Rotten ringer ud_TRYK.indd 20

12/12/16 15.13


Nu begyndte folk at gå hver til sit. Showet var forbi. Så opdagede jeg ham. Toby. Jeg så ham på lang afstand. En høj skikkelse klædt i sort. Hans blik fejede rundt i skolegården. Der var ingen tvivl om, hvem han spejdede efter. Der var stadig mulighed for at flygte. Men det gjorde jeg ikke. Jeg stillede mig roligt op og ventede på ham. For nu ville jeg bare have det overstået. Og jeg havde rotten i lommen. Den ville redde mig.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 21

12/12/16 15.13


Rotte-Toby

Toby hedder i virkeligheden Tobias, men i mange år blev han kaldt hockeymorderen, fordi han i fjerde klasse hamrede en hockeystav i hovedet på en gårdvagt. Han slog så hårdt, at blodet sprøjtede, og gårdvagten besvimede. Hun døde ikke, men måtte sys i panden med syv sting. Bagefter fik Tobias nogle piller, som han skulle spise hver dag – det skulle gøre ham mere rolig. Pillerne gjorde ham ikke mere normal. Snarere tværtimod. Han fortsatte med at tæske alle, der kom på tværs. Det fortsatte, lige indtil skolens sundhedsplejerske fik en genial idé. Hun mente, at Toby ville blive mere fredelig, hvis han fik nogen at tage sig af. En plante eller et kæledyr. Måske en lille hund? En akvariefisk? Men Toby ville kun have én ting: en rotte! Siden har Toby gået rundt med sin hvide rotte på skulderen. Han har den med sig overalt. Toby er også

22

Rotten ringer ud_TRYK.indd 22

12/12/16 15.13


faldet til ro og holdt op med at tæske folk. Han passer bare sin elskede rotte. Eller passede. Og ingen kalder ham hockeymorderen længere. Nu er han kendt som RotteToby. Men den mandag morgen havde han ingen rotte på skulderen. Toby var alene igen. Nu var han igen morderisk og klar til at nakke alle og enhver. Og det var helt og aldeles min skyld. Det skete torsdag morgen for fire dage siden. Jeg ankom til skolen, hoppede af cyklen og trak den ind i skolens store cykelskur. Det havde allerede ringet ind, og vi skulle have HipsterSøren i natur og teknik. Ham med det lange skæg. Men selv om han ligner julemanden, er han overhovedet ikke sød. Han nærmest korsfæster børn, som kommer for sent! Så jeg stod panikslagen og fumlede med nøglen til cykellåsen. Min rygsæk hang over højre skulder. Og der kom Toby i sort læderjakke og med sin rotte gyngende på skulderen som sædvanlig. Rotten mimrede, plirrede med sine lyserøde øjne og gned sine knurhår med poterne. Toby stillede sin cykel ved siden af min. Han ignorerede mig … heldigvis. Låste sin cykel. Men netop som han lænede sig frem og hev nøglen fri af låsen, sprang rotten ned fra hans skulder. Jeg så den falde ned mod asfalten.

23

Rotten ringer ud_TRYK.indd 23

12/12/16 15.13


Den landede let og elegant på jorden, og den ville helt sikkert stadig være levende, hvis ikke jeg havde tabt min rygsæk. For præcis samtidig gled min taske ned af min skulder. Min rygsæk er tung. Jeg mener tung som en kampesten. Computeren, bøgerne, vandflasken, madpakken. Rygsækken faldt og faldt og faldt. Den faldt kun fra halvanden meters højde, men det føltes, som om det foregik i slowmotion. Rygsækken snurrede en omgang i luften. Det gule refleksbånd glimtede i solen. Det hvide Nike-logo hvirvlede rundt på en baggrund af marineblåt lærred. Så ramte den jorden. Men det var ikke det eneste, den ramte. Rygsækken landede lige oven på Tobys rotte. Smak! Toby udstødte et gisp. Jeg stirrede på min taske. Jeg håbede, håbede, at jeg ville se rotten mave sig ud som et firben, der kommer frem bag en sten. Jeg mener, rotter er sejlivede. De kan overleve alt. Alt! Men ikke den her rotte. Jeg løftede forsigtigt rygsækken. Der lå rotten. Helt stille. Der var ingen tvivl. Den var splattet helt ud. Kvast. Mast. Stendød.

24

Rotten ringer ud_TRYK.indd 24

12/12/16 15.13


”Dig!” hvæsede Toby. Han dirrede over hele kroppen. ”Du … er … bare … så fææærdig, mand!” Så løb jeg. Derfor har jeg undgået Toby i flere dage. Men nu skulle det være slut. Jeg tjekkede rotten. Den lå mæt og tilfreds i min lomme og sov.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 25

12/12/16 15.13


Toby går i sort

Toby nærmede sig. Han havde opdaget mig nu og gik hurtigere, mere målbevidst. Han knyttede begge næver og stirrede på mig med had i blikket. Da han kom nærmere, kunne jeg høre de taktfaste tramp fra hans sorte læderstøvler mod asfalten. Bonk, bonk, bonk! Tre meter igen. Han pegede på mig og råbte: ”Morder!” Tramp, tramp, tramp! ”Toby, jeg har … jeg kan …” Længere kom jeg ikke. En arm skød frem. En hånd greb i min krave. ”Du er døøøøøøød!” snerrede han. ”Jeg har købt en ny rotte!” Toby stirrede et øjeblik forvirret på mig. Grebet i min krave løsnedes en smule. ”Den er til dig. En ny rotte. Hvid. Så er alt som før. Så er alt … okay igen.”

26

Rotten ringer ud_TRYK.indd 26

12/12/16 15.13


Nu flammede Tobys øjne op i et iskoldt had. Han snerrede hånligt: ”Ny rotte! Alt som før?!” Så greb han om min hals med begge hænder. Toby var ildrød i ansigtet. Han blottede tænderne og snerrede: ”Man kan ikke bare … købe en ny. Lise … er … død!” Han strammede grebet. Hans store tommelfingre pressede sig ind mod min strube. Jeg kunne ikke få luft. ”Lise er død. Det er din skyld!” Han var fuldstændig ude af kontrol nu. Han hvæsede de næste ord: ”Derfor. Skal. Du. Også. Døøøøøøø!”

Rotten ringer ud_TRYK.indd 27

12/12/16 15.13


Jeg rev og sled i hans arme. Flåede i hans hænder. Sparkede ham. Forsøgte at vride mig fri af hans greb. Men Toby er langt stærkere end mig. Og jo mere jeg kæmpede, jo mere ilt mistede jeg. Det sortnede for mine øjne. Så kom mørket. Og nogle mærkelige, hvide gnister, som lignede fyrværkeri. Nu skulle jeg dø. Dø på grund af en rotte, som hed Lise. Jeg gled længere ind i mørket. Gnisterne forsvandt. Mørket var sort som natten nu. Tobys stemme lød, som om den kom langt borte fra. Smerten forsvandt. Jeg mærkede ikke længere hans hænder om min hals. Jeg var ligeglad, ville bare lukke øjnene og sove … Så fløj jeg. Jorden forsvandt under mine fødder. Sådan føltes det altså at dø og flyve op i himlen. Men helt død var jeg måske alligevel ikke. For nu lød en dyb stemme: ”Sådan et par skidesprællere! Man må ikke slås i skolegården. Hvad fanden bilder I jer ind?!”

Rotten ringer ud_TRYK.indd 28

12/12/16 15.13


Kældermanden

Jeg åbnede øjnene. Mørket blev erstattet af nogle underlige, gråhvide skygger. Så et ansigt. Jeg lo næsten. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville blive glad for at se Kældermanden. For det var ham. Kældermanden stod og holdt fast i kraven på os begge to. Mig i højre arm, Toby i venstre. ”Fucking møgunger!” råbte han, så det gjorde ondt i mine ører. Kældermanden er skolens vanvittige pedel. To meter høj og lige så fed som en sumobryder. Han er også gårdvagt. Skolen skal spare, så man har fyret et par lærere. Nu er det pedellen, som går gårdvagt. Den spareplan reddede faktisk mit liv den morgen. ”Sådan et par misfostre,” fortsatte Kældermanden og stirrede på os med væmmelse i ansigtet.

29

Rotten ringer ud_TRYK.indd 29

12/12/16 15.13


Sagen er, at Kældermanden lugter af selvdød skrubtudse ud af munden. Han har dårlig ånde. Verdens dårligste ånde. Når han råber dig ind i hovedet, er det som at blive udsat for giftgas. Så det svimlede for mig et kort øjeblik, og jeg holdt vejret i panik. Også Toby vendte ansigtet bort i væmmelse. ”Skal I slås i min skolegård?!” råbte Kældermanden og sendte en ny dosis gas i min retning. Uden varsel slap han grebet i min krave og flåede min kasket af. ”Som straf er kasketten konfiskeret, mester!” Da Kældermanden sagde ordet konfiskeret, lød det snøvlende og snottet. Han sendte en byge af spyt hen mod mig: Kångfischkeret! ”Og dig!” Nu stirrede han på Toby. ”Klip håret, ellers gør jeg det!” Til min gru så jeg nu Kældermanden gribe om min kasket med sine massive pølsefingre og krølle den sammen! Med sine store, svedige fingre vred han min kasket som en karklud. Så stak han den ned i baglommen på sine beskidte, gennempruttede jeans. Den kasket ville aldrig se cool ud igen. Og den ville for altid lugte af Kældermanden. ”Og pis så af med jer!”

30

Rotten ringer ud_TRYK.indd 30

12/12/16 15.13


Det smertede i min hals, og jeg kunne næsten ikke synke. For få minutter siden var jeg tæt på at dø. Alligevel glemte jeg alt om Toby, så snart jeg kom ind på skolen. For dér

Rotten ringer ud_TRYK.indd 31

12/12/16 15.13


stod hun. Julie. På gangen foran klasselokalet. Julie med højhælede sko og en lyserød dynejakke, stramme, sorte bukser med et mønster af gyldne stjerner. Hun smilede over hele ansigtet. Hun stod bare der og så … populær ud. Som en, der lige har vundet en talentkonkurrence. Julie er ret ny i klassen. Så selvom hun går i min klasse, har jeg faktisk aldrig talt med hende. Ikke sådan rigtigt. Det er ikke, fordi jeg er bange for hende. Slet ikke. Det er bare … Julie er smuk på en måde, så jeg bliver fuldstændig mundlam. Man ser hende i øjnene … og glemmer helt, hvad man skal sige. Ja, det er nok sådan en pige, jeg kunne overveje at blive vild med. Men Julie aner nærmest slet ikke, at jeg eksisterer. Eller det troede jeg. For få sekunder efter fik jeg et chok, da Julie rettede blikket mod mig, og med høj, syngende stemme råbte: ”Viggo!” Jeg vendte mig rundt. Snakkede hun til mig? Eller var det en anden Viggo, som stod lige bag mig? ”Viggo … ja, det var lige dig, jeg ville snakke med!” Ingen Viggo bag ved mig eller ved siden af mig. Der var kun en Viggo på gangen. Der var ingen tvivl. Julie … skolens smukkeste pige … ville snakke med mig. Med mig!

Rotten ringer ud_TRYK.indd 32

12/12/16 15.13


Julie

Der var som sædvanlig en hel kødrand af drenge rundt om Julie. Især Klamme Johan med flapørerne stod og savlede over hende. Johan fra parallelklassen er vild med Julie. Og han fortæller det til alle og enhver. Snapper om det til vennerne. Selfies med Johan og Julie, store, røde hjerter. Han gør ingenting for at skjule det. Laver det om til en joke, så det på en eller anden bagvendt måde overhovedet ikke er pinligt. Da jeg nærmede mig, hørte jeg Johan sige: Dét er bare en aftale … Så rakte han armene frem. Han lignede en, der ville kramme. Men i samme øjeblik flakkede Julies blik. Hun fik øjenkontakt med mig. Jeg troede ikke, hendes smil kunne blive mere bredt og strålende. Men da hun opdagede mig, sendte hun mig et smil, der kunne forvandle vinter til forår.

33

Rotten ringer ud_TRYK.indd 33

12/12/16 15.13


”Viggo!” sagde hun. Det lød, som om vi var de bedste venner i hele verden. Og som om hun var glad, rigtig glad, for at se mig. Som om hun havde ventet på mig. Kun på mig. Og det havde hun måske også. For hun sagde: ”Det var lige dig, jeg stod og savnede.” ”M … m … mig?” kvækkede jeg. Æv, nu kunne jeg mærke, at jeg rødmede. Så, som at trykke på en knap, forsvandt hendes smil, og hun vendte sig mod Johan. Med flad stemme sagde hun: ”Ja, så … ses vi bare, Johan. Okay?” ”Øh …” Johan stod lidt og trippede. Kiggede først på Julie, så på mig – så tilbage på Julie. ”Ja, hej, hej, vi ses senere!” sagde Julie og vinkede. Eller vinkede er måske så meget sagt. Det så mere ud, som om hun viftede ham væk. Som et insekt, man vil have til at forsvinde. Johans ansigt krakelerede nærmest. Var det strengt at fryde sig over det? Han stammede: ”Nåh, ja, øh … vi ses. Aftale … senere … ses … vi … senere.” Og så var han væk. Så kiggede Julie på de andre drenge og sagde: ”Ja, hej hej, drenge!” Så luskede de af. Nu vendte hun sig om mod mig igen. Det blændende

34

Rotten ringer ud_TRYK.indd 34

12/12/16 15.13


smil var tilbage. Hendes øjne glimtede som stjernekastere. Langsomt, med en stemme så blød og glat som Nutella, sagde hun: ”Viggo … jeg har tænkt … sådan … rigtig tænkt, ikk’?” Jeg ventede spændt på fortsættelsen. ”Jeg har tænkt på … om ikke vi to … Dig og mig, ikk’?” ”Dig og …” Min stemme knækkede over som en pibende blokfløjte, der blev mishandlet af en femårig. Jeg rømmede mig, nikkede og sagde: ”Dig og mig …?” ”Jaaaa … altså, om dig og mig ikke … skulle tage i biffen sammen?”

Rotten ringer ud_TRYK.indd 35

12/12/16 15.13


Hun lagde ansigtet lidt på skrå og blinkede med tunge, sortmalede øjenvipper. Først da opdagede jeg, at jeg havde glemt at trække vejret de seneste 50 sekunder. Jeg snappede efter ilt og stønnede. ”Det tror jeg da vist godt, vi kan!” Kæft, hvor lød jeg dum! Havde lyst til at sparke mig selv bagi. ”Godt … Viggo … så aftaler vi det, ikk’?” Hun lød, som om hun snakkede til en hundehvalp. Jeg nikkede bare. Følte mig helt tør i munden og måtte synke en klump. ”Men før vi … laver den aftale … sådan 100 procent. Så er der bare lige …” Hun ventede lidt og så drillende på mig. ”Ja?” hostede jeg. ”Der er bare en lille ting, du skal gøre for mig, ikk’?” ”Selvfølgelig!” spruttede jeg. ”Øh … og hvad er det?” ”Det er … dødnemt … Bare en lille ting, Viggo.” Længere kom hun ikke. For så ringede det ind til første lektion.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 36

12/12/16 15.13


En summende ninja-myg

Dagens første to lektioner var dansk. Og Birgit ville evaluere på emneugen om demokrati. ”Om få timer skal vi have valgt en formand for elevrådet!” Birgit stirrede ud over forsamlingen med tindrende, forventningsfulde øjne, som om hun lige havde lovet os flødeboller og is – hver dag resten af livet. ”Hvad har vi så lært om demokrati i temaugen?” fortsatte hun. Hun virkede uhyggeligt veloplagt den mandag morgen. En skov af hænder rejste sig. Alle var klar til at tale mere om demokrati. Bortset fra mig. Jeg var langt væk i tankerne. For hvad var det egentlig, som lige var sket? Havde Julie inviteret mig på en date? Jo, det havde hun vist. Næsten. Men hvad var det, hun sagde …

37

Rotten ringer ud_TRYK.indd 37

12/12/16 15.13


Der er bare en lille ting, du skal gøre for mig … Hvad mente hun? Det måtte jeg have afklaret straks. I al hemmelighed fiskede jeg mobilen frem. Jeg ville sende hende en besked og spørge. Men det nåede jeg ikke, for pludselig stod Birgit foran mig. Hun er hurtig som lynet, usynlig som en skygge. Som en ninja. Nej, ikke lige en ninja, måske mere som … en irriterende, summende myg, der dukkede op, mens man bare ville være i fred. ”Så har du vist glemt mobilreglerne igen, Viggo!” ”Jo, det … ja …” ”Og du har måske også allerede glemt, hvad vi har lært i temaugen?” Birgit stirrede på mig, som om jeg var et ildelugtende krybdyr, der boede under en sten og spiste mudder til aftensmad. ”Er der overhovedet noget, du kan … bidrage med, Viggo?” Hele klassen stirrede på mig nu. Også Julie. ”Hvad kan du fortælle om emnet demokrati?” ”Demokrati!” gentog jeg og rynkede panden og kneb munden sammen. Mit bedste tænkeansigt. Birgit stirrede. Hele klassen stirrede.

38

Rotten ringer ud_TRYK.indd 38

12/12/16 15.13


Rotten ringer ud_TRYK.indd 39

12/12/16 15.13


Jeg mærkede, hvordan rødmen langsomt steg fra halsen og op i hovedet på mig. I det samme begyndte rotten at vride sig i min lomme. Den var åbenbart vågnet igen. Den sprællede. Forsøgte at vende sig – den ville fri, op af lommen og ud i lyset. Den kradsede løs på maven lige under mine ribben, hvor jeg er allermest kilden. Derfor begyndte jeg at fnise. Mit tænkeansigt krakelerede, og jeg sad som en idiot og fnisede lige op i Birgits ansigt. Birgit snerpede munden sammen og skulede ondt. ”Du griner!” sagde hun roligt. ”Du tror måske, at demokrati er en vittighed?!” Hun lænede sig frem og stirrede mig ind i ansigtet: ”Har du overhovedet lært noget som helst under emneugen?” Jeg kvalte et grin og tørrede en tåre væk fra mit ene øje. Nu måtte jeg tage mig sammen. Mit blik faldt på Linea. Hun smilede til mig. Nikkede opmuntrende. På en eller anden måde hjalp det. Jeg kom i tanke om nogle af de svære ord, som Linea havde kastet rundt med i morges. Jeg skruede ned for smilet og tændte igen for mit tænke-ansigt. ”Demokrati … er jo … mange ting …” sagde jeg. Birgit nikkede skeptisk, men det var alligevel et nik, der sagde: gå bare videre.

40

Rotten ringer ud_TRYK.indd 40

12/12/16 15.13


”Jo, man må ligesom skelne mellem direkte demokrati, simpelt stemmeflertal og … øh …” Hvad havde Linea ellers sagt? Nå jo: ”repræsentativt demokrati. Og … så kommer det også an på, om man laver en … øh … koalition.” Birgit stirrede stadig på mig. Men nu var udtrykket af foragt erstattet af forbavselse. ”Ikke dårligt, Viggo. Noget er der åbenbart feset ind. Selvom jeg ikke tror på, at du aner, hvad en koalition er, vel?” ”Nej, ikke sådan lige … så meget,” indrømmede jeg. Birgits smil blev bredere, så vendte hun sig mod resten af klassen og valgte at høre nogle af de andre. Linea smilede til mig og gav mig thumbs-up. Jeg formede lydløst ordet ”tak” og smilede tilbage. Rotten holdt først for alvor op med at rumstere, da jeg sneg mig til at give den lidt mere mad fra min rygsæk. Jeg fandt hurtigt maden og proppede den i lommen, uden at nogen så det. Efter to lektioner med flere diskussioner om demokrati ringede det ud til pause klokken 9.30. Alle stormede ud af klasselokalet. Men før jeg nåede væk, stoppede Birgit mig og gav

41

Rotten ringer ud_TRYK.indd 41

12/12/16 15.13


sig til at holde foredrag om mobilreglerne. Jeg lod hende snakke, prøvede at se klog ud og nikkede på alle de rigtige tidspunkter. Endelig, efter at have spildt flere minutter af min pause, fik jeg fri. Nu ville jeg ud at finde Julie. Ville have styr på den date. Jeg ræsede ned ad trappen. Jeg så mig ikke for. Og så stødte jeg ind i Linea, som kom fræsende ud fra biblioteket. Bang! Linea havde favnen fuld af papirer. Da vi stødte sammen, faldt vi begge to. Linea tabte papirerne, som blev spredt over hele gulvet. Hun tabte også noget blankt og skinnende, som skøjtede hen over gulvet. ”Hov! Undskyld!” stammede jeg og satte mig op. ”Det gør ikke noget.” Linea samlede ivrigt et af papirerne op. ”Se! Jeg har lavet flyers på kopimaskinen inde på biblioteket.” Hun holdt papiret helt hen under næsen på mig. Der stod: Stem på Linea – det kloge valg! Hold kæft, et skodslogan. Men det sagde jeg selvfølgelig ikke til hende. Jeg nikkede bare anerkendende. Som om jeg var imponeret. Rejste mig og samlede et par af papirerne op. Så lagde jeg dem i favnen på Linea.

42

Rotten ringer ud_TRYK.indd 42

12/12/16 15.13


Hun nikkede hen mod den blanke dims, som lå på gulvet et par meter væk. ”Henter du også nøglen?” Jeg samlede nøglen op og rakte den til hende. ”Universalnøglen. Passer til alle døre på skolen, også kopirummet på biblioteket!” Så bankede hun med flad hånd på stakken af papirer. ”Gider du hjælpe med at dele dem ud til alle klasserne?” Jeg skulle lige til at nikke. Men så lød en lys, kvidrende stemme bag mig: ”Det har han altså slet ikke tid til lige nu, Lineamusen!” Julie smøg sig forbi Linea og snoede en arm ind i min. Og så hev hun mig af sted. Hun sendte Linea et overstrømmende smil og sagde: ”For jeg skal lige låne Viggo, ikk’?”

Rotten ringer ud_TRYK.indd 43

12/12/16 15.13


Julies løfte

Julie trak mig ind i et tomt klasselokale. ”Kom, nu skal du høre!” Hun fægtede med armene og fortsatte begejstret: ”Jeg skal vinde elevrådsvalget. Jeg mener, jeg skal vinde elevrådsvalget.” ”Okay …” ”Ja, for jeg vil være advokat og statsminister … mindst! Og så skal man have et hyleskarpt CV.” ”Et skarpt WC?” Julie sukkede og pustede en gylden hårlok væk fra ansigtet. ”Står du og siger, at du ikke aner, hvad et CV er?” ”Jo … eller nej! Selvfølgelig ved jeg det. Joker bare!” løj jeg. ”Godt! Og derfor skal jeg vinde det valg. Det er perfekt, bare perfekt for mit CV – det siger min far!” ”Okay. Du skal vinde valget. Godt for dit … C …V …”

44

Rotten ringer ud_TRYK.indd 44

12/12/16 15.13


”Ja, og du …” Ved ordet du borede hun en pegefinger ind i brystkassen på mig.” … du skal hjælpe mig, Viggo!” Nu var jeg med. Jeg sagde: ”Fint! Skal jeg øh … dele flyers ud? Sætte plakater op?” ”Niks! Du skal skaffe stemmer!” ”Skaffe stemmer?” ”Kender du Muhammed?” Jeg nikkede. Alle vidste, hvem Muhammed var. Han gik i 8. klasse og var byens bedste fodboldspiller. Han trænede fem gange om ugen og havde kurs direkte mod landsholdet. Julie fortsatte: ”Du skal gå hen til Muhammed. Så skal du sørge for, at han og alle hans fodboldvenner stemmer på mig til valget, o.k.?” ”Øh, okay, men hvordan …” ”Nemt nok. Du skal bare overbevise Muhammed. Alle de andre fodboldidioter gør præcis, som han siger.” ”Er det ikke … snyd?” spurgte jeg. ”Snyd? Næ, det kaldes strategi, Viggo!” Jeg blev tavs et øjeblik. Snyd eller strategi. Jeg kunne da godt prøve at snakke med Muhammed. Jeg kunne bare ikke lige finde ud af, hvad jeg skulle sige. For hvad skulle der egentlig til for at få Muhammed til at stemme på Julie … fremfor Karl for eksempel?

45

Rotten ringer ud_TRYK.indd 45

12/12/16 15.13


Rotten ringer ud_TRYK.indd 46

12/12/16 15.13


Julie lagde en hånd på min skulder og sagde: ”Tænk på det her, Viggo. Hvis du hjælper mig … og hvis jeg vinder valget, så lover jeg at gå i biografen med dig på lørdag. Lover 100 procent!” Hun holdt en lille pause. Længe nok til at skrue helt op for smilet og stirre mig dybt ind i øjnene. Hun tilføjede: ”Men det skal være lige nu, o.k.? I pausen. Der er kun to og en halv time til afstemningen! Har vi en aftale?” Selvfølgelig havde vi det. Jeg nikkede og smilede som en glad idiot. Jeg var lige blevet lovet en date med skolens smukkeste pige. En date med Julie! Jeg tjekkede mobilen. Der var stadig otte minutter tilbage af frikvarteret. Rigelig tid til at nå ned på boldbanen og få fat på Muhammed. På vej mod udgangen fik jeg et glimt af Linea. Hun var færdig med at samle papirerne op fra gulvet. Nu stod hun og delte flyers ud til de børn, som kom forbi. Jeg havde vist lovet at hjælpe hende med valget. Men måske … kunne jeg bare hjælpe Linea, efter jeg var færdig med at hjælpe Julie. Under alle omstændigheder var der ikke rigtig tid til at forklare det til Linea. Så jeg sneg mig i en stor bue uden om hende, så hun ikke så mig.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 47

12/12/16 15.13


Den gyldne bold

Inden jeg gik i gang med at lede efter Muhammed, gik jeg ud på toilettet. Jeg tændte for det kolde vand. Så tog jeg rotten op af lommen og lod den drikke af min hånd. Den var stadig i fin form. Faktisk var den temmelig sød. Nu vidste jeg jo, at Toby ikke ville have den. Måske kunne den bo hos mig? Hvis mor gav lov … og det gjorde hun nok … aldrig nogensinde! Muhammed befandt sig præcis, hvor jeg forventede. Jeg så ham på lang afstand. Han havde en rød landsholdstrøje på og løb rundt på fodboldbanen og driblede med en bold sammen med 10-15 andre fodbolddrenge fra 8. klasse. ”Muhammed!” råbte jeg. Muhammed lagde bolden død med foden. Så stirrede han på mig med kolde øjne. ”Hvem fanden er du?” spurgte han.

48

Rotten ringer ud_TRYK.indd 48

12/12/16 15.13


Det havde jeg ikke lige tænkt på. Alle på skolen ved, hvem Muhammed er. Men Muhammed ved selvfølgelig ikke, hvem jeg er. ”Viggo … hedder jeg.” ”Viggo … hedder han!” sagde Muhammed og smilede til vennerne. De fleste grinede. ”Hvad vil du, Viggo? Kan du spille bold?” ”Næ, ikke … rigtigt … meget.” Muhammed stirrede spørgende på mig. ”Jeg vil bare sige … øh … stem på Julie!” Æv, hvor lød det dumt! Jeg kunne godt høre, hvor plat det var, så snart jeg havde sagt det. Det syntes Muhammed og hans venner åbenbart også. ”Stem … på … Julie?” gentog han målløs og stirrede på mig, som om jeg var retarderet. Så vendte han sig om mod vennerne og råbte: ”Stem på … julemanden!” Alle de andre lo. De grinede af det, Muhammed lige havde sagt. Men deres spydige blikke fortalte mig, at de i lige så høj grad grinede af mig. ”Muhammed … jeg ville bare …” Nu kiggede han på mig igen. ”Hvis du nu stemmer på Julie til elevrådsvalget, så …” ”Hvad så? Det valg rager ikke mig.”

49

Rotten ringer ud_TRYK.indd 49

12/12/16 15.13


”Julie … elsker fodbold!” røg det ud af mig. ”Julie elsker fodbold?” ”Hun går ind for … kunststofbaner.” ”Okay …” Pludselig så Muhammed interesseret ud. ”Ja, så I kan spille på kunststofbaner hele vinteren, når inspektøren lukker af for græsbanerne, ikk’?” Muhammed grinede. Rystede på hovedet. Så pegede han på et område bag skolen, lidt længere væk. ”Vi har sgu da allerede kunststofbaner, mand. Flere, end der bliver brugt. Masser af plads til at spille bold … Viggo!” Han vrængede mit navn ud, som om jeg var dum. Og sådan følte jeg mig faktisk også. Jeg spiller ikke selv fodbold, så jeg anede ikke, om skolen havde kunststofbaner eller ej. Det har bare aldrig interesseret mig. Jeg ved bare, at man spiller på kunst om vinteren, fordi regn og sne gør græsbanerne så våde og mudrede, at man ødelægger græsset ved at spille. Og jeg ved også, at der næsten aldrig er kunststofbaner nok. Det har jeg hørt fra min fætter, som er vild med fodbold. ”Jeg tror,” nu pegede Muhammed på mig, ”jeg tror simpelthen, at du er lun på Julie. Derfor vil du have mig til at stemme på hende. Er det rigtigt? Eller er det rigtigt?” For tredje gang den dag kunne jeg mærke mit ansigt blive flammende rødt.

50

Rotten ringer ud_TRYK.indd 50

12/12/16 15.13


”Han er helt vild med hende,” var der en, som råbte. Mere latter. Nu trådte Muhammed nærmere. Han lagde armen om min skulder. ”Rolig mand! Jeg kan godt lide dig, Viggo. Måske kan vi finde ud af noget.” ”Ja … jo …?” ”Selvfølgelig! Ser du, måske kan du hjælpe mig. Jeg mener, hvis du hjælper mig, så hjælper jeg dig. Er det måske ikke sådan, det fungerer?” Jeg nikkede. Det lød rimeligt. Muhammed nikkede også. Så fortsatte han: ”Faktisk er der en genstand, jeg har mistet. En genstand, jeg mægtig gerne vil have tilbage. Så jeg tænker, hvis du skaffer mig den genstand, så stemmer jeg på Julie, o.k.?” Jeg skulle lige til at sige ja. Så kom jeg i tanke om det, som Julie havde sagt. Det med, at jeg skulle få alle fodbolddrengene til at stemme på hende. Jeg sagde: ”Det er i orden. Jeg skaffer din … genstand … tilbage. Men så skal I alle sammen stemme på Julie. Alle sammen, o.k.?” Muhammed smilede til vennerne. ”Selvfølgelig gør vi det, ikk’ drenge?!” Så vendte han sig hurtigt om mod mig igen og sagde:

51

Rotten ringer ud_TRYK.indd 51

12/12/16 15.13


Rotten ringer ud_TRYK.indd 52

12/12/16 15.13


”Godt! Du skal skaffe den gyldne bold tilbage!” Han kiggede på mig, som om den sætning gav dyb og hellig mening. ”Den gyldne bold?” ”Ja, ja, altså, det er bare noget, vi kalder den …” ”Og den bold er … sådan … guldfarvet?” spurgte jeg. ”Næ,” Muhammed pegede. ”Det er sådan en.” Han pegede på en ganske almindelig fodbold, som lå på græsset et par meter væk. En fodbold? Det lød næsten for nemt. Jeg stirrede på Muhammed. Var det en joke? Men han så gravalvorlig ud. ”Du vil have mig til at skaffe en hvid fodbold. Magen til den der?” Jeg nikkede mod bolden. ”Ikke en hvilken som helst bold, mand,” sagde Muhammed. ”Det skal være den gyldne bold, o.k.?!” ”Den gyldne bold … som er hvid?” ”Ja, men der er skrevet noget på den … med sort tusch. Det er derfor, at den er speciel. Fatter du det?” Jeg undersøgte igen Muhammeds ansigt. Der var ingen tegn på, at han tog pis på mig. Men jeg forstod det stadig ikke. Hvad var der med den bold …? ”Okay, hør her,” sagde Muhammed. ”Der er skrevet et navn på bolden. En autograf. Det er Zlatans autograf. Vildt eller hvad?”

53

Rotten ringer ud_TRYK.indd 53

12/12/16 15.13


Flere af Muhammeds venner nikkede. En af dem sagde lavmælt: ”For fucking vildt, altså!” Muhammed fortsatte: ”Jeg fik Zlatans autograf i Parken sidste år. Danmark mod Sverige. Den bold er hellig. Den bold er guld værd. Den bold er …” ”… gylden!” afsluttede jeg. Muhammed nikkede. ”Nu fatter du det endelig, Viggo!” ”Kan du skaffe os bolden tilbage, Viggo?” Han så mig med store, alvorlige øjne. ”Så stemmer vi på Julie.” ”Det er en aftale!” sagde jeg. ”Jeg går straks i gang med at lede efter bolden.” Muhammed grinede. ”Lede! Du behøver ikke lede efter den. Jeg ved præcis, hvor bolden er.” Han stirrede drillende på mig. Så tilføjede han. ”Bolden er blevet konfiskeret af Kældermanden. Den ligger i hans kælder.” Muhammed grinede højt, da han så mit ansigtsudtryk. Kældermanden! Han giver sgu da ikke bolden fra sig igen. Nogensinde … Muhammed læste tilsyneladende mine tanker. Han sagde: ”Du finder helt sikkert på noget, Viggo!”

Rotten ringer ud_TRYK.indd 54

12/12/16 15.13


Sendt til skideballe

9.45. Det ringede ind til tredje lektion. Jeg så lynhurtigt til rotten. Den sov trygt i lommen. Klasselokalet var fyldt med støj. Høje stemmer og skramlende stole. Men det eneste, jeg hørte, var Muhammeds ord, der gav genlyd i mine ører. Du finder helt sikkert på noget … Det var let nok for ham at sige! Det var jo ikke ham, som skulle bryde ind og stjæle en fodbold fra Kældermandens kontor! For jeg var nødt til at bryde ind. Kældermanden ville ikke give bolden fra sig frivilligt. Alt, hvad Kældermanden konfiskerer, beholder han nede i kælderen. Man får det aldrig igen … hvad skulle jeg gøre? Der var ikke tid til at tænke. Der var kun to timer til valget! ”Find jeres pladser, tak! I dag handler det om Egyptens plager!”

55

Rotten ringer ud_TRYK.indd 55

12/12/16 15.13


Birthe, vores lærer i kristendom, havde indtaget lokalet. Hun spejdede som en sulten rovfugl ud over klassen med sine briller på næsen. Ingen meldte sig til at læse højt. Jeg havde ikke engang fundet bogen frem. Det eneste, jeg kunne tænke på, var indbruddet. Hvordan bryder man ind i et kælderrum uden vinduer og med kun én dør? En dør, som ser megasolid ud. Dirke låsen? Niks. Og hvad vidste jeg i det hele taget om at dirke låse op? Sådan cirka ingenting. ”Og vi skal læse fra side 13. Hvem melder sig?” Jeg tænkte på film, jeg havde set. Med indbrudstyve, som brød ind i huse, åbnede døre og vinduer … som stjal biler … åbnede pengeskabe. De brugte dirke, boremaskiner og dynamit. Der var ingen af disse ting, der var standardudstyr i min skoletaske. ”Kom så, venner. Vi har ikke hele dagen, vel!” Nej, det ville være langt lettere, hvis jeg bare havde … en nøgle! Så jeg ganske enkelt kunne låse mig ind, negle bolden, låse igen. På den måde ville Kældermanden aldrig opdage noget. Jeg fandt min mobil frem. Skrev en sms til Linea. Har du stadig universalnøglen? Så vinkede jeg for at få hendes opmærksomhed. ”Og det var side 13, tak!”

56

Rotten ringer ud_TRYK.indd 56

12/12/16 15.13


Linea så mig. Jeg pegede på min mobil under bordet, så Birthe ikke opdagede det. Linea fattede straks, hvad jeg ville. Hun fiskede sin mobil frem, læste min besked. Hun svarede med det samme: Nøglen er afleveret igen. Jeg fyrede hurtigt endnu en sms af. Afleveret hvor? Linea kiggede spørgende på mig. Jeg pegede bare på mobilen. Hun skrev straks tilbage. Inspektøren – kontoret Satans! Jeg kunne ikke låne nøglen af Linea. Nu blev jeg nødt til … at stjæle den! Linea skrev: Hjælper du mig med flyers i det store frikvarter? Jeg skulle lige til at svare, men så gjaldede Birthes stemme: ”Kom nu! Hvem læser højt!?” Jo mere jeg tænkte over det, desto mere sikker blev jeg. Det var den eneste løsning. Jeg måtte stjæle nøglen fra inspektørens kontor! Jeg rømmede mig. Uden at række hånden op sagde jeg: ”Ja, jeg gider i hvert fald ikke!” Birthe stirrede forbløffet på mig. ”Hvad er det, du ikke gider, Viggo?”

57

Rotten ringer ud_TRYK.indd 57

12/12/16 15.13


”Ja, jeg nægter simpelthen at læse højt fra den lortebibel. Aldrig i livet! Om du så sender mig ned til inspektøren. Jeg læser i hvert fald ikke højt!” Det var hamrende nemt. Efter endnu et par provokerende replikker blev jeg sendt ned til skideballe på inspektørens kontor … for første gang i hele min skoletid.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 58

12/12/16 15.13


Et klip i kortet

Ude på gangen tjekkede jeg rotten. Den stirrede op på mig med lyserøde øjne. Jeg blinkede til den. ”Bare rolig, lille ven. Lige om lidt skal du ud på eventyr.” Så gav jeg den lidt mere tørfoder. Jeg åbnede døren til skolens kontor. Sekretæren Linda sad bag sin skranke og nikkede koldt til mig. ”Jeg skal ind til inspektøren!” fortalte jeg. ”Hvorfor smiler du over det?” spurgte Linda gnavent. ”Er det noget at være stolt af?” Jeg rømmede mig og lagde ansigtet i alvorlige folder. Linda nikkede over mod en sofa. ”Tag plads, unge mand.” Jeg måtte pænt vente på, at det blev min tur. Det var lige før, jeg måtte trække et nummer. Der sad nemlig allerede to andre drenge og ventede. Nu blev døren til det inderste lokale åbnet. En dreng

59

Rotten ringer ud_TRYK.indd 59

12/12/16 15.13


fra 9. klasse kom ud fra inspektørens kontor. Han gik forbi uden at se op. Han var rød i hovedet. Han havde stensikkert fået den helt store omgang. ”Så er det dig, Lucas!” Linda pegede på den ene af drengene, Lucas fra 5. b, som sad ved siden af mig i sofaen. Han rejste sig og gik ind til inspektøren. Jeg kom heldigvis ikke til at vente ret længe. Nu kom Lucas ud. Så blev den anden dreng kaldt ind. Han var åbenbart ikke en af de helt store ballademagere. Hans besøg hos inspektøren var i hvert fald kort. For to minutter senere kom han ud igen, grinede endda overlegent til mig. Og pludselig var det min tur. Lynhurtigt, uden at Linda så det, bøjede jeg mig ned og slap den lille, hvide rotte løs. Den pilede ind under sofaen og gemte sig. Med lidt held ville den gå på opdagelse på skolens kontor lige om lidt. Det var første gang, jeg mødte inspektøren sådan ansigt til ansigt. Hun er en kvinde i 50’erne med et vågent blik og en smal, stram mund. Hun gik lige til sagen: ”I dag får du dit første klip, Viggo!” ”Klip!” sagde jeg og nikkede. Lavede tænkeansigt, selvom jeg ikke anede, hvad hun vrøvlede om.

60

Rotten ringer ud_TRYK.indd 60

12/12/16 15.13


Inspektøren nikkede også, så de tunge hornbriller hoppede længere ud på næsen. ”Første klip! Det er ligesom i færdselsloven, ikke?” ”Færdselsloven.” Jeg nikkede. Mere tænkeansigt. ”Ja, altså tre klip i kørekortet. Kører du for stærkt. Ét klip. Kører du over for rødt. Ét klip. Når du har fået tre klip, mister du kørekortet.” ”Jo, men jeg har jo ikke noget kørekort …” ”Så i dag har du fået ét klip, Viggo. Og når du har fået tre klip, så …” Hun lod ordene hænge i luften. Jeg ventede. Så kom det. ”… når du har fået tre klip, bliver du smidt ud af skolen!” Hun smilede bistert. Så tog hun et lille stykke papir op af skuffen. Eller et stykke pap var det snarere. Hun vendte det om, så jeg kunne se det. Papstykket var aflangt. Som et bogmærke. Øverst var der to felter, som man skulle fylde ud: Elevens navn: Forældre/værges navne: Under felterne var der tre kasser med tallene et, to og tre. Et klippekort med tre klip! Nu bukkede inspektøren sig ned igen og tog en saks ud af skuffen.

61

Rotten ringer ud_TRYK.indd 61

12/12/16 15.13


”Dit første klip … er du klar?” Hun kiggede forventningsfuldt på mig. Hendes øjne lyste. Jeg sank en klump. Nikkede. Så klippede hun i papstykket. Hun klippede feltet med ettallet af. ”Sådan! Dit første klip!” Hun lagde roligt saksen tilbage i skuffen. Så rakte hun klippekortet til mig med højtidelig mine. ”Nu skal du tage klippekortet med hjem og få det underskrevet af din far eller mor.” Jeg lagde klippekortet i lommen. ”I morgen skal det afleveres til mig igen. Forstået?” Jeg skulle til at svare hende. Men i det samme lød et panisk skrig fra Lindas kontor.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 62

12/12/16 15.13


Rotten er løs

Linda stod oppe på sit skrivebord og skreg som en vanvittig. Inspektøren måbede. Linda pegede ned på den hvide rotte, som vimsede rundt omkring bordbenene. ”Rotte!” skreg hun igen og igen. Nu opdagede inspektøren rotten. ”Fy for helvede!” ”Man må ikke bande,” sagde jeg lavmælt. Men inspektøren havde tilsyneladende glemt alt om mig. ”Kom ned derfra, Linda!” beordrede hun. Men Linda var totalt panikslagen. Tårerne løb ned ad kinderne. Hænderne flagrede forvildet i luften. Hun kastede med sit lange hår og fortsatte med at råbe og skrige. ”Rotte! En rotte. Rotterne kommer! Pest og bylder!” ”Kom ned derfra, eller du får et klip!” skreg inspektøren. ”Klip!” udbrød Linda. Det lod til, at truslen om et klip

63

Rotten ringer ud_TRYK.indd 63

12/12/16 15.13


gjorde hende endnu mere bange, for inspektørens trussel fik Linda ned fra skrivebordet. Så klappede inspektøren hende på kinden og sagde: ”Jeg henter pedellen, så fjerner han rotten!” Hun gik med raske skridt ud af kontoret. Linda kiggede skiftevis på mig og på rotten. Et øjeblik var hun stiv af panik igen. Så vendte hun blikket mod mig igen og råbte: ”Løb!” Og det gjorde hun. Men jeg løb ingen steder. I stedet gik jeg rundt om

Rotten ringer ud_TRYK.indd 64

12/12/16 15.13


skrivebordet for at se, hvor rotten var blevet af. Den stod og mimrede, oprejst på bagbenene og med forbenene mod en af skufferne i Lindas skrivebord. ”Hvad har du fundet der? Er der noget, som lugter godt?” Jeg trak forsigtigt skuffen ud. Nu så jeg, hvad rotten havde opdaget. Chokoladekiks. Jeg nappede en kiks. Brækkede et lille stykke af og gav det til rotten. Den gnaskede løs. ”Så har vi noget til fælles,” sagde jeg. ”Chokoladekiks er bare lækkert!” Rotten var nem at indfange. Den var komplet besat af de små stykker chokoladekiks, som jeg fodrede den med, og kravlede frivilligt op i min hånd. Dens pels var blød og varm. Jeg lagde den forsigtigt ned i lommen igen. Så gik jeg ind på inspektørens kontor og åbnede skrivebordsskuffen. Den var fyldt med alverdens ting … bare ingen nøgler. Den universalnøgle, som Linea havde lånt, lå der i hvert fald ikke. Jeg fik øje på inspektørens taske, der stod ved siden af skrivebordet. Jeg åbnede den. Her lå et bundt nøgler. Inspektørens private nøglebundt med tre nøgler i. En af dem var helt sikkert en universalnøgle til hele skolen. Jeg snuppede nøglebundtet. Så gik jeg ud af kontoret og smækkede døren efter mig.

65

Rotten ringer ud_TRYK.indd 65

12/12/16 15.13


Jeg gemte mig bag en af søjlerne i aulaen. Efter få sekunder lød der et pling! fra elevatordøren. Den, der fører ned til kælderen. Inspektøren kom ud af elevatoren med Kældermanden i hælene. ”Den var så stor!” sagde inspektøren og viste med hænderne, at rotten havde været på størrelse med en mindre hund. ”Og den var hvid?” spurgte Kældermanden. ”Kridhvid. Albino, tror jeg,” svarede inspektøren og fortsatte hen mod kontoret. Lynhurtigt, før dørene kunne nå at lukke, sneg jeg mig ind i elevatoren. Trykkede K for Kælder. Nu gjaldt det Kældermandens kontor. Nu gjaldt det den gyldne bold. Betonmurene var rå og grå, og her lugtede af mug. Neonrør oplyste gangen. De summede som arrige fluer. Længere nede blinkede et neonrør, tænd, sluk … tænd, sluk. Bag det blinkende lys fik jeg øje på en rød dør. Det måtte være Kældermandens rum.

66

Rotten ringer ud_TRYK.indd 66

12/12/16 15.13


Jeg stod lidt og lyttede. Lod mine øjne vænne sig til halvmørket. Ingenting. Intet bevægede sig hernede. Og den eneste lyd var den spøgelsesagtige susen fra ventilationsanlægget. ”Hallo!” råbte jeg. Halvhøjt. Ingenting. Jeg havde forberedt en nødløgn, hvis nu nogen fandt mig hernede. Jeg kunne sige, at jeg var blevet sendt herned af Birgit. Skulle hente kopiark … var faret vild … Men ingen svarede på mit råb. Og så begyndte jeg at gå ned ad gangen mod den røde dør. Klap, klap … klap, klap … mine skridt lød unaturligt høje. Hvert skridt gav ekko mod betonmurene. Jeg stoppede op. ”Hallo!” Stilhed. Jeg nåede frem til den røde dør og lagde forsigtigt øret til den. Helt stille. For en sikkerheds skyld bankede jeg på. Dok! Dok! Dok! Så ventede jeg. Bankede igen. Ingenting. Døren blev ikke åbnet. Der kom ingen lyde bag døren. Hurtigt, for ikke at fortryde det, og før modet svigtede, fandt jeg inspektørens nøglebundt frem.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 67

12/12/16 15.13


Skatkammeret

Nøglebundtet var tungt i min hånd. I nøgleringen hang tre nøgler samt en aflang, sort plastikdims. Jeg vendte det blanke stykke plastik om og opdagede det blå og hvide BMW-logo. Bilnøglen til inspektørens nye sportsvogn. Nu så jeg nærmere på de tre andre nøgler. De så alle tre moderne og nye ud. Den første var helt sikkert den forkerte. Den kunne ikke engang gå helt ind i nøglehullet. Nummer to gled ind, men kunne ikke vrides rundt. Men nummer tre nøgle var den rigtige. Den gled ind i nøglehullet som en kniv gennem smør. Jeg drejede nøglen. Låsen gav et tilfredsstillende klik! Jeg kiggede ned ad gangen. Der var stadig mennesketomt. Så åbnede jeg døren og trådte ind i Kældermandens rum. Der var mørkt, og der lugtede af rådne blade, mug og indtørret mudder. Hvor var lyskontakten? Der!

68

Rotten ringer ud_TRYK.indd 68

12/12/16 15.13


Neonrøret flimrede et par gange, så var rummet badet i et gulligt lys. Jeg stod overvældet og betragtede Kældermandens skatkammer. Reol efter reol med ejendele, som var fundet, konfiskeret eller slet og ret stjålet af Kældermanden. Her var skateboards med neonfarvede striber, rustne løbehjul og en kasse med diverse elektroniske gadgets: mobiltelefoner, tablets og walkie-talkier, opladere og høretelefoner. Der var kasser med tøj, sko, håndklæder. Der var æsker med smykker og dimser til håret. Her lå briller og solbriller. Hatte og kasketter. Skoletasker, vinterjakker og tøjdyr. Jeg fandt en hylde med tegnekridt, boldtræ og tennisbolde. Men hvor var fodboldene? Kunne det virkelig være rigtigt, at Kældermanden havde gemt alt dette – men ingen bolde? Jeg lod øjnene feje hen over Kældermandens skatte. Dér, inderst i lokalet, stod en kæmpemæssig papkasse. En hvid fodbold stak op. Mit hjerte hamrede. Skulle det virkelig gå så nemt? Den hvide fodbold … måske var det den gyldne bold? Med syv raske skridt gik jeg hen og trak den store papkasse ud. Jeg rev for hårdt. Papkassen flækkede. Pludselig væltede en hel masse fodbolde ud på gulvet. De hoppede og trillede. Bolde overalt. Og de var alle sammen hvide.

69

Rotten ringer ud_TRYK.indd 69

12/12/16 15.13


I det samme hørte jeg en lyd. Det lød som en støvsuger langt borte. Elevatoren! Nogen havde trykket på knappen og fået elevatoren til at køre op igen. Nogen skulle bruge elevatoren. Nogen, som skulle ned i kælderen. Kældermanden! Nu skulle det gå stærkt. Som i fandens hurtigt! Jeg gik i gang med at samle boldene op og kastede dem ned i papkassen igen. En efter en. Imens tjekkede jeg dem for at se, om en af dem var den gyldne bold. En hvid bold med tuschbogstaver på. To bolde … tre bolde … fem bolde.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 70

12/12/16 15.13


Jeg stoppede. Hev efter vejret. Lyttede til elevatoren. Der var stille nu. Falsk alarm? Så hørte jeg støvsugerlyden igen. Otte bolde … ni bolde … ti bolde … elleve bolde. Den sidste bold! De var alle sammen hvide. Og de var alle sammen på plads igen i kassen. Men ingen af dem havde sorte tuschbogstaver. Den gyldne bold var her slet ikke! Lyden af støvsuger tog til. Elevatoren nærmede sig. Kældermanden var på vej. Nu måtte jeg ud! Jeg vendte mig og brasede ind i hjørnet af en metalreol. Det sved og brændte i skulderen. Et eller andet faldt ned oppe fra den øverste hylde. Noget hårdt ramte mig i panden. Der lød en metallisk lyd, da genstandene ramte gulvet. Det var tre spraydåser. Bonk! Heldigt, at jeg ikke fik de to andre i hovedet. Der var ikke tid til at sætte spraydåserne på plads. Bare ned i rygsækken med dem. Af vejen. Så Kældermanden ikke opdagede, at der lå ting og sager og flød på gulvet. Jeg lynede min rygsæk til. Det var svært. De tre spraydåser gjorde, at tasken nu var fuldstændig proppet. Endelig! Lynlåsen gav sig med en hidsig lyd. Rygsækken var lukket. Jeg kastede et sidste blik ud i Kældermandens lokale. Alt så fint ud. Det så ud nøjagtig som før. Der var ingen spor efter mig og min eftersøgning.

71

Rotten ringer ud_TRYK.indd 71

12/12/16 15.13


Jeg slukkede lyset. Trådte ud på gangen. Smækkede døren. Det var i sidste øjeblik. Jeg hørte det blide pling, som betød, at elevatoren var ankommet. Om et splitsekund ville elevatordøren gå op. Nu bare helt rolig … Jeg vendte mig om, så jeg stod med ansigtet vendt mod den røde dør. Jeg bankede på. Det skulle jo se ud, som om jeg lige var kommet. Så hørte jeg tunge skridt på gangen bag mig. Klak, klak, klak! Jeg hamrede på den røde dør og lod, som om jeg ikke havde hørt fodtrinene bag mig. Klak, klak, klak! Sådan lød størrelse 48 i arbejdssko med stålkappe. Jeg kunne lugte Kældermanden, før jeg hørte hans hæse stemme: ”Hvad fanden laver du her, knægt?!”

Rotten ringer ud_TRYK.indd 72

12/12/16 15.13


En stank af sur cigar

Jeg vendte mig. Lod, som om jeg først lige havde opdaget ham. Igen var jeg nær ved at besvime, da gasarterne fra Kældermandens ånde, krop og tøj ramte mig. Nede i den indelukkede kældergang var stanken endnu værre end oppe i skolegården. Når man stod så tæt på ham i et lukket rum, var det som at blive tortureret gennem næsen. Kældermanden ikke alene stank af stegte løg ud af munden, hans tøj osede af den mugne lugt, der var i kælderen. Han pegede på mig med en gullig finger, der lugtede af sur cigar. ”Du har vist forvildet dig uden for reservatet, din lille lort!” Min planlagte nødløgn forduftede i tankemylder og panik. Jeg stivnede og var ude af stand til at få et ord frem. ”Hvad laver du uden for abeburet, din klamme chimpanse?!” Kældermandens stemme steg i styrke.

73

Rotten ringer ud_TRYK.indd 73

12/12/16 15.13


”Hvad så? Hvordan er du flygtet fra spedalskkolonien ovenpå?” Min hjerne var gået i sort. Jeg hakkede ordene frem. ”Den … den … gyldne fodbold …” ”Fodbold?” Kældermanden gloede på mig. Det vrede blik blev mildere, mere forvirret. Jeg tog mod til mig. ”Den gyldne fodbold. Muhammed vil gerne have den igen.” ”Gul bold? Jeg har sgu ingen gul bold!” ”Den er ikke gul. Den gyldne bold er hvid. Og Muhammed vil gerne have den igen …” Kældermanden stak en nøgle i låsen og puffede døren op. ”Så hvis du har konfisk… Jeg mener, hvis du har fundet en hvid bold …” ”Hvid bold! Jeg har masser af bolde.” ”Ja … det …” Jeg var ved at sige: Ja, det ved jeg … men fik heldigvis stoppet mig selv i tide. I stedet stammede jeg: ”Ja … det … er bare … ikke sådan … en helt hvid bold. Der er skrevet noget på den … med tusch!” Nu lysnede det pludselig i Kældermandens øjne. ”Nåh ja! Dén bold. Den grimme bold!” Han nikkede ivrigt.

74

Rotten ringer ud_TRYK.indd 74

12/12/16 15.13


”Ja, ja,” pippede jeg, ”den grimme bold.” Jeg nikkede også. Som en idiot: ”Sådan en grim, hvid bold med sort tusch på …” ”Ja, lige præcis. Ja, ja …” Kældermanden lo skævt og tilføjede: ”Men den er sgu udleveret igen, knægt. Du kommer for sent!” ”Udleveret … til hvem?” ”Til ham der … den underlige knægt … Ham, du sloges med i morges!”

75

Rotten ringer ud_TRYK.indd 75

12/12/16 15.13


”Hvem?” Jeg begyndte at få en rigtig skidt fornemmelse i maven og ville faktisk helst ikke høre svaret. Men måske tog jeg fejl. Ifølge Kældermanden var skolen sikkert fyldt med underlige knægte. Måske tog han fejl af en af dem og Toby. Men det næste, han sagde, gjorde mig iskold om hjertet. ”Ja, bolden er sgu udleveret til ham knægten med rotten, ikke! Pissehamrende mærkelig dreng!” ”Til drengen med rotten …” Det svimlede for mig. ”Ja, ja, ham med den sorte læderjakke og rotten!” ”Jamen det er jo ikke hans bold …” sagde jeg. Min stemme lød tynd og mærkelig. ”Og hvad så?” Kældermanden fnøs og fortsatte: ”Det var hans klasselærer, som krævede det. Hun sagde, at knægten havde mistet sin rotte. Nu havde han brug for en bold i stedet for. Så han var beskæftiget med noget, ikke? Hun nærmest tvang mig til at give ham en forpulet fodbold. Men så tænkte jeg, hvis han ikke engang kan passe på en rotte, så skal han ikke have en af de fine bolde, vel? Er du med? Så derfor fik rottedrengen den grimme bold. Den, som et eller andet røvhul har tegnet på med tusch. Sådan er det!”

Rotten ringer ud_TRYK.indd 76

12/12/16 15.13


En ny plan

Jeg gik ind i elevatoren. Trykkede på knappen med ettallet. På den korte tur fra kælderetagen til stueetagen nåede jeg at tænke det hele igennem. Toby havde fået den gyldne bold. Toby, som ville slå mig ihjel. Der var ingen chance for, at Toby ville give bolden til mig, som han hadede. Rotten rumsterede i min lomme. Den kildrede mit lår. Toby ville ikke have rotten. Jeg kunne ikke bytte rotten for bolden. Men hvis jeg ikke skaffede bolden, stemte Muhammed og fodbolddrengene ikke på Julie. Så vandt hun ikke valget. Så blev der ingen date! Det var komplet håbløst. Jeg tjekkede mobilen. Under alle omstændigheder var det for sent at gøre noget nu. Klokken var 10.32. Om halvanden time gik valget i gang. Hvis jeg skulle stjæle bolden fra Toby, måtte det blive om natten, mens han

77

Rotten ringer ud_TRYK.indd 77

12/12/16 15.13


sov. Ikke midt i skoletiden. I hvert fald ikke hvis jeg ville overleve. Men i nat var det for sent. Så ville valget være afgjort. Det var forbi. Planen havde slået fejl. Jeg havde svigtet Julie. Elevatordøren gik op. Foran mig lå aulaen. Jeg tøvede et øjeblik for længe. Tankerne kredsede stadig om Julie, den gyldne bold og Toby. Dørene begyndte at lukke sig igen. Lynhurtigt trådte jeg ud. Jeg nåede lige nøjagtigt at mase mig igennem, før dørene lukkede igen. Men min rygsæk sad fast. Klemt inde mellem døren og elevatorskaktens åbning i højre side. Jeg rev i rygsækken og fik den fri. Lynlåsen sprang op. Jeg faldt bagover. Var lige ved at miste balancen. Slap rygsækken for ikke at falde. Rygsækken landede på gulvet. Noget trillede ud af tasken og kurede et kort stykke hen over gulvet. Tre spraydåser. Jeg stirrede som forhekset på de tre sprayflasker. Først nu så jeg, hvad det egentlig var. Det var maling. Spraymaling. Den slags, man bruger, når man laver graffiti! Jeg fik en ide. Det var som et lynnedslag i hjernen. En

78

Rotten ringer ud_TRYK.indd 78

12/12/16 15.13


ny ide … sprayflaskerne … måske var det ikke håbløst. Måske kunne jeg alligevel hjælpe Julie med at vinde valget. Måske kunne jeg få fat i … ”Hey, Viggo!” Et råb gjaldede i aulaen og rev mig brat ud af mine tanker. ”Hvor har du været?” Det var Karl og et par af drengene fra klassen. ”Hvad sker der, Viggo?! Hvad sagde inspektøren? Gik hun amok på dig, eller hvad?” Karl stirrede forventningsfuldt på mig. ”Ikke … sådan rigtig.” ”Fik du et klip?” spurgte han så. Jeg nikkede bare. Samlede de tre spraydåser op og puttede dem tilbage i rygsækken. Gik hen mod døren ud til skolegården. ”Hvor skal du hen?” råbte Karl forbløffet. ”Vi har gruppearbejde i dansk.” Jeg fortsatte med at gå. ”Du ved godt, at Rotte-Toby leder efter dig, ikke?” Jeg vinkede bare. Der var ingen tid til at forklare. Jeg måtte finde T-TAC. Og det skulle være lige nu. ”Rotte-Toby kom endda ind i klassen,” fortsatte Karl. ”Han er gået totalt monster. Han sagde noget om at skalpere dig. Noget med at snitte dine øjenlåg af, fodbad i saltsyre, tvangsfodre dig med cement …” ”Har ikke tid!” afbrød jeg Karl. Og det var sandt.

79

Rotten ringer ud_TRYK.indd 79

12/12/16 15.13


Spraydåserne med maling havde nemlig fået mig til at tænke på T-TAC! T-TAC hedder i virkeligheden Thomas. Han går i 7. x og er skolens bedste graffitimaler. Eller graffitikunstner, hvis du spørger ham selv. Thomas er kunstner, og T-TAC er han kunstnernavn. Hans alias. Bag sig har han et helt slæng af graffitidrenge … og et par piger. Tilsammen kalder de sig T-KREW. Jep, der er andre end Muhammed, som har sit eget slæng her på skolen. T-TAC ville kunne skaffe massevis af stemmer til Julie. Hvis jeg altså kunne overtale ham.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 80

12/12/16 15.13


T-TAC

Præcis som jeg forventede, stod T-TAC bag cykelskurene og røg smøger. Han pjækkede fra timen. Det gjorde jeg jo også … bortset fra at jeg teknisk set var sendt ned til skideballe på inspektørens kontor. ”Hej,” sagde jeg. Han svarede ikke, sendte mig bare et iskoldt blik. Et blik, som sagde: Skrid. Ligesom Muhammed anede han ikke, hvem jeg var. Jeg åbnede rygsækken. ”Jeg har noget, som tilhører dig … og dit … slæng.” ”Slæng?” T-TAC gloede på mig, som om jeg var faldet ned fra månen. ”Ja, altså dit crew,” tilføjede jeg. T-TAC tog et sug af sin smøg og lavede røgringe, der sejlede hen mod mit ansigt og sved i øjnene. Jeg hev spraydåserne op af tasken. Stillede dem på

81

Rotten ringer ud_TRYK.indd 81

12/12/16 15.13


jorden mellem os. T-TAC stirrede forelsket på dem, bukkede sig hurtigt ned og greb den ene. ”Min Azurblå! Kom til farmand!” Han rystede dåsen. ”Og den er stadig helt fyldt!” Jeg rakte ham de to andre dåser. ”Jadegrøn og matsølv. Dem står jeg og mangler for sygt!” Så stirrede han på mig med et vildt blik: ”Men hvordan …? Det var jo Kældermanden, som … som konfiskerede dem!” ”Jep,” sagde jeg, ”Øh … jeg … besøgte Kældermanden … Hvis du ved, hvad jeg mener?” ”What?!” ”Lånte en nøgle af inspektøren!” tilføjede jeg. ”Sygt … Du er jo totalt outlaw. RÆ-spækt!” Vi klaskede highfive. Thomas rystede på hovedet og grinede. ”Sådan en fåking gangsta. Hvad går du i … femte klasse?” ”Sjette klasse. Jeg hedder …” ”Stop! Vi bruger ikke navne i T-Krew! Sikkerhedsårsager, fatter du?! Så fra nu af kalder vi dig bare … Six-Gee. Ja, lige præcis. Six-Gee. Som i Gangsta fra sjette klasse – eller cool?”

82

Rotten ringer ud_TRYK.indd 82

12/12/16 15.13


”Jeg … jo …” ”For det er vel derfor, at du er kommet. Du vil gerne optages i mit crew, ikk?” ”Næ … jeg vil bare …” ”Ja?” ”Have jeres stemmer til elevrådsvalget!” T-TAC stirrede på mig, som om jeg var flygtet fra den lukkede afdeling. ”Elev…rådet?” Han formede ordet, som var det navnet på en farlig og hidtil ukendt virus. ”Ja. Stem på Julie! Hun … går vildt meget ind for graffiti,” forsøgte jeg. Alt lys i T-TACs øjne var slukket nu. Han stirrede bare forvirret på mig. ”Hun går til valg på … at sikre graffitikunsten bedre vilkår på skolen.” ”Bedre vilkår? Hvad fuck betyder det?” Han sugede igen på smøgen. ”Hun vil skaffe … en lovlig graffitivæg.” Jeg pegede på cykelskuret. ”Hele muren der, totalt tilladt at male på. Graffitikunst for alle!” Det lød egentlig meget godt. Men T-TAC sagde bare: ”Pis med dig! Der er sgu da ikke noget cool ved at male på en lovlig væg, fatter du?!”

83

Rotten ringer ud_TRYK.indd 83

12/12/16 15.13


Det kunne jeg vel egentlig godt forstå, hvis altså det sjove ved graffiti var spændingen ved risikoen for at blive snuppet af panserne. ”Fortæl nu bare, hvorfor du er kommet, mand!” Jeg endte med at fortælle hele historien. Sandheden. At jeg havde lovet at skaffe stemmer til Julie, så hun kunne vinde valget. At jeg hjalp hende, fordi hun havde lovet mig en date. ”Ha!” udbrød T-TAC med et smørret grin. ”Du er jo komplet vild med hende!” Et øjeblik blev jeg totalt mundlam. Jeg nåede ikke at sige mere, før T-TAC fortsatte: ”Misforstå mig ikke, Gee …”

Rotten ringer ud_TRYK.indd 84

12/12/16 15.13


”Viggo.” ”Hvad?” ”Altså, jeg hedder ikke Gee … eller Six-Gee …” ”Hold nu kæft og hør efter, Gee!” Thomas knipsede smøgen ud af hånden og stak sin pegefinger ind i brystet på mig. ”Helt fint, at du har skaffet min maling tilbage.” Han nikkede ned mod sprayflaskerne. ”For dét alene får du én stemme på din dame. Min stemme, cool? Men hvis du vil have alle vores stemmer …. Vi snakker fyrre, måske halvtreds stemmer fra hele T-KREW, så er det altså ikke nok.” ”Det er … ikke nok?” ”Nul way er det nok, Gee! Hvis du vil have alle stemmerne, skal du gøre noget for os, fatter du?” Min mave snørede sig sammen. Jeg skulle gøre noget til gengæld … Det havde jeg ligesom hørt før. ”Bare en lille ting …” fortsatte T-TAC. Dét havde jeg også hørt før. ”Du skal bare male et enkelt tag. Dødnemt.” ”Et … tag,” stammede jeg. ”Men jeg tegner vildt dårligt. Jeg kan ikke male graffiti.” ”Nej, nej, du skal bare lave et tag. Bare to bogstaver. Se her!”

85

Rotten ringer ud_TRYK.indd 85

12/12/16 15.13


T-TAC greb spraydåsen med den blå maling. Han rystede den. Så malede han to bogstaver på muren til cykelskuret. Det var bogstaverne T og K. Bogstaverne var malet oven i hinanden, så det så lidt forvirrende ud. Men kiggede man efter, kunne man se, at det var et stort T og et stort K. ”TK for T-KREW, fatter du?” Jeg nikkede. ”Men hvorfor maler du det ikke bare selv …?” T-TAC smilede skævt. ”Tagget er nemt at male. Men det hus, som det skal males på … er lidt specielt.” ”Ja …” ”Det er …” Han pegede på det hvide hus for enden af skolens område. Nede bag boldbanerne. ”… det hus!” ”Rockerborgen?!” måbede jeg. T-TAC stirrede roligt på mig. ”Rockerborgen?” gentog jeg. ”Hvorfor vil du tagge den?” ”Hvorfor ikke? Vi har tagget alt! Den her by tilhører mit crew. Vi har tagget skolen, rådhuset, politistationen, svømmehallen og Superbrugsen. Vi mangler bare …” T-TAC nikkede hånligt over mod det hvide hus. ”Vi mangler bare … dem.” ”Hvorfor gør du det ikke selv?” spurgte jeg igen. T-TAC svarede ikke.

86

Rotten ringer ud_TRYK.indd 86

12/12/16 15.13


Rotten ringer ud_TRYK.indd 87

12/12/16 15.13


”Tør du ikke?” Nu kastede han sprayflasken i favnen på mig. ”Du tagger huset. Jeg skaffer stemmerne!” Jeg sank en klump. Spraydåsen føltes pludselig tung, kold og farlig i min hånd. Som en ladt pistol. Jeg tøvede. ”Det er meget enkelt,” sagde T-TAC. ”Du tagger bare huset. Bagefter spæner du væk. Og hele mit crew stemmer på Julie i spisepausen. Nul problemos, mand!” Nul problemos … Jeg hørte min stemme sige: ”Okay … det er en aftale.” T-TAC rakte mig den blå og den sølvfarvede maling og forklarede, hvordan jeg skulle male tagget. T’et skulle være blåt. K’et skulle males med sølv. ”Sådan er vores tag, mand, cool blå, stensikker sølv!” Så viste han mig, hvordan jeg skulle proppe spraydåserne ned i bukselinningen bag ryggen. ”Så kan ingen se, at du bærer rundt på dit gear. Cool eller hvad?” Så tilføjede han: ”Og så kan du også bedre løbe … eller flygte … uden noget i hænderne. O.k.?” Jeg følte mig pludselig helt tør i munden. Jo, det kunne muligvis blive nødvendigt at flygte. Det kunne nok helt sikkert blive nødvendigt. Jeg nikkede og stak spraydåserne ned i bukselinningen.

88

Rotten ringer ud_TRYK.indd 88

12/12/16 15.13


”Kanon! Vi ses på den anden side, Gee!” Vi klappede highfive, og så forsvandt T-TAC. Han mumlede noget om, at han ville gå i position oppe på toilettet på 2. sal. Her var der perfekt udsyn til rockerborgen. Herfra kunne han filme det på mobilen, når jeg taggede rockerborgens facade. Jeg stod lidt og samlede mod. Tjekkede mobilen. Klokken var 10.55. Der var en time til valget. Jeg kunne stadig nå at skaffe stemmerne til Julie. Jeg lagde mobilen i lommen og fiskede rotten frem. Den plirrede med øjnene, blændet af sollyset. Så vaskede den snuden med forpoterne. For en sikkerheds skyld havde jeg scoret en chokoladekiks fra kontoret. Dem, som rotten var så vild med. Nu fodrede jeg rotten med lidt kiks. Mens den spiste, spurgte jeg: ”Er du klar til noget helt sindssygt, vildt, langt ude og farligt?” Rotten stirrede bare på mig med spørgende, plirrende øjne.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 89

12/12/16 15.13


Den hvide borg

Det hvide hus lå for enden af fodboldbanerne. Rockerborgen. Jeg gik hen over græsset. Her havde jeg løbet hundredvis af gange. I frikvartererne. Til gymnastik. Men i dag var det anderledes. Græsset føltes som glødende kul. Hvert skridt gjorde ondt, som om det bragte mig nærmere min egen død. Men jeg tvang mig fremad. En meter ad gangen, mens jeg holdt blikket stift rettet mod det hvide hus, som snart skulle bære T-KREWs tag. Den tætte bøgehæk for enden af fodboldbanen var det eneste, som lå mellem mig og rockerborgen. Det var trygt og sikkert, når man befandt sig på denne side af bøgehækken. Men jeg måtte ikke stoppe op. Ikke tænke. Bare videre fremad. Så jeg maste mig igennem hækken, og pludselig befandt jeg mig i rockerborgens baghave.

90

Rotten ringer ud_TRYK.indd 90

12/12/16 15.13


Lynhurtigt løb jeg hen til husmuren og dukkede mig, så jeg ikke kunne ses fra husets vinduer. Jeg ventede. Jeg lyttede. Jeg håbede, at huset var tomt. Men så heldig var jeg ikke. Inde fra huset lød der musik. AC/DC. Highway to Hell. Selvfølgelig. Lige præcis den slags musik, som rockere lytter til, det er klart. Jeg kunne også høre stemmer. En fyr råbte et eller andet. Nogle andre lo. At dømme efter stemmerne var der mindst fire eller fem personer i huset. Jeg kiggede op på den kridhvide mur. Jeg mærkede efter i bukselinningen. Spraydåserne var klar. Jeg var klar. Der var bare ét problem. T-TAC havde sagt, at jeg skulle male tagget et sted højt oppe på huset, så det kunne ses ovre fra skolegården. Ellers gjaldt det ikke. Ellers ville Julie ikke få stemmerne fra T-KREW. Hvis tagget skulle ses fra skolen, måtte det placeres i førstesals højde. Lige ved siden af det store vindue i gavlen. Men hvordan skulle jeg nå helt derop? Det kunne ikke lade sig gøre. Medmindre jeg fik fat i en stige. Jeg så mig omkring. Der var ingen stiger i haven eller langs huset. Selvfølgelig ikke. Men måske inde i garagen? Det var da et forsøg værd.

91

Rotten ringer ud_TRYK.indd 91

12/12/16 15.13


Jeg listede mig langs husmuren, dukkede mig og løb tværs over indkørslen og hen mod garagen. Porten stod åben, så jeg fortsatte ind. Der var fyldt med motorcykler. Fem Harley Davidsonmotorcykler. Deres styr, udstødning og benzintanke var blankpoleret krom, som skinnede og funklede i halvmørket. De stod bare der og så enormt dyre ud. Og på væggen hang præcis det, jeg ledte efter. En stige af metal. Sådan en letvægtsstige i aluminium, som bestod af to stiger, der kunne forlænges med hinanden. Jeg løftede den ned. Den var tung, men hvis jeg nu kun brugte den ene af stigerne, ville det sikkert være o.k. Jeg fumlede med den låsemekanisme, som fastgjorde stigerne til hinanden. Sådan! Nu var stigerne koblet fra hinanden. Nu skulle jeg bare have den ene stige med mig. Jeg hev. Jeg løftede. Det gik fint. I hvert fald til at begynde med. Men så fik jeg overbalance. Stigen var alligevel for tung. Jeg faldt på rumpen, og stigen fløj hen over hovedet på mig. Sådan en stige kan holde til lidt af hvert. Så da den ramte betongulvet med et ordentligt rabalder, gjorde det mig ikke nervøs. Til gengæld blev jeg skrækslagen, da jeg vendte mig om og opdagede, hvad stigen også havde ramt. Nemlig den store, røde Harley med gedebukkestyret. Stigen havde sikkert kun strejfet motorcyklen, men

92

Rotten ringer ud_TRYK.indd 92

12/12/16 15.13


slaget var hårdt nok til, at motorcyklen begyndte at vælte. Den væltede som i slowmotion. Den krængede mere og mere … så fik den fart på. Med et brag ramte den ind i motorcyklen ved siden af. Og så begyndte den at vælte. Vælte ind i den næste motorcykel. Og så, i løbet af få sekunder, der føltes som en evighed, væltede alle motorcyklerne som dominobrikker, der en efter en skubbede hinanden omkuld. Larmen var øredøvende. Metallet skreg og hvinede. Glas splintrede. En forlygte var ødelagt. Sidespejlet på en anden motorcykel var krakeleret. Lakken var ridset. Flere af motorcyklerne havde fået buler i de flotte benzintanke. Det så ud, som om nogen havde kastet en håndgranat i garagen. Og det havde lydt næsten lige så højt. Det måtte de have hørt. Rockerne. Nu ville jeg blive slået ihjel.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 93

12/12/16 15.13


Op på stigen

Jeg stod som forstenet et par sekunder. Det var kun et spørgsmål om tid, før rockerne ville storme ind i garagen. Så ville de få Tobys trusler til at ligne en tur i Tivoli. Rockerne havde garanteret nogle ret udspekulerede måder at slå folk ihjel på. Alle sammen smertefulde og langvarige. Det ville jeg nok snart finde ud af. Jeg burde løbe langt væk, men var ligesom frosset fast i panik. Desuden ville de sikkert opdage mig inde fra huset. Så jeg gjorde det næstbedste. Jeg gemte mig. Jeg gik hen i det mørkeste hjørne af garagen. Der lå et gammelt, mølædt tæppe hen over et par bildæk. Jeg krøb ind under tæppet. Så ventede jeg på rockerne. Men der kom ikke nogen. Tiden gik. En fugl pippede udenfor. Jeg løftede en flig af tæppet og kiggede ud. Støvfnug dansede i det dovne lys, som trængte ind

94

Rotten ringer ud_TRYK.indd 94

12/12/16 15.13


gennem den åbne port. Ingen rockere. Der var igen komplet stilhed i garagen. Langsomt gik det op for mig. Rockerne havde intet hørt! Jeg jublede indvendigt. Lige nu var nok et fint tidspunkt at stikke af på. Det var stensikkert det helt rigtige tidspunkt at stikke af på. Men pludselig følte jeg mig modig. Overmodig, måske, men efter at have smadret fem rocker-motorcykler var en omgang graffiti ikke så slemt. Man kan jo alligevel kun blive slået ihjel en gang. Så jeg krøb frem af mit skjul. Jeg samlede stigen op og bar den ud af garagen og over mod det hvide hus. Jeg havde kun lige stillet stigen op mod muren, da jeg hørte stemmen bag mig: ”Hvad fanden laver du, knægt?” Jeg stivnede. Nu bare helt rolig. Rockeren stod i døråbningen. Han havde en øl i den ene hånd og en cigaret i den anden. Det sorte hår var fedtet og uglet. Hans ansigt var hævet og rødt, øjnene blodsprængte. Han lignede en, som havde været på druk hele natten og lige var vågnet efter en lang lur. ”Jeg … er vinduespudser,” sagde jeg hæst. Så pegede jeg op mod vinduet i gavlen.

95

Rotten ringer ud_TRYK.indd 95

12/12/16 15.13


Rockeren stod lidt og svajede. Han var vist temmelig fuld. Så nikkede han og gik ind i huset igen. Han smækkede ikke døren efter sig, men råbte med raspende stemme: ”Hey, Johnny! Har du bestilt vinduespudser?” Nu skulle det gå hurtigt. Kom så, du kan stadig nå det, sagde jeg til mig selv. Det eneste, jeg skulle gøre, var at male to bogstaver. Hvor lang tid kunne det tage? Op på stigen. 10 sekunder. Male bogstaverne. 10 sekunder. Ned af stigen. 10 sekunder. Jeg havde 30 sekunder. Jeg havde et halvt minut. ”Johnny!” lød det inde fra huset. ”Vågn lige op, mand!” Et halvt minut var nok. Det måtte det være. Jeg klatrede op ad stigen. Efter otte skridt befandt jeg mig på tredjeøverste trin. Det svimlede for mig, da jeg kiggede ned. Så lukkede jeg øjnene og sundede mig et øjeblik. Holdt godt fast i stigen med den ene hånd. Med den anden hånd greb jeg den blå spraymaling. Så åbnede jeg øjnene. Uden at tøve tegnede jeg lynhurtigt et kæmpemæssigt blåt T. Et voldsomt T, som kunne ses helt ovre fra skolegården. Næsten færdig … Nu hørte jeg en motorcykel i det fjerne. Nej, ikke i det fjerne. Faktisk var den tæt på. Og lyden kom nærmere.

96

Rotten ringer ud_TRYK.indd 96

12/12/16 15.13


Jeg smed spraydåsen fra mig og fiskede den sølvfarvede maling frem. En rocker på motorcykel kom kørende ind i indkørslen. Motorcyklen brølede som en arrig løve. Rockeren trillede ind i garagen og slukkede motorcyklen. Stilhed. Jeg malede et stort, sølvfarvet K oven i T’et. Så lød der et brøl fra garagen. I det samme blev vinduet ved siden af mig åbnet. Rockeren fra før stak sit rødmossede fjæs ud. Han råbte: ”Vi har ikke bestilt nogen vinduespudser!” Så fik han øje på spraydåsen i min hånd. Og opdagede det enorme tag, jeg havde lavet på den hvide mur. Nu blev rockeren om muligt endnu mere rød i hovedet. ”Graffitimide! Fucking lille lort … Du er så helvedes DØD!” Jeg måtte væk. Straks! Jeg skulle lige til at flygte ned ad stigen … men stoppede brat. Nedenfor stod en rocker. Det var ham, som lige var ankommet på motorcyklen. Han stod helt roligt med korslagte arme og ventede på mig. Han stirrede på mig. Eller, det gættede jeg i hvert fald på. Hans øjne var nemlig dækket af et par kulsorte solbriller. Rockeren i vinduet brølede løs. Han langede ud efter

97

Rotten ringer ud_TRYK.indd 97

12/12/16 15.13


stigen. Forsøgte at få fat i mit hår. Men til alt held var jeg lige tilpas langt væk, så han kunne ikke nå mig. Rockeren nedenunder smilede et lille, ondsindet smil. Et smil, der sagde: Vi har dig. Du kan ikke slippe væk. Et smil, der sagde: Og du vil dø skrigende. Han havde ret. Jeg var fanget. Der var ingen steder at løbe hen. Jeg kunne ikke slippe væk. Eller kunne jeg? Under mig ventede rockeren med solbrillerne. Men til højre, bare sådan cirka otte meter til højre, lå den store bøgehæk, som jeg havde mast mig gennem for at komme ind i rockernes baghave. Problemet var bare, at der også var otte meter ned til hækken. Men hvad nu, hvis jeg … hvis jeg lod mig falde ned i hækken? Tanken gav mig kvalme, for der var virkelig langt ned. Jeg ville sandsynligvis brække en arm. Men jeg kunne måske overleve. Og hvis jeg overlevede, kunne jeg rejse mig og løbe, væk fra rockerne, og gemme mig inde på skolen. Hvis jeg altså løb hurtigere end rockerne. Og hvis jeg ikke også brækkede et ben, når jeg faldt ned i hækken. ”Kom så, knægt!” brummede rockeren med solbrillerne. ”Tving mig ikke til at komme op og hente dig, for så …”

98

Rotten ringer ud_TRYK.indd 98

12/12/16 15.13


Han fuldførte ikke sætningen. Det behøvede han ikke. Jeg var fuldstændig klar over, at ligegyldigt om han hentede mig eller ej, havde han i sinde at få det til at gøre ondt på mig. Meget ondt. Jeg besluttede mig. Det blev bøgehækken. Det var den eneste mulighed. Jeg klatrede et par trin op. Tog mod til mig. Jeg forestillede mig simpelthen, at jeg var med i en film. Og at jeg var stuntman. At alt var under kontrol. Bare et stunt … til en film! Så sparkede jeg fra med det ene ben. Stigen krængede til højre … stod stille i luften et øjeblik. Så begyndte den at falde. Jeg begyndte at falde. Jeg faldt sidelæns langs med husmuren. Jeg holdt krampagtigt fast i stigen. Den væltede, og jeg væltede med. Bøgehækken nærmede sig med svimlende fart.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 99

12/12/16 15.13


30.000 tænder

Hækken greb mig som et perfekt, elastisk faldunderlag. Som en af de store, blå kæmpepuder, vi bruger i gymnastik. Alligevel gjorde det fandens ondt. Det føltes, som om bøgehækken havde tænder. Der er godt nok ikke torne på en bøgehæk. Men der er masser af små grene og kviste. De er ultraskarpe, som små pilespidser, fordi sådan en bøgehæk bliver klippet hvert år. Så da jeg ramte bøgehækken, var det som at blive slugt af en haj. Jeg har engang læst, at en haj kan få op til 30.000 tænder i løbet af dens levetid. Hajer har gabet fuldt af tænder. Både de synlige, og dem, som venter på at komme frem. Sådan er det også med en bøgehæk. Den har massevis af tænder, både dem, man ser … og de usynlige, som er gemt længere inde i hækken. Så da jeg faldt ned og ned igennem hækken, var det som at blive flået og spiddet levende. Jeg fik rifter fra bøgehækkens kviste overalt på

100

Rotten ringer ud_TRYK.indd 100

12/12/16 15.13


Rotten ringer ud_TRYK.indd 101

12/12/16 15.13


kroppen. I ansigtet, på hovedet, hænderne, maven, benene og ind under fingerneglene. Det blødte fra mit ansigt, min hovedbund og mine hænder. Jeg skreg. Men jeg ømmede mig kun et øjeblik. For der var ikke tid til at ligge og have ondt af sig selv. Ud af øjenkrogen så jeg rockerne nærme sig. De kom løbende hen mod bøgehækken. Den ene af dem var allerede ved at bøje grenene til side … gjorde klar til at kæmpe sig igennem hækken. Men jeg havde en fordel. Jeg var mindre og ikke mindst betragteligt slankere end rockerne. Jeg bed smerten i mig. Rystede og rullede, så hækken slap sit tag og lod mig dumpe det sidste stykke helt ned på jorden. Så mavede jeg mig hen ad jorden, så jeg kom fri af hækken og ind på skolens boldbane. Så løb jeg. Nej, jeg spurtede! Hen mod skolen. Hen for at gemme mig. Der var ingen, som tog tid. Men jeg er helt sikker på, at jeg aldrig har løbet 400 meter så hurtigt! Klap, klap, klap! Mine fødder hamrede mod fodboldbanen. Hvis jeg bare kunne nå rundt om cykelskuret, hen over skolegården og indenfor på skolen, så var jeg reddet.

102

Rotten ringer ud_TRYK.indd 102

12/12/16 15.13


Jeg var ikke så naiv at tro, at rockerne ikke turde gå ind på skolen. Selvfølgelig ville de følge efter mig. Jeg havde smadret fem motorcykler. Jeg havde lavet graffiti på deres rockerborg. Rockerne ville følge mig helt til helvede. De ville også følge efter mig ind på skolen – de var helt sikkert komplet ligeglade med, om de blev opdaget. Rockere er ikke bange for noget … heller ikke vores lærere. Selv den strengeste lærer på skolen ville ikke få en rocker til at ryste i bukserne. Jeg tænkte på vores inspektør, som alle børn på skolen var bange for. Men kunne hun stille noget op over for en rocker? Nul! Altså ingen hjælp fra de voksne. Der var kun ét at gøre. Jeg måtte gemme mig. Godt, at jeg stadig havde universalnøglen. Hurra for nøglen! Med nøglen kunne jeg låse mig ind i kopirummet bag biblioteket. Eller redskabsrummet ved siden af gymnastiksalen. Eller rummet med rengøringsmidler bag toiletterne. Jeg løb og løb. Måske var det panikken, som gav mig nye kræfter. Men jeg var hverken træt eller forpustet. Jeg fortsatte bare. Helt ned for enden af fodboldbanen. Jeg hørte råb bag mig. Men jeg løb videre. Videre og videre. Forude ventede cykelskuret. Planen var at løbe rundt om skuret for at forvirre rockerne og så løbe tilbage hen

103

Rotten ringer ud_TRYK.indd 103

12/12/16 15.13


over skolegården. Så ville de måske slet ikke opdage, at jeg løb ind på skolen og gemte mig. Endnu et råb. Nej, et vildt brøl. Kun tre meter tilbage, så rundede jeg hjørnet til cykelskuret. Idet jeg løb rundt om hjørnet, kiggede jeg bagud. Det skulle jeg ikke have gjort. Jeg ville bare lige tjekke, hvor langt rockerne var kommet. To af dem var trængt igennem bøgehækken. De kom løbende hen over fodboldbanen, mens de råbte og skreg. Den tredje sad stadig fast mellem hækkens grene som et vildt dyr fanget i en fælde. Han fægtede med armene, asede og masede for at komme fri. Alt dette så jeg på blot et øjeblik. Jeg fortsatte med at løbe og havde bare kastet et hurtigt blik bagud. Kun et splitsekund. Men det var et splitsekund for længe. For da jeg løb rundt om hjørnet til cykelskuret, så jeg ikke, hvad der ventede mig. Jeg stødte lige ind i en anden dreng. Bang! Vi væltede begge to. Og det gjorde vildt ondt. Vi stødte hovederne sammen. Jeg var kommet til at nikke den anden dreng en skalle. Nu lå han på jorden og ømmede sig. Det samme gjorde jeg. Mit hoved dunkede og

104

Rotten ringer ud_TRYK.indd 104

12/12/16 15.13


pulserede. Og jorden drejede rundt. Blodet fossede ud af min næse. Sammenstødet var sket på nøjagtig det sted, hvor jeg for kort tid siden havde stået og snakket med T-TAC. Så i min forvirring var jeg sikker på, at det var ham, jeg var stødt ind i. Jeg sagde måske endda hans navn. Måske ikke. Men i næste øjeblik opdagede jeg bolden. En fodbold, som stadig hoppede et par gange. Den bold, som den anden dreng havde stået og sparket til, da jeg løb ind i ham. Bolden hoppede lavere og lavere. Så trillede den lidt. Og så lå den helt stille. Det var en hvid fodbold. Der var skrevet noget på fodbolden med sort tusch. Skriften var ulæselig … men det første bogstav … var helt sikkert et Z. Z for Zlatan. Det var … Det var den gyldne bold! Jeg kiggede på bolden. Jeg kiggede på drengen. Der gik et par sekunder. En dundrende hovedpine forhindrede mig i at fatte det. Men hvis dét var den gyldne bold … så måtte drengen være … Toby! Nu satte drengen sig op. Han vendte sig om. Og ganske

105

Rotten ringer ud_TRYK.indd 105

12/12/16 15.13


rigtigt. Det var ham. Toby tog sig til panden. Han var også svimmel. Havde også fået næseblod. Han ømmede sig. Så opdagede han mig. Først så han forvirret ud. Så lyste hans øjne af glødende had. ”Dig …!” stønnede han. Han rejste sig og kom hen mod mig med vaklende skridt. Så bøjede han sig ned og greb fat i kraven af min T-shirt. Hans stemme var hæs og dyb. ”Fucking … rottedræber!” Toby hev efter vejret. Han førte den anden hånd bagud. Knyttede næven. ”Jeg slår dig ihjel!” ”Det … det behøves ikke,” stønnede jeg. ”Jeg … er … allerede død …” For nu så jeg de tre rockere. De befandt sig få meter borte bag ved Toby. Tre store rockere, ildrøde i ansigterne og med mord i blikket. Nu opdagede Toby også rockerne. Han stivnede. Den ene rocker udstødte et brøl. Det gav et sæt i Toby. Han slap mig. Så begyndte han at løbe … og jeg fulgte efter! Vi løb. Rundt om cykelskuret. Hen over skolegården. Hen mod skolens hovedindgang. Hvor man kunne gemme sig. Hvor man kunne være i sikkerhed. Men vi nåede ikke ret langt.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 106

12/12/16 15.13


Dø, rotte!

Pludselig lå jeg på jorden. En af rockerne, ham den fulde med det rødmossede ansigt, havde spændt ben for mig. Han satte sig overskrævs på mig og holdt mine arme nede. ”Du bliver bare her, graffitimide!” brølede han, så det føg med spyt og savl. Toby var også nedlagt. Rockeren med solbrillerne havde kastet ham ned i asfalten. Toby lå på maven med armen vredet om på ryggen. At dømme efter hans ansigtsudtryk gjorde det ret ondt. Hans mund var fortrukket i et lydløst skrig, og han kneb øjnene hårdt i. Jeg kunne ikke røre mig. Jeg kunne næsten heller ikke trække vejret. Den rødmossede rocker sad solidt plantet på min overkrop. Den tredje rocker stod roligt og betragtede mig. Den rødmossede holdt op med at råbe af mig og sagde lavmælt til den tredje rocker: ”Jeg har ham, Johnny!”

107

Rotten ringer ud_TRYK.indd 107

12/12/16 15.13


Jo, tak. Det kunne enhver se. Ham, de kaldte Johnny, trådte nærmere. Han var tårnhøj med svulmende muskler og tatoveringer op og ned ad armene. Han havde sort skæg, men hans isse var kronraget. Så smilede han. Hans ene fortand var af guld. Der var vist ingen tvivl om, at Johnny var lederen. ”Ja, vi har ham …” sagde han stille og lo hæst. ”Men spørgsmålet er bare … hvad skal vi stille op med ham?” Nu stirrede han direkte på mig. ”Du laver graffiti. Du vælter motorcykler.” Rockeren fiskede en pakke cigaretter frem. ”Det bliver dyrt … meget dyrt!” Han tændte en cigaret og hev røg i lungerne. Det kildrede i min lomme. Rotten vimsede rundt derinde. Et sted bag min frygt og panik var jeg glad for, at den overhovedet havde overlevet mit fald gennem bøgehækken og sammenstødet med Toby. ”Har du penge,” fortsatte rocker-Johnny, ”altså sådan seriøse mængder penge?” Jeg rystede på hovedet. De 35 kroner, jeg havde tilovers fra mine lommepenge, kunne vist ikke kaldes ”seriøse mængder”. ”Men måske … kan du arbejde din gæld af!” Rotten kradsede i min lomme.

108

Rotten ringer ud_TRYK.indd 108

12/12/16 15.13


Johnny betragtede mig nysgerrigt, som om han stod og overvejede, præcis hvilke typer af job og opgaver, jeg kunne påtage mig inden for rockerbranchen. Hvad kunne jeg mon bruges til? Narkosalg, lejemord, indbrud … eller rengøringshjælp på rockerborgen? I det samme kravlede den hvide rotte ud af min lomme. Jeg opdagede det bare først, da den var på vej op ad den rødmossede rockers arm. Ham, som holdt mig fast. Rockeren brølede forskrækket og børstede rotten af sig. Så kom han på benene i en fart og råbte: ”Rotte!” Nu gik den rødmossede rocker fuldstændig amok. Han hylede: ”Rotte, rotte, rotte!” Rockeren glemte alt om mig og stampede i jorden. Nej, han forsøgte at trampe på rotten. Han hoppede og dansede, forsøgte at mase rotten med sine sorte støvler. Men rotten var hurtigere. Den vimsede rundt om hans fødder. Den løb i ottetaller rundt om alle forhindringer. Det så faktisk ud til, at rotten havde det sjovt. Det gav et sæt i mig, da der lød et brøl, der var endnu højere end rockerens råb. ”STOP!” Det var Toby.

109

Rotten ringer ud_TRYK.indd 109

12/12/16 15.13


”Lad rotten være. Lad den være!” Toby var gået helt amok. Han kæmpede af al magt for at komme fri. Vred og vendte sig. Tårerne trillede ned ad hans kinder. Hans råb blev til et skrækslagent skrig. Rockernes leder, Johnny, forholdt sig derimod helt roligt. Han smilede bare af den rødmossede rockers underlige, rundtossede regndans. Han grinede af den hvide rotte, der ubesværet undgik den dansende rockers støvler. Så, med perfekt præcision, bukkede Johnny sig ned og greb rotten i nakkeskindet med højre hånds tommel- og pegefinger. Bare sådan … så var rotten fanget! Rotten hang og dinglede i nakkeskindet. Dens små fødder piskede rundt, som om den forsøgte at løbe i den bare luft. Løbe og løbe uden at komme nogen vegne. Johnny betragtede den med et svedent grin. Så stivnede smilet, og han rettede igen blikket mod mig. ”Måske har du ikke helt forstået situationens alvor, knægt. Måske skal jeg … vise dig, hvad vi gør med dem, som ikke betaler deres gæld.” Han sugede hårdt på cigaretten, til den var rødgloende. ”Har du nogensinde set en blind rotte?” Jeg sank en klump.

110

Rotten ringer ud_TRYK.indd 110

12/12/16 15.13


Rotten ringer ud_TRYK.indd 111

12/12/16 15.13


”Heller ikke jeg. Men en gang skal jo være den første!” Så tog han cigaretten ud af munden. Og så, ganske roligt, førte han den rødgloende cigaret hen mod rottens hoved. Først da forstod jeg det. Han ville brænde rottens øjne! ”Stop!” råbte jeg. Eller det ville jeg have råbt. Men Toby kom mig i forkøbet. Toby havde også set, hvad der var ved at ske. ”Stop! Rotten har ikke gjort noget!” skreg Toby. Johnny ignorerede ham. Han kiggede kun på mig. Så sagde han: ”Se nu godt efter, knægt.” Så førte han cigaretten nærmere rottens højre øje. Toby skreg og skreg. Cigaretgløden nærmere sig. Langsomt. Der var kun få centimeter nu. Om lidt ville rottens øje være brændt af. ”Jeg har penge!” Denne gang var det mig, som råbte. Johnny stivnede. Han holdt cigaretten stille. ”Ja?” sagde han og så nysgerrigt på mig. ”Eller … jeg har noget, som er bedre end penge!” ”Fortæl, fortæl!” ”Jeg kan vise jer det!” Jeg ledte febrilsk i mine lommer. Dér!

112

Rotten ringer ud_TRYK.indd 112

12/12/16 15.13


Jeg fiskede inspektørens nøglebundt frem. Jeg greb den sorte plastikdims. Den med BMW-logoet. Så trykkede jeg på knappen. Der lød et lavmælt dyt. Den absolut lækreste bil på parkeringspladsen blinkede to gange med forlygterne. Motoren startede med en sagte rumlen. Så rullede bilen ud fra parkeringsbåsen. Den trillede stille hen langs rækken af parkerede biler. Så kørte den næsten lydløst hen mod os. BMW’en stoppede midt i skolegården kun to meter fra os. Johnny så forelsket på bilen. Så trådte han nærmere. Han lod fingrene glide hen over den hvide lakering. ”Forstår jeg dig rigtigt, knægt? Som kompensation … som betaling af din gæld … får jeg bimmeren?” Jeg nikkede. Johnny sagde til den rødmossede rocker. ”Vi kan køre den over grænsen til Tyskland i aften. I morgen sælger vi den til Janitz i Gdansk!” Den rødmossede rocker sendte Johnny et svedent grin. ”En lille sviptur til Polen og hjem med penge på lommen. Jeg er med!” Han snuppede nøglebundtet ud af min hånd. Johnny rettede blikket mod mig. ”Så tror jeg sgu, vi er kvit!”

113

Rotten ringer ud_TRYK.indd 113

12/12/16 15.13


Så bukkede han sig ned og satte forsigtigt rotten fra sig på asfalten. Uden et ord satte de tre rockere sig ind i bilen. Bildørene smækkede. De gassede op – vildt og aggressivt – på vej ud ad skolegården. Dækkene hvinede, da bilen drejede rundt om et hjørne. Så var den væk. Der var helt stille i skolegården. Netop nu sad alle de andre indenfor og spiste deres madpakker. Jeg satte mig op. Rotten vimsede rundt i en hinkerude, der var tegnet midt i skolegården. Toby stirrede på mig. Men han så ikke vred ud længere. ”Du … du … reddede rotten!” stammede han. Så rejste han sig. Gik forsigtigt hen til rotten. Han stak hånden ned i lommen og fiskede noget frem, som rotten straks begyndte at gnaske i sig. Så samlede han rotten op og aede den blidt. ”Den skal hedde Emma,” mumlede han stille og smilede lykkeligt. Han begyndte at gå. Jeg råbte: ”Hey, Toby!” Han vendte sig om. ”Må jeg få bolden?” Jeg nikkede over mod cykelskuret, hvor den gyldne bold lå og ventede.

114

Rotten ringer ud_TRYK.indd 114

12/12/16 15.13


”Selvfølgelig … Jeg hader sgu alligevel fodbold!” Så fortsatte han over mod skolens hovedindgang. Rotten Emma var kravlet op på hans skulder. Jeg rejste mig. Det gjorde ondt i hele kroppen. Min hud var oversået med rifter og sår. Men næsen var heldigvis holdt op med at bløde. Jeg samlede den gyldne bold op og tjekkede så min mobil. Klokken var 11.29. Om lidt var spisepausen overstået. Om en halv time, når det store frikvarter var forbi, ville afstemningen gå i gang. Jeg kunne stadig nå det. Skulle bare aflevere den gyldne bold til Muhammed. Jeg var dermed sikret stemmerne fra både T-KREW og alle fodbolddrengene. Julie kunne ikke undgå at vinde. Og jeg ville få min date med hende. Alt var perfekt. Lige indtil det ringede ud. Lige indtil jeg opdagede, at Julie havde narret mig.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 115

12/12/16 15.13


Snydt!

Pludselig myldrede det med børn i skolegården. Et af dem var Karl. Han stirrede forbløffet på mig. ”Hvad fanden … Du bløder … Hvad sker der?” Jeg åbnede munden. Det gjorde ondt at bevæge ansigtet. ”Var det Toby? Den psykopat!” Jeg rystede på hovedet. ”Du må ind til sundhedsplejersken! Så bliver du tiptop igen, mand!” Karl boksede mig på skulderen. Det gav et jag af smerte. Han havde ramt en af rifterne fra bøgehækken. ”Men, hey, før du går …” Karl fiskede et stykke papir op af lommen. ”Stem på Julie!” Han pressede papiret ned i min hånd. Det var et postkort.

116

Rotten ringer ud_TRYK.indd 116

12/12/16 15.13


”Stem på Julie” stod der med store bogstaver. Hen over teksten var der et aftryk af røde læber, præcis som på den store valgplakat, som hang over hovedindgangen. ”Jamen hvorfor …?” Det svimlede for mig. Jeg tvang ordene frem, selvom det sved i ansigtet og gjorde ondt i næsen. ”Hvorfor hjælper du Julie? … Jeg mener … du stiller jo selv op til valget!” ”Næ, ikke mere … Jeg har trukket mig!” Karl grinede smørret. Så lænede han sig ind mod mig og hviskede: ”Julie har … lovet mig en date! Altså, hvis jeg hjælper hende med valget!” Han boksede mig igen på skulderen. På nøjagtig samme sted. På nøjagtig samme rift. Riften sved og brændte. Jeg vendte mig rundt. Rundtomkring stod der flere drenge fra sjette klasse og delte flyers ud med de røde læber på. Julies flyers! Hun havde taget røven på mig. Det var slet ikke mig, hun var interesseret i. Hun havde også lovet Karl en date. Hun havde sikkert også lovet de andre en date. Men hun ville bare vinde valget. Der blev slet ingen date. Ikke til mig, Karl eller nogen!

117

Rotten ringer ud_TRYK.indd 117

12/12/16 15.13


Men jeg ville ikke lade mig snyde på den måde. Nul! Jeg løb over til Muhammed og fodbolddrengene. Han smilede stort, da han så bolden. ”Viggo! Du gjorde det!” Muhammed vendte sig mod fodboldslænget: ”Han gjorde det sgu!” Flere af fodbolddrengene kom over og dunkede mig i ryggen. Muhammed rakte hænderne frem for at tage imod bolden. Men jeg knugede den ind til brystet og sagde: ”Du kan godt huske, hvad vi aftalte, ikke?” Muhammed nikkede. ”Totalt! Vi stemmer på Julie. Alle sammen.” Han vendte sig igen mod slænget. Drengene nikkede. ”I stemmer ikke på Julie,” sagde jeg. Og før jeg kastede bolden til ham, fortalte jeg præcis, hvem de skulle stemme på i stedet for. Jeg havde kun lige sluppet den gyldne bold, da jeg mærkede en hånd på min skulder. ”Du lever, mand!” lød en ophidset stemme. Det var T-TAC. Han gloede på mig med et blik, der både var overrasket og fyldt med beundring. Han stirrede på rifterne i mit ansigt. På kagen af blod omkring min næse.

118

Rotten ringer ud_TRYK.indd 118

12/12/16 15.13


”Det var det sygeste, mand! Du burde være død efter det fald!” T-TAC hev sin mobil op af lommen. ”Tjek det ud!” Muhammed og hans venner stimlede sammen omkring os. Så satte T-TAC videoen i gang. På skærmen så man mig kravle op på stigen. Så mig male det første bogstav på gavlen. Et stort, blåt T. ”Hvad fanden …?” mumlede Muhammed. ”Det er sgu rockerborgen. Du tagger rockerborgen. For vildt!” Så malede jeg det store, sølvfarvede K. I næste øjeblik blev vinduet flået op. Den ene rocker opdagede mig. ”Du er så busted, mand,” udbrød Muhammed ophidset. ”Ja, men se nu,” indskød T-TAC, ”fucking iskoldt!” Nu så man, hvordan jeg begyndte at rokke med stigen. Hvordan jeg med vilje fik den til at vælte. Man så, hvordan jeg faldt og faldt … og havnede i bøgehækken. ”Syyygt!” brølede Muhammed. T-TAC boksede mig på skulderen. Han lagde mobilen tilbage i lommen. ”Allerede 2.000 likes på YouTube. Du er en del af crewet nu, Six-Gee!” ”Det er o.k. Jeg vil ikke være en del af crewet. Jeg vil bare have, at I …”

119

Rotten ringer ud_TRYK.indd 119

12/12/16 15.13


”… at vi stemmer på Julie,” nikkede T-TAC. ”Selvfølgelig, en aftale er en aftale …” Jeg rystede på hovedet og gentog det, jeg havde sagt til Muhammed. ”Nej, I skal netop ikke stemme på Julie.” Det ringede ind. Alle myldrede over mod aulaen. Nu skulle der stemmes. Da jeg var på vej ind ad hovedindgangen hørte jeg et råb: ”Viggo!” Det var Julie. Hun smilede overdrevent. Rørte min arm ganske let. ”Jeg så dig snakke med Muhammed. Fik du fikset det?” Jeg nikkede. ”Det er fikset. Jeg har skaffet stemmerne.” ”Super!” hvinede hun. Så fik hun øje på Karl og gik over og greb ham i armen. Jeg nåede ikke at sige mere.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 120

12/12/16 15.13


En date med valgets vinder

Klokken var 13.30. Alle elever var forsamlet i aulaen. Inspektøren trådte op på talerstolen. Jeg stod ved siden af Linea. Julie havde maset sig helt op foran. Hun stod parat til at erobre talerstolen, så snart hendes valgsejr blev offentliggjort. ”En … to … en … to …” Mikrofonen hylede. ”Velkommen til elevrådsvalget …” Inspektøren rømmede sig. ”Som en flot afslutning på temaugen om demokrati har vi i år gjort ekstra meget ud af elevrådsvalget. Og det har været en intens valgkamp … med spænding til det sidste! … Og nu skal spændingen udløses …” Julie tog tre skridt op mod scenen. ”Og den nye elevrådsformand er …” Julie var nu på vej op ad trappetrinnene op til scenen.

121

Rotten ringer ud_TRYK.indd 121

12/12/16 15.13


”… Linea!” Julies ansigt faldt nærmest sammen. Hun stirrede måbende på inspektøren. Hendes læber dirrede. Hun prøvede af al magt at holde tårerne tilbage. Linea knugede min arm. ”Vi vandt!” hvinede hun. Hun hoppede op og ned. Så blev hun kaldt op på talerstolen. Hun holdt en lang tale, som handlede om alt det nye, hun ville indføre på skolen. Gratis varm mad og rene toiletter. Hun begyndte også at komme med en hel masse andre forslag, som jeg ikke havde hørt om før: flere og længere pauser. Nye skolebøger. En skolebus, så klasserne kunne tage på ekskursion. Frikort til zoologisk have og en hel ny legeplads til dem i de små klasser. Pludselig var der ingen grænser for, hvad Linea ville have gennemført. Eleverne jublede og klappede. Inspektøren klappede også. Men hun så bekymret ud. Jeg gætter på, at hun stod og regnede efter i hovedet. Tænkte over, hvor dyrt det ville blive, hvis Lineas planer skulle føres ud i livet. Sidst på skoledagen blev jeg endelig lappet sammen af sundhedsplejersken. Hun vaskede mine sår og puttede 20-30 plastre på min krop. Hun tjekkede også, om min næse var brækket. Det var den ikke.

122

Rotten ringer ud_TRYK.indd 122

12/12/16 15.13


Rotten ringer ud_TRYK.indd 123

12/12/16 15.13


Vi fulgtes ad hjem fra skole, Linea og mig. ”Tænk, at jeg vandt!” sagde hun. Hendes øjne strålede. ”Og helt alene!” Hun sagde det drillende, ikke vredt. ”Undskyld, jeg havde bare … så travlt … i dag.” ”Jeg vandt! Helt uden din hjælp!” Hun grinede til mig. Jeg grinede også. Linea kunne ikke vide, at jeg rent faktisk havde hjulpet hende. At det var mig, som havde sørget for, at T-KREW og fodbolddrengene alle sammen stemte på hende. Det blev nok til 90-100 stemmer. Nok til at afgøre valget. ”Så du skylder mig en biograftur!” erklærede Linea. ”Gør jeg?” ”Jep! Sig det så!” ”Altså … sådan en slags date?” spurgte jeg forbløffet. ”Njah … en biograftur for hyggens skyld!” Hun sendte mig et drillende smil. ”Okay …” sagde jeg så. ”Men jeg bestemmer, hvilken film vi ser. O.k.?” ”Næ, vi stemmer om det!” sagde Linea og grinede.

Rotten ringer ud_TRYK.indd 124

12/12/16 15.13


Rotten ringer ud_TRYK.indd 125

12/12/16 15.13


Rotten ringer ud_TRYK.indd 126

12/12/16 15.13


Rotten ringer ud_TRYK.indd 127

12/12/16 15.13


Rotten ringer ud_TRYK.indd 128

12/12/16 15.13

Rotten ringer ud issuu  
Rotten ringer ud issuu  
Advertisement