a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 23

44

45 D A N M A R K S

S T Ø R S T E

G O L F A V I S

D A N M A R K S

S T Ø R S T E

G O L F A V I S

G O LF BA N E D a n m a r k , H va l p s u n d

Den lille by med den store golfbane

Udsigten fra teestedet på hul 13 er ganske enkel formidabel.

Nej, det er ikke starten på et HC. Andersen eventyr, men golfbanen, som den lille by Hvalpsund med knap 700 indbyggere kan præsentere, er ganske imponerende.

Af Lasse Sejdelin Christensen Foto: Lasse Sejdelin Christensen

B

åde banens stand, design, de naturmæssige omgivelser samt klubhuset holder et højt niveau. De første spirer til golfbanen i den lille færgeby, der forbinder Himmerland med Sundsøre i Salling blev sat på et møde i den lokale idrætshal i 2003. Derefter gik det slag i slag, med stiftende general­ forsamling og godkendelser fra Vesthimmerlands Kommune, således man i 2007 var klar til at anlægge banen. Allerede året efter kunne man spille 27 huller (9 huller sommer pay and play) i Hvalpsund til trods for, at den officielle indvielse af banen først fandt sted i foråret 2009. Dermed er Hvalpsund Golf Club stadig en af de yngre klubber i Danmark, og at de unge er smukke

holder i særdeleshed stik her. Banen i Hvalpsund er en lille naturmæssig perle. Den er placeret i et let kuperet gammelt morænelandskab skabt af isens aflejringer under den 4. istid. Der er fra det meste af banen udsigt over Lovns bredning og sø. Sidstnævnte blev i øvrigt i begyndelsen af forrige århundrede afvandet som en del af landbrugsdriften, men blev i 1996 genskabt til stor glæde for områdets mange fuglearter – og golfspillere ikke mindst. En god test af hele golfrepertoiret Banearkitekt Michael T. Møller har virkelig leveret et flot stykke arbejde, da han skulle tegne stregerne til banen. De 250 kr. i greenfee er givet godt ud! Banen er dejlig afvekslende at spille, og man bliver testet i mange af spillets utallige facetter undervejs på de 18 huller. Banen byder på parklignende huller, Man får næsten lyst til at putte bolden hele vejen her på 16., hvor træerne står klaustrofobisk tæt på den smalle fairway.

skovhuller med høje træer på begge sider af fairway og mere åbne seaside huller, hvor vinden som oftest er en central faktor. Særligt i starten (hul 1 og 2) og ved afslutningen (hul 16-18) af runden skal man holde tungen lige i ­munden. Her kan selv en lille skævert gøre den lille hvide til en flipperspilkugle mellem træstammerne. Heldigvis er hullerne ikke så lange, så med lidt teknisk snilde og en lidt defensiv tilgang til disse huller, er 2 point mulige på alle hullerne. Både på 1. og 2. hul, der er henholdsvis et par 5 på 432 meter og et par 4 på beskedne 267 meter, bør man kraftigt overveje at lægge fra land med et lang jern eller en hybridkølle i stedet for driveren, som hovedparten af os golfspillere pr. automatik hiver frem på samtlige par 5 vi møder på vores vej. Det samme gør sig faktisk gældende på par 5 hullerne 16. og 18. Det eneste par 5 hul, som hvis man er lidt konservativ i sin spillestil, lige umiddelbart indbyder til det store legetøj er 12. Her ser fairway godt nok forholdsvis snæver ud fra teestedet, men den åbner godt op efter ca. 180 meter. Heldigvis skal man nok få luftet driveren på flere af de øvrige huller, hvor der er god plads til en eventuel skævert. Dog skal man på hul både 4 og 5 være klar til at råbe fore, hvis bolden bliver sendt ud af kurs. Både hul 3 og 17 ligger tæt på 4. og 5. De 4 huller er placeret parallelt løbende.

6. er sagen Første gang man for alvor får syn for sagen, og kan nyde synet af den smukke Lovns sø og bredning er på hul 6. I øvrigt også et rigtig godt par 4 hul på 391 meter (fra gul). Fra teestedet står man hævet 8-10 meter over fairway, der ca. 220 meter fra det gule teested knækker mod venstre. I landingsområdet skal man tage højde for 4 bunkers. Den meget langtslående spiller kan, hvis vinden er rigtig, korte hullet meget af ved at skære hjørnet. Det kræver dog både mod og præcision, for roughen i venstre er både høj og sej. For vi andre dødelige er der et længere 2. slag, dog med en meget flot udsigt hen over en green med 3 bunkers i højre side og vand i baggrunden. Også på det korte par 3. hul 7. (119 meter fra gul) kan man nyde den formidable udsigt til sø og bredning. Husk dog også at holde fokus på ikke at ramme den lille sø, som ligger til venstre for green. Også på bagni findes flere gode golfhuller. Allerede på 10. vil de grådige longhitters føle sig fristet til at gå efter greenen, der i lige linje ind over doglegget i højre måler ca. 240 meter. Den klassiske vej på dette par 4 hul måler 289 meter og besværliggøres af adskillige strategisk velplacerede bunkers. På både hul 12 og 13 får man igen noget for sin greenfee, hvis man er til betagende udsigter. Uanset om man er naturelsker eller ej er det en sand fryd for øjet at betragte fuglelivet ved

søen, der ligger placeret skråt til højre for fairways på begge huller. Hul 12 er i øvrigt tilmed et rigtig godt par 5 hul med masser af udf­ ordringer. Ikke mindst den smalle passage mellem et par trækroner ind til den højtbeliggende green kan give en betænkeligheder. Klaustrofobiske fornemmelser Efter at man har bevæget sig rundt på de åbne vidder på en lang række huller, når man som tidligere nævnt på hul 16, 17, og 18 igen ind mellem træerne, hvor vinden kan være utilregnelig. Særligt hul 16. er nærmest klaustrofobisk smal, og man får næsten lyst til at hive putteren frem i 2. slaget, hvor fairway virkelig snævrer sig ind. Næsten samme fornemmelse har man på 18. omend, der er bedre plads end på 16. Afslutningshullet, der er et par 5 på 440 meter, er en glimrende finis på en afvekslende golfrunde. Generelt må man sige, at det på ingen måder er til at se, at klubben kun har 2 fuldtidsansatte greenkeepere. Efter tørken sidste sommer, hvor mange golfklubber, inklusive Hvalpsund, var ramt af vandingsforbud, var man i foråret nødt til at bruge ca. 100.000 kr. på nye græsfrø, da banen var hårdt medtaget. Her under banebesøget i

sensommeren 2019 står fairways dog igen særdeles skarpe, og de er en fornøjelse at slå fra. Det samme høje niveau gør sig gældende på greens. Tag dig tid til en kold på ­terrassen Efter runden sætter vi os op og nyder den storslåede udsigt over anlægget med vandet i baggrunden. I klubhuset er der umiddelbart kun salg af øl, vand og kaffe, men har de 18 huller vækket appetitten, kan man på 25 minutter få bragt mad fra den lokale Restaurant Marina, fortæller klubbens formand Hardy Mortensen. ”Hvis man ringer, når man går fra green på hul 16, står maden klar, når man kommer ind”,

siger han. Han fortæller også, at klubben til trods for et meget beskedent medlemstal på kun 350, har en sund økonomi. ”Vi har en ­rigtig god sponsorstab og ca. 7000 gæstespillere, der besøger os hvert år. Desuden nyder vi godt af det frivillige arbejde, som mange af klubbens medlemmer bidrager med. Hver mandag og tirsdag har vi en stab på 8-10 mennesker, der rykker ud og hjælper til med at holde banen”. Formanden afslutter vores snak med at opfordre til, at jeg endelig skal sige til, hvis jeg har nogle fingre at sætte på banen, men for en sjælden gang skyld er det faktisk ualmindelig svært. ­Hvalpsund Golf Club er næsten en eventyrlig oplevelse at besøge. Klubhuset har en stor terrasse hvorfra der er en flot udsigt over det 27 huller store golfanlæg.

H VA L P S UND GOL F K L UB Par 71 bane på 5515 meter fra gul tee og 4650 meter fra rød tee GREENFEE 2019 Green-fee 18 huls banen 450,Green-fee 18 huls banen (junior) 225,Green-fee pay & play banen 150,Fuldt betalende medlemmer I SNG (Samarbejdende Golfklubber i Nordjylland) betaler halv greenfee af ovenstående priser. Gæster med fuldgyldigt medlemskab af alle andre klubber i Danmark betaler: Green-fee 18 huls banen 250,Green-fee pay & play 150Leje af buggy, 18 huller www.hvalpsundgolfclub.dk

Golfskoler I ind- og udland -Intensiv træning på små hold 3-dages Golfskoler i Danmark

Golfskoler i Danmark

- Nivå, Vejle Golf Club eller Hjarbæk Fjord

- Du får træning, golf, overnatning, mad og hyggeligt selskab

3 runder golf på super gode baner 2 dages ophold på hotel inkl. morgenmad 2-retters middag begge dage på Golfskolen i Vejle Træning 6-7 timer på Driving Range Frie bolde på Driving Range Course management med Jens Ole min. 18 huller

Priser fra kr.

2.795.-

Masser af kvalificeret træning, i både det korte og det lange spil Vi træner om formiddagen og spiller 18 huller om eftermiddagen Jens Ole går med dig ude på banen og giver dig gode råd Du har mulighed for, at teste det nyeste golfudstyr på banen Vi bor på Hjarbæk Fjord, Hotel Munkebjerg, eller Hotel Store Kro Vi hygger sammen om aftenen, på Hotellet med god mad Du kan også deltage uden overnatning, hvis du ønsker det

(Evt. enkeltvær. tillæg)

Max. 9 deltagere på alle mine hold

Jeg har lavet disse Golfskoler i de sidste 6 år med stor succes Holdene bliver udsolgt hurtigt, så tøv ikke med at tilmelde dig

Hold i ugerne 19-20-21-24-25-26-28-29-32-33-34-35

Send en mail med tilmelding allerede idag, jensole@jokgolf.dk

Golfskoler i udlandet 2020 Marts April Oktober November

Portugal 8 dage Fly - Hotel - halvpension - 5 runder golf - træning - transfer Spanien 8 dage Fly-Hotel-Golf PGA Catalunya. Nok Europas bedste golfanlæg Italien 8 dage Fly - lejlighed - morgenmad - 5 golfrunder - træning - transfer Thailand 12 dage Villa - halvpension - 5 golfrunder - træning - caddie - transfer

PGA Pro Jens Ole Kristensen

TLF. 24 41 32 15

www.jokgolf.dk

250,-

Profile for Morten Buckhøj

GOLFBLADET februar 2020  

Free monthly golf magazine from Denmark - first edition of 2020.

GOLFBLADET februar 2020  

Free monthly golf magazine from Denmark - first edition of 2020.

Advertisement