Page 1

1 / 2010 · januar · 22. årgang

Skaffer medlem

40 år med skolerengøring Vind feriegavekort

10.500 kr.

100 år med fagforeningen

Medlemsblad for FOA/KLS · Kommunale Lønarbejdere i Storkøbenhavn


Fagforening 100 å r gammel – det lyder altså fo rældet og støvet!

KLS NYT 1 / 2010

Medlemsblad for FOA/KLS, Kommunale Lønarbejdere i Storkøbenhavn Smallegade 14-18, 2000 Frederiksberg Telefon: 46 97 15 00 Fax fagligt: 46 97 14 99 Fax a-kassen: 46 97 15 25 E-mail: kls@foa.dk Hjemmeside: www.foa.dk/kls Åbningstider i Faglig afdeling og i A-kassen: Mandag: kl. 10-14 Tirsdag: kl. 10-12 Onsdag: kl. 10-14 Torsdag: kl. 13-18 Fredag: lukket Telefontid: Mandag: kl. 10-15 Tirsdag: kl. 10-12 Onsdag: kl. 10-15 Torsdag: kl. 13-18 Fredag: kl. 10-13 Bladudvalg: Ellen Pedersen (ansv.) Ole Bach (redaktør, DJ) ob016@foa.dk Pia Hansen, Mimi Bargejani, Ann Berg, Zeljko Ristic, Anette Nyby, Pia Nielsen, Per Christensen, Irene Holmstrøm, Liselotte Frederiksen, Hans Hønborg. Layout: Monsun www.monsun.dk Stort forsidefoto: Mark Knudsen/Monsun Foto 1: Mark Knudsen/Monsun Tryk: Eks-skolen, Tlf. 35 35 72 76 Oplag: 6.000 KLS Nyt er trykt på 100% dansk genbrugspapir Stof til marts-nr.: tirsdag 2. februar Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indkomne artikler og breve.

2

- Hvad betyder fagforeningen for dig? Helle Clemensen, Bavnehøj Skole:

- Fagforeningen betyder, at jeg har en form for sikkerhed, hvis jeg kommer i en situation, hvor jeg ikke selv kan klare det. Den hjælp véd jeg, at jeg kan få i min fagforening. - Så jeg opfordrer alle til at være medlem af FOA/KLS. - Jeg har endnu ikke brugt fagforeningen til at få løst nogle konkret sager, men jeg kan se det er vigtigt. Jeg får faglige oplysninger gennem vores tillidsrepræsentant på Bavnehøj Skole, vi har sørme’ selv valgt hende!, siger Helle Clemensen. Rosaria Zivadinovit, Brønshøj, rengøringsassistent: Jeg er med i fagforeningen for at kunne få understøttelse, hvis jeg bliver arbejdsløs. Jeg har haft brug for det med arbejdstimerne. Jeg skriver mine arbejdstimer ind i KLS-kalenderen, for at holde styr på det, hvis der bliver problemer med lønnen senere. Fagforeningen kan hjælpe os med at få den rigtige løn for vores arbejde for eksempel for overarbejdstimer. Det har jeg dog selv klaret uden hjælp fra fagforeningen, siger Rosaria Zivadinovit. Ellen Pedersen, KLS formand siden 2001: Jeg bruger meget af mit liv på fagforeningen, fordi det er spændende. Jeg har stor fornøjelse af at omsætte det, som medlemmerne siger til mig, til politik over for arbejdsgiverne. Mange af vore medlemmer har brug for, at nogen taler deres sag. Jeg kan også lide at omsætte de tekniske udtryk i overenskomster og lovregler til menneskesprog, så almindelige mennesker kan forstå det. Kommunikation giver mig et kick i arbejdet. Og i KLS har jeg en klar fornemmelse af, at det jeg laver er nyttigt og kan bruges af medlemmer.

Fagforeningen KLS Nyt januar 2010 ønsker alle KLS-medlemmer et godt nytår !

Hvad mener du har været nyttigt for medlemmerne? For eksempel at få lavet medlemsundersøgelserne - både den første i 1996 og den ny ”Medlemmerne har ordet”. Den første medlemsundersøgelse i 1996 sagde, vi skulle forbedre medlemsservice og gøre fagforeningens hus til et rart og åbent sted at komme. Hvor medlemmerne er velkomne og kan sige os deres mening, og hvad de vil have os til at hjælpe dem og deres kolleger med at få løst. Og så tror jeg, at kampen med at tale udlicitering overalt, hvor vi kan komme til det - det er nyttigt og nødvendigt. Det har f.eks. nyttet, at LO Storkøbenhavn er kommet frem til en klar politik over for udlicitering og søger alternativerne, det så vi ved kommunevalget. Og det hjalp, at vi oplyste vores medlemmer om udliciteringstruslerne i Københavns budget sidste år, så udlicitering blev presset ud af budgettet. Selvfølgelig er Lyngby-Taarbæk kommune ligeglad med, hvad KLS fagforeningen mener - men de er ikke ligeglade, når mange KLS-medlemmer, medarbejdere og borgere står foran rådhuset og protesterer mod udlicitering. Vi skal gøre vores til, at medlemmerne selv er aktive for de sager, de godt vil have igennem f.eks. rengøringsassistenterne mod besparelser i Hvidovre, eller Gentofte hospitalsmedhjælperne i kamp for deres køkken. Dér kan fagforeningen påvirke lokalt. Vigtigst for KLS de kommende år er kampen mod udlicitering plus kravene om at forbedre medarbejdernes daglige vilkår, så tidspresset mindskes på vore folk, siger Ellen Pedersen.


Johanne var den første i familien, som ikke tog for givet, at hendes liv skulle forme sig som hendes forældres. Hun forlod landsbyen, rejste til København. Her mødte hun Hans, da han var i Kongens klæ’r, en flot garderhusar.

Af Pia Fris Laneth Min oldemor Johanne blev født i 1866 på en gård i den sjællandske landsby Smørum. Straks efter konfirmationen kom hun i tjeneste på godset Edelsgave, først som malkepige, og senere som stuepige. Her fik hun indsigt i finere folks spisevaner og lærte at tage hånd om sølvtøj, kostbare møbler og tæpper. Det kom hende til gavn, da hun som den første i familien trak træskoene op

af muldjorden, drog til København og fik plads som ’enepige’ i huset hos en herskabsfamilie i St. Kongensgade. Stillingsbetegnelsen dækkede over en blanding af kogekone, stuepige, rengøringskone og børnepasser. Eftersom Johanne kom til byen sammen med en sværm af andre indvandrere, var det nemt for fruerne at få en ny pige, hvis den gamle teede sig. Magtforholdet

lagde op til misbrug og underbetaling. Pigerne arbejdede for to og fik løn for en.

Morskab og ægteskab Men Johanne fik også tid til at gå ud og more sig. På et forlystelsessted mødte hun Hans Hansen, en flot fyr i garderhusaruniform. De giftede sig i Sankt Pauls Kirke i oktober 1894 – og en måned senere fødte hun

KLS Nyt januar 2010

3


Johanne og Hans med deres tre døtre, to sønner og flokken af børnebørn, cirka 1918. Min farmor Gudrun titter frem mellem sine brødres skuldre. På det tidspunkt gjorde Johanne rent på Prinsesse Charlottegades Skole på Nørrebro i København.

deres første barn på Fødselsstiftelsen i Amaliegade, en klinik for fattige københavnske kvinder. På det tidspunkt døde en til to kvinder ud af hundrede i barselsseng. Så de fleste oplevede at miste en mor, en hustru, en søster eller en nær bekendt på den måde. Heldigvis kom Johanne ad åre nogenlunde helskindet gennem fem fødsler. Hun havde ikke forældremyndighed over sine børn. Det fik gifte kvinder først i 1922. Indtil da bestemte faderen alt.

Social opdrift De første år af deres ægteskab boede Johanne og Hans i Adelgade, et fattigkvarter af den mest beskidte, overbefolkede slags. Da Hans havde aftjent sin værnepligt, blev han kusk, mens Johanne gjorde rent hos private. Deres sociale opstigning begyndte, da Hans blev sjakbajs hos firmaet Jespersen og Søn. Familien fik råd til at flytte til Asminderødgade på Ydre Nørrebro omkring 1906. Ejendommen var nybygget, og dens pudsede facade var smykket med svulmende vinranker. Lejligheden havde to små stuer mod gaden, et kammer og et køkken

4

KLS Nyt januar 2010

der vendte mod gården. Lokummet lå i gården. Deres fem børn sov i kammeret, og Johannes og Hans’s dobbeltseng tronede i den mindste stue. I stadsstuen stod et mørkt poleret spisebord med svungne ben, petroleumslampen hang fra loftet, der var familiebilleder på væggene, lyseduge med hæklede kanter og kakkelovn i hjørnet. Lejligheden var et stort fremskridt. I løbet af ti-femten år havde de bevæget sig fra Adelgades usle boliger til dette nydelige arbejderkvarter. Det takkede de Socialdemokratiet for med livslangt medlemskab.

Kvindens plads Min farmor blev enlig mor, og derfor boede min far i sine første leveår hos sine bedsteforældre, Johanne og Hans. Da mine søstre og jeg kom i rødstrømpealderen, fortalte han drillende om en herlig svunden tid, da kvinder kendte deres plads. Om søndagen stod Johanne parat med Hans’s frokost på slaget 12 og gav ham altid en brændevin til. Hun stod op, mens han sad og spiste og hørte nyhedstelegrammer i Pressens Radioavis. Imens fik min far besked på at være helt stille.

Pia Fris Laneth er forfatter til bogen ’Lillys Danmarkshistorie’ som i 2007 fik LO’s kulturpris for sin enestående skildring af arbejder- og landbo-kvinders liv i fire generationer.

Johanne blev enke som 61-årig i september 1927. På det tidspunkt boede den yngste søn stadig hjemme. Han var i lære og bidrog kun lidt til husholdningen, men Johanne klarede sig økonomisk ved at gøre rent på Prinsesse Charlottesgades skole.

Livets spor På familiebillederne kan man se, hvordan Johanne skrumper år for år efter Hans’s død. Et barnebarn husker hende som en sur gammel kone, der sad i sin lænestol og peb over sine åreknudeplagede ben. Årtiers hårdt arbejde og de mange graviditeter havde sat sine spor. Hver morgen viklede hun lange bandager om benene. Hver aften viklede hun dem af igen. Men først i en alder af 77 år gav Johanne op over for trapperne i Asminderødgade, og flyttede ind i aldersrenteboligerne ved Nørrebroparken. Byggeriet var et socialt fremskridt, men facaderne var mørke. „Det er som at flytte ind i en ligkiste,“ sagde den gamle rengøringskone og døde få uger senere.

Johanne blev begravet 10. september 1943.


Da Johanne fik valgret Clara Zetkin var leder af den internationale socialistiske kvindebevægelse, som i 1910 holdt kongres i Folkets Hus på Jagtvej i København. Her stod min oldemor og farmor parat for at få et glimt af de berømte kvinder.

Valgretten stod højt på dagsordenen i august 1910, da 130 delegerede fra den internationale socialistiske kvindebevægelse holdt kongres i Folkets Hus på Jagtvej. Med min farmor ved hånden masede oldemor Johanne sig ind foran andre nysgerrige for at få et glimt af berømtheder som Rosa Luxemburg, Alexandra Kollontaj og lederen af Internationales kvindebevægelse, Clara Zetkin. Jeg véd det, fordi min farmor i 70’erne kom til kaffe i mit ræverøde kollektiv, hvor jeg havde plakater af Kollontaj og Luxemburg hængende på væggen. ”Dem så jeg på Nørrebro, da jeg var barn”, fortalte hun til min store overraskelse. Kvindekongressen vedtog at fejre en årlig international kvindekampdag, „som i første linie har agitation for kvindernes valgret til formål“.

Rørende opfordring Det er rørende at læse partibladet Social-Demokratens opfordring til at deltage i den første kampdag året efter: „For arbejderne såvel som for arbejderhustruerne bør det være en æressag, at de tusinde pligter, som ellers dag og nat binder kvinderne, den dag et par eftermiddagstimer må få lov at hvile,

så de ikke skal hindre nogen kvinde i at komme af sted. Kan mand og hustru følges ad til møderne, er det det bedste, og det vil de mangfoldige steder kunne, når manden giver en lille håndsrækning til husarbejdet eller nøjes med at få det lidt mere overfladisk gjort end ellers. Kan de ikke følges ad, fordi der er små børn eller syge, da må det være manden, der bliver hjemme.“

Kvindeliv i Lille Kongensgade omkring 1900. Mine oldeforældre boede i samme kvarter, hvor brandfarlige bygninger maste sig sammen i første, anden og undertiden også tredje baggård.

Til Grundlovsfest På Grundlovsdag den 5. juni 1915 fik kvinder og tyende stemmeret til Folketing og Landsting – 66 år efter den dag i 1849, der i historiebøger berømmes som indførelsen af folkestyre. Da var Johanne 49, mor til fem og gjorde rent på Prinsesse Charlottegades Skole. Valgretskvinderne gik i optog til Christiansborg, men på selve dagen frarådede SocialDemokratens lederskribent sine kvindelige kammerater at gå i optog sammen med borgerlige. De burde i stedet gå med i det traditionelle socialdemokratiske grundlovsoptog til Søndermarken og feste med deres mandlige partifæller. Dér mødte Johanne op med Hans under armen og sine to yngste døtre – min farmor Gudrun havde lige haft femten års fødselsdag.

Skoledamerne får nok

På et tidspunkt blev Johanne ansat på Prinsesse Charlottegades Skole på Nørrebro som ’skoledame’ – det blev skolernes rengøringsassistenter kaldt. De fik 20 øre for hvert klasseværelse, som de fejede og vaskede under opsyn og ledelse af skolebetjentene. Skoledamerne var utilfredse med både arbejdsforhold og skolebetjente – og stiftede derfor i december 1909 Fagforeningen for Kvindelige Kommunalarbejdere. Der var nok at tage fat på. Arbejdet var hårdt, det foregik tidligt om morgenen og med koldt vand. Først i 1942 blev der indført varmt vand ved hovedrengøringer på skolerne. Men da var Johanne blevet 76 år og aldersrentenyder, som datidens folkepensionister blev kaldt.

KLS Nyt januar 2010

5


Fortalt af KLS-formand Ellen Pedersen

100 år

med fagforeningen Rengøringsassistenter ved Københavns Kommunes skoler tog initiativet til at danne vores fagforening 29. december 1909 – for at kunne forhandle løn og ansættelsesvilkår med kommunen. Her fortæller KLS-formand Ellen kort og godt historien

Indtil 1909

var rengøringen organiseret, så skolebetjenten på den enkelte skole selv ansatte og aflønnede rengøringsassistenterne. Skolebetjentene gjorde hvad de kunne for at sabotere, både at Københavns Kommune ville indgå en overenskomst for rengøringsassistenternes arbejde og løn - og at fagforeningen dannedes og søgte optagelse i samme forbund, som skolebetjentene var medlem af. Men Kvindelige Kommunale Lønarbejdere holdt fast og endte med at få forhandlet en overenskomst med Københavns Kommune, som også omfat-

6

KLS Nyt januar 2010

tede rengøringsassistenter ved Københavns Rådhus, nogle plejeinstitutioner og de offentlige toiletter.

1920 – Også politi og vaskerier Frem til 1920 kom stadig flere medlemmer til: - rengøringsassistenter på hospitaler, politigården, vaskerier og systuer. – Så i 1920 var Kvindelige Kommunale Lønarbejdere en af de største fagforeninger i Kommunalarbejderforbundet (DKA).

1930 – Studiekreds og strejke I 1931 var der gang i oplysningsvirksomheden – når man var medlem af en

fagforening, så skulle medlemmerne også kende overenskomsten, drøfte fælles interesser og studere samfundsforhold. Så dengang startede studiekredsen for medlemmer en aften om ugen. Den har fungeret uafbrudt lige siden – og er i gang på 78. år. Og strejke kunne vores medlemmer også. I 1934 strejkede rengøringsassistenterne på Dyssegårdsskolen i Gentofte p.g.a. en strid om dårlige arbejdsvilkår og en utålelig skolebetjent, som ledede arbejdet. Efter 2 ½ måned vandt de strejkende, skolebetjenten blev fyret, rengøringsassistenterne fik forhandlingsret på løn- og arbejds-vil-


kår - og en fast kaffepause ikke at forglemme. Lønudviklingen gik meget i stå i 1930erne krise med arbejdsløshed og under 2. verdenskrig. Der var kun få forbedringer i forhold til ret til 14 dages ferie om året efter et vist antal års ansættelse.

Efter krigen – Stadig flere medlemmer I 1946 kom en stor ny medlemsgruppe til, da Hospitalsarbejdernes organisation blev nedlagt og hospitalsmedarbejderne kom ind i KLS. I 70’erne blev der åbnet flere plejehjem og børneinstitutioner, og KLS fik op til sit 75 års jubilæum i 1984 rigtig mange medlemmer – 15.000 da vi var allerflest. Af disse var de 8.000 deltidsforsikrede med 15-20 arbejdstimer om ugen.

Pigeløn – uligeløn Rengøring og køkkenarbejde er mest kvindefag. Selv om ligelønnen blev vedtaget i 1973, så er den aldrig blevet fuldt gennemført i praksis. Det giver stadig mere i løn at slå græsplæner udendørs end at vaske gulvene indendørs – udelukkende fordi det første er traditionelt mandearbejde, og det andet er traditionelt kvindearbejde.

Op gennem århundredet var rengøring timelønsarbejde – men i 1983-overenskomsten fik medarbejdere med mere end 5 års kommunal anciennitet status som funktionærer med opsigelsesvarsler, løn under sygdom m.m.

kort nyt

1980-2009 – 30 år med udlicitering I de tidlige 80’ere tog privatisering af kommunal rengøring fart. Heller ikke dengang kunne kommunalpolitikere bringes til at forstå, at man ikke kan få det hele for den halve pris. I år 2000 udliciteres rengøringen på 3 hospitaler - Hvidovre, Frederiksberg og Amager. KLS’s medlemstal falder dramatisk, så vi nu er under 5.000 medlemmer i fagforeningen. Til gengæld er det store flertal fuldtidsansatte. Rationaliseringer og udlicitering er stadig en trussel mod medlemmernes helbred, arbejdsmiljø og tryghed i ansættelsen. KLS’s mål om bæredygtige arbejdspladser inden for rengøring, køkken og vaskeri, som vi kan leve af og leve med i et helt arbejdsliv, er ikke indfriet endnu – efter 100 års fagligt virke.

Valgkamp med gulvvask og støttestrømper

Kommunehospitalets store køkken

Fagforeningsmedlemmer beskæftiget på vaskeri og systue

Den store, flotte og stenhårde rådhushal lagde gulv til en moderne 3-kamp i kommunal-valgkampens slutspurt. Torsdag 12. november dystede de to overborgmester-kandidater. Socialdemokraternes Frank Jensen og Venstres Pia Allerslev, med FOAformand Dennis Kristensen om - hvem der var bedst og hurtigst til at vaske gulv, påsætte støttestrømper og registrere dagens arbejde i et minutskema. Pia Allerslev blev hurtigst færdig med at vaske et stykke af Rådhusgulvet. Men som den kvindelige overdommer sagde: ”Pia, du ville ikke holde ret lang tid i jobbet, hvis du fortsatte med de arbejdsstillinger!” Frank, Pia og Dennis døjede alvorligt med at få sat støttestrømperne på tre hjemmepleje-assistenters ben. Til sidst brugte de kostbar tid på at udfylde spøjse, tidsrøvende spørgeskemaer. Valgkamps-konkurrencen var arrangeret af FOA/ KLS og SoSu-afdelingen i fællesskab. KLS Nyt januar 2010

7


år med skolerengøring

Inge Marie Schmidts fortjenst-medalje

Jeg kender skolen som min egen bukselomme efter nu i 40 år at have været med til at gøre skolens lokaler rene lige siden starten i 1969, siger Inge Marie Schmidt. Her fortæller tilsynsassistenten for rengøringsholdet på Søndergård Skolen i Bagsværd historien om 40 års skolerengøring

– vi kom i skole i korte, brune hotpants og høje, hvide støvler. Vi så ud ligesom hende folke-tingsmedlemmet Lene Bro.

Jeg og tre andre blev ansat af skolebetjenten til at gøre rent fra kl. 14 - 17.07, så vi havde 15 timer og 35 minutters rengøring om ugen. Der skulle nemlig 15 timers arbejde til for at komme i fagforening. Vi fire havde børn alle sammen, men det betød ikke noget – skolebetjentens svigermor passede bare vores børn imens! For skolebetjenten ville altså have, at den skole sku’ være ordentlig ren! Vi fik udleveret gulvspand, skrubbe, gulvklud, fe... så vi skulle gøre rent mellem marsvin og kaniner - og halm og grene på gulvet.

Skolebetjenten hentede søvnige morgendamer Skolebetjenten stod for rengøringsassistenterne. Hvis vi sov over os om morgenen, kørte han dæleme hjem og hentede os! Når vi var syge, ringede vi besked til ham. Hvis vi ikke havde ringet, vidste han, at vi havde sovet over – og så rykkede han ud. Min søn er født med astma-allergi, så indimellem blev det ikke til meget søvn om natten. Men hvis jeg og min mand ikke hørte væk-

8

KLS Nyt januar 2010

keuret, kom skolebetjenten og hentede mig. En morgen, da jeg mødte sent ind og undskyldte til ham, spurgte han: – Hvordan er du kommet ud ad døren, så du ikke stigen, der stod op til altanen? Han havde været hjemme hos os kl. halv fem om morgenen, stillet stigen op og banket på vinduet for at vække mig og få gjort rent. Men vi sov så tungt, at han slet ikke kunne vække mig.

jekost og fejebakke + en karklud, og så kunne vi ellers bare gå i gang. To klasselokaler og tre toiletter skulle hver gøre rent på de tre timer. Vi gik på morgenrengøring fra kl. 4.30 - 7.30 i 1970, da jeg kom tilbage, efter at min søn var født 30. maj. Vi havde kun 14 dages barselsfri dengang.

Hotpants, kaniner og halm på gulvet Jeg rengjorde fysiklokalet, hvor fysiklærer Peter Hansen havde delt lokalet op, så børnene var i den ene halvdel, og kaniner og marsvin i den anden halvdel. Han skar grene af træerne udenfor og

lagde dem ind på gulvet, så vi skulle gøre rent mellem marsvin og kaniner - og halm og grene på gulvet. Jeg skældte ham ud, for jeg har allergi, men vi fandt ud af det. Det var også dengang omkring 1970, at både elever og vi rengøringsdamer gik i hotpants – vi kom i skole i korte, brune hotpants og høje, hvide støvler. Vi så ud ligesom hende folketingsmedlemmet Lene Bro. Dengang så vi ikke meget til eleverne og lærerne. Mens vi nu har dagrengøring og drikker kaffe sammen kl. 8.30.

Skolen udbygges og rationaliseres Først i 1970erne blev skolen bygget ud, så vi måtte rende og hoppe fra bræt til bræt og imellem ledninger på gulvet. Der blev lagt linoleum på gangene, og så lå vi ellers tre på stribe og skurede gulvene op. Derefter lagde vi polish på ved med hånden at gnubbe det ind i linoleum’en. Efterhånden som skolen voksede, blev vi 6-7 rengøringsassistenter. Sidst i 70erne kom rationaliseringsfirmaet ICO ind og overtog rengøringen, så

skolebetjenten ikke længere skulle stå for os rengøringdamer. I stedet fik vi en tilsynsassistent, som skrev timer, sygdom og lønsedler. Jeg blev tilsynsassistent i 1982, hvor vi var kommet op på at være 19 rengøringsassistenter med hver 3 timers morgenrengøring, mens vi nu i 2009 er 8 med forskelligt timetal plus en tilsynsassistent. I 1978, 1987 og 1992 rationaliserede ICO firmaet vores rengøring.


Skægge lærere

og ’mor’ med kæmpestor mobil En tidlig morgenstund først i 1980erne gik jeg og låste kontorerne op uden at se noget usædvanligt. Men så kom en forbipasserende mand ind og spurgte: – Har I haft indbrud? For jeres pengeskab står ude på parkeringspladsen! Tænke sig, tyvene havde dæleme skåret hul i væggen ind til viceinspektør Gunnars kontor og hevet pengeskabet ud den vej. Samtidig havde de rykket vandrør over, så vandet løb ud på gulvet. Så måtte vi ellers i gang med vand(støv)sugerne, for det var dengang med tæpper på gulvene. Når vi holdt julekomsammen, blev vi kaldt op og fik blomster, de 45 lærere ville godt værdsætte vor rengøringsindsats. Dejligt, at indsatsen for at få rengøringspersonalet med ind i skolens liv er lykkedes. Søndergård, det er ’min skole’, siger jeg altid – det er også nok derfor, at de kalder mig mor. Lærerne Bjarne Guhle og Per Skårup – håndboldspilleren – lavede en hønsegård i børnehaveklassen. Vi måtte gå og gøre rent mellem de mange, små kyllinger - indtil ræven bedt alle hønsene ihjel. Da det blev moderne med mobiltelefoner, spurgte jeg skoleinspektøren Preben Busch, om jeg måtte få en mobil ligesom skolebetjentene, for det havde jeg brug for i mit arbejde som tilsynsassistent. Men nej, det mente Preben ikke dengang i halvfemserne. Men da skolen holdt et stort bankospil, vandt jeg den første gevinst - mobiltelefon sponsoreret af skolen. Dagen efter sagde jeg til Preben: – Hvad man ikke kan få, det ka’ man vinde! Jeg har stadig den kæmpestore og grimme mobiltelefon liggende derhjemme.

Besparelser og 25 års jubilæum – med slips I 1992 røg rationaliseringsfirmaet ICO ud, ansvaret for besparelser på 500 - 900.000 kr. årligt blev lagt ud på de enkelte skoler – vi

Jeg har kendt alle ansatte på skolen. Når vi kom om morgenen, kunne viceinspektør Gunnar Svendsen godt ligge og snorke i sine overalls, – han gik aldrig i andet sparede på påske-rengøringen og vikar-området. Ved skolens 25 års jubilæum i 1994 var jeg den første på skolen, som ku’ fejre 25 års ansættelse. Sekretæren havde trukket viceskoleinspektøren Gunnar til side og sagt: Nu klæder du dig ordentligt på til Inge Maries 25 års jubilæum. Du véd, hvordan hun lægger vægt på, at tøjet er pænt – så ikke noget med overalls, vel? Og minsandten om ikke Gunnar for første gang mødte op i skjorte og slips, det havde kollegerne aldrig set før på skolen!

Rengøring på mange måder I august 1999 samledes rengøringen på hver skole i det nydannede Gladsaxe Kommunale Rengøring, GKR. Det betød, at vi rengøringsfolk blev skubbet lidt ud af skolens liv, når vi ikke længere deltog i MED-udvalgsmøderne for medarbejderne. Igennem tiden har vi jo fået nogle klager over rengøringen, det kan ikke undgås. Men jeg mener ikke, det har været rengøringen, der svigtede, men eleverne der grissede. I 1985 havde vi to mænd ansat, de hed Niels og Niels. Når vi havde gjort rent, kunne de finde på at gå ind og klæde sig om og skifte til dametøj ligesom fru Christoff - og så komme rendende hen ad gangen efter os. Niels og Niels kom tidligere om morgenen kl. 4.30, og nogle gange skyndte de sig at tømme alle vores støvsugere for poserne. Så når vi gik i gang med at støvsuge, samledes støvet op i støvsugeren – og væltede ud når vi skulle skifte stofposen! Jeg har stadig den kæmpestore og grimme mobiltelefon liggende derhjemme

Og minsandten om ikke Gunnar for første gang mødte op i skjorte og slips

I starten brugte vi vand og sæbe

Vand og sæbe blev suppleret af støvsugere, da der blev lagt tæpper på gulvene. Tæpperne blev hevet af for 20 år siden, og så blev der lagt ny linoleum på – det gjorde det meget lettere at holde gulvene rene. For 3-4 år siden begyndte vi som den sidste skole i kommunen at gøre rent med mikrofiber-mopper og klude. Rengøringsassistenterne gør gulvene rent på forskellige måder, afhængigt af hvor meget vand de kommer på. Thai-damerne hos os er meget dygtige til at lægge vand ud nogle steder på gulvene og så moppe dem flot rene. Nu arbejder jeg 4 timer og 20 minutter dagligt, altså knap 22 ½ timer om ugen. Sønderdergård Skolen, ’SøS’ er min. Men det skal jo slutte engang.

KLS Nyt januar 2010

9


Birgit Neie

Liselotte Frederiksen Anni Klausen

KLS-familie var rengøringsmafia på plejehjem

Fotos: Sonja Iskov

Syv fra Kristensen-familien har arbejdet på Plejebo på Vesterbro i årene fra 1976-1990 – uden at skændes på arbejde. Lad os besøge plejehjemmet igen sammen med Anni, Birgit og Lise-lotte for at høre deres historier – Arj, hvor er det skægt at se igen, Plejebo ligner jo sig selv, udbryder Anni og Birgit, da de kommer ind i forhallen og stueetagen. – Se lige opholdsstuen, der er næsten ikke ændret noget, det er samme julepynt og nisser, bemærker Liselotte – kun den kæmpestore tv-fladskærm i hjørnet er ny. To ældre beboere sidder så godt i de dybe lænestole, at de er faldet i søvn med halvåben mund. Anni Klausen var den første af familiens syv, som startede på plejehjemmet i Saxogade midt i hjertet af Vesterbro. – Jeg var utilfreds med at gøre rent på Rigshospitalet, så da rengøringslederen skiftede til Plejebo, rendte jeg med i 1976, for hun var en god leder. Anni gjorde rent i stueetagens spisestue, dagligstue og forhal – plus afløste i køkkenet og vaskeriet eller med at

10

KLS Nyt januar 2010

sætte hår hos damefrisøren, når der var brug for det. – Hvis der ikke lige var noget at lave, gik vi ned i vaskeriet og hjalp med at sy navnemærker i beboernes tøj, fortæller Anni. Anni fortalte sin niece Birgit, at der var godt, ledigt job på plejehjemmet. – Så sprang jeg på – efter at have gået hjemme og passet børn. Det var jo lige, hvor hele vores familie boede i Valdemarsgade 77. – Ja, vores tante Anni boede på 5. sal, min søster Birgit og hendes mand på 1. sal, vores forældre havde 2. sal - og jeg flyttede op på 4. sal med kæreste, griner Liselotte. Før Birgit Neie fik lejligheden på 1. sal, boede hun og manden i forældrenes lejlighed på 2. sal: – Vi boede fire voksne og to børn i lejlighedens tre værelser og et kammer.

Kammeret var 2,10 x 1,19 meter – og det véd jeg, for vi måtte hive panelerne af for at få plads til en seng til mig og min mand!

ob016@foa.dk

En stor familie Annis datter Ulla kom ind som weekend-afløser i rengøringen, ligesom Birgits datter Hanne og sønnen Claus. Lotte arbejdede i køkkenet i 1979, mens Birgits mand Uno var gårdmand på Plejebo fra 1978-90. – Jeg elskede mine beboere over alt på jorden, vi havde tid til at snakke og lave sjov med dem, mindes Birgit. Dengang var de 10 i rengøringen og en i vaskeriet i kælderen. Nu er der kun halvt så mange, oplyser tillidskvinde Birgit Jakobsen. Flere var dog på deltid dengang, fortæller Anni.


Birgit var der i ni år, indtil nedskæringer barberede tiden sammen med de ældre beboere, så søgte hun andet job. – Man kan sige, vores familie var en rengøringsmafia. Men det spekulerede vi ikke over, for vi så ikke hinanden ret meget i det daglige arbejde, når vi arbejdede på forskellige afdelinger, siger Anni. – Vi snakkede ikke meget sammen her og skændtes slet ikke. Det kunne min mand og jeg dog godt derhjemme, husker Birgit. Faktisk var det også en fordel for plejehjemmet, hvis der manglede nogen til at hjælpe ved beboer- eller personale-fester, for så kunne de tale sammen om, hvem der skulle hjælpe. De sagde aldrig nej. I dag undgår plejecentret at ansætte familiemedlemmer. – Vi vil undgå beskyldninger om at hjælpe hinanden til job, og at familier måske kan holde sig lidt for sig selv, siger en afdelingsleder. – Dengang gjorde man mere for at få familie og venner ind, bemærker Birgit.

Hej Anker Da vi går ind i spisesalen, får Liselotte Frederiksen øje på tidligere statsminister Anker Jørgensen, som sidder og spiser frokost ved et bord. – Hej, Anker, har du det godt? Jeg er hende fra fagforeningen KLS, hvor du var ude i studiekredsen og fortælle i Valby sidste vinter. – Hvad var det for en fagforening, siger du? – FOA/KLS, køkken- og rengøringsmedarbejdere, du véd. Det var den studiekreds, hvor vi var så mange damer.

– Så kan jeg godt huske jer, siger Anker med et grin. Ankers kone gjorde dengang i 1980erne en god indsats i bestyrelsen for Plejebo. Hun kom jævnligt og gik igennem plejehjemmet og snakkede med beboerne, også sømænd og drankere, fortæller Anni.

Birgits historier Synet af Ankers smil og andre beboeres venligt nysgerrige øjne får Birgit til at boble over med historier: – Jeg havde min søns klassekammerater på besøg her på Plejebo, de skulle se forskellige slags arbejde. De kom, fik saftevand og stillede spørgsmål. Det bedste var ham, der spurgte: ”Er der nogen, der er død i din frokostpause?” – Nej, ikke lige. Men så fortalt jeg, dengang jeg kom ind til en beboer for at give hende morgenmad, så lå hun bare og stirrede. Jeg havde aldrig før set en, som var død, så jeg gispede og løb ud. To kollegaer gik så ind og sagde tørt, jo, hun er død. Jeg blev sendt hjem, men min mand sagde bare: ”Ja, hvad havde du regnet med, de dør sgu’ da på plejehjem.” – En anden beboer, Madsen, kaldte alle os kvindelige medarbejdere for Margrethe, for det hed hans mor. Han røg cigarer og kunne li’ at stille sig under brandalarmen uden for værelsesdøren og pulse røg op. Når alarmen startede, gik han ud i køkkenet og sagde: ”Så, Margrethe, nu kommer vi i avisen!” Det hjalp ikke, at brandmajoren sagde til Madsen, at nu havde han været på spil igen – Madsen grinede bare!

Vi er færre til at gøre rent i dag, men de fleste arbejder på fuld tid, fortæller Birgit Jakobsen. Hun er tillidsrepræsentant for plejemedhjælperne.

Anni og Birgit nød igen at snakke med beboere på Plejebo i den lyse udestue.

ob016@foa.dk

Liselotte blev overrasket over igen at se Anker Jørgensen, som hun havde inviteret til at fortælle historier i studiekredsen sidste år

KLS Nyt januar 2010

11


Weekenderne er blevet vigtige til at hygge os sammen, efter jeg har fået travlt som næstformand i fagforeningen, siger Mimi Bargejani. Her med Jasmin (t.v.) og Lotus (t.h.). Fotos: Sonja Iskov

Dit fagblad skriver altid side op og side ned om – løntjek, udlicitering, køkkenkursus og skulderskader. Så lad os her høre om livet efter fyraften – tag med hjem til Mimi og hendes unger en søndag på Nørrebro. Hvordan bor og lever fagforeningens næstformand egentlig derhjemme? Rundt om det store køkkenbord med voksdug er Lotus, den yngste datter på syv, godt i gang med at klippe julestads som kræmmerhuse og musetrapper ud af rødt glanspapir. Mens 10-årige Jasmin er bøjet over sit Nintendo-spil, der bipper. Mimi tegner en cirkel i glanspapiret og klipper ud til kræmmerhuset. – Nej, mor, ka’ du ikke se, det er for lille, det skal være højere! klager Lotus. – Åh, det her er da godt nok, svarer Mimi. – Nej, den er ej, den er alt for lille, skråler Lotus. – Men selve idéen er da god nok, ik’? prøver Mimi udglattende. Det gider den 7-årige datter ikke svare på, hun er allerede gået i gang med selv at klippe et større, rødt stykke ud. I deres familie diskuterer mor, far og døtre meget med mange argumenter. Mimi’s mand, Habib, kommer hjem fra Iran to dage efter; han har været til sin fars begravelse. – I går brugte vi lørdagen til at bage

12

KLS Nyt januar 2010

rosinboller og julesmåkager, fortæller Mimi, og Lotus følger straks op: - Jeg kan så godt li’ at bage kager, især at piske dejen og rulle den ud på bordet.

Badeværelse i sort granit Lejligheden er blevet stor ved at to lejligheder er slået sammen. Så to små køkkener er blevet familiens store samlingsrum med tegninger og fotos på køleskabet, sedler om skole og beboerforening ved siden af børnenes hjemmetegnede julekalender på opslagstavlen, og kinesiske porcelænskopper i glasskabet. Fotografen bliver dybt imponeret af badeværelsets grøn-hvide granit-gulv, de sorte granitvægge med kobberstribe og en halv snes lyspærer som store knappenålshoveder på væggen. – Det har far bygget, han er murer, siger Jasmin. Mimi kalder det ’Saddams badeværelse’ med de fine vandhaner - dog ikke af guld. – Vi danskere er blevet så umådeligt rige på kort tid. Mange folk husker dårligt og tror, at vi altid har haft flotte boliger, sygesikring og seks ugers ferie. Men faktisk har vi kun haft det i 1-2 generationer. Når jeg siger det til etniske danskere, kan jeg se nogle tænker – hvor véd hun det fra, for hun er jo ikke dansker? Men min mor husker historie og har fortalt os meget.

Mimis forældre er kinesere fra Malaysia og Hongkong. Da de kom til Danmark i 1969 med 2-årige Yee-Mee, spurgte indrejse-embedsmanden: ”Hvad hedder hun så?” – Han hørte og skrev mit navn som Mimi, så det har jeg altid heddet lige siden, fortæller Mimi. – Min venindes datter spurgte for et par år siden: ”Når Mimi’s mand hedder Herbib, hvorfor hedder hun så ikke fru Bib?”

Travle dage Lige fra hun var ung, har Mimi været optaget af retfærdighed og at tale åbent imod uligheder og undertrykkelse. – Jeg er opdraget her i Danmark til at sige min mening lige ud, bare jeg kan argumentere for det. Når vi er åbne og direkte, kan vi bedre indgå i sociale netværk og fællesskaber, hvor integrationen sker for alvor. Uden fællesskaber også på arbejdspladser skabes der ikke nogen integration ved at få etniske ud i job, mener Mimi. De seneste tre år har været travle med lange arbejdsdage. Først blev Mimi som køkkendame i en børneinstitution tillidsrepræsentant på Nørrebro, så frikøbt til at koordinere job- og uddannelses-projektet ”Stafetten” på plejehjem, og siden maj valgt til næstformand i fagforeningen. – Den travle hverdag giver mindre tid


Mimis kinesisk-danske fiskeret Til 4 personer

Ingredienser: 1 stk. fisk, fx. torsk, havkat, havtaske eller mule, laks, ørred på ca. 1,5 kg 2 cm. frisk skrællet, fint strimlet ingefær 1/2 frisk, finthakket rød chilipeber uden kerner (¼ tørret) 6 spsk. kinesisk soja 1 bundt forårsløg skåret i små ringe 1 tsk. sukker • • •

• • •

sammen med børnene, så weekender og ferier bliver vigtigere. Når Habib besøger sin familie i Iran, sørger jeg for at få mere fri til at være sammen med pigerne i de uger. Jasmin spurgte for nogle uger siden: – Hvornår kommer du hjem i dag, mor? Og da Mimi sagde ved 5-6-tiden i aften, svarede Jasmin: - Nåh, det er ikke så sent! – For de er nu vant til, at jeg kommer ved 20-21 tiden, når de er puttet i seng. Det er en af omkostningerne ved at arbejde i fagforeningen. Men jeg er meget heldig at have en muslimsk mand, der går ind og klarer tingene i hverdagen med at lave mad, gøre rent og støvsuge. Jeg står kun for vasketøjet og så flere ting i weekenden, fortæller Mimi.

Medlemmernes dejlige tillid Mimi Bargejani nyder at kommer rundt mange steder og møde mennesker, hun ellers aldrig ville have set. – Medlemmers tillid og fortrolighed omkring deres problemer glæder mig meget. Mange har fantastisk tiltro til, at jeg og vi i fagforeningen kan og vil hjælpe dem – uden at de kender os i forvejen. Jeg håber sandelig, jeg kan leve op til deres tillid og ikke svigter medlemmers forventninger. ob016@foa.dk

Læg fisken i et stykke sølvpapir. Rør soja med ingefær, chili, forårsløg og sukker. Kom marinaden over fisken. - Sølvpapiret lukkes løst om fisken, alle lukninger trykkes godt til og rulles en lille smule. Alle lukninger skal vende opad. Læg evt. en citron skåret i tykke skiver hen over fisken

. Fisken steges i ovnen i 20 minutter ved 210° Pak forsigtigt fisken op og se, om fisken er blevet fast i kødet hele vejen igennem. 
Serveres med løse, hvide ris.

Kære alle

Nytårsbrev

Først og fremmest vil jeg ønske jer godt nytår. Vi har nu januar 2010, og i nogle kommuner er man begyndt at tilbyde alle børn i vuggestue og børnehaver en madordning i forskellige variationer. I den anledning vil vi i KLS meget gerne indbyde jer køkkenmedarbejdere på daginstitutionerne i alle kommuner til et stormøde her inde i fagforeningen KLS – torsdag 28. januar kl. 16-18. Vi vil gerne have en god dialog med hinanden omkring, hvordan man har valgt at udmønte ordningen ude hos jer hver især. Vi er meget interesseret i at høre *om jeres erfaringer med at få ordningen til at fungere *om I er sat op eller ned i timer i forhold til ordningen *om leveringen af den evt. færdig-producerede mad fungerer *hvordan I får det til at fungere i udflytterbørnehaver med ringe eller ingen køkkenfaciliteter osv. Derfor vil jeg meget gerne opfordre så mange af jer som muligt til at komme ind i jeres fagforening KLS torsdag 28. januar kl. 16-18. Her kan vi udveksle erfaringer med hinanden. I bedes venligst tilmelde jer stormødet ved at ringe ind i KLS på 46 97 15 00 eller ved at sende en mail på ymyb@foa.dk eller send en sms på 21 92 58 17 - senest tirsdag den 26. januar. Vel mødt alle sammen. Mimi Bargejani, næstformand i FOA/KLS

KLS Nyt januar 2010

13


Foto: Mark Knudsen/monsun

Debat om fremtidens fagforening Medlemmernes mange synspunkter og meninger om jobbene, fagforeningens service, solidarisk integration og deres kolleger - ja, den medlemsundersøgelse kan give livlig debat

Ulla Nielsen

Adam Johansen

Der blev hvertfald både klappet, protesteret og grinet, da medlemsundersøgelsens skribenter, lektorerne Adam Johansen og Ulla Nielsen, sammenfattede ”Medlemmerne har ordet” i en række spørgsmål og handlingsforslag på konferencen 3.-4. december. Her diskuterede 50 tillidsvalgte og KLSledelsen, hvordan synspunkterne kan omsættes til at gavne medlemmerne og styrke fremtidens fagforening. - Da jeg var lille, blev jeg passet af fru Holm Nielsen. En lille, bramfri dame med hat og hattenål - hvis nogen trådte hende over tæerne, tog hun hattenålen og stak dem i enden. - Det kan I KLSere lære noget af - sig og vis jeres mening! indledte Adam Johansen med at sige.

Strejke for højere løn Derefter trak Adam Johansen nogle overraskende resultater frem fra undersøgelsen: *2 ud af 3 afviser, at de har opgivet at forbedre egne arbejdsforhold.

14

KLS Nyt januar 2010

*Mere end halvdelen af de udspurgte medlemmer er parat til at strejke for højere løn, når overenskomsten fornys i 2011. - Det tror jeg ikke på, for kun få vil strejke ude hos os på Gentofte Sygehus, udbrød Liselotte Nielsen. Undersøgelsen viser det, men måske er de ikke ude hos dig, svarede Adam. - De er hos mig på skolerne i København, supplerede Irene Holmstrøm. - Fællestillidskvinden Gitte Møller fra Herlev Hospital fik presset Dennis til at love på FOA-kongressen sidste år, at I og andre lavtlønnede skal have et krone-løft ved OK-2011. Men han og FOA skal nok mindes af jer om det løfte, påpegede Adam Johansen. *Medlemmerne er i FOA/KLS, fordi fagbevægelsen har stor betydning for lønmodtagernes forhold i samfundet. Så KLS skal gerne være medlemmernes talerør f.eks. for klima ude på arbejdspladserne, nævnte Ulla Nielsen. *Og 3-400 medlemmer vil gerne være mere fagligt aktive! - Hvor er de? Vi ser dem ikke på vores klubmøder, indvendte Tove Bahne, Rødovre. Liselotte Frederiksen: - Vi har oplevet meget aktive medlemmer i Hvidovreprotest mod nedskæringer. Samt i forberedelserne af 100 års jubilæumsdagen i KLS. Men det afhænger af friske arbejdsformer og at forklare aktiviteterne ordentligt.

Krav om vikardækning koster Mange medlemmer presses i hverdagen, fordi der ikke kommer vikarer, når kollegaer er syge, holder ferie eller er på kursus, understreger medlemsundersøgelsen. Derfor debatterede deltagerne, hvor-

dan kravet om vikardækning kan komme ind i næste overenskomst. Hvis vikardækning med løn skal blive til noget, kræver det, at der presses på lokalt på arbejdspladserne, sagde flere og foreslog at synliggøre problemerne med at få gjort rent og lavet mad, når der manglede kollegaer. Faglig konsulent Per Kristensen påpegede, at det er svært at få vikardækning ind i overenskomsten. Hvis vi bruger OK-penge på vikardækning, er vi så parat til at slække på andre overenskomst-krav - når pengene er brugt på vikarer? Der vil blive afholdt flere debatmøder om undersøgelsen for jer medlemmer ude i 3-4 kommuner i de kommende måneder. Tid og sted oplyses senere bl.a. på hjemmesiden kls@foa.dk og i Fagligt Nyhedsbrev. ob016@foa.dk

Få medlemsundersøgelsen - og brug den Medlemsundersøgelsen er spændende læsning med overraskelser og udfordrende forslag til nye arbejdsmåder. Skribenterne Adam Johansen og Ulla S. Nielsen har skrevet analysen i to udgaver - den store rapport på 240 sider, og den lille, hurtiglæste på 24 sider, ’pixi-udgaven’. Medlemmer kan få undersøgelsen gratis i KLS - både 24 siders heftet og 240 siders rapporten. Hent den i Smallegade eller bestil den pr. mail kls@foa.dk eller på tlf. 46 97 15 00.


Vind et af de 27 ferie-gavekort

Arbejdsgiverne svigter køkkenog rengøringspersonalet

KLS tilbyder igen i år medlemmerne at deltage i lodtrækningen om 27 gavekort på hver 5.000 kr. – til feriehus eller ferierejse 27 gavekort á 5.000 kr. stykket. Så kan de 27 vindere med familien selv vælge, om I vil bruge gavekortet til et af Folkeferie’s feriemål i Danmark, eller en ferierejse ud i verden med Folkeferie – på det tidspunkt der passer jer bedst! Tilbuddet om feriehus gælder i Marielyst Feriecenter på Sydfalster, Sæby Søbad, Rødhus Klit, Vigsø Bugt, Feriecentrene Fyrklit og Løkken i Nordjylland, Bork Havn, Klitten, Søndervig, Lemvig og Agger Havn i Vestjylland, samt Fiskenæs, Hejlsminde, Rømø, Fanø og Ho i Sønderjylland. I kan også vælge feriecenter Rudkøbing Skudehavn på Langeland, eller Faaborg, Bro Strand, Bogense Strand og Middelfart på Fyn; eller Feriecenter Nørrevang, Møn, Karlslunde, Gilleleje og Karrebæksminde på Sjælland og øerne – samt Feriecenter Gudhjem eller Sandvig på Bornholm.

Alle feriehusene er veludstyrede, har sports- og natur-fristelser i og uden for feriecenteret og ligger nær strand, flotte naturområder og udflugtsmål. Eller måske vælger I at bruge gavekortet til – en udlandsrejse i ferien. Du og alle andre medlemmer kan deltage i ferie-lodtrækningen, hvis du har været KLS-medlem det seneste år og ikke har vundet de seneste tre år. Udfyld kuponen og send den ind til KLS. Vi skal have den i hænde senest tirsdag 2. februar. Er du en af de heldige 27 vindere af et feriegavekort, venter der dig og jer nogle dejlige oplevelser, som I selv bestemmer farten på. Alle vinderne får tilsendt et sommerferiekatalog fra Folkeferie.dk. Vil du allerede nu orientere dig om feriemulighederne – så klik ind på hjemmesiden www.folkeferie.dk eller bestil kataloget på tlf. 70 30 10 90.

#

Ferie-gavekort 2010 - lodtrækning   Klip kuponen ud og send den ind - så vi modtager kuponen senest tirsdag 2. februar - til FOA/KLS, Smallegade 14, 2000 Frb. De heldige vindere vil få direkte besked. Navn........................................................................................................ Adresse.................................................................................................... Postnr.........................By(del)...................................................................

Tlf............................. Mobil.................................................................... CPR.nr.................................................................................................... Arbejdsplads......................................................................................... evt. mailadr............................................................................................

Køkken- og rengørings medarbejdere er i gennemsnit syge 18 dage om året, altså 1½ dag hver måned. Det er næsten een dag mere end for fem år siden. Det viser en ny undersøgelse fra FOA, der også dokumenterer, at arbejdsgiverne svigter opgaven med at lave arbejdspladsvurderinger.

På trods af uddannelse og ambitioner om afvekslende arbejdsopgaver, der skal mindske sygefraværet blandt landets køkken- og rengørings-personale, så er der sket lige det modsatte. Sygefraværet er steget, viser undersøgelsen. - Vi havde håbet, det var gået den anden vej, og sygefraværet var faldet. Men vi må konstatere, at nok har man uddannet personalet - men arbejdsgiverne har glemt at give dem nye jobfunktioner. Mange arbejder stadig med rengøring på fuld tid - og det slider, siger Berit Jakobsen, næstformand i FOA Kost- og Service-sektoren. Undersøgelsen blandt 500 medlemmer af Kost- og Servicesektoren viser desuden, at kun hvert andet medlem har været med til at udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV) - og på hver femte arbejdsplads har man ikke fulgt APV’en op med en handleplan. - Det er ikke et spørgsmål, om arbejdsgiveren har lyst til at lave APV’er – også din arbejdsgiver er lovmæssigt forpligtet til at lave arbejdspladsvurderinger!, understreger Berit. ob016@foa.dk

KLS Nyt januar 2010

15


Det går dine kontingent-kroner til: 35% 30% 25% 20% 15% 10%

37 % = Efterlønsbidrag

Den største del af stigningen i dit kontingent – nemlig 3/4 – er altså bestemt af staten, som opkræver større bidrag til arbejdsløshedsforsikring og efterløn. I skemaet til ovenfor kan du se, hvad dine kontingent-kroner går til. Kun

27 % = A-kasse statsbidrag

KLS Nyt januar 2010

Staten står for det meste

16 % = KLS faglig afdeling

16

Det statsligt fastsatte efterlønsbidrag stiger med 16 kr. om måneden til 439 kr. for fuldtidsforsikrede, og for deltidsforsikrede med 10 kr. om måneden til 292 kr. Samlet set stiger kontingentet uden efterløn altså med 21 kr. om måneden til 753 kr. for fuldtidsforsikrede; og med 14 kr. om måneden til 581 kr. for deltidsforsikrede. Hvis man også betaler efterlønsbidrag, er den samlede stigning på 37 kr. til 1192 kr. for fuldtidsforsikrede – og 24 kr. til 831 kr. for deltidsforsikrede.

10 % = A-kasse administration

Kontingentet til FOA/KLS-afdelingen stiger med ca. 3 procent jævnfør vores love, hvor bestyrelsen kan beslutte at lade kontingentet stige op til løn- og prisstignings-procenten. Stigningen udgør 5 kr. om måneden til 190,50 kr. for fuldtidsforsikrede og 3 kr. om måneden til 138,14 kr. for deltidsforsikrede. Kontingentet til vores forbund Fag og Arbejde er uforandret i 2010. Indbetalingen til ATP for ledige og andre genindføres og stiger fra 1 kr. i 2008 til 5 kr. for fuldtidsforsikrede og 4 kr. for deltidsforsikrede. Bidraget til staten til arbejdsløshedsforsikring stiger med 11 kr. pr. måned til 301 kr. for en fuldtidsforsikret, og med 7 kr. om måneden til 200 kr. for en deltidsforsikret. Administrationsbidraget til FOA’s Akasse er uændret.

10 % = Fagforbundet FOA

i 2010

0

1%= Gruppeliv

Dit medlemskontingent

5%

lidt over en fjerdedel af dit kontingent – nemlig 314 kr. for fuldtidsforsikrede – går til KLS og FOA. Med a-kassen kommer det kun op på lidt over 1/3, nemlig 37 procent. For langt over halvdelen, nemlig 64 procent af kontingentkronerne går til de statsbestemte bidrag til arbejdsløshedsforsikring og efterløn. Sådan ser du dit kontingent I skemaet herover kan du se, hvordan dit kontingent er sammensat. Du skal gå ind i din type medlemskab af fagforeningen – i skemaets tekst til venstre – og så se hvad dit samlede kontingent bliver i 2010 i søjlen helt ude til højre! Dit kontingent i år fremgår naturligvis også af den tilsendte PBS- eller giroopkrævning.


FOA/KLS kontingentsatser fra 1. januar 2010 KLS afd.

FOA afd.

Fuldtid med efterlønsbidrag Fuldtid uden efterlønsbidrag Fuldtid over 55 m. deltids efterlønsbidrag

190.50 190.50 190.50

123.50 123.50 123.50

Deltid med efterlønsbidrag Deltid uden efterlønsbidrag

138.14 138.14

ATP

A-kasse stats bidrag

A-kasse adm.

10.00 10.00 10.00

5.00 5.00 5.00

301.00 301.00 301.00

123.00 439.00 123.00 123.00 292.00

1192.00 753.00 1045.00

105.86 105.86

10.00 10.00

4.00 4.00

200.00 200.00

123.00 292.00 123.00

891.00 581.00

95.50 72.25 74.14 58.25

123.50 61.75 105.86 61.75

10.00 10.00 10.00 10.00

301.00 38.00 200.00 25.00

123.00 123.00 123.00 123.00

653.00 305.00 513.00 278.00

129.50 95.14 66.25

123.50 105.86 61.75

10.00 10.00 10.00

263.00 211.00 138.00

Pensionister under 67 år (pr. måned) 11.25 6.75 10.00 Pensionister over 67 år (pr. måned) 5.75 6.75 0.00

28.00 12.50

Medlemstype & Forsikringsforhold

Efterløn – fuldtid fra 1/7 -99 Efterløn fuldtid fra overgangsydelse Efterløn deltid fra 1/7 1999 Efterløn deltid fra overgangsydelse Forbundsmedlemmer fuldtid Forbundsmedlemmer deltid Forbundsmedlemmer under 15 timer

Gruppeliv

FOA: Kommuner bryder ligelønsloven Godt 3 ud af 10 kommuner bryder ligelønsloven. FOA ærgrer sig over, at ligestillingsministeren afviser at gribe ind og sikre, at loven bliver overholdt Ifølge ligelønsloven skal arbejdsgivere med mindst 35 ansatte - der har mindst 10 personer af hvert køn ansat inden for samme arbejdsfunktion – udarbejde kønsopdelte lønstatistikker. Men kun 6 ud af 10 kommuner følger loven og laver de kønsopdelte lønstatistikker. Det viser en rundspørge, som Capacent Research har lavet for FOA. FOAs formand, Dennis Kristensen, finder det dybt bekymrende, at kommunerne så åbenlyst bryder ligelønsloven. – De kønsopdelte lønstatistikker er ikke bare et godt redskab til at finde ud af, hvor skoen trykker. Det er faktisk noget, som loven siger, kommunerne skal lave – og arbejdsgiverne skal informere medarbejderne om de køns-

opdelte lønstatistikker. Ærgerligt at ligestillingsministeren ikke vil gribe ind, siger Dennis. Og uligeløn er et problem i kommunerne. Lønstatistikkerne viser, at løn-gabet i kommunerne er 13 procent – så hver gang en offentligt ansat mand tjener 100 kr., tjener en offentligt ansat kvinde kun 87 kr. – Mange tror, uligelønnen mellem mænd og kvinder alene skyldes, at mænd arbejder i den private sektor, og kvinder arbejder i den offentlige sektor. Men kommunerne har også et stort uligeløns-problem – og det kan de kønsopdelte lønstatistikker hjælpe os med at lokalisere, siger Dennis Kristensen.

7 ud af 18 kommuner holder loven

Efterløns- Kontingent bidrag i alt kr.

kort nyt

– overholder de 7 loven: De har både en målsætning i personalepolitikken om at sikre ligeløn – og kommunen udarbejder statistikker om (u)ligeløn. Det gør Ishøj, Rødovre, Glostrup, Gladsaxe, Ballerup, Lyngby-Taarbæk og København. Mens Tårnby, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Høje-Taastrup og Rudersdal hverken har målsætning eller (u) ligeløns-statistik. Tjeck om din kommune har ligeløn – eller betaler mænd mere for samme arbejde? ob016@foa.dk

Ud af de 18 kommuner i Storkøbenhavn – hvor KLS-medlemmer arbejder

KLS Nyt januar 2010

17


Kære medarbejdere i Børne- og Ungdoms-forvaltningen i København

Mimi Bargejani

Det er nu et år siden, vi begyndte at konstatere, at en del af jer desværre har fået for lidt løn med fejl i jeres løn-sammensætning. Vi indhentede en mængde fuldmagter fra jer for at kunne få aktindsigt i jeres løn, og hen over foråret og sommeren 2009 kom der en strøm af materiale fra Børne- og Ungdoms-forvaltningen. Desværre var oplysningerne i det tilsendte materiale ofte mangelfulde - og vi måtte igen kontakte jer, jeres arbejdsplads eller forvaltningen. Mange af jer har desværre i tidens løb ikke fået løn sammensætnings-skemaerne, hver gang jeres løn er blevet ændret. Ligesom mange af jer heller ikke har fået det skema i foråret 2009, som skulle oplyse om jeres løntrin samt tillæg - efter det var blevet ændret fra garantiløn til kvalifikationsløn. Så alt i alt har det været og er desværre stadigvæk en meget langsommelig proces at få gennemgået hver enkelt sag. Vi har i KLS måttet ansætte en studentermedarbejder til at hjælpe os med at gennemgå de over hundrede sager en efter en, og vi er langt fra igennem bunken af sager endnu. Vi har i 2009 fået taget hul på ca. 35 forskellige lønsager, men kun få er færdigbehandlet.

Alle 10 første lønsager vundet

medlemmets fordel - alle 10 har fået de beløb, vi i KLS har rejst krav om - mellem 8.000 - 24.000 kr. Vi forventer, at mange flere sager bliver opklaret og afsluttet i løbet af 2010. Jeg bliver dog nød til at bede jer om at være tålmodig lang tid endnu. For i hver enkelt sag har vi mange ting at forberede. – Selv om du har fremsendt din fuldmagt, er det jo heller ikke sikkert, at der bliver fundet fejl i din løn, og I vil derfor ikke nødvendigvis komme til at høre fra os i den forbindelse. Mit ønske for 2010 skal være - at alle medarbejdere skal kunne være sikker på, at de til enhver tid får den løn, de har krav på. Jeg vil derfor opfordre alle til at gemme samtlige jeres lønsedler – for de er det bedste bevis, når vi skal rejse disse lønsager med fejl flere år tilbage i tiden. Fejlene har vist sig at være alle mulige slags - lige fra manglende pension, til manglende løntrin eller løntillæg. Der har også været fejl i modregninger, nogle er blevet modregnet to gange i samme trin, eller der er modregnet hvor arbejdsgiveren ikke har ret til det ifølge overenskomsten. Hilsener og godt nytår Mimi Bargejani

Af de behandlede sager er der rent faktisk kun afsluttet 10! De er til gengæld alle faldet ud til

Centralkøkkenet i Bystævneparken vinder klima-konkurrence I konkurrence med 4.500 medarbejdere på flere hundrede arbejdspladser under Sundhedsforvaltningen i København vandt ’Madservice á la Carte’ 20.000 kr. den 8. december. Bystævneparkens centralkøkken løb med klimaprisen, fordi de mest aktivt har ændret klimavaner. ”Ved at genbruge affaldssække har køkkenets medarbejdere sparet ¾ af sækkene og dermed skånet klimaet for

18

KLS Nyt januar 2010

afbrændte plastsække + sparet 36.000 kr. Køkkenlederen fremhæver især to medarbejdere for deres indsats for at ændre vaner – Linda Jenesco og sikkerhedsrepræsentanten Allan Starp. De 20.000 præmie-kroner skal bruges til et arrangement eller andet klimavenligt, som kommer medarbejderne til gode. Centralkøkkenet har opstillet fem klimavaner, hvoraf de fire er lykkedes:

1 Sluk skærmen (kniber med at overholde) 2 Sluk pakkebåndet i pauserne 3 Hæld kaffen på termokander 4 Brug mindre eengangs-emballage 5 Genbrug gule affaldssække.

ob016@foa.dk


Kassen

Lukkedage i januar og februar A-kassen holder lukket: – Mandag 25. januar + mandag 22. februar – de dage behandler vi dagpengekort. ◆

af Pia hansen A-kasseleder

Her er de nye dagpenge-satser ! Der sker igen i 2010 regulering af dagpengesatsen Reguleringen sker med virkning fra man­dag 4. januar 2010

Udbetalingsperioderne i 2010 Periode Uge 52 /09 - 3 /10 Uge 4 - 7 Uge 8 - 11 Uge 12 -15 Uge 16 - 20 Uge 21 - 24 Uge 25 - 28 Uge 29 - 33 Uge 34 - 37 Uge 38 - 42 Uge 43 - 46 Uge 47 - 50

De nye satser er: Dagpenge, lønmodtagere: Fuldtidsforsikrede......................................................... 752 kr Deltidsforsikrede........................................................... 501 kr Mindstesats.................................................................... 617 kr Dimittend, fuldtidsforsikrede..................................... 617 kr Dimittend, deltidsforsikrede....................................... 411 kr. Arbejdsgivernes dagpenge-godtgørelse (G-dage): Hel dagpengegodtgørelse............................................ 752 kr. Halv dagpengegodtgørelse.......................................... 376 kr. Efterløn, fleksibel ordning: Fuldtidsforsikrede (91 pct. sats)................................... 684 kr. Deltidsforsikrede (91 pct. sats)..................................... 456 kr. Fuldtidsforsikrede (100 pct. sats)................................. 752 kr. Deltidsforsikrede (100 pct. sats)................................... 501 kr.

Efterløn – skattefri præmie for 2010

– ved beregning af fradrag i efterløn for pen­sion Med virkning fra 4. januar 2010 fastsættes bundfradraget til – 13.500 kr.

Betalingen til efterlønsordningen stiger, da staten har fastsat det månedlige efterlønsbidrag således: • Fuldtidsforsikrede skal betale: 439 kr. om måneden • Deltidsforsikrede skal betale: 292 kr. om måneden

5 4 4 4 5 4 4 5 4 5 4 4

Som udgangspunkt vil dagpenge m.m. altid være til disposition den sidste bankdag i måneden.

Bundfradrag for 2010

Efterlønsbidraget i 2010

Antal uger

Ny omregningssats fra 4. januar 2010 Omregningssatsen stiger fra den 4. januar 2010 til 200,51 kr. pr. time. Den bruges bl.a. når en indtægt skal omregnes til timer, og derefter fratrækkes i dagpenge, efterløn mm. Omregningssatsen benyttes f.eks. ved honorarbetalte opgaver og opgaver i det hele taget, hvor arbejdstiden ikke kan kontrolleres.

Ifølge lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem - der opfylder 2 års reglen - ved fortsat at arbejde optjene en skattefri præmieportion for hver 481 timers ekstra beskæftigelse, dog højst 12 portioner. En præmieportion svarer til 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis i det år, hvor udbetalingen finder sted.

Den skattefri præmie i 2010 • Medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til fuldtidsefterløn, får en skattefri præmie på – 11.731 kr. for hver optjent præmieportion. • Deltidsforsikrede og andre, der ikke opfylder betingelserne for ret til fuldtidsefterløn, får en skattefri præmie på – 7.816 kr. for hver optjent præmieportion.

KLS Nyt januar 2010

19


Kommunen har pligt til at rådgive dig! Nyt fra socialrådgiveren ◆ Hans Hønborg

For nogen tid siden havde jeg kontakt med en familie med et handicappet barn for at se på de tilskud, som familien fik til det handicappede barn. Familier med handicappede børn har mulighed for at få tilskud til de ekstraudgifter, som de har på grund af det handicappede barn. Familien fik dækket nogle af sine udgifter, men manglede bl. a. hjælp til udgifterne på den handicapbil, som de havde haft siden 2003. Kommunen havde selv behandlet sagen om handicapbilen – men ikke givet familien råd om at søge ekstraudgifterne dækket. Det gjorde jeg kommunen opmærksom på. Sagen endte med, at kommunen bevilgede tilskud med tilbagevirkende kraft fra 2003 - i alt ca. 45.000 kr. I en del sager oplever jeg, at mennesker føler sig dårligt rådgivet af kommunen. Ofte drejer det sig om manglende vejledning om reglerne for sygedagpenge og fleksjob - eller at kommunen ikke giver folk et overblik over de hjælpemuligheder, der findes i netop deres situation. Det er vigtigt at slå fast, at alle offentlige myndigheder, der behandler sager for borgerne, skal give den nødvendige rådgivning.

Regler om rådgivning Efter Forvaltningslovens § 7 har kommunen og alle andre forvaltningsmyndigheder en almindelig pligt til at vejlede dig i sager med kommunen – så vejledningen har bedst virkning for dig. Vejledning skal sikre, at du får tilstrækkelig viden om, både hvilken betydning reglerne på et bestemt område har for dig – og hvordan kommunen vil behandle din sag. Hvis du har behov for det, skal kommunen hjælpe dig med at udfylde de ansøgningsskemaer, anmeldelser eller lignende, som den skal bruge i din sag.

20

KLS Nyt januar 2010

Kommunen havde selv behandlet sagen om handicapbilen – men ikke givet familien råd om at søge ekstraudgifterne dækket Hvis du er udlænding, indebærer vejledningspligten også, at kommunen skal sikre sig, at du forstår tilstrækkeligt dansk til at kunne varetage din sag. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen tilbyde tolke- og oversættelses-hjælp. På det sociale område har kommunen en særlig pligt til at rådgive dig – f.eks. i sager om sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse, revalidering og førtidspension. Denne særlige pligt betyder, at kommunen skal lave en samlet vurdering af din situation og dine støttebehov – og tilrettelægge en samlet hjælp ud fra dette. Kommunen skal også oplyse, om du kan få hjælp hos en anden myndighed – eksempelvis din a-kasse.

Når myndigheden svigter pligten til at rådgive Hvis kommunen svigter sin pligt til at vejlede dig om dine rettigheder, skal du stilles som om, at der var givet den nødvendige vejledning. Kommunen skal med andre ord træffe en afgørelse, der retter op på den manglende eller forkerte vejledning. Det betyder typisk, at du skal have

hjælp med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt – hvor du kunne have ansøgt om hjælp, hvis du var blevet rådgivet korrekt. Men du skal selvfølgelig opfylde betingelserne for at få den pågældende hjælp.

Gode råd til dig Det er kommunens pligt at kende lovgivningen – ikke din. Når du har en sag til behandling i kommunen – eksempelvis hvis du er langtidssygemeldt og modtager sygedagpenge – så sig tydeligt, at kommunen skal vejlede dig om alle relevante regler og hjælpemuligheder – for eksempel om tidsbegrænsning på sygedagpenge; muligheden for at få forlænget dagpengeperioden og kommunens muligheder for at hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet. Sig det til din sagsbehandler, hvis du har behov for tolk eller at få oversat dokumenter. Du er velkommen til at kontakte mig og bede om nærmere råd, hvis du oplever, at kommunen har svigtet sin pligt til at vejlede dig.


Sæt tænderne i gode køkkenkursus-tilbud

Hvad koster det at være medlem af FOA/KLS? KONTINGENT 2010 pr. måned

Jeg har været på AMU-kursus to gange i år på Københavns Madhus i Kødbyen, Vesterbro – og det kan jeg kun anbefale dig og andre køkkenmedhjælpere også at gøre! Det har været fantastisk inspirerende og givende for mig. – Jeg og andre kursusdeltagere får virkelig lyst til at komme tilbage til vores køkkener og bruge de gode opskrifter og madfornyelser. Selvfølgelig er der altid noget på et kursus, som man ikke kan bruge så meget. Men det sorterer vi jo bare fra. Jeg nyder at møde forskellige faggrupper, lige fra køkkenmedhjælpere til kokke. Vi arbejder bare godt sammen på tværs af faggrupper og de erfaringer, vi kommer med hver især. Nogle kan ikke så meget fra start, men så hjælper vi bare hinanden rigtig godt videre. Før bage-kurset tænkte jeg, at kokkene nok ville være skrappere end mig til alle mulige brød. Men vi var der alle sammen for at lære, ingen kom for at spille smart! Jeg kan lide at komme lidt væk fra mit institutions-køkkens trummerum for at eksperimentere med noget af det, som er svært at afprøve i hverdagens arbejdspres.

Fuldtidsforsikring: Fagforeningskontingent: 324 kr. Arbejdsløshedsforsikring: 429 kr. Samlet fuldtids-kontingent: 753 kr.

Og så er det jo altid godt at holde sig orienteret, vores fag udvikler sig hele tiden livligt. Og vi skal ikke gå i stå i det daglige. Men du skal selv tage initiativet for at komme afsted på kursus, for de kurser bliver ikke serveret for næsen af dig som færdigretter. Så grib telefonen og sæt tænderne i gode kursus-tilbud. F.eks. grønt kursus + inspirationskursus i foråret 2010 Jeg vil opfordre dig og jer i og uden for København – hent oplysninger om kurserne på hjemmesiden www.kbhmadhus.dk og tilmeld dig hos Københavns Madhus på tlf. 40 90 91 09. Du er også velkommen til at ringe til mig på arbejde, tlf. 32 51 27 01. Hilsener og god fornøjelse Yvonne Herold, køkkenmedhjælper Integreret inst. Stavlundvej, Tårnby

❏ navn

❏ adresse

❏ arbejdsplads

❏ stilling

Samlet fuldtids-kontingent med efterlønsbidrag:

1.192 kr.

Deltidsforsikring: Fagforeningskontingent: 254 kr. Arbejdsløshedsforsikring: 327 kr. Samlet deltids-kontingent: 581 kr. Hvis man ønsker at være tilmeldt efterlønsordningen som deltidsforsikret, koster det 292 kr. ekstra pr. måned. Samlet deltids-kontingent med efterlønsbidrag: 873 kr. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om regler, muligheder og fordele ved enten fuldtids- eller deltids-forsikring, kan du ringe til medlems- og kontingent-afdelingen i FOA/KLS på tlf. 46 97 15 00.

Bliv medlem af

Ændringer til KLS Kryds her – jeg har ændret

Hvis man ønsker at være tilmeldt efterlønsordningen som fuldtidsforsikret, koster det 439 kr. ekstra pr. måned.

Ja tak! – jeg ønsker ❏ At blive medlem af FOA/KLS Kommunale Lønarbejdere i Storkøbenhavn ❏ Kontakt med tillidsrepræsentant i mit område

Navn: ......................................................................................................

CPR-nr.: .............................................................................

Tidligere adresse:...................................................................................

Postnr:. .............................................................................

Ny adresse: . ...........................................................................................

Tlf.nr.: ...............................................................................

Mobil............................................... Postnr............................................

By:.....................................................................................

Arbejdsplads:..........................................................................................

Kommune: .......................................................................

Stillingsbetegnelse.................................................................................

Timer pr. uge:....................................................................

Endvidere er jeg:

❏ Tillidsrepræsentant/suppleant ❏ Sikkerhedsrepræsentant ❏ SU-medlem

KLS Nyt januar 2010

21


Nyt om navne Nyvalgte tillidsrepræsentanter

Nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

Pia Duus Omsorgscentret i Hvissinge valgt 17. september

Jan Christiansen Danske Regioner valgt 1. september

Lone Olsen Rosenborgcentret valgt 2. september Joan Thomsen Kildegården valgt 23. oktober Alice Olsen Bocenter Hedelund valgt 6. oktober Jonna Burmeister Glostrup Hospital valgt 21. oktober Linda Djurhuus Rengøringssektionen valgt 17. november

Afgåede tillidsre­ præsentanter Hanne Heath Rosenborgcentret afgået 2. september Hanne Rømer klubformand i Ballerup kommune overflyttet til PMF

Margit Jensen Rengøringssektionen valgt 17. november Ibrahim Rahma Dafalla Rengøringssektionen valgt 17. november

Afgået sikkerhedsrepræsentant Harbiye Deveci Brøndby kommune afgået 1. oktober

Fødeselsdage 18. oktober – Vibeke Kaspersen Kære Vibs - Et forsinket, stort tillykke med den runde dag 18. oktober.         Kærlige hilsner fra        dine kollegaer på Sankt Annæ Gymnasium

50 år 1. februar – Sebiha Degirman Kære Sebiha - Du ønskes hjertelig tillykke med din 50 års fødselsdag den 1. februar. Håber du får en fantastisk dag. Hilsen Hospitalsmedhjælperne og serviceassistenterne på Glostrup Hospital FTR og klubformand Lone Hansen

60 år 9. februar - Lili Azaryan Lili Azaryan ønskes tillykke med 60 års fødselsdagen tirsdag den 9. februar.

17. januar – Ingelise Lacuhr Kære Ingelise - Du ønskes hjertelig tillykke med din 60 års fødselsdag den 17. januar. Håber du får en fantastisk dag. Hilsen Hospitalsmedhjælperne og serviceassistenterne på Glostrup Hospital FTR og klubformand Lone Hansen 14. februar – Brita Wallin Kære Brita - Du ønskes hjertelig tillykke med din 60 års fødselsdag den 14. februar. Håber du får en fantastisk dag. Hilsen Hospitalsmedhjælperne og serviceassistenterne på Glostrup Hospital FTR og klubformand Lone Hansen

FOA/KLS Smallegade 14-18 +++ 2022 +++ 2000 Frederiksberg C

22

KLS Nyt januar 2010


Nyt fra kLubber og kls Kreaværkstedet stopper Værkstedscaféen ’Kreaværkstedet’ har igennem et par år været et hyggeligt og overraskende tilbud til KLS-medlemmer om at komme ind i fagforeningshuset til andet end fag-møder og samtaler med de fagligt valgte og ansatte om job-problemer som fyringer, lønfejl og feriepenge-problemer. Et par eftermiddagstimer hver mandag i vinter-halvåret med fornøjelige færdigheder især for kvinder. De 8-12 skiftende del-

tagere har klippet i papir, syet perler til smykker, udvekslet gode råd om tøjstil, farver og makeup – det meste af tiden med et godt grin i ansigtet og et glimt i øjet. Men nu stopper den hyggelige værkstedscafé. - Vi er blevet lidt færre, der er ikke kommet nye, og jeg og vi har lidt for travlt med mange andre aktiviteter. Så desværre siger vi – farvel og tak for denne gang, siger Liselotte Frederiksen.

Få gode råd om din pension? Da der kommer ret få for at få gode råd om pensionen, har PenSam skåret rådgivningen ned fra hver måned til fremover kun hver 2. måned. Så den sidste torsdag i hver anden – ulige – måned bruger 2-4 KLS-medlemmer fagforeningens og PenSam’s tilbud om at få svar fra kunderådgiver Allan Spuur på deres spørgsmål om pensionsforhold og rettigheder. F.eks. – Hvor meget kan jeg få i pension? – Hvor mange kroner kan jeg få

ved kritisk sygdom, invaliditet eller evt. dødsfald? – Hvilke muligheder har jeg for valg i min pensionsordning? Pensionsrådgiveren Allan Spuur træffes den sidste torsdag i ulige måneder kl. 14-16 i FOA/ KLS: Altså – torsdagene 28. januar, 25. marts og 27. maj. Husk at bestille tid – senest 3 dage før ved at ringe til PenSam på tlf.nr. 4439 3467 eller 44393331.

Seniorklubben – program i første halvår 2010 Seniorklubbens medlemmer mødes hver anden mandag i lige uger kl. 11-13 – i Amager Kulturpunkt, Øresundsvej 4, Loftet på 2.sal, Kbh. S. Vi opfordrer seniorer til at komme og deltage: Mandag 11. januar Mandag 25. januar Mandag 8. februar Mandag 22. februar Mandag 8. marts Mandag 22. marts Mandag 19. april Mandag 3. maj

Indbetaling Banko Fastelavn Lysbilleder - Denne gang om Thailand Generalforsamling Banko Afslutning   Skovtur.

Hilsener og på gensyn Lissi Kjær, formand for Seniorklubben

Hvem skal have Arbejdsmiljøprisen på 5.000 kr.? Nu er det allersidste udkald for, at du og I ude på arbejdspladserne og i de faglige klubber kan afgøre – hvem der næste år skal have KLS-Arbejdsmiljøprisen 2010 på 5.000 kr.

Skal det være dig? Skal det være din arbejdsplads? Eller kender du nogen andre, der fortjener et skulderklap for indsatsen med at forbedre arbejdsmiljøet for kollegaerne? Skriv en ansøgning eller send en lille lap papir til KLS, Smallegade 14, 2000 F. – eller giv os et

ring, f.eks. til formand for arbejdsmiljøudvalget Per Kristensen på tlf. 28 55 48 58! Du og I kan også sende en mail til pkr016@ foa.dk Men inden fredag 15. januar 2010! Vi modtager gerne flere end de nu to indkomne forslag. I år gik Arbejdsmiljø-prisen til rengøringsteamet på Sønderbro Skole. – Du og I bestemmer, om nogen skal have Arbejdsmiljøprisen til næste år!? understreger Per.

Glade, men generte modtog rengøringsassistenter fra Sønderbro Arbejdsmiljøprisen

FOA/KLS-Frederiksberg – bowling fredag 12. februar BOWLING - BOWLING – BOWLING - Vi mødes til en dejlig buffet og bowling bagefter  fredag 12. februar kl. 17.00 præcis! i Big Bowl, Gammel Jernbanevej 31 i Valby. Klubben betaler buffet og bowling. Resten er for egen regning. Du og I skal tilmelde jer senest 28. januar til næstformand Mileva Dimitrov på tlf. 26 44 31 05.  Ses vi?. Venlig hilsen Lone Tvilsted-Jacobsen, klubformand

Stof til næste martsnr. af KLS Nyt Næste marts-nr. af KLS Nyt kommer ud til medlemmerne lige omkring 1. marts. Indlæg til bladet – hvad enten det er læserbreve, fødselsdags- og jubilæums-hilsener til kolleger, notitser om klubmøder eller andet – bedes mailet, ringet eller sendt med brev senest tirsdag 2. februar, opfordrer redaktør Ole. Tlf. direkte 46 97 15 16 eller mail ob016@foa.dk Stof til maj-nr. 3 bedes du indsende senest tirsdag 6. april. Stof til juli-nr. 4 bedes du sende senest tirsdag 8. juni.

KLS Nyt januar 2010

23


januar – februar

kalender Det sker i KLS Mandag 11. januar kl. 11-13:

Seniorklubben - Indbetaling Tirsdag 12. januar kl. 10-14:

Cafédag for ledige – i KLS-huset Mandag 25. januar:

A-kassen er lukket, kører dagpengekort Mandag 25. januar kl. 11-13:

Seniorklubben - Banko Torsdag 28. januar kl. 14-16:

Pensionsrådgiver i FOA/KLS – Bestil tid Torsdag 28. januar kl. 16-18:

Stormøde om madordning i børnehaver. Tirsdag 2. februar:

Sidste frist for stof til KLS Nyt nr. 1, januar Mandag 8. februar kl. 11-13:

Seniorklubben – Fastelavn Tirsdag 9. februar kl. 10-14:

Cafédag for ledige – i KLS-huset Fredag 12. februar kl. 17.00:

Frederiksberg klubmøde – Bowling i Valby Mandag 22. februar:

A-kassen er lukket, kører dagpengekort Mandag 22. februar kl. 11-13:

Seniorklubben – Lysbilleder fra Thailand

Spørgsmål om din pension? Pensionsrådgiveren træffes den sidste torsdag kun i ulige måneder kl. 14-16 i FOA/KLS - altså torsdag 28. januar og torsdag 25. marts. Bestil tid – senest 3 dage før ved at ringe til PenSam på tlf.nr. 44 39 34 67 eller 44 39 33 31.

Kom til Café-tirsdagene i 1. halvår 2010 Vores åbne café er et uforpligtende mødested for ledige og medlemmer på overgangsydelse. Caféen er åben den anden tirsdag i måneden mellem kl. 10-14 i KLS-huset – altså 12. januar, 9. februar, 9. marts, 13. april, 11. maj og 8. juni. Velkommen i KLS, Smallegade 14 på 3. sal næste gang tirsdag 12. januar kl. 10-14. I februar er caféen tirsdag 9. februar.

Lukkedage i A-kassen

Mandag 25. januar + mandag 22. februar: A-kassen er lukket, kører dagpengekort.

slidte kvinder I starten var det fagforeningen for idte fingre besk få at for ige fatt lte hvor rige beta i løn re mind hvor det at du var kvinde betød på din søn fble sto te skif hvis du ku få job og ik’ sku’ e på tværs vær at ved mål sit nå nogle gange skal man 3 197 i den det ses på ligelønnen, med KLS kom et arit faglig organisering bunder i solid integritet daglig modernisering rummer en ny K normalisering FUC , selv dig vær og brug din stemme nisering der er mere end bare et organ i orga af fag ning fagforening krav om binding en fore meninger bag med men ing tarvelig stilling arvelig bind når det r lune så tid ld isko t selv i en frostram år 100 hele i ved r vare gode ting lyde sjovere nogle bruger brands for at det skal e over skyd at for og og er bange for store mål ere grov n lyde er der hæn og men med flere råb over e flyd at til eret bæg få kan e og hver dråb kan snakke for sig Men hold da kæft dem på kontoret s fladskærme og kaffekopper dere n fora siddende på deres flade, det præpubertært for givet Ser jeg en politisk debat tager jeg være ufaglært i livet end vil hellere knokle på mindsteløn om morgenen 7 kl. ud ten har knoklet med at få pos e mig som en klovn følt jeg til en disk over har langet pølser jeg ik’ var for doven har haft plat arbejde, natarbejde når n noget af mit rogn inge oren har aldrig følt jeg kunne give fagf t for tit bøje og get strø t, derfor er jeg blevet føje beskidt møg det t, skid det løgn retfærdighed, det es af æld jeg det gir mig grå hår, og en fornemmelse fællesskab med atur dikt t så nu forstår jeg at bekæmpe mag kroner for øjet Men tænk hvis fagforeningen kun har omer på Strøget når deres faglige afdeling uddeler kond klog eller dum , det handler ikke om sort og hvid i samme bog side me sam på vær men snak samme sprog, e splittet En digtede at det er svært at vær rere at nære tillid svæ sgu er lde tilfæ ges ja, men i man ter og diamanter klien r, når alt er procenter, kontante ntanter æse repr dine så stol på og vis tillid til griller dig vej s ilden før sig r vise for viljers gejst og ingen hører jer hvis I leger stilleleg en Billy the kid Arbejdsvilkår skal ik’ bestemmes af r som det billige skidt natu og er nesk der ville for lidt, ser men før der er fred Jeg ser skrubberne slide over gulvet rmet før der er mad opva og Jeg ser gryderne bliver rengjort og give tøjet et bad me char n ude e Jeg ser vaskerørene larm gør andre glad Jeg ser det alt sammen er noget der s fortolket af nogen Service medarbejder eller slave tjan st stolt profession yder en e Jeg ser nu hvorfor det kan vær s nu tere ifes man r Jeg ser mere der sker idee Men det vigtigste er nu engang, hvad

ser du?

Pelle Møller

KLS - 100 års jubilæum  

Layout: Monsun

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you