Issuu on Google+

Innovation by Communication

mm22

11. juni 2012

Udkantsdanmark har overhalet København i kapløbet om hurtigt bredbånd, der kan drive ny vækst Det skal være dyrere at være dansker. Danmarks store investeringsbehov forudsætter ambitiøse reformer

NYE RISICI ANALYSE

Eurokrisen kan ende med en bankunion, og det kan gå hurtigere, end eksperterne forventer Turistbranchen halter langt bagefter indenfor grøn innovation, viser ny international kortlægning

NYE MULIGHEDER NYE RISICI

Danmarks store modelkrise

Hvis to sølle helligdage kan vælte trepartsforhandlingerne, hvordan kan Danmark så styrke konkurrenceevnen og gennemføre den store omstilling til en ny bæredygtig økonomi?

5 16 13 10


01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

Det skal være dyrere at være dansker MM PERSPEKTIV Mens Danmarks politiske establishment fortaber sig i opgøret om trepartsforhandlinger og forsøgene på at flytte rundt med promiller af bruttonationalproduktet i en skattereform, bliver de virkelige udfordringer og muligheder overset. Klima- og ressourcekrisen vil få langt større inflydelse på den danske økonomi og danskernes liv end de reformer, som det danske politiske udsyn ser ud til at række til, og chancerne for at spille med på verdens største marked for løsninger af globale udfordringer – Kina – fortabes, hvis ikke vi tør stå ved og satse på de danske styrkepositioner inden for grøn omstilling og velfærd. Det kræver, at vi går i gang med den nødvendige omstilling nu, og det vil gøre det dyrere at være dansker – for en tid. 16

Modelkrise eer trepartsforlis MM PERSPEKTIV Sammenbruddet i trepartsforhandlingerne udløser en alvorlig krise for den danske forhandlingsmodel. Umiddelbart er prisen lille, men de afledte konsekvenser er vidtrækkende. Det kan koste dyrt i den store omstilling af Danmarks økonomi i de kommende år. 26

NE XT

Misforstået arbejdsudbud

Den danske konsensusmodel skulle stå sin prøve i trepartsforhandlingerne. Og fejlede.

MM BLOG Hvorfor vil politikerne hæve arbejdsudbuddet i en tid med stigende arbejdsløshed? Forslaget ligner historien om kejserens nye klæder. Alle følger økonomerne, og ingen tør sige højt, at de tager fejl, skriver tidligere departementschef Jørgen Rosted. 20

T RE ND S, I DE E R O G I N N OVAT I O N ER , D E R KAN F O R AN D R E VE R D E N

De traditionelle “best case / worst case / business as usual”scenarier er slet ikke gearet til tidens komplekse forretningsmiljø. Derfor begynder store koncerner i stigende grad at tage meget mere avancerede redskaber i brug, når de skal analysere deres risici og muligheder i markedet. De der gør det bedst, kan faktisk gøre en kaotisk omverden til en 2 MM22 Innovation by Communication

konkurrencefordel, fordi de bliver bedre til at flytte sig i takt med ellers uforudsigelige markeder. Hvad ved bønder om agurkesalat? Måske ikke så lidt, som ordsproget antyder. Generalisterne, der ved lidt om flere emner, er typisk bedre til at forudsige udviklingen inden for et bestemt felt end eksperter med stor

viden inden for netop dette område. Den amerikanske økonom – og generalist – Vikram Mansharamani mener, at generalisterne bør værdsættes mere, især i dagens kaotiske forretningsklima er der brug for folk, der mestrer overbliket snarere end den dybe detailviden. 22


23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

Vingeskudte it-visioner NYE RISICI I morgen skal Folketinget diskutere regeringens ambitioner for digitalisering i Danmark, men trods store ord i den seneste redegørelse halter det med at få fart i strategien. Danmark er delt i et a- og et b-hold, når det kommer til adgangen til hurtigt bredbånd, og det er overraskende nok kommunerne i udkantsdanmark, der er rykket fra København. Det viser en ny analyse af kommunernes bredbåndsnet. I store dele af landet er hastigheden stadig for lav, og it-eksperter mener, at regeringens målsætning om 100 megatbit-forbindelser i 2020 er alt for uambitiøs. Den it-drevne vækst bliver bremset, mens lande som Sverige og Sydkorea skruer markant op for hastigheden for at kunne udnytte gevinsterne ved øget digitalisering. 5

Bankunionen er spillevende

Finalister fundet

NYE MULIGHEDER Mens situationen omkring de kriseramte banker i Spanien er højspændt, tyder stadig mere på, at eurolandene med Tyskland i spidsen vil komme regeringen i Madrid til undsætning med kriselån. Angela Merkel stiller imidlertid betingelser om, at en kollektiv løsning på bank- og statsgældskrisen i eurozonen kun vil komme på tale, hvis eurolandene indvilger i at afgive national suverænitet over både finanspolitikken og finanssektoren. Den europæiske bankunion var “elefanten i rummet”, da topledere fra den globale finansverden i sidste uge mødtes i København. 13

VÆXTFAKTOR Dommerne måtte tage svære beslutninger, da ni deltagere skulle blive til tre finalister i Væxtfaktor 2012. Læs, hvem der gik videre til finalen. 21

Grønt innovationseerslæb NYE RISICI Turistindustrien ønsker at fremstå som

grøn, dygtig og fremtidsorienteret. Men der er langt fra ord til handling, viser en ny kortlægning af innovationskraften i turismeerhvervet. 10

Nyt fra Mandag Morgen Nyt MM i august

Læserundersøgelse 2012

I næste uge...

Efter sommerferien vil kunderne møde et nyt Mandag Morgen. Vi opruster med daglige analyser på nettet og et nyt ekslusivt månedsmagasin. 4

Læserne ser stadig Mandag Morgen som et værdifuldt, seriøst og innovativt korrektiv til de traditionelle medier. Flere foretrækker at blive opdateret på web. 24

... udkommer Mandag Morgen for første gang nogensinde på en onsdag. Sidste udgave inden sommerferien bliver et fyldigt dobbeltnummer. Det er timet til den 20. juni, hvor Sustainia100 præsenteres ved klimatopmødet i Rio de Janeiro, og hvor Væxtfaktor-finalen i DR-byen transmitteres live på DR1. 11. juni 2012 3


NY T F R A M M

BJARKE MØLLER ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR, MANDAG MORGEN

Forstå mere og navigér hurtigere i en kompleks verden FINANSKRISEN er på vej ind i en ny farlig fase, hvor flere banker vil gå ned og din pensionsopsparing kan være i fare. Væksten vakler stadig, velfærden er udfordret, og de traditionelle økonomiske modeller er kørt fast. Og i løbet af få år vil ressourcemangel blive en af de allerstørste udfordringer for erhvervslivet. Så det er på høje tid at forberede sig på vilkårene i den nye ressourceøkonomi. Men hvad er mønsteret bag disse forandringer? Forstår du dybden i dem? Og hvordan vil du navigere sikkert uden om de værste skær i en stadig mere kompleks verden? Det vil Mandag Morgen gerne hjælpe dig med. For os handler navigation først og fremmest om hurtigere at finde frem til de bedste innovative løsninger.

Vi analyserer den økonomiske krise og dens årsager, men vi jagter også løsningerne på den. Derfor opfandt vi Væxtfaktor, der er blevet en seersucces på DR1, hvor hundredtusinder af danskere ser, hvordan nye iværksætterhelte bryder vækstkrisen. Vi er på vej ind i en ny ressourcekrise og de globale klimaforandringer accelererer. Derfor fortæller vi historierne om nye bære4 MM22 Innovation by Communication

dygtige samfundsmodeller og innovative klimaløsninger – bl.a. gennem Mandag Morgens nye globale projekt, Sustainia. Sundhedsudgifterne eksploderer i Danmark og resten af den vestlige verden. Derfor er vi gået i gang med at tegne billedet af fremtidens sundhedsmodel, bl.a. i den internationale Guide to the Patient’s Journey. Velfærden er truet af kortsigtede nedskæringer. Derfor skriver vi historierne om de aktive borgere, innovative kommuner og frivillige kræfter, der er i gang med at forny den danske velfærdsmodel nedefra. Hvilke andre danske medier gør det? Et nyt Mandag Morgen

Mandag Morgen er ikke et traditionelt medie. Vi laver kvalitetsjournalistik og identificerer nye muligheder for at udfordre vores kunder og læsere til at tænke nyt. Vi er et uafhængigt innovationsmedie. Og vælger du at navigere med Mandag Morgen – i ugebrevet, på mm.dk, i vores rapporter og særpublikationer – vil vi hjælpe dig til at finde de bedste innovative løsninger

på selv samfundets allerstørste problemer. Vi vil være dit vigtigste korrektiv til den traditionelle nyhedsstrøm, hvor det store overblik og de langsigtede udfordringer let kan gå tabt. Derfor vil du fra august opleve en række forbedringer af Mandag Morgen, som øger aktualiteten, brugervenligheden og nytteværdien for dig. Du vil få flere skarpe og udfordrende analyser og finde flere innovative løsninger i Mandag Morgen – hver dag, hver uge og hver måned. Hver uge vil vi lave et ugebrev, som du kan downloade som en færdig pdffil, men det vil ikke længere udkomme på print. Til gengæld vil du hver dag kunne læse nye analyser på mm.dk. Og et nyt eksklusivt månedsmagasin – Mandag Morgen Navigation – vil give dig mulighed for at fordybe dig og opdage nye langsigtede perspektiver, scenarier og trends, der ofte overses i det almindelige nyhedsbillede. Mandag Morgen er i færd med at udvikle en ny medieoplevelse og en ny navigationsplatform, som skal gøre Danmarks innovative klasse af beslutningstagere og videnmedarbejdere bedre rustet til at løse udfordringerne i en kompleks verden. Vi tager det næste skridt i august. Glæd dig til forandringerne.


HOVEDPUNKTER • Nye typer af internettjenester stiller krav til båndbredden, som der ikke tages højde for i regeringens mål for 2020 • Kommunerne risikerer at blive opdelt i et A- og B-hold, hvor virksomheder fravælger kommuner med dårlig it-infrastruktur • Energiselskabernes kritiserede investeringer i fiber kan blive en gevinst på langt sigt • Regeringens målsætning for bredbånd er langt bag den sydkoreanske

Udkantsdanmark har overraskende overhalet hovedstadsområdet på udbredelsen af hurtigt internet til borgerne. Dermed står yderkommunerne paradoksalt nok langt bedre rustet til at høste gevinsterne af it-drevne løft i produktiviteten i form af it-tunge arbejdspladser og bedre og billigere offentlig service. Syd- og Midtjylland, Vendsyssel, Limfjordskommunerne og Guldborgsund Kommune er på Danmarks digitale a-hold, der er væsentligt længere fremme med at sikre borgerne adgang til hurtige bredbåndsforbindelser end b-holdet, der blandt andet udgøres af København og de fleste kommuner i Region Hovedstaden. Det viser en ny kortlægning, der bygger på Erhvervsstyrelsens statistikker. Se figur 1 på næste opslag. Det kan være en fordel for dem, men den ringe dækning med hurtigt bredbånd i hovedstadsområdet betyder også, at den generelle vækst i internetøkonomien bliver holdt tilbage. Det hurtige internet med 100 mbit-forbindelser både til og fra internettet, der er blevet bredt ud over store dele af Vestdanmark, kan blive en joker i konkurrencen om fremtidens arbejdspladser inden for den digitale økonomi, der er i kraftig vækst, siger konsulenthuset Boston Consulting Group (BCG) i rapporten “Denmark Online” fra 2011. Heri vurderer BCG, at internetøkonomien i 2010 udgjorde 5,8 procent af Danmarks BNP, og at den i 2015 vil være vokset til 7,3 procent af BNP. Rapporten ser dog kun på danskernes forbrug på nettet, nettoeksport via nettet samt private og offentlige investeringer rettet mod internettet. Virksomheders handel med hinanden, online-reklamer, produktivitetsgevinster og forbedrede kommunikations-

NYE RIS ICI

Regeringens bredbåndsplan overhales af virkeligheden

muligheder er alle gevinster ved et hurtigere og bedre udnyttet internet, der ikke er medregnet, så internettets indflydelse på økonomien er formentlig langt større end de effekter, som BCG-rapporten ser på. Samlet set sætter BCG Danmark i top på deres e-Intensity Index, der ser på borgernes adgang til, engagement i og forbrug på internettet og de tjenester, det rummer. Men målt på den rå bredbåndshastighed er Danmark dog langt bagefter lande som Sverige og Sydkorea, der har langt mere ambitiøse mål. Og – konkluderer konsulenterne fra BCG – manglen på hurtigt bredbånd i store dele af landet bremser væksten. Hvis det blev udbredt til alle kommuner i Danmark, ville den internetbaserede økonomi i 2015 være vokset til 10 pct. af BNP, vurderer de. Thomas Woldiderich er chefkonsulent i Dansk Energi, der står bag kortlægningen af kommunernes adgang til hurtigt bredbånd. Elselskaberne har investeret milliarder i at udbygge fibernet over landet, men de har ikke oplevet den ventede interesse fra kommunerne for at brede det ud til borgerne og offentlige institutioner. “Kommunerne spiller en nøglerolle i forhold til at være med til at sikre en ordentlig bredbåndsdækning og en øget digitalisering af samfundet. De kommuner, der er ved at blive hægtet af, står med en voldsomt stor udfordring og risiko for at falde dybere ned i den digitale kløft,” siger han. Vingeskudt vision

Kortlægningen fra Dansk Energi kommer kort tid efter, regeringen har fremlagt sin redegørelse om Danmarks digitale vækst. I redegørelsen, der skal diskuteres i Folketin11. juni 2012 5


Ingen rådden banan for bredbånd Kommunerne inddelt efter andelen af borgere med adgang til 100 megabit-bredbånd

Adgang til 100 Mbit-download, pct. 0-1 1-20 20-40 40-60 60-80 80-100

Figur 1: Mange udkantskommuner tilbyder 100 megabit-forbindelser til en langt større andel af borgerne, end det er tilfældet i hovedstadsområdet. Kilder: Erhvervsstyrelsen, Dansk Energi.

get i morgen, tegner regeringen store visioner for brugen af it som drivkraft for vækst: “Faste og mobile bredbåndsforbindelser er fundamentet for digital innovation, vækst og beskæftigelse”, skriver regeringen, og fortsætter: “Brugen af informations- og kommunikationsteknologi og digitalisering er blandt de vigtigste faktorer, der driver skabelsen af vækst i Danmark.” Men regeringens konkrete målsætning om, at alle husstande skal have adgang til at hente data fra internettet med en hastighed på mindst 100 mbit i sekundet, risikerer at blive overhalet indenom af virkeligheden, siger flere kilder, som Mandag Morgen har talt med. En af dem er lederen af Center for Netværksplanlægning på Aalborg Universitet, Michael Jensen. Han peger på, at regeringen kun lægger op til, at borgerne skal have adgang til at hente data med 100 mbit hastighed. Upload-hastigheden, den fart, hvormed man selv kan sende data til nettet, er ikke omfattet. Derved overser regeringen, at moderne teknologier som fjernkonsultationer med sundhedspersonale kræver, at brugeren ikke kun kan hente men også kan sende data med høj hastighed, siger Michael Jensen. “Et eksempel på et område, hvor det kan få stor betyd6 MM22 Innovation by Communication

ning, er, at der er mangel på psykiatere rundt omkring i landet. Det kan man løse med en telemedicintjeneste med et tv med et billede i høj kvalitet, hvor man får en oplevelse af en person, som om man stod i samme rum. Men det kræver stor båndbredde og særligt kræver det også høj uploadhastighed,” siger Michael Jensen. Kommunerne, der allerede i dag har udbredt det hurtige bredbånd, har her en yderligere fordel. De forbindelser, der giver de høje hastigheder, udgøres typisk af optiske fiberkabler, der er såkaldt symmetriske forbindelser. Det betyder, at man kan sende lige så hurtigt, som man kan hente data. Det er ikke tilfældet med langt de fleste forbindelser, der trækker på det eksisterende kobbernetværk, ligesom trådløse forbindelser heller ikke er symmetriske. En videokonsultation i høj kvalitet kræver cirka 15 megabits hastighed i begge retninger, og med regeringens målsætning er der ingen garanti for, at borgerne vil have mulighed for at sende med den hastighed. Et andet og mere overset område er ifølge Michael Jensen landbruget. “Det danske landbrug er en af landets økonomisk tungeste sektorer, og landbruget er efterhånden blevet meget


it-tunge virksomheder. De mest moderne faciliteter har robotter til malkekvæg, sensorer til måling af temperatur og iltindhold og meget andet,” siger Michael Jensen. Han ser det som meget sandsynligt, at den information, som genereres af sensorer og maskiner i bedrifterne, efterhånden vil blive sendt ind og behandlet andre steder end lige ved siden af stalden, hvilket vil lægge pres på internetforbindelserne. Endelig kan det også blive et konkurrenceparameter for danske landbrug, at forbrugerne kan logge ind og se direkte video fra de stalde, kødet kommer fra, hvilket igen kræver store uploadhastigheder.

Så hurtigt internet kræves der Tjenester markeret med stjerne kræver symmetriske up- og downloadhastigheder Videokonference* IPTV HD video streaming 3D video streaming Video on Demand Re-play at TV-udsendelser Cloud computing Online spil Intelligente hjem Deling af digitale billeder i høj opløsning* CAD design*

Fra mega til giga

Den fiberbaserede infrastrukter er ikke kun i stand til at sende data lige hurtigt i begge retninger. Den er også klar til langt højere hastigheder, end regeringens mål om 100 megabit. Begrænsningen ligger alene i det udstyr, der sættes i hver ende, og dermed kan selve infrastrukturen i from af de kabler, der er lagt i jorden, vise sig at være mere fremtidssikret, end konkurrerende teknologier. Og der kan hurtigt blive brug for langt mere end 100 megabit, viser en oversigt udarbejdet af it-konsulentbureauet Gartner for IT & Telestyrelsen i 2009. Her fremgår det blandt andet, at streaming af video i 3D vil kræve forbindelser på over 250 megabit, og at den ønskelige hastighed for virksomheder, der har dokumenter og programmer liggende hos et eksternt firma – såkaldt cloud computing – er på 200 megabit. Se figur 2. I den danske afdeling af it-giganten IBM nikker man genkendende til tendensen med at flytte de digitale aktiviteter ud af huset. “Cloud computing vil skabe et markant øget behov for højere hastigheder,"siger vicedirektør i IBM Danmark Kim Østrup og tilføjer, "men jeg ser ikke i dag væsentlige begrænsninger, der skyldes mangel på båndbredde.” I Sydkorea, der ligger nummer to på BCGs e-Intensity Index, har regeringen taget anderledes håndfast på udfordringen og arbejder på, at alle husstande inden udgangen af 2012 skal have adgang til forbindelser på 1 gigabit – det vil sige 1000 megabit eller 10 gange så meget som den danske regerings ambition i 2020. Håbet er, at de gennem udrulningen af de kraftige netforbindelser vil stimulere de digitalt baserede virksomheder til at udvikle løsninger, der drager nytte af de store hastigheder. I Danmark er Varde et eksempel på en af de yderkommuner, hvor man har valgt at skrue gevaldigt op for hastigheden i forsøget på at tiltrække virksomheder og dermed arbejdspladser. Lokale erhvervsdrivende valgte at indgå et samarbejde med energiselskabet SE – tidligere Syd Energi – om at få gravet fiberkabler i jorden, fortæller Finn Christensen, der er regionsdirektør i Sydbank og en af kræfterne bag initiativet. “Der er virksomheder, der har behov for at være online med telekonferencer og virtuelle kontormiljøer, så man kan sidde herude på prærien og være virtuelt til stede på et kontor i Allerød,” siger Finn Christensen

3D grafik renderingssystemer* Fjernstyret overvågning af netværk* Virtuelle samarbejdsmiljøer* Virtuel sport Intelligente transport systemer Udsendelse af offentlige debatter Telekonsultationer / telemedicin* Telepatologi* Teleoperation* Patientovervågning* Fjerndiagnose* Røntgenbilleder* Forskningsapplikationer Distance undervisning* Virtuelle klasseværelser* Samarbejde mellem universiteter Distribution af digitalt undervisningsmateriale Data visualisering Virtuelle laboratorier Grid computing til akademisk forskning

0

50

100

150

200

250 300

Minimumskrav til båndbredde i 2013, megabit Ønskelig ekstra båndbredde i 2020, megabit Figur 2: Internetbaserede funktioner og tjenester stiller store krav til fremtidens Kilde: Gartner.

Det betyder blandt andet, at en lokal grafikervirksomhed og en it-virksomhed har takket ja til en forbindelse på 1 gigabit. Det samme gælder en campingplads, der herefter kan levere hurtigt internet til sine gæster. Finn Christensen mener dog, at det er for tidligt at sige noget om effekten. “Det er svært allerede at lave beregninger på, hvor meget det har tilført, men det skulle jo gerne medføre, at virksomheder skyder op, fordi det er muligt her. Det er for at dæmme op for udvandring,” siger Finn Christensen med henvisning til det befolkningsmæssige ryk væk fra randområderne, der har medvirket til debatten om udkantsområder i Danmark. Fiber, kobber eller radiobølger?

Netop energiselskabernes satsning på fiberforbindelser har i de seneste år været genstand for meget kritik. Investeringerne har ikke stået mål med de forventede indtægter, eftersom priserne på bredbånd er faldet, hvilket har 11. juni 2012 7


Jyske kommuner i front på hurtigt bredbånd De 10 top- og bund-kommuner rangeret efter, hvor stor en andel borgere der har adgang til 100 megabit henholdsvis download- og uploadhastighed. Borgernes adgang til 100 Mbit/s download

Borgernes adgang til 100 Mbit/s upload

Frederiksberg 1

Frederiksberg

1

Tønder 2

Tønder

2

Kolding 3

Billund

3

Vejen 4

Haderslev

4

Sønderborg 5

Varde

5

Billund 6

Fredericia

6

Horsens 7

Ikast-Brande-

7

Haderslev 8

Aabenraa

8

Hjørring 9

Silkeborg

9

Varde 10

Solrød 10

Bornholm 88

Nordfyn

88

Faaborg-Midtfyn 89

Halsnæs

89

Nordfyn 90

Dragør

90

Halsnæs 91

Fanø

91

Fanø 92

Kerteminde

92

Langeland 93

Langeland

93

Læsø 94

Læsø

94

Norddjurs 95

Norddjurs

95

Nyborg 96

Nyborg

96

Samsø 97

Samsø

97

Ærø 98

Ærø

98

Figur 3: Med Frederiksberg som undtagelsen ligger de jyske kommuner i top på udbuddet af 100 megabit bredbånd. Kilder: Erhvervsstyrelsen, Dansk Energi.

overføre data,” siger Torben Rune, der dog erkender, at han nok er farvet, fordi han netop bliver kontaktet af de virksomheder, der mangler båndbredde. Regeringen har i sin strategi valgt at være teknologineutral og vil ikke fremhæve eksempelvis fiberforbindelser frem for kobberforbindelser eller mobilt internet i arbejdet med at levere hurtigt internet til danskerne. Men det er uklogt, mener Torben Rune. Kobberkablerne vil snart nå deres grænse for datatrafik, og båndbredden på mobilt internet er slet ikke stor nok til især virksomheders fremtidige krav til kapaciteten af internetforbindelsen, vurderer han. “Man skal droppe enhver snak om teknologineutralitet, for her er det fiber og kun fiber, der kan være med,” siger Torben Rune. “Elselskaberne har ikke haft voldsom succes med deres fiberudrulning. Det skyldes dels en manglende kommerciel forståelse fra energiselskabernes side, men det skyldes også en manglende politisk forståelse for, hvad vi har brug for,” siger Torben Rune. Koncerndirektør i TDC Carsten Dilling er enig i, at regeringens mål for 2020 ikke sætter barren specielt højt. “Du kan have en pointe i, at tingene går hurtigere end

Man kan håbe, at markedet med tiden løser problemet, men det er en optimistisk tilgang til sagerne. Sat på spidsen kan man sige, at hvis der ikke kommer bredbånd, øges affolkningen af borgere og virksomheder, hvilket mindsker motivationen til at rulle bredbånd ud på kommercielle vilkår MICHAEL HALD KONSULENT I KL

betydet store afskrivninger fra energiselskabernes side. Men investeringerne kan vise sig ikke at have været så tossede på langt sigt, mener Torben Rune, der som direktør i konsulentfirmaet Netplan hjælper virksomheder med at skaffe hurtige internetforbindelser. Selv om en virtuel tilstedeværelse – eller telepresence – kun kræver 15 megabit, mener han, at 100 megabit hurtigt er opbrugt, hvis man skal have flere telepresence-sessioner kørende samtidigt. Og hvis man vil tiltrække virksomheder, der beskæftiger sig med meget tungt dataarbejde, så skal man generelt op hastigheder langt over 100 megabit, uanset om det er download eller upload. “Mange af de her virksomheder beskæftiger sig med meget avanceret teknologi. De handler med hele verden, og de skal udnytte den høje båndbredde til at overføre designtegninger og beregninger til produktionssystemer i hele verden. Og det nytter ikke, at det tager flere timer at 8 MM22 Innovation by Communication

100 mbit i 2020 – specielt for en mindre gruppe ultra-teknologiforbrugende kunder,” siger Carsten Dilling. TDC arbejder selv med, at fiber kommer til at udgøre rygraden i deres netværk, og alene i år lægger de 3.000 kilometer fiberkabler i jorden. Men det betyder ikke, at de eksisterende kobberkabler ikke kan bruges det sidste stykke fra den fremskudte lokale central eller fra det sidste gadeskab og ud i vægstikkene, mener Carsten Dilling. Med nye teknologier på vej forventer man i TDC at kunne levere 100-250 megabit på fiber kombineret med kobber over korte afstande fra 2016. Kobberet skal dog i visse tilfælde afløses af fiber, hvis virksomhederne for alvor ønsker at kunne være virtuelt til stede hos hinanden med videomøder i høj kvalitet.


“Mange af de større virksomheders telepresenceløsninger vil være forbundet med fiber,” siger han. At regulere eller ikke regulere

Regeringens fokus på teknologineutralitet hænger sammen med en filosofi om, at udviklingen skal være så markedsdrevet som muligt. IBM Danmarks vicedirektør, Kim Østrup, sad selv med i Højhastighedskomiteen, der i 2010 fremlagde en rapport om Danmarks fremtid som højhastighedssamfund. Han advarer mod, at politikerne sætter højere mål for, hvor stor hastighed der skal være tilgængelig i hele landet. Også selv om han forudser øgede krav til internetforbindelserne med cloud computing. “Jeg tror, at man skal se ekstremt differentieret på det,” siger Kim Østrup, der slår fast, at udviklingen bør være så markedsdrevet som muligt. “Det er nærmest umuligt at spå om behovet i 2020. Det kunne godt være, at behovet bliver 1 gigabit i 60 procent af landet, men at kræve 1 gigabit i hele landet giver ikke mening. Det er i dag meget få anvendelser, der kan begrunde de høje hastigheder," siger han. Det er kun de mest krævende brugere, der får brug for 1 gigabit, vurderer han. For folk med en iPad vil mobilt internet være mere end rigeligt. Hos Kommunernes Landsforening er de dog i tvivl, om markedskræfterne alene vil sikre den nødvendige dækning i de kommuner, der i dag ikke er med. Se figur 3. “Man kan håbe, at markedet med tiden løser problemet, men det er en optimistisk tilgang til sagerne. Sat på spidsen kan man sige, at hvis der ikke kommer bredbånd, øges af-

folkningen af borgere og virksomheder, hvilket mindsker motivationen til at rulle bredbånd ud på kommercielle vilkår,” siger Michael Hald, der er konsulent i KLs kontor for borgerservice og digitalisering. Af samme grund foreslår Torben Rune fra Netplan, at regeringen i udkantsområderne benytter sig af en amerikansk model for udrulning af hurtigt bredbånd i randområder. I USA betaler teleselskaberne i fællesskab til Connect America-fonden, der efterfølgende støtter udrulningen af bredbåndsforbindelse i de tyndtbefolkede egne, hvor der ikke er nogen gevinster at hente for teleselskaberne. “Det har vi allerede gjort lidt af i Danmark med mobilbredbånd, hvor man lægger afgifter på licenserne,” siger Torben Rune. I sidste ende mener han dog, ligesom Thomas Woldiderich fra Dansk Energi, at rykket skal komme fra kommunerne selv, hvis de vil være i stand til at tiltrække virksomheder, der efterspørger de kraftige internetforbindelser. “Man skulle starte med at få samtlige offentlige bygninger, skoler, sportshaller og offentlige kontorer koblet på med en 1 gigabit-forbindelse. Man skal bruge det offentliges indkøb til at styre det, så man får en infrastruktur, der sikrer, at de samme selskaber bagefter også kan levere til interesserede borgere og virksomheder. Og så bør det kombineres med en fond, hvor teleselskaber betaler til de steder, hvor der ikke er konkurrence,” siger Torben Rune. Andreas Bay-Larsen abl@mm.dk

11. juni 2012 9


NYE RISICI

Turistbranchen bagud på grøn innovation HOVEDPUNKTER • Turismevirksomhedernes innovationsarbejde er for ufokuseret og uprioriteret • Det viser en indgående analyse af 28 virksomheder i 10 forskellige lande. • Især den grønne innovationsindsats halter

TURISMEERHVERVET i både Skandinavien og andre lande ønsker til at fremstå som grønt, bæredygtigt og orienteret mod fremtiden. Men der kan være langt fra vision til handling. Det viser en ny undersøgelse af innovationskraften i turistbranchen. Nordisk Råds innovationsprogram, Nordic Innovation, har sammen med OECD undersøgt innovationsevnen hos 28 turistvirksomheder i 10 forskellige lande. Se også tekstboks. Ved hjælp af redskabet “Green Innovation Radar” har Nordic Innovation analyseret virksomhedernes strategier, handlingsplaner og konkrete produkter og tjenester for at afgøre, hvor fokuseret turistbranchen egentlig er, når det kommer til innovation. Undersøgelsen viser, at turistvirksomhederne ikke er gode til at fokusere og prioritere i deres arbejde med grøn innovation. Se også figur 1. “Turismebranchen er umoden, når det kommer til grøn innovation. Der er få, der tænker strategisk over bæredygtighed i deres egen virksomhed,” konkluderer ledende rådgiver Jørn Bang Andersen fra Nordic Innovation, der sammen med sin kollega Petra Nilsson-Andersen har været ansvarlig for undersøgelsen.

Lær af andre

En tidligere undersøgelse af innovationen i nordiske virksomheder fordelt på forskellige brancher kom til et lignende resultat: Virksomhederne ønsker at være innovative, men formår sjældent at prioritere og fokusere indsatsen. Bæredygtig innovation får typisk ikke plads i virksomhedernes langsigtede strategier og overordnede satsninger. Dette gælder for virksomheder i flere brancher og sektorer. Et panel af eksperter, som Mandag Morgen Norge har 10 MM22 Innovation by Communication

etableret, konkluderede for nylig, at en af hovedudfordringerne i forhold til at føre erhvervslivets grønne intentioner ud i livet er at tage området ud af HR-afdelingerne og ind i kontrolrummet. “Når vi i kortlægningen af turistbranchen og oplevelsesøkonomien også er gået uden for Norden, var det for at se, om de nordiske lande har noget at lære fra andre lande,” siger Petra Nilsson-Andersen. Og selv om det også andre steder kan være svært at holde det grønne fokus, er der flere udenlandske eksempler, som er værd for nordiske ledere at studere. Et eksempel er “The Aga Khan Foundation” – et selskab, der investerer i konfliktområder over hele verden. De investerer også i oplevelsesøkonomien i områder, som andre holder sig meget langt fra. Blandt andet ejer selskabet et luksushotel i Kabul, og det går strygende. “Deres tilstedeværelse dér er unik. Deri ligger deres innovation,” forklarer Jørn Bang Andersen. Et andet eksempel handler om sundhedsturisme. Det indiske firma Fortis har succes med at sælge hjerteoperationer og rekreation i kombination, især til amerikanere. Hos Fortis koster operation plus rekreationsophold 10.000 dollar. I USA koster samme pakke 100.000 dollar. I begge tilfælde har folkene bag set en mulighed for at skille sig ud fra markedet på positiv vis. “Hensigten med vores kortlægning er ikke at hænge nogle virksomheder ud for ikke at være “gode nok” til innovation. Hensigten er at hjælpe dem til at se, hvor de selv står og måske inspirere dem til handling. Særligt de små og mellemstore virksomheder kan have god brug for at få nye, enkle værktøjer i kassen,” siger Petra Nilsson-Andersen. Det er gerne de store aktører, der er hurtigst til at til-


Green Innovation Radar Green innovation Radar er et redskab udviklet af Kelloggs School of Management og tilpasset det nordiske marked af Nordic Innovation. Resultatet bruges til at kortlægge og evaluere en virksomheds innovationsstrategi ved at identificere styrken af en virksomheds innovationsarbejde på 12 områder opdelt i fire dimensioner: • Produkt: Hvad virksomheden laver eller leverer. Nøgleord: produkter, serviceydelser, platform og løsninger. • Kunder: Forholdet til kunderne. Nøgleord: kundebehov, kundeoplevelser og kommunikation. • Proces, organisation og ledelse: Hvordan virksomheden arbejder og organiserer sig. Nøgleord: proces, forretningsmodel, organisation og ledelse.

er/ ab r rskteme e rtn ys Pa kos ø

Produkter/ tjenesteydelser

Pro duk ter /t Pla t

jen

es te

for m

er Lø

K op unde lev ns els e

Kundens behov

Forsyningskæde

ing

sn

Ka na ler

Pa r tn er

r/ be

rk tvæ ne

els yd

sk a

• Partnerskaber/leverandører og netværk: Hvordan et selskab optræder over for omgivelserne. Nøgleord: forsyningskæder, distributionskanaler, partnerskaber og samarbejde.

/ lse on de ti Le anisa org e/ or ga nis ati on

n

nin

g

Proces

Ko

ik un mm

r

o ati

Ind tje

un de

ls de Le

passe sig trends i tiden. Og det er da også blandt de store hotelkæder, at man finder de virksomheder, der er kommet længst med innovationen i turistbranchen. Den franske kæde Accor, der har 4.400 hoteller i alle prisklasser fra luksus til lavpris, har som en af de første valgt at lade andre levere de tjenester, der ikke er en del af dens egen kerneforretning. “For dem går vejen til innovation via partnerskaber og samarbejder. De har indset, at andre kan udføre enkelte opgaver bedre, end de selv kan. Tror man, at man selv er bedst til alt, kan man let komme til kort,” siger Petra Nilsson-Andersen. Hun tror, at vi vil se flere nye og omfattende initiativer fra den franske hotelgigant, også inden for bæredygtighed og grøn nytænkning. Et andet eksempel, der er hentet fra Nordic Innovations kortlægning, er det sydkoreanske kongrescenter COEX, hvor ledelsen har sat sig ambitiøse mål for bæredygtig udvikling. Arbejdet med innovation er her fokuseret på at ændre den ledelsesmæssige struktur og lederrollen selv. Indsatsen understøttes på nationalt plan af Sydkoreas meget aggressive satsning på at blive ledende inden for grøn teknologi. “Det er en målrettet politik, som regeringen har lanceret. Hele landet forsøger at brande sig som “grønt”, og det smitter af på det sydkoreanske erhvervslivs tilgang til innovation, forklarer Petra Nilsson-Andersen. Det grønne fokus kommer til udtryk på forskellig vis i forskellige lande og kulturer. For nogle virksomheder er det mest tom snak, mens andre laver reelle satsninger på bæredygtig omstilling. “I Tyskland og Østrig har Naturhotel Chesa Valisa udviklet et koncept for et hotel, der kan drives nærmest uden udslip af drivhusgasser. Der er en ærlighed i det, de laver, som man ikke ser mange andre steder. Direktøren for naturhotellet sagde til os, at ‘vi bygger bare efter gamle nordeuropæiske traditioner. Det er bare de andre, der har glemt, hvordan man gør’,” siger Jørn Bang Andersen. Det er de miljøbevidste gæster, der besøger hotellet, og de betaler gerne 20 pct. mere end sædvanlig markedspris for deres ophold, forklarer han. “Hotellet har hovedsagelig tyske, franske og schweiziske besøgende, der har et særligt engagement. Sådanne markeder er klart mere modne end andre, når det kommer til grøn turisme,” siger Jørn Bang Andersen. Et eksempel i den anden retning er naturparken Edia i Portugal. Den er ejet af et privat selskab, og selv om den har et naturligt grønt image, viser kortlægningen fra Nordic Innovation, at arbejdet med at udvikle det bæredygtige image og forretningsmodel er gået i stå. Parken bliver ikke “grønnere”, og der tænkes ikke nyt længere. “De får deres faste bevillinger fra de offentlige budgetter hvert år og sidder på den måde fast i det gamle. Når udviklingen ikke sker på markedets præmisser, går den let i stå. Offentlig finansiering kan blive en hæmsko for innovationen,” siger Petra Nilsson-Andersen. “Innovation er en portefølje af muligheder, men man kan ikke sidde og vente på den næste pose penge.”

K

Mindre snak, mere handling

Generelt er der meget snak og mindre handling, når det kommer til bæredygtighed, vurderer Petra Nilsson-Andersen og Jørn Bang Andersen. Der sker en del “greenwashing” og udvanding af begreberne. De advarer mod for mange tilfælde, hvor “man lægger en krokodille i en dam uden for hotellet, og så kalder man det grønt og naturligt.” På samme måde er det med mange priser og indekser for bæredygtighed. “Det er fint nok, med priser og ranglister, men bliver der for meget af den slags, tager det fo11. juni 2012 11


Grøn innovation vægter partnerskaber Samlet resultat for alle 28 selskabers score i innovationsradar i hhv. traditionel og grøn innovation Klassisk innovationsradar

Grøn innovationsradar

15

22 4 33

51

pct.

pct. 30

Processer Partnerskaber Produktion Kunder

45

Figur 1: Figuren viser, i hvilke af de fire dimensioner i innovationsradaren de deltagende virksomheder lægger deres fokus. Når man ser på virksomhedernes traditionelle innovation, der ikke har et særligt grønt sigte, er fokus for innovation i høj grad rettet mod kunden og de produkter, virksomheden producerer. Men i deres ”grønne” innovation tænker virksomhederne i langt højere grad i partnerskaber. Kilde: Mandag Morgen, Norge.

kus fra det, der faktisk skal gøres,” lyder vurderingen. “Der er endnu få, der har fundet ud af, hvordan man tjener penge på sine grønne investeringer. Her er rejsebranchen ikke væsensforskellig fra de fleste andre brancher. De vigtigste drivkræfter i retning af mere bæredygtighed er nok kunder og leverandører i business-tobusiness-segmentet, for eksempel når Microsoft vurderer et hotel- og konferencecenter ud fra, hvor bæredygtigt det er,” siger Jørn Bang Andersen. Partnerskaber er ifølge udnersøgelsen en vigtig drivkraft for grøn innovation. “Kortlægningen viser, at det er her, vi ser den største forskel mellem almindelig og “grøn” innovation. Skal man satse grønt, er det tydeligt, at man bliver mere afhængig af andre,” siger Petra Nilsson-Andersen.

12 MM22 Innovation by Communication

Et af de største dilemmaer ved at satse på bæredygtighed – både i rejsebranchen og andre steder – er, at det ikke er en selvfølge, at man har kunderne med sig. “De fleste kunder efterspørger jo ikke en “grøn” løsning. De vil bare på ferie,” siger Jørn Bang Andersen. Han mener derfor, det er afgørende, at man tænker i helheden, når man vil satse på det bæredygtige. Bæredygtige initiativer skal tænkes med i dine tilbud, så du er med til selv at øge efterspørgslen. Det er også et område, som politikerne bør være opmærksomme på, når de regulerer området. Petra Nilsson-Andersen og Jørn Bang Andersen har udviklet en model for forskellige grader af bæredygtighed i en virksomhed. Oftest starter man med et udtalt ønske om at blive mere bæredygtig – det er niveau 1. Derefter følger en lang proces mod niveau 7, hvor hele virksomhedens forretningsstrategi er bundet op på bæredygtige løsninger, produkter og tjenester. “På niveau 1 er det banale tiltag, der sættes i værk – f.eks. at lægge låg på gryden med kartofler på en restaurant. På niveau 7 er bæredygtighed blevet en integreret del af hele virksomheden”, forklarer de to innovationsrådgivere. Deres kortlægning viser, at virksomhederne i rejsebranchen bruger ganske mange ressourcer på bæredygtighed, men at deres satsning mangler fokus og sjældent er forbundet til den almindelige forretningsstrategi. Men der er alligevel håb om, at fremtidens ledere vil tage større skridt. “Traditionelt har det grønne kun været en “add-on” til virksomhedens øvrige arbejde. Men morgendagens ledere, der er unge i dag, er jo født grønne. De vil tage en grøn tankegang med sig ud i forretningslivet. For dem vil bæredygtighed være lige så naturlig som internettet,” lyder det fra Jørn Bang Andersen og Petra Nilsson. Knut Petter Rønne mm@mm.dk


HOVEDPUNKTER • Et europæisk indgreb i Spaniens bankkrise kan lægge grunden til en regulær bankunion i eurozonen • Polens finansminister og topchefen i Spaniens næststørste bank forudser, at kontrollen med bankerne flytter op på europæisk plan • Angela Merkel har forhandlet et tysk kompromis om europa-politikken, som Francois Hollande får svært ved at sige nej til. • Helle Thorning-Schmidt forbereder danskerne på, at en løsning af eurokrisen vil betyde farvel til den rekordlave danske rente

DANSKE BOLIGEJERE og erhvervsfolk gør klogt i at tage sig i agt for det aktuelle ekstremt lave renteniveau. I samme øjeblik de 17 eurolande får genskabt tilliden til deres statsobligationer og banker, risikerer de kapitalstrømme, der i øjeblikket presser den danske rente ned på et historisk lavt niveau, at vende og den danske rente at skyde i vejret. Sådan lød advarslen fra statsminister Helle Thorning-Schmidt, da hun i sidste uge talte til flere hundrede topchefer fra den globale finanssektor, som var samlet i København til forårssamling i bankernes internationale organisation, International Institute for Finance. Thorning mindede om to ting: At de aktuelt lave renter har rod i krisen, idet kapitalen flygter fra ustabile lande til relativt sikre havne som Danmark. Og at de positive effekter for danske husejere og investorer opvejes af negative effekter i form af usikkerhed hos erhvervslivet og forbrugerne. “Rentesatser på dette niveau er unormale og giver anledning til bekymring. På et tidspunkt, hvor usikkerheden (i eurozonen, red.) forsvinder, vil kapitaltilstrømningen til sikre havne formentlig vende,” sagde hun.

Når statsministeren allerede begynder at tale om tiden efter bank- og statsgældskrisen i eurozonen, skyldes det, at stadigt flere europæiske toppolitikere, bankfolk og politiske eksperter anser det for givet, at EUs politikere i den nærmeste fremtid vil tage vigtige politiske beslutninger, som over for verdens finansielle markeder vil markere, at euroen ikke får lov at bryde sammen. Der er udsigt til, at eurolandene bliver enige om at hjælpe Spanien med at gennemføre en rekapitalisering af den banksektor, som den spanske regering arbejder intenst på at bringe på fode igen, efter at landets store boligboble i landet brast i kølvandet på finanskrisen. Udsigten til en europæisk redning af de spanske banker dæmpede i sidste uge panikken på de finansielle markeder, og den ventes at blive en realitet senest i forbindelse med EU-landenes topmøde i Bruxelles 28.-29. juni. Ved samme lejlighed ventes EUs præsident, Herman Van Rompuy, at præsentere en detaljeret køreplan for, hvordan den monetære union i eurozonen kan forvandles til en regulær finanspolitisk union – herunder en bankunion, hvor kontrollen med finanssektoren flyttes fra natio-

nalt til europæisk niveau. Samtidig vil EU-landene efter forhandlinger mellem Tyskland og Frankrig fremlægge et omfattende vækstudspil, som med en blanding af koordinerede europæiske investeringer og strukturreformer vil gribe ind over for den høje ungdomsarbejdsløshed og samtidig cementere de europæiske landes industri- og vækstpolitiske satsninger på grøn omstilling, forskning og uddannelse. Tysklands kansler, Angela Merkel, gjorde det i sidste uge klart, at de 17 eurolande bliver nødt til at rykke tættere sammen. “Vi har brug for mere Europa. Vi har ikke kun brug for en monetær union, men også en såkaldt finanspolitisk union – med andre ord en mere fælles finanspolitik. Vi har brug for en politisk union, som betyder, at vi gradvist afgiver kompetencer til Europa og giver Europa kontrollen,” sagde Merkel i et tv-interview. Her gjorde hun det klart, at også ikke-eurolande vil være velkomne til at deltage i en mellemstatslig aftale, ligesom med finanspagten, som et bredt flertal i det danske folketing netop har ratificeret. I øvrigt lagde Merkel samme dag grunden til et bredt tysk kompromis

NYE MU L I G H E D E R

Eurokrisen ender med en bankunion

11. juni 2012 13


om europapolitikken, da CDU i forhandlinger med SPD og De Grønne gjorde det klart, at man er villig til at indføre en finansiel transaktionsskat i Europa. Dermed synes det klart, at Merkel vil kunne præsentere Frankrigs nyvalgte præsident, Francois Hollande, for et fristende tilbud, der både rummer fælleseuropæiske vækstinitiativer og en beskatning af banksektoren. Det store spørgsmål bliver herefter, om Hollande er villig til at afgive suverænitet i både finanspolitikken og bankpolitikken i det omfang, som Merkel forlanger, hvis hun til skal stille Tysklands økonomiske styrke bag hjælpen til kriseramte banker og statsobligationer i eurozonen. Banker skal være mere sikre

Krisehåndteringen i den europæiske banksektor og udsigten til en europæisk bankunion var de temaer, som alle kredsede om, da den globale finansverdens topfolk i sidste uge var samlet i Tivolis Kongrescenter i København.

Den internationale finansverden er i øjeblikket under et monumentalt pres fra amerikanske og europæiske politikere. De er i færd med at gennemføre, hvad en deltager ved IIFkongressen beskriver som den største genregulering siden 1930’erne. I EU omfatter denne reguleringsbølge ikke færre end 29 komplekse lovgivningsinitiativer om alt fra øgede kapitalkrav til krav om håndfaste afviklingsordninger i kriseramte banker. Det vil ifølge Nordeas topchef, Christian Clausen, der i øjeblikket er formand for den europæiske bankforening, (EBF), stille krav om helt nye forretningsmodeller i bankverdenen. Frédéric Oudéa, der er topchef i den franske storbank Société Générale, anførte, at de nye lovkrav vil påføre den europæiske banksektor ekstraomkostninger svarende til cirka 1,5 gange det samlede overskud i de europæiske banker. “Det risikerer at ramme væksten i hele Europa, at vi skal gennemføre så store strukturelle reformer på et tids-

punkt, hvor økonomien i forvejen er i krise,” sagde Oudéa. Hans synspunkt er i vid udstrækning repræsentativt for de mange franske, britiske og amerikanske finansfolk ved det højt profilerede arrangement i København. Sveriges nationalbankdirektør, Stefan Ingves, der sidder i ledelsen af ’centralbankernes centralbank’, Bank for International Settlements (BIS) i Schweiz, sagde derimod til den franske bankchef, at netop strukturelle ændringer er, hvad man ønsker sig blandt dem, der som han selv har ansvaret for at sikre, at finanssektoren ikke igen trækker verdensøkonomien ned i et sort hul. “Vi ønsker, at gearingen i bankerne skal ned. Vi ønsker, at bankerne holder mere ansvarlig kapital, og at de tager færre risici. Der skal være længere vej, før skatteyderne skal betale,” sagde Ingves. Den svenske nationalbankchef fik opbakning fra Sveriges finansminister, Anders Borg, som gjorde det

Finanssektoren – fra nationalt arvesølv til europæisk fællesgods Kompetencefordeling mellem Europas nationalstater og EU i forbindelse med overvågning, afvikling og garantier i forhold til den finansielle sektor I dag

Overvågning

Afvikling

Garanti-ordninger

Næste skridt

På langt sigt

De nationale myndigheder har det sidste ord. Det europæiske banktilsyn, EBA, der blev etableret i 2010, har en koordinerende rolle. Det kan gives ekstra kompetencer i krisesituationer.

EU-Kommissionen har fremsat lovforslag, der sætter europæiske standarder for de nationale finanstilsyns arbejde. Bankerne skal udarbejde kriseplaner for deres egen eventuelle afvikling. EU-regler vil begrænse bankernes mulighed for at udvikle sig til komplekse forretninger, som indebærer systemiske risici for Europa.

En europæisk bankunion vil flytte overvågningen af bankerne fra nationalt til europæisk niveau. Dette vil formentlig ske i eurozonen, da Storbritannien ikke vil være med i en bankunion for alle 27 EU-lande.

EU-landene har vidt forskellige regler for afvikling af kriseramte banker, og de nationale myndigheder har varierende beføjelser – ikke mindst når det gælder banker med aktiviteter i andre EU-lande.

EU-Kommissionen vil skabe fælles regler i EU-landene for, hvornår myndighederne skal gribe ind i en kriseramt bank, og hvornår en banks ledelse skal fyres, aktiver skal sælges, og gæld til ikke-sikrede kreditorer skal nedskrives.

I en regulær bankunion vil magten til at afvikle banker ligge i en central EU-institution som European Banking Authority, EBA, som næppe vil blive liggende i London, når briterne ikke vil være med. Regeringerne i de 17 eurolande og andre EU-lande, der måtte ønske at være med, vil opgive suveræniteten over bankerne.

Et kludetæppe af nationale ordninger i EU-landene, som dog i alle lande d��kker indskud på 100.000 euro – knap 750.000 kr. I nogle lande, som Danmark, er sektoren med til at finansiere indskydergarantier. I andre lande falder regningen direkte hos skatteyderne.

EU-Kommissionen vil skabe et net af forbundne nationale indskydergarantiordninger, som i krisetilfælde skal hjælpe hinanden. Medlemslandene skal sikre, at fonde til indskydergaranti og andre afviklingsomkostninger råder over en sum svarende til 1 procent af de samlede indskud i bankerne.

I en bankunion, som i første omgang kommer i eurozonen, vil man skabe et europæisk sidestykke til den føderale amerikanske indskydergaranti, FDIC. Denne fond vil dække indskud i samtlige banker i de lande, der deltager i den europæiske bankunion. Indbetalinger fra banker i et land vil altså dække indskud i banker i andre lande i bankunionen.

Figur 1: Selv om EU-landene tilsammen har brugt 4.600 mia. euro på indskud i kriseramte finansielle virksomheder siden 2008, er det ikke lykkedes at genoprette tilliden til sektoren. EU-Kommissionens forslag til bedre koordinerede nationale regler for krisehåndtering i finanssektoren ser i dag ud til at blive første skridt i retningen af en regulær bankunion, hvor Storbritannien dog ikke vil deltage. Kilder: EU-Kommissionen, Financial Times.

14 MM22 Innovation by Communication


klart, at Sverige har et klart mål med at opstille markant skrappere kapitalkrav til de svenske banker end dem, der anbefales af EU og den såkaldte Basel-komité under BIS. “Vi stiller skrappe krav til bankerne og overvåger dem tæt, fordi vi ønsker at holde dem sunde, så de kan bidrage til at skabe vækst i samfundet,” sagde Anders Borg. Også Michel Barnier, EU-kommissær med ansvar for det indre marked og finanssektoren, gjorde det klart, hvad politikernes tryk på banksektoren dybest set handler om: Ved en eventuel kommende finanskrise skal regningen for oprydninger i finanssektoren ikke ende hos skatteborgerne. “EU-landene har siden 2008 støttet finanssektoren med 4.600 milliarder euro. Det må stoppe. Vi må ud af denne de facto-statsgaranti til finanssektoren,” sagde Barnier. Dagen forinden havde han fremlagt et længe ventet forslag om nye regler for de nationale finanstilsyns håndtering af kriseramte banker. Se figur 1. Statsminister Helle ThorningSchmidt kaldte forbindelsen mellem kostbare bankredninger og uholdbar statsgæld i en række eurolande for ’en negativ spiral, som bør stoppes’. Hun støttede samtidig EU-Kommissionens udspil, fordi det efter hendes opfattelse er vigtigt at beskytte de offentlige finanser og skatteyderne i forbindelse med oprydningen i de kriseramte banker. “Vi må skabe incitamenter for private løsninger og for mindre risikovillighed i fremtiden. I den forbindelse er skabelsen af fair konkurrence for europæiske kreditinstitutioner meget vigtig,” sagde Thorning. Hun noterede sig, at de europæiske regler, som Kommissionen nu lægger op til, på mange måder minder om reglerne i Danmark, hvor finanssektoren efter politisk pres i 2007 oprettede det såkaldte Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser – reelt en pengekasse, som kan støtte en sund banks overtagelse af en kriseramt finansiel virksomhed.

Spanien fortjener Europas hjælp

Flere centralt placerede europæiske politikere og finansfolk benyttede i København deres taletid til at gøre det klart, at en løsning af bank- og statsgældskrisen i Europa formentlig er væsentlig tættere på, end man får indtryk af i den britiske og amerikanske erhvervspresse. “Når historikerne om nogle år ser tilbage på krisen i eurozonen, vil de pege på sommeren 2012 og sige, at det var her, krisen blev løst,” sagde Polens finansminister, Jacek Rostowski, der ikke normalt kan beskrives som jubeloptimist på Europas vegne. Rostowski, der står i spidsen for Europas hurtigst voksende økonomi, gjorde det klart, at problemerne i Spaniens banker langtfra er Spaniens problem alene. De skyldes i vidt omfang den lempelige pengepolitik med lave renter, som Den Europæiske Centralbank førte i begyndelsen af sidste årti, primært af hensyn til Tysklands dengang svage økonomiske vækst. “Spanien har gjort sig store anstrengelser. Men det er ikke kun et spansk problem – det er et problem for hele Europa. Hvis euroen bryder sammen, vil det have alvorlige sikkerhedspolitiske konsekvenser i hele Europa. Men det gør den ikke. Jeg har stor tillid til, at løsningen i forhold til de spanske banker vil stå klar i en nær fremtid,” sagde den polske finansminister. Francisco Gonzalez, der er CEO i Spaniens næststørste og meget succesrige bank, BBVA, er enig i, at man vil komme til at se afgørende handling fra de toneangivende politikere i EU i de kommende uger. Og han påpeger, at Spanien har gjort sig fortjent til europæisk hjælp i form af de ekstra milliarder, som skal til for at føre oprydningen i landets finanssektor til ende. “Spanien har allerede gjort meget. De strukturelle reformer er i gang i et omfang, som er uklart for de fleste uden for Spanien. I de kommende uger tror jeg, at vi vil se Europas politikere lægge en plan for Europas fremtid de næste 2-3 år. Det vil føre

til en ordning med én enkelt finansiel tilsynsmyndighed i eurozonen,” sagde Gonzalez. To anerkendte euroeksperter, franskmanden Jean Pisani-Ferry og tyskeren Wolfgang Münchau, anser det for sandsynligt, at man i den allernærmeste fremtid vil se markante politiske initiativer og udmeldinger i Europa. “Vi står i en situation med høj risiko. Der er indikationer på systemiske svagheder i eurozonen. Og vi har reelt set det indre marked for finansiel service blive ødelagt i løbet af de seneste år, fordi bankerne trækker sig tilbage til deres hjemlande. Derfor er der brug for en europæisk bankunion for at sikre et velfungerende bankvæsen,” sagde Pisani-Ferry, der er direktør for tænketanken Bruegel i Bruxelles. Münchau, der driver websitet Eurointelligence og skriver en ugentlig kommentar i Financial Times, mener, at situationen i eurozonen er ved at komme ud af kontrol, og at man derfor vil se politikerne handle. “Problemet er større end svaghederne i de spanske banker. Spanien kan ikke løse sit problem i Spanien. Derfor er der brug for en europæisk tilgang, der vil kunne skære igennem både politisk og administrativt. Det handler ikke kun om de systemisk vigtige banker. Det handler om, at et meget stort antal banker skal ud af business,” sagde Münchau. Han forudser, at EUs ledere allerede i forbindelse med topmødet 28.29. juni eller umiddelbart efter vil melde ud, at de er klar til europæiske – og ikke længere kun nationale – indgreb, der kan stoppe bank- og statsgældskrisen i eurozonen. Claus Kragh ckr@mm.dk REFERENCER: • “MAKING RESOLUTION ROBUST – COMPLETING THE LEGAL AND INSTITUTIONAL FRAMEWORKS FOR EFFECTIVE CROSS-BOARDER RESOLUTION OF FINANCIAL INSTITUTIONS.” INTERNATIONAL INSTITUTE FOR FINANCE, IIF, JUNI 2012 • PROTECTING CITIZENS FROM BANK FAILLURES, EU-KOMMISSIONENS LOVFORSLAG VEDRØRENDE REGLER FOR GENOPRETNING OG AFVIKLING AF KREDITINSTITUTIONER OG INVESTERINGSFIRMAER, JUNI 2012.

11. juni 2012 15


A N A LY S E

AF ERIK RASMUSSEN UDGIVER OG ADM. DIREKTØR, MANDAG MORGEN

Derfor skal det være dyrere at være dansker Skattereformen fjerner fokus fra Danmarks reelle udfordringer og muligheder og forsinker den nødvendige omstilling til en helt ny økonomisk virkelighed. Der er behov for reformer, der på kort sigt øger den kollektive betalingsvilje, hvis vi skal sikre en langsigtet konkurrencekraft. Vi kan selv afgøre, om vi vil være ofre eller helte i den næste industrielle revolution – og en stærk spiller på verdens mest ekspanderende marked, Kina. PRISEN FOR AT OMSTILLE Danmarks energiforsyning til grøn bæredygtig energi tegner sig stadig klarere: 90-150 mia. kr. skal der inden for de næste otte år investeres, hvis regeringens mål om et fossilfrit Danmark inden 2050 skal indfries. Beregningen blev i sidste uge fremlagt af Energistyrelsen som oplæg til Dansk Energis årsmøde, og den illustrerer, hvilke enorme udfordringer vi konfronteres med, når vi skal omstille os til fremtidens ressource- og klimaøkonomi. De op til 150 milliarder dækker oven i købet kun en del af regningen, nemlig den, der knytter sig specifikt til at omstille energiforsyningen til vedvarende energi. Hertil kommer udfordringerne, som den stigende mangel på basale ressourcer og råvarer samt tilpasningen til gennemgribende ændrede klimavilkår stiller os over for. Tilsammen tegner der sig et billede af, at vi i fremtiden skal finde os til rette i et markant andet samfund end det, vi hidtil har levet i. Det er problemstillinger, vi skal håndtere allerede inden for de næste ti år. Vi har skubbet dem foran os i adskillige år, men jo længere vi venter, des større bliver regningen, og des mindre bliver vores muligheder for at betale den. I samme takt mister vi indflydelse på vores egen fremtid. Opgaven sætter den aktuelle politiske dagsorden i relief. Sidstnævnte handler udelukkende om en stadig mere indædt og efterhånden uoverskuelig kamp for at omfordele promiller af bruttonationalproduktet, og demonstrerer hvor svært det politiske Danmark har ved at enes om selv mindre justeringer i de økonomiske incitamenter. Sam-

16 MM22 Innovation by Communication

menbruddet i trepartsforhandlingerne er blot det sidste, men hidtil mest dramatiske eksempel på en politisk virkelighed, der kommer på stadig længere afstand af de reelle udfordringer i samfundet, og demonstrerer betydningen af politisk lederskab – og manglen på samme. De planlagte skattelettelser på 14 milliarder kr. over ti år svarer til i gennemsnit ca. 250 kr. pr. dansker om måneden. Det skal – ifølge regeringen – bidrage ”til en hurtigere genopretning efter krisen og løse de langsigtede økonomiske udfordringer for dansk økonomi”. Skattelettelsen forventes at øge beskæftigelsen varigt med 14.600 personer over de næste ti år og beskrives som en vigtig del af opskriften på ny vækst og bedre velfærd for danskerne. Dertil skulle trepartsforhandlingerne have lagt et ekstra arbejdsudbud som følge af, at to helligdage skulle sløjfes. Men fredag var det klart, at Dansk Metal ikke ville være med. Herefter mangler regeringen – ifølge de økonomiske modeller – 4 milliarder kr. for at få deres 2022-plan til at gå op. Helt forventeligt optager denne dagsorden nu alle dele af det politiske liv, udløser heftige og fjendtlige debatter mellem fløjene, dominerer mediernes overskrifter, eksperternes analyser, kommentatorernes vurderinger og opinionsmålingernes resultater. Opgøret om skatten og sammenbruddet i trepartsforhandlingerne har kastet Danmark ud i en dyb politisk krise, men al snakken handler i bund og grund om små økonomiske indgreb, der ikke har den store betydning for Danmarks langsigtede udvikling. Det er ikke så meget et opgør om økonomi, som om poli-


tisk magt. Realiteten er, at effekten af såvel en skattereform som en trepartsaftale næppe vil kunne spores om fem eller ti år. Dertil er indgrebene trods alt for små, og usikkerheden for stor. Turbulensen i verdensøkonomien vil hurtigt kunne udslette sporene efter det, politikerne betegner som skelsættende skattereformer og aftaler, men som i realiteten er en mindre justering af de økonomiske incitamenter. Hvordan kan de økonomiske modeller f.eks. med blot nogenlunde sikkerhed beregne de langsigtede konsekvenser af den kombinerede gælds- og rentekrise, vi for tiden befinder os i? Hvilke irrationelle adfærdsmønstre vil udfolde sig, når det på grund af en rente tæt på nul ikke længere kan betale sig at spare op, eller pensionsselskaberne ikke kan overholde deres forpligtelser over for pensionskunderne? Eller er det mere modelberegninger end virkelighed at forvente, at to sløjfede helligdage giver 4 milliarder mere i statskassen? Dette er ikke et argument imod at justere og forbedre de økonomiske incitamenter igennem ændrede skattesatser, men en advarsel mod at overvurdere effekten og investere al politisk kapital og troværdighed i et indgreb, der ikke leverer de ønskede resultater. Tværtimod vil det blot forlænge de endeløse debatter om løftebrud m.v., og hvad værre er: Det fjerner opmærksomheden fra Danmarks reelle udfordringer og skaber en yderligere og stadig mere kostbar forsinkelse af Danmarks omstilling til en ny økonomisk virkelighed. Den forsinkelse vil mange gange sluge de små lettelser, en skatteform og to sløjfede helligdage måtte udløse, og hvis effekt tager afsæt i det “alt andet lige”-scenarie, der aldrig opfyldes. Dermed konfronterer to virkeligheder hinanden: Hvad der er politisk muligt, og hvad politikerne kan blive enige om, står over for, hvad der er økonomisk nødvendigt og kræver dybtliggende forandringer af hele samfundsmaskineriet. Efterfølgende beskrives to forhold, der hver for sig og ikke mindst til sammen vil ændre vores økonomiske og politiske hverdag allerede inden for det tiår, hvor skattereformen skulle få fuld effekt. Selv om udfordringerne er globale og derfor ikke kan løses af danske politikere, illustrerer de behovet for, at vi på nationalt plan udvikler vores svar – dels fordi problemerne rammer os hårdt, dels fordi de samtidig åbner en række hidtil usete muligheder for bl.a. Danmark.

bliver mere sparsomme, stadig dyrere at udvinde og ofte kontrolleres af få stater, der driver priserne i vejret med risiko for voldsomme prischok. Videnskabsfolk vurderer, at ressourcekrisen bliver den enkelte faktor, der i de kommende år får størst indflydelse på verdensøkonomien. Klimaforandringerne er i den forbindelse kun toppen af isbjerget. Danske selskaber som Danfoss og Grundfos er f.eks. afhængige af adgangen til sjældne jordarter for at kunne levere deres mest innovative produkter, og udsigten til mangel på fosfor kan katastrofalt ændre fremtidens fødevareproduktion. Konsulentvirksomheden McKinsey vurderer, at erhvervslivets evne til effektivt at udnytte naturens ressourcer afgør, hvilke virksomheder der eksisterer om ti, tyve eller tredive år. Det er også grunden til, at f.eks. japanske Toyota har købt 25 pct. af aktierne i det australske mineselskab Orocobre, der udvinder de råstoffer, som er nødvendige for at producere batterier til fremtidens hybrid- og elbiler. Ressourcer er blevet en langt vigtigere overlevelses- og udviklingsfaktor end adgangen til arbejdskraft og vil dominere stadig flere virksomheders strategier og investeringer de kommende år. Toyota er blot et af mange eksempler på, at vi står foran et skelsættende erhvervspolitisk paradigmeskifte. KLIMAKRISEN

Klimaforandringerne er ubestridt det mest dramatiske bevis på omkostningerne ved en sendrægtig omstilling til nye vilkår og på den stadig større afstand imellem den mulige og den nødvendige politik. I december 2009 var verdens ledere samlet i København for at vedtage globale aftaler, der skulle holde en global temperaturstigning på under 2 grader og dermed forhindre klimakatastrofer i at brede sig og underminere verdensøkonomien. Det lykke-

Fra industrisamfund til ressourcesamfund Råvareprisernes udvikling 1900-2011, indeks (år 2000 = 100) 260 1. Verdenskrig

2. Verdenskrig

220 Oliekrisen

180 140

RESSOURCEKRISEN

Adgangen til den mest kompetente og billigste arbejdskraft har gennem det 20. århundrede været et dominerende konkurrenceparameter for både virksomheder og nationer, men den tid er ved at være forbi. Se figur 1. Evnen til at finde konkurrencedygtig arbejdskraft erstattes som det afgørende konkurrenceparameter af evnen til at styre sit ressourceforbrug og sin forsyningskæde. En række metaller, sjældne jordarter, vand og fosfor er eksempler på, hvordan kritiske ressourcer inden for få årtier

100

1920-

1930-

depression depression

60

1900

1920

1940

1960

1980

2000

Figur 1: Mens industrialiseringen har medført et fald i råvarepriserne over de sidste 100 år, har stigende efterspørgsel vendt kurven og sendt priserne på himmelflugt over de sidste 10 år. Note: Beregnet på baggrund af årets første otte måneder. Kilde: MGI Commodity Price Index.

11. juni 2012 17


Danmarks kinesiske løsning Der er gode argumenter for, at Kina og Danmark kan indlede et tættere økonomisk samarbejde. Efter en årrække med ensidig fokus på industriel vækst har Kina oparbejdet et stort socialt og miljømæssigt efterslæb. Hvis ikke det indhentes, vil landet ikke kunne opretholde sine vækstrater. Det er her, Danmark kan spille en vigtig rolle, hvis vi har ambitionen og modet til at satse stort. Kina har – kort fortalt – et stort behov for at udvikle et bæredygtigt velfærdssamfund og har åbenbart fattet interesse for den skandinaviske model. Trods erkendte svagheder er vi fortsat langt foran Kina og kan tilbyde dem produkter og erfaringer, der kan give dem en hurtigere omstilling til bæredygtighed. Det gælder bl.a. på følgende områder: • Ældrepleje. Kina konfronteres med et ældreboom, der i de kommende årtier vil udløse et stort pres for bedre ældrepleje. Allerede i 2025 vil Kina mangle 8,5 millioner plejehjemspladser, men kineserne har meget beskedne erfaringer med at bygge og drive plejehjem. Kun 10 pct. af plejepersonalet er professionelt uddannet. Udfordringen åbner et stort marked for integrerede plejeløsninger til den kinesiske ældrebefolkning. • Sundhed. Det kinesiske sundhedsvæsen har heller ikke kunnet følge tempoet i den industrielle ekspansion, men landet har besluttet at satse hårdt og målrettet på at indhente efterslæbet. Derfor har de årlige vækstrater inden for sundhedsvæsenet ligget på 20-30 pct., og det tempo forventes at fortsætte de kommende år. Men i forhold til det samlede BNP investerer Kina kun 3,5 pct. i sundhedssektoren, hvilket er langt mindre end i den vestlige verden. En af krumtapperne i den kinesiske sundhedsreform er dels at opgradere kvaliteten på de eksisterende hospitaler, dels at bygge helt nye. Forudsat at Danmark bruger sin om-

des som bekendt ikke, og ifølge en ny FN-rapport er kun en brøkdel af de aftalte globale klimamål indfriet. I dag – kun to et halvt år senere – opererer alle videnskabelige rapporter og vurderinger fra såvel Det Internationale Energiagentur som OECD med temperaturstigninger på op til 4 grader med langt alvorligere konsekvenser til følge og advarer mod alvorlige risici for stigninger på op til 6 grader i dette århundrede. Den realistiske konklusion på de mange analyser er, at vi ikke undgår 4 graders-samfundet og dermed må indstille os på markant ændrede livsvilkår inden for en tidshorisont, der har afgørende betydning for alle fremtidige infrastrukturinvesteringer. Det være sig byer, havne, bebyggelser i kystnære områder, kloakeringer etc. På samme måde må vi forberede os på sociale, økonomiske og sikkerhedsmæssige udfordringer af et omfang og en karakter, vi ikke har set før og heller ikke kan beregnes af nogen eksisterende økonomiske modeller. Ét er sikkert: Omstillingen til 4 graders-samfundet vil kræve investeringer af en størrelsesorden, vi i dag har svært ved at forestille os. Men det er en situation, der er skabt hverken større politisk eller mediemæssig interesse omkring. Det bekræfter, 18 MM22 Innovation by Communication

fattende modernisering af det danske hospitalsvæsen til at nytænke behandlingskonceptet, kunne Danmark blive en vigtig leverandør af sundhedsløsninger til Kina. • Grønne løsninger. Kina er ubestridt det land i verden, der de kommende år satser hårdest og mest ambitiøst på udvikling af nye vedvarende energisystemer – og generelt på at skabe bæredygtig vækst. Det er en forudsætning for at kunne fastholde en stærk økonomisk ekspansion. Men der bliver tale om en omfattende og svær transformation for et land, der i høj grad er afhængig af kul som energikilde. Af samme grund er de kinesiske ledere på jagt efter løsninger, der kan fremme omstillingen, og dem vil den kinesiske præsident antagelig også interessere sig en del for under sit besøg i København. Men behovet strækker sig videre end til den grønne energi. Kina har brug for løsninger på en række fundamentale ressource- og miljøproblemer. Områder, hvor Danmark har stærke kompetencer. Ovennævnte er blot eksempler på akutte kinesiske behov for nye velfærds- og samfundsløsninger og en illustration af, hvor stort det marked kan blive – ikke alene i Kina, men i en række nye industrilande, der skal gennemgå en tilsvarende transformation inden for de næste årtier. Det er bl.a. Danmarks store chance, forudsat at vi ikke de kommende år nedslider vores eget velfærdssystem. Det er måske her, Kina og andre nyindustrielle nationer kan repræsentere en del af løsningen, underforstået at eksporten af samfundsmodeller kan medfinansiere udviklingen af vort eget velfærdssamfund. Hvad indad tabes, kan også udad vindes. Men det kræver, at vi satser ambitiøst og koordineret på muligheden. Præsidentbesøget i denne uge åbner under alle omstændigheder et stort ”window of opportunity”.

at de største nyheder ofte giver de mindste overskrifter – og sætter yderligere de aktuelle politiske debatter om justeringer af skattesatser i et tankevækkende relief. KRISERNES MULIGHEDER

Svaret på bl.a. ressource- og klimakrisen er en samfundstransformation, der uden problemer kan sammenlignes med eller endda overskygge overgangen fra landbrugs- til industrisamfundet. Men hvor industrialiseringen forløb over et par århundreder, skal den næste transformation ske inden for få årtier, hvis vi skal have et minimum af – positiv – indflydelse på vores egen fremtid. Det konfronterer de enkelte nationer med voldsomme krav om hurtigt at kunne omstille sig til en helt ny økonomisk virkelighed og nye vækstmodeller. Stadig flere internationale økonomer erkender, at de hidtidige økonomiske modeller og beregningen af bruttonationalproduktet ikke favner den nye virkelighed, bl.a. fordi de ikke tager højde for omkostningerne ved et uhæmmet forbrug af jordens ressourcer og for effekten af klimaforandringerne. Derfor leder de til fejlbeslutninger og bidrager mere til at forstærke kriserne end til at løse dem.


Men ligesom samfundskriser tidligere i historien har udløst produktionsrevolutioner, vil det også ske denne gang. Denne revolution kommer til at handle om overgangen til en helt ny økonomi styret af hensynet til svindende ressourcer og et presset klima. Det vil handle om bæredygtighed og om, at less is more. Udviklingen vil skabe et globalt marked for nye samfundsmodeller og nye løsninger på ressourcekrisen etc. Dermed vil kriserne udløse et hårdt udskilningsløb mellem de nationer og virksomheder, der besvarer kriserne med defensive strategier, og dem, der erkender, at forskellen på en risiko og en mulighed er, hvor hurtigt man opdager den. Det er det udskilningsløb, McKinsey også forudser i deres analyse af ressourcekrisen: At nye vindere og tabere fødes inden for det næste par årtier. Danmarks udfordringer

For Danmark er den forudsigelige revolution også både en risiko og en mulighed – afhængig af hvilken virkelighed vi bekender os til, og hvilken omstillingsevne vi kan mobilisere. Her kan man med rette være bekymret, dels ud fra den aktuelle politiske debat, dels ud fra de ambitioner, som hidtil er kommet til udtryk. Uenigheden om skattejusteringer og især de kollapsede trepartsforhandlinger illustrerer en voldsom afstand til Danmarks reelle udfordringer, og hvor svært det kan blive at omstille os til en helt ny økonomisk virkelighed. Andre eksempler er debatten om f.eks. betalingsringen om København og om energiforliget til 3,6 milliarder kr., der blev meget domineret af holdningen om, at det ikke må være dyrere at være dansker. Det var især oppositionens tilbagevendende argument. Betalingsringen blev ofret i snævre politiske opgør på bekostning af en nødvendig drøftelse af, hvordan byerne løser både klima- og trængselsproblemerne. Energiforliget blev hyldet som en sejr for det fossilfrie samfund, men det kan de færreste eksperter skrive under på. Forliget var mere udtryk for det politisk mulige end det nødvendige. Denne mangel på perspektiv og ambition risikerer at placere Danmark blandt revolutionens ofre. Sejrherrerne bliver dem, der forstår de nye muligheder og satser hårdt på at udnytte dem. Når succesfulde virksomheder øjner nye store markedsmuligheder, går de benhårdt efter at komme foran konkurrenterne og afsætte de nødvendige ressourcer. Det vil sige at foretage risikovillige investeringer med rettidig omhu. Danmark følger den omvendte logik: Vi vil for alt i verden ikke satse mere end konkurrenterne – hellere mindre. For så bliver vi dyrere og kan ikke konkurrere. Den holdning kan give stakket økonomisk varme, men er en langsigtet taberstrategi. Naturligvis skal samfundet, ligesom de bedste virksomheder, forfølge en stram omkostningspolitik, men det må ikke ske på bekostning af omstillingen til den helt nye økonomiske markedsvirkelighed og modet til at satse på det, vi er bedst til. En dansk vinderstrategi handler dybest set om, at det

skal være dyrere at være dansker – i hvert fald i investeringsfasen. Danmark har brug for at mobilisere den kollektive betalingsvilje til at tage springet ind i en ny økonomisk virkelighed og udnytte de nye oplagte muligheder – muligheder, der især retter sig mod en række af de kompetencer, som Danmark har udviklet igennem årtier. Når Kinas præsident i denne uge besøger Danmark, repræsenterer han verdens største og hurtigst ekspanderende marked for nye samfunds- og velfærdsløsninger. Kineserne søger løsninger på energi-, vand-, sundheds- og fødevareproblemer og på sociale udfordringer omkring ældrepleje etc. Det er alle områder, hvor Danmark p.t. med troværdighed kan levere produkter og erobre en stærk position, forudsat at vi fortsat udvikler vores spidskompetencer, dvs. investerer ambitiøst og risikovilligt. Ellers bliver det en kortfattet affære, hvor andre lande – eller Kina selv – overtager markedet for de nye løsninger. Kina satser f.eks. allerede meget hårdt på investeringer inden for cleantech. Danmark har også mulighed for at satse offensivt på omstillingen, hvis den politiske vilje er til stede. Sidste år fik staten f.eks. 30 milliarder kr. ind på Nordsøolien, der kunne bruges. Den aktuelle politiske krise gør det umiddelbart svært at forestille sig, hvordan Danmark kan score på den næste revolution. Betingelsen er at få skattereformen vedtaget og ryddet op efter trepartsforhandlingerne, herunder indgå de nødvendige kompromisser. De ændrer næppe meget ved effekten og har kun betydning for, hvem der af medier og kommentatorer udråbes som tabere og vindere. I stedet bør indsatsen koncentreres om at drøfte, vedtage og gennemføre en innovationsreform – en reform, der skal sikre Danmark en hurtig omstilling til den nye bæredygtige økonomiske virkelighed og bl.a. gøre os til den foretrukne partner for lande, der som Kina efterspørger løsninger, der fremmer borgernes livskvalitet. Innovationsreformen må nødvendigvis være en samfundsopgave. Det vil sige et samarbejde mellem stat og erhvervsliv om at udvikle en incitamentsstruktur, der motiverer begge parter til i fællesskab at opbygge fremtidige styrkepositioner, herunder inddrage skatten til – på langt mere radikal vis end den aktuelle reform – at omstille samfundet til et helt andet ressource- og energiforbrug. Det vil sige initiativer og reguleringer, der fremmer innovationsevnen. Men i stedet for at tale om nye skatter og afgifter skal vi se det som et nyt offentligt og privat investeringsinitiativ og som den mest sikre form for en pensionsopsparing. Succesen kan bl.a. måles på, hvor meget Danmark samarbejder med Kina i 2022. Det bliver næppe skattereformen eller et par helligdage fra eller til, der afgør den mulighed.

11. juni 2012 19


MM BLOG

Jørgen Rosted er tidligere departementschef og udviklingsdirektør i FORA

Øget arbejdsudbud er et flop Forslaget om at øge arbejdsudbuddet for at undgå mangel på arbejdskraft er et flop og har været hele tiden. Det er sagt mange gange, men det har ikke påvirket politikerne eller spillet nogen rolle i den offentlige debat. Det er blevet set som et afvigende synspunkt, der ikke kan have noget på sig, når så mange toneangivende økonomer er enige om det modsatte. Men hvad ville der ske, hvis man dropper tanken om øget arbejdsudbud, og det viser sig, at der bliver mangel på arbejdskraft? Først skal man huske, at arbejdsudbuddet i betydeligt omfang tilpasser sig efterspørgslen. Hvis der er mangel på arbejdskraft, er mange villige til at arbejde mere og tjene mere. skulle det vise sig, at erhvervslivet kommer til at mangle arbejdskraft, må efterspørgslen begrænses ved at stramme den økonomiske politik. Det har altid været god latin og er det stadig. argumentet fra de toneangivende økonomer er da heller ikke risikoen for, at erhvervslivet kommer til at mangle arbejdskraft, men mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor. Økonomerne, og med dem politikerne, er bekymrede for, at vi i en nær fremtid ikke kan få undervist de unge og passet de gamle, fordi der bliver mangel på plejepersonale og lærere. Men skulle den situation virkelig opstå, vil det offentlige blive presset til at effektivisere, og det er kun en fordel. Der må i så fald satses mere på nye løsninger, f.eks. flere robotter i ældreplejen. Det vil de gamle blive glade for, og det offentlige vil spare penge. Der vil også blive brug for mere it i undervisningen. Det vil børnene lære mere af, og det offentlige vil

20 MM22 Innovation by Communication

spare penge. Hvis politikerne virkelig frygter mangel på arbejdskraft, skulle de hellere satse på at gøre den offentlige sektor mere effektiv ved at udvikle bedre og mere innovative måder at løse velfærdsopgaverne på. Økonomer i den gale hals

Det er svært at forstå, hvorfor politikerne skaber så mange problemer for sig selv ved at følge økonomernes råd om at hæve arbejdsudbuddet i en tid med stigende arbejdsløshed. Forslaget ligner historien om kejserens nye klæder. alle følger økonomerne, og ingen tør sige højt, at de tager fejl. Der kan imidlertid være andre gode grunde end mangel på arbejdskraft til at ændre på reglerne for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi bliver ældre, og derfor er det naturligt at øge pensionsalderen. I fremtiden kan det komme til at virke helt forkert, at raske og rørige folk skal gå på pension, når de er 65. lever vi fem år længere, virker det hensigtsmæssigt at øge pensionsalderen, men det skal ske langsomt og i god tid. Det har politikerne dog allerede gjort, og der er ikke grund til at gå længere ad den vej foreløbig. Det kan også være fornuftigt med en mere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I dag er det for mange et enten-eller, men mange, der er oppe i årene, ønsker at arbejde kortere tid om dagen, arbejde færre dage eller have mere ferie. Man kunne forestille sig gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet med supplerende pension. Det ville også give bedre muligheder for at øge arbejdsudbuddet, hvis der opstår

mangel på arbejdskraft. Ved sidste overenskomst blev det på industriområdet besluttet, at man kan gå på nedsat arbejdstid og stoppe med at indbetale pensionsbidrag. Det giver en vis kompensation her og nu, men en lavere pension på længere sigt. Det ville være bedre at sætte pensionsbidraget i vejret og give mulighed for en fleksibel afgang med lønkompensation, indtil man går på fuld pension. Det er mere end trist, at politikerne lytter så meget til økonomernes råd om at tvinge lønmodtagerne til at arbejde mere. Det ser ud til at forhindre en politik, der kunne skaffe job her og nu. Når man hører politikerne, lyder det som om, at lavere skat på arbejde i sig selv skaber flere job. sådan har det godt nok aldrig været. Her har politikerne virkelig fået de neoklassiske økonomer galt i halsen. Det, økonomerne siger, er, at hvis skatten sættes ned, vil nogle arbejde mindre og andre mere. og så har de regnet sig frem til, at nettoeffekten er positiv. Men heraf kan man ikke heraf slutte, at det skaber job at sænke skatten på arbejde. I de økonomiske modeller vil større arbejdsudbud øge arbejdsløsheden, lønnen vil falde, konkurrenceevnen forbedres, og dét skaber flere job. Men det er vist ikke den mekanisme, ministrene tænker på, når de siger, at lavere skat på arbejde fører til flere job... Jeg håber, at regeringen en dag sluger alle kamelerne og indser, at tanken om øget arbejdsbud for at få flere job er håbløs. I stedet bør de samle kræfterne om en politik, der virkelig giver flere job.


ONSDAG AFTEN blev de tre finalister til Væxtfaktor 2012 fundet. Nerverne hang uden på tøjet, og der var spænding til det sidste blandt de ni kandidater, som dommerne skulle skære ned til tre finalister. Men efter grundig granskning af virksomhederne, personlige interview og elevatortaler traf dommerne deres valg.

Alfred Josefsen valgte Ole Green fra Webstech, der har udviklet et trådløst sensorsystem til overvågning af afgrøder som f.eks. korn. Teknologien kan afsløre, om årets høst i laden er ved at udvikle mug, eller om kornet begynder at spire, hvilket kan medføre store tab. Nille Juul-Sørensens valg faldt på Patrick Hulsen og firmaet Danitel. Han har udviklet itsystemet, Critical Information System (CIS), specielt til intensivafdelinger. Systemet sammenkører hurtigt forskellige, livsvigtige informationer og øger derved både patientsikkerheden og produktiviteten på afdelingerne.

VÆ X T FA K T O R

Tre skarpe vækstmagere klar til finalen

Endelig valgte Stine Bosse Betina Kühn, der med Skagen Foods leverer frisk fisk til 15.000 abonnenter. Det er især mulighederne for at skalere forretningen og udvide til f.eks. det tyske marked, som ifølge Stine Bosse viser, at der er masser af vækstmuligheder i Skagen Foods. Stem på din favorit til Væxtfaktor 2012

Nok var de ni deltagere spændte, men dommerne havde bestemt heller ikke let ved at træffe deres afgørelser. Nu har de hver en kandidat tilbage, som de frem til finalen 20. juni skal coache og vejlede, inden vinderen af Væxtfaktor 2012 – og førstepræmien til en værdi af 500.000 kr. – kåres. Selv om dommerne beslutter den endelige vinder, vil din stemme være med til at påvirke deres beslutning. Finalen sendes onsdag d. 20. juni på DR1.

Væxtfaktor 2012 DR og Mandag Morgen sætter igen i år fokus på Danmarks største væksttalenter. Et felt på mere end 250 kandidater er nu skåret ned til tre finalister. Følg slutspurten, og læs mere om kandidaterne på mm.dk – og sæt kryds i kalenderen 20. juni, hvor det store finaleshow sendes på DR1.

11. juni 2012 21


MM22side22-23_MandagMorgen 08-06-2012 20:23 Side 22

NEXT

TRENDS, IDEER OG INNOVATION, DER KAN FORANDRE VERDEN

Risikosamfundet som forretningsmodel Nye analytiske redskaber skal gøre virksomheder bedre i stand til at navigere i et komplekst forretningsmiljø.

UDFORDRINGERNE ER TIL at få øje på for forretningsledere verden over. Man skal operere – og konkurrere – på mange markeder på en gang. Der er usikkerhed om forsyningen af og prisen på en række råmaterialer. Produktions- og distributionskæder spænder over kontinenter. Produktkrav og lovgivning varierer og udvikler sig. Prøv at lægge de faktorer – plus en lang række andre, der vil fylde for meget at beskrive her – sammen, og lav for eksempel en analyse af, hvor stor efterspørgslen vil blive på dine varer, og hvor godt din produktionskæde kan møde den. Det er ikke nemt, og det bliver ikke nemmere af, at tre milliarder mennesker i de kommende årtier vil træde ind i den globale middelklasse. Nok vil det gøre markedet større, men det vil også øge efterspørgslen på ressourcer og bringe nye konkurrenter ind i spillet. Den eneste trøst er nok, at dine konkurrenter har samme udfordringer. Konsulenthuset McKinsey analyserer i en frisk artikel eksempler på, hvordan globale virksomheder har forsøgt at tilpasse sig et volatilt forretningsklima og blive i stand til at navigere bedre end konkurrenterne i det. Fælles for eksemplerne er, at de forsøger at udvikle nye måder at identificere og håndtere risici og usikkerheder. Et eksempel er en – unavngiven – international medicinalkoncern, der oplevede, at en underleverandør ikke kunne levere til tiden, hvilket skabte alvorlige forsinkelser i produktionen, samtidig med at koncernen måtte trække andre produkter tilbage pga. kvalitetsproblemer. Da ledelsen forsøgte at un22 MM22 Innovation by Communication

fungerede, som den skulle. Det viste sig samtidig, at tre fjerdedele af en afdelings produkter var afhængige af råvarer fra enkelte leverandører, mens koncernen som helhed var dårlig til at vurdere markedet og afstemme produktionen efter det. Resultatet er, at virksomheden har omstruktureret, så enkelte produktionssteder kun må være afgørende for en mindre del af den samlede produktion, afdelingerne skal så vidt muligt søge mindst to leverandører af kritiske råvarer, og koncernen har etableret en ny afdeling af ledelsen, der hjælper de enkelte divisioner

dersøge problemernes rod, fandt de først og fremmest ud af, at de ikke var i stand til at identificere eller håndtere alvorlige risici i deres egen produktion. Det blev starten på en proces, hvor virksomheden udviklede et system, hvor forskellige typer af risici blev vurderet på en numerisk skala for at kunne sammenligne udfordringerne fra en række meget forskellige potentielle problemer. Resultatet var en øjenåbner. Det blev åbenbart, at produkter, der repræsenterede en femtedel af koncernens omsætning, alle var afhængige af, at en enkelt produktionsfacilitet

Simuleringer afdækker stiv organisation Udbud og efterspørgsel i 15.000 scenarier Afstanden tyder på, at produktionen er for ufleksibel til at følge med markedet Gennemsnitlig produktionskapacitet

Gennemsnitlig efterspørgsel

Høj

Sandsynlighed af scenarie

Efterspørgsel Tabt fortjeneste

Produktionskapacitet

Lav Lav

Antal biler solgt

En international bilproducent gennemregnede 15.000 scenarier for at vurdere efterspørgslen og koncernens evne til at møde den. Simuleringerne viste, at koncernen har stor risiko for at miste mulig fortjeneste. Senere blev redskabet brugt til at vurdere, hvordan fabrikanten bedst kunne gøre sin organisation mere fleksibel. Kilde: McKinsey Quarterly.

Høj


MM22side22-23_MandagMorgen 08-06-2012 20:23 Side 23

med at identificere, følge og håndtere risici. Et andet eksempel, KcKinsey trækker frem, er en global bilproducent, der i starten af den økonomiske krise ønskede at blive bedre til at vurdere markedets udvikling og koncernens evne til at tilpasse sig udsving i efterspørgslen. I stedet for at arbejde med traditionelle bedste, værste og business-as-usual-scenarier valgte virksomheden en langt mere avanceret tilgang og gennemregnede 15.000 forskellige scenarier baseret på en række faktorer med betydning for både efterspørgsel og produktion.

Resultatet var to kurver, en for efterspørgsel og en for produktion. Se figur 1. Med den i hånden kunne virksomheden for det første se, at de manglede fleksibilitet i deres produktion, hvis de skulle blive bedre til at følge markedet. For det andet kunne de med scenarieværktøjet teste effekten af enkelte ændringer i produktionskæderne og kunne på den måde finde og fjerne flaskehalse i produktionen. Denne type tilgang er blandt de redskaber, der vil sætte virksomheder bedre i stand til hurtigt at opdage og håndtere risici i et komplekst forretningsmiljø, og endda

bruge kompleksiteten til at skabe en fordel i forhold til mindre letbenede konkurrenter, konkluderer McKinsey. KILDE: MCKINSEY QUARTERLY.

Generalister ved mere Specialisten med sin dybe viden får konkurrence. En usikker og kompleks verden kræver folk med større overblik

Hvorfor var der så få økonomer, der forudså den økonomiske krise, og så mange, som – efter krisen ramte – kunne se, at den var uundgåelig? Hvorfor var det så svært for eksperterne i tv-programmet Gal eller Normal? at finde ud af, hvem der havde en psykiatrisk diagnose? Og hvorfor er politiske kommentatorer så dårlige til at vurdere, hvad politikerne egentlig vil gøre? Det er, fordi specialister er som folk, der bruger deres liv på at studere bark. De har måske udviklet en stor indsigt i hver en sprække og flig af barken, men få ser, at barken blot er en enkelt del af et træ, der igen er en del af en skov. Sådan beskriver Vikram Mansharamani, der er underviser på Yale og blogger på Harvard Business Review, en af de seneste årtiers mest fejrede arketyper: eksperten, der med sin dybe indsigt i sit felt skulle være i stand til at vurdere fakta og komme med informerede bud på, hvordan verden nu vil udvikle sig inden for deres felt. Men det kan han – eller hun –

bare ikke, påstår Mansharamani, og trækker her på et studie gennemført over mere end 25 år af professor i psykology ved University of California, Berkeley, Philip Tetlock. Tetlock har i over 20 år fulgt mere end 250 eksperter og med jævne mellemrum bedt dem om at give deres bud på, hvordan bestemte diskussioner eller problemstillinger inden for deres ekspertfelt ville udvikle sig, Det kunne eksperterne kun i ringe grad. Faktisk svarede de så forkert, at helt tilfældige svar ville være bedre. Og Tetlocks undersøgelse står langtfra alene. En lang række psykologiske test viser, at folk med en dyb viden om et område faktisk kan være dårligere til at forudsige kon krete udviklinger end folk med et mere overfladisk kendskab til feltet. Eksperter er i denne type test blevet slået af alt fra rotter til deres egne sekretærer. Åbenbart når vi som mennesker ganske hurtigt til det punkt, hvor vores indsigt i et felt smitter af på vores vurderinger i form af fordomme og kæpheste.

Og det er her, at generalisten træder ind på scenen, mener Vikram Mansharamani. Når verden bliver mere kompleks og store problemstillinger som klima- og fødevarekriser, råvarernes knaphed og et overnervøst finansmarked påvirker virksomheders og menneskers dagligdag, er der ikke brug for medarbejdere og ledere, der har skarpslebet deres indsigt inden for et enkelt felt på bekostning af andre. Der er tværtimod brug for folk, der med et bredt udsyn kan navigere i urolige vande. Ekspertviden er ikke ubrugelig – langtfra – understreger Mansharamani, men den er overvurderet i forhold til generalisternes fleksibilitet både som beslutningstagere og som medarbejdere. KILDE: ”ALL HAIL THE GENERALIST” – HARVARD BUSINESS REVIEW; ”EVERYBODY IS AN EXPERT” – THE NEW YORKER

11. juni 2012 23


NY T F R A M M

Pæne læserkarakterer til Mandag Morgen HOVEDPUNKTER • Mere end otte ud af ti læsere mener, at Mandag Morgen har et højt fagligt niveau og en høj prestige • Flere læsere finder innovative løsninger i spalterne • Et flertal foretrækker nu nyhederne på web

MANDAG MORGEN er et medie med høj prestige, et meget højt fagligt indhold og en evne til at udfordre og finde nye innovative løsninger. Det viser forårets store læserundersøgelse blandt 1.539 af Mandag Morgens kunder. Undersøgelsen er blevet fulgt op med kvalitative interview med udvalgte nøglepersoner i forskellige brancher og erhverv, der helt overordnet bekræfter tendensen i den kvantitative undersøgelse. Hele 88 pct. af kunderne mener, at det faglige niveau i Mandag Morgen er højt eller meget højt. Næsten lige så mange er enige eller delvist enige i, at Mandag Morgen udfordrer de traditionelle synspunkter. Otte ud af ti er enige i, at det er et medie med høj prestige. Svarene tegner et billede, der stemmer godt overens med tidligere læserundersøgelser i 2010 og 2011. En række undersøgelser viser, at mange medier og journaliststanden som helhed kæmper hårdt for at bevare tilliden fra befolkningen. I det lys er Mandag Morgen-kundernes tilbagemelding meget positiv, mener ansvarshavende chefredaktør, Bjarke Møller.

Høj nytteværdi Hvordan vurderer du generelt nytteværdien af at læse Mandag Morgens analyser og artikler?, pct. Meget lavt Lavt

0 2 24

Middel

56

Højt Meget højt Ved ikke

14 3

N=1539 Kilde: MM, kundeundersøgelse foråret 2012.

24 MM22 Innovation by Communication

Fra print til web Hvordan foretrækker du at læse Mandag Morgen? (mulighed for flere svar), pct. 37

På print

72

På min computer

29

På iPad eller anden tablet Via mobiltelefon, smartphone

8

N=1539 Kilde: MM, kundeundersøgelse foråret 2012.

“Vi er utrolig glade for denne tillidserklæring fra vores kunder,” siger Bjarke Møller i en kommentar til undersøgelsen. “To ud af tre mener, at Mandag Morgen er god til at finde nye løsninger og innovative forslag på aktuelle problemer. Det er vi stolte af. Vi har i de sidste år lagt mange kræfter i at udvikle en ny og moderne form for innovationsjournalistik, hvor de konstruktive løsninger kommer i højsædet.” Undersøgelsen viser, at Mandag Morgens analyser og artikler har en høj nytteværdi i kundernes øjne. Syv ud af ti mener, at nytteværdien er høj eller meget høj. Se figur. I forhold til tidligere års undersøgelser kan der spores en lille stigning i den såkaldte ambassadørgrad. Lidt flere – 72 pct. – vil i høj eller meget høj grad anbefale Mandag Morgen til venner og kolleger. Se figur. Digitalt holdningsskred

I løbet af 2011 og første halvdel af 2012 har Mandag Morgen oplevet en stærk vækst i salget af såkaldte Share-aftaler til virksomheder og organisationer, som ønsker at give alle medarbejdere direkte adgang til Mandag Morgens analyser og løsninger på mm.dk. Stadig flere kunder er konverteret fra individuelle printabonnementer til kollektive


webløsninger. Ikke mindre end 72 pct. foretrækker nu at læse Mandag Morgens analyser direkte på computeren, viser læserundersøgelsen. Kun 9 pct. mener, at det er vigtigt, at få ugebrevet på print 44 gange om året, mens over halvdelen af kunderne synes, at det er nemmere at finde Mandag Morgens viden på nettet. Se figur. Bjarke Møller mener, at det er led i en generel udvikling i danskernes medieforbrug, hvor stadig flere eftersøger nyheder, analyser og ny viden på internettet, inden de åbner printpublikationerne. Danskerne orienterer sig i stigende grad i medierne via deres computer, smartphone eller tablet. Mandag Morgen vil derfor efter sommerferien lancere en række omlægninger på den fælles Share-platform, mm.dk, så det bliver endnu lettere og mere overskueligt at navigere i Mandag Morgens vidensunivers. “Vi vil fortsætte den rejse ind i netværks- og internettidsalderen, som Mandag Morgen har været i gang med i de senere år. Vi er kommet et pænt stykke i forhold til, hvor vi var for bare få år siden. Men vi skal nu i gang med nogle større omlægninger, så vi får en langt stærkere digital tilstedeværelse og kan bygge videre på de store kundenetværk, som vi har været i gang med at udvikle i de seneste år,” siger Bjarke Møller. Fra august vil ugebrevet udkomme digitalt hver uge, mens den ugentlige printpublikation droppes. Til gengæld frigør Mandag Morgen redaktionelle ressourcer til at give kunderne aktuelle historier og analyser hver dag på mm.dk, og samtidig lanceres et nyt eksklusivt månedsmagasin på print, der tolv gange om året lander hos kunderne. Tiden for printpublikationer er ikke omme, understreger Bjarke Møller: “Vore kunder har ikke så meget tid til at læse lange rapporter og printmagasiner hver uge, men er alle flittige brugere af internettet. Alligevel tror jeg, at der er en efterspørgsel efter kvalitetsjournalistik og store

Nemmere på nettet Spørgsmål: Hvor vigtigt er det for dig at modtage Mandag Morgen på print hver uge, pct.? Det er vigtigt for mig at få Mandag Morgen på print hver mandag - 44 gange om året

9

Print er vigtigt for mig, men hver uge er ikke nødvendigt

23

Jeg vil helst undvære print og synes det er nemmere at gå på nettet Jeg printer selv via jeres pdf’er på mm.dk

55 14

N=1539 Kilde: MM, kundeundersøgelse foråret 2012.

læseoplevelser på tryk. Folk vil gerne forkæle sig med noget, der har høj kvalitet og blivende værdi. I vores nye månedsmagasin vil vi kæle endnu mere for historierne, tage det lange lys på og gå på opdagelse i de perspektiver, scenarier og trends, der ofte overses af de traditionelle medier.” Mandag Morgen mm@mm.dk

11. juni 2012 25


MM P E R S P E K T I V

MANDAG MORGEN MENER

Danmarks store modelkrise SAMMENBRUDDET I TREPARTSFORHANDLINGERNE

har mindst fire store tabere: Regeringen, fagbevægelsen, arbejdsgiverne og det danske samfund. I fredags var netmedierne fyldt med udhængning af de skyldige hovedpersoner. Forhandlingerne stoppede, da fagbevægelsen ikke ville være med til at fjerne et par helligdage som betaling for øget efteruddannelse og investeringer i velfærden, og så skulle aben og skylden for sammenbruddet placeres. Kommentatorer og analytikere fældede endnu en hård dom over regeringen, der anført af statsminister Helle Thorning-Schmidt satsede på at få et stort reformforlig ved trepartsbordet – og tabte stort. Der er ingen tvivl om, at Thorning er kastet ud i en dyb ledelseskrise, vælgerflugten truer hendes magtgrundlag, og den manglende evne til at sætte sig igennem over for fagbevægelsen rejser spørgsmålet, om det nye socialdemokratiske regeringsprojekt egentlig kan bære igennem i en økonomisk krisetid. Hun fremstår som den svageste statsminister i mange år og har åbenlyse problemer med at kommunikere sine visioner til danskerne og overbevise dem om, at arbejdsudbuddet skal øges, og der skal føres en stram finanspolitik for at redde velfærden på langt sigt. LOs formand, Harald Børsting, har også lidt et kæmpe prestigetab. I stedet for at blive kult, er han endt med en stribe nederlag og fremstår som formanden for fagbevægelsens fortsatte medlemstilbagegang. Men den største taber i fagbevægelsen er nok i grunden metalformand Thorkild Jensen. I sin tid var han en af hoveddesignerne bag Fair Løsning, men står nu afklædt tilbage som en magtesløs leder, der ikke havde hård hud nok til at stå distancen over for sit bagland. Kampen om magten i fremtidens fagbevægelse vil helt sikkert accelerere i kølvandet på sammenbruddet i trepartsforhandlingerne, og fagbevægelsens identitetskrise forstærkes. Enhver krig har mange æreløse tabere og kun få sejrherrer, og Dansk Arbejdsgiverforening med Jørn Neergaard Larsen i spidsen kan i eftertankens lys næppe udråbe sig som sejrherre i spillet. Uden store arbejdsmar-

kedsreformer bliver det meget svært at styrke danske virksomheders konkurrenceevne, der i de sidste år er forringet med over 20 pct. i forhold til udlandet. Neergaard Larsen var med til at få forhandlingerne til at kuldsejle med sit veto imod at forhandle om deltid eller en forlængelse af arbejdsugen, fordi han mener, at den slags bør være lovstof i Folketinget. Han må også påtage sig sin del af ansvaret. I DET STORE SPIL er den allerstørste taber dog den danske model. Selve idéen om, at store samfundsreformer kan gennemføres ved trepartsforhandlinger, er blevet hyldet og fejret, siden Schlüter-regeringen for 25 år siden lavede et perspektivrigt forlig med fagbevægelsen og arbejdsgiverne, der lagde grunden til den danske pensionsmodel med arbejdsmarkedspensioner. Dengang blev konkurrenceevnen styrket sammen med den langsigtede økonomiske holdbarhed i form af øget opsparing. I 1998 kunne Hans Jensen som LO-formand lave arbejdsmarkedsreformer med DA, der blev ophøjet til lov af Nyrupregeringen. “Jobfest frem for lønfest” var Jensens motto, og Børsting har ved de seneste overenskomtforhandlinger overtaget noget af det arvegods. Men udfordringerne er også langt større i dag, end de var i firserne og halvfemserne. Det er Børstings skæbne og Thornings ledelsesmæssige udfordring. Den globale finanskrise har udløst den værste og længste økonomiske krise siden 1930’erne, og der skal meget andet end retorisk højstemte taler om et nyt Kanslergadeforlig til at få magien ved forhandlingsbordet til at opstå. I dag ligner de politiske ledere og organisationernes formænd ikke velfærdsstatsarkitekter, der vil træde over i historien. De minder mere om hjælpeløse dinosaurer, der ikke formår at omstille sig og enes om selv meget små reformer. Den danske forhandlingsmodel befinder sig i en dyb krise. Det er tankevækkende, at man ikke engang kan enes om at sløjfe to helligdage. Symbolværdien af helligdage og St. Bededags-konfirmationer er åben-

Udgiver og administrerende direktør: Erik Rasmussen. Mandag Morgen Media: Redaktionen: Bjarke Møller, ansvarshavende chefredaktør. Kalle Jørgensen, redaktionschef, Morten Jastrup, redaktionssekretær, Poul Albret, Torben K. Andersen, Andreas Bay-Larsen, Anna Eriksen Fenger, Claus Kragh, Kristine Ohrt, Jens Reiermann, Marianne Kristensen Schacht, Ida Strand, Julie Thaysen, Bjarke Wiegand. Web: Malte Kjems, webredaktør, Thomas Andersen, Rasmus Glistrup Petersen, Lasse Tange, Sara Wreschner. Grafik: Marie Brodersen, Hanne Falkenberg, Lisa Haglund, Michael Hernvig, William Zeuthen, Salg og markedsføring: Jane Isbach Løkkegaard, salg- og marketingchef, Sidsel Bogh, salgschef, Hans Nydam Buch, Christina Engel. Martin Frost, Rune Knudsen, Søren Münster. Mandag Morgen Velfærd: Astrid Læssø, projektchef, Morten Hyllegaard, projektchef, Anders Kragh Jensen, Anne Kjær Skovgaard, senioranalytiker, Signe Ramstedt Bertelsen, Morten Christensen, Lea Liv Fisker, Trine Frydkjær, Rikke Liv Sahl Holst, Martin Skovbjerg Jensen, Martin Møller Rasmussen, Tobias Schade. Monday Morning International: Per Meilstrup, klimadirektør, Meik Wiking, international direktør, Laura Storm Svendsen, executive director (Sustainia), Sahar Butt, Solvej Karlshøj Christiansen, Marie Drique, Marie Louise Gørvild, Jakob Anker Hansen, Jeffrey Hunter, Jonas Nørr Jacobsen, Jakob Riiskjær,

26 MM22 Innovation by Communication


bart stadig kraftfuld. Ifølge Finansministeriets modelberegninger ville det give 4 milliarder kr. i statskassen at sløjfe de to dage som fridage. Dette offer burde syne meget lille i forhold til de enorme økonomiske udfordringer, det danske samfund står over for i de kommende år, men spørgsmålet er, om ministeriets modelberegninger overhovedet holder stik, når det kommer til stykket.

styrke den danske konkurrenceevne og den finanspolitiske holdbarhed. Midt i den økonomiske krise, som truer med at vælte endnu flere store dominobrikker i Europa, bør både regeringen og oppositionen påtage sig et håndfast ansvar for at sikre, at der ikke skabes mistillid om dansk økonomis fundamentale helbred. Der skal ikke meget til at rokke båden og de gældsatte danske boligejere, hvis den nye normalitet med ekstremt lave renter pludselig slår om i hurtige rentestigninger.

TREPARTEN VAR EN VIGTIG LAKMUSTEST for den økonomiske ansvarlighed, og lige nu er der alt for mange uansvarlige parter i forhandlingsspillet, både på og udenfor Christiansborg. Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen, bidrager ikke til festen, hvis han blindt rider med på populistiske krav om generelle skattelettelser på et tidspunkt, hvor Danmark frem for alt har brug for øgede investeringer i fremtidens vækstmuligheder. Kandestøberier og kolossale udsving i vælgermålingerne eksemplificerer, hvordan verdens økonomiske ustabilitet og til tider kaotiske svingninger er landet som en chokerende granat i Danmarks politiske landskab og har etableret en ny og farlig uforudsigelighed. Den danske konsensusmodel, der trives i vækstperioder og presses til politiske kvantespring i krisetider, skulle stå sin prøve i trepartsforhandlingerne. Og den fejlede. Det kan få en række afledte konsekvenser for flere af de reformer, som regeringen stadig drømmer om at gennemføre. Lykkes de små reformer ikke, indfinder handlingslammelsen sig. Kuldsejler selv små symbolske reformer, før regeringen magter at overbevise danskerne om deres visdom, er det tvivlsomt, om det danske samfund også har styrken og evnen til at klare de dramatiske ændringer i produktion, forbrug og livsstil, som omstillingen til den nye bæredygtige ressourceøkonomi kræver i de kommende år. Det er den barske kendsgerning, som alt for få forholder sig til, når den politiske debat og vigtige reformforhandlinger ender som et realityshow og abekamp uden vindere. Vi bliver alle tabere, hvis der ikke er ledere, der kan løfte de store samfundsmæssige udfordringer op og sætte dem på en langsigtet reformformel, som også kan samle og overbevise danskerne.

Den danske konsensusmodel, der trives i vækstperioder og presses til politiske kvantespring i krisetider, skulle stå sin prøve i trepartsforhandlingerne. Og den fejlede.

De traditionelle økonomiske modeller bygger på så mange teoretiske antagelser om folks adfærd og på så mange statistiske modelleringer, at der virkelig skal stærke politiske argumenter til for at overbevise danskerne om, at det kan være rigtigt at øge arbejdsudbuddet på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden er stigende. De økonomiske modellers overbevisningskraft er svækket, for økonomerne har taget gruelig fejl adskillige gange i de senere år, og modellerne har slet ikke kunnet klare krisetesten. Modellernes autoritet og forudsigelseskraft er kuldsejlet efter de seneste års hårde ydre stød fra det globale finanschok, der stadig forplanter sig ud gennem det danske samfund og endnu ser ud til at kunne gøre betydelig skade. Modellernes krise er også politikernes krise, for tydeligvis savner regeringen kraft og skarpe kommunikationsevner til at overbevise danskerne om, at de har lagt den rigtige reformkurs både på det korte og det mellemlange sigt. For det danske samfund er den store krise, at vi helt åbenbart mangler et politisk lederskab, der er i stand til at forbinde de kortsigtede reformkrav med de langsigtede udfordringer med at omstille det danske samfund til et fossilfrit energissystem og en bæredygtig økonomi. Det skal understreges, at det er fint at gennemføre alle de små reformer, uanset hvor små de måtte forekomme – det være sig en arbejdsmarkedsreform eller en skattereform til 14 milliarder kr. – for de er også en test af det politiske lederskabs evne til at lægge en kurs. Og de små reformer kan være vigtige delforudsætninger for at

Jakob Riiskjær, Anders Wils. Mandag Morgen Management: Morten Christensen, økonomidirektør, Søren Werner Borgquist, An’mary Jonasson, Sanja Lukic, Jørgen Dalsgaard Olsen, Heidi M. Rasmussen, Anne Sofie Bendtson. Mandag Morgen udgives af Mandag Morgen Media Aps og udkommer hver mandag. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Design: Dansk Kommunikation. ISSN 0905-4332. Kopiering er kun tilladt ifølge COPY-DAN-aftaler. Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk regelsæt, der kan læses på www.mm.dk. Personligt abonnement: Halvår kr. 3.995,- Helår kr. 7.990,- ekskl. moms. Kollektivt abonnement for organisationer og virksomheder fra kr. 9.995,- ekskl. moms. Læs mere på Mandag Morgens hjemmeside, mm.dk. Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, DK 1009 København K, tlf +45 3393 9323

11. juni 2012 27


På sporet af den nye økonomi Forside_20_4.pdf 25-05-2012 21:20:28

Innovation by Communication NYE RISICI

mm19

21. maj 2012

Eksponentiel vækst i digitalisering ryster jobskabelsen i samfundet, advarer amerikansk topøkonom. KLs nye formand, Erik Nielsen, må bygge et netværk i en fart, hvis han skal levere synlige resultater.

TOPLEDEREN TILLÆG

Innovation by Communication

4 16

mm20

29. maj 2012

TOPLEDEREN

Den europæisk centralbank udfordrer Tyskland i spillet om euroen. S-R-SF har flertal for vidtgående fængselsreform, der forebygger mere.

STRATEGISK ANALYSE NYE MULIGHEDER

Innovation by Communication

13 19 24 8

Danmarks nye vækstfaktor findes i virksomheder, der er født globale. Zealand Pharma foran stort globalt gennembrud, men frygter komfortzonen.

NYE MULIGHEDER

De filantropiske fonde kan forny Danmark, men det kræver nytænkning og omprioritering. 48 siders tillæg J.P. Morgans nye milliardtab på derivathandel viser, at finanssektoren har lært meget lidt af krisen. 26

PERSPEKTIV

NYE MULIGHEDER

mm15

23, april 2012

Regeringen vender vækstpolitikken på hovedet. Open source og vækstteams skal genrejse væksten.

8

14 Vindindustriens næste revolution: Fleksible og simple møller, der kan sænke energiprisen. Sandhedens time for LO-formand Harald Børsting: Trepartsforhandlinger afgør fagbevægelsens fremtid. 20 Ny undersøgelse viser dramatisk ændring i medievanerne. Danske aviser må genopfinde sig selv. 25

Innovation by Communication NYE RISICI

NYE MULIGHEDER

STRATEGISK ANALYSE

STRATEGISK ANALYSE

mm13

10. april 2012

Store subprimelån på ressourcer truer konkurrenceevnen. Virksomheder udfordres af økonomiens nye spilleregler 8 Danmark brænder mest affald af i Europa. Miljøminister klar med ny strategi, der gør affald til ressourcer 16

NYE MULIGHEDER TOPLEDEREN

INTELLIGENCE

Nordsøens store søslag. Efter 50 år som olienation har Danmark stadig ikke udnyttet gevinsterne

24

Der bli'r et yndigt land. Nyt fremtidsscenarie viser, hvordan vi kan blive verdens grønneste nation i 2050

63

Velkommen til den nye ressourceøkonomi

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Kunsten at få mere ud af mindre

Væxtfaktor 2012

Født til global vækst MM01side01_MandagMorgen 06-01-2012 20:14 Side 1

www.mm.dk Innovation by Communication

Jagten på Danmarks største væksttalenter er indledt

MM07side01:MandagMorgen 17-02-2012 20:33 Side 1

MM08side01:MandagMorgen 24-02-2012 19:52 Side 1

9. januar 2012

MM01

www.mm.dk Innovation by Communication

XX. xxxxx 201X

27. februar 2012

MMXX

MM08

86

www.mm.dk Innovation by Communication

20. februar 2012

MM07

317 11 454 181 6 2.000 1.000.000 Metro cityringe (18 mia. kr./stk.)

operaer (2,3 mia. kr./stk.)

nye Danmarks akvarier (630 mio. kr./stk.)

2 12 Mulighederne har aldrig været større

Bag de dystre økonomiske udsigter skjuler sig store uudnyttede muligheder for at skabe ny vækst og fremgang. Det er konklusionen på de analyser, som Mandag Morgen har gennemført inden for de sidste 100 dage. De står i skærende kontrast til den selvsvingspessimisme, der har grebet nationen, og til en politisk debat domineret af personsager og bitre opgør. At forløse mulighederne kræver helt nye samarbejdsmønstre og nedbrydning af gamle fag- og sektorgrænser. Side 13 og 23 samt 28 siders tillæg midt i ugebrevet.

fiberoptiske netværk til alle danske husstande (33 mia. kr./stk.)

top-moderne skoler (Sydhavnsskolen, pris 440 mio. kr./stk.)

nye laboratorietårne på Københavns Universitet (1,1 mia. kr./stk.)

iværksætterhaller tk.) (10 års drift = 100 mio. kr./stk.)

solcelleanlæg til danske bygninger (200.000 kr./stk. – 4000 kWh/år)

Next stop Sustainia En kreds af førende danske og internationale virksomheder og institutioner har sat sig for at bygge en ny model for et bæredygtigt samfund og skabe en positiv vision for klodens fremtid. Mandag Morgen står bag det ambitiøse projekt, Sustainia, der skal vise, at det er muligt at løse en af verdens største udfordringer på ti år. De første resultater præsenteres på FNs bæredygtighedstopmøde i Rio til juni. "Vi vil skabe en grøn revolution nedefra,” siger Arnold Schwarzenegger, formand for Sustainias award committee. Side 16.

Hvad kan Danmark få for 200 milliarder kr?

Europas kreative vækstløsning

Danske fonde kan blive en af de vigtigste drivkræfter til en fornyelse af Danmark. Ved blot at udlodde 5 pct. af deres egenkapital – på linje med amerikanske fonde – kan de inden for de næste ti år investere op imod 200 milliarder kr. i nye projekter inden for forskning, byfornyelse, miljø, sundhed, sociale projekter og kultur. Det viser en stor strategisk analyse af de filantropiske fonde. Mandag Morgen har bedt 10 førende eksperter give konkrete og innovative forslag til, hvordan fondene og det danske samfund kan få mest mulig for pengene. Side 18-26.

En ny strategisk analyse af de kreative industrier viser, at de har et vækstpotentiale i milliardklassen, hvis der skabes tætte partnerskaber mellem kunstnere, designere, softwareudviklere og innovative virksomheder i Europa. ”Kulturen og de kreative industrier kan hjælpe Europa ud af den økonomiske krise,” siger kulturminister Uffe Elbæk. I dag tager han initiativ til at danne en europæisk taskforce på 12 eksperter og kulturpersonligheder, der skal finde nye innovative veje til menneskelig og økonomisk vækst. Side 20.

Mandag Morgen har i årets første fem måneder præsenteret en række historier, analyser og innovative forslag, der fortæller, hvordan Danmark kan bryde krisemuren og udvikle et nyt bæredygtigt vækstspor. Hver uge og hver måned byder vi på nye overraskende vinkler, oversete løsninger og strategisk viden for Danmarks beslutningstagere.

MM.dk - nem adgang til en verden af strategisk viden Bliv medlem af Mandag Morgen og få fuld adgang til alle analyser, publikationer og øvrigt indhold på mm.dk. Kontakt os på 3393 9323 og få et tilbud til alle eller et udvalg af medarbejdere i din virksomhed eller organisation.


MM test