Mit LandboNord - juni 2016

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

|

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #02 // JUNI 2016

KARRIERESTARTER PÅ LANDBONORD EN FESTLIG DAG PÅ FJERRITSLEV DYRSKUE SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER SKAL GIVE BEDRE OVERBLIK

Kontoret holder flyttedag fra skrivebord til førerhus SIDE 6

INDHOLD Øvervejer du økologi?

Mit LANDBONORD udgives af: LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 8

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Nul Punkt Effekt – nu og på længere sigt

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, Journalist Inge G. Jensen (Administration) Pernille Pedersen,

SIDE 14

Gadgets - på bedriften

Kommunikationskonsulent

Kristina Krogh Jensen (Kvæg) Mette Holst Tygesen (Svin) Ann Louise Worsøe Jørgensen (Planter) Søren Peider Hansen (Økonomi) Anna Birgitte Thing (Miljø) Kia Klostergaard Gaardlund

SIDE 23

(Foreningskonsulent)

Signe Sporring

(Kundechef)

Sådan flyttede vi dødeligheden blandt pattegrisene

Fotos: LandboNord, Colourbox m.fl.

SIDE 24

Grafisk produktion: Novagraf A/S

Annoncespørgsmål rettes til: Novagraf A/S, Gitte Hjørringgaard gitte@novagraf.dk

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Tirsdag den 23. august 2016.

Pas på din krop SIDE 26

FORSIDEN: Malene og Peter Kragh Andersen har besøg af Morten Langgaard (th) fra LandboNord.

Kunsten at bevare overblikket

Af adm. direktør Uffe Bertelsen ub@landbonord.dk

Efter et godt og vellykket dyrskue i Fjerritslev ser vi nu frem mod LandboNords dyrskue i Hjørring. Begge steder har vi alle en oplagt mulighed for at mødes, præsentere nyheder og ikke mindst få muligheden for at se resultaterne af mange års stolt avlsarbejde.

I LandboNord har vi den største respekt for det store arbejde, som mange af vores kunder og medlemmer yder i forbindelse med dyrskuerne, specielt når vi ved, at der kan være mange ting at spekulere på i øjeblikket.

Mange steder ser vi desværre, at krisen i landbruget sætter sine spor. Det stiller store krav til den enkelte landmand, men selvfølgelig også store krav til den rådgivning, som man kan forvente i sådan en situation.

Her i LandboNord arbejder vi løbende med at tilpasse vores produkter, så de passer med de behov, som der er ude på den enkelte bedrift. Selvom der ikke findes to kunder, som er ens, så er økonomien altid et element i den rådgivning, som vi leverer. Har man det nødvendige overblik over sin rapportering, indtjening og likviditet, så er det også nemmere at træffe de nødvendige beslutninger.

Men det kan være svært at bevare overblikket. Derfor har LandboNord gennem længere tid målrettet arbejdet på at gøre den daglige drift mere gennemskuelig ved at levere styringsværktøjer og ved at digitalisere regnskaber. Nu begynder flere og flere kunder at høste frugterne af den satsning.

I dette nummer af Mit LandboNord kan du således læse om Malene og Peter Kragh Andersen, som fortæller om hvordan Summax-løsningen har givet dem en nemmere hverdag, nu hvor deres regnskabsbilag er blevet digitale.

LandboNords nye vicedirektør, Andreas H. Brandt, sætter fokus på de skræd-

dersyede løsninger, som skal give et bedre overblik til at træffe nødvendige beslutninger. Det sker blandt andet ved hjælp af LandboNords mange tværfaglige teams, som samler kompetencer fra flere faggrene, så kunden får den bedste rådgivning.

Overvejer man eksempelvis at omlægge sin produktion fra konventionelt til økologisk landbrug, så er der også rådgivning at hente i LandboNord. Den proces er mælkeproducent Peter Holm Lassen allerede i gang med, og det gør han i samarbejde med LandboNords økologiteam. Læs her hvordan han bruger den rådgivning.

Ved hver enkelt artikel her i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål, eller du er blevet inspireret til at høre mere om rådgivningen.

Med venlig hilsen Uffe Bertelsen, Adm. direktør LandboNord

3

LEDER Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

Find det gode humør i en svær tid Krisen raser videre med uformindsket styrke, og det lader til, at der lukkes endnu flere landbrug i den nærmeste tid. Det er en ulykkelig tid for vores erhverv, og mange af de 15-50 % af landbrugene, der er trængte økonomisk, kæmper for blive på deres landbrug. Men krisen er kommet for at blive, og indtil nu er der ikke de store udsigter til, at det skal blive bedre at være svine- og kvægproducent, så alle skal vurdere, om deres bestræbelser fører til en bedre fremtid.

Det gælder om at finde glæden i familien, det gode forårsvejr eller de politiske lempelser, som vi p.t. får løbende.

Eller når tingene lykkes fagligt på bedriften, eller man har fundet løsninger på et problem på bedriften. Det gælder kort sagt om at finde det gode humør i en svær tid, således at man stadigvæk har energi til at koncentrere sig om at lave de bedst mulige resultater på bedriften. Endvidere skal man bestræbe sig på at holde fokus på de problemstillinger, man kan løse, i stedet for at

bruge tiden på problemer, man ikke har indflydelse på, såsom priser, politiske beslutninger og drillerier.

Politisk har vi stadigvæk medvind, selvom der er nogle, der gerne vil fortælle, at 30 års miljøtiltag er ødelagt af landbrugspakken. Derfor er EU også kommet med en række spørgsmål til regeringen, men både regeringen og vores eksperter i Landbrug & Fødevarer udtaler, at der ikke er problemer med landbrugspakken i forhold til EU.

Følg Landbonord på facebook Mød LandboNord og dets afdelinger på facebook, hvor vi deler aktuelt nyt om forretningen og foreningen.

KvægRådgivning

ØkonomiRådgivning

Svinerådgivning

LN Erhverv

PlanteRådgivning

Foreningen

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

4

Vi har mere end halveret tabet af kvælstof, og nu snakker man så om 57.000 tons, og De Konservative mener, at reduktion af yderligere 600 tons redder hele miljøet. Dette er ren symbolpolitik og kun for at skrabe stemmer sammen. Det er i hvert fald ikke i Danmarks interesse på nogen måde, at politikerne bruger deres tid på symbolpolitik i stedet for at skabe de bedst mulige betingelser for erhvervslivet, herunder landbruget.

På landsplan har vi vundet flere retssager siden sidst men også tabt en enkelt, og hver gang koster det mange penge at føre en retssag. Men for at holde myndighederne på sporet, har dette desværre hidtil været nødvendigt. Vi kører som altid en dialoglinje i begyndelsen, og kommer vi ingen steder med det, indledes der retssager, der hvor vi har mulighed for at vinde sagen.

Lokalt arbejder vi til gavn for landbruget Lokalt arbejder vi politisk efter vores strategi, og vi arbejder pt. med mange ting til gavn for landbrug i alle størrelser. Pt. arbejder vi på at få implementeret landbrugspakken i kommunerne.

Vandområdeplanerne er stadigvæk på vej, og vi vil have målene ændret, da de ikke har noget med virkeligheden at gøre. Samtidigt arbejder vi sammen med Landbrug & Fødevarer, SEGES og de andre lokale landboforeninger omkring vandløbene og afvanding.

Endvidere arbejdes der med at skaffe mere arbejdskraft til erhvervet ved hjælp af flygtninge. Derudover arbejdes der med opgradering af dansk arbejdskraft ved at afholde et kursus for dem arrangeret i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole i Lundbæk samt alle fire nordjyske kommuner (Aalborg er måske også på vej). Vi undersøger, hvad vi p.t. kan gøre for vores sydligste medlemmer, og vi vil snart komme syd på med en række møder for at høre, hvad vi kan gøre politisk for vores medlemmer der.

Desuden arbejder vi med to netværk, et for større producenter af fødevarer samt et for mindre producenter, således at de kan sparre og lære af hinanden samt afholde kurser sammen, således at udgifterne holdes på et lavt niveau.

overhovedet mulig. Desuden deltager vi som altid i debatterne på Facebook, i aviserne, på Twitter og til de møder, der afholdes rundt omkring i vores landsdel. Som det kan ses inde i bladet, er der gang i rigtig mange ting, og det er vi jo også sat i verden for.

Derudover fylder den økonomiske situation selvfølgelig rigtig meget i vores arbejde, og der arbejdes på at få rådgivningen så optimal som

Jeg vil slutte af med håbet om et fortsat godt forår og en god sommer samt bedre priser på vores varer og endnu flere politiske sejre.

Kender du dækningsbidraget på dine kødkvæg?

Hvis du ikke kender dit dækningsbidrag, vil jeg gerne hjælpe dig med at finde frem til det.

Der skal bruges: • årsrapport/revisionsliste • jeg trækker en status omsætning kvæg • samt diverse nøgletal på dyrene

Af kvægrådgiver Karsten Brødbæk, kbr@landbonord.dk

ekstra

Dette giver så mulighed for at beregne DB Ammeko 2015. Dine tekniske tal vil ligeledes blive brugt til en benchmarking med dine kollegaer.

Dine resultater på tekniske tal samt økonomiberegninger giver god grundlag for, at du eventuelt kan forbedre dine resultater.

5

Kontoret holder - fra skrivebord til førerhus SUMMAX: I øjeblikket planlægger Malene og Peter Kragh Andersen at flytte en del af kontorarbejdet ud i traktorens førerhus. Det er nemlig muligt ved hjælp af LandboNord, en smartphone eller tablet og onlineprogrammet Summax, som er en af de digitale løsninger, der i øjeblikket er ved at ændre måden at drive moderne landbrug på.

Mellem Hjallerup og Tylstrup (i Nordjylland) ligger St. Kraghedegaard. Her bor Malene- og Peter Kragh Andersen, som sammen med Peters forældre driver et landbrug på 930 hektarer, med 540 årssøer, 15.000 slagtesvin, vindmølledrift og lagerudlejning. På bedriften er der mange ting at holde styr på – ikke mindst regnskabsmæssigt. Derfor tøvede parret ikke, da de for godt to år siden hørte om onlineprogrammet Summax.

- Da jeg hørte om tankerne bag Summax tænkte jeg, at det lyder spændende at sidde med bilagene digitalt, i stedet for i papir. Det tiltalte mig virke-

lig, siger Malene Møller Kragh Andersen.

Malene holder sammen med LandboNords revisorassistent styr på bedriftens regnskaber. Revisorassistenten besøger familien fire gange om året.

Arbejdet med at digitalisere bilagene gik i gang, og Malene og Peter er nu nået dertil, at alle regnskabsbilagene – med få undtagelser – nu kører digitalt, og parret ser frem til, at få mere koblet på.

- Psykisk har jeg mere overskud. Der er ikke 300 papirer og mapper der hober sig op på hjørnet af skrivebordet. Med digitale bilag er det lynhurtig information frem og tilbage. I disse moderne tider med gps og automatisk styring, kan jeg sidde på en traktor og lave det hele.

Her i foråret, hvor jeg har ekstremt travlt i marken, kan jeg reagere på tingene med det samme. Så er det væk, og man er videre. Det er virkelig noget, der rykker, siger Peter Kragh Andersen.

Summax giver overblik og sparer tid

Summax virker både på smartphone og tablet, så Peter Kragh Andersen kan håndtere sine bilag, hvor han har lyst.

6

LandboNord er med helt i front med den teknologiske og digitale udvikling. Summax er en af de digitale løsninger, som LandboNord satser på vil give kunderne et bedre økonomisk styringsredskab på en smart måde, og gøre hverdagen

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

For mere om Summax kontakt:

flyttedag nemmere for endnu flere fødevareproducenter end blot familien Kragh Andersen.

- Vores mål er at give kunden et enkelt og tilgængeligt overblik over den samlede økonomi og tilhørende bilag. Det er nu muligt via den nye og smarte teknologi, der indeholder et unikt samspil med den finansielle sektor. Et samspil som kommer kunderne til gode, så fakturaer kan bogføres, betales og arkiveres med kun ét klik, når Summax dagligt opdateres med data fra pengeinstituttet, fortæller afdelingsleder digitalisering Morten Langgaard, LandboNord.

Morten Langgaard Afdelingsleder, digitalisering Tlf.: 9624 1724 Mobil: 2829 1841 mlg@landbonord.dk

Summax består dels af et elektronisk arkiv, hvor man digitalt har adgang til alle sine bilag, og dels af selve bilagshåndteringen, hvor regningerne bliver betalt, bogført og arkiveret i en arbejdsgang. Det betyder en verden til forskel i praksis.

med det samme. Jeg kan koncentrere sig om de vigtige ting på bedriften, og samtidig få mere tid til familie og fritid, siger Peter Kragh Andersen.

- Jeg satser på at kunne benytte min tablet og smartphone endnu mere ude i marken. Det betyder jo, at når jeg kommer ind klokken 20-21 om aftenen, ikke nødvendigvis skal til at bruge tre timer på kontoret. Jeg har jo haft hele dagen. Hver gang der er et pusterum, så kan jeg lige tage telefonen frem, og så få overstået de ting

- Vi har helt klart mærket en udvikling over de to år, vi har været med. Der kommer hele tiden nye arbejdsgang, som er til vores fordel. Overvejer man Summax, så vil jeg helt sikkert sige, at man skal kaste sig ud i det, siger Malene Møller Kragh Andersen.

Summax giver værdi i hverdagen • S marte og digitale arbejdsprocesser, bogføring, arkivering og betaling med ét klik • Høj tilgængelighed • Tværfagligt arkiv (alle dokumenter i din virksomhed) • Enkelt overblik over manglende betalinger • Dag-for-dag overblik over den samlede økonomi via automatisk bogføring • Smart og hurtig søgning • Tilkobling af efaktura giver mulighed for at påvirke kontering uden at indtaste kontonummer • Summax giver dig mere tid og sikrer et hurtigt, professionelt og mere detaljeret beslutningsgrundlag, til brug for ledelsen af din virksomhed.

Det giver Malene Møller Kragh Andersen sin mand ret i.

Summax Er en rigtig god løsning til dig, er gerne vil have alle dokumenter og papirer samlet et sted, hvor du med få klik kan finde netop de bilag, du har brug for. Med mere end 250 kunder Summax-kunder, har LandboNord erfaringen og ekspertisen til at gøre din hverdag nemmere.

7

vervejer du økologi?

Peter Holm Lassen fra Farsø er en af de mælkeproducenter, som er i gang med at lægge sin produktion om til økologi.

Forestillingen om at blive økolog er ikke fremmed for ham, men forskellen på mælkeprisen har gjort beslutningen lidt nemmere.

Kvægrådgiver Bjarne Kjærgaard fortæller om erfaringerne med at drive en økologisk bedrift.

Peter Holm Lassens vej fra konventionel til økologisk mælkeproducent.

• 1 . maj 2016 omlagde han sine græsmarker til økologi.

• 1. juli 2016 omlægger han sine kornmarker til økologi.

• 1. maj 2017 er det køernes tur.

Fra den dag får han øko-tillæg for den mælk, han leverer.

• 1. november 2017 er mælken så officielt økologisk.

8

I/S Lassen • I /S Lassen er en bedrift ved Farsø som drives af Peter Holm Lassen og hans far Anders Lassen.

• På bedriften er der 200 køer, hvoraf 90 procent Holstein og 10 procent Jersey.

• Årligt producerer de omkring 1,9 millioner kg mælk.

• Til bedriften er der 200 hektar med græs, majs og korn.

Sammen med sin far driver Peter Holm Lassen en konventionel mælkeproduktion med cirka 200 køer.

På bedriften er der 200 hektar med græs, majs og korn, og den 1. maj blev græsmarkerne lagt om til økologi.

Omlægningen markerer første skridt i bestræbelserne på at kunne kalde sig økolog, og i sidste ende kunne producere økologisk mælk.

- Jeg har egentlig haft tanken om økologi i flere år. Min største udfordring har været, at skulle overtale min far, men når han kunne se tallene, så var han alligevel ikke så svær at overtale.

Både han og jeg tror, at det er den rigtige vej, vi går nu, siger Peter Holm Lassen.

Økologi giver nogle andre udfordringer Efter omlægningen deltager Peter Holm Lassen i LandboNords erfagruppe for nystartede økologiske mælkeproducenter. Gruppen er ledet af LandboNords kvægrådgiver Bjarne Kjærgaard, som har flere års erfaring med rådgivning af økologiske mælkeproducenter.

- Den typiske bekymring, hos de nystartede økologer, er, om de kan få alle dyrene på græs. Det er nemmere at fodre på stald, og her er risikoen for sygdomme også mindre. Ved omlægning til økologi er der også regler for medicin, så det giver nogle andre udfordringer, end man har været vant til tidligere. Ofte er landmændene i

tvivl om, de er dygtige nok til at være økologer. Derfor er det så vigtigt at komme ud at se andre økologiske landbrug og konstatere, at det ikke er så farligt endda, siger Bjarne Kjærgaard.

Hos Peter Holm Lassen er køerne på græs om sommeren, og markerne ligger samlet omkring bedriften. Derfor er Peter optimistisk med hensyn til omlægningen fra konventionel til økologi.

- Vores beliggenhed er god. Vi har fået at vide, at vores besætning var oplagt at lægge om til økologi. Vi skal til at dyrke noget mere græs i stedet for majs, vores løbekvier skal på græs og så skal vi ikke dyrke så meget korn.

Alt i alt regner vi ikke med at skulle investere det første år, men måske i år 2. Her får vi heldigvis den højere mælkepris, så jeg regner ikke med, at det bliver en økonomisk lussing, siger Peter Holm Lassen.

Stor forskel i indtjening Årligt producerer Peter Holm Lassens bedrift omkring 1,9 millioner kg mælk, og her regner han ikke med at se en negativ ændring, da køerne allerede går på græs. Tværtimod. I stalden vil han investere i sand til sengebåsene, så måske bliver der ligefrem en fremgang, som det er set flere andre steder.

- Udvidelsesmæssigt er vi begrænset af, at vi ligger tæt op ad en by. Så i

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

stedet for at få flere dyr, er vi nødt til at tænke alternativt for måske at øge vores indtjening. Og lige nu ser planerne fornuftige ud, siger Peter Holm Lassen.

Den vurdering er Bjarne Kjærgaard enig i. I øjeblikket er der stor forskel i indtjening mellem at være konventionel og økologisk mælkeproducent, og det afspejler sig på bundlinjen.

- I øjeblikket bliver økologi større og større. Vi oplever blandt andet en stor efterspørgsel på økologisk mælk fra det tyske marked. Har man en gennemsnitlig mælkeproduktion, så er muligheden for få en god årsløn som rigtig god. Men det er vel at mærke hvis man har en bedrift, hvor det er nemt, at få køerne på græs, siger Bjarne Kjærgaard.

Inden man tager beslutningen om at lægge om til økologi, så er det muligt at få et økologisk omlægningstjek. Det gælder for alle produktionsgrene. Her kan man få vurderet, om bedriften er mulig at omlægge fra konventionel til økologi. Tjekket er gratis. For mere information kontakt en af LandboNords rådgivere.

Planteavl

Kvæg

Svin

Økonomi / andet

Planteavlskonsulent: Ane Juul Dane aju@landbonord.dk

Kvægrådgiver: Bjarne Kjærgaard bjk@landbonord.dk

Svinerådgiver: Josva Møller Jensen jom@landbonord.dk

Driftsøkonom: Trine Jensen tje@landbonord.dk

Planteavlskonsulent: Birger Fredsgaard Larsen bfl@landbonord.dk

Kvægrådgiver: Ole H. Nielsen ohn@landbonord.dk

9

Hektisk forår

med overraskelser under vejs I forbindelse med en sanering er det vigtigt at have hænder nok til at hjælpe, selvom der løbende bliver færre grise i staldene. Det må smågriseproducent Gunnar Mikkelsen sande.

Han har haft et hektisk forår med et par overraskelser under vejs.

Det er endnu en gang blevet tid til at gøre status hos smågriseproducent Gunnar Mikkelsen. I en artikelserie her i Mit LandboNord har vi fået lov til at følge Gunnar Mikkelsen og hans bedrift ved Øsløs. Bedriften er blevet saneret, og vi har primært fokus på de mål, som der i samarbejde med LandboNords rådgivere bliver sat i løbet af året. Senest hørte vi hvordan Gunnar Mikkelsen tacklede beskeden om, at der var udbrudt sygdom hos polteleverandøren.

Selvom besætningen løbende er blevet mindre, så voksede mængden af arbejde med at gøre staldene klar til det nye hold. I forbindelse med saneringen blev der repareret og sat nye gulve i klimaog farestalde. 2/3 dele af hulerne i farestaldene blev ændret, så der nu er varmelamper i samtlige huler.

- Ændringerne har helt klart givet os nogle fordele, som vi kan drage fordele af nu, men presset dengang var stort

De uforudsete ting kommer pludselig ind og fylder meget. I Gunnar Mikkelsens tilfælde, har han faktisk gjort et rigtig godt stykke forarbejde, hvor han har sat sig rigtig godt ind i planlægningen i forbindelse med saneringen. Alligevel kommer der uforudsete udfordringer, som skal man være klar til at håndtere.

SVINERÅDGIVER, PREBEN HØJ

Denne gang har vi fokus på de opgaver, som har givet Gunnar Mikkelsen en hektisk periode.

Selvom saneringen har været nøje planlagt, så er det de uforudsete udfordringer, som har trukket tænder ud.

- Det har været hårdt for alle. Vi har haft enormt travlt i den periode, hvor vi har sat søer ud, vasket og repareret. I bagklogskabens ulideligt klare lys, så skulle vi nok have været en ekstra medhjælper i den periode, fortæller Gunnar Mikkelsen.

10

– og det fortsatte, da vi skulle have de nye polte ind, siger Gunnar Mikkelsen.

Oplæring af dyrene blev en udfordring I Gunnar Mikkelsens stald skal de drægtige søer lære at gå ind i en transponderstation, så de kan få noget at æde. Det er dog ikke alle, der lærer det lige med det samme, så normalt er det en opgave, som personalet løbende oplærer dyrene i. Men når der pludselig er 6-800 dyr, som skal lære det på én gang, bliver det en udfordring.

- Vi træner normalt poltene inden de bliver insemineret, men det havde vi jo ikke mulighed for i vores tilfælde. Den detalje havde vi ikke været opmærksomme på fra starten, så selvom hovedparten lærte systemet at kende lynhurtigt, så var der mange som skulle hjælpes igennem. Og det var noget af en udfordring, siger Gunnar Mikkelsen.

Istandsættelser kan blive omfattende Hos LandboNord er det svinerådgiver Preben Høj, der har saneringer som et af sine fagområder. Han er ikke overrasket over Gunnar Mikkelsens hektiske start.

- Når man sætter dyrene ud og får stalden vasket og rengjort, så kommer man til at kigge lidt dybere på stalden. Det kan eksempelvis være betonkvaliteten, hvor man måske opdage flere revner og tæringer, end man havde regnet med.

Der er også områder som fodlapper og den nederste del af stolperne, man bliver opmærksom på, når man går og vasker stalden. Derfor kan der være flere ting, end man lige havde regnet med, siger Preben Høj.

Derfor råder Preben Høj heller ikke sine kunder til at reducere personalet væsentligt i den periode, hvor saneringen står på.

- De uforudsete ting kommer pludselig ind og fylder meget. I Gunnar Mikkelsens tilfælde, har han faktisk gjort et rigtig godt stykke forarbejde, hvor han har sat sig rigtig godt ind i planlægningen

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

i forbindelse med saneringen. Alligevel kommer der uforudsete udfordringer, som man skal være klar til at håndtere, siger Preben Høj.

En god mavefornemmelse Tilbage i Øsløs er der ved at være ro på til at fokusere på de mål, som Gunnar Mikkelsen har for året. Efter en opstartsperiode med både ledbetændelse og diarré i klima- og farestalden, så er der ved at være styr på det. Han forventer at få lavet en e-kontrol i løbet af den nærmeste fremtid, men han har en god fornemmelse allerede.

- Vi skal blandt andet øge antallet af levendefødte pr. kuld fra cirka 15 til 16,5. Jeg er ikke sikker på, at vi er der

endnu, men vi er godt på vej. Derudover kan vi se, at de fravænnede søer stort set alle sammen kommer godt i brunst, så det er endnu et godt tegn, siger Gunnar Mikkelsen.

Gunnar Mikkelsen • Smågriseproducent fra Øsløs med 1000 søer • 240 ha • Fire medarbejdere + Gunnar selv • Har haft bedriften siden 1976

I øjeblikket er den store opgave dog at få lavet nogle ens hold. Derfor bliver poltene behandlet med Altresyn, så de kommer i brunst på en bestemt dato, så poltene kan løbes sammen med soholdet.

- Holdene er meget uens i øjeblikket fordi vi har insemineret poltene, som de er kommet i brunst. Derfor har det været svært at styre antal søer i holdene, men det kan vi forhåbentlig klare med Altresyn, så vi får dem til at passe i antal, siger Gunnar Mikkelsen.

Trods udfordringerne så vurderer Gunnar Mikkelsen, at besætningen er kommet ind i en god balance, hvor der er taget hånd om de største udfordringer. Han forventer stadig at være oppe på fuld damp i løbet af sommeren.

og

så

CR Foderservice nu ✓i Nordjylland - Planlæg allerede nu fodersæson 2016-2017 Mød os på kue Hjørring Dyrs ni den 17.-18. ju

✓ Sælg ikke dit korn

før du har talt med CR-Foderservice

✓ Vi blander dit foder, så du er fri for at investere i male/ blandeanlæg. ✓ Har kendskab til blandingens sammensætning, dermed øget sundhed hos dine grise. ✓ Ingen unødig arbejdskraft, transport eller behandlingsomkostninger på dit korn.

Niels Frost Rasmussen nfr@cr-f.dk 60 68 12 75 CR Foderservice.indd 1

Gør som din kollega 4x131.indd 1

Steen L. Aaen sla@cr-f.dk 52 25 12 74

SE VORES

nyE film

SCAN HER

01/12/13 20.10

FODERSERVICE K.S.

Huggetvej 27, 5400 Bogense www.cr-f.dk

02-05-2016 13:29:22

11

Skræddersyede løsninger

skal give bedre overblik

Vicedirektør Andreas H. Brandt med revisorassistent Dorte Elbro.

I fremtiden vil LandboNords kunder opleve et endnu tættere samarbejde på tværs af fagafdelingerne, hvor produkter bliver skræddersyet den enkelte kundes behov.

Det gælder både for den store og for den lidt mindre fødevareproducent. Det lover LandboNords nye vicedirektør og leder af ØkonomiRådgivningen, Andreas H. Brandt, som er klar til at matche fremtidens rådgivningsbehov.

Kunsten at finde

de rigtige polte Når man som svineproducent skal have en ny leverandør af polte, er der flere ting som spiller ind. Det ved svinerådgiver Tom Madsen, som i flere år har rådgivet producenterne om fordele og ulemper i arbejdet med at vælge den helt rigtige leverandør.

Det kan være noget af et detektivarbejde at gå i gang med at vælge ny polteleverandør, men det kan være indsatsen værd. Avlsniveau på indkøbte polte har, som ved hjemmeavl, indflydelse på poltens værdi, men prisen differentieres ikke efter avlsniveau ved indkøb. Selv når værdien af en gennemsnitspolt købt fra højst rangeret opformering har en værdi på kr. 400 højre end gennemsnitspolten fra den lavest rangeret opformering. I LandboNord SvineRådgivning er indkøb af de rigtige polte et af Tom Madsens specialer.

- Det kan være fristende at vælge den leverandør som topper Dan Avls indeks, men sundhed er nødt til at veje tungere end rangeringen, forklarer Tom Madsen.

12

Kravene til en stram økonomistyring ude på de enkelte bedrifter har måske ikke været større, end de er i øjeblikket. Den nuværende krise i landbruget betyder, at en professionel økonomirådgivning, kan være forskellen mellem afvikling eller overlevelse. Det ved statsautoriseret revisor, Andreas H. Brandt, som gennem de seneste 30 år i revisionsbranchen har rådgivet virksomheder indenfor produktion, handel og IT-teknologi. I dag er han LandboNords nye vicedirektør og leder af ØkonomiRådgivningen.

- Med flere og flere større landbrug og pressede markedspriser, skal man have så effektiv en produktion som muligt.

For at det kan lykkes, så bliver man nødt til at have nogle økonomiske nøgletal, som stiller skarpt på, hvor der er muligheder for at lave nogle værdiskabende tilpasninger, siger Andreas H. Brandt.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Sundhedsprofil er afgørende Typisk kommer der nyindkøbte polte ind seks gange om året, og normalt har man den samme leverandør, som leverer.

Men bliver man tvunget til at skifte leverandør, eller vil man hellere prøve en anden, kan man finde Dan Avls liste over leverandører på nettet og se de enkelte besætningers tal.

- På hjemmesiden kan man kontrollere hvilke besætninger, som passer sundhedsmæssigt med sin egen. Besætningernes avlsrapporter med avlsniveau og produktionsdata er rangeret, så de kan sammenlignes med gennemsnittet. Kunsten ligger i at finde en besætning med en passende, og nok så vigtigt, stabil sundhedshistorik, siger Tom Madsen.

Øget krav til rådgivningsvirksomheden Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Økonomirådgivning spiller en central rolle I forløbet med at optimere produktionen, vil kunden have en solid faglig viden ved hånden i form af fagrådgivere, som løbende følger op på, om tilpasningerne nu også har haft den ønskede effekt. Uanset hvilken faggren, der er tale om, vil LandboNords ØkonomiRådgivning spille en central rolle.

- Vores fagspecialister indenfor kvæg, svin, planteavl og de andre fagområder vil i højere grad blive koblet sammen med det vi kan indenfor økonomirådgivningen. Det betyder, at hver gang kunden får et råd fra en konsulent angående nogle forbedringer i sin produktion, så bliver der samtidig koblet noget økonomi op på det, så potentialet bliver afdækket for såvel indtjening som likviditet, siger Andreas H. Brandt.

Den information bliver hentet via SpFSundhedsstyring (SuS), som systemet arbejder sammen med.

Ikke alle sygdomme er med I en gennemsnitlig svinebesætning med 750 søer bliver lidt over halvdelen, omkring 60 procent, udskiftet hvert år. Uanset rangeringen er prisen for poltene den samme, men der kan være stor forskel på, om de passer ind i den enkelte svineproducents besætning.

- Umiddelbart skulle man synes, at det vil være en fordel at skifte leverandør ofte, så man hele tiden kunne få de bedst rangerede polte. Desværre kan man på den måde være uheldig at få flere sygdomme med, så det i værste fald kan koste en sanering af besætningen. Desværre er det ikke alle sygdomme, som betragtes som en SPF sygdomme, så derfor deklareres de ikke i systemet, siger Tom Madsen.

I takt med at landbrugene udvikler sig og lovgivningen bliver mere kompleks, så stiger kravene til en kompetent rådgivning også. Det kan eksempel være i forbindelse med aktivitetsændringer, ejerskifte og øvrig optimering af skattemæssige- og finansielle forhold. Derfor har LandboNord målrettet rekrutteret og investeret i medarbejdere med de rigtige kompetencer og i en digitalisering af regnskaber, som er blandt erhvervslivets førende. Det gør, at landbruget kan forvente en rådgivning, som matcher fremtidens behov.

- Vi er godt rustet til at kunne matche landmandens ønsker om at kunne rådgive på relevante områder og give overblik til at træffe de rigtige økonomiske og strategiske beslutninger. Et overblik som kan bruges til at skabe tillid blandt personerne omkring ham; at bedriften er i gang med en fornuftig udvikling, og at der er en plan og strategi for, hvordan man forventer fremtiden ser ud, siger Andreas H. Brandt.

Alle svineproducenter har mulighed for at logge ind på Dan Avls indeks og udvælge deres næste leverandør. Det er et godt værktøj til at finde et match, men det kræver lidt viden om rangeringens fordele og begrænsninger. For mere information kontakt LandboNord SvineRådgivning på tlf. 9624 2424.

Priserne holdes i ro Det er ikke kun ude på bedriften, at kravene til at finde og udnytte potentialet er gældende. Også internt i LandboNord er der blevet arbejdet på, at optimere arbejdsgangene, så der kommer mest muligt rådgivning for pengene. I modsætning til flere andre rådgivningsvirksomheder, så har LandboNord også i år, for femte år i træk, valgt at holde priserne i ro. Den strategi har været med til at give overskud på bundlinjen, hvoraf en stor del er gået retur til LandboNords medlemmer. I alt 23 millioner kroner er blevet udloddet til medlemmerne over de seneste fem år.

- Der har ikke været grund til at hæve priserne fordi vi har været i stand til at effektivisere. LandboNord er stadig en sund forretning selvom omkostningerne stiger. Vi skal selv være så effektive som muligt, med det vi leverer, så prisen fortsat er konkurrencedygtig, siger Andreas H. Brandt.

Leverandør af polte På partner.danavl.dk kan man gå ind og finde sin næste leverandør af polte.

Mange penge at hente Selv når værdien af en gennemsnitspolt købt fra højst rangeret opformering har en værdi på 400 kroner højre end gennemsnitspolten fra den lavest rangeret opformering.

En højere værdi på kr. 400 pr. polt giver en forholdsvis stor forskel i forhold til investeringen. Med en notering på kr. 9,20 koster en 22 ugers polt i notering 2 kr. 1653 kr.

En gennemsnitsbesætning på 750 søer udskifter omkring 450 søer om året. Med en pris på kr. 1653, bliver det omkring kr. 750.000. Værdiforskellen fra den højst rangerende opformering og så til den laveste, er derved kr. 180.000 kroner, hvilket svarer til en fjerdedel af prisen.

13

Nul Punkt Effekt – nu og på længere sigt Hvor meget flytter du dit nulpunkt ved forskellige indsatser?

Vores produkters fremstillingspris er i skarp fokus for tiden. Hvad koster det at frembringe en gris, et kg hvede, et kg mælk, et minkskind, et kg kartofler – ja, bedriftens output og omkostningssæt bliver målt og vejet. Hvad skal produktet som minimum koste, når det sælges, for at vores omkostninger er dækket?

Engang var bogføring noget skattehungrende regeringer indførte. Med de analyseværktøjer der efterhånden er udviklet, er der kommet mening med galskaben. De bogførte oplysninger udnyttes til optimering af driften og dermed bundresultatet. Vores sidste interaktive analyseværktøj Nul Punk Effekt er utroligt inspirerende, uanset om målet er at få den sidste 2 øre med ned til

14

et i øvrigt flot bundresultat, eller opgaven er at vise en bæredygtig bedrift, med den tunge kommunikation dette kræver.

Så med mange Årsrapporter 2015 færdige nu, og der er lavet benchmarking, statusmøderne har været holdt, kommer det lange seje træk med at skrue på de indsatsområder, der kan være med til at forbedre bundlinjen.

Hvilke områder kan stadig forbedres?

Hvor får jeg mest for indsatsen? Hvilke områder vægter mest på bundlinjen, og hvad sker der, når vi begynder at arbejde med ét punkt – nødvendiggør det så bare omkostninger et andet sted, eller hvilke indsatser er mulige med et minimum af investeringer?

LandboNord har for flere år siden på kvægsiden videreudviklet MiniBenchmark af Kapacitetsomkostninger med Kend Dit DB og Fremstillingsomkostninger på Grovfoder, som effektive analyseværktøjer. Som noget helt nyt er nu koblet Nul Punkt Effekt på.

På baggrund af årsrapporten benchmarkes mod en sammenlignelig gruppe – vi kan sortere på størrelse af bedrift, men også på om der er robotter, malkestald, karrusel, jersey, økologi og/eller en kombination af flere ting. Databasen er Ø90 regnskaberne, hvorved vi har en benchmarkings grupper på hele 292 malkestalde, 62 karusseller, 142 robotter, 119 jersey, 114 økologer og 80 storebesætninger med i gennemsnit 496 køer.

Af chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard, ams@landbonord.dk

Nul Punkt Effekt er både et diskussionsoplæg og et arbejdsredskab, som giver dig og dine rådgivere mulighed for, mens I sidder sammen, at lave konsekvensberegninger af justeringer i din drift, men også en overskuelig måde at synliggøre for dine kreditgivere, hvilke indsatser der arbejdes med, og hvilken effekt de enkelte dele har på dit nul punkt nu, men også om 2-3-5 år.

Når retningen er sat, indarbejdes effekterne i 1 eller flerårige budgetter og tilhørende overskuelige indsatsplaner.

Ting tager tid. Vi arbejder med biologi og små og store investeringer, hvorfor en konsekvensberegning på flyt af nulpunkt, ikke nødvendigvis kun griber ind i ét år.

I øjeblikket arbejdes med at færdiggøre værktøjet til Svin og Mink.

Et eksempel på Nul Punkt Effekt En bedrift med 334 holstein-årskøer og malkestald, som benchmarkes mod de 25% bedste på resultat efter finasiering.

Han har i 2015 malket 3 gange og har mange kvier. Han har haft udfordringer med yversundhed pga. forkerte malkerutiner og forskellige folk til at malke, og vi ser hvilken effekt 2 gange malkning vil få på hans nulpunkt, som i 2015 var 2,62 kr./kg EKM mod de 25% bedste med malkestald og tung race, som ligger på 2,15 kr./kg EKM. Vi starter med at forudsætte, at køerne ved 2 gange malkning falder til 11.000 kg EKM leveret fra de 12.300 kg EKM, som er leveret i 2015. Se under kolonnen Handling

Kapacitetsomkostningerne får et hug ved overgang til 2 gange malkning. Elforbrug og vedligehold nedsættes med hver 200 kr./ko, og lønudgifterne bliver reduceret med 1500 kr./ko svarende til 500.000 kr., som er de 2 mand ekstra, der har været brugt til 3 gange malkning. Tilbage er 950.000 kr., som skal dække 1 fodermester og 2 ansatte.

Maskinstationsudgifterne er nedbragt med 400 kr./ko svarende til 135.000 kr., som er den besparelse, som er opnået med en licitation af maskinstationsarbejdet.

Når det hele er summeret op, betyder ændringerne 15 øre på nulpunktet – på de forhold mælkeproducenten kan skrue på.

Effekterne er indarbejdet i det forelæggende budget, som nu er godkendt med tilhørende handlingsplaner på yversundhed, Bemanding/ledelse og Repro-strategi/ Kviereduktion.

15

Plus 5 hkg Det er så populært inden for planteavl at snakke om plus x tons, men hvad er det lige for nogle håndtag, der kan tages fat i, når bundlinjen skal hæves? Det var et af spørgsmålene fra økonomikonsulent Søren Peider Hansen, så hermed et par bud på hvad der kan gøre en forskel.

Etablering Det allervigtigste for en planteavler er at få etableret afgrøden korrekt, hverken for vådt eller for tørt. Såbedet i efteråret 2015 var en udfordring, og det har været meget synligt her i foråret 2016, at nogle landmænd er bedre håndværkere end andre. Det hjælper ikke på håndværket med en rød maskine, større hjul eller sågar en ny traktor, det er kun udgifter! Hvorfor ikke bruge pengene på dræning, det giver ALTID penge på bundlinjen. Vælg nu dine afgrøder og sorter til arealet, tidspunktet og få frøene/kernerne korrekt placeret i et godt tilpas fugtigt såbed.

Vi ser en del afgrøder sået dybere end 5 cm: Det er sjusk! Hvorfor forsøge at så vinterraps den 1/9 eller vinterrug den 20/10, når udbyttet på forhånd er tæt på halveret?! Når vi så har fat i vinterrug, så er udsædsmængden meget afhængig af sådato; forskellen på at så i august og oktober er omkring 60 kg/ha = 600 kr. i yderligere udgift til såsæd = 7 hkg! Jaaamen, jeg har ikke tid til at så i august…

Hvorfor så ikke få en maskinstation til at så for dig? Det koster omkring 1 hkg i forhold til at gøre det selv!! Hvis økologer taber 0,5 hkg om dagen ved såning af havre efter den 20. marts, hvordan skal det så gå udbyttet i vårsæden, der sås den 20. maj? Her gentages dræning, for det nytter ikke at så i en våd jord, og alternativt måske bundlinjen havde bedre af at lægge arealet brak, så marken kan være med til at hæve den sidste tredjedel af EU-støtten (grønne krav) – svarende til 6 hkg pr. ha brak uden omkostningstung indsats!

Efterårsgødskning I LandboNord regi har vi et par år eksperimenteret med at tildele lidt næringsstoffer til kornet i efteråret – gerne i

16

forbindelse med såning. Vi tildeler ikke næringsstoffer for at få store mængder kvælstof ud men lige så meget for at sikre, at planternes rødder har nemt ved at finde fosfor og kalium og dermed sikre en god start på væksten samt en væsentlig bedre overvintring. Der er via forsøg vist positive merudbytter på 5-8 hkg ved tildeling af f.eks. svovlsurammoniak/ coatning med mangan til vinterbyg i forbindelse med såningen primært grundet reduktion af manganmangel. Tildeling af DAPgødning til vinterhvede i forbindelse med såning har i forsøg givet omkring 3 hkg merudbytte.

Af fagchef, salgsafgrøder Niels Arvidson, nka@landbonord.dk egnet til færdsel med tunge køretøjer, så må gyllen komme ud, når vejret er til det. Første del af gødskningen skal foretages fra medio februar til medio marts afhængigt af afgrøde for at øge chancen for maksimalt udbytte.

Ingen arme, ingen kage….

I efteråret 2015 har flere landmænd i det nordjyske anvendt DAP eller NPK gødning i efteråret for at give vintersæden bedre vækstbetingelser, og det har haft en meget stor effekt på vintersædens vitalitet i foråret. Der ses stort set ingen skallede bakker eller udvintring, hvor såbedet har været godt, eller afgrøderne ikke er druknet. Niveauet for tildeling er 50 – 100 kg DAP eller NPK pr ha. Det mest oplagte arealer til efterårsgødskning er næringsfattige jorde (JB 1-4), men det kan ikke udelukkes, at der er udbytte at hente på mere lerholdige jorde, da det handler om, at planten ikke skal bruge energi på at lede efter næringsstofferne, for de er lige i nærheden.

Maskinomkostninger. Der er noget sentimentalt over dette emne, for man kan jo ikke have jord uden maskiner! - uanset omkostningerne til disse jernkonstruktioner, vil jeg tillade mig at tilføje. Alle maskiner kan slides op, og de tjener først penge, når de er betalt og afskrevet! Der er rigtig mange hkg at hente på dette område, især når vi snakker om udkørsel af gylle samt høst, hvor det i flere tilfælde vil være økonomisk fordelagtigt at få en maskinstation til at udføre arbejdet. Argumentet er tit rettidighed, ”det frie valg”, men hvorfor høster landmænd med høje maskinstationsomkostninger så generelt et højere udbytte end dem, der udfører arbejdet selv?! Det er det, vi typisk ser i benchmark analyserne; de bedste 25% målt på bundlinjeresultatet bruger omkring 10 hkg mere på maskinstation og høster 10-20 hkg mere end de øvrige 75%!!

Forårsarbejdet

Forpagtningsafgift

Kom nu i gang tidligt! Vintersæden har kostet jer omkring 25 hkg/ha i efteråret.

Alle afgrøder er programmeret til at gro, så snart mængden af lys stiger, og temperaturen øges, uanset om der er vandhuller i den fjerne ende af marken, eller der kommer spor i marken. Der er meget at følge op på f.eks. manganmangel. Pletterne kommer nøjagtig samme sted hvert år, og når afgrøden er gul, er udbyttet væk, græsukrudt koster omkring 20 hkg i udbyttetab, angreb af dyr og svamp koster typisk omkring 10 hkg i udbyttetab hver især. Når det så er sagt, skal der ikke gøres noget med mindre, der er et problem! Der er meget store forskelle fra år til år. For at vende tilbage til gødskningen, så kør ud med handelsgødning i stedet for gylle, hvor der ikke er

Inden vi lander på bundlinjen, er skal forpagtningsafgiften betales – typisk mellem 10 og 30 hkg omregnet i mængde. Det vil sige, at vintersæden har kostet mellem 35 – 55 hkg.

Det gennemsnitlige høstudbytte for Vendsyssel er 65 hkg i vintersæd, så har vi mellem 10 – 30 hkg at bruge til kemi, gødskning og høst for at nå et nul punkt. Hvis der er 30 hkg i overskud til kemi, gødskning og høst, er der en chance for overskud, når udgifterne er betalt.

Alt i alt er det sundt nogle gange at regne baglæns for at kunne komme fremad. Det handler ikke kun om at få en god pris på kemi eller gødning, da det typisk svarer til 1 -2 hkg, og det er ingenting i forhold til at få 5 kr mere pr hkg ved at kigge på maskinomkostninger eller forpagtningsafgiften.

Læs mere på: www.landbogruppen.dk

Vi hjælper dig til en overskuelig handel Hos LandboGruppen giver vi dig det samlede overblik i alle faser fra de første overvejelser om at købe eller sælge, til alle dokumenter er underskrevet, og handlen er afsluttet.

Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi, men også om de muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på.

I Brønderslev er vi 3 lokale og veluddannede medarbejdere, der er medlem af Danske Ejendomsmæglerforening og en del af Dansk Landbrug - din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik og ikke mindst økonomisk tryghed.

Via vores placering i LandboNord har vi en daglig kontakt til mange af de nordjyske landmænd.

LandboGruppen er landmandens eget mæglerfirma. Siden starten i 2008 har LandboGruppen udviklet sig og er nu en førende aktør på markedet for handel med landbrugsejendomme.

LandboGruppen er en sammenslutning af professionelle ejendomsmæglere med rødder i de danske landboforeninger. Derfor er LandboGruppen det naturlige valg, når du vil købe eller sælge landbrugsejendomme. Vores baggrund og tilhørsforholdet til Dansk Landbrugsrådgivning gør os til en del af et stærk netværk af eksperter inden for de landbrugsfaglige område.

Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler og i kraft af vores beliggenhed i LandboNord er vi samlet i ét hus med ca. 225 Kontakt LandboGruppen NORD ApS på telefon 9624 2440 og aftal medarbejdere, hvis ekspertise vi har mulighed for at trække på. et møde, hvor vi gennemgår dine muligheder.

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev • nord@landbogruppen. dk • tlf. 9624 2440

17

De mange udstillede dyr blev bedømt lørdag formiddag.

En festlig dag på

Fjerritslev - Vi er meget tilfredse med, hvordan Lørdag den 21. maj 2016 dyrskuet er forløbet i år, og det er bød dette års udgave af Fjer- skønt at opleve så mange publikumritslev Dyrskue på masser af mer, som går herfra med en god oplevelse. Vi håber, at byboerne har fået oplevelser for folk fra både en god snak med de mange landmænd, land og by. De mere end 130 og dermed fået indblik i, hvad dansk landbrug står for, sagde dyrskueudvaludstillede dyr var omdrejgets formand Jonna Bach. ningspunktet for en dag, hvor dyrskuets publikummer Mogens Gade: nød en lidt grå, men hyggelig Fjerritslev dyrskue er en speciel begivenhed forårsdag i Fjerritslev.

Borgmester Mogens Gade havde også lagt vejen forbi dyrskuet fra morgenstunden, hvor han holdt åbningstalen.

Her understregede han, at landbruget er et meget værdifuldt erhverv i Jammerbugt Kommune, og at dyrskuet er en tradition, som er værd at fastholde.

- Jeg håber at Fjerritslev Dyrskue må eksistere i mange år femover som et levende bevis på, at der er grøde i det lokale landbrug, sagde borgmesteren blandt andet.

Også LandboNords formand Niels Vestergaard Salling holdt dyrskuetale, hvor han blandt andet talte om det ny lancerede kapitel fra Landbrug & Fødevare i fortællingen om landbruget og fødevareklyngen; Noget af leve af og noget at leve for. Formanden lagde samtidig vægt på hvor vigtigt dyrskuet netop er i den sammenhæng, da det er et godt eksempel på hvordan landbruget kan vise sammenhold i erhvervet, og hvad det står for.

Og vinderen er…

18

Borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens

Formand for LandboNord lagde også vejen

Gade holdt traditionen tro åbningstalen.

forbi dyrskuet.

I løbet af formiddagen blev de flotte dyr bedømt, og de bedste dyr blev præmieret.

De forskellige udmærkelser blev: • Skuets bedste ældre Holstein kom fra Solbakken Agro i Aabybro • Skuets bedste yngre Holstein kom fra Solbakken Agro i Aabybro • Skuets bedste yver Holstein kom fra Niels Hansen i Brovst

Kaninerne var et hit på børnedyrskuet.

Dyrskue • Skuets bedste besætningsgruppe, malkekvæg (Holstein), kom fra Solbakken Agro i Aabybro • Skuets bedste køddyr blev en Dansk Blåkvæg kvie fra Simon Madsen i Thisted • Skuets bedste hest blev en Jydsk Følhoppe fra Gunda og Hans Jørgen Knudsen fra Ålestrup

borgen og containeren med korn. Rallybanen, som Papilion-Phalene klubben havde medbragt, var et stort hit blandt publikum – både voksne og børn prøvede ivrigt deres hundes talenter af på banen. Opvisningen med papegøjer ved Sanne og Jørn Bager vakte også stor begejstring hos publikum. Team Haffer leverede også et flot hesteshow.

Masser af underholdning for både store og små

Arrangørerne bag Fjerritslev Dyrskue takker både udstillere, publikum og de mange frivillige for at være med til at skabe en herlig dag i de skønne omgivelser på dyrskuepladsen i Fjerritslev.

Solen kiggede endelig frem omkring middag, og her var der stor aktivitet på dyrskuepladsen – specielt i Det Aktive Hjørne, hvor børn boltrede sig i hoppe-

Masser af gæster på skuet.

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

Papegøjeopvisning skabte stor begejstring

19

Skal du bygge, renovere eller have nyt udstyr i stalden?

I løbet af sommeren findes der tre ordninger, der giver mulighed for tilskud til forskellige staldprojekter.

være med i projektet. Fx kan man ikke nøjes med nyt inventar i en renovering – der skal også nyt gulv til.

Af miljørådgiver Bodil Ulbjerg Jørgensen, buj@landbonord.dk

Miljøteknologi Ordningen er tænkt som en mulighed for at få suppleret med nye miljøeffektive delelementer i kvæg- og svinestalde.

Man kan få tilskud til ammoniakreducerende eller energibesparende tiltag efter teknologilisten. Eksempler på de tiltag, der er på listen, er overdækning af gyllebeholder, fasefodring, LED lys, varmevekslere mv.

Den endelige liste er i skrivende stund ikke vedtaget, men vil blive lagt på LandboNords hjemmeside, når den er klar.

Formentlig omkring 1. juli.

For at komme i betragtning til ordningen skal der investeres i teknologi for mindst 100.000 kr. til energibesparende tiltag og 300.000 kr. for ammoniakreducerende tiltag.

Modernisering slagtesvin Der er i ordningen mulighed for at få et fast støttebeløb til modernisering, tilbygning og nybygning af slagtesvinestalde.

Der gives hhv. 320, 740 og 860 kr./stiplads i de tre kategorier. For at få beløbet er der en række delelementer, der SKAL

20

Ansøgningerne prioriteres efter, hvor ”klar” de er. Det vil sige om miljøgodkendelse, byggetilladelse og finansieringserklæring fra banken er på plads – det er derfor vigtigt, at tænke sig om i god tid.

Halm og – kalkens indvirkning Valget af kalktype kan have en stor betydning både rent produktionsmæssigt men også økonomisk, i forhold til syreforbrug og ammoniakfordampning i gyllen.

I sengebåsen har kalktypen betydning for forbrug og pH-værdi i sengene.

Almindelig miljøkalk og foderkridt, er PH-neutral (pH = 7) og vil derfor ikke virke hæmmende for bakterier. Det har kun den ene effekt, at det giver et meget tørt miljø, som hæmmer bakterievæksten i sengene. Ser man derimod på hydratkalk, som er stærk basisk, vil det virke hygiejnisk ved at hæve PH og

Løsdrift i farestalde Overskriften giver sig selv. Der er tilskud både til nye stalde og til renovering af eksisterende. Ordningen omfatter selve stalden, som fx inventar, gulv, foder osv.

Der gives ekstra point i prioriteringen, hvis der laves fast gulv, og hvis stierne er større end normalt. Derudover er det vigtigt at have tilladelser mv. på plads, idet de også indgår i prioriteringen af pengene.

Andre muligheder Tilskudsområdet er i konstant udvikling, og der kommer af og til overraskelser i de annoncerede ordninger. Det er derfor ikke altid, vi helt kan forudsige, hvad der kommer tilskud til. En måde at holde sig opdateret på kan være at tilmelde sig LandboNords service ”Tilskudsnyt”, der er en gratis service, hvor vi skriver en mail, når der er nyt inden for tilskud til stald, maskiner og natur.

Man kan selvfølgelig også tage telefonen og ringe til Miljørådgivningen, hvor vi står klar til at hjælpe dig med at få relevante tilskud på din bedrift.

• Anvend altid pH-neutral kalk (miljøkalk og foderkridt) • Anvendes der ikke pH-neutral kalk, vil man opleve et stigende syreforbrug og faldende N-udnyttelse i gyllen.

• Ved staldforsuring vil man opleve et stigende syreforbrug selv med pH-neutral kalk.

kridt i båsene

HØ

JT

i og uden for sengen giver et meget tørt miljø. Dog vil daglig anvendelse af hydratkalk give ætsning hos køerne og er derfor ikke en gangbar løsning til daglig anvendelse.

Når kalken er kommet ned i gyllen, vil faktorer som pH-niveau være af afgørende betydning for syreforbruget og ammoniakfordampningen. pH-neutral kalk som strøelse ændrer ikke gyllens pH-værdi og vil dermed give den samme N-udnyttelse i marken, da det ikke vil hæve ammoniakfordampningen.

Mens man ved staldforsuring vil opleve et øget syreforbrug, da gyllen skal holde et kontinuerligt lavt pH-niveau på 5,5, anvendes mere syre til at opløse CaCO3 fra kalken, når pH skal reduceres.

FAG

LIG

TN

IVE

AU

ETER

LIT FACI KRE

LÆ

Af kvægrådgiver Nikolaj Græsbøl Thomsen, ngt@landbonord.dk

FIND FACE OS PÅ BOOK

KAB

• Anvend altid pH-neutral kalk (miljøkalk og foderkridt) • Anvendes der ikke pH-neutral kalk, vil man opleve et stigende syreforbrug og faldende N-udnyttelse i gyllen.

• Ved staldforsuring vil man opleve et stigende syreforbrug selv med pH-neutral kalk.

IALT

SOC

ESS FÆLL

/

RE

IETU

UD / ST

WWW.NJYLLS.DK

SocialRådgivning Når du ophører som selvstændig, skal du være opmærksom på følgende: • •

•

Husk at opsige den frivillige sygedagpenge ordning.

Husk at ændre din status hos ASE / DANA eller hvor du måtte være medlem af en A-kasse, fra at have været selvstændig til at være lønmodtager, når du kommer i arbejde.

Husk også at få ændret dit skattekort.

VIL DU VIDE MERE? Susanne Sander Social konsulent Tlf. 9624 2436 ssa@landbonord.dk

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

21

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Ny skatte-praksis ved tab på forbrugerkøb I 2010 indførtes nye regler i kursgevinstloven, hvorefter private personer kunne opnå fradrag for tab på obligationer, udlån og andre former for tab, når man kunne påvise, at man havde lidt et tab. Det var ikke et krav for at opnå fradrag for tabet, at tilgodehavendet havde tilknytning til en erhvervsmæssig virksomhed. Private kunne således også opnå fradrag for tab ved almindelige forbrugerkøb, men vel at mærke kun, hvis tabet årligt overstiger 2.000 kr.

Reglen var en nyskabelse i dansk skattepraksis, idet sådanne tab tidligere blev anset for private formuetab, der ikke var fradrag for. For de fleste blev reglen kendt, da flyselskabet Cimber Air i 2012

gik konkurs. De kunder, der havde købt billetter på internettet, og som tabte det betalte beløb, kunne fradrage tabet på billetterne som negativ kapitalindkomst (renteudgift), hvis det oversteg 2.000 kr.

Siden 2010 har det således været fast praksis, at private kunne fradrage alle former for tab på forudbetalinger ved køb af varer og ydelser hos erhvervsdrivende i Danmark og udlandet. Tabet skal naturligvis kunne dokumenteres, men der er ingen betingelser i øvrigt knyttet til fradraget, når blot man kunne dokumentere det, samt at tabet ikke havde nogen forbindelse til nærmeste slægtninge, såsom forældre, børn og børnebørn.

Af chefrådgiver Jens Chr. Obel, jco@landbonord.dk Med virkning fra 13. maj 2016 har Skatterådet skærpet praksis for anvendelse af reglen. Selve lovteksten er ikke ændret, men der kan fremover ikke opnås fradrag for tab på forudbetalinger ved køb af varer og ydelser. Hvis man eksempelvis har forudbetalt en vare på nettet, som ikke leveres, eller forudbetalt en håndværker for et stykke arbejde/materialer, som ikke bliver leveret, eller hvor der foreligger fejl og mangler i det leverede, vil det tab, man efterfølgende lider ikke kunne fratrækkes. Tab på obligationer, kautionstab og tab på egentlige udlån, berøres ikke af den skærpede praksis. For kautionstab og tab på udlån gælder dog fortsat, at der ikke er fradrag herfor, hvis det vedrører børn/forældre.

Beskatning af fri jagt Bukkejagten har været i gang siden 16. maj og slutter igen 15. juli, og mange af vores læsere har sikkert været på jagt flere gange, siden jagten gik ind.

Mange landmænd og andre erhvervsfolk interesserer sig for jagt, og de seneste år har kvinderne også gjort deres indtog på ”jagtmarkerne”. Populært sagt er jagt blevet det nye golf. For langt de fleste er jagt en fritidsinteresse eller hobby, og kun de færreste kan påstå, at det at gå på jagt, herunder deltagelse i indbudte jagter, er en del af deres erhvervsmæssige aktivitet. Med andre ord repræsenterer vederlagsfri jagter og deltagelse i indbudte jagter en form for økonomisk værdi, og der kan derfor opstå spørgsmål om beskatning hos deltagerne i jagten.

For indbudte jagter vil der som tommelfingeregel kun ske beskatning, hvis der er tale om egentlige jagtrejser med overnatning, og hvor værdien af jagten ikke er ubetydelig. Deltagelse i dagjagter

22

i Danmark vil derfor som hovedregel ikke udløse beskatning hos deltagerne, medmindre deltagelsen repræsenterer en væsentlig økonomisk værdi, eksempelvis hvis arrangøren betaler for det råbuktrofæ, som deltageren får lov at tage med hjem. Hvis man som deltager skal betale for deltagelse i jagten, vil der som udgangspunkt ikke være fradrag for udgiften, og det gælder uanset om man anser det som en form for repræsentationsudgift eller møde med netværk og lignende. Det skyldes, at jagter som nævnt anses for en fritidsinteresse eller hobby, og dermed alene af privat karakter.

marker og her skyder et eller flere stykker vildt, vil der ikke ske beskatning. Samme forhold gælder for skovejeren, der har en almindelig skovejendom, der drives erhvervsmæssigt med skovbrug, hvor ejeren fra tid til anden skyder et stykke vildt. Omvendt kan det derimod forholde sig, hvis man i sin virksomhed køber en skovejendom, eksempelvis i Danmark eller Sverige, alene – eller overvejende – med det formål at drive jagt på ejendommen. Hvis en sådan ejendom anvendes til private jagter, vil man som ejer være skattepligtig af et beløb svarende til, hvad man kunne have opnået ved at udleje jagten til anden side.

For mange landmænd og skovejere kan der opstå spørgsmål om værdien af egen jagt, altså om man som ejer af større jordarealer med mulighed for jagt, eller som skovejer, skal beskattes af den værdi som jagten repræsenterer. For landmænd, som af og til går på egne

Afslutningsvist skal det for god ordens skyld nævnes, at indtægt ved udleje af egne arealer/skov til jagt naturligvis er skattepligtig, men det kommer forhåbentlig heller ikke bag på nogen.

Go’ jagt!

- på bedriften

VILDTKAMERA TIL OVERVÅGNING AF MÅLER Hvis du har et halmfyr eller lignende, hvor der sidder en måler der skal holdes øje med, så kan du opsætte et vildtkamera. Kameraet er med et mobil simkort, der understøtter MMS. Via dette setup kan du så sende en besked til kameraet og få et billede retur med målerstand eller lignende.

SKAN DINE DOKUMENTER TIL SUMMAX MED GENIUS SCAN

Hvis du har et halmfyr eller lignende, hvor der sidder en måler der skal holdes øje med, så kan du opsætte et vildtkamera. Kameraet er med et mobil simkort, der understøtter MMS. Via dette setup kan du så sende en besked til kameraet og få et billede retur med målerstand eller lignende.

En lille app til mobilen der tager et billede af en faktura og laver den om til en PDF. Virker til iPhone og android telefoner.

Har du en

gadget som kan gøre hverdagen nemmere.

Giv os et tip eller kontakt os for at høre mere om de omtalte løsninger.

IT-konsulent CARSTEN PINDERUP cpi@landbonord.dk

eller IT-support elev JONAS LYKKEMARK ANDERSEN jla@landbonord.dk

BEDRE INDENDØRS MOBILDÆKNING I en hal/bolig/forrum kan det være svært eller umuligt at få mobilforbindelse. Her kan opsættes en forstærker i form af en Femtocell. En Femtocell benytter internettet til at sende mobildata videre med, derfor kræves der en god internetforbindelse, helst fiber før det giver mening.

Femtocell rækker fra 125 meter og op til 30 meter for de største. Prisen starter ved 5.000 kr. + et månedligt abonnement på ca. 200 kr.

Femtocell skal bestilles ved mobiludbyderen.

23

Sådan flyttede vi

dødeligheden blandt pattegrisene Hos svineproducent Claus Budolfsen, Tårs, igangsatte vi et gårdkursus i efteråret 2015 med det formål at sænke pattegrisedødeligheden til under 15 %. E-kontrollen for 4. kvartal 2015 viste 12,4 % døde pattegrise.

Dødeligheden var for høj E-kontrollen for soholdet hos Claus Budolfsen havde længe vist gode resultater på langt de fleste nøgletal. Det nøgletal, der holdt antallet af fravænnede grise pr. årsso nede, var dødeligheden hos de levendefødte pattegrise.

I 3. kvartal 2015 lå den på 19 % og den havde i flere kvartaler ligget for højt.

Det skulle der nu gøres noget ved.

Sådan gjorde vi Vi igangsatte et gårdkursus bestående af fire besøg, hvor Claus og jeg på det første besøg satte os sammen med de ansatte i soholdet for at udpege de fokusområder, vi skulle gennemgå på besøgene. De ansatte havde gennem længere tid registreret alder, dødsårsag og staldnummer på de døde pattegrise, så her havde vi et oplagt analyseværktøj. Herudover aftalte vi, at vi skulle drøfte forbedringsmuligheder inden for områderne klimastyring, huldstyring, foderstrategi, kuldudjævning og råmælksforsyning samt valg af mellemog ammesøer.

Vi opdaterede bl.a. foderskemaerne til brug i farestalden. Skemaerne viser, hvor mange liter de to forskellige slags foderkasser skulle sættes på i løbet af diegivningsperioden. Besætningen vejede foder i farestalden og sammen med ændret energiindhold opdaterede vi skemaerne. Disse skemaer blev tilpasset løbende i takt med, at diegivningsfoderet blev tilpasset. Derudover ændrede vi antallet af daglige udfodringer i farestalden fra fire til tre, så alle lå inden for normal arbejdstid. Det gav en øjeblikkelig gevinst på antallet af klemte grise.

24

løbe- og drægtighedsstalden. Jens gav arbejdet en ordentlig skalle og fik indført de ændringer, vi sammen aftalte. Og det gav i den grad gevinst, hvilket var med til at motivere især Jens yderligere.

Finjustering af rumtemperaturen gav færre klemte grise, og højere hygiejne omkring kastration og injektioner reducerede antallet af grise døde af blodforgiftninger.

Gårdkursets sidste besøg afsluttede vi med at drøfte, hvordan ejer og ansatte fremover opretholder motivationen og forbedrer tallene yderligere. Claus ved f.eks. nu, hvad der motiverer hver enkelt af de ansatte. Fremover holdes månedsmøder på bedriften, hvor aktuelle resultater og tiltag drøftes. Det skal også medvirke til at opretholde motivationen hos alle.

Resultater og motivation

Præmie til besætningen

I løbet af 4. kvartal 2015 fratrådte den farestaldsansvarlige, så driftsleder Jens Andersen blev flyttet til farestalden, mens Claus selv overtog ansvaret for

Samtidig med gårdkurset deltog besætningen i den landsdækkende PattegriseLIV-konkurrence. I konkurrencen udsendes hvert kvartal en hitliste over resultaterne det seneste halve år. Hitlisten rangeres efter måltallet totaldødelighed (dvs. døde pattegrise inkl. dødfødte) og ligesom i Tour de France uddeles hver gang tre trøjer. Senest vandt Claus Budolfsen den grønne pointtrøje, fordi hans besætning havde fået flest point for den ændring, der var sket i totaldødeligheden siden referenceåret 2014. Ud over den store ære og anerkendelse udløste denne præmie betydelige mængder slik. For Claus betyder ændringen fra kalenderåret 2014 til det seneste halve år en økonomisk gevinst på ca. 300.000 kr. årligt frem til og med fravænning.

”Tre af de stolte medarbejdere med præmine fra Projekt PattegriseLIV. Fra venstre Henrik Christiansen, Jens Andersen og Sarah B. Endrup”.

Af svinerådgiver Inga Riber, irk@landbonord.dk

JUBILÆER

NYANSÆTTELSER

40 års jubilæum

1. juni 2016 er

Birgitte Pedersen

1. august 2016 kan regnskabsassistent

ansat som HR-chef.

Jette Mogensen fejre 40 års jubilæum i Dansk Landbrugsrådgivning 15. august 2016 kan revisorassistent

Hanne Pølund

fejre 40 års jubilæum i LandboNord

25 års jubilæum 1. august 2016 kan regnskabsassistent

Jette Madsen

fejre 25 års jubilæum i Dansk Landbrugsrådgivning

1. juni 2016 er

Christian Matthiasen Pedersen ansat som bogholder.

Birgitte har en 20 år lang HR-karriere bag sig. Blandt andet fra en række store virksomheder, hvor hun på alle niveauer har beskæftiget sig med HR og ledelsesforhold. Senest har hun været freelance indenfor HR. Sideløbende har Birgitte beskæftiget sig med undervisning og skribentvirksomhed m.v.

Christian Matthiasen Pedersen har mange års erfaring som allround bogholder fra andre virksomheder. Christian er 52 år og bosat i Biersted.

Birgitte har oprindelig kandidateksamen inden for sprog og internationale studier - der senere førte til studier inden for HR-området. Birgitte er 45 år og bosat i Vrå.

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 78

Område 79

Område 89

Område 92

Område 93

Område 95

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev Mobil: 24 22 99 22 E-mail: tm@dlr.dk

Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup Mobil: 24 22 99 32 E-mail: me@dlr.dk

Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup Mobil: 24 22 99 29 E-mail: hg@dlr.dk

Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa Mobil: 24 22 99 33 E-mail: hch@dlr.dk

Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ Mobil: 24 22 99 31 E-mail: mve@dlr.dk

Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars Mobil: 24 43 76 70 E-mail: jb@dlr.dk

25

Hvordan sikrer vi en stærk – og hvordan kan vi bruge en ergoterapeut i landbruget?

På trods af stor mekaniseringsgrad i landbruget er der stadig mange daglige, tunge og gentagne arbejdsrutiner med ensidigt slid til følge.

Det er vigtigt, at man arbejder bevidst med de arbejdsstillinger, man indtager i det daglige arbejde.

have mindre eller større problemer med smerter i ryg-og eller nakke. Fokus var bl.a. på hensigtsmæssig brug af kroppen, når man rejser sig fra siddende stillinger og korrekt kropsholdning, så skader forebygges.

Til inspiration var de korte budskaber vedrørende løft: • Hold spændingen i vejrtrækningsmusklen og bækkenbund, mens bevægelsen foregår.

Vi ved af erfaring, at når man er økonomisk presset eller på anden måde har flere dagsordener i hovedet samtidigt, er risikoen for, at man bruger sin krop forkert eller i værste fald pådrager sig en arbejdsulykke væsentligt højere. Det viser undersøgelser – både på nationalt og internationalt niveau.

Forebyggelse er nøgleordet, og alle har en interesse i at sætte fokus på din brug af kroppen og de erfaringer vi har med deltagelse af en ergoterapeut i erfa- grupper.

Har du tænkt over hvad kan man løfte risikofrit ? – hvornår har du sidst løftet for meget i alt for udstrakt arm fra kroppen ?

Skal man eksempelvis løfte en større andel kg, skal man være bevist om, at genstanden skal holdes meget tæt til kroppen, så der ikke sker unødig belastning.

Svinerådgiver Søren Sloth har for nylig afholdt erfa-møde med deltagelse af en ergoterapeut. Deltagerne var en smule tilbagelænede i starten, men hurtigt kom det frem, at størstedelen af deltagerne

26

Pres din foderleveran Der er mange penge at tjene ved at presse sin foderleverandør. Undgå at lave et tagselv bord ved at give tilsagn om dele af foderhandlen eller din høst, således bliver du fanget til at lægge hele handlen der og til deres betingelser.

Fodermarkedet suser derudad Nye informationer om råvaremarkedet kommer løbende. Det ene øjeblik er råvarerne stigende, og det andet øjeblik sker der prisfald på grund af overproduktion.

Det er svært at følge med de mange meldinger og signaler fra markedet. Foderleverandørerne laver nye blandinger og varianter, så det er svært at sammenligne de nuværende blandinger med fremtidige blandinger. Nye produkter og nye normer bliver lanceret, og det kan være en jungle at gennemskue fordele og ulemper.

Find den rigtige foderløsning I stedet for at se på hvad foderleverandøren vil sælge af foderløsninger, er det typisk bedre at kigge på hvilke foderløsninger, der er behov for i besætningen. Det er det der giver den bedste produktivitet i

krop hele livet igennem?

• Løfte byrder tæt på kroppen – 3 næser fremad • Altid sænkede skuldre – så styrkes lænderyggen og skuldre og nakke skånes.

Adspurgt efter mødet havde alle deltagere fået noget af tænke over i det daglige arbejde, og fået øjnene op for, at der skal en indsats til for at sikre den stærke krop hele livet igennem.

Har du fået lyst til yderligere inspiration/konkrete råd formidler vi kontakt til en fysioterapeut.

Er der sket en skade, er der ifølge socialkonsulent Susanne Sander mulighed for forskellige tilskud i forhold til hjælpemidler i landbruget:

Af kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, kkj@landbonord.dk

I det omfang man har fået påvirket sin arbejdsevne i væsentligt omfang, og der er tale om en varig, kronisk skade, er der mulighed for at søge om personlig assistanceordning.

Hvis man mener, man kan komme ind under denne målgruppe, kan man altid få dette efterprøvet ved at rette henvendelse til LandboNords socialkonsulent.

Derudover er der mulighed for at søge – via lovgivningen - om arbejdsredskaber/ hjælpemidler. En eventuel bevilling beror på en konkret vurdering i den enkelte sag. Eksempelvis har en mælkeproducent søgt og fået tilskud til en mælketaxa, da han pga. en nedslidt skulder ikke kan løfte de tunge spande med mælk, uden at opleve smerte og slide yderligere på den dårlige skulder.

Har du spørgsmål vedrørende personlig assistanceordning eller om bevilling til arbejdsredskaber/hjælpemidler så kontakt LandboNords socialkonsulent Susanne Sander på mobil 4052 5215 eller ssa@landbonord.dk.

ndør og tjen penge besætningen, og giver det største afkast til dig. Derfor er det vigtigt at stille krav til foderleverandøren om, hvilke blandinger der ønskes ud fra dine er-faringer og viden om besætningen.

Skab konkurrence i fodermarkedet Der er kommet flere foderleverandører i Nordjylland, og derfor er mulighederne blevet bedre for at skabe konkurrence i fodermarkedet og presse priserne.

Det kræver, at der laves et sammenligningsoplæg til dine foderleverandører, således at der kan laves en fair sammenligning af tilbuddene. Typisk ser vi prisforskel på de samme blandinger, der ligger mellem 5 % til 10 %, hvilket betyder besparelser på en foderhandel med flere 100.000 kr.

Af socialkonsulent Susanne Sander, ssa@landbonord.dk

Uvildig foderrådgivning Perioden her i forsommeren er et godt tidspunkt at finde nye foderløsninger, således man er klar til at tage tilbud hjem til ny fodersæson, som typisk er fra ny høst. Jo bedre man er forberedt, desto bedre kan man presse sin foderleverandør. Er der spørgsmål til ny viden om fodring, øget produktivitet og lavere foderomkostninger, er du meget velkommen til at kontakte LandboNord SvineRådgivning på 9624 1881.

Af fagchef foder Peter Jakobsen, pej@landbonord.dk

Fordele ved at leje en foderindkøber • Foderløsning efter behov giver bedre produktivitet og indtjening • Laver en fair fodersammenligning, der giver konkurrence i markedet og lavere foderomkostning • Sparer tid • Tryghed og undgå foderfejl • Sikkerhed for kendskab til nyeste viden om foderløsninger og råvaremarkedet.

27

Hvad skal vi bruge Den 18.april havde Landbrug & Fødevarer regionalt debatmøde på Vrå Højskole, hvor hensigten var at sætte fokus på, hvad der skal til, for at det er attraktivt at bo, arbejde og etablere sig i Danmark uden for de store byer.

Ca. 100 deltog i mødet, hvor også flere repræsentanter fra LandboNord deltog.

LandboNords Landboudvalg var sammen med 5 andre lokale repræsentanter blevet inviteret til at komme med et oplæg om deres arbejde og input til, hvad vi skal bruge landet til. Hensigten med oplæggene var blandt andet at fortælle de gode historier fra livet på landet, og på hvad der er lykkedes.

Derudover holdt professor fra SDU, Johannes Nørgaard Frandsen et oplæg og Bjarne Laustsen (S) og Christian (LA) deltog i debatten.

Generelt blev der talt en del om vigtigheden af, at infrastrukturen fungerer – både fysisk og digitalt, for mangel på transportmuligheder og netværksforbindelser skræmmer folk væk fra landet. Derudover var der fokus på, at

28

det er væsentlig, at vi har de nødvendige uddannelsesinstitutioner, for at uddanne og fastholde en kvalificeret arbejdsstyrke i vores del af Danmark.

Det blev også flere gange nævnt, at det ofte er ildsjæle, der driver værket, og at det er afgørende, at disse ildsjæle findes i lokalområdet, og at vi alle sammen forsøger at motivere hinanden til at gøre en indsats, for det er det, der batter. Eksempelvis kunne vi alle være bedre til at bakke op om den lokale købmand, og de lokale initiativer der sættes i gang i lokalsamfundet.

Vi skal stå sammen i lokalområderne og samarbejde, for ellers kommer vi ingen vegne.

Og der kommer ingen med en pose penge, - vi skal og kan selv.

FORMAND LANDBONORD, NIELS VESTERGAARD SALLING

Det springende punkt på mødet blev dog muligheden/begrænsningen for at sætte ”reklameskilte” op grundet planloven. Mange små gårdbutikker har store problemer med at sætte skilte op

med navnet på deres gårdbutik. Skiltene bliver ofte fjernet igen, hvilket gør det besværligt at fortælle om eksistensen af sin butik. Modernisering af planloven var derfor et ønske fra mange.

Viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidt-

Formand for LandboNords Landboudvalg, Jørgen

felt bød velkommen til debatmødet.

Larsen (th), deltog i arrangementets paneldebat.

landet til?

LandboNord fik desuden sat fingeraftryk på mødet ved at fortælle om deres arbejde med styrke bosætningen på landet, hvilket blandt andet er sket gennem mødet med 7 forskellige landsbyer. Landboudvalgets formand Jørgen Larsen mener, at LandboNord og landboudvalget blev bekræftet i, at LandboNord arbejder i den rigtige retning; ”Noget af det vigtigste for os i vores arbejde er blandt andet at være med til at styrke samarbejdet mellem land og by, og at sikre fortsat bosætning i landdistrikterne, og et af parametrene som kan fastholde eller tiltrække folk til landdistrikterne er, at den digitale og fysiske infrastruktur fungerer, og derfor er det også et af de emner, vi har fokus på.

LandboNords formand, Niels Vestergaard Salling, deltog også i mødet, og var begejstret for mødedeltagelsen; ”Jeg glæder mig over, at så mange deltog i mødet, for det vidner om stor interesse for problematikken omkring København kontra resten af landet og ikke mindst interessen for, at vi skal stå sammen i lokalområderne og samarbejde, for ellers kommer vi ingen vegne. Og der kommer ingen med en pose penge, - vi skal og kan selv”.

Alt i alt et spændende arrangement med positive historier fra lokalsamfundet, som viser, at det kan lade sig gøre at igangsætte spændende initiativer

og få dem til at blomstre. Men det kræver, at vi motiverer hinanden og at der er nogle ildsjæle, som koordinerer, inspirerer og sætter skub i processerne.

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

KUN 1 .1 0 0 K R . + MOMS

SUMMAX printer

- kopi, print, scan, fax, farve og netværk HP Officejet PRO 8610 All in One • • • • • • •

Billig i drift Bestil toner direkte hos LandboNord Virker til SUMMAX Vi kan hjælpe med at sætte den op hos dig Kan printe på begge sider Print / scan fra alle computere på dit netværk Pris 1.100 kr. + moms

HØR MERE Carsten Pinderup IT-konsulent Telefon 9624 2486 Mobil 2010 6193 cpi@landbonord.dk Finn Winther Wammen IT-konsulent Telefon 9624 2484 Mobil 2963 2959 fww@landbonord.dk

29

Karrierestarter på LandboNord Som led i den fælles DLBR kampagne, We Grow Business, inviterede LandboNord 20 økonomistuderende fra Aalborg universitet til Karrierestarter på LandboNord i foråret.

deltog i spillet The Career Game, som giver de studerende indsigt i nogen af de opgaver og problemstillinger, man arbejder med som økonomirådgiver.

I spillet blev de studerende delt op i teams, hvorefter de blev præsenteret for en konkret udfordring i form af en

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

case om ejerskifte. De studerende blev derefter præsenteret for personen der skulle hjælpes og rådgives. Interne LandboNord konsulenter roterede rundt mellem de forskellige teams, som de personer der skulle rådgives, og for samtidig at evaluere de studerendes arbejde. Holdende fik løbende point som var synlige på et scoreboard, og

Arrangementet havde til formål at give de studerende indsigt i de jobs, der ligger inden for landbrugets selskaber, og at øge kendskabet til rådgivningsvirksomheden Landbonord.

De studerende var fra forskellige økonomiuddannelser, men alle havde de det til fælles at de var interesseret i at vide mere om jobbet som økonomikonsulent i fødevareranchen.

På dagen blev de studerende budt inden for af medarbejdere fra LandboNord, samt adm. direktør, Uffe Bertelsen og LandboNords nye vicedirektør, Andreas H. Brandt. Dagen startede med frokost, hvorefter de studerende

Vinderne af The Career Game blev fra venstre: Kasper Olesen, Kasper S.H. Jensen, Steffen Eskildsen og Yousef Elnono.

30

spillet blev afsluttet med en samlet skriftlig rådgivnings ”løsning” fra hver af holdene.

Det var en stressende udfordring, men ifølge LandboNords konsulenter klarede holdene sig utrolig godt, og udviste stort engagement og kreativitet. Spillet var samtidig utrolig tæt, men hold ét, bestående af Kasper S. H. Jensen, Kasper Olesen, Yousef Elnono og Steffen Eskildsen vandt. Deres præmie var en middag med LandboNords øverste ledelse på Stygge Krumpen i Aalborg.

- Jeg er meget tilfreds med arrangementet, som vi afholdte i samarbejde med LandboNord. Det er et yderst professionelt set up med stor involvering af medarbejdere. Det har givet os et endnu stærkere fundament for det fremtidige arbejde med at vise de studerende – både i Aalborg og i resten af landet –, at vi er en branche, hvor de kan få sat deres kompetencer i spil, siger Sanne Rasch Andersen, kampagneleder på We Grow Business.

Dagen blev sluttet af med et glas vin og tid til at netværke, inden de studerende tog til Aalborg igen. Økonomistuderende fra AAU, Steffen Eskildsen, er glad for at han tog til Brønderslev.

- Det var virkelig lærerigt og spændende at blive udfordret som konsulent for en dag. Her fik vi et indblik i hvilke problemstillinger LandboNords dygtige konsulenter kan blive udsat for, samt hvilke jobmuligheder der også kunne være hos LandboNord, siger Steffen Eskildsen.

Kampagneleder for We Grow Business, Sanne Rasch Andersen, var også tilfreds med dagen.

We Grow Business DLBR Rekrutteringskampagnen, We Grow Business, blev lanceret i september 2015, hvor kampagnen besøgte tre af landets universiteter: Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences. Her fik de studerende mulighed for at registrere sig i branchens nye talentdatabase, hvor de kan uploade deres CV og tilmelde sig nyhedsbrevet om ledige stillinger, events, studiesamarbejder m.m. inden for deres fagområde.

De ældre medarbejderårgang er på vej på pension, og de yngre årgange, der skal overtage på arbejdsmarkedet, er små. Derfor bliver der i fremtiden kamp om talenterne – også inden for landbruget. Målet med kampagnen er derfor at få tiltrukket de bedste konsulenter til rådgivningsvirksomhederne, så landmændene kan få den bedste rådgivning – også i fremtiden.

Følg strømmen Alt indenfor: • Landbrug • Industri • Energirådgivning • Boliger • Belysning

ELEKTRIKEREN NORD A/S • SIGENVEJ 1 • 9760 VRÅ • TLF. 98 98 10 52 WWW.ELEKTRIKERENAS.DK • VRAA@ELEKTRIKERENAS.DK

31

Samarbejde om naturen Af foreningskonsulent Kia Klostergaard, kkg@landbonord.dk

Landmænd er nogle af de største naturforvaltere i Danmark og har derfor også en stor rolle at spille i forhold til at gøre noget for biodiversiteten og for at beskytte truede dyre- og plantearter.

Nogle landmænd har allerede igangsat tiltag til gavn for vildt og fugle, men kan vi gøre endnu mere. Det er vi ved at arbejde med i LandboNord, idet vi har indledt et samarbejde med Dansk ornitologisk Forening (DOF).

DOF har udtrykt stor bekymring for tilbagegangen for en række arter de senere år, og derfor er LandboNord og den lokale DOF-afdeling blevet enige om, at vi i fællesskab vil drøfte mulighederne og praksis for naturvenlig drift og for forbedring af forholdene for fuglelivet.

Efter et første indledende møde med den lokale DOF-afdeling blev det aftalt, at DOF ville blive inviteret til at besøge 2. næstformand i LandboNord, Torben Farums bedrift for at se, hvilke tiltag Torben allerede har gjort til gavn for vildt og fugle og hvilke tiltag, der ellers er mulighed for at sætte i gang hos Torben og andre landmænd. Torsdag 28. april kom dagen, hvor DOF var på markvandring på Torbens bedrift i Syv-

sten, hvor fokus var på markens fugle, og hvordan landbrugets drift af enge og agerjorden påvirker fuglelivet. Torben Farum fortæller følgende om arrangementet:

- Formålet med turen var at få en snak om, hvordan vores landbrug ser ud med landmandens øjne, og høre ornitologernes indput til hvad vi kan gøre anderledes for at fremme mulighederne for markens fugle. Da Ornitologerne ligesom Landbonord deltager i Grønne råd, og andre forsamlinger hvor interesseorganisationer mødes på tværs, ser vi det som helt naturligt at invitere DOF ind til en meningsudveksling med det formål at skabe et godt netværk, som kan bruges til at løfte de større og bredere opgaver i fællesskab.

Markvandringen gik gennem en ådal, med tørvegrave fra krigens tid og videre op igennem vintersæden. Ifølge DOF er mange af markens fugle i tilbagegang, hvilket egentligt overraskede Landbonords folkevalgte, som ofte synes at se markens fugle, når der arbejdes i marken.

Der blev desuden diskuteret tiltag som lærkepletter, billebank, og tynd udsåning i den yderste omgang af marken.

Torben bed også mærke i drøftelsen af læhegn og støtteordninger: - Læhegn blev også diskuteret, og oplægget fra DOF var, at hvis vi blev knap så gode til at rydde op, når vi vedligeholder læhegn, dvs. hvis landmændene efterlod mere træ og grene i hegnet, vil det have en meget stor effekt på fuglene.

Dette skyldes, at når træet nedbrydes, fremkommer et væld af insekter, som er essentielle for mange af vores fugle.

Vi talte en del om støtteordninger, og hvilke muligheder der findes inden for enkeltbetalingsordningen, og der var stor enighed om, at det er problematisk at tiltag for fuglene, faktisk kan gøre en ansøgning og en eventuel kontrol langt vanskeligere.

Det viste sig overraskende, at nærmest alt den information som bruges er udarbejdet af landbruget selv, via SEGES. Alt i alt blev arrangementet afholdt i en god og fornuftig tone, hvor der var respekt om de forskellige tilgange og holdninger til emnet, og som første skridt i samarbejdet, bliver det muligt at møde DOF sammen med LandboNords forening i landbonordteltet, når LandboNord igen i år afholder dyrskue i Hjørring den 17. og 18. juni.

DOF: Vi er godt klar over at økologi i forhold til markens fugle også er problematisk.

Strigling af korn, og store arealer med sletgræs, gør det svært for fuglene og at skabe næste generation.

32

Mangler ved køb af maskiner Her på LandboNord har vi en del sager for landmænd, der har købt en maskine, for eksempel en traktor, som viser sig at være behæftet med mangler. Derfor dette indlæg, som giver lidt overblik over reglerne.

En mangel er det juridiske begreb for en fejl ved den købte maskine, som sælgeren kan drages til ansvar for. Når man køber brugte maskiner, er det ikke altid åbenlyst hvilke fejl, der er mangler og hvilke fejl, der bare er ”almindelige skavanker” man må leve med. Det giver tit anledning til diskussioner mellem køberen og sælgeren.

Mit råd er: At man er grundig når aftalen/ slutsedlen skal laves. Få skrevet de ting ind i slutsedlen, som sælger oplyser om maskinen. Det kan for eksempel være ”motor omskiftet med ny fabriksny motor i september 2015”, eller ”aldrig skadet” eller lignende. Jeg oplever tit, at min klient siger ”sælgeren sagde, at traktoren havde fået ny turbo” (eller lignende).

Hvis ikke det står nogen steder (altså i slutsedlen), så kan det være svært at bevise, hvis der opstår et problem efterfølgende.

Når man køber en maskine til sit landbrug er man erhvervsdrivende i købelovens forstand. Det betyder, at man har en såkaldt skærpet undersøgelsespligt (i hvert fald i nogle situationer) i forhold til en almindelig forbruger. I praksis betyder det, at hvis maskinen har en fejl, som man kunne have opdaget inden købet, så kan man miste sin ret til at drage sælgeren til ansvar for fejlen. Det er således en god idé at få undersøgt maskinen grundigt, inden man køber og ikke alene stole på sælgers ”fine ord” om maskinen.

I visse situationer kan det være en god idé at få en garanti på maskinen (i stedet for at få de sidste 10.000 kr. i afslag i prisen). En garanti forpligter sælgeren i højere grad end den reklamationsret, man som køber har via Købeloven.

Reklamationsretten i Købeloven indebærer, at køberen skal bevise/sandsynliggøre, at det var en mangel (altså at maskinen ikke havde de kvaliteter/specifikationer, som var indeholdt i aftalen eller køberen kunne forvente).

Hvis man køber en 14 år gammel Toyota Hilux, der har kørt 300.000 km, er det ikke nødvendigvis en mangel, at der er en bule i kofangeren. Bulen i kofangeren er derimod en mangel, hvis du køber en spritny Toyota Hilux (selvfølgelig), men det er køber, som skal bevise, at fejlen er i strid med aftalen. Det kan være svært, specielt hvis ikke slutsedlen er skrevet ordentligt.

Derudover skal man som køber bevise, at manglen var til stede inden overtagelsesdagen. Altså for eksempel, ”var turboen på traktoren ødelagt inden overtagelsesdagen?”. Nogle gange er det mere åbenlyst end andre gange. Hvis for eksempel turboen går i stykker 14 dage efter at man har købt en ny traktor, så var turboen nok også i stykker (eller havde en fejl) på overtagelsesdagen.

Hvis turboen går i stykker et halvt år efter at man har købt en 15 år gammel traktor er det måske en anden sag. Men det kan være svært at bevise.

Hvis man finder noget man mener, er en mangel ved maskinen, MÅ MAN IKKE FÅ DET UDBEDRET, før enten sælgeren har erkendt at skulle udbedre manglen eller man har bevis for manglen (normalt er beviset et syn og skøn). Hvis man udbedrer inden da, risikerer man at miste sin ret til at kræve erstatning mv. af sælgeren.

Af chefjurist Mads Kringelbach, mak@landbonord.dk

Man har derudover en pligt til at reklamere over for sælgeren ”uden ugrundet ophold” efter at man har opdaget manglen. Det betyder i praksis, at man ikke kan vente i flere måneder (måske heller ikke flere uger) med at gøre sælgeren opmærksom på, at maskinen har en mangel (husk at gøre det skriftligt).

Hvis ikke man gør det i rette tid, så kan man miste retten til at gøre manglen gældende over for sælgeren.

Der kører mange retssager om mangler ved købte maskiner. Tit og ofte kan omkostningerne ved at køre retssagen overstige det, som det koster at udbedre manglen ved maskinen. Husk derfor følgende: 1. Det er billigere at spørge advokaten til råds inden købet af maskinen end at køre retssag bagefter 2. Husk at undersøge maskinen grundigt inden købet 3. Husk at være grundig når aftalen/ slutsedlen skal laves

LANDINSPEKTØRFIRMAET

BIRK & BOE I/S GRUNDLAGT 1818

landbrugssager • jordfordelinger markplaner • GPS målinger

Tlf. 9892 1600 Nørrebro 11 • 9800 Hjørring Fax. : 98 91 13 54 E-mail: info@birkogboe.dk www.birkogboe.dk

33

Hjørring Dyrskue 17. og 18. juni 2016 LandboNord byder velkommen

Af dyrskueansvarlig Karin Møller Larsen, kml@landbonord.dk

Kom helt tæt på dyrene

Den 17. og 18. juni 2016 byder LandboNord igen velkommen til Hjørring Dyrskue. Programmet er spækket med oplevelser for store som små, og der er lagt op til nogle festlige og dyrerige dage for både landboere og byboere.

Fra dyreudstillingen sidste år

Masser af underholdning for de små I Det Aktive Hjørne kan børnene prøve at malke en ko, lave reb, male korn, smede jern, kærne smør og meget, meget mere. Og igen i år kan børnene deltage i traktortrækkonkurrence for pedaltraktorer. Udover traktortræk konkurrencen, kan børnene også deltage i forskellige landbrugsrelaterede konkurrencer.

I år kan børnene også opleve cirkusmanden Jimmy Enoch – begge dage – ved Det Aktive Hjørne.

Der vil også være et kæmpe hoppeland med alskens hoppepuder og andet, hvor forlystelserne atter henter inspiration i landbruget.

34

Husdyrene er uden tvivl omdrejningspunktet på dyrskuet, og der bliver udstillet dyr inden for kategorierne malkekvæg, kødkvæg, heste, får, kaniner, høns og andet fjerkræ. Der er derfor rig mulighed for at komme helt tæt på de flotte dyr.

Som noget nyt i år, er det for første gang muligt at udstille 1. års heste til bedømmelse. Man kan også tilmelde sig en fremtidskonkurrence, hvor den endelige afgørelse først bliver om 2 år - altså når hestene bliver udstillet for 3. gang.

Største maskinudstilling nogensinde Maskinudstilling slår igen i år rekord, og bliver den største udgave af udstillingen nogensinde. I år er der taget ekstra kvadratmeter i brug, så vi i højere grad kan leve op til efterspørgslen på at udstille netop her.

Der bliver udstillet et bredt udsnit af maskiner lige fra de helt store Landbrugsmaskiner til havetraktorer og an-

dre maskiner, der primært henvender sig til hobbyfolket. Så uanset om man står over for en reel handel, eller om man blot drages af benzin og store motorer, så bliver der masser at fornøje sig med på de i alt næsten 44.000 m2, som maskinudstillingen fylder.

Fra maskinudstillingen sidste år

Oplev Nikolaj Kirk i LandboNords køkken Som i de senere år vil lokale fødevarer også være et markant indslag i løbet af de to dyrskuedage. Blandt andet vil publikummer kunne opleve den kendte kok, Nikolaj Kirk, der blandt andet er kendt fra TV-programmet ”Nak og æd”, når han kokkererer lækre retter i LandboNords køkken – selvfølgelig af lokale råvarer. Nikolaj Kirk har arbejdet med mad i flere årtier og har i den forbindelse vundet flere priser og skrevet utallige bøger.

Han rejser kloden rundt i sin søgen efter nye teknikker inden for madlavning.

Nikolaj Kirk

Som noget nyt i år kan publikum prøvesmage insekter, da Nikolaj Kirk eksperimenterer med at lave mad med melorme og græshopper i samarbejde med Martin Rokholm og Søren Nørr.

Vind en VW Up! i Tombolaen For to år siden vendte bilen tilbage som hovedgevinst i Hjørring Dyrskues Tombola – og det med stor succes. Derfor bliver der igen i år sat en VW Up! På højkant. Bilen er købt med hjælp fra brødrene Møll i Hjørring og har en værdi på næsten 100.000 kr.

I tiden frem mod Hjørring Dyrskue den 17. og 18. juni vil du kunne opleve dyrskue-bilen rundt omkring i det Nordjyske. Så kom og støt dyrskuet ved at deltage i tombolaen.

Ændring af Dyrskueshow både fredag og lørdag pladsen I år vil der være dyrskueshows med masser af underholdning. Du kan f.eks. opleve cirkusmanden Jimmy Enoch, veteranmaskiner i ringen, Gymnastikopvisning af SHI, Retroholdet, Heavy Thundergirls, Frieserheste og Westernridning og meget mere.

Jimmy Enoch

LandboUngdom forestår som noget helt nyt en konkurrence om at blive Nordjyllands bedste bonderøv. Indledende runde ligger fredag aften og finalen er en del af lørdagens Dyrskueshow.

www.hjorringdyrskue.dk

Outdoor LandboNord har endnu et nyt tiltag i år – nemlig en Outdoor udstilling. Udstillingen omhandler Outdoor aktiviteter og udstyr hertil, såsom fiskeri, jagt, vandring, rejser osv. Udstillingen er placeret i tilknytning til Land og Liv teltet, så kom her forbi og besøg en spændende og varieret udstilling.

Vind en VW Up! på Hjørring Dyrskue

Oplev Anna Krüger fra Harmony International Fredag aften fastholder vi et fejende flot dyrskueshow, fortsat med hovedvægt på indslag med heste. Som showets hovednavn kommer tyske Anna Krüger fra Harmony International og hun har udover heste også r ænder og ikke mindst fårehunde med i ringen.

Hendes unikke måde at flytte rundt med alle disse dyr på, vil uden tvivl imponere de fremmødte publikummer. ge rü aK Ann

Se hele programmet på

I år er der blevet ændret på dyrskuepladsen og udstillingsområdet er forøget. LandboNords telt er blandt andet flyttet til en mere central placering og de to vestlige billetsalg er slået sammen til en stor som ligger centralt i forhold til P-pladserne.

Det er vigtigt at man er opmærksom på disse ændringer, specielt hvis man planlægger at campere, da campingpladsen er flyttet lidt syd for dyrskuepladsen.

Du kan finde et kort over dyrskuepladsen på Hjørring Dyrskues hjemmeside .

35

Sådan beholder du en

nøglemedarbejder Familien er en vigtig del af at fasteholde en nøglemedarbejder på bedriften, men det kan være svært, hvis familien bor langt væk. Derfor har Frederikshavn Kommune styrket indsatsen med en Bosætningsservice, som står klar til at hjælpe arbejdsgiveren og den udenlandske medarbejder, som har lyst til at få sin familie til Danmark.

Har du en udenlandsk nøglemedarbejder, som du meget gerne vil beholde, kan du få hjælp af bosætningsservice.

Frederikshavn kommune har i efteråret 2015 ansat en bosætningskonsulent, som kan hjælpe virksomheders nøglemedarbejdere med at bosætte sig i Danmark. Frederikshavn Kommune udvikler sig positivt på mange fronter med et erhvervsliv i vækst, men mange borgere – især unge – er igennem de senere år flyttet fra kommunen, og mange ældre forlader arbejdsmarkedet.

Derfor har kommunen valgt at sætte fokus på at hjælpe virksomhederne med at fastholde dygtige medarbejdere. Hensigten er, at når virksomheder har en eller flere dygtige nøglemedarbejder /ressourcemedarbejder, så er der mulighed for at bosætningskonsulenten kan hjælpe med at gøre disse medarbejdere interesserede i at bosætte sig med deres familie i Frede-

Arbejdsstyrke mangel Beregninger viser, at der frem mod 2021 kommer til at mangle 4.500 personer i arbejdsstyrken i Frederikshavn kommune. Det sker dels som følge af 2.000 nye job, dels på grund af naturlig afgang fra arbejdsmarkedet.

36

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

rikshavn Kommune. Bosætningskonsulenten hjælper med at bosætningen foregår smidigt, hurtigt og effektivt.

Før familien ankommer er det hensigtsmæssigt at finde en passende bolig, som familien kan bo i.

Hvad skal man tænke på når man beslutter at bosætte sig

En tur til statsforvaltning med relevante dokumenter med hele familien er nødvendig, da man i International Citizen Service i Aalborg kan få styr på det meste.

Der er mange praktiske ting, der skal være i orden for at bosætningsprocessen foregår hurtigt og effektivt.

En udenlandsk medarbejder skal have en længerevarende kontrakt, som er basis for at kunne få opholdstilladelse og blive registreret med personnummer.

Partnerjob skal som minimum indeholde oplysninger om følgende: Kommunen arbejder også ihærdigt på at skabe jobåbninger for ægtefæller, så de hurtigst muligt kommer ind på det danske arbejdsmarked. Processen foregår i tæt kontakt med bosætningskonsulenten, hvor der arbejdes med ægtefællerne kompetencer og et match ift. virksomhederne.

Bosætningsservice står klar med råd og vejledning til den praktiske proces, når familien ankommer. Når familien er faldet på plads, har ægtefælle ret til sprogundervisning, og der følger ofte praktiske udfordringer, når børnene kommer i børnehaver og skoler, hvilket man også kan få hjælp til.

Hvis du ikke bor i Frederikshavn men i en anden kommune i Vendsyssel, kan du alligevel kontakte bosætningskonsulent Almina Izabella Nikontovic, som vil guide dig til den person, der kan hjælpe dig.

Man kan læse mere om de forskellige faser af processen ved at gå ind på Facebook side New in Frederikshavn Kommune, som er på engelsk, og du kan kontakte Almina Izabella Nikontovic, alni@frederikshavn.dk, 21 37 19 27 for yderligere oplysninger.

Arrangør:

Masser af sjov for bør nene

2016

gkinudstillin Oplev mas by ve og hob også til ha

Fredag den 17. juni kl. 8.30-21 Lørdag den 18. juni kl. 8.30-16 nal levInternatio how Harmony s e d poneren erer et im

Få sm agen af da landb nsk rug i Madb azare n

Vind en VW Up!

Vind en VW Up!

i Tombolaen

Entré pr

iser

Entré for voksne 11 0 kr. Begg Entré pen e dage 15 sionister 6 0 kr.

0 kr. pr. da Børn til o g. g med 5 å r gratis Fra 6 år t.o .m. 14 år 30 kr. (Gæ lder begg e dage) Entré til h oppeland 50 kr. (Gæ lder hele dagen) Se progra m på hjorr ingdyrsku e.dk.

Følg os p å facebook .co

m/hjorrin

gdyrskue

Nikolai Kirk kokker erer af lokale råvarer og in sekter

GRATIS BUS FRA BANEGÅRDEN I HJØRRING

K

rene

t på dy

lt tæ om he

www.hjorringdyrskue.dk • www.landbonord.dk Dyrskuepladsen • Halvorsmindevej 31 • 9800 Hjørring

på

plakaten

Torsdag den 23. juni 2016 kl. 8.30 – 16.00.

Sprøjtebeviskursus på LandboNord i Brønderslev

Vær opmærksom på, at fra 26. november 2016 skal man have et gyldigt sprøjtebevis/sprøjtecertifikat for at kunne indkøbe kemi.

Endvidere skal alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler hvert fjerde år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertifikat.

Sprøjteførere, som deltog i opdateringskursus 2011/2012, skal derfor på kursus inden beviset er 4 år.

38

Kurserne afholdes som AMU-kursus (kursus nr. 40837) i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole.

Der kan opnås VEU-godtgørelse (tabt arbejdsfortjeneste) til alle kursister i målgruppen, fx landmandsuddannelse, grønt bevis, grønt diplom og agrarøkonom.

Prisen er 110 kr. i deltagerbetaling og 640 kr. for forplejning og kursusmateriale.

BRØNDERSLEV

SENIORKLUB Tirsdag den 21. juni 2016 kl. 17.30

Grillaften

hos Marianne & Aage Christensen på “Stormgaard“ Damvej 231, Store Vildmose, 9440 Aabybro En sommeraften, hvor vi skal høre om kartoffelproduktionen, og nyde de dejlige vildmosekartofler, sammen med gris på grill, salat og brød. Kaffe og kage er med i prisen. Vin, øl og vand kan købes. Er vejret dårligt, sidder vi inde.

Pris 125,- kr.

Tilmelding senest mandag den 13. juni.

Onsdag den 27. juli 2016 kl. 13.30

Besøg på Vrejlev Kloster Vrejlev Kloster 3. 9760 Vrå Malthe og Troels Holst viser rundt og fortæller om godsets drift. Herefter besøg på deres mejeri i Ingstrup, som forædler mælken fra klostrets køer, og måske kan vi købe nogle af deres mejeriprodukter. Vi finder et sted, som passer til sommervejret og sørger for kaffen.

Pris ca. 50,- kr.

Tilmelding senest mandag den 25. juli.

Samkørsel fra bowlinghallen kl. 13.00.

Torsdag den 18. august 2016 kl. 9.00

Endagstur til Skagen

Vi på tur med Jørns busser til det “ solrige” Skagen

Følg foreningen

LandboNord på Facebook

Vi kører af naturskønne veje mod Skagen, holder pause og spiser vores egen medbragte frokost. Vi får en guidet tur i Skagen, besøger egnsmuseet og tager en tur til Grenen med Sandormen. Eftermiddagskaffen klarer vi i samarbejde med Jørn. Vi slutter dagen med aftensmad på Bindslev Hotel.

Menu: Svinekam stegt som vildt & hjemmelavet is.

Pris 500,- kr. pr. person, inkluderet i prisen er guide, entré til museet, billet til Sandormen samt aftensmad. Beløbet opkræves ved turens start.

Tilmelding senest onsdag den 3. august. Der er plads til 54 pers.

I efteråret har foreningen LandboNord lanceret sin egen facebookside.

På siden vil vi løbende holde vores følgere opdateret på, hvilke initiativer der er i gang i forbindelse med LandboNords foreningspolitiske arbejde.

Der vil løbende blive lagt billeder, videoer og tekst ud, så du hele tiden har en fornemmelse af, hvad der rører sig i foreningen.

Vi opfordrer dig derfor til at ”like” siden, som du finder via linket

www.facebook.com/landbonord

39

HJØRRING

SENIORKLUB Tirsdag den 16. august 2016

Bustur til Himmerland med besøg i Thingbæk Kalkminer og Mariager Saltcenter. På hjemturen spisning på Rebildhus.

Afgang fra Landbogården, Hjørring kl. 8.30, opsamling Vrå Station kl. 8.40.

Guidet rundvisning i Thingbæk Kalkminer.

Turen går videre til Mariager Saltcenter. Vi starter med en sandwich på Cafe Saltbøssen, inden der er guidet rundvisning på saltcentret. – Tag badetøjet med, hvis du vil nyde saltvandet i svømmebassinet. Derefter går turen hjemad med stop i Rebild, hvor vi spiser på Rebildhus, inden vi fortsætter hjemturen.

Forventet hjemkomst ca. kl. 20.00 Pris pr. person kr. 550.- for bus, entreer, guide, sandwich og middag, men ekskl. drikkevarer.

Max. deltager 54 deltager.

Tilmelding senest den 1. august

Fredag den 16. sep. og lørdag den 17. sep.

Tur til Århus og Brædstrup Afgang fra Landbogården, Hjørring En 2-dags tur til Århus med besøg i den Botaniske Have og Den Gamle By, hvor vi nyder frokosten i ”Hobrohuset” i den Gamle By, og efterfølgende på egen hånd gå rundt i Den gamle By. Ca. kl. 15.00 køres der til Pejsegården i Brædstrup, hvor overnatningen finder sted. Der vil blive serveret eftermiddagskaffe ved ankomsten, derefter et par timers afslapning, inden vi om aftenen skal til Pejseshow, hvor der vil blive serveret en lækker buffet, og vi skal se Revy med Annette Heick, Christine Astrid, Gordon Kennedy og Mikkel Schrøder Uldal. Der vil efterfølgende blive serveret kaffe/the.

Efter morgenmaden køres der kl. 9.00 retur til Århus, hvor vi skal på Moesgård Museum, og hvor vi spiser frokost i Cafeen. Der køres nordpå midt på eftermiddagen.

Pris pr. person for bus, entreer, hotel inkl. revy, forplejning, ekskl. drikkevarer kr. 1.800,Tilmelding først til mølle princip og senest den 1. august.

Samkørsel fra bowlinghallen kl. 13.00.

40

Rejse til Vietnam og Cambodja i 2017 Det er nu tid til at overveje om den næste store rejse skal gå til Vietnam og Cambodja. Rejsen er på 18 dage og finder sted fra 22. februar til 11. marts. Prisen er 24.998,- kr. og indeholder næsten alle måltider.

Se dag til dag programmet på Landsforeningens hjemmeside www.landbosenior.dk Vil I vide mere om rejsen eller tilmelde jer, sker det ved henvendelse til: Albatros Travel, Tlf. 36989898, e-mail: infoalbatros-travel.dk www.albatros-travel.dk/lsl. Opgiv rejsekode: LR-LSL.

FREDERIKSHAVN

SENIORKLUB Torsdag den 28. juli 2016 kl. 15.00

Mandag den 20. juni – fredag den 24. juni 2016

Grillfest på Knivholt

Sommertur til Rügen

Vi starter med kaffe kl. 15.00, og grillen tændes kl. 17.00.

Rügen er Tysklands største ø, og tyskerne betegner den som deres smukkeste.

Pris: 3.625,- kr. ved 30 personer.

Tilmelding til Nilles Rejser på tlf. 7021 6022.

Program udleveres ved senere lejlighed.

Pris: 125,- kr.

Tilmelding senest fredag den 22. juli 2016.

August

Udflugt i bus Program følger senere.

IT-ABONNEMENT BILLIG OG EFFEKTIV IT TIL DIG OG DINE ANSATTE • • • • • •

Telefonsupport Fjernsupport via internettet E-mail support Teamviewer Større effektivitet Aktuelle tilbud via mail

Det kos ter kun: Kr

. 150,-/m d

fo r fø r s t e pc

K r. 5 0 , - / md

p r. e f t e r f l g. p c.

IT-Rådgivning | Ring 9624 2497 | www.landbonord.dk

41

HAN HERRED

SENIORKLUB Torsdag den 25. august 2016

Bustur til Aalborg

hvor vi bl.a. vil besøge Hammerværket i Godthåb samt Ryå Is.

Torsdag den 15. september 2016

Niels Vestergaard Salling fortæller

på Kultur-/Seniorcentret kl. 19.00.

Formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling fortæller om bl.a. landbruget og landområdernes situation anno 2016.

Torsdag den 6. oktober 2016

Ernst Trillingsgaard på Kultur-/Seniorcentret kl. 19.00.

Stadig Windows Vista?

R IN G 9624 249 7 OG HØR MERE

I øjeblikket venter mange brugere af Windows på at opdatere gratis til Windows 10. De der kører Windows 7, 8 eller 8.1, kan selv vælge at opgradere til Windows 10. For disse kunder vil det være gratis indtil den 29. juli 2016. Det kan også være en fordel for andre Windows brugere at opgradere – specielt Vista brugere, da Microsoft stopper deres support af Vista i april 2017.

I LandboNords IT afdeling har vi valgt at fortsætte vores support af Windows Vista til den enkelte kunde - Det vil dog ikke længere være en del af vores IT-abonnement ved udgangen af 2016.

Da der kan være sikkerhedsrisici forbundet med at fortsætte med Windows Vista, anbefaler LandboNord at man overvejer om det ikke er tiden til at opgradere. Først skal man dog sikre sig, at man har den rigtige computer, ligesom man skal lave en backup af sine data.

Efter den 29. juli 2016 koster Windows 10 fra 850,- + moms.

Samtidig drosles der ned på supporten af Windows Vista.

Hvis du stadig bruger Windows Vista, og gerne vil vide mere om, hvad du bør gøre, er du velkommen til at kontakte LandboNords IT afdeling på 96242497 eller support@landbonord.dk.

IT-Rådgivning | Ring 9624 2497 | support@landbonord.dk | www.landbonord.dk

42

Ernst Trillingsgaard fra Aalborg kommer og beretter om livet fra Jegindø over Holstebro til Aalborg som kulturkøbmand.

FÆLLES ARRANGEMENT FOR

SENIORKLUBBERNE

Fredag den 17. juni og lørdag den 18. juni 2016

Tirsdag den 20. september 2016 kl. 18.00-24.00

Kom og besøg seniorklubbernes stand, hvor der begge dage er kaffe på kanden (i LandboNords store telt).

i Østervrå Kulturhus, Bredgade 6-8, Østervrå

Hjørring dyrskue

Høstfest

Fælles høstfest for Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn og Syd-Østvendsyssel.

Høsttalen leveres af borgmester Birgit Hansen, Frederikshavn, og musikken leveres af “Midt i ugen”.

Lendum Borger & Kulturhus leverer maden.

Pris: 250,- kr.

Bindende tilmelding senest mandag den 12. september.

43

KOLOGI

- Fra tanke til handling Økologien vinder markedsandele på landsplan, og der er efterspørgsel efter flere økologiske varer. En række konventionelle producenter er omstillingsparate, og har rammer og mulighed for at lægge om. Der er brug for overblik og sparring undervejs. Et godt beslutningsgrundlag er grundstenen for virksomhedens og din fremtid.

Omlægningstjek: Vi laver både svin, planter, kvæg, fjerkræ og grøntsager!

VI HJÆLPER DIG MED DEN FAGLIGE RÅDGIVNING OG OVERBLIKKET Trine Jensen Driftsøkonom Telefon 9624 1708 Mobil 2929 4716 tje@landbonord.dk

Karoline Holst Miljøkonsulent Telefon 9624 2571 Mobil 4126 1883 kho@landbonord.dk

Bjarne Kjærgaard Kvægrådgiver Telefon 9624 2553 Mobil 5171 4577 bjk@landbonord.dk

Ane Juul Dane Planteavlskonsulent Telefon 9624 2562 Mobil 3050 4028 aju@landbonord.dk

Birger F. Larsen Planteavlskonsulent Telefon 9624 2570 Mobil 4011 6127 bfl@landbonord.dk

Ole H. Nielsen Kvægrådgiver Telefon 9624 2558 Mobil 2149 1599 ohn@landbonord.dk

Josva Møller Jensen Svinerådgiver Telefon 9624 1876 Mobil 4019 6625 jom@landbonord.dk

Niels Reinhard Jensen Driftsøkonom Telefon 9624 1775 Mobil 2944 5190 nrj@landbonord.dk

Bagsiden_Økologi.indd 1

25-05-2016 09:15:44

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev