Mit LandboNord - December 2014

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

|

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #04 // DECEMBER 2014

RESULTATERNE AF KVÆLSTOFFORSØGET 2014 KAREN HÆKKERUP GODT MODTAGET I NORDJYLLAND LANDBONORD TIL DELEGERETMØDE I L&F

Da Vendsyssel druknede i vand SIDE 4

INDHOLD Fra Christiansborg til Axelborg

Mit LANDBONORD udgives af: LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 8

Stor succes med MRSA-information

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

SIDE 11

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Sanne Holm Nielsen, Kommunikationskonsulent

Inge G. Jensen (Administration) Peter Küster Nielsen, Journalist Kristina Krogh Jensen (Kvæg) Merete L. Andersen (Svin) Ann Louise Worsøe Jørgensen (Planter) Søren Peider Hansen (Økonomi) Kim Nørgaard (Økonomi) Anna Birgitte Thing (Miljø)

LandboNord til delegeretmøde i L&F SIDE 16

Resultaterne af kvælstofforsøget 2014

Fotos: LandboNord, Colourbox m.fl.

SIDE 26

Grafisk produktion: Novagraf A/S

Annoncespørgsmål rettes til: Novagraf A/S, Gitte Hjørringgaard gitte@novagraf.dk

Skal julegaven beskattes?

SIDE 31

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: torsdag den 19. marts 2015.

FORSIDEN: Flere landmænd fik i forbindelse med skybruddet og de omfattende ødelæg­ gelser i uge 42 overfløjet deres marker med LandboNords drone. På forsiden er det området ved Lørslev mellem Hjørring og Sindal som blev filmet, så om­ fanget af mulige skader kunne vurderes og dokumenteres. I øjeblikket koster flyvningerne ikke ekstra ­ udover den timeløn, som en planteavlskonsulent normalt koster at få på besøg. Ring til planteavlskonsulent Kristian Davidsen på telefon 9624 2572 og hør nærmere.

LEDER Af formand Niels Vestergaard Salling, vestergaard­salling@post.tele.dk

Sammenholdet og væksten der forsvandt?

Rød finanslov savner fokus på vækst og dermed forståelse af, hvordan man får råd til politiske ønsker og tiltag.

Det kan godt være, at man politisk har en ønskeliste med natur, miljø, mere økologi, men så længe man ikke kan finansiere det, kan man glemme alt om det. Miljøminister Brosbøls sande ansigt viste sig til delegeretmødet i Herning, hvor hun udtalte, at det ikke er miljøtil­ tag, landbruget dør af, men vores gæld.

Efterfølgende forsøger hun så at tage værdier og jord fra landbruget med udtalelser om, at §3 jord er natur, der ødelægges af gødning og sprøjtning.

Derfor vil hun forbyde optimal dyrkning af disse arealer. Det betyder ingenting, stemmer Orla Hav i, da kun nogle få land­ mænd vil blive ramt. Men endnu engang må miljøministeren krybe til bekendelse og indrømme, at det vil koste landbruget 1,1 milliarder kr., mens Videncentret for Landbrug har regnet sig frem til 1,8 mia.

Ministeren skal trække forslaget tilbage, da det er urimeligt, at Miljøministeriet gang på gang tromler hen over erhver­ vet uden at høre på argumenterne imod deres forslag.

Retssag på retssag Dermed sander al lovgivning til, og rets­ sag på retssag kører år efter år uden fremgang i den vækst, der skal skabe økonomi hos os landmænd og dermed vækst i landdistrikterne, hvor vi står for 10­15 % af arbejdspladserne. Dermed sker der på landsplan heller ingen vækst, og det kan ses i den nye finanslov, der reelt er et valgoplæg med gaver til de områder, hvor man forventer at kunne hente stemmer; blandt andet Dan Jørgensens 80.000 ha efterafgrøder samt flere penge til økologi og til en naturplan. Dermed regner regeringen med et underskud på 60 mia. kr. i 2016, svarende til 20.000 kr. pr. dansker i beskæftigelse, og ingen steder står

der noget som helst om vækst eller erhvervsliv. Det er rystende og uansvar­ ligt, da forudsætningerne allerede er begyndt at skride.

få deres kontingent dækket af overskuds­ betalingen fra LandboNord til medlemmer­ ne og i hvert fald deres bidrag til Landbrug & Fødevarer.

Vi bliver økonomisk hårdt udfordret i de kommende år, hvis prognoserne står til troende, eller hvis priserne som i de sid­ ste mange år bliver mindre end forudset.

Imellem 50­70 % af husdyrproducen­ terne står til røde tal på bundlinjen, så lige som resten af samfundet er vi hårdt udfordret af den manglende vækst i EU, hvilket giver mindre omsætning/salg af fødevarer. Det samme kan ses i mange andre brancher. Derfor er det også endnu mere frustrerende, at politikerne tænker mere på valg end på de alvorlige konsekvenser, deres manglende hand­ lekraft fører til. Vi har i LandboNord og Landbrug & Fødevarer spillet ind med alt det, vi kan bidrage med og får mere og mere lydhørhed fra politisk side. Men der er stadigvæk et flertal i folketinget, der ikke vil lukke op for, at vi må gødske som i resten af EU og dermed efter planter­ nes behov.

At vi råber ad hinanden, Bæredygtigt kontra Landbrug & Fødevarer, virksom­ hedssiden kontra producenterne el­ ler lokalforening kontra lokalforening, svineproducenter kontra kvægfolk og Jylland kontra Sjælland viser kun, at vi ikke har forstået, hvor alvorlig denne krise kan blive, og at landmændene/pro­ ducenternes økonomi er nøglen til succes for erhvervet. Uden os landmænd ingen foreninger, interesseorganisationer og virksomheder. For mange landmænd køber trængte politikeres udsagn om, at de intet har hørt fra Landbrug & Fødevarer eller andre organisationer. De fleste politikere har fået materialer, mødt eller fået fortalt om, hvad landbruget kan bidrage med, og hvad politiske tiltag betyder for landets og erhvervets økonomi.

Udmeldinger hjælper ikke Vi forstår frustrationen over alt det over­ stående, men at 18 medlemmer vælger at gå ud af vores fælles forening Landbo­ Nord med 1300 medlemmer, fordi de ikke mener, Landbrug & Fødevarer gør deres arbejde godt nok, hjælper ikke noget som helst. Hverken dem der har meldt sig ud, eller dem som stadigvæk kæmper videre for mere gødning og bedre rammevilkår.

Vandplanerne kører til 2027, og deref­ ter vil der sikkert komme nye forslag til, så derfor er det her en kamp, hvor vi i mange år og formentlig altid kommer til at kæmpe for hver eneste kvadratmeter landbrugsjord og retten til at dyrke den optimalt. Selv hvis det er for at spare lidt kontingentkroner i en trængt økonomi, hjælper det ikke, fordi langt de fleste vil

Tiltag på vej mod vandplanerne LandboNord har adskillige tiltag på vej, der skal fortsætte kampen mod vandpla­ nerne, blandt andet er der en ny runde med drænvandsmålinger og kvælstof­ forsøg, og som I kan se i pressen jævnligt, har vi et godt samarbejde med de lokale politikere og ikke mindst med borgme­ strene, som også taler vores sag politisk.

Den politiske kamp vil altid fortsætte, og sådan er det også for mange andre er­ hverv. I landbruget er vi blevet styrket via Karen Hækkerups indtræden som direktør i Landbrug & Fødevarer. Hun er velanset af begge sider i folketinget for sin handle­ kraft, og det tror vi på, vil give afkast på den politiske front i landbruget.

Jeg ønsker alle LandboNords medlemmer og kunder en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

3

Da Vendsyssel druknede i vand Jeg vil se handling, før jeg tror på nogen ting.

For vi har været til møder de sidste tre­fire år, flere gange – hvor de siger, at ”nu skal vi have gjort noget”.

HANS TOFT, PLANTEAVLER

Skybruddet i uge 42 har haft konsekvenser for mange landmænd i Vendsyssel.

Selv de steder, som ikke blev ramt af massive regnskyl, fik problemer.

Ødelagte afgrøder og søer af vand på markerne. Det syn møder en, når man kører rundt i området ved Manna i det vestlige Vendsyssel. Her bor planteavler Hans Toft, som bare kan håbe på, at van­ det snart forsvinder, så han kan begynde at udbedre skaderne efter skybruddet i uge 42. ­ Vi hørte jo i medierne, hvor meget det havde regnet østpå. Vi ved jo godt, at vandet skal den her vej forbi, men lige netop det her, havde jeg ikke forestillet mig, siger Hans Toft, mens han går rundt på en af sine mudrede marker, hvor store dele af hveden er begyndt at rådne.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Tre uger forinden havde vandmasserne for alvor overtaget området. Udover mar­ ker så blev veje og huse oversvømmet af vandmasserne. Nu kan man tydeligt se spor efter, hvortil vandet gik. Rundt omkring i landskabet er der aflejringer fra Ryåen bredder i form af plantemateriale, og ikke mindst fisk, til glæde for områ­ dets fugle. Men som landmand, er der ikke meget at glæde sig over. Hans Toft

Af miljøfagchef Anna Birgitte Thing, abt@landbonord.dk

4

vurderer, at han har mistet omkring 30 ha med hvede og raps. ­ Vi bliver nok nødt til at så det hele om.

Det kan godt løbe op i ca. 200.000 kroner, hvis man regner tabt udbytte med, siger Hans Toft, som ikke forventer, at det bliver sidste gang, han oplever en lignende situation.

Ifølge Hans Toft skyldes ødelæggelserne Ryåens beskaffenhed. Åen har svært ved at lede vandmasserne videre, så det skå­ ner afgrøderne. Derfor har han gentagne gange opfordret Brønderslev Kommune til at rense åen grundigt op. Seneste opfor­ dring gav han på et møde med kommunen den 6. november 2014, hvor kommunen havde indbudt til møde med lodsejerne, som havde været berørt af oversvømmel­ serne. På mødet blev de lovet, at kommu­ nen vil arbejde videre med løsninger, som vil begrænse lignende skader i fremtiden.

Men det imponerede ikke Hans Toft. ­ Jeg vil se handling, før jeg tror på nogen ting. For vi har været til møder de sidste

”LandboNord er løbende i dialog med de nordjyske kommuner om konsekvenserne af oversvømmelser ved større regnskyl. Vi arbejder løbende på at synliggøre de muligheder, der er, for at kunne aflede mere vand gennem vandløbene under samtidig hensyntagen til vandløbenes tilstand og vidensdeler de erfaringer om løsninger, der fungerer.”

Det kræver et par solide gummistøvler at inspicere skaderne på Hans Tofts marker.

tre­fire år, flere gange – hvor de siger, at ”nu skal vi have gjort noget” – men der sker bare ingenting. Vi er flere som overvejer erstatningssager mod kom­ munen, og så vil der jo bare være færre penge til at gøre arbejdet med at rense op, siger Hans Toft, mens han skyller det sidste mudder af gummistøvlerne.

LandboNord holder

JULELUKKET

LandboNord holder lukket i perioden 24. december 2014 til den 1. januar 2015 (begge dage inkl.). Har du alligevel brug for rådgivning mellem jul og nytår, kan du træffe nedenstående konsulenter mellem 8 og 16 på følgende dage.

Afd./dato

29. december 2014

30. december 2014

Ole Juhl Pedersen Tlf. 2013 2084

Anette O. Schmidt Tlf. 2179 6902

Lisbeth Mørck Christensen Tlf. 2118 8341

Kim Nørgaard Tlf. 2118 8568

Drift

Morten Elkjær Tlf. 3068 4099

Søren Peider Hansen Tlf. 4033 9459

Kvæg

Knud R. Jensen Tlf. 2149 2714

Karsten Brødbæk Tlf. 5171 4574

Svin

Tom Madsen Tlf. 2048 6624

Knud-Erik Nielsen Tlf. 4095 4495

Charlotte Frihauge Olesen Tlf. 2138 5621

Charlotte Frihauge Olesen Tlf. 2138 5621

Anna Birgitte Thing Tlf. 2148 8802

Allan K. Olesen Tlf. 2929 4714

Ejendom & Jura

Lone Raunbak Tlf. 2448 6206

Klaus S. Rasmussen Tlf. 2962 5266

LandboGruppen

Hans W. Henriksen Tlf. 3089 0508

Hans W. Henriksen Tlf. 3089 0508

Skat

Hveden er ved at rådne, på de marker der har stået under vand.

Planter Miljø

Hans Toft til møde med Brønderslev Kommune, men han vil se handling, før han tror på, at der kommer noget ud af det.

le r al e k ns d ø jul og r o N g dbo lædeli ytår! n a L n g en godt et 5

Ønske om ud og bedre arbejdsmiljø opfy Et godt arbejdsmiljø og et ønske om fortsat udvikling var grundtankerne bag Lars­Peter Boels projekt om at udvide sin rugeægproduktion med 50 procent. Men også ønsket om at skabe kontakt til det omkringliggende samfund fyldte så meget for Lars­Peter og hans hustru Astrid, at der i den nye bygning også er blevet plads til et besøgscenter, hvor skoleklasser og andre interesserede kan komme at se og ikke mindst at prøve, hvordan man slagter en suppehøne.

Den 31. oktober rykkede ca. 3.700 haner ind i de tre rugeægstalde. I ugen efter fulgte de ca. 52.000 høner. Månederne op til disse dage var hektiske, for dead­ line for byggeriets afslutning stod ikke til diskussion. For både kokkenes og hønernes ankomst havde været planlagt af DanHatch i et par år. ”Når man beslutter sig for en udvidelse af den her størrelse, er det noget, der er under opsejling i lang tid, fordi avlsma­ terialet tager tid at forberede. Derfor

havde DanHatch bestemt datoen, for at projektet skulle blive en del af deres system,” siger Lars Peter Boel.

Lige nu puster han og medarbejderne ud ovenpå den hektiske aktivitet, der har været for at blive klar. De nye høner lægger deres første æg i løbet af et par uger, og det glæder Lars­Peter og medarbejderne sig til. I forbindelse med udvidelsen har ønsket om at forbedre ar­ bejdsmiljøet i produktionen nemlig stået højt på listen. Derfor har han investeret

Mange var også meget positivt overraske­ de over, at hønerne ikke sidder i bur.

ASTRID BOEL

i en ny robot, der kan stable bakkerne med æg. Det betyder, at man undgår mange løft af æggebakker hver dag. ”En bakke med 90 æg vejer 6,5 kg, og dem bliver der pakket ca. 500 hver dag.

Så med den nye robot sparer vi løft af mere end tre tons æg,” siger Lars­Peter, der forventer at mærke en forskel fra før.

Åbent Hus nedbrød fordomme

6

Noget af det, der kommer til at forbedre arbejds­

Hygiejne er noget af det allervigtigste, når man

miljøet, er den nye robot, der kan både pakke og

har med høns at gøre. Derfor er intet overladt

stable bakkerne med æg. Det betyder, at Lars­

til tilfældighederne. Selv gummistøvler og køk­

Peter og hans medarbejdere (her Lars) undgår de

kenskabe bliver vasket indvendigt, inden et nyt

mange løft hver dag.

hold høner sættes ind.

Udvidelsen har nu gjort Lars­Peter Boels produktion til den største af sin slags i Danmark, og ugen inden fjerkræet kom, blev indvielsen markeret med et åbent hus­arrangement. Et arrangement, der viste sig at blive lidt af et tilløbsstykke, hvor omkring 1.000 interesserede land­ mænd, naboer og kolleger i branchen dukkede op. Men ikke mindst interessen fra de mange byboer glæder Lars­Peter Boel. ”Vi fik mulighed for at vise dem vores produktion og for at nedbryde nogle af de fordomme, mange har. Fx var mange

dvikling yldt

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

Udviklingen på Nr. Møllegaard • Lars­Peter Boel købte i 1992 Nr. Møllegaard, der er hans barndomshjem. På det tids­ punkt var ejendommen et nedlagt landbrug.

• I 1998 byggede han den første rugeægstald, hvor han havde 17.000 høner.

• Stald nummer to blev opført i 2003 på et tidspunkt, hvor rugeriet DanHatch efterspurgte producenter med større produk­ tioner.

• I efteråret 2014 blev tredje stald taget i brug, og pro­ duktionen tæller nu samlet 52.000 høner, der tilsammen producerer ca. 8,5 mio. æg om året. Heraf bliver 80 procent til kyllinger på rugeriet.

Astrid og Lars­Peter Boel foran den samlede bygning. Den nye tilbygning (tv) er fuldstændig identisk med de to eksisterende stalde. Derfor blev der heller aldrig lavet en tegning af nybyggeriet.

rigtig overraskede over det helt enorme fokus på hygiejne, vi har her, ” siger Lars­ Peter Boel, mens Astrid Boel tilføjer: ”Mange var også meget positivt overra­ skede over, at hønerne ikke sidder i bur, fordi det var den forestilling, de havde, inden de kom.”

komme at se og prøve, hvordan man håndterer en suppehøne. ”Vi vil meget gerne vise børnene, hvor deres mad kommer fra,” fortæller Astrid Boel, der allerede fået henvendelser fra et par skoler, der er interesseret i at komme på besøg.

Netop kontakten til det omkringlig­ gende samfund er en vigtig parameter for både Lars­Peter og Astrid, så derfor er der indrettet et særligt rum, hvor skoleelever og andre interesserede kan

Selvom der er gået ca. 5 år, fra ansøg­ ningen om en ny miljøgodkendelse blev sendt, til det færdige resultat nu står klar, så betegner Lars­Peter Boel proces­ sen som temmelig smertefri.

”Vi har oplevet en enormt konstruktiv tilgang fra både Landbrugets Finansie­ ringsbank og vores egen bank (Nordjy­ ske Bank). Og også Hjørring Kommune har været lydhør over for vores plan,” fortæller Lars­Peter Boel.

7

Fra Christiansborg

til Axelborg Halvanden uge efter Karen Hækkerup overdrog nøglerne til justitsministeriet, var hun på sit første staldbesøg som nyudnævnt adm. direktør for Landbrug & Fødevarer. Besøget var i Nordjylland, hvor hun var blevet inviteret til af LandboNord.

Da pladsen efter Søren Gade som adm. direktør for Landbrug & Fødevarer blev ledig, var der nok ikke mange som havde gættet, at det var Danmarks justitsmi­ nister, som ville besætte den. Men ikke desto mindre blev det en realitet den 10. oktober, hvor formand Martin Merrild kunne annoncere, at Karen Hækkerup havde sagt ja tak til at besætte posten.

Hækkerup som tidligere har haft med landbruget at gøre, da hun i en periode på fire måneder i 2013 var fødevareminister.

­ Jeg var faktisk ikke et sekund i tvivl.

Jeg kunne mærke med maven og med hjertet, at det var det rigtige at gøre, at det var nu, jeg skulle forlade politik, fortæller Karen Hækkerup, som efter 17 år som folkevalgt politiker, valgte at tage springet fra Christiansborg til Axelborg.

Ifølge Karen Hækkerup, så forventede mange, at det var i socialpolitikken, hun skulle slå sine folder, men i den

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 78

Område 79

Område 89

Område 92

Område 93

Område 95

Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup Mobil: 24 22 99 32 E-mail: me@dlr.dk

8

­ Da jeg fik lov til at få fingrene ned i fødevareerhvervet, og dermed arbejdede med nogle andre dagsordner, som hand­ lede om arbejdspladser og konkurrence­ vilkår, så var der ligesom et eller andet i mig, som faldt på plads. Jeg syntes, at jeg havde løftet meget i mange år med børn, der havde det dårligt og handicappede med svære udfordringer.

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev Mobil: 24 22 99 22 E-mail: tm@dlr.dk

korte tid, hun var fødevareminister, skete der noget anderledes.

Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup Mobil: 24 22 99 29 E-mail: hg@dlr.dk

Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa Mobil: 24 22 99 33 E-mail: hch@dlr.dk

Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ Mobil: 24 22 99 31 E-mail: mve@dlr.dk

Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars Mobil: 24 43 76 70 E-mail: jb@dlr.dk

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk Karen Hækkerup glæder sig til at blive kendt for andet end at være folke­ valgt politiker.

En masse mennesker som har det skidt, og det er lidt traurigt. Der nåede jeg faktisk til en erkendelse af, at det også var meningsfyldt , at kunne have fokus på noget, som var lidt mere positivt, fortæller Karen Hækkerup.

Gensyn med LandboNord Efter det blev offentligt, at Karen Hæk­ kerup blev ny adm. direktør, kom der, som en af de første, en lykønskning og en invitation fra LandboNord. Halvan­ den uge efter udnævnelsen, mødtes hun så med LandboNords ledelse og formandskab hos svineproducent Michael Møller ved Fjerritslev. Her blev der mulighed for at opleve en moderne svinebesætning og igen at hilse på

hinanden, for det var knap et år siden, at hun sidst var på besøg hos Landbo­ Nord. Dengang i rollen som fødevare­ minister. ­ Jeg er blevet taget godt imod. Det er jeg også blevet tidligere i Nordjylland, faktisk så godt, at jeg fik fortalt, at der efter mødet på LandboNord for et år si­ den var blevet sendt sms’er rundt om, at jeg havde gjort det godt. Det er ikke noget, som sker tit på de her kanter, og det er jeg selvfølgelig glad for at høre. Men jeg kan så sige, at det var gensidigt, jeg fik også et utroligt posi­ tivt indtryk af nordjyderne med hjem, fortæller Karen Hækkerup, som også godt er klar over, hvilket ansvar der

følger med den nye stilling i Landbrug & Fødevarer. ­ Jeg blev også taget rigtig godt imod på Axelborg, da jeg kom ind og blev præsenteret som ny direktør. Og nu hvor jeg er kommet rundt, så er folk også meget begejstrede. Det kan jo selvfølgelig godt gøre mig noget bekymret, at skulle leve op til den begejstring. Men det vil jeg gøre, hvad jeg kan for. Jeg har altid været god til at sætte mig ind i nye ting, og jeg står fuldstændig på mål for det Landbrug & Fødevarer står for. Jeg glæder mig over, at skulle tage en anden rolle i min tilværelse, end at være den politiske valgte, siger Karen Hækkerup.

LandboNords ledelse og formandskab var hurtig til at få den nye

For et år siden var det i skikkelse af fødevareminister, at

adm. direktør inviteret til Nordjylland.

Karen Hækkerup gæstede LandboNord i Brønderslev.

9

Dialog om udpegninger af særligt

værdifulde landbrugsområder I Kreds 3 er vi godt gang i dialogen og samarbejdet med Jammerbugt Kommune på en række områder. Noget af det, der fylder mest lige for tiden, er kommunens opgave om at udpege særligt værdifulde landbrugsområder.

Af formand for Kreds 3 Frank Andersen, fla@bbnpost.dk Kravet om udpegningen kommer fra Naturstyrelsen, og i første omgang var der lagt op til en trafiklys­kategorisering af kommunens områder. Men snart stod det klart for kommunen, at denne forsimplede klassificering ikke var gang­ bar – blandt andet fordi det ville stille ejendomme og arealer i ”røde” områder i en situation, hvor mulighederne for udvikling ville blive meget begrænsede.

Tilmed ville det også blive meget van­ skeligt at sælge ejendomme og arealer, der havde fået sat et rødt mærkat på sig.

Input fra landmænd For at gribe opgaven an på en anderle­ des måde har Jammerbugt Kommunes Teknik og Miljøforvaltning inddraget os landmænd for at få mere viden om lokalområderne, hvor vi jo færdes dag­ ligt. Derfor har LandboNord siddet med på møder, hvor grundlaget for de nye udpegninger er blevet diskuteret. For­ valtningen har desuden hentet input hos

Carsten Søborg fra Birkelse, der gennem de senere år har samlet masser af viden om kvælstofudledning og jordbundsty­ per.

Det er rigtig positivt, at kommunen har valgt at inddrage os i processen, og resultatet er nu blevet en opdeling af Jammerbugt Kommune i 17 for­ skellige områder, hvor der for hvert område er udarbejdet en beskrivelse af udfordringer og muligheder i forhold til fx byudvidelser, landbrugserhverv, naturområder. Beskrivelserne skal nu bruges som et arbejdsredskab for miljø­ medarbejdere i såvel kommunen som i LandboNord.

tilgang til opgaven, hvor de har vægtet at få input fra landbrugserhvervet.

I slutningen af oktober holdt kommunen et borgermøde om planerne, hvor poin­ terne fra en række af de 17 beskrivelser blev gennemgået, og reaktionerne fra de fremmødte borgere var positive.

Høringsfristen udløb den 16. november 2014, og det bliver spændende at se, om eventuelle høringssvar giver anledning til ændringer i planerne.

Positivt med anderledes tilgang Som repræsentant for rigtig mange land­ mænd i Jammerbugt Kommune, er jeg selvfølgelig glad for, at trafiklys­katego­ riseringen blev droppet, så vi nu har fået en meget mere nuanceret beskrivelse af kommunens områder. Men ikke mindst er jeg glad for kommunens anderledes

VIKARSERVICE VENDSYSSEL Primulavej 16 · 9750 Østervrå Tlf. 98 86 40 46 (døgnvagt). www.vikarservicevendsyssel.dk Vi er en vikarvirksomhed som står til rådighed med kvalificeret arbejdskraft 24 timer i døgnet - både for landbrug og andre erhverv.

Frank Andersen studerer inddelingen af kommu­ nen i de 17 områder.

10

Stor succes med MRSA information 165 interesserede var mødt op til informationsmøde hos LandboNord i Brønderslev den 5. november. Her var der rig mulighed for at få styr på fakta omkring MRSA CC398, den såkaldte svine­MRSA. Ved man hvor mange, der er døde af svine­ MRSA i Danmark? Skal man også skifte strømper hver gang, man har været ude i en besætning? … Spørgsmålene var mange fra salen, da ordet blev givet frit på det tre timer lange aftenmøde hos LandboNord, hvor 165 mennesker var samlet.

Baggrunden var den seneste tids medie­ omtale og mulige udbredelse af MRSA, hvor mange danskere har hørt et eller andet om forbindelsen til svin, men har ikke helt har styr på hvordan det smitter, hvorfra det stammer eller risikoen ved at blive smittet.

Et panel bestående af afdelingsleder hos Landbrug & Fødevarer, dyrlæge Poul Bækbo, hygiejnesygeplejerske hos Statens Serum Institut, Tinna Urth og fagdyrlæge hos Brunder Dyrehospital, Kirsten Dam­ gaard lavede hver et oplæg og svarede efterfølgende på spørgsmål ved en afslut­ tende debat.

noget med ud. Gå i bad, skift tøj, håndvask.

Der er ikke noget som helst nyt i det, men man skal bare gøre det. Sæt det lidt mere i system og tag det alvorligt. Vi ser stadig rigtig mange, der siger – hov, nu er klokken tre, nu skal jeg skynde mig over i børneha­ ven og hente ungerne, og så smider man sig bare ind bag rattet uden at tage de her forholdsregler, siger Tinna Urth.

Usikkerhed blev mindre Chefkonsulent i SvineRådgivningen Me­ rete L. Andersen var glad for den store opbakning til arrangementet. ­ Det viser med alt tydelighed, at mang­ len på fakta er stor i forbindelse med MRSA CC398. Flertallet af vores svine­ producenter skal dagligt forholde sig til påstande om MRSA. Dels hvordan det smitter, men også om svinebesætnin­ gerne er til fare for samfundet.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Det er en usikker­ hed, som hverken svine­ producenterne eller samfundet kan leve med, siger Merete L. Andersen.

Den usikkerhed blev meget mindre til informationsmødet, som blev ved til alle spørgsmål var blevet besvaret. Til dem, som ikke nåede at deltage, så er det muligt at få rådgivning hos National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr på telefon 4171 4866, hvor hygiejnesyge­ plejerske Tinna Urth sidder og svarer på spørgsmål.

Chefkonsulent Merete L. Andersen, mla@landbonord.dk

Både Nordjyske Medier og P4 Nordjylland var til

Tinna Urths budskab var at være mere opmærk­

stede ved mødet. Hvor blandt andre Tove Hang­

som på at begrænse spredningen af støv fra

høj fra Dybvad, hvis mand er svineproducent,

stalden.

fortalte om sin oplevelse af aftenen.

Hygiejnesygeplejerske Tinna Urth er glad for den store interesse for at få fakta frem i debatten, og ikke mindst at få sat fokus på det vigtige i forbindelse med at begrænse spredningen af svine­MRSA. ­ Sæt alle sejl til, så støvet bliver ude i stalden. Vær omhyggelig med ikke at tage

11

Likviditet Budgetterne for 2015 afslører betyde­ lige behov for tilførsel af likviditet, dog med store forskelle fra bedrift til bedrift.

Størst er behovet på svinebedrifterne, hvor faldet i noteringen i 2014 allerede har drænet reserverne.

I artiklen ”From Russia with love” er Videncentret for Landbrugs forventning til resultaterne vist for de forskellige driftsformer frem til 2016. Tabellen viser en forventning om nogle meget udfordrende år for svineproducenterne, mens kvægbedrifternes økonomi viser et tilbageslag i 2015, men derefter forventes igen et bedre niveau. Mink og kyllinger samt nogle af de forskellige ægproduktioner kører mere stabilt.

Forventningerne er generelle fremskriv­ ninger. Men der er voldsomme forskelle på likviditetssituationen fra driftsform

Figur1, Likviditet

12

til driftsform og ikke mindst fra bedrift til bedrift.

Det er vigtigt at reagere, inden likvidi­ tetssituationens alvor betyder afviste betalinger. Som minimum bør ejeren skaffe sig overblik igennem sit likvidi­ tetsbudget.

Af driftsøkonom Morten Elkjær, mel@landbonord.dk

Følsomhedsberegningerne understreger meget klart, at det er svinenoteringen, der bestemmer, og i øvrigt også den der lige nu giver problemer med at estimere saldoen nytårsaften. (Lige nu afviger noteringen 2,10 kr. fra budgetprognosen 2014).

Figur 2, Følsomhed ­ Følsomheden på foder er kun beregnet for de sidste 4 måneder af året, da der er indgået foderkontrakt.

I en pæn stor smågriseproduktion viser budgettet for 2015 behov for yderli­ gere træk på driftskreditten på 1,6 mio. kr., endda med et bundpunkt medio året med behov for ekstra 2,3 mio. kr.

Følsomhedsberegningerne på samme bedrift viser, at 50 øre på noteringen betyder 800.000 kr. En gris pr. årsso kan ændre 232.000 kr. mens følsomheden

på foderet ikke har den store betydning, fordi det meste er låst på kontrakt.

Noteringens dominans og for den sags skyld også mælkeprisen eller minkskind­ prisen, ændrer ikke på, at virksomheds­ ejeren er nødt til at fokusere der, hvor hans indsats kan gøre en forskel. Det vil sige produktivitet og omkostnings­

styring hele vejen ned til bundlinjen, og dernæst rettidighed i forhold til de likvi­ ditetsværktøjer der, er omtalt i artiklen ”Likviditetsmæssige reserver”.

Som situationen er for mange her op mod årsskiftet, er det vigtigt ikke at love mere i budgettet, end der kan leveres.

Prognosernes forunderlige verden - eller ”From Russia with love” Det er et utaknemmeligt job at være prog­ nosemager, men intet i sammenligning med den barske virkelighed for dem, der står med konsekvenserne af ændrede prognoser.

Tabel 1 og 2 viser med al tydelighed, hvor hurtigt de økonomiske udsigter ændrer sig.

“From Russia with love” referer til en James Bond film. Her tænkes på virk­ ningen af EU’s politiske tiltag overfor Rusland, som følge af situationen i Ukraine og de russiske modsvar i form af blandt andet importstop for en række landbrugsprodukter.

Tabel 1 stammer fra ”Prognose for land­ brugets økonomiske resultater 2013­ 2015”, fra Videncentret for Landbrug

Af driftsøkonom Søren Peider Hansen, sph@landbonord.dk

oktober 2013, det vil sige for bare et år siden. Her forventedes et heltidsland­ brug at levere et årsresultat på 706.000 kr. i 2014 faldende til 436.000 kr. i 2015. Det bemærkes, at driftsresultatet er beregnet uden aflønning af ejerens arbejdsindsats og egenkapital.

Tabel 2 afspejler forventningerne for fremtiden beregnet for en måned siden.

Her er forventningen for et heltidsbrug i 2014 reduceret med godt en halv mil­ lion kr. til 175.000 kr., spændende fra fortegnsskift for svineproducenterne til moderat nedgang for kvægbedrifterne.

Tabel 1- Driftsresultater for gennemsnitlige heltidsbrug*

Tabel 2- Driftsresultater for gennemsnitlige heltidsbrug*

Størst nedgang tegner minkproducen­ terne sig for med et fald fra 2,9 mio. kr. til 442.000 kr.

De nu realiserede tal for 2014 kan alle­ rede mærkes tydeligt på kassekreditter­ ne, og arbejdet med 2015 budgetterne er i fuld gang. Her sætter prognosernes skift fra en forventning om 436.000 kr. fra en heltidsbedrift for et år siden til nu minus 4.000 kr. sine tydelige spor.

Prisfaldet på mælk betyder nu en for­ ventning om minus 77.000 kr. i 2015, men dog med en vis genopretning med plus 440.000 kr. i 2016.

Mere barsk ser udfordringen ud for svineproducenterne, hvor den negative forventning til 2014 fortsætter ind i 2015 og 2016 med minus 585.000 kr. og minus 375.000 kr.

Prognoser er forunderlige, og der bør være lige stor sandsynlighed for nega­ tive som positive afvigelser. Men aktuelt er det budgetterne for 2015, der banker på, og her vejer prognoserne tungt, da de trods alt er bedste faglige skøn ud fra den viden, der forelå på prognosetids­ punktet.

* I driftsgrensprognoserne er der yderligere foretaget opdeling i bedriftstyper og ­størrelser.

Der henvises til prognosernes resultater på Landbrugsinfo.dk/okonomianalyser.

13

Likviditetsmæssige

reserver

Af driftsøkonom René Nedergaard, ren@landbonord.dk

Dårlig rentabilitet kan man leve med i en årrække – det har landbruget bevist – men likviditetsmangel virker som Ebola.

Rigtig mange lærte på landbrugsskolen om ”finansielt beredskab” bestående af finansielle reserver i ejerens råderum.

De finansielle reserver skulle etableres i de gode år, og bruges til at afhjælpe mangel på likviditet i de dårlige år. Fast ejendom og aktier var fx bandlyste, fordi de sandsynligvis ville være illikvide når likviditetsbehovet kom.

Reelt set har landbruget, bortset fra mink, siden 2008 ikke haft mulighed for at skabe finansielle reserver, men der har flere gange været brug for dem.

Derfor den betydelige gældsætning, som i mange tilfælde ligger ude i den dyrere pengeinstitutfinansiering.

Hvad så med de betydelige behov for likviditet som budgetterne viser nu?

Der er en del værktøjer, der brugt på det rigtige tidspunkt, kan reducere likvidi­ tetsbehovet.

14

Finansiering Realkreditten jager lige nu kunderne væk fra F1 lån og mange kreditgivere har længe ment, at landbrugets finan­ siering har for stor vægt på kort rente.

Derfor kunne det være fristende at vælge de historisk rentebillige 2,5 % 30­årige lån til afløser for F1. Men i forhold til kortrentelån vil fx 10 mio. kr. lån udløse en merrente det kommende år på ca. 225.000 kr.! Når samtidig alle forventninger går på, at den lave rente skal fortsætte flere år, er det nok ikke den bedste timing med likviditetskrisen at skifte til fast rente lige nu.

Realkreditten er ligeledes ude med, at lidt for mange lån er med afdragsfrihed, især i betragtning af at jord er faldet noget i værdi. Likviditetsmæssigt vil det være træls at skulle til at afdrage på flere lån lige nu, især fordi afdragene skal hentes på driftskreditten, hvor ren­ ten er væsentligt højere, samtidig med at kreditmaximum ofte er udnyttet.

Der er desværre rigtig mange lån, hvor afdragsfriheden udløber de kommende år. Mange rådgivere har været ude med, at det gælder om at finde løsninger i god tid. Virkeligheden for mange er, at der i den aktuelle situation ikke er likviditet til yderligere afdrag. Da der er rigtig mange i denne situation, kan man forestille sig, at når udløbet sker ultimo 2015­16­17, bliver det til et fælles problem for land­ mand, kreditforening og bank.

Maskinlån og leasing I likviditetsmæssigt dårlige tider skal tingene bare holde, måske med lidt hjælp fra svejseapparatet. Er en ud­ skiftning uundgåelig, er det vigtigt at sikre finansieringen, inden ”maskinen” kommer ind på matriklen. Der bør søges blandt maskinlån, leasing og bank. De to første har den fordel, at de ikke belaster rammerne i banken, og dersom banken vil byde med, skal det klart fremgå, at dette ikke påvirker de rammer, der i øvrigt er i banken.

Slagteriet Slagtesvineproducenter har en oplagt mulighed i at finansiere smågrisene via slagteriet. Dette er også muligt med polte til sohold.

Markplan Kvægbrugerne kan ifølge prognosen for­ vente fremgang allerede i 2016. Alligevel kan det være værd at kigge på grovfo­ derforsyningen. Er der foder til langt ind i næste fodringsår, kunne markplanen ændres, så beholdningerne bedre pas­ sede til årets forbrug, og der blev plads i markplanen til lidt salgsafgrøder, der kunne lune på kassekreditten.

Korn på lager Svineproducenterne har ofte meget korn på lager, men sjældent til ind i det nye fodringsår. Vil man alligevel frigive likviditet ved at sælge i høst og derefter købe, bliver det dyrt – der skal fortsat betales ”husleje” for lagerpladsen, og kornet stiger som regel hen gennem året, og samtidig tyder prognosen på, at der er likviditetsbehov flere år frem.

Investeringsplaner På mange bedrifter er der opstillet investe­ ringsplaner for produktionsanlæggets reno­ veringer og udvidelser. Set med likviditets­ situationens øjne må disse planer revideres således, at det, der er det klogeste på sigt, må vige for det der er absolut nødvendigt.

Hvad siger bankerne?

LandboNords ØkonomiRådgivning er i en løbende og tæt dialog med de pengeinstitut­ ter, som vi arbejder særligt tæt sammen med omkring vores fælles kunder.

Af chefkonsulent Torsten Gruhn, tog@landbonord.dk

I løbet af november måned 2014 har vi taget initiativ til og gennemført dialogmøder med syv pengeinstitutter. Formålet med møderne har været, at få de forskellige pengeinstitutters syn på den økonomiske situation hos de nordjyske landmænd på kort og lang sigt. Samt at få et fælles billede af de aktuelle udfordringer og mulige løsninger indenfor blandt andet finansiering og produktionsoptimering.

Helt generelt har tilbagemeldingerne fra pengeinstitutterne til os været ”positivt afdæmpede”. De landmænd, som har positive resultater med sig fra de senere år, og som har erkendt og reagerer på udfordringerne med indtjeningen, vil også i 2015 og 2016 få stillet den nødvendige likviditet til rådighed for forsat drift, og i enkelte tilfælde også til udvikling af deres virksomheder. Men der kommer et øget krav fra pengeinstitutterne om dokumentation af de opnående resultater og en tættere økonomistyring, når likviditeten strammer til.

Privat I privatverdenen er privatforbruget for længst skåret til. Pensionsordningerne er mere problematiske. Det er svært at kræve likviditet af banken til at sætte ind på en pensionsordning, der er kreditorbe­ skyttet, men samtidig er mange pensi­ onsordninger skruet sammen således, at det også er her, arbejdsevne og liv er forsikret. Dækninger, der måske ikke kan gentegnes på grund af rustpletter på helbredet. Er der behov for udskiftning af privatbilen, er leasing en mulighed.

Rettidighed Viser budgettet likviditetsbehov betyder rettidighed meget. En nødvendig udskift­ ning kan ved rettidighed via leasing eller maskinlån måske frigive lidt likviditet, mens fx salg af foderkorn eller udskydel­ se af terminer hører til i den dyre ende.

LN Advokater har speciale i rådgivning af privatpersoner og mindre virksomheder, så har du brug for rådgivning og sparring i juridiske sager, så står vi klar til at hjælpe dig.

Vi hjælper dig fx med • • •

At føre retssager for både byret og landsret Inkasso med mulighed for at registrere debitorer i RKI Testamente og ægtepagter

• • • •

Konkursbehandling Erhvervsrådgivning Dødsbobehandling Ansættelsesret

Gratis familietjek

Vi tilbyder et gratis familietjek, hvor vi gennemgår jeres behov for fx testamente, ægtepagt, samejeoverenskomst m.v. Book en tid på 9624 2445.

Klaus S. Rasmussen Advokat 9624 2450 - 2962 5266 ksr@lnadvokater.dk

Lone Raunbak Ejendomskonsulent 9624 2447 - 2448 6206 lra@lnadvokater.dk

Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev • 9624 2445 • www.lnadvokater.dk

15

Ruslandskrise og

på L&F’s delegeretmøde Den 5. og 6. november løb Landbrug & Fødevarers delegeretmøde af stablen.

Med både formand Martin Merrild, direktør Karen Hækkerup, fødevareminister Dan Jørgensen og miljøminister Kirsten Brosbøl på talerstolen blev grundlaget for en god debat skabt.

Helt naturligt fokuserede formand Martin Merrild i sin beretning på den aktuelle og akutte krise i landbruget på grund af den russiske boykot af blandt andet danske fødevarer. Og undervejs, var der mange direkte beskeder til de to tilstedeværende ministre. ”Det er ikke kun os, det går ud over. Det er hele Danmark. At lade os i stikken, er at lade Danmark i stikken,” sagde Martin Merrild.

Udover Ruslands­krisen understregede L&F­formanden, at en tåbelig miljøre­ gulering formentlig er den allerstørste udfordring for landbrugserhvervet. ”Alle ved, at hvis ikke jorden har nærings­ stoffer nok, så giver den ikke udbytte nok. Og det nytter simpelthen ikke, at sende politikerne i byen fuldstændig

16

blottet for konsekvensberegninger af de lovforslag, de fremlægger,” sagde han med et bragende bifald til følge.

Lunken modtagelse af ministre Selvom Dan Jørgensen i sin tale til de delegerede kom med flere penge til miljøteknologi og lovning på hjælp i forbindelse med Ruslands­krisen, så var begejstringen til at tage og føle på blandt de delegerede.

Heller ikke Miljøminister Kirsten Bros­ bøl, der betegnede sig som en miljømi­ nister med stort ”M” vakte stor begej­ string i kongressalen i Herning.

Martin Merrild gav dog regeringen kre­ dit for, at der ind imellem er nye toner at spore hos regeringen, hvor statsmini­ ster Helle Thorning Schmidt har udtalt, at en ny (miljø)regulering samlet vil skulle give erhvervsøkonomiske gevin­ ster, være baseret på et solidt fagligt

Det er ikke kun os, det går ud over.

Det er hele Danmark. At lade os i stikken, er at lade Danmark i stikken.

MARTIN MERRILD

Martin Merrild opfordrede de delegerede til ikke

LandboNords formand Niels Vestergaard Salling

Fødevareministeren fik en lunken modtagelse

at miste troen på fremtiden.

blev genvalgt som den nordjyske regions repræ­

blandt de delegerede.

sentant i L&F’s bestyrelse.

miljøregulering grundlag og fastholde et højt niveau for miljøbeskyttelse.

LandboNord på talerstolen Også LandboNord var repræsenteret på talerstolen, da debatten blev givet fri.

Blandt LandboNords folkevalgte, der indtog scenen, var Torben Farum, Hans Jørgen Boel og Henrik Nielsen.

Torben Farum fortalte om stigmatise­ ringen af landmandsfamilier i svinebran­ chen pga. MRSA, Henrik Nielsen talte om rammevilkår, og Hans Jørgen Boel fortalte om de massive vandmasser, der gør det strengt nødvendigt at sikre et ordentligt vandløbsvedligehold.

Niels Vestergaard Salling genvalgt til L&F’s hovedbestyrelse Morgenen på delegeretmødets anden dag blev blandt andet brugt til at vælge repræsentanter til Landbrug & Fødevarers bestyrelse.

Valget gav dog ikke anledning til de store overraskelser. Både formand Mar­ tin Merrild, viceformænd Lars Hvidtfeldt og Lone Andersen blev genvalgt uden modkandidater. LandboNords Niels Vestergaard Salling blev genvalgt til po­ sten som region Nordjyllands repræsen­ tant i primærbestyrelsen. ”Jeg er rigtig glad for fortsat at skulle repræsentere de nordjyske landmænds interesser på Axelborg.

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

Mit mål er at sikre mest mulig indflydelse på den over­ ordnede dagsorden for L&F i forhold til de regionale forhold, som vi befinder os i,” siger Niels Vestergaard Salling.

De øvrige regionaltvalgte blev Povl Fritzner, Claus Christensen og Kristian Gade. Herudover blev de fire fritvalgte pladser i bestyrelsen besat af Christian Lund, Hans Gæmelke, Torben Poulsen og Carl Christian Pedersen.

Torben Farum, Hans Jørgen Boel og Henrik Nielsen – tre af LandboNords delegerede – var på talerstolen for at give deres bidrag til debatten.

17

Overskud er mange ting Når man som svineproducent taler om overskud, så er det indforstået, at det er dækningsbidraget, der bliver hentydet til.

Desværre vidner prognoserne for svine­ priserne i 2015 ikke om, at der umiddel­ bart bliver stort overskud på bundlinjen; men netop derfor er det vigtigt at foku­ sere på overskud i produktionen. Både

HØ

JT

LIG

TN

IVE

AU

TER ILITE

AC

RE F

LÆK

FAG

FIND FACE OS PÅ BOOK

KAB

ESS

LL T FÆ CIAL

URE

DIET

TU // S

SO

WWW.NJYLLS.DK

overfor sine samarbejdspartnere, men i særdeleshed i forhold til pengeinstituttet.

Her handler det som svineproducent ikke om at opbygge en facade og lade som om, at det hele nok skal gå. I stedet hand­ ler det om at vise, at man har fuldstændig tjek på alle dele af sin produktion. Hvad er status ­ og hvilke forventninger har man til den videre produktion. Når man har det, så signalerer man samtidig overblik og overskud. Og netop det overskud er en stor hjælp, når man skal forholde sig til omverdenen.

Få styr på detaljerne i besætningen Det kan være en svær opgave at løfte alene, derfor er det også vigtigt at under­ strege, at muligheden for at opnå overblik og overskud, er til stede sammen med vores dygtige rådgivere i LandboNords SvineRådgivning.

Noteringen er desværre ikke noget, vi kan påvirke i dagligdagen, men det kommer i høj grad til at handle om at opnå rigtig gode produktionsresultater og vise, at der er overblik, og at fokus i dagligdagen bliver lagt der, hvor der kan tjenes penge.

Derfor bliver det utrolig vigtigt, at der er styr på detaljerne i besætningen, og at produktionstallene følges tæt. Der skal først og fremmest laves et retvisende budget, som skal overholdes. I Land­

18

Af chefkonsulent Merete L. Andersen, mla@landbonord.dk

boNord arbejder SvineRådgivning og ØkonomiRådgivning løbende sammen om at tilbyde den bedste løsning, så den er skræddersyet til den enkelte bedrift.

Et nært samarbejde med den enkelte producent er afgørende for, at kunne vise resten af verden, at der ikke ligger uforudsete overraskelser i et budget, som gerne skulle holde.

Få arbejdsro og overskud i dagligdagen Dernæst bliver det vigtigt at dokumente­ re, at I hele tiden har fingeren på pulsen i forhold til, hvordan produktionen udvikler sig. Det kan f.eks. være ved, at der hver uge følges op på om antal løbne søer, levendefødte, fravænnede osv. følger planen, og hvis de ikke gør, så skal der lægges en plan for, hvad der skal ændres på og være fokus på i den kommende tid.

Helt konkret tilbyder vi DB­T jek, poten­ tialescreening, produktionsflow, E­kontrol­ analyser mm. Samlet set vil dokumentatio­ nen for hvert enkelt led i produktionen give långivere ”ro i maven”, og det vil langt hen ad vejen være med til at give jer arbejdsro og ikke mindst det tiltrængte overskud i dagligdagen.

Derfor er

DB-Tjek vigtigt

Af svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, irk@landbonord.dk

De fleste svinebedrifter gemmer på et uudnyttet poten­ tiale, som umiddelbart ikke er synligt i dagligdagen. Men der kan være mange penge at hente, hvis man investerer i et DB­Tjek.

Er budgettet stramt, så er det de fær­ reste svineproducenter, som tænker på at investere. Det kan dog godt være en god idé at investere i et DB­Tjek. Det er i hvert fald vores erfaring her i Landbo­ Nords SvineRådgivning.

DB­Tjek kombinerer oplysningerne fra driftsregnskabet og produktionsrapporten.

De opnåede resultater sammenlignes med andre bedrifter (benchmarking), og hjælper med at afsløre, hvor der på bedriften er uudnyttet potentiale. Samtidig kan DB­ Tjek indenfor bedriften benyttes til økono­ misk optimering af svineproduktionen.

Besparelse på foderforbruget Helt konkret har DB­Tjek hjulpet flere pro­ ducenter til at udnytte potentialet i besæt­ ningen. Blandt andet i et konkret tilfælde, hvor foderforbruget til søerne var højt. Det vidste ejeren allerede var tilfældet, men det var først, da der blev sat økonomi på tallene og sammenlignet med de øvrige soholdere, at også medarbejderne blev klar over, hvor meget det betød økonomisk. En målret­ tet handlingsplan blev udarbejdet og sat i værk, hvorefter besætningen året efter havde reduceret foderforbruget med 170 FEso pr. årsso, svarende til en foderbespa­ relse på 300.000 kr. årligt i besætningen (med uændrede foderpriser).

• 1.100 årssøer med salg af nyfravæn­ nede grise • Før DB­Tjek: 1.690 FEso pr. årsso • Efter DB­Tjek: 1.520 FEso pr. årsso • Årlig besparelse: 300.000 kr.

Sundhed kan forbedres Et andet typisk indsatspunkt for alle dyregrupper er omkostningerne til medi­

cin og vacciner. Her kan der være store forskelle mellem besætningerne.

De besætninger, der sammenlignet med de øvrige ligger højt på disse omkostnin­ ger, får efterfølgende ofte kigget medi­ cin­ og vaccinationsstrategien grundigt igennem.

Tit kan sundheden forbedres ved ændret management.

• 350 årssøer med salg af 30 kg grise • Før DB­Tjek: 23,54 kr. veterinære omkostninger pr. produceret gris • Årligt potentiale: 5,90 kr. veterinære omkostninger pr. produceret gris, dvs. i alt 63.000 kr.

DB-Tjek er også en god idé for mindre besætninger I en slagtesvinebesætning med 4.000 producerede slagtesvin årligt viste DB­Tjek, at foderomkostningen pr. kg tilvækst lå 1,07 kr. højere end de bedste 25 % på DB­Tjek hitlisten for slagtesvin.

Derfor ændrede vi på strategien for foderindkøb og daglig justering af foder­ automaterne. Resultatet kan være svært at måle, men ved igen at få udarbejdet et DB­Tjek, kunne vi sammenligne den aktu­ elle landmands foderpris med foderprisen hos andre slagtesvineproducenter, som ligeledes fodrede med færdigfoder.

• 4.000 producerede slagtesvin pr. år • Før DB­Tjek: 5,62 kr. foder pr. kg tilvækst • Årligt potentiale: 77 kr. pr. leveret slag­ tesvin, dvs. i alt 308.000 kr.

Der bliver fulgt op på tallene Et DB­Tjek udarbejdes for et halvt år pr. gang. Hvis man får udarbejdet rapporterne hvert halvår, kan man nemt følge udviklin­ gen på bedriften, og om de aftalte indsats­ områder har udmøntet sig i de ønskede resultater.

Når rapporten er udarbejdet og sammenlig­ ningstallene er samlet, får landmanden til­ sendt materialet. Efterfølgende kører vi ud og gennemgår resultaterne sammen med landmanden og eventuelt medarbejderne på bedriften. Ofte er der mange besæt­ ningsspecifikke nuancer i tallene, hvorfor det ikke altid er oplagt, hvor fokus bør lægges. Vi hjælper med at udpege de væ­ sentligste indsatsområder i besætningen og ikke mindst lægger en handlingsplan, så der bliver sat handling bag indsatsområ­ derne. Naturligvis hjælper svinerådgiveren også med at sikre, at tiltagene bliver sat i værk og gennemført, så besætningen når i mål.

Resultatet viste, at landmanden nu var blevet bedre til at handle foder. I skri­ vende stund ligger han fortsat med bedre foderpriser end hans sammenlignelige kolleger. Samtidig reducerede det mindre foderspild foderomkostningerne bety­ deligt. Dette tilfælde viser, at der også kan være en god sum penge at hente for mindre besætninger.

19

Pas på ikke at blive smidt ud af gødningsregisteret Langt de fleste landmænd er optaget i gødnings­ registeret, enten fordi de skal eller på grund af for­ delene ved at stå i registeret. Vi oplever dog stadig flere tilfælde, hvor landmænd bliver smidt ud af registeret, ofte uden at de selv er klar over det.

Hvorfor bliver man smidt ud af gødningsregisteret?

Praksis har hidtil været, at bare man var momsregistreret, havde lidt dyr og købte noget gødning, ja så var der ingen pro­ blemer. Men nu tolker FødevareErhverv reglerne anderledes: FødevareErhverv kræver, at der er en vis momspligtig omsætning i firmaet, dvs. at der skal sælges produkter, kød, korn osv., for

Er du i tvivl om du lever op til reglerne?

Er du i tvivl om reglerne, så kontakt os gerne i Plante­ Rådgivningen på 9624 2424.

mindst 20.000 kr., (hektarstøtten tæller ikke med) for at man er berettiget til at stå i registeret.

Det er altså ikke nok at have dyr. Vi har således for nylig set et eksempel, hvor en landmand med 16 DE (dyre­enheder) blev smidt ud af registeret. Der var ikke blevet solgt nogle dyr i foregående planperiode, og omsætningen var derfor minimal.

Det samme gælder for moms­registeret: Man skal vise, at man har en aktiv for­ retning kørende for at have lov til at stå i registeret.

Juletræer Fra der plantes juletræer, til de første træer høstes, går der 6­7 år. Det er logik for juletræsdyrkerne, men ikke for FødevareErhverv. Vi har derfor set flere

Følg strømmen Alt indenfor: • Landbrug • Industri • Energirådgivning • Boliger • Belysning

ELEKTRIKEREN NORD A/S • SIGENVEJ 1 • 9760 VRÅ • TLF. 98 98 10 52 WWW.ELEKTRIKERENAS.DK • VRAA@ELEKTRIKERENAS.DK

20

Af planteavlskonsulent Søren L. Simonsen, sls@landbonord.dk

virksomheder blive smidt ud af registe­ ret; de havde jo ingen omsætning i flere år. Så overvejer du at plante juletræer, så sørg for at få en løbende produktion og dermed omsætning (salg), eller lad juletræerne indgå i samme selskab, som driver den øvrige landbrugsproduktion.

Fordelene ved at stå i registeret Når du står i gødningsregisteret, kan du købe afgiftsfri handelsgødning. Desuden kan du kvittere for modtaget husdyr­ gødning. Det kan altså nemt blive dyrt at blive smidt ud af registeret.

Husk altså: Sørg for at din virksomhed betragtes som en forretning. Det vil sige, sørg for, at der er en vis aktivitet i firmaet.

Læs mere på: www.landbogruppen.dk

Vi hjælper dig til en overskuelig handel Hos LandboGruppen giver vi dig det samlede overblik i alle faser fra de første overvejelser om at købe eller sælge, til alle dokumenter er underskrevet, og handlen er afsluttet.

Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi, men også om de muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på.

Via vores placering i LandboNord har vi en daglig kontakt til mange af de nordjyske landmænd.

LandboGruppen er landmandens eget mæglerfirma. Siden starten i 2008 har LandboGruppen udviklet sig og er nu en førende aktør på markedet for handel med landbrugsejendomme.

LandboGruppen er en sammenslutning af professionelle ejenI Brønderslev er vi 3 lokale og veluddannede medarbejdere, der er domsmæglere med rødder i de danske landboforeninger. Derfor medlem af Danske Ejendomsmæglerforening og en del af Dansk er LandboGruppen det naturlige valg, når du vil købe eller sælge Landbrug - din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik og landbrugsejendomme. Vores baggrund og tilhørsforholdet til Dansk Landbrugsrådgivning gør os til en del af et stærk netværk af ikke mindst økonomisk tryghed. eksperter inden for de landbrugsfaglige område.

Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler og i kraft af vores beliggenhed i LandboNord er vi samlet i ét hus med ca. 225 Kontakt LandboGruppen NORD ApS på telefon 9624 2440 og aftal et møde, hvor vi gennemgår dine muligheder. medarbejdere, hvis ekspertise vi har mulighed for at trække på.

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev • nord@landbogruppen. dk • tlf. 9624 2440

Fra offer til visionær

landmand

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Landmænd kan med lidt omtanke godt fremstå både visionære og som problemløsere i situationer, hvor de ellers er udset som ofre eller skurke i en nyhedshistorie. Det er hovedtanken bag Landbrug & Fødevarers strategi for den visionære forening, som folkevalgte fra LandboNord har afprøvet. ­ Hvad vil du sige til de bekymrede borgere i Østerby, som er imod din ud­ videlse? Lyder det fra pressekonsulent Jens Dissing Munk, mens han peger sin mikrofon over mod Bjarne Bonnerup.

I dagens anledning er Bjarne blevet udnævnt til at være mælkeproducent i en opdigtet landsby. Nu skal han svare på kritiske spørgsmål foran et rullende videokamera.

­ Du skal selvfølgelig ikke fremstå glad og være jubelidiot, hvis der er røde

dedrag pege på, hvad løsningerne kunne være for at komme videre – og stadigvæk tro på dansk landbrug, siger Jens Dissing Munk.

tal på bundlinjen.

Tilbage i mødelokalet sidder deltagerne og venter spændt på at se interviewet med Bjarne Bonnerup og et par andre, som har været samme tur igennem foran kameraet.

JENS DISSING MUNK, PRESSEKONSULENT

Til daglig er Bjarne Bonnerup svine­ producent og medlem af LandboNords Svineudvalg. Han og resten af Landbo­ Nords folkevalgte er til temadag under overskriften ”Den visionære forening”, hvor deltagerne bliver inspireret til at overveje deres roller i historier om landbruget. ­ Jeg synes ofte, at vi skal forsvare de ting, vi gør, og landbrug er åbenbart godt stof i øjeblikket, så det er rigtig vigtigt, at vi engagerer os i det, siger Bjarne Bonnerup.

Pressekonsulent Jens Dissing Munk fra Landbrug & Fødevarer har gennem længere tid været med til at arrangere interne workshops med fokus på at ændre opfattelsen af landmænd, som enten er udnævnt til skurke eller ofre i en nyhedshistorie. Det nye mantra er at fremstå uden korslagte arme, at være visionær og ikke mindst tænke i løsnin­ ger frem for begrænsninger. ­ Du skal selvfølgelig ikke fremstå glad og være jubelidiot, hvis der er røde tal på bundlinjen. Man skal selvfølgelig fortælle tingene, som de er, men så i samme ån­

22

Svineproducent Bjarne Bonnerup bliver interviewet af pressekonsulent Jens Dissing Munk

I det konkrete eksempel med udvidelsen, så kunne det blive et interview med en landmand, som udvider til gavn for sig selv på bekostning af sine naboer. Men Bjarne får i interviewet lagt vægt på, at det kan være til gavn for området med arbejds­ pladser, og han ikke har til sinde at genere sine naboer. Bagefter er der debat om, hvorvidt missionen er lykkedes: at fremstå visionær i stedet for at virke som skurk. ­ Det er lidt mærkeligt at se sig selv, men jeg synes helt klart, at jeg er blevet klo­ gere. Specielt det med, at vi skal tænke på modtageren af budskabet. Men visio­ nært det lyder sådan lidt højtravende, siger Bjarne Bonnerup.

Visionær eller ej. Erfaringen fra Landbrug & Fødevarer er, at hvis tingene bliver sagt, som de plejer at blive sagt, men at der så også lige bliver puttet en sæt­ ning mere på, hvor der bliver peget på en løsning, så vil politikere og resten af befolkningen være mere lydhør overfor argumenterne. ­ Landspolitikere både i regeringen og oppositionen søger rent faktisk spar­ ring med os. De lytter til, hvad vi siger, og det skal selvfølgelig gerne brede sig som ringe i vandet, så vi kan bruge det momentum, der ligger i det. Vi skal selv­ følgelig bruge de åbne døre, som vi har nu – både regionalt og på landsplan, siger Jens Dissing Munk.

Kødkvægmøde Onsdag den 21. januar kl. 19.00

på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev Stig Jessen fra Fødevarestyrelsen kommer og fortæller om en kontrolkampagne, som sætter fokus på dyrevelfærd i kødkvægsbesætninger.

Fra december og tre måneder frem sætter Fødevarestyrelsen fokus på velfærden i kødkvægsbesætninger – både dem med udegående dyr og dem med dyr på stald.

Ved mødet vil projektleder Stig Jessen give en foreløbig status og fortælle om, hvad Veterinærrejseholdet kigger efter.

Efterfølgende vil kvægrådgiver Karsten Brødbæk fortælle om opstart af kødkvæg ERFA-grupper og derudover vil der være seneste nyt fra LandboNords KødkvægRådgivning ved kvægrådgiver Knud Jensen.

Til mødet vil der blive serveret kaffe med brød.

Pris 200 kr. pr. person.

Tilmelding til LandboNord på telefon 9624 2424 eller på www.landbonord.dk senest mandag den 19. januar 2015.

Arrangør: LandboNords KødkvægRådgivning

Julekampagne: Bærbar PC

LandboNords IT Rådgivning har lige nu julekampagne på bærbare PC’ere.

Fx Lenovo G50, 15.6” skærm, Core i5, 8 GB ram og 500 GB harddisk KAMPAGNE PRIS FRA 3090,- + MOMS

RING og hør mere på 9624 2497

23

Tilskud til

markmaskiner Der er stadig mange tilskud at få til eksempelvis udskiftning af markma­ skiner. Et tilskud vil give en stærkere businesscase og dermed sikre en kortere tilbagebetalingstid på den investering, man som erhvervsdrivende selv skal løfte. En investering medfører oftest også, at man efterfølgende har en lavere driftsomkostning i marken, og at man dermed har den besparelse til at betale for den investering, man foretager.

I forbindelse med udskiftning af varme­ kilder har vi set endog særdeles stærke

investeringsscenarier, hvor tilskuddet er med til at sikre en meget kort tilba­ gebetalingstid. I sådan et tilfælde er det efter min vurdering ikke så meget spørgsmålet, om man skal gennemføre en investering, men mere ”hvornår” man skal gennemføre investeringen.

Efter tilbagebetalingstiden på egen­ investeringen ser vi reducerede driftsomkostninger i størrelsesordnen 200.000 – 300.000 kr. på ejendoms­ niveau. Det er svært at lade sådan en besparelse hænge i luften.

To eksempler på tilskud

24

Vi søger løbende om tilskud til en bred vifte af markmaskiner. Et eksempel er en landmand, som gerne vil have en ny plov til 465 ha jord.

Resultatet er, at der i stedet kan pløjes 3 ha i timen. Økonomisk besparelse: 18.902 kr/år.

NGF yder tilskud på 11.971 kr.

Den nuværende plov, en 6 furet 16”, kan pløje omkring 2 ha i timen. Pløjningen sker i dag med en John Deere 7930.

Investering i Besson 6 furet 22” vende­ plov 334.000 kr.

Tilbagebetalingstid 17 år.

Ploven skiftes ud med en 6 furet 22” vendeplov med hydraulisk landhjul. Ven­ deploven betyder, at der hurtigere kan vendes, og de 22” gør, at man kan pløje et bredere stykke ad gangen.

Et andet eksempel er en landmand med 490 ha. Ved markbehandling blev der stubharvet, pløjet, stubharvet og rotor­ harvesået.

Af miljøchef Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Det er derfor min helt klare anbefaling, at man gennemgår sit regnskab MEGET nøje for energiomkostninger og forhol­ der sig til, om der kan være besparelser – og tilskud – at hente ved at tage en investering.

Det er min oplevelse, at kreditgiverne forholder sig meget positivt til den slags investeringer, som indenfor en meget kort tidshorisont kan bidrage til en bedre bundlinje på bedriften.

Af energirådgiver Kim H. Johansen, kjo@landbonord.dk

Landmanden vælger herefter at konver­ tere fra konventionel markdrift til Strip Till. At stribe­så betyder, at planterne etableres i en række, hvor såmaskinen bearbejder jorden med en smal grub­ betand, før kernerne sås af det efterføl­ gende så­aggregat. Strip Till­teknikken tilbyder målrettet jordbearbejdning, som betyder, at kun den jord, hvor planten skal gro, bliver bearbejdet. Det giver følgende fordele: Mindsket energibehov, mindsket dieselforbrug og mindsket tids­ forbrug ved hele etableringsprocessen. Økonomisk besparelse: 194.040 kr./år.

Tilskud: 122.892 kr.

Investering til Stripp Till: 1.300.000 kr.

Tilbagebetalingstid: 6 år.

Der en række andre eks. på traktorer, mark­ sprøjter, gylle­ og fodervogne etc. Ring til LandboNords Miljø­Rådgivning, på telefon 9624 2424 og hør om mulighederne.

Social­ konsulentens Har du fået afslag på sygedagpenge inden for de sidste fem måneder?

Reglerne på sygedagpenge området blev ændret med virkning fra den 1. juli 2014. Men her et lille halvt år efter udmøntningen af loven er gået i gang, er der begyndt at komme ek­ sempler på borgere, der bliver fanget i en klemme i de nye regler. Derfor er der nu lavet et nyt lovforslag, som forventes at blive vedtaget inden for en overskuelig fremtid.

Vil du vide mere?

Kontakt socialkonsulent Susanne Sander på telefon 9624 2436 eller 4052 5215, hvis du har spørgsmål til de nye regler.

klumme Som loven ser ud nu, kan en borger, der bliver raskmeldt efter at have modtaget sygedagpenge i 22 uger, ikke igen blive sygemeldt med ret til sygedagpenge, medmindre der er gået mere end 9 måneder siden den sene­ ste sygemelding og sygedagpengeud­ betaling. Det vil man nu lave om på.

Hvis borgeren bliver syg igen efter en raskmelding og ikke opfylder kriterierne for at få udbetalt sygedagpenge, vil borgeren i stedet få ret til et jobafkla­ ringsforløb med en ressourceforløbs­

ydelse. Det betyder, at borgeren ikke bliver efterladt i en situation uden ret til nogen som helst form for økonomisk bistand af den årsag.

Vedtages lovforslaget kommer det til at gælde med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 2014. Så har du oplevet at få afslag på udbetaling af sygedagpenge inden for de seneste 5 måneder, så kontakt socialkonsulent Susanne San­ der på 9624 2436 og få overblik over dine muligheder.

Årsmøder 2015 - sæt kryds

SÆT KRYDS I KALEND ERE

N

Datoerne for årsmøderne i Kvæg-, Svine-, Mink- og ØkonomiRådgivningen er nu fastsat: KvægRådgivningen

ØkonomiRådgivningen

Torsdag den 29. januar 2015

Onsdag den 4. februar 2015

SvineRådgivningen

Årsmøde - Mink

Fredag den 30. januar 2015

Tirsdag den 24. februar 2015

PRAKTISK INFO Kvæg-, Svine- og Økonomiårsmøderne bliver holdt på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev. Årsmødet for minkavlere holdes på LandboNord i Brønderslev.

Læs mere om møderne på www.landbonord.dk i begyndelsen af det nye år.

25

Resultaterne af

kvælstofforsøget 2014 Landets største kvælstofforsøg er i år blevet udført af nordjyske landmænd og LandboNord. Der er lavet 25 forsøg, hvor der tildeles 0, 50, 100, 150, 200 og 250 kg kvælstof til fire parceller i hvert forsøg. Dertil kom fire forsøg, hvor der yderligere blev tilført mikronæringsstoffer.

Resultaterne kort fortalt Høstresultaterne er nu alle kommet i hus, og dataene er gjort op. Udbytterne i hvert forsøg svinger fra 4,8 til 10,4 tons i 250 kg kvælstof parcellen. Det højeste udbytte er 10,8 tons i en 150 kg kvælstof parcel, måske ville denne have været endnu højere, hvis lejesæd ikke havde fået hveden til at lægge sig.

Desværre er dette en udfordring i nogle af de parceller med tildeling 200 og 250 kg kvælstof. Skal vi derop, vil omkostningerne inkludere optimering af kvælstoftildeling eller vækstregu­ lering – måske endda begge dele! De gennemsnitlige udbytter er afbilledet i grafen sammen med de gennemsnit­ lige værdier for mængden af protein i tørstofdelen af kernen. Protein­procen­ ten er klart højest i 250 kg kvælstof­ parcellen, men den lander ikke på

samme protein­procent i hvert enkelt forsøg, men varierer fra 10,2 til 13,9% Måske der også er andre faktorer, der spiller ind.

Hvornår rammes loftet, hvis målet udelukkende er udbytte uden skelen til protein? Den gennemsnitlige værdi er 185 kg kvælstof, og et mere korrekt gennemsnitstal er 205 kg kvælstof, når der korrigeres for parceller med lejesæd. Kan det så betale sig at give den ekstra mængde kvælstof? Hvis der regnes på den økonomisk optimale kvælstofmængde, havner tallet på 165 kg kvælstof uden hensyntagen til mængden af protein. Laves korrek­ tionen for protein bliver det økono­ misk optimale gennemsnit på 200 kg kvælstof med en variation fra 50 kg kvælstof til 300 kg kvælstof samt en proteinpris på 4,5 kr. pr. procentenhed!

Hvorfor….

Hvorfor avler alle ikke 10 tons vinter­ hvede med 13,9% protein ved tildeling af 250 kg kvælstof?! Der er lavet en hel række analyser før, under og efter forsøgene, hvilket kan give en indikation af, hvad der gør en forskel. For det første er det ikke muligt både at få et højt udbytte og en høj proteinprocent. Der skal træffes et valg! Forfrugten vinter­ raps synes at have en positiv indflydelse på udbyttet ved kvælstofniveauer under 150 kg kvælstof. Datoen for tildeling af kvælstofgødning har også en indflydelse på udbyttet på den måde, at jo senere kvælstof tildeles, jo lavere udbytte.

Hvis vi skal have et højt udbytte og en høj kvælstoftildeling, så er det ikke Mariboss, der skal stå på sækken med udsæd. Uanset sort kvitterer hveden for en lav udsædsmængde. Sidstnævnte er ligeledes hensigtsmæssig, hvis protein­ procenten ønskes hævet, da der i så fald vil være mere kvælstof tilgængeligt pr. plante.

Forsøgene med tildeling af mikro­ næringsstoffer giver 5 hkg stigning i udbyttet i halvdelen af forsøgene og kan således i en udbytteoptimeringsproces gøre en forskel. Til gengæld lader det til, at proteinprocenten falder svagt ved tildeling af mikronæringsstoffer.

I forlængelse af ovenstående, er der forskel i jordtyperne og ikke mindst det organiske kvælstof i jorden (n­min). Der er altså ikke er nogen systematik i ud­ bytte, jordbundstype og n­minindholdet i jorden. Det, der gør en større forskel, er

26

mængden af kalium i jorden i foråret – jo mere kalium jo højere udbytte. Kalium­ tallene svinger i forsøgene mellem 3 og 24! En anden jordparameter, der spiller en rolle i forhold til at få hævet protein­ procenten er tørstofprocenten, der bør være lav.

Selvfølgelig er der andre parametre, såsom overvintring og ikke mindst etablering, der spiller en central rolle i at få fuld udnyttelse af kvælstoftildeling i form af højt udbytte samt proteinpro­ cent.

Kan resultatet forudsiges i foråret?

Det kunne jo være rigtig spændende, om det på en meget simpel måde vil være muligt at forudsige, hvilken mængde kvælstof, der skal spredes for at sikre maksimalt udbytte i marken. I foråret blev grønmassen i alle parceller i alle forsøg målt med en Trimble Green

Seeker i håbet om, at denne håndholdte sensor kunne fortælle om udbyttet og/ eller proteinprocenten. Umiddelbart indikerer grønmassetallene en stigning med stigende jordbundstype og et fald med stigende mængder grovsand, hvilket styrker troværdigheden af målemetoden. Samtidig ser det ud til, at høje mængder grønmasse følges med faldende mængde n­min, så længe der tildeles over 150 kg kvælstof. Der ses ligeledes en forskel på de forskellige sor­ ters grønmasse. Den sikreste værdi rent statistisk er rent faktisk, at jo mere grøn­ masse i 0 kg kvælstof­parcel op til 150 kg kvælstof­parcel, jo højere udbytte.

Alt i alt viser forsøgene en kæmpe variation, uanset om vi snakker udbytter eller proteinprocenter, hvilket i nogen grad skyldes kvælstof, men den mest vægtende parameter er den dygtige landmand! Vægtningen af rettidig omhu og jordens frugtbarhed er næppe uvæ­

Frivillig

Af Planteavlskonsulent Ann Louise Worsøe Jørgensen, alj@landbonord.dk

sentlig. Sidstnævnte vil kræve en over­ skydende kvælstofmængde til jordens biologiske processer, hvilket disse forsøg og beregninger ikke tager højde for.

Da alle år ikke er ens, håber vi at kunne gentage kvælstofforsøgene igen til næste år for at få et endnu stærkere og mere troværdigt udgangspunkt for fremtidens kvælstofreguleringer.

Af økonomikonsulent Gunnar Trudslev, gtr@landbonord.dk

sygedagpenge­ forsikring er vigtig!

Frivillig forsikring ved syg­ dom og anden uarbejdsdyg­ tighed er nu fradragsberet­ tiget gældende allerede fra 2014.

Det er vigtigt at have en sådan forsik­ ring, idet den ved uarbejdsdygtighed sikrer dig dagpenge med minimum mind­ stesatsen, som pt. udgør 543 kr. pr. dag

de første 14 dage i en uarbejdsdygtig­ hedsperiode. Denne sats er sikret uanset om din virksomhed giver underskud.

Såfremt dit resultat er negativt, og du ikke har tegnet denne forsikring, vil du ikke kunne modtage sygedagpenge eller even­ tuelt barselsdagpenge.

Der er alene en karenstid ved uarbejdsdyg­ tighed som følge af sygdom på et halvt år, før du er berettiget til at modtage ydelser,

såfremt uheldet er ude. Ved fx et brækket ben er der ingen karens. Derfor er det vig­ tigt at få denne forsikring tegnet allerede i dag.

Kontakt Anny Elgaard på telefon 96 24 17 63, såfremt I ønsker hjælp hertil.

27

Landbrugsjord til 150.000 kr. eller natur til 40.000 kr.

Miljøministeriet besluttede i 2010 at lave en lands­ dækkende opdatering af den §3­beskyttede natur.

På den baggrund startede Naturstyrelsen i 2012 et treårigt projekt med gennemgang af over 38.000 naturarealer fordelt i alle landets kommuner.

Resultatet foreligger nu, og vil i den kommende tid blive tilgængeligt på Danmarks Miljøportal (se: www.arealin­ formation.miljoeportal.dk). Du kan ikke forvente, at kommunen kontakter dig ved nyudpegninger, og vi kan derfor kun opfordre til, at du selv tager et kig på Miljøportalen.

Natur omfattet af §3­beskyttelsen er: enge, moser, overdrev, heder, vandløb og søer. Man skal være opmærksom på, at udpegningen stadig er vejledende, hvil­ ket vil sige, at det altid er arealets fak­ tiske tilstand (hvis ikke der er foretaget indgreb i strid med beskyttelsen), der afgør om et areal er beskyttet eller ej. ”NYE REGISTRERINGER”: Dækker over arealer, hvor der ikke tidligere har været registreret natur, men hvor der efter en gennemgang af arealet er vurderet at være natur. Det kan dreje sig om både overset natur og ny natur.

På disse arealer har der været folk ude at botanisere, og disse registreringer er således som udgangspunkt OK. ”FEJL”: Dækker over arealer, der var registreret beskyttet natur, men hvor

Af natur­ og miljøkonsulent Mikael Kirkhoff Samsøe, mpe@landbnord.dk

man ud fra luftfotos vurderer, at det har der aldrig været. ”UOVERENSSTEMMELSER”: Er områ­ der, hvor registreringen ikke stemmer overens med det, der ses på luftfotos.

Der kan være sket opdyrkning, omlæg­ ning, beplantning, bebyggelse eller lignende på arealerne, der er i strid med Naturbeskyttelsesloven. Her kommer oplysninger om tidligere drift (markpla­ ner) og tolkning af luftfoto til at spille en væsentlig rolle.

Er du uenig i statens udpegninger, vil vi anbefale, at du tager fat i en af Landbo­ Nords miljøkonsulenter, der hjælper med at fremskaffe gamle luftfotos af arealet og eventuelt gamle dyrknings­ planer, der kan belyse arealets drifts­ historie, med henblik på en dialog med kommunen omkring udpegningen. En anden mulighed er at afvente, at kom­ munen tager fat på ”sagen”, hvilket vil ske indenfor en 5­årig periode.

Nedenfor kan du læse mere om de for­ skellige regler, der gælder for arealer, der er vejledende beskyttet af Naturbe­ skyttelseslovens §3.

Siden 1992 har følgende naturtyper væ­ ret beskyttet mod ændringer i tilstanden i henhold til Naturbeskyttelslovens § 3: vandløb, søer, moser, enge, heder og overdrev. Især enge og overdrev bliver tit opdyrket eller tilplantet mod bedre vidende, og fordi mange lodsejere opfat­ ter disse arealer som ringe landbrugsjord (og ikke værdifuld beskyttet natur).

I virkeligheden kan man sige, at det er begge dele, både overdrev og enge er et resultat af en bestemt dyrkningsmåde igennem årtier eller århundreder.

Overdrev er græsningsarealer på sandet jord eller på stejle skrænter. Disse area­ ler har været afgræsset over en lang årrække og måske aldrig gødsket. Over­ drev indeholder rigtig mange forskellige dyre­ og plantearter, hvoraf mange er meget sjældne. Overdrev er også en af de naturtyper, der er i kraftigst tilba­ gegang, fordi mange af dem ikke bliver afgræsset, eller fordi de bliver påvirket af næringsstoffer. De planter, der har specialiseret sig i at vokse på overdrev, gror til i høje græsser og urter.

Enge er også beskyttede. De mest arts­ rige enge kaldes naturenge. De har al­

For de nordjyske kommuner ser resultatet således ud: Nye registreringer Fejl Uoverensstemmelser

28

FREDERIKSHAVN

HJØRRING

BRØNDERSLEV

JAMMERBUGT

805

1312

934

Ikke ønsket at oplyse

99

454

176

Ikke ønsket at oplyse

733

1561

803

785

Overdrev med enekrat under tilgroning.

drig eller meget sjældent været omlagt eller gødsket. Enge, der bliver omlagt og gødsket, kaldes kultureng. De er også beskyttet, men man må gødske og omlægge dem med samme mængde og samme interval, som det var tilfældet før 1992. Gødskning og omlægning må dog ikke intensiveres.

Tilstandsændringer kan være alle former for gravearbejde, opdyrkning, nydræning, oprensning af søer eller plantning af læhegn eller vildtre­ miser.

Registreringerne af § 3­ natur kan ses på www.arealinformation.miljoeportal.dk.

Er du i tvivl? ­ anbefaler vi altid, at du tager kontakt til kommunen eller en af LandboNords miljø­ konsulenter på 9624 2424.

IN D S T IL D IN K A N D ID A T SENEST D EN 9 . J A N UA R 2015

Indstil din kandidat til prisen for

Godt Landmandskab Har du et forslag til en landmand, en landmandsfamilie eller en medarbejder, som du synes har gjort det godt og vist et godt landmandskab, kan du indstille ham/hende/dem til at modtage LandboNords pris for godt landmandskab.

Kredsbestyrelserne udvælger prismodtagerne ud fra de indkomne forslag. Selve prisoverrækkelsen finder sted på hvert af de fem kredsårsmøder den 25. februar 2015.

For at indstille en kandidat skal du udfylde et skema, som du kan få ved at henvende dig til Doris Nielsen i LandboNords medlemsservice på 9624 2403 eller på don@landbonord.dk.

Send os skemaet senest fredag den 9. januar 2015.

29

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Restskat for 2014 Har du betalt for lidt i skat og/eller arbejdsmarkedsbidrag for 2014? Der er mulighed for at indbetale et beløb uden, at der beregnes rente af beløbet, hvis beløbet indbetales senest den sidste bankdag i 2014.

Frivillig betaling af restskat Betaler du restskatten for indkomst­ året 2014 fra den 1. januar 2015 eller senere, skal du betale en rente. Renten, der beregnes i perioden 1. januar 2015 – 1. juli 2015, beregnes som en dag­til­ dag renten og er forholdsvis lav, den var 3 pct. i 2013. Renten for 2014 fastsæt­ tes i december 2014.

Overvejelser vedr. virksomhedsordningen

Forskudsopgørelse

Er du selvstændig erhvervsdrivende, og bruger du virksomhedsordningen, er det vigtigt at overveje, hvilken konto beløbet til betaling af restskat tages fra.

Det gælder specielt, hvis du har opspa­ ringer i virksomhedsordningen. Tager du pengene fra kassekreditten, vil det blive en hævning i virksomhedsordningen, og det kan påvirke dine muligheder for at foretage en optimal indkomstdispone­ ring for indkomståret 2014.

2015

Betaling af restskat

Rente af restskat

Betaling senest 30. december 2014 (sidste bankdag)

Ingen rentetilskrivning

Betaling i perioden 1. januar 2015 til ­ 1. juli 2015

Tilskrivning af ’dag til dag’­rente

Betaling den 2. juli 2015 og derefter

Procenttillæg*

Mange kan se frem til skattelettelser i 2015. Det skyldes dels indfasningen af den seneste skattereform og dels genoptagelsen af pristalsregulerin­ gen af en række beløbsgrænser. Det betyder blandt andet højere topskat­ tegrænse, højere beskæftigelsesfra­ drag og lavere marginalskat på positiv nettokapitalindkomst. Skattelet­ telserne bliver dog ikke så store som forventet, da bundskatten stiger med 0,28 pct. i 2015.

Du kan lave en frivillig betaling af den forventede restskat for 2014 på føl­ gende måder:

* Restskat indtil 18.700 kr. indregnes i forskudsskatten for 2016, restskat udover 18.700 kr. opkræves i august, september og oktober 2015

Procenttillægget var 5 pct. i 2013. Til­ lægget for 2014 fastsættes i december 2014.

Hvis du er selvstændig erhvervsdri­ vende eller betaler B­skat, opkræves restarbejdsmarkedsbidrag sammen med restskatten ­ som én samlet restskat.

Du skal betale en samlet rente af hele restskatten.

30

Af afdelingsleder Kirsten Cato Jensen, kcj@landbonord.dk

Sådan betaler du en restskat Du kan foretage din frivillige betaling ved at logge ind i din skattemappe med din nemID og herefter gå ind under fanen ’Betaling’.

Du kan betale med dankort eller få en betalingslinje til din bank eller netbank.

Forskudsopgørelsen for 2015 ligger nu i jeres skattemapper.

Forskudsregistreringen for 2015 sker automatisk, enten ved at indkomsten fra årsopgørelsen for 2013 reguleres, eller på grundlag af den indkomst, der er forskudsregistreret for 2014, hvis denne forskudsopgørelse er ændret i løbet af året.

Du skal være opmærksom på din for­ skudsregistrering, så du ikke kommer til at betale for meget i B­skat løbende, hvis indkomsten ikke er til det.

Hvis din forskudsopgørelse bliver æn­ dret inden årets begyndelse, så er det ikke nødvendigvis gældende for hele 2015, da SKAT ændrer i en række forskudsopgørelser, når årsopgørel­ sen for 2014 foreligger. Vær derfor opmærksom på din forskudsopgørelse hele året.

Pensionsindbetalinger 2014 Selvstændige har i 2014 mulighed for at indbetale på ratepension og/eller ophørende liv­ rente med op til 30 pct. af overskuddet. 2014 er sidste år, hvor det er muligt.

De overordnede regler for de forskellige pensionsopsparinger er: Loft for indbetaling i 2014

Ratepension og ophørende livrente I alt højst 50.000 kr. til disse pensionstyper tilsammen

Ratepension og ophørende livrente

pensionsordning. Fradrag er betinget af, at der er sket indbetaling på pensionsord­ ningen i det indkomstår, hvor fradraget ønskes.

Beløbsgrænsen for fradrag for indbetaling på ratepensioner og ophørende livrente er på 50.900 kr. For ikke ophørende livrenter kan der indbetales ubegrænset.

Kapitalpension

For selvstændige fraviges beløbsgrænsen i 2014. Selvstændige kan indbetale op til 30 pct. af overskuddet før renter på en

I 2013 og 2014 har du kunnet lave din kapitalpension om til en aldersopsparing eller en aldersforsikring og derved sparet en afgift på 2,7 pct.

Livrente Ubegrænset

Aldersforsikring 28.100 kr.

Det er ikke alle, der har benyttet sig af den mulighed. Regeringen har fremsat lovforslag, hvor muligheden for at konver­ tere kapitalpensionen til en alderspension eller en aldersforsikring bliver udvidet til også at gælde for 2015.

Skal julegaven beskattes?

Reglerne om julegaver til ansatte er ret indviklede. Man skal holde styr på, hvilke andre personalegoder, medarbejderne har modtaget i løbet af året. Er den ansatte i familie, er det gaveafgiftsreglerne, der skal tages højde for.

Gaver til ansatte

Gaver til nærmeste familie

Du kan give dine ansatte en julegave op til en værdi på 800 kr. Skattefrit, men hvis medarbejderne modtager andre persona­ legoder, så den samlede værdi overstiger 1.100 kr., så skal der ske beskatning.

Forældre kan i 2014 give deres børn og børnebørn gaver for i alt 59.800 kr., uden at der skal svares gaveafgift.

Julegavens værdi

Værdi af andre personalegoder

Til deres barns eller stedbarns ægte­ fælle kan der afgiftsfrit gives gave for 20.900 kr.

Børn kan give hver af deres forældre en afgiftsfri gave på 59.800 kr. i 2014.

Beskatning

800 kr.

Ingen

Julegaver op til 800 kr. beskattes ikke.

1.100 kr.

Ingen

Julegaven overstiger ikke grænsen, når der ikke er givet andre goder Der er ikke givet goder for over 1.100 kr.

800 kr.

300 kr.

Ingen

810 kr.

300 kr.

1.110 kr.

800 kr.

400 kr.

400 kr.

Hele beløbet beskattes, da grænsen på 1.100 kr., og grænsen for julegaver er overskredet.

Grænsen på 1.100 kr. er overskredet, men julegave­grænsen er ikke overskredet.

Pengegaver eller gavekort skal altid beskattes.

31

Ny landbrugslov Fødevareministeren har den 9. oktober 2014 fremsat ændringsforslag til Landbrugsloven.

pæisk selskaber (SE), erhvervsdrivende fonde, alternative investeringsfonde og forsikringsselskaber.

Ændringsforslagene har nu været 1. be­ handlet i Folketinget den 30. oktober 2014, og det forventes, at 3. behandling vil ske den 9. december 2014.

Ikrafttrædelsesdatoen forventes fortsat at være 1. januar 2015. › Kredsen af selskaber, der kan erhverve landbrugsejendommen efter § 20, udvi­ des til også at omfatte partnerselskaber (P/S), iværksætterselskaber (IVS), euro­

› Kravet i § 20 om, at en fysisk person skal have bestemmende indflydelse, ophæves. Det bliver et krav, at en fysisk person skal tage bopæl på en land­ brugsejendom, der ejes af selskabet.

Dette betyder bl.a., at den nugældende regel om, at landmanden i selskabet

Af ejendomskonsulent Lone Raunbak, lra@landbonord.dk

ligestilles med landmanden privat, op­ hører efter de nye regler, hvorfor den 1. landbrugsejendom et selskab erhverver, skal være en landbrugsejendom med be­ boelsesbygning. Efter nugældende regler kan selskaber erhverve en bygningsløs landbrugsejendom som sin 1. ejendom, såfremt landmanden i selskabet ejer en landbrugsejendom med beboelsesbygning i privat regi. › Reglerne om fortrinsstilling ophæves.

Alle kan altså købe, uanset hvor mange ejendomme/hektar de ejer i forvejen.

Der vil således være rig mulighed for at få ændret på de ejerkonstruktioner, som mange har haft på grund af reglerne om fortrinsstilling.

Langsomt internet?

Så kan LandboNords IT Rådgivning hjælpe dig.

Vi giver rådgivning om din internetforbindelse. Sammen finder vi ud af, om du har behov for en ny udbyder eller bare en anden løsning. Måske 4G? Vi tjekker også, om din router virker, som den skal. Er den mere end tre år gammel, kan der nemt være kommet nogle hurtigere modeller - fx en TP-Link router fra 300 kr. + moms Ring og få en snak med vores dygtige folk.

HØR MERE OM DINE MULIGHEDER Ring 9624 2497, eller send os en e-mail på support@landbonord.dk

32

› Der gives mulighed for, at man kan forpagte et areal på op til 1.000 m2, der skal anvendes til haveformål, uden at opfylde betingelsen om samdrift.

Det kunne eksempelvis give mulighed for udlejning af landbrugsjord til kolonihaver, hvis dette var et ønske.

Den generelle konsekvens af ovenståen­ de forventes at blive, at særligt de større landbrugsbedrifter i øget omgang vil blive organiseret i virksomhedsform, ligesom det vil kunne forventes, at nogle af disse vil kunne vokse sig væsentligt større, end normen er i dag. Blandt andet vil mulighe­ den for at rejse investeringskapital give mulighed for at skaffe væsentlig mere egenkapital til sådanne virksomheder, end det er muligt under et traditionelt selveje.

Skærpet kontrol ved international rekruttering I disse dage er et nyt lovforslag om international rekruttering sendt i høring af beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen.

Lovforslaget indeholder en række tiltag ifm. international rekrut­ tering, herunder indførelse af fast­track ordning for virksomhe­ der, der har særligt behov for højtkvalificeret udenlandsk arbejds­ kraft samt ændring af green­card ordningen.

I dag meddeles der opholdstilladelse ef­ ter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, til visse stillingskategorier indenfor land­ bruget. Det drejer sig bl.a. om driftslede­ re, minkpassere og fodermestre. Aftale­ partierne bag lovforslaget er enige om, at driftsledere og fodermestre indenfor landbrugsområdet også fremadrettet skal kunne få opholdstilladelse. Det foreslås derfor, at disse grupper af udlændinge reguleres i et særskilt nummer i udlæn­ dingelovens § 9 a, stk. 2.

Der er endvidere indsat bestemmelser, som skal understøtte, at arbejde i Dan­ mark sker på sædvanlige løn­ og ansæt­ telsesvilkår. Dette har indtil nu ligeledes været en forudsætning, men det ønskes, at der sættes yderligere fokus på dette for at modvirke social dumping.

Arbejdsgivere skal overholde reglerne på det danske arbejdsmarked om fair konkurrence og ordentlige løn­ og

arbejdsvilkår. Derfor øges myndigheder­ nes kontrolmuligheder ved bl.a. at give adgang til at indhente og kontrollere de logbøger hos arbejdsgivere, som arbejds­ givere er pligtige at føre over ansatte, hvor enten SKAT eller kommunalbesty­ relsen har pålagt dette. Myndighederne vil kunne benytte logbøgerne til kontrol af f.eks. arbejdstagernes arbejdstid.

Herudover foreslås det, at arbejdsgi­ vere får pligt til at give oplysninger om løn­ og ansættelsesvilkår samt andre op­ lysninger, der er nødvendige til bedøm­ melsen af, om reglerne for opholds­ og arbejdstilladelse i Danmark er eller har været overholdt. Forpligtelsen gælder både under ansættelsen, men også efter at arbejdstagere er udrejst af landet igen, eller hvor udlændingens opholdstil­ ladelse er udløbet.

Hvis myndighederne konstaterer, at der arbejdes uden fornøden tilladelse eller

Af advokat Klaus S. Rasmussen, ksr@landbonord.dk

i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, vil myndighederne foretage politianmeldelse af forholdene med henblik på evt. strafforfølgning efter udlændingeloven § 59. Udover bødestraf til både arbejdsgiver samt arbejdstager, kan det komme på tale at inddrage udlændingens opholds­ og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 19, ligesom det kan føre til udvisning for ulovligt arbejde. Nægtelse af adgang til logbøger kan ligeledes straffes med bøde.

Såfremt man som arbejdsgiver indenfor landbruget beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, omfattet af reglerne om arbejds­ og opholdstilladelse, er det der­ for vigtigt, at man sikrer, at grundlaget for ansættelsen er i orden. Dette gælder særligt også i tilfælde, hvor en ansat ikke udfører de sædvanlige arbejdsopgaver, som en driftsleder, minkpasser eller fodermester normalt udfører.

Postkasseservice til LandboNords medlemmer

Til de af vore kunder, som ikke bør i Brønderslev eller nærmeste omegn, har vi oprettet en ”Postkasseservice”. Tjek vores hjemmeside for at se, hos hvilke medarbejdere, der er opsat postkasser. www.landbonord.dk

33

Tiltræk mere råvil Rå i flugt.

Foto: Mikael Kirkhoff Samsøe

Hvis du vil tiltrække mere råvildt til din ejendom, kan det være en stor hjælp at vide hvor meget menneskeskabte forstyrrelser egentlig påvirker dyrene.

Ved at måle pulsen på seks rådyr påsat radiosender i et halsbånd over en seks måneders periode blev for­ styrrelsestyperne cykling på skovvej, person gående uden for skovvej og forstyrrelse med drivende hund (tysk jagtterrier, 8 kg) undersøgt. Puls­ stigning forårsaget af en forstyrrelse er primært afhængig af, om dyret flygter eller bliver stående. For en del af forstyrrelserne fra skovvej, kunne en svag pulsstigning obser­ veres hos dyrene, dog uden at de flygtede. I de tilfælde, hvor dyrene flygtede, kunne den samlede om­ kostning ved forstyrrelsen, udtrykt ved antal hjerteslag over hvilepulsen (forstyrrelsesindeks), ikke adskilles fra omkostningerne ved forstyrrelse fra en person gående udenfor skov­ vej. En løs drivende hund medførte derimod en større varighed og styrke af forstyrrelsen (intensitet), hvilket resulterede i den absolut højeste omkostning.

Varigheden af en forstyrrelse er af væsentlig betydning for de samlede energiomkostninger for rådyret. Ad­ færdsmønstret ved påvirkninger, hvor dyret flygter, medfører altid, at dyret søger skjul og hviler ud. Varigheden af en forstyrrelse kan derfor opde­ les i den periode, hvor dyrets puls er forhøjet, samt den efterfølgende periode, hvor dyret forbliver i dæk­

34

ning og hviler ud. Den efterfølgende hvileperiodes længde er i gennemsnit 1 time og 22 minutter, hvor dyret ikke tager føde til sig. Betyd­ ningen af afstanden mel­ lem forstyrrelseskilden og dyret, samt dæk­ ningens betydning, kan illustreres ved grænseværdien for, hvornår et rådyr flygter ved en forstyrrelse fra skovvej.

I vinterperioden, hvor der er dårlige dækningsmuligheder flygter dyrene, når afstanden er mindre end 75 meter, mens dyrene i sommerperioden, med god dækning, først flygter når afstan­ den er mindre end 40 meter. Der skal ganske voldsomme eller vedvarende forstyrrelser til, før et rådyr forlader sit normale aktivitetsområde. Enkelt­ forstyrrelser med hund, gående uden for skovvej eller cykling på skovvej, fik ikke rådyrene til at flygte ud af deres normale aktivitetsområde.

Unge nåletræsbevoksninger er meget betydningsfulde som forstyrrelses­ frie områder, hvor dyrene kan søge tilflugt. Især ved meget forstyrrelses­ tunge aktiviteter såsom drivjagt og

ldt til din ejendom Af Natur ­ og Miljøkonsulent Mikael Kirkhoff Samsøe, mpe@landbonord.dk

orienteringsløb er udformningen og kvaliteten af forstyrrelsesfrie områ­ der af stor betydning.

Pulsen kan benyttes til at udregne den energi, som rådyret mister ved en forstyrrelse. Hvis rådyrets puls stiger, men dyret bliver stående, når et menneske cykler på en skovvej, er energiomkostningen næsten umålelig.

Medfører en forstyrrelse derimod, at rådyret flygter en enkelt gang, sva­ rer omkostningen til 7­9% af det daglige energiforbrug for uforstyrrede dyr. Et orienteringsløb over 6 timer, hvor dy­ ret forstyrres af mange løbere, kræver en ekstra ener­ gioptagelse svarende til ca. 77 % af normalfor­ bruget. For at kompensere for energita­ bet ved 6 timers forstyrrelse skal rådyret (i juli måned) æde ekstra 2,7 kg føde.

Da rådyr maksimalt optager 3­3,5 kg føde per døgn, kan det ikke lade sig gøre at kompensere inden for det samme døgn! Er det nødvendigt at mobilisere eventuelle fedtreserver, kræver seks timers forstyrrelse ca.

136 g depotfedt. I forhold til et dyr i sin bedste efterårskondition vil ener­ gidepoterne være udtømt efter 9­10 dages massive forstyrrelser.

Hvis rådyret f.eks. forstyrres med løs hund, eller person uden for skovvej en enkelt gang hver dag, vil depoterne

være opbrugt efter ca. 81 dage, forudsat at dyret ikke kan opbygge energi­ depoter i denne periode. Da en en­ keltstående forstyrrelse med hund eller menneske, som får rådyret til at flygte, betyder, at dyret skal optage omkring 300 g ekstra føde, kan ef­ fekten af flere forstyrrelser om dagen hurtigt få konsekvenser for dyrenes kondition og dermed deres reproduk­ tionsmuligheder. Orienteringsløb kan være en væsentlig omkostning for rådyrene. Effekten på det enkelte dyr kan dog nedsættes betragteligt, hvis der udlægges vildtlommer af god kvalitet og det samme område ikke benyttes for hyppigt. Drivjagt vil i enkelte tilfælde kunne sammenlignes med orienteringsløb, men normalt bejages kun dele af skoven på den en­ kelte jagtdag. Vil man bevare en god rådyrbestand bør der, som ved orien­ teringsløb, friholdes områder med god dækning. Ønsker du mere viden om etablering af vildtlommer eller generelt ideer til at fremme vildtet på din ejendom –så kontakt natur­ og vildtrådgivningen på LandboNord –med ønsket om en glædelig jul!

Data er taget fra faglig DMU rapport nr. 237

35

INDLÆG AF JOBCENTER JAMMERBUGT:

Hvad kan vi gøre for dig,

kære landmand?

Sådan lyder det fra Jobcenteret til landbrugserhvervet i Jammerbugt Jobcenter Jammerbugt ser store per­ spektiver i et kommende samarbejde med et af kommunens største erhverv – nemlig landbruget. LandboNord og Jobcenter Jammerbugt er begyndt at lægge de første sten til et kommende samarbejde.

Det er nemlig en kendsgerning, at landbruget er en stor del af erhvervsli­ vet i Jammerbugt, og derfor er det også vigtigt med et tæt samarbejde med det lokale Jobcenter.

cer til rådighed.” siger Nicolas Fyllgraf – Virksomhedskonsulent i Jobcenter Jammerbugt.

Ny strategi Jobcenter Jammerbugt har lavet en ny strategi, hvis hovedformål er den virk­ somhedsrettede kontakt. Her vil man gerne stille spørgsmålet: ”Hvad kan vi gøre for dig, kære landmand”.

I Landbruget har man altid været god til at hjælpe Jobcentret med arbejdsprøv­ ninger og praktikker, men Jobcenter Jammerbugt vil gerne i endnu tættere Vores nye strategi er meget dialog med denne store forankret i at lytte til landmandens faggruppe ­ og gerne før behovene opstår. behov. At tage udgangspunkt i

den enkelte virksomhed, daglig­ dagen og høj­ og lavsæsonen, og så omsætte den viden til den rette

Et erhverv med mange muligheder

Behovet for arbejdskraft er mangfoldigt, og især landbruget dækker faktisk arbejdskraft. over rigtig mange forskel­ lige erhverv. Landbruget NICOLAS FYLLGRAF, JOBCENTER JAMMERBUGT rekrutterer ofte deres medarbejdere selv, men ”Vi ser en branche med et stort be­ det er den del, som Jobcentret nu gerne hov for arbejdskraft. Men vi ser også vil hjælpe med. en branche, som har fået for vane at rekruttere denne arbejdskraft udenfor ”Vores nye strategi er meget forank­ landets grænser. På et tidspunkt var ret i at lytte til landmandens behov. det af nød, idet der simpelthen ikke At tage udgangspunkt i den enkelte kunne findes egnede kandidater i nær­ virksomhed, dagligdagen og høj­ og området. Nu er det blevet rutine. lavsæsonen, og så omsætte den viden Vi som Jobcenter vil gerne være en til den rette arbejdskraft. Om det så aktiv medspiller på banen, og hjælpe er en flexjobber, som løser opgaver med at sikre, at landbruget har de på deltid, eller det er en fuldtidsmed­ nødvendige arbejdsmæssige ressour­ arbejder med specielle kompetencer,

36

er ikke så vigtigt for os. Vi vil lytte og komme med den allerbedste løsning for landmanden”, fortsætter Nicolas Fyllgraf.

Samarbejde med landboforeningen For Jobcenter Jammerbugt er det vigtigt at blive kendt i landboforeningen. Der­ for har vi også afholdt møde med Niels Vestergaard Salling og Frank Andersen fra LandboNord.

Mødets formål var at kickstarte dia­ logen, at opsætte kriterier og lytte til behov.

En af dem, som allerede har nydt godt af Jobcenter Jammerbugts kompetencer er landmand Hardy Larsen fra bedriften Nørre Fuglsang. ”For mig er det vigtigt med en samarbejdspartner, som forstår min virksomhed, hjælper mig hurtigt, og som kan være en sparringspartner. De ting finder jeg hos Jobcenter Jammer­ bugt, og derfor benytter jeg mig gerne af deres tilbud”.

Næste skridt er at komme ud og møde landmændene på deres hjemmebane – se virksomhederne og afdække behovet for arbejdskraft. Og så omsætte det til noget konkret – til landmandens bedste. ”Modsat tidligere har vi nu en mere strømlinet organisation, og en hel palette af engagerede medarbejdere, som står til rådighed for landbruget i Jammerbugt Kommune. Vi stiller gerne op og fortæller, hvad vi vil kan bidrage med”, slutter Nicolas Fyllgraf.

HU SK Til me ldi ng sen est de n 12 /12 -14 på lan db on ord .dk

Årsmøde Grovfoder

- koen lever ikke af kraftfoder alene Tirsdag den 16. december 2014 kl. 9.30 - 14.00 Vi samler op på sæsonen i grovfoderafgrøderne, og vi kaster et blik på den kommende sæson. Programmet er sprængfyldt med tankevækkende indlæg, og vi garanterer, at alle får noget at tænke over.

PROGRAM

PRAKTISK INFO

Hvad koster foderet?

- Erfaringer fra Grovfoderskolen - Udbytte og pris

PRIS 300 kr. + moms inkl. morgenmad og frokost.

Dyrt Grovfoder - Kan man fodre uden?

- Hvilke planer fungerer?

Maskinstation og samarbejde ved Flemming Hedegaard, Byggeri og Teknik, Herning Har du styr på dine omkostninger?

- Eller løber de fra dig?

- Foderet koster mellem 0,85 og 2,5 kr. ved økonomikonsulent Kenneth R. Jakobsen Hvordan gør jeg!

Landmand Poul Henningsen, Nibe, fortæller om sine erfaringer fra to års deltagelse i Grovfoderskolen.

TILMELDING Af hensyn til forplejning er sidste frist for tilmelding den 12. december på telefon 9624 2424 eller på landbonord.dk.

STED Mødet afholdes på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev ARRANGØR Team Grovfoder

37

NYANSÆTTELSER 1. december 2014 er Søren Sloth ansat som svinerådgiver i LandboNords SvineRådgivning.

Landbrugets seniorklubber - et godt tilbud til dig

Hvis du som forhenværende landmand eller landmand på vej ud af erhvervet fortsat gerne vil have kontakt og hyggeligt samvær med kolleger, er Landbrugets Seniorklub måske noget for dig og din ægtefælle/samlever. Det er ingen forudsætning, at du har været eller er medlem af en landboforening, for at være medlem af en seniorklub.

Søren er landbrugsuddannet, agrarøko­ nom og merkonom i finansiering. Søren kommer fra en stilling som produktionsle­ der hos DLP Invest, hvor han har arbejdet med at opbygge ny organisation på DLP Ejendomme, efter at ejerstrukturen er ændret. Søren er 40 år og bosat i Sindal.

JUBILÆER 40 ÅRS JUBILÆUM

I LandboNord er der fem seniorklubber: Landbrugets Seniorklub Hjørring Formand Povl Hansen Telefon 9898 8610 Frederikshavn Landboforenings Seniorklub Formand Lisbeth Jørgensen Telefon 9842 3703 Landbrugets Seniorklub Han Herred af 1999 Formand Jens Christian Andreasen Telefon 9821 3977 Landbrugets Seniorklub Brønderslev Formand Jørgen Lange Telefon 9880 2552 Syd-Østvendsyssel Seniorklub Formand Martin Andersen Telefon 9895 1835

1. februar 2015 kan plante­ avlskonsulent

Steen F. Qvist fejre 40 års jubi­ læum i Landbo­ Nord.

1. februar 2015 kan regnskabsas­ sistent Lilian Skovhus fejre 40 års jubilæum i Dansk Landbrugs­ rådgivning.

LANDINSPEKTØRFIRMAET

BIRK & BOE I/S GRUNDLAGT 1818

Medlemskontingentet er mellem 50 og 100 kr. pr. år.

Som medlem får du et par gange om året tilsendt et program over en masse arrangementer som fx foredrag, udflugter, højskoledage, kurser, bowling osv. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at kontakte en af formændene eller foreningssekretær Doris Nielsen på telefon 9624 2403.

landbrugssager • jordfordelinger markplaner • GPS målinger

Tlf. 9892 1600 Nørrebro 11 • 9800 Hjørring Fax. : 98 91 13 54 E-mail: info@birkogboe.dk www.birkogboe.dk

38

1. februar 2015 kan økonomi­ konsulent Erik Myrup fejre 40 års jubilæum i Dansk Landbrugs­ rådgivning.

på

plakaten

Torsdag den 8. januar 2015 kl. 19.00

Fokus på miljø og støtteordninger på LandboNord i Brønderslev

Der bliver løbende ændret i regler og forordninger. Vi har derfor inviteret landskonsulent Heidi Buur Holbæk, VFL, til at orientere om nyt.

Indlæg af en af landets største naturplejere, som afgræs­ ser en stor del af Amager.

Tilmelding senest den 6. januar til LandboNord, tlf.

96242424.

Pris pr. deltager 200,­ kr. ekskl. moms.

Torsdag den 29. januar 2015 kl. 19.30

Planteavlsmøde

På Vester Hjermitslev Kro, Krostien 2, Vester Hjermitslev Planteavlsmøde, hvor aktuelle forsøgsresultater, erfaringer fra 2014 og udfordringer for planteavlerne i den kommende vækstsæson vil blive behandlet.

Hedegaard Agro er vært ved kaffen, og de har et indlæg ved­ rørende planteavlen 2015 set fra deres side.

Alle er velkomne.

Arrangør: Kreds 4 og PlanteRådgivningen

Arrangør: LandBo­ og kødkvægsudvalget

Fredag den 30. januar 2015 kl. 9.30 – 15.00 (der er kaffe fra kl. 09.00)

Årsmøde LandboNord SvineRådgivning På Nordjyllands Idrætshøjskole Beretning ved formand Torben Farum og chefkonsulent Merete L. Andersen efterfulgt af faglige indlæg. Efter middagen vil der være et fagligt indlæg samt et kultu­ relt indlæg.

Torsdag den 29. januar 2015 kl. 9.30 – 15.00

Årsmøde KvægRådgivningen på Nordjyllands Idrætshøjskole

Beretning ved formand Ole Larsen og chefrådgiver Anne­Met­ te Søndergaard efterfulgt af faglige indlæg. Efter middagen vil der være et kulturelt indlæg.

Tilmelding senest torsdag 22. januar 2014 på tlf. 9624 2424.

Pris 350 kr. ekskl. moms.

Arrangør: KvægRådgivningen

Tilmelding senest mandag den 26. januar 2015 på tlf. 9624 1881.

Pris 350 kr. ekskl. moms.

Arrangør: LandboNord SvineRådgivning

39

Onsdag 4. februar 2015

Onsdag 25. februar 2014

Årsmøde ØkonomiRådgivningen

Kredsårsmøder i LandboNord

Beretning ved formand Henrik Nielsen og chefkonsulent Torsten Gruhn efterfulgt af faglige indlæg. Efter mid­ dagen vil der være et fagligt indlæg samt et kulturelt indlæg.

Kreds 1 – Hjørring Kro Kreds 2 – Lendum Kro Kreds 3 – Klim Bjerg Kreds 4 – LandboNord, Brønderslev Kreds 5 – Hjallerup Kulturhus

Tilmelding senest fredag 30. januar 2015 på tlf. 9624 2424.

Pris 350 kr. ekskl. moms.

Arrangør: ØkonomiRådgivningen

på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev

På kredsårsmøderne berettes om det lokale arbejde i Land­ boNord. Der startes med spisning efterfulgt af beretning ved kredsformanden. Der er valg til kredsbestyrelsen.

Tilmelding ikke nødvendigt.

Arrangør: LandboNord

Torsdag 5. februar 2015 kl. 18.00

Årsmøde i LandBo­udvalget, Kødkvægs­ og Deltidsudvalget

Torsdag 12. marts 2015 kl. 18.00

Reservér aftenen. Der bliver gode oplevelser og mulighed for indflydelse. På mødet serveres et lækkert traktement.

Generalforsamling LandboNord

Tilmelding senest mandag 2. februar 2015 på tlf. 96242424 eller på mail: plakaten@landbonord.dk.

Pris: 125,­ kr. ekskl. moms.

Beretning ved LandboNords formand Niels Vestergaard Salling.

på LandboNord, Erhvervsparken 1, Brønderslev

Arrangør: LandBo­udvalget

Tirsdag 24. februar kl. 13.00 – 17.00

Minkårsmøde – ØkonomiRådgivningen

på LandboNord, Erhvervsparken 1, Brønderslev

Godkendelse af årsrapport, indkomne forslag samt valg.

Kom og gør din indflydelse gældende og deltag i debat­ ten.

Der er spisning fra kl. 18.00 og god lejlighed til at tale med dine kollegaer.

Arrangør: LandboNord

Konsulenterne sætter fokus på • Status miljøregler • Aktuelle skatteemner • Regnskabstal for 2014 samt prognose for 2015 Endvidere vil der være et indlæg af en repræsentant for Kopenhagen Fur. Tilmelding senest fredag 20. februar 2015.

Arrangør: ØkonomiRådgivningen

RESER VÉR DATO

40

BRØNDERSLEV

Foreningen for Plantning og Landskabspleje

SENIORKLUB Onsdag den 10. december 2014 kl. 19.00

Foreningen for Plantning og Landskabspleje i Hjørring kommune afholder

Adventsmøde i Brønderslev Hallen

mandag den 9. marts 2015 kl. 19.30 i Vrensted Forsamlingshus

Peter Bandholm og Asta Nielsen kommer og synger og fortæl­ ler. En hyggelig aften, med kaffe, ostemad og lagkage.

Pris 100,­ kr. Tilmelding senest mandag den 8. december.

GENERALFORSAMLING Dagsorden ifølge vedtægterne.

Bestyrelsen

Foreningen for Plantning og Landskabspleje i Brønderslev Kommune afholder

GENERALFORSAMLING

Tirsdag den 17. februar 2015 kl. 9.30

Højskoledag på Idrætshøjskolen i Brønderslev

tirsdag den 24. februar 2015 kl. 14.00 på LandboNord, Erhvervsparken 1, Brønderslev

Afholdes sammen med Hjørring - og Frederikshavn Seniorklub.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Bestyrelsen

Dagen starter med Kaffe og brød.

Regnskab og vedtægter kan rekvireres 14 dage før gene­ ralforsamlingen hos LandboNord, tlf. 9624 2589.

Foredrag med forstander på Rødding Højskole, Mads Rykind-Eriksen.

Foreningen for Læplantning og Landskabs­ pleje i Jammerbugt kommune og Hanes afholder

GENERALFORSAMLING

mandag den 23. februar 2015 kl. 19.30 hos Villy Christensen, Tranum Engevej 213, 9460 Brovst

Emne ”Opbrudskulturen” et signalement. Herefter frokost.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Bestyrelsen

Foreningen for Plantning og Landskabspleje i Nordøstvendsyssel afholder

GENERALFORSAMLING

Tirsdag den 10. marts 2015 kl. 19.00 hos Jørgen Hansen, Bjørnsigvej 2, Frederikshavn Dagsorden ifølge vedtægterne.

Regnskab og vedtægter kan rekvireres 14 dage før gene­ ralforsamlingen hos LandboNord, tlf. 9624 2589.

Bestyrelsen

Ca. kl. 13.00 – 15.00 Foredrag og sang med Erik Sommer, Lemvig, musikpædagog og tidligere forstander på Nr. Nissum Seniorhøjskole.

Pris 250,­ kr. Tilmelding senest mandag den 9. februar 2015.

41

HJØRRING

SENIORKLUB Tirsdag den 9. december 2014 kl. 13.30

Advent­/ julearrangement

Tirsdag den 17. marts 2015 kl.13.30

på Halvorsminde

Generalforsamling

Martin Ravn, musiklærer på Seniorhøjskolen Nørre Nissum, vil i ord og toner bringe os i den rette julestemning.

Entre inkl. gløgg, æbleskiver og kaffe: 50,­ kr.

Tilmelding senest onsdag den 3. december.

på Halvorsminde

Tirsdag den 13. januar 2015 kl. 13.30 FOREDAG:

Tidligere chefpoliti­inspektør

Per Larsen

”På kanten af livet”

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Vedtægtsændring: Ændring af navn og logo.

På valg er Annette Nielsen og Niels Munkbak Andersen.

Efter generalforsamlingen vil fhv. lærer Knud Sønder­ gård, Tårs, fortælle om ”Vendsyssel og Vendelboer”. En fortælling med alvor og små anekdoter.

Der er ingen entre til dette møde, men tilmelding nød­ vendig af hensyn til kaffen.

Tilmelding senest onsdag den 10. marts.

Vi kender alle Per Larsen fra medierne som politiets tals­ mand gennem mange år.

Han er en eminent formidler, både på en sjov, alvorlig og positiv måde.

Per Larsen stod bl.a. i spidsen for efterforskningen af Blekingegade­sagen (1988­91) og senere kriminaliteten i forbindelse med rockerkrigen (1996­97).

I 2008 måtte han ud i en personlig kamp mod kræft.

I dag er han formand for Børnerådet, vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse og er rådgiver i kriminalforebyg­ gelse og bandekriminalitet.

Entre inkl. kaffe: 100,­ kr.

Tilmelding senest onsdag den 7. januar.

Søndag den 17. maj til lørdag den 23. maj 2015

En uge på Højskolen ”Marielyst” ”Strejftog på sydhavsøerne” I samarbejde med Landsforeningen LandboSenior.

Dagens starter for de friske kl. 7.30 med morgenmotion og senere fælles morgensamling med højskolesang i skolens smukke koncertsal.

I løbet af ugen bydes på foredrag og/eller vandreture.

Om aftenen er der foredrag – koncert – film eller fællessang.

Tilmelding efter 1. november 2014 på tlf. 5413 6361 eller via hjemmeside: www.hsmarielyst.dk. Katalog med tilmeldings­ blanket kan også bestilles på kontor@hsmarielyst.dk.

Tirsdag den 17. februar 2015

Højskoledag

på Idrætshøjskolen i Brønderslev Se under Brønderslev Seniorklub.

42

Oplys venligst LANDBOSENIOR ved tilmelding senest den 1. marts 2015.

Pris 4.300,­ kr. + evt. enkeltværelsestillæg 375,­ kr.

Transport: Der arrangeres fælles transport.

SYD-ØSTVENDSYSSEL

SENIORKLUB

FREDERIKSHAVN

SENIORKLUB

Tirsdag den 20. januar 2015 kl. 19.00

Tirsdag den 16. december 2014 kl. 14.00

i Hjallerup Kulturhus, Nørre Allé 3, 9320 Hjallerup

på Knivholt

Foredragsaften

Foredrag ved forstander Niels Quist­Jensen, Nordjyllands Landbrugsskole, over emnet ”Fremtidens landmænd”.

Landbrugsskolen er kendt for moderne og højaktuel land­ mandsuddannelse.

Adventsmøde

Emnet bestemmes af pastor Kirsten Munkholt,Tårs.

Der er gløgg, æbleskiver og kaffe.

Pris: 50,­ kr.

Tilmelding senest fredag den 12. december.

Pris: 75,­ kr. pr. person inkl. kaffe og brød.

Tilmelding til LandboNord senest fredag den 16. januar 2015.

Tirsdag den 17. februar 2015 kl. 19.00

Ordinær generalforsamling

Tirsdag den 20. januar 2015 kl. 14.00

i Hjallerup Kulturhus, Nørre Allé 3, 9320 Hjallerup

på Knivholt

Hyggemøde

Sang og musik med Jytte og Ole.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamlingen er der foredrag ved læge Wiera Lorentzen, Lyngså, også kendt som ”Mamma Doc”. Wiera Lorentzen vil berette om sit liv og sine oplevelser som militær­/krigslæge fra 1994­2009.

Hun har deltaget i utallige missioner for forsvaret i bl.a. Kroatien, Afghanistan, Irak og Kosovo.

Seniorklubben er vært ved et let traktement.

Alle medlemmer er velkomne.

Pris: 50,­ kr.

Tilmelding senest fredag den 16. januar.

Tirsdag den 17. februar 2015 kl. 9.30

Højskoledag

på Idrætshøjskolen i Brønderslev Se under Brøndslev Seniorklub.

HAN HERRED

SENIORKLUB Fredag den 23. januar 2015

Nytårsfest

Der bliver serveret en dejlig nytårsmenu, hvorunder der er sang og underholdning. Efter middagen er der dans, og der afsluttes med natmad.

på Klim Bjerg

43

Driftsøkonomisk rådgivning i LandboNord LandboNords driftsøkonomiafdeling er en af landets største og mest specialiseret rådgivningsenheder af sin art, der udeluk­ kende arbejder med driftsøkonomiske opgaver. Afdelingen udarbejder blandt andet tæt på 500 budgetter for især større husdyrproducenter i hele Nordjylland. Endvidere medvirker vi ved en lang række generations­ og ejerskiftedrøftelser, både i forbindelse med de mange elementer i beslutningsproces­ serne, men særligt omkring fremskaffelse af den nødvendige finansiering.

Som omtalt inde i dette nummer af ”Mit LandboNord”, er en af de store opgaver for driftsøkonomiafdelingen lige nu at skaffe likviditet til fortsat drift af landbrugsvirksomhederne. Samtidig har pengeinstitutterne fremrykket tidspunktet for, hvornår de træffer beslutning om, hvorvidt de vil stille den fornødne likvi­ ditet til rådighed. Det betyder et voldsomt pres for dokumenta­ tion af den forventede økonomi på kort sigt hos de landmænd, der har behov for øget likviditet.

De nuværende afregningspriser på mælk og kød samt forvent­ ningerne til prisniveauerne i 4. kvartal og hele 2015 betyder, at mange landmænd ser ind i en meget vanskelig periode, hvor

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

Industrivej 3

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev

9690 Fjerritslev

der er behov for at få tilført yderligere likviditet for at opret­ holde det nuværende produktionsomfang. Det kan sagtens forekomme på trods af en ganske god produktionseffektivitet med flotte produktionsresultater.

Hvis budgetopfølgningen pr. 30. september 2014 viser en stor negativ afvigelse, og det gør den for en del landbrugsvirk­ somheder, så vil man som landmand blive mødt med et krav fra pengeinstituttet om at kunne levere et gennemarbejdet estimeret resultat for 2014 sammen med et budget 2015.

Derfor har driftsøkonomiafdelingen netop udviklet et skema på én side, der giver et godt overblik over estimat 2014 sammen­ holdt med budget 2015.

Netop estimatet for det forventede resultat for 2014 er meget vigtigt som beslutningsgrundlag or pengeinstituttet vedrø­ rende bevilling af en øget likviditet. Derfor oplever vi lige nu et stort pres på landmændene om, at de skal forholde sig til deres økonomiske situation lige nu og i den allernærmeste fremtid.

Kontakt en af LandboNords driftsøkonomer på 9624 2424, hvis du vil vide mere om produktet – estimat 2014.