__MAIN_TEXT__

Page 1

8

NUMMER

MAGASINET

Mit Jagtblad Nummer 8-2014

Nummer 8-2014

DAGGA BOY BØFFELJAGT

RÅBUK – EN SPECIEL DAG

I AFRIKA

TEST & TI

PS

Skydestokke Stabil støtteanordning

SKOTLAND: AGT I J E T R O HJ T HØJLANDE

LÆSERUNDERSØGELSE OM SIKKERHED!


© Magasinet Mit Jagtblad er helt gratis for læserne. Det financieres gennem annoncer og sponsorater. I bladet linkes der til producenter, distributører, butikker og forskellige arrangører

REDAKTØR Jens Ulrik Høgh, som altid er meget interesseret i feed-back og gode ideer til kommende artikler! juh@zone375.com

ANNONCER Gitte Bach Høgh, er ansvarlig for annoncering. Er du interesseret i de mange muligheder, så tøv ikke med at kontakte hende på (+46) 765 67 07 13 eller gitte@arsenalet.com

Hjælp os med at udbrede bladet Like og del!

Magasinet Mit Jagtblad påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret .Alt materiale lagre digitalt og kan finde anvendelse i markedsføring.


INDHOLD

Nummer 8-2014

Leder.......................................s4-5 Rensdyrjagt: En drøm infriet....s8-19 Konkurrence: Gæt og vind!.......s20-21 Test: Fem skydestokke som virker!...s22-35 Bukkejagt: En speciel dag.........s36-44 Riffeljagt: Høj i højlandet..........s46-63 Ny bog: Jagtrejsefeber 2.......... s64-65 Læserundersøgelse: Sikkerhed..s66-67 Test: Primos Group Therapy Anchors..s69-71 Afrika: Dagga boys.................. s72-82 Jagtsmykker: Patronhylstre får nyt liv..........s83-87 Optik: Swarovski CL Companion Africa..s88 Riffeljagt: Eventyrlig jagt i Peru...s90-99 Mad: Sidste omgang på grillen.....s100-105

2•3


LEDEREN

Vi er mange...

176.943 danskere indløste jagttegnet i sæsonen 2013/2014. Det er det højeste antal jægere i kongeriget nogensinde og det er 10. år i træk, hvor antallet har været stigende. Desuden er der nu 6,1 % af jægerne som repræsenterer det smukke køn og det er også en ny rekord. I alt 3,1% af befolkningen har løst jagttegn. Men selv om der er al mulig grund til at fejre jagtens medvind, må vi ikke glemme, at der stadig er 96,9% af befolkningen som IKKE er jægere. I sagens natur vil jægere også fremover være i markant mindretal (da jagtmarkerne ikke vokser i takt med, at der bliver flere mennesker på planeten) Heldigvis er den øvrige del af den danske befolkningen generelt positive overfor jagten og jægerne. Vi er mange der gerne ser denne tendens bevaret og forstærket og jeg har derfor en lille intern bøn til mine medjægere: Del jagtens glæde med dine omgivelser! Inviter venner på vildtmiddag – ofte! Tag et bundt fasaner eller ænder med hjem fra klapjagten og del dem ud til dine kolleger og naboer. Fortæl dem, hvordan de forvandler vildtet til verdens fineste råvarer, men lad dem gerne gøre det selv. Lad den lokale børnehave eller fritidsordning få nogle fasanfjer og trofæer du ikke længere behøver til deres sløjdprojekter og natur-temadage. Tilbyd evt. at fortælle ungernes klasse lidt om jagt eller inviter dem allesammen en tur ud på konsortiets marker i en biologitime. Måske bliver naboens rødhårede knægt lykkelig for det gamle impalatrofæ som samler støv i en papkasse på loftet? Glæde er en af de få ting i verden, som ikke bliver mindre af at blive delt!!! Fremtidens opbakning til jagten hænger ikke på jagtorganisationer eller højtråbende jagtdeJens Ulrik Høgh juh@zone375.com battører. Den hænger mest på dig!


4•5


A long days deerstalking and at the key moment you have your target clearly before your eyes. This is the moment we work for.

ZEISS VICTORY® V8: Den ultimative super-zoom sigtekikkert. Til alle afstande og enhver situation.

ZEISS VICTORY V8 sigtekikkerter sætter nye standarder i Premium klassen. Fra drivjagt, pürsch og anstandsjagt t

være det bedste valg og vise imponerende overlegenhed. Ingen anden sigtekikkert har tidligere vist samme grad

dette er de maksimale zoom- og sigtemiddelindstillingsområder. VICTORY V8 får sin enestående billedkvalitet og

klasse), FL linser, SCHOTT HT glas samt et ekstremt bredt synsfelt (23 m på 100 m) og stor udtrædelsespupil (10 perfektion. Den eneste virkelige all-rounder. Fås i: 1.8-14 x 50 og 2.8-20 x 56. www.zeiss.dk.


/// VICTORY ZEISS. PIONEER SINCE 1846.

VICTORY V8 1.8-14 x 50

til skydning på meget lange afstande, vil VICTORY V8 altid

d af fleksibilitet og alsidighed. De væsentligeste grunde til

g opløsning fra en lystransmission på 92% (bedst i denne

0.3 mm). VICTORY V8 vil altid sikre dig absolut præcision og

6•7


Højfjeld og Det sker, at der bare er ting, man må gøre, uanset hvad konen siger, uanset hvad arbejdsgiveren siger og uanset hvad bankrådgiveren siger. Ting eller chancer man ikke kan lade passere uanfægtet forbi. Dette repeterede jeg tavst for mig selv efter, at jeg havde læst beskeden fra min ven Thomas i Norge. I beskeden havde han foreslået, at jeg kom til Norge i august for at deltage i den årlige rensdyrjagt. AF ANDREAS JENSEN

R


rensdyr

Rensdyr 8•9


K

onen accepterede, som selvstændig var det nemt at få fri og banken, nå ja den glemte jeg at spørge, og det kan vel være lige meget, om man sparer op før eller efter en yderst nødvendig udgift. Denne indstilling havde nu bragt mig op i over tusinde højdemeter i selskab med Thomas, Einar og Baard, et trekløver af gæstfrihed, jagtiver og småsyg norsk humor, ikke underligt at jeg befandt mig godt i ”basecampen” dagen før dagen, hvor jagten blev indledt på rensdyr i de norske fjelde. ” Basecamp” eller måske rettere ”basecamperen”, som var en lille sneglehuslignende camper monteret på ladet af en pick up, og den udgjorde vores lejr. I denne sov alle fire mand i lag. Thomas lå i den eneste rigtige køje, Baard og Einar, som et nygift ægtepar i midterste lag og dansken var henvist til gulvet i nederste lag. DET VAR KOLDT og fjeldluften prikkede i kinderne, da døren blev slået op og nattens ophobede gasser krøb ud i det fri. Morgenlyset skar i øjnene, men på trods af kun lidt søvn, var kroppen ikke svær at motivere til at komme ud af soveposen. Jagtfeberen rasede! Kogekaffens grums sad stadig mellem mine tænder, da vi på række efter hinanden begyndte opstigningen fra lejren mod fjeldtoppene. Langsomt bevægede vi os op ad den bratte stigning, og snart bed mælkesyren i lårene og pulsen lå i overhalingsbanen. Baard og Einar udgjorde fronten, dansken lå lidt på mellemhånd og Thomas lå i sikker stil som bagtrop. Stejle stigninger, skal overstås i eget tempo! Jeg havde fra de gæve normænd hørt, hvordan man ofte sad på fjeldtoppene og ventede på de vandrende rensdyr og ofte kunne ventetiden være lang. Indholdet i rygsækkene bar da også præg af, at vi kunne risikere at være længe i fjeldet enten på grund af lang ventetid på rensdyr kombineret med hård og langsommelig

nedstigning eventuelt med kødfyldte rygsække eller hvis uheldet var ude og vejret skulle slå om til uvejr eller tåge, i så fald kunne opholdet på fjeldet blive af længere varighed. NETOP TÅGE HAVDE et par år tidligere forlænget Baards og Thomas’s rensdyrjagt med en hel nat med 50 kilo i rygsækkene, men denne premieredag, hvor mange normænd var taget i fjeldet på rensdyrjagt, var vejret stille, solrigt og


umådeligt smukt. Læmminger piskede frem og tilbage mellem sten og den lave vegetation og jævnligt lettende fjeldryper ledte tankerne hen på agerhønsejagt. De ellers ved første øjekast så golde fjelde var fulde af liv i alle afskygninger. Netop som vi var ved at nå toppen, sank Baard i knæ, og straks reagerede vi andre på samme måde. De første rensdyr var spottet. En mindre flok, bestående af en stor buk, et

par yngre bukke og ca 35 simler og kalve fulgte søbredden langt under os. Rygsækkene blev efterladt og vi forsøgte at kravle i position skråt ned ad. I lang tid så taktikken ud til at ville lykkedes, og den pulserende jagtiver var tydelig og mærkbar hos alle. Som det ofte sker, når man næsten har skudt og nedlagt vildtet på forhånd og man når til den vanvittige tanke at, dette kan ikke slå fejl, så går det galt alligevel. Denne chance var ingen undtagelse. I et nu vendte førersim

10•11


MAGASINET

Mit Jagtblad

HØJFJELD OG RENSDYR

len flokken og gik ret op ad fjeldet. Vi befandt os nu pludselig på mellemhånd, og succes så ud til at transformere sig til fiasko. DER VAR IKKE tid til at fordøje den spildte chance. Rygsækkene blev hentet og straks blev forfølgesen optaget. Rensdyrene var forsvundet over toppen og snart nærmede vi os den klippefyldte top, men rensdyrene var som sunket i jorden. Det var tid til at lægge en ny plan. Jeg lod normændene om det – taktikken. Mens de tre, studerede kortet, vurderede vinden og holdt det hele op mod tidligeres års erfaringer og nuværende mavefornemmelser, afsøgte jeg terrænet langt under os. Bortset fra normændenes konversering og den lette vind, var det stille. Stilheden blev kun brudt af en ravn i ny og næ, en kæmpe kontrast til hverdagen i Danmark, hvor menneskerelaterede lyde er konstant tilstedeværende. Stilhed i Danmark er en sjældenhed.

”Vi går,” udbrød Thomas og flåede mig ud af mine småfilosofiske tanker om lyd og stilhed, taktikken var besluttet. Vi bevægede os langs fjeldtoppen og spejdede intenst efter rensdyr, mens vi gik. Vi gik ikke langt, da jeg mod himlen i silhuet på fjeldet, så et dyr, så atter et og mens jeg fik standset de andre og peget ud, hvor dyrene befandt sig, kom det ene rensdyr efter det andet over toppen. Afstandsmåleren viste godt 450 meter og skud var udelukket. Dyrene var urolige og snart småløb de ned over fjeldsiden og passerede os på ca 250 meter, men i fuld bevægelse og passive kunne vi se dem passere uden muligheder for skud. Flokken på ca 40 dyr, nåede bunden af dalen og passerede et vandløb, for herefter at søge op på den anden side. Vi fulgte dem i kikkerten og snart forsvandt de i det stenede og rå landskab. LETTERE PARALYSEREDE sad vi tavse og kon-


staterede at endnu en mulighed var spildt, ikke på grund af at vi havde fejlet, men simpelthen fordi rensdyrene ville det anderledes. ” De kommer tilbage,” udbrød Thomas og pegede mod fjeldsiden på den anden side af dalen. Flokken var vendt og kom nu stille og roligt ned over fjeldsiden. Flere gange stoppede de op og kalvene begyndte at ligge sig ned, men hver gang trak førersimlen flokken med. Selvom afstanden var lidt over 600 meter, kunne man tydeligt skelne flokkens eneste storbuk. Imponerende så den ud med sit mørke bastklæde gevir. FLOKKEN NÆRMEDE sig stille roligt et lille område med sne og snart trak hele flokken ud på det kølige og næsten fluefrie sne. Flokken faldt til ro og snart hang næsten alle dyrene med hovederne, som om de sov. Planen blev at Thomas og jeg skulle forsøge at nå ind på skudhold, med renbuk til Thomas

som førsteprioritet og herefter et dyr til dansken. Baard og Einar blev tilbage og fulgte vores forsøg i kikkerten. Af hensyn til terrænet blev fremrykningen lang. Vi måtte gå i en stor bue for ikke at komme i vind og dels vinde højde igen, når dalen var passeret. Dyrene kunne vi ikke se, da vi først havde krydset dalen, men vi havde en god fornemmelse af, hvor højt vi skulle op, inden vi svingede direkte mod dyrene. Rygsækkene blev efterladt, og uendeligt langsom kravlede vi frem mod den snefyldte ”gryde.” For hver meter vi nærmede os øgedes hjertefrekvensen, og jeg fornemmede pulsen hamre i tindingerne og vejrtrækningen der blev mere og mere uregelmæssig. Feberen havde solidt tag i mig. Den første sne kunne anes hen over stenene og snart de første dyr. Afstanden var bare 50 meter, så der var ikke plads til fejl nu. Renbukken stod midt i flokken og straks slog vi over på plan b. Et rensdyr til dansken. En

12•13


MAGASINET

Mit Jagtblad

HØJFJELD OG RENSDYR

Rensdy


yr

14•15


MAGASINET

Mit Jagtblad

HØJFJELD OG RENSDYR

R


Rensdyr 16•17


MAGASINET

Mit Jagtblad

HØJFJELD OG RENSDYR

simle stod lidt for sig selv øverst over flokken og trådkorset sneg sig op af hendes venstre forben. Jeg trak vejret dybt og åndede halvt ud. KUGLEN TRAF OG slog dyret ned med det samme og den døde simle kurede ned ad fjeldsiden i sneen og efterlod et langt rødt spor på den hvide flade. Den stoppede først, da den mødte den første sten. Flokken sprang i en samlet flugt og aldrig åbnede det op for et skud til bukken. En vild jagt var overstået og en drøm indfriet. DA BAARD OG EINAR nåede frem, var dyret klar til partering og snart lå dyret fordelt i de fire rygsække. Efter lidt varm frokost og ditto kaffe, var det tid at trække mod campen. Nedstigningen var lumsk med løse sten og glatte flader og jeg priste mig lykkelig for støvlernes evne til at gribe fast i underlaget. Pludselig sprang Baard afsted. En renkalv kom travende langs vandet og søgte et sted at passere. Så stoppede den og skuddet faldt. Kalven sprang hårdt truffet fremad for herefter at havne i vandet. Kalven lå dybt i vandet og det var svært at afgøre noget om dens tilstand, hvorfor Baard gav den et fangstskud. Kalven forendte i en kaskade af vand. DAGENS ANDET rensdyr var fældet og humøret var højt, da vi nåede frem til campen. Kødet blev gemt ned i sneen bag campen og snart knitrede ilden fra bålpanden. Fire velfortjente øl satte trumf på en fortræffelig dag. Dagen hvor rensdyrjagten startede, som den havde gjort så ofte før, men også dagen hvor jeg kunne skrive rensdyrjæger på cv’et og for fremtiden være smittet med det virus, der hedder højfjeld og rensdyr. En smitte der efter sigende skulle være uhelbredelig og gud ske tak og lov for det! Andreas@rainsfordhunting.dk

Re


ensdyr 18•19


MAGASINET

Mit Jagtblad I denne måned deltager man i lodtrækningen om et Finisher Gåseskjul fra Greenhead Gear sponsoreret af www.jagtkiosken.dk – det bedste af det bedste for den seriøse gåsejæger!

Super funktionel layoutblind fra Amerikanske Greenhead Gear. Letvægts skjul i højeste kvalitet, som kan klappes sammen på midten, og bæres over skulderen.

Læs mere her!

1995,-


OK

TO

BE

Hvor er dette billede taget? Sidste måneds spørgsmål: Våbnet er en kugeldrilling. Vinderen har fået direkte besked via vor nyhedsmail.

J

www.mitjagtblad.dk afholder en jægerkonkurrence i hvert nummer af magasinet. Man deltager ved at trykke på ”Svar her!” knappen, svare på spørgsmålet og opgive en gyldig email-adresse som afsender. Der kan kun svares en gang pr. email-adresse. Vinderen offentliggøres i det nyhedsbrev, der bliver udsendt, når næste nummer udkommer. Deltagelse i konkurrencen er samtidigt tilmelding til nyhedsbrevet, som dog altid kan afmeldes med et enkelt klik, hvis man ikke længere ønsker at modtage dette.

20•21

R


TEST • TEST • TEST • TEST • TEST

RIFFEL-

krykker...

Jeg har skrevet det før, men det tåler gentagelse i det uendelige: Du kan købe dig fattig i dyre rifler, kikkerter og ammunition fra den øverste hylde, men intet forbedrer riffeljægerens præcision på praktisk jagt mere end en god skydstok! AF JENS ULRIK HØGH

M

arkedet for skydestokke er eksploderet i de seneste år. Danske jægere har virkelig fået øjnene op for, hvor stor en forskel en god skydestok gør og pludselig er der indtil flere glimrende konstruktioner på markedet. Jeg har i de seneste år prøvet det meste indenfor skydestokke i et mylder af forskellige udformninger. De fleste af de ”patentløsninger” som er dukket op, har vist sig bøvlede at anvende og relativt værdiløse på praktisk jagt. Jeg har efterhånden et par store flyttekasser med ubrugeligt jagtudstyr – en dag åbner jeg et museum. Jeg finder det imidlertid formålsløst at dvæle ved alt det, der ikke er godt nok og har i stedet valgt at kigge nærmere på fem produkter, som jeg alle har anvendt på praktisk jagt med gode resultater. Der findes helt sikkert mange andre skydestokke som virker lige så godt, men et eller andet sted er man nød til at sætte grænsen for,

hvor mange man kan have med i en praktisk test. I forbindelse med denne test har mine venner og jeg nedlagt mere end 100 stykker vildt gennem de seneste seks måneder i Sverige, Danmark, Tyskland, Polen, England, Frankrig, Namibia og Sydafrika. De følgende betragtninger hviler med andre ord på et solidt jagtpraktisk fundament. De fem skydestokke fordeler sig på tre forskellige funktionsprincipper: 3-benet, 2x2 og V-stok med rem. Der findes givetvis masser af andre produkter på markedet som udfylder den samme funktion som disse, men i denne test har jeg altså valgt at begrænse mig til følgende: •Primos Triggerstix – amerikansk 3-benet skydestok •PH Jagt – dansk 2x2 skydestok •4Stable – fransk 2x2 skydestok •Viperflex – dansk 2x2 skydestok •Rutstick – dansk V-stok med rem


Normalt står der ikke Zeiss på skydestokkene fra PH Jagt – derudover er stokken på billedet samme robuste skydestok, som den du finder i butikken.

22•23


PRIMOS TRIGGERST

Justeringen sker trinløst med ”aftrækkeren” på håndtaget. Højden kan låses manuelt.

D

en 3-benede skydestok er kendt af de fleste og er klart den af konstruktionerne, som har fundet anvendelse længst. Primos Triggerstick udmærker sig ved, at man ved et tryk på en ”aftrækker” øverst på stokken kan indstille højden trinløst på et øjeblik. Riflen lægges an med forskæftet i en gaffel øverst, som frit kan rotere 360 grader. Selvom riflen kun understøttes i et enkelt punkt, er løsningen ganske stabil. Med min egen riffel kan jeg holde skuddene samlet i

grupper på 7-8 cm / 100 meter fra denne skydestok. Det er mere en rigeligt godt nok til skud på råvildt ud til 130-150 meter. Jeg bruger denne skydestok på driv- og trykjagter. Naturligvis ikke til vildt i bevægelse, men derimod til de chancer, som ofte opstår på lidt længere hold på disse jagter. Kronhinden, som sikrer i kanten af grantykningen 150 meter ude, ville jeg ikke drømme om at skyde til på fri hånd, men når disse treben står klar, er det ingen sag at komme hurtigt til et


TICK GEN II PRIM O S T RI GGERST I C K K A N STÅ A F SI G SELV O G K A N HURT I GERE END N O GEN A F DE A NDRE STO KKE J U ST ERE S T IL VA LGFRI H ØJDE .

sikkert skud. På skandinavisk elgjagt er løsningen nærmest genial. Stil skydestokken op en meter foran dig og brug den, hvis lejlighed byder sig. Det unikke ved netop denne stok i sammenhæng med driv- og trykjager er, at den kan stå af sig selv, anlægget kan frit drejes hele vejen rundt og den er lynhurtig at stille op. Er du tilfreds med at skyde sikkert ud til godt 100 meter til råvildt – alt afhængigt af dine skydefærdigheder – er denne skydestok et rigtigt godt bud på en god allround løsning

på dansk jagt. Den er hurtigere at komme til skud med end nogen af de andre stokke i denne artikel, sålænge benene kan komme frit til jorden!

Med en vejledende udsalgspris på 1.399,- kr er Primos Triggerstick et særdeles godt køb. Jeg ville ikke undvære den på en drivjagt! 24•25


PH SKYDESTOKKEN D

er er nok ingen der rigtigt ved, hvornår 2x2 skydestokkene egentligt blev opfundet eller af hvem. Der hersker dog ikke megen tvivl om, at de robuste danske aluminiumsstokke af mærket PH Jagt var nogen af de første i serieproduktion. PH skydestokken er ganske enkel i sin konstruktion. Benene er fremstillet af eloxerede aluminiumsrør med skruebøsninger til trinløs højdejustering. En snor holder de to sæt ben sammen og afgør afstanden mellem forreste og bagerste anlæg for riflen. Simpelt og funktionelt! Man skal med denne stok være opmærksom på at spænde skruebøsningerne godt til. Som alle andre 2x2 stokke kan disse anvendes på flere forskellige måder. Fuldt udfoldet med to anlægspunkter opnår man en ekstremt stabil støtte. Til gengæld tager det lidt tid at få riflen i anlæg – ikke mindst fordi riflen er låst i det vandrette plan nær den ligger i stokken. Det er derfor nødvendigt at sætte stokken præcist op og ofte skal retningen justeres. Det er dog ikke nær så besværligt som det lyder og i reglen er der rigeligt tid til disse manøvrer på almindelig pürschjagt. Har man travl og kan leve med en ringere præcision kan stokken også i en snæver

vending bruges som en almindelig 2-benet stok og endelig findes naturligvis også muligheden for at bruge den som en et-benet stok, selvom det sjældent er nogen særlig god ide. PÅ SKYDEBANEN kan jeg uden de store problemer holde minde skud samlede i grupper på kun omkring 4-5 cm, når stokken anvendes fuldt udfoldet. Det er faktisk lige så præcist som at ligge ned og godt nok til kontrolskydning af riflen. PH Jagt skydestokken er en rigtig fin allround stok til pürschjagt på de hjemlige revirer. Den er god at have stående bag køkkendøren, så den hurtigt kan smides i bilen, når man drager på jagt. Det har jeg brugt den til med stor fornøjelse og den har fyldt meget råvildt i min fryser. Den er lidt bøvlet at rejse med da den er kringlet at skille ad (eller rettere samle igen) og den bliver ikke rigtigt kort nok til mine kufferter.

Med en vejledende udsalgspris på 949,- kr er PH Jagts robuste 2x2 skydestok billigst af alle stokkene.


EN SIMPEL O G ROB U ST SK Y DE STOK SOM B A RE V IRKER EF T ER HEN SIGTEN. E T GODT DA N SK PRO D UK T !

26•27


MED EN VÆGT PÅ KUN 550 GRAM OG EN SAMMENPAKKET L ÆNGDE PÅ BLOT 65 CM ER DETTE DEN ULTIMATIVE REJSELØSNING.


4 S TA B L E D

en franske 2x2 skydestok 4StableMountainstick fungerer efter nøjagtigt samme princip som alle andre stokke af denne type med de fordele og begrænsninger det indebærer. Der hvor denne stok virkelig skiller sig ud er på vægten (den vejer kun 550 gram) og det faktum at den enkelt kan adskilles til en totallængde på kun 65 cm, således at den passer direkte i en almindelig kuffert. En personlig rejseskydestok! 4Stable er fremstillet af tynde aluminiumsrør os samles med et enkelt og robust kliksystem som også muliggør højdejustering i spring af ca. 5 cm – hvilket er rigeligt fint nok. Funktionen, som forhindrer skydestokken i at åbne for meget, ligger i selve hængslerne i bunden af stokken. Jeg anvender denne på mine jagtrejser og har gjort det til en fast rutine at samle den, når jeg ankommer til destinationen. Selvom konstruktionen er klejnere er denne i praksis nøjagtigt lige så stabil som de andre 2x2 skydestokke. Det vil sige, at jeg nogenlunde konstant kan holde skuddene samlet i grupper på under 5 cm / 100 m.

Som med stokken fra PH Jagt er det nødvendigt at sætte den præcist op inden skuddet og om nødvendigt finjustere retningen ved at flytte et ben. Griber man under den forreste gaffel og løfter der, flyttes stok og riffel sammen – det er ret enkelt nær man har indøvet det rette greb.

Den vejledende udsalgspris for 4Stable Mountainstick er 1.795,- kr. Samme firma er nu begyndt at producere en enklere stok efter samme princip som er lidt tungere, med færre justeringsmuligheder og unden mulighed for at adskille den til kort kuffertlængde. Altså en ”hjemmestok”. Prisen for denne er 1.120,- kr. 28•29


VIPER FLEX

Frontbeslaget muliggør en del bevægelse fra side til side, hvilket er unikt for denne stok.

D

en danskprocerede Viper Flex 2x2 skydestok skiller sig væsentligt ud fra de andre to nævnte stokke af samme grundkonstruktion i kraft af et smart anlægsbeslag på det forreste sæt ben som tillader, at riflen faktisk kan bevæges en del fra side til side uden at stabiliteten ofres. Det giver større flexibilitet – man kommer hurtigere til skud uden nødvendigvis at skulle flytte hele stokken. Dette er først og fremmest en fordel, hvis man skal følge op på et dårligt førsteskud eller hvis man ønsker muligheden for at nedlægge flere dyr ud af en gruppe – f.eks. i forbindelse med hundyrsjagt / culling. Højden på stokken justeres med et enkelt kliksystem i spring på ca. 5 cm som på den franske stok og Viper Flex-stokken har også spærringen for for stor åbning indbygget i hængslerne i bunden. Viper Flex er bygget af kraftigere aluminiumsrør end nogle af de andre og derfor også noget tungere (1,1 kg). Dette opleves dog på ingen måde som noget praktisk problem. Stokken kan ikke umiddelbart adskilles så meget, at den passer ned i en almindelig kuffert (110 cm).

På stokken, jeg testede, var der desuden et femte ben, som dels fungerer som et støtteben, når man sætter stokken fra sig (den kan stå selv) og dels kan bruges som støtte ved f.eks. indskydning. Med støttebenet ude skyder man reelt fra en skydebænk – så stabilt er det. Men da det er lidt bøvlet at sætte rigtigt op i forhold til målet, kan jeg ikke selv forestille mig at anvende støttebenet i forbindelse med skydning på jagt. Jeg har brugt denne stok på hundyrsjagt i Polen, hvor den i kraft af det smarte forreste beslag var meget effektiv, når der skulle nedlægges flere dyr ad gangen. Til afgivelse af skud nummer 1 er det ikke noget problem at komme hurtigt nok på målet med alle 2x2 stokkene, men når dyrene springer lidt rundt, er det altafgørende at kunne rette hurtigt ind.

Udsalgsprisen for grundmodellen uden støtteben er 1.499,- kr.


EN SÆRDELE S ROB U ST DA N SKPRODU C ERE T STO K . HER MED DE T VA LGFRI FEMT E STØ T T EB EN .

30•31


E T HELT A NDE T PRIN C IP, MEN MEGE T EFFEK T I V T O G HURT I GT AT A N V ENDE . EN SUPER A LL- RO UND L Ø SNING TIL PÜRSH I SKOV.


RUT STICK D

enne skydestok skiller sig markant ud fra alle de andre. Der er tale om en helt ny dansk konstruktion med to forskellige funktioner. Stokken består af to træstokke – en kraftig og en mindre kraftig, som er hængslet i den ene ende og med en rem imellem stokkene i den anden. Der er to måder at bruge stokken på. Dels kan den bruges som et stående V. Man tager anlæg på remmen som om det var på kanten af en hochsitz. Da stokken kun har fat i jorden i et enkelt punkt kan den frit drejes hele vejen rundt med riflen i anslag. Man kan også vende stokken på hovedet og bruge den to-benet med anlæg på et smart beslag som kan skydes trinløst op og ned ad det kraftige ben og dermed bruges i både stående, knælende og siddende skydestilling. Anvendt med remmen er stokken meget hurtig at komme til skud med og kan man nå at få den op, er den en fremragende støtte ved lidt længere skud på vildt i bevægelse – f.eks. på en klassisk elgjagt. Jeg har testet stokken på elgba-

nen med overbevisende resultater. Til all-round brug er den også fortrinlig så længe skudholdene ikke bliver ekstreme. Bemærk at denne stok er så markant anderledes fra alle andre, at det kræver lidt tørtræning hjemme på plænen at vænne sig til den. På jagt i tæt bevoksning er Rut Stick både hurtigere og mere fleksibel i brug end alle de andre. Efter min mening en udmærket allround skydestok for bukkejægeren. På skydebanen kan jeg holde skuddene inden for 8-10 cm / 100 meter og det giver mig en effektiv rækkevidde på godt 100 meter til f.eks. råvildt. Det tiltaler min indre morfar umådeligt, at stokken er fremstillet i træ!

Vejledende udsalgspriser er 1.075,- kr i fyr og 1.175,- kr i ask. 32•33


Riffelk


krykker Vi har nedlagt mere end 100 stykker vildt med de forskellige stokke. Jagtudstyr skal testes på jagt – ikke på skydebanen. 34•35


rråbuk

En speciel d

TEXT OCH FOTO ALEXANDRA HELLSTRÖM


dag

36•8•9 8•9 37


B

ukkejagtspremieren den 16. august i Sverige er gået hen og blevet helt hellig for mig. Det er en stor dag for mange svenske jægere, en fin start på efterårets sæson. I år havde jeg virkelig set utålmodigt frem til premieren og tanken om atter at pürsche mig igennem skoven med lokkepiben. Måska var det fordi, det gik så fint sidste år, hvor jeg dagen efter premieren fik en fin buk? På premieremorgenen ringede uret tidligt. Det meste af udstyret var forlængst gjort klar til udgang. Jeg ventede på morgengryet. Det er helt unødvendigt at gå ud i buldermørke, man risikerer bare at skræmme en masse dyr væk, som man ville have opdaget, hvis der var lys til det.

Da han atter forsvandt i skoven sad jeg bare og glædede mig til et nyt møde til bukkepremieren et par uger senere. Det ville være fantastisk at se den samme buk på både film og gennem riffelkikkerten!

NU VAR PREMIEREN

buk

ALLEREDE ET PAR uger tidligere - i begyndel-

sen af august - var min tålmodighed sluppet op. Jeg havde ikke kunnet modstå fristelsen til at teste mit lokkekald hjemme omkring gården. Efter kun 15 minutters piben puffede min far, som gjorde mig selskab, mig på skulderen og hviskede ”buk!” og pegede i retning af skoven. Bukken sprang frem og tilbage for at lokalisere hvorfra lyden kom – han var tydeligt ophidset og stærkt opsat på et finde ”råen”. Lige så pludseligt som han var dukket op, forvandt han dog i skoven igen. Der var intet rådyr at se et stykke tid, men vi blev i mellemtiden underholdt af en larmende då, som forsvandt i skoven på typisk hoppende dåvildtmaner. Efter nogle minutter forsøgte vi os med lokkekaldet igen og der gik ikke lang tid, inden den samme buk atter kom frem og stillede sig på en lille stenet høj små 80 meter fra tårnet. Jeg fik kameraet på plads og fik en lang optagelse af bukken, som var så interesseret i lokketonerne, at han blev i området i flere minutter.

endelig i gang og da jeg klatrede op i tårnet, som står direkte under en højspændingslinie, steg spændingen yderligere. Det var samme sted, jeg havde set og filmet bukken et par uger tidligere. Lokkepiben var selvfølgelig atter med og det var næsten fuldstændigt vindstille, der var bare en let brise. Jeg havde iført mig camouflage fra top til tå og var klar! På vejen ud havde jeg stødt en blandet gruppe med 6-8 stykker dåer og kalve. Heldigvis trak de væk i en anden retning end den, jeg havde planlagt at gå. På plads i tårnet afsøgte jeg omhyggeligt mine omgivelser inden jeg begyndte at lokke. Den samme flok dåvildt, som jeg stødte på vejen ud, kom langsomt ud af skoven og begyndte at æse på den gamle jernbane, som løber gennem skoven.

JEG BEGYNDTE AT lokke og lagde ud med en

serie af enkle kontaktlyde. Gruppen af dåvildt reagerede øjeblikkeligt. De stansede græsningen og lyttede intenst. Efter nogle minutter lokkede jeg igen og kunne med det samme høre bevægelse bag tårnet. Noget kom løbende imod mig, grene og kviste knækkede i skovbunden. Min puls steg øjeblikkeligt og nåede sit maksimum på få sekunder. Vildtradaren gik automatisk igang og jeg scannede febrilsk hver en busk i skoven bag tårnet. Pludselig skimtedes en skygge imellem birkene. Konturerne voksede frem af virvaret, det var helt sikkert et stykke klovvildt


k

38• 10•11 39


buk

men kroppen var lidt for mørk og lidt for stor til, at det kunne være et rådyr. En sort då trådte ud af krattet på kun 30 meters afstand. Hun stillede sig med hele bredsiden til og strakte hals for at lokalisere lyden af min lokkepibe. Med stive skridt bevægede hun sig målrettet ud i lysningen. Hver gang jeg blæste, stillede hun sig perfekt op med bredsiden til. Havde det dog bare været bukken! Til sidst anede hun uråd og trippede forsigtigt tilbage i skoven. Heldigvis var vinden

gunstig – den menneskelige tilstedeværelse gik aldrig op for hende.

JEG HAVDE VÆRET ude siden klokken 05:00. Lidt sent men det var gråvejr og morgenlyset havde svært ved at bryde igennem. Allerede inden klokken 06:00 havde jeg set masser af vildt! Jeg forsøgte mig med en serie angstlyde på lokkepiben. Det lokkede en rævehvalp ud af skoven i fuldt firspring, men den forsvandt i samme


BERETTA Beretta 690 Field III -skal opleves! Kal. 12/76, enkeltaftrækker, løbsvælger og justerbar ejektor, 67 eller 71 cm løb og 5 HP chokes. Vejl. pris, kr. 25.995,r!

e

NYHED!

h ere

m æs

L

690 Field III er afløseren for den kendte og elskede 687 Silver Pigeon III, der er blevet kombineret med den allernyeste teknologi for at skabe dette smukke, elegante og gennemførte jagtvåben. Steelium løb garanterer absolut præcision og minimerer vægten, resulterende i et mesterstykke af et haglgevær. Er du klar til den nye tid?

KODIAK Varm beklædning i microfiber - lydløs og perfekt til lange jagter. Vandtæt og åndbar med Gore-Tex for og Coolmax netforing.

Læs mere her!

NYHED!

DWS Plus Cap

Cap fremstillet i Gore-Tex. Åndbar og vandtæt med fleecebesatte ørebeskyttere. Pulden er vendbar til orange signalfarve. Str. M-XXL. Vejl. pris, kr. 799,-

NYHED! Kodiak Optifade jakke

DWS Plus handsker

Fremstillet i to-lags lydløs Gore-Tex med skridsikker inderside. Optifade Forest farve på ydersiden med Beretta logo. Velcrolukke ved håndled. Str. M-XXL Vejl. pris, kr. 499,-

NYHED!

• • • • • • •

Frontlommer med flap og skjult lukke Vandtæt Napoleonlomme med lynlås To vandtætte varmelommer med lynlås Indvendig snøre i livet og nederst på jakken Velcro justerbare håndled i neopren Anti-skrid besætning på skuldrene Ventilation i armhulerne med vandtætte lynlåse Farve: Optifade. Str. S-XXXL Vejl. pris, kr. 3.499,-

Kodiak Optifade buks

• Frontlommer med lynlås • Seleknapper • Opbevaringslommer med flap • Ekstra elastisk livhøjde • Faconsyede knæ med velcrojustering • Anti-slid besætning nederst på benene med aftagbar justeringstape • Ventilationsåbning i benene med vandtætte lynlåse Farve: Optifade. Str. S-XXXL Vejl. pris, kr. 2.699,-

Se mere på www.normark.dk

40•41 Tlf. 87 11 41 80 anviser nærmeste forhandler. www.normark.dk


buk

tempo, inden jeg nåede at reagere. Jeg så også en grævlingeunge den morgen, men den bød heller ikke på skudchance, eftersom den aldrig standsede op på et rimeligt skudhold.

PÅ TRODS AF de udeblivende skudchancer var jeg glad over at have set så meget vildt. Jeg fik også besøg af en rå med to lam, men hun reagerede overhovedet ikke på lokkepiben. Hun standsede blot et øjeblik for at lytte inden hun fortsatte, hvad hun havde gang i. Imens den lille famile gik foran tårnet brød et kraftigt sommeruvejr løs. Lyn, torden og øsregn tvang råen og hendes lam i ly i den nærmeste granplantering.

Jeg blev siddende i tårnet. Med regnen trommende på taget var det ingen idé at gå hjem, så jeg kunne lige så godt blive og fortsætte med at lokke. Der var jo også en chance for, at det klarede op og tordenen holdt da også relativt hurtigt op. Det blev dog ved med at regne i lang tid. Jeg holdt ikke desto mindre humøret oppe og fortsatte med at lokke med skiftende mellemrum. På et tidspunkt holdt jeg tre kvarters pause.

DA KLOKKEN BLEV 07:50 begyndte jeg at blive træt af det. Regnen stilnede af og jeg gjorde mig så småt klar til at vende næsen hjemover. Jeg havde dog dårligt tænkt tanken, før jeg så


en rød bevægelse i krattet 50 meter fra tårnet. Jeg kunne dog ikke se, præcis hvad det var, da hovedet var skjult af bevoksningen. Jeg løftede kikkerten for at undersøge det nærmere. I det samme løftede dyret, som jeg kunne se var et rådyr, hovedet. Pulsen steg med det samme. Det var bukken jeg tidligere havde set! Jeg sænkede forsigtigt kikkerten og strakte mig efter riflen, som stod lænet op ad væggen, eftersom der ikke var sket noget i lang tid. Da jeg bukkede mig, så jeg, at bukken stod og sikrede i min retning. Regnen trommede stadig på taget, så han havde næppe hørt mig. Måske bevægede jeg mig for hurtigt? Min redning var nok, at jeg

var iklædt camouflage, som også dækkede ansigt og hænder. Jeg ventede med at løfte riflen indtil bukken var faldet til ro at atter æsede på buske og urter.

JEG FIK RIFLEN godt i anslag og mærkede med det samme, at jeg havde et solidt anlæg. Desværre stod bukken nu og åd med spejlet imod mig. Der var ingen chance for skud i den vinkel. Pludselig rejste han hovedet og kiggede i min retning og sikrede. Han lytttede og stirrede intenst. Min puls var nogenlunde under kontrol, mens jeg forsøgte at aflæse bukken, som ikke virkede specielt usikker.

42•43


Han begyndte at gå væk igennem krattet. Jeg forsøgte mig med lokkepiben og slap en kontaktlyd ud fra tårnet. Bukken standsede på stedet, men vred kun hovedet i min retning. Han lyttede i nogle sekunder og genoptog sin fødesøgning – stadig i en umulig skudvinkel. Heldigvis virkede det som om, at han gerne vil arbejde sig mere mod højre. Kroppen drejede langsomt med og afslørede mere og mere bredside. Jeg kunne se mere og mere af bukken blandt buskene og pludselig stod han i en vinkel, hvor kuglen i det mindst ville gå ud igennem skulderen. Dette var min chance og jeg tog hurtigt sigte. Bukkefeberen kom som lyn fra en klar himmel. Jeg tog et dybt åndedrag for at falde lidt ned og klemte forsigtigt på aftrækkeren. Skuddet gik og bukken forsvandt ned i buskene. Knald og fald. Jeg repeterede hurtigt og holdt sigtet på skudpladsen.

EFTER ET PAR sekunder så jeg græsset bevæge sig og hørte ham sparke nogle gange. Jeg blev siddende i tårnet og så hvordan bevægelsen i

græsset ebbede hurtigt ud, inden stilheden sænkede sig. Regnen var begyndt at stilne af. Jeg afladede riflen og samlede udstyret sammen for at klatre ned og undersøge. Selvom der ikke var langt fra tårnet til skudpladsen, så føltes det som en lang vej at gå. Bukkefeberen brusede stadig i kroppen og jeg kunne ikke rigtigt fatte, at det var sandt. Da jeg så bukken mellem buskene følte jeg mig overvældet. Jeg var utroligt taknemmelig over at møde ham igen og over, at han var kommet frem til tårnet efter to timers lokkejagt. Han måtte have stået og lyttet iblandt træerne, da regnen var værst for til slut at komme ud og æde ganske tæt på kilden til de lokkende toner. Engang imellem betaler det sig at vente. Jeg trak bukken hen til det sted, hvor jeg havde filmet den tidligere på måneden for at fotografere den en sidste gang. Jeg tænkte, at det fremover vil udløse et ekstra minde, når jeg ser på billedet. En fantastisk afslutning på premieremorgenen, som ikke kunne have gået bedre.

MIT UDSTYR Lokkepiben, jeg anvendte, er en Clausen roedeer call. Jeg har nedlagt to bukke med denne. En premierebuk i år og en buk sidste år som kom løbende frem til lokkepiben. Det fungerer overbevisende, men det kræver en del øvelse på de forskellige lokketoner. Mit tøj var sat sammen af et Swedteam Northern mesh 3-D camouflageset. Det er let, behageligt og stille og perfekt til både jagt og fotografering. Sættet findes både i efterårsfarver og en grønnere version til sommerbrug. Kasketten er en 3-D model fra Deerhunter, som har et indbygget sløringsnet til ansigtet. Jeg har selv klippet huller til øjnene, da det ellers bliver svært i dårligt lys. Camohandskerne er i det norske mærke ”Brunst”. De er stille og er med tyndere materiale ved aftrækkerfingeren for bedre følelse. Min riffel er en Browning X-bolt i kaliber .30-06.


S P EC IA LISTER I:

DANMARKS M EST S PÆ N DEN DE O PLEVELSESB U TIK JAGT • FIS K ERI • OU TD O O R

KORSH OL M .DK

KORSHOLM.DK

44•45

KORSHOLM JAGT • KORSHOLM FISKERI • KORSHOLM JAGTREJSER • KORSHOLM SKYDEARENA • INTERSPORT • WWW.KORSHOLM.DK • SERVICE@KORSHOLM.DK • JÆGERVEJ 5 • SKJERN • TLF 96 80 20 20


Høj af hø


Charles Rudds jagthytte – Glenborrodale Castle – fra 1902 dannede rammerne om min Skotlandsdebut.

øjlandet

46•47


Vi kravlede det sidste stykke på alle fire gennem bregnerne. Riflen havde jeg hængende rundt om halsen. Den sidste rest af dagslys ville snart være borte. Dette var aftenens eneste og med garanti også sidste chance og vejrudsigten for den næste dag så ganske dyster ud... AF JENS ULRIK HØGH, FOTOS: SIMON K. BARR

A

f en eller anden uforklarlig årsag havde jeg aldrig været på jagt i det skotske højland før. Det var bestemt ikke lysten, der manglede, men lejligheden havde bare aldrig budt sig. Det blev der brat lavet om på i sommers, da en mail med en venlig invitation til hjortejagt droppede ind i min mailbox. Det tog mig ikke mange minutter at takke ja. Et par måneder senere sad jeg i en lejebil på den lille færge, som krydser Loch Linnhe i Corran syd for Fort William i det nordvestlig Skotland. Forinden havde jeg krydset landet diagonalt fra Edingburg i sydøst og set landskabet skifte fra bløde bakker med bondegårde og løvskove til fantastiske højlandsscenerier, der foldede sig ud foran mine øjne som enorme guldaldermalerier af lyng, klipper og regntunge skyer. Hvorfor pokker var jeg ikke var kommet igang med Skotland for mange år siden? Jeg svingede op ad grusvejen mod Glenborrodale Castle en times tid senere efter en helt uvirkeligt smuk køretur langs sydkysten af halvøen Ardnamurchan. MAN KAN NÆPPE forestille sig en mere stemningsfuld indkvartering end dette relativt lille slot (på nogle få tusinde kvadratmeter), som ligger med en helt enestående udsigt mod syd over

et smalt sund til øen Mull. Bygningen er opført i 1902 af rigmanden Charles Rudd, som havde tjent en svimlende formue på diamantminer i Sydafrika og han byggede det udelukkende for at huse sine jagtgæster. Væggene er beklædte med mørke egetræspaneler, der er store åbne pejse i hvert et rum og skuldermonterede højlandshjorte på væggene side om side med billeder af vejrbidte mænd i kilt. Naturligvis var et par store skotske deer hounds også en fast del af inventaret. PLANEN FOR DE næste tre dage var, at den amerikanske ammunitionsproducent Hornady skulle introducere os for genladning af riffelammunition samme aften. Næste morgen ville vi få en spritny Sauer riffel til låns og så skulle vi bruge formiddagen på at udvikle en god ladning til den specifikke riffel. Om eftermiddagen og hele næste dag skulle vi på jagt. Vi var ialt ni jægere og tre stalkere. UDEN NOGET dybdegående forhåndskendskab til jagten sagde min mavefornemmelse mig, at der var tale om en meget optimistisk plan. Ni hjorte på ni outings?! Men jeg var egentlig ligeglad, for omgivelserne og atmosfæren var enestående. Vi ville alle få muligheden for at komme ud i højlandet med de andre jægere, så selv om der


i sidste ende skulle være nogen iblandt os, som ikke havde held til at nedlægge en hjort, ville vi alle få den unikke højlandsoplevelse med os hjem. Genladning er blevet enklere siden jeg selv gennemgik kurset for 25 år siden. Jeg har ikke selv praktiseret det i mange år, men aftenens gennemgang virkede unægteligt som lugten af savsmuld på en gammel cirkushest. NÆSTE FORMIDDAG fik jeg stukket en funklende ny Sauer 101 Alaska i kaliber .308 Win i hånden. En ny all-weather model med sølvfarvet Ilaflon overfladebehandling, sort-gråt laminatskæfte med justerbar skæfteryg og gevind til lyddæmper. Som skabt til fugtige jagtmarker i det kolde nord! Planen var, at vi med et enkelt værktøj udmålte den optimale patronlængde med et udvalgt projektil i den udleverede riffel og ladede fem skud til en test på skydebanen. Med elektroniske krudtautomater og en god

ladebog tager det ikke mange minutter at få en håndfuld patroner klar. Håndladningerne var en del længere end fabriksammunition, da Sauer arbejder med en lang overgangskonus (throat). Jeg var først på skydebanen, som var en klar kandidat til verdens smukkest beliggende direkte på klippekysten ud til Sound of Mull. Fem skud med Hornadys egen fabriksammunition resulterede i en acceptabel gruppe på 35-40 mm. De næste fem var med de nyladede patroner med 165 gr. SST projektiler. Spredningen var ikke over 20 mm – og så var vi ikke engang gået igang med at finpudse ladningen! Jeg ladede fem skud mere efter samme recept til jagten – vi havde ikke så meget tid til finlir og Hornady havde klart fået demonstreret sin pointe. Det er nemt at genlade, man sparer en masse penge på det og får den bedste præstation ud af sin riffel. SAMTLIGE 9 RIFLER udviste faktisk markant bedre skudgrupper i første genladningsforsøg og

Sauer 101 er en helt ny model med appeal til det skandinaviske marked. Funktionen var – som forventeligt – upåklagelig.

48•49


MAGASINET

Mit Jagtblad

HØJ AF HØJLANDET

således blev alle klar til turens første forsøg på hjortejagt samme eftermiddag. Jeg var havnet i den gruppe som skulle jage med ejeren af West Highland Hunting, Niall Rowantree. Jeg var nummer to i køen efter en italiensk våbenjournalist, Mateo, men blev under alle omstændigheder bedt om at tage riflen med på eftermiddagens stalk i tilfælde af, at der var tid til at fortsætte jagten, når vores italienske ven forhåbentlig havde nedlagt en hjort. Vejrudsigten for den efterfølgende dag så ganske dyster ud med regn og værst af alt tåge, som kunne umuliggøre jagten totalt. Det stod derfor lysende klart, at der skulle ydes en indsats for at udnytte samtlige chancer, som aftenen måtte byde på. VI STARTEDE SENT på eftermiddagen pürschen i en lille skov i dalen mellem to højdedrag. På vejen ind havde vi set fem-seks hinder. Der var masser af kronvildt her! Vi var usædvanligt mange i bakkerne den eftermiddag. Vores lille karavane bestod udover Mateo og Niall af endnu en stalker på området samt den engelske skribent Simon K. Barr og hans kamera, Neil Davies (marketingchef hos Hornady) og mig selv. Hyggeligt selskab og vi, der ikke jagede, holdt os naturligvis i behørig afstand fra jægerne. Højlandet er også betagende smukt, når man befinger sig midt i det! Den milevide udsigt over grønne bjerge, glitrende vand og klippeøer der i nuancer af blåt smeltede sammen med horisonten tog pusten fuldstændigt fra de af os, som ikke havde oplevet det spektakulære sceneri før. Mest af alt havde jeg lyst til bare at sætte mig ned på en bakketop en time eller to og lade billedet brænde sig fast på nethinden. Men vi havde ikke tid til at være poetiske mumitrolde, så vi fulgte blot smilende med rundt i eventyrlandskabet. HER OG DER var hjortene begyndt at brøle, selv-

om brunsten ikke for alvor var kommet igang. Vi så masser af dyr. Grupper af hinder i selskab med nogle få stærke hjorte og mindre unkarlerudeler med hjorte i alle aldre. Målet var naturligvis at finde nogle gode afskudshjorte . På dette revir tages vildtforvaltningen meget alvorligt. Der gik vel lidt mere end en time inden Mateo fik chancen for at nedlægge en gammel


afskudshjort fra toppen af en bakkekam. Vi ventede længe lidt nedenfor ham og Niall og vi kunne ikke se, hvad der skete deroppe. Mateo fik sin hjort med et enkelt velrettet skud og vi ønskede ham alle tillykke. Sammen med den anden stalker gik han ned for at tage sin hjort i nærmere øjesyn og hjælpe til med at få den ud af bakkerne. Det mente Niall ikke, at vi andre hav-

de tid til. Han vendte sig blot imod mig og sagde ”Din tur!”. Jeg ladede riflen og tjekkede at lyset i Leica-kikkerten på toppen var tændt. NIALL SATTE IGANG i et kraftigt forceret tempo. Jeg fulgte lige efter og Simon og Neil faldt lidt tilbage. Solen nærmede sig havet – vi havde ikke meget dagslys tilbage. Vi havde set en lille unkarlegruppe med hjorte omkring 1,5 kilometer

Vi ladede i en lade ved siden af skydebanen. At lade sin egen riffelammunition tager ikke lang tid, det er billigere end fabriksammunition og når ladningen er tilpasset riflen er det også bedre.

50•51


MAGASINET

Mit Jagtblad

HØJ AF HØJLANDET

Høj af hø


øjlandet

52•53


MAGASINET

Mit Jagtblad

HØJ AF HØJLANDET

Høj af hø


Mateo nedlagde sin hjort efter kun en time i højlandet. Så var det min tur!

øjlandet 54•55


MAGASINET

Mit Jagtblad

HØJ AF HØJLANDET

mod vest, men vinden tillod ikke, at vi marcherede lige på dem og planen var derfor først at gå rundt om et højdedrag mod syd, så komme på linie med hjortene mod vest og til sidst sætte den afgørende pürsch ind mod nord. Vi rundede en lille bakke og et par hinder rejste sig 30-40 meter borte. Niall stivnede. Yderligere et par hinder og en kalv kom på benene og stirrede intenst i vores retning. I forhold til

disse dyr stod vi som sorte silhouetter med solen i ryggen og de kunne ikke rigtigt bestemme sig for, om vi var farlige eller ej. Lidt længere nede mod dalbunden kom flere dyr på benene – herunder rudelens pladshjort. Billedet var som taget ud af det klassiske victorianske sofastykke ”Monarch of the glen”. Pladshjorten var en usædvanligt stærk 16-ender i en kaliber, jeg ikke havde forventet at møde i det skotske højland.

Har man en gang oplevet højlandet vil man for evigt få abstinenser af billeder som dette.

Høj af hø


DET VAR SLET ikke på tale at skyde sådan et pragteksemplar af en avlshjort og vi nød da også blot synet, da han trak sin rudel med sig over den næste bakkekam og stillede sig knejsende i horisonten et sekund eller to inden han forsvandt. Niall hastede videre! Vi var kun omkring halvvejs fremme. Vi klatrede over et gammelt pigtrådshegn og småløb et langt stræk ned i en

bred dalsænkning, inden vi i ly af en bakke kunne indledende den afsluttende pürsch på gruppen af hjorte, som nu havde været uden for vores synsfelt i mindst en halv time. Var de der endnu? 400 meter længere fremme krøb vi for

øjlandet

56•57


MAGASINET

Mit Jagtblad

HØJ AF HØJLANDET

sigtigt op på en lille bakketop for at orientere os. Gruppen af hjorte havde ikke bevæget sig langt. Der var fem dyr i forskellig alder, som gik og græssede nogle få hundrede meter fra den store gruppe af hinder. Alt i alt var vi godt 500 meter fra hjortene. NIALL SATTE SIMON og Neil af på bakketoppen,

hvorfra det kunne overskue hele situationen. Vinden havde drejet lidt og var nu alt andet end optimal, men der var ikke mulighed for ændringer i den oprindelige plan. Tiden tillod kun et enkelt forsøg inden mørket sænkede sig. Vi krøb ned i en stenet bæk i

Høj af hø


bunden af en lille dal og rykkede hurtigt et par hundrede meter frem i det rislende vand, som camuoflerede lyden af vores stormløb. De sidste 150 meter frem til den sidste bakketop inden hjortene foregik på alle fire med remmen over nakken og riflen hængende på tværs foran mine arme. Vi kravlede ad en pløret

lille veksel gennem bregner. Solen var forlængst forsvundet og tusmørket ebbede hastigt ud. VI LAGDE OS side om side på den lille bakketop. Hjortene havde ikke opdaget os. De fire af dem

øjlandet

Den lille hjort ville ikke rejse sig. Den store betalte prisen. Et godt minde fanget i det 58•59 sidste dagslys.


MAGASINET

Mit Jagtblad

HØJ AF HØJLANDET

lå ned og tyggede drøv, mens en femte gik lidt skud til den, der står op!” for sig selv og æsede. Jeg slog støttebenene ud og NIALL RETTEDE kikkerten mod den sorte hjorsatte riflen op. Niall betragtede dem indgående tesilhouet bagerst i gruppen og indledte en gennem sin håndkikkert. hviskende forhandling med sig selv. Jeg flyttede ”Vi går efter nummer tre fra venstre”, sagde uden et ord sigtets lille røde prik et stykke op ad han stille og tog sine høreværn på. Det var en skulderen på den æsende hjort. typisk højlandshjort, som helt klart ikke var ”Det er jo ikke nogen katastrofe, hvis vi tager ønskværdig i den videre avl – et fornuftigt den”, mumlede Niall for sig selv. ”Så stor er den afskydningsdyr. Jeg afsikrede riflen og gjorde trods alt ikke – det er jo ikke ligefrem et monsmig klar til at skyde, når hjorten rejste sig. Niall ter”. Min aftrækkerfinger strøg forsigtigt mod trykkede lidt rundt på den Leica Geovid han havde lånt til lejligheden. ”Afstanden er 231 me- aftrækkerbøjlens forkant for lige at orientere sig. ter”, hviskede han Jeg trak vejret dybt og roligt. Den svage vind, der var, bar næsten direkte Niall vendte sig halvt imod mig og sagde: ”Det imod hjortene, så vindafdrift var er et langt skud”. Jeg lod fingeren glide forsigtigt ned på aftrækkeren og intet at bekymre sig om. Jeg skulle IKKE DEN! betragtede fortsat hjorten koncentreblot holde cirka 15 cm højt da riflen V I SKEDE NI A LL ret gennem sigtekikkerten. ”Tror du, (imod mine principper) var indskudt at du kan ramme den herfra?”. på 100 meter. ”Nummer tre fra MED DE T Der gik ikke et halvt sekund inden venstre” gjorde dog ingen miner til at S A MME ... Saueren svarede! Skuddet flængede rejse sig. Det gjorde hjorten bag den aftenstilheden og hjorten sprang højt til gengæld. i vejret med en god bladkugle. Små to sekunder ”Ikke den!”, hviskede Niall med det samme. senere nåede den dumpe lyd af kugleslaget os, Hjorten, som havde rejst sig, var langt den største af de fire i gruppen med kraftige stænger og mens hjorten brasede nogle meter frem og faldt fine symmetriske kroner. om. De andre hjorte kom forvirrede på benene og blev stående på stedet et øjeblik for at orientere sig. VI VENTEDE tålmodigt mens lyset langsomt skiftede fra varme rød-gule nuancer til køligere blå”Ja, det kunne du jo”, konstaterede Niall og grå. ”Nummer tre fra venstre” havde helt klart grinede af den effektive dialog. Hjortene og meget drøv, der skulle tygges... flokken af hinder til venstre for den trak væk Da vi havde ligget i et lille kvarter begyndte i trav. En enkelt af hjortene tog sin egen rute Niall at forbande situationen. Han var meget direkte imod os og passerede os på kun 30-40 opsat på, at vi skulle have nedlagt en hjort mere meters afstand. Vi rejste os for at gå ned til hjorten – Simon og Neil var allerede godt på vej. inden morgendagens dårlige vejr sætte en kæp i hjulet for de ambitiøse planer om hjorte til alle. VI BETRAGTEDE et øjeblik den forendte hjort ”Kom nu på benene”, hvæsede han hviskende og i stilhed. Det var et utroligt smukt dyr og jaglettere irriteret. toplevelsen havde været intens for os begge. En ”Lyset forsvinder”, sagde han flere gange i de spændende pürsch i et fantastisk landskab afsnæste minutter og til sidst blev situationen for luttet med et enkelt velrettet skud med en pameget for djævlen på min venstre skulder, som fik mig til at hviske ”Jeg kan levere et rigtigt godt tron, som jeg selv havde ladet samme formiddag.


Det er alt for let at blive hooked pĂĽ jagten og hele stemningen omkring den i Skotland. Jeg er fortabt.

60•61


MAGASINET

Mit Jagtblad

HØJ AF HØJLANDET

STORT! Smilene var brede, da Simon pressede kameraet til det yderste for at tage et par hurtige billeder af hjorten og os i tusmørkets sidste lys. Senere på aftenen, da en af stalkerne gav en

lille men fantastisk stemningsfyldt koncert på sækkepibe foran den store åbne pejs, holdt jeg glasset med whisky op foran mig og betragtede den åbne ild igennem de gyldne dråber. Stille forbandede jeg mig selv en lille smule for så

Høj af hø


velvilligt at lade mig forføre af dette fantastiske jagtland. I bund og grund var jeg jo ikke andet end en simpel jagt-junkie, som endnu engang havde ladet mig lokke til en forsmag, som min hjerne aldrig ville lade mig glemme.

Det er nu fysisk umuligt for mig ikke at vende tilbage til højlandsjagten i Skotland i årene der kommer... jeg må lære at leve med det, ligesom jeg nu skal finde plads til et ladebord.

øjlandet 62•63


NY DANSK EBOG S J E R T JAG

jagtrejser

Jagtrejsefeber 2

BERETNINGER FRA HELE VERDEN

T

homas Lindy Nissen har med bidrag fra seks andre danske jagtrejseprofiler netop udgivet den anden bog i serien ”Jagtrejsefeber”. Bogen er en interessant kombination af jagtrejseberetninger fra hele verden og praktiske råd og vink til, hvordan man selv kommer til at opleve lignende eventyr. Den nye udgivelse tager læseren med til seks kontinenter på jagt efter alt fra ryper og bukke til roan-antiloper og dall sheep. Ud over Lindy Nissens egne bidrag er der beretninger af David Carsten Pedersen, Dan Saugstrup, Claus Ballisager, Rune Fich Weischer, Jens Kjær Knudsen og Troels Romby Larsen. Udelukkende meget erfarne jægere som byder på jagtrejseinspiration i rigt mål. I alt rummer de 256 sider otte spændende jagteventyr og en enkelt beretning om en fisketur efter STORE fisk. Det hele er smukt illustreret med mere end 130 farvefotos. Bogen er desuden spækket med fakta om de enkelte vildtarter, jagtlande og lokale arrangører og den rummer masser af detaljerede vejledninger i, hvordan man selv arrangerer en lignende tur. Ekstremt varieret og spændende læsning fra start til slut – et klart hit under juletræet!

Jagtrejsefeber 2 koster 299,- og kan købes i en del jagtforretninger, hos boghandlere, direkte fra forlaget og i en masse forskellige internetbutikker. Se mere på www.jagtrejsefeber.dk


ANMELDELSE AF JENS ULRIK HØGH

Claus Ballisager

Rune Fich Weischer

Thomas Lindy Nissen

Dan Saugstrup

David Carsten Pedersen

Troels Romby Larsen

Jens Kjær Knudsen

64•65


HJÆLP! BRUGERUNDERSØGELSE • HJÆLP! BRUGERUNDE

HJÆLP! BRUGERUNDERSØGELSE • HJÆLP! BRUGERUNDE


ERSØGELSE • HJÆLP! BRUGERUNDERSØGELSE • HJÆLP!

Sikkerhed Hvordan står det til med sikkerheden?

Vi sidder lige nu og forbereder et temanummer af www.mitjagtblad.dk om sikkerhed på jagt. I den forbindelse gennemfører vi en stor læserundersøgelse for at få jeres input på, hvordan det ser ud med sikkerheden blandt danske jægere. Temanummeret, som blandt andet vil bygge på de data, der indsamles her, er planlagt til januar. Vi vil bede dig om at bruge 4 minutter på at udfylde denne lille brugerundersøgelse. Vi behandler svarene fuldstændigt anonymt. (Hvis du læser bladet på issuu, skal du holde cursoren over linket og trykke på det lille blå ”lænkesymbol” som dukker op på skærmen så kommer du videre til undersøgelsen) For de, som vil være med, trækker vi lod om et sæt 3M Peltor høreværn blandt alle de besvarelser, som er udstyret med en gyldig e-mail adresse. Det er overhovedet ikke obligatorisk at deltage i konkurrencen, men det er en KÆMPE hjælp til Mit Jagtblad at svare på undersøgelsen.

J

K L I K H E R – S VA R PÅ U N D E R S Ø G E L S E N

J

På forhånd tak!

67 ERSØGELSE • HJÆLP! BRUGERUNDERSØGELSE • 66• HJÆLP! 2•3


Præcis, Enkel, let... 4Stable Stick er enhver rejsende jægers bedste ven Princippet er velkendt og ekstremt stabilt. At skyde fra en af disse er bogstaveligt talt som at skyde fra en bænk! Hvad der virkelig gør 4stable til den ideelle løsning for den rejsende jæger er, at den er let, stille justerbar og kan skilles ad på sekunder og pakkes i en almindelig kuffert.

Prøv den - og du vil aldrig se dig tilbage!

Find dem på shop.diana.dk

Nu

i to

r

ne

sio

r ve

Vægt Antal dele Min. længde Brugerhøjde Pris

Bush stick 820 gram 4 90 cm 165-185 cm Kr. 1120,-

Mountain Stick 500 gram 8 65 cm 130-200 cm Kr. 1795,-

na

rs

r le fa e b

g tin

un

H

ia D

u To

n

a Vi

74

19

t.

Es


PRIMOSTEST T E K S T O G F O T O R I C K A R D FA I V R E

Stabilt

PRIMOS GROUP THERAPY ANCHOR

I

gennem årene har jeg benyttet mig af flere forskellige støtteanordninger for riflen, når der skydes fra skydebænk. Alt fra sandsække til plastikløsninger og noget, der mest af alt ligner en hjemmebygget sag i kraftige firkantprofiler, som var ganske kostbar at købe ind. Fælles for dem alle er, at de ikke har leveret så god en støtte, som jeg kunne ønske mig. Sandsække er stabile, men de savner finjusteringsmuligheder for og bag. Plastmodellerne har været for lette, så riflen har flyttet sig meget imellem skuddene. De rene plastløsninger har desuden oftest et meget groft gevind på højdejusteringsskruen – ellers kan plastmaterialet ikke holde – og det dræber i sig selv mulighederne for ”finlir”. Modellen i firkantprofiler var også

for let, men justeringsmulighederne var bedre end for de andre løsninger. Ikke desto mindre blev det til en frygtelig masse justering efter hvert skud for at komme tilbage til udgangspunktet. Det forreste anlæg var for smalt og manglen på et bagerste anlæg, gjorde det svært at holde det lodrette sigtepunkt. Jeg kastede mig over Google i forhåbningen om, at det måtte findes en bedre løsning et eller andet sted derude. Resultaterne kredsede mere om Primos Group Therapy Anchor end noget andet. Jeg klikkede mig frem til hjemmesiden og som noget af det første bemærkede jeg, at den vejer 8 kilo.Det gav et solidt førstehåndsindtryk. Anlægget så også brugbart ud og det store hjul til højdejusteringen vækkede tillid.

stadigt

68•69


stadigt

Distributøren af Primos ligger kun nogle kilometer fra mit hjem, så jeg tog chancen og aflagde dem et impulsivt besøg. De havde tilfældigvis en enkelt tilbage fra den seneste sending – resten af partiet var revet væk på få dage og de flinke grej-pushere smilte forståeligt nok fra øre til øre. Jeg lagde mine klamme hænder på den sidste og begav mig straks videre til skydebanen med en helt ny riffel og ditto kikkert, som jeg skulle have indskudt. Ved skydebænken på 50 meter banen samlede jeg det hele. Præcis som med et møbel fra Ikea er det noget, man bare gør en gang og det tog ikke længere end et par minutter. Når den først er samlet, er det ret enkelt at dele den i to, hvilket letter transport betydeligt. På undersiden af støtten er der fire justeringsskruer, som kan låses. Disse bruges til at få støtteanordningen i vater. Det havde været fint med et par indbyggede libeller – det må blive på den næste generation. Det var godt, at jeg havde medbragt mobiltelefonen med indbygget vaterpas. Med riflen på plads var det intet problem at finjustere højden

med det store hjul til højdejusteringen. Jeg fjernede bundstykket og sigtede gennem piben for en grovjustering ind på skiven. I kraft af støtteanordningens tunge konstruktion og dens solide greb om riffelkolben lå riflen stille, mens jeg justerede kikkerten, så godt jeg nu kunne, til sigtebilledet faldt sammen med sigtepunktet gennem piben. Jeg ladede riflen og klemte et skud af. Rekylen fra den 11,7 g tunge Sako Hammerhead i kaliber .308 Win blev absorberet effektivt af riffelstøttens masse og mærkedes stort set ikke i skulderen. Det hele flyttede sig lidt mere i skuddet end jeg havde håbet. Det viste sig, at der under de førnævnte justeringskruer, som er støtteanordningens eneste kontakt med underlaget, sad en aftagelig plastdub. Dag jeg fjernede disse dubber åbenbaredes let tilspidsede skruer, som effektivt bed sig fast i skydebænken af træ. Jeg skylder nok skydebanen end undskyldning – men grebet fejlede nu ikke længere noget. Jeg fik justeret støtteanordningen så trådkorset atter pegede præcist, hvor jeg havde sigtet det første skud, hvorefter jeg uden at bevæge


riflen justerede det, så det nu pegede på skudhullet i skiven lidt højere oppe til højre. Jeg trak piben igennem med et par patches med solvent og bevægede mig bagud til bænken som står på 80 meter, lagde riflen an i støtteanordningen, justede ind på midten af skiven og trykkede af. Der var stort set ingen bevægelse i støtten, hvilket blev bekræftet af de kun knap 1 cm lange ”bremsespor” i bænken. Kuglen havde ramt et par cm lavt og jeg justerede kikkerten op på pletten og gav den et enkelt ekstra klik inden jeg flyttede mig til 100 meter-bænken for at skyde tre skud med rensning af løbet mellem skuddene. Med tanke på at riflen er helt ny og at kikkerten kun går til 6x forstørrelse er jeg ganske tilfreds med grupperingen på 100 meter. Det gik ikke bare hurtigt at skyde riflen ind med den nye kikkert, jeg sparede med garanti også nogle kroner til ammunition på grund af den stabile støtte. En god støtteanordning som denne eliminerer en masse skyttefejl og illustrerer tydeligt, hvor

god eller dårlig riflen er. Som regel viser det sig, at riflen skyder langt bedre, end hvad skytten under normale omstændigheder formår at udnytte. Alt for mange skytter peger hurtigt fingre af riflen eller ammunitionen, hvis præcisionen på skydebanen ikke lever op til forventningerne. Med en støtte som denne spares både tid og penge, eftersom problemerne diagnosticeres hurtigere og bedre. Primos Group Therapy Anchor er både stor, tung og ikke mindst min! Jeg er sikker på, at der er mange års klippefast støtte at hente i den. Jeg har gemt støttebenenes plastdubber, så jeg kan bruge støtteanordningen som våbenholder, når jeg skal rengøre eller justere på mine rifler hjemme på spisebordet. Når Primos Group Therapy Anchor engang havner i de danske butikker vil den formentlig koste omkring 1.200,- kr. Det er en fin investering som snildt holder et helt jægerliv og hurtigt tjener sig hjem i ammunitionsbesparelser.

70•71


dagg

DAGGA


ga boys BOYS

Få dyr er omgærdede af så mange myter som bøfler. Gnavne, vanskelige at jage og farlige – alligevel lokker jagten jægere fra hele verden. Følg med til udkanten af Krugerparken i Sydafrika. T E K S T O G F O T O M AT T I A S S T E D T

72•73


D

er ligger fire unge hanløver på det hjulspor, vi forsøger at følge i lyset fra Landcruiserens forlygter. De ligger på maverne med benene under sig i det høje gule græs og iagttager os indgående. De er ikke bange, de er ikke truende, men betragter os med en bestemthed i blikket, som tydeligt siger os, at vi er på deres område og at det er dem, som bestemmer her om natten. Lidt længere fremme ad sporet kan vi se, at parkvagten har standset bilen og afsøger buskadset med sin lommelygte. Vi nærmer os forsigtigt, da parkrangeren Paul, som også har det overordnede ansvar for den kommende bøffeljagt, stiger ud af bilen og går os imøde. ”Det er Timbavatis hvide løvinde”, siger han, og lyser med lommelygten på en hvid løve 30 meter ved siden af vejen. Vi er i det private naturreservat Timbawati for at jage bøffel. Området på ialt 53.000 hektar rummer alle ”de fem store” og grænser direkte op til den berømte Kruger nationalpark i det nordøstlige Sydafrika. Her skal vi bruge de næste fem dage på bøffeljagt. At få mulighed for at gå på jagt i Timbavati er et privilegium, som vi på dette tidspunkt ikke har forstået omfanget af

– vi aner ikke, at vi i de kommende dage skal befinde os øje til øje med de fleste af de vildtarter, Afrika er så kendt for at huse. Da vi ruller ind i teltcampen ved 21-tiden, er der allerede gang i lejrbålet og petroleumslamper hænger i træer og på pæle for at vise vejen til vore telte. Derudover er der kun en lille bygning, som præcis er stor nok til at kunne rumme et køkken. Aftenluften er kølig, men safariskjorter og shorts er alligevel fuldt tilstrækkeligt, da vi stiger ud af den tungt lastede jagtbil og mødes af alle de overvældende lyde af den afrikanske nat. Vi forbøffes med det samme over vildskaben. Cikaderne har travlt til alle sider og en ugle høres i det fjerne, mens en plettet hyæne kalder på sine artsfæller med sit karakteristiske ”grin”. Elefanter er i gang med at brække et træ ned ganske tæt på et af teltene. De er mindre end 100 meter borte. Efter en hurtig middag på safaristolene rundt om ilden, beslutter vi os for at gå tidligt i seng. Vi er kun tre personer i campen og vi vælger hvert et telt. Mike, den professionelle jæger, og Joe, vores

da


agga boys TIMBAVATI har masser af leoparder. Denne unge han passerede vejen lige ud for bilen. Et fantastisk dyr, som det kan være svært at få øje på i den tætte mopaniskov.

NÅR NU VI VAR i et så unikt område som Timbavati kunne vi ikke nære os for at pürsche helt tæt på denne fine elefanttyr.

74•75


amerikanske kunde, går til deres telte, mens jeg, som skal fotografere og filme jagten, går i den modsatte retning mod mit. I løbet af den seneste time har vi hørt, hvordan elefanterne har haft travlt i netop den retning. Da jeg går imod teltet, er jeg meget omhyggelig med at undersøge mine omgivelser med lommelygten og jeg kan tydeligt høre elefanterne foran mig. Jeg ved stadig ikke, hvor mange der er, men pludselig dukker der en stor grå masse op i lyskeglen kun 30 meter til højre for mig. Jeg standser på stedet og forsøger at aflæse elefantens opførsel. Den er helt rolig og æder trygt videre. Jeg fortsætter derfor et stykke til, men bremes hurtigt igen ved synet af yderligere to elefanter lige foran mit telt. Forsigtigt forsøger jeg med stemmen og lyset fra lommelygten at skræmme dyrene væk, men indser hurtigt,

at det er for risikofyldt at prøve at nå frem til teltet til fods. I et sidste forsøg på at nå frem til mit telt henter jeg derfor bilen, men heller ikke dette overbeviser elefanterne om at gå videre. Aftenen slutter med, at jeg lægger mig til at sove i Mikes telt, mens elefanterne ufortrødent æder videre på det væltede træ. Hvilken start på eventyret i Timbavati! Det hæse brøl fra en leopard vækker os klokken fem næste morgen. Jeg kan lige så godt stå op og starte ilden, inden kunden vågner. På den lille sti som leder ind til midten af campen, hvor bålpladsen ligger, er der masser af hyænespor og sågar et frisk leopardspor fra samme nat. Da vi kun er tre mennesker i lejren, hjælper vi hinanden med at forberede dagen. Morgenmad bestående af æg, frisk frugt og pølser fremstillet


af oryx skal gøres klar, ligesom køleboksen med dagens frokost og alt det udstyr, vi skal bruge, bliver pakket. Klokken syv møder Paul os i campen. Han gennemgår omhyggeligt med os, hvad vilkårene for jagten er. Bøflen skal være mindst 12 år gammel og op til 38 tommer – en ”classic buffalo” ifølge Timbavatis trofæprisliste. Med de praktiske detaljer på plads begiver vi os afsted på jagt. Vi er ialt seks personer inklusive to trackere. Bushen er netop vågnet til live og den svale morgenluft bliver hurtigt varmere. De mange Guinea Fowls har forladt deres nattesæder og leder nu efter frø på jorden. På vejen ud kan vi konstatere, at både elefanter, hvide næsehorn, impalaer, vortesvin og waterbucks har passeret lejren i nattens løb.

Paul og hans trackere kender stedet særdeles godt og fører os til områder med vand, hvor bøflerne plejer at holde til. Vi støder da også hurtigt på frisk bøffellort, parkerer bilen, tjekker vinden og fylder vandflaskerne. Vi begynder at gå i håbet om få et glimt af flokken - måske står der en fin gammel tyr imellem køer og kalve. Vi når hurtigt en udtørret flodseng, hvor vi standser for at drikke i den tiltagende varme. Efter et par minutters dæmpet diskussion og endnu en kontrol af vindretningen fortsætter vi i samme retning. Pludseligt brager det kraftigt i krattet kun 40 meter fra os. En stor og fin gammel tyr dukker op i flodlejet og standser for at glo på os. Paul når

dagga boys MATTIAS STEDT: ”Jeg har altid haft en særlig forkærlighed for Afrika og dets natur. Jeg tror, at det er den uforudsigelige vildskab, som lokker. I de sene 1980’ere og op igennem 1990’erne voksede jeg op i det nordlige Tanzania. Igennem årene har min længsel efter Afrika resulteret i flere jobs i relation til jagt-, fiskeri- og fotosafaris i de fleste central- og østafrikanske lande. Jeg har blandt andet arbejdet med jagt i CAR og som fiskeguide på Nilen i det nordlige Uganda. Senest har jeg fået mulighed for at arbejde som jagtguide i Sydafrika, et eventyr jeg ikke ville gå glip af”.

76•77


dagga boys kun netop at fortælle os, at en tyr som denne er præcis, hvad vi leder efter, inden den braser videre gennem vegetationen på den anden side. Den stod ikke stille i mere end fem sekunder, inden den forsvandt. Efter yderligere et kvarter er vi kommet tæt nok på flokken til at konstatere, at det drejer sig om en gruppe på 150-200 dyr. Det lykkes os at pürsche ind på 50 meter af nogle tyre, som ligger og hviler sig i det høje græs. Hornene blinker, der lugter kraftigt af bøffel og der fnyses i buskadset foran os. Pludselig vender vinden og i det samme rejser fire unge tyre sig fra græsset og forsvinder. Et sekund senere er der bøfler overalt. Buske bliver trampet ned og de hundredvis af klove rejser en sky af støv fra den tørre jord. Samme aften kan vi se tilbage på en fantastisk

dag. Vi har set flere bøfler, end vi havde regnet med og vi har fået nogle helt unikke oplevelser, man kun kan få i et jagtområde, hvor man jager imellem virkeligt storvildt. Parkrangeren og hans trackere er ekstremt dygtige og fortæller os hele tiden om de forskellige dyrs adfærd, deres familistruktur, hvordan deres alder bedømmes og om de massive problemer med krybskytteri af næsehorn, som opleves i og omkring Krugerparken. Informationsstrømmen er endeløs, men interessant, og vi forbløffes over, hvor stort et arbejde, der lægges i at bevare et område som Timbavati. ”Vores bedste chance er at finde en ungkarlegruppe”, siger Paul, inden han forlader os. Vi sætter os omkring lejrbålet med hver sin Castle for at reflektere over dagens hændelser. Over gløderne griller vi en kudufillet, mens det sidste


s

I GOD TID inden morgengryet får vi en reel omgang morgenmad. Nattens lyde er endnu ikke aflyst af dagens og alt er stille. Der ligger masser af forventning i luften. Vi har en hel dag foran os og alt kan ske i den afrikanske bush.

I CAMPEN sover vi i bekvemme canvastelte. Her har vi alt hvad vi behøver og de tynde stofvægge lader os sove til lyden af flodheste, hyæner og myriader af cikader. Har vi heldet med os, vågner vi til lyden af løvebrøl.

JEG FORT SÆ T TER LIDT O G SER Y DERLI GERE TO ELEFA N T ER FO R A N MIT T ELT.

78•79


dagga b

dagslys forsvinder. Dagens liv afløses af nattens med alle de særprægede lyde, som hører natten til. Mælkevejen lyser kraftigere op, end vi nogensinde har set det, men det er også kun bålets og petroleumslampernes svage skær, som blander blander sig i nattens lysfest. Den næste dag begynder før solopgang. Vi finder den glemte chipsskål ved bålpladsen søndertygget af hyæner og gør os klare til endnu en dag i Timbavati. Vi drager ud i det første morgenlys. Forventningerne er høje og presset på vores lokale guide er blevet lidt større. Alle er ved godt mod og alle hyæne- og elefantsporene uden for teltet begynder at føles mere selvfølgelige end kildrende spændende. I dag tager vi til et nyt område for et finde en ny flok bøfler. Vel fremme i det planlagte område finder vi hurtigt et vandhul med masser af store spor i mudderet. En del er fra bøfler og nogle fra løver. Vi må hele tiden huske på, at bøfler er løvernes

favoritmad og at er på jagt efter de samme dyr, som de store katte. ”Den her er gammel”, siger Mike og peger med riffelpiben på et spor i vandkanten. Vi bruger atter jagtbilen for at dække så meget terræn som muligt i vor søgen efter flokken. Mange steder finder vi spor efter næsehorn i sandet. Da en oksehakker flyver over hjulsporet, reagerer trackeren med det samme. Når denne lille fugl med det farvestrålende næb flyver målrettet i en bestemt retning, er det altid en god indikation af, at der findes bøfler lige i nærheden. Langsom følger vi efter fuglen og ganske rigtigt får vi snart øje på 5-6 bøfler som stirrer på os fra et lille krat. Man bliver lige overrasket hver eneste gang. Hvordan kan så store og så mørke dyr gemme sig så effektivt i det gule græs? Gruppen viser sig til vores glæde at bestå udelukkende af gamle tyre. Vi kører forbi for


boys

at komme i god vind af dyrene og parkerer den brune Landcruiser et godt stykke væk. Resten af jagten foregår til fods. Vi starter med at lade vore rifler med en blødnæset kugle i kammeret og fuldkappede i magasinet. Vinden kontrolleres omhyggeligt og den lokale tracker går forrest. Til at starte med går vi fremad i normalt tempo og hver eneste gang, vi letter en fugl som flyver væk med et advarselsskrig, stopper vi og lader naturen falde til ro. Det føles som om at disse buskmænd har en sjette sans og ser ting, vi andre ikke kan se, fornemmer dyrenes reaktioner længe inden de sker og læser det røde afrikanske sand som en åben bog. Desto nærmere vi kommer, desto langsommere går det. Der går ikke længe inden vi næsten kryber og standser ganske ofte. Nu er lugten af bøffel stærk og vi ved alle, at vi nu er ganske tæt på. Så standser trackeren og peger på en busk.

Bøflerne er stadig fuldstændigt uvidende om vores tilstedeværelse, da vi kravler de sidste meter for at komme i position. Joe gør sig klar med sin .375 H&H. De seks tyre er rolige, nogle ligger ned og to-tre stykker står bag nogen buske. Paul siger at alle tyrene er tilstrækkeligt gamle og jagtbare. En tyr passerer os på cirka halvtreds meters afstand. Han er fin og har dybt svungne horn men byder aldrig på en regulær skudchance. Paul hvisker at han har set en rigtigt gammel tyr med bred boss og nedslidte horn. En rigtig ”dagga boy” af den slags det kun er ganske få jægere forundt nogensinde at få en chance til. Vi står bagved nogle små buske og iagttager flokken. Mike og trackeren kontrollerer hele tiden vinden. Ud af et par buske kommer han pludselig gående på samme sted som den forrige men denne gang med hele bredsiden til os. Mike stiller

80•81


dagga boys

EFTER EN VELLYKKET pürsch og et godt skud kan Joe endelig sætte sig ved sin afrikanske bøffel. Bemærk den kraftige boss og de nedslidte horn. Et ekseptionelt fint trofæ, som resten af hans dage vil minde ham om hans første bøffeljagt på et ganske enestående jagtområde.

skydestokken op og hvisker til Joe. ”Den tyr er alt, hvad du ønsker dig!” Joe får hurtigt .375’eren på plads. Dette øjeblik har han været mentalt igennem utallige gange og han ved, at det kun er det første skud, som tæller. Pulsen stiger og spændingen vibrerer i luften. Joe klemmer skuddet af og sender de parasitplukkende fugle på bøflernes rygge på flugt i alle retninger. Tyren vakler. De resterende fem bøfler er på benene med det samme. Den gamle kæmpe vender sig væk fra os og går cirka ti skridt, inden den falder om. En anden bøffel nærmer sig den skadede artsfælle og vejrer i luften. Joe har repeteret og står parat med et andet skud, hvis den faldne tyr skulle finde på at rejse sig eller noget andet uforudset skulle ske. Situationen er ikke lige så afslappet som tidligere og de øvrige tyre leder uroligt efter den ukendte fare i deres nær-

hed. Den skudte tyr ligger stadig på jorden. Så kommer den bekræftelse på et godt skud, vi alle har lyttet efter – et sidste langtrukkent brøl. Langsomt nærmer vi os med afsikrede våben. Bøflerne vil ikke forlade stedet indtil trackeren begynder at klapre med skydestokken og tale højlydt. Langsomt fortrækker de, da vi nærmer os den gamle tyr. Skuddet viser sig at være et perfekt bladskud og tyren gik ikke mere end fem meter. Den gnistrende spænding afløses af en roligere stemning, imens en overvældende og næsten euforisk glæde breder sig i gruppen over det gode resultat. Vi beundrer den gamle tyr, som viser sig at være 13-14 år gammel og fyldt med ar efter kampe med løver og andre bøfler. Vi deler alle en følelse af respekt og ydmyghed overfor den gamle kæmpe. En rigtig dagga boy fra Timbavati.


smykker fingeren? ET JAGTMINDE PÅ

En trofæring formgivet af Paula Lindgren. Hon laver ringe, manchetknapper, armbånd og andre smykker i sit eget helt specielle design. Hvordan gik det til, at hun pludselig blev et fænomen i jagtverdenen?

TEKST MORTEN HETLAND F O T O PA U L A L I N D G R E N

82•83


P

aula Lindgren havde aldrig haft et våben mellem hænderne, da hun på bare et par uger blev et velkendt navn inden for jagten, takket og være sit håndværk. Hun anvender frem for alt patroner for at skabe sine unikke smykker.

lige så godt lave tingene selv – det tog faktisk bare et par uger at lære det. Du kommer langt med Youtube, og nogle venner er sølv- og guldsmede. Daniel har bedre begreb om det tekniske, jeg glemmer altid hvad tingene hedder, PAULA LINDGREN en stilsikker håndværker den der for eksempel, siger Paula og peger på en rød gasbrænder. – Ja, jeg kan aldrig huske hvad den hedder, men vi lodder med den, og så kan man lave cré•Paula, hvordan begyndte det hele? me brulée med den, siger hun med et grin. – Det var et rent tilfælde. Jeg så et smukt smykke på Instagram, og da jeg viste det til •Fortæl mere om trofæsmykkerne, hvad min kæreste Daniel, fortalte han mig, at det er det egentligt for noget? var en patron. Først troede jeg ham ikke, jeg – Selve begrebet trofæsmykker kom jeg havde jo aldrig tidligere været i nærheden af et på, da jeg hørte, at en del jægere gemmer på våben – så hvordan skulle jeg vide det? hylstrene for at mindes deres jagter. En del Paula ville alle omstændigheder have et skriver til og med på dem, for eksempel tid, lignende smykke, og bare et par dage senere plads, vildtart eller andet, som er godt at minhavde hun bestilt en hel stak med 9-millimedes, men de gør intet andet med hylstrene. tershylstre og en håndfuld 30-06. Det er ikke noget nyt, at jægerne tager vare på – Samme eftermiddag som hylstrene kom trofæerne efter de dyr, de har skudt, men hvormed posten, satte jeg mig ned for at formgive for ikke også lave et minde af hylstrene? Dem den første halskæde. Ret hurtigt efter lavede kan man jo altid bære med sig som et smykke jeg et par manchetknapper til Daniel, og sådan – det er enklere end at slæbe rundt på et skulfortsatte det. Efterhånden lagde jeg billeder dermonteret rådyr, siger Paula og griner. ud på Facebook af det, jeg havde lavet, og da var der flere venner som også gerne ville have BARE ET PAR måneder efter succésstarten smykker. Det blev hurtigt en forretnings ide! fremstiller Paula nu armbånd, øreringe, ringe – Det var en gang i marts måned i år, jeg og manchetknapper. Hun arbejder kun med husker at der fortsat lå sne. Webbutikken starægte sølv, dels for at smykkerne skal have en tede jeg i april og da var Facebooksiden allerereel rigtig værdi, men også fordi, hun vil levere de i gang. kvalitet. Jeg vil have, at det jeg laver skal føles godt, når kunden anvender det, jeg respekterer •Jeg formoder, at hverken du eller Daniel affektionsværdien i hvert hylster – de betyder har en baggrund som smykkedesignere? meget for jægerne, som har sendt dem til mig. – Ha, ha, nej det har vi ikke! Dog har jeg al-

smykke

tid lavet smykker, men for det meste med perler. Har man ikke fem tommelfingre, kan man

•Jeg kan tænke mig, at du hører en hel del fan-


er 84• 74•75 85


ARMBÅND er en del af Paula Lindgrens kollektion.

tastiske jagthistorier? – Ja, det gør jeg virkelig. Jeg kommer faktisk til at tænke på en speciel. En fyr som hedder Rickard sendte et hylster fra en 45’er, ind til mig, som han havde skudt en alligator med. Hylsteret havde igennem alle årene ligget i en æske, og endelig kom det til sin ret. Det blev til en ørering, krokodilleøreringen blev den døbt, fortæller Paula. •Hvordan går det til, når en jæger bestiller fra dig? – De bestiller via webbutikken, og der kan de vælge, om de vil sende egne hylstre ind, el-

smyk

ler anvende nogle af dem, jeg har på lager. Jeg har samlet mig rigtig mange hylstre i forskellige kalibre, så jeg laver også smykker til dem, som ikke har gemt signe egne, siger Paula og fortæller at det tager cirka 14 dage efter en bestilling til man får sit smykke.

PAULA FREMSTILLER de mange smykker af hylstre, som hun har købt, fået af jægere eller skydebaner. Det vigtigste ifølge Paula, er at hun kan tilbyde noget til alle i de mest almindeligt forekommende kalibre. – Jeg har opdaget at mange jægere er meget trofaste over for sine kalibre, præcis som andre holder med et bestemt fodboldshold. De


DER LIGGER EN hel del arbejde bag en lille manchetknap.

kker accepterer kun den rigtige kaliber, den de selv anvender, og derfor samler jeg alle de tomme hylstre jeg kan. Det er ikke bare jægere som køber smykkerne af Paula, blandt kunderne findes der mange andre, som synes om hendes design, uden at de selv har nogen jagtinteresse. •Hvordan ser dine fremtidsplaner ud? – Til en start skal jeg have skaffet et lokale, som jeg kan vokse i. Da jeg startede, anvendte jeg et lille bord til min smykkeproduktion, men nu er jeg flyttet ind på en to meter lang bænk i lejligheden, hvor Daniel og jeg bor. Man kan vel beskrive det sådan, at vi bor midt

i en sølvsmedje, siger Paula. – Daniel havde nok ikke regnet med, at jeg skulle invadere lejligheden med boremaskiner og andet udstyr, da jeg flyttede ind, men han må holde ud, siger Paula og griner.

NÅR DET RIGTIGE lokale dukker op, regner Paula med at udvide virksomheden. – Jeg har en følelse af, at det bliver meget at lave allerede til efteråret, når elgjagten går ind. Jeg skal derudover også tage jægereksamen, jeg elsker mad og håber at jeg kan skaffe kød på egen hånd i stedet for at købe det i en butik, men ind til videre må jeg koncentrere mig om de tomme hylstre. 86•87


SWAROVSKITEASER TEKST OCH FOTO MIT JAGTBLAD

Africa Edition

må eje S

warovski præsenterer en eksklusiv udgave af den populære kikkert CL Companion under navnte ”CL Companion Afrika”. Modellen imponerer med et elegant design, som er inspireret af Afrika og den afrikanske naturs farvepallet. Kikkerten har en elegant mørkebrun farve og okularerne er bronzefarvede. En eksklusiv håndlavet taske i voksbehandlet kanvas af det amerikanske mærke ONA, beskytter kikkerten, når du færdes ude i vejr og vind. Med den bekvemme bærerem i læder, har du altid kikkerten lige ved hånden. Et eksklusivt certifikat personligt underskrevet af Swarovskis bestyrelsesformand (m/k) Carina Schiestl-Swarovski følger med alle disse Afrikakikkerter. Kikkerten findes i versioner med 8x eller 10x

forstørrelse og en objektivdiameter på 30mm. Kikkertens kompakte design og vægt på kun 500 gram gør den perfekt at have med på rejsen. Ikke så overraskende er også denne kikkert fra Swarovski en fornøjelse at anvende. Vi forventer os da heller ikke mindre fra firmaet, som er blevet verdenskendt for høj præcision, god transmission og effektive coatinger, som garanterer lyse, kontrastrige billeder med naturlige farver. CL Companion Afrika er støvtæt, vandtæt og slagfast takket være det robuste kabinet, som er skabt til intensiv anvendelse under rejser. Med kikkerten følger desuden okular og objektivbeskytter, en praktisk håndrem og en rengøringsklud. www.swarovskioptik.com Cirkapris. 9.000 kr.


Tyrkiet - Taurus Mountains

7/5 dg. natjagt inkl de 2 største orner kr. 22.500 5/3 dg drivjagt - asiatisk vildsvin kr.19.000 7/5 dg bjergjagt bezoar op til 90 cm kr. 51.500

Hos Bøssemager A. H. Larsen tilbydes præcisionsarbejde af højeste kvalitet

Hos A.H.Larsen er det mester selv som laver alle opgaver lige fra almindeligt vedligehold, reparationer, monteringer renoveringsopgaver, syrebruneringer, varmbruneringer, ligesom jeg tilbyder custom-projekter, hvor det ønskede våben bygges fra bunden.

Tilbyder præcisionsarbejde af højeste kvalitet: reparationer, monteringer, renoveringsopgaver, syrebruneringer, varmbruneringer og custom-projekter Er lagerførende i diverse reservedele f.eks. til:

Baikal, Colt, Marlin, Kontakt: 2183 4545 • Web: ahlarsen.dk Ylditz, S&W, Mossberg,

Herrington & Richardson, Remington,Savage m.m.

Argentina - La Pampas 9/7 dg inkl. Blackbuck, kronhjort, Vildsvin samt 2 dg. jagt på duer og ænder kr. 38.000

Rusland - Kurgan - Kamchatka 8/5 dg sibirisk råbuk - Kurgan kr. 14.000 14/8 dg brunbjørn Kamchatka kr. 65.000 Kazakhstan - Kolsay National Park 12/10 dg. Maraljagt under brunsten på hesteryg kr. 65.000

www.holmelund-jagtrejser.dk

Åbningstiden er mandag og tirsdag kl.15.00-19.00 samt torsdag kl.12.00-17.00. Her finder du mange specialdele, ammunition, optik og meget mere. Du er altid velkommen til at kontakte mig for nærmere aftale. Med venlig hilsen

Bøssemager A. H. Larsen

Gl. Stillingvej 434a 8460 Harlev J

tlf.: 2183 4545 www.ahlarsen.dk

Driv og Pürsch jagtstok i ask eller fyr.Riffel kan være i aktiv anslag når man stå på post. Repetition er meget hurtig med fuldstændig rolig riffel Det vandrette plan fastholdes.

To benet skydestok. Trinløst beslag som giver hurtig ændring af højden på skydestokken. Kan bruges stående, siddende og liggende.Topbeslag giver øget stabilitet af den tobenede støttefunktion.

I denne patenterede stok får jægeren JAGT GLÆDE i et helt uset omfang når han jager med riffel. I terrænet får jægeren en uundværlig stærk vandrestok. Mere info, forhandlere og priser se

w w w. h u n t e r s u p p o r t . d k

A Jagtrejser • Fritidsrejser • Eksport • Import

J

POLEN Brunstjagt i september!

J

POLEN Hundyrjagt okt-jan

J

BUREAUET MED •de billigste priser, •de bedste revirer •den bedste service

POLEN

JAGTTØJ OG JAGTUDSTYR TIL GODE PRISER! KLIK HER

Dåhjortejagt i brunst

Vi har specialiseret os i konkurrencedygtige rejser til Polen, men vi kan også arrangere jagtrejser til Ungarn, Rumænien, Letland, England, Skotland, Irland, Sydamerika, Namibia, Tanzania, New Zealand, Tyrkiet og Rusland. Læs mer her!

J

WWW.VILDMARKS.DK

88•89


P책 eventyrj


jagt i Peru I går kørte vi ni timer fra Lima og ind i Andesbjergene, og igen i dag sidder Angelo imellem Benny og jeg på bagsædet af den udslidte Toyota Hilux. Vi befinder os midt i en større bjergby, men er på vej ud til det jagtområde vi skal jage i. Det er kun minutter siden vi spiste morgenmad hos ejeren af jagtområdet, som bor i en lille lejlighed beliggende på anden sal i en skummel sidegade. AF JENS KJÆR KNUDSEN

B

aggage, våben og forplejning ligger på ladet på Hilux’en, og det er dækket med; først en presenning, så et net og til sidst er det sikret med tov. Vi er fulde af forventning, for nu er vi endelig på den sidste del af den lange rejse mod det område i bjergene, hvor vi skal jage de næste fem dage. Vi triller afsted, om to timer regner vi med at være fremme, men så sker noget uventet. Vi har kun kørt 100 meter, da jeg lægger mærke til, at vi passerer den lokale politistation. I det samme mærker Angelo pludselig et ryk i bilen, han kigger tilbage og ser en knivbevæbnet tyv i gang med at tømme vores bagage af ladet – og han gør det, mens vi kører langsomt fremad i den tætte bytrafik. ANGELO SPRINGER HEN over Benny, der er ikke tid at åbne bildøren, så han vælter ud af det åbne sidevindue, rejser sig igen og springer

efter tyvene – nu med sin egen kniv fremme. Han spæner, alt hvad han kan ned langs fortovet, mens jeg springer ud af den anden bildør og løber på den anden side af de parkerede biler langs vejen. Efter 50 meter indhenter Angelo den ene af tyvene, ham der har Holgers kuffert i hånden, mens han tager et flot karate spring og giver tyven et spark lige midt i ryggen. Man kan se, det gør ondt på tyven, som han falder hen ad fortovet. Et øjeblik spekulerer jeg på om han kunne finde på at trække en pistol, men heldigvis slipper han kufferten, som jeg straks griber. VI LADER TYVEN løbe, hvilket jeg senere fortryder. Imens peger folk på fortovet i flere retninger, for at vise hvor den medskyldige er forsvundet, og Angelo løber lidt ned af alle sidegaderne omkring os, mens jeg passer på kufferten. Han finder ikke de andre tyve eller

90•91


MAGASINET

Mit Jagtblad

d

PÅ E V E N T Y R J AG T I P E R U

en taske, vi mangler. De er over alle bjerge dog ikke af. De kører fuldstændig vanvittigt, og vi mangler Holgers rygsæk, som også overhaler i sving uden oversigt og holder på i alt indeholder hans pas, 5.000 dollars, et kamera, for høj fart. Denne tur er nok den værste køretur, jeg har oplevet på mine mange rejser overalt Holgers kikkert og øvrige rejsepapir. Hurtigt samler der sig en flok af lokale omkring i verden. os. Lidt ubehageligt, men de virker alligevel alle EFTER SAMLET 12 TIMERS kørsel fordelt på meget flinke. De fortæller, at de så og dermed de sidste to dage, kører vi endelig ind i det, der ved, hvem der bestjal os. De kan fortælle politiet, at moderen til de tre tyve har en frugtbod er det egentlige jagtområde og ser kort efter den præcis der, hvor vi læssede bagagen på bilen, og lille bjerglandsby, der skal være vores hjemby de at det er hendes tre voksne sønner, der er synnæste fem dage. Den består af 15 meget forfaldderne. Politiet forlader os, ne landarbejderhuse, der for først at tage en alvorlig beviser, at de lever meget DER ER G A MMELT H A LM, primitivt og fattigt i densamtale med moderen og derefter knægtene. Vi GU ST ENT SKIDT O G IND - ne egn. Midt i byen er et enkelt pænt malet hus, så overhører ikke samtalen, TØ RRE T M Ø G A LLE ST EDER . både Holger, Benny og jeg men politiet her er ikke udlært på flinkeskolen, så DE T B LI V ER EN NEM FEM - er sikre på, vi skal bo godt i byens bedste hus. Da vi efter et par timer kommer DAGE S SL A NKEKUR , omsider standser bilen ud betjentene tilbage, og de for det flotte hus, træder har til vores overraskelse TÆNKER JEG ... Angelo og farmeren dog rygsækken med. ikke til venstre mod det pæne hus, men i stedet til BETJENTENE KOMMER højre ind i en hønsegård. Lidt underligt! Men vi med en langhåret forklaring om, at de fik et tip tænker ikke så meget over det, og sættes os blot om en skummel mand, der gemte en rygsæk og slapper lidt af i græsset. under en frugtkasse to gader væk, og her fandt - Dinner is ready, råber Angelo. politiet så rygsækken. Den indeholder alle Holgers effekter, men de 5.000 dollars er ”sjovt nok” - Hvor, spørger jeg. borte. Vi slipper dog for at bruge en dag på am- Her, råber han. bassaden i Lima, i forsøget på at få et midlertiJeg reagerer med forbavselse. Det kan han da digt pas til Holger, da han behøver det for senere ikke mene. Men det gør Angelo, han byder os at kunne rejse hjem til Sydafrika. velkommen og beder os træde ind gennem den Vejen ud til jagtområdet fører os igennem de kun en meter høje dør, mens han forsøger at holsmukkeste bjerge, vi krydser verdens højst belig- de både høns og hunde ude. Ikke engang, hvis gende togbane, og vi krydser et bjergpas i næsten jeg havde haft høns, ville jeg lade disse bo og spise så uhumsk, men det er åbenbart standarden 5.000 meters højde. Det er de spændende oplevelser til trods alligevel lidt svært at nyde turen, for vores spisested de næste fem dage. da kørslen grænser til det livsfarlige. Vejen snor DER ER JORD på gulvet, gryderne er meget sig igennem Andesbjergene langs lodrette bjergsider på flere hundrede meter, men det tager gamle og belagt med cirka en centimeter sort chaufføren Angelo og vejens øvrige billister sig skidt. Der er gamle indtørrede knogler ove


92•93


MAGASINET

Mit Jagtblad

PÅ E V E N T Y R J AG T I P E R U

ralt og over vores hoveder hænger forskellige uhumske skind. Der er gammelt halm, gustent skidt og indtørret møg alle steder. - Det bliver en nem fem-dages slankekur, tænker jeg, men det til trods er humøret højt over forventningerne til jagten, Det er faktisk min egen fødselsdag denne dag, og i mangel af god vin, skåler vi i coco-the og Coca-Cola, mens de lokale hvedeboller glider ned med avocado på. Efter vi har indtaget den helt igennem ”uovertrufne” fødselsdagsmiddag, mener Benny og jeg, det er tid til at se og ikke mindst prøveskyde de rifler, vi skal anvende til jagten. Dermed det næste chok. Angelo overrækker mig en kaliber 17 HMR. - Hvad skal jeg med den Angelo, spørger jeg. - Den skyder perfekt helt ud til 200 meter, svarer han. Jeg er igen rystet. Jeg er blevet lovet en kaliber 270, da vi bookede jagten, men da det er vores første jagtdag, prøver jeg at bevare den gode stemning, ved at holde min utilfredshed tilbage. Benny får derefter udleveret en kaliber 308 W. med en elendig sigtekikkert på. Vi testskyder

riflerne, og vi konstaterer derved, at riflerne kan ramme inden for en 10 centimeters cirkel på 100 meters afstand, og bedre bliver det desværre ikke med disse våben. Vi er ikke specielt kristne, men slår alligevel korsets tegn i håbet om det bedst for den kommende jagt. DET ER SEN eftermiddag, og der er tre timer til solnedgang, så vi kan godt nå en lille tur ud i bjergene. Vi pakker vores jagtgrej og kører ud af landsbyen af en smal grusvej. Efter en halv time møder vi en lokal bonde, der har tygget for mange coca-blade – han er uden en tand i munden. Angelo spørge på ham spansk, om han ved, hvor der går nogle white-tail deer. Og selv om hverken Holger, Benny eller jeg forstår spansk, mener vi at kunne udlede af samtalen at svaret fra den lokale bjergbonde er negativt. Vi kører videre og får trods alt en fantastisk smuk tur. Bjergene er frodige og grønne, hvilket er helt utroligt i denne højde. Det er Angelos plan, at vi skal nå til et udsigtspunkt og spotte. Herfra har andre lokale bjergbønder for ”kun” en uge siden spottet tre white-tail deer. Vi når ikke mange skridt væk fra bilen, før jeg mærker,

JAGTREJSEFEBER 2 Denne artikel fra Peru er uddrag af et kapitel i Jagtrejsefeber 2, der udkom 1. oktober 2014. Bogen følger op på den anmelderroste salgssucces Jagtrejsefeber 1, der udkom sidste år. I jagtrejsefeber 2 kan du få mange flere fakta om Peru som jagtland, om hvordan du kan realisere sådan en rejse selv og om Sydamerikas white-tail’s plus mange andre. Ud over kapitlet fra Peru kan du også læse om jagt i Alaska, Island, Australien, Norge, Tyskland, Cameroun, Namibia og så er der et humoristisk kapitel om en brandvarm fiskefiasko i Forenede Arabiske Emirater. Forfatterne til bogen er: Thomas Lindy Nissen, Rune Fich Weischer, Troels Romby Larsen, Dan Saugstrup, Jens Kjær Knudsen, Claus Ballisager og David Carsten Pedersen. Nogle af bogens forfattere priser ideen om at booke jagtrejsen direkte på reviret i udlandet, mens andre fortæller hvilke bureauer, der arrangerede den enkelte rejse. Redaktør på Trofæ, Rune Fich Weischer har forfattet bogens kapitel om jagt i Island, og efter kapitlet giver sine erfaring vedrørende fordelene ved at booke direkte på reviret til kende … lad os allerede her løfte sløret: Han mener ikke plusserne er flest! Andre af bogens forfattere ser anderledes på muligheden og stiller alle informationer til rådighed for læseren, der tør og vil selv! Bogen forhandles på internet og hos boghandler samt i udvalgte jagtforretninger. Den kan selvfølgelig også købes i NSK-shoppen: www.nordisksafariklub.com/shop Følg også Jagtrejsefeber på facebook!


94•95


MAGASINET

Mit Jagtblad

PÅ E V E N T Y R J AG T I P E R U

at her er MEGET tynd luft, men jeg anstrenger mig. Det samme gør Holger og Benny, der har det på samme måde. Vi spreder os lidt, så jeg går længst ude med den smukkeste dal under os. UNDER OS I bunden af dalen slynger en flod sig. Langs floden er der meget frodigt, men på trods af at det er meget fugtigt, vokser der kaktusser op i mellem buskene. Vildtet opholder sig om dagen i bunden af dalen i den tætte bush, men vandrer op ad bjerget om aftenen for at fouragere der om natten. På bjergsiden over for os kan vi i kikkerten se små dyrkede marker helt op til bjergtoppene. Nogle af markerne er ikke større end 20x20 meter, og på disse marker dyrker man jorden, som vi gjorde i Danmark for 200 år siden. Angelo fortæller, at bjergbønderne høster med hånden, da det er for stejlt og ufremkommelig for maskiner. Efter en time hvor vi ikke har spottet liv ud over nogle fritgående køer, foreslår Angelo, at vi pakker sammen og vender snuden hjemad til ”luksuslejren”. Mens vi kører af den smalle bjergvej og snakker lidt om planerne for morgendagens jagt, sker det utrolige. Angelo får øje på en white-tail omkring 120 meter over os. Vi springer ud af bilen, mens jeg spørger, om Benny ikke vil skyde, hvis der bliver en mulighed. - Nej det er din fødselsdag i dag, du skyder først, svarer han, så jeg benytter mig af chancen og griber Bennys riffel. I riffelkikkerten finder jeg først et hundyr. Afstanden er kun 120 meter, der er kraftig vind, og den har ikke bemærket os. Så ser jeg i bushen bag hundyret et andet dyr. Et dyr, der er dobbelt så stort - det er en hjort! DYRET TRÆDER FREM, så ser jeg det lidt bedre. Jeg synes ikke, hjorten ser så stor ud, og jeg har kun været på jagt i tre timer, men Holger kommanderer:

- Skyd den, den er stor! Jeg adlyder ordren, det skal være nu, for de er ved atter at forsvinde i det tætte buskads. Det er tydelig at det er brunsttid, for hjorten følger lige bag hundyret med snuden i ”slipstrømmen”. Det er mit held ... Nu skal der skydes, men bukken er i konstant bevægelse, så jeg finder skulderbladet og følger dyrets bevægelse i nogle sekunder, inden jeg endelig slipper jeg kuglen. Der står en støvsky bag dyret, jeg føler det var et dårlig skud, måske endda et forbiskud. Pga. vinden er dyrene ikke bevidste om, hvad der sker, så de springer 20 meter op af bjergsiden, mens de kigger ned mod os. Hurtig har jeg en ny kugle i kammeret, og da næste skud lyder, forsvinder hjorten. Der er tydeligt kugleslag at høre, og vi ser kun hundyret løbe væk, så jeg føler mig sikker på, kuglen er placeret godt. I DET HØJDE buskads, kan bukken alligevel nemt været stukket af, så vi venter lidt. Vi er dog alle spændte og Angelo så begejstret, at han ikke er til at holde tilbage. Han er sikker på, hjorten ligger forendt og vil op til den med det samme. Jeg er lidt udmattet af den sidste stigning i den tynde luft, så jeg bliver tilbage, mens Angelo leder lidt i bushen. Så råber han pludselig vildt og begejstret: - En flot otteender, du har skudt en flot otteender! Der udbryder nærmest jubel, mens Angelo tager den fuldvoksen hjort på ryggen og bærer den ned til os. Den har en levende vægt på kun cirka kun 40 kilo. Jeg er lidt overrasket. Det hele gik alt for stærkt, der var ingen spændende pürsch, og alligevel har jeg netop skudt et fantastisk eksemplar af South American white-tailed deer. Og det skal vise sig, at jeg er heldigere, end først antaget, for det blev den eneste hjort, jeg ser på de næste fem dages jagt.


Nordisk Safari Klub Bogen JAGTREJSEFEBER 2 indeholder flere kapitler, som er leveret af flere bestyrelsesmedlemmer af Nordisk Safari Klub og denne artikel er forfattet af formand for klubben, Jens Kjær Knudsen. Nordisk Safari Klub er en forening for Skandinaviske jægere, der rejser ud efter jagtoplevelser og jagttrofæer rundt om i verden. Den blev stiftet i 1972 i Danmark, men har i de senere år haft fokus rettet mod de øvrige skandinaviske lande i et forsøg på at opnå større tilslutning her. Som medlem af NSK kan der spares penge på trofæopmålinger, ligesom medlemmerne får tilgang til et netværk på mere 2.500 berejste jægere, der personligt eller via indsendte jagtrapporter kan bruges som referencer. 10 gange om året modtager medlemmerne et safari magasin – Trofæ – med medlemsartikler af høj kvalitet. Læs mere om Nordisk Safari Klub på: www. nordisksafariklub.com

96•97


Kære

Her er det jeg ønsker mig...

Sunbeam

Skjorte i 100% bomuld m/trykknapper. Str. S-5XL. Nr. 1400700

Forest

Skjorte i 100% bomuld m/trykknapper. Str. S-4XL. Nr. 1400705

Str.

Str.

599,-

Skjorte i 100% bomuld m/brynjefor og trykknapper. Str. S-4XL. Nr. 1400725

699,Moor

Skjorte i 100% bomuld m/brynjefor og trykknapper. Str. S-4XL. Nr. 1400735

Skjorte i 100% bomuld m/brynjefor og trykknapper. Str. S-4XL. Nr. 1400740

Str.

Skjorte i 100% bomuld m/brynjefor og trykknapper. Str. S-5XL. Nr. 1400730

Str.

Str.

599,-

Tierra

Peafowl

Ravine

699,Milton

Skjorte i 100% bomuld m/brynjefor og trykknapper. Str. S-4XL. Nr. 1400745

Str.

699,-

Str.

699,-

699,-

... under juletræet i år! Nyheder, koNkurreNcer, iNSpiratioN: Følg guntex på Facebook

www.guntex.dk

Se hele kataloget på guntex.dk

Føres i alle velassorterede jagtbutikker. Se forhandlerliste på www.guntex.dk og læs kataloget online.

98•99


mad

SIDSTE OMGAN


NG PÅ GRILLEN • Grillet kylling • Kremet salat • Godt tillbehør

110•111 100•101


Kylling Grillede fasan- eller kyllingelår

Selv om det er efterår, kan vi stadig få dage med fint vejr, og i værste fald kan vi altid grille indendørs! I det her nummer har vi tænkt os at lave noget rigtigt billigt: Fasan- eller (i mangel af bedre) kyllingelår. Fasaner kan ofte købes på klapjagterne for ganske små penge. Er du tvunget til at fare omkring supermarkedet for at købe ind, så undgå de vandpumpede fileter og køb lår! Lårene skal tørmarineres - man kommer bare lårene i en pose og tilsætter krydderierne, hvorefter de skal hvile i et par timer. Maksimal smag og minmal opvask! Ingredienser: Friske eller frosne kyllingelår. Marinade Røget paprikapulver Malet spidskommen Chiliflager Hvidløgspulver Salt Peber Sådan gør du:

Bland krydderierne, der skal være ca. lige meget af dem alle sammen. Klap krydderierne ind i kyllingen og hæld resten i en pose. Læg derefter kyllingerne i posen og ryst den, lad det hvile i et par timer, hvor du bare vender posen et par gange. Varm grillen, ude eller i ovnen. Gril kyllingen, den er klar når kødet slipper fra benene eller når der ikke kommer rødt saft ud når du skærer med en kniv ind til benet.

m


mad

112•113 102•103


Salat

Sallad med krämig potatis Ingredienser: Kartofler, af en melet sort. 2 spsk. vineddike 2 spsk. rapsolie 1 spsk. dijonsennep 0,5 dl. purløg Blandet salat Agurk Majs Rødløg Tomater Sådan gør du:

Skræl og kog kartoflerne. Bland vineddike, rapsolie og hakkede purløg. Når kartoflerne er klar og har kølet noget, skærer du dem i småstykker. Læg dem i en skål og hæld sovsen over, rør forsigtigt om og lad det stå i skålen, til det er kølet af. Bland derefter alle ingredienserne til salaten. Det gode tilbehør: •Grillet Halloumi, cypriotisk ost som er guddommeligt god - Gril og nyd. •Stegte kantareller, læg dem på en varm pande. Når alt vandet er væk, tilsætter du lidt smør, salt og pepper. Enkelt, og spørgsmålet er om svamp kan blive lækrere en dette! •Vi drak rosévin til maden, men det vil passe godt med hvidvin, øl eller vand, hvis man foretrækker det. Velbekomme.

m


mad

136•137 114•115 104•105


STORT TAK!

til vore annoncører og sponsorer

Østjysk Huntingcenter 05.02.13 10:04

www. face bo o k . co m/Mi n Jak t

MATCH - DET FØRSTE SKRIDT EN SUCCESFULD JAGT!

KELLIGE LADNINGER FRA 22 LR TIL 9,3X62 I gør Mit Jagtblad gratis - gratis er godt!


NÆSTE NUMMER Kan læses på www.mitjagtblad.dk medio november

Glæd dig til masser af spændende reportager!

106•107


Har du læst alle de gaml

Ellers får du chancen her.... Klik på forsiderne og læs til du s


le numre?

segner!

MAGASINET

Mit Jagtblad

Profile for Mit Jagtblad

Mit Jagtblad nummer 8 - 2014  

Mit Jagtblad nummer 8 - 2014