2012 NR. 2
MØD CHRISTIAN STADIL Tidligere sergent i Livgarden
+ KAMPVOGNE, FORSVARSCHEF, UDDANNELSESMÆRKER OG MEGET MERE 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 1
07/03/12 09.59
leder
En ny dag truer kære menig.
UDGIVER:
Forsvarets Kommunikationsafdeling Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: vpl-soldat02@mil.dk telefon: 32 66 55 58 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Vickie Lind REDAKTION:
Værnepligten har nået endnu en milepæl, og du er forhåbentlig ved at være nogenlunde komfortabel med din nye situation som soldat og dermed dit nye liv endnu et par måneder ud i fremtiden. Du har døbt din gun, pløkket med den og renset den for krudtslam. Forhåbentlig læste du vores vejledninger sidste måned, så dine støvler nu skinner, din baret sidder, som den skal, og din skjorte er ordentligt strøget med presfolder og hele møllen… eller også er du måske så langt, at du ikke helt gør det til perfektion, fordi sergenterne alligevel ikke kontrollerer helt til punkt og prikke længere – du har jo lært, at det først er snyd, når du bliver opdaget!
Andreas Reinholt Hansen Kåre Paamand KORREKTUR: Klavs Vedel ART DIRECTION: Kailow Creative OPLAG: 5.500
i denne måned har redaktionen gennemgået en masse af forsvarets mærker med mere, så du lettere kan finde rundt i junglen af udmærkelser og dekorationer, som dine overordnede og andet personel i forsvaret tosser rundt med. Vi kan i denne måned også berette om den nye uniform, Multicam og så har vi set
nærmere på værnepligten hos vores venner i Norge. Desuden har vi også kigget nærmere på atombomber og kampvogne i denne måneds magasin. Redaktionen har haft de gule gummihandsker på og ledt forsvarets skraldespande igennem efter kasserede jobansøgninger til stillingen som forsvarschef. Læs hvem der er blevet kasseret i mængden af ansøgninger og læs, hvad de ellers kunne bidrage med. SOLDATEN har også besøgt Christian Stadil, tidligere sergent i livgarden og ejer af tøjmærket Hummel samt andre aktiver. Christian Stadil er forretningsmand og offentligt kendt som en buddhistisk positiv person, der har en innovativ tilgang til tilværelsen og ikke mindst ledelse. Læs med, når han fortæller om sin tid i forsvaret og giver jer nogle gode råd, tidligere sergent til værnepligtig. Ellers beder vi dig om at nyde din tid i forsvaret på bedst mulige vis, og selvom det ikke er det, der står øverst på ønskelisten, så giv os endelig et kald/en mail, hvis du skulle høre om noget, du mener vil have interesse for resten af forsvaret eller hvis du vil have os med i felten.
COPYRIGHT: med angivelse af kilde.
Kære læser, tak fordi du vil læse magasinet.
Artikler udtrykker ikke nødvendig-
Rigtig god værnepligt!
indholdet i Soldaten kan frit citeres
vis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.
Paamand & hansen Redaktionen
Si
Ku
2 - SOLDATEN 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 2
07/03/12 09.59
NEWS
BREAKING NEWS BREAKING NEWS BREAKING NEWS BREAKING NEWS
Så skete det! Så skete det! Nogle vil sige ”endelig”, andre vil sige ”desværre”. Den danske uniform M/84 og M/01 har udtjent sine år som fast beklædningsgenstand for personel i den danske hær og står til at blive erstattet af den mere moderne MultiCam-uniform, som får navnet M/11 og kommer i en let og en tung udgave. Det nye mønster er et multiterrænmønster – deraf MultiCam - og det er et koncept, der oprindeligt blev udviklet til US Special Operations Forces (SOF). Ændringen sker efter et operativt behov, hvor soldaterne i Afghanistan færdes i en række forskellige terrænformer. Tidligere har det været nød-
vendigt at anvende en kombination af det velkendte grønne sløringsmønster og ørkenuniformen, når soldaterne bevæger sig i visse områder, men det nye sløringssystem giver sløring, uanset om soldaten bevæger sig i lys sandørken, klippe- eller bjerglignende terræn, frodigt bevokset terræn eller i bebygget område.
Thomas Nico Jørgensen, som er chef for Udrustningssektionen i Forsvarets Materieltjeneste.
Udskiftningen fra M/84 til M/11 kommer til at ske løbende, og den nuværende producent af M/84 skal til at ændre farven på eksempelvis snører, knapper, bånd og spænder. Der er ca. 12 måneders leveringstid på det nye system, så overgangen til den ændrede uniform ”Det nyudviklede sløringsmønster vil forventeligt ske, så iSAF 15 og iSAF gør, at man falder mere naturligt ind i 16 kan iklæde sig uniformen i 2013. omgivelserne, og det gælder for cirka 80 procent af alle de terrænformer, der Derudover skal det nævnes, at forsvaret vil gennemføre udskiftningen af findes. Såvel amerikanerne, briterne som australierne har valgt at gå over til uniformerne løbende i takt med forbruget af de eksisterende uniformer. MultiCam-systemet, og det samme vil det danske forsvar gøre”, udtaler major - Kilde: FMT
BREAKING NEWS BREAKING NEWS BREAKING NEWS BREAKING NEWS org. danSK ”Hundetegn” med din teKSt + org. 75 cm SiKKerHedSKæde
Kun
299,-
321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 3
Soldater-rabat:
Kun
189 *,-
* Hvi HviS i går Sammen minimum 10, får i det “org. danSKe Hundetegn” Kun 189 Kr. pr. SKilt til K
org. u.S. army dogtagS med din teKSt + org. 60 cm + 10cm Kæde
Kun
249,-
k ø b i d a g på w w w. a r my tag S . dK 07/03/12 09.59
værnepligt
Den norske værnepligt Det siges, at når man har Det ’unhappy’ og er skiDt tilpas, skal man bare tænke på Dem, Der har Det værre enD en selv. i Norge har de værnepligtige 12-19 måneders tjeneste (!). Og alt imens du render rundt i felten i et land, hvor gennemsnitstemperaturen er 8,5 grader (2010) på et år, og hvor vinterperioden kan snige sig ned på omkring minus 15 grader, må de norske værnepligtige nøjes med en gennemsnitstemperatur på 5,3 grader og sove uden for i nattens mulm og mørke i ned til 30 minusgrader. De norske værnepligtige døjer i vinterhalvåret ofte med frostskader på hænder og fødder, og faktisk regner det norske forsvar med et gennemsnitligt frafald på 20 procent pr. værnepligtshold. i Danmark er de værste skader knæ- og ankelskader, og vores frafald af værnepligtige er væsentligt lavere. De norske værnepligtige har ikke samme frynsegoder som værnepligtige i Danmark. De får eksempelvis ikke skattefrie kostpenge som os, men får derimod fire måltider mad om dagen gratis. Ydermere får de kun ca. 5.000 NOK om måneden i løn. Når de værnepligtige i Norge skal i byen, skal de give over 80 danske kroner for en fadøl, i omegnen af 100 kroner for en pakke cigaretter og næsten en halv månedsløn for en flaske stærk spiritus, hvorimod vi kan slippe med en tyver for en guldøl på det nærmeste slumværtshus. Mens din arbejdsuge hedder ’37 timer’ om ugen, har de i Norge 42,5 time om ugen. Samtidig skal de norske værnepligtige selv betale deres transport til og fra kasernen, dog har de syv gratis rejser om året. Du får et togkort, så du kan besøge en hvilken som helst destination i Danmark når som helst - se det er en frynsegode, kære menig! Den norske værnepligt er indrettet efter et gulerodssystem, hvor en værnepligtig soldat, der gennemfører hele sin værnepligt, får 30.000 kroner i bonus efter endt tjeneste. Det har man valgt for at give de unge nordmænd et tilskud til lejlighed, bil eller lignende. i Danmark får du ikke en krone, til gengæld er din almindelige løn væsentligt højere. Men det er ikke, fordi du skal undervurderes, kære menig. Der er intet, der tyder på, at Norge uddanner klogere og bedre soldater, end vi gør i Danmark. Faktisk siges det ude i den store verden, at Danmark har de bedste soldater, netop fordi vi kan tænke selvstændigt. goD værnepligt.
4 - SOLDATEN 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 4
07/03/12 09.59
Viste du Den F2-ryg sæk, du få r et mindre kæ rlighedsf orhold til igennem 4 måneder , er slet ikk e beregnet til march af d e distance r, som de fleste væ rnepligtig e bliver sen dt ud på. D en er nemlig iro nisk nok in dkøbt til lastvo gnstransp ort som en mid lertidig lø sning, der i melle mtiden er blevet permanen t.
SOLDATEN - 5 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 5
07/03/12 09.59
mærker
Uddannelsesmærker mens Du tuller runDt som ny menig i Den store nye verDen, Der pryDer sig meD navnet Det Danske Forsvar, er Der naturligvis anDre, Der har været i Firmaet i længere tiD. liDt ligesom i spejDernes Fagre univers FinDes Der mærker og pynt, såleDes man gennem sit arbejDe og præstationer har muligheD For at Få tilDelt Diverse materiale til at hænge på bl.a. bryst, skulDer og ærme For at vise omverDenen hvor Dygtig man er, og For at booste sin street-creDibility og sWag mest muligt. problemet er Dog, at Det nogen gange kan være svært at FinDe runDt i alle Dekorationerne, og Da vi FormoDer Du har nogenlunDe styr på rangorDenen blanDt Dine overorDneDe, giver solDaten Dig her et uDsnit aF De mest gængse mærker i hæren:
EOd: EOd, EXPLOsivE ORdnAnCE disPOsAL ELLER bARE AmmUniTiOnsRyddER. Kært barn har mange navne, og efter gennemførelse af kursus i ammunitionsrydning (HiAS 410 og 411) med tilfredsstillende resultat, kan du bære dette ærmemærke på højre skulder, hvilket især EOD-bataljonen i Skive gør en del i (sjovt nok!).
bLå fALdskÆRmsvinGE: Den blå faldskærmsvinge er grunduddannelsesvingen, og erhverves gennem et kursus ved Jægerkorpset, hvor man i 3-5 spring fra ca. 600 meters højde skal springe ud med static line, hvilket vil sige, at faldskærmen udløser sig selv. Derefter kan man pryde højre bryst med denne fine vinge, der også fås i en stof udgave.
Rød fALdskÆRmsvinGE: Den røde faldskærmsvinge er den, der populært sagt benævnes fritfaldsvingen. Det er ligeledes Jægerkorpset, der står for uddelingen, men denne kræver en gennemførelse af et langt større kursus, førend den kan tilføjes samlingen. Først og fremmest skal den blå vinge være på plads, og derefter skal man igennem et omfattende program af fritfalds udspring fra ca. 3-4 kilometers højde. Bonus: De røde faldskærmsvinger er nummererede!
miLiTÆR POLiTi (mP): De to velkendte korslagte pistoler broderet i gylden og sort tråd må bæres af militærpolitiuddannet personel, der har forrettet 3 måneders tilfredsstillende tjeneste i en funktion, som forudsætter militærpolitiuddannelse, og som ikke p. g. a. strafbar handling er frataget muligheden for at forrette militærpolititjeneste. Det vil i hovedtræk sige MP’ere, der har arbejdet tilfredstillende et stykke tid uden at jokke i spinaten, hvilket de fleste af den slags til daglig gør i Aalborg, hvor strømerne fra militæret har hovedsæde.
Viste du tager Du en tilFælDig nummerplaDer på en aF Fo r svarets biler , og lægger 30 til De Først e to, så Får Du et tal, Der viser, hvil ken årgang bil en er Fra. eksempelvis; 78.1 13 bilen er Fra 2008.
6 - SOLDATEN 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 6
07/03/12 09.59
JÆGER: Det legendariske JÆGER-mærke bæres selvfølgeligt af de danske jægersoldater, duh! Jægermærket må bæres af personel, som har gennemgået jægeruddannelse ved Jægerkorpset, og som har forrettet min. 1 års tilfredsstillende tjeneste ved Jægerkorpset, og de banditter skulle eftersigende ikke lige umiddelbart være til at bide skeer med. Hver enkelt jæger får ved udnævnelsen til jæger et nummer, så modsat den røde faldskærmsvinge, er det her personen og ikke mærket/emblemet, der har nummeret.
PATRULJE (Guld skrift/sølv skrift): Patrulje mærkerne ser ved første øjekast ret ens ud, hvilket de egentligt også er, da det kun er farven, der adskiller dem. Men der er selvfølgeligt en grund til, de ikke er samme farve, hvilket skyldes, at det ene mærke med påskriften broderet i guldfarver betyder, at man ”blot” har gennemført patruljekurset med tilfredsstillende resultat. Hvorimod det andet mærke broderet i sølvfarver vidner om en person, der har gennemført patruljeinstruktørkursus (FKOH 5 A) ligeledes med tilfredsstillende resultat. Patruljekurset skulle i øvrigt efter sigende være et af de hårdeste kurser, der gennemføres i dansk militær-regi.
Rødt armbind med et påtrykt hjul: Udover diverse uddannelsesmærker og emblemer, kan der yderligere anlægges armbind på venstre skulder for at tilkendegive særlige funktioner med mere. Afbilledet her er det røde armbind med et påtrykt gult hjul, hvilket kendetegner transportkontrolpersonel, men et hav af andre bind kan også anlægges efter behov. Nogle af dem kender du formodentlig, som f.eks. hvidt armbind med et rødt kors på, der angiver sanitetspersonel, et sort armbind med MP påtrykt i hvidt, der naturligvis kendetegner militærpolitipersonel, og endnu et helt sort armbind, der anvendes til at tilkendegive sorg. Såfremt du ønsker den fulde liste, kan den findes i Uniformsbestemmelser for Hæren (UBH).
321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 7
07/03/12 09.59
A-bomben
Atombomber på verdens en aF verDens onDeste bomber : Storbritannien r te us 200 - nedr
USA: 5.113 - nedruster
Frankrig: 350 - nedruste r
75-
En land med betegnelsen supermagt kan kendes på sin økonomi, sin levestandard og andre måleenheder. Men supermagtstatus kan også måles ud fra, hvor mange atombomber man har. Verdens tilgang til atombomber er splittet. i nogle lande, eksempelvis Nordkorea, udbygger man sit lager af atombomber, hvorimod man i Rusland og USA nedruster. Nordkorea (hvis le-
der SOLDATEN beskrev i sidste måned) er om ikke en supermagt så i hvert fald en stormagt, på trods af at landet har en katastrofal økonomi og er på vej ud i en hungersnød, man endnu ikke kender det fulde omfang af. Årsag? De har atombomben. Atombomben er et kernevåben. Kernevåben er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats. Ofte
indeholder atombomber kemisk materiale såsom uran eller plutonium pakket ind i en masse giftigt radioaktivt materiale. Når disse radioaktive stoffer spredes udover et større landskab ved bombning, bliver området ubeboeligt, og mennesker kan ved berøring af det radioaktive materiale være i overhængende risiko for at få alvorlige skader og følgesygdomme.
8 - SOLDATEN 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 8
07/03/12 09.59
nsplan
Rusland: druster 16.000 - ne
Pakistan: 30-80 - ukendt
Nordkorea: 10-20 – opruster
Kina: 130 - opruster
Israel: 75-200 - opruster
Atombomben blev opfundet i 1934 af den jødiske fysiker Leó Szilárd. Bomben blev derefter udviklet i USA under 2. verdenskrig i et gigantisk projekt med kodenavnet Manhattan-projektet. Bomben skulle bruges af amerikanerne til at sætte en definitiv stopper for japanerne under 2. verdenskrig, og den første atombombe blev kastet over Hiroshima den 6. august 1945. Tre dage
senere kastede amerikanerne endnu en bombe, der resulterede i Japans overgivelse. Siden da har et lands mængde af bomber spillet en stor rolle i det politiske spil, eksempelvis under den kolde krig, hvor supermagterne Sovjet og USA øgede deres beholdninger af atombomber markant.
SOLDATEN har her en illustration, der viser, hvilke lande der har reserver af atombomber, og hvor mange de forskellige lande har.
Anslået antal atombomber. Kilde: Wikipedia
Indien: 70-120 - ukendt
SOLDATEN - 9 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 9
07/03/12 09.59
våben
Finskyttegevær M
Viste du lige nu ha r Forsvar et ingen regulær Fo rsvarscheF . cheFposten er nemlig i øjeblikket bes at aF Funge renDe Forsva rscheF gen eralløjtnant b jørn ingem ann bisserup, m en stillinge n er åben For a nsøgninge r, eFter genera l knuD bar tels ForloD stil lingen Før ti D For at over gå til en st il ling som Fo rmanD For n at os militære k omitÉ.
Danmarks svar på en snipervåben – fra finske SAKO. Modellen er SAKO TRG 42 med foldekolbe, og kaliberen er 338 hvilket svarer til 8,6 mm. Danmark råder over to ammunitionstyper; en almindelig spidsskarp patron og en panserbrydende patron. Begge ammunitionstyper har en rækkevidde og en effektiv skudafstand på ca. 1.200 m og kan indsættes mod personel og køretøjer. Rækkevidden er afhængig af skytten, vind og vejr. Et finskyttehold består af en skytte og en observatør, lidt ligesom Mark Wahlberg og hans bodymakker i filmen ’Shooter’. Skytten betjener naturligvis våbnet, og observatøren assisterer skytten med målerkendelse, målidentifikation og korrektion af ilden. Lige pt. råder hæren over 27 finskyttesæt, der betjenes af personel fra 1. Brigade. i dag er det enheder fra Den Kongelige Livgarde, Jydske Dragonregiment og Gardehusarregimentet, der er udrustede med våbnet.
10 - SOLDATEN 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 10
07/03/12 09.59
r M/04
årgang: vægt:
Designet i 1999 5,8 kilogram
kaliber:
338 (8,6 mm)
længDe:
1,200 mm
pibelænge:
690 mm
SOLDATEN - 11 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 11
07/03/12 09.59
interview SOLDATEN tog en snak med Christian Ni cholas Stad il ’’Forsvaret var det st ed, hvor jeg fø rste gang følte, at jeg var oprigtigt god til noget’’
Warrior Munch Moderne, mægtig og munk
Christians karriere i forsvaret var egentlig ret kort, men med stor succes. Christian blev efter tre ugers værnepligt rekrutteret til sergent i Den Kongelige Livgarde. Han var sergent i to år, før han forlod forsvaret til fordel for en karriere som forretningsmand. Siden da har Christians liv taget fart, og han giver i dag uddannelsen i forsvaret en del af æren for den succes, han har opnået siden, selvom han måske ikke selv ville bruge det ord.
Christian har udgivet en bog ved navn Company Karma og har generelt haft mange ting i støbeskeen, siden han afslog et tilbud om at blive officer og stoppede sin karriere i forsvaret tilbage i 1992. Vi mødte Christian til en samtale om hans karriere i forsvaret og hvordan det er gået siden, en samtale spækket med masser af kaffe, karma og god energi. Christians kontor er placeret i en gammel lagerbygning ned til Odense Å. Udefra ser den blå bygning måske lidt kedelig ud, og den skiller sig ikke umiddelbart ikke ud fra de andre store bygninger, både fungerende og nedlagte fabrikker og lagerhaller, som Odense Å er omgivet af på denne side.
Bygningen er med andre ord svær at finde. Ensformigheden brydes, i det øjeblik man træder ind på Christians kontor. Her er meget rummeligt, og der oser af - uden at skribenten har fået lagt for mange ord i munden af manden selv - god energi. Her må være rigtigt rart at arbejde. - Vi fandt denne her bygning og syntes egentlig, at den lå godt. Den minder lidt om en stor kasse, en gammel lagerbygning, men så hakkede vi nærmest kontorer ud af den. Det var også sådan, Christian beskrev bygningen i telefonen, da vi farede vild: ’en stor blå kasse’. Christian har et stort panoramavindue med udsigt ned til åen og de nærliggende gamle huse på den anden side. Vinduet er anlagt som en del af ’udhugningen’. - Jeg har både et kontor i Århus og et i København, men jeg
12 - SOLDATEN 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 12
07/03/12 09.59
er i Odense denne her uge. Christian har mange jern i ilden. Når han ikke styrer sit shippingfirma Thornico, holder han styr på klæderne i tøjfirmaet Hummel, som han opkøbte sammen med sin far i 1999, og når ikke det er arbejde, der optager al hans tid, dyrker han sine interesser, der blandt andet inkluderer bjergbestigning. - Jeg har besteget en del bjerge. Når man skal bestige et bjerg, er man afhængig af sit hold, lidt ligesom i militæret. Man er en enhed, sammen. Falder én, falder alle. Christian er meget engageret, når han fortæller historier, særligt når snakken ledes hen på bjergbestigning. - Når jeg bestiger et bjerg, så ved jeg, hvornår jeg har gjort det godt nok. I et samfund kan det nogle gange være svært at placere sig selv. Hvornår har man præsteret godt nok? Hvornår kan man stille sig tilfreds med sig selv? Christian stopper lidt op, som om han forsøger at finde på flere retoriske spørgsmål, men konkluderer i stedet: - Når jeg bestiger et bjerg, så ved jeg, at jeg har gjort det godt nok, så snart jeg står deroppe. Oppe på bjergets top, dér ved jeg, at jeg ikke kan gøre det bedre. Christian har besteget bjerge som Mont Blanc. Smagen for fysisk udfoldelse har han haft, siden han var barn, men det var først i forsvaret, det gik op for ham, at han faktisk var oprigtig god til fysiske udfordringer. - Følelsen af at nå det punkt, som man har stået og kigget efter fra starten, er ubeskrivelig.
Forsvaret fik tidligt øje på Christians kvaliteter og hans interesse og kunnen inden for kampsport. Efter blot tre uger som værnepligtig blev Christian rekrutteret til sergentskolen i Sønderborg. - Vi var en tre-fire værnepligtige fra mit hold, der blev rekrutteret. På det tidspunkt havde jeg ikke gjort mig nogle tanker om en decideret karriere i forsvaret, men jeg blev ret hurtigt vild med det, og jeg var godt klar over, at det var en rigtig god lederuddannelse. Christian gennemførte sergentuddannelsen og blev i 1991 udnævnt som sergent i Den Kongelige Livgarde, blot 19 år gammel.
Sjældent skrigende sergent Efter udnævnelsen til sergent fik Christian sin debut som gruppefører. Han trådte sine første spæde sergentskridt på Høvelte kaserne, ikke langt fra hans barndomshjem i Nordsjælland. Dengang Christian var sergent, var truslen en helt anden end den, vi kender i dag. Danmarks soldater blev ikke udsendt til Afghanistan eller Libanon. Forsvaret rustede derimod soldaterne til at kunne totalforsvare Danmark, da tiden var, at en mur lige var væltet i Berlin, og den kolde krig lå og spøgte lige om hjørnet. - Selvom det kun er små tyve år siden, så var fjendebilledet et helt andet. Det var ikke terror, vi frygtede, det var derimod den kolde krigs udbrud. Den kolde krig lod som bekendt vente på sig og udeblev. Når man taler med Christian, er Kort værnepligtskarriere det mere en snak end en decideret Christians værnepligtig varede kun samtale. Man tænker ikke umiddelbart i tre uger. Han husker dog det første på Christian som den typiske sergent møde med forsvaret tydeligt. og slet ikke i livgarden. - Første dag i værnepligten husker jeg Hvilken type sergent forsøgte du at som… ret speciel og meget anderledes. være? Jeg var knap nok fyldt 19 år, og jeg kan - Jeg forsøgte så vidt muligt at være tydeligt huske min nervøsitet over for den hjælpende sergent og forsøgte befalingsmændene og atmosfæren så vidt muligt at være rolig og fattet omkring det hele. Dengang måtte beover for de værnepligtige. Jeg ville ikke falingsmændene godt dele kollektive have, at de skulle frygte at spørge mig straffe ud og havde flere beføjelser, end til råds. jeg tror, de har i dag. Mødet med alle de Så du råbte aldrig ad dine værnepligandre værnepligtige står også klart i tige? min hukommelse.
Nah, altså jo, hvis en værnepligtig havde dummet sig meget, så råbte jeg jo nok. Jeg råbte dog aldrig af nogen som en straf, men jeg råbte, hvis det var særligt vigtigt i forhold til sikkerhed, eller fordi det ikke kunne undgås. Jeg ville helst være rolig, men bestemt i min tilgang til de værnepligtige. Til spørgsmålet om, hvordan Christian tror, de værnepligtige opfattede hans sergentstil, svarer han ydmygt, men ret overbevist; - Jeg er ret sikker på, at det også er sådan, de opfattede mig. Det håber jeg i hvert fald. Man skal huske på, dengang var ikke alle frivillige, og derfor ville der automatisk være nogle, der ville sætte sig imod autoriteterne, udstikkerne, de personer kan have ekstra svært ved at håndtere en hård sergent. Men Christian svarer heller ikke helt ubegrundet. Han har siden hen mødt flere af sine værnepligtige, der har rost ham. Henrik Busch, direktør for internetsiden Jubii og tidligere værnepligtig under Christian, har udtalt offentligt, at han lærte meget som værnepligtig, særligt under Christian Stadil. - Det var faktisk en udtalelse, jeg blev rigtig glad for at læse. Det er altid dejligt, når nogen værdsætter ens arbejde, men specielt er jeg glad for det, fordi forsvaret var det sted, hvor jeg første gang følte, at jeg var oprigtigt god til noget. Masochisme og stolthed Den Kongelige Livgarde er kendt for sin hårde disciplin og sine mange traditioner. - Livgarden var det sted, hvor jeg helst ville være. Christian har efter sin karriere i livgarden løbende haft forbindelse til regimentet. Ved livgardens 350-årsjubilæum udgav Hummel en særlig jubilæumskollektion. Hvordan var miljøet blandt jer befalingsmænd? Vi havde naturligvis respekt for hinanden. Alle kendte til den umiddelbare trussel, og jeg følte faktisk, at alle soldaterne var klar over, at der godt kunne opstå et spørgsmål mellem
SOLDATEN - 13 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 13
07/03/12 09.59
liv eller død. Jeg syntes faktisk også, at vi fungerede godt os befalingsmænd imellem. Men det må alligevel være noget af en omvæltning for en 19-årig? Ja, jeg skulle klart vænne mig til det i starten. Jeg opdagede, at der nogle gange godt kunne være enkelte sergenter, der skulle blære sig med deres fysiske kunnen, opføre sig macho og udvise, tja, måske bare havde et behov for at vise sig lidt mere end andre. ‘’.. alle soldaterne var klar over, at der godt kunne opstå et spørgsmål mellem liv eller død’’
Christian var ung sergent og oplevede at skulle have kommandoen over mennesker, der var ældre end ham selv. Desuden var Christian også ung i forhold til de andre sergenter. Når vi snakker med de værnepligtige fra livgarden, siger de typisk, at deres sergenter er meget hårde i starten. Det er nok en del af strategien i uddannelsesforløbet. Enkelte sergenter er dog hårdere end andre. Hvorfor tror du det? - Det kan sagtens hænge sammen med hele den her fremtoning. Nogle af sergenterne har måske behov for at vise sig frem, det kan være af mange årsager, måske er det en taktik, eller måske er det for at dække over andre problemer. Husker du nogen specielle episoder, hvor du tænkte, at det ikke var en stil, du brød dig om? - Jeg husker en ældre sergent, som stod og råbte og skreg helt vildt ad en ung værnepligtig, der vist bare havde lavet en helt basal fejl som at glemme sin dolk eller en anden genstand. Den her sergent havde simpelthen ingen respekt for nogle under hans rang. Christian fortsætter og konkluderer; Når det kommer til måden, de trænede soldater på, den professionelle måde, de gik til alle tingene på, og hvordan tingene bare kører rundt i livgarden, så føles livgarden bare mere som om det er eliten.
Buddha og en M/95? Christian Stadil er blevet offentligt kendt for sin succes i forretningsverdenen – en verden, hvor han har tænkt alternativt og innovativt. Ting, han også er blevet prisbelønnet med flere gange. Christian har aldrig lagt skjul på, at han er tiltrukket af karma og buddhistiske tankefilosofier. Men hvordan kan han forbinde de tanker og samtidig være så tiltrukket af militæret? - Det er der faktisk flere forklaringer på. Først og fremmest så har jeg jo oplevet forsvaret og ved, hvor professionelt og nødvendigt det er. Christian virker meget glad for spørgsmålet omkring forbindelsen, nærmest som om han har ventet på det. - Jeg er meget betaget af de buddhistiske tanker og den energi, der er i buddhisme. Jeg prøver at involvere buddhisme i så meget af det, jeg laver, som muligt, eksempelvis i min ledelsesstil, eller når jeg løber mig en tur. Det at tænke positivt giver en rigtig meget overskud.
I gamle dage var de buddhistiske munke, der troede på en bestemt art af buddhismen, udsat for mange overfald. Det gjorde, at de blev jaget på flugt rundt i Kina. En munk med navnet Bodhidharma rejste rundt i Kina og missionerede. Grundet truslen imod disse ’Dhyana’-troende dannede han et tempel, hvorved munkene kunne lære sig kampsport, så de kunne forsvare sig selv. Christian har fået tatoveret Bodhidharma på sin arm. På trods af at det ”blot” er en blandt mange tatoveringer, virker han særligt glad for den. Derfor går jeg ind for, at ethvert land har ret til at kunne forsvare sig selv. Det mener jeg sagtens kan kombineres med mine levefilosofier. ’Eat the bullet’ Christian snakker generelt meget positivt om forsvaret, og det er tydeligt, at hans oplevelser i forsvaret har betydet meget for ham.
14 - SOLDATEN 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 14
07/03/12 09.59
- Det, forsvaret kan, er at opretholde nogle rammer. Rammer er ikke nødvendigvis negative. Christian sammenligner forsvarets rammer med det civile samfund. i et samfund er det svært at finde sin rolle. Der er mange spørgsmål, som kan være svære for én selv at besvare. - i forsvaret kan man ligesom gemme sit indre spørgsmål væk. Det kan godt være positivt i denne her verden, hvor alting går så hurtigt og er i konstant udvikling. Det lyder, som om du har et lille savn til forsvaret. Overvejer du nogensinde at vende tilbage? - Jeg ved ikke, om jeg savner forsvaret, men jeg ved, at forsvaret var godt for mig. Nu genfinder jeg nogle af de ting i bjergbestigning og kampsport. Faktisk blev jeg genindkaldt til forsvaret med et tilbud om at blive officer. De serverede både fin vin og mad for mig og lovede os det nyeste materiel. Jeg takkede dog nej og valgte at fokusere
på andre ting, men faktisk overvejede jeg det kort. Christians erfaring som sergent har givet ham et særligt indblik i, hvordan forsvaret uddanner de værnepligtige, og hvilke metoder der bliver brugt. Derfor er Christian også godt rustet til at kunne fortælle lidt om, hvad man kan gøre for, at ens værnepligt glider så smurt som muligt. Har du nogle gode råd til de nye værnepligtige? - Ja, det kan du tro. Først og fremmest vil jeg gerne ønske tillykke til de mange unge mennesker, der har valgt værnepligten. Jeg tror, det er en rigtig god livsinvestering. Det er vigtigt hele tiden at være positiv og åben over for udfordringerne i møder. Hvis man hele tiden sørger for at rulle med bolden i stedet for at rulle imod, så kommer man langt og får en rigtig god oplevelse. Det med at være positiv ligger meget let til Christian. Generelt virker han
spørg christian staDil
FoDbolDkamp For FreD
Har du et spørgsmål til værnepligten, eller trænger du måske til nogle gode råd, inden du skal søge videre på sergent- eller officersuddannelsen? Tidligere sergent i livgarden Christian Stadil har indvilget i at hjælpe dig med besvarelsen af dit spørgsmål.
Christian Stadil har i dag stor interesse for indsatsen i Afghanistan. Han har ved flere lejligheder aktivt deltaget i forskellige arrangementer omhandlende krigen og har besøgt landet flere gange. Ét projekt er Christian dog særligt glad for, nemlig en ’landsholdkamp’ mellem Afghanistans kvindelige fodboldlandshold og et kvindehold bestående af iSAF-soldater. Kampen fandt sted den 29. oktober på et stadion i iSAF’s hovedkvarter i Kabul. - Det var en fornøjelse af se, hvordan sport kan få folk til at glemme selv de værste ting for en kort stund, i det her tilfælde krig. Hele kampen var ret surrealistisk, og vi var faktisk nervøse omkring hele kampens forløb. Rundt om stadion stod der bevæbnede soldater, og kvinderne på banen, særligt de afghanske, fik en rigtig god oplevelse langt væk fra dagligdagens problemer. Kampen blev en stor succes, og nyheden kom rundt til hele verden. Kampen forløb uden sikkerhedsmæssige problemer, og du kan højdepunkterne fra kampen ved at skanne koderne herunder:
FremgangsmåDe:
Send dit spørgsmål til: vpl-soldat01@mil.dk, vr@mil.dk eller på adressen SOLDATEN, A. H. Vedel Plads 12, 1439 København K. mærk kuverten ’CS’. Dit spørgsmål skal enten være på skrift eller video. Christian vil derefter på bedst mulig vis forsøge at besvare dit spørgsmål, og svarene kan ses i bladet og på vores Facebook-side ’SOLDATEN – de værnepligtiges magasin’.
‘’rammer er ikke nødvendigvis negative’’
som en mand, der har meget svært ved ikke at se det positive i alting. - Når alt går én imod, er det vigtigt, at man holder fast i de gode værdier. ’Eat the bullet’, og kæmp videre. i forsvaret får man en masse sociale relationer og en masse natur, det skal man faktisk nyde. Så skal man selvfølgelig heller ikke underkende de papirer, man får bagefter. Christian afslutter sikkert og håndfast: - Sørg for at få så meget ud af det som muligt, du kommer absolut ikke til at fortryde det bagefter.
A game between friends - subtitled
Afghan women’s national team profiles
iSAF Women Vs. Afghan National Women Soccer Game
Er din telefon ikke så smart, så den kan skanne, kan filmene også findes manuelt på youtube ved at søge på ’A game between friends’
SOLDATEN - 15 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 15
07/03/12 09.59
forsvarschef
Nye ansøgere til stillingen som forsvarschef solDaten har Fået aDgang til De tophemmelige skralDespanDe og har Fået aktinDsigt i De FrasortereDe ansøgninger til stillingen som ny ForsvarscheF. vi har FunDet FølgenDe personer og vurDeret Deres kompetencer. Det er efterhånden de fleste bekendt, at den kære Knud Bartels er overgået til en NATO-stilling, og at han derfor har efterladt sig en åben stilling som chef for det kære danske forSVAR. Eftersom vi på redaktionen kun kan gisne om, hvor omfattende et arbejde det må være at finde en erstatning, har vi sat os i sinde at hjælpe de kollegaer, som pt. tumler med opgaven. Derfor bringer SOLDATEN nu listen af frasorterede kandidater fra forsvarsministeriets skraldespand, som vi mener, bør blive taget op til genovervejelse:
jes Dorph-petersen: Han er Mr. News. Som nyhedsvært har han i en mindre menneskealder vist, at han har styr på sine ting. Han er struktureret, og han kan stå for presset. Men vigtigst af alt så har Hr. Jes Dorph-Petersen udseendet med sig, selvom han er en aldrende herre. ”All-rounder” er det ord, der bedst beskriver Jes, og han er derfor en oplagt kandidat til at snuppe jobbet foran snuden på de andre. Desuden er det vist væsentligt mere eftertragtet at være Knud Bartels efterfølger frem for at være Peter Schmeichels.
linse kessler: Til daglig bestyrer og medejer af en eksotisk (erotisk?) poledanceklub. Linse Kessler kan som chef for forsvaret garantere kvinderne bh’er, der i hvert fald ikke er for små. Desuden har Linse Kessler et par ordentlige kasser, der kan afbøde selv det tungeste skyts. Linse Kessler ville måske ikke egne sig som gruppefører, til gengæld vil hun med garanti tiltrække fjendens opmærksomhed.
Viste du når Du cyk ler i uniFo r m, F.eks. til o g Fra arbej De, har Du ikk e hoveDbek læDningspligt , Da en cyk el er et køretø j, og Du Der For er opsiDDet.
16 - SOLDATEN 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 16
07/03/12 09.59
Dolph: Eneste udfordring ved at sætte Dolph i spidsen for det danske forsvar er, at han ikke tilhører den menneskelige race homo sapiens. Ellers har han alle de kvaliteter, en naturlig leder skal kunne rumme; attitude, autoritet, stringenthed, forkærlighed for overskæg, men vigtigst af alt – Kølle, dræbe M/12.
arnolD schWarZenegger: The Guvernator! Manden med den unikke erfaring både fra actionfilm, bodybuilding, indtag af steroider og politik på højeste amerikanske niveau. Han har prøvet alt, han har gjort alt, han har spist alt, hvilket er en cocktail, der tilsammen gør ham til en utroligt moden kandidat. Udover dét ejer han en CO2-neutral Hummer, som i den grad også ville være med til at styrke forsvarets image ud ad til. Og hvad retoriske evner angår, har Arnold et par faste vendinger liggende på rygraden, der i større eller mindre grad ville kunne gøre sig gældende i diverse forsamlinger; ”i’m a cop, you idiot.. GET DOWN!”.
Flotte Fyr: Her er der tale om en fyr, der i forvejen besidder en masse ledelseserfaring. Efter kun en sæsons arbejde i paradiset Sunny Beach blev den ambitiøse Mark, der til daglig går under gadenavnet Flotte Fyr, forfremmet til manager, hvilket om noget vidner om både gåpå-mod, evner og vilje – tre nøgleord for den kommende forsvarschef. Derudover fik han dokumenteret skabelsen af en meget markant tatovering fra den tidligere arbejdsplads på landsdækkende TV, og denne form for dedikation til arbejdet skal man lede længe efter, hvilket gør Mark til en skarp modstander for de andre.
FreDerik Fetterlein: Frederiks store force vil være hans genkendelige ansigt, som oser af god soignering, samt hans glade fremtoning. Frederik Fetterlein er altid positiv, og forsvaret vil være sikret en meget humørfyldt atmosfære, også over for værnepligtige, hvis Frederik bliver forsvarschef. Til gengæld vil det være en god idé, hvis Frederik ikke står for det økonomiske ansvar, også selvom han er gode venner med økonomerne fra Luksusfælden.
m,
,
æD-
er er
SOLDATEN - 17 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 17
07/03/12 09.59
tanks
KAMPVOGNE – aka. TANKS (og andre køretøjer)!
panserkøretøjer! alle elsker tanks, og vi Fra solDaten er bestemt ingen unDtagelse. Det er ikke nogen statshemmeligheD, at Danmark råDer over et antal køretøjer meD panser aF lettere og tungere graD samt bevæbning i Forskellige kalibre, og De næste par siDer har til Formål at beskrive et uDvalg aF Dem, Der pt. er operative i Det storarteDe Danske Forsvar!
18 - SOLDATEN 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 18
07/03/12 09.59
bonusinFo: Dieselmotoren er på hele 47,6 liter, hvilket Får sergent brians golF lort 2,0 til at blegne liDt veD siDen aF.
Middeltung kampvogn Leopard 2A5: Denne her ondsindede maskine må være Danmarks bedste bud på en god og bundsolid tank! Hver gang Leoparden får kæmpet sig op på vægten, giver det udslag på hele 62,4 ton, hvilket placerer den i klassen af middeltunge kampvogne. Sin forholdsvis høje vægt til trods formår den 12-cylindrede dieselmotor med et output på 1.500 he-
stekræfter alligevel at krænge kampvognen op på hele 72 km/h, når det går allerbedst for sig. Men en kampvogn ville være en lidt halvslatten affære uden sine våben, hvilket vores tyske venner selvfølgelig også har sørget for, det ikke bliver. Hovedkanonen er en 120-mm-bandit med så mange ærter i bøssen, at dem i den anden ende kan få
en dårlig dag hele 42 gange. Sekundær bevæbning er et koaksialt (kanonparallelt) maskingevær (typisk MG3 7,62 mm), tårngevær på dansk, samt et 7,62-mm-maskingevær ved hjælperens luge, kuppelgevær på dansk. Der er også monteret 2x8 røgkastere (otte på hver side) der kan udskyde røggranater.
bonusinFo: tilsammen er Der på verDensplan blevet proDuceret mere enD 80.000 enheDer i m113-Familien, hvilket gør Den til verDens mest uDbreDte pansreDe køretøj nogensinDe.
Pansret mandskabsvogn M113 G3 (PMV): Når der skal foregå langstrakte landtransporter i ujævnt terræn og hurtig transport på veje, er PMV G3 svaret på bønnerne. Det er et utroligt alsidigt køretøj, der fås i et hav af ud- og ombygninger alt efter behov (bjærgning, sanitet, mortér etc.) Den nyeste i den danske hær er G3-modellen, som Danmark har i alt 246 af. G3’en er en videreudvikling af A1’eren (som Dan-
mark råder over ca. 170 af), og den er forbedret på en række områder. Blandt andet har den fået skiftet motor til en 10,6-liters V6 med næsten dobbelt så højt drejningsmoment som den gamle, forbedret transmission i form af en ZF LSG 1000-gearkasse med seks fremadgående gear og to bakgear, forbedret aedring, nye bælter, forberedelser til ekstra panser, nyt elektroniksystem,
nyt interiør og endelig nyt bremse- og styresystem til stor glæde for Rådet for Sikker trafik. Selvom mandskabsvognens primære opgave er transport, er den også udstyret med et 12,7-mm tungt maskingevær (TMG), da det jo i sidste ende er rørene, det hele handler om.
SOLDATEN - 19 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 19
07/03/12 09.59
bonusinFo: båDe inFanteri- og opklaringsmoDellen uDstyres meD en svensk overheaD Weapon station (ohW) aF typen lemur W. ohW’et kan eksempelvis være et Fjernbetjent tmg og betjenes inDe Fra køretøjet via en lcD-skærm samt et tohånDs-betjeningsgreb og er et FulDt Digitalt opbygget system (liDt ligesom et computerspil bare en kenDe mere realistisk).
Pansret mandskabsvogn PIRANHA III C: Når folk hører ordet Piranha, tænker de fleste straks på en lille kødædende fisk. Dette er dog ikke tilfældet, når ordet nævnes i hæren, for så drejer det sig om en endnu en PMV – denne gang på hjul. De første Piranhaer blev introduceret i hæren i 1995, hvor der
blev indkøbt 22 stk. til infanteribrug fra schweiziske MOWAG. Efterfølgende er der foretaget en yderligere anskaffelse på 96 stk. i en nyere opgraderet udgave. Operative Piranha iii C findes der ca. 90 af lige pt. Da dette også er et utroligt alsidigt køretøj, er de
F or
–F r e kan eaglen ad uDstyres meD en ohW, k s hvilket jen kan give køretøjet liDt ø mere r – slagkraFt, så Det også kan ebiDe Fra sig, hvis Det skulle blive d a bonusinFo: ligesom piranhaen
k
es ør
H
nøDvenDigt.
selvfølgeligt godt om egne produkter, så ifølge MOWAG selv har Eagle iV sammenlignet med Eagle i en væsentlig forøgelse i lasteevne og intern volumen. Dette giver en større fleksibilitet under missioner samt en højere grad af beskyttelse. Eagle
High Mobility Multipurpose Wheeled Vehicle (HMMWV eller Humvee/ Hummer): Der må været noget om dyr og militærkøretøjer, for efter leoparden, piratfisken og ørnen er turen nu kommet til hummeren. En stor, fed amerikanertruck, der skulle erstatte de aldrende M151 Jeeps og Land Rover 88’ere, bl.a. som platform for panserværnsraketterne – eller i daglig tale TOW (Tube-launched, Optically tracked, Wire-guided missile). Det, trucken kan tilbyde, er et let, taktisk køretøj, der kan bruges som
e Hgø n i sn
ry
MOWAG Eagle IV: MOWAG Eagle iV: Med sine beskedne 8,5 ton og 110 km/h er Ørnen et af de mere adrætte pansrede køretøjer i det danske felt. Baseret på erfaringer fra design, udvikling og produktion af det tidligere Eagle i-rekognosceringskøretøj har schweiziske MOWAG udviklet Eagle iV. Den tidligere familie af Eagle-køretøjer var baseret på AM Generals High Mobility Multi-purpose Wheeled Vehicle (HMMWV) 4x4-chassis, hvorimod den seneste generation af Eagle iV 4x4 er baseret på MOWAGs eget DURO ii 4x4-chassis. Alle producenter snakker
–
fordelt på fem ”udgaver” og indrettet r de og ombygget herefter: en ambulance-, a sk r – k en førings-, en Communication and n je ge information system-, en opklarings- ogø in – n en infanteriudgave. De har hver især esrtuv d deres forcer og bliver naturligvis or kabrugt es- F i vidt forskelligt omfang. rr
iV er udviklet som et privat udviklingsprojekt af MOWAG, og den er beregnet til at kunne påtage sig mange forskellige opgaver lige fra rekognoscering og kommunikation til overvågning og militærpoliti.
bonusinFo: Det 147 mm store raketstyr m/87 har også været i spil på De Danske Fennec-helikoptere For at skabe en DøDelig FlyvenDe cocktail.
kommandokøretøj, til specialmissioner samt som platform for diverse våbensystemer. HMMWV er udstyret med en højtydende 6,5-liters dieselmotor fra General Motors, automatisk transmission, firhjulstræk, og den kan tilmed transporteres samt landsættes fra en lang række transportfly. Yderligere kan den udstyres med et spil, der kan levere en trækkraft på 3 tons, og den har en lasteevne på mellem 1.250 og
2.200 kg, alt efter hvilken model der er tale om. Enkelte af Hummer-modellerne er i det danske forsvar udstyret med TOWraketstyr. Raketstyret kan drejes 360 grader og har en elevation, der spænder mellem -10 og +20 grader. Køretøjet kan klatre opad en 60 % skråning og kan klare op til 40 % på en sidelæns skråning, hvilket er utroligt praktisk i ujævnt terræn.
20 - SOLDATEN
320352_VR_
321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 20
07/03/12 09.59
jen
ed
d
u br e l
er g in vn
tu
s or
– -F r er e d g a in sk n d s n ta ry F – r d Fo bru – e er ogl d ka – kn s en ger nin
g no k –
sk d an –t
–l r de
a
H e–
ler
F r– e ing d æn br
ø
sk re
ø r– e d
a
or
F r– e d
ka
s led
Hvis du pådrager dig en skade i tjenestetiden, er det vigtigt at du melder den med det samme. Hvis der opstår varige men i forbindelse med en skade senere hen som du ikke har fået meldt, får du ingen erstatning eller økonomisk støtte. Blanketten findes på infirmeriet og kommandokontoret, hvor du også kan få vejledning at udfylde den korrekt. Når du har udfyldt blanketten, afleveres den på kommandokontoret, og det er derefter deres ansvar at skaden meldes til Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor.
320352_VR_poster_A2.indd 1
321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 21
ere
r – Fl dinge
er
eskad r ø H –
er –
skad – øjen
– inger n v u rst
er - Fo
g ysnin r F r o F
SOLDATEN - 21 30/01/12 10.43
07/03/12 09.59
værnepligtrådet
at ved ar d e n å rh ste m ge af Je vil r ø f n det ma r den Så e gået, og om hvad tig i det t g være lært lid ærnepli t v r r. sna t være rsva o f a e k , sige dans rligt æ s t oge t, på vet n negativ å vil e l p du o ivt eller ested, s – Har t t st posi m de jene både cis dit t e høre o ode råd le g præ ern lige meget g ive nog svaret. ig or vi an v sten af f k e k mås ere til re vid
Brug gummi, mand! ar ud forberedelse, og II h er t da ol s re æ v at t r. Halvdelen af de ligeholde jeres gevæ ed v at å p m fe r lle når brugt et par <mer e I bruger handsker at gt g< vi t de er , kan være skadelig <l stede i lokalet. Så e sk væ lle ky ns je ø re Ligeledes skal der væ opmærksomme nd æ m gs lin fa be s re r je l er <lfældet, så gø ker I bruger ikke ska ds an h e d t a , es ig s et Afslutningsvis skal d
O-‐runde
”Goddag vi kommer fra Værnepligtsrådet” Sådan har vi indledt 12 foredrag i anden uge af februar, hvor Værnepligtsrådet fik muligheden for at hilse på de godt 1.800 værneplig<ge, som 01 FEB 2012 har taget hul på 4 begivenhedsrige måneder. Vi blev mødt af nye, forvirrede menige, hvoraf nogle lyAede interesseret og s<llede masser af spørgsmål og andre diskret reAede på både kraver og pomfriAer. Vi ved kun alt for godt, hvor svært det er at huske på alle de oplysninger man får kastet i hovedet i den første periode, derfor opsummerer vi lige det allervig<gste ved vores foredrag. Talsmandsvirket: Som i allerede ved, fungerer talsmanden som en slags <llidsmand for delingen. Du kan gå <l din talsmand med både store og små problemer, hvad enten det er personligt eller relateret <l forsvaret. Værnepligtsrådet opfordrer <l at lø>e problems<llingen lokalt, da det o>est er den nemmeste løsning. Jeres re9gheder: Selvom I som værneplig<ge ligger længst nede i hierarkiet, har i stadig en række reZgheder som jeres befalingsmænd og officerer skal overholde. I forsvaret er der en poli<k som går på, at alle skal behandles med respekt, og det gælder også jer. Opstår der en situa<on, hvor i føler jer krænkede på nogen måde, har I ret <l at klage over det. Al mobning, diskrimina<on og anden form for krænkende adfærd tolereres ikke, heller ikke blandt jeres kolleger i delingen.
gne Arbejdsskadekampa er en stor del På Holmens kontor jde en kampa gået med at udarbe værneplig< Når man er inde som man kan ris for situa<oner, hvor sempelvis sk skade – deAe kan ek e. øvelse, eller feltdag adet, er det Når man bliver sk ket kan det melder det. I øjeblik et se n på m en hv is de r r varige me komplika<oner elle , hvis ma modtage erstatning everes på Arbejdsskaderne afl ndt <l Fors de bliver viderese FAEK). Erstatningskontor ( l, at mange Vi ser en tendens < n de forlad ide sidste dage inde midt unde selve skaden opstod den opstå at melde skaden når
22 - SOLDATEN 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 22
07/03/12 09.59
de har uden tvivl allere ien gevær. Idet våbenol der. ker når i vedligehol ikke kalet. Såfremt deAe met. ksomme på proble kke skal genbruges.
ber og januar n stor del af decem bejdsskader. en kampagne om ar er man o>e ud ærneplig<g, komm drage sig en n kan risikere at på indringsbanen, mpelvis ske på forh
vig<gt at man t, er det utroligt rke overflødigt, t kan det måske vi nk t op st år et se ne re < ds pu kun muligt at arige men, er det meldt skaden. hvis man har an kontoret, hvor eres på kommando bejdsskade-‐ og <l Forsvarets Ar K).
eldt deres skade t mange først får m en, også selvom de forlader tjenest ligten. Så sørg for midt under værnep r det! den opstår, så spille
Klog på din frem
tid
I de sidste par mån eder har Værnepligtsrådet arbejdet på at få implementeret en job- og uddannelsesdag p å alle tjenestestederne. Formålet er, at ruste jer bedst mu ligt til at vende tilbage til det civ ile liv efter endt værnepligt. Vi bestræber os p å, at dagen sætter fokus på en bred vifte af videregående udd annelser, hjælp ti l CV-skrivning, sa mt vejledning vedrørende ledig hed og kontanthjælp.
SOLDATEN - 23 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 23
07/03/12 09.59
R e g N I R d R o f d U e m I lITæR ? N e T g I l P e N R e fTe R væ g e deT m e STe Af IN PR S U d N A K Ig T Som væRN e PlIg N e lS e ove R. N A d d U d N U R g S eT N Hje m m evæR
A AAlboRg. CH RI STINA, 25 ÅR, fR væRN eT. fRIvIllIg I Hj em me SPeC IAle I SKRIve R TI l dAglIg eRHveRvSjU RA PÅ T. AAlboRg UN IveRSITe eværnet får Som frivillig i hjemm uddannelse på linje Christina en militær e. Sammen med med de værnepligtig assisterer hun resten af sit kompagni og andre opgaver. forsvaret ved øvelser as opgaver i læs mere om Christin vmedlem.nu hjemmeværnet på bli
blIvmedlem.NU SmS Hjv + navn, adresse, alder og email til 1245. Så bliver du kontaktet af en frivillig fra hjemmeværnet i dit område. Alm. sms-takst. 321181_soldaten_no-10-2012_4.indd 24
07/03/12 09.59