Page 1

OBS

Ans øg den nings 27. a fris pri ten e l 20 12! r

OBS

BLIV

JOU

RNA

LIST

PÅ S O

LDA TEN

!

OBS

2012 NR. 3

Ans øg den n 27

MED FINSKYTTERNE PÅ ØVELSE OBS

r ten e sfris 012! g n i n 2 g Ansø 27. april den

OBS

OURN

BLIV J

! ATEN Å SOLD P LIST

A

+ FELTRATIONER + GODT MENNESKE + BÅDSMANDSSTRÆDEs KASERNE + OG MEGET MERE

OBS

Ans d


LEDER

leder

Leder:

TAK FOR SIDST Vagtskifte... Udgiver: Forsvarets Mediecenter Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K

Udgiver: e-mail: vpl-soldat02@mil.dk telefon: 32 66 55 58 Forsvarets Kommunikationsafdeling Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K Redaktion: Dennis von Buchleitner e-mail: vpl-soldat02@mil.dk Peter Falk Holm telefon: 32 66 55 58

Det sgu’ da min morKære på sidesoldat 22... Inden længe har du udtjent din tjenestetid som værnepligtig, medmindre du er en af søens eller dronningens folk, der netop lige er startet. Hjulene i forsvaret kører hele tiden rundt; nye folk tilgår systemet, imens andre forlader det. Det er den rotation, særligt i værnepligtsregi, der er med til at sikre en konstant udvikling i firmaet.

MILF. Ser vi bort fra vores egen lille andedam, har vi alle fået ny chef, general Peter Bartram, som er tiltrådt stillingen som forsvarschef. Han kommer fra en stilling i NATO, og SOLDATEN ønsker naturligvis tillykke. Desuden går vi en spændende tid i møde. Til maj får vi at vide, om værnepligten får lov at bestå eller skal reformeres. Desuden får vi også svar på mange andre spørgsmål, eksempelvis om kaserner skal lukkes i forbindelse med sparerunden, hvor forsvaret skal spare i omegnen af tre milliarder kroner.

SOLDATEN tager også del i denne konstante udvikling. Vi journalister træder Korrektur: snart af til civil, hvorfor vi nu er i gang Klavs Vedel med vores egen afvikling, og derfor skal ansvarshavende redaktør: græsstrå overlæse jorden. vil lære, Vi på redaktionen takker for at have måttet Art Direction: finde nogle nye egnede journalister til mere Duend kanet i denne måned om,Ihvordan Vickie Lind afbryde jeres hektiske dage på kasernen på at den danske natur kan være smuk og ynMikkel Inumineq Jørgensen vores post. Har du egenskaberne til at forsvarets finskytter arbejder. SOLDAvores orienteringsrunde med værnepligtsrå- defuld såvel som mudret og besværlig. I skal Oplag: fungere som journalist, vil vi anbefale TEN medi finskytterne påIøvelse redaktion: ogvar vædes skovens bund. vil lære, at det. Det var sjovt at hilse på jer med et kort fryse 6.500 dig at søge stillingen inden 27. april. For og fik selv lov at prøve de store rifler.overAndreas Reinholt Hansen og forhåbentlig frisk indslag. Som lovet i sid- selv i minusgrader og med frostbidte Copyright: vores vedkommende har det at arbejde Derudover har vi på Høvelte Kaserne Kåre Paamand ste nummer vender vi nu stærkt tilbage med læber kan man altid gå den ekstra kilometer, Indholdet i Soldaten kan frit citeres sig vågen den ekstra og giveog bodyendnupå enSOLDATEN omgang lokumslæsning, creme de holde været en stor oplevelse besøgt en masse elevertime fra Hotelmed angivelse af kilde. makkeren et ekstra klap på skulderen. Der la creme. på rigtig mange fronter, hvor vi begge Restaurantskolen, som har vist os, hvad korrektUr: Artikler udtrykker ikke nødvendigvis skal med bedste evne gås til opgaven, selv har fået et unikt indblik i forsvaret som man kan lave af gastronomiske lækkerier Klavs FMC´s Vedel eller Værnepligtsrådets holdVi giver jer alt fra små tips, som kan hjælpe hvis man med et cementtungt basis skal piske helhed gennem et arbejde, vi igennem ud af en feltration. Alt dette og meget ninger. infanterikampbanen. jer igennem hverdagen, til kindklaskende igennem mange(“Skal måneder fundet utroligt inte- mere lir, tips, gak og løjer kan du finde art direction: journalistik du har straffes?”, s. 12) og er hårdt arbejde fødder, hoved reportager omEtdet grønne liv i det ressant. indblik, vi glæder osdanske til at give Detfrem til, såfremt du for bladrer et par siderog Kailow Creative oghvilket når DFviholder sin tale før afgang forsvar (“Nårtildragoner drager i skoven”, s. skuldre: videre et par af jer, der deler interessen videre, naturligvis anbefaler på 16). Og der bliver brug for det. For bedst som til det hidtil ukendte og grønne Danmark, for journalistik. det groveste! oPlag: I troede, at værnepligten kun bestod af ren- mindes man hjemmet og det farvel, man al5.500 gøring og eksercits, bliver I sendt krigsmalet drig gav. Det er dybt ubegrundet. I er på vej god værnepligt! ud Rigtig i en ganske simpel skov, den er kold, den på hovedet i den danske muld. coPyright: er ofte våd, og det kan mildest talt være jævnt - men & duHansen lærer at elske hvert sekund. Paamand Indholdet i Soldaten kan frit citeres Det er nu, at enkeltmandsfærdigheder og nederen Med SOLDATEN våbenfunktionering skal indlæres, og I vil Redaktionen(læs ”tips & tricks” side 15) med angivelse af kilde. stå ansigt til ansigt med ”fjenden” (læs nye i tasken, body-makkeren i ryggen og sergensergentcitater på s. 6). I lærer også hurtigt, at ten i nakken: således drager I af sted, således Artikler udtrykker ikke nødvendig- ”fjenden” til trods for at være en grøn skive drager I hjem. vis Kommunikationsafdelingens eller med et gult ansigt sagtens kan pløkke jeres Velkommen i det grønne. røv i smadder, hvis den skulle befinde sig Værnepligtsrådets holdninger.

Basserne

2 - SOLDATEN


OBS

jobopslag

Ans øg den nings 27. a fris pri ten e l 20 12! r

OBS

(ER D SKY U ET PA ND DIG R DA GE F AT SENDE O

Journalist på SOLDATEN? Har du lyst til en tid i det kære forsvar, hvor du ikke bliver overvåget af befalingsmænd? Har du journalistiske evner? Har du mod på at forlænge din værnepligt med endnu otte måneder? Så har vi jobbet til dig! SOLDATEN søger to nye værnepligtige med mod på en kort journalistisk karriere i forsvaret. Du skal være engageret, du skal have skriveredskaberne i orden, og så skal du have lyst til at skrive om værnepligten og alt, hvad denne berører. Derudover skal du kunne arbejde selvstændigt, og du skal være utrolig ansvarsbevidst, da jobbet i høj grad skal udføres på egen hånd eller i samarbejde med din makker. Som ansat på SOLDATEN kan vi tilbyde:

 - en helt ny og bred indgangsvinkel til forsvaret, du ikke finder andre steder i systemet  - samme ansættelsesforhold som i den almindelige værnepligt + et klækkeligt løntillæg  - indkvartering på enkeltværelse på den smukke Marinestation Holmen  - arbejde i civil beklædning  - et selvstændigt arbejde, hvor du overlades til meget frihed under ansvar  - en forlængelse af dit DSB-kort samt andre af værnepligtens goder (skattefri kostpenge)   - en fuld HRU-udrustning, som du af ukendte årsager får udleveret Vi forventer, at:

 - du har gode skrivekundskaber  - du er god til at opsnuse ”den gode historie”  - du er et åbent menneske, der har forståelse for forskelligheder  - du har en interesse i værnepligten  - du er engageret og dedikeret i dit arbejde, og at du er ansvarsfuld  - du har lyst til også at fotografere Donér en ansøgning til os med et billede af dig selv samt lidt tekst, som viser dine evner som kommende skribent på SOLDATEN - gerne suppleret med nogle fotografier, der viser dine fotografiske evner. Send en mail med din ansøgning til vr@mil.dk og vpl-soldat01@mil.dk hurtigst muligt. For spørgsmål: ring på telefonnummer 32 66 55 58 – vi svarer på enhver henvendelse!

R SENT DIN PÅ DEN ANSØGNING

, så NU! )

OBS

Ans øg den n 27


nyheder

4 - SOLDATEN


SOLDATEN - 5


mærker

d

ru b le

tu

er g in vn

s or

– -F r er e d g a in sk n d s n ta ry F – or rud F – eb er ogl n –k

g no k –

sk d an –t

a

– er g din n æ br

re Fle

k es r ø

a

–H

or

F r– e d

ka

s led

Hvis du pådrager dig en skade i tjenestetiden, er det vigtigt at du melder den med det samme. Hvis der opstår varige men i forbindelse med en skade senere hen som du ikke har fået meldt, får du ingen erstatning eller økonomisk støtte. Blanketten findes på infirmeriet og kommandokontoret, hvor du også kan få vejledning at udfylde den korrekt. Når du har udfyldt blanketten, afleveres den på kommandokontoret, og det er derefter deres ansvar at skaden meldes til Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor. Vi opfordrer til, at du følger op på om sagen er sendt videre, da den slags kan drukne i papirbunkerne.

6 - SOLDATEN

ader

er –

skad – øjen

inger n s y r ForF

ning

tuv - Fors


finskytte

Forsvarets Fineste Finskytter Paramount Pictures har dem. Lionsgate Productions har dem. Du har set dem snesevis af gange på diverse biograflærreder - og nej, vi tænker ikke på teenageforelskede vampyrer, men derimod på snipere, eller rettere finskytter. For det danske forsvar råder

g

ud glebr o n k er – er “at se uden at blive set”, og SOLDATEN har været

nemlig over et antal finskyttehold, der er klar til at blive indsat i skarpe missioner. Deres leveord

med dem en dag på arbejde for at se, hvad de var for nogle størrelser.

SOLDATEN - 7


finskytte

Forsvarets Fineste Finskytter “Hvor dygtig man er som finskytte er afhængigt af, hvor god man er som person til at tage imod lærdom og omsætte det til noget brugbart”, lyder det fra en af de finskytter, SOLDATEN er ude at besøge. “Det er ligesom at være jæger. Nogle møder op en halv time før jagten og sætter sig til at vente. Andre begynder straks at analysere omgivelserne og suge viden til sig om terrænet, vejrforhold osv.” Ét er at være i stand til at ramme et mål på mere end 1.200 meters afstand, noget helt andet er at være finskytte i den danske hær. Filmselskaberne

har i årevis masseproduceret den ene sniper-film efter den anden. Selvom den ene handler om Kiefer Sutherland og hans telefonboks og den anden om Mark Wahlbergs kamp mod korrupte embedsfolk i USA, har alle filmene det fællestræk, at de primært fokuserer på skytten og hans håndtering af den store riffel. Virkeligheden er imidlertid en lidt anden, da selve skydningen kun er en del af det enorme arbejde, der ligger bag titlen finskytte.

til finskytte er nemlig langt fra kun en skydeuddannelse. Observationstjeneste, påkaldelse af ild fra morterer og artilleri samt skjult infiltration er fag, der alle vægtes højt af finskytterne. Alligevel er skydningen det vigtigste. “Hvis vi ikke kan ramme, når vi får chancen, er det fuldstændig lige meget, om vi kan kravle skjult op i en stilling. Vi skal kunne skyde - det er det, vi lever af”, forklarer en anden skytte.

Finskytteuddannelsen blev oprettet i 2006, og den er et syv uger langt kursus, der skal gøre soldaterne til de sande mestre i sløring, skydning og informationsindsamling. Uddannelsen

Finskytteholdene består af to mand. Den ene er primærskytte, og den anden er observatør. De er fuldstændig afhængige af hinanden, da skytten gør brug af alle observatørens informationer til at udføre det bedst mulige skud. ALT skal tages i betragtning, når der skydes på afstande på over 1.000 meter. Vind, vejr, tryk, temperatur, luftfugtighed og alle mulige andre faktorer, som SOLDATENs udsendte kun

FINSKYTTEHOLD

Med 30 gange forstørrelse i “spotter-scopet” kan observatøren udpege mål for skytten og indsamle informationer på lang afstand.

8 - SOLDATEN

finskytternes Grundet er billeder tjeneste særlige ytterne , og finsk ne slørede uden navne optræder


troede, at folk som Voldborg og Mikael Jarnvig fra TV2-vejret bekymrede sig om. Luftens tryk og temperatur for eksempel har nemlig altafgørende indflydelse på, hvor “tæt” luften er, og dermed hvor stor modstand projektilet vil opleve i sin bane på vej mod målet, hvilket kan give store udslag i sidste ende. Det er også observatørens opgave at bogføre alle skyttens affyrede skud, så de ved, præcist hvordan deres gevær har gebærdet sig ved skud under lige nøjagtig disse forhold og på den givne afstand. Således har de ved næste lignende skud bedre mulighed for at indstille det optiske sigte bedre og dermed træffe målet bedst muligt. Udover vejret skal der også fra skyttens og observatørens side tages højde for en række tekniske ting ved våbnet. Definitionen på en finskytte (sharpshooter) er en særligt uddannet og udrustet geværskytte, der kan observere og nedkæmpe mål på lang afstand. Finskytter indsættes ikke selvstændigt. Definitionen på en specialskytte (sniper) er en særligt udrustet og uddannet geværskytte og patruljemand. Neutralisering af mål efter lang tids forudgående observation og entydig målidentifikation. Specialskytten kan indsættes selvstændigt.

Eksempelvis hvor mange skud, der er blevet affyret med lige netop den pibe, som de bruger lige nu. For hver gang skytten trykker på aftrækkeren, bliver piben slidt en lille smule, hvilket gør, at piben får større og større modstand på projektilet, og mundingshastigheden derved bliver lavere på en slidt pibe. I sidste ende får det skuddet til at ramme lavere, end det ellers ville have gjort, hvilket skytten naturligvis også skal korrigere for - inden han trykker på aftrækkeren, vel at mærke. DET PSYKISKE PRES

Derfor er det vigtig, at man kender spillet og bevarer roen, så man kan få opgaven løst på bedst mulig måde”. Derfor søger finskytterne kun at rekruttere folk med en eller flere udstationeringer i rygsækken, som ved, hvad det hele drejer sig om, og er robuste mennesker. Efter en lang og oplevelsesrig dag pakker SOLDATEN sydfrugterne og kører hjem til det velkendte københavnske terræn, mens finskytterne brager videre og fortsætter deres træning, så de kan forblive på toppen.

På hold 12 i Afghanistan affyrede finskytterne i alt fem skud under hele udsendelsesperioden. Resten af tiden blev de brugt til at observere og fungerede som informanter for NATOstyrkerne. Et job som finskytte kræver altså mange timers tålmodighed. “Ofte ligger vi ude mange dage i træk og holder øje med det samme mål, ser, hvordan målet bevæger sig og, hvem målet er sammen med,” fortæller en af observatørerne. Finskytterne er bygget af noget helt specielt. I modsætning til andre soldater, der ligger i ildkamp i slagmarken og skyder omkring sig i håbet om at ramme sin fjende, ved finskytterne, når de rammer deres mål. De skal se deres offer lægge sig dødt ned, før de kan trække sig tilbage igen. “Vi skal være klar på at se ansigtsudtrykket og kramperne. Og vi skal også være klar til at skyde endnu en gang, hvis ikke offeret dør af første skud.

Træningen i makkerparret er intensiv, da observatøren også skal kunne udfylde skyttens rolle - og vice versa.

SOLDATEN - 9


hørt

Hørt på messen Imellem strækkere, svinere, skideballer, kærlighedserklæringer, ævl og hvad der ellers flyver fra de kære sergenter, kommer der af og til også verbale guldkorn. Her på redaktionen har vi samlet et udvalg af dem og bringer dem til dig her sammen med udvalgte historier fra landets kaserner:

AFTC:

- En menig i AFTC gabte under geled, hvorefter sergenten svarede: ’Hvis du havde munden åben lidt længere, kunne jeg nå at knalde min knytter helt ned i halsen på dig’.

JDR:

En seniorsergent i JDR syntes, at første fredag i værnepligten var den dag, de værnepligtige trængte til noget inspiration. Derfor sagde han til sine menige: ’Når I står der med jeres uniform, ligner I en bunke lort, og det ligner tilmed, at jeres uniform hænger på en uniform’.

”Nu finder I rensevæske frem til rengøring i felten, så tager I det på fingeren og derefter op bagi.” - sagt af en sergent, der på fornemmeste vis forklarer det grundlæggende i felthygiejne.

10 - SOLDATEN

IGR:

Under en mønstring sagde en sergent ved IGR: ”Jeg er også menneske lige som jer, jeg er bare lavet af stål, og så kan jeg heller ikke dø!”

Under feltøvelse to havde en menig hos IGR stillet otte dumme spørgsmål, hvorefter sergenten udbrød i råb: ”Jeg bagbinder dig, hvis ikke du skynder dig!” Som svar på tiltale spurgte den menige ”Er det en straf eller træning?”

Ved JDR har de en kaptajn, der hedder ’Stærk’.

HESK ældste: En menig ved HESK kommer i sin morgenforvirring til at snuppe et æg fra en sergents bakke, hvorefter sergenten får ild i øjnene og udbryder: ”Tror du selv, jeg gider have dine pølsefingre på mit æg? Find mig en høne, og giv mig et nyt æg!”


DAR:

øjtnant En premierl te de d i DAR aftrå e en ig værnepligt mider torsdag eft nde at dag, vel videdruk i de skulle på følgende. messen efter derfor m Han gav de med på d følgende rå jemkomne h vejen: ”De tan har is fra Afghan holfri øl o drukket alk - det i syv måneder m at beso er lidt lige Mac, men stille en Big en salat t få udlevere komme til m - så lad de først!”

LIVGARDEN:

En stueformand i DAR havde fødselsdag. Dagen blev fejret på behørig vis med heliumballoner og alt, hvad dertil hører. Pludselig tropper befalingsmændene op til stueeftersyn, og stueformanden råber derfor kommandoerne ud til resten af stuen… med heliumfyldte lunger. Herefter måtte sergenterne smide masken og knækkede sammen af latter.

I overvældelse af at blive udnævnt som garder besvimede en menig i LG ved udleveringen af sine rex-mærker. Da den menige kom til sig selv igen, var hans første spørgsmål: ”Har jeg fået mine rex’er?”

GHR:

En befalingsman dv GHR talte til sit ed kompagni inden aftrædels e fredag: ’Husk, at det er pika at kilde kæresten nt en fjer, men perv med er bruge hele kyllin st at gen’.

En menig har skidt i en andens støvler i Livgarden. Det skete dagen før rexturen, og den uheldige menige måtte finde sig i et par ildelugtende fødder. En seniorsergent i DAR zappede forbi ’Divaer i junglen’ og udtrykte samtidig sin ydmyge glæde over ikke at have Gustav med i delingen – mest for Gustavs egen skyld.

HESK yngste:

En delingsfører fik ved morgenappel i HESK en anderledes oplevelse, da han ankom til sin deling. Højre frontmand råbte svagt til sin deling: ”Giv agt”, hvorefter delingsføreren spurgte indtil det svage opråb. ”Er man syg og dårlig, kære menig?’ – menig: ”Javel, hr. premierløjtnant”. Menig trådte derefter ud af sit geled og knækkede sig midt i gården.

VAGTKOMPAGNIET: 3. deli

ng i Livgarde ved Amalienborg n oplevede under en vagt et en appel besvimede stærkt frafald. Under hjælpe ham. Efter en menig, og ingen kunne benene, styrtede de havde fået ham på de jorden, og der op næste par stykker til stod panik. SOLDATEN - 11


feltrationer

Fantastiske feltrationer Kokkeeleverne fra Hotel- og Restaurantskolen i København fik sig en lidt anderledes oplevelse som soldat for en dag på Høvelte Kaserne. Som kompensation gav eleverne en kulinarisk madoplevelse tilbage kokkereret af aflagte feltrationer.

Normalt foregår en arbejdsdag som kok indenfor i et dunkelt køkken. Kokken er sjældent en, vi som spisende gæster møder, når vi selv er på restaurant. Kokkene har nu masser at gøre med natur, selvom de arbejder indenfor. Næsten alt, hvad kokkene rører ved og tilbereder, kommer fra naturen. Men de kokkeelever, vi mødte ved Høvelte Kaserne en smuk og solrig forårsdag sidst i marts, var langt fra alle lige naturvante. Premierløjtnant Clausen stod for selve planlægningen af aktivitetsdagen for de unge kokkeelever. De værnepligtige fra kasernen var overgået til vagtkompagniet, så alt var fred og glade dage på kasernen. - Kokkeeleverne kommer ud og oplever noget helt andet, end hvad vi er vant til hjemme fra køkkenet, fortæller en af elevernes lærere og tilføjer: - Eleverne bliver utrolig godt rystet sammen af sådan en tur her. Det er ikke første gang, at forsvaret

12 - SOLDATEN

hjælper eleverne med at få en lidt anderledes oplevelse. Som kompensation skal eleverne servere mad tilberedt af aflagte feltrationer. - Sidste år fik vi nogle helt vanvittige retter ud af det. Det var helt utroligt, hvad de kunne få ud af de ting, der er i sådan en feltration, fortæller PL Clausen med et tydeligt tegn på spænding over at se, hvilke mirakler kokkeeleverne denne gang kan udrette. Han tilføjer yderligere: - Og så er det jo også en anderledes dag for os soldater. Anstrengelserne på feltbanen betalte sig Eleverne blev sat over for et par udfordringer. Først skulle de lære karate af landstalsmand fra Livgarden, Andre Papé, for derefter at gennemføre en lille forhindringsbane bag kasernen, vel at mærke med en spand fuld af vand hele vejen igennem. Dernæst skulle hvert hold konkurrere i, hvem der kunne lave den bedste ret ud fra

de kasserede feltrationer – med deres egne lærere som dommere. Eleverne havde det hårdt igennem forhindringsbanen, og nogle af holdene mistede meget vand under gennemgangen, et enkelt hold en person. Alle skulle dog over stigerne, passere armgangene, igennem ’tyrens røvhul’ og til slut gennemføre en bane på en kilometer. - Jeg er aldrig ude at løbe eller noget som helst. Det er virkelig hårdt, men også sjovt, fortalte en meget stønnende Peter fra kokkeskolen. Efter gennemførslen af alle udfordringerne stod menuen på madlavning. Inden da skulle eleverne dog lige have en sidste lille oplevelse. Alle eleverne blev sat ind i en PMV, én af dem, der efter sigende sagtens kunne klare soldater og elever over 1,75 cm, og kørt rundt i hele terrænet ved Høvelte Kaserne.


Her er et uddrag af elevernes resultater, tilberedt ud af aflagte feltrationer

Forretten bestod af et stykke ristet rugbrød belagt med en æstetisk hønsepaté. På toppen var krydret med små chili-stykker.

Desserten bestod af store stykker karamel tilberedt ud fra rationens energibars. Retten var dækket af urter fra naturen og en creme udvundet fra honning og energidrikken. Desuden var der tilsat mandler og hvid chokolade.

Dommerne sagde:

Dommerne sagde:

Dommerne sagde:

Retten var meget æstetisk, og ingredienserne overlappede hinanden godt. Det var en lækker smagsblanding. Dog var smagskonsistensen meget flagrende og utilregnelig.

Retten mindede meget om forretten, dog med væsentligt flere smagsvarianter. Retten var meget sød med et lille strejf af syrligt, hvilket fungerede godt. Der var en god fordeling af sprøde og mindre sprøde ingredienser, og især de sprøde kiks og nødder blandet med de tørre rosiner smagte fremragende.

Desserten var rigtig speciel og fungerede egentlig rigtig godt. Karamelkonsistensen og mandlerne resulterede i et lækkert kulinarisk resultat. Der var få våde elementer i retten og ingen sprøde substanser, hvilket er velaccepteret i en dessert. Syrligheden og sødmens blanding var uovertruffen.

org. danSK ”Hundetegn” med din teKSt + org. 75 cm SiKKerHedSKæde

Kun

Hovedretten var sammensat af en jordbærtrifli bestående af energibars, kiks, rosiner og andre små ting fra feltrationerne. Desuden var retten overdækket med en creme lavet ud af ekstrakterne fra energidrikkene og krydderier.

299,-

Soldater-rabat:

Kun

189 *,-

* HviS i går Sammen minimum 10, får i det “org. danSKe Hundetegn” til Kun 189 Kr. pr. SKilt

org. u.S. army dogtagS med din teKSt + org. 60 cm + 10cm Kæde

Kun

249,-

k ø b i d a g på w w w. a r m y tagS . d K


kaserne

Bådsmandsstrædes Kaserne

Før nogle værnepligtige anno 2012 overhovedet eksisterede på denne jord, var det, vi i dag kender som Christiania, en kaserne for danske menige soldater. Området er gået fra at være et sted, hvor der igennem tiden har været hundredvis af soldaterhistorier, til i dag at være et af Danmarks mest populære turistmål og et sted for alternative tanker og livsfilosofier. SOLDATEN bringer dig her en kort historie om Bådsmandsstrædes Kaserne.

Bådsmandsstrædes Kaserne, også i sin tid kaldt Prinsessegades Kaserne, blev bygget færdig i 1836, beliggende centralt i København bag Christianshavns volde. Hele området er dækket af volde, og kasernen havde en god strategisk beliggenhed i sine funktionsdage, der ophørte i 1968, da man valgte at lukke kasernen af strategiske årsager. Kasernen husede igennem tiden Kongens Artilleriregiment, Hærens Materielkommandos Rekrutskole og i en kort periode også Livgardens vagtkompagni. I dag er mange af bygningerne stadig intakte, hvilket bevirker, at stedet stadig bærer præg af sin militære fortid.

14 - SOLDATEN

Spadserer man igennem området, er det svært at forstå, at her tidligere har været kaserne og militære engagementer her. Området og bygningerne synes dog at ligne gamle belægningsfaciliteter, og kigger man sig omkring, ser man også bunkere og våbenarsenaler, men de, der færdes på de små tætte gangstier, er langt fra militære officerer. På det område har historien i den grad udskiftet statisterne. Kasernen spillede en stor rolle i retsopgøret efter 2. verdenskrig. Flere danske officerer valgte at spille på tyskernes hold, blandt andet for den lejlighedsstiftede gruppe Frikorps Danmark, der var en frivillig gruppe, som hjalp

tyskerne ved østfronten, hvilket i sidste ende fik dødelige konsekvenser for dem selv på netop Bådsmandsstrædes Kaserne. Inden da havde nazisterne overtaget kasernen i 1943 under Operation Safari. Ca. 200 tyske mænd overtog kasernen efter kamp med de ca. 40 danske soldater, der var indkvarteret på stedet. Kasernen skulle fungere som en vigtig strategisk brik for nazisterne i deres forsøg på at nedlægge kommunisterne fra øst. Efter krigen kom henrettelsesskuret, der lå placeret ved den fjerneste afkrog af kaserneområdet, i brug. Det var her,


Gennem tiden har flere af de gamle militære bygninger fået fredningsstatus, blandt andet Den Grå Hal og Loppen, som i dag begge er spillesteder, og i alt er op mod 20 bygninger blevet fredet på det 34 hektar store område. Bådsmandsstrædes Kaserne blev besat i september 1971, tre år efter at de militære engagementer var lukket og slukket på området. Besættelsen kom i forbindelse med de massive ungdomsbevægelser og –oprør, der fandt

sted i 1970’erne. Samtidig blev stedet i folkemunde omdøbt til Fristaden Christiania. Siden har Christiania kæmpet mod normalisering og overlevet flere forskellige regeringers forsøg på reformer på området. Stedet huser i dag ca. 1.200 indbyggere og er vært for mere end en halv million turister hvert år. Staten og parter fra Christiania har aftalt en overtagelsesproces, hvilket betyder, at christianitterne efter planen skal opkøbe området.

Kilde: Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme”

at Danmarks sidste dødsstraf blev gennemført. De soldater, stikkere og terrorister, som under besættelsen havde forrådt Danmark eller på anden måde kæmpet mod nationens interesser, blev sat i henrettelsesskuret og bundet til bagvæggen. Her blev deres straf eksekveret med håndvåben. I henrettelsesskuret blev henrettet op imod 100 danske officerer, der kæmpede på tyskernes side.

SOLDATEN - 15


vejledning

I og med at du er ansat i det danske forsvar, er du næsten per definition et skidt menneske. Du glemmer din mors fødselsdag, du ringer ikke så ofte til kæresten, som du burde, du lyver, du praler (jo, du gør), og sådan kunne vi blive ved. Men med denne godheds-guide kan du se, hvilke godgørende gerninger der kan kompensere for alt det tvivlsomme, du render og laver.

GIV BLOD: Ligesom alle mulige andre banker i nutidens samfund har blodbankerne også brug for mere kapital. Går du derfor og føler, at du har en halv liter blod til overs i ny og næ, så hop ind på www.bloddonor.dk og se, hvad dit næste træk er. Besvær: 2/6 Du møder op en gang hver tredje måned, smider dig på en briks og patter på en cola, mens en sygeplejerske tapper en sjat blod. Hvis du er heldig, er sygeplejersken oven i købet lækker. Udgift: Ikke en øre. Godt-menneske-værdi: 2/6 Bestemt glimrende forhold mellem besværet og belønningen. Du skal selvfølgelig ikke rende og prale med, at du redder menneskeliv flere gange om året, men du kan jo “tabe” dit donorkort, når der er nogen i nærheden, og mumle noget i retning af “Det er da det mindste, man kan gøre”. Det kompenserer det for: På uheldigste vis at have svinet din befalingsmands støvler til.

16 - SOLDATEN

BLIV BESØGSVEN: Mange gamle mennesker sidder alene i deres lejligheder og mangler i den grad nogen, der har lyst til at høre anekdoter fra dengang, hvor man måtte gå ti kilometer til skole i snestorm, værnepligten bestod i at drive tyskerne væk fra fædrelandet, og man kunne købe et kræmmerhus kandis i ismejeriet til 2 øre. Besvær: 4/6 Du er formentlig ikke engang stabil nok til at følge med i en tv-serie i tre afsnit, så at dukke op hver uge på et fast tidspunkt og hænge ud med en ældre medborger er måske noget optimistisk. Men det kan jo være, at dine måneder i trøjen har afhjulpet dette problem, og du derfor kan give det et forsøg. Udgift: Ingen. Og så er der oven i købet alt det tynde kaffe og mazarintærte, du kan klemme i dig! Godt-menneske-værdi: 3/6 Der hersker ingen tvivl om, at du er et godt menneske, men alt for mange sætninger, der starter med “Åh, det minder mig om en sjov historie, min

veninde Erna fortalte forleden”, vil nok ødelægge det for dig. Det kompenserer det for: Ikke at besøge eller ringe til dine egne bedsteforældre i årevis. Eller huske deres fødselsdage for den sags skyld. BLIV FADDER: Hvis du gerne vil have lidt god samvittighed, men samtidig ikke orker at rejse dig fra sofaen, når du kommer hjem i weekenden, er fadderskab måske løsningen. På diverse hjemmesider kan du læse om, hvordan man kan sponsorere et barn i den tredje verden. Husk at sikre dig, at du får et billede af den lille gut eller gutinde, så du har noget at vise frem. Besvær: 0/6 Udgift: Ca. 175 kr. om måneden Godt-menneske-værdi: 4/6 Et billede af Ndugu på køleskabet eller i pungen og en henkastet bemærkning i stil med “Nåh, det er bare et barn i Angola, jeg hjælper lidt”, signalerer i den grad overskud - både menneskeligt og økonomisk. Civile personer er generelt ret tossede med den slags, og det her


er derfor en nem og bekvem måde at komme omkring tingene på. Det kompenserer det for: Mindst to år i træk at foretage samtlige dine julegaveindkøb på Statoil juleaftensdag klokken 17.47. ARBEJDE I EN GENBRUGSBUTIK: Som værnepligtig er ekstra arbejde nok ikke ligefrem sød musik i dine ører. Men når den æra engang er overstået, og du har en kende tid at gøre godt med, kan du benytte dig af denne lidt mere tvivlsomme måde at skaffe dig god samvittighed på. De utallige genbrugsforretninger, der findes rundt omkring i det ganske land, er som regel drevet af Røde Kors eller lignende organisationer, og overskuddet går til mennesker, der er fattigere end dig. Besvær: 5/6 Det kræver, at du møder på et “arbejde”, som du ikke får penge for. I bedste fald er det kedeligt - i værste fald er det helt vildt kedeligt. Udgift: Det er ganske gratis. Godt-menneske-værdi: 3/6 Problemet ved arbejdet i en genbrugsbutik er, at det ikke direkte giver afkast på andet end din egen samvittighed. Dette er derfor bestemt ikke arbejdet, der skal tages af den image-orientere-

de type, da forholdet mellem besvær og belønning er dårligt. Det kompenserer det for: At dumpe en kæreste ved at holde op med at ringe for derefter at flytte til en kaserne i udkantsdanmark, få hemmeligt telefonnummer og gå under jorden i fire måneder. BLIV FRIVILLIG: Bliv frivillig i en velgørende organisation som f.eks. Greenpeace, Læger uden Grænser eller Amnesty International, der alle tre altid mangler frivillige folk til at samle underskrifter og hverve nye medlemmer. Besvær: 4/6 Det kræver selvfølgelig, at du nosser dig sammen til at gå ud på gaden - måske endda i noget så slemt som regnvejr - men derudover er besværet forholdsvist begrænset. Udgift: Ikke en øre. Godt-menneske-værdi: 4/6 Det kompenserer det for: En akkumuleret mængde af dårlige handlinger - vælg selv. BLIV VOLUNTØR: Som en absolut ekstrem måde at skaffe sig god samvittighed på kan du blive voluntør for f.eks. Folkekirkens Nødhjælp, hvor

du tager til et tredjeverdensland og arbejder. Det bliver vel egentligt ikke mere ydmygt og selvopofrende, men er bestemt også en handling, der skal tænkes igennem, da du ikke lige kan fortryde igen. Besvær: 6/6 Det kræver tre til seks måneder af din tid, og du må nok påregne at arbejde en del. Til gengæld slipper du væk fra arrige sergenter, ekskærester, samme ekskæresters endnu mere arrige fædre, kreditorer og andre, der gør livet surt for dig. Udgift: Alt i mellem 10.000 og 45.000 kr. Du skal som regel selv betale rejsen, men får kost og logi betalt, når du er på stedet. Godt-menneske-værdi: 6/6 Når du er kommet solbrun hjem fra et langt ophold i Cambodja og kan fremvise billeder af dig selv i færd med at grave en brønd (eller noget andet meget meningsfyldt), mens beboerne i en fattig landsby kigger taknemmeligt på, skal du være mere end almindeligt ubegavet, hvis ikke det er noget, du kan score et point eller fem på. Det kompenserer det for: Mord. Næsten.

SOLDATEN - 17


interview

Månedens flyvende menig Kim Bech Vestergaard startede sin værnepligt i en deling specielt formet til overvægtige og folk i dårlig kondition. Fra at være den dårligste blandt de dårligste er Kim nu færdig med sin værnepligt og klar til at fortsætte en karriere i det danske forsvar efter en rejse fra den ene deling til den anden og fra at føle sig nidstirret til pludselig selv at turde stile opad.

Kim er 20 år gammel og er snart færdig med sin værnepligt. Da SOLDATEN møder Kim, må vi hive ham ud fra en lektion, og det er Kim ikke just glad for. Siden nyheden kom frem omkring hans præstation i tjenestetiden som menig ved AFTC i Karup, har folk og journalister stået i kø, alt fra lokale dagblade til andre ansatte i forsvaret, for at høre historien om Kim.

Kim og alle de andre, der ikke kunne klare første prøve, kom i en deling for sig selv, 1. deling, men dette var ikke ensbetydende med, at det var den bedste deling. 1. deling er en deling, hvor kost og motion er sat i højsædet, og hvor eksercits og skydning spiller en mere sekundær rolle. - Vi blev hurtigt gjort klart, hvad det hele drejede sig om. Det gjorde mig tryg på en måde, for så vidste jeg, at der ville blive taget godt vare på os. Vandt flyvetur

Som tiden gik, blev Kim mere komfortabel med hverdagen som soldat. Samtidig begyndte han også så småt at udvikle venskaber med de andre menige. Faktisk var Kim så glad for tilværelsen, at en drøm om at blive professionel soldat Da Kim mødte op til sin begyndte at spire. værnepligt, vidste han ikke, - Da jeg startede i værnepligten vejede hvad det var, han gik ind til. jeg 111 kg, i dag er jeg nede på 100 kilo. Kim havde valgt forsvaret, Dertil skal det altså tilføjes, at Kim er en fordi han gerne ville prøve stor, stærkt bygget ung mand, der rækudfordringerne og prøve sig selv ker 192 cm op i luften. af. Men Kim var ikke klar over, - Jeg har tabt mig rigtig meget, men oven at det blev hårdt, allerede fra første i det har jeg også fået en hel del større sekund støvlerne kom på. muskler. På den måde har jeg jo igen Kim mødte op, blev straks vist op til taget på, kan man sige. belægningsstuen og blev plantet i noget Til spørgsmålet om, hvorvidt det på idrætstøj tøj, alt imens de nye indtryk nogen måde var nedladende at komme i strøg lynhurtigt forbi ham. 1. deling over for de andre delinger, eller - Vi blev sat til at løbe med det samme. Vi om det på anden vis stødte ham psykisk skulle alle bestå en prøve, hvor vi skulle at blive ”degraderet”, svarer Kim meget løbe tre kilometer på 15 minutter. kontant. Kim klarede ikke cuttet og blev placeret - Jeg vidste godt, at jeg ville få det svært, sammen med de andre, der heller ikke inden jeg gik i militæret. Jeg fik ikke forkunne klare sig inden for tidsgrænsen. beredt mig ordentligt inden måske, og jeg - Jeg var meget kritisk over for militæret, har aldrig nogensinde været i god form. inden jeg kom ind, og over for måden, jeg Derfor var det kun en gestus at få lov at havde hørt, de gjorde tingene på. komme i en deling, hvor der blev taget

18 - SOLDATEN


hånd om mig af professionelle hænder.

Ku’ gøre det om igen

Kim virker, trods folks ivrighed efter at høre hans historie, som en mand, der Inden længe var der gået en måned af er blevet gladere i løbet af de sidste fire Kims værnepligt, og formen begyndte hurtigt at blive bedre. Samtidig forsvandt måneder. - Efter min kondition er blevet bedre, har ømheden efter løbeturene, og pludselig jeg fået selvtillid som aldrig før. kunne 30 armstrækkere let overstås. Ved en morgenappel, hvor alle delingerne Efter udnævnelsen som månedens soldat fortsatte de gode præstationer, og var samlet i gården, blev Kim råbt frem. inden længe havde Kim gjort sig alt for Der blev holdt en lille tale, og han blev tildelt prisen som månedens soldat. Hans god til 1. deling. Han blev derfor rekrutteret til 3. deling, hvor han siden hen har fremskredne form og store engagement fulgt den almindelige FBU. Kim fortæller, samt det, at han var en god kammerat, at delingen har taget rigtig godt imod gjorde ham fortjent til den hæder. Med ham; han frygtede nemlig det modsatte. titlen fulgte også en præmie bestående af en flyvetur i et af forsvarets T-17-træ- - 3. deling var noget helt andet og havde meget mere at byde på. Jeg tror, at de var ningsfly. mere klar over, hvad militæret var på – Det var helt vildt at flyve, det var en suveræn præmie. Jeg fik selv lov at styre forhånd. Her fik jeg virkelig prøvet mine grænser af. flyet, da vi var oppe på himlen, og jeg lavede både loop og prøvede at rotere flyet. Snart er Kim færdig med sin værnepligt og har valgt at søge ind som konstabelJagerpiloten, der styrede flyet, havde elev med start i april. Kim er blevet fanget stor tiltro til mig, åbenbart. Det kan jeg af livet i forsvaret og drømmer om en virkelig anbefale at kæmpe for. karriere.

- Jeg vil med tiden gerne være officer eller sergent, men først vil jeg have lidt erfaring. Jeg synes, det er vigtigt, at man har prøvet det, man siden hen skal lære sin underordnende, siger Kim, inden vi går over til feltbanen for at skyde lidt skarpe billeder. Mens vi går, snakker vi med Kim om alt det her med den specielle deling, den dovne deling eller hvad man nu skal kalde den. Kim mener, at de, der var i delingen og havde lyst til at give sig fuldt ud, havde mulighed for at få rigtig meget ud af det. – Det er godt for dem, som måske lige som jeg ikke er født med en naturlig god form og en lille krop. Vi har måske lidt mere brug for hjælp. Jeg synes, det er en god idé, og jeg håber, det er noget, de fortsætter med. Kunne du gøre hele værnepligten om igen, Kim? - Jeg glæder mig til at komme videre, men ja, jeg ville godt gøre det om, hvis det var muligt.

’Den dovne deling’; I flyvevåbnet hedder værnepligten officielt flyvevåbnets basisuddannelse eller i forkortelse FBU. For cirka et år siden valgte man i FBU at indføre en helt speciel deling, 1. deling, hvor man ville fokusere mere målrettet på kostvaner, idræt og pædagogik og lidt mindre på de andre facetter af livet som soldat. Første dag de værnepligtige møder op til tjeneste, skal de gennemføre en prøve. Prøven er en simpel løbetest, hvor rekrutterne skal gennemføre tre kilometers løb på under 15 minutter. De, som ikke klarer sig inden for tidsrummet, bliver udpeget til at udføre tjeneste i 1. deling. Flere officerer og sergenter i FBU forklarer SOLDATEN, at forsøget har været en succes, og at man i 1. deling oplever de største fysiske fremgange.

SOLDATEN - 19


våben

Finskyttegevær HK417

HK417: I seneste udgave af SOLDATEN beskrev vi den store finske riffel SAKO TRG-42, som de danske finskytter benytter sig af, og nu er turen kommet til SAKO’ens lillebror - i hvert fald set med danske øjne. Bagmændene bag riflen er de tyske gutter fra Heckler & Koch, som har smidt gadenavnet HK417 på geværblokken. I Danmark fungerer den bl.a. som sekundært våben på finskytteholdene, og den bliver også benyttet af SSR (Særlig Støtte og Rekognoscering), som er en specialiseret fjernopklarings- og patruljeenhed opstillet af Hjemmeværnet til rådighed for Hærens Operative Kommando og forsvarets øvrige operative kommandoer. Skyderen er en repetérriffel, hvilket vil sige, at man modsat SAKO’en ikke skal trække i ladehåndtaget manuelt mellem hvert skud, men blot kan trykke løs 10, 20 eller hele 50 gange alt efter magasinets type og størrelse. HK417 benytter sig af den velkendte 7,62x51 mm NATO-ammunition, som det danske forsvars lette maskingevær (LMG) også bruger, og det har ifølge producenten “en ballistisk effektivitet” på langt over 500 m.

20 - SOLDATEN


SOLDATEN - 21

Billedet viser en HK417 med 12’’ pibe, i det danske forsvar benyttes 20’

NAVN: Heckler & Koch HK417 KALIBER: 7,62x51 mm NATO-ammunition VÆGT: ca. 4,8 kg LÆNGDE: ca. 108 cm PIBELÆNGDE: ca. 50 cm MUNDINGSHASTIGHED: 789 m/s (ca. 2.840 km/t)


værnepligt

Knob I takt med du er i fuld gang med at blive en rigtig mand eller kvinde på højde med Chuck Norris og Jeanne d’Arc, er dine vanlige kællingeknuder ikke længere tilstrækkelige, når du eksempelvis skal snøre noget tømmer sammen eller på anden måde skal vise dit værd med et reb i hænderne. Men fortvivl ej længere, for SOLDATEN kommer dig nok engang til undsætning, så knuder ikke længere kun er noget, små spejderpiger og andre maritime mennesker kan finde ud af. Gennem projekt HTLKOAG (Hjælp-Til-Landkrabber-Kratluskere-Og-Andet-Godtfolk) bringer vi her Søværnets Sergent- og Grundskoles 10 knob, som du skal kende: NB: SOLDATEN fralægger sig 100 % ansvaret for uforståelige fagudtryk og andet søværns-stuff, som vi ikke kender):

Råbåndsknob: Bruges, når to liner af samme førlighed skal sammenføjes. Bruges med fordel til tynde liner.

Flagknob: Bruges, når to ulige tykke ender skal sammenføjes, for eksempel ved fastgørelse af et flag - deraf navnet, duuh.

Dobbelt flagknob: Bruges som enkelt flagknob - men holder bedre. Vi på redaktionen sammenligner lidt forholdet mellem flagknob og dobbelt flagknob med forholdet mellem Pepsi og Coca-Cola.

Dobbelt halvstik om fast part:

Bruges, når en enkelt tamp skal sættes fast. Efter træk er stikket svært at løsne.

22 - SOLDATEN


Dobbelt halvstik om egen part: Er meget anvendeligt, men man skal

være opmærksom på, at de inderste stik let bekniber sig, og det yderste stik er tilbøjeligt til at opgå sig. Bruges bl.a. til fortøjning.

Pælestik: Bruges, når der skal fremstilles et øje, for eksempel på en trosse, og ved fastgøring af kasteliner i trossetøjet.

Slipperstik: Bruges, når man ved ét ryk skal kunne opgå stikket.

Fiskerknob: Bruges til sammenkob-

ling af to glatte/smækre ender.

Flamsk knob (8-tals knob): Bruges eksempelvis, når enden ikke skal skære gennem en blok.

Tømmerstik: Bruges ved løft af rundt, glat tømmer.

SOLDATEN - 23


værnepligt

Den tyske værnep I sidste nummer af SOLDATEN så vi nærmere på den norske værnepligt. Den var veldig bra, selvom den var væsentligt længere og hårdere end den danske. I denne måned ser vi så nærmere på den tyske værnepligt. I Tyskland er værnepligten for nylig blevet reformeret, så man i dag ser en væsentligt anderledes værnepligt end den, vi kender herhjemme - men måske vil vi efter værnepligtsreformen i maj få en værnepligt, der ligner vore tyske venners.

Før 2009 var den tyske almindelige værnepligtstjeneste på ni måneder. De menige kom igennem et uddannelsesforløb, hvor de gennemgik basale kundskaber med våben, brand- og redning, førstehjælp og andre uddannelsesforløb, som vi kender herhjemme. I starten af 2009 vedtog det tyske forsvarsministerium så, at værnepligten skulle afkortes fra ni til seks måneder. I dag er der ikke en egentlig værnepligt i Tyskland, i hvert fald ikke sådan som man normalt forstår en værnepligt.

24 - SOLDATEN

Ingen mænd eller kvinder har nemlig pligt til at møde op til session med mulighed for videre rekruttering. I stedet skal unge mænd og kvinder selv henvende sig, hvis de vil udføre en værnepligtslignende tjeneste i det tyske forsvar. Efter det tyske valg i 2009 besluttede man, at forsvaret i forbindelse med den globale finanskrise skulle skæres ned. Det ramte alle dele af det tyske forsvar, inklusiv værnepligten. Det var dog en mere kompliceret affære at ændre,


pligt Militæret skulle altså omstruktureres grundet et behov for besparelser, men samtidig skulle forsvaret fortsat være operationelt og fremtidssikret. Derfor valgte man at gå fra 284.000 tjenestegørende soldater i alle værn i 2006 til at have 185.000 soldater i 2011. Man indgik dog en aftale om, at man, hvis behovet en dag skulle opstå, godt kunne tvinge unge mænd til at aftjene en periode som soldat ved at ophæve de nye regler. Samtidig valgte man at gøre værnepligten frivillig, så den i dag minder lidt om de rettigheder, vi kender fra kvinder i det danske forsvar, der går under ’værneret’ i stedet for værne-

pligt. Man har dog siden hen opdaget, at rekrutteringen var svær, så man har været nødt til at reklamere massivt for at tiltrække unge mænd og kvinder til at gøre brug af værneret i det tyske forsvar. Derudover har man ifølge Danmarks Radio også opgjort, at op imod tyve procent dropper ud, inden der er gået tre måneder af tjenesten. Grundet Tysklands fortid er landets forsvar et meget ømtåleligt emne, og da man valgte at gennemføre reformerne, skabte det meget debat i det tyske samfund. I dag er værneretten seks måneder med mulighed for derefter at fortsætte i det tyske forsvar, eksempelvis i en konstabelstilling. I løbet af tjenesten gennemgår man i bund og grund en uddannelse, der på mange måder minder om den, som vi kender herhjemme fra.

Kilde: Danmarks Radio og det tyske forsvarsministerium

for ligesom i Danmark er værnepligten indskrevet i den tyske grundlov. Man fandt dog en løsning og valgte at suspendere loven for på den måde at undgå at ændre i grundloven.

SOLDATEN - 25


værnepligtrådet

VR nyt Så kom tiden til, at det første landstalsmandsmøde i 2012 skulle afholdes – to dage, som vi i Værnepligtsrådet (VR) havde set frem til. De nyvalgte LTM skulle samles for første gang, hvilket fandt sted på Varde Kaserne.

VR har tradition for på skift at afholde LTM-møderne på de forskellige tjenestesteder for at få en oplevelse af, hvordan forholdene er på andre kaserner rundt omkring i landet.

Ses der en generel tendens blandt de problematikker, som LTM brainstormer på, bliver disse løftet til paneldebatten på andendagen. Onsdag d. 11. april – mødedag:

Tirsdag d. 10. april – forberedelsesdagen:

Samtlige LTM stillede på Varde Kaserne, fyldt med gå-på-mod, forventninger og højt humør. VR tog imod dem ved ankomst, og selve mødet begyndte med en kort statusopdatering fra deres tjenestesteder, hvilket er en utrolig brugbar ting for os, da vi får en fornemmelse af, hvordan gejsten er ude blandt jer VPL, og om forholdene er, som de skal være. Derefter blev der brainstormet på, hvilke problematikker de enkelte LTM ville løfte til mødet dagen efter. Aftenen blev afsluttet med socialt samvær og hygge

Efter en succesfuld social aften var LTM klar til at beslutte, hvilke emner der skulle løftes i panelet.

Panelet består af repræsentanter fra HOK, SOK, FTK samt Forsvarets Personeltjeneste. Derudover bliver der inviteret repræsentanter fra de myndigheder, som er relevante i forhold til de emner, der ønskes løftet. Formiddagen gik med at klargøre den endelige præsentation af de valgte emner, som skulle løftes til mødet, samt at udarbejde en powerpoint dertil. Inden selve paneldebatten gik i gang, fik LTM muligheden for at få en uformel snak med paneldeltagerne over frokost. Med fornyet kampgejst var alle klar på at begynde debatten, som traditionen tro indledes med tilbagemeldinger fra panelet omkring tidligere diskuterede emner. Herefter kom LTM på banen, hvor de præsenterede de emner, som var blevet udvalgt. Sagerne blev godt modtaget af panelet, både med forståelse og engagement. Emnerne, der blev løftet, var:

•  S  tøvler – skader, slid, brugbarhed og evt. forbedring •  LBTS(Løfte,Bære,Trække,Skubbe) – mangel på korrekt instruks for at formindske skader •  Holdning til forsvaret – værnepligt/ værneret - Forbedring af ”Forsvarets Dag” – fysisk/psykisk afprøvning

26 - SOLDATEN


Militær fysisk træning Ikke et krav, men et redskab

Inden du påbegyndte værnepligten, forventede du måske, at du i løbet af din basisuddannelse ville komme i superform, udvikle guns på størrelse med Arnolds og kunne løbe et halvmaraton. Under værnepligten får du muligheden for måske at nå halvvejs mod målet, men ansvaret ligger i høj grad hos dig selv. Forsvaret gør meget ud af at undervise jer i konceptet ’bliv din egen træner’. Her lærer I om forskellige træningstyper, kost og væskebalance, træningsintensitet samt restitution, hvilket alle er områder, der er vigtige at være bekendt med, hvis du ønsker at træne din krop bedst muligt. Udover den teoretiske undervisning skal I også igennem hele den prakti-

ske del, som får sveden til at springe frem på panden hos selv delingens mest trænede menige. På nuværende tidspunkt er I højst sandsynligt blevet tæsket igennem op til flere af forsvarets fysiske tests. Der opereres med tre forskellige løbetest og to typer styrketest. For hver test er der lavet et skema, hvorpå man kan aflæse ens præstation på en skala fra 1-5. Disse test er ikke et krav, der fortæller, hvilket niveau man skal være på, men er et træningsredskab til at forbedre de fysiske egenskaber, som er essentielle for en soldat. Anbefalingerne går på, at man som værnepligtig ligger på niveau 2 - et niveau, der bygger på den belastning, I udsættes for under jeres tjeneste. Er man HRU-soldat og står

over for en udsendelse, er forventningerne til ens fysiske formåen naturligvis højere. Som sagt er det ikke under værnepligten et krav, at du skal kunne bestå alle prøverne på niveau 2. I stedet for skal du bruge testene som et redskab til at forbedre din form og styrke. Gennemfør f.eks. styrketesten, og kig på dine resultater. Opnår du niveau 5 i dødløft, men kun niveau 1 i planken, bør du fokusere på at styrke din kernemuskulatur. Træn dine svagheder, og vedligehold dine styrker. På den måde opnår du den bedste form – og så kommer dine mål måske en smule nærmere. Dog er det vigtigt at lytte til sin krops signaler. Spis ordentligt, drik rigeligt med væske, stop ved smerter, og husk restitution. God træning!

Projekt Synlighed Som et nyt tiltag fra VR har vi prøvet at være mere synlige end tidligere, idet erfaringer viser, at rådet ikke er synlige nok i jeres dagligdag. Dette gør vi ved bl.a. at deltage i jeres ”Åbent hus”-arrangementer på de forskellige tjenestesteder. Desværre er det ikke muligt for os at besøge samtlige

kaserner, da mange af arrangementerne falder på samme datoer. Hvis I mener, I har et arrangement, hvor VR deltagelse kunne være relevant, er I velkomne til at sende os en mail, ringe til os eller sågar sende os en sms, så vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at besøge og deltage.

SOLDATEN - 27


SOLDATEN april 2012  

Her kan du læse udgivelser af bladet “Soldaten”, som er bladet for værnepligtige. Artiklerne er skrevet af værnepligtige selv, som har valgt...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you