Page 1

SAMFUND

30

GRØNLAND HUNGRER EFTER VELUDDANNET ARBEJDSKRAFT GRØNLAND UNDERGÅR I DISSE ÅR STORE FORANDRINGER. DER ER GROBUND FOR SAMFUNDSUDVIKLING MED DET NYE SELVSTYRE OG MULIGHEDER FOR GEMTE SKATTE I UNDERGRUNDEN. MEN DET KRÆVER VELUDDANNET, GRØNLANDSK ARBEJDSKRAFT. TEKST Mie Heiberg FOTO Private fotos

Hvert år rejser unge grønlændere til Danmark for at få den uddannelse, de drømmer om. De trodser sprogbarrierer, kulturforskelle og knugende hjemve. På nuværende tidspunkt er der omkring 600 aktive, grønlandske studerende i Danmark, og det grønlandske selvstyre håber, at de vender hjem igen for at arbejde og bo i Grønland. »Der er ingen tvivl om, at vi har meget brug for akademikere,« udtaler Christina Elong Møller, HR–konsulent i Økonomi og Personalestyrelsen i Grønland. Hun er på nuværende tidspunkt i Danmark for at arrangere en jobmesse for grønlandske studerende i Danmark. »Der er gode muligheder og stor efterspørgsel efter arbejdskraft i Grønland, særligt efter grønlandske akademikere. Vi har brug for, at de kommer hjem og bidrager til udviklingen,« siger Christina Elong Møller. AT GØRE EN FORSKEL Grønland rummer store muligheder med den nyopdagede chance for olie i undergrunden. Og indførelsen af selvstyret i 2009 bringer håb om udvikling. Alligevel er der stadig mange udfordringer, der skal arbejdes med. Landet kæmper med tårnhøje selvmordsrater, haltende folkeskoler og omsorgssvigtede børn, mens sundhedssektoren sukker efter mere arbejdskraft. »Jeg føler, at jeg kan gøre en lidt større forskel i Grønland end i Danmark,« fortæller Anja Strunz, som er en af de grønlandske studerende i Danmark. Hun læser psykologi på fjerde semester i Århus og har store ambi-

tioner med sin uddannelse, som hun målretter efter at bruge i Grønland. »Jeg har mere forståelse for det, der foregår i Grønland, og kan lettere sætte mig ind i det. Jeg har rettet min opmærksomhed mod at dygtiggøre mig i forhold til de problemer, der er derhjemme. For eksempel koncentrerer jeg mig ikke så meget om at lære meget om spiseforstyrrelser, men fokuserer mere på at lære om selvmord og depression, da det er de problemer, der fylder mest derhjemme,« siger Anja Strunz. Naasunnguaq Fleischer Møller er opvokset i Grønland og læser nu medicin i Århus. Når hun om to år regner med at være færdig, vil hun gerne i turnus som læge i Nuuk, hvor hun tidligere har været i praktik. »Jeg tror godt, jeg vil kunne bidrage med noget i Grønland. Der er meget, jeg gerne vil ændre,« fastslår Naasunnguaq Fleischer Møller. Hun mener, at flere studerende burde prøve at tage udfordringen op, og satse på en fremtid i Grønland. »Jeg tænker, at det ikke rigtig nytter noget at sidde hernede og brokke sig over problemerne. Man burde prøve at tage derop og se, om man kan gøre noget. Man må prøve at bidrage og være med til at gøre en forskel. Hvis det ikke går, må man jo bare tage tilbage igen,« siger Naasunnguaq Fleischer Møller. Begrænsede muligheder Men det er ikke alle grønlandske studerende, der har tænkt sig at vende tilbage til øen med

den store natur og de store udfordringer. I et land, hvor vejene på et tidspunkt stopper, og man stadig skal flyve eller sejle rundt mellem byerne, er mulighederne ifølge Laila Lund ikke de samme som i Danmark. Hun studerer kunsthistorie på andet semester i Århus. »Jeg føler mig lidt fanget i Grønland, fordi det er et meget småt og lukket samfund. Der er ikke så mange muligheder, som der er her i Danmark,« fortæller Laila Lund. Hun kan ikke forestille sig at skulle bo permanent i Grønland. Hele Lailas familie bor nu i Danmark, hvor hun også har mødt sin forlovede. I familien med en dansk far og en grønlandsk mor har dansk altid været det sprog, der blev brugt mest. »Jeg har altid kunnet forstå, men ikke selv tale grønlandsk. Det var også grunden til, at jeg gerne ville væk,« beretter Laila Lund, som flyttede til Danmark, da hun var 17 år. For de grønlandske studerende, der får børn i studietiden, kan det være svært at skulle flytte tilbage igen. Ivalu Egede Martinsen læser til socialpædagog på University College Lillebælt. Hun blev for syv uger siden mor til en dreng, og det har sat fremtidsudsigterne lidt i perspektiv. På folkeskolen i Grønland, hvor Ivalu Egede Martinsen arbejdede som vikar uden nogen læreruddannelse, blev hun sat til at undervise klasser på fuldtid. Hun ønsker, at hendes barn skal have en uddannelse under bedre forhold. »Jeg arbejdede på et tidspunkt som vikar på en folkeskole i Grønland, og det har gjort, at jeg ikke syntes, at mine børn skal gå i en grøn-


landsk folkeskole,« fortæller den nybagte mor. Den høje efterspørgsel på socialrådgivere i Grønland er også en faktor, der gør, at Ivalu Egede Martinsen ikke vil søge tilbage lige efter endt uddannelse. »Det skræmmer mig lidt, at der er så meget brug for socialrådgivere i Grønland, at der er for meget at lave. Dem, jeg kender, der arbejder inden for socialrådgivningen bliver overbebyrdet med arbejde,« siger Ivalu Egede Martinsen og fortsætter:« Men jeg kan ikke sige, at jeg aldrig vender tilbage til Grønland.

Det er der, mit hjerte ligger,« slutter hun. Jobmesser skal lokke de grønlandske studerende tilbage Christina Elong Møller, HR–konsulent i Økonomi og Personalestyrelsen i Grønland, vil gerne tiltrække flere grønlandske studerende til jobmesserne, der hvert år afholdes i Danmark på initiativ af det grønlandske selvstyre. Det er kun en tredjedel af de studerende, der vælger at deltage i messerne, hvor de grønlandske arbejdsudbydere stiller mellem 20 og 30 stande op.

»Udfordringen er gruppen, vi ikke har kontakt med. De 400 ud af de 600 grønlandske studerende, der vælger ikke at komme til jobmesserne. De har virkelig brug for at høre om det. De ved ikke, hvad der er af muligheder,« siger Christina Elong Møller. De næste jobmesser for grønlandske studerende afholdes 19. og 20. november. Der findes ingen statistik, der viser, hvor mange grønlændere, der tager tilbage til Grønland, efter de har taget en uddannelse i udlandet.

Grønland, Kalaallit nunaat. 2.175.600 km². 566.15 indbyggere, hovedsageligt befolket ved de isfrie kyster. Lige så barskt som det er smukt. Store udfordringer og store muligheder.

Anja Strunz, studerer Psykologi

Ivalu Egede Martinsen, læser til

Laila Lund, studerer kunsthisto-

Naasunnguaq Fleischer

på Århus universitet.

socialpædagog på University

rie på Århus universitet.

Møller, studerer medicin på

College Lillebælt.

Århus universitet.

SAMFUND

31


Grønland hungrer efter veluddannet arbejdskraft  

Artikel i universitetsmagasinet Rust omkring unge grønlændere der tager til Danmark for at studere, og manglen på den veluddannede arbejdskr...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you